Evaluering af de indre byfælleder: Prismen og Korsgadehallen

Transkript

1 Lokale- og Anlægsfonden Evaluering af de indre byfælleder: Prismen og Korsgadehallen Foto: Michael Reisch Foto: Thomas Petri Det er en god hal, fordi flere kan lave noget samtidig. Den er meget grøn. Der er meget luft og liv her mange kommer, fordi de gerne vil være her Deltager i fokusgruppe under 25 år (Prismen) Det bedste har helt klart med faciliteterne at gøre. Fordi det er så enestående i forhold til de miserable haller, der ellers er i Københavns Kommune Deltager i fokusgruppe over 25 år (Korsgadehallen)

2 Lokale- og Anlægsfonden Evaluering af de indre byfælleder: Prismen og Korsgadehallen Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax niraskon@niraskon.dk

3 Side i 1. INDLEDNING Formål med evalueringen Metode Desk research Interessentinterviews Deltagerobservationer og situationelle interviews Telefoninterviews med aktivitetsledere En spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere Fokusgrupper med hallernes brugere BESKRIVELSE AF HALLERNE Fysiske rammer Prismens kvarter Prismen Korsgadehallens kvarter Korsgadehallen Hallernes organisering Den fysiske konstruktion af hallerne Prismen Korsgadehallen Brugere Samlet brugertilfredshed DE FYSISKE RAMMER OG FACILITETER Gymnastiksalens modsætning Anderledes og spændende arkitektur Det bedste ved Prismen Det bedste ved Korsgadehallen Rummets udfordringer og problematikker Prismen Korsgadehallen Cafémiljø Sammenhængen mellem ude- og indearealer Hallernes placering Kvarterløft i Holmbladsgade Uroligheder på Nørrebro...39

4 Side ii 4. HALLERNES BRUG OG BRUGERGRUPPER Hvad bruges hallerne til? Hallerne som mødested og rum for meningsudveksling Hvem skal hallerne bruges af? Flere brugere samtidigt til inspiration eller gene? Organiseret idræt eller varmestue for kvarterets børn og unge? Maskulin legeplads Tryghed Idræt og kultur Korsgadehallen Prismen Betydningen af kontinuitet SAMARBEJDE MED PERSONALET Venlige og hjælpsomme Korsgadehallen: At tage hånd om problemerne Prismen: Regler er til for at blive overholdt? Halmedarbejder en mangfoldig rolle Kommunikation KONKLUSION Perspektivering: GLOBUS LITTERATUR...78

5 Side 1 1. INDLEDNING Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden (LOA) står bag opførelsen af de indre byfælleder: Prismen i Holmbladsgade og Korsgadehallen på Indre Nørrebro. De to byggerier tager begge udgangspunkt i ideen om en indre byfælled, der er inspireret af byers traditionelle fælleder i form af grønne områder. Disse fælleder udgjorde en ramme, hvor man særligt i sommerperioden kunne mødes til idræt og leg, fest og afslapning. Inspireret af byfælleden er tanken at skabe et overdækket byrum, hvor disse aktiviteter kan udfolde sig hele året. Korsgadehallen. Tegning: BBP Arkitekter De indre byfælleder Prismen og Korsgadehallen har derfor til formål at samle en bred variation af aktiviteter under samme tag. En vigtig del af hallernes formål er at skabe rum for både organiserede og selvorganiserede, spontane idrætsudfoldelser, samt give plads til kulturelle arrangementer. Byfællederne skal således kunne rumme det traditionelle foreningsliv omkring kerneaktiviteter som fx fodbold, badminton og volley side om side med mere bløde aktiviteter som fx gymnastik, dans og yoga. En ny form for fleksibilitet, åbenhed og sammenhæng i den fysiske udformning af hallerne, skal inspirere til nye aktiviteter og fremme udnyttelsen af arealerne. Hallerne skal også kunne tiltrække brugere fra lokalområdet på tværs af køn, alder og etnicitet.

6 Side 2 Familien skal kunne tage til den lokale byfælled og engagere sig i forskellige aktiviteter samtidigt. Forældre, der venter, mens deres børn dyrker aktiviteter, skal selv kunne være aktive. Kvarterets unge skal have lyst til at hænge ud i byfælleden og opleve, at der er liv og rummelighed. Ældre skal kunne finde plads til rolige aktiviteter. Caféområdet skal være for alle og et rum for hygge, og mindre børn skal kunne lege imens Formål med evalueringen Målet med evalueringen er at vurdere, om Korsgadehallen og Prismen lever op til deres formål. Formålet med de åbne byfælleder er, at de skal forbedre mulighederne for, at beboerne i de to kvarterer kan udfolde sig kreativt og kropsligt, samt styrke mulighederne for, at der også i de to kvarterer kan være kulturelle og kunstneriske oplevelser i nærmiljøerne. Ydermere har byggerierne et integrationsformål ved at skulle skabe et fælles mødested for samvær, leg og udveksling af meninger i de to områder, der er præget af etnisk mangfoldighed. Evalueringen sigter mod at afdække, hvorvidt disse målsætninger opfyldes i hallernes dagligdag, og hvordan brugerne oplever, at faciliteterne understøtter de nævnte formål. I evalueringen ønsker vi at sætte fokus på følgende forhold omkring hallerne: Brugerne med fokus på køn, alder og etnicitet Rammer og muligheder for både den organiserede og selvorganiserede idræt Koblinger og visuel forbindelse mellem inde- og udearealer Mangfoldighed i rumanvendelsen Funktionen af de afgrænsede rum og nicher i forhold til spontan idrætsudøvelse Mulighederne for kvarterets beboere for at udfolde sig kreativt og kropsligt Hallerne som omdrejningspunkt for kulturelle og kunstneriske oplevelser Hallerne som mødested for samvær, leg og udveksling af meninger 1 Idrætshaller for fremtiden. En anden boldgade (2005) udgivet af Lokale- og Anlægsfonden

7 Side 3 Hallernes rolle i integration i lokalområdet 1.2 Metode Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem en kombination af mange forskellige undersøgelsesmetoder. Formålet med at anvende forskellige metoder er, ved hjælp af såkaldt metodetriangulering at belyse undersøgelsesobjektet fra så mange vinkler som muligt og derved opnå et så komplet billede som muligt. Undersøgelsen bygger på: 1. Desk research 2. Interessentinterviews 3. Deltagerobservationer og situationelle interviews 4. Telefoninterviews med aktivitetsledere 5. En spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere 6. Fokusgrupper med hallernes brugere Nedenfor beskrives de anvendte metoder Desk research Indledningsvist blev det relevante materiale for de to haller gennemgået, herunder funktionsbeskrivelse, hjemmesider, selvevaluering (Korsgadehallen) og relevante publikationer fra Københavns Kommune samt Lokale og Anlægsfonden bl.a. om byfælleder. Denne fase har skaffet input i forhold til de øvrige faser og bidraget til den nødvendige baggrundsviden. Desk researchen blev suppleret ved indledende besigtigelser i begge haller og interviews med ledelsen begge steder Interessentinterviews Der er gennemført syv telefoniske interessentinterviews med repræsentanter for arkitekterne, repræsentanter fra Københavns Kommune, Lokale og Anlægsfonden og andre, der har været involveret i hallernes opførelse og begyndelse. Disse interviews har givet en værdifuld indsigt i tankerne bag projekterne og de udfordringer og succeser, der har været i realiseringsfasen.

8 Side Deltagerobservationer og situationelle interviews Der er gennemført to observationsdage i hver af hallerne, hvor konsulenter har fulgt hverdagens rytme. I begge haller prioriterede vi at være til stede en hverdagseftermiddag/aften og en dag med et særarrangement. Denne prioritering skyldes, at der er mest aktivitet i hallerne eftermiddag/aften i hverdagene, og at dette derfor ville være centralt at få indsigt i. Samtidig ville vi gerne indhente viden om de særarrangementer, som begge haller har, der er særlig målrettet de lokale brugere. Vi har været i Korsgadehallen d. 30. marts 2009 fra og i påskeferien d. 7. april Prismen har vi besøgt d. 5. marts 2009 fra og lørdag d. 4. april 2009, hvor der var arrangeret Åben Hal for forældre og børn under 12 år. Den anvendte metode er en kombination af deltagerobservation, hvor vi registrerer brugen af hallerne og situationelle interviews, hvor brugerne giver deres meninger tilkende. Dette er foregået ud fra semistrukturerede observationsguides og interviewtemaer. Ved disse besøg har vi gennemført situationelle interviews, hvor vi spurgte brugerne ind til deres aktiviteter og deres oplevelser i hallerne. Vi har talt med børn og unge, der hænger ud, organiserede brugere, ventende forældre, ældre brugere, trænere osv. Vi interviewede i denne forbindelse også personalet i hallerne. Vi har dokumenteret brugen med billeder, som benyttes illustrativt i rapporten. Efter aftale med ledelsen i Korsgadehallen havde vi dog kun en meget begrænset tilladelse til at tage billeder, hvorfor rapporten indeholder væsentligt flere illustrationer fra Prismen end fra Korsgadehallen Telefoninterviews med aktivitetsledere Der er blevet gennemført telefoninterviews med 20 aktivitetsledere, 10 fra hver af hallerne. Ved aktivitetsledere forstås de pædagoger/lærere eller trænere/ledere, som styrer de organiserede aktiviteter i hallen. De interviewede er valgt tilfældigt ud fra de to hallers lister over faste brugere, men dog således at hallernes forskellige organiserede brugergrupper er repræsenteret. I Prismen har vi talt med aktivitetsledere fra 6 idrætsklubber og - foreninger, 3 skoler og institutioner og 1 socialt projekt. I Korsgadehallen har vi talt med aktivitetsledere fra 4 idrætsklubber og -foreninger, 3 skoler og institutioner og 3 sociale projekter. Interviewene er foretaget ud fra en semistruktureret spørgeguide og har til formål at belyse aktivitetsledernes syn på hallerne og deres anvendelsesmuligheder, samt deres erfaringer med den daglige brug af hallerne. I kraft af deres længerevarende engagement har aktivitetslederne stor erfaring med brug af hallerne

9 Side 5 også på tværs af de forskelle, der kan være i løbet af et år og mellem sæsoner. Som arrangører af aktiviteter kan de desuden bidrage med et lidt andet perspektiv end de aktive brugere i hallerne. Bl.a. har de et samarbejde med medarbejderne i hallerne omkring at søge haltider, og enkelte, vi har snakket med, er med i brugerbestyrelserne. Derudover repræsenterer en del af de aktivitetsledere, vi har interviewet, de brugere i begge haller, der er under 16 år, og som kun i begrænset omfang har deltaget direkte i undersøgelsen. Det er trænere og lærere eller pædagoger, der kommer i hallerne med hold eller klasser i denne aldersgruppe, og som derfor har erfaring med, hvordan hallerne opleves fra børn og unges perspektiv En spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere På baggrund af de oplysninger, der blev indsamlet i de foregående faser, har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kvantificere de tendenser, vi har observeret i forbindelse med interessentinterviews, deltagerobservationer og de situationelle interviews: Hvor udbredte er de observerede holdninger og praksisser egentlig? Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en såkaldt hall test, hvor to interviewere bevæbnet med spørgeskemaer tog ud i hallerne og gennemførte interviews med de brugere, der opholdt sig der. Interviewene blev enten gennemført ved hjælp af computer direkte i NIRAS Konsulenternes web-baserede spørgeskemasystem eller ved hjælp af papirspørgeskemaer, som gjorde det muligt for interviewerne at bevæge sig mere frit rundt i hallen og interviewe brugerne, dér hvor de opholdt sig. Interviewerne var til stede fem dage i hver hal. I hverdage var interviewerne i hallen fra til lukketid (typisk kl ), mens de på weekend-dage var i hallen fra 9.00 til På grund af særlige arrangementer i hallerne var det ikke muligt at gennemføre samtlige hall test dage indenfor samme uge. I Prismen er hall testen derfor gennemført fra den 27. til den 30. april samt den 2. maj, mens interviewerne var i Korsgadehallen den 30. april samt den 4., 5., 6. og 11. maj. At hall testen først er gennemført efter påskeferien beror på de forsinkelser i projektet, som urolighederne i området omkring Korsgadehallen, der bl.a. kulminerede i skyderier foran hallen, forårsagede. Forskydningen samt det usædvanligt gode vejr i indsamlingsperioden fik dog den betydning, at mange klub-

10 Side 6 ber såvel som spontane brugere havde flyttet deres træning og aktiviteter udenfor. Der var derfor færre brugere i hallen end i højsæsonen. Trods et begrænset aktivitetsniveau i hallerne lykkedes det at gennemføre 108 interviews i Prismen og 73 i Korsgadehallen Fokusgrupper med hallernes brugere Vi har gennemført fokusgrupper med brugere henholdsvis under og over 25 år. Desværre måtte vi aflyse gruppen med brugere under 25 år i Korsgadehallen, eftersom det ikke var muligt at rekruttere deltagere. Vi har gjort meget for at rekruttere de unge brugere, men det er svært at lave aftaler med de unge frem i tiden. Det fungerede derfor bedre at interviewe dem her og nu, når vi traf dem i felten. Det har vi gjort i form af de situationelle interviews under observationsdagene i begge haller. Vi har således haft kontakt til og snakket med de unge brugere under 25 år også i Korsgadehallen. Fokusgrupperne blev gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide på baggrund af de resultater, som spørgeskemaundersøgelsen pegede på. Således fik vi brugernes kvalitative begrundelser og uddybninger af de kvantitative tendenser.

11 Side 7 2. BESKRIVELSE AF HALLERNE 2.1 Fysiske rammer Prismens kvarter Prismen er placeret i Holmbladsgadekvarteret på Amager, mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, og er en del af bydelen Amager Øst. Kvarteret består af boligområder i sydvest og erhvervsområder mod nord og øst. I kvarteret omkring Prismen er der flere beboere, der har anden etnisk baggrund end dansk, end der gennemsnitligt er i Københavns Kommune. For Amager Øst som helhed er andelen til gengæld en anelse lavere end gennemsnittet 2. Andre parametre som uddannelsesniveau, ledighedsprocent og boligtyper peger ligeledes på, at Holmbladsgadekvarteret i nogen grad kan betegnes som et udsat kvarter, men vi har ikke haft adgang til opdaterede statistikker på disse områder. Af andre idrætsfaciliteter i kvarteret kan nævnes Sundbyøster Idrætsanlæg, to svømmehaller, havnebadet, tre udendørs idrætsanlæg med diverse boldbaner samt Københavns skyttecenter Prismen Bygningen indeholder en stor arena, en dansesal, en kultursal, aktivitetsarealer på 1. sal, kontorer, mødelokale/personalerum, café, toilet-, omklædnings- og badefaciliteter, depot- og teknikrum. Prismen er opbygget som et landskab med lege- og idrætsflader. Prismens lette og semitransparente ydre og det græsgrønne gulv med skarpe vinkler og skråninger giver en følelse af at være ude indenfor. 2 ebenhavnere/statistikpaabydele.aspx

12 Side 8 Arealet rundt om hallen består af grus, hvor der er store huller i belægningen. Foran hallen ligger en boldbane med et højt hegn omkring. I forhallen smider børn sko, tasker og jakker i dynger på gulvet. Af hensyn til hallens særlige gulv, må man ikke have udendørssko på uden blå overtrækssko, som findes i indgangspartiet. Informationen er personalets kontor og ligger bag en stor glasrude, så man kan se ind. Brugerne kommer og banker på for at låne bolde, bordtennisbat, ketcher eller sko. Her opbevares ekstra indendørs sko, som man kan låne, hvis man har glemt sine egne. Når man låner noget, afleverer man en personlig genstand i pant, fx nøgler eller buskort, som man får igen, når man returnerer den lånte genstand. Caféen er lukket, men i caféområdet står borde og stole, som kan benyttes. Af hensyn til rengøringen er stolene oftest sat op, hvilket ikke inviterer til brug af borde og stole. Endvidere fremstår siddeområdet lidt isoleret fra resten af hallen, fordi det ligger i en vinkel væk fra hallens øvrige områder. Arena, som den store hal kaldes, kan opdeles i mindre baner. Enten i to ved at trække et net på tværs af hallen, eller ved at sætte badmintonbaner op i halvdelen (2/3 stk.) eller hele hallen (5 stk.). Man skal passere langs banen som modsat traditionelle idrætshaller ikke er adskilt fra tribunerne med bander for at komme til Danse- og Kultursalen. Trappen op til 1. sal har samtidig funktion af tilskuerpladser.

13 Side 9 Dansesalen bruges primært til dans. Døren kan lukkes og glasvæggen ud til Arena kan afskærmes med gardiner. Kultursalen anvendes både som sportshal og til andre aktiviteter. Spejlene kan skærmes med gardiner, hvis de ikke findes passende til arrangementet, fx når ældresagen spiller bridge. Innovatoriet er personale-, konferencerum og mødelokale i et. Det lejes ud til arrangementer, men i hverdagen er det her, personalet kan slappe af og spise deres mad. Nogle brugere kommer ned og spørger hjemmevant personalet efter fx kopper til medbragt kaffe. Døren hertil står generelt åben, hvis der er nogle fra personalet til stede. På 1. salen er der tre adskilte indhak. Det første indeholder bordtennisborde, det næste er tomt og benyttes fx til opvarmning, capoeira eller leg, mens det tredje er udstyret med klatrevæg og madras Korsgadehallens kvarter Korsgadehallen ligger på Korsgade, tæt på Blågårds Plads på det indre Nørrebro. I bydelen Nørrebro bor en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk end gennemsnittet i Københavns Kommune og dette er ikke mindst tilfældet i kvarteret omkring Korsgade. Blandt beboerne i bydelen Nørrebro er der en let forhøjet ledighed, men uddannelsesniveauet er på højde med

14 Side 10 eller lidt højere end gennemsnittet for hele Københavns Kommune 3. Kvarteret er præget af periodiske uroligheder og det seneste år har man i flere omgange mærket den verserende bandekonflikt på nærmeste hold; bl.a. igennem en skudepisode, hvor skud ramte gennem Korsgadehallens vinduer dette vender vi tilbage til i afsnit 3.6. Af andre idrætsfaciliteter i bydelen findes Nørrebrohallen og en svømmehal samt en mobil skøjtebane, der kan benyttes i vinterhalvåret Korsgadehallen Bygningen indeholder foyer, kontor, caféområde, dansesal, stor boldbane, et kampsportsareal, toilet-, omklædnings- og badefaciliteter samt en bilelevator med tilhørende parkering til brug for handicappede. Bilelevatoren bruges imidlertid ikke, da der for tiden ikke er nogen handicappede med sådant behov, der benytter hallen 4. Alle rum, på nær Dansesalen, står i åben forlængelse af hinanden og de fleste aktiviteter i hallen er meget synlige. Udefra fremstår hallen som en 8 meter blød bakke, hvor der vokser græs. Foto: Thomas Petri Indgangen består af et stort glasparti, så man kan se ind i hallen udefra. Til højre for indgangen er personalets kontor, hvor en luge kan åbnes og lukkes. Kontoret rummer arbejdspladsen ved lugen og et bord til 4 personer. Her får brugerne den nødvendige information og kan låne en bold. Uden for kontoret er en stor opslagstavle med information til brugerne. Her står også et bordfodbold-bord, som kan benyttes mod betaling af 5 kr. 3 ebenhavnere/statistikpaabydele.aspx 4 Der er endvidere problemer med at bilelevatoren ikke er stor nok til at rumme handicapbusser.

15 Side 11 Caféområdet har borde og stole, der strækker sig ud over et repos med udsigt over hallen. Caféen har uregelmæssigt åbent i den periode vi er i hallen. Herfra sælges økologisk mad. Brugerne særligt de selvorganiserede sidder i caféområdet, der også fungerer som tilskuerpladser. En bred trappe fører ned til hallen, der med store forhæng kan opdeles. Banen er kun afgrænset af store søjler og ellers er der åbent hele vejen rundt. En del boldspil kræver derfor, at der sættes bander op i hallen. Der er adgang til omklædning og bad samt to depotrum, hvor klubber og foreninger har en aflåst kasse til deres udstyr. I hallens bagerste ende afgrænser et net kampsportsarealet, der er et indhak i forlængelse af hallen. Arealet bruges primært til opvarmning og til leg, idet de fleste kampsportsudøvere finder det for åbent at træne i. Dansesalen er det eneste aflukkede rum til idrætsaktiviteter. Salen har en skæv vinkel fra gulvet op mod væggen, som dermed fremstår mere som en bakke end en væg. Her er 2 vinduer udadtil og store vinduer ud mod banen. Disse vinduer kan skærmes med persienner, hvis brugerne ønsker det. 2.2 Hallernes organisering Fritid & Idræt under Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning varetager den daglige drift i samarbejde med lokale brugerbestyrelser. Prismen hører under Team Sundby/Valby, mens Korsgadehallen hører under Team Nørrebro/Østerbro 5. Begge byggerier er opført på baggrund af Idrætspolitisk Redegørelse (1998), der påpegede at København mangler idrætsfaciliteter, hvilket kunne være grunden til, at deltagelsen i foreningsidræt blandt københavnske unge på det tidspunkt var blandt de laveste på landsplan. Systemet med lokale brugerbestyrelser, med deltagelse af repræsentanter for de faste brugergrupper, roses af flere af de aktivitetsledere, vi har interviewet. De ser det som meget positivt, at de har medindflydelse på hallernes drift. Det er desuden sandsynligt, at eksistensen af brugerbestyrelserne kan være med til at skabe forståelse brugergrupperne imellem, samt mellem brugerne og hallernes daglige ledelse. Det fungerer rigtig godt, at der er en brugerbestyrelse. Det er virkelig stor ledelse at sætte tingene så meget ud til den enkelte bruger, så man kan komme med forslag. Træner, idrætsklub (Prismen)

16 Side 12 I begge haller er belægningen fordelt efter princippet, som sikrer, at lokale foreningsaktiviteter (60 %) kombineres med hallens egne tilrettelagte initiativer (20 %) og efterlader åbenhed for, at den enkelte borger kan booke aktivitetsområderne fra dag til dag efter det såkaldte pay and play princip, hvor tiderne kan bookes via internettet (20 %). Denne belægningsnøgle er et kompromis i forhold til både at tilgodese den organiserede foreningsidræt i lokalområderne, men også give plads til den selvorganiserede idræt og hallernes egne initiativer i forhold til at tiltrække lokale brugergrupper. I forhold til hallernes forankring i lokalområdet, er det centralt, at Prismen blev en del af kvarterløftprojektet i Holmbladsgadekvarteret. Det har ført til et meget nært samarbejde særligt på ungeområdet i kvarteret, hvor de mødes, udveksler informationer og kan handle hurtigt i fællesskab, når det er nødvendigt. Korsgadehallen har ikke noget struktureret samarbejde med gadeplansmedarbejdere eller sociale projekter i forhold til de unge. Dog har Kvisten (socialt projekt rettet mod kvarterets unge) faste tidspunkter, hvor de har brugsret til hallen, og der er en god kontakt til det boligsociale projekt Rabarberland. 2.3 Den fysiske konstruktion af hallerne I både Prismen og Korsgadehallen påpeger halledere og personale, at den første tid efter åbningen af hallerne var en udfordring, og at der undervejs er dukket nye problemer op i forhold til konstruktionen Prismen I Prismen blev der sparet på flere ting i byggeriets sidste faser, som gennemgås nedenfor. Derfor blev huset overdraget, uden at kultursalen var færdig, ligesom personalefaciliteterne var rårum. Gulvet i hallen slår revner, og det er begyndt at sprede sig ind under det grønne gulv i Arena. Problemet er, ifølge hallens ledelse, at der ikke er anvendt jernarmering, men i stedet det mindre stærke fiberarmeringsnet ved støbningen. 5

17 Side 13 I konstruktionen er meget af stålkonstruktionen i de oprindelige tegninger erstattet af træ, da dette var billigere. Træet har ikke været lakeret og derfor været meget svært at holde rent. Derfor har man nu påbegyndt en lakeringsproces, hvor den nederste del er blevet lakeret. Men da det skal tages af drifts- og vedligeholdelsesbudgettet opdeles arbejdet i etaper. Der er problemer omkring udluftningen og klimaet i hallen. Om vinteren bruges mange ressourcer på at varme den op, og om sommeren er det meget varmt. Den primære ventilation sker gennem et automatisk åbne-/lukkesystem for vinduerne, hvilket ikke fungerer optimalt. Brugerne klager bl.a. over, at udluftningen i Dansesalen og Kultursalen ikke er effektiv nok. Besparelserne fik også konsekvenser for udendørsarealerne, der ikke som planlagt er blevet asfalterede, men i stedet grusbelagt. Der er i dag store huller i vejen og parkeringspladsen, på trods af flere forsøg på at udbedre det. Grusbelægningen har også konsekvenser for ren- og vedligeholdelsesarbejdet i hallen, hvor der arbejdes meget på at holde grus og sand ude. Den automatiske vinduesåbning betyder, at der udover indgangsdøren kommer støv fra grusarealet ind gennem vinduerne også. Depotrummet er under istandsættelse, og den anden indgang er netop blevet tæppebelagt og kan derfor tages i brug nu. Finansieringen af begge dele er taget af driftsbudgettet. Både brugere, personale og naboer påpeger, at en væsentlig udfordring for Prismen er en ikke tilstrækkelig lydisolering. Dette har på flere måder gjort det svært at benytte hallen som planlagt. Især var de mere stille aktiviteter, som Kultursalen bl.a. var tiltænkt, meget generede i starten, men der har etableringen af en glasvæg mellem Kultursalen og Arena

18 Side 14 hjulpet en del. Samtidig forsøger ledelsen at planlægge belægningen således, at støjende aktiviteter ikke ligger sammen med rolige aktiviteter, som fx yoga, bridge eller skak. Støjen er også generende i de åbne indhak på 1. sal og begrænser brugen af disse. Et andet problem i den forbindelse er, ifølge halledelsen, at dårlig lydisolering mellem stuen og 1. salen gør, at stille aktiviteter i Kultursalen ikke blot generes af larmende boldspil i Arena, men også af fx legende børn eller andre fysiske aktiviteter på 1. sal. Det betyder bl.a., at aftenskoler har opgivet at bruge Prismen til stille aktiviteter. Et praktisk tiltag fra halledelsen i forhold til støjproblemerne generelt, har været at sætte en lyd-begrænser på musikanlægget, men det forhindrer naturligvis ikke støj fra boldspil, leg osv. Herudover har Prismen fået mange støjklager fra naboer. Det er en problematik, der er svær at løse, da hallens lydisolering opleves som mangelfuld, samtidig med at hallen ligger lige op ad et beboelseskvarter. Halledelsen fortæller, at der uden for Prismen er blevet målt støjniveauer, der langt overskrider miljømyndighedernes grænseværdier. Dette har fået konsekvenser i forhold til typen af arrangementer, der kan afholdes i Prismen - fx kan man ikke holde fester. Vinduernes automatiske åbne-/lukkefunktioner har skabt problemer, fordi lyden ikke kunne holdes inde i hallen. Flere vinduer er derfor blevet frakoblet den automatiske åbne-/lukkefunktion, hvilket imidlertid har konsekvenser for indeklimaet i hallen. Der er udarbejdet en udviklingsplan for Prismen, som bl.a. omhandler mulige løsninger på støjproblematikken. Muslimske kvinder har efterspurgt at kunne dyrke idræt afskærmet, og der er derfor nu blevet købt gardiner til både Dansesalen og Kultursalen. Indtil nu har man afskærmet med store plader. Gardinerne giver større fleksibilitet og opleves af en del af brugerne som en stor forbedring Korsgadehallen Personalet i Korsgadehallen påpeger, at der er problemer i selve konstruktionen af hallen. Der er sivet vand ind ved gummifugerne mellem betonen, hvor det har kunnet samle sig i lommer, indtil det pludselig fosser ud. Derefter giver betonen sig, og det samme sker i et nyt hjørne.

19 Side 15 Hallen blev bygget uden hensyn til personaleforhold, ud fra en tanke om at personalerollen skulle nytænkes. Dette har været et problem i praksis. Det kontor, der alligevel blev indsat i planen, viste sig, efter byggeriet var taget i brug, ikke at kunne godkendes af arbejdstilsynet, og måtte derfor udbygges. Herudover oplever medarbejderne i hallen at der mangler tilstrækkelig depotplads i hallen til rekvisitter og andet. Allerede tidligt i konstruktionsfasen, blev der gjort opmærksom på en problematik omkring, at muslimske kvinders muligheder for at benytte hallen var afhængige af, at de kunne træne afskærmet. Dette ønske blev ikke imødekommet. Efterfølgende har Korsgadehallen taget initiativ til forskellige løsninger i Dansesalen, men af hensyn til brandfare er gardiner ikke en mulighed. Efter kompromis med brandmyndighederne er vinduerne ud mod Boldhallen i dag skærmet med persienner, men det er ikke en optimal løsning, da det indebærer et kompromis med såvel brandregler som æstetik og funktionalitet. Hvad angår sidstnævnte er persiennerne allerede delvist defekte og svære at trække fra. 2.4 Brugere Følgende informationer om brugerne af Prismen og Korsgadehallen bygger på data fra de 5 dages spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført i hver hal. Der må tages forbehold for, som beskrevet i afsnit 1.2.5, at undersøgelserne blev gennemført på et tidspunkt, hvor der var et lavere aktivitetsniveau end normalt. Især de spontane og selvorganiserede brugere flytter deres aktiviteter udendørs, når vejret bliver godt, hvilket betyder, at denne gruppe af brugere kan være underrepræsenteret i det kvantitative materiale (tabeller). Dette er søgt opvejet gennem det kvalitative materiale interviews med medarbejdere og aktivitetsledere, fokusgruppe med deltagere under 25 år i Prismen, samt samtaler med selvorganiserede brugere i og udenfor hallerne. Børn og unge under 16 år figurerer ikke i talmaterialet, da de ikke deltog i spørgeskemaundersøgelsen 6. Deres oplevelse af hallerne er repræsenteret indirekte gennem interviews med aktivitetsledere idrætstrænere, lærere og pædagoger - samt med forældre og personale. Alle aldersgrupper over 16 år er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Der er flest 25-39årige brugere og kun få over 55 år i begge haller. Aldersfordeling for brugerne over 16 år. Procent. 6 Børn og unge under 16 må ikke interviewes til spørgeskemaundersøgelser uden forældres samtykke, og gruppen er derfor udeladt.

20 Side 16 Alder Prismen Korsgadehallen år år år år og derover 6 2 Total n (Prismen) = 108, n (Korsgadehallen) = 73 Kønsfordelingen blandt respondenterne er ligelig i begge haller dog med en lille overvægt af mænd i Korsgadehallen (se tabel 2 i tabelrapport). Dette stemmer ikke helt overens med det kvalitative materiale, hvor vi har iagttaget en overvægt af mandlige brugere i begge haller. Dette uddybes i afsnit I Korsgadehallen er der en væsentligt større andel af brugere fra det umiddelbare nærområde end i Prismen. Det kan være en del af forklaringen på, at vi i Prismen mødte en del forældre til børn, der dyrker idræt eller andre aktiviteter i hallen, idet den større afstand afføder et behov for transport. Afstand i tid fra bopæl til hallen. Procent. Tid Prismen Korsgadehallen Under 5 min min min min Over 30 min. 4 4 Total n (Prismen) = 108, n (Korsgadehallen) = 73 I Korsgadehallen er der flest brugere, der bor alene uden børn, mens der i Prismen er flest, der bor sammen med ægtefælle/samlever med et eller flere børn. Husstandssammensætning. Brugere over 16 år. Procent. Husstand Prismen Korsgadehallen Bor alene uden børn Bor alene med et eller flere børn 11 4