Bilag 7 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere Hjerneskadeteamet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 7 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere Hjerneskadeteamet"

Transkript

1 Bilag 7 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt samarbejdspartnere Hjerneskadeteamet April 2014 Jane Due og Runa Bjørn Evaluering af Hjerneskadeteamet

2

3 Resume I forbindelse med evaluering af Hjerneskadeteamet præsenteres i dette bilag resultaterne fra spørgeskemaer besvaret af Samarbejdspartnerne. Svarprocenten er 65 pct. hvilket svarer til 69 besvarelser. Resultaterne viser et billede af samarbejdspartnernes vurdering af Hjerneskadeteamet i forhold til en effektivisering og koordinering af forløb for borgere med erhvervet hjerneskade. Resultaterne er suppleret med uddybende kommentarer fra deltagerne. 3 S i d e

4 Indhold 1 Samarbejdspartnere INTRODUKTION BAGGRUNDSOPLYSNINGER OG FRAFALDSANALYSE KENDSKAB TIL HJERNESKADETEAMET KENDSKAB TIL HJERNESKADETEAMET OPDELT PÅ ANSÆTTELSESSTED HJERNESKADETEAMETS MÅLGRUPPE OG DE PÅRØRENDE HJERNESKADETEAMETS KOORDINERENDE FUNKTION HJERNESKADETEAMETS RÅDGIVENDE FUNKTION HJERNESKADETEAMETS BIDRAG I FORHOLD TIL SENHJERNESKADEFORLØB HJERNESKADETEAMETS KOMPETENCER ADGANG TIL HJERNESKADETEAMET NEUROFAGLIGT NIVEAU OG TILBUD I AARHUS KOMMUNE SAMLET VURDERING AF HJERNESKADETEAMET 33 2 Spørgeskema til samarbejdspartnere 38 4 S i d e

5 1 Samarbejdspartnere 1.1 Introduktion Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt Hjerneskadeteamets primære samarbejdspartnere i fase I, II og III 1. Hjerneskadeteamet har kontaktet centrale afdelinger indenfor det regionale og kommunale system, og ledelsen i disse afdelinger har vurderet hvilke medarbejdere, der skulle inviteres til at deltage. Denne udvælgelsesmetode betyder, at der er stor spredning på, hvor mange respondenter, der deltager fra de forskellige afdelinger. Spørgeskemaet er udsendt elektronisk, og der er en enkelt gang udsendt påmindelse om deltagelse. Svarprocenten er samlet 65 pct. (69 respondenter). Dette kapitel indledes med baggrundsoplysninger om samarbejdspartnerne og herefter præsenteres undersøgelsens resultater ud fra disse temaer: Kendskab til Hjerneskadeteamet Hjerneskadeteamets målgruppe Hjerneskadeteamets koordinerende funktion Hjerneskadeteamets rådgivende funktion Hjerneskadeteamets bidrag i forhold til hjerneskadeforløb Hjerneskadeteamets kompetencer Neurofaglig viden og kommunale tilbud Samlet vurdering af Hjerneskadeteamet Resultaterne er i rapporten opdelt efter regionalt eller kommunalt tilhørsforhold. Regionale samarbejdspartnere arbejder i Fase I og II. Kategorien rummer også få privatpraktiserende psykologer fra fase III. Kommunale samarbejdspartnere er Socialforvaltningen, Beskæftigelsesforvaltningen samt Afdeling for Sundhed og Omsorg. Denne opdeling er valgt idet der ikke er respondenter nok i de enkelte afdelinger til at en mere detaljeret opdeling. Til en del af spørgsmålene har der været mulighed for at tilføje kommentarer, og disse er ligeledes opdelt efter tilhørsforhold. 1.2 Baggrundsoplysninger og frafaldsanalyse Figur 1 viser hvordan besvarelserne fordeler sig mellem regionale og kommunale tilbud. De regionale og kommunale samarbejdspartnere er i figur 2 opdelt efter ansættelsessted. Figur 1 1 Privatpraktiserende læger Inviteres ikke af praktiske /pragmatiske grunde, det er for vanskeligt at identificere de enkeltlæger, der har været i kontakt med teamet. 5 S i d e

6 Figur 2 I figur 3 vises fordelingen af besvarelserne fordelt på myndighedsområde og udførertilbud. I kategorien andet som udgør 54 pct. af besvarelserne i regionen dækker disse over ansatte i hospitalsregi med funktioner som fx: sygepleje, klinisk koordinator, Infektionsmedicinsk afd., udredning, optræning, vejledning og rehabilitering. Hertil kommer en enkelt privatpraktiserende psykolog. Figur 3 Figur 4 viser, hvad der samarbejdes om. De regionale samarbejdspartnere, der har svaret andet, har angivet disse forklaringer: Har endnu ikke haft samarbejde med Hjerneskadeteamet. Vurdering af muligt behov for rehabilitering på Hjerneskadecenteret. Udskrivelse fra fase II Opfølgning efter indlæggelse. Samtaleforløb og neuropsykologiske undersøgelser. Figur 4 6 S i d e

7 Hvor ofte der samarbejdes med Hjerneskadeteamet ses i figur 5. Figur Regionale samarbejdspartnere Figur 6 viser antal og procentvis fordeling af respondenter Der er markant forskel i antallet af besvarelser indenfor de tre kategorier. Rehabiliteringen i fase II udgør den største del af besvarelserne, hvilket skal tages i mente ved tolkning af resultaterne i undersøgelsen. Figur Kommunale samarbejdspartnere Figur 7 viser antal og procentvis fordeling af de kommunale samarbejdspartnere. Det skal bemærkes at der er markant forskel i antallet af respondenter indenfor de tre forvaltninger. Den høje svarprocent for Beskæftigelsesforvaltningen kan forklares ved at Hjerneskadecenteret udgør 50 pct. af denne gruppe. Figur 7 Resultaterne fra spørgeskemaet er enkelte steder suppleret med analyser, der er viser fordelingen opdelt på forvaltninger. Dette er for at tydeliggøre, om der inden for kategorierne optræder væsentlige forskelle. Det er vigtigt ved læsning af disse resultater at være opmærksom på hvor mange der har svaret indenfor de enkelte kategorier fx er der kun fem besvarelser i Socialforvaltningen imod 23 i Beskæftigelsesforvaltningen. 7 S i d e

8 I Figur 8 er observationerne opdelt efter arbejdsfunktion som myndighed eller udfører. Kategorien andet" er her en leder af et udførertilbud samt en fra fastholdelsesteamet, hvilket begge kunne kategoriseres som udførertilbud. Figur Frafaldsanalyse Det har kun været mulighed for at lave frafaldsanalyse på ansættelsessted. Figur 9 viser, at der er store forskelle indenfor de enkelte afdelinger/kategorier. En mulig forklaring er, at de afdelinger der har et tæt og hyppigt samarbejde med Hjerneskadeteamet, har en høj svarprocent. Figur 9 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fase I akut behandling 50% 50% Fase II rehabilitering 41% 59% Fase III privat praktiserende psykologer 0% 100% Socialforvaltningen 17% 83% Beskæftigelsesforvaltningen 8% 92% Afdelingen for Sundhed og Omsorg 50% 50% besvaret ikke besvaret Undersøgelsen af samarbejdspartnerne er en totalundersøgelse og med en svarprocent på 65, er det muligt at konkludere til hele populationen af samarbejdspartnere. 8 S i d e

9 1.3 Kendskab til Hjerneskadeteamet Spørgsmål 5. Jeg har et klart billede af, hvad Hjerneskadeteamet arbejder med Spørgsmål 6. Jeg har et klart billede af, hvem der er Hjerneskadeteamets målgruppe Spørgsmål 7. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan bruge Hjerneskadeteam Spørgsmål 8. Jeg kunne godt ønske at vide mere om Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: I hvilket omfang/tidsmæssigt der kan forventes, at Hjerneskadeteamet bevarer koordinatorrollen for borgerne efter udskrivelse. Hvad kan jeg og borgeren bruge teamet til. Hvornår er det relevant at kontakte teamet - og hvornår er det ikke. 9 S i d e

10 På hvilken måde samarbejdet optimeres, så den enkelte borger oplever en glidende overgang fra fase II tilbud til kommunal tilbud. Nøjagtig sammensætning af personalegruppe. Skal alle patienter med hjerneskade have kontakt til Hjerneskadeteamet. Mere direkte kontaktperson fra Hjerneskadeteamet i forhold til hver enkelt patientsag. Hvornår er der ikke relevant at kontakte Hjerneskadeteamet? Generel information om hvilke tilbud i har til vores målgruppe. Variationen af tilbud. Indsats over for borgere i erhverv. Grænseflade mellem alm. genoptræningsplan og Neurocenter. Hvordan de arbejder med de forskellige former for hjerneskade/påvirkning fra patient gruppe til patient gruppe, med specielt fokus hvorledes og på hvilke områder CNS infektionspatienter håndteres i forhold til andre patient grupper. Kan og må vi kontakte Hjerneskadeteamet uden om visitator? (vi har enkelte gange gjort det) Jeg vil gerne vide mere om Hjerneskadeteamets opgaver. Det er vores terapeuter, der er bindeled mellem jer og vore patienter. Så jeg har ikke umiddelbart behov for at vide mere. Mere information. I vores afdeling er det mest terapeuter, som udleverer kontakt til Hjerneskadeteamet. Men som sygeplejerske kunne vi godt bruge mere information om tilbud. Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Fakta - ved hvem der er målgruppe, og hvad der kan gives af tilbud. Mangler at vide, hvad der rent faktisk sker. Hvor mange borgere og pårørende benytter sig af tilbuddet, hvilken støtte får de, hvor længe. Laves der analyser og undersøgelser. Virker det tværmagistratslige - og hvordan? Hvordan borgerne tilkobles dem, og hvilken rolle de kan være i forhold til massivt hjerneskadede borgere, da det primært er denne målgruppe jeg arbejder med. Jeg tror ikke helt jeg er klar over hvad der foregår hvor, ift Neurocentret, Hjerneskadecentret og Hjerneskadeteamet - måske en pjece med en tegning kunne være godt. Hvordan der sker konkret henvisning og kontakt, kontra henvisning og kontakt til Hjerneskadecentret. Jeg udfører træning, som Hjerneskadeteamet henviser til, men har ikke et formelt samarbejde med teamet, men jeg taler gerne med dem, hvis de kommer forbi. Hvor stor en del af tiden der er blevet brugt til direkte borgerrelaterede opgaver og hvor stor en del af tiden der er blevet brugt til evaluering, metodeudvikling mv. (de er jo et projekt) 10 S i d e

11 1.4 Kendskab til Hjerneskadeteamet opdelt på ansættelsessted Spørgsmål 5. Jeg har et klart billede af, hvad Hjerneskadeteamet arbejder med Spørgsmål 6. Jeg har et klart billede af, hvem der er Hjerneskadeteamets målgruppe 11 S i d e

12 Spørgsmål 7. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan bruge Hjerneskadeteamet 1.5 Hjerneskadeteamets målgruppe og de pårørende Spørgsmål 9. Er det en hensigtsmæssig målgruppeafgræsning? Hjerneskadeteamets målgruppe beskrives således: "Alle borgere på 18 år eller derover, der har følger efter en akut opstået hjerneskade grundet sygdom eller ulykke. Det forudsættes, at hjerneskaden er klinisk, lægefagligt udredt samt at borgeren er bosat i Aarhus Kommune." Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Hensigtsmæssig, såfremt der i Aarhus Kommune er nogle der tager sig af børn og unge. Der er en nedre grænse for hvornår man kan tale om hjerneskade, som kan være svær at definere. Hvem tager stilling til det? Men også mere fokus på pårørende til den hjerneskaderamte patient. Jeg savner, at man varetager opfølgning af patienter generelt som har været indlagt på AUH, uanset om de er borgere i Århus Kommune eller ikke. Mange af vores patienter fra andre kommuner risikere at komme hjem til et "meget begrænset tilbud" - her kunne Hjerneskadeteamet hjælpe til og rådgive hjem kommunen. 12 S i d e

13 Der har i få tilfælde været tvist om personer med hjernerystelse, men med voldsomme følger efter dette. Oplever ind imellem at tilbuddet til borgere over 65 år er forringet. Det ville være hensigtsmæssigt om teamet kunne omfatte de yngre, f.eks. ned til 15 år Det kan måske i nogle sager være vanskeligt præcist at afgrænse "...klinisk, lægefagligt udredt", - hvad betyder det helt præcist? Og måske er der også skadestyper, hvor en udredning er vanskelig at få helt afsluttet, og hvor det alligevel er væsentligt, at teamet bistår med fx. rådgivning. Der kan også være skadestyper, hvor der i første omgang er en vis afsluttet lægelig udredning, men hvor der er meget stor risiko for recidiv, fx. i tumorsager, - hvor der kan være et fortsat lægeligt forløb, - noget er afsluttet, noget er fortsat under udredning - hvordan forholder ovenstående definitioner sig til det? Hvem tager sig af dem, der ikke er akut opstået, men f.eks. skyldes anden sygdom eller noget medfødt. Desværre hænder det jo, at der er personer med hjerneskader, der ikke er rigtig påvist eller udredt, hvor der er kognitive vanskeligheder, uden at personerne tilbydes den nødvendige udredning, måske på grund af økonomi? Ingen kommunale kommentarer. Spørgsmål 10. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamet har relevant opmærksomhed på pårørende til hjerneskaderamte Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: I nogen grad - mere fokus på de pårørende især til en kognitiv skadet patient. Jeg ved ikke så meget om, hvilke tilbud I har til pårørende Det ved jeg ikke. Vi samarbejder med mange kommuner i Region Midt og det kan være svært at adskille de forsk. tilbud da de varierer. Er dog bekendt med at HST eksisterer og skal inddrages. Oplever sjældent kontakten mellem teamet og pårørende. 13 S i d e

14 Har den sidste tid mest haft kontakt med Hjerneskadeteamet i forhold til skriftlig materialer ang. patienter, hvor pårørende ikke har været beskrevet, derfor ikke så relevant. Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Det er min fornemmelse - især fordi de har taget initiativ til at indkalde til afklaring af behov for at give et tilbud til pårørende med borgere med hjerneskade - og der nu på forsøgsbasis er planlagt 4 temaeftermiddage i foråret 2014 Kunne sagtens være mere. Har ikke nogen erfaring med dette. Svært at besvare, da jeg ikke har det store samarbejde med teamet. Spørgsmål 11. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamet har relevant opmærksomhed på børn som pårørende til hjerneskaderamte Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Ud fra det kendskab jeg har. Oplever sjældent kontakten under indlæggelsen. havde ikke mulighed for at opleve det Jeg ved ikke rigtig, hvilke tilbud I har til pårørende Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Svært at besvare, da jeg ikke har det store samarbejde med teamet. 14 S i d e

15 1.6 Hjerneskadeteamets koordinerende funktion Spørgsmål 12. Hjerneskadeteamet medvirker i overordnet koordination, så der generelt er en fornuftig sammensætning af det samlede udbud af rehabiliteringstilbud i Aarhus Kommune Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Efter udskrivelse fra fase II har jeg reelt ingen erfaring med, hvad der gøres Jeg har mest at gøre med genoptræning under indlæggelse i Århus kommune eller specialiseret træning på andre centre under indlæggelse. Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Det forekommer, at der f.eks. er borgere med dobbeltdiagnoser og som falder mellem to stole, fordi de ikke matcher målgruppen i de pågældende rehabiliteringstilbud. Seneste tiltag, hvor hjerneskaderamte borgere kan få et afgrænset, men individuelt tilrettelagt rådgivningsforløb ved Hjerneskadecentret, er iværksat af Hjerneskadeteamet, der har synliggjort behovet. Det går jeg ud fra - men ved det reelt ikke. Hjerneskadeteamet har ingen myndighed, så kan kun være rådgivende i forhold til etablering/udbud af rehabiliteringstilbud i Aarhus Kommune. Hvordan det forvaltes ved jeg ikke. XX har en mulighed for indflydelse via sin konsulentrolle, men den eksisterede før Hjerneskadeteamet blev oprettet. Det har i nogle af mine sager været en stor hjælp, at Hjerneskadeteamet har et større kendskab til de andre sektorer og samarbejdspartnere og sagsgange. Hjerneskadeteamet medvirker til koordination af indholdet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb (så de rette tilbud involveres, og borgerens tilbud i forløbet bliver planlagt helhedsorienteret) 15 S i d e

16 Spørgsmål 13. Hjerneskadeteamet medvirker til koordination af indholdet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb (så de rette tilbud involveres, og borgerens tilbud i forløbet bliver planlagt helhedsorienteret) Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Jeg er enig i det skrevne, men det gælder jo kun i de sager, hvor der faktisk sker en henvendelse til teamet, ift. de mange hjerneskadesager, der foregår, vil jeg tro, at kun en forholdsvis lille del, lander i "teamets varme hænder". Teamet bliver jo IKKE inddraget automatisk! Dén status kunne man overveje! Jo af hensyn til den bedst mulige behandling af borgeren med hjerneskade, som altid er en kompleks situation, qua vi har med hjernen at gøre! Jeg oplever ikke at Hjerneskadeteamet er inddraget omkring koordinering mens patienten er indlagt eller omkring udskrivelse. Kender til kommunikationen i iværksættelse af tilbud efter udskrivelse, ikke i koordinationen heraf Vi er ikke helt klar over i hvor høj grad, Hjerneskadeteamet egentlig medvirker ved den enkelte borger Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Oplever stor ansvarsfølelse ift. netop bestræbelserne på at skabes sammenhængende forløb. Som tidligere nævnt er det en stor hjælp med koordineringen på tværs. Det er ganske få forløb vi har fælles, så erfaringsgrundlaget er spinkelt. 16 S i d e

17 Spørgsmål 14. Hjerneskadeteamet medvirker til løbende koordination mellem borgernes tilbud undervejs i den enkelte borgers forløb (så hver indsats er tilpasset borgerens aktuelle situation, og samarbejdet mellem de enkelte indsatser i forløbet fungerer) Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Se kommentaren ved forrige spørgsmål, det samme gælder her. Det kan måske i nogle situationer være negativt, at teamet ikke har formel kompetence eller bevillingsret, dvs. at andre, fx. sagsbehandlere og kommunale aktører med formel bevillingskompetence/-magt uden problemer vel kan sidde den faglige viden overhørig fra teamet. Hvilket jeg dog tror er sjældent! Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Kompleksiteten i den hjerneskaderamtes situation kan være svær at håndtere, når der samtidig kan være tale om psykiatriske-, sociale- og misbrugsforhold. Samarbejdet/koordinationen mellem de div. instanser således stiller store krav til Hjerneskadeteamet. Oplever at Hjerneskadeteamet hurtigt trækker sig. Borger 'følges' ikke ud i lokalområdet. Jeg oplever, at det ikke altid er alle "interessenter" omkring en borger, der inviteres til netværksmøder. Som sagt meget få fælles opgaver og når først vi har fået en opgave, sidder vi også ofte med koordineringen. Borgerne og koordineringen af forløbene er ikke Hjerneskadeteamets ansvar når borgerne først er hos os. Det er vores ansvar. Der har dog været konkrete sager, hvor ansvaret for koordineringen har været delt især i "tungere sager". Jeg har svaret "ved ikke" fordi jeg ikke ved hvor meget Teamet koordinerer i de sager jeg ikke kender noget til. 17 S i d e

18 1.7 Hjerneskadeteamets rådgivende funktion Spørgsmål 15. Hjerneskadeteamet yder mig kvalificeret neurofaglig sparring og rådgivning i forhold til borgernes konkrete forløb Spørgsmål 16. Hjerneskadeteamet vejleder borgere og pårørende om, hvor de skal henvende sig for at få den relevante hjælp Spørgsmål 17. Hjerneskadeteamet er gode til at vejlede mig om, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg har spørgsmål vedr. en borgers rehabiliteringsforløb Kun regionale samarbejdspartnere har kunnet svare på dette spørgsmål 18 S i d e

19 Spørgsmål 18. Hjerneskadeteamet har gjort det lettere for mig at finde de relevante tilbud og fagpersoner i Aarhus Kommune Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Har givet mig én instans til at få orientering og vejledning om relevante tilbud og fagpersoner. Synes også jeg kunne dette før I nogen grad, da min erfaring med Hjerneskadeteamets er ikke så stor - fra en til to x mdr. Har ikke brugt Hjerneskadeteamets tilbud vedr. dette Kommunale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: Ikke relevant - har selv godt styr på det. Jeg har jo ikke bedt om det, men det kunne de sikkert have gjort. Tænker jeg er velinformeret. Har ikke haft forløb med Hjerneskadeteamet og kun ganske få henvendelser, så det er vanskeligt at svare fyldestgørende på. De kan konsulteres og "bruges" qua deres bredere kendskab til hjerneskadeområdet end jeg selv har. 19 S i d e

20 1.8 Hjerneskadeteamets bidrag i forhold til senhjerneskadeforløb Spørgsmål 19. Det er en fordel for hjerneskaderamte borgere, at Hjerneskadeteamet findes Regionale samarbejdspartnere Uddybende kommentar: I høj grad især til dem som vil komme tilbage på arbejde Ja helt sikkert. En så stor kommune kan være en jungle at finde rundt i. Der er meget individuelt omkring rehabilitering og behov for en bred forståelse og syn for mangeartede problematikker, som kan opstå efter hjerneskade. Det forventer jeg, men har ingen forudsætning for at vide det. Kommunale samarbejdspartnere Giv gerne eksempler: Det gør det klart mere overskueligt og hjælpsomt for den hjerneskaderamte, at der er en indgang til rådgivning/videre behandling. Godt med et sted at henvende sig, hvortil der ikke skal visiteres Jeg har oplevet at borgere og pårørende har været glade for at have en kontakt til råd og vejledning, som ikke er en myndighedsrådgiver. Det har støttet dem i at få overblik over muligheder/ indsatser. Aarhus Kommune har mange indgange, og det kan være svært for borgeren at finde frem til den rette person. Jeg formoder at Hjerneskadeteamet spiller en større rolle i overgangen ml. region og kommune, men syntes ikke de er tydelige i overgangene i kommunen. Tænker nok især for de erhvervsaktive sådan som jeg oplever det i vores samarbejde. Jeg oplever at borgere får en langt bedre selverkendelse. Jeg har tidligere arbejdet i Region Midtjylland og det er en stor hjælp, at der er et Hjerneskadeteam, så bliver hjælpen efter udskrivelse mere målrettet den enkelte borgeres behov. 20 S i d e

21 Vigtigt at der er en indgang til at få hjælp for borgeren. Det er klart et aktiv, at Hjerneskadeteamet afholder systematiske møder med udskrivende hospitalsafdelinger og derved minimerer risikoen for at "borgere tabes på gulvet" Det er rart at vi kan henvise borgere til Hjerneskadeteamet, når der er nogen, der ringer på hos os. Før Hjerneskadeteamet tog vi selv opgaven og gav de råd vi kunne give. Borgere der søgte hjælp og var inden for rammen af vores målgruppe var for så vidt nemme nok at råde, men der kom en del borgere som "bare" efterlyste hjælp, og det var vi ikke gode nok til. Spørgsmål 20. Det er en fordel for os professionelle samarbejdspartnere, at Hjerneskadeteamet findes Regionale samarbejdspartnere Giv gerne eksempler: Fordel at kunne sparre ift. mulige tilbud, men også mulighed for sparring generelt ift. sagens hjerneskadekarakter; hvordan kan man betragte en problemstilling set i lyset af skaden. Jeg tænker, at vi mangler at få mere information om, hvordan vi kan bruge hjerneskade teamet Da vi kun har meget sparsom mulighed for opfølgning i hospitalsregi, tror jeg Hjerneskadeteamet kan koordinere en bedre indsat. Det er relevant at tilbuddene er knyttet til lokale sammenhænge, dvs. oplagt kommunalt frem for et meget stort opland (hele Østjylland, som mit afsnit dækker) Dog begrænset viden CNS infektioner og om neuropsykologiske sequelae efter CNS infektion - bør benytte sig at mulighed for at blive undervist af infektionsmediciner og den til afdeling Q tilknyttede neruospykolog. Trods alt bedre koordination mellem afdelinger og fagpersoner end jeg tidligere har oplevet. Stadig lidt uklart hvem og hvordan, ved kontakt til Aarhus kommune. 21 S i d e

22 Men det bør det være Det håber jeg med tiden, har endnu ikke det bedste kendskab med Hjerneskadeteamet. Hjerneskadeteamet kan hjælpe patienter og pårørende med at finde de bedste mulige forudsætninger for at fungere i hverdagen. Vi vil gerne samarbejde endnu mere til gavn for vore patienter og pårørende. Kommunale samarbejdspartnere Giv gerne eksempler: Kontakt fra tidligere afsluttede klienter (måske efter flere års optræningsforløb), som har behov for støtte, samtale mv. kan henvises til Hjerneskadeteamet. Temaeftermiddage for pårørende. Det har været en stor støtte i forhold til koordineringen af indsatsen. Lokalt opleves ikke så tæt et samarbejde som der kunne ønskes. Jeg har en aktuel sag, hvor borgeren er i et samtale forløb hos Hjerneskadeteamet, hvilket han oplever som en stor hjælp, og jeg mærker, han har tillid til de råd han får, hvilket gør det meget lettere at fastholde ham i arbejde. Jeg har haft en borger - hvor man var lidt i tvivl om det var sen-følger - eller det var andet. Hjerneskadeteamet er vores eneste "fødekæde". Hvis ikke Hjerneskadeteamet fandtes (i sin nuværende konstruktion) var vi nødt til igen at have egen visitation. Spørgsmål 21. Hjerneskadeteamets koordinerende arbejde betyder, at jeg bedre kan koncentrere mig om min andel i hjerneskadeforløbet 22 S i d e

23 Spørgsmål 22. Hjerneskadeteamets medarbejdere er gode til at understøtte, at de involverede professionelle samarbejder omkring borgernes forløb Regionale samarbejdspartnere Giv gerne eksempler: Kender kun til samarbejdet inden udskrivelse ikke herefter. I Fx. samtaleforløb med hjerneskaderamt borger, kan jeg koncentrere mig om det aftalte psykologiske fokus i sagen og vedr. hjerneskade, mens teamet tager sig af klientens situation i øvrigt, - med diverse praktiske hjælpeforanstaltninger. Desuden er teamet hurtig til at kontakte mig, når noget hensigtsmæssigt skal koordineres, eller man ønsker min vurdering omk. borgeren, og altid med samtykket og efter aftale med borgeren. Der er en fri og effektiv kommunikation. Ift. undersøgelser er det erfaringen, at der er grundig forklaring af borgerens situation, og hvad der præcist ønskes fokus på i den neuropsykologiske undersøgelse. Kommunale samarbejdspartnere Giv gerne eksempler: Få fællessager. Ved at de har været aktive i i hvert fald en af sagerne. Det er min erfaring at Hjerneskadeteamet af og til iværksætter tiltag på et ikke tilstrækkeligt belyst grundlag. Spørgsmål 23. Hjerneskadeteamets koordinerende arbejde medfører en mere præcis visitation for borgerne Er kun besvaret af kommunale samarbejdspartnere 23 S i d e

24 Spørgsmål 24. Er der arbejdsgange i hjerneskadeforløbene, som er blevet lettere for dig/din afdeling efter etablering af Hjerneskadeteamet Regionale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Tæt kommunikation imellem udskrivende team og Hjerneskadeteamet Tæt kommunikation via videokonferencer Når Hjerneskadeteamet deltager ved udskrivningskonference (video) taler vi samme sprog og det gør det lettere og giver mere kvalitet for patient og pårørende Kommunale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Både/og. Det fungerer fint, hvad angår kontakt fra tidl. klienter og deres behov for støtte, hvor de kan henvises til teamet. Ift. visitation har funktionen tidligere været en funktion, som blev varetaget i huset og som har fungeret upåklageligt. Mængden/spredningen af sager i Hjerneskadeteamet har nødvendigvis medført et lavere "serviceniveau". Der kan således være behov for, at der efterfølgende skal indsamles yderligere relevante akter ved indskrivningen i rehabforløb, som en forudsætning for et optimal forløb. Jeg oplever at have nem adgang til råd og vejledning i hjerneskadesagerne. Samarbejde med Jobcentret og arbejdsgiver/uddannelsessted. Afklaring af arbejdsevnen af borgere på arbejdspladsen gøres mere smidig med Hjerneskadecentret som samarbejdspartner. Har fået nogle gode beskrivelse af påvirkningen af borgerens funktionsevne. Rart at vide, hvor jeg kan sende borgere med spørgsmål ift. tilbud hen. Det er Hjerneskadeteamets ansvar at indstille borgerne til vores tilbud. Dvs. vi skal ikke længere selv bruge ressourcer på. Ulempen, hvis man kan tale om det, så er de borgere vi indskriver mere "nye" for os når vi starter og vores hus er mere nyt for dem, end da vi selv forestod visitationen. 24 S i d e

25 Spørgsmål 25. Er der arbejdsgange i hjerneskadeforløb, som fortsat kan forbedres Regionale samarbejdspartnere Uddyb gerne: I fase II har vi ikke længere personlig kontakt til hjerneskadeteam/hjerneskade koordinator. mulighed for bedre kommunikation - tlf. kontakt også om eftermiddagen. Gerne en mere ensartet overlevering af borgere til Aarhus kommune. Nogle gange opleves en god kontakt og en god overlevering, nogle gang glider aftaler ud og der bliver ikke meldt tilbage ift. udskrivelsesmøder og aftaler. Kommunale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Møder på udførerniveau mellem magistarter. MSO, Beskæftigelse og MSB. Samlet handleplan. Afklaring af arbejdsfordeling mellem MSO og MSB. Etablering af et højt specialiseret rehabiliteringstilbud i Århus Kommune, evt. et tilbud i eget hjem med deltagelse af relevante udførere fra de 2 magistrater. Visitationsmæssigt at undgå sager, "som skulle have været startet i går". Det opleves nogle gange, at skulle gå meget stærkt. Sørg for et tilstrækkeligt belyst grundlag før der træffes beslutninger. Indhent relevante sagsakter. Har af og til indtryk af at man tilsidesætter grundighed til fordel for hurtig sagsbehandling/ekspedition At der er en mere klar linje af hvad man kan forvente af teamet efter en borger er visiteret. Det kan godt virke personafhængigt og det vil måske hjælpe, hvis vi får på skrift proceduren for hvad teamet gør efter visitationen er foretaget. Vi ønsker os et tættere samarbejde med Hjerneskadeteamet, og måske at vi havde mulighed for mere erfaringsudveksling, så kunne blive klogere på hvad vi kan efterspørge af Hjerneskadeteamet. Visitationen - begge parter skal finde deres ben. Det opleves at borgere og pårørende med lette skader eller sequele efter tidl. skade står lidt alene. Der mangler tilbud lokalt og lokal koordinering af disse, da mange borgere eller pårørende ikke tager turen til Marselisborg hospital. 25 S i d e

26 Hurtigt at få indkaldt implicerede samarbejdsparter til møde i starten af forløbet. Klare aftaler i fht. koordinators rolle i forløbet (opleves lidt forskellig med de enkelte koordinatorer i fht. hvor meget de "er på") Endvidere at den enkelte klient kommer i det helt rigtige tilbud ift. hjerneskadefølgerne. Gensidig kommunikation og større åbenhed. 1.9 Hjerneskadeteamets kompetencer Spørgsmål 26. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere er fagligt velfunderede Spørgsmål 27. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere har et godt overblik over relevante tilbud til borgere og pårørende Spørgsmål 28. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere er gode til at formidle deres viden videre 26 S i d e

27 Spørgsmål 29. Er der faglige kompetencer, du savner i Hjerneskadeteamet? Regionale samarbejdspartnere Hvilke faglige kompetencer savner du: Højere grad af forståelse for vigtigheden af differentiering af de forskellige patientgrupper i forhold til forskellige kliniske forløb/årsager og neurosykologiske manifestationer. Det kunne af flere grunde være fordelagtigt med en neurolog, måske tilknyttet på konsulentbasis, således teamet hurtigt kan "få oversat" faglige sygehusjournaler fx, få hurtig adgang til neurologiske forklaringer i sager, - dette som basis for det videre rådgivningsarbejde m.m. Den øvrige sammensætning, dvs. den nuværende, fremstår god og kompetens, og det må til stadighed tilstræbes, at personer med disse fagprofiler, har den længst mulige erfaring på området/med skadestyper og rehabilitering, da teamet netop er et ekspertteam. Kommunale samarbejdspartnere Hvilke faglige kompetencer savner du: neuropsykologiske kompetencer Større opmærksomhed på skaders kompleksitet, og hvilke tilbud der dermed er behov for. Flere neuropsykologiske kompetencer. Spørgsmål 30. Er det en fordel, at Hjerneskadeteamet ikke har myndigheds-kompetence til at træffe afgørelser vedr. borgernes forløb? 27 S i d e

28 I figuren herunder er en analyse af overstående spørgsmål opdelt efter om respondenten arbejder indenfor myndighedsområdet eller et udførertilbud. Regionale Samarbejdspartnere Uddyb gerne: Hvis én fra Hjerneskadeteamet er med til fremtids- og udskrivelsesmøder, ville det efter min vurdering være en fordel, at de kunne henvise til en given ydelse / rehabiliterings indsats Kan både være en fordel og en ulempe. Jeg tror - uden at vide det - at de personer, der er i teamet også bliver de bedste til at vurdere, hvad der bør bevilges til den enkelte, hvis de efterfølgende oplever effekten (eller mangel på samme) af det iværksatte. Set fra min stol fungerer hjerneskade teamet godt, ud fra de yderst få forløb jeg har kendskab til. Udfordringen herfra er samarbejdet med utallige kommuner, der har forskellige tilbud og forskellige arbejdsgange - f.eks meget forskelligt om man skal koordinere via visitator. Så set herfra (regionstilbud fase II) ville det lette overgangen til fase III, at fremgangsmåderne var mere ens på tværs at kommuner, frem for hvordan det enkelte tilbud i den enkelte kommune (her hjerneskade teamet) fungerer. Både og, - det er en større diskussion. Det er dejligt at være "fri" som fagperson/ekspert; at kunne udtale sig om det ideelt faglige. Når man får myndighedskompetence, da bliver det også mere "bindende", der skal så faktisk også være mulighed for det, man anbefaler, ligesom der følger øget ansvar med myndighed, - fx vil der vel typisk følge klagemulighed med fra borgerens side. På den anden side betyder øget myndighed også, at gode faglige ting faktisk kan blive fulgt op uden stillingtagen igen igen i fx andet kommunalt led/afd. Kommunale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Svært at sige - det synes at fungere fint Det giver i hvert fald et fagligt perspektiv, der ikke berøres af økonomiske interesser. Det betyder også, at myndigheden er vores mest betydende samarbejdspartner, da de har kompetencen til at handle. I nogle sager vil det være hensigtsmæssigt, hvis de havde myndighedskompetence, da det vil gøre sagsgangene lettere. 28 S i d e

29 Det er en ulempe, at de ikke laver bevillinger af virksomhedspraktikker og mentor - ellers ikke. Der kan være både fordele og ulemper ved at have myndighedskompetence. Principielt er det måske meget godt at skille faglighed og myndighed. Det vil mindske arbejdsgange hvis teamet havde myndighedskompetence. Jeg tror ikke et hjerneskadeteam skal have myndighed. Jeg tror et hjerneskadeteam skal fungere på baggrund af sin neurofaglige tyngde og den soliditet der til en hver tid dokumenteres i skrift og tale. Når det er sagt er det dog også vigtig, at der er en kommunal enighed om og opbakning til, at Hjerneskadeteamet er noget man lytter til 1.10 Adgang til Hjerneskadeteamet Spørgsmål 31. Det er let at få kontakt til Hjerneskadeteamet (mail, telefon mm.) Regionale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Ja. Dog er det svær at henvise en borger fra det elektroniske journalsystem. Har oplevelser hvor man ofte bliver stillet om til flere personer, måske smart med mere direkte nummer. Oplever indimellem at skriftlige materialer ikke er modtaget. Telefon også om eftermiddagen og mulighed for en sikker mail. Der kunne dog være mere marketing/reklame for teamet, - man skal jo vide, man "bare" kan kontakte dem frit, uden henvisning osv. Kommunale samarbejdspartnere Uddyb gerne: Der er fri adgang. Det er altid let at komme i kontakt med Hjerneskadeteamets medarbejdere. Mail er ok men tlf. og kontakt på stedet er ikke godt fungerende. 29 S i d e

30 Tit jeg møder en telefonsvarer, når jeg ringer, hvilket ikke er tilfredsstillende, så jeg bruger mere mail. Oplever at telefonen ikke bliver taget indenfor tidsrummet - at der er møde. Men har altid mulighed for at kontakte pr. mail. Jeg har ikke oplevet problemer med at komme i kontakt med teamet. Jeg er spændt på om hjerneskaderamte borgere og pårørende vil sige det samme? 1.11 Neurofagligt niveau og tilbud i Aarhus Kommune Spørgsmål 32. Generelt oplever jeg, at de medarbejdere, der er involveret i de forskellige dele af et hjerneskadeforløb i Aarhus Kommune har den nødvendige neurofaglige viden, der skal til Regionale samarbejdspartnere Kan du sige noget om, hvor du evt. oplever utilstrækkelig neurofaglig viden: I forhold til kognitive problematikker har jeg oplevet, at borgerkonsulenten ikke helt forstod, hvad jeg mente. I den kommunale forvaltning af arbejdsintegration. Ingen kommunale kommentarer Spørgsmål 33. Er der tilbud til hjerneskaderamte, du savner i Aarhus Kommune? 30 S i d e

31 Regionale samarbejdspartnere Hvilke tilbud savner du: Et intensiv døgndækkende specialiseret, Neurocenter rehabilitering under indlæggelse. Hurtig logopædisk indsats Aktivitetstilbud Tilbud for unge Døgnrehabiliteringstilbud for borgere under 65 år Midlertidigt døgnrehabilitering til unge. Dag/aktivitetstilbud til både unge og ældre. Borgere med komplicerede boligforhold, der ikke har pårørende, der kan være behjælpelige med flytning, kraftig oprydning mm. Skræddersyede tilbud til de, der ikke matcher intensiv rehab. eller anden pakkeløsning. Tilbud til to typer borgere med skader: o Let skadede, som er "for gode" til Hjerneskadecentrets tilbud, men som samtidig har brug for mere end bare psykologsamtaler ved en neuropsykolog. Det kunne være kognitiv træning og psykoedukation om hjernen et par gange om ugen. o Borgere med rimelige intakte evner kognitivt, men hvor trætheden fylder meget, disse mennesker bliver ofte afvist i mange tilbud, de kan jo af gode grunde ikke holde til en hel dag eller flere dage i træk, - kunne man lave et tilbud/match her, - evt. en pakke, hvor træning m.m. foregår på en planmæssig facon ude hos borgeren; et tilbud i eget hjem. Det ville være meget nemmere for disse borgere. Og evt. med mulighed for gradvis optrapning af træning på et center eller et andet sted end hjemmet. Kommunale samarbejdspartnere Hvilke tilbud savner du: Som beskrevet før - er højt specialiseret rehabiliteringstilbud med fokus på hjerneskade - indeholdende adgang til såvel neuropsykologisk, fysioterapeutisk, ergoterapeutisk og pædagogisk faglighed. Tilbud til svært skadede fx bo- og træningspladser. Bolig tilbud til yngre hjerneskadede, hvor der relevant tilgang til borgeren. Der mangler tilbud til hjerneskadede, der også har et misbrug eller psykiatrisk diagnose. Tilbud til hjerneskaderamte og deres pårørende på lokalcentrene. tilbud til ældre Et midlertidigt bosted med fokus på genoptræning og med høj neurofagligt kendskab. -særligt for de yngre borgere ml år I gruppen årige mangler der træningsmuligheder efter endt genoptræning. Samt der mangler bo-tilbud med døgnbemanding til den gruppe af borgere, der ikke kan bo alene, men som er alt for unge til at komme i en plejebolig eller på Stefanshjemmet. 31 S i d e

32 ET tilbud hvor de kan være på et døgnophold med træning efter hospitalsindlæggelse hvor der er fokus på det neurologiske (Høskoven) Dagtilbud som kan give borgerne noget i deres hverdag som udfordrer dem og giver den indhold (Abildhus agtigt) eller endnu mere ambitiøst Midlertidigt døgntilbud med træning/rehabilitering kortere og længerevarende i Aarhus Kommune fleksible dagtilbud træning og dagcenter fleksible løsninger, hvor socialpædagogisk bistand i perioder kan være intensive = min. flere gang dagligt. flere pårørende /netværks muligheder. støtte til at opbygge/reetablere sociale netværk i eks. tidl. omgangkreds. tættere samarbejde på tværs psykiatri, misbrug, børne/unge jobcentre. hvordan inddrages frivillige hotline psykologsamtaler gratis Døgnrehabilitering med specialviden. Tilbud til yngre ramte. Pårørendetilbud (undervisning, netværk) Noget til de yngre. Hjerneskade grundet misbrug. Det kunne være virksomhedskonsulenter med særlige kompetencer ift. hjerneskadeområdet. Der mangler et kommunalt aktivitetstilbud nu hvor Abildhus ikke længere eksistere. Et tilbud hvor det et muligt for borgeren at bruge og fastholde de kompetencer de har. Et tilbud til unge hjerneskadede som ikke kan komme i arbejde. Beskæftigelse/aktivitetstilbud Spørgsmål 33. Er der tilbud til pårørende til hjerneskaderamte, du savner i Aarhus Kommune? Regionale samarbejdspartnere Hvilke tilbud savner du: Samtalegrupper Psykolog hjælp 32 S i d e

33 Børn og unge som pårørende til hjerneskadede Kursusforløb for pårørende til hjerneskaderamte med psykoedukation om diverse skader, - dette kunne være et tilbud ved teamet, og som blev udbudt fx hvert halve år. Teamets kunne også være processtyrer for grupper, der fortsatte med at støtte hinanden efter endt kursus fx. Dette er et andet tilbud end i Hjerneskadeforeningens regi. Kommunale samarbejdspartnere Hvilke tilbud savner du: Rådgivningsforløb til pårørende, som ikke kræver medlemskab af foreninger Vi mangler tilbud til børn af hjerneskaderamte. Tilbud til børn af Hjerneskaderamt. Hjælp til sorg/krisebearbejdning til pårørende. Undervisning, netværksgrupper, samtalegrupper, aflastning Se tidl. Spørgsmål. Temaerne kunne være personen efter hjerneskade, både for borger og pårørende. Gode oplevelser sammen med ligesindede, hvor de kan udveksle erfaringer. "Selvhjælps" grupper gerne på Folkestedet. Gruppetilbud for unge pårørende til hjerneskadede Pårørendekurser Info (viden og dialog) som det, der er på bedding til afprøvning. Ressourcer til at kunne målrette det individuelle samarbejde med netværk/pårørende Mulighed for gratis psykolog og eller coaching Samlet vurdering af Hjerneskadeteamet Spørgsmål 35. Hvad er din samlede vurdering af din kontakt med Hjerneskadeteamet i Aarhus Kommune? 33 S i d e

34 Regionale samarbejdspartnere Hvad er din samlede vurdering af din kontakt med Hjerneskadeteamet i Aarhus Kommune og hvorfor gav du lige netop denne vurdering? **** Godt Fordi jeg er rigtig godt tilfreds med det samarbejde, der har været, men der er ting, der kan mangle for borgerne, hvilket teamet jo altså ikke er ansvarlig for, men hvor man kunne se udviklingsmuligheder, og så synes jeg, at man har prioriteret at gøre for lidt ift. faktisk at sætte spot på teamet, at det findes og hvad det kan hjælpe med. Samvittighedsfulde medarbejdere der gør hvad de kan indenfor den ramme de har. Jeg syntes at Hjerneskadeteamet opfylder de behov vores patienter og pårørende har. De få gange, jeg har haft kontakt, har det været godt. Jeg er dog stadig i tvivl om, hvorvidt det er OK at kontakte Hjerneskadeteamet uden om visitator/ borgerkonsulenten. Faglig, kompetent person, godt og relevant tilbud til min patient. Det er rigtig godt i de forløb der bare lykkes, men ind imellem opleves lange telefonkøer og manglende tilbagemelding på aftaler. Samlet set ser jeg det som en faglig styrkelse, at der er etableret hjerneskadeteam, men samlet set også fortsat behov for at styrke indsatsen på alle områder i forhold til borgere/pårørende som har med erhvervet hjerneskade. Behov for et lignende tilbud for personer under 18 år. Teamet er kommet for at blive for at arbejde med en vigtig problemstilling for en gruppe patienter og pårørende i vanskeligheder. Personalet har virket kompetente, handlekraftige og med et godt indblik i kommunens tilbud og muligheder. Godt samarbejde, selv om det er ved sjældne lejligheder Øget samarbejde har betydet, at der er opbygget en større, gensidig respekt for og i patientforløbene og -udskrivelser fra fase 2. Vurderet ud fra 2 kontakter på ca. 2 år. Jeg har ikke så ofte haft kontakt, men når jeg har haft kontakten, har det været godt. ***Både godt og dårligt Har gode patientforløb med Hjerneskadeteamet, men oplever også forløb, der kunne gøres bedre. 34 S i d e

35 ** Dårligt Vi har som tidligere nævnt ikke længere kontakt til teamet. Vi ved ikke ret meget om de tilbud, der bliver givet til borgerne - udover fra de tilbagemeldinger vi får fra tidligere indlagte borgere. Samarbejdet opleves at foregå på lederniveau. Som fagperson - og den der i hverdagen har kontakt til den pågældende, den der kender den pågældende og ofte har en vejledende funktion ved jeg i bund og grund ingenting, og jeg kan derfor desværre ikke hjælpe borgeren og pårørende, hvis der er spørgsmål om Hjerneskadeteamet. Ved ikke Har været til møde med teamet og fået et godt indblik i hvad de laver, og ser dem som meget kompetente, og tilbuddet meget relevant for den rette borger. Men har ikke har samarbejde omkring patienter med dem og kan derfor ikke vurdere deres indsats. Jeg beklager at svarene ikke kan bruges til noget, men det er meget længe siden jeg selv har haft brug for kontakten til Hjerneskadeteamet. Mine kollegaer har udtrykt, at det er svært at komme i dialog/få aftaler med Århus kommune, men jeg ved ikke om det er Hjerneskadeteamet. Fordi min viden er begrænset, ved at I tidligere har informeret vores terapeuter, men mig bekendt har der ikke været en direkte henvendelse på ledersiden indenfor plejen. Jeg har ikke prøvet at arbejde sammen med Hjerneskadeteamet, så kan derfor ikke vurderer deres kompetencer mm. Det er igen svært at vurdere et team som jeg ikke har samarbejde med i det daglige. Jeg har ikke direkte kontakt Kommunale samarbejdspartnere Hvad er din samlede vurdering af din kontakt med Hjerneskadeteamet i Aarhus Kommune og hvorfor gav du lige netop denne vurdering? *****Enestående Jeg har kun særdeles gode erfaringer med Hjerneskadecentret og især i forbindelse med afklaring af borgers arbejdsevne under sygdomsperiode. Alle jeg er i kontakt med, er fantastiske i netop det job de sidder i. Faglig dygtige og engagerede. Det er altid rart både for de professionelle og den sygemeldte borgere, at der er en personlig kontakt i systemet til at guide dem rundt i det samlede system. 35 S i d e

36 ****Godt Teamet gør generelt et godt stykke arbejde. Jeg har været glad for samarbejdet med Hjerneskadeteamet, og har oplevet dem som en stor ressource i flere sager. Min information fra Hjerneskadeteamet et primært fra generelle informationsmøder samt ganske få borgerrelaterede forespørgsler, men her oplever jeg god information. Det er min gennemsnitsvurdering; Har haft forløb, som jeg vil karakterisere som ENESTÅENDE - men andre, som har været "både gode og mindre gode/dårlige) Mit samarbejde har mest været med koordinator XX, og det fungerer upåklageligt. Hun er nem at få fat i og yderst samarbejdsvillig. Kun oplevet godt. Jeg er altid fået den nødvendige sparring/vurdering som jeg har anmodet om. Dog er det svært at give jer karakterer, idet det er forholdsvis få borgere - som man har haft, hvor I har været inde/eller jeg har kontaktet jer - og gr. antal - kan det være lang tid siden. Jeg synes egentlig bare at Hjerneskadeteamet har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har sat pris på samarbejdet og teamets seriøsitet. Jeg fornemmer, at det at man er et projekt og hvad deraf følger har lagt beslag på ressourcer som kunne være brugt til borgerrettede aktiviteter. Jeg kender ikke Hjerneskadeteamets årlige sagsantal, men jeg er ret sikker på, at der er mange hjerneskaderamte som Teamet ikke ser. Det skal de ganske givet heller ikke, men hvordan kan vi være/blive sikker på, at Hjerneskadeteamet ser dem, de bør/skal se? Jeg er principiel fortaler for, at Kommunen bør have én indgang ift. borgere med hjerneskade, men det kan godt være det er urealistisk i en kommune af Aarhus' størrelse. Hvis det er det, så bliver det endnu mere vigtigt, at alle ved hvem der skal benytte hvilken indgang og til hvad! Hjerneskadeteamet har fået startet, og der høstes erfaringer med arbejdsgange, neurofaglig kompleksitet m.v. Meget er gået godt, men der er også samlet set basis for at videreudvikle/justere, hvilket er forventeligt. Som mine svar bærer præg af, så har det direkte samarbejde ikke været så stort, men der hvor vore veje er mødtes, har jeg følt mig både kompetent og godt behandlet. ***Både godt og dårligt Det er vigtigt, at der er et team som borgere og sagsbehandlere kan henvende sig til og få rådgivning hos. Men det er også vigtigt, at teamet har den relevante faglige sammensætning, og at der rådgives og sættes tiltag i værk på et tilstrækkeligt belyst grundlag. Opgaven tilpasses hele tiden og bliver bedre og bedre, men der er af og til fortsat uklare roller i de mest komplekse forløb. Hvem er tovholder på hvad. Hjerneskadekoordinatorerne har forskellige tilgange til rollen som tovholder og koordinator. Manglende fælles rehabilteringsplan og dokumentationsredskaber. 36 S i d e

37 I nogle forløb er det rigtig godt, at de er ind over og nogle forløb kan det faktisk være med til at forvirre borgeren. Forvirre dem mht. hvad de skal bruge teamet til. Hvad gør de, hvad gør vi, hvad er det der hjerneskadecenter i forhold til teamet osv.. Hjerneskadeteamet har bestemt sin berettigelse, men mener ikke, de favner helt ude i lokalområderne. Dette er måske heller ikke muligt, men så kunne der arbejdes på, at lokale hjerneskadenøglepersoner mødtes med teamet fast, lidt a la modellen på demensområdet. Jeg har i en sag oplevet rigtig godt samarbejde med fordel for borgeren. Jeg oplever nogle gange, at det er lidt uklarhed over hvem der gør hvad i sagerne. Ved ikke Jeg oplever ikke den store forskel fra min stol på før og efter etablering af teamet. I mit nuværende job har jeg ikke noget formaliseret samarbejde med teamet. Spørgsmål 36. Forslag og kommentarer til Hjerneskadeteamet Regionale samarbejdspartnere: Gerne mere information. Mulighed for at udlevere en pjece om Hjerneskadeteamet til alle relevante patienter. Der er behov for mere præcis information om tilbuddet Kommunale samarbejdspartnere: Pjecen er for akademisk - for omfangsrig og for upersonlig. Se eks. Skive Kommunes. Kun til selve undersøgelsen vil det være rart med en oplysning om hvor mange spørgsmål der er og et anslået tidsforbrug - så man kan vurdere hvornår man kan gå i gang. 37 S i d e

38 2 Spørgeskema til samarbejdspartnere Skemaet er blevet besvaret elektronisk, og har ikke været anvendt i denne papirversion. Evaluering af Hjerneskadeteamet i Aarhus Spørgeskema til Hjerneskadeteamets samarbejdspartnere Vi håber, at du vil give dig tid til at besvare dette spørgeskema. Spørgeskemaet er en vigtig del af en evaluering af Aarhus Kommunes nye Hjerneskadeteam, hvor vi med hjælp fra dig vil belyse: I hvilken grad Hjerneskadeteamet har bidraget til mere effektive og sammenhængende forløb for borgere med erhvervet hjerneskade? Hvilke tiltag, der kan forbedre Hjerneskadeteamets fremtidige arbejde og organisering Siden sommeren 2012 har Aarhus Kommune haft et koordinerende Hjerneskadeteam. Da teamet er et forholdsvis nyt initiativ, er det besluttet løbende at følge det. Derfor beder vi både kommunale, regionale og private samarbejdspartnere svare på, hvordan de vurderer Hjerneskadeteamet fungerer. Nogle har haft et tæt samarbejde med Hjerneskadetemaet, mens andre kun har haft mindre kontakt. Hvordan besvares spørgeskemaet? Vi vil bede dig besvare spørgsmålene ud fra dine personlige oplevelser og erfaringer med Hjerneskadeteamet. Desuden drejer enkelte spørgsmål sig mere generelt om Aarhus Kommunes tilbud på hjerneskadeområdet. Du bedes besvare skemaet inden d. xxx Herefter vil vi tillade os at sende dig en påmindelse om undersøgelsen. Med venlig hilsen og på forhånd tak for din medvirken Runa Bjørn & Christina Vang Jakobsen Tlf Tlf Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Aarhus Kommune har bedt Socialforvaltningens Center for Socialfaglig Udvikling om at stå for evalueringen. Konsulenterne herfra er helt uafhængige af Hjerneskadeteamet. Du kan læse mere om Hjerneskadeteamet på hjemmesiden 38 S i d e

39 I høj grad Slet ikke Ved ikke Baggrundsspørgsmål 1. Hvor er du ansat? (Sæt kun et kryds) Regionalt tilbud i fase I aktut behandling (hospitalsregi) Regionalt tilbud i fase II rehabilitering (hospitalsregi) Aarhus Kommunes Socialforvaltning (fase III) Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning (fase III) Aarhus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg (fase III) Privat praksis (fase III) 2. Hvor arbejder du? (Sæt kun et kryds) Andet sted: Myndighedsområde (visitation, bevilling, råd og vejledning mv) Udførertilbud (med at afklare, træne, yde bostøtte, praktisk hjælp mv.) 3. Hvad samarbejder du med Hjerneskadeteamet om? (Sæt gerne flere kryds) 4. Hvor tæt er dit samarbejde med Hjerneskadeteamet? Andet: Borgeres individuelle forløb Generelt om overordnet rådgivning, koordinering, sammensætning af tilbud mv. Andet: Hjerneskadeteamet er helt centrale samarbejdspartnere for det meste af mit arbejde Kendskab til Hjerneskadeteamet Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål Jeg samarbejder jævnligt med Hjerneskadeteamet, men har også mange opgaver, hvor de ikke er vigtige samarbejdspartnere Jeg samarbejder kun sjældent med Hjerneskadeteamet 5. Jeg har et klart billede af, hvad Hjerneskadeteamet arbejder med? 6. Jeg har et klart billede af, hvem der er Hjerneskadeteamets målgruppe 7. Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan bruge Hjerneskadetemaet 8. I forhold til Hjerneskadeteamet kunne jeg godt ønske at vide mere om Uddybende kommentar 39 S i d e

40 I høj grad Slet ikke Ved ikke I høj grad Slet ikke Ved ikke Hjerneskadeteamets målgruppe Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 9. Hjerneskadeteamets målgruppe beskrives således:? Alle borgere på 18 år eller derover, der har følger efter en akut opstået hjerneskade grundet sygdom eller ulykke. Det forudsættes, at hjerneskaden er klinisk, lægefagligt udredt samt at borgeren er bosat i Aarhus Kommune. Er det en hensigtsmæssig målgruppeafgræsning? Uddybende kommentar 10. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamet har relevant opmærksomhed på pårørende til hjerneskaderamte Uddybende kommentar 11. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamet har relevant opmærksomhed på børn som pårørende til hjerneskaderamte Uddybende kommentar Hjerneskadeteamets koordinerende funktion Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 12. Hjerneskadeteamet medvirker til overordnet koordination, så der generelt er en fornuftig sammensætning af det samlede udbud af rehabiliteringstilbud i Aarhus Kommune Uddybende kommentar 13. Hjerneskadeteamet medvirker til koordination af indholdet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb (så de rette tilbud involveres, og borgerens tilbud i forløbet bliver planlagt helhedsorienteret) Uddybende kommentar 14. Hjerneskadeteamet medvirker til løbende koordination mellem borgerens tilbud undervejs i den enkelte borgers forløb (så hver indsats er tilpasset borgerens aktuelle situation, og samarbejdet mellem de enkelte indsatser i forløbet fungerer) Uddybende kommentar? 40 S i d e

41 I høj grad Slet ikke Ved ikke I høj grad Slet ikke Ved ikke Hjerneskadeteamets rådgivende funktion Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 15. Hjerneskadeteamet yder mig kvalificeret neurofaglig sparring og rådgivning i forhold til borgernes konkrete forløb 16. Hjerneskadeteamet vejleder borgere og pårørende om, hvor de skal henvende sig for at få den relevante hjælp 17. Hjerneskadeteamet er gode til at vejlede mig om, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg har spørgsmål vedr. en borgers rehabiliteringsforløb Kun til eksterne samarbejdspartnere 18. Hjerneskadeteamet har gjort det lettere for mig at finde de relevante tilbud og fagpersoner i Aarhus Kommune Uddybende kommentar? Hjerneskadeteamet bidrager med Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 19. Det er en fordel for hjerneskaderamte borgere, at Hjerneskadeteamet findes Giv gerne eksempler 20. Det er en fordel for os professionelle samarbejdspartnere, at Hjerneskadeteamet findes Giv gerne eksempler 21. Hjerneskadeteamets koordinerende arbejde betyder, at jeg bedre kan koncentrere mig om min andel i hjerneskadeforløbet 22. Hjerneskadeteamets medarbejdere er gode til at understøtte, at de involverede professionelle samarbejder omkring borgernes forløb Giv gerne eksempler 23. Hjerneskadeteamets koordinerende arbejde medfører en mere præcis visitation for borgerne Kun til interne samarbejdspartnere 24. Er der arbejdsgange i hjerneskadeforløbene, som er blevet lettere for dig/din afdeling efter etablering af Hjerneskadeteamet Uddybning på i høj/nogen grad 25. Er der arbejdsgange i hjerneskadeforløb, som fortsat kan forbedres Uddybning på i høj/nogen grad? 41 S i d e

42 Passer i høj grad Passer slet ikke Ved ikke Passer i høj grad Passer slet ikke Ved ikke I høj grad Slet ikke Ved ikke Hjerneskadeteamets kompetencer Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 26. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere er fagligt velfunderede 27. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere har et godt overblik over relevante tilbud til borgere og pårørende 28. Jeg oplever, at Hjerneskadeteamets medarbejdere er gode til at formidle deres viden videre 29. Er der faglige kompetencer, du savner i Hjerneskadeteamet? Uddybning på i høj/nogen grad 30. Er det en fordel, at Hjerneskadeteamet ikke har myndighedskompetence til at træffe afgørelser vedr. borgernes forløb? Uddybende kommentar? Adgang til Hjerneskadeteamet Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 31. Det er let at få kontakt til Hjerneskadeteamet (mail, telefon mm.) Uddybende kommentar? Det generelle neurofaglige niveau i Aarhus Kommune Sæt ét kryds ud for hvert spørgsmål 32. Generelt oplever jeg, at de medarbejdere, der er involveret i de forskellige dele af et hjerneskadeforløb i Aarhus Kommune har den nødvendige neurofaglige viden, der skal til Nedenstående uddybning på slet ikke/kun i ringe grad? Kan du sige noget om, hvor du evt. oplever utilstrækkelig neurofaglig viden Åben kommentar 33. Er der tilbud til hjerneskaderamte, du savner i Aarhus Kommune? Uddybning på i høj/ nogen grad 34. Er der tilbud til pårørende til hjerneskaderamte, du savner i Aarhus Kommune? Uddybning på i høj grad og i nogen grad 42 S i d e

43 Mit samlede indtryk af Hjerneskadeteamet Sæt ét kryds ud for det svar, som du synes passer bedst til, hvordan dine erfaringer alt i alt t har været 35. Hvad er din samlede vurdering af din kontakt med Hjerneskadeteamet i Aarhus Kommune? (enestående) Hvorfor gav du lige netop det antal stjerner (få eller mange)? Fordi (godt) (både godt og dårligt) (dårligt) (uacceptabelt) Ved ikke 36. Mine kommentarer og forslag til Hjerneskadeteamet Hvis du har yderligere uddybende kommentarer til dine svar, er du velkommen til at skrive dem her. Vi er også meget interesserede, hvis du har andre forslag eller idéer til Hjerneskadeteamet (eks. til deres pjece eller hjemmeside Mange tak fordi du tog dig tid til at besvare spørgeskemaet tak for din hjælp!. 43 S i d e

44 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Jane Due og Runa Bjørn Center for Socialfaglig Udvikling UDGIVELSESÅR 2014 ISBN-NUMMER Evt. Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling. 44 S i d e

45

46

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Henvendelse Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Forventningsafstemning Med den bevilligende instans, jobcenter eller socialforvaltning. Telefonsamtale

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kerneydelser Reva Sønderborg

Kerneydelser Reva Sønderborg Kerneydelser Reva Sønderborg Reva Sønderborg Reva Sønderborg 1/12 Indholdsfortegnelse Henvisningsskema 2013... 3 Afklarende forløb - udviklingsmuligheder... 5 Udviklingsforløb... 6 Moduler... 7 Beskrivelse

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere