Kortlægning af kommunale indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kommunale indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre"

Transkript

1 Kortlægning af kommunale indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre Februar 2014

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Indhold udarbejdet af COWI A/S for Socialstyrelsen. Udgivet: Februar 2014 Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Læsevejledning og definitioner Resumé Metode Forundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ undersøgelse Praksis for kommunernes indsats til forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel og selvmordsadfærd Selvmordsforebyggelse generelt Indsatser Opsporing Samarbejdspartner Kompetenceudvikling Dokumentation Strategi og handleplaner Forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel og selvmordsadfærd kvalificering af kommunernes indsatser Kommunale indsatsområder til forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel og selvmordsadfærd Alkohol Angst og depression Ensomhed og social isolation Sårbare livsfaser Opfølgning på sygehusindlæggelser Øvrige indsatser Supplerende forebyggende hjemmebesøg Litteraturliste

4 1. Indledning og baggrund Fra 1980 erne til i dag er selvmordsraterne i Danmark halveret. Ældre har dog stadig de højeste selvmordsrater af alle aldersgrupper. 1/3 af det samlede antal af selvmord i Danmark begås således af ældre mennesker over 60 år især de ældste mænd (80+) begår hyppigst selvmord. På baggrund deraf blev der via satspuljen for 2013 afsat 4 mio. kr. til et projekt om forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. Projektet løber fra Midlerne skal gå til faglig opkvalificering af professionelle og frivillige i ældresektoren samt målrettede indsatser som opfølgning på de forebyggende hjemmebesøg. Det overordnede formål med initiativet er at forebygge og hindre selvmordsadfærd blandt ældre. Initiativet består af to overordnede indsatsområder: 1) Faglig opkvalificering af både professionelle og frivillige i ældresektoren i forhold til at: afdække og identificerer tidlige tegn på mistrivsel hos den ældre og håndtere selvmordstruede mennesker 2) Opfølgning på forebyggende hjemmebesøg som redskab til tidlig opsporing af og indsats overfor ældre, der mistrives. Der kan f.eks. målrettes psykosociale indsatser mod ældre, hvis partner er død, da de udgør en højrisikogruppe i forhold til udvikling af alkoholmisbrug, ensomhedsfølelser, isolation samt selvmordsadfærd. Nærværende kortlægningsrapport har til formål at skabe et samlet billede af indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt + 60-årige, og rapporten skal ses som en del af projektet forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. Årsagerne til ældres selvmord er forskelligartede. Med alderen opstår som oftest en række negative livsændringer, som den ældre skal forholde sig til og mestre. Det kan være somatiske sygdomme, der medfører alvorlige funktionsnedsættelser og smerter, og som stiller krav til en omstilling af den ældres hverdag og forventninger 1. Det kan endvidere være psykiske lidelser. Både depression og skizofreni mangedobler risikoen for selvmord 2 ; det estimeres, at omkring 75 % af alle ældre mennesker, der begår selvmord, har lidt af en depression 3. Ændringer i det sociale netværk har desuden betydning for selvmordsrisikoen, eksempelvis ved tabet af en ægtefælle, flytning eller pensionering 4. 1 Socialministeriet, Center for selvmordsforskning. Kommunepakken, Selvmordsforebyggelse blandt ældre Gerlach, J. (red.) Depression. PsykiatriFondens Forlag Bruvik-Ruhlmann, P.E.G., Bayer Kristensen, I. Runge Nielsen K., Selvmord hos ældre i Århus Amt i perioden Ugeskrift for læger, /46; Erlangsen, A. Disparities in suicide among the old and the oldest old i Denmark. Ph.d.- afhandling. Odense University of Southern Denmark. 4

5 Håndteringen af livsændringerne afhænger af den enkeltes psykologiske, helbredsmæssige, sociale og materielle ressourcer, og i sig selv kan magtesløsheden resultere i stress og for nogle en depressiv tilstand. Den ældres støtte til håndtering af livsændringer er derfor relevant i forebyggelsen af selvmord 5 og selvmordsadfærd 6. Rammerne for den kommunale forebyggelse af selvmordsadfærd kan findes i henholdsvis Sundhedsloven og Serviceloven. Kommunerne har, jf. Sundhedslovens 119 stk.1 og 2, ansvaret for at skabe rammer for sund levevis og for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. I Servicelovens 79 a fremgår det, at kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst én gang årligt til alle borgere, der er fyldt 75 år. Det står hermed kommunerne frit for at tilrettelægge indholdet af de forebyggende hjemmebesøg, ligesom kommunerne kan vælge at tilbyde besøget til yngre aldersgrupper. Kommunen kan, jf. 79 a, stk. 1, vælge at undtage de borgere, som i forvejen modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Desuden kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. 79, stk. 1. Endvidere er det i Servicelovens 81 reguleret, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Som det fremgår, findes der ikke nogen hjemmel til specifikt at forebygge selvmordsadfærd i kommunen. Lovgivningen udstikker alene de overordnede rammer for forebyggelsen, og lader det være op til den enkelte kommunes prioritering og serviceniveau at fastsætte indsatserne. I 1998 udgav Sundhedsstyrelsen Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark 7. Anbefalingerne blev fulgt op af et rådgivningsmateriale i 2004, der blev revideret i forbindelse med kommunalreformen i , men materialet er primært målrettet det regionale behandlingssystem. Sundhedsstyrelsen har desuden udarbejdet en række forebyggelsespakker, hvor særligt pakken om mental sundhed er relevant, men der foreligger ikke nogle konkrete anbefalinger til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. En række kommuner har arbejdet målrettet med forebyggelse af selvmordsadfærd. I modelprojektet i Vejle Amt og i projektet i Region Nordjylland har kommunerne 9 blandt andet arbejdet med kompetenceudvikling, netværksdannelse samt udvikling af internt og eksternt samarbejde. 5 WHO definerer en selvmordshandling som en handling med dødelig udgang, som afdøde,med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Lillian Zøllner, Definition på selvmordsadfærd og selvskade, Center for selvmordsforskning, I denne kortlægning defineres selvmordsadfærd som selvmordstanker, -forsøg og fuldbyrdet selvmord. 7 Sundhedsstyrelsen, Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg Sundhedsstyrelsen, Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale Frederikshavn, Rebild, Aalborg, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Thisted, Vesthimmerland, Give og Horsens Kommuner. 5

6 I projektet i Region Nordjylland indebar kompetenceudviklingen identifikation af symptomer på selvmordsadfærd, varetagelse af samtalen om selvmord samt opfølgning på selvmordsadfærd (det støttende og ledsagende princip). Desuden blev der uddannet nøglepersoner, med overordnet ansvar for opfølgning på selvmordsadfærd og videreuddannelse af personale. 1.1 Læsevejledning og definitioner Læsevejledning Kortlægningen indledes med en indledning og baggrund. Kapitel 2 indeholder et kort resumé af de væsentligste fund i kortlægningen, efterfulgt af kapitel 3, der ridser en række fremadrettede anbefalinger op. Kapitel 4 indeholder metodebeskrivelsen. Kapitel 5 kortlægger kommunernes forebyggende indsatser målrettet selvmordsforebyggelse, og de indsatser der har betydning for social/psykisk mistrivsel bredere set. Det gennemgås på tværs af de konkrete indsatsområder i undersøgelsen, hvordan kommunerne har organiseret forebyggelsesindsatsen. Gennemgangen omfatter opsporingen, de samarbejdspartnere kommunen har, kompetenceudvikling, dokumentationsindsatsen, strategi og handleplaner. Konkrete kommunale praksiseksempler er beskrevet i tekstbokse. Kapitel 6 beskriver nærmere de enkelte indsatsområder, der er udvalgt til kortlægning. Det omfatter alkohol, depression og angst, ensomhed og social isolation, sårbare livsfaser, opfølgning på sygehusindlæggelser og øvrige indsatser. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af de supplerende forebyggende hjemmebesøg. I en selvstændig bilagsrapport findes supplerende materiale til rapporten. Der er seks bilag i bilagsrapporten: Bilag 1. Besvarelsesoversigt Bilag 2. Indsatser Bilag 3. Pointsystem Bilag 4. Kommuner, der har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg de seneste to år Bilag 5. Kompetenceudvikling Bilag 6. Spørgeskema Definitioner Ved selvmordsadfærd forstås i denne kortlægning fuldbyrdet selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker. De medarbejdere, der gennemfører de forebyggende hjemmebesøg, benævnes i denne kortlægning ældrekonsulenter. Andre terminologier er forebyggende medarbejdere og forebyggelseskonsulenter. Ved supplerende forebyggende hjemmebesøg forstås et forebyggende hjemmebesøg, der ligger ud over de lovpligtige. 6

7 Ved opfølgende hjemmebesøg forstås besøg hos sårbare ældre ved praktiserende læge og repræsentant fra kommunen efter udskrivning fra sygehus. Formålet er at koordinere den opfølgende indsats. Den organisatoriske ramme for besøgene ligger i de regionale 2-aftaler, der sikrer de praktiserende læger honorering for ydelsen. I rapporten nævnes en række opsporingsredskaber ved deres forkortelser, de er beskrevet nedenfor: MMSE (Mini Mental State Examination) BDI II (Beck Depression Inventory-II) Avlunds mobilitet-trætheds-skala (Mob-T) GDS (Geriatric Depression Scale, 30/15/5 spørgsmål) AUDIT (Alcohol Use Disorders Identification Test) SF-12, SF-36 (The 12/36-Item Short Form Health Survey) WHO-5 (WHO-Five Well-being Index) SCL 8 AD (benyttes til opsporing af angst, depression og følelsesmæssige forstyrrelser og er en underskala af CMD-SQ, Common Mental Disorders - Screening Questionnaire 10 ) CAGE Et akronym, der består af de første bogstaver i fire (engelske) spørgsmål for at identificere alkoholafhængighed. CAGE-C er den danske version. 10 Søgaard, HJ: Psychometric analysis of Common Mental Disorders Screening Questionnaire (CMD-SQ) in long-term sickness absence. Scand J Public Health November 2009 vol. 37 no

8 2. Resumé Formål og fokuspunkter for kortlægning Kortlægningens formål er at skabe et overordnet billede af indsatser til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt +60-årige i Danmark. Området er snævert, hvorfor undersøgelsen ikke begrænser sig til at fokusere på selvmordsadfærd, men også på forebyggelse af social og psykisk mistrivsel i denne aldersgruppe. Fokuspunkterne i kortlægningen har været indsatser målrettet: Forebyggelse af selvmordsadfærd Alkoholoverforbrug Depression/angst Sårbare livsfaser Ensomhed og social isolation Ældre, der har været indlagt Metoder Kortlægningen omfatter dels en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner (stilet til lederen af de forebyggende hjemmebesøg), dels seks fokusgruppeinterviews og en række øvrige interviews med kommunale ledere af de forebyggende hjemmebesøg, ældrekonsulenter, sundhedschefer, demenskonsulenter og andre medarbejdere på ældreområdet. 86 % af kommunerne deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Få kommuner har målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre Kortlægningen viser, at meget få kommuner har en målrettet indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd. Kun syv kommuner har gennemført kompetenceudvikling om selvmordsadfærd blandt relevant personale inden for de sidste to år. Tre kommuner angiver, at de har nøglepersoner på området. De fleste af disse kommuner deltog i modelprojektet om selvmordsforebyggelse i Region Nordjylland i Endelig fremgår det, at ingen kommuner har rapporteret, at der foreligger en skriftlig strategi på området, og kun en angiver at have en handleplan i tilfælde af selvmordsadfærd. Hvilke typer indsatser har kommunerne? Kommunerne har særlig fokus på henholdsvis ensomhed og social isolation og ældre, der har været indlagt. På disse områder har mere end 80 % af kommunerne angivet, at de har en indsats. Indsatserne til forebyggelse og håndtering af ensomhed og social isolation er præget af et tæt kommunalt samarbejde med det frivillige foreningsliv. Blandt de kommuner, der har en indsats til opfølgning på ældres sygehusindlæggelse, omfatter indsatsen for lidt over halvdelen af kommunernes vedkommende de opfølgende hjemmebesøg ved praktiserende læge og repræsentant fra kommunen. 8

9 60 % af kommunerne angiver at have indsatser til forebyggelse/håndtering af alkoholoverforbrug blandt ældre. Reelt fremgår det dog af undersøgelsen, at andelen, der har målrettet alkoholforebyggelsen mod ældre, ligger lavere. Alkoholområdet beskrives i interviewundersøgelsen som et vanskeligt og tabubelagt forebyggelsesfelt, men flere af de interviewede kommuner beskriver samtidig et stigende fokus på området. En stor del af indsatserne ligger i regi af de forebyggende hjemmebesøg i samarbejde med misbrugsbehandling og/eller praktiserende læge. Lidt over halvdelen af kommunerne angiver, at de har indsatser til forebyggelse/håndtering af depression og angst, primært i regi af forebyggende hjemmebesøg og praktiserende læge. Knap 40 % af indsatserne på dette område omfatter Lær at tackle kronisk angst og depression 11, der varetages af frivillige. Indsatsområdet sårbare livsfaser, der i undersøgelsen er eksemplificeret ved sorg, pensionering og flytning, er fokusområde for 60 % af kommunerne, primært i form af supplerende forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med ægtefælles død. Opsporing De forebyggende hjemmebesøg angives at være den væsentligste opsporingsarena i forhold til alkohol, angst/depression, ensomhed/social isolation og sårbare livsfaser over 90 % af kommunerne angiver, at de ældre opspores i dette regi. Også hjemmeplejen, demenskonsulent, frivillige og pårørende nævnes som vigtige aktører i opsporingen, mens kommunale instanser uden for ældreområdet i mindre grad rapporteres at opspore de sårbare ældre. Langt størstedelen af kommunerne angiver, at de ikke benytter systematiske opsporingsredskaber (screening) inden for nogen af indsatsområderne, og blandt de få, der rapporterer at de gør, benyttes de usystematisk. Holdningen blandt ældrekonsulenterne til systematisk opsporing (screening) af de ældre er generelt skeptisk, primært med begrundelse i tidsforbruget samt formodning om, at det skaber distance i dialogen med borgeren. Af relevans for opsporingen er endvidere invitationspraksis til de forebyggende hjemmebesøg. Flere af de interviewede kommuner fokuserer på højrisikogrupper ved hjælp af invitationer med fastsat dato og tidspunkt, de såkaldte ja-takinvitationer. På visse områder benytter kommunerne sig af systematiske dataudtræk eller meddelelser fra praktiserende læge/sygehus i identifikationen/opsporingen. Dette gælder dels sårbare ældre borgere, der udskrives fra sygehus, hvor knap 80 % af de kommuner, der har en opfølgende indsats, identificerer borgerne på denne måde. Det gælder desuden borgere, der befinder sig i sårbare livsfaser. Her angiver 32 % af kommunerne, at de benytter systematiske dataudtræk, f.eks. fra Folkeregisteret til identifikation af målgruppen. Denne systematik sikrer, at kommunen identificerer 11 Lær at tackle angst og depression er en videreudvikling af kurset Lær at leve med kronisk sygdom, der er et evidensbaseret kursus til mennesker med kronisk sygdom. Kurset udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. 9

10 sårbare ældre, som ikke har et netværk, eller som ikke har øvrig kontakt med kommunen. Kompetenceudvikling En tredjedel af kommunerne angiver, at relevante medarbejdere inden for de sidste to år har deltaget i kompetenceudvikling vedrørende forebyggelse/håndtering af selvmordsadfærd eller psykisk mistrivsel blandt ældre borgere. Heraf beskriver ca. en fjerdedel af kommunerne, at kompetenceudviklingen specifikt har omhandlet selvmordsadfærd blandt ældre. Knap to tredjedele af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de gerne vil prioritere kompetenceudvikling på området. Det beskrives i interviewene, at det er vigtigt for kommunernes deltagelse, at kurset er gratis. Samarbejde De vigtigste samarbejdspartnere for kommunerne er de praktiserende læger. Såfremt man i kommunalt regi opsporer en ældre med selvmordsadfærd, henvises eller følges borgeren til egen læge med henblik på videre behandling. Også frivillige er en meget vigtig samarbejdspartner for kommunerne i de undersøgte indsatser, primært i form af aktiviteter og sociale tilbud, men også i forbindelse med Lær at leve med angst og depression -kurserne. Generelt set beskrives et begrænset samarbejde med kommunale aktører på andre områder end ældreområdet. Regionerne nævnes især som samarbejdspartnere i forbindelse med opfølgning på sygehusindlæggelser. Supplerende forebyggende hjemmebesøg 80 % af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de tilbyder supplerende forebyggende hjemmebesøg. Størstedelen af kommunerne angiver at tilbyde besøgene fra 75 år, men nogle få kommuner tilbyder besøg til udvalgte grupper allerede fra 50 år. I de kommuner, der angiver, at de tilbyder supplerende forebyggende hjemmebesøg, er enker/enkemænd (85 %) den vigtigste målgruppe. Det beskrives i de kvalitative interviews, at besøgene tildeles efter en individuel vurdering, således at der ved et identificeret behov tildeles et eller flere supplerende hjemmebesøg. Råderummet for vurderingen og tildelingen af supplerende besøg er i de interviewede kommuner stort. Samlet billede Det samlede billede, der tegner sig, er, at omkring en femtedel af kommunerne i undersøgelsen har en særlig målrettet indsats omhandlende forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel og selvmordsadfærd blandt ældre. Disse kommuner angiver, at de har indsatser på fire eller flere af de udvalgte forebyggelsesområder. Desuden har disse kommuner inden for de seneste to år kompetenceudviklet relevant personale inden for psykisk mistrivsel og/eller selvmordsadfærd, og endelig tilbyder kommunerne enke/enkemandsbesøg i regi af de supplerende forebyggende hjemmebesøg. De forebyggende hjemmebesøg/supplerende forebyggende hjemmebesøg udgør en meget væsentlig arena for opsporing af ældre, der psykisk mistrives. Samtidig er området præget af ældrekonsulenternes og andre fagprofessionelle inden for ældreområdets egne vurderinger af den ældres problematikker. Et fåtal af kommunerne benytter sig af opsporingsredskaber (screening). Selvom ancienniteten blandt ældrekonsulenterne er høj, stiller det meget høje krav til deres kompetencer, særlig 10

11 set i lyset af, at opsporing af psykiske problemer skal identificeres inden for den time til halvanden, som besøget varer. Endvidere peger undersøgelsen på, at invitationspraksis til de supplerende, forebyggende hjemmebesøg i høj grad er præget af konkrete vurderinger og eksempelvis af en præmis om, at borgeren tidligere har modtaget forebyggende hjemmebesøg. Dette indebærer en vis risiko for at overse særlig udsatte grupper, særligt enker/enkemænd uden kontakt med kommunen. Endelig viser kortlægningsundersøgelsen, at opsporingen i andre områder/forvaltninger end der, hvor de forebyggende hjemmebesøg er forankrede, kun i begrænset omfang bidrager til at identificere ældre med en psykisk problemstilling, eventuelt på grund af manglende dialog på tværs. Generelt fylder selvmordsforebyggelse blandt ældre meget lidt som specifikt indsatsområde hos kommunerne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved beskrivelse af ganske få aktiviteter, der decideret omhandler selvmord. Området skal kobles til forebyggelse af mistrivsel generelt for, at kommunerne opfatter det som relevant da selvmord blandt ældre er en forholdsvis sjælden hændelse. Ses der på kommunale tilbud til forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel blandt ældre generelt, viser billedet, at kommunerne overordnet set tilbyder en bred omend noget usystematisk og generel forebyggelsesindsats på området. Undersøgelsens høje svarprocent samt interviewene peger dog på, at kommunerne har interesse for og fokus på området, ligesom praksiseksemplerne illustrerer relevante lokale tiltag. 11

12 3. Metode Undersøgelsen består af tre elementer: En forundersøgelse En webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lederne af de forebyggende hjemmebesøg i alle landets kommuner Fokusgruppeinterviews med ledere fra seks udvalgte kommuner, der arbejder særlig målrettet med forebyggelse af selvmordsadfærd. 3.1 Forundersøgelse Formålet med forundersøgelsen var at identificere relevante problemstillinger i forebyggelsen af selvmordsadfærd, med henblik på at målrette dels spørgeskemaundersøgelsen, dels den kvalitative undersøgelse. Forundersøgelsen skulle særligt bidrage til at afgrænse de indsatser, der forbindes med forebyggelse af selvmordsadfærd. I forbindelse med forundersøgelsen blev medarbejdere fra henholdsvis Odense, Jammerbugt, Guldborgsund og Varde Kommune interviewet om deres forebyggende indsatser på området. Kommunerne var udvalgt på baggrund af igangværende/ tidligere relaterede projekter eller hvis kommunerne havde afsat ressourcer til området. Forundersøgelsen inkluderede også et interview med Jan-Henrik Winsløw, funktionsansvarlig psykolog på Enhed for Selvmordsforebyggelse på Aalborg Universitetshospital og repræsentant i Socialstyrelsens nedsatte ekspertgruppe vedrørende forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre. 3.2 Spørgeskemaundersøgelse Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at få et samlet overblik over, hvilke kommuner der har indsatser vedrørende forebyggelse af selvmordsadfærd og forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel. Desuden var det formålet at kortlægge den kommunale praksis for indsatserne, eksempelvis opsporing, brug af samarbejdspartnere og arena. Meget få kommuner vil, direkte adspurgt, angive, at de har en indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd. Det var derfor væsentligt, at spørgeskemaundersøgelsen kortlagde de indsatser, der forebygger de væsentligste prædiktorer for selvmordsadfærd. Dette omfattede sårbare livsfaser (sorg, enkestand, flytning, pensionering), alkoholoverforbrug, depression og angst, ensomhed og social isolation samt alvorlig sygdom (sygehusindlæggelse). Spørgeskemaet inkluderede også en øvrig -kategori, hvor kommunerne kunne beskrive eventuelle supplerende relevante indsatser. Et udkast til den webbaserede spørgeskemaundersøgelse blev revideret på baggrund af forundersøgelsen. Blandt andet udgik konkrete spørgsmål om kronisk sygdom og demensindsats, mens fokus på de forebyggende og de supplerende hjemmebesøg blev skærpet. Spørgeskemaet blev pilottestet af to ledere af de forebyggende hjemmebesøg. 12

13 Spørgeskemaet (bilag 6) var webbaseret og blev udsendt til alle landets 98 kommuner ultimo september Mailen var stilet til lederen af de forebyggende hjemmebesøg i kommunen. Vedhæftet mailen var et følgebrev fra Socialstyrelsen samt en Excel-version af spørgeskemaet til brug for eventuel indhentning af data fra andre forvaltninger/områder. Kommunerne blev rykket først pr. mail herefter pr. telefon, inden undersøgelsen lukkede ultimo oktober I alt svarede 84 kommuner på undersøgelsen, hvilket resulterede i en svarprocent på 86. Se oversigt over besvarende kommuner i bilag 1.1. Nedenfor er de besvarende kommuner (orange) illustreret på et kort. Figur 1 Besvarende kommuner (orange) Nedenfor er angivet en oversigt over fordelingen af besvarende kommuner i hver region. Samlet set viser oversigten, at besvarelserne er fordelt nogenlunde jævnt over landet, dog med særlig høj besvarelsesprocent i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark, se Tabel 1. På baggrund af besvarelsesprocenten og den geografiske fordeling af besvarelserne, konkluderes det, at undersøgelsen er repræsentativ for de danske kommuner. Tabel 1 Kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, fordelt på regioner, n = 84 Regioner Kommuner der har besvaret, antal (%) Region Nordjylland 11 (100 %) Region Midtjylland 14 (74 %) Region Syddanmark 21 (95 %) Region Sjælland 15 (88 %) Region Hovedstaden 23 (79 %) 13

14 3.2.1 Datarensning og behandling Kommunerne kunne i undersøgelsen angive at have op til tre indsatser på hvert område eksempelvis tre alkoholindsatser. Resultaterne fra spørgeskemaet baserer sig på kommuner, der angiver at have mindst en indsats på området. Således opgøres alle kommunens angivelser samlet under hver indsats. I kategorier, hvor det har været muligt at tilføje en kvalitativ beskrivelse, er besvarelser uden reelt indhold, såsom ved ikke eller intet ekskluderet. Rensede tal er angivet med *. Alle procentangivelser er afrundede til nærmeste hele tal. 3.3 Kvalitativ undersøgelse Syv kommuner blev udvalgt til deltagelse i den kvalitative undersøgelse på baggrund af deres besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, se Tabel 2. Kommunerne blev udvalgt i samarbejde med Socialstyrelsen på baggrund af 1) om kommunen havde beskrevet en indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd, 2) om kommunen havde en bred vifte (fire eller flere) indsatser til forebyggelse af alvorlig psykisk og eller social mistrivsel og 3) om kommunen havde angivet, at de havde gennemført kompetenceudvikling af deres medarbejdere (i de forebyggende hjemmebesøg) omhandlende forebyggelse af mistrivsel og/eller selvmordsadfærd inden for de seneste to år. Såfremt kommunen havde angivet, at de brugte screeningsinstrumenter på området, talte dette også positivt for at inkludere kommunen i undersøgelsen. Deltagerkredsen for fokusgruppeinterviewene var lederen af de forebyggende hjemmebesøg, ældrekonsulenter, sundhedschefen, demenskonsulenten og eventuelle andre relevante medarbejdere på ældreområdet. Tabel 2 Kommuner, der har deltaget i den kvalitative undersøgelse Kommuner Jammerbugt Frederikshavn Brønderslev Viborg Odense Frederiksberg Roskilde Interviewform Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Telefoninterview med leder af forebyggende hjemmebesøg 14

15 4. Praksis for kommunernes indsats til forebyggelse af psykisk og/eller social mistrivsel og selvmordsadfærd Dette kapitel kortlægger praksis for forebyggende indsatser målrettet selvmordsadfærd og psykisk og/eller social mistrivsel overordnet set. Kapitlet baserer sig på spørgeskemaundersøgelsens data og på den kvalitative undersøgelse. 4.1 Selvmordsforebyggelse generelt I spørgeskemaundersøgelsen beskriver 31 % (26) af kommunerne, at de har en indsats til forebyggelse af selvmordsadfærd. Ser man nærmere på disse indsatser, angiver størstedelen af kommunerne, at indsatsen omfatter supplerende forebyggende hjemmebesøg. Holdes indsatserne op imod de indsatser, der blev sat i værk i Region Nordjylland, angiver meget få kommuner, 4 % (Jammerbugt, Frederikshavn, Brønderslev), at de har udpeget en nøgleperson/koordinator på området, og kun 8 % (Brønderslev, Hjørring, Holstebro, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Tønder) angiver, at de har gennemgået kompetenceudvikling omhandlende forebyggelse/håndtering af selvmordsadfærd inden for de sidste to år (bilag 2.1). 29 % af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg i deres regi (f.eks. på plejecentre eller blandt borgere der modtager hjemmehjælp) inden for de seneste to år (bilag 4). Dette tal kan forventes at være endnu højere, da 37 % (31) af kommuner har angivet ved ikke på spørgsmålet. På kortet fremgår det, hvilke kommuner (orange) der angiver, at de har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg inden for de seneste to år. 15

16 Figur 2 Kommuner, der angiver at de har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg i deres regi inden for de seneste to år (orange) 4.2 Indsatser I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om deres indsatser overfor ældre på følgende områder: Alkohol Depression og angst Sårbare livsfaser Ensomhed og social isolation Opfølgning på sygehusindlæggelser. Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange kommuner, der har angivet, at de har indsatser på de forskellige områder. Oversigten giver en indikation af, hvilket fokus kommunerne har på områderne. De største andele viser sig ved ensomhed og social isolation samt ældre borgere, der har været indlagt. 16

17 Tabel 3 Andel af besvarede kommuner for hvert indsatsområde Indsats Andel af kommuner Alkohol N = 50 Depression/ angst N = 46 Ensomhed og social isolation N = 68 Sårbare livsfaser N = 50 Indlæggelse N = 68 Øvrige N = % 55 % 81 % 60 % 81 % 20 % Kommunerne har beskrevet kvalitativt i spørgeskemaundersøgelsen, hvad indsatserne omfatter. Alkohol: Størstedelen af de kommuner, der oplyser, at de har en indsats på området, angiver, at forebyggelsen/indsatsen foregår i borgerens eget hjem (88 %) i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Desuden angives rådgivnings- og behandlingstilbud enten i sundheds-/forebyggelsescenter eller i behandlingsregi. Depression og angst: Størstedelen af kommunerne angiver, at forebyggelsen/indsatsen foregår i forbindelse med det forebyggende hjemmebesøg/demenskonsulenten, og 40 % af kommunerne angiver, at de benytter sig af Lær at tackle angst og depression 12. Sårbare livsfaser: Er i spørgsmålet i undersøgelsen eksemplificeret som sorg, flytning og pensionering. De fleste kommuner, der har en indsats på området, angiver, at de tilbyder supplerende forebyggende hjemmebesøg i forbindelse med sorg og tab. Ensomhed og social isolation: Her beskrives i høj grad frivillige tilbud såsom motion, foredrag, håndværk eller arbejde. En del (10) kommuner angiver i undersøgelsen, at de er med i projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. På landsplan er 25 kommuner fordelt på regionerne med i projektet 13. Opfølgning på sygehusindlæggelser: Her angives for størstedelens vedkommende de opfølgende hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygepleje på baggrund af udskrivende afdelings vurdering. Udskrivningskoordinator, visitator, telekonferencer, telefonsamtaler til vurdering af behov, fremskudt visitation, hjemmesygeplejerske, rehabiliteringsforløb, fremrykkede forebyggende hjemmebesøg nævnes også som indsatser på området. 12 Lær at tackle angst og depression er en videreudvikling af kurset Lær at leve med kronisk sygdom, der er et evidensbaseret kursus til mennesker med kronisk sygdom. Kurset udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. 13 Projektet gennemføres af Marselisborg Center for udvikling, kompetence og viden , og er blandt andet finansieret af Social- Børne- og Integrationsministeriet. 17

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Kortlægning af udvalgte kommunale og regionale indsatser til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom

Kortlægning af udvalgte kommunale og regionale indsatser til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom NOVEMBER 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Kortlægning af udvalgte kommunale og regionale indsatser til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne.

Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende ældreorganisation OK Klubberne. Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projektmedarbejdere Professionalisering af frivilligt socialt og selvmordsforebyggende arbejde med ældre mænd i den landsdækkende

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen

Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Temagruppe Alkohol Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dato 29. oktober 2014 Referat af efterårsmøde i Alkoholtemagruppen Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C, tlf. 66141111

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere