HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING"

Transkript

1 HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING - inden for beskæftigelsesområdet SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR:

2

3 Forord og introduktion til håndbogen Denne håndbog i virkningsevaluering inden for beskæftigelsesområdet er blevet til i forbindelse med et større anlagt projekt: Hvad virker i aktiveringsindsatsen?. Projektet er udarbejdet for Beskæftigelsesregion Nordjylland. Formålet med håndbogen er at vise, hvordan der kan arbejdes med virkningsevaluering af aktiveringsindsatsen. Virkningsevaluering kan anvendes til at besvare, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder en indsats virker. Virkningsevaluering frembringer detaljeret viden om, hvordan en indsats virker og hvad der forbinder en indsats med succesfulde resultater. Håndbogen henvender sig til ledere, kvalitetssikrings- og analysemedarbejdere og beskæftigelsesmedarbejdere, som ønsker at arbejde med at frembringe praksisnær viden om, hvad der virker i aktiveringsindsatsen. Håndbogen giver konkrete anvisninger i, hvordan en virkningsevaluering kan tilrettelægges. Det anbefales at læse hele håndbogen samt dertilhørende bilag, men den kan også bruges som opslagsværk, hvis der er elementer, du er særligt interesseret i. I håndbogen gennemgås trin for trin, hvordan en virkningsevaluering tilrettelægges. Bilag til håndbogen er eksempler på, hvordan virkningsevaluering konkret kan tilrettelægges i forhold til aktiveringsindsatserne: Afklaring og vejledning, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud. Du kan særligt bruge bilaget, hvis du skal godt i gang med en virkningsevaluering og har brug for konkrete eksempler til, hvordan du skal gribe det an. Bilaget kan downloades fra Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: Udover håndbogen er der udarbejdet en rapport: Hvad virker i aktiveringsindsatsen?. Rapporten præsenterer blandt andet syv forskellige studier af, hvad der virker i forskellige aktiveringsindsatser. Rapporten giver praksisnær viden om, hvad der virker i forhold til aktiveringsindsatserne: Afklarings- og vejledningsforløb, jobrotation, virksomhedspraktik og løntilskud. Håndbogen er udarbejdet af New Insight A/S samt Forskningscenter for Evaluering og Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Du kan rekvirere håndbogen og hovedrapporten i trykte eksemplarer ved at henvende dig til Beskæftigelsesregion Nordjylland. Hovedrapport, håndbog og dertilhørende bilag kan også downloades fra Beskæftigelsesregionens hjemmeside.

4

5 Indholdsfortegnelse Tjekliste til virkningsevaluering...4 Hvad er virkningsevaluering? Stil evalueringsspørgsmålet Udarbejd en programteori Elementer i en programteori Hvad kan programteori bruges til? Opstilling af programteorien Fokusér evaluering Find indikatorer Udvælg dataindsamlingsmetoder og datakilder Tilrettelæg evalueringen Gennemfør evalueringen og uddrag læring Metoder og datakilder til evaluering Interviews Skriftlig dokumentation Sagsgennemgang Observation Spørgeskemaundersøgelser Registerdata og analyser Progressionsmålinger Hvem kan foretage virkningsevaluering?

6 Tjekliste til virkningsevaluering 1. Stil evalueringsspørgsmålet Beskriv hvad der skal undersøges herunder evt. hypoteser der skal testes 2. Udarbejd programteori for indsatsen Start med at fastslå målgruppen dernæst delmål og slutmål herefter aktiviteter der skal lede frem til målene afslut med at udpege virksomme mekanismer og moderatorer Illustrer programteorien i et flowchart Husk at forelægge programteori for leder/medarbejdere der er ansvarlige for den beskæftigelsesindsats, som skal evalueres 3. Fokusér evaluering find fokuspunkter Overvej om der er behov for at udvælge særlige fokuspunkter i programteorien Husk at dine fokuspunkter skal stemme overens med det evalueringsspørgsmål, du har stillet 4. Find indikatorer Find indikatorer for de elementer i programteorien, der skal evalueres Husk at en indikator ikke altid er eksakt, men kan indikere, at noget er til stede eller er indtrådt 5. Udvælg dataindsamlingsmetoder og -kilder Undersøg hvilke data, der er tilgængelige og hvor meget data, der selvstændigt skal indsamles Afklar hvilke datakilder der skal anvendes, - hvem skal levere viden der efterspørges Afklar hvilke dataindsamlingsmetoder der er relevante til hvad 6. Tilrettelæg virkningsevaluering Udarbejd oversigt over den samlede dataindsamling herunder tidsplan 7. Gennemfør virkningsevaluering og uddrag læring Afdæk om programteorien holder Uddrag hvilken læring evaluering har tilført 4

7 Hvad er virkningsevaluering? Inden du går i gang med at arbejde med virkningsevaluering er det vigtigt at vide, hvad det er, og hvad den kan bruges til. Hvad er en virkningsevaluering? En virkningsevaluering afdækker, hvad der virker for hvem, hvordan det virker, og under hvilke omstændigheder. Virkningsevaluering 1 har fokus på sammenhængen mellem en indsats og de resultater, der kommer ud af den og hvilke betingelser der skal være til stede, for at en indsats fører til de forventede resultater. Virkningsevaluering: Tager udgangspunkt i en programteori. Undersøger de virksomme mekanismer i indsatsen hvad får indsatsen til at virke? Fokuserer på forklaring og forståelse af hvad virker Er særlig anvendelig når det skal indkredses, hvorfor noget virker, og på hvilken måde det virker Kan anvendes til at realitetsteste beskæftigelsesmedarbejderes forestillinger om, hvordan en indsats virker Kilde: Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Kroghstrup: Nye veje i Evaluering, 2003 Hvad kan en virkningsevaluering bruges til? Dansk beskæftigelsespolitik er kendetegnet ved en beskeden systematisk viden om, hvad der virker særligt for borgere der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen har fokus på at måle resultaterne af indsatsen og proceskravene. Der måles fx på selvforsørgelsesgrader, aktiveringsgrader, antal dage i virksomhedsplaceringer, forløbsvarigheder, rettidighed og status på borger efter endt aktivering. Sådanne opgørelser kan give et overblik over, hvorvidt proceskrav overholdes, og hvilke resultater aktiveringsindsatsen gennemsnitligt set skaber. Men de giver ikke en specifik viden om, hvilke konkrete indsatser der virker bedst til hvilke målgrupper, og hvorfor de virker. Virkningsevaluering kan kvalificere og ikke mindst gøre den ofte tavse viden til en fælles, delt viden. Virkningsevaluering kan bruges til at evaluere allerede eksisterende beskæftigelsesindsatser. Der kan her frembringes viden om, hvad de forskellige indsatser bi- 1 Virkningsevaluering er en procesorienteret evalueringsmodel, der blev udviklet og afprøvet som et led i et projekt om udvikling af evalueringsmodeller under Socialministeriets evalueringsprogram i perioden (Dahler-Larsen & Kroghstrup 2003). Det evalueringsteoretiske grundlag for metoden stammer fra Realistic Evaluation (Pawson & Tilley 1997) og er mere udførligt beskrevet i rapporten: Hvad virker i aktiveringsindsatsen? (Bredgaard m.fl. 2011). 5

8 drager til hvilken forandring der sker med de borgere, der indgår i indsatserne eller omvendt om indsatsen ikke bidrager til forandring. Virkningsevaluering kan anvendes til at tjekke, om der kommer det ud af indsatsen, som man forventede. Det gælder både i forhold til slutmål for indsatsen som typisk er ordinært job eller uddannelse og delmål for indsatsen som kan være forbedring af forskellige kompetencer eller mestringsevner. Virkningsevaluering kan derfor anvendes til at dokumentere den progression, som Hvad kan virkningsevaluering bruges til? Kvalificere viden i jobcentre om hvilke indsatser der er velegnede til forskellige målgrupper At jobcentre kan sikre relevant udbudsvifte af tilbud til de forskellige målgrupper Udvikling af nye aktiveringsforløb Kvalificere bestiller-udfører relationen de ledige opnår ved at deltage i forløbet. Virkningsevaluering kan også bruges i udviklingsøjemed. Hvis der skal udvikles nye indsatser til forskellige målgrupper er programteoriudvikling et godt hjælpeværktøj til at strukturere dialogen om, 1) hvad der skal opnås i indsatsen, 2) hvilke aktiviteter der skal bidrage til at skabe disse forandringer, og 3) hvad der antages at være afgørende for, at der kan skabes succes med indsatsen. Efterfølgende kan projektet evalueres for at vurdere, om den nye indsats indfrier forventningerne. Nogle af de værktøjer, der ligger i virkningsevaluering kan også bruges i dialogen med udførere af indsatsen. Jobcentret kan i bestiller-funktionen eksempelvis sætte krav om, at udførere af indsatsen anvender hele programteoritænkningen i præsentationen af deres aktiveringsindsatser. Det fremmer en ensartet måde at præsentere forskellige aktiveringsindsatser og -projekter på, hvilket gør det lettere at få overblik over de forskellige indsatser, og hvordan de adskiller sig. Hvis programteoritænkningen skal kvalificere bestiller-udfører relationen, stiller det også krav til, at jobcentrene skal være gode til at pege på, hvad de ser som væsentlige resultater, der skal opnås med de forskellige indsatser. Man kan således forestille sig, at jobcentrene opstiller bestemte krav til, hvilke delmål og slutmål der skal komme ud af en indsats hvorefter bolden gives videre til udfører, som så skal specificere, hvilke aktiviteter der skal bringes i spil for at nå disse mål, og hvad der opfattes som afgørende aspekter for at nå disse mål. Herved kan jobcentrene styre efter resultatkrav til indsatsen og indgå i dialog med udfører om, hvad der skal til for, at resultaterne kan nås. Nu hvor du ved, hvad en virkningsevaluering er, og hvad den kan bruges til, kan du gå i gang med at gennemføre denne. 6

9 1. Stil evalueringsspørgsmålet Det første, du skal gøre, er at stille evalueringsspørgsmålet for det, du ønsker at belyse; jf. trin 1 i tjeklisten. Evalueringsspørgsmålet for et aktiveringsforløb vil typisk være, for hvem en given aktiveringsindsats virker succesfuld, på hvilken måde den virker, og hvilke betingelser skal være til stede, for at indsatsen virker. Eksempel på at stille evalueringsspørgsmålet Jobcenter x kan ud fra sammenligninger af resultatopgørelser mellem en række ungeforløb i kommunen se, at et af forløbene har større succes med at få de unge i uddannelse. Jobcentret ønsker derfor at undersøge, hvad det er, der gør, at det lykkes at få en stor andel af unge i ordinær uddannelse i det pågældende forløb. Jobcentret vil undersøge, hvilke aktiviteter der bidrager til, at de unge kommer i uddannelse og har en hypotese om, at det blandt andet er fordi, indsatsen understøtter overgangsfasen mellem aktiveringsforløbet og opstart på uddannelsen. Jobcentret ønsker at undersøge, hvad der gør, at dette aktiveringsforløb medvirker til at gøre de unge ikke kun uddannelsesparate, men også at de starter på en uddannelse. Evalueringsspørgsmålet er typisk foranlediget af noget, du undrer dig over og derfor ønsker belyst men kan også bero på nogle begrundede antagelser, du har om, hvorfor noget enten virker eller ikke virker. Virkningsevaluering kan bruges til at af- eller bekræfte sådanne hypoteser. 7

10 2. Udarbejd en programteori Når evalueringsspørgsmålet står klart, skal selve programteorien opstilles; jf. trin 2 i tjeklisten. Først vil vi kort gennemgå, hvad en programteori er, og hvilke elementer den skal indeholde. Hvad er en programteori? En programteori er kort fortalt en forestilling om, hvorfor og hvordan en indsats virker altså hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke betingelser. En programteori er en detaljeret beskrivelse af en indsats og af forventede resultater. Herudover indeholder en programteori de forhold, der betragtes Hvad er en programteori? som afgørende for, at indsatsen lykkes. given indsats Antagelsen om, hvorfor og hvordan en virker Det skal fremgå af en programteori, hvad der forbinder indsatsen med resultaterne, og hvilke virkemidler der er centrale for, at indsatsen fører til de forventede resultater. Nedenfor er præsenteret et eksempel på elementer i en programteori. Eksemplet er simplificeret og i virkelighedens verden er programteorien langt mere kompliceret og detaljeret. Figur 2.1: Illustration af elementer i en simpel programteori Antagelse om, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Forløb for unge med misbrug og psykiske problemer Minerydning Gribe anledning når motivation er til stede Motivation Besøg på Arbejdspladser Praktikophold Hverdagsmestring Styrke sociale og faglige kompetencer Afklare job- Mulighed Tro på at få job el. Uddannelse Job og uddannelse 8

11 2.1 Elementer i en programteori En programteori skal kunne besvare følgende spørgsmål: Hvilken målgruppe retter forløbet sig mod? Hvad er målene med indsatsen, dvs. de forventede resultater? Hvilke aktiviteter indgår i forløbet? Hvad tror vi virker i indsatsen? Dvs. hvad forbinder indsats med resultater? (Det kaldes virksomme mekanismer) Hvilke betingelser skal være til stede for, at indsatsen kan føre til de forventede resultater? (De kaldes moderatorer). Programteorien skal bygges op om disse elementer. Kort fortalt skal målgruppen for det pågældende aktiveringsforløb præciseres. En fejl, der typisk sker i målgruppebeskrivelsen er, at det beskrives, hvilke målgrupper som deltager i forløbet. Men faktisk skal der fokus på, hvem forløbet virker bedst for. Jo mere specifik målgruppen kan beskrives, desto tættere kommer vi på at kunne besvare, for hvem denne indsats er særlig anvendelig. Det kan dog også være et resultat af evalueringen at få præciseret, hvilke målgrupper der profiterer mest af forløbet. Hvad angår beskrivelse af aktiviteter, resultater, virksomme mekanismer og moderatorer skal fokus være på de centrale aspekter. Det vil sige, at programteorien ikke skal indeholde alle aktiviteter i detaljer men i stedet udpege de mest centrale for, at de pågældende resultater kan nås. Det er en udfordring, som hurtigt viser sig i praksis. Nedenfor er de fem elementer i programteorien beskrevet mere uddybende. Tabel 2.1: Beskrivelse af de fem elementer i en programteori Element Hvad skal beskrives? Målgruppe De brugere, som indsatsen er målrettet mod, og som forventes at profitere af forløbet. Målgruppen defineres ud fra grundlæggende demografiske karakteristika samt mere specifikke karakteristika, fx: Aktiviteterne Mål/forvente de resultater Virksomme Objektive karakteristika (forsørgelsesgrundlag, alder, køn, uddannelsesbaggrund, ledighedslængde, matchkategori mv.) Begrænsninger i arbejdsevne (fx psykiske problemer, fysiske handicap mv.) Færdigheder inden for relevante områder (fx jobparathed, bløde og hårde kompetencer mv.) De forskellige former for støtte, ydelser og muligheder, der tilbydes enkeltvis eller i kombination med hinanden. Aktiviteter skal hjælpe målgruppen til at opnå de ønskede mål og resultater. De specifikke, varige ændringer som indsatsen hjælper målgruppen med at opnå. Disse ændringer skal være målbare og skal kunne forbindes til specifikke aktiviteter. Dvs. at der skal være sammenhæng mellem de mål (forventede resultater), der opstilles for indsatsen, og de aktiviteter der skal lede frem til resultaterne. Eksempler på resultater er: Motivation (fx motivation til at genoptage uddannelse, eller søge arbejde mv.) Færdigheder (fx jobparathed, bløde kompetencer) Viden/ indsigt (fx være information om muligheder og barrierer, selvindsigt mv.) Ændret status (fx kommet i job, uddannelse, ændring i matchkategori mv.) Resultaterne er de effekter (og den progression), som skabes, og de kan være forventede såvel som ikke-forventede. Angiver hvilke grundlæggende mekanismer, der skal være til stede for, at indsatsen resulterer 9

12 mekanismer i de opstillede mål. Beskriver hvorledes det potentielt kan lykkes at forbinde aktiviteter i en indsats med et succesfuldt resultat. Moderatorer Angiver hvilke omstændigheder der skal være til stede, for at den virksomme mekanisme træder i kraft. Angiver de betingelser der aktiverer mekanismen mellem årsag og virkning Det kan være vanskeligt at forstå, hvad virksomme mekanismer er, og hvad forskellen er mellem en virksom mekanisme og en moderator. Her kan et eksempel lette forståelsen. Eksempel på en virksom mekanisme og en moderator Det er velkendt, at krudt kan resultere i en eksplosion. Det er også velkendt, at krudt i sig selv ikke resulterer i en eksplosion. Der skal nemlig være en grundlæggende mekanisme til stede, for at krudtet resulterer i en eksplosion nemlig ild. Ild er altså den virksomme mekanisme til at få krudt til at eksplodere. Der er nogle forhold, der skaber mere eller mindre gunstige forhold for, at ild får krudtet til at eksplodere. Det er således vigtigt, at krudtet er tørt, at der er ilt til stede, for at ilden kan antændes mv. Det vil sige, at moderatorerne - for at ild får krudtet til at eksplodere - er ilt, tørt krudt mv. Kilde: Omskrevet eksempel fra Pawson & Tilley (1997) Et praksisnært eksempel inden for beskæftigelsesområdet er, at løntilskud kan føre til ordinært job. Det er velkendt, at der ikke er en automatisk forbindelse mellem et løntilskudsjob og en ordinær ansættelse. Så hvad kan en grundlæggende mekanisme være her? Her har vi som udgangspunkt ikke en solid, evidensbaseret forskning, der kan give os et svar. Derimod kan praksisfortællinger og logisk ræsonnement lede os frem til et bud på, hvad den virksomme mekanisme og moderatorerne er. For at et løntilskudsforløb kan resultere i ordinært job er det afgørende, at et godt match mellem virksomhed og ledig er til stede. Det er således vigtigt, at personen er motiveret for at få job, ligesom det er vigtigt, at virksomheden finder, at den pågældende person bestrider de relevante kompetencer og fatter tillid til, at personen kan bestride det pågældende job. Et godt match er altså den grundlæggende virksomme mekanisme. Der er et forhold, der skaber mere eller mindre gode betingelser for, at et godt match resulterer i, at en person i løntilskud ender med ordinært job. Det er, at der er en jobåbning til stede. Jobåbning er altså moderatoren for, at det gode match fører til et ordinært job. Moderatorer siger altså noget om, med hvilke hjælpemidler den virksomme mekanisme med størst sandsynlighed antændes. Eksemplet er illustreret i nedenstående figur. 10

13 Figur 2.2: Eksempel på en virksom mekanisme og moderator. Løntilskud Moderator: Jobåbning Løntilskud Ordinært job Virksom mekanisme: Et godt match mellem virksomhed og ledig 2.2 Hvad kan programteori bruges til? Programteorien udgør rygraden i en virkningsevaluering. Derfor er den nødvendig, når der skal foretages en virkningsevaluering af et aktiveringsforløb. En programteori kan i sig selv give værdi for beskæftigelsesmedarbejdere og ledere i det forløb, der er udarbejdet programteori for, men også for jobcentret. Det kan den, fordi den skaber Værdien af en programteori overblik over forløbet og over Skaber overblik over aktiveringsforløbet formålene med de forskellige Kan fungere som planlægningsværktøj aktiviteter. Derfor kan programteorien være med til at skærpe Kan virke understøttende i udførelsen af forløbet Skaber fokus på sammenhængen mellem aktiviteter og resultater for de udførende medarbejdere de udførende beskæftigelsesmedarbejderes fokus på, hvad Angiver fokuspunkter i evalueringen af forløbet det konkrete mål er med en aktivitet og kan dermed også virke styrende for arbejdet. En programteori kan også bruges til at planlægge et forløb. Med en programteori i hånden tydeliggøres de elementer, der skal være til stede i forløbet, og i nogle tilfælde (afhængigt af detaljeringsgraden i programteorien) synliggøres, hvilke kompetencer medarbejderne skal have, for at indsatsen omsættes til de succesfulde resultater. Endvidere kan programteori anvendes i implementeringen af et forløb, da beskæftigelsesmedarbejderne kan bruge den som huskeliste på, hvad der skal ske, og ikke mindst hvilken forandring de forventes at skabe for borgerne gennem forløbet via aktiviteterne. I evalueringssammenhæng giver programteorien evaluator de fokuspunkter, der skal være i evalueringen af forløbet. 11

14 2.3 Opstilling af programteorien For at sikre at programteorien opstilles på et tilstrækkeligt grundigt grundlag, skal der inddrages forskellige kilder. Disse kan fx være: Beskæftigelsesmedarbejdernes erfaring og faglighed Undersøgelser indenfor beskæftigelsesområdet om virksomme mekanismer og god praksis Arbejdsgivervurdering af hvilke kompetencer der vægtes indenfor nogle definerede jobområder Borgerinterviews med den relevante målgruppe om, hvad de vurderer som afgørende for at komme i job/tættere på job Faglige teorier Lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger, der knytter sig til indsatsen. Det er vigtigt at inddrage beskæftigelsesmedarbejdernes erfaringer, der ofte kan være en tavs viden. Hvis evaluator ikke er en del af det forløb, der skal evalueres, er det afgørende, at programteorien opstilles i samarbejde med beskæftigelsesmedarbejdere i forløbet eller som minimum forelægges disse med henblik på kvalificering og validering. Der skal afsættes tid til at opstille en programteori. Det anbefales, at der afholdes en eller flere workshops, hvor beskæftigelsesmedarbejdere fra forløbet 2 deltager samt en repræsentant fra ledelsen. Herudover skal der være en facilitator, som fx kan være evaluator. Når programteorien skal opstilles, kan det ske på en af følgende måder: 1. Kan opbygges forfra ved at man systematisk beskriver indsatsen og dernæst forklarer skridt for skridt, hvordan resultaterne nås. 2. Kan opbygges bagfra ved at resultaterne opstilles som det første og man arbejder sig tilbage til, hvilke aktiviteter, der kan fremskaffe disse resultater. Det anbefales at anvende den sidstnævnte fremgangsmåde, hvor der tages udgangspunkt i resultaterne. Beskæftigelsesmedarbejdere er typisk meget optagede af aktiviteter og metoder, men det centrale i programteorien er at få sat fokus på de resultater, der skal opnås, de konkrete aktiviteter der fører frem til disse og derudover de omstændigheder der skal være til stede, for at aktiviteterne kan udmønte sig i de opstillede resultater. Ved at anvende denne fremgangsmåde kommer der automatisk fokus på de resultater, der skal opnås. Det er således ikke intentionen, at alle aktiviteter og processer skal indgå men kun dem der er centrale, for at resultaterne nås. 2 Hvis der er tale om et nyt ikke-afprøvet aktiveringsforløb kan de beskæftigelsesmedarbejdere, der skal gennemføre aktiveringsforløbet, deltage samt en leder. 12

15 Metode til at udarbejde programteori Brug flipovers og post-it sedler Hæng flipovers op i rummet med overskrifterne: målgruppe, aktiviteter, delmål, slutmål, virksomme mekanismer og moderatorer Start med målgruppen. Lav fælles brainstorm eller gå i små grupper hvor der arbejdes med forslag på post-it sedler (ca. 15 min.) Hæng post-it sedlerne op på flipovers og stil kritiske spørgsmål til disse (ca. 10 min.) Gentag processen for de øvrige elementer Når alle flip-overs er udfyldt kan I springe rundt mellem dem og sikre jer, at der er sammenhæng Afslut med at tegne programteorien op grafisk i kasser med pile imellem Når der skal udarbejdes en programteori, skal du være opmærksom på, at der kan være modstand mod at stille grundlæggende spørgsmål til egen praksis. Praktikere bliver her konfronteret med en lang række spørgsmål, og det kan være, at de opdager, at de ved meget lidt om, hvad der foregår i praksis, eller at de har svært ved at pege på, hvad der får noget til at virke. Det kan også være, at de finder ud af, at de baserer deres indsats på tvivlsomme programteorier at de reelt har lidt viden om de forskellige elementer og resultater. Det er helt naturligt, og som evaluator kan du overvinde sådanne forhindringer ved at holde fast i, at det kan være en læringsproces at lave en programteori. Det kan også være, at der ikke hersker enighed om, hvordan programteorien skal se ud blandt involverede aktører. En afklaring af sådanne uenigheder er ikke spildt arbejde, men kan derimod være en god forudsætning for det videre udviklingsarbejde. Under opstillingen af programteorien kan deltagerne opleve uoverskuelighed, forvirring og frustration. Konkretisering og fokusering fra evaluators side kan afhjælpe en del af dette. Evaluator kan også opleve, at tiden kan være knap i forbindelse med opstillingen af programteorien, og at det kan være svært at inddrage og engagere deltagerne. Her må man som evaluator huske på, at virkningsevalueringen er en mere dybdegående form for evaluering, som kræver inddragelse af aktører. Til gengæld kan det også skabe engagement blandt deltagerne, når først processen er oppe at køre, og den opnåede viden bliver synliggjort. Når alle ingredienserne til programteorien er til stede, kan der udarbejdes et flow chart. Grafisk opstilling af programteorien Programteorien fremstilles typisk grafisk via pile og kasser i et såkaldt flow chart. Men det er også vigtigt at udfolde programteorien sprogligt. Fx skal det beskrives, hvordan elementerne hænger sammen og hvilke forståelser der ligger bag. 13

16 Det første grafiske udkast til programteorien resulterer ofte i uoverskueligt mange kasser. Her er opgaven at forsimple programteorien og fokusere på de centrale dele ved indsatsen. Det gælder om at reducere kompleksiteten, luge ud så det samme fænomen ikke beskrives flere gange samt finde det rette abstraktionsniveau, så programteorien hverken bliver for simpel eller for kompleks. Nedenfor ses et eksempel på en grafisk illustration af en programteori. Figur 2.3: Eksempel på grafisk udtryk for en programteori Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Du vil måske opleve modstand mod at illustrere en indsats i form af kasser og pile i et flow chart. Du kan som evaluator imødekomme denne modstand ved at forklare, at flow chart blot er et arbejdsredskab til at få et overblik over virkningsforestillinger. Eventuelt kan evaluator også vælge at bruge selve flow chartet i sit eget interne arbejde, hvis der er stor modstand blandt interessenterne. Det skal dog fremhæves, at der ofte sker det, at interessenterne bliver mere positivt stemte, når de opdager fordelene ved at kunne overskue et forløb eller en indsats i et flow chart, som trods alt er mere overskuelig end 5-10 siders tekst. 14

17 3. Fokusér evaluering Når programteorien er opstillet, skal den gøres klar til evaluering. Nu skal du overveje, om alt i programteorien skal undersøges lige grundigt, eller om der er bestemte forhold i programteorien, der udvælges til at få særlig opmærksomhed i evalueringen; jf. trin 3 i tjeklisten. Dette spørgsmål afhænger af, hvad Fokus i virkningsevaluering formålet med evalueringen er og dermed også hvilket evalueringsspørgsmål, der er Overvej om hele programteorien skal evalue- opstillet. res eller om det kun er udvalgte dele Overvej om der er nogle dele af programteorien, der er mere væsentlige end andre, så dataindsamling koncentreres om disse dele Det kan også afhænge af, om der på forhånd eksisterer solid viden om store dele af programteorien. Her er det meningsfyldt at afgrænse undersøgelsen til den del, der ikke hersker den store viden om. Et konkret eksempel på dette kan være, at der i en eksisterende indsats tilføjes en ny aktivitet, som skal kombineres med en række velkendte og velafprøvede dele. Her kan det give mening at rette fokus på den nye aktivitet, der skal afprøves. Det kan også være, at evaluator er særlig interesseret i en bestemt aktivitet, metodisk tilgang eller en mekanisme. For eksempel kan der være interesse i at belyse, om en bestemt tilgang til målgruppen såsom kognitiv metode, ser ud til at have nogle selvstændige resultater. Udvælgelse af fokuspunkter i evalueringen er også vigtig, hvis programteorien er stor og omfattende og indeholder en lang række kasser og pile med dertilhørende kausalsammenhænge. I den sammenhæng spiller ressourcer til evaluering også ind, og en tommelfingerregel er, at hvis ressourcerne er få, er det vigtigere at få udvalgt nogle få centrale fokuspunkter i evalueringen end at have fokus på alt. Ellers vil evalueringen uundgåeligt resultere i en overfladisk dataindsamling og analyse, som næppe vil bidrage med nye indsigter. Der kan altså være forskellige begrundelser for, at der skal udvælges fokuspunkter i evalueringen af programteorien. I den forbindelse kan følgende spørgsmål med fordel afdækkes for at identificere, hvad der er vigtigst. 15

18 Gode spørgsmål til at afgøre fokus i virkningsevalueringen: Hvor vil gevinsten være størst for samfundet og for brugerne? Hvor er der størst usikkerhed om, hvad der faktisk sker? Til hvilke dele af programteorien bruger organisationen flest ressourcer? På hvilke punkter i programteorien kan evaluator bedst medvirke til at understøtte en foreliggende beslutning? På hvilke områder kan evaluator skaffe sig relevant data uden særligt store omkostninger? Kilde: Peter Dahler-Larsen m.fl.(2003) Grafisk illustration af fokuspunkter i evalueringen Hvis der udvælges fokuspunkter i evalueringen, kan disse synliggøres i programteorien via kameraer. Disse kameraer viser, hvor i programteorien der er fokus på skaffe dataindsamling. Dette er illustreret nedenfor. Figur 3.1: Eksempel på illustration af fokuspunkter i evaluering Målgruppe Aktiviteter Moderatorer Virksommemekanismer Delmål Slutmål Helhedsorienteret indsats og udredning Værgerolle Stå tilrådigheddøgnetrundt Relationsdannelse Tovholderfunktion Hverdagsmestring Livskvalitet Unge med psykiske barrierer Individuel coaching Motion/fitness Virksomhedspraktik Sikredenrettehjælp Gratisogfrivilligt Succesoplevelseift.at forfølgemål Borgerogvirks. vælgerhinanden Detrettematch Selvindsigt Afklaring af job el. udd. mål Fokus på fremtiden Kvalificeret valg Forberede opstart Uddannelse Ikkegiveslip Førborgerer påbegyndt ogklaret overgang Fastholdelse Job Illustrationen viser, at der er udvalgt nogle områder, hvor dataindsamlingen koncentreres. Nu er programteorien klar til, at der skal udvælges indikatorer. 16

19 4. Find indikatorer En programteori opstillet i flow charts har brug for at blive yderligere konkretiseret, når den skal gøres klar til evaluering. Det skyldes, at nogle af leddene i programteorien ikke altid kan måles direkte. Fx kan et delmål i et aktiveringsforløb for ikke-arbejdsmarkeds- Et tegn på at en forandring er indtrådt Hvad er en indikator? parate være, at borgerne opnår mere En indikator er ikke altid eksakt, men kan struktur i hverdagen. Spørgsmålet er indikere, at noget er til stede eller indtrådt En indikator skal være målbar så her, hvordan det kan identificeres. Det skal indikatoren give svar på; jf. trin 4 i tjeklisten. Andre gange vil et delmål eller slutmål være mulig at måle direkte. Et eksempel er, at målet er, at den ledige kommer i job. Det kan måles direkte og behøver ikke omsættes til en indikator. En indikator indikerer, om noget er til stede og er et tegn på, at der er sket den ønskede forandring. En indikator kan sammenlignes med indicier. En indikator kan nemlig ikke altid være eksakt, men kan i stedet indikere, at noget er indtrådt. Eksempel på indicier I politiets arbejde er det velkendt at arbejde med indicier i forbindelse med en retssag. Hvis politiet i en tyverisag fx ikke har et klart bevis, såsom at tyven blev pågrebet med tyvekosterne i hænderne, så kan indicier lægges til grund. Indicier kan her være, at den anklagede ikke har noget alibi for det tidsrum, tyveriet blev begået i, at hans fingeraftryk findes på gerningsstedet, at han har forsøgt at sælge nogle varer, som svarer til de stjålne etc. Indicier kan altså bruges til at sandsynliggøre, at noget har fundet sted. Når der skal arbejdes med indikatorer, kan følgende spørgsmål stilles: Hvad kan vise os, om aktiviteterne gennemføres, og hvor stor udbredelsen af dem er? Hvad er tegn på, at den forandring, der forventes at indtræffe i forbindelse med delmålene, finder sted hvad skal der specifikt kigges efter? Hvad er tegn på, at slutmålene nås? Hvad er tegn på, at de virksomme mekanismer er til stede i indsatsen? Nedenfor ses et eksempel på, hvordan der arbejdes med indikatorer på en udvalgt del af en programteori. Meningen med eksemplet er, at det illustrerer en lille udvalgt del, og at denne fremgangsmåde skal anvendes på hele programteorien eller den del af programteorien, der er udvalgt til evaluering. 17

20 Figur 4.1: Eksempel på hvordan der kan udvikles indikatorer på de enkelte elementer Aktiviteter Virksomme mekanismer Delmål Slutmål Kontaktmellem virksomhedog ledige Detgodematch Arbejdserfaring indenfor fremtidigt jobmål Ordinær beskæftigelse Indikatorer Kontakt etablering mellem arbejdsgiver ogledige Borgers kompetence tilatsælgesigselv Indikatorer Arbejdsgiverog borgers indstilling tilsamarbejdet Indikatorer Arbejdsopgaver og funktioners sammenhængmed fremtidigtjobmål Indikatorer Andelderer kommetijob Indikatorerne skal i nogle tilfælde suppleres eller uddybes med mere specifikke spørgsmål, som er en yderligere operationalisering til en interviewguide. Fx kan indikatorerne under aktiviteter belyses ved at spørge således: Hvem etablerer kontakten: jobkonsulent, borger selv mv.? Gør det en forskel for arbejdsgiver og borger, hvem der etablerer kontakten? Ift. indikatorer for virksomme mekanismer kan følgende spørgsmål fx stilles: Hvorfor valgte virksomheden at modtage ledige i praktik eller løntilskud, hvad var virksomhedens vurdering af den ledige ved den første kontakt? At finde indikatorer kan være en selvstændig opgave for evaluator, men det kan også ske i samspil med en arbejdsgruppe. Det kan fx være de samme, som udarbejder programteori. Hvis udvikling af indikatorer foregår i en arbejdsgruppe, bør dette arbejde systematiseres ud fra hvert trin eller hvert element i programteorien. Metode til at udarbejde indikatorer Brug flipovers og post it sedler Hæng flipovers op med overskrifter på de kasser, der skal udvikles indikatorer for Lav en brainstorm på mulige indikatorer for det element, I har udvalgt Udvælg de mest relevante indikatorer og overvej om der kan indsamles data på indikatorerne Sæt en post-it seddel op under den kasse, I har udvalgt indikatorer til Gentag øvelsen for de øvrige kasser i programteorien 18

BILAG TIL: HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING

BILAG TIL: HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING BILAG TIL: HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING - inden for beskæftigelsesområdet SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR: Indledning I dette bilag gives eksempler på, hvordan virkningsevaluering konkret kan tilrettelægges

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?

Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Byg bro mellem aktiviteter og resultater Byg bro mellem aktiviteter og resultater Introduktion til indsatsteori som værktøj til kvalificering af erhvervsskolernes handlingsplaner for øget gennemførelse Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg FEBRUAR Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Frederiksberg Statusrapport progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg

Læs mere

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer

Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering

Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Værktøj 3 anerkendende APV Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal September 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 3... 4 Programteori... 4 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Kalundborg. Februar 2014

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Kalundborg. Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland MÅNEDSOVERBLIK 4. februar 2014 Aktiv indsats Jobcenter Kalundborg Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4000 Roskilde Tlf.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

BRUG AF FORANDRINGSTEORI

BRUG AF FORANDRINGSTEORI BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Hvidovre. Februar 2014

MÅNEDSOVERBLIK. Aktiv indsats. Jobcenter Hvidovre. Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland MÅNEDSOVERBLIK 4. februar 2014 Aktiv indsats Jobcenter Hvidovre Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser: Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28.

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere September 2010 Indholdsfortegnelse 1. Projektets hovedresultater...1 2. Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet februar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (jan.'12) 2.402 5,8% Ledige under 25 år 14 (jan. '12) 756 Aktiverede forsikrede ledige 2 544

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Virkningsevaluering af metodeudviklingsprojekt. dagpengemodtagere. Sammenfatning

Virkningsevaluering af metodeudviklingsprojekt. dagpengemodtagere. Sammenfatning Virkningsevaluering af metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere Sammenfatning Februar 2012 2 1. Formål og baggrund med projektet Rebild Kommune igangsatte et metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne

Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats. mellem. Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Partnerskabsaftale om aktiv beskæftigelsesindsats mellem Jobcenter Haderslev og LO a-kasserne Formål A-kasserne og Jobcenter Haderslev indgår denne partnerskabsaftale for at styrke den samlede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter. STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter. STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014 2 Udarbejdet oktober 2014 Udviklingskonsulent Lise Buchholt libu@vejen.dk 7996 92 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Skovvej 36 6600 Vejen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Resultatrevision 2014

Resultatrevision 2014 Resultatrevision Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Indhold Baggrund... 2 Antal og varighed af virksomhedspraktikker... 3 Antal og varighed af løntilskud... 4 Udvikling i antal forløb med virksomhedspraktik...

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Redegørelse for udvikling i jobcentrets målgrupper 1. kvartal 2017

Redegørelse for udvikling i jobcentrets målgrupper 1. kvartal 2017 Vedrørende Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgsmøde Dato: 1.6. Redegørelse for udvikling i jobcentrets målgrupper 1. kvartal et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper fordelt på følgende områder: Sygedagpenge/jobafklaringsforløb

Læs mere