Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Transkript

1 Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning... 3 Resultater... 6 Brug af hal og cafeteria... 6 Oplevelse af cafeteriaet... 8 Holdningen til sundere kost i cafeteriaet... 9 Generelle kommentarer og forslag til forbedringer Anbefalinger Side 2 af 15

3 Sundere mad i Elbohallens cafeteria Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt Elbohallens brugere Baggrund Følgende undersøgelse har til formål at afdække brugerne af Elbohallens holdning til at lave et sundere cafeteria i Elbohallen. Resultaterne er fundet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Elbohallen og Elbohallens cafeteria. Der er bl.a. spurgt til brugen af hallen og cafeteriaet, hvilke sunde produkter brugerne kunne have interesse for at købe, samt prisens betydning for om de vil vælge de sundere varer. Herudover er der spurgt til baggrundsoplysninger, som f.eks. køn, alder, sportsgren og kostmønster. Spørgeskemaet er dels uddelt under holdtræning, og dels har det ligget ved kassen i cafeteriaet med en opfordring om, at brugere af cafeteriaet besvarede det. I alt har 91 personer besvaret skemaet. Heraf udgør piger/kvinder 44 % og drenge/mænd 56 %. Den yngste respondent er 9 år og den ældste 77 år. Med et så forholdsvist spinkelt datamateriale, må resultaterne i rapporten læses med et forbehold for usikkerheder. Vigtigste resultater Kostudbuddet i Elbohallens cafeteria er overvejende usundt, og dette påpeges af mange af respondenterne. Typisk købte varer i cafeteriaet er pomfritter og hotdogs, slik, sodavand og øl. 9 % af respondenterne i undersøgelsen køber aldrig noget i cafeteriaet, og her er begrundelsen ofte, at udbuddet er for usundt. Adspurgt svarer størstedelen, at sundere mad ville kunne få dem til at købe mere (36 %), mens 21 % svarer et hyggeligere cafeteriamiljø, og 18 % svarer billigere mad. Mens børnene og de unge primært foretrækker sundere udgaver af det nuværende udvalg såsom ovnlavede pomfritter, kyllingepølser, fedtfattige pølser og sukkerfri slik, er de voksne mere til helt andre, sundere alternativer til de nuværende varetyper. De foretrækker især frugt og grønt, grovere brød og salatbar. Langt størstedelen af respondenterne (41 %) svarer, at de godt vil købe de sundere alternativer, hvis prisen er den samme som ved de nuværende varer. 29 % svarer, at de godt vil betale lidt ekstra for de sundere alternativer. 37 % svarer, at de måske gerne vil købe mere i cafeteriaet, hvis de sunde alternativer blev en realitet, og 25 % svarer, at de helt sikkert vil købe mere. Resultaterne gennemgås mere detaljeret i næste afsnit, hvor der desuden indgår konkrete kommentarer og forslag fra brugerne. Til sidst følger en række anbefalinger på baggrund af resultaterne. Indledning 75 % af Fredericias børn i klasse går til sport mindst en gang om ugen. Det samme gælder for 55 % af unge fra 7. klasse til og med ungdomsuddannelserne 1. Meget af den organiserede idræt foregår i idrætshaller, 1 Børne- og ungeprofiler 2009, Fredericia Kommune. Der er ikke tilsvarende præcise tal for voksne over 16 år, men i den regionale sundhedsprofil fra 2010 hvordan har du det svarer 23 % af fredericianerne, at de dyrker Side 3 af 15

4 hvor der er tilknyttet et cafeteria. I disse halcafeteriaer er der ofte et stort udbud af pølser, pomfritter, toast, burgere og anden fastfood og is og slik, mens udbuddet af sunde måltider i disse halcafeteriaer ofte er meget begrænsede 2. Grunden til at der sælges så meget fastfood i halcafeteriaer skyldes formentlig flere ting såsom at fastfoodsortimentet er langtidsholdbart, hvilket begrænser spild. Der er relativ god fortjeneste på de nuværende produkter og tilberedning af de usunde produkter stiller ikke store krav til hverken madlavningskompetencer hos de ansatte, køkkenfaciliteter eller uddannelse 3. Ressourcerne i halcafeteriaerne er ofte små både mht. redskaber, opbevaringsmuligheder og personale (uddannelse og antal). 4 De to store idrætsforbund, DIF (Dansk Idræts Forbund) og DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger), opfordrer deres medlemmer og haller til at have en sund kostpolitik, men erkender, at det er hårdt arbejde at kæmpe mod den nuværende kultur omkring mad i haller, som ofte består af pølser, pomfritter, toast o.l. 5 En undersøgelse blandt halcafeteriaer har vist, at over halvdelen af halcafeteriaerne oplever efterspørgsel efter nye produkter, og en tredjedel oplever efterspørgsel efter sundere produkter, ligesom en tredjedel mener at de sundere produkter nemt kan sælges. Efterspørgslen efter sundere og mere fedtfattige produkter har været stigende. Det begrundes med, at især de yngre brugere er blevet mere bevidste om ernæring og sundhed. 6 Hvis man ønsker at gøre halcafeteriaet sundere er der grundlæggende to strategier, man kan vælge: 1. Små skridt: Her holder man fast i fastfoodkonceptet, men erstatter nogle af produkterne med sundere versioner, f.eks. grovere brød, fedtfattige pølser, ovnlavede pomfritter mm. 2. Pomfrit-fri zone: Her har man helt droppet fastfoodkonceptet og erstattet det med mad, som primært er lavet fra bunden af friske råvarer. I Vejen Idrætscenter har man valgt Pomfrit-fri zone tilgangen, ud fra den begrundelse, at hvis man giver folk valget, så vælger de det, som de plejer. Den begrundelse bygger på de erfaringer Idrætscenteret gjorde i starten, hvor man forsøgte at sælge de sunde varer ved siden af de usunde. De forsøgte sig derfor med fastfood frie dage, som blev så stor en succes, at man fra slutningen af 2007 valgte at tage springet, og nu udelukkende sælger sunde varer bortset fra et lille udbud af slik, sodavand og chokolade. I centerets sportscafé kan man nu købe sunde og grønne menuer, frugt, salatbar, lune retter, hjemmebagt brød og friskpresset juice. Den sunde mad er ikke dyrere end den usunde. Alligevel har Vejen Idrætscenter øget sin motionsidræt, tungt havearbejde eller lignende mindst fire timer om ugen og 5 % dyrker konkurrenceidræt flere gange om ugen. 2 Fødevareøkonomisk Institut: Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver. 3 Ibid. 4 Kræftens Bekæmpelse, 2004: Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter Kræftens Bekæmpelse, 2004: Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter Side 4 af 15

5 omsætning og kundetilfredsheden. Der kommer bl.a. flere hele familier og spiser i caféen, og forældre kan eksempelvis købe 10-turs spisekort til deres børn, så de let kan få et sundt måltid. 7 Også i Erritsøhallen i Fredericia har man valgt at droppe frituren og slush ice maskinen til fordel for salatbar og dagens ret. Her fortælles det, at de ikke længere får forespørgsler på grillmad. Dog er deres erfaring, at man for at holde overskuddet må lave megen mad fra bunden frem for at købe præfabrikeret sundere mad, som er forholdsvist dyrt. 8 I Silkeborg har man lavet et projekt i tre halcafeteriaer efter små-skridt-tilgangen. Her var målet ikke at gøre maden sund, men at gøre den sundere. Begrundelsen for at vælge små skridt var dels, at både brugere og personale skulle have tid til at vænne sig til de nye produkter, og dels at man ikke ønskede at opdrage på brugerne 9. Erfaringer fra Silkeborg viste, at fedtfattige pølser, fuldkornsbrød, salg af vand og frugt virkede godt samt salatbar ved stævner og andre arrangementer. Det er dog vigtigt, at frugt og grøntsager er friske og synlige. To af hallerne i Silkeborg har forsøgt sig med varme aftensmåltider 1-2 gange om ugen. Den sidste hal har lavet buffet i forbindelse med større arrangementer. Alle tre steder har man oplevet den varme ret som en succes. Det der ikke virkede i Silkeborg var kyllingepølser, færdigkøbt smoothie og sundere slush ice som er lavet uden konservering og farvestoffer 10. Formål med denne undersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen er en del af et overordnet formål om at gøre Elbohallen sundere. Det konkrete formål med selve spørgeskemaundersøgelsen er at undersøge, hvilke holdninger Elbohallens brugere har til et sundere udbud i halcafeteriaet, herunder: - Hvordan vurderer brugerne deres fremtidige brug af Elbohallens cafeteria, hvis der kommer et sundere udbud? - Hvilke sundere alternativer har brugerne interesse for, at der indføres? - Hvilken betydning har prisen, for hvorvidt brugerne vil vælge de sundere alternativer? 7 Land og fritid nr. 3, 2010: Idrætscenter har fyret pølserne og frituren. Artikel om Vejen Idrætscenter: 8 Mailkorrespondance med Erritsø hallens cafeteria 9 Erfaringer fra formidlingskonference i Silkeborg 10 Erfaringer fra formidlingskonference i Silkeborg Side 5 af 15

6 Resultater I det følgende beskrives hovedresultaterne fra undersøgelsen i Elbohallen. Brug af hal og cafeteria På en uge er der, ifølge hal-bestyreren, mennesker der kommer i de to haller i Elbohallen. I alt har 91 brugere af Elbohallen besvaret spørgeskemaet. Heraf går de fleste til håndbold, badminton, fodbold, gymnastik. Hver fjerde har dog (også) svaret, at de kommer i hallen som tilskuer, og 20 % svarer, at de (også) kommer til arrangementer i hallen. En del har desuden svaret, at de kommer som instruktører eller går i klub i hallen. Ser man på tidspunktet for, hvornår respondenterne kommer i hallen svarer de fleste, at de kommer om aftenen (75 %) og mest i hverdagene (94 %). De fleste benytter hallen flere gange om ugen. Således svarer 60 %, at de kommer i hallen 2-3 gange om ugen, 12 % kommer mere end tre gange ugentligt, 21 % kommer en gang om ugen, og 7 % kommer sjældnere end en gang om ugen. Figur 1: Brug af hallen (flere svar mulige) 10 94% 8 75% % 35% 37% Formiddag Eftermiddag Aften Hverdage Weekender I forhold til hvor ofte man kommer i cafeteriaet, er det mest almindelige blandt respondenterne en gang om ugen (40 %). Dog er der også en forholdsvis stor andel, der benytter cafeteriaet mindre end en gang om ugen (26 %) eller aldrig (7 %). Side 6 af 15

7 Figur 2: Brug af cafeteriaet 45% % 3 26% 15% 1 16% 12% 7% 5% 2-3 gange om ugen en gang om ugen 1-3 gange om måneden mindre end en gang om måneden aldrig De fleste bruger cafeteriaet i forbindelse med træning (49 %) eller stævner (44 %) og kampe (32 %). Ser man på, hvad respondenterne oftest køber i cafeteriaet, er topscorerne især pomfritter og hotdogs, samt slik, sodavand og øl. Figur 3 viser, hvad der oftest købes. Det betyder således ikke nødvendigvis, at kun 6 % køber pølser eller kun 4 % køber frugt, men viser det, som respondenterne køber mest af. Figur 3: Mest købte varer i cafeteriaet (flere svar muligt) 45% 42% 4 35% 3 32% 29% 22% 21% 15% 17% 17% 14% 1 11% 1 9% 8% 6% 4% 5% 1% Side 7 af 15

8 Det er især børn og unge under 20 år der køber slik, sluch ice, pomfritter og sodavand. Vand købes især af de årige. Kaffe og te drikkes af de voksne og det samme gælder øl, hvor andelen der køber øl stiger med alderen, og især ses hos respondenter over 60 år. Oplevelse af cafeteriaet På spørgsmålet om hvad brugerne oplever som værende godt ved cafeteriaet, som det er nu, svares der bl.a.: Her er altid pænt og rent. Det ligger centralt, der er hyggeligt og en god stemning. At der er TV. God service. Hurtig mad. Legesager til børn og at man kan sidde udenfor hvis vejret er godt. Super tiltag med dagens ret. Jeg er glad for at være her her er super skønt. Forslag til forbedringer De fleste forslag til forbedringer af cafeteriaet går mest på, at man ønsker et sundere udvalg og et mere hyggeligt miljø. 9 % af respondenterne køber aldrig noget i cafeteriaet. Som årsag hertil angives typisk, at maden er for usund: For dårlig mad, fed og usund. For lidt sund mad. I skal skære ned på det usunde og sælge mere sundt. Andre årsager angives at være, at man foretrækker at spise hjemme, at man kommer udenfor spisetid eller at man ikke har tid. Det er i højere grad kvinderne (13 %) der ikke køber noget i cafeteriaet end mændene (6 %). Eksempler på udsagn fra respondenterne om, hvorfor de ikke køber noget: Jeg synes ikke udvalget er inspirerende, og der er heller ikke hyggeligt. Jeg vil gerne hjem og spise, og min far siger jeg ikke må. Jeg har ikke tid. Bruger automaten i stedet. Jeg kommer for at spille, og hyggesnakken sker i pauser eller i badet. Side 8 af 15

9 Holdningen til sundere kost i cafeteriaet På spørgsmålet om hvad der kunne give lyst til at købe mere mad i cafeteriaet, svarer de fleste et sundere udbud af varer (36 %), og dernæst et hyggeligere miljø (21 %), billigere mad (18 %) samt andre åbningstider eller køb af blade mm. Under andre forslag nævnes imødekommende betjening, bedre inventar og hyggemiljøer med sofa. Figur 4: Hvad skal der til for mere salg i cafeteriaet? (flere svar mulige) 4 35% 3 15% 1 5% 18% 36% 21% billigere mad sundere mad hyggeligere miljø 9% 9% andre åbningstider køb af blade mm. I spørgeskemaet er der spurgt til en række muligheder for sundere varer, som alternativ til de nuværende varer. Hertil svarer de fleste, at de godt kunne tænke sig at købe frugt og grønt (56 %) hvis det blev muligt, samt grovere brød (55 %). I figuren nedenfor ses hvordan respondenterne forholder sig til en række oplistede sundere alternativer. Derudover har nogle respondenter selv foreslået øvrige tiltag såsom sunde sandwich, moderne, velsmagende retter, tema-menu fx indisk uge, italiensk uge osv. Side 9 af 15

10 Figur 5: Vil gerne købe følgende sundere alternativer, hvis muligt (flere svar mulige) % 55% 48% 47% % 32% 23% 17% 14% 1 Ser man nærmere på hvilke respondenter, som foretrækker hvad, er det især børn og unge under 20 år, som i højere grad end de voksne svarer, at de vil købe sundere smoothies, is og slik samt ovnlavede pomfritter, kyllingepølser og fedtfattige pølser. De usunde varer såsom pomfritter og slik bliver i forvejen mest købt af børn og unge. Undersøgelsen her viser, at de yngre brugere er åbne overfor en sundere udgave af de traditionelle varer, men at de er knap så åbne overfor at købe helt andre varetyper, end dem de plejer at købe. En del af børnene/de unge har dog selv foreslået grovboller, som de tilsyneladende opfatter som noget andet end grovere brød. Modsat børn og unge er de voksne i højere grad åbne overfor helt andre, sundere varetyper end det nuværende udbud og er mere tiltrukket af grovere brød, frugt og grønt, salatbar samt nødder og tørret frugt. Pris og kostvaners betydning Prisen vil for mange have en betydning for, om de vil vælge et sundere alternativ. På spørgsmålet om hvilken betydning prisen har, svarer flertallet (41 %), at de godt vil købe sundere alternativer, hvis de koster det samme som de traditionelle varer. Hele 29 % svarer dog, at de godt vil betale lidt ekstra for de sunde alternativer. Dog vil 16 % kun købe de sundere alternativer, hvis de er billigere end de traditionelle, og 11 % foretrækker de traditionelle varer uanset pris. Side 10 af 15

11 Figur 6: Prisens betydning 45% 4 35% 3 15% 1 5% 11% Foretrækker traditionelle uanset pris 16% Vil kun købe de sunde alternativer hvis billigere end de traditionelle varer 41% Vil godt købe de sunde alternativer hvis samme pris som de traditionelle varer 29% Vil godt betale lidt ekstra for de sunde alternativer 3% Vil godt betale meget mere for de sunde alternativer Det er især børnene/de helt unge, som svarer, at de foretrækker de traditionelle varer uanset pris eller kun vil købe sundere alternativer, hvis de er billigere end de traditionelle varer. Vi så tidligere, at det også var børnene og de unge som foretrak en sundere udgave af de traditionelle varer som pomfritter og pølser frem for helt andre varetyper, end dem de i forvejen køber, såsom salatbar og frugt. Det kan derfor tænkes at være frygt for helt nye varetyper, end dem de kender, der gør, at børnene/de unge her svarer, som de gør. Børnene kan muligvis have sværere end voksne ved at forestille sig, at ny og anderledes mad kan være interessant. Desuden ses der en sammenhæng mellem hvad man vil betale for de sundere alternativer og respondenternes kostvaner, hvor det især er de med usunde kostvaner eller nogenlunde sunde kostvaner, der foretrækker de traditionelle varer uanset pris, modsat de med sunde eller meget sunde kostvaner, som i højere grad er villige til at betale lidt ekstra for et sundere udbud af varer. Der er ikke den store forskel på kønnene, om end lidt flere mænd end kvinder foretrækker traditionelle varer uanset pris, men samtidig er der lige så mange mænd som kvinder, der vil betale ekstra for de sunde varer. I figuren nedenfor er svarkategorierne foretrækker traditionelle varer uanset pris og vil kun købe de sunde varer hvis billigere end traditionelle slået sammen for at mindske den statistiske usikkerhed, der er forbundet med få respondenter i disse svarkategorier. På samme måde er svarkategorierne vil godt betale lidt ekstra og vil godt betale meget ekstra slået sammen. Side 11 af 15

12 Figur 7: Sammenhæng mellem kostvaner og prisens betydning 5 45% 4 35% 3 15% 1 5% 42% 33% 47% 33% usunde/nogenlunde sunde sunde/meget sunde Foretrækker Vil godt købe de traditionelle sunde uanset pris eller alternativer hvis vil kun købe hvis samme pris som billigere end de traditionelle traditionelle varer varer Vil godt betale ekstra for de sunde alternativer 29 % svarer, at de har usunde eller nogenlunde sunde kostvaner, mens 58 % angiver, at have sunde eller meget sunde kostvaner. Der er blandt respondenterne ikke forskel blandt kønnene. Respondenter med usunde eller nogenlunde sunde kostvaner lægger i højere grad vægt på et billigere vareudbud, hvis de skulle købe mere, samt et hyggeligere cafeteriamiljø end de med sundere kostvaner, som i højere grad foretrækker sundere varer, hvis de skulle købe mere. Der er dog ikke den store forskel på kostvaner og lysten til at købe de sundere alternativer, hvis det blev muligt. Der er heller ikke den store forskel på, om man ville købe mere, hvis der kom et sundere udbud i forhold til ens kostvaner. Disse lidt modsætningsfyldte svar, kan hænge sammen med at der spørges til hvad man vil gøre, hvis det var muligt. Det er ikke sikkert, man nødvendigvis gør, hvad man siger man vil gøre. Vil et sundere udbud betyde mere salg? Spørger man brugerne om de tror, at de vil handle mere i cafeteriaet, end de gør i øjeblikket, hvis der kommer et sundere vareudbud, svarer langt flertallet af respondenterne, at det vil de helt sikkert (25 %) eller det vil de måske (37 %). Mange forventer dog, at de samlet set vil købe for det samme som nu (24 %). Side 12 af 15

13 Figur 8: Vil sundere udbud betyde at man vil købe mere? 35% 3 15% 1 5% 5% Nej mindre 24% Nej det samme som nu 37% 9% Ja måske Ja helt sikkert Ved ikke Især pigerne/kvinderne svarer, at de vil købe mere, hvis der kom et sundere udbud. Det er især respondenterne mellem 20 og 40 år der helt sikkert vil købe mere, hvorimod de ældre over 60 år er de mest tilbageholdende. De med usunde kostvaner vil i samme grad som de med sunde kostvaner købe mere, såfremt der kom et sundere udbud. Generelle kommentarer og forslag til forbedringer Respondenterne har haft mulighed for at skrive kommentarer og forslag til forbedringer. Her er et udpluk: Bedre åbningstider der passer til træningstiderne. Bedre mødested/atmosfære. Billigere priser. Reklame om dagens sunde tilbud i stueetagen, så man bliver opmærksom på, hvorfor man skal benytte cafeteriaet. Frisk kaffe. Gratis kaffe eller gratis genopfyldning af kaffe. Sofa og hyggekrog. Hyggelig indretning og god stemning. Lotteri. Hvis man sammen med foreningerne lavede dage/aftener hvor der var "aftensmad" på menuen. Mange børnefamilier kunne benytte et tilbud som er hyggeligt og nemt alternativ til at skulle hjem og lave mad. Og gerne involvere klubberne så man kunne sikre sig at der blev lavet mængder af mad, der passer til reelle behov. Tænk på en vinteraften med varm suppe sammen med andre børnefamilier. Det ville måske også give øget forældreengagement i foreningslivet! Åbent i weekender når der er kampe. Side 13 af 15

14 Mere hyggeligt med pæne stole, nye planter og lamper. Mere klubliv, fx at holdet samles der. Mere personale ved større arrangementer og som kan have noget klar til pausen. Større fjernsyn og Playstation. Sundere mad, ud med det usunde. Sundere mad men stadig gerne cola og lidt usundt. Lav sundere mad og øg prisen på det usunde. Der kommer for få folk, ikke tilstrækkeligt til et socialt miljø. Mangler hyggelig atmosfære. Godt initiativ med spørgeskemaet og overvejelser om sund mad. Giver bedre mening med sport og sund mad, det ligger der positiv signalværdi i. Der skal ordentlig brændstof til krop og hjerne i forbindelse med sport. Bedre akustik. Diskens opbygning. En bedre trappe op til cafeteriaet. Cafe Latte (på minimælk). Gratis smagsprøver. Mere at vælge imellem og gladere personale. Frisk frugt. Varm pølserne lidt mere. Ofte er bunden helt kold/frosen. To kander te efter gymnastik. En er for lidt. Anbefalinger Undersøgelsen viser, at der er stor interesse for et sundere cafeteria udbud i Elbohallen: 73 % vil gerne købe de sundere varer, selvom de ikke er billigere end de traditionelle varer. 32 % er endda villige til at betale ekstra for de sunde varer. 37 % tror, at et sundere vareudbud vil betyde, at de måske vil købe mere i cafeteriaet end de gør i forvejen. 25 % svarer, at de helt sikkert vil købe mere. Sundere mad er det som de fleste respondenter svarer vil kunne få dem til at købe mere i cafeteriaet. Næstefter sundere mad ønsker brugerne et hyggeligere cafeteriamiljø. Side 14 af 15

15 På baggrund af undersøgelsens resultater anbefales det, at der vælges en strategi for, hvordan Elbohallen fremover vil fremme sund mad i cafeteriaet. Det kan fx være små-skridt tilgangen, som bl.a. er anvendt i Silkeborg, eller det kan være pomfrit-fri zone tilgangen, som bl.a. er valgt i Vejen Idrætscenter. Noget der kunne tale for pomfrit-fri zone tilgangen er, at brugere med usunde kostvaner siger, at de er interesserede i de sundere alternativer såsom groft brød, salatbar osv., mens de samtidig svarer, at de foretrækker de traditionelle varer, eller kun vil købe de sundere alternativer, hvis de er billigere end de traditionelle. Der kan derfor være en risiko for, at nogle brugere vil vælge det traditionelle, som de plejer, så længe muligheden er der. I Vejen Idrætscenter er man netop gået fra både at have de traditionelle usunde varer og sunde varer til pomfrit-fri zone, fordi man oplevede, at mange, så længe de havde valget, valgte det som de plejede at købe. Det samme kunne muligvis tænkes at gælde i forhold til børnene og de unge, som umiddelbart er mindre åbne overfor helt nye varetyper, og derfor meget vel kunne tænkes, at ville købe det de plejer, såfremt det er muligt. Frem for en fuldstændig pomfrit-fri zone, kunne noget dog tale for, at sundere pomfritter, pølser og slik i første omgang ville være nemmere at sælge til børnene/de unge end salatbar og andre sundere varetyper. Mange er kommet med forslag til at forbedre cafeteriaet, og rigtig mange går på et sundere udvalg. Desuden er der forslag om salg af sund aftensmad, som en måde bl.a. at tiltrække hele familier. Dette er der gode erfaringer med i såvel Silkeborg som Vejen. I Fredericia er der ligeledes gode erfaringer hermed i Erritsøhallen. Uanset hvilken strategi der vælges i forhold til et sundere halcafeteria, bør denne suppleres med tiltag, der også sigter på at gøre cafeteriaet hyggeligere at opholde sig i. Mange kommentarer går på et hyggeligere miljø, og mange respondenter har konkret foreslået sofaer og en hyggeligere indretning, som noget der kunne forbedre cafeteriaet. Det har stor betydning, hvordan den sunde mad præsenteres, og hvordan der kommunikeres omkring nye tiltag. Derfor anbefales det, at der laves en kommunikationsstrategi, som beskriver, hvordan man vil sikre, at eksisterende og nye brugere kommer i cafeteriaet og køber de sundere varer. Det kan eksempelvis være tiltag vedrørende annoncering, skiltning, præsentation af maden i selve cafeteriaet, smagsprøver, klubbernes og trænernes rolle og engagement i forhold til sundere mad. Kommunikationsstrategien bør især forholde sig til, hvordan man får folk, der ikke i forvejen benytter cafeteriaet, til at komme. Side 15 af 15