HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING"

Transkript

1 HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING - inden for beskæftigelsesområdet SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR:

2

3 Forord og introduktion til håndbogen Denne håndbog i virkningsevaluering inden for beskæftigelsesområdet er blevet til i forbindelse med et større anlagt projekt: Hvad virker i aktiveringsindsatsen?. Projektet er udarbejdet for Beskæftigelsesregion Nordjylland. Formålet med håndbogen er at vise, hvordan der kan arbejdes med virkningsevaluering af aktiveringsindsatsen. Virkningsevaluering kan anvendes til at besvare, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder en indsats virker. Virkningsevaluering frembringer detaljeret viden om, hvordan en indsats virker og hvad der forbinder en indsats med succesfulde resultater. Håndbogen henvender sig til ledere, kvalitetssikrings- og analysemedarbejdere og beskæftigelsesmedarbejdere, som ønsker at arbejde med at frembringe praksisnær viden om, hvad der virker i aktiveringsindsatsen. Håndbogen giver konkrete anvisninger i, hvordan en virkningsevaluering kan tilrettelægges. Det anbefales at læse hele håndbogen samt dertilhørende bilag, men den kan også bruges som opslagsværk, hvis der er elementer, du er særligt interesseret i. I håndbogen gennemgås trin for trin, hvordan en virkningsevaluering tilrettelægges. Bilag til håndbogen er eksempler på, hvordan virkningsevaluering konkret kan tilrettelægges i forhold til aktiveringsindsatserne: Afklaring og vejledning, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud. Du kan særligt bruge bilaget, hvis du skal godt i gang med en virkningsevaluering og har brug for konkrete eksempler til, hvordan du skal gribe det an. Bilaget kan downloades fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: Udover håndbogen er der udarbejdet en rapport: Hvad virker i aktiveringsindsatsen?. Rapporten præsenterer blandt andet syv forskellige studier af, hvad der virker i forskellige aktiveringsindsatser. Rapporten giver praksisnær viden om, hvad der virker i forhold til aktiveringsindsatserne: Afklarings- og vejledningsforløb, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud. Håndbogen er udarbejdet af New Insight A/S samt Forskningscenter for Evaluering og Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Du kan rekvirere håndbogen og hovedrapporten i trykte eksemplarer ved at henvende dig til Beskæftigelsesregion Nordjylland. Hovedrapport, håndbog og dertilhørende bilag kan også downloades fra Beskæftigelsesregionens hjemmeside.

4

5 Indholdsfortegnelse Tjekliste til virkningsevaluering...4 Hvad er virkningsevaluering? Stil evalueringsspørgsmålet Udarbejd en programteori Elementer i en programteori Hvad kan programteori bruges til? Opstilling af programteorien Fokusér evaluering Find indikatorer Udvælg dataindsamlingsmetoder og datakilder Tilrettelæg evalueringen Gennemfør evalueringen og uddrag læring Metoder og datakilder til evaluering Interviews Skriftlig dokumentation Sagsgennemgang Observation Spørgeskemaundersøgelser Registerdata og analyser Progressionsmålinger Hvem kan foretage virkningsevaluering?

6 Tjekliste til virkningsevaluering 1. Stil evalueringsspørgsmålet Beskriv hvad der skal undersøges herunder evt. hypoteser der skal testes 2. Udarbejd programteori for indsatsen Start med at fastslå målgruppen dernæst delmål og slutmål herefter aktiviteter der skal lede frem til målene afslut med at udpege virksomme mekanismer og moderatorer Illustrer programteorien i et flowchart Husk at forelægge programteori for leder/medarbejdere der er ansvarlige for den beskæftigelsesindsats, som skal evalueres 3. Fokusér evaluering find fokuspunkter Overvej om der er behov for at udvælge særlige fokuspunkter i programteorien Husk at dine fokuspunkter skal stemme overens med det evalueringsspørgsmål, du har stillet 4. Find indikatorer Find indikatorer for de elementer i programteorien, der skal evalueres Husk at en indikator ikke altid er eksakt, men kan indikere, at noget er til stede eller er indtrådt 5. Udvælg dataindsamlingsmetoder og -kilder Undersøg hvilke data, der er tilgængelige og hvor meget data, der selvstændigt skal indsamles Afklar hvilke datakilder der skal anvendes, - hvem skal levere viden der efterspørges Afklar hvilke dataindsamlingsmetoder der er relevante til hvad 6. Tilrettelæg virkningsevaluering Udarbejd oversigt over den samlede dataindsamling herunder tidsplan 7. Gennemfør virkningsevaluering og uddrag læring Afdæk om programteorien holder Uddrag hvilken læring evaluering har tilført 4

7 Hvad er virkningsevaluering? Inden du går i gang med at arbejde med virkningsevaluering er det vigtigt at vide, hvad det er, og hvad den kan bruges til. Hvad er en virkningsevaluering? En virkningsevaluering afdækker, hvad der virker for hvem, hvordan det virker, og under hvilke omstændigheder. Virkningsevaluering 1 har fokus på sammenhængen mellem en indsats og de resultater, der kommer ud af den og hvilke betingelser der skal være til stede, for at en indsats fører til de forventede resultater. Virkningsevaluering: Tager udgangspunkt i en programteori. Undersøger de virksomme mekanismer i indsatsen hvad får indsatsen til at virke? Fokuserer på forklaring og forståelse af hvad virker Er særlig anvendelig når det skal indkredses, hvorfor noget virker, og på hvilken måde det virker Kan anvendes til at realitetsteste beskæftigelsesmedarbejderes forestillinger om, hvordan en indsats virker Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i Evaluering, 2003 Hvad kan en virkningsevaluering bruges til? Dansk beskæftigelsespolitik er kendetegnet ved en beskeden systematisk viden om, hvad der virker særligt for borgere der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen har fokus på at måle resultaterne af indsatsen og proceskravene. Der måles fx på selvforsørgelsesgrader, aktiveringsgrader, antal dage i virksomhedsplaceringer, forløbsvarigheder, rettidighed og status på borger efter endt aktivering. Sådanne opgørelser kan give et overblik over, hvorvidt proceskrav overholdes, og hvilke resultater aktiveringsindsatsen gennemsnitligt set skaber. Men de giver ikke en specifik viden om, hvilke konkrete indsatser der virker bedst til hvilke målgrupper, og hvorfor de virker. Virkningsevaluering kan kvalificere og ikke mindst gøre den ofte tavse viden til en fælles, delt viden. Virkningsevaluering kan bruges til at evaluere allerede eksisterende beskæftigelsesindsatser. Der kan her frembringes viden om, hvad de forskellige indsatser bi- 1 Virkningsevaluering er en procesorienteret evalueringsmodel, der blev udviklet og afprøvet som et led i et projekt om udvikling af evalueringsmodeller under Socialministeriets evalueringsprogram i perioden (Dahler-Larsen & Kroghstrup 2003). Det evalueringsteoretiske grundlag for metoden stammer fra Realistic Evaluation (Pawson & Tilley 1997) og er mere udførligt beskrevet i rapporten: Hvad virker i aktiveringsindsatsen? (Bredgaard m.fl. 2011). 5

8 drager til hvilken forandring der sker med de borgere, der indgår i indsatserne eller omvendt om indsatsen ikke bidrager til forandring. Virkningsevaluering kan anvendes til at tjekke, om der kommer det ud af indsatsen, som man forventede. Det gælder både i forhold til slutmål for indsatsen som typisk er ordinært job eller uddannelse og delmål for indsatsen som kan være forbedring af forskellige kompetencer eller mestringsevner. Virkningsevaluering kan derfor anvendes til at dokumentere den progression, som Hvad kan virkningsevaluering bruges til? Kvalificere viden i jobcentre om hvilke indsatser der er velegnede til forskellige målgrupper At jobcentre kan sikre relevant udbudsvifte af tilbud til de forskellige målgrupper Udvikling af nye aktiveringsforløb Kvalificere bestiller-udfører relationen de ledige opnår ved at deltage i forløbet. Virkningsevaluering kan også bruges i udviklingsøjemed. Hvis der skal udvikles nye indsatser til forskellige målgrupper er programteoriudvikling et godt hjælpeværktøj til at strukturere dialogen om, 1) hvad der skal opnås i indsatsen, 2) hvilke aktiviteter der skal bidrage til at skabe disse forandringer, og 3) hvad der antages at være afgørende for, at der kan skabes succes med indsatsen. Efterfølgende kan projektet evalueres for at vurdere, om den nye indsats indfrier forventningerne. Nogle af de værktøjer, der ligger i virkningsevaluering kan også bruges i dialogen med udførere af indsatsen. Jobcentret kan i bestiller-funktionen eksempelvis sætte krav om, at udførere af indsatsen anvender hele programteoritænkningen i præsentationen af deres aktiveringsindsatser. Det fremmer en ensartet måde at præsentere forskellige aktiveringsindsatser og -projekter på, hvilket gør det lettere at få overblik over de forskellige indsatser, og hvordan de adskiller sig. Hvis programteoritænkningen skal kvalificere bestiller-udfører relationen, stiller det også krav til, at jobcentrene skal være gode til at pege på, hvad de ser som væsentlige resultater, der skal opnås med de forskellige indsatser. Man kan således forestille sig, at jobcentrene opstiller bestemte krav til, hvilke delmål og slutmål der skal komme ud af en indsats hvorefter bolden gives videre til udfører, som så skal specificere, hvilke aktiviteter der skal bringes i spil for at nå disse mål, og hvad der opfattes som afgørende aspekter for at nå disse mål. Herved kan jobcentrene styre efter resultatkrav til indsatsen og indgå i dialog med udfører om, hvad der skal til for, at resultaterne kan nås. Nu hvor du ved, hvad en virkningsevaluering er, og hvad den kan bruges til, kan du gå i gang med at gennemføre denne. 6

9 1. Stil evalueringsspørgsmålet Det første, du skal gøre, er at stille evalueringsspørgsmålet for det, du ønsker at belyse; jf. trin 1 i tjeklisten. Evalueringsspørgsmålet for et aktiveringsforløb vil typisk være, for hvem en given aktiveringsindsats virker succesfuld, på hvilken måde den virker, og hvilke betingelser skal være til stede, for at indsatsen virker. Eksempel på at stille evalueringsspørgsmålet Jobcenter x kan ud fra sammenligninger af resultatopgørelser mellem en række ungeforløb i kommunen se, at et af forløbene har større succes med at få de unge i uddannelse. Jobcentret ønsker derfor at undersøge, hvad det er, der gør, at det lykkes at få en stor andel af unge i ordinær uddannelse i det pågældende forløb. Jobcentret vil undersøge, hvilke aktiviteter der bidrager til, at de unge kommer i uddannelse og har en hypotese om, at det blandt andet er fordi, indsatsen understøtter overgangsfasen mellem aktiveringsforløbet og opstart på uddannelsen. Jobcentret ønsker at undersøge, hvad der gør, at dette aktiveringsforløb medvirker til at gøre de unge ikke kun uddannelsesparate, men også at de starter på en uddannelse. Evalueringsspørgsmålet er typisk foranlediget af noget, du undrer dig over og derfor ønsker belyst men kan også bero på nogle begrundede antagelser, du har om, hvorfor noget enten virker eller ikke virker. Virkningsevaluering kan bruges til at af- eller bekræfte sådanne hypoteser. 7

10 2. Udarbejd en programteori Når evalueringsspørgsmålet står klart, skal selve programteorien opstilles; jf. trin 2 i tjeklisten. Først vil vi kort gennemgå, hvad en programteori er, og hvilke elementer den skal indeholde. Hvad er en programteori? En programteori er kort fortalt en forestilling om, hvorfor og hvordan en indsats virker altså hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser. En programteori er en detaljeret beskrivelse af en indsats og af forventede resultater. Herudover indeholder en programteori de forhold, der betragtes Hvad er en programteori? som afgørende for, at indsatsen lykkes. given indsats Antagelsen om, hvorfor og hvordan en virker Det skal fremgå af en programteori, hvad der forbinder indsatsen med resultaterne, og hvilke virkemidler der er centrale for, at indsatsen fører til de forventede resultater. Nedenfor er præsenteret et eksempel på elementer i en programteori. Eksemplet er simplificeret og i virkelighedens verden er programteorien langt mere kompliceret og detaljeret. Figur 2.1: Illustration af elementer i en simpel programteori Antagelse om, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Forløb for unge med misbrug og psykiske problemer Minerydning Gribe anledning når motivation er til stede Motivation Besøg på Arbejdspladser Praktikophold Hverdagsmestring Styrke sociale og faglige kompetencer Afklare job- Mulighed Tro på at få job el. Uddannelse Job og uddannelse 8

11 2.1 Elementer i en programteori En programteori skal kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilken målgruppe retter forløbet sig mod? Hvad er målene med indsatsen, dvs. de forventede resultater? Hvilke aktiviteter indgår i forløbet? Hvad tror vi virker i indsatsen? Dvs. hvad forbinder indsats med resultater? (Det kaldes virksomme mekanismer) Hvilke betingelser skal være til stede for, at indsatsen kan føre til de forventede resultater? (De kaldes moderatorer). Programteorien skal bygges op om disse elementer. Kort fortalt skal målgruppen for det pågældende aktiveringsforløb præciseres. En fejl, der typisk sker i målgruppebeskrivelsen er, at det beskrives, hvilke målgrupper som deltager i forløbet. Men faktisk skal der fokus på, hvem forløbet virker bedst for. Jo mere specifik målgruppen kan beskrives, desto tættere kommer vi på at kunne besvare, for hvem denne indsats er særlig anvendelig. Det kan dog også være et resultat af evalueringen at få præciseret, hvilke målgrupper der profiterer mest af forløbet. Hvad angår beskrivelse af aktiviteter, resultater, virksomme mekanismer og moderatorer skal fokus være på de centrale aspekter. Det vil sige, at programteorien ikke skal indeholde alle aktiviteter i detaljer men i stedet udpege de mest centrale for, at de pågældende resultater kan nås. Det er en udfordring, som hurtigt viser sig i praksis. Nedenfor er de fem elementer i programteorien beskrevet mere uddybende. Tabel 2.1: Beskrivelse af de fem elementer i en programteori Element Hvad skal beskrives? Målgruppe De brugere, som indsatsen er målrettet mod, og som forventes at profitere af forløbet. Målgruppen defineres ud fra grundlæggende demografiske karakteristika samt mere specifikke karakteristika, fx: Aktiviteterne Mål/forvente de resultater Virksomme Objektive karakteristika (forsørgelsesgrundlag, alder, køn, uddannelsesbaggrund, ledighedslængde, matchkategori mv.) Begrænsninger i arbejdsevne (fx psykiske problemer, fysiske handicap mv.) Færdigheder inden for relevante områder (fx jobparathed, bløde og hårde kompetencer mv.) De forskellige former for støtte, ydelser og muligheder, der tilbydes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Aktiviteter skal hjælpe målgruppen til at opnå de ønskede mål og resultater. De specifikke, varige ændringer som indsatsen hjælper målgruppen med at opnå. Disse ændringer skal være målbare og skal kunne forbindes til specifikke aktiviteter. Dvs. at der skal være sammenhæng mellem de mål (forventede resultater), der opstilles for indsatsen, og de aktiviteter der skal lede frem til resultaterne. Eksempler på resultater er: Motivation (fx motivation til at genoptage uddannelse, eller søge arbejde mv.) Færdigheder (fx jobparathed, bløde kompetencer) Viden/ indsigt (fx være information om muligheder og barrierer, selvindsigt mv.) Ændret status (fx kommet i job, uddannelse, ændring i matchkategori mv.) Resultaterne er de effekter (og den progression), som skabes, og de kan være forventede såvel som ikke-forventede. Angiver hvilke grundlæggende mekanismer, der skal være til stede for, at indsatsen resulterer 9

12 mekanismer i de opstillede mål. Beskriver hvorledes det potentielt kan lykkes at forbinde aktiviteter i en indsats med et succesfuldt resultat. Moderatorer Angiver hvilke omstændigheder der skal være til stede, for at den virksomme mekanisme træder i kraft. Angiver de betingelser der aktiverer mekanismen mellem årsag og virkning Det kan være vanskeligt at forstå, hvad virksomme mekanismer er, og hvad forskellen er mellem en virksom mekanisme og en moderator. Her kan et eksempel lette forståelsen. Eksempel på en virksom mekanisme og en moderator Det er velkendt, at krudt kan resultere i en eksplosion. Det er også velkendt, at krudt i sig selv ikke resulterer i en eksplosion. Der skal nemlig være en grundlæggende mekanisme til stede, for at krudtet resulterer i en eksplosion nemlig ild. Ild er altså den virksomme mekanisme til at få krudt til at eksplodere. Der er nogle forhold, der skaber mere eller mindre gunstige forhold for, at ild får krudtet til at eksplodere. Det er således vigtigt, at krudtet er tørt, at der er ilt til stede, for at ilden kan antændes mv. Det vil sige, at moderatorerne - for at ild får krudtet til at eksplodere - er ilt, tørt krudt mv. Kilde: Omskrevet eksempel fra Pawson & Tilley (1997) Et praksisnært eksempel inden for beskæftigelsesområdet er, at løntilskud kan føre til ordinært job. Det er velkendt, at der ikke er en automatisk forbindelse mellem et løntilskudsjob og en ordinær ansættelse. Så hvad kan en grundlæggende mekanisme være her? Her har vi som udgangspunkt ikke en solid, evidensbaseret forskning, der kan give os et svar. Derimod kan praksisfortællinger og logisk ræsonnement lede os frem til et bud på, hvad den virksomme mekanisme og moderatorerne er. For at et løntilskudsforløb kan resultere i ordinært job er det afgørende, at et godt match mellem virksomhed og ledig er til stede. Det er således vigtigt, at personen er motiveret for at få job, ligesom det er vigtigt, at virksomheden finder, at den pågældende person bestrider de relevante kompetencer og fatter tillid til, at personen kan bestride det pågældende job. Et godt match er altså den grundlæggende virksomme mekanisme. Der er et forhold, der skaber mere eller mindre gode betingelser for, at et godt match resulterer i, at en person i løntilskud ender med ordinært job. Det er, at der er en jobåbning til stede. Jobåbning er altså moderatoren for, at det gode match fører til et ordinært job. Moderatorer siger altså noget om, med hvilke hjælpemidler den virksomme mekanisme med størst sandsynlighed antændes. Eksemplet er illustreret i nedenstående figur. 10

13 Figur 2.2: Eksempel på en virksom mekanisme og moderator. Løntilskud Moderator: Jobåbning Løntilskud Ordinært job Virksom mekanisme: Et godt match mellem virksomhed og ledig 2.2 Hvad kan programteori bruges til? Programteorien udgør rygraden i en virkningsevaluering. Derfor er den nødvendig, når der skal foretages en virkningsevaluering af et aktiveringsforløb. En programteori kan i sig selv give værdi for beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i det forløb, der er udarbejdet programteori for, men også for jobcentret. Det kan den, fordi den skaber Værdien af en programteori overblik over forløbet og over Skaber overblik over aktiveringsforløbet formålene med de forskellige Kan fungere som planlægningsværktøj aktiviteter. Derfor kan programteorien være med til at skærpe Kan virke understøttende i udførelsen af forløbet Skaber fokus på sammenhængen mellem aktiviteter og resultater for de udførende medarbejdere de udførende beskæftigelsesmedarbejderes fokus på, hvad Angiver fokuspunkter i evalueringen af forløbet det konkrete mål er med en aktivitet og kan dermed også virke styrende for arbejdet. En programteori kan også bruges til at planlægge et forløb. Med en programteori i hånden tydeliggøres de elementer, der skal være til stede i forløbet, og i nogle tilfælde (afhængigt af detaljeringsgraden i programteorien) synliggøres, hvilke kompetencer medarbejderne skal have, for at indsatsen omsættes til de succesfulde resultater. Endvidere kan programteori anvendes i implementeringen af et forløb, da beskæftigelsesmedarbejderne kan bruge den som huskeliste på, hvad der skal ske, og ikke mindst hvilken forandring de forventes at skabe for borgerne gennem forløbet via aktiviteterne. I evalueringssammenhæng giver programteorien evaluator de fokuspunkter, der skal være i evalueringen af forløbet. 11

14 2.3 Opstilling af programteorien For at sikre at programteorien opstilles på et tilstrækkeligt grundigt grundlag, skal der inddrages forskellige kilder. Disse kan fx være: Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaring og faglighed Undersøgelser indenfor beskæftigelsesområdet om virksomme mekanismer og god praksis Arbejdsgivervurdering af hvilke kompetencer der vægtes indenfor nogle definerede jobområder Borgerinterviews med den relevante målgruppe om, hvad de vurderer som afgørende for at komme i job/tættere på job Faglige teorier Lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger, der knytter sig til indsatsen. Det er vigtigt at inddrage beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer, der ofte kan være en tavs viden. Hvis evaluator ikke er en del af det forløb, der skal evalueres, er det afgørende, at programteorien opstilles i samarbejde med beskæftigelsesmedarbejdere i forløbet eller som minimum forelægges disse med henblik på kvalificering og validering. Der skal afsættes tid til at opstille en programteori. Det anbefales, at der afholdes en eller flere workshops, hvor beskæftigelsesmedarbejdere fra forløbet 2 deltager samt en repræsentant fra ledelsen. Herudover skal der være en facilitator, som fx kan være evaluator. Når programteorien skal opstilles, kan det ske på en af følgende måder: 1. Kan opbygges forfra ved at man systematisk beskriver indsatsen og dernæst forklarer skridt for skridt, hvordan resultaterne nås. 2. Kan opbygges bagfra ved at resultaterne opstilles som det første og man arbejder sig tilbage til, hvilke aktiviteter, der kan fremskaffe disse resultater. Det anbefales at anvende den sidstnævnte fremgangsmåde, hvor der tages udgangspunkt i resultaterne. Beskæftigelsesmedarbejdere er typisk meget optagede af aktiviteter og metoder, men det centrale i programteorien er at få sat fokus på de resultater, der skal opnås, de konkrete aktiviteter der fører frem til disse og derudover de omstændigheder der skal være til stede, for at aktiviteterne kan udmønte sig i de opstillede resultater. Ved at anvende denne fremgangsmåde kommer der automatisk fokus på de resultater, der skal opnås. Det er således ikke intentionen, at alle aktiviteter og processer skal indgå men kun dem der er centrale, for at resultaterne nås. 2 Hvis der er tale om et nyt ikke-afprøvet aktiveringsforløb kan de beskæftigelsesmedarbejdere, der skal gennemføre aktiveringsforløbet, deltage samt en leder. 12

15 Metode til at udarbejde programteori Brug flipovers og post-it sedler Hæng flipovers op i rummet med overskrifterne: målgruppe, aktiviteter, delmål, slutmål, virksomme mekanismer og moderatorer Start med målgruppen. Lav fælles brainstorm eller gå i små grupper hvor der arbejdes med forslag på post-it sedler (ca. 15 min.) Hæng post-it sedlerne op på flipovers og stil kritiske spørgsmål til disse (ca. 10 min.) Gentag processen for de øvrige elementer Når alle flip-overs er udfyldt kan I springe rundt mellem dem og sikre jer, at der er sammenhæng Afslut med at tegne programteorien op grafisk i kasser med pile imellem Når der skal udarbejdes en programteori, skal du være opmærksom på, at der kan være modstand mod at stille grundlæggende spørgsmål til egen praksis. Praktikere bliver her konfronteret med en lang række spørgsmål, og det kan være, at de opdager, at de ved meget lidt om, hvad der foregår i praksis, eller at de har svært ved at pege på, hvad der får noget til at virke. Det kan også være, at de finder ud af, at de baserer deres indsats på tvivlsomme programteorier at de reelt har lidt viden om de forskellige elementer og resultater. Det er helt naturligt, og som evaluator kan du overvinde sådanne forhindringer ved at holde fast i, at det kan være en læringsproces at lave en programteori. Det kan også være, at der ikke hersker enighed om, hvordan programteorien skal se ud blandt involverede aktører. En afklaring af sådanne uenigheder er ikke spildt arbejde, men kan derimod være en god forudsætning for det videre udviklingsarbejde. Under opstillingen af programteorien kan deltagerne opleve uoverskuelighed, forvirring og frustration. Konkretisering og fokusering fra evaluators side kan afhjælpe en del af dette. Evaluator kan også opleve, at tiden kan være knap i forbindelse med opstillingen af programteorien, og at det kan være svært at inddrage og engagere deltagerne. Her må man som evaluator huske på, at virkningsevalueringen er en mere dybdegående form for evaluering, som kræver inddragelse af aktører. Til gengæld kan det også skabe engagement blandt deltagerne, når først processen er oppe at køre, og den opnåede viden bliver synliggjort. Når alle ingredienserne til programteorien er til stede, kan der udarbejdes et flow chart. Grafisk opstilling af programteorien Programteorien fremstilles typisk grafisk via pile og kasser i et såkaldt flow chart. Men det er også vigtigt at udfolde programteorien sprogligt. Fx skal det beskrives, hvordan elementerne hænger sammen og hvilke forståelser der ligger bag. 13

16 Det første grafiske udkast til programteorien resulterer ofte i uoverskueligt mange kasser. Her er opgaven at forsimple programteorien og fokusere på de centrale dele ved indsatsen. Det gælder om at reducere kompleksiteten, luge ud så det samme fænomen ikke beskrives flere gange samt finde det rette abstraktionsniveau, så programteorien hverken bliver for simpel eller for kompleks. Nedenfor ses et eksempel på en grafisk illustration af en programteori. Figur 2.3: Eksempel på grafisk udtryk for en programteori Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Du vil måske opleve modstand mod at illustrere en indsats i form af kasser og pile i et flow chart. Du kan som evaluator imødekomme denne modstand ved at forklare, at flow chart blot er et arbejdsredskab til at få et overblik over virkningsforestillinger. Eventuelt kan evaluator også vælge at bruge selve flow chartet i sit eget interne arbejde, hvis der er stor modstand blandt interessenterne. Det skal dog fremhæves, at der ofte sker det, at interessenterne bliver mere positivt stemte, når de opdager fordelene ved at kunne overskue et forløb eller en indsats i et flow chart, som trods alt er mere overskuelig end 5-10 siders tekst. 14

17 3. Fokusér evaluering Når programteorien er opstillet, skal den gøres klar til evaluering. Nu skal du overveje, om alt i programteorien skal undersøges lige grundigt, eller om der er bestemte forhold i programteorien, der udvælges til at få særlig opmærksomhed i evalueringen; jf. trin 3 i tjeklisten. Dette spørgsmål afhænger af, hvad Fokus i virkningsevaluering formålet med evalueringen er og dermed også hvilket evalueringsspørgsmål, der er Overvej om hele programteorien skal evalue- opstillet. res eller om det kun er udvalgte dele Overvej om der er nogle dele af programteorien, der er mere væsentlige end andre, så dataindsamling koncentreres om disse dele Det kan også afhænge af, om der på forhånd eksisterer solid viden om store dele af programteorien. Her er det meningsfyldt at afgrænse undersøgelsen til den del, der ikke hersker den store viden om. Et konkret eksempel på dette kan være, at der i en eksisterende indsats tilføjes en ny aktivitet, som skal kombineres med en række velkendte og velafprøvede dele. Her kan det give mening at rette fokus på den nye aktivitet, der skal afprøves. Det kan også være, at evaluator er særlig interesseret i en bestemt aktivitet, metodisk tilgang eller en mekanisme. For eksempel kan der være interesse i at belyse, om en bestemt tilgang til målgruppen såsom kognitiv metode, ser ud til at have nogle selvstændige resultater. Udvælgelse af fokuspunkter i evalueringen er også vigtig, hvis programteorien er stor og omfattende og indeholder en lang række kasser og pile med dertilhørende kausalsammenhænge. I den sammenhæng spiller ressourcer til evaluering også ind, og en tommelfingerregel er, at hvis ressourcerne er få, er det vigtigere at få udvalgt nogle få centrale fokuspunkter i evalueringen end at have fokus på alt. Ellers vil evalueringen uundgåeligt resultere i en overfladisk dataindsamling og analyse, som næppe vil bidrage med nye indsigter. Der kan altså være forskellige begrundelser for, at der skal udvælges fokuspunkter i evalueringen af programteorien. I den forbindelse kan følgende spørgsmål med fordel afdækkes for at identificere, hvad der er vigtigst. 15

18 Gode spørgsmål til at afgøre fokus i virkningsevalueringen: Hvor vil gevinsten være størst for samfundet og for brugerne? Hvor er der størst usikkerhed om, hvad der faktisk sker? Til hvilke dele af programteorien bruger organisationen flest ressourcer? På hvilke punkter i programteorien kan evaluator bedst medvirke til at understøtte en foreliggende beslutning? På hvilke områder kan evaluator skaffe sig relevant data uden særligt store omkostninger? Kilde: Peter Dahler-Larsen m.fl.(2003) Grafisk illustration af fokuspunkter i evalueringen Hvis der udvælges fokuspunkter i evalueringen, kan disse synliggøres i programteorien via kameraer. Disse kameraer viser, hvor i programteorien der er fokus på skaffe dataindsamling. Dette er illustreret nedenfor. Figur 3.1: Eksempel på illustration af fokuspunkter i evaluering Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Helhedsorienteret indsats og udredning Værgerolle Stå tilrådigheddøgnetrundt Relationsdannelse Tovholderfunktion Hverdagsmestring Livskvalitet Unge med psykiske barrierer Individuel coaching Motion/fitness Virksomhedspraktik Sikredenrettehjælp Gratisogfrivilligt Succesoplevelseift.at forfølgemål Borgerogvirks. vælgerhinanden Detrettematch Selvindsigt Afklaring af job el. udd. mål Fokus på fremtiden Kvalificeret valg Forberede opstart Uddannelse Ikkegiveslip Førborgerer påbegyndt ogklaret overgang Fastholdelse Job Illustrationen viser, at der er udvalgt nogle områder, hvor dataindsamlingen koncentreres. Nu er programteorien klar til, at der skal udvælges indikatorer. 16

19 4. Find indikatorer En programteori opstillet i flow charts har brug for at blive yderligere konkretiseret, når den skal gøres klar til evaluering. Det skyldes, at nogle af leddene i programteorien ikke altid kan måles direkte. Fx kan et delmål i et aktiveringsforløb for ikke-arbejdsmarkeds- Et tegn på at en forandring er indtrådt Hvad er en indikator? parate være, at borgerne opnår mere En indikator er ikke altid eksakt, men kan struktur i hverdagen. Spørgsmålet er indikere, at noget er til stede eller indtrådt En indikator skal være målbar så her, hvordan det kan identificeres. Det skal indikatoren give svar på; jf. trin 4 i tjeklisten. Andre gange vil et delmål eller slutmål være mulig at måle direkte. Et eksempel er, at målet er, at den ledige kommer i job. Det kan måles direkte og behøver ikke omsættes til en indikator. En indikator indikerer, om noget er til stede og er et tegn på, at der er sket den ønskede forandring. En indikator kan sammenlignes med indicier. En indikator kan nemlig ikke altid være eksakt, men kan i stedet indikere, at noget er indtrådt. Eksempel på indicier I politiets arbejde er det velkendt at arbejde med indicier i forbindelse med en retssag. Hvis politiet i en tyverisag fx ikke har et klart bevis, såsom at tyven blev pågrebet med tyvekosterne i hænderne, så kan indicier lægges til grund. Indicier kan her være, at den anklagede ikke har noget alibi for det tidsrum, tyveriet blev begået i, at hans fingeraftryk findes på gerningsstedet, at han har forsøgt at sælge nogle varer, som svarer til de stjålne etc. Indicier kan altså bruges til at sandsynliggøre, at noget har fundet sted. Når der skal arbejdes med indikatorer, kan følgende spørgsmål stilles: Hvad kan vise os, om aktiviteterne gennemføres, og hvor stor udbredelsen af dem er? Hvad er tegn på, at den forandring, der forventes at indtræffe i forbindelse med delmålene, finder sted hvad skal der specifikt kigges efter? Hvad er tegn på, at slutmålene nås? Hvad er tegn på, at de virksomme mekanismer er til stede i indsatsen? Nedenfor ses et eksempel på, hvordan der arbejdes med indikatorer på en udvalgt del af en programteori. Meningen med eksemplet er, at det illustrerer en lille udvalgt del, og at denne fremgangsmåde skal anvendes på hele programteorien eller den del af programteorien, der er udvalgt til evaluering. 17

20 Figur 4.1: Eksempel på hvordan der kan udvikles indikatorer på de enkelte elementer Aktiviteter Virksomme mekanismer Delmål Slutmål Kontaktmellem virksomhedog ledige Detgodematch Arbejdserfaring indenfor fremtidigt jobmål Ordinær beskæftigelse Indikatorer Kontakt etablering mellem arbejdsgiver ogledige Borgers kompetence tilatsælgesigselv Indikatorer Arbejdsgiverog borgers indstilling tilsamarbejdet Indikatorer Arbejdsopgaver og funktioners sammenhængmed fremtidigtjobmål Indikatorer Andelderer kommetijob Indikatorerne skal i nogle tilfælde suppleres eller uddybes med mere specifikke spørgsmål, som er en yderligere operationalisering til en interviewguide. Fx kan indikatorerne under aktiviteter belyses ved at spørge således: Hvem etablerer kontakten: jobkonsulent, borger selv mv.? Gør det en forskel for arbejdsgiver og borger, hvem der etablerer kontakten? Ift. indikatorer for virksomme mekanismer kan følgende spørgsmål fx stilles: Hvorfor valgte virksomheden at modtage ledige i praktik eller løntilskud, hvad var virksomhedens vurdering af den ledige ved den første kontakt? At finde indikatorer kan være en selvstændig opgave for evaluator, men det kan også ske i samspil med en arbejdsgruppe. Det kan fx være de samme, som udarbejder programteori. Hvis udvikling af indikatorer foregår i en arbejdsgruppe, bør dette arbejde systematiseres ud fra hvert trin eller hvert element i programteorien. Metode til at udarbejde indikatorer Brug flipovers og post it sedler Hæng flipovers op med overskrifter på de kasser, der skal udvikles indikatorer for Lav en brainstorm på mulige indikatorer for det element, I har udvalgt Udvælg de mest relevante indikatorer og overvej om der kan indsamles data på indikatorerne Sæt en post-it seddel op under den kasse, I har udvalgt indikatorer til Gentag øvelsen for de øvrige kasser i programteorien 18

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori

En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN?

HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? HVAD VIRKER I AKTIVERINGS- INDSATSEN? THOMAS BREDGAARD, HANS HENRIK JØRGENSEN, RASMUS MADSEN, MARIA RYE DAHL & CHARLOTTE HANSEN SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR: Indhold 1. Sammenfatning og konklusioner...

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Projekter støttet af metodeudviklingspuljen. Slutevaluering

Projekter støttet af metodeudviklingspuljen. Slutevaluering Projekter støttet af metodeudviklingspuljen Slutevaluering August 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Datakilder... 6 2. Virksomme elementer... 9 2.1 Rammerne for indsatsen... 10 2.1.1 En

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

Værktøj 5 personalemøder Evaluering Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling

STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Myndighedsafdelingen / HS 29. april 2014 Emnesag 08/14891 Dokument nr. 59312-14 STU - særlig tilrettelagt uddannelse baggrund og udvikling Baggrund Der blev i efteråret 2013 konstateret en betydelig stigning

Læs mere