Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse"

Transkript

1 SSIP - Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - En undersøgelse

2 Hans Nørgaard Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser En undersøgelse Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Læring Master i Specialpædagogik, Masterafhandling 2005

3 : Titel: Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser En undersøgelse Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Læring Master i Specialpædagogik Masterafhandling 2005 Vejleder: Susan Tetler Forfatter: Hans Nørgaard 2010 Forfatteren 1. udgave 2010 Omslag og grafisk design: Knud Holt Nielsen Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN:

4 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemformulering s. 6 Afgrænsning s. 6 Afhandlingens opbygning s. 7 Handicapforståelser s. 7 Et individorienteret perspektiv s. 8 Et socialt perspektiv s. 8 Et antropologisk perspektiv s. 9 Blinde børn og handicapperspektiverne s. 10 Læring i støttekrævende undervisning s. 10 Zonen for nærmeste udvikling s. 11 Defektologi et misforstået begreb? s. 13 Undersøgelser vedrørende støttefunktionen s. 15 Opsamling på undersøgelserne s. 18 Metode s. 19 Kvalitativ undersøgelse s. 19 Kvalitative interviews s. 19 Den kvalitative undersøgelses troværdighed s. 20 Generaliserbarhed s. 21 Spørgeskemaundersøgelse blandt synskonsulenter s. 22 Data og analyse s. 23 Analyse af spørgeskemaundersøgelse s. 23 Omfanget af støttetimer s. 23 Skolernes principper ved ansættelse af støttelærere s. 24 Særlige krav til støttelæreren s. 24 Stabilitet i støttefunktionen s. 26 Analyse af kvalitative interviews s. 27 Informanterne s. 27 Temaer i analysen s. 27 Støtten som fænomen s. 28 Inkluderende støtte s. 28 Ekskluderende støtte s. 28 Støtten som kulturelt fænomen s. 32 2

5 Støtten set i et eksistentielt perspektiv s. 35 Handicapopfattelse s. 35 Kendskab til eget synstab s. 36 At bede om hjælp s. 36 At opleve sig rigtig s. 37 Støttens dobbelte forpligtelse s. 38 Klassekammeraterne s. 40 Informanternes bud på kvalitet i støttefunktionen s. 41 Kvalitet frem for kvantitet s. 41 Støtte set i et livsperspektiv s. 42 Deltagelse s. 43 Kvalificering af støttefunktionen s. 45 Blinde børn er børn, som andre s. 45 Faglig kompetent s. 46 Autentisk s. 46 Synsfaglig viden og indsigt s. 47 Integreret støtte s. 47 Efterskrift på interviewene s. 48 Diskussion s. 49 Deltagelse s. 49 Dilemmaer s. 50 Subtile forhold ved støttefunktionen s. 50 Støttefunktionen: Et aktuelt billede s. 51 Konklusion s. 52 Perspektivering s. 53 Referencer s. 55 Bilagsliste (uden sidenummerering) 3

6 Indledning Børn med nedsat synsfunktion undervises i langt overvejende grad i den danske folkeskole, hvad enten det er i folkeskolens almindelige klasser eller i specialpædagogiske tilbud. Danmark har et register over børn (0-18 år) med nedsat synsfunktion (Synsregisteret) 1 og antallet var 1849 børn i Af årsrapporteringerne fra registeret fremgår det, at lidt mere end halvdelen af de registrerede børn har flere og sammensatte funktionsnedsættelser, mens resten alene har nedsat synsfunktion. Den første gruppe børn undervises alt overvejende i specialpædagogiske tilbud herunder en lille gruppe på den interne skole på Synscenter Refsnæs. 2 Den anden gruppe, som alene har nedsat synsfunktion, undervises i folkeskolens almindelige klasser. Graden af den nedsatte synsfunktion varierer meget lige fra børn med moderate synsnedsættelse til børn, som er funktionelt blinde. Denne sidstnævnte gruppe er afhængige af punktskrift som læsemedie i folkeskolen og udgør aktuelt 47 elever på landsplan. 3 Mange af disse børn med nedsat synsfunktion har brug for forskellige former for støtte i undervisningen, det være sig i form af hjælpemidler, særlige undervisningsmaterialer eller hjælp fra en støttelærer. I mit daglige arbejde som synskonsulent i et amt, er det bl.a. min opgave at vejlede og rådgive om brug af disse støtteforanstaltninger 4. Fokus for nærværende afhandling ligger på støttelærer funktionen, som efter min erfaring kan være ganske vanskelig at håndtere rigtigt. Dette rapporteres også i litteraturen (Christensen, Heilbrunn, Nilesen & Rees 2002, Gaarsmand 2004, Åvall-Severinsen 1997, Bredahl 1997) og kan aflæses i flere forhold: Støttefunktionen beskrives i en række sammenhænge af de, der modtager hjælpen, som problematisk. Der kan være flere forhold, der gør sig gældende: at eleven oplever at få overdreven hjælp, der pacificerer i stedet for at aktivere (Chistensen et al. 2002, s.96), eller det modsatte kan være tilfældet: at eleven ikke får den rette hjælp på rette tidspunkt (ibid. 2002, s. 84) eller at støtten bidrager til en falsk oplevelse af sin egen kunnen (Bredahl, 1997). Når der opleves brist i kontinuiteten, som er en vigtig faktor i skabelsen af støttelærerens erfaringer både på det faglige plan og på det personlige, går både værdifuld tid og viden tabt (Lindstrøm, 1989). Organiseringen af støtten er afgørende for, om der skabes isolerede støttelærerelev miljøer, eller om der skabes inkluderende systemer, hvor eleven ikke føler sig 1 BEK nr. 64 af 29/01/1998: alle børn mellem 0 og 18 år, der registreres at have nedsat synsfunktion svarende til en synsbrøk på 6/18 eller derunder samt en nærmere defineret indskrænkning af synsfeltet, skal anmeldes til dette register. 2 Refsnæsskolen oprettedes i 1898 som særskole for blinde og svagsynede børn. I dag er den delt i 3 selvstændige enheder, hvoraf Synscenter Refsnæs Rådgivning tilbyder kurser til personale, elever og forældre, samt forsyner elever med særlige undervisningsmaterialer. 3 Oplysningen stammer fra Synscenter Refsnæs, som producerer de punktskriftsmaterialer, som blinde børn anvender i folkeskolen. 4 Undervisning af elever med synshandicap. Temahæfte nr. 11. Undervisningsministeriet

7 udskilt (Malini et.al. 2005). Det er derfor afgørende, hvilken strategi skolen anlægger i forhold til at etablere støttefunktionen. De ressourcer, der anvendes til specialpædagogiske foranstaltninger til disse børn evalueres en gang om året ved de foranstaltningsmøder, som afholdes i forbindelse med amternes møder med de respektive kommuner. Det er imidlertid min erfaring, at de krav der stilles til, hvorledes støtteressourcerne anvendes, er ganske diffuse. Det er i høj grad overladt til skolernes ledelse at afgøre, hvordan problemet med at skaffe støttelærer løses og det er op til klassens lærerteam, at organisere støtten i klassen. Synskonsulenterne giver råd og vejledning herom, men har i øvrigt ingen beføjelser. Når elever med nedsat synsfunktion får tildelt støtte i undervisningen, sker det gerne ud fra flere og forskellige begrundelser, som det senere vil fremgår af spørgeskemaundersøgelsen blandt synskonsulenterne. De oftest forekommende skal nævnes: Kompensation for blindheden, praktisk hjælp, elevens selvstændiggørelse, støtte i socialiseringsprocessen, opfølgning og forberedelse til klasseundervisningen, strukturering af skolegangen. Derudover er det min erfaring, at der også eksisterer mere uudtalte og overordnede begrundelser, som at klasselæreren ikke har ekstra tid til at kontrollere, at den blinde elev følger med i undervisningen, eller skal have tingene præsenteret på en særlig måde, hvorfor der søges støtte til, sådan set at sikre de andre elever den tid, der oprindelig var dem tiltænkt. Arbejdet med at undervise en klasse, hvori der er en blind elev, kan forekomme nogle lærere uoverskueligt, og de kan føle en vis ængstelighed for, om de overhovedet kan løfte opgaven. På den baggrund kan der også ønskes ekstra hjælp i klassen. Disse begrundelser tager i overvejende grad afsæt i den måde voksne omkring den blinde elev oplever behovet for støtte. De nævnte begrundelser har også ofte afsæt i et individorienteret handicapperspektiv, hvor de problemer eleven møder i skolen, opfattes som værende elevens og ikke skolens manglende evne til at tilrettelægge undervisningen, så disse problemer ikke opstår (jf. Tössebro 2004). Selv om synskonsulenter, forældre eller lærere mener, at den støtte, der gives eleven, er til dennes bedste, så er det ikke dermed givet, at eleven oplever det på samme måde. Jeg har derfor fundet det vigtigt at drage elevernes perspektiv ind i undersøgelsen af støttefunktionen. Tuttle (1984) peger på at "speciel education workers have given far too little recognition and attention to the critical role that self-esteem plays in habilitation or rehabilitation process" (s. 27). Endvidere understreger Tuttle, at man som professionel i forhold til blinde børn, er en uomgængelig og vigtig deltager i skabelsen af disse børns 5

8 selvværd. En undersøgelse af en blind elevs vellykkede skoleforløb viste, at blandt de forhold, der havde størst betydning for elevens oplevelse af skoleforløbet som vellykket, var måden at organisere støttelærerfunktionen på (Malini, Nørgaard & Tetler 2005). Klassens team af lærere havde gjort meget ud af anvende støtten integreret i undervisningen og undgå den form for støtte, som alene er dedikeret til den blinde elev. Undersøgelsen viste et inkluderende skoleforløb, hvor også elevens selvværd blev styrket gennem skoleforløbet. Blandt de mange spørgsmål, som anvendelsen af støttefunktionen rejser, er blandt andre: Hvad er elevernes oplevelse af støttefunktionen? Kan elevperspektivet i beslutningsprocessen om støtteforholdene inddrages? Hvordan kan den støtte eleven får kvalificeres? Hvilke krav bør der stilles til ordningen af den nødvendige støtte? Kan en velintegrerede støtte blive så usynlig for den blinde elev, at han vil opleve at mangle den, hvis han fortsætter i et skoleforløb uden støtte? Problemformulering Ud fra ovenstående problematisering af støttefunktionen til blinde børn i folkeskolen og i perspektiv af inkluderende undervisning undersøger denne afhandling støttefunktionen nærmere ud fra spørgsmålet: Hvordan kan støttefunktionen til blinde og stærkt svagsynede børn i folkeskolen tilrettelægges, så den understøtter inkluderende undervisning? Støttefunktionen udgør i denne sammenhæng de personer, der er ansat til at udøve en støttefunktion overfor elever med nedsat synsfunktion. Hvorvidt de anvendes rigtigt vurderes i såvel et elevperspektiv, som i et voksent, fagligt perspektiv. Alle vinkler vil i forskelligt omfang blive inddraget i undersøgelsen. Afgrænsning. Støtte til en blind elev i folkeskolen drejer sig almindeligvis om flere områder bl.a. hjælpemidler, undervisningsmaterialer og ekstra timer til støtte. Denne afhandling handler alene om forholdene omkring anvendelse af ekstra timer om støttelærerforholdet. I undersøgelsen indgår alene blinde elever fra folkeskolens almindelige klasser, men jeg mener, at problematikkerne, der afdækkes, vil være gældende for andre elever med nedsatte funktionsevner, som har brug for støtte i klassen. Afhandlingens konklusioner skulle derfor kunne ses i et bredere perspektiv end det, der alene gælder støtte til blinde og svagsynede elever. 6

9 Når det drejer sig om elever med nedsat synsfunktion i specialpædagogiske miljøer (specialskoler, centerklasser, specialklasser m.m.), er der ofte indregnet ekstra ressourcer i normeringerne til den daglige undervisning, så støttelærerproblematikken er en anden end i folkeskolens almindelige klasser, hvor der søges særskilt støtte til en enkelt elev i klassen. Imidlertid viser et svensk studie (Jacobsson, 2002), at også elever i disse, mere ressourceomfattende miljøer, kan mangle den rigtige støtte, angiveligt fordi der, på grund af funktionsnedsættelsernes kompleksitet, mangler fokus på eksempelvis synsnedsættelsen. Det ligger dog uden for denne afhandlings rammer, at inddrage denne gruppe elever og beskrive dette forhold nærmere. Afhandlingens opbygning. Det første hovedafsnit udgør afhandlingens teoretiske del. Her redegøres for betydningen af handicapopfattelser og de teorier afhandlingen har afsæt i, herunder sammenhæng mellem læring og støttefunktion med udgangspunkt i nogle af Vygotskys teorier. Afsnittet afsluttes med en oversigt over andre undersøgelser af genstandsfeltet. Det andet hovedafsnit udgør afhandlingens empiriske del. Der indledes med en metodegennemgang og derefter en redegørelse for den indsamlede empiri. Den består af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets synskonsulenter om vilkår for og omfang af støtte til blinde lever i folkeskolen. Endvidere består den af to kvalitative interviews med fire unge mennesker, der på grund af blindhed / stærkt svagsynethed har modtaget støtte i betydeligt omfang i deres folkeskoleforløb. Interviewene, der dels er et single-interview og dels et gruppeinterview, tager sigte på at belyse elevperspektiver på støttefunktionens mange sider. Analyserne og tolkningerne af disse interviews diskuteres i forhold til de inddragede teorier. I afhandlingens tredje og sidste hovedafsnit følger afhandlingens diskussion og konklusioner, hvori der peges på nogle handlingsperspektiver. Handicapforståelser Mindst to forhold er på spil, når der tales om undervisning af blinde børn: handicapforståelse og læringsteori. I dette afsnit analyseres handicapperspektiver nærmere, og i det efterfølgende afsnit redegøres der for en læringsteoretisk tilgang. De to afsnit skal opfattes som teoretisk bagtæppe for afhandlingens empiriske del og dens konklusioner. Aktuelt er der grundlæggende to hovedstrømninger i handicapforståelsen: Et der ser handicap som individbundet og et andet, der ser handicap som et socialt og relationelt fænomen. I det følgende vil jeg se nærmere på de perspektiver, der ligger i disse strømninger. 7

10 Et individorienteret perspektiv Det første perspektiv har sit udspring i en medicinsk / psykologisk diagnosticering af funktionsnedsættelsen eller afvigelsen. Det herskende syn på handicap i den psykomedicinske opfattelse tager udgangspunkt i patalogien, hvor normalitet defineres som fravær af sygdom (Persson 2001). I et individorienteret handicapperspektiv er det individet, der er handicappet og således selv er bærer af de problemer, der måtte opstå som følge heraf. Solvang (1999) peger på, at diagnosers betydning på de sociale og pædagogiske områder kan ses både som fordele og ulemper. Fordele: Humanisering frem for afvigelse (eks.: barnet er ikke uintelligent, men har en biologisk defekt). Moralsk ansvarsbefrielse (eks.: problemet er ikke dårlig opdragelse, men en diagnosticeret MBD). Mulighed for øgede rettigheder til ekstra personressourcer og hjælpemidler. Ulemper: Der udøves social kontrol med medicinske argumenter (eks.: læreren / psykologen beslutter specielt tilbud / behandling). Afhængighed af ekspertviden (eks.: eksperterne ved bedre end forældrene, og forskellige eksperter kan mene forskelligt). sociale fortolkninger overskygges af medicinske (eks.: problemet skyldes barnets diagnosticerede "fejl" og ikke skolens manglende evne til at skabe de rigtige rammer for undervisningen) Et svensk studie af diagnosers betydning for det pædagogiske arbejde i skolen viser imidlertid, at diagnoser ikke på nogen afgørende måde har betydning for selve tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde (Jacobsson 2002). Et socialt perspektiv Et andet perspektiv gælder opfattelsen af, at handicappet opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og så den givne, konkrete situation. Det kan eksempelvis være i mødet med et andet menneskes holdninger, en organisations begrænsninger eller en fysisk barriere. I et socialt perspektiv opstår handicappet, fordi miljøet forhindrer personer med nedsat funktionsevne i at udfolde sine muligheder og potentialer. Handicap opstår med andre ord, når en person med nedsat funktionsevne møder barrierer, der reducerer tilgængeligheden og/eller naturlige udviklings- og udfoldelsesmuligheder. 8

11 I en principerklæring fra Det centrale Handicapråd 5 defineres det ganske kortfattet: Funktionsnedsættelse + barriere = handicap. I det sociale perspektiv ses således en opfattelse af, at handicap er en social konstruktion, som opstår i mødet mellem mennesket med nedsat funktionsevne og det omgivende samfund (Bogdan & Taylor 1992, Söder 2000). Denne opfattelse har fået internationalt udtryk gennem FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Et andet aspekt af det sociale handicapperspektiv er udtrykt i et citat af Helen Keller, som var blind og døv: "Not blindness but the attitude of the seeing to the blind is the hardest burden to bear." (Åvall-Severinsen 1997, s.10) Det sociale perspektiv er optaget af inkluderende processer og af spørgsmål som: Hvordan forhindres det, at personer med nedsatte funktionsevner, f.eks. blinde og svagsynede børn, bliver ekskluderet af fællesskabet, og hvordan tilrettelægges undervisningen, fritidstilbud, sociale fællesskaber så også blinde og svagsynede børn kan deltage? Udgangspunktet for handicapopfattelsen er afgørende for, hvorledes man tænker sig interventionen overfor eleverne med særlige behov. Det individorienterede perspektiv vil således have fokus på individet og koncentrere sig om, hvordan det kan hjælpes eller kompenseres, så det kan tilpasse sig de givne forhold bedst muligt. Det sociale perspektiv har fokus på sociale strukturer og menneskers konstruktioner af hinanden og forsøger at målrette handlinger mod det relationelle felt. Det vil således kræve ændringer i miljøet og i medmenneskers holdninger og forståelser, så de er i stand til at omfatte mennesker med nedsat funktionsevne. Undervisningen og organisationen skal tilpasses, så det enkelte barns behov imødekommes. Et antropologisk perspektiv Flere forskere peger imidlertid på, at polariseringen mellem de to nævnte perspektiver er ufrugtbar og efterlyser perspektiver, som er sammenfattende og karakteriserede ved at være ikke-reduktionistiske og relationelle i deres udgangspunkter. (Skidmore 1996, Shakespeare 2004, Thomas 2004, Gustavsson 2004). Et sådant sammenfattende, antropologisk perspektiv anlægger Tetler (2000b), idet hun forener det individ / medicinsk orienterede perspektiv og det sociale perspektiv i et interaktivt og handlingsrettet perspektiv. Indsatsen er rettet mod dels at hjælpe barnet med at tilpasse sig en situation eller institution bedst muligt og dels arbejde på at indrette sociale sammenhænge 5 Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. Det Centrale Handicapråd. København

12 rummeligt, så barnet med funktionsnedsættelser har mulighed for ligeværdigt samvær og læring på egne forudsætninger. Blinde børn og handicapperspektiver Blindhed er et tydeligt og historisk set gammelkendt handicap og har i vid udstrækning trukket på de føromtalte fordele, som Solvang (1999) beskriver som én side af det individorienterede handicapperspektiv. Imidlertid har der ikke i samme omfang været fokus på dette perspektivs ulemper. I synsfaglige kredse er der en stigende erkendelse af, at den individorienterede synsvinkel ikke alene er utilstrækkelig, men også har indbygget risiko for at modarbejde grundlaget for en social integration og inkluderende undervisning. Denne risiko beror på den interventionspraksis, der følger af det individorienterede handicapperspektiv. Som eksempel kan nævnes risikoen for, at støttelæreren til den blinde elev bliver dedikeret til opgaver for og med det blinde barn på en sådan måde, at hun 6 kommer til at stå i vejen for elevens udvikling af relationer til sine seende kammerater. Det medicinske fagfelt er traditionelt stærkt repræsenteret i synsområdet. Synskonsulenten, som er pædagogisk vejleder, har tæt samarbejde med både øjenlæger og optikere og forventes at kende de hyppigst forekommende øjensygdomme og deres indvirkning på synsopfattelsen. Jeg mener, at det er nødvendigt at inddrage viden fra det medicinske felt i det pædagogiske arbejde med børn med funktionsnedsættelse. Ikke mindst for gruppen af svagsynede børn er det vigtigt at kende barnets synsmæssige forudsætninger for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt. Mit udgangspunkt er derfor et antropologisk handicapperspektiv, hvor det medicinsk orienterede perspektiv bør inddrages sammen med det relationelle perspektiv. Men netop fordi feltet traditionelt har været rodfæstet i et medicinsk / individorienterede handicapperspektiv, er det vigtigt at sikre det sociale perspektiv særlig opmærksomhed. Læring i støttekrævende undervisning Med fokus på støttefunktionen, dens roller, vilkår og indvirkning på læring for de elever, hvis undervisning den understøtter, er det derfor naturligt at se nærmere på læringsbegrebet. Det sker her i en mere snæver synsvinkel, nemlig med udgangspunkt i Vygotskys begreb: Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky 1957). Begrundelsen her- 6 Støttelæreren omtales her og fremover i afhandlingen som en kvinde, men kan lige så vel være en mand. Det sker blandt andet med baggrund i, at folkeskolens lærere i overvejende grad er kvinder. 10

13 for er, at Vygotskys begreb om den nærmeste udviklingszone har karakteristika, der knytter an til det forhold, der eksisterer mellem den blinde elev og støttelæreren. I det følgende afsnit vil teorien om nærmeste udviklingszone og Vygotskys teorier om det sociokulturelles betydning for børn med funktionsnedsættelser blive beskrevet, samt analyseret i forhold til nyere teorier, der har afsæt i Vygotskys teori. Senere i afhandlingen vil resultaterne fra analyserne af dataindsamlingen blive holdt op imod det teoretiske afsæt, som beskrives i det følgende. Zonen for nærmeste udvikling Vygotskys teorier er en del af den russiske kulturhistoriske skole, hvis opfattelse af psykologiske fænomener blandt andet er, at de skal forstås i et historisk og kontekstuelt perspektiv ud fra et samspil med den kultur, de er indlejrede i. Dette samspil er karakteriseret ved begrebet "virksomhed", hvori kan indgå alle typer af artefakter, men især for Vygotskys vedkommende fremtræder sproget som det primære redskab. Gennem denne virksomhed tilegner individet sig den kultur, det indgår i og bidrager omvendt til udviklingen af denne. Virksomhederne betegnes primært som leg, læring og arbejde, hvor interessen i denne sammenhæng retter sig mod læringsbegrebet (Rasmussen 2004). Den traditionelle pædagogiks tilrettelæggelse af undervisningen baserer sig i overvejende grad på barnets udviklingsniveau, som typisk kan fremgå af test og prøver. Niveauet udtrykkes så som den alder, der svarer til de opgaver barnet kan klare alene (Hansen 1990). Vygotsky (1974) peger på, at man i stedet for bør interessere sig for, hvad barnet er på vej til at kunne klare, for i dette felt ligger mulighederne for udvikling. Barnets udviklingstilstand viser sig i situationer, hvor det, sammen med en voksen eller et større barn, er i stand til at løse opgaver, som det ikke ville kunne på egen hånd. På et tidspunkt når barnet en grænse for hvad det kan klare, selv med støtte fra en voksen. Zonen mellem barnets aktuelle udviklingsniveau og denne grænse er barnets nærmeste udviklingszone, i det følgende betegnet som ZfnU. Det er i denne zone læreren skal lade sin undervisning tage afsæt. En undervisning som, ifølge Vygotsky (ibid.), er målrettet og sigter på at barnet hæver sig til et højere mentalt / intellektuelt niveau. Det er vigtigt i denne sammenhæng at pointere, at støtten, der gives, ligger i spidsen af barnets mestringsniveau (Hermansen 1997). Vygotsky (1974) formulerer det på denne måde: "Pædagogikken må orientere sig mod morgendagen i barnets udvikling og vende sig bort fra gårsdagen." (s. 290). Når en støttelærer hjælper en blind elev med at overkomme vanskeligheder, som forhindrer eleven i at tilegne sig viden eller færdigheder, mener jeg at støttelæreren opererer i ZfnU sammen med eleven. Lindén (1997) arbejder med stilladsteori, baseret på 11

14 Jerome Bruners teori om scaffolding, der henviser til, at man bygger et stillads som støtte for det arbejde, der pågår i pædagogisk sammenhæng overført til børns virksomhed. Stilladsteori har nært slægtskab med Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling. Lindén peger på at stilladset skal fungere som kontekst for det mål, som barnet har for virksomheden og at støtten udformes således, at barnet kan gøre den overflødig. Stilladstænkningen betyder, at den voksne skal træde aktivt ind og skabe et stillads for barnet, der er i færd med at lære. I denne tilgang til ZfnU indgår netop, at afsættet sker i barnets interesse og dets motivering for at handle eller at være virksom. Chaiklin (2004) mener ikke, at Vygotskys tanke om ZfnU handler om de mindre hverdagsspring, såsom at eleven lærer at gange to-cifrede tal frem for et-cifrede eller tilsvarende akademiske opgaver. Zonen handler ifølge Chaiklin nærmere om spring fra én udviklingsperiode til den næste og er dermed også forskellig fra den førnævnte stilladstænkning. Set i relation til støttefunktionen kan stilladsbegrebet bruges som begrebsramme for den daglige og mere kortsigtede støttefunktion, mens zonen for nærmeste udvikling i Chailklins terminologi sigter på de større spring i udvikling, som når to af informanterne i denne undersøgelses interviews fortæller om det store spring, det var for dem, at gå fra en folkeskole med omfattende støtte til en efterskole uden støtte. Lave (1999) betragter ikke primært læring som et individuelt kognitivt fænomen, men som et udspring af deltagelse i en social praksis. Læring er dermed et spørgsmål om skiftende deltagelse i igangværende social praksis (s. 49). Især begrebet deltagerbaner står centralt i Laves teori om situeret læring. Gennem forskellige deltagerbaner i forskellige sociale praksisser skabes mulighederne for læring. Set i relation til støttefunktionen vil jeg med Laves perspektiv hævde, at den deltagerbane en blind elev har i skolen med støttelærerens tilknytning, i sin grundstruktur ofte er anderledes end de øvrige elevers. Den læring, der finder sted for den blinde elev, er ikke alene et kognitivt kundskabsspørgsmål, men indbefatter også en læring, der handler om at være "elev med en støttelærer". Gennem sine undersøgelser fik Lave blik for andre måder at begrebsliggøre læring på, som betød at hendes fokus på læringsforskning skiftede fra senderne (lærere eller omsorgspersoner) til dem, der lærer. Et perspektiv, som jeg vil mene er overset i diskussionerne om støttelærerfunktionens betydning for læring. Rasmussen (2004) peger imidlertid på vanskeligheder i Laves teori med at adskille begreberne socialisering og opdragelse / undervisning og indfører derfor en skelnen mellem en intenderet side af social praksis (læring) og en ikke-intenderet side af social praksis (socialisering). Dermed udelukker Rasmussen ikke, at der i den ikkeintenderede side af social praksis kan finde læring sted, idet læring, efter hans opfat- 12

15 telse, altid skal forstås som selvlæring i konstruktivistisk forståelse. Undervisning, som i Rasmussens terminologi er et specialtilfælde af opdragelse, sigter mod, at individet tilegner sig bestemte adfærdsmønstre eller videnskategorier. I tilløb hertil følger ikkeintenderede socialiseringsprocesser, som efterlader både ønskede og uønskede resultater. En støttefunktion kan således siges at understøtte en ønsket, intenderet social praksis i form af eksempelvis hjælp til at overkomme barrierer for deltagelse. Samtidig kan den understøtte en uønsket, ikke-intenderet social praksis i form af socialisering til at være en "elev-med-en-støttelærer". På længere sigt er det et uønsket resultat, hvis den sidstnævnte indlæring internaliseres hos den blinde elev og denne således ikke udvikler sin egen selvforståelse af muligheder og begrænsninger i livet. Rasmussen (ibid.) peger endvidere på, at den fascination teorierne om situeret læring eller mesterlærertanken har i tiden, rummer en fare for, at teorier om læring bliver utilstrækkelige i et komplekst samfund som vores. Derfor mener Rasmussen, at man snarere bør "se undervisning som en gensidig relation mellem underviser og den, der skal undervises, hvori begge parter lærer. Det vil sige en gensidighed hvor børn og unge ikke blot kan lære af de ældre, men hvor børn og unge også kan "lede de ældre i retning mod det ukendte 7 " (s. 229). Aktualiteten i dette forhold påpeges også af Langager (2003), der med sit blik for unges brug af teknologier viser, at de på nogle områder må være lærermestre for den ældre generation. Defektologi et misforstået begreb? Gindis (2003) peger på, at det specialpædagogiske felt er et noget overset område af Vygotskys teoriudvikling i den vestlige verden. Selv opererede Vygotsky med begrebet defektologi, hvilket Gandis erkender ikke klinger godt i vor tids diskurs. Det finder han imidlertid uberettiget, fordi indholdet i dette arbejde af Vygotsky handler om at tilvejebringe netop den kvalitative støtte, som er påkrævet, for at børn med først og fremmest sensoriske funktionsnedsættelser kan udfolde de potentialer, de besidder. Vygotsky opererer i denne udforskning med begrebet "theory of disontogenesis", som kan oversættes som teori om forstyrret eller forvrænget udvikling (min oversættelse). Vygotskys tilgang bygger på en opfattelse af handicap som et socio-kulturelt fænomen, idet han fremhæver, at hovedproblemet med handicap ikke primært er den sensoriske eller neurologiske funktionsnedsættelse, men de sociale implikationer, der følger efter. Gandis citerer Vygotsky for: "Der er ingen diskussion om, at blindhed og døvhed per se er biologiske faktorer; imidlertid skal lærere ikke så meget arbejde med disse biologiske faktorer, men i højere grad med de sociale konsekvenser heraf." 8 (ibid 202, min oversættelse). 7 Citat fra Mead, M. (1970) Kultur og engagement. Schulz. København. s Fra Vygotsky, L.S. 1983:102. Sobraniye Sochinenii [ollected works]. Moscow: Pedagogika. 13

16 Nogle kritikere af det sociale handicapperspektiv peger netop på, at betydningen af selve funktionsnedsættelsen ikke må tilsidesættes i forståelsen af, at handicap er socialt skabt fænomen, fordi det dermed underminerer muligheden for at opnå en positiv identitetsopfattelse (Shakespeare 2004, Thomas 2004) I sin beskrivelse af handicapbegrebet som socio-kulturelt fænomen anvender Vygotsky en terminologi, hvor det primære handicap er den fysiske funktionsnedsættelse eller biologiske defekt, mens det sekundære handicap refererer til den forstyrrede udvikling af højere mentale funktioner som følge af sociale faktorer. Forventninger, attituder og den åndelige, følelsesmæssige atmosfære skaber det sociale miljø, som påvirker barnets muligheder for at få adgang til sociokulturel viden, erfaringer, og mulighed for at deltage i fælles aktiviteter med jævnaldrende. Dette er årsagen til at Vygotsky insisterer på at ændre negative sociale attituder overfor individer med nedsatte funktionsevner. Søgen efter positive kapaciteter og kvaliteter i opdragelsen af børn med funktionsnedsættelser er vitalt, og Vygotsky søger efter styrkesider frem for at sætte fokus på svage sider og kalder sin tilgang for "positiv differentiering". Denne søgen får som følge, at specialpædagogikkens lærere i højere grad må identificere spændet mellem uafhængighed og behov for støtte frem for at tage udgangspunkt i området af hjælpeløshed hos børn med nedsatte funktionsevner. Vygotsky peger endvidere på, at mens der er en grænse for kompensationsmulighederne på det primære handicapområde, så er de i princippet ubegrænsede på det sekundære område. Netop her har specialpædagogikken sit vigtigste arbejdsfelt. Gindis (2003) citerer Vygotsky for følgende: "Et barn hvis udvikling er hæmmet af en defekt er ikke et barn, der er mindre udviklet end sine jævnaldrende, men et barn der udvikler sig anderledes 9 " (ibid 206, min oversættelse). To klare forskelle gør sig gældende i forholdet mellem børn med funtionsnedsættelse og typiske jævnaldrende: For det første dannelsen af kompensatoriske strategier (mekanismer) og for det andet sociale komplikationer som følge af funktionsnedsættelsen. Kompensatoriske strategier er ikke mekaniske erstatninger for funktionsnedsættelsen, men nærmere et produkt af barnets individualitet, personlige erfaringer og det Vygotsky kalder for udviklingens sociale situation. Kompensatoriske strategier rettes mod at mestre mentale redskaber og benytte dem til at opnå kulturelle adfærdsmønstre. Når den direkte vej er blokeret på grund af funktionsnedsættelsen, tilbyder kompensatoriske strategier alternative veje til at opnå samme mål for kulturel udvikling. Selv om handicappet forhindrer barnet i at benytte samme mentale redskaber som jævnaldrende, så vil de andre kompensatoriske metoder han/hun anvender imidlertid ikke betyde, at der er tale om anden sociokulturel mening. Gindis citerer Vygotsky for 9 Fra Vygotsky, L.S. 1993:30. The collected works og L.S. Vygotsky. Vol. 1 Problems of general psychology. Knox & Stevens (trans.) Rieber & Carton (ed). New York: Plenum Press 14

17 følgende: "Different symbolic systems correspond to one and the same content of education ( ) Meaning is more important than the sign. Let us change signs but retain meaning." 10 (ibid. 206). De generelle principper for medieret læring (lærerstøttet undervisning) er ens for alle børn. En lærer skal skabe intentionalitet, lære strategier og principper forankret i læringsmaterialet og ikke blot levere facts og opfattelser, samt sikre transfer for disse kognitive strategier og principper til nye situationer. Støttefunktionen skal medvirke til, at læringsaktiviteten transformeres og at den lærendes mentale funktioner forbedres. Heri findes en stærk begrundelse for, at støttelæreren skal holde fokus på den blinde elevs vej til uafhængighed og selvstændighed og ikke overtage elevens opgaver med sigte på at få et bestemt resultat. Den sociale praksis, herunder den måde lærere agerer personligt på og den måde de organiserer støttefunktionen på, får dermed særlig betydning, som det også vil fremgå senere i afhandlingen. Vygotskys teorier og videreudviklingerne heraf fungerer som bagtæppe for afhandlingens senere analyser og konklusioner. Dette bagtæppe suppleres i næste afsnit med en redegørelse af andre undersøgelser af støttefunktionens betydning. Undersøgelser vedr. støttefunktionen i skolen for blinde og svagsynede børn. Andersen og Holstein (1979) gennemførte en undersøgelse af danske blinde og svagsynede børns vilkår i skolen i slutningen af halvfjerdserne. Denne undersøgelse er ganske omfattende, idet den både inddrager mange parters perspektiver og børnenes fritidssituation. I undersøgelsen beskæftiger Andersen & Holstein sig også med støttelærerproblematikken set i et integrationsperspektiv og konkluderer blandt andet, at selv om mange af de blinde og stærkt svagsynede børn havde den nødvendige støtte i undervisningen, var det ofte i form af individualiseret undervisning, og de blinde og svagsynede elever optrådte mere som gæster i klassen, end som fuldt integrerede elever. De to forskere konstaterer endvidere, at uddannelsen af de implicerede støttelærere er bemærkelsesværdig ringe. I sammenfatningen af undersøgelsens del om støttelærerne skriver forfatterne: "Det er væsentligt at være opmærksom på, at anvendelse af støttelærer undertiden opleves som en foranstaltning, der forstærker handicappet og isolerer eleven fra fællesskabet med kammeraterne" (s. 237). Endvidere påpeger forfatterne, at der ikke findes regler om anvendelse eller tildeling af støttelærere, hvilket de anser som årsag til en meget varieret brug af støttelærere. 10 Fra Vygotsky, L.S. 1983:54. Sobraniye Sochinenii [ollected works]. Moscow: Pedagogika. 15

18 Andersen og Holstein (1979) giver undervisningsperspektivet og inddragelse af støtte en særlig vinkel: "Der er ingen tvivl om, at kendskab til den hårfine balancegang mellem tålmodig støtte til at gøre erfaringer på egne præmisser og nødvendig støtte til at løse opgaver, som et alvorligt synshandicap undertiden gør urimeligt svært, kan hæve undervisningen fra at være et håndværk til også at være en kunstart." (s. 127). Forholdet mellem den pædagogiske støtte og den øvrige undervisning udgør således et vigtigt genstandsfelt i spørgsmålet om social integration. Nyere undersøgelser peger på, at nogle af de problemer, som Andersen og Holstein dokumenterede, stadig er uløste. Fristrup (1993) gennemførte på vegne af Dansk Blindesamfund en undersøgelse blandt synshandicappede folkeskoleelever i klasse med særlig henblik på belysning af erhvervsønsker og erhvervsmuligheder. I denne undersøgelse indgik også spørgsmål om støttelærerfunktionens anvendelse og omfang. Denne del af undersøgelsen er ikke særlig detaljeret, hvorfor forfatteren er forsigtig med sine konklusioner på området. Fritrups indtryk fra interviewene er imidlertid, at de fleste støttelærere fungerer som støttelærer for den synshandicappede. Bodil Gaarsmand (2004) undersøgte hvordan elever med synshandicap oplever og opleves at være integreret i det social-faglige læringsfællesskab i en folkeskole. Gaarsmand konkluderer blandt andet, at eleverne skal kunne se sig selv i situationer, hvor man selv bestemmer og selv beslutter uafhængig af støttelærer eller kammerater for at kunne udvikle evnen til at ræsonnere og lære at tage kritisk stilling. Center for Ligebehandling af Handicappede (2004) undersøgte hvilke faktorer, der henholdsvis fremmer og hæmmer blinde og svagsynedes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Fokus i undersøgelsen ligger på vejledningen fra skoler, vejledningssystemet, forældrene o.a., men der indgår også aspekter om støttevilkårene i folkeskolen. De primære informanter er unge mellem 18 og 25 år med nedsat synsfunktion og en erfaring for næsten en tredjedel af disse er, at de forlader folkeskolen uden den ønskede sociale og personlige ballast. I undersøgelsen peges der på, at sociale kompetencer er særdeles vigtige for at kunne udnytte den faglige viden, især når sigtet gælder de videre uddannelser, samt at sociale og faglige kompetencer er hinandens forudsætninger (s. 32). I dette perspektiv bliver støttefunktionen et centralt omdrejningspunkt. Den skal nemlig ikke alene holde fokus på det faglige, men understøtte en udvikling af elevens sociale kompetencer. Den faglige dimension ser ud til at være bedre understøttet end den sociale dimension, men en del af de interviewede oplyser dog, at de ikke har gennemført en fuld afgangsprøve fra folkeskolen. 16

19 Centerets undersøgelse peger endvidere på, at såfremt børn og unge med handicap får for meget hjælp og/eller misforstået hjælp, så får de ikke den rette hjælp til at udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Denne misforståede hjælp kan blandt andet dreje sig om, at skolen fritager eleven fra et fag, fordi det synes vanskeligt at deltage. Centerets undersøgelse viser i øvrigt, at betydeligt flere blinde og svagsynede folkeskolelever fritages for eksamensfag i folkeskolens afgangsprøver, end det er tilfældet for skolens øvrige elever. Centeret har endvidere i en tidligere undersøgelse 11 dokumenteret, at der i læreruddannelsen generelt mangler temaer om specialpædagogisk kompetence og viden om handicappede elever. Janson (1996) viser i en svensk undersøgelse af samspillet mellem elever med og uden synsskader, at det er vigtigt at være opmærksom på i hvilke sammenhænge relationer udvikles. Janson peger således på, at når den voksne træder ind i samspil med det blinde barn, forhindrer det ofte barnet i at være i samspil med sine seende kammerater. Det understreger, at anvendelse af støttelærer skal tænkes grundigt igennem, idet støttelæreren i mange situationer træder ind som den primære og vertikale relation og forhindrer det horisontale samspil med se seende kammerater i at udvikle sig. Det blinde barn lærer derved at finde sig til rette i voksenrelationen, frem for at udvikle sine færdigheder i samspillet med de øvrige børn. Granlund et. al. (2003) har undersøgt deltageraspektet i skolesituationer for svenske børn, unge og voksne med nedsatte funktionsevner, herunder elever med nedsat synsfunktion. Der peges i konklusionen på, at såfremt en elev med nedsat funktionsevne skal have de bedste muligheder for deltagelse, stiller det særlige krav til en evt. støttefunktion: På den ene side at kunne tilgodese elevens behov for støtte samtidig med at elevens autonomi forstærkes. Granlund et al. konkluderer, at det kræver lærerens grundige indsigt i funktionsnedsættelsen, for at kunne stille de rigtige forventninger til barnets kunnen. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at variationer i deltagerniveauet ikke kan forklares ud fra graden eller typen af funktionsnedsættelse. Buultjens et al. (2002) undersøgte hvilke faktorer, der fremmer social integration af elever med nedsat synsfunktion i skotske folkeskoler. Både elev, lærer og forældreperspektiv var inddraget. Af betydning for at opleve sig socialt integreret, pegede eleverne blandt andet på kyndig og tilgængelig støtte fra lærerne. Selv om eleverne ikke umiddelbart talte om, at lærerne skulle yde direkte følelsesmæssig støtte, så var der ifølge Buultjens et al. mange udsagn, der pegede på ønsket om, at lærerne havde indsigtsfuld forståelse for elevens situation. 11 Handicaplære en undersøgelse af handicapdimensionen i seminarier og CVU'ers læreruddannelse. CLH

20 Davis (2003) har undersøgt faktorer, der understøtter inklusiv undervisning af elever med nedsat syn i folkeskoler i England. I engelske skoler er der tradition for, at en blind elev i klassen udløser en støttelærer i alle timer. Davis peger derfor på risikoen for, at støttelæreren bliver en ekskluderende faktor ved at optræde som mellemmand mellem klassens undervisning og den blinde elev. Denne måde at arbejde på kaldes i undersøgelsen for "velcro", fordi det ser ud til at støttelæreren og eleven er bundet til hinanden. Davis finder det derfor vigtigt, at klasselæreren påtager sig ejerskab til undervisningen af den blinde elev og ikke alene overlader det til støttelæreren, samt at klasselærer og støttelærer indgår i et team-samarbejde. Opsamling på undersøgelserne Andersen og Holsteins (1979) undersøgelse viste nogle grundlæggende problemer i anvendelsen af støttefunktionen, når den skal underbygge en social integration. De nævnte undersøgelser, som alle er af nyere dato end Andersens og Holsteins undersøgelser peger på, at disse problemer stadig eksisterer, nu også i et inkluderende perspektiv. De nævnte undersøgelser peger på en række problematiske forhold omkring støttefunktionen, blandt andet : Der efterlyses støtte til udvikling af sociale og personlige sider. Der er i flere af undersøgelserne tale om individrettet støtte. Støtten opleves at have indbyggede barriere momenter for den blinde elev i forhold til at udvikle sociale relationer. Uddannelse af lærere og støttelærere efterlyses. De nævnte undersøgelser understøtter endvidere denne afhandlings perspektiv om en klar sammenhæng mellem den faglige og den sociale dimension i undervisningen, om betydningen af deltageraspektet og om betydningen af at sætte fokus på personlighedsudviklingen. 18

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Handicapperspektiver og social integration

Handicapperspektiver og social integration Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen i Storstrøms Amt. Handicapperspektiver og social integration Elever med nedsat synsfunktion gennemfører folkeskoleforløbet med faglige resultater,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. klasse i 2008 Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - en undersøgelse.

Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - en undersøgelse. Støttefunktionen for blinde elever i folkeskolens almindelige klasser - en undersøgelse. Hans Nørgaard, viceforstander og synskonsulent, Synscentralen i Vordingborg. Indledning Børn med nedsat synsfunktion

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år E F TE SR N ÆS SYN S Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere TER RE F SN Efterskolen på Refsnæs C EN RSKOL E Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013 Indhold Indledning... 2

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere