SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT"

Transkript

1 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS INITIATIV VEDRØRENDE STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT 2014 TEORI OG METODECENTRET Teori og Metodecentret, UCC Carlsbergvej Hillerød Tlf

2 Social-, Børne- og Integrationsministeriets initiativ vedrørende Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen - Evalueringsrapport 2014 Teori og Metodecentret, UCC Teori og Metodecentret Professionshøjskolen UCC Carlsbergvej Hillerød Rapporten er udarbejdet af cand. scient. soc. Lisbeth Hansen og cand. mag. Line Balvig-Phillips ISBN: Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 2

3 Indhold Resumé af satspuljeinitiativets resultater Evalueringsrapporten og dens datagrundlag... 7 Rapportens opbygning... 7 Evalueringens datagrundlag... 7 Initiativets historik og dens betydning for evalueringen... 8 Initiativets to puljer... 9 Fælles indsatsområder Evaluering af Metodeudviklingspuljen Præsentation af de bevilgede projekter Metodeudviklingspuljens resultater Sammenfattende om evalueringen af Metodeudviklingspuljen og dens resultater Evaluering af Skole-hjemvejlederpuljen Evalueringsmetode Inspirationshæfter løbende formidling af positive erfaringer Fakta om puljen Skole-hjemvejledernes aktiviteter ifølge logbøgerne Barrierer for skole-hjemvejlederfunktionen forankring af skole-hjemvejlederfunktionen Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere og nydanske forældre Sammenfattende om evalueringen af Skole-hjemvejlederpuljen og dens resultater Sammenfattende om de to puljer Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 3

4 Bilag 1 Beskrivelse af evalueringsmetoder Metodeudviklingspuljen Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 2 Oversigt over indsatser og aktiviteter i Metodeudviklingspuljen Bilag 3 Oversigt over indsatser og aktiviteter i Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 4 Logbogsskema vedr. Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 5 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 6 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 7 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 8 Spørgeskemaundersøgelse, efter-skema til klasselærerne Bilag 9 Spørgeskemaundersøgelse, efter-skema til forældrene Bilag 10 Oversigt over skriftligt og digitalt materiale fra projekterne Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 4

5 Resumé af satspuljeinitiativets resultater Satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen har i perioden støttet mere end 135 projekter fordelt på to puljer. 26 projekter har fået støtte via Metodeudviklingspuljen, mens Skole-hjemvejlederpuljen har støttet uddannelse og aflønning af mere end 110 skole-hjemvejledere, fordelt på skoler over hele landet. Selvom de to puljer har haft forskellige udgangspunkter, har mange af de igangsatte aktiviteter i projekterne haft store lighedspunkter. De erfaringer, som man har gjort sig, har også i høj grad været sammenfaldende. For begge puljers vedkommende viser evalueringen, at langt de fleste projekter har opnået positive resultater i forhold til at styrke inddragelsen af de tosprogede elevers forældre i skolehjemsamarbejdet. Skolernes tilfredshed med projekternes indsats viser sig meget konkret ved, at mange af de igangsatte aktiviteter er blevet forankret i skolernes praksis og besluttet videreført for skolens egne midler efter den puljestøttede periode. Mange steder har man fundet sine resultater så positive, at det er besluttet at formidle dem til andre i form af rapporter, artikler, guides m.m. Det er dog ikke alle projekter, der er forløbet helt som planlagt. De to puljer har været udbudt i en periode med mange organisatoriske og strukturelle omvæltninger på folkeskoleområdet. Det har betydet, at en del projekter har været udfordret af skolelukninger og organisatoriske sammenlægninger, hvilket har gjort det vanskeligt at fastholde og prioritere skole-hjemsamarbejdet som et fokusområde. Lærerlockouten i foråret 2013 har også haft betydning for en del af de på det tidspunkt igangværende projekter ikke mindst for de skole-hjemvejledere, som var ved at afslutte deres toårige puljeforløb. På den baggrund må andelen af gennemførte projekter med forankring af opnåede resultater betragtes som ganske tilfredsstillende for et satspuljeinitiativ. I begge de to puljer har der været projekter, som ikke kun har haft fokus på de nydanske forældre, men også på skolens lærere og pædagoger og deres kompetencer i forhold til at samarbejde med nydanskere. Iværksættelse af personalerettede aktiviteter er sjældent konkret begrundet i ansøgningernes projektbeskrivelser. Efter gennemgang og analyse af disse aktiviteter er det evaluators opfattelse, at det i disse projekter har været lagt til grund, at lærere og pædagoger, som er opvokset og uddannet i et relativt monokulturelt samfund, har behov for viden og opkvalificering for at kunne tilgodese de tosprogede elevers behov i en multikulturel skole. Derfor har man mange steder lagt vægt på fra starten af projektet at tilføre personalet de nødvendige kompetencer. Denne prioritering har understreget, at de nydanske forældre ikke bærer ansvaret for et forbedret skole-hjemsamarbejde alene, men at også skolen og dens personale har et ansvar for at tilpasse sig den multikulturelle udvikling i (lokal)samfundet. Evalueringen viser, at det i stort set alle projekter med personalerettede aktiviteter vurderes at have haft afgørende betydning for projektets samlede resultater. 1 Enkelte projekter er ved evalueringens afslutning stadig igangværende. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 5

6 I de relativt få projekter, hvor der har været manglende interesse eller modvilje fra skolens ledelse og personale i forhold til at indgå i projektet, har de positive resultater været begrænsede. I de projekter, hvor ledelse og personale har været positivt indstillede i forhold til at få ny viden og til at ændre egen praksis, har det i langt højere grad været muligt at opnå positive resultater og at få disse forankret på skolen. Med langt over 100 bevilgede projekter er det i evalueringen ikke muligt at beskrive hvert enkelt. Men et af de første projekter fra Metodeudviklingspuljen har haft betydning for mere end halvdelen af de senere bevilgede projekter. I dette projekt produceredes fem værktøjskasser 2 med forslag, idéer og redskaber til, hvordan man på skolen kan styrke de nydanske forældres deltagelse i børnenes skolegang, og disse værktøjskasser er blevet brugt i mange af projekterne fra både Metodeudviklingsog Skole-hjemvejlederpuljen. Alle de støttede projekter har haft aktiviteter rettet mod nydanske forældre. Mange af aktiviteterne har været baseret på sædvanlige elementer i skole-hjemsamarbejdet, men er så i projektet grebet an på nye og mere inkluderende måder. Forældremøder og skole-hjemsamtaler med øget fokus på dialog/tovejskommunikation har vist sig effektive i forhold til at få flere nydanske forældre til at deltage. Derudover har de nye mødeformer flere steder også ført til øget deltagelse fra nogle af de etnisk danske forældre, som man tidligere havde haft svært ved at få i tale. Generelt har de nydanske forældre taget godt i mod og været glade for projekternes forskellige aktiviteter og tilbud, ligesom mange tosprogede elever har givet udtryk for glæde over, at deres forældre er blevet mere involverede i deres skolegang. Deltagelse i familieklasse eller -behandling viser sig at medvirke til at forbedre familiens relation både til skolen og til andre offentlige myndigheder. Som tegn på den styrkede forældreinddragelse oplyses det fra flere projekter, at nydanske forældre nu er blevet repræsenteret i klasseråd og skolebestyrelse. Satspuljeinitiativets teoretiske udgangspunkt tog afsæt i forskningsresultater, der viser, at forældrenes deltagelse har afgørende betydning for børnenes læring og uddannelsesmuligheder. De støttede projekter har ikke inden for deres relativt korte tidshorisonter dokumenteret resultater i form af forbedring af de tosprogede elevers faglige standpunkt. Men det er de fleste steder lykkedes at styrke forældreinddragelsen og at få forankret en del af aktiviteterne i skolens praksis. Ud fra initiativets teoretiske udgangspunkt er der dermed skabt grundlag for, at man på de deltagende skoler fremover vil kunne se fremgang i de tosprogede elevers udbytte af skolegangen. 2 Se kapitel 2 for en nærmere beskrivelse af værktøjskasserne. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 6

7 1. Evalueringsrapporten og dens datagrundlag RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten blev indledt med et resumé over resultaterne af satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen og dets to puljer til henholdsvis metodeudvikling og skole-hjemvejledere. Efter nærværende afsnit om rapportens opbygning følger et kort afsnit om initiativets historik og betydningen heraf for evalueringen. Der er i begyndelsen af 2011 udarbejdet en midtvejsrapport over de på det tidspunkt afsluttede og igangværende projekter. Det tilstræbes i denne afsluttende rapport så vidt muligt at undgå gentagelser fra midtvejsevalueringen, men det vil ikke helt kunne undgås, da det samtidig ønskes, at denne afsluttende rapport skal kunne læses uden forkundskab til satspuljeinitiativet. Kapitel 2 indeholder en evaluering af Metodeudviklingspuljens meget forskellige projekter. Der vil her blandt andet være fokus på projekternes forskellige aktiviteter og disses resultater i forhold til nydanske forældre og de deltagende skolers lærere, pædagoger og ledelser. Derudover omtales nogle af projekternes skriftlige og digitale formidlinger til brug/inspiration for andre. I kapitel 3 evalueres Skole-hjemvejlederpuljen. Denne puljes gode historier har i 2011 og 2012 været formidlet via et digitalt inspirationshæfte. Dette hæfte er nu yderligere udbygget med de seneste erfaringer og er udgivet i januar 2014 i såvel digital som trykt udgave. Der vil derfor i denne evaluering blive fokuseret mere på de generelle erfaringer fra puljen end på beskrivelse af dens positive resultater. Det er af sproglige hensyn valgt i rapporten at bibeholde ministeriets og satspuljeinitiativets betegnelse nydanske forældre for initiativets målgruppe af forældre til tosprogede elever, selv om betegnelsen i nogle tilfælde vil kunne siges at være misvisende, idet en del af disse forældre selv er født i Danmark og/eller har gået i skole her. Målgruppen af elever omtales tilsvarende konsekvent som tosprogede elever, idet flertallet af dem formodes at være født i Danmark. EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG Evaluator har fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet modtaget projekternes ansøgninger, ministeriets tilsagnsskrivelser og projekternes besvarelser af ministeriets status- og evalueringsskemaer på de bevilgede og nu afsluttede projekter. Indsamlingen af skriftlige materialer er afsluttet i maj De skriftlige data fra projekterne er suppleret med telefoniske oplysninger fra projektansvarlige personer. 3 På grund af tekniske problemer med ministeriets sammenkøring af forskellige IT-systemer har det ikke været muligt for evaluator at få adgang til alle evalueringsskemaer. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 7

8 Derudover har et par af de større projekter i Metodeudviklingspuljen indsendt deres eksterne evalueringsrapporter, ligesom der er modtaget eksemplarer af nogle af de værktøjskasser, pjecer, guides, links til relevante internetsider og andre materialer, der er blevet produceret i projekterne. For Skole-hjemvejlederpuljen er ovenstående materiale suppleret med oplysninger fra skolehjemvejledernes elektroniske logbøger. 4 Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere og nydanske forældre på fem af de skoler, som i perioden har haft en puljestøttet skole-hjemvejleder. De anvendte metoder er beskrevet i bilag 1. INITIATIVETS HISTORIK OG DENS BETYDNING FOR EVALUERINGEN Satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen blev igangsat i 2008 af det daværende Integrationsministerium. De sidste projekter er fortsat i gang og forventes afsluttet i 2014 eller I evalueringsperioden er der på ministerieniveau sket ændringer, idet Integrationsministeriet først blev lagt sammen med Socialministeriet og derefter er blevet en del af det nuværende Social-, Børne- og Integrationsministerium. Sammenlægningen har betydet visse ændringer i de status- og evalueringsskemaer, som de puljestøttede projekter har skullet udfylde og indsende. Dermed er der ikke helt overensstemmelse mellem de oprindelige ansøgningsskemaer (hvor der blandt andet blev spurgt til konkrete succeskriterier for det enkelte projekt) og de efterfølgende tilbagemeldinger til ministeriet. På det kommunale niveau har perioden mange steder været præget af skolepolitiske ændringer med nedlæggelser og sammenlægninger af skoler. Dette har i nogle tilfælde medført skift i skolens ledelse, uro blandt personalet m.m. Endelig har lærerlockouten i foråret 2013 haft betydning for de dengang igangværende projekter i såvel skole-hjemvejleder- som metodeudviklingspuljen og dermed også for evalueringens afsluttende dataindsamling. Disse ydre og delvist uforudsigelige faktorer kan ikke undgå at påvirke initiativets mange delprojekter og deres resultater. Evalueringens dokumentation af mange og positive effekter viser dog, at påvirkningerne ikke har været så store, at det har forhindret en rimelig gennemførelse af projekterne. En del af forklaringen beror efter evaluators vurdering på, at initiativet på såvel ministerielt som kommunalt/skoleniveau i meget høj grad har været båret af meget engagerede og entusiastiske medarbejdere. 4 De elektroniske logbøger er udformet af evaluator og sendt til alle skole-hjemvejledere pr. mail. Via et link i mailen har de hver især udfyldt deres egne logbøger (én for hvert af de to projektår) med beskrivelse af deres hovedaktiviteter, svar på enkelte spørgsmål m.v. Se logbogsskemaet i bilag 4. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 8

9 INITIATIVETS TO PULJER Satspuljens initiativ til styrket forældreinddragelse blev i 2008 af det daværende Integrationsministerium delt op på to puljer. Den ene pulje blev afsat til udvikling af nye metoder til inddragelse af nydanske forældre, og de støttede projekter spreder sig over en meget bred vifte af indsatser. Projekterne er så forskellige, at det kun er muligt at gennemføre en samlet evaluering på et meget overordnet niveau. De første projekter startede i begyndelsen af 2009 (ansøgninger fra udbudsrunde i august 2008). Efterfølgende er der igangsat nye projekter efter ansøgningsrunder i marts og september 2009, 2010 og Enkelte af projekterne har været afviklet over ganske kort tid (5-6 mdr.), mens de fleste har været afviklet over 1, 1½ eller 2 år. Den anden pulje blev afsat til uddannelse og delvis aflønning af skole-hjemvejledere i toårige forløb. Selvom aktiviteterne i denne pulje har været noget mere ensartede, er der alligevel tale om store forskelle i skole-hjemvejledernes arbejdsvilkår og muligheder, blandt andet fordi der både er givet puljestøtte til skoler med få (ned til 10 %) og til skoler med mange (op til 100 %) tosprogede elever. Denne pulje har været udbudt en gang årligt i 2009, 2010 og Det tredje (og sidste) hold skolehjemvejlederes puljestøttede periode er derfor afsluttet sommeren Dobbelt puljestøtte I en del tilfælde har skoler og/eller kommuner opnået bevilling fra både Skole-hjemvejleder- og Metodeudviklingspuljen. Det gør det i en evalueringssammenhæng vanskeligt at vurdere, om projekternes resultater primært relaterer til det ene eller det andet delprojekt om projekterne har understøttet hinanden og opnået en synergieffekt, eller måske tværtimod har spændt ben for hinanden ved at konkurrere om medarbejdernes tid, opmærksomhed og ressourcer. FÆLLES INDSATSOMRÅDER Selv om de to puljer som udgangspunkt har forskellige tilgange til opgaven med at styrke inddragelsen af nydanske forældre i børnenes skolegang, viser evalueringen, at der i praksis har været tale om, at der er blevet iværksat en række ensartede aktiviteter. Aktiviteter med fokus på: Metodeudviklingspuljen Skole-hjemvejlederpuljen Medarbejdernes kompetencer X X Forældrenes kompetencer: - kurser X X - forældreintra/it-caféer X X Samarbejde, dialog og netværk: - hjemmebesøg - dialogmøder - netværksdannelse Udvikling af værktøjer og redskaber: - til skolens personale - til forældre X X En mere udførlig oversigt over de to puljers konkrete indsatser fremgår af bilag 2 og 3. X X X X X X X X Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 9

10 2. Evaluering af Metodeudviklingspuljen PRÆSENTATION AF DE BEVILGEDE PROJEKTER Der er givet 30 bevillinger til projekter, hvoraf de 26 reelt er kommet i gang. Fire skoler har af forskellige årsager (som lederskift, skolesammenlægning, finansiering fra anden side eller stor difference mellem det ansøgte og det bevilgede beløb) valgt ikke at udnytte bevillingen fra puljen. Evalueringen vil herefter beskæftige sig med de 26 igangsatte projekter. På tidspunktet for dataindsamlingens afslutning i maj 2013 var 20 projekter afsluttede, mens seks projekter først afsluttes/afrapporteres senere i 2013 eller i De 26 projekter fordeler sig således: 10 bevillinger til ni forskellige skoler, idet én skole har modtaget støtte til to projekter Fire bevillinger til kommunale institutioner/organisationer Seks bevillinger til offentlige institutioner/organisationer Seks bevillinger til fire private firmaer, idet to firmaer hver har modtaget to bevillinger Metodeudviklingsprojekternes målgrupper og aktiviteter Projekterne spreder sig over et meget bredt felt fra afholdelse af et par caféarrangementer på en enkelt skole, over etablering af familieklasser for tosprogede, forældrekurser, netværksdannelser og uddannelse af lokale ambassadører til landsdækkende projekter med udformning af redskaber og værktøjskasser til brug for pædagoger, lærere og skoleledelser. Kun ganske få projekter har haft fokus på en enkelt indsats (fx familieklasser for tosprogede eller genoptrykning af en pjece), mens langt de fleste har opereret med mindst to og op til syv forskellige indsatsområder. En oversigt over projekterne og deres aktiviteter kan ses i bilag 1. METODEUDVIKLINGSPULJENS RESULTATER Det er valgt at evaluere på tværs af projekterne med fokus på konkrete aktiviteter, opdelt i følgende indsatsområder: Indsatser med fokus på skolernes medarbejdere Indsatser med fokus på forældrene Indsatser med fokus på samarbejde, dialog og netværksdannelse Indsatser med fokus på værktøjer og redskaber Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 10

11 Indsatser med fokus på skolernes medarbejdere Indsatsområde Medarbejdernes kompetencer Aktiviteter Møder med faglige oplæg Kursusforløb/aktionslæring Træning i dialogmodeller Selvom Integrationsministeriet i beskrivelsen af puljen til metodeudvikling primært fokuserede på forældrerettede initiativer, har mere end halvdelen af de støttede projekter også haft fokus på at tilføre skolernes personale viden og kompetencer, som kan gøre dem bedre rustede til opgaven med at inddrage de nydanske elevers forældre. Der er dog i alle disse projekter tale om en kombination af initiativer, således at man samtidig har gang i aktiviteter, der involverer forældrene og i mange af projekterne også andre, eksterne samarbejdsparter. På nogle skoler har der været afholdt møder, hvor lærere og pædagoger via faglige oplæg, film og artikler er blevet tilført viden om andre kulturer. Andre skoler har haft kurser i forskellige dialogmodeller med fokus på en anerkendende tilgang blandt andet som forberedelse til hjemmebesøg hos nydanske familier. Nogle projekter har drejet sig om interkulturel pædagogik med fokus på sideløbende eller efterfølgende at igangsætte relevante, nye aktiviteter. Endelig har nogle projekter med fokus på forældrerettede aktiviteter eller udformning af værktøjskasser og redskaber i deres indledende faser involveret lærerteams, skoleledelser m.fl. Dette har så på en mere indirekte måde været med til at ændre skolens holdning til skole-hjemsamarbejdet med de nydanske forældre. Da alle projekter med elementer af opkvalificering af skolernes personale samtidig har haft fokus på en eller flere forældrerettede aktiviteter, vil eksempler på kompetenceudviklingsforløb m.m. ikke blive beskrevet særskilt, men vil i stedet indgå i de efterfølgende afsnit. Projektlederne giver udtryk for, at det har haft stor og positiv betydning for deres samlede projekt, at lærere og pædagoger via kursusforløbet/møderækken blandt andet er blevet bevidste om deres egen og skolens noget indforståede og traditionsbundne opfattelse af skole-hjemsamarbejde. Kurserne/møderne har hermed ikke bare tilført personalet viden, men har ifølge flere projektledere også tjent som en øjenåbner i forhold til nødvendigheden af at revidere skolens måde at samarbejde med elevernes forældre på. Flere projektledere tilføjer, at det reviderede syn på skole-hjemsamarbejdet ikke alene drejer sig om de nydanske familier, men også har haft afsmittende effekt på personalets holdninger til og samarbejde med nogle af de socialt udsatte etnisk danske familier, som man tidligere har haft svært ved at nå. Det må vurderes, at initiativer rettet mod skolernes ledelse og medarbejdere har haft stor betydning som grundlag eller som en nødvendig forudsætning for de initiativer, der mere direkte vedrører inddragelsen af nydanske forældre. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 11

12 Indsatser med fokus på forældrene Indsatsområde Forældrenes kompetencer Aktiviteter Kurser med udgangspunkt i forældrenes ønsker Andre kurser/familiebehandlingstilbud IT-kurser og forældreintra Familieklasser Næsten alle aktiviteter rettet mod nydanske forældre indeholder elementer af oplysning og undervisning, men en række projekter har deciderede kursusforløb som et af de væsentligste initiativer. Kurser med udgangspunkt i afdækning af forældrenes ønsker I tre projekter 5 (MHT-consult og Navigent) er man startet med at afdække de nydanske forældres ønsker og behov i forhold til skole-hjemsamarbejde. Afdækningen har dannet baggrund for igangsætning af kursustilbud til forældrene og for kompetenceforløb for de involverede skolers ledelser og personale. Disse projekter har haft fokus på at inddrage de nydanske forældre ikke bare i skolehjemsamarbejdet, men også via fagligt tilrettelagte kurser i børnenes læring og lektielæsning. Projekterne har haft eksterne projektledere, som har været meget opmærksomme på at sikre forankring af resultaterne efter projektperioden på en af skolerne i samarbejde med en skolehjemvejleder og på andre skoler ved, at dele af personalet gennem forløbet er blevet klædt på til at overtage og videreføre de udviklede forældrekurser m.v. Derudover er der i alle tre projekter produceret skriftlige værktøjer (se bilag 10) til brug for personalet og/eller de nydanske forældre. Projekterne har stort set nået de på forhånd fastsatte mål, og det anføres i projekternes egne evalueringsskemaer, at tilbagemeldingerne fra såvel forældre som personale har været positive. FO-Århus har afviklet en række FVU-kursusforløb, 6 hvor nydanske forældre får forbedret deres danskkundskaber, samtidig med at de undervises i, hvordan den danske folkeskole fungerer, og hvad der forventes af forældrene i samarbejdet. Dette projekt havde længe problemer med at rekruttere deltagere, 7 hvorfor projektperioden blev forlænget. Det lykkedes ikke at få så mange deltagere som forventet (ca. 150 mod en forventning om 250), men dette til trods mener projektlederen, at projektet har givet gode resultater i form af de indvundne erfaringer med, at danskundervisning på små hold med et afgrænset tema/fokus som skolehjemsamarbejde, kost og sundhed eller lignende fungerer godt for voksne nydanskere. Familieværksted Inter i Århus har gennemført et projekt med familiebehandlingsforløb for 19 nydanske familier, hvor et eller flere af børnene havde alvorlige skoleproblemer. Forældrene 5 Forældre med fokus på faglighed og Fælles forankring af fagligheden, begge v/ MHT-consult, og Værdsættende forældredialog, v/ Navigent. 6 FVU står for 'forberedende voksenundervisning'. 7 Se afsnittet Betydningen af internt eller eksternt puljeinitiativ senere i kapitel 2. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 12

13 undervistes både individuelt og i grupper i danske skoleforhold, og både barnets skole og andre professionelle omkring familien blev inddraget i et forpligtende forløb med dialog- og netværksmøder m.m. Mange af de deltagende familier havde et anstrengt forhold ikke kun til skolen, men helt generelt til offentlige myndigheder. Ved at lægge projektet i familiecentrets regi var det hensigten at bruge forløbet og familiecentrets interkulturelle kompetencer som en form for 'isbrydning' mellem familien og dens professionelle samarbejdspartnere. Familieværkstedets målgruppe blev ændret i projektperioden, hvilket medførte et ændret forløb for de sidst indskrevne familier. Projektet er i en ekstern evaluering vurderet til at have haft positive resultater, 8 især i forhold til forældrenes handlekompetencer. Der er i projektet udarbejdet et inspirationshæfte til lærere og pædagoger samt en behandlerguide. IT-kurser og forældreintra Mange projekter har i et eller andet omfang beskæftiget sig med de nydanske forældres brug af forældreintra, og fire projekter har udviklet og gennemført egentlige IT-kurser, blandt andet med fokus på forældreintra. Søndermarkskolen i Horsens har gennemført en række IT-kurser og -caféer for nydanske forældre ikke kun på skolen, men også på flere forskellige lokaliteter i lokalområdet, hvor der i forbindelse med projektet blev opstillet PC'ere med netadgang. Indsatsen har været særligt rettet mod skolens modtageklasser, og man har både fokuseret på forældrenes danskkundskaber og på deres viden om danske skoleforhold. Ifølge projektlederen har arbejdet med udvikling af IT-værktøjer 9 m.v. været meget inspirerende og givende for alle involverede. Hun oplyser, at kommunens investering i licenser til et oplæsningsprogram (CD-ord), som alle elever kan downloade og bruge i hjemmet, har haft stor betydning, fordi det viser sig, at programmet også kan bruges af mange nydanske forældre, som ad den vej forbedrer deres danskkundskaber. Skolens forældreintra kan nu vise videosekvenser, hvilket letter kommunikationen især i forhold til de forældre, som er analfabeter på eget sprog, men også i forhold til andre (også etnisk danske) forældre. Der var ved projektets start en del familier, som ikke havde PC med netadgang i hjemmet. I løbet af projektperioden er de fleste familier blevet opmærksomme på, hvor vigtig den digitale kommunikation er for børnenes læring og for forældrenes samarbejde med skolen, hvilket har medført, at stort set alle elever i dag har adgang til en computer med netadgang i hjemmet. 8 Evaluering af Familieværksted Inters projekt: 9 Skolen arbejder tæt sammen med Microsoft omkring programudvikling m.v. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 13

14 Efter projektperiodens udløb i midten af 2011 er Søndermarkskolen blevet lagt sammen med to andre skoler, men de opnåede resultater lever ifølge projektlederen videre i bedste velgående, hvilket blandt andet afspejler sig i øget elevtilgang til skolens 0. klasse: Tingene vokser i det kvarter. Der er så mange ildsjæle, som bare skal have en hjælpende hånd til det praktiske. Hillerødholmskolen i Hillerød og Baunebjergskolen i Fredensborg har også haft gode erfaringer med IT-kurser for nydanske forældre. Samtidig har man fået et overblik over, hvilke forældre som på grund af krigstraumer eller lignende har brug for en særlig indsats og opmærksomhed, fx i form af kontaktforældre, for at kunne indgå i et skole-hjemsamarbejde. I Ringkøbing-Skjern Kommune har det lokale Sprogcenter Syd faciliteret et omfattende projekt for alle kommunens skoler. Udover kompetenceforløb for lærere og pædagoger er der afviklet kursusforløb omkring skoleintra/forældreintra for nydanske forældre. Derudover har man lavet hjemmebesøg og etableret netværk/kontaktforældreordninger tilpasset den enkelte skoles behov og traditioner. I forbindelse med rekruttering af deltagere til forældrekurserne oplevede man her, at et enkelt, ganske kort indslag om projektet på en lokal tv-station meget markant lettede opgaven med at få målgruppen til at tilmelde sig. 10 Projektet var ikke afsluttet/afrapporteret inden dataindsamlingens slutdato, men de opnåede resultater ser ud til på forskellig vis at blive forankrede på kommunens skoler. Som led i Sprogcenter Syds projekt er der i samarbejde med UNI-C udarbejdet en letlæselig manual til brug for forældreintra. Denne manual er nu med økonomisk støtte fra ministeriet udsendt til alle landets skoler: Familieklasser med deltagelse af nydanske forældre Flere projekter beskriver, at skolens familieklasse i mindre eller større omfang har været inddraget i projektets aktiviteter, og to projekter har haft etablering af familieklasser for tosprogede elever som deres primære formål. På Abildgårdskolen i Odense fulgte projektet stort set de oprindelige planer og rapporterede om meget positive forløb. Det var i starten vanskeligt at få lærerne til at henvise 'deres' elever, men det ændrede sig undervejs, og de lærere, som havde haft elever gennem et forløb, begyndte at henvise eleverne tidligere. Der var således venteliste på indskrivning i familieklassen, da projektperioden sluttede i juni Nogle af skolens erfaringer er: - at elevens udbytte af forløbet er helt afhængigt af samarbejdet med et (velfungerende) lærerteam i normalklassen 10 Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 14

15 - at deltagelse for forældrene virker 'afmystificerende', ikke kun i forhold til det danske skolesystem, men også i forhold til kommunen/offentlige myndigheder generelt - at samarbejdet mellem lærere og forældre bliver forbedret og kommer til at foregå på et ligeværdigt niveau På tidspunktet for dataindsamlingens afslutning i maj 2013 oplystes det, at familieklassen fortsat er forankret som et fast tilbud på skolen. På Hillerødgades Skole i København oplevede man større problemer med at få lærerne til at henvise elever til familieklassen på trods af positive resultater for elever og forældre på det første forløb. En af forklaringerne mentes ifølge projektlederen at være lærernes usikkerhed i forhold til, hvad det ville kræve af dem i samarbejdet. Ved projektperiodens afslutning var der aftale om at fortsætte familieklassen, men Hillerødgades Skole er efterfølgende nedlagt. Indsatser med fokus på samarbejde, dialog og netværksdannelse Indsatsområde Samarbejde, dialog og netværksdannelse Aktiviteter Samarbejde med lokale ambassadører og rollemodeller Uddannelse af nydanske ambassadører Forældremøder på nye måder Introdage og sociale arrangementer Samarbejde med UUV og ungdomsuddannelser Hjemmebesøg Selv om en del af projektinitiativerne kan siges at have karakter af 'almindelige skoleaktiviteter, er der i stort set alle beskrivelser lagt vægt på, at man i projektsammenhængen forsøger at gøre tingene på en ny og anderledes måde, som i højere grad end tidligere inkluderer de nydanske forældre. Samarbejde med og uddannelse af ambassadører Det er i flere evalueringsskemaer nævnt, at der i projekterne har været samarbejdet med lokale kontaktpersoner, rollemodeller, bydelsmødre m.fl. I projekt Samtaletårnet i Næstved Kommune har man benyttet sig af et netværk af kvinder med tyrkisk og arabisk baggrund som ambassadører i forhold til de nydanske familier, som man ønskede at inddrage i projektet via tolkede hjemmebesøg af pædagoger og lærere fra lokalområdets daginstitutioner og skole. På Blågård Skole i København lykkedes det ikke at få etableret en fædre-taskforce, som skulle have fungeret som ambassadører over for skolens øvrige fædre med henblik på at få dem inddraget mere i børnenes skolegang. I stedet blev fokus, blandt andet via skolens familieklasse, lagt på at få ændret både forældrenes og personalets gensidige fortællinger (narrativer) i en mere realistisk og positiv Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 15

16 retning. Denne skole har både haft to projekter støttet af Metodeudviklingspuljen og en skolehjemvejleder, og det har i perioder været svært at sikre opbakning om de mange samtidige initiativer. På Tingbjerg Heldagsskole i København er det lykkedes at uddanne et hold fædre med børn i indskolingen til læselyst-ambassadører. Gruppen har fremstillet en række små videofilm, som skal inspirere andre fædre/forældre til at støtte deres børns læselyst. Projektet oplevede i starten en vis modstand fra skolens personale, men denne synes at være aftaget undervejs, hvor flere lærere har fået mere blik for fædrenes ressourcer. På evalueringstidspunktet er det endnu uafklaret, om det vil lykkes de uddannede ambassadører at få forankret projektet via rekruttering af nye fædre fra 0. klasse. Projektet vandt i 2012 prisen for årets Læseinitiativ : Forældremøder på nye måder Hvor forældremøder i den danske folkeskole traditionelt er foregået på skolen og klassevis, har man i flere projekter forsøgt sig med nye mødeformer. I projekt I dialog med skolen har Dansk Flygtningehjælp taget initiativ til afholdelse af forældremøder på egen banehalvdel = uden for skolen, hvilket lykkedes i to ud af tre kommuner, mens man i den tredje kommune endte med at afholde de anderledes (sprogopdelte) forældremøder på skolen. Forløbene med dialogmøder blev meget forskellige i de tre kommuner. I en kommune blev møderne starten på en demokratisk proces med deltagelse af nydanske forældre. En proces som blandt andet førte til udfærdigelse af Principper for integration for skolen. I de to andre kommuner var der før møderækken tale om et udpræget dårligt eller ikke-eksisterende skole-hjemsamarbejde. Begge steder lykkedes det via projektet at få skabt grundlag for en fortsat dialog mellem skolen og de nydanske forældre. 11 Flere steder, blandt andet på Blågård Skole, er der afholdt møder, hvor de tosprogede elevers forældre har fået viden om, hvordan de kan støtte barnets læring, fx ved at inddrage modersmålet. Sådanne møder har nogle steder været afholdt for særlige sproggrupper, fx for arabisk eller somalisktalende forældre med børn i indskolingen, og erfaringerne med at holde sprogopdelte møder anføres at haveværet så positive, at man flere steder oplyser at ville fortsætte med disse møder efter behov. Derudover oplyses det fra flere projekter, at man på skolen generelt er begyndt at holde forældremøder på en mere inkluderende facon ikke mindst med inspiration fra de af ministeriet udgivne værktøjskasser, som omtales i et særskilt afsnit. Introdage og sociale arrangementer Rosengårdsskolen i Odense og Østre Skole i Svendborg har begge arbejdet med sociale arrangementer og introdage i bestræbelserne på at styrke de nydanske forældres inddragelse. Begge 11 I dialog med skolen : Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 16

17 skoler har haft positive erfaringer med disse aktiviteter, som har formået at inddrage de nydanske forældre i langt højere grad end tidligere. På Rosengårdsskolen fortsætter aktiviteterne efter projektperiodens udløb. På Østre Skole har man efter strukturændringer i 2011 og ny skoleledelse stort set måttet opgive at videreføre aktiviteterne. Netværk og kontaktforældre Mange projekter beskriver, at man i de indledende faser har fået kontakt med nydanske forældre via lokale netværk etniske foreninger, beboerrådgivning, bydelsmødre m.fl. I nogle projekter (fx Hillerødholmskolen og Sprogcenter Syd) er etnisk danske forældre gået ind i en rolle som kontaktpersoner. I andre projekter har fx sprogopdelte møder eller forældrekurser ført til mere uformelle netværksdannelser, hvor mere sprogstærke nydanskere støtter nytilkomne forældre fra egen sproggruppe. Også her ser der de fleste steder ud til at være tale om, at initiativerne vil fortsætte efter projektperioden. Samarbejde med UUV og ungdomsuddannelser Tre projekter Samtaletårnet i Næstved, Søndermarkskolen i Horsens og Karrierenetværket i Århus har haft aktiviteter, der involverede den lokale UUV (ungdomsuddannelsesvejledning). Forældre med børn i udskolingen har været inviteret til informationsmøder (ofte med tolk), hvor de er blevet klædt på til at kunne støtte deres barn i forhold til valg af uddannelse efter grundskolen. Projekt Karrierenetværket v/ Brabrand Boligforening har direkte fokus på de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse og støtter blandt andet via etablering af forældrenetværk de unges gennemførelse af et uddannelsesforløb. Hjemmebesøg To projekter i Metodeudviklingspuljen har fra starten haft hjemmebesøg som en af sine hovedaktiviteter. På Rosengårdsskolen i Odense har lærerne i indskolingen fået et kursus i en (lokalt tilpasset) dialogmodel og har derefter gennemført hjemmebesøg hos alle børn i indskolingen. Erfaringerne har været så positive, at det er besluttet også efter projektperioden at lade elevernes første skolehjemsamtale (i 1. klasse og for nytilkomne) foregå i hjemmet, idet dette ifølge skolelederen kickstarter skole-hjemsamarbejdet. Hjemmebesøgene aflægges hos alle elever ikke kun hos de tosprogede. I projekt Samtaletårnet i Næstved er lærere og pædagoger blevet trænet i at gennemføre gode og vanskelige samtaler med tolk i børnenes hjem. Også her er erfaringerne generelt positive og her er en af de deltagende lærere i den eksterne evaluering 12 citeret for at sige: Hvem siger, at det kun er tosprogsfamilier, det kan bruges på? Brug det på alle familier, så bliver vores behandling af familierne også mere ens, og det, tror jeg, er godt. 12 Evaluering af Samtaletårnet: Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 17

18 På Rugvængets Skole har der været tale om et samarbejde mellem Navigent, der stod for kurser for personale og nydanske forældre, og skolens puljestøttede skolehjemvejleder. Dette har blandt andet ført til, at der nu gennemføres hjemmebesøg i skolens 1. og 5. klasser, hvor besøget kombineres med den årlige skole-hjemsamtale. I Ringkøbing-Skjern Kommune har projektmedarbejdere fra Sprogcenter Syd været på hjemmebesøg som optakt til projektets forældrekurser. På baggrund af den indsendte dokumentation og telefoniske oplysninger fra projektledere må det vurderes, at de nydanske forældre generelt har været glade for og har taget godt imod de nye initiativer. Der er kun i ganske få projekter taget initiativ til at spørge forældrene direkte om deres tilfredshed med de nye tiltag, hvorfor vurderingen primært baseres på projektledernes skriftlige og mundtlige udsagn. Men da mange af aktiviteterne er besluttet fortsat efter puljeperioden, må det lægges til grund, at projektledernes opfattelse deles af de involverede skoler. Det er samtidig indtrykket, at der i de støttede projekter har været stort fokus på skolens og personalets måde at møde de nydanske elever og deres forældre på og at de indhøstede erfaringer mange steder er blevet forankret i skolens praksis omkring forældresamarbejde. Indsatser med fokus på værktøjer og redskaber Indsatsområde Formidling af viden Aktiviteter Udformning af værktøjskasser Introduktionspjecer om skolen IT-redskaber Inspirationshæfter Det fremgik ikke af ret mange af de oprindelige puljeansøgninger, at man havde til hensigt at producere værktøjer, inspirationskataloger eller lignende. Men det viser sig i evalueringen, at over halvdelen af projekterne har fremstillet skriftligt og/eller digitalt materiale til brug for lærere, pædagoger, nydanske forældre, familiebehandlere m.fl. Noget er lavet til brug for en enkelt eller alle kommunens skoler. Andet er tænkt til en større kreds og allerede gjort tilgængeligt via internettet. Produktionen af disse materialer har enten været begrundet i, at man mente at mangle skriftligt materiale fx til uddeling til nye forældre, eller i at man har fundet resultaterne af de igangsatte aktiviteter så positive, at de har været værd at formidle til andre som inspiration. En del af disse produktioner er nævnt i de foranstående beskrivelser af projektresultater, og et samlet overblik fremgår af rapportens bilag 10. Derudover påtænkes det, i forbindelse med formidling af denne evaluerings resultater, at udfærdige en oversigt med kortfattede beskrivelser af materialernes målgrupper, tilgængelighed m.v. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 18

19 De fem værktøjskasser Et af de støttede projekter fra Metodeudviklingspuljens første udbudsrunde (august 2008) drejede sig om udvikling af konkrete redskaber værktøjskasser som kan lette skolernes samarbejde med de nydanske elevers forældre. Dette projekt er gennemført af to private konsulentfirmaer, Amondo og Azena. Selve udviklingsprojektet omkring værktøjskasserne blev gennemført som planlagt med inddragelse af lærerteams fra fem pilotskoler. Følgende citater er fra projektets selvevaluering: "De enkelte teams havde generelt været tilfredse med værktøjskasserne og havde oplevet konkrete forbedringer i skole-hjemsamarbejdet med mere end 10 nydanske familier, der havde en mere klar forståelse af formålet med skole-hjemsamarbejdet, deres rolle i denne sammenhæng samt vigtigheden af deres aktive deltagelse i deres barns skolegang. De 5 lærerteams gav udtryk for, at værktøjskasserne: gjorde, at de følte sig 'prikket' til og udfordret på deres egen praksis på den gode måde vil kunne anvendes af alle lærere, også dem, der ikke har nydanske elever især er velegnede til indskolingen, nye lærere og fx på læreruddannelsen indeholder mange gode konkrete ideer og aktivitetsbeskrivelser er god inspiration til at arrangere et hjemmebesøg, og til at forberede sig på en skole-hjemsamtale, og til i selve samtalen at holde sporet" Der er i alt tale om fem forskellige værktøjskasser, og de første tre var klar til uddeling på et netværksmøde for skole-hjemvejledere i maj 2010 (se kapitel 3). De indeholder materialer til brug for planlægning og afvikling af hhv. 'teammødet', 'forældremødet' samt 'skole-hjemsamtalen og hjemmebesøget'. Efterfølgende er værktøjskasserne 'forældredidaktik' og 'skoleledelsen' også blevet færdigudviklede og blandt andet præsenteret på en af Integrationsministeriet afholdt konference i februar Mapperne/værktøjskasserne blev stillet gratis til rådighed for skolerne, bortset fra forsendelsesomkostninger, og materialet er blevet rekvireret af skoler over hele landet, i så stort omfang at det gratis oplag nu er væk. Materialet kan dog fortsat downloades gratis via ministeriets hjemmeside. Disse værktøjskasser har efterfølgende fungeret som arbejdsredskaber for projekterne både i Metodeudviklingspuljen og i Skole-hjemvejlederpuljen. Udbredelsen og anvendelse af dem vil blive uddybet i kapitel 3. IT-redskaber Der er i flere projekter blevet udviklet og brugt forskellige IT-redskaber, hvilket ser ud til at have et stort potentiale ikke kun i forhold til at forbedre skole-hjemsamarbejdet via forældreintra, men også i forhold til at kunne styrke nydanske forældres personlige kompetencer, så de også rent fagligt bliver Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 19

20 bedre til at støtte børnenes læring. Der kan her henvises til beskrivelsen af Søndermarkskolens erfaringer i afsnittet om IT-kurser og forældreintra. Det skal nævnes, at IT-programmer med mulighed for at indlægge små videosekvenser på forældreintra viser sig at kunne lette kommunikationen og dermed styrke samarbejdet med de familier, hvor forældrene er skrift- eller dansksprogligt svage. I projekt Ibrahims bamse v/ Turbineforlaget er der fremstillet en rygsæk i 400 eksemplarer til udlån til tosprogede elever i indskolingen. Rygsækken indeholder en historie i både trykt og digital udgave og på både dansk og arabisk. Dette projekt var ikke afrapporteret ved dataindsamlingens afslutning, hvorfor der ikke er oplysninger om erfaringerne med rygsækken. Afsmittende effekter Flere projekter har i deres evalueringsskemaer omtalt, at de igangsatte aktiviteter har haft positive virkninger, der ligger uden for de mål, som man oprindeligt havde sat sig. Både initiativer med fokus på medarbejdernes kompetencer og det at afvikle forældremøder på nye måder har flere steder ført til øget deltagelse ikke kun af nydanskere, men også af nogle af de etnisk danske forældre, som man tidligere har haft svært ved at få i tale. Samme positive tendens er rapporteret i forbindelse med hjemmebesøg. Fra nogle projekter blandt andet Rosengårdsskolen og Blågård Skole nævnes det, at det i løbet af projektperioden er lykkedes at få nydanske forældre til at gå ind i klasseråd og skolebestyrelse. Betydningen af internt eller eksternt projektinitiativ Som det fremgik af præsentationen af de bevilgede projekter, er 16 af de 26 i denne pulje ansøgt af eksterne aktører, mens 10 er ansøgt af den deltagende skole selv. Nogle af de eksternt ansøgte projekter har oplevet problemer i forhold til at få den eller de involverede skoler til at tage medansvar/føle ejerskab til projekter. Som eksempler på dette kan nævnes: Dansk Flygtningehjælps projekt I dialog med skolen havde problemer med at finde kommuner og skoler, som ville deltage, hvorfor igangsætning og tidsplan måtte ændres, ligesom dele af det oprindelige koncept måtte fraviges på to af tre deltagende skoler. Disse vanskeligheder til trods lykkedes det alligevel at gennemføre forløbene og at få opfyldt de fleste af de fastsatte succesmål 13 Projekt Forældrekraft var initieret af Professionshøjskolen VIA og havde to århusianske kommuneskoler som deltagere i et flerårigt forløb med kompetenceudvikling og aktionslæring for skolernes medarbejdere. På den ene skole gennemførtes projektet stort set efter planen og til både personalets og de nydanske forældres tilfredshed. På den anden skole var der problemer med at få afsat timer til projektet, hvilket måske var medvirkende til, og det ikke lykkedes at få lærere og pædagoger til at føle medejerskab. Ifølge projektets egen evaluering 13 Evaluering af I dialog med skolen : Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 20

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Social-, Børne- og Integrationsministeriets initiativ vedrørende Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen Evalueringsrapport Hansen, Lisbeth; Balvig-Phillips,

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen V/ Lisbeth Hansen og Line Balvig-Phillips, Teori og Metodecentret, UCC www.teoriogmetode.dk Dagens program 12.55

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr. ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse

Læs mere

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Konsulent Beata Engels Andersson Beata.Engels.Andersson@gmail.com Tosprogede.dk Lyngby-Taarbæk Kommune 2011-2013 Et toårigt udviklingsprojekt

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen

Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen Handlingsplan for forbedring af skole/hjem-samarbejdet i folkeskolen * samarbejdet omkring den enkelte elev..s. 2 * samarbejdet omkring klassen.s. 5 * samarbejdet omkring skolen s. 7 * samarbejdet omkring

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Get2Ed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Rasmus Brandt Lauridsen E-mail: rabla@aarhus.dk Telefon: 41857299 Arbejdssted:

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.

Temaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer. Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Projekt Skulk. Fra fravær til fremmøde. Udviklingsprojekt Projekt Skulk. Kontakt. Projekt Skulk. et skridt på vejen mod 95% målsætningen

Projekt Skulk. Fra fravær til fremmøde. Udviklingsprojekt Projekt Skulk. Kontakt. Projekt Skulk. et skridt på vejen mod 95% målsætningen Udviklingsprojekt er et ud af 4 projekter i Aarhus Kommune, som er blevet til på baggrund af midler fra puljen Styrket indsats Socialministeriet. Styrket indsats er en social og forebyggende indsats i

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere