Evaluering af SkrivOpgave.dk - en virtuel og pædagogisk guide til informationssøgning

Transkript

1 Evaluering af SkrivOpgave.dk - en virtuel og pædagogisk guide til informationssøgning NNCommunication, Oktober 2002

2 Indholdsfortegnelse side Resumé 3 1. Evalueringsproces 5 Formål, fokus og omfang Spørgeskemaundersøgelse & interviewrunde Statistikkørsler 2. Introduktion til guiden 7 Målsætning, målgruppe og projektdeltagere Udgangspunkt og udviklingsproces 3. Anvendelighed i forhold til målgruppen 9 Indhold og tilbud (relevans og autoritet) Struktur og organisering (logik og systematik) Præsentation og afvikling (designkvalitet og fleksibilitet) Læring, inkl. kendskab (pædagogisk selvhjulpenhed og brug) Samlet vurdering af relevans Produktlancering 20 PR-materialer og andet Gennemslagskraft 5. Videreudvikling og modeller for at gå i reel drift 24 Videreudvikling og evt. etablering af selvstændig organisation Finansiering af drift - tre modeller Konklusion 25 Bilag 29 2

3 Resumé Internetguiden er et pædagogisk og virtuelt værktøj til informationssøgning for unge uddannelsessøgende i aldersgruppen år, der har brug for hjælp til at finde informationer og skaffe sig viden om et givet emne til at lave en skriftlig opgave. Den primære målgruppe omfatter således unge i aldersgruppen klasse i folkeskolen, i gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser. Den sekundære målgruppe er: bibliotekarer og lærere. Evalueringen omfatter selve guiden SkrivOpgave.dk, set i forhold til den måde, guiden er blevet brugt og modtaget på af brugerne m.h.p. at overveje muligheder for og se på vilkår omkring fortsat drift. Evalueringen er gennemført ved hjælp af to analyseredskaber: en spørgeskemaundersøgelse suppleret af uddybende interviews og nogle statistikkørsler. Evalueringsprocessen peger klart i retning af, at guiden bør fortsættes. Ikke alene har guiden haft meget pæn søgning med besøg siden starten i februar Den vurderes også som værdifuldt redskab af både den primære og sekundære målgruppe. Gennem en effektiv indsats og et udvidet samarbejde omkring det pædagogiske - har guiden desuden allerede nu potentiale til at udvikle sig til at blive et af de centrale online redskaber i forbindelse med ungdomsuddannelsernes opgaveforberedelser. Dens tilbud om hjælp til kvalificeret informations- og litteratursøgning på biblioteket og på internettet med udgangspunkt i opgaveprocessens emnevalg og problemformulering er unik. Forudsætningen for en videreførsel er dog fortsat 100% "commitment" fra den nuværende projekt- og ejergruppe med hensyn til at gennemføre den nuværende fase 2 og tilrette guiden i forhold til anbefalingerne under delkonklusioner - i særdeleshed de første fire punkter - med vægt på en teknisk og sproglig finpudsning. Lanceringsmæssigt anbefales en udvidet form for kampagner over for den sekundære målgruppe - både lærere og bibliotekarer, herunder uddannelsesbibliotekarer. Det gælder ikke mindst sidstnævnte gruppe. Se i øvrigt afsnittet Konklusion inkl. delkonklusioner i rapportens sidste del. 3

4 I forbindelse med evalueringen er det blevet overvejet, om guiden kunne overgå til en form for betaling for eksempel en licens eller pay-per-view model, men guidens store succes, dens styrke og en del af dens attraktion for den primære målgruppe ligger så afgjort i den frie og gratis adgang døgnet rundt. Det anbefales derfor, at man i første omgang opstiller en detaljeret økonomi for den skitserede model 1 (se tekstafsnit 5). Denne model indebærer en fortsættelse af guiden, som den fungerer i dag, som en form for national nettjeneste, herunder en afklaring af hvordan og hvor meget de enkelte biblioteker i ejerskabet kan og vil deltage, og om det skal ske i relation til Foreningen af Nettjenester. Samtidig må man tillige indlede en uforpligtende samtale med Biblioteksstyrelsen mhp. at få drøftet mulighederne for eventuel central støtte og delfinansiering via overbygningspuljen eller på anden vis. Herunder drøfte muligheden for at hente en del af finansieringen i uddannelsessektorens regi, for eksempel til dækning af fast pædagogisk medarbejderbistand. Hellen Niegaard, oktober 2002 Der er af forståelsesmæssige hensyn foretaget en mindre justering (forenkling i afsnittet: Samlet vurdering af relevans) efter aftale med styre- og projektgruppen. Justeringen medfører ingen ændring i rapportens konklusioner. Hellen Niegaard, januar

5 1. Evalueringsproces Formål, fokus og omfang Evalueringen omfatter selve guiden SkrivOpgave.dk som den ser ud medio oktober set i forhold til den måde, guiden er blevet brugt af og modtaget på af brugerne. Evalueringen omfatter desuden lanceringen og vurderer endvidere muligheden for at videreføre guiden - organisatorisk og kommercielt. Evalueringen er gennemført ved hjælp af to analyseredskaber: en spørgeskemaundersøgelse suppleret af interviews og statistikkørsler. Evalueringen omfatter således ikke selve projektforløbet (-læringen) eller projektgruppens arbejde og samarbejde herunder overvejelser om indhold og udformning, og samarbejde med eksterne leverandører. Disse aspekter er beskrevet i projektgruppens rapport til Biblioteksstyrelsen juni 2002 efter gennemførelse af det meste af fase 1 ( Udviklingspuljen). Selve evalueringen er delt op i tre afsnit, men som en start introduceres guidens målsætning og udgangspunkt først kort. De tre evalueringsafsnit omfatter følgende: Undersøgelse og analyse af guidens anvendelighed i forhold til målgruppen ud fra en spørgeskemaundersøgelse suppleret af interviews og af statistikkørsler Gennemgang og vurdering af lancering Vurdering af mulighederne for at videreføre guiden herunder forslag til eventuel fremtidig organisering og videreførsel, og kommerciel finansiering Spørgeskemaundersøgelse & interviewrunde Spørgeskemaundersøgelsen er en såkaldt kvantitetsundersøgelse baseret på frivillig besvarelse blandt brugere suppleret af en uddybende interviewrunde baseret på de samme spørgsmål, men med mulighed for uddybning og præcisering af svar. Skemaet - den lange version, se bilag 1 - blev udarbejdet i efteråret 2001 ud fra følgende fokusområder: Indhold og tilbud Struktur og organisering 5

6 Præsentation og afvikling Læring, inkl. kendskab Det blev efter indstilling fra styregruppen besluttet at lave spørgeskemarunden i to: en kort automatisk pop-up version (de første 8 generelle spørgsmål) og en lang version, som man kunne vælge sig ind på i forlængelse af den korte (22 spørgsmål) se bilag 1. Skemaundersøgelsen er suppleret med en mindre interviewrunde baseret på den lange version af spørgeskemaet for at give en mulighed for mere nuancerede svar. Baggrunden for at gennemføre en spørgeundersøgelse med både et kort og et langt skema var nogen usikkerhed og tvivl om, hvorvidt brugerne ville tage sig tid til at besvare det lange skema. Selve undersøgelsen gennemførtes syv måneder efter start i perioden fra den til den dvs. knap to uger. Undersøgelsen blev lagt i efteråret 2002 for at sikre et vist kendskab til guiden. I alt 183 valgte at besvare det lange skema - sandsynligvis takket være en attraktiv præmie-mulighed - og kun 18 det korte. Evalueringsindholdet bygger derfor i hovedsagen på de 183 besvarelser, suppleret af udsagn fra den lille interviewrunde. De interviewede er: to unge fra målgruppen - elever fra Handelsskolen i Herning, og fire voksne: en HF/gymnasiebibliotekar fra København, en uddannelsesbibliotekar, en lærer fra Handelsskolen i Herning og endelig en informations- og referencebibliotekar, ligeledes fra Herning, jfr. bilag 2. Statistikkørsler Det andet vurderingsredskab er elektroniske statuskørsler (=logning). Efter planen skulle en logning gennemføres den 15. maj og en anden i midten af september I realiteten gennemførtes dog fire. Den første efter planen den 15. maj, og siden vedtog man for at få en kørsel tættere på en opgaveperiode desuden at foretage en logning den 15. april. Endelig gennemførtes to i efteråret den 15. og den 30. september. Det vil sige begge relativt kort efter skolestart og forud for skolernes større opgaveperioder, da evalueringen skulle afsluttes medio oktober. Der har fra starten til evalueringsfasen sluttede i midten af oktober været besøgende på sitet, og selv om det daglige besøgstal var lavere i sommermånederne, så tegner de til at stige igen nu hvor opgaveperioderne snart begynder at sætte ind. 6

7 Kort sagt kan man sige, at der tegner sig et billede af en netguide med solid interesse fra målgruppen. Figur 1: Skemaoversigt vedr. besøgende på sitet fordelt på besøgs sessions og derefter på unikke besøgende Dato Besøgs sessions Unikke besøgende Som led i evalueringen har NNC i øvrigt fulgt projektet via referater fra projekt- og styregruppe og via andet materiale fra projektledelsen både før lanceringen og efter, og har modtaget kopi af de forskellige pr-materialer, af artikler om guiden og via eksempler på brugerhenvendelser via mail. NNC er i den sammenhæng blevet inviteret til og har deltaget i indvielsen den 25. februar 2002 på Københavns Kommunes Hovedbibliotek samt i et seminar for styregruppe og projektmedlemmer afholdt i Odense den 26. februar i år forud for afslutningen af udviklingsfasen. 2. Introduktion til guiden Målsætning, målgruppe og projektdeltagere Internetguiden er et pædagogisk og virtuelt værktøj til informationssøgning for unge uddannelsessøgende i aldersgruppen år, der har brug for hjælp til at finde informationer og skaffe sig viden om et givet emne til at lave en skriftlig opgave. Den primære målgruppe er unge i aldersgruppen klasse i folkeskolen, i gymnasier, handelsskoler, tekniske skoler og andre ungdomsuddannelser. Den sekundære målgruppe er: bibliotekarer og lærere. De første som vejledere for de unge, når de skal finde materialer til deres opgaver, og de sidste som dem der stiller de unge opgaverne, og som skal vejlede og støtte i opgaveprocessen. 7

8 Guiden er produceret i et samarbejdsprojekt om udvikling og drift mellem Københavns Kommunes Biblioteker og centralbibliotekerne i Gentofte, Herning og Roskilde. Projektet er finansieret med støtte fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og desuden af Overbygningspuljen samt af de deltagende biblioteker. Guiden redigeres efter udviklingsfasens afslutning fra 1. marts af projektgruppen. Udgangspunkt og udviklingsproces SkrivOpgave.dk er blevet til på baggrund af og som et led i snart mange års indsats for at give unge uddannelsessøgende en kvalificeret biblioteksbetjening i forbindelse med de store opgaveperioder. Igennem de seneste 10 år har opgaveskrivningen taget markant til som et væsentlig led i det undervisningsmæssige forløb i såvel folkeskolens øvre klasser som i de fleste ungdomsuddannelser. Det drejer sig om projektopgaver, danskopgaven, historieopgaven, 3.g-opgaven og andre lignende opgaver. De unge har i meget stort tal henvendt sig til landets folkebiblioteker, der til gengæld på forskellig vis - gennem øget biblioteksorientering og udbygning af kontakten med de relevante klassetrins faglærere og lignende initiativer - har søgt at imødegå efterspørgslen og samtidig at sikre effektiv biblioteksbetjening til så mange som muligt. Projektidé, indhold og diverse informationer står projektgruppen bag og den har arbejdet i et sparringsforløb med projektets styregruppe omfattende repræsentanter fra hver af de fire bibliotekers ledelser. Projektgruppen selv udgøres af: Ditte Jessing (projektleder), Københavns Hovedbibliotek; fra 1. marts i år afløst af Marianne Lindegaard Christensen, ligeledes KKB Susanne Kierkegaard, Roskilde Bibliotek Susanne Vejen Vig, Gentofte Bibliotekerne (siden 1. oktober leder af Helsinge Bibliotek, hvorefter Gentofte er udtrådt af projektet) Tina Daugaard, Herning Centralbibliotek (afløst af Doris Svenstrup pga. orlov). I fase 1 - dvs. i udviklings- og startfasen - har gruppen desuden arbejdet tæt sammen med e-learning virksomheden [MOCH]media, der både omfatter IT- og 8

9 undervisningskompetencer. Endelig har virksomheden Phonowerk stået for design af layout og lignende; animationerne er dog lavet af [Moch]. Projektet har til sin fase 2 indgået samarbejde med web-virksomheden Mus & Mænd mhp. at gøre guiden enklere at håndtere driftteknisk, og lettere at vedligeholde for projektejerne. Projektgruppen har inden guiden startede herudover også afviklet to testforløb sammen med elever fra Rysensteen Gymnasium og Kastanievej Efterskole, Lilly Als, bibliotekar fra Københavns Hovedbibliotek, Anne Binzer, gymnasielærer fra Roskilde og Leif Gredsted lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. 3. Anvendelighed i forhold til målgruppen Indhold og tilbud (relevans og autoritet) Guidens indhold, der forekommer meget nøgternt, er tydeliggjort i 10 menumuligheder og består - udover forsiden med en introduktion - af de basale elementer når det gælder søgning af information og andre materialer til opgaveløsning: Forside Typiske spørgsmål Emnevalg Problemformulering Biblioteket Internettet Kildekritik Andre resurser Litteraturliste En opgave fra A-Z Her gennemgås tre eksempler (2. verdenskrig, Nordirland og Martin Luther King) 9

10 Guiden består af tre indholdskasser: menupunkter, indhold og vejledning, links. Figur 2: Forside Åbningsside - efter splash-screen starten er afsluttet Når menupunkt og indhold er valgt, uddybes det konkret, sobert men lidt vel grundigt i en tekst midt på siden, hvorefter der yderst til højre tilbydes konkrete og relevante links med kortfattet, præcis introduktion eller henvisning til en søgemaskine. Der er lagt en logisk linie som virker - fra valg af tema over uddybende og hjælpende oplysninger til konkrete fremfindingsmuligheder via bibliotekerne, bibliotek.dk eller via relevante links. Hvor imidlertid både menu og link-spalterne er præcise og enkle er midterspaltens indhold noget mere tung og synes at reflektere et venligt og myndigt bibliotekarniveau - mere end aldersgruppen de årige. Her er, som flere har angivet i spørgeskemaernes åbne spørgsmål 18, "ingenting der kunne undværes", så umiddelbart er indholdet i og for sig principielt set - både relevant og rigtigt. 10

11 Der har dog været rejst spørgsmål ved målgruppen: de uddannelsessøgende årige. Formanden for Dansklærerforeningen Søren Peter Hansen var i en omtale af guiden i Gymnasieskolen Nr ("Gymnasieelever får hjælp til opgaver" af Tina Rasmussen) klart kritisk, og fremhævede at han fandt aldersgruppen alt for bred. En anden underviser, en lærer fra Herning Handelsskole, som deltog i interviewrunden understregede dog helt modsat behovet for at ændre og udvide guiden blandt andet gennem dens eksempler, som han fandt hovedsagelig matcher gymnasieskolen. Han foreslog helt konkret, at der blev udarbejdet et sæt eksempler for alle de relevante uddannelser. Samtidig blev det fra anden side nævnt, at man måske bør genoverveje ideen med at have både folkeskole og ungdomsskoler i samme guide. Vil man fastholde princippet om én guide, kunne det være en løsning at etablere en fælles forside, og siden to strenge. En for folkeskolen og en for rækken af ungdomsuddannelser. Et synspunkt, der understreges af nogle af udsagnene fra de unge, se tekstafsnittet om Præsentation og afvikling. Figur 3: Undersøgelsens fordeling af svar på aldersgrupperne Ald ersfo rd elin g under over 18 Endelig har der blandt de interviewede bibliotekarer været stillet spørgsmål ved enkelte link-henvisninger "hvorfor lige den eller den link (Nielsen og Gynther litteratursiderne) og ikke den - og hvorfor ikke henvisning til fysiske opslagsbøger og håndbøger i sammenhæng med hjælpesiden 10 gode links", se figur 4 med 10 gode links. Desuden nævnes det, at Polinfo og søgning i artikler - som er meget brugt i uddannelsesbiblioteket - er noget der skal ledes efter nogle lag inde i guiden. 11

12 Struktur og organisering (logik og systematik) Selve grundopbygningen af guiden, og dens præsentation og organisering af hovedindhold er lavet funktionsmæssigt med de tre spalter eller kasser (to smalle yderst og en bred i midten) og afspejler dermed udformningen i en lang række websites. Kasserne anvendes for at skabe umiddelbart overblik og afspejler guidens grundkoncept: venstrekassen introducerer de 10 faste menupunkter, midterkassen går som nævnt i dybden med det valgte menupunkt og i højrekassen præsenteres så de relevante links. Herudover suppleres der med animationer eller som de kaldes animerede film, som kan vælges til og fra under det enkelte menupunkt. De gennemgår i enkel tekst (+ lyd/tale) og visse steder med få enkle figurer og fotos samme vejledning, som findes på tekst. Desuden har man v.h.a. nogle få ikoner, specielt designede til denne guide (hvilket er uhensigtsmæssigt - man burde anvende gængse netikoner), adgang til flere eksempler, ens lokale bibliotek og ordforklaringer. Grundlæggende synes strukturen og dens elementer at virke efter hensigten. Se tekstpunktet om læring og kendskab nedenfor. På spørgsmålet om det var let eller svært at anvende guiden samlet set, svarede hele 88% enten, at den var OK eller let. Kun 1,6% fandt det direkte svært, og de øvrige havde ikke noget videre indtryk (ved ikke). Også de 10 Bedste Links blev pænt modtaget, hele 55% syntes godt om de 10 gode links, og 17,8% mente ligefrem, der var for få. Hvad synes du om 10 Bedste Links Godt For få For m ange For gam le Ved ikke Forslag Figur 4: Hvad synes du om 10 Bedste links? 16,8 % havde dog ingen holdning til spørgsmålet (ved ikke), mens kun 4,7% fandt dem for mange og 5,2%, at de var for gamle. Endelig havde 0,5% (1 person) et forslag: jubii.dk. 12

13 Præsentation og afvikling (designkvalitet og fleksibilitet) Det overordnede indtryk brugerne får, er et web-sted med megen funktionalitet og et stort ønske om at komme brugeren i møde via vejledninger, animationer og ikoner. Et meget tidstypisk web-site design hvor man har søgt at holde et nogenlunde enkelt og stramt layout, men alligevel arbejder med en del elementer på en gang: logobjælke, temakasser, animationer, eksempelkasser og links. Men et design, der generelt er pæn tilfredshed med i undersøgelsen, hvor hele 87,4% finder designet godt. Der er også helt overvejende tilfredshed med menupunkterne, som 83,6% finder gode mens 7,7% finder dem dårlige og 8,7% ved ikke. Umiddelbart, når guiden åbnes, præsenterer Screen flash'en (banneret) sig meget flot og dynamisk, mens det på den sorte baggrund toner frem for afslutningsvis af placere sig øverst og udgøre den gennemgående bjælke i guiden. Derefter dukker så resten af åbningsbilledet op, og et skærmbillede der signalerer lidt mere "kedelige og seriøse farver" med de to lyseblå kassers farvetone lige en farvenuance mere "støvet" end den lyse blå i bjælken. Nogle af deltagerne i undersøgelsen peger på, at de gerne vil have noget lidt smartere - mere overskueligt at se på. I det åbne spørgsmål 18 siger en gymnasieelev på 18 (dreng), at han godt "kunne lide en mere smart side", mens en pige på 14 finder "udseendet dårligt" og kunne tænke sig siden var mere overskuelig. Teksten udtrykkes der stort set fuld tilfredshed med: i alt 78,7% siger god for den. En aldersgruppe adskiller sig dog - nemlig de 15 årige her er tallet 50%, og hele 43% er i tvivl. En af de interviewede efterlyser muligheden for at kunne søge på fritekst, og en anden understreger at site-map ikke var den helt store hjælp. Interviewrundens HF-uddannelsesbibliotekar finder guiden svær for elever, der ikke er vant til at komme på biblioteker, og fremhæver at mange af de anvendte ord er ukendte for eleverne. De ved for eksempel ikke altid hvad der er fag - og skønlitteratur. Det synspunkt understøttedes af en interviewrundens unge som var meget glad for guidens introduktion til netop til de to begreber. Animationerne har øjensynlig ikke fundet sin endelige form. De er fra projektgruppen tænkt som et centralt hjælpemiddel, men på spørgsmålet om de hjalp (med at finde 13

14 ud af guiden), svarer kun 34,6% ja. 14,6% svarer decideret nej mens hele 45,9% svarer "ved ikke". Figur 5: Hvad synes du om Film-animationerne, hjalp de? Hvad synes du om Film-animationerne, hjalp de? Ja Nej Ved ikke For få For mange Kun knap 4% mener dog der var for få og så lidt som 0,5%, at der var for mange. Under hovedspørgsmålet om guidens design spørges også til animationerne. Andelen der finder dem gode er 43,2%, mens 9,3% finder dem dårlige. Og igen er gruppen, der ikke rigtig ved om de er gode eller ej, den største: nemlig 47,5% som vælger at melde "ved ikke". En spørgeundersøgelse med knap to hundrede respondenter vil altid have en "ved ikke gruppe", det behøver ikke at være udtryk for negative oplevelser med det pågældende element eller emne. Men det er påfaldende, når omkring halvdelen ikke umiddelbart kan se ideen med et så centralt element og må melde "ved ikke" til det element, der burde være guidens pædagogisk inspirerende og oplevelsesmæssige clou er for stor. Det kan måske skyldes lyden, som mange ikke har hørt - men det skyldes også som en af de unge understreger, at "det er jo mest tekst og nogle figurer, der bevæger sig, og det er alt for langsomt". Med hensyn til lydsiden, så bør muligheden markeres tydeligere, mange har ikke teknisk haft mulighed for at høre lydsiden og nogle har ikke været klar over den fandtes i det hele taget. Om lyden melder 12,6% ud, at de finder den dårlig og i alt 57,4% er i tvivl (ved ikke), mens under en tredjedel, nemlig 30, 6%, melder at de finder den god. Det skal endelig bemærkes, at de voksne i interviewrunden fandt de animerede film gode og brugbare, idet de netop også kunne anvendes på pc'ere i lokaler, hvor lyden var slået fra. 14

15 Læring, inkl. kendskab (pædagogisk selvhjulpenhed og brug) Til spørgsmålet om guiden levede op til projektets vision om at øge brugernes informationskompetence - må der svares klart ja, og ingen angiver "ikke at have lært noget". På spørgsmålet om: hvad brugte du mest, angiver hele 48,2%, at de mest brugte emnevalg og problemformulering, mens de øvrige knap 52% peger på informationssøgningsdelen. Ser man imidlertid på spørgsmålet: lærte du noget, så svarer faktisk 72,6% samlet set, at de har lært noget vedr. de emner der angår biblioteks- og informationsfeltet, dvs: at lave en liste over litteratur/netsteder jeg har brugt, at finde bøger og /eller information om mit opgaveemne, at sortere mellem bibliotekets og nettets muligheder, at bruge mit bibliotek, at bruge biblioteksdatabasen på mit bibliotek, at bruge bibliotek.dk, at finde information på internettet. Figur 6: Samstilling - kunne du lære noget af SkrivOpgave.dk Lærte du noget af SkrivOpgave.dk? Emnevalg og at lave problemformulering Søge efter/sortere ml./finde inf + a. mat. Af disse 72,6% vedrører 13,9% udelukkende Internettet, mens 58,7% kan betegnes som klassiske informationssøgningsformål. Under samme spørgsmål peger 25,7% andre desuden på, at de har brugt opgaven til at lave opgave-emnevalg eller - problemformulering, altså den del af guiden som ligger i det mere pædagogiske og undervisningsmæssige felt, mens en rest - ikke medtaget i figur 6 - på 1,8% peger på andet. Det viser igen en ganske pæn scoring med hensyn til emnevalg/problemformulering, et spørgsmål der jo også er afgørende for målrettet og succesfuld informations- og materialefremfinding. Hvis man desuden, som foreslået fra flere blandt interviewrundens voksne, fik decideret pædagogisk ekspertise ind som fast andel i projektet og eventuelt gik i 15

16 direkte fællesskab med de relevante lærergrupper, så ville udbyttet ved at bruge og interessen for SkrivOpgave.dk helt sikkert øges. At det dog faktisk gav resultat at anvende guiden, ses af at hele 87,4% har til hensigt at bruge guiden igen. Kun 3,3% svarer klart nej hertil, mens 9,3% er i tvivl (ved ikke). Vil du bruge SkrivOpgave.dk igen? Ja Nej Ved ikke Figur 7: Vil du bruge SkrivOpgave.dk igen? Og af de 87,4% vil de 34,4% anvende guiden til at lave opgave (dvs. emnevalg og problemformulering). For at spore guidens bruger ind på det niveau, der passer den enkeltes aktuelle kompetenceniveau, findes en lille test i starten. Når man har besvaret testens 9 spørgsmål peges på de sider, man især skal kigge på for at få noget ud af guiden. Testen ligger på åbningssiden men meget diskret, det vil sige at kun få bemærker den. Den bør fremhæves bedre og indgå i den kommende underviservejledning. Samlet vurdering af relevans Generelt må det konstateres, at projektet leverede varen og levede op til sin overordnede vision om at kunne tilbyde sine brugere et pædagogisk og virtuelt værktøj til informationssøgning og undervisningsbrug. Hele 72,7% oplyser at de fik hjælp til at finde bøger/artikler/aviser/musik/video de kunne bruge. Der skal dog ikke hviles på laurbærrene. 25,1% svarer nemlig klart nej. Det kan hænge sammen med at materialerne ikke var tilgængelige - selv om guiden hjalp på vej. Det er en svaghed ved skemaet, det belyses ikke. Men det kan også skyldes andre forhold. Af de 183 besvarelser oplyser samlet 12,6% desuden, at de enten ikke vil anvende 16

17 guiden igen eller ikke ved om de vil. Det skyldes flere forhold. Ser man nærmere på denne gruppe finder cirka en tredjedel, at de kan tingene i forvejen, mens andre 7,7% foretrækker at spørge en bibliotekar. Dog angiver 18,5% (altså af gruppen på 12,6), at det er fordi de finder guiden for langsom og for kedelig. Kun 3,7% af disse finder guiden er for let, men hele 37% af de 12,6 finder den svær at finde rundt i, og kunne enten ikke finde ud af at bruge ordliste eller site-map eller kendte ikke de ord der blev brugt. Også i interviewrunden peges på langsomhed - hvilket naturligvis især også afhænger af den lokale serverkapacitet - men der peges desuden på at teksten medvirker til at gøre indtrykket "langsomt eller tungt". Især i den uddybende midterkasse synes formuleringerne visse steder unødig omstændelige (noget indviklede).et eksempel er punktet om internettet. Figur 8: Menupunkt Internettet 17

18 Midterkassens tekst "Der er rigtig meget materiale, men det kan være svært at finde præcis det rigtige til din opgave, fordi der er så enorme mængder og det ikke er ordnet. Du får her nogle tips til hvornår du kan bruge internettet, og hvordan du søger." burde erstattes af en enklere formulering som for eksempel "Tips til søgning i internettets enorme mængder af information". Den lange tekst gør det både uoverskueligt og tungt (og giver guiden en tone der virker lidt over-omsorgsfuldt). Det var også målet at skabe et pædagogisk værktøj til informationssøgning, som skulle give bibliotekarer i folkebiblioteker/gymnasier og undervisere et redskab til undervisning i informationssøgning via nettet og dermed på sigt via de studerendes øgede selvhjulpenhed - og gennem brug af guiden ligefrem arbejde på at "mindske køerne ved bibliotekarbordene". Den opgave er selvfølgelig ikke løst alene med prototypen af SkrivOpgave.dk eller alene med en videreudvikling af den. Skal eleverne sikres fuldt udbytte af SkrivOpgave.dk, så vil det ifølge interviewrundens voksne og unge bero på, at undervisere og bibliotekarer inddrager guiden i undervisnings- og orienteringsforløb omkring forberedelserne til de store opgaver og i den almene biblioteksorientering. Et eksempel fra Herning demonstrerede således helt entydigt, at først da uddannelsesbibliotekaren og læreren for alvor skubbede til eleverne, tog de sig tid til at sætte sig ind i og fik noget ud af guiden, selv om de tidligere havde fået stukket postkort i hånden og set folderen på biblioteket. Til egen overraskelse så meget, især omkring problemformuleringen, at det "ville have været rigtig godt, hvis vi havde haft den i 9. klasse" og "jeg vil bestemt bruge igen, jeg har taget endda taget en kopi af vejledning for problemformulering". Og siden uddybet med "jeg vil også fortælle om den til mine venner". I forbindelse med markedsføringen i fase 2, som for alvor sættes i gang når evalueringen er afsluttet, er netop den opgave da også en af de helt centrale. I første omgang planlægges en powerpoint præsentation, der frit kan hentes ned fra nettet. En fortsat videreudvikling af et sådant powerpoint-redskab vil formodentlig være en klar forudsætning for en fortsat og vedvarende kompetenceopbygning vedr. informationssøgning og opgaveformulering blandt brugerne og for at målgruppen får 18

19 alt det ud af guiden, den faktisk kan tilbyde. Og det bør, foreslås og understreges det i interviewrunden, ske i et udvidet samarbejde med lærersiden. Med hensyn til den primære målgruppe er det spørgsmålet - i hvilket omfang man har ramt den fuldt ud? Skal man drage en konsekvens af undersøgelsen og interessen for den, så antyder den jo ifølge figur 3 vedr. aldersfordeling på side 11, at særlig unge fra år og opefter er interesserede; det kunne virke som om indhold og udformning bedst fanger og når ungdomsuddannelserne. I alle tilfælde er 2/3 af alle besvarelser kommet fra de årige, eller fra dem over 18. Uanset så må man afklare om guiden fremover fortsat skal være for hele denne aldersgruppe eller om den skal være for uddannelserne efter folkeskolen. Og den afklaring må finde sted før (powerpoint) vejledningsmaterialet til den sekundære målgruppe udformes. Selvfølgelig er SkrivOpgave.dk ikke alene om at kombinere vejledning i informationssøgning med introduktion til emnevalg/problemformulering - andre biblioteks- og undervisningsguider byder også ind på dette felt. Men ingen gør det så gennemgribende og grundigt for denne aldersgruppe p.t. og med så bevidst vægt på at skabe et kompetenceopbyggende værktøj. Det må derfor antages, at en mere målrettet markedsføring over for den sekundære målgruppe - undervisere og uddannelsesbibliotekarer jfr. udsagnene fra interviewrunden - vil kunne medvirke til at gøre SkrivOpgave.dk til et gedigent værktøj for grundskolens store klasser, og for mellemuddannelserne i deres arbejde med at indkredse og søge litteratur og information til de store opgaver og projekter på kvalificeret vis. Samtidig vil man ifølge interviewrunden kunne få udviklet et værktøj, som på sigt også rummer klare udviklingsperspektiver af interesse for andre uddannelsesområder og aldersgrupper. Og hermed set i folkebibliotekssammenhæng desuden et seriøst bud på en fremtidig e-learning model til erstatning og/eller supplering af den traditionelle biblioteksorientering og af de senere års kurser i informationssøgning på selve biblioteket. En guide som on-line tilgængelig 24 timer i døgnet er tilgængelig, når informationerne skal findes, opgaven skal skrives og biblioteket er lukket. På baggrund af det store antal besøgende (38.000) og undersøgelsens klare svar på om man ønsker at bruge guiden igen - se figur 9 - så må guiden helt bestemt betegnes 19

20 som en succes. Men det svingende og sæsonbetonede besøgstal - se figur 2 - understreger, at der skal arbejdes med opdatering og markedsføring kontinuerligt. Det har været målsætningen at give undervisere, elever og bibliotekarer i folkebibliotekerne og på gymnasier/handelsskoler et fælles redskab til undervisningen i struktureret informationssøgning. Ikke alene en link-samling eller en introduktion til bibliotekets samlinger, men et regulært redskab til indføring i emnesøgning som samtidig kan gøre brugerne bevidste om stærke og svage sider ved de forskellige informationskilder og Internettet, og i øvrigt kan tilbyde en test af det personlige kendskab og niveau, før man påbegynder opgaveindkredsningen og informationssøgningen. Og som det fremgår af figur 7, så fungerer det. Idéen med at binde forskellige funktioner som emnevalg/problemformulering med informationssøgning sammen, som hidtil traditionelt har været splittet ad, er denne guides fordel fremfor de forskellige andre net-sites der findes med tilbud om hjælp til opgaveløsning, hvoraf nogle er mere biblioteksprægede som Opgavesiden, Århus Kommunes Biblioteker, mens andre er mere uddannelsesprægede - som for eksempel EMU's tilbud til folkeskolen og gymnasiet. 4. Produktlancering PR-materialer og andet (fase 1) Det væsentligste element i markedsføringsarbejdet hidtil er antagelig navngivningen og den signalværdi, projektet har hentet i navnet. Oprindelig arbejdedes med ordet jungleguide (apropos junglen af viden og informationer), men den løsning gik man bort Figur 9: Banner uden flash 20