Livø Naturens Stillekupé

Transkript

1 Livø Naturens Stillekupé København September 2011 Indledende markedsanalyse

2

3 Introduktion I det følgende præsenteres udvalgte dele af markedsanalysen, der har tjent til at inspirere konceptudviklingen af Livø Naturens Stillekupé og den sammenfattende markedsvurdering i forretningsplanen.

4

5 Indhold 1. Introduktion 7 2. Livø-gæsterne i dag 8 3. Markedet for naturoplevelser Markedsgrundlag Besøgsopland Turismeopland Markedspotentiale Inspirationscases Øhavets Smakkecenter, Strynø Anholt Högbonden, Sverige Sort Safari, Møgeltønder 26

6 6

7 1. Introduktion Dette bilag sammenfatter resultatet af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt gæster på Livø sommeren 2011, en analyse af markedsgrundlaget for udviklingen af Livø til Naturens Stillekupé og fire inspirationscases, der har bidraget til at vurdere konkurrenceparametre for øen og tjent til at inspirere konceptudviklingen og markedsvurderingen af Livø. Bilaget supplerer den sammenfattende markeds- og konkurrentvurdering i forretningsplanens kapitel 7. 7 Dansk Bygningsarv A/S

8 2. Livø-gæsterne i dag En spørgeskemaundersøgelse blev i højsæsonen 2011 uddelt til overnattende gæster på Livø. Perioden tæller faste arrangementer som SFOFs LivøFerie (uge 28-30) og Livø Jazzfestival (uge 31) samt en uge med private familiearrangementer (uge 32). Formålet med undersøgelsen var at få et indblik i de besøgendes præferencer og ønsker til feriedestinationer generelt og til Livø specifikt for at kunne skærpe konceptet Naturens Stillekupé. De 156 besvarelser stammer primært fra de fire uger med SFOF-ferie og Livø Jazzfestival. Der er blandt disse Livø-gæster tale om mange gengangere (knap 80 %), hvorfor deres vurdering af overnatningsstandard og forplejning må betragtes som et udtryk for et forhåndskendskab til de eksisterende rammer og forhold. Fx har de nuværende gæster ikke højere forventninger til niveauet, end stedet kan leve op til. Hvis samme spørgsmål var blevet stillet til folk, der ikke tidligere har holdt ferie på Livø, ville svarene med stor sandsynlighed have set anderledes ud. Halvdelen af respondenterne mener, at overnatningsstandarden og forplejningen i Livø Feriecenter er 'god'. Lidt over ¼ svarer dog 'dårlig' til overnatningsstandarden og uddyber, at det især drejer sig om dårlige toilet- og badeforhold, dårlige madrasser samt manglende sengelamper og hylder på værelserne. Med undtagelse af førstnævnte er det altså relativt små forbedringer, der vil kunne indføres med stor effekt på Livø. Hvad forplejningen angår, kalder knap 1/6 maden for 'dårlig' og uddyber, at de gerne ser flere grøntsager og mere fokus på økologi og øens egne produkter. Dette ligger fint i tråd med konceptet Naturens Stillekupé og ønsket om at give Livø Avlsgård en mere aktiv rolle som leverandør af lokale produkter til gæster på øen (bl.a. korn, kød og grøntsager). Potentielle kunder er både feriecenteret, campingpladsen og lystsejlere i havnen. Livø fødevarer vil også kunne brandes som en form for Livø 'souvenir' til endagsturister. 8 Dansk Bygningsarv A/S

9 Blandt respondenterne er der flest mellem 40 og 70 år (knap 62 %), som angiver at de holder ferie på øen sammen med deres ægtefælle, venner og børn. Sidstnævnte er typisk 'voksne børn' mellem 20 og 40 år, der er kommet på Livø i deres barndom og har gjort Livø-ferie til en tradition. Kun få svarer, at de besøger Livø sammen med deres børnebørn. Der ligger umiddelbart et uudnyttet potentiale i at målrette Livø til at blive en destination, som bedsteforældre og børnebørn besøger sammen for at komme tæt på naturen. Naturekspeditionen v/ Karin Winther, Vesthimmerland Kommune, har fanget denne tendens og sælger blandt andet 'oplevelsesgaver', der tilbyder en fælles naturoplevelse for børn og voksne. I 2010 tilbød Naturekspeditionen eksempelvis en 'CO2-neutral julegave', som bestod af et naturdagsarrangement på Livø. Det var meget populært og er en form for produktudvikling og markedsføring, der bør styrkes. Der var blandt de adspurgte kun få familier med børn. Det bør formentligt tolkes med et vist forbehold, da det er muligt, at børnefamilier på Livø ikke har udfyldt spørgeskemaet og dermed ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Det kan dog også skyldes, at spørgeskemaundersøgelsen fandt sted i en periode med hhv. en politisk sommerlejr og en jazzfestival aktiviteter som ikke forbindes med familieferie i dag, hvor færre er politisk aktive i partierne, og de færreste vil vælge en jazzfestival som destination for familieferie. SFOF LivøFerie og Jazzfestivalen optager store dele af Livø Feriecenter i de uger af højsæsonen, hvor mange børnefamilier holder sommerferie. De faste arrangementer udgør med andre ord en barriere for at udvikle Livø som en attraktiv sommerferiedestination for børnefamilier. Hvis Livø fremover skal tiltrække overnattende børnefamilier, er naturformidlende aktiviteter målrettet børn og familier et afgørende parameter. En opgradering af Livø Feriecenter, så det rummer familieværelser med eget bad, er ligeledes væsentlig. Aktiv ferie, lærende ferie, afslapning og familieaktiviteter fremhæves som de væsentligste årsager til at holde ferie på Livø. Næsten alle respondenter (90 %) peger på, at det er konkrete arrangementer, som får dem til at besøge øen. Det er en væsentlig pointe, at øen ikke 'sælger sig selv', men har brug for profilerende aktiviteter. Mere end halvdelen peger på naturen som Livøs vigtigste trækplaster, mens øens bevaringsværdige kulturmiljø nævnes i mindre grad. Spisning på kroen er ikke i dag et argument for at besøge øen, men kan i fremtiden spille en langt større rolle i forhold til at tiltrække et kvalitetsbevidst og mere købestærkt publikum. Her tænkes især på udvikling af dagsturismen og tiltrækning af seniorsegmentet. Endelig bør det nævnes, at kun få respondenter nævner nettet, trykte medier og turistorganisationer som deres kilde til viden om Livø. Der bør i fremtiden gøres en stor indsats for at formidle og markedsføre øen for nye kundegrupper, såvel digitalt som i den lokale og regionale dagspresse. 9 Dansk Bygningsarv A/S

10 3. Markedet for naturoplevelser For at skabe en bæredygtig økonomi på Livø anbefales det at kombinere guidede ture og naturvejledning med andre indtægtsgivende aktiviteter (spisning, overnatning, salg af varer mm.). Naturoplevelser skal således ikke ses som en isoleret indtægtskilde, men som en aktivitet, der sammen med overnatning, bespisning, m.m. udgør en særlig oplevelse og er med til at skabe et attraktivt sted. Skovene er et efterspurgt udflugtsmål for danskernes friluftsliv med årligt mere end 75 mio. besøg. For det meste er dog der tale om gratis oplevelser, der er omfattet af den almindelige adgangsret til skovene. Det kræver således, at der tilbydes noget ud over det sædvanlige, hvis der skal være en vilje til at betale for oplevelser i naturen. Især den ældre generation og børnefamilierne efterspørger formidling og aktiviteter i naturen. Den ældre generation lægger vægt på formidling og guidede ture i naturen, mens familier med mindre børn efterspørger anderledes, spændende formidling og aktiviteter i naturen, som familien kan være sammen om. Familier med børn over 6 år efterspørger mere almindelige og aktivitetskrævende oplevelser som f.eks. rollespil, klappe fisk eller sejle i båd. Også maritime aktiviteter er efterspurgte. Bl.a. havkajakker er et marked, der udvikler sig positivt. For at kunne imødegå efterspørgslen fra kajakroere er der behov for nye faciliteter samt formidling af mulighederne i Limfjorden. Kajakroerne efterspørger faciliteter, hvor man kan trække kajakken op, et bådskur til opbevaring af kajakken, overnatning og mulighed for bespisning. De vil også gerne have andre naturoplevelser, f.eks. en guidet tur. Livø og Limfjorden kan her lade sig inspirere af Det Sydfynske Øhav, hvor man arbejder aktivt med at gøre området til en unik havkajakdestination ved at lave faciliteter og udbyde kurser og ture. Det omfatter også en havkajakguide og et kort over forslag til ruter og henvisning til andre friluftsoplevelser i Det Sydfynske Øhav. 10 Dansk Bygningsarv A/S

11 Endelig er natur, skov og strand den primære begrundelse for at holde ferie i Danmark hos både danske og udenlandske turister er. Derudover kommer tryghed, børnevenlighed og renhed som andre væsentlige begrundelser. Alle disse kvaliteter er i særlig grad efterspurgt af udenlandske turister. Livø tilbyder samtlige af disse kvaliteter med en isoleret og uspoleret beliggenhed tæt på Limfjordens børnevenlige strande Udvikling af aktiviteter på Livø Der bør i fremtidens udvikles en række nye aktiviteter og events til Livø, så øens grønne og blå potentialer aktiveres og tiltrækker flere besøgende, også i skuldersæsonen. Aktiviteter kan variere fra mindre arrangementer af få timers varighed, målrettet den brede offentlighed, til større faglige events med overnatning. Naturvejlederforeningen afholder fx en årlig konference, der giver mulighed for faglige udfoldelser og sparring på tværs af regionale netværk af naturvejledere. Denne konference og flere andre kunne i fremtiden finde sted på Livø, der både har mulighed for overnatning og bespisning af mange, foredragssal (forsamlingshuset), workshop-rum (i pavillonerne) og udearealer til naturaktiviteter. I udviklingen af aktiviteter og events til Livø kan man lade sig inspirere af andre aktører. Samsø tilbyder fx en 'Samsø Energi Camp' - en 3-timers 'videnoplevelse' for skoleklasser. I den større ende af skalaen afholder DR's Store Nørder årligt en 'Nørd Camp' for børn ml. 9 og 12 år i uge 26 og 27 i det sønderjyske. Nørd Camp laves i samarbejde med en stor gruppe frivillige fra Det Danske Spejderkorps og er uhyre populær. I 2010 deltog 420 børn i sommerlejren, og der var venteliste til begge uger. Nørdlejren har egen hjemmeside ( og en facebook-gruppe, der bruges til at aktivere forældre og børn. I en anden genre har Ringkøbing Fjord succes med den årlige surfer-event 'Waterz', der er et stort internationalt arrangement indenfor water board sportsgrenene: windsurfing, wakeboarding, kiteboarding og SUP (stand up paddle). I 2011 finder arrangementet sted den september med udgangspunkt i Hvide Sande ved den jyske vestkyst. Livø har med sin naturskønne beliggenhed et tilsvarende potentiale til at blive kendt som en enestående havkajakdestination, hvor der årligt afholdes Limfjordslegene for Nordeuropas bedste udøvere, som man kan følge i en 360 graders vinkel pga. øens størrelse. Markedsudvikling handler om at tænke i enestående potentialer og nye retninger. 11 Dansk Bygningsarv A/S

12 4. Markedsgrundlag Nordjylland er som resten af landet præget af befolkningstilvækst i de større byer og tilbagegang i landdistrikter, landsbyer og mindre byer. Region Nordjylland kan dog som den eneste region i Danmark forvente et faldende befolkningstal og dermed en faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier. I forhold til øvrige regioner har Nordjylland en lavere gennemsnitlig indkomst og en gennemsnitlig større arbejdsløshed. Det sætter krav til prisniveauet og målgruppen for Livøs tilbud. 4.1 BESØGSOPLAND Ligesom Limfjorden er en attraktion i sig selv, bliver den også en begrænsning på grund af ufremkommeligheden. Kortet nedenfor viser tidsmæssige afstande til og fra Livø. Indenfor en halv time er det akkurat muligt at nå fastlandet i Jylland (gul zone). Indenfor en times transport med færge og personbil bliver det muligt at nå det meste af Vesthimmerland (rød zone). Hvis transporttiden sættes op til 1,5 time er det muligt at nå Vesterhavet i nord og periferien af Viborg i syd. Inden for 2 timers transport, som må formodes at være smertegrænsen for, hvor langt folk er villige til at køre for en endagstur på Livø nås større byer som Viborg, Aalborg, Thisted og Randers. Til gengæld er det kun lige akkurat muligt at nå Mors, selvom de to øer er placeret i Limfjorden med kun 10 kilometers afstand i fugleflugtslinje. Limfjordens begrænsninger mod vest og motorvejen i Østjylland betyder, at det potentielle opland for endagsgæster i høj grad er forskubbet mod øst. Der kan dog nås en del turister langs feriehusene på den jyske vestkyst samt i de større byer. 12 Dansk Bygningsarv A/S

13 Livø er mulig indenfor: 0-30 minutters transport minutters transport minutters transport minutters transport I de ni nærliggende kommuner, som umiddelbart danner grundlag for endagsturisme, vil antallet af personer over 70 år stige med 65 % frem til 2030, samtidig er der et mindre fald i aldersgruppen år, som blandt andet udgøres af børnefamilier. Det er i tråd med den generelle samfundsudvikling, hvor der bliver færre unge og flere ældre. Samtidig er den generelle tendens, at andelen af ældre i landområderne, herunder de fleste kommuner i Nordjylland, forventes at ligge betydeligt over landsgennemsnittet. Med stadig flere ældre på landsplan og lokalt vil der være et stigende marked for tilbud, der er rettet mod denne målgruppe. 13 Dansk Bygningsarv A/S

14 4.2 TURISMEOPLAND Nordjylland er danskernes foretrukne ferieområde i det hjemlige, nordmændenes foretrukne område i Danmark og nummer to og fire, når det gælder svenskere og tyskere. En af de tydeligste nordjyske styrker er naturen, attraktionerne og kulturarven med muligheder for selvudfoldelse. Nordjylland er kun overgået af Region Hovedstaden i turismens andel af den samlede økonomi. Det er specielt kommunerne langs Vesterhavet og Aalborg, der trækker op. Begge er områder, der kan nås inden for to timers kørsel og udgør et grundlag for endagsturisme på Livø. OVERNATNINGER I REGION NORDJYLLAND Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Kilde: Danmarks Statistik Camping er den primære overnatningsform i Region Nordjylland efterfulgt af hoteller og feriecentre. I forhold til Livø er det værd at notere, at kurven for feriecentre er nedadgående. En generel tendens i dag er, at turister går efter overnatning i enten den billige ende af skalaen (camping) eller den dyre ende (hoteller). Overnatningstilbuddene i mellemkategorien (feriecentre og vandrerhjem) har mistet markedsandele. Overnatningsformens pris afspejler turisternes betalingsvillighed, dvs. hotelgæster har og bruger typisk flere penge end campister. Hvis man vil tiltrække gæster med et højt gennemsnitligt forbrug, er det med andre ord en god investering at satse på overnatningsfaciliteter, der tiltrækker et købestærkt publikum. Livø Feriecenter ligger lige nu i den billige ende af skalaen, ligesom udbuddet af aktiviteter ikke kræver større omkostninger. Derfor er det forventeligt, at døgnforbruget er lavt for turisterne på Livø set i forhold til andre destinationer. I Vesthimmerland er der årligt ca registrerede overnatninger, og turismen udgør 1,5 % af den samlede økonomi, som er en smule under regionsgennemsnittet på 1,7 %. Til sammenligning udgør den 8,1 % på Fanø og i den anden ende af skalaen ligger Vejen 14 Dansk Bygningsarv A/S

15 Kommune med 0,3 %. 1 Turismen i Vesthimmerland omsætter for ca. 695 millioner kroner og bidrager med mere end fuldtidsstillinger. Ligesom andre steder i Nordjylland oplever turismen i Vesthimmerland aktuelt en tilbagegang - bl.a. som følge af stigende konkurrence fra Østeuropa, lavprisflyselskaber samt store investeringer i Midt- og Vestjylland samt hovedstaden. Danskerne udgør halvdelen af turisterne, derefter kommer nordmænd, svenskere og tyskere. Antallet af overnatninger har været nedadgående siden 2009 som følge af de internationale konjunkturer. Særligt har tyske turister, som ellers tidligere har været en stor del af turismen i Nordjylland, svigtet. De første tre måneder af 2011 har dog vist en fremgang med højere antal overnatninger end den tilsvarende periode i Turismen i Vesthimmerland differentierer sig fra resten af turismen i Nordjylland ved en lav andel af feriehuse men mange campingpladser og feriecentre. Der er således et potentiale for at samarbejde med nogle af disse overnatningssteder om endagsoplevelser på Livø til deres gæster. Der er en generel stigning i antallet af lystbådeovernatninger i Limfjorden, både i højsæsonen og i skuldersæsonen, der har oplevet en relativ stor vækst. Således var der i maj og september overnatninger mod i 2009 og et mindre fald til i Men alt i alt en stigning på 23 % på 4 år for skuldersæsonen i maj og september. OVERNATNINGER FOR LYSTBÅDE I LIMFJORDEN Maj Juni Juli August September Kilde: Danmarks Statistik Det stigende antal lystsejlere peger på et potentiale for at udvide havnen og herved øge lystbåde-overnatningerne på Livø. 1 Turismens økonomiske betydning, Dansk Bygningsarv A/S

16 4.3 MARKEDSPOTENTIALE Livø er udfordret af sin beliggenhed i en egn af Danmark, hvor der både er økonomisk og befolkningsmæssigt tilbagegang. Til gengæld er Region Nordjylland danskernes og nordmændenes fortrukne feriemål i Danmark med en stor overnatningskapacitet. De primære besøgende skal stadig findes i det lokale opland på grund af at Limfjorden udgør en fysisk barriere, men turister i både Vesthimmerland Kommune og Region Nordjylland, herunder de større byer og langs Vestkysten, udgør et urealiseret potentiale. Det kræver dog en målrettet markedsføring mod disse grupper og samarbejde med andre feriesteder i regionen om pakketilbud til turisterne. Det vurderes, at det bl.a. er muligt at øge antallet af overnattende seniorer på Livø. Seniorsegmentet udgør en stigende andel af befolkningen, både lokalt i Region Nordjylland og på nationalt og internationalt plan. Seniorer har tid og råd til at rejse og efterspørger den type natur- og kulturhistoriske oplevelser, som Livø kan tilbyde. Det kræver dog en opgradering af faciliteterne på Livø Feriecenter, både hvad angår bespisning, overnatningsmuligheder og aktiviteter. For børnefamilier vil det også være muligt at øge antallet af besøgende, især hvad angår familier med mindre børn. Livø besidder en række kvaliteter, herunder et trygt miljø, hvor børnene kan færdes frit og mulighed for oplevelser i naturen. Det kræver dog en væsentlig stigning i naturformidlende aktiviteter, som fanger hele familiens interesse. Ligeledes kræver det en opgradering af Livø feriecenters tilbud, så der etableres flere familieboliger. Med et stigende antal lystsejlere i Limfjorden er der potentiale til at øge antallet af lystbådeovernatninger på Livø både i højsæsonen og i skuldersæsonen. Det kræver en udvidelse af kapaciteten i havnen for at realisere dette potentiale. 16 Dansk Bygningsarv A/S

17 5. Inspirationscases De fire udvalgte cases tjener til at inspirere konceptet Naturens Stillekupé. Samtidig kan især de danske cases betragtes som konkurrenter til Naturens stillekupé i og med de tilbyder nogle af de samme oplevelser og aktiviteter til de samme målgrupper. Casene har bidraget til at vurdere konkurrenceparametre og foretage en indledende vurdering af konceptet for Naturens stillekupé. 5.1 ØHAVETS SMAKKECENTER, STRYNØ Øhavets Smakkecenter på Strynø har relevans for Naturens stillekupé: Viser udfordringerne ved at skabe en bæredygtig drift på en mindre ø, hvor der kun er aktiviteter i sommerhalvåret og hvor aktiviteterne er afhængige af vejret. Viser hvordan en samarbejds- og partnerskabsbaseret forretningsmodel kan bidrage til et bæredygtigt koncept Illustrerer behovet for at et naturformidlende feriecenter rummer forskelligartede overnatningsmuligheder, som imødegår flere målgruppers behov Øhavets Smakkecenter er en selvejende institution, som har til formål at formidle det Sydfynske Øhavs natur- og kulturhistorie. Der er årligt besøgende. Smakkecenteret blev en realitet i 1993, da en tidligere gårdstald blev genanvendt til at huse centeret. De første mange år blev centeret drevet af frivillig arbejdskraft og få på deltid, men i 2000 valgte Fyns Amt at stille ressourcer til rådighed for en udbygning. I samme anledning bidrog Friluftsrådet med et tilskud på 70 % af lønnen til en naturvejleder. 17 Dansk Bygningsarv A/S

18 I 2004 blev centeret yderligere udvidet med blandt andet en sovesal ved hjælp af midler fra EU, Feriefonden og Friluftsrådet. Betingelsen fra finansieringskilderne var dog en sikkerhed for driften, hvor Smakkecenteret, på grund af dens beliggenhed tæt på mange kommuner, fik driftstilskud fra 7 kommuner i en treårig periode. Dette driftstilskud er i dag blevet forlænget og suppleret fra Friluftsrådet. Således kører centeret i dag med en medarbejderstab på 2 fuldtidsansatte samt to sæsonansættelser på frivillig basis og er derfor udgiftsneutral. Her er typisk tale om unge interesserede som mod at arbejde på centeret får kost og logi i sommerhalvåret. Foruden to praktikanter har centeret haft militærnægtere, medarbejdere der udførte samfundstjeneste samt medarbejdere i jobtræning. Da Smakkecenteret arbejder med maritime aktiviteter og skal opfylde myndighedernes sikkerhedskrav er det nødvendigt med mindst to ansatte ad gangen, hvilket er en større belastning på budgettet. Udover kr. i løn- og driftstilskud fra kommuner og fonde tjener centeret penge på en kreaturtransport, som har et overskud på kr. årligt. Tilbage står et krav om en indtjening på en lille million kr. som salg i centerets aktiviteter skal indbringe for at give økonomisk overskud. Overnatningsmulighederne indebærer både sovesal, shelters, ferielejligheder, værelser og i tillæg til dette samarbejder Smakkecenteret med en lokal Bed & Breakfast. Det betyder, at centeret kan rumme mange forskellige aktiviteter og fleksibilitet er da også helt nødvendigt for at drive et sådant center. Fleksibiliteten er dog begrænset af centerets beliggenhed, da den sidste færge sejler kl Derfor er der ingen aftenaktiviteter, hvilket er et stort problem. 18 Dansk Bygningsarv A/S

19 ØHAVETS SMAKKECENTER, STRYNØ Kilde: Smakkecenter.dk 19 Dansk Bygningsarv A/S

20 Smakkecenteret samarbejder med andre naturskoler, kajakcentre, lokale skoler, Skovsgaard Gods og centeret har opstartet et samarbejde med Langeland Kommune om weekendophold til udsatte børn. Således kommer børnene den første fredag i måneden og får mulighed for en lang række sjove aktiviteter. Langeland Kommune sparer lønudgifter til pædagoger, da Smakkecenterets personale står for alt. Denne ordning udgør 35 % af centerets indtjening og derfor er håbet at starte samarbejde med flere kommuner i den nære fremtid. Desuden har Smakkecenteret i en årrække samarbejdet med en tysk bådebyggerskole. Eleverne betaler for overnatning og får lov til at bruge centerets aktiviteter gratis mod at arbejde til gengæld. Som sideeffekt er centeret blevet markedsført af eleverne i Tyskland via mund til mund, hvilket har ført til en stigning i antallet af tyske besøgende. Kravet om en årlig indtjening på 1 mio. kr. for at være økonomisk bæredygtig er en stor udfordring for Smakkecenteret. Centerets aktiviteter er i høj grad afhængige af vejret, ligesom vinterhalvåret gør det svært at finde på maritime aktiviteter. Derfor arbejder centeret på at skabe faste aftaler, således at budgettering efter vejret undgås. Centerets økonomi betyder også at der ikke er råd til at andet end den helt nødvendige vedligeholdelse af bygninger. Beliggenheden ud til vandet og den nedlagte gård gør ellers udgifter til energi til en stor post i det døde vinterhalvår og en energirenovering ville være en god investering på sigt. Beliggenheden på Strynø giver dels en række muligheder, men også en række udfordringer. Det er svært af få lokket folk til øen, men omvendt er de som er på øen nødsaget til at affinde sig med tilbuddene. Alt i alt opfattes centerets isolerede beliggenhed dog som en ulempe og en placering i eksempelvis Svendborg ville give langt flere besøgende samt mulighed for større samarbejde og oprettelse af en støtteforening. 20 Dansk Bygningsarv A/S

21 5.2 ANHOLT Anholt er relevant for Naturens stillekupé fordi: Øens forretningskoncept viser efterspørgslen efter stilhed, ro og afsondrethed og vigtigheden af at bevare det i udviklingen af øen. Øen har formået at tiltrække besøgende også uden for højsæsonen, i og med at dens tilbud og profil udover børnefamilier også henvender sig til seniorer og tyske turister. Erfaringerne fra Anholt viser, at turisterne er villige til at betale ekstra for god kvalitet og en høj standard. Anholt er større end Livø og længere væk fra fastlandet. Den har en unik natur med blandt andet Nordeuropas største ørken, en stor sælkoloni ligesom biler er en sjældenhed på den 22 km 2 store ø i Kattegat som man kan gå rundt på en dag. Anholt er på mange måder en større pendant til Livø. Anholt præges af befolkningstilbagegang og øens indbyggere bliver færre og færre til at dele de udgifter, der er forbundet med at bo på en ø. Færgeselskabet og godstransport gør øen til et dyrt sted. I starten af århundredet levede befolkningen af landbrug og senere fiskeri. I dag er turisme det suverænt største aktiv for de ca. 150 indbyggere. Turisterne kommer på grund af natur, ro, fred og tryghed. Dette betyder, at øens borgere samt Norddjurs Kommune er meget bevidst om, at øen ikke saver den gren over, den sidder på. Som konsekvens er der i højsæsonen en efterspørgsel 5 til 6 gange større end udbuddet, hvilket bevidst aldrig er blevet udnyttet af frygt for konsekvenserne for naturen og stilheden. Anholt er afhængig af Norddjurs Kommune og det lille samfund kan mærke forskel på med- og modvilje fra rådhuset på fastlandet. Andre relevante samarbejdspartnere er Sammenslutningen af danske småøer som varetager 27 danske øers interesser yder hjælp til selvhjælp. På grund af øens størrelse er det også muligt at tilbyde et større udvalg af overnatningsmuligheder. Forsamlingshus med sovesal, campingplads, Bed & Breakfast, kro, sommerhuse, lystbådehavn og Potters Hus med ferielejligheder huser turisterne, der kræver en højere standard end tidligere. Eksempelvis bruges sovesalen ikke af andre end institutioner, hvorfor der er mulighed for at indsætte skillevægge, som gør plads til par og børnefamilier. Modsat Livø er Anholt velbesøgt af udenlandske turister. Ca. halvdelen er fra udlandet, nærmere bestemt Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. For alle de besøgende gælder, at der er mange tilbagevendende til øen, ligesom der er en stor vægt af seniorer, 21 Dansk Bygningsarv A/S

22 som stadig er i stand til at udnytte naturen aktivt. Netop denne målgruppe udgør også fremtidspotentialet for Anholt, da de besøger øen udenfor højsæsonen. Allerede fra påsken kommer seniorer til Anholt, som senere på året overtages af familier og udlændinge i højsæsonen. Tyskernes sene sommerferie betyder, at de besøger øen i sensommeren. Sæsonens sidste store indtog er efterårsferien. Alt i alt bliver besøgstallet turister om året foruden de 150 faste beboere. Øen oplever at turisterne er villige til at betale ekstra for god kvalitet og forsøger sig med en høj standard. Udgangspunktet gør dog dette besværligt, da øen tidligere har været præget af fattigdom og nøjsomhed. Foruden dette har finanskrisen betydet, at øens gæster er væsentligt mere kritiske end tidligere. Alene transporten af varer er en fordyrende proces, som skal indhentes andre steder. 22 Dansk Bygningsarv A/S

23 23 Dansk Bygningsarv A/S

24 5.3 HÖGBONDEN, SVERIGE Högbonden i Sverige er relevant for Naturens stillekupé fordi: Högbonden er et godt eksempel på, hvordan man med afsæt i historien og en afsondret beliggenhed kan skabe et populært vandrehjem Muligheden for at koble af og nyde stilheden er den store attraktion på Högbonden Organisationen har paralleller til Livø med en række offentlige myndigheder og en privat forpagter af de kommercielle aktiviteter. Længst ude i den svenske Skärgård, ca. 4oo kilometer nord for Stockholm, ligger øen Högbonden. Da passagerbåden "Piteå" i 1902 gik på grund på de farlige skær besluttede man at bygge et fyr som stod færdigt d. 18. oktober Her boede en fyrmester, hans medhjælpere, deres familier og en overgang tillige en lærerinde. Fyret forvandlede den hidtil mørklagte og isolerede ø til et hjem for tre familier. Da der var flest, boede der 21 personer, men i 1963 flyttede den sidste, efter at fyret var blevet automatiseret ligesom skibsfarten stille og roligt mistede sin betydning. Udover vedligeholdelse af selve fyrtårnet fik stedet herefter lov at passe sig selv indtil I 1987 blev øen udnævnt til naturreservat, hvorefter Länsstyrelsen istandsatte bygningerne og derved skabte grundlaget for et af de mest populære vandrehjem i Sverige. Den utilgængelige ø havde forvandlet sig til et gæstfrit sted for både endagsturister og overnattende. I dag forvaltes øen af en række aktører. Naturreservatet, som er udnævnt til Natura-2000 område, administreres af Naturvårdsverket, forvaltningen af området er Länsstyrelsens opgave, løbende drift af fyret håndteres af Sjöfartsverket, mens vandrehjemmet med den tilhørende café er privatejet. Både fyrtårnet og fyrmesterens hus ligger på en klippeskrænt 60 meter over havet og er i dag blevet populære udflugtsmål. I sommersæsonen sejler en passagerbåd til og fra fastlandet. I 2007 startede opførelsen af et fyrmuseum i kælderen i den tidligere fyrmestervilla. Her kan besøgende se øens og fyrets historie i autentiske omgivelser. Ønsket er at formidle livet på øen, som ligger nær i tid, men alligevel er langt fra nutidens levevis. De primitive forhold og den generelle ufremkommelighed på øen sætter en del krav til øens gæster, der netop bliver tvunget til en anden levevis end hverdagens. Moderniseringen af bygningsmassen blev foretaget i 1980 med så få ændringer som muligt. Det betyder også at øens gæster må acceptere bygningernes knirken, træk og støj fra vinden og andre gæster. 24 Dansk Bygningsarv A/S

25 Aktiviteterne på øen er sparsomme, det er op til gæsterne selv at udfylde øens rammer. Der er blandt andet mulighed for at vandre i øens skove, bade og fiske, men den helt store attraktion er muligheden for at koble af og nyde freden og stilheden. 25 Dansk Bygningsarv A/S