Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse"

Transkript

1 SSIP - Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse

2 Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser En undersøgelse Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Læring Master i Specialpædagogik, Masterafhandling 2005

3 : Titel: Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser En undersøgelse Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Læring Master i Specialpædagogik Masterafhandling 2005 Vejleder: Susan Tetler Forfatter: Hans Nørgaard 2010 Forfatteren 1. udgave 2010 Omslag og grafisk design: Knud Holt Nielsen Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemformulering s. 6 Afgrænsning s. 6 Afhandlingens opbygning s. 7 Handicapforståelser s. 7 Et individorienteret perspektiv s. 8 Et socialt perspektiv s. 8 Et antropologisk perspektiv s. 9 Blinde børn og handicapperspektiverne s. 10 Læring i støttekrævende undervisning s. 10 Zonen for nærmeste udvikling s. 11 Defektologi et misforstået begreb? s. 13 Undersøgelser vedrørende støttefunktionen s. 15 Opsamling på undersøgelserne s. 18 Metode s. 19 Kvalitativ undersøgelse s. 19 Kvalitative interviews s. 19 Den kvalitative undersøgelses troværdighed s. 20 Generaliserbarhed s. 21 Spørgeskemaundersøgelse blandt synskonsulenter s. 22 Data og analyse s. 23 Analyse af spørgeskemaundersøgelse s. 23 Omfanget af støttetimer s. 23 Skolernes principper ved ansættelse af støttelærere s. 24 Særlige krav til støttelæreren s. 24 Stabilitet i støttefunktionen s. 26 Analyse af kvalitative interviews s. 27 Informanterne s. 27 Temaer i analysen s. 27 Støtten som fænomen s. 28 Inkluderende støtte s. 28 Ekskluderende støtte s. 28 Støtten som kulturelt fænomen s. 32 2

5 Støtten set i et eksistentielt perspektiv s. 35 Handicapopfattelse s. 35 Kendskab til eget synstab s. 36 At bede om hjælp s. 36 At opleve sig rigtig s. 37 Støttens dobbelte forpligtelse s. 38 Klassekammeraterne s. 40 Informanternes bud på kvalitet i støttefunktionen s. 41 Kvalitet frem for kvantitet s. 41 Støtte set i et livsperspektiv s. 42 Deltagelse s. 43 Kvalificering af støttefunktionen s. 45 Blinde børn er børn, som andre s. 45 Faglig kompetent s. 46 Autentisk s. 46 Synsfaglig viden og indsigt s. 47 Integreret støtte s. 47 Efterskrift på interviewene s. 48 Diskussion s. 49 Deltagelse s. 49 Dilemmaer s. 50 Subtile forhold ved støttefunktionen s. 50 Støttefunktionen: Et aktuelt billede s. 51 Konklusion s. 52 Perspektivering s. 53 Referencer s. 55 Bilagsliste (uden sidenummerering) 3

6 Indledning Børn med nedsat synsfunktion undervises i langt overvejende grad i den danske folkeskole, hvad enten det er i folkeskolens almindelige klasser eller i specialpædagogiske tilbud. Danmark har et register over børn (0-18 år) med nedsat synsfunktion (Synsregisteret) 1 og antallet var 1849 børn i Af årsrapporteringerne fra registeret fremgår det, at lidt mere end halvdelen af de registrerede børn har flere og sammensatte funktionsnedsættelser, mens resten alene har nedsat synsfunktion. Den første gruppe børn undervises alt overvejende i specialpædagogiske tilbud herunder en lille gruppe på den interne skole på Synscenter Refsnæs. 2 Den anden gruppe, som alene har nedsat synsfunktion, undervises i folkeskolens almindelige klasser. Graden af den nedsatte synsfunktion varierer meget lige fra børn med moderate synsnedsættelse til børn, som er funktionelt blinde. Denne sidstnævnte gruppe er afhængige af punktskrift som læsemedie i folkeskolen og udgør aktuelt 47 elever på landsplan. 3 Mange af disse børn med nedsat synsfunktion har brug for forskellige former for støtte i undervisningen, det være sig i form af hjælpemidler, særlige undervisningsmaterialer eller hjælp fra en støttelærer. I mit daglige arbejde som synskonsulent i et amt, er det bl.a. min opgave at vejlede og rådgive om brug af disse støtteforanstaltninger 4. Fokus for nærværende afhandling ligger på støttelærer funktionen, som efter min erfaring kan være ganske vanskelig at håndtere rigtigt. Dette rapporteres også i litteraturen (Christensen, Heilbrunn, Nilesen & Rees 2002, Gaarsmand 2004, Åvall-Severinsen 1997, Bredahl 1997) og kan aflæses i flere forhold: Støttefunktionen beskrives i en række sammenhænge af de, der modtager hjælpen, som problematisk. Der kan være flere forhold, der gør sig gældende: at eleven oplever at få overdreven hjælp, der pacificerer i stedet for at aktivere (Chistensen et al. 2002, s.96), eller det modsatte kan være tilfældet: at eleven ikke får den rette hjælp på rette tidspunkt (ibid. 2002, s. 84) eller at støtten bidrager til en falsk oplevelse af sin egen kunnen (Bredahl, 1997). Når der opleves brist i kontinuiteten, som er en vigtig faktor i skabelsen af støttelærerens erfaringer både på det faglige plan og på det personlige, går både værdifuld tid og viden tabt (Lindstrøm, 1989). Organiseringen af støtten er afgørende for, om der skabes isolerede støttelærerelev miljøer, eller om der skabes inkluderende systemer, hvor eleven ikke føler sig 1 BEK nr. 64 af 29/01/1998: alle børn mellem 0 og 18 år, der registreres at have nedsat synsfunktion svarende til en synsbrøk på 6/18 eller derunder samt en nærmere defineret indskrænkning af synsfeltet, skal anmeldes til dette register. 2 Refsnæsskolen oprettedes i 1898 som særskole for blinde og svagsynede børn. I dag er den delt i 3 selvstændige enheder, hvoraf Synscenter Refsnæs Rådgivning tilbyder kurser til personale, elever og forældre, samt forsyner elever med særlige undervisningsmaterialer. 3 Oplysningen stammer fra Synscenter Refsnæs, som producerer de punktskriftsmaterialer, som blinde børn anvender i folkeskolen. 4 Undervisning af elever med synshandicap. Temahæfte nr. 11. Undervisningsministeriet

7 udskilt (Malini et.al. 2005). Det er derfor afgørende, hvilken strategi skolen anlægger i forhold til at etablere støttefunktionen. De ressourcer, der anvendes til specialpædagogiske foranstaltninger til disse børn evalueres en gang om året ved de foranstaltningsmøder, som afholdes i forbindelse med amternes møder med de respektive kommuner. Det er imidlertid min erfaring, at de krav der stilles til, hvorledes støtteressourcerne anvendes, er ganske diffuse. Det er i høj grad overladt til skolernes ledelse at afgøre, hvordan problemet med at skaffe støttelærer løses og det er op til klassens lærerteam, at organisere støtten i klassen. Synskonsulenterne giver råd og vejledning herom, men har i øvrigt ingen beføjelser. Når elever med nedsat synsfunktion får tildelt støtte i undervisningen, sker det gerne ud fra flere og forskellige begrundelser, som det senere vil fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt synskonsulenterne. De oftest forekommende skal nævnes: Kompensation for blindheden, praktisk hjælp, elevens selvstændiggørelse, støtte i socialiseringsprocessen, opfølgning og forberedelse til klasseundervisningen, strukturering af skolegangen. Derudover er det min erfaring, at der også eksisterer mere uudtalte og overordnede begrundelser, som at klasselæreren ikke har ekstra tid til at kontrollere, at den blinde elev følger med i undervisningen, eller skal have tingene præsenteret på en særlig måde, hvorfor der søges støtte til, sådan set at sikre de andre elever den tid, der oprindelig var dem tiltænkt. Arbejdet med at undervise en klasse, hvori der er en blind elev, kan forekomme nogle lærere uoverskueligt, og de kan føle en vis ængstelighed for, om de overhovedet kan løfte opgaven. På den baggrund kan der også ønskes ekstra hjælp i klassen. Disse begrundelser tager i overvejende grad afsæt i den måde voksne omkring den blinde elev oplever behovet for støtte. De nævnte begrundelser har også ofte afsæt i et individorienteret handicapperspektiv, hvor de problemer eleven møder i skolen, opfattes som værende elevens og ikke skolens manglende evne til at tilrettelægge undervisningen, så disse problemer ikke opstår (jf. Tössebro 2004). Selv om synskonsulenter, forældre eller lærere mener, at den støtte, der gives eleven, er til dennes bedste, så er det ikke dermed givet, at eleven oplever det på samme måde. Jeg har derfor fundet det vigtigt at drage elevernes perspektiv ind i undersøgelsen af støttefunktionen. Tuttle (1984) peger på at "speciel education workers have given far too little recognition and attention to the critical role that self-esteem plays in habilitation or rehabilitation process" (s. 27). Endvidere understreger Tuttle, at man som professionel i forhold til blinde børn, er en uomgængelig og vigtig deltager i skabelsen af disse børns 5

8 selvværd. En undersøgelse af en blind elevs vellykkede skoleforløb viste, at blandt de forhold, der havde størst betydning for elevens oplevelse af skoleforløbet som vellykket, var måden at organisere støttelærerfunktionen på (Malini, Nørgaard & Tetler 2005). Klassens team af lærere havde gjort meget ud af anvende støtten integreret i undervisningen og undgå den form for støtte, som alene er dedikeret til den blinde elev. Undersøgelsen viste et inkluderende skoleforløb, hvor også elevens selvværd blev styrket gennem skoleforløbet. Blandt de mange spørgsmål, som anvendelsen af støttefunktionen rejser, er blandt andre: Hvad er elevernes oplevelse af støttefunktionen? Kan elevperspektivet i beslutningsprocessen om støtteforholdene inddrages? Hvordan kan den støtte eleven får kvalificeres? Hvilke krav bør der stilles til ordningen af den nødvendige støtte? Kan en velintegrerede støtte blive så usynlig for den blinde elev, at han vil opleve at mangle den, hvis han fortsætter i et skoleforløb uden støtte? Problemformulering Ud fra ovenstående problematisering af støttefunktionen til blinde børn i folkeskolen og i perspektiv af inkluderende undervisning undersøger denne afhandling støttefunktionen nærmere ud fra spørgsmålet: Hvordan kan støttefunktionen til blinde og stærkt svagsynede børn i folkeskolen tilrettelægges, så den understøtter inkluderende undervisning? Støttefunktionen udgør i denne sammenhæng de personer, der er ansat til at udøve en støttefunktion overfor elever med nedsat synsfunktion. Hvorvidt de anvendes rigtigt vurderes i såvel et elevperspektiv, som i et voksent, fagligt perspektiv. Alle vinkler vil i forskelligt omfang blive inddraget i undersøgelsen. Afgrænsning. Støtte til en blind elev i folkeskolen drejer sig almindeligvis om flere områder bl.a. hjælpemidler, undervisningsmaterialer og ekstra timer til støtte. Denne afhandling handler alene om forholdene omkring anvendelse af ekstra timer om støttelærerforholdet. I undersøgelsen indgår alene blinde elever fra folkeskolens almindelige klasser, men jeg mener, at problematikkerne, der afdækkes, vil være gældende for andre elever med nedsatte funktionsevner, som har brug for støtte i klassen. Afhandlingens konklusioner skulle derfor kunne ses i et bredere perspektiv end det, der alene gælder støtte til blinde og svagsynede elever. 6

9 Når det drejer sig om elever med nedsat synsfunktion i specialpædagogiske miljøer (specialskoler, centerklasser, specialklasser m.m.), er der ofte indregnet ekstra ressourcer i normeringerne til den daglige undervisning, så støttelærerproblematikken er en anden end i folkeskolens almindelige klasser, hvor der søges særskilt støtte til en enkelt elev i klassen. Imidlertid viser et svensk studie (Jacobsson, 2002), at også elever i disse, mere ressourceomfattende miljøer, kan mangle den rigtige støtte, angiveligt fordi der, på grund af funktionsnedsættelsernes kompleksitet, mangler fokus på eksempelvis synsnedsættelsen. Det ligger dog uden for denne afhandlings rammer, at inddrage denne gruppe elever og beskrive dette forhold nærmere. Afhandlingens opbygning. Det første hovedafsnit udgør afhandlingens teoretiske del. Her redegøres for betydningen af handicapopfattelser og de teorier afhandlingen har afsæt i, herunder sammenhæng mellem læring og støttefunktion med udgangspunkt i nogle af Vygotskys teorier. Afsnittet afsluttes med en oversigt over andre undersøgelser af genstandsfeltet. Det andet hovedafsnit udgør afhandlingens empiriske del. Der indledes med en metodegennemgang og derefter en redegørelse for den indsamlede empiri. Den består af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets synskonsulenter om vilkår for og omfang af støtte til blinde lever i folkeskolen. Endvidere består den af to kvalitative interviews med fire unge mennesker, der på grund af blindhed / stærkt svagsynethed har modtaget støtte i betydeligt omfang i deres folkeskoleforløb. Interviewene, der dels er et single-interview og dels et gruppeinterview, tager sigte på at belyse elevperspektiver på støttefunktionens mange sider. Analyserne og tolkningerne af disse interviews diskuteres i forhold til de inddragede teorier. I afhandlingens tredje og sidste hovedafsnit følger afhandlingens diskussion og konklusioner, hvori der peges på nogle handlingsperspektiver. Handicapforståelser Mindst to forhold er på spil, når der tales om undervisning af blinde børn: handicapforståelse og læringsteori. I dette afsnit analyseres handicapperspektiver nærmere, og i det efterfølgende afsnit redegøres der for en læringsteoretisk tilgang. De to afsnit skal opfattes som teoretisk bagtæppe for afhandlingens empiriske del og dens konklusioner. Aktuelt er der grundlæggende to hovedstrømninger i handicapforståelsen: Et der ser handicap som individbundet og et andet, der ser handicap som et socialt og relationelt fænomen. I det følgende vil jeg se nærmere på de perspektiver, der ligger i disse strømninger. 7

10 Et individorienteret perspektiv Det første perspektiv har sit udspring i en medicinsk / psykologisk diagnosticering af funktionsnedsættelsen eller afvigelsen. Det herskende syn på handicap i den psykomedicinske opfattelse tager udgangspunkt i patalogien, hvor normalitet defineres som fravær af sygdom (Persson 2001). I et individorienteret handicapperspektiv er det individet, der er handicappet og således selv er bærer af de problemer, der måtte opstå som følge heraf. Solvang (1999) peger på, at diagnosers betydning på de sociale og pædagogiske områder kan ses både som fordele og ulemper. Fordele: Humanisering frem for afvigelse (eks.: barnet er ikke uintelligent, men har en biologisk defekt). Moralsk ansvarsbefrielse (eks.: problemet er ikke dårlig opdragelse, men en diagnosticeret MBD). Mulighed for øgede rettigheder til ekstra personressourcer og hjælpemidler. Ulemper: Der udøves social kontrol med medicinske argumenter (eks.: læreren / psykologen beslutter specielt tilbud / behandling). Afhængighed af ekspertviden (eks.: eksperterne ved bedre end forældrene, og forskellige eksperter kan mene forskelligt). sociale fortolkninger overskygges af medicinske (eks.: problemet skyldes barnets diagnosticerede "fejl" og ikke skolens manglende evne til at skabe de rigtige rammer for undervisningen) Et svensk studie af diagnosers betydning for det pædagogiske arbejde i skolen viser imidlertid, at diagnoser ikke på nogen afgørende måde har betydning for selve tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde (Jacobsson 2002). Et socialt perspektiv Et andet perspektiv gælder opfattelsen af, at handicappet opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og så den givne, konkrete situation. Det kan eksempelvis være i mødet med et andet menneskes holdninger, en organisations begrænsninger eller en fysisk barriere. I et socialt perspektiv opstår handicappet, fordi miljøet forhindrer personer med nedsat funktionsevne i at udfolde sine muligheder og potentialer. Handicap opstår med andre ord, når en person med nedsat funktionsevne møder barrierer, der reducerer tilgængeligheden og/eller naturlige udviklings- og udfoldelsesmuligheder. 8

11 I en principerklæring fra Det centrale Handicapråd 5 defineres det ganske kortfattet: Funktionsnedsættelse + barriere = handicap. I det sociale perspektiv ses således en opfattelse af, at handicap er en social konstruktion, som opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og det omgivende samfund (Bogdan & Taylor 1992, Söder 2000). Denne opfattelse har fået internationalt udtryk gennem FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Et andet aspekt af det sociale handicapperspektiv er udtrykt i et citat af Helen Keller, som var blind og døv: "Not blindness but the attitude of the seeing to the blind is the hardest burden to bear." (Åvall-Severinsen 1997, s.10) Det sociale perspektiv er optaget af inkluderende processer og af spørgsmål som: Hvordan forhindres det, at personer med nedsatte funktionsevner, f.eks. blinde og svagsynede børn, bliver ekskluderet af fællesskabet, og hvordan tilrettelægges undervisningen, fritidstilbud, sociale fællesskaber så også blinde og svagsynede børn kan deltage? Udgangspunktet for handicapopfattelsen er afgørende for, hvorledes man tænker sig interventionen overfor eleverne med særlige behov. Det individorienterede perspektiv vil således have fokus på individet og koncentrere sig om, hvordan det kan hjælpes eller kompenseres, så det kan tilpasse sig de givne forhold bedst muligt. Det sociale perspektiv har fokus på sociale strukturer og menneskers konstruktioner af hinanden og forsøger at målrette handlinger mod det relationelle felt. Det vil således kræve ændringer i miljøet og i medmenneskers holdninger og forståelser, så de er i stand til at omfatte mennesker med nedsat funktionsevne. Undervisningen og organisationen skal tilpasses, så det enkelte barns behov imødekommes. Et antropologisk perspektiv Flere forskere peger imidlertid på, at polariseringen mellem de to nævnte perspektiver er ufrugtbar og efterlyser perspektiver, som er sammenfattende og karakteriserede ved at være ikke-reduktionistiske og relationelle i deres udgangspunkter. (Skidmore 1996, Shakespeare 2004, Thomas 2004, Gustavsson 2004). Et sådant sammenfattende, antropologisk perspektiv anlægger Tetler (2000b), idet hun forener det individ / medicinsk orienterede perspektiv og det sociale perspektiv i et interaktivt og handlingsrettet perspektiv. Indsatsen er rettet mod dels at hjælpe barnet med at tilpasse sig en situation eller institution bedst muligt og dels arbejde på at indrette sociale sammenhænge 5 Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. Det Centrale Handicapråd. København

12 rummeligt, så barnet med funktionsnedsættelser har mulighed for ligeværdigt samvær og læring på egne forudsætninger. Blinde børn og handicapperspektiver Blindhed er et tydeligt og historisk set gammelkendt handicap og har i vid udstrækning trukket på de føromtalte fordele, som Solvang (1999) beskriver som én side af det individorienterede handicapperspektiv. Imidlertid har der ikke i samme omfang været fokus på dette perspektivs ulemper. I synsfaglige kredse er der en stigende erkendelse af, at den individorienterede synsvinkel ikke alene er utilstrækkelig, men også har indbygget risiko for at modarbejde grundlaget for en social integration og inkluderende undervisning. Denne risiko beror på den interventionspraksis, der følger af det individorienterede handicapperspektiv. Som eksempel kan nævnes risikoen for, at støttelæreren til den blinde elev bliver dedikeret til opgaver for og med det blinde barn på en sådan måde, at hun 6 kommer til at stå i vejen for elevens udvikling af relationer til sine seende kammerater. Det medicinske fagfelt er traditionelt stærkt repræsenteret i synsområdet. Synskonsulenten, som er pædagogisk vejleder, har tæt samarbejde med både øjenlæger og optikere og forventes at kende de hyppigst forekommende øjensygdomme og deres indvirkning på synsopfattelsen. Jeg mener, at det er nødvendigt at inddrage viden fra det medicinske felt i det pædagogiske arbejde med børn med funktionsnedsættelse. Ikke mindst for gruppen af svagsynede børn er det vigtigt at kende barnets synsmæssige forudsætninger for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt. Mit udgangspunkt er derfor et antropologisk handicapperspektiv, hvor det medicinsk orienterede perspektiv bør inddrages sammen med det relationelle perspektiv. Men netop fordi feltet traditionelt har været rodfæstet i et medicinsk / individorienterede handicapperspektiv, er det vigtigt at sikre det sociale perspektiv særlig opmærksomhed. Læring i støttekrævende undervisning Med fokus på støttefunktionen, dens roller, vilkår og indvirkning på læring for de elever, hvis undervisning den understøtter, er det derfor naturligt at se nærmere på læringsbegrebet. Det sker her i en mere snæver synsvinkel, nemlig med udgangspunkt i Vygotskys begreb: Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky 1957). Begrundelsen her- 6 Støttelæreren omtales her og fremover i afhandlingen som en kvinde, men kan lige så vel være en mand. Det sker blandt andet med baggrund i, at folkeskolens lærere i overvejende grad er kvinder. 10

13 for er, at Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone har karakteristika, der knytter an til det forhold, der eksisterer mellem den blinde elev og støttelæreren. I det følgende afsnit vil teorien om nærmeste udviklingszone og Vygotskys teorier om det sociokulturelles betydning for børn med funktionsnedsættelser blive beskrevet, samt analyseret i forhold til nyere teorier, der har afsæt i Vygotskys teori. Senere i afhandlingen vil resultaterne fra analyserne af dataindsamlingen blive holdt op imod det teoretiske afsæt, som beskrives i det følgende. Zonen for nærmeste udvikling Vygotskys teorier er en del af den russiske kulturhistoriske skole, hvis opfattelse af psykologiske fænomener blandt andet er, at de skal forstås i et historisk og kontekstuelt perspektiv ud fra et samspil med den kultur, de er indlejrede i. Dette samspil er karakteriseret ved begrebet "virksomhed", hvori kan indgå alle typer af artefakter, men især for Vygotskys vedkommende fremtræder sproget som det primære redskab. Gennem denne virksomhed tilegner individet sig den kultur, det indgår i og bidrager omvendt til udviklingen af denne. Virksomhederne betegnes primært som leg, læring og arbejde, hvor interessen i denne sammenhæng retter sig mod læringsbegrebet (Rasmussen 2004). Den traditionelle pædagogiks tilrettelæggelse af undervisningen baserer sig i overvejende grad på barnets udviklingsniveau, som typisk kan fremgå af test og prøver. Niveauet udtrykkes så som den alder, der svarer til de opgaver barnet kan klare alene (Hansen 1990). Vygotsky (1974) peger på, at man i stedet for bør interessere sig for, hvad barnet er på vej til at kunne klare, for i dette felt ligger mulighederne for udvikling. Barnets udviklingstilstand viser sig i situationer, hvor det, sammen med en voksen eller et større barn, er i stand til at løse opgaver, som det ikke ville kunne på egen hånd. På et tidspunkt når barnet en grænse for hvad det kan klare, selv med støtte fra en voksen. Zonen mellem barnets aktuelle udviklingsniveau og denne grænse er barnets nærmeste udviklingszone, i det følgende betegnet som ZfnU. Det er i denne zone læreren skal lade sin undervisning tage afsæt. En undervisning som, ifølge Vygotsky (ibid.), er målrettet og sigter på at barnet hæver sig til et højere mentalt / intellektuelt niveau. Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at støtten, der gives, ligger i spidsen af barnets mestringsniveau (Hermansen 1997). Vygotsky (1974) formulerer det på denne måde: "Pædagogikken må orientere sig mod morgendagen i barnets udvikling og vende sig bort fra gårsdagen." (s. 290). Når en støttelærer hjælper en blind elev med at overkomme vanskeligheder, som forhindrer eleven i at tilegne sig viden eller færdigheder, mener jeg at støttelæreren opererer i ZfnU sammen med eleven. Lindén (1997) arbejder med stilladsteori, baseret på 11

14 Jerome Bruners teori om scaffolding, der henviser til, at man bygger et stillads som støtte for det arbejde, der pågår i pædagogisk sammenhæng overført til børns virksomhed. Stilladsteori har nært slægtskab med Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling. Lindén peger på at stilladset skal fungere som kontekst for det mål, som barnet har for virksomheden og at støtten udformes således, at barnet kan gøre den overflødig. Stilladstænkningen betyder, at den voksne skal træde aktivt ind og skabe et stillads for barnet, der er i færd med at lære. I denne tilgang til ZfnU indgår netop, at afsættet sker i barnets interesse og dets motivering for at handle eller at være virksom. Chaiklin (2004) mener ikke, at Vygotskys tanke om ZfnU handler om de mindre hverdagsspring, såsom at eleven lærer at gange to-cifrede tal frem for et-cifrede eller tilsvarende akademiske opgaver. Zonen handler ifølge Chaiklin nærmere om spring fra én udviklingsperiode til den næste og er dermed også forskellig fra den førnævnte stilladstænkning. Set i relation til støttefunktionen kan stilladsbegrebet bruges som begrebsramme for den daglige og mere kortsigtede støttefunktion, mens zonen for nærmeste udvikling i Chailklins terminologi sigter på de større spring i udvikling, som når to af informanterne i denne undersøgelses interviews fortæller om det store spring, det var for dem, at gå fra en folkeskole med omfattende støtte til en efterskole uden støtte. Lave (1999) betragter ikke primært læring som et individuelt kognitivt fænomen, men som et udspring af deltagelse i en social praksis. Læring er dermed et spørgsmål om skiftende deltagelse i igangværende social praksis (s. 49). Især begrebet deltagerbaner står centralt i Laves teori om situeret læring. Gennem forskellige deltagerbaner i forskellige sociale praksisser skabes mulighederne for læring. Set i relation til støttefunktionen vil jeg med Laves perspektiv hævde, at den deltagerbane en blind elev har i skolen med støttelærerens tilknytning, i sin grundstruktur ofte er anderledes end de øvrige elevers. Den læring, der finder sted for den blinde elev, er ikke alene et kognitivt kundskabsspørgsmål, men indbefatter også en læring, der handler om at være "elev med en støttelærer". Gennem sine undersøgelser fik Lave blik for andre måder at begrebsliggøre læring på, som betød at hendes fokus på læringsforskning skiftede fra senderne (lærere eller omsorgspersoner) til dem, der lærer. Et perspektiv, som jeg vil mene er overset i diskussionerne om støttelærerfunktionens betydning for læring. Rasmussen (2004) peger imidlertid på vanskeligheder i Laves teori med at adskille begreberne socialisering og opdragelse / undervisning og indfører derfor en skelnen mellem en intenderet side af social praksis (læring) og en ikke-intenderet side af social praksis (socialisering). Dermed udelukker Rasmussen ikke, at der i den ikkeintenderede side af social praksis kan finde læring sted, idet læring, efter hans opfat- 12

15 telse, altid skal forstås som selvlæring i konstruktivistisk forståelse. Undervisning, som i Rasmussens terminologi er et specialtilfælde af opdragelse, sigter mod, at individet tilegner sig bestemte adfærdsmønstre eller videnskategorier. I tilløb hertil følger ikkeintenderede socialiseringsprocesser, som efterlader både ønskede og uønskede resultater. En støttefunktion kan således siges at understøtte en ønsket, intenderet social praksis i form af eksempelvis hjælp til at overkomme barrierer for deltagelse. Samtidig kan den understøtte en uønsket, ikke-intenderet social praksis i form af socialisering til at være en "elev-med-en-støttelærer". På længere sigt er det et uønsket resultat, hvis den sidstnævnte indlæring internaliseres hos den blinde elev og denne således ikke udvikler sin egen selvforståelse af muligheder og begrænsninger i livet. Rasmussen (ibid.) peger endvidere på, at den fascination teorierne om situeret læring eller mesterlærertanken har i tiden, rummer en fare for, at teorier om læring bliver utilstrækkelige i et komplekst samfund som vores. Derfor mener Rasmussen, at man snarere bør "se undervisning som en gensidig relation mellem underviser og den, der skal undervises, hvori begge parter lærer. Det vil sige en gensidighed hvor børn og unge ikke blot kan lære af de ældre, men hvor børn og unge også kan "lede de ældre i retning mod det ukendte 7 " (s. 229). Aktualiteten i dette forhold påpeges også af Langager (2003), der med sit blik for unges brug af teknologier viser, at de på nogle områder må være lærermestre for den ældre generation. Defektologi et misforstået begreb? Gindis (2003) peger på, at det specialpædagogiske felt er et noget overset område af Vygotskys teoriudvikling i den vestlige verden. Selv opererede Vygotsky med begrebet defektologi, hvilket Gandis erkender ikke klinger godt i vor tids diskurs. Det finder han imidlertid uberettiget, fordi indholdet i dette arbejde af Vygotsky handler om at tilvejebringe netop den kvalitative støtte, som er påkrævet, for at børn med først og fremmest sensoriske funktionsnedsættelser kan udfolde de potentialer, de besidder. Vygotsky opererer i denne udforskning med begrebet "theory of disontogenesis", som kan oversættes som teori om forstyrret eller forvrænget udvikling (min oversættelse). Vygotskys tilgang bygger på en opfattelse af handicap som et socio-kulturelt fænomen, idet han fremhæver, at hovedproblemet med handicap ikke primært er den sensoriske eller neurologiske funktionsnedsættelse, men de sociale implikationer, der følger efter. Gandis citerer Vygotsky for: "Der er ingen diskussion om, at blindhed og døvhed per se er biologiske faktorer; imidlertid skal lærere ikke så meget arbejde med disse biologiske faktorer, men i højere grad med de sociale konsekvenser heraf." 8 (ibid 202, min oversættelse). 7 Citat fra Mead, M. (1970) Kultur og engagement. Schulz. København. s Fra Vygotsky, L.S. 1983:102. Sobraniye Sochinenii [ollected works]. Moscow: Pedagogika. 13

16 Nogle kritikere af det sociale handicapperspektiv peger netop på, at betydningen af selve funktionsnedsættelsen ikke må tilsidesættes i forståelsen af, at handicap er socialt skabt fænomen, fordi det dermed underminerer muligheden for at opnå en positiv identitetsopfattelse (Shakespeare 2004, Thomas 2004) I sin beskrivelse af handicapbegrebet som socio-kulturelt fænomen anvender Vygotsky en terminologi, hvor det primære handicap er den fysiske funktionsnedsættelse eller biologiske defekt, mens det sekundære handicap refererer til den forstyrrede udvikling af højere mentale funktioner som følge af sociale faktorer. Forventninger, attituder og den åndelige, følelsesmæssige atmosfære skaber det sociale miljø, som påvirker barnets muligheder for at få adgang til sociokulturel viden, erfaringer, og mulighed for at deltage i fælles aktiviteter med jævnaldrende. Dette er årsagen til at Vygotsky insisterer på at ændre negative sociale attituder overfor individer med nedsatte funktionsevner. Søgen efter positive kapaciteter og kvaliteter i opdragelsen af børn med funktionsnedsættelser er vitalt, og Vygotsky søger efter styrkesider frem for at sætte fokus på svage sider og kalder sin tilgang for "positiv differentiering". Denne søgen får som følge, at specialpædagogikkens lærere i højere grad må identificere spændet mellem uafhængighed og behov for støtte frem for at tage udgangspunkt i området af hjælpeløshed hos børn med nedsatte funktionsevner. Vygotsky peger endvidere på, at mens der er en grænse for kompensationsmulighederne på det primære handicapområde, så er de i princippet ubegrænsede på det sekundære område. Netop her har specialpædagogikken sit vigtigste arbejdsfelt. Gindis (2003) citerer Vygotsky for følgende: "Et barn hvis udvikling er hæmmet af en defekt er ikke et barn, der er mindre udviklet end sine jævnaldrende, men et barn der udvikler sig anderledes 9 " (ibid 206, min oversættelse). To klare forskelle gør sig gældende i forholdet mellem børn med funtionsnedsættelse og typiske jævnaldrende: For det første dannelsen af kompensatoriske strategier (mekanismer) og for det andet sociale komplikationer som følge af funktionsnedsættelsen. Kompensatoriske strategier er ikke mekaniske erstatninger for funktionsnedsættelsen, men nærmere et produkt af barnets individualitet, personlige erfaringer og det Vygotsky kalder for udviklingens sociale situation. Kompensatoriske strategier rettes mod at mestre mentale redskaber og benytte dem til at opnå kulturelle adfærdsmønstre. Når den direkte vej er blokeret på grund af funktionsnedsættelsen, tilbyder kompensatoriske strategier alternative veje til at opnå samme mål for kulturel udvikling. Selv om handicappet forhindrer barnet i at benytte samme mentale redskaber som jævnaldrende, så vil de andre kompensatoriske metoder han/hun anvender imidlertid ikke betyde, at der er tale om anden sociokulturel mening. Gindis citerer Vygotsky for 9 Fra Vygotsky, L.S. 1993:30. The collected works og L.S. Vygotsky. Vol. 1 Problems of general psychology. Knox & Stevens (trans.) Rieber & Carton (ed). New York: Plenum Press 14

17 følgende: "Different symbolic systems correspond to one and the same content of education ( ) Meaning is more important than the sign. Let us change signs but retain meaning." 10 (ibid. 206). De generelle principper for medieret læring (lærerstøttet undervisning) er ens for alle børn. En lærer skal skabe intentionalitet, lære strategier og principper forankret i læringsmaterialet og ikke blot levere facts og opfattelser, samt sikre transfer for disse kognitive strategier og principper til nye situationer. Støttefunktionen skal medvirke til, at læringsaktiviteten transformeres og at den lærendes mentale funktioner forbedres. Heri findes en stærk begrundelse for, at støttelæreren skal holde fokus på den blinde elevs vej til uafhængighed og selvstændighed og ikke overtage elevens opgaver med sigte på at få et bestemt resultat. Den sociale praksis, herunder den måde lærere agerer personligt på og den måde de organiserer støttefunktionen på, får dermed særlig betydning, som det også vil fremgå senere i afhandlingen. Vygotskys teorier og videreudviklingerne heraf fungerer som bagtæppe for afhandlingens senere analyser og konklusioner. Dette bagtæppe suppleres i næste afsnit med en redegørelse af andre undersøgelser af støttefunktionens betydning. Undersøgelser vedr. støttefunktionen i skolen for blinde og svagsynede børn. Andersen og Holstein (1979) gennemførte en undersøgelse af danske blinde og svagsynede børns vilkår i skolen i slutningen af halvfjerdserne. Denne undersøgelse er ganske omfattende, idet den både inddrager mange parters perspektiver og børnenes fritidssituation. I undersøgelsen beskæftiger Andersen & Holstein sig også med støttelærerproblematikken set i et integrationsperspektiv og konkluderer blandt andet, at selv om mange af de blinde og stærkt svagsynede børn havde den nødvendige støtte i undervisningen, var det ofte i form af individualiseret undervisning, og de blinde og svagsynede elever optrådte mere som gæster i klassen, end som fuldt integrerede elever. De to forskere konstaterer endvidere, at uddannelsen af de implicerede støttelærere er bemærkelsesværdig ringe. I sammenfatningen af undersøgelsens del om støttelærerne skriver forfatterne: "Det er væsentligt at være opmærksom på, at anvendelse af støttelærer undertiden opleves som en foranstaltning, der forstærker handicappet og isolerer eleven fra fællesskabet med kammeraterne" (s. 237). Endvidere påpeger forfatterne, at der ikke findes regler om anvendelse eller tildeling af støttelærere, hvilket de anser som årsag til en meget varieret brug af støttelærere. 10 Fra Vygotsky, L.S. 1983:54. Sobraniye Sochinenii [ollected works]. Moscow: Pedagogika. 15

18 Andersen og Holstein (1979) giver undervisningsperspektivet og inddragelse af støtte en særlig vinkel: "Der er ingen tvivl om, at kendskab til den hårfine balancegang mellem tålmodig støtte til at gøre erfaringer på egne præmisser og nødvendig støtte til at løse opgaver, som et alvorligt synshandicap undertiden gør urimeligt svært, kan hæve undervisningen fra at være et håndværk til også at være en kunstart." (s. 127). Forholdet mellem den pædagogiske støtte og den øvrige undervisning udgør således et vigtigt genstandsfelt i spørgsmålet om social integration. Nyere undersøgelser peger på, at nogle af de problemer, som Andersen og Holstein dokumenterede, stadig er uløste. Fristrup (1993) gennemførte på vegne af Dansk Blindesamfund en undersøgelse blandt synshandicappede folkeskoleelever i klasse med særlig henblik på belysning af erhvervsønsker og erhvervsmuligheder. I denne undersøgelse indgik også spørgsmål om støttelærerfunktionens anvendelse og omfang. Denne del af undersøgelsen er ikke særlig detaljeret, hvorfor forfatteren er forsigtig med sine konklusioner på området. Fritrups indtryk fra interviewene er imidlertid, at de fleste støttelærere fungerer som støttelærer for den synshandicappede. Bodil Gaarsmand (2004) undersøgte hvordan elever med synshandicap oplever og opleves at være integreret i det social-faglige læringsfællesskab i en folkeskole. Gaarsmand konkluderer blandt andet, at eleverne skal kunne se sig selv i situationer, hvor man selv bestemmer og selv beslutter uafhængig af støttelærer eller kammerater for at kunne udvikle evnen til at ræsonnere og lære at tage kritisk stilling. Center for Ligebehandling af Handicappede (2004) undersøgte hvilke faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer blinde og svagsynedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Fokus i undersøgelsen ligger på vejledningen fra skoler, vejledningssystemet, forældrene o.a., men der indgår også aspekter om støttevilkårene i folkeskolen. De primære informanter er unge mellem 18 og 25 år med nedsat synsfunktion og en erfaring for næsten en tredjedel af disse er, at de forlader folkeskolen uden den ønskede sociale og personlige ballast. I undersøgelsen peges der på, at sociale kompetencer er særdeles vigtige for at kunne udnytte den faglige viden, især når sigtet gælder de videre uddannelser, samt at sociale og faglige kompetencer er hinandens forudsætninger (s. 32). I dette perspektiv bliver støttefunktionen et centralt omdrejningspunkt. Den skal nemlig ikke alene holde fokus på det faglige, men understøtte en udvikling af elevens sociale kompetencer. Den faglige dimension ser ud til at være bedre understøttet end den sociale dimension, men en del af de interviewede oplyser dog, at de ikke har gennemført en fuld afgangsprøve fra folkeskolen. 16

19 Centerets undersøgelse peger endvidere på, at såfremt børn og unge med handicap får for meget hjælp og/eller misforstået hjælp, så får de ikke den rette hjælp til at udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Denne misforståede hjælp kan blandt andet dreje sig om, at skolen fritager eleven fra et fag, fordi det synes vanskeligt at deltage. Centerets undersøgelse viser i øvrigt, at betydeligt flere blinde og svagsynede folkeskolelever fritages for eksamensfag i folkeskolens afgangsprøver, end det er tilfældet for skolens øvrige elever. Centeret har endvidere i en tidligere undersøgelse 11 dokumenteret, at der i læreruddannelsen generelt mangler temaer om specialpædagogisk kompetence og viden om handicappede elever. Janson (1996) viser i en svensk undersøgelse af samspillet mellem elever med og uden synsskader, at det er vigtigt at være opmærksom på i hvilke sammenhænge relationer udvikles. Janson peger således på, at når den voksne træder ind i samspil med det blinde barn, forhindrer det ofte barnet i at være i samspil med sine seende kammerater. Det understreger, at anvendelse af støttelærer skal tænkes grundigt igennem, idet støttelæreren i mange situationer træder ind som den primære og vertikale relation og forhindrer det horisontale samspil med se seende kammerater i at udvikle sig. Det blinde barn lærer derved at finde sig til rette i voksenrelationen, frem for at udvikle sine færdigheder i samspillet med de øvrige børn. Granlund et. al. (2003) har undersøgt deltageraspektet i skolesituationer for svenske børn, unge og voksne med nedsatte funktionsevner, herunder elever med nedsat synsfunktion. Der peges i konklusionen på, at såfremt en elev med nedsat funktionsevne skal have de bedste muligheder for deltagelse, stiller det særlige krav til en evt. støttefunktion: På den ene side at kunne tilgodese elevens behov for støtte samtidig med at elevens autonomi forstærkes. Granlund et al. konkluderer, at det kræver lærerens grundige indsigt i funktionsnedsættelsen, for at kunne stille de rigtige forventninger til barnets kunnen. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at variationer i deltagerniveauet ikke kan forklares ud fra graden eller typen af funktionsnedsættelse. Buultjens et al. (2002) undersøgte hvilke faktorer, der fremmer social integration af elever med nedsat synsfunktion i skotske folkeskoler. Både elev, lærer og forældreperspektiv var inddraget. Af betydning for at opleve sig socialt integreret, pegede eleverne blandt andet på kyndig og tilgængelig støtte fra lærerne. Selv om eleverne ikke umiddelbart talte om, at lærerne skulle yde direkte følelsesmæssig støtte, så var der ifølge Buultjens et al. mange udsagn, der pegede på ønsket om, at lærerne havde indsigtsfuld forståelse for elevens situation. 11 Handicaplære en undersøgelse af handicapdimensionen i seminarier og CVU'ers læreruddannelse. CLH

20 Davis (2003) har undersøgt faktorer, der understøtter inklusiv undervisning af elever med nedsat syn i folkeskoler i England. I engelske skoler er der tradition for, at en blind elev i klassen udløser en støttelærer i alle timer. Davis peger derfor på risikoen for, at støttelæreren bliver en ekskluderende faktor ved at optræde som mellemmand mellem klassens undervisning og den blinde elev. Denne måde at arbejde på kaldes i undersøgelsen for "velcro", fordi det ser ud til at støttelæreren og eleven er bundet til hinanden. Davis finder det derfor vigtigt, at klasselæreren påtager sig ejerskab til undervisningen af den blinde elev og ikke alene overlader det til støttelæreren, samt at klasselærer og støttelærer indgår i et team-samarbejde. Opsamling på undersøgelserne Andersen og Holsteins (1979) undersøgelse viste nogle grundlæggende problemer i anvendelsen af støttefunktionen, når den skal underbygge en social integration. De nævnte undersøgelser, som alle er af nyere dato end Andersens og Holsteins undersøgelser peger på, at disse problemer stadig eksisterer, nu også i et inkluderende perspektiv. De nævnte undersøgelser peger på en række problematiske forhold omkring støttefunktionen, blandt andet : Der efterlyses støtte til udvikling af sociale og personlige sider. Der er i flere af undersøgelserne tale om individrettet støtte. Støtten opleves at have indbyggede barriere momenter for den blinde elev i forhold til at udvikle sociale relationer. Uddannelse af lærere og støttelærere efterlyses. De nævnte undersøgelser understøtter endvidere denne afhandlings perspektiv om en klar sammenhæng mellem den faglige og den sociale dimension i undervisningen, om betydningen af deltageraspektet og om betydningen af at sætte fokus på personlighedsudviklingen. 18

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Over muren. Inkluderende undervisning eksempler på en praksis. Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater

Over muren. Inkluderende undervisning eksempler på en praksis. Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater Over muren Inkluderende undervisning eksempler på en praksis Undersøgelse af et vellykket skoleforløb for en blind pige og hendes klassekammerater Else Malini Hans Nørgaard Susan Tetler 1 Kolofon: Forfattere:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

øå#w!l^,^ /palig hy'pen

øå#w!l^,^ /palig hy'pen LANDSFORENINGEN AF FORÆI-DRE TEL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28,2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 - claus@webzone.dk - www.lfbs.dk CVR-nr. 32521362 - Dansk Bank 1551-3077799 Ministeriet

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere