SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT"

Transkript

1 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS INITIATIV VEDRØRENDE STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT 2014 TEORI OG METODECENTRET Teori og Metodecentret, UCC Carlsbergvej Hillerød Tlf

2 Social-, Børne- og Integrationsministeriets initiativ vedrørende Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen - Evalueringsrapport 2014 Teori og Metodecentret, UCC Teori og Metodecentret Professionshøjskolen UCC Carlsbergvej Hillerød Rapporten er udarbejdet af cand. scient. soc. Lisbeth Hansen og cand. mag. Line Balvig-Phillips ISBN: Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 2

3 Indhold Resumé af satspuljeinitiativets resultater Evalueringsrapporten og dens datagrundlag... 7 Rapportens opbygning... 7 Evalueringens datagrundlag... 7 Initiativets historik og dens betydning for evalueringen... 8 Initiativets to puljer... 9 Fælles indsatsområder Evaluering af Metodeudviklingspuljen Præsentation af de bevilgede projekter Metodeudviklingspuljens resultater Sammenfattende om evalueringen af Metodeudviklingspuljen og dens resultater Evaluering af Skole-hjemvejlederpuljen Evalueringsmetode Inspirationshæfter løbende formidling af positive erfaringer Fakta om puljen Skole-hjemvejledernes aktiviteter ifølge logbøgerne Barrierer for skole-hjemvejlederfunktionen forankring af skole-hjemvejlederfunktionen Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere og nydanske forældre Sammenfattende om evalueringen af Skole-hjemvejlederpuljen og dens resultater Sammenfattende om de to puljer Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 3

4 Bilag 1 Beskrivelse af evalueringsmetoder Metodeudviklingspuljen Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 2 Oversigt over indsatser og aktiviteter i Metodeudviklingspuljen Bilag 3 Oversigt over indsatser og aktiviteter i Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 4 Logbogsskema vedr. Skole-hjemvejlederpuljen Bilag 5 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 6 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 7 Erfaringspapir fra netværksmøde Bilag 8 Spørgeskemaundersøgelse, efter-skema til klasselærerne Bilag 9 Spørgeskemaundersøgelse, efter-skema til forældrene Bilag 10 Oversigt over skriftligt og digitalt materiale fra projekterne Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 4

5 Resumé af satspuljeinitiativets resultater Satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen har i perioden støttet mere end 135 projekter fordelt på to puljer. 26 projekter har fået støtte via Metodeudviklingspuljen, mens Skole-hjemvejlederpuljen har støttet uddannelse og aflønning af mere end 110 skole-hjemvejledere, fordelt på skoler over hele landet. Selvom de to puljer har haft forskellige udgangspunkter, har mange af de igangsatte aktiviteter i projekterne haft store lighedspunkter. De erfaringer, som man har gjort sig, har også i høj grad været sammenfaldende. For begge puljers vedkommende viser evalueringen, at langt de fleste projekter har opnået positive resultater i forhold til at styrke inddragelsen af de tosprogede elevers forældre i skolehjemsamarbejdet. Skolernes tilfredshed med projekternes indsats viser sig meget konkret ved, at mange af de igangsatte aktiviteter er blevet forankret i skolernes praksis og besluttet videreført for skolens egne midler efter den puljestøttede periode. Mange steder har man fundet sine resultater så positive, at det er besluttet at formidle dem til andre i form af rapporter, artikler, guides m.m. Det er dog ikke alle projekter, der er forløbet helt som planlagt. De to puljer har været udbudt i en periode med mange organisatoriske og strukturelle omvæltninger på folkeskoleområdet. Det har betydet, at en del projekter har været udfordret af skolelukninger og organisatoriske sammenlægninger, hvilket har gjort det vanskeligt at fastholde og prioritere skole-hjemsamarbejdet som et fokusområde. Lærerlockouten i foråret 2013 har også haft betydning for en del af de på det tidspunkt igangværende projekter ikke mindst for de skole-hjemvejledere, som var ved at afslutte deres toårige puljeforløb. På den baggrund må andelen af gennemførte projekter med forankring af opnåede resultater betragtes som ganske tilfredsstillende for et satspuljeinitiativ. I begge de to puljer har der været projekter, som ikke kun har haft fokus på de nydanske forældre, men også på skolens lærere og pædagoger og deres kompetencer i forhold til at samarbejde med nydanskere. Iværksættelse af personalerettede aktiviteter er sjældent konkret begrundet i ansøgningernes projektbeskrivelser. Efter gennemgang og analyse af disse aktiviteter er det evaluators opfattelse, at det i disse projekter har været lagt til grund, at lærere og pædagoger, som er opvokset og uddannet i et relativt monokulturelt samfund, har behov for viden og opkvalificering for at kunne tilgodese de tosprogede elevers behov i en multikulturel skole. Derfor har man mange steder lagt vægt på fra starten af projektet at tilføre personalet de nødvendige kompetencer. Denne prioritering har understreget, at de nydanske forældre ikke bærer ansvaret for et forbedret skole-hjemsamarbejde alene, men at også skolen og dens personale har et ansvar for at tilpasse sig den multikulturelle udvikling i (lokal)samfundet. Evalueringen viser, at det i stort set alle projekter med personalerettede aktiviteter vurderes at have haft afgørende betydning for projektets samlede resultater. 1 Enkelte projekter er ved evalueringens afslutning stadig igangværende. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 5

6 I de relativt få projekter, hvor der har været manglende interesse eller modvilje fra skolens ledelse og personale i forhold til at indgå i projektet, har de positive resultater været begrænsede. I de projekter, hvor ledelse og personale har været positivt indstillede i forhold til at få ny viden og til at ændre egen praksis, har det i langt højere grad været muligt at opnå positive resultater og at få disse forankret på skolen. Med langt over 100 bevilgede projekter er det i evalueringen ikke muligt at beskrive hvert enkelt. Men et af de første projekter fra Metodeudviklingspuljen har haft betydning for mere end halvdelen af de senere bevilgede projekter. I dette projekt produceredes fem værktøjskasser 2 med forslag, idéer og redskaber til, hvordan man på skolen kan styrke de nydanske forældres deltagelse i børnenes skolegang, og disse værktøjskasser er blevet brugt i mange af projekterne fra både Metodeudviklingsog Skole-hjemvejlederpuljen. Alle de støttede projekter har haft aktiviteter rettet mod nydanske forældre. Mange af aktiviteterne har været baseret på sædvanlige elementer i skole-hjemsamarbejdet, men er så i projektet grebet an på nye og mere inkluderende måder. Forældremøder og skole-hjemsamtaler med øget fokus på dialog/tovejskommunikation har vist sig effektive i forhold til at få flere nydanske forældre til at deltage. Derudover har de nye mødeformer flere steder også ført til øget deltagelse fra nogle af de etnisk danske forældre, som man tidligere havde haft svært ved at få i tale. Generelt har de nydanske forældre taget godt i mod og været glade for projekternes forskellige aktiviteter og tilbud, ligesom mange tosprogede elever har givet udtryk for glæde over, at deres forældre er blevet mere involverede i deres skolegang. Deltagelse i familieklasse eller -behandling viser sig at medvirke til at forbedre familiens relation både til skolen og til andre offentlige myndigheder. Som tegn på den styrkede forældreinddragelse oplyses det fra flere projekter, at nydanske forældre nu er blevet repræsenteret i klasseråd og skolebestyrelse. Satspuljeinitiativets teoretiske udgangspunkt tog afsæt i forskningsresultater, der viser, at forældrenes deltagelse har afgørende betydning for børnenes læring og uddannelsesmuligheder. De støttede projekter har ikke inden for deres relativt korte tidshorisonter dokumenteret resultater i form af forbedring af de tosprogede elevers faglige standpunkt. Men det er de fleste steder lykkedes at styrke forældreinddragelsen og at få forankret en del af aktiviteterne i skolens praksis. Ud fra initiativets teoretiske udgangspunkt er der dermed skabt grundlag for, at man på de deltagende skoler fremover vil kunne se fremgang i de tosprogede elevers udbytte af skolegangen. 2 Se kapitel 2 for en nærmere beskrivelse af værktøjskasserne. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 6

7 1. Evalueringsrapporten og dens datagrundlag RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten blev indledt med et resumé over resultaterne af satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen og dets to puljer til henholdsvis metodeudvikling og skole-hjemvejledere. Efter nærværende afsnit om rapportens opbygning følger et kort afsnit om initiativets historik og betydningen heraf for evalueringen. Der er i begyndelsen af 2011 udarbejdet en midtvejsrapport over de på det tidspunkt afsluttede og igangværende projekter. Det tilstræbes i denne afsluttende rapport så vidt muligt at undgå gentagelser fra midtvejsevalueringen, men det vil ikke helt kunne undgås, da det samtidig ønskes, at denne afsluttende rapport skal kunne læses uden forkundskab til satspuljeinitiativet. Kapitel 2 indeholder en evaluering af Metodeudviklingspuljens meget forskellige projekter. Der vil her blandt andet være fokus på projekternes forskellige aktiviteter og disses resultater i forhold til nydanske forældre og de deltagende skolers lærere, pædagoger og ledelser. Derudover omtales nogle af projekternes skriftlige og digitale formidlinger til brug/inspiration for andre. I kapitel 3 evalueres Skole-hjemvejlederpuljen. Denne puljes gode historier har i 2011 og 2012 været formidlet via et digitalt inspirationshæfte. Dette hæfte er nu yderligere udbygget med de seneste erfaringer og er udgivet i januar 2014 i såvel digital som trykt udgave. Der vil derfor i denne evaluering blive fokuseret mere på de generelle erfaringer fra puljen end på beskrivelse af dens positive resultater. Det er af sproglige hensyn valgt i rapporten at bibeholde ministeriets og satspuljeinitiativets betegnelse nydanske forældre for initiativets målgruppe af forældre til tosprogede elever, selv om betegnelsen i nogle tilfælde vil kunne siges at være misvisende, idet en del af disse forældre selv er født i Danmark og/eller har gået i skole her. Målgruppen af elever omtales tilsvarende konsekvent som tosprogede elever, idet flertallet af dem formodes at være født i Danmark. EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG Evaluator har fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet modtaget projekternes ansøgninger, ministeriets tilsagnsskrivelser og projekternes besvarelser af ministeriets status- og evalueringsskemaer på de bevilgede og nu afsluttede projekter. Indsamlingen af skriftlige materialer er afsluttet i maj De skriftlige data fra projekterne er suppleret med telefoniske oplysninger fra projektansvarlige personer. 3 På grund af tekniske problemer med ministeriets sammenkøring af forskellige IT-systemer har det ikke været muligt for evaluator at få adgang til alle evalueringsskemaer. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 7

8 Derudover har et par af de større projekter i Metodeudviklingspuljen indsendt deres eksterne evalueringsrapporter, ligesom der er modtaget eksemplarer af nogle af de værktøjskasser, pjecer, guides, links til relevante internetsider og andre materialer, der er blevet produceret i projekterne. For Skole-hjemvejlederpuljen er ovenstående materiale suppleret med oplysninger fra skolehjemvejledernes elektroniske logbøger. 4 Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere og nydanske forældre på fem af de skoler, som i perioden har haft en puljestøttet skole-hjemvejleder. De anvendte metoder er beskrevet i bilag 1. INITIATIVETS HISTORIK OG DENS BETYDNING FOR EVALUERINGEN Satspuljeinitiativet Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen blev igangsat i 2008 af det daværende Integrationsministerium. De sidste projekter er fortsat i gang og forventes afsluttet i 2014 eller I evalueringsperioden er der på ministerieniveau sket ændringer, idet Integrationsministeriet først blev lagt sammen med Socialministeriet og derefter er blevet en del af det nuværende Social-, Børne- og Integrationsministerium. Sammenlægningen har betydet visse ændringer i de status- og evalueringsskemaer, som de puljestøttede projekter har skullet udfylde og indsende. Dermed er der ikke helt overensstemmelse mellem de oprindelige ansøgningsskemaer (hvor der blandt andet blev spurgt til konkrete succeskriterier for det enkelte projekt) og de efterfølgende tilbagemeldinger til ministeriet. På det kommunale niveau har perioden mange steder været præget af skolepolitiske ændringer med nedlæggelser og sammenlægninger af skoler. Dette har i nogle tilfælde medført skift i skolens ledelse, uro blandt personalet m.m. Endelig har lærerlockouten i foråret 2013 haft betydning for de dengang igangværende projekter i såvel skole-hjemvejleder- som metodeudviklingspuljen og dermed også for evalueringens afsluttende dataindsamling. Disse ydre og delvist uforudsigelige faktorer kan ikke undgå at påvirke initiativets mange delprojekter og deres resultater. Evalueringens dokumentation af mange og positive effekter viser dog, at påvirkningerne ikke har været så store, at det har forhindret en rimelig gennemførelse af projekterne. En del af forklaringen beror efter evaluators vurdering på, at initiativet på såvel ministerielt som kommunalt/skoleniveau i meget høj grad har været båret af meget engagerede og entusiastiske medarbejdere. 4 De elektroniske logbøger er udformet af evaluator og sendt til alle skole-hjemvejledere pr. mail. Via et link i mailen har de hver især udfyldt deres egne logbøger (én for hvert af de to projektår) med beskrivelse af deres hovedaktiviteter, svar på enkelte spørgsmål m.v. Se logbogsskemaet i bilag 4. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 8

9 INITIATIVETS TO PULJER Satspuljens initiativ til styrket forældreinddragelse blev i 2008 af det daværende Integrationsministerium delt op på to puljer. Den ene pulje blev afsat til udvikling af nye metoder til inddragelse af nydanske forældre, og de støttede projekter spreder sig over en meget bred vifte af indsatser. Projekterne er så forskellige, at det kun er muligt at gennemføre en samlet evaluering på et meget overordnet niveau. De første projekter startede i begyndelsen af 2009 (ansøgninger fra udbudsrunde i august 2008). Efterfølgende er der igangsat nye projekter efter ansøgningsrunder i marts og september 2009, 2010 og Enkelte af projekterne har været afviklet over ganske kort tid (5-6 mdr.), mens de fleste har været afviklet over 1, 1½ eller 2 år. Den anden pulje blev afsat til uddannelse og delvis aflønning af skole-hjemvejledere i toårige forløb. Selvom aktiviteterne i denne pulje har været noget mere ensartede, er der alligevel tale om store forskelle i skole-hjemvejledernes arbejdsvilkår og muligheder, blandt andet fordi der både er givet puljestøtte til skoler med få (ned til 10 %) og til skoler med mange (op til 100 %) tosprogede elever. Denne pulje har været udbudt en gang årligt i 2009, 2010 og Det tredje (og sidste) hold skolehjemvejlederes puljestøttede periode er derfor afsluttet sommeren Dobbelt puljestøtte I en del tilfælde har skoler og/eller kommuner opnået bevilling fra både Skole-hjemvejleder- og Metodeudviklingspuljen. Det gør det i en evalueringssammenhæng vanskeligt at vurdere, om projekternes resultater primært relaterer til det ene eller det andet delprojekt om projekterne har understøttet hinanden og opnået en synergieffekt, eller måske tværtimod har spændt ben for hinanden ved at konkurrere om medarbejdernes tid, opmærksomhed og ressourcer. FÆLLES INDSATSOMRÅDER Selv om de to puljer som udgangspunkt har forskellige tilgange til opgaven med at styrke inddragelsen af nydanske forældre i børnenes skolegang, viser evalueringen, at der i praksis har været tale om, at der er blevet iværksat en række ensartede aktiviteter. Aktiviteter med fokus på: Metodeudviklingspuljen Skole-hjemvejlederpuljen Medarbejdernes kompetencer X X Forældrenes kompetencer: - kurser X X - forældreintra/it-caféer X X Samarbejde, dialog og netværk: - hjemmebesøg - dialogmøder - netværksdannelse Udvikling af værktøjer og redskaber: - til skolens personale - til forældre X X En mere udførlig oversigt over de to puljers konkrete indsatser fremgår af bilag 2 og 3. X X X X X X X X Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 9

10 2. Evaluering af Metodeudviklingspuljen PRÆSENTATION AF DE BEVILGEDE PROJEKTER Der er givet 30 bevillinger til projekter, hvoraf de 26 reelt er kommet i gang. Fire skoler har af forskellige årsager (som lederskift, skolesammenlægning, finansiering fra anden side eller stor difference mellem det ansøgte og det bevilgede beløb) valgt ikke at udnytte bevillingen fra puljen. Evalueringen vil herefter beskæftige sig med de 26 igangsatte projekter. På tidspunktet for dataindsamlingens afslutning i maj 2013 var 20 projekter afsluttede, mens seks projekter først afsluttes/afrapporteres senere i 2013 eller i De 26 projekter fordeler sig således: 10 bevillinger til ni forskellige skoler, idet én skole har modtaget støtte til to projekter Fire bevillinger til kommunale institutioner/organisationer Seks bevillinger til offentlige institutioner/organisationer Seks bevillinger til fire private firmaer, idet to firmaer hver har modtaget to bevillinger Metodeudviklingsprojekternes målgrupper og aktiviteter Projekterne spreder sig over et meget bredt felt fra afholdelse af et par caféarrangementer på en enkelt skole, over etablering af familieklasser for tosprogede, forældrekurser, netværksdannelser og uddannelse af lokale ambassadører til landsdækkende projekter med udformning af redskaber og værktøjskasser til brug for pædagoger, lærere og skoleledelser. Kun ganske få projekter har haft fokus på en enkelt indsats (fx familieklasser for tosprogede eller genoptrykning af en pjece), mens langt de fleste har opereret med mindst to og op til syv forskellige indsatsområder. En oversigt over projekterne og deres aktiviteter kan ses i bilag 1. METODEUDVIKLINGSPULJENS RESULTATER Det er valgt at evaluere på tværs af projekterne med fokus på konkrete aktiviteter, opdelt i følgende indsatsområder: Indsatser med fokus på skolernes medarbejdere Indsatser med fokus på forældrene Indsatser med fokus på samarbejde, dialog og netværksdannelse Indsatser med fokus på værktøjer og redskaber Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 10

11 Indsatser med fokus på skolernes medarbejdere Indsatsområde Medarbejdernes kompetencer Aktiviteter Møder med faglige oplæg Kursusforløb/aktionslæring Træning i dialogmodeller Selvom Integrationsministeriet i beskrivelsen af puljen til metodeudvikling primært fokuserede på forældrerettede initiativer, har mere end halvdelen af de støttede projekter også haft fokus på at tilføre skolernes personale viden og kompetencer, som kan gøre dem bedre rustede til opgaven med at inddrage de nydanske elevers forældre. Der er dog i alle disse projekter tale om en kombination af initiativer, således at man samtidig har gang i aktiviteter, der involverer forældrene og i mange af projekterne også andre, eksterne samarbejdsparter. På nogle skoler har der været afholdt møder, hvor lærere og pædagoger via faglige oplæg, film og artikler er blevet tilført viden om andre kulturer. Andre skoler har haft kurser i forskellige dialogmodeller med fokus på en anerkendende tilgang blandt andet som forberedelse til hjemmebesøg hos nydanske familier. Nogle projekter har drejet sig om interkulturel pædagogik med fokus på sideløbende eller efterfølgende at igangsætte relevante, nye aktiviteter. Endelig har nogle projekter med fokus på forældrerettede aktiviteter eller udformning af værktøjskasser og redskaber i deres indledende faser involveret lærerteams, skoleledelser m.fl. Dette har så på en mere indirekte måde været med til at ændre skolens holdning til skole-hjemsamarbejdet med de nydanske forældre. Da alle projekter med elementer af opkvalificering af skolernes personale samtidig har haft fokus på en eller flere forældrerettede aktiviteter, vil eksempler på kompetenceudviklingsforløb m.m. ikke blive beskrevet særskilt, men vil i stedet indgå i de efterfølgende afsnit. Projektlederne giver udtryk for, at det har haft stor og positiv betydning for deres samlede projekt, at lærere og pædagoger via kursusforløbet/møderækken blandt andet er blevet bevidste om deres egen og skolens noget indforståede og traditionsbundne opfattelse af skole-hjemsamarbejde. Kurserne/møderne har hermed ikke bare tilført personalet viden, men har ifølge flere projektledere også tjent som en øjenåbner i forhold til nødvendigheden af at revidere skolens måde at samarbejde med elevernes forældre på. Flere projektledere tilføjer, at det reviderede syn på skole-hjemsamarbejdet ikke alene drejer sig om de nydanske familier, men også har haft afsmittende effekt på personalets holdninger til og samarbejde med nogle af de socialt udsatte etnisk danske familier, som man tidligere har haft svært ved at nå. Det må vurderes, at initiativer rettet mod skolernes ledelse og medarbejdere har haft stor betydning som grundlag eller som en nødvendig forudsætning for de initiativer, der mere direkte vedrører inddragelsen af nydanske forældre. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 11

12 Indsatser med fokus på forældrene Indsatsområde Forældrenes kompetencer Aktiviteter Kurser med udgangspunkt i forældrenes ønsker Andre kurser/familiebehandlingstilbud IT-kurser og forældreintra Familieklasser Næsten alle aktiviteter rettet mod nydanske forældre indeholder elementer af oplysning og undervisning, men en række projekter har deciderede kursusforløb som et af de væsentligste initiativer. Kurser med udgangspunkt i afdækning af forældrenes ønsker I tre projekter 5 (MHT-consult og Navigent) er man startet med at afdække de nydanske forældres ønsker og behov i forhold til skole-hjemsamarbejde. Afdækningen har dannet baggrund for igangsætning af kursustilbud til forældrene og for kompetenceforløb for de involverede skolers ledelser og personale. Disse projekter har haft fokus på at inddrage de nydanske forældre ikke bare i skolehjemsamarbejdet, men også via fagligt tilrettelagte kurser i børnenes læring og lektielæsning. Projekterne har haft eksterne projektledere, som har været meget opmærksomme på at sikre forankring af resultaterne efter projektperioden på en af skolerne i samarbejde med en skolehjemvejleder og på andre skoler ved, at dele af personalet gennem forløbet er blevet klædt på til at overtage og videreføre de udviklede forældrekurser m.v. Derudover er der i alle tre projekter produceret skriftlige værktøjer (se bilag 10) til brug for personalet og/eller de nydanske forældre. Projekterne har stort set nået de på forhånd fastsatte mål, og det anføres i projekternes egne evalueringsskemaer, at tilbagemeldingerne fra såvel forældre som personale har været positive. FO-Århus har afviklet en række FVU-kursusforløb, 6 hvor nydanske forældre får forbedret deres danskkundskaber, samtidig med at de undervises i, hvordan den danske folkeskole fungerer, og hvad der forventes af forældrene i samarbejdet. Dette projekt havde længe problemer med at rekruttere deltagere, 7 hvorfor projektperioden blev forlænget. Det lykkedes ikke at få så mange deltagere som forventet (ca. 150 mod en forventning om 250), men dette til trods mener projektlederen, at projektet har givet gode resultater i form af de indvundne erfaringer med, at danskundervisning på små hold med et afgrænset tema/fokus som skolehjemsamarbejde, kost og sundhed eller lignende fungerer godt for voksne nydanskere. Familieværksted Inter i Århus har gennemført et projekt med familiebehandlingsforløb for 19 nydanske familier, hvor et eller flere af børnene havde alvorlige skoleproblemer. Forældrene 5 Forældre med fokus på faglighed og Fælles forankring af fagligheden, begge v/ MHT-consult, og Værdsættende forældredialog, v/ Navigent. 6 FVU står for 'forberedende voksenundervisning'. 7 Se afsnittet Betydningen af internt eller eksternt puljeinitiativ senere i kapitel 2. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 12

13 undervistes både individuelt og i grupper i danske skoleforhold, og både barnets skole og andre professionelle omkring familien blev inddraget i et forpligtende forløb med dialog- og netværksmøder m.m. Mange af de deltagende familier havde et anstrengt forhold ikke kun til skolen, men helt generelt til offentlige myndigheder. Ved at lægge projektet i familiecentrets regi var det hensigten at bruge forløbet og familiecentrets interkulturelle kompetencer som en form for 'isbrydning' mellem familien og dens professionelle samarbejdspartnere. Familieværkstedets målgruppe blev ændret i projektperioden, hvilket medførte et ændret forløb for de sidst indskrevne familier. Projektet er i en ekstern evaluering vurderet til at have haft positive resultater, 8 især i forhold til forældrenes handlekompetencer. Der er i projektet udarbejdet et inspirationshæfte til lærere og pædagoger samt en behandlerguide. IT-kurser og forældreintra Mange projekter har i et eller andet omfang beskæftiget sig med de nydanske forældres brug af forældreintra, og fire projekter har udviklet og gennemført egentlige IT-kurser, blandt andet med fokus på forældreintra. Søndermarkskolen i Horsens har gennemført en række IT-kurser og -caféer for nydanske forældre ikke kun på skolen, men også på flere forskellige lokaliteter i lokalområdet, hvor der i forbindelse med projektet blev opstillet PC'ere med netadgang. Indsatsen har været særligt rettet mod skolens modtageklasser, og man har både fokuseret på forældrenes danskkundskaber og på deres viden om danske skoleforhold. Ifølge projektlederen har arbejdet med udvikling af IT-værktøjer 9 m.v. været meget inspirerende og givende for alle involverede. Hun oplyser, at kommunens investering i licenser til et oplæsningsprogram (CD-ord), som alle elever kan downloade og bruge i hjemmet, har haft stor betydning, fordi det viser sig, at programmet også kan bruges af mange nydanske forældre, som ad den vej forbedrer deres danskkundskaber. Skolens forældreintra kan nu vise videosekvenser, hvilket letter kommunikationen især i forhold til de forældre, som er analfabeter på eget sprog, men også i forhold til andre (også etnisk danske) forældre. Der var ved projektets start en del familier, som ikke havde PC med netadgang i hjemmet. I løbet af projektperioden er de fleste familier blevet opmærksomme på, hvor vigtig den digitale kommunikation er for børnenes læring og for forældrenes samarbejde med skolen, hvilket har medført, at stort set alle elever i dag har adgang til en computer med netadgang i hjemmet. 8 Evaluering af Familieværksted Inters projekt: 9 Skolen arbejder tæt sammen med Microsoft omkring programudvikling m.v. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 13

14 Efter projektperiodens udløb i midten af 2011 er Søndermarkskolen blevet lagt sammen med to andre skoler, men de opnåede resultater lever ifølge projektlederen videre i bedste velgående, hvilket blandt andet afspejler sig i øget elevtilgang til skolens 0. klasse: Tingene vokser i det kvarter. Der er så mange ildsjæle, som bare skal have en hjælpende hånd til det praktiske. Hillerødholmskolen i Hillerød og Baunebjergskolen i Fredensborg har også haft gode erfaringer med IT-kurser for nydanske forældre. Samtidig har man fået et overblik over, hvilke forældre som på grund af krigstraumer eller lignende har brug for en særlig indsats og opmærksomhed, fx i form af kontaktforældre, for at kunne indgå i et skole-hjemsamarbejde. I Ringkøbing-Skjern Kommune har det lokale Sprogcenter Syd faciliteret et omfattende projekt for alle kommunens skoler. Udover kompetenceforløb for lærere og pædagoger er der afviklet kursusforløb omkring skoleintra/forældreintra for nydanske forældre. Derudover har man lavet hjemmebesøg og etableret netværk/kontaktforældreordninger tilpasset den enkelte skoles behov og traditioner. I forbindelse med rekruttering af deltagere til forældrekurserne oplevede man her, at et enkelt, ganske kort indslag om projektet på en lokal tv-station meget markant lettede opgaven med at få målgruppen til at tilmelde sig. 10 Projektet var ikke afsluttet/afrapporteret inden dataindsamlingens slutdato, men de opnåede resultater ser ud til på forskellig vis at blive forankrede på kommunens skoler. Som led i Sprogcenter Syds projekt er der i samarbejde med UNI-C udarbejdet en letlæselig manual til brug for forældreintra. Denne manual er nu med økonomisk støtte fra ministeriet udsendt til alle landets skoler: Familieklasser med deltagelse af nydanske forældre Flere projekter beskriver, at skolens familieklasse i mindre eller større omfang har været inddraget i projektets aktiviteter, og to projekter har haft etablering af familieklasser for tosprogede elever som deres primære formål. På Abildgårdskolen i Odense fulgte projektet stort set de oprindelige planer og rapporterede om meget positive forløb. Det var i starten vanskeligt at få lærerne til at henvise 'deres' elever, men det ændrede sig undervejs, og de lærere, som havde haft elever gennem et forløb, begyndte at henvise eleverne tidligere. Der var således venteliste på indskrivning i familieklassen, da projektperioden sluttede i juni Nogle af skolens erfaringer er: - at elevens udbytte af forløbet er helt afhængigt af samarbejdet med et (velfungerende) lærerteam i normalklassen 10 Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 14

15 - at deltagelse for forældrene virker 'afmystificerende', ikke kun i forhold til det danske skolesystem, men også i forhold til kommunen/offentlige myndigheder generelt - at samarbejdet mellem lærere og forældre bliver forbedret og kommer til at foregå på et ligeværdigt niveau På tidspunktet for dataindsamlingens afslutning i maj 2013 oplystes det, at familieklassen fortsat er forankret som et fast tilbud på skolen. På Hillerødgades Skole i København oplevede man større problemer med at få lærerne til at henvise elever til familieklassen på trods af positive resultater for elever og forældre på det første forløb. En af forklaringerne mentes ifølge projektlederen at være lærernes usikkerhed i forhold til, hvad det ville kræve af dem i samarbejdet. Ved projektperiodens afslutning var der aftale om at fortsætte familieklassen, men Hillerødgades Skole er efterfølgende nedlagt. Indsatser med fokus på samarbejde, dialog og netværksdannelse Indsatsområde Samarbejde, dialog og netværksdannelse Aktiviteter Samarbejde med lokale ambassadører og rollemodeller Uddannelse af nydanske ambassadører Forældremøder på nye måder Introdage og sociale arrangementer Samarbejde med UUV og ungdomsuddannelser Hjemmebesøg Selv om en del af projektinitiativerne kan siges at have karakter af 'almindelige skoleaktiviteter, er der i stort set alle beskrivelser lagt vægt på, at man i projektsammenhængen forsøger at gøre tingene på en ny og anderledes måde, som i højere grad end tidligere inkluderer de nydanske forældre. Samarbejde med og uddannelse af ambassadører Det er i flere evalueringsskemaer nævnt, at der i projekterne har været samarbejdet med lokale kontaktpersoner, rollemodeller, bydelsmødre m.fl. I projekt Samtaletårnet i Næstved Kommune har man benyttet sig af et netværk af kvinder med tyrkisk og arabisk baggrund som ambassadører i forhold til de nydanske familier, som man ønskede at inddrage i projektet via tolkede hjemmebesøg af pædagoger og lærere fra lokalområdets daginstitutioner og skole. På Blågård Skole i København lykkedes det ikke at få etableret en fædre-taskforce, som skulle have fungeret som ambassadører over for skolens øvrige fædre med henblik på at få dem inddraget mere i børnenes skolegang. I stedet blev fokus, blandt andet via skolens familieklasse, lagt på at få ændret både forældrenes og personalets gensidige fortællinger (narrativer) i en mere realistisk og positiv Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 15

16 retning. Denne skole har både haft to projekter støttet af Metodeudviklingspuljen og en skolehjemvejleder, og det har i perioder været svært at sikre opbakning om de mange samtidige initiativer. På Tingbjerg Heldagsskole i København er det lykkedes at uddanne et hold fædre med børn i indskolingen til læselyst-ambassadører. Gruppen har fremstillet en række små videofilm, som skal inspirere andre fædre/forældre til at støtte deres børns læselyst. Projektet oplevede i starten en vis modstand fra skolens personale, men denne synes at være aftaget undervejs, hvor flere lærere har fået mere blik for fædrenes ressourcer. På evalueringstidspunktet er det endnu uafklaret, om det vil lykkes de uddannede ambassadører at få forankret projektet via rekruttering af nye fædre fra 0. klasse. Projektet vandt i 2012 prisen for årets Læseinitiativ : Forældremøder på nye måder Hvor forældremøder i den danske folkeskole traditionelt er foregået på skolen og klassevis, har man i flere projekter forsøgt sig med nye mødeformer. I projekt I dialog med skolen har Dansk Flygtningehjælp taget initiativ til afholdelse af forældremøder på egen banehalvdel = uden for skolen, hvilket lykkedes i to ud af tre kommuner, mens man i den tredje kommune endte med at afholde de anderledes (sprogopdelte) forældremøder på skolen. Forløbene med dialogmøder blev meget forskellige i de tre kommuner. I en kommune blev møderne starten på en demokratisk proces med deltagelse af nydanske forældre. En proces som blandt andet førte til udfærdigelse af Principper for integration for skolen. I de to andre kommuner var der før møderækken tale om et udpræget dårligt eller ikke-eksisterende skole-hjemsamarbejde. Begge steder lykkedes det via projektet at få skabt grundlag for en fortsat dialog mellem skolen og de nydanske forældre. 11 Flere steder, blandt andet på Blågård Skole, er der afholdt møder, hvor de tosprogede elevers forældre har fået viden om, hvordan de kan støtte barnets læring, fx ved at inddrage modersmålet. Sådanne møder har nogle steder været afholdt for særlige sproggrupper, fx for arabisk eller somalisktalende forældre med børn i indskolingen, og erfaringerne med at holde sprogopdelte møder anføres at haveværet så positive, at man flere steder oplyser at ville fortsætte med disse møder efter behov. Derudover oplyses det fra flere projekter, at man på skolen generelt er begyndt at holde forældremøder på en mere inkluderende facon ikke mindst med inspiration fra de af ministeriet udgivne værktøjskasser, som omtales i et særskilt afsnit. Introdage og sociale arrangementer Rosengårdsskolen i Odense og Østre Skole i Svendborg har begge arbejdet med sociale arrangementer og introdage i bestræbelserne på at styrke de nydanske forældres inddragelse. Begge 11 I dialog med skolen : Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 16

17 skoler har haft positive erfaringer med disse aktiviteter, som har formået at inddrage de nydanske forældre i langt højere grad end tidligere. På Rosengårdsskolen fortsætter aktiviteterne efter projektperiodens udløb. På Østre Skole har man efter strukturændringer i 2011 og ny skoleledelse stort set måttet opgive at videreføre aktiviteterne. Netværk og kontaktforældre Mange projekter beskriver, at man i de indledende faser har fået kontakt med nydanske forældre via lokale netværk etniske foreninger, beboerrådgivning, bydelsmødre m.fl. I nogle projekter (fx Hillerødholmskolen og Sprogcenter Syd) er etnisk danske forældre gået ind i en rolle som kontaktpersoner. I andre projekter har fx sprogopdelte møder eller forældrekurser ført til mere uformelle netværksdannelser, hvor mere sprogstærke nydanskere støtter nytilkomne forældre fra egen sproggruppe. Også her ser der de fleste steder ud til at være tale om, at initiativerne vil fortsætte efter projektperioden. Samarbejde med UUV og ungdomsuddannelser Tre projekter Samtaletårnet i Næstved, Søndermarkskolen i Horsens og Karrierenetværket i Århus har haft aktiviteter, der involverede den lokale UUV (ungdomsuddannelsesvejledning). Forældre med børn i udskolingen har været inviteret til informationsmøder (ofte med tolk), hvor de er blevet klædt på til at kunne støtte deres barn i forhold til valg af uddannelse efter grundskolen. Projekt Karrierenetværket v/ Brabrand Boligforening har direkte fokus på de unges overgang fra skole til ungdomsuddannelse og støtter blandt andet via etablering af forældrenetværk de unges gennemførelse af et uddannelsesforløb. Hjemmebesøg To projekter i Metodeudviklingspuljen har fra starten haft hjemmebesøg som en af sine hovedaktiviteter. På Rosengårdsskolen i Odense har lærerne i indskolingen fået et kursus i en (lokalt tilpasset) dialogmodel og har derefter gennemført hjemmebesøg hos alle børn i indskolingen. Erfaringerne har været så positive, at det er besluttet også efter projektperioden at lade elevernes første skolehjemsamtale (i 1. klasse og for nytilkomne) foregå i hjemmet, idet dette ifølge skolelederen kickstarter skole-hjemsamarbejdet. Hjemmebesøgene aflægges hos alle elever ikke kun hos de tosprogede. I projekt Samtaletårnet i Næstved er lærere og pædagoger blevet trænet i at gennemføre gode og vanskelige samtaler med tolk i børnenes hjem. Også her er erfaringerne generelt positive og her er en af de deltagende lærere i den eksterne evaluering 12 citeret for at sige: Hvem siger, at det kun er tosprogsfamilier, det kan bruges på? Brug det på alle familier, så bliver vores behandling af familierne også mere ens, og det, tror jeg, er godt. 12 Evaluering af Samtaletårnet: Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 17

18 På Rugvængets Skole har der været tale om et samarbejde mellem Navigent, der stod for kurser for personale og nydanske forældre, og skolens puljestøttede skolehjemvejleder. Dette har blandt andet ført til, at der nu gennemføres hjemmebesøg i skolens 1. og 5. klasser, hvor besøget kombineres med den årlige skole-hjemsamtale. I Ringkøbing-Skjern Kommune har projektmedarbejdere fra Sprogcenter Syd været på hjemmebesøg som optakt til projektets forældrekurser. På baggrund af den indsendte dokumentation og telefoniske oplysninger fra projektledere må det vurderes, at de nydanske forældre generelt har været glade for og har taget godt imod de nye initiativer. Der er kun i ganske få projekter taget initiativ til at spørge forældrene direkte om deres tilfredshed med de nye tiltag, hvorfor vurderingen primært baseres på projektledernes skriftlige og mundtlige udsagn. Men da mange af aktiviteterne er besluttet fortsat efter puljeperioden, må det lægges til grund, at projektledernes opfattelse deles af de involverede skoler. Det er samtidig indtrykket, at der i de støttede projekter har været stort fokus på skolens og personalets måde at møde de nydanske elever og deres forældre på og at de indhøstede erfaringer mange steder er blevet forankret i skolens praksis omkring forældresamarbejde. Indsatser med fokus på værktøjer og redskaber Indsatsområde Formidling af viden Aktiviteter Udformning af værktøjskasser Introduktionspjecer om skolen IT-redskaber Inspirationshæfter Det fremgik ikke af ret mange af de oprindelige puljeansøgninger, at man havde til hensigt at producere værktøjer, inspirationskataloger eller lignende. Men det viser sig i evalueringen, at over halvdelen af projekterne har fremstillet skriftligt og/eller digitalt materiale til brug for lærere, pædagoger, nydanske forældre, familiebehandlere m.fl. Noget er lavet til brug for en enkelt eller alle kommunens skoler. Andet er tænkt til en større kreds og allerede gjort tilgængeligt via internettet. Produktionen af disse materialer har enten været begrundet i, at man mente at mangle skriftligt materiale fx til uddeling til nye forældre, eller i at man har fundet resultaterne af de igangsatte aktiviteter så positive, at de har været værd at formidle til andre som inspiration. En del af disse produktioner er nævnt i de foranstående beskrivelser af projektresultater, og et samlet overblik fremgår af rapportens bilag 10. Derudover påtænkes det, i forbindelse med formidling af denne evaluerings resultater, at udfærdige en oversigt med kortfattede beskrivelser af materialernes målgrupper, tilgængelighed m.v. Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 18

19 De fem værktøjskasser Et af de støttede projekter fra Metodeudviklingspuljens første udbudsrunde (august 2008) drejede sig om udvikling af konkrete redskaber værktøjskasser som kan lette skolernes samarbejde med de nydanske elevers forældre. Dette projekt er gennemført af to private konsulentfirmaer, Amondo og Azena. Selve udviklingsprojektet omkring værktøjskasserne blev gennemført som planlagt med inddragelse af lærerteams fra fem pilotskoler. Følgende citater er fra projektets selvevaluering: "De enkelte teams havde generelt været tilfredse med værktøjskasserne og havde oplevet konkrete forbedringer i skole-hjemsamarbejdet med mere end 10 nydanske familier, der havde en mere klar forståelse af formålet med skole-hjemsamarbejdet, deres rolle i denne sammenhæng samt vigtigheden af deres aktive deltagelse i deres barns skolegang. De 5 lærerteams gav udtryk for, at værktøjskasserne: gjorde, at de følte sig 'prikket' til og udfordret på deres egen praksis på den gode måde vil kunne anvendes af alle lærere, også dem, der ikke har nydanske elever især er velegnede til indskolingen, nye lærere og fx på læreruddannelsen indeholder mange gode konkrete ideer og aktivitetsbeskrivelser er god inspiration til at arrangere et hjemmebesøg, og til at forberede sig på en skole-hjemsamtale, og til i selve samtalen at holde sporet" Der er i alt tale om fem forskellige værktøjskasser, og de første tre var klar til uddeling på et netværksmøde for skole-hjemvejledere i maj 2010 (se kapitel 3). De indeholder materialer til brug for planlægning og afvikling af hhv. 'teammødet', 'forældremødet' samt 'skole-hjemsamtalen og hjemmebesøget'. Efterfølgende er værktøjskasserne 'forældredidaktik' og 'skoleledelsen' også blevet færdigudviklede og blandt andet præsenteret på en af Integrationsministeriet afholdt konference i februar Mapperne/værktøjskasserne blev stillet gratis til rådighed for skolerne, bortset fra forsendelsesomkostninger, og materialet er blevet rekvireret af skoler over hele landet, i så stort omfang at det gratis oplag nu er væk. Materialet kan dog fortsat downloades gratis via ministeriets hjemmeside. Disse værktøjskasser har efterfølgende fungeret som arbejdsredskaber for projekterne både i Metodeudviklingspuljen og i Skole-hjemvejlederpuljen. Udbredelsen og anvendelse af dem vil blive uddybet i kapitel 3. IT-redskaber Der er i flere projekter blevet udviklet og brugt forskellige IT-redskaber, hvilket ser ud til at have et stort potentiale ikke kun i forhold til at forbedre skole-hjemsamarbejdet via forældreintra, men også i forhold til at kunne styrke nydanske forældres personlige kompetencer, så de også rent fagligt bliver Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 19

20 bedre til at støtte børnenes læring. Der kan her henvises til beskrivelsen af Søndermarkskolens erfaringer i afsnittet om IT-kurser og forældreintra. Det skal nævnes, at IT-programmer med mulighed for at indlægge små videosekvenser på forældreintra viser sig at kunne lette kommunikationen og dermed styrke samarbejdet med de familier, hvor forældrene er skrift- eller dansksprogligt svage. I projekt Ibrahims bamse v/ Turbineforlaget er der fremstillet en rygsæk i 400 eksemplarer til udlån til tosprogede elever i indskolingen. Rygsækken indeholder en historie i både trykt og digital udgave og på både dansk og arabisk. Dette projekt var ikke afrapporteret ved dataindsamlingens afslutning, hvorfor der ikke er oplysninger om erfaringerne med rygsækken. Afsmittende effekter Flere projekter har i deres evalueringsskemaer omtalt, at de igangsatte aktiviteter har haft positive virkninger, der ligger uden for de mål, som man oprindeligt havde sat sig. Både initiativer med fokus på medarbejdernes kompetencer og det at afvikle forældremøder på nye måder har flere steder ført til øget deltagelse ikke kun af nydanskere, men også af nogle af de etnisk danske forældre, som man tidligere har haft svært ved at få i tale. Samme positive tendens er rapporteret i forbindelse med hjemmebesøg. Fra nogle projekter blandt andet Rosengårdsskolen og Blågård Skole nævnes det, at det i løbet af projektperioden er lykkedes at få nydanske forældre til at gå ind i klasseråd og skolebestyrelse. Betydningen af internt eller eksternt projektinitiativ Som det fremgik af præsentationen af de bevilgede projekter, er 16 af de 26 i denne pulje ansøgt af eksterne aktører, mens 10 er ansøgt af den deltagende skole selv. Nogle af de eksternt ansøgte projekter har oplevet problemer i forhold til at få den eller de involverede skoler til at tage medansvar/føle ejerskab til projekter. Som eksempler på dette kan nævnes: Dansk Flygtningehjælps projekt I dialog med skolen havde problemer med at finde kommuner og skoler, som ville deltage, hvorfor igangsætning og tidsplan måtte ændres, ligesom dele af det oprindelige koncept måtte fraviges på to af tre deltagende skoler. Disse vanskeligheder til trods lykkedes det alligevel at gennemføre forløbene og at få opfyldt de fleste af de fastsatte succesmål 13 Projekt Forældrekraft var initieret af Professionshøjskolen VIA og havde to århusianske kommuneskoler som deltagere i et flerårigt forløb med kompetenceudvikling og aktionslæring for skolernes medarbejdere. På den ene skole gennemførtes projektet stort set efter planen og til både personalets og de nydanske forældres tilfredshed. På den anden skole var der problemer med at få afsat timer til projektet, hvilket måske var medvirkende til, og det ikke lykkedes at få lærere og pædagoger til at føle medejerskab. Ifølge projektets egen evaluering 13 Evaluering af I dialog med skolen : Evaluering af Styrket forældreinddragelse Side 20

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Nyt Jobcenter nye kompetencer nye teams Kompetenceudvikling hos medarbejderne

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere