NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN"

Transkript

1 NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN 03:01

2 NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:01

3 FORORD Resultaterne fra en undersøgelse af konsekvenserne af at leve med nedsat hørelse præsenteres her. Formålet er at belyse, i hvor høj grad hørenedsættelsen udgør en barriere for hørehæmmede personers deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I forlængelse heraf undersøges hørenedsættelsens konsekvenser for det personlige velbefindende. Analyserne er foretaget med udgangspunkt i den handicappolitiske målsætning, at personer med funktionsnedsættelser skal være en integreret del af samfundslivet, og dermed have muligheden for at føre en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemainterview med knap personer i Århus og Storstrøms amt og på en række personlige samtaler med hørehæmmede. I skandinavisk sammenhæng er det den første undersøgelse af hørenedsættelsens konsekvenser, der baserer sig på så omfangsrigt et materiale. Socialministeriet har bestilt og finansieret undersøgelsen, som er gennemført af forskningsassistent, cand.scient.pol. Thomas Clausen. Seniorforsker Henning Olsen, Socialforskningsinstituttet, har deltaget i forberedelsen af undersøgelsens design, og ydet sparring undervejs. Forsker Leif Olsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har læst og kommenteret manuskriptet og takkes for gode og konstruktive kommentarer. En sådan tak rettes også til undersøgelsens følgegruppe. København, februar 2003 Jørgen Søndergaard Socialforskningsinstituttet 2 FORORD

4

5 INDHOLD OPSUMMERING 8 Nedsat hørelse - fuld deltagelse? 9 Ligebehandling af hørehæmmede? 10 1 BAGGRUND, SAMMENFATNING 12 OG PERSPEKTIVER 1.0. Indledning Undersøgelsens baggrund og formål Forholdet mellem funktionsnedsættelse og handicap Hvor mange har nedsat hørelse, hvem og hvordan? 19 Hvor mange? 19 Hvem? 20 Hvordan? Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater 24 Vilkårene på arbejdsmarkedet 24 Oplevelsen af arbejdssituationen 26 Vilkårene i uddannelsessystemet 27 Sociale kontakter og aktiviteter 29 Hørenedsættelsens indflydelse på personligt velbefindende 30 4 INDHOLD

6 1.5. Perspektiver for analysen Barrierer mod ligebehandling 33 2 OM UNDERSØGELSENS MATERIALE Indledning Beskrivelse af kvantitativ interviewundersøgelse 37 Beskrivelse af spørgeskemaet 37 Populationsvalg og stikprøveudtræk 39 Beskrivelse af stikprøven 40 Bortfaldsanalyse Beskrivelse af kvalitativ interviewundersøgelse 50 Beskrivelse af populationsvalg og interviewpersoner 50 Beskrivelse af interviewenes form Analytisk vægtning af det indsamlede materiale 52 3 HØREHÆMMEDES VILKÅR PÅ 54 ARBEJDSMARKEDET 3.0. Indledning Svarpersonernes beskæftigelsessituation 55 Determinanter for beskæftigelsesmønstret 60 i stikprøven Arbejdsmarkedstilknytning og marginalisering 62 i stikprøven 3.2. Ugentlig arbejdstid og længden af arbejdslivet Hørenedsættelse og arbejdsophør Vurderingen af mulighederne for nyt arbejde Mobilitet og efteruddannelse på arbejdspladsen Kompensation og ansættelse på særlige vilkår Aktivering og revalidering i stikprøven Indkomstforhold og forsørgelsesgrundlag i stikprøven Sammenfatning 85 INDHOLD 5

7 4 HØREHÆMMEDES OPLEVELSE AF 88 ARBEJDSSITUATIONEN 4.0. Indledning Svarpersonernes trivsel i arbejdssituationen Psykisk og fysisk overskud efter endt arbejdsdag Svarpersonernes forhold til deres arbejdsledere Mødedeltagelse og adgang til information Svarpersonernes forhold til deres kolleger Sociale relationer på arbejdspladsen Ensomhed på arbejdspladsen Sammenfatning HØREHÆMMEDES VILKÅR 122 I UDDANNELSESSYSTEMET 5.0. Indledning Svarpersonernes uddannelsesmæssige baggrund Diskussion af datamaterialet Svarpersonernes vurdering af uddannelsesforløbet Kompensation i undervisningssituationen Arbejdsindsats, fritidsmængde og psykisk udmattelse Den sociale oplevelse af uddannelsesforløbet Vurderingen af uddannelsesforløbets perspektiver Sammenfatning SOCIALE KONTAKTER OG 158 AKTIVITETER BLANDT HØREHÆMMEDE 6.0. Indledning Svarpersonernes familieliv Svarpersonernes sociale netværk Oplevelse af kommunikative relationer Svarpersonernes fritidsaktiviteter Sammenfatning INDHOLD

8 7 KONSEKVENSER FOR HØREHÆMME- 184 DES PERSONLIGE VELBEFINDENDE 7.0. Indledning Høretabets betydning for svarpersonernes livsførelse Svarpersonernes vurdering af dagligdagen Hørenedsættelsens psykosociale konsekvenser Sammenfatning 198 BILAGSTABELLER 200 LITTERATUR 218 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 226 UDGIVELSER SIDEN INDHOLD 7

9 OPSUMMERING Hørehæmmede personer har, som følge af deres problemer med hørelsen, ikke umiddelbart de samme forudsætninger for at deltage i samfundslivet som normalthørende. Formålet med denne undersøgelse er at belyse hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmede personers vilkår på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Ligeledes er hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmedes sociale liv og personlige velbefindende blevet undersøgt. Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemainterview med knap høreapparatbrugere i Århus og Storstrøms amt samt personlige samtaler med en række hørehæmmede personer. I en skandinavisk sammenhæng er dette den hidtil mest omfattende undersøgelse af hørenedsættelsens konsekvenser i forhold til mulighederne for deltagelse i samfundslivet. Omkring 11 procent af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder oplever problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har problemer med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet. Selvom dette er en grov indikator for problemer med hørelsen, antyder resultatet, at problemer med nedsat hørelse er udbredte i det danske samfund. Den danske handicappolitik baserer sig på ligebehandlingsprincippet. I forhold til hørehæmmede indebærer ligebehandlingsprincip- 8 OPSUMMERING

10 pet, at hørehæmmede personer skal kompenseres for deres hørenedsættelse på en sådan måde, at hørenedsættelsen ikke begrænser denne gruppes muligheder for at deltage i forskellige samfundsmæssige aktiviteter på lige fod med deres normalthørende medborgere. Det følger yderligere heraf, at det er i de situationer, hvor kompensationen af personer med nedsat hørelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter denne gruppes muligheder for social deltagelse, at hørenedsættelsen bliver til et hørehandicap. Nedsat hørelse fuld deltagelse? Som anført ovenfor er formålet med nærværende undersøgelse at undersøge, i hvor høj grad en hørenedsættelse udgør en barriere for samfundsmæssig deltagelse. Undersøgelsens resultater antyder, at hørehæmmede personer, som følge af deres hørenedsættelse, oplever en række problemer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og deres personlige velbefindende. Analysen viser videre, at sandsynligheden for at hørenedsættelsen bliver et hørehandicap stiger i takt med hørenedsættelsens omfang. På trods af at et flertal af de hørehæmmede svarpersoner er beskæftigede på normale vilkår, viser analysen, at hørehæmmede er i beskæftigelse i mindre grad end befolkningen som helhed, og at arbejdsløsheden er større blandt hørehæmmede personer. Ligeledes oplever hørehæmmede en større sandsynlighed for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, da andelen af førtidspensionister er markant større blandt hørehæmmede end blandt normalthørende også selvom der kontrolleres for alder. Analysen af hørehæmmede personers arbejdsmarkedstilknytning viser således, at der blandt hørehæmmede findes en vis arbejdskraftreserve, der fremstår som et supplement til arbejdsstyrken i forhold til den relative mangel på arbejdskraft, der må imødeses i løbet af de kommende par årtier. Hørehæmmede i arbejde er lige så tilfredse med deres arbejde som resten af befolkningen. Denne tilfredshed forekommer umiddelbart overraskende, da hørehæmmede ifølge analysen oplever en markant større risiko for udbrændthed i forbindelse med deres arbejde, ligesom hørehæmmede også lader til at færdes i et dårligere kollegialt miljø, end deres normalthørende kolleger. OPSUMMERING 9

11 Svarpersonernes uddannelsesniveau viser sig i analysen at være en central faktor i forhold til mulighederne for at opnå og bevare en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til normalthørende lader der ikke til at være særlige forskelle på de uddannelsestyper, som hørehæmmede fortrækker, og det store flertal af de svarpersoner, der, som hørehæmmede, har taget en uddannelse, er tilfredse med uddannelsesforløbet. Dog vurderer godt halvdelen, at hørenedsættelsen havde negative konsekvenser for udbyttet af uddannelsen. Hørehæmmedes sociale kontaktflade og deltagelse i forskellige fritids- og kulturaktiviteter adskiller sig ikke markant fra normalthørende personers sociale kontakter og fritids- og kulturaktiviteter. Analysen viser dog, at oplevelser af social isolation er udbredte blandt hørehæmmede, ligesom svarpersonerne er tilbageholdende i forhold til at gøre andre opmærksomme på deres hørenedsættelse. Endelig viser hørenedsættelsen sig at have konsekvenser for hørehæmmedes personlige velbefindende. Omkring hver tredje svarperson finder, at hørenedsættelsen har haft negative konsekvenser for deres muligheder for at føre det liv, de ønsker. Herudover viser analysen, at udbredelsen af symptomer på psykosociale problemer som dårlige nerver, dårligt humør og stærk træthed er godt tre gange større blandt hørehæmmede end i befolkningen som helhed. Ligebehandling af hørehæmmede? Analysen af konsekvenserne af at leve med en hørenedsættelse viser, at en hørenedsættelse i en række situationer indebærer, at personer med nedsat hørelse handicappes i forhold til deres normalthørende medborgere. Hørehæmmede personers opfattelse af deres muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, kan i lighed med graden af tilfredsstillelse af sociale behov og udbredelsen af symptomer på psykosociale problemer, forståes som dimensioner af en common sense forståelse af et livskvalitetsbegreb. I forhold til en sådan forståelse af livskvalitetsbegrebet indikerer undersøgelsens resultater, at en hørenedsættelse kan indebære en række håndgribelige konsekvenser for hørehæmmede personers livskvalitet. 10 OPSUMMERING

12 Analysen viser således, at målet om ligebehandling af hørehæmmede personer i Danmark ikke er fuldt realiseret. På trods af, at målsætningen om ligebehandling af handicappede forekommer vanskelig at realisere fuldstændigt, må ligebehandlingstanken, gennem sit fokus på den samfundsmæssige kompensation i forhold til de aktivitetsbegrænsninger, der knytter sig til forskellige funktionsnedsættelser, opfattes som en central komponent i arbejdet for at eliminere de barrierer, der viser sig i forhold til handicappedes muligheder for fuld samfundsmæssig deltagelse. OPSUMMERING 11

13 KAPITEL 1 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 1.0. Indledning Høresansen er central i forhold til det enkelte menneskes muligheder for at kommunikere med andre. Kommunikation, der baserer sig på hørelsen, er central i forbindelse med koordineringen af menneskelige aktiviteter. Ligeledes er evnen til uden større problemer at tale med andre en vigtig ingrediens i forhold til det enkelte menneskes personlige og faglige udvikling. I det danske samfund findes der imidlertid en forholdsvis stor gruppe af personer med nedsat hørelse, der oplever problemer i forhold til talekommunikation og andre lydbårne kommunikationsformer. Det er denne gruppe af hørehæmmede personer, der vil være i fokus i det følgende. 1 De problemstillinger, der knytter sig til diverse former for hørehandicaps, nyder imidlertid ikke den store samfundsmæssige bevågenhed. Hørehæmmede møder i kraft af deres problemer med hørelsen barrierer, der forhindrer dem i fuldt ud at kunne deltage i en række forskellige sociale sammenhænge. Disse barrierer opstår, når hørehæmmede, som følge af hørenedsættelsen, ikke er i stand til at deltage i samtaler eller opfange beskeder, der er af betydning i de sammenhænge, som de indgår i. Sådanne kommunikationsproblemer 1. I det følgende anvendes betegnelsen hørehæmmede som samlebetegnelse for døve, døvblevne og hørehæmmede. Jf. note 4 for en uddybende diskussion af denne begrebsanvendelse. 12 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

14 kan indebære, at hørehæmmede ikke er i stand til at afstemme deres adfærd i forhold til de krav og forventninger, der stilles i de sammenhænge, de indgår i til daglig. Nedenstående citat illustrerer nogle af de problemstillinger, som en hørenedsættelse kan indebære i forhold til hørehæmmede personers sociale deltagelsesmuligheder og følelse af selvværd:...det [er] dybt frustrerende reelt at være udenfor i mange samtaler. Derfor vælger mange døvblevne og svært hørehæmmede at undgå de situationer, hvor de ved, at det er specielt svært at følge med, f.eks. familiefester. Vil man være med i en samtale med hørende, kræver det ofte, at hørende nedsætter deres taletempo og holder øjenkontakt med den hørehæmmede, selvom samtalen er lige så meget henvendt til de øvrige tilstedeværende. Samtidig kan også ironi være et problem. Det er utroligt svært at høre eller se, hvis noget siges ironisk, da dette ofte ligger i intonationen. Hvis kommunikationsproblemet ikke løses på en eller anden måde, er der stor risiko for, at den døvblevne eller svært hørehæmmede ender i isolation. At være døvbleven eller svært hørehæmmet kan af og til føles flovt, fordi man ikke altid reagerer på tiltale som forventet, og fordi man ikke uden videre kan tilegne sig dagligdags viden via hørelsen. Det er nødvendigt med information for at kunne fungere tilfredsstillende og ikke blive berøvet sin selvtillid og følelse af selvværd. Fordi hørehandicappet er et skjult handicap, kan man lettere komme til at føle sig stemplet som dum. Derfor er det så vigtigt med en velfungerende kommunikation, for kommunikation er livskvalitet! (Andersen & Søvsø, 1998: 130). De problemer og frustrationer, som hørehæmmede oplever i det hørende samfund, kan også illustreres gennem nedenstående kommentar, som en af svarpersonerne havde til den spørgeskemaundersøgelse, som denne undersøgelse baserer sig på: Det samfund vi lever i anno 2001 kører på de hørendes præmisser! Der findes et væld af tilbud, såsom kultur, politik, foredrag [...] BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 13

15 osv. De fleste hørehæmmede/døve kan ikke benytte sig af de tilbud, så vi bliver sat udenfor. Derfor er jeg ret vred på det samfund. Og ikke nok med det. Der fulgte et brev med spørgeskemaet, bl.a. med tilbud om at ringe på Jeres telefonnummer [...] hvilket springer mig i øjnene. [...] Se, igen på de hørendes præmisser og igen en diskrimination. Kommentaren illustrerer de barrierer, som hørenedsættelsen indebærer for den hørehæmmedes muligheder for deltagelse i det hørende samfund, hvor en lang række aktiviteter og interaktioner har den lydbårne kommunikation som naturligt udgangspunkt, hvilket nærværende forfatter også har måttet indkassere berettiget kritik for i ovenstående kommentar. Det hørende samfunds vanskeligheder med at forstå og imødekomme hørehæmmede personers behov for alternative kommunikationsformer har manifesteret sig i et par konkrete sager i løbet af efteråret I forbindelse med en giftig røgudvikling efter en brand i Sønderborg kom det frem, at der i katastrofesituationer ikke findes et varslingsberedskab til at alarmere dårligt hørende borgere (DDL, 2001a). Herudover kan personer med nedsat hørelse have problemer med at følge med i ikke-tekstet TV-transmitteret nyhedsog kulturformidling, som for eksempel Folketingsvalg eller begivenhederne i forbindelse med terrorangrebene på USA i september En af svarpersonerne fra spørgeskemaundersøgelsen havde følgende kommentar til denne problemstilling: Tag den 11. september med terror i Amerika. Ikke spor med tekst på i flere dage i Tv-avisen. Men ringede man og spurgte, hvordan det kunne være, at der ikke var tekst på og fik at vide, at de havde for travlt, så føler man sig helt til grin og venter med længsel på, at avisen kommer ud næste dag, så man kan læse det hele. Hørehæmmede har således ikke umiddelbart det samme udgangspunkt for deltagelse i det hørende samfund, som tilfældet er det for normalthørende personer. Over de følgende sider vil hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmedes muligheder for samfundsmæssig deltagelse være i fokus. 14 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

16 1.1. Undersøgelsens baggrund og formål Vurderingen af hørehæmmedes muligheder for at deltage i samfundslivet i Danmark vil være det overordnede omdrejningspunkt for den følgende fremstilling. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i hvidbogen Den hørehæmmede i centrum (Brodersen m.fl., 1999), hvor det konstateres,...at der i Danmark ikke findes en ret stor relevant viden om de samfundsmæssige konsekvenser af behandlet og ubehandlet høretab (Brodersen m.fl., 1999: 4; se også Clausen, 2001). Mere specifikt ønsker arbejdsgruppen bag hvidbogen at få undersøgt, i hvor høj grad hørehæmmede personer, sammenlignet med normalthørende, er i stand til at udvikle deres potentialer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hørenedsættelsens konsekvenser for den hørehæmmedes personlige velbefindende og sociale liv, herunder familielivet, ønskes ligeledes belyst. Formålet med nærværende undersøgelse er gennem en belysning af de problemstillinger, der rejses i ovennævnte hvidbog at bidrage til en udbygning af vidensbasen omkring de samfundsmæssige vilkår for personer med hørenedsættelse. Disse spørgsmål kan yderligere anskues som led i en mere generel diskussion om, hvorledes hørehæmmede har tilfredsstillende samfundsmæssige udfoldelsesmuligheder sammenlignet med det normalthørende flertal. Denne diskussion vil også tillade en vurdering af, hvorvidt handicappolitikkens grundlæggende princip ligebehandlingsprincippet 2 der sigter mod at sikre alle borgere lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer i overensstemmelse med den enkeltes evner (jf. Wiederholt, 1998a: 13), fungerer i praksis. 2. Ligebehandlingsprincippet baserer sig på tre centrale begreber, det omgivelsesorienterede handicapbegreb, sektoransvarligheds- og kompensationsprincippet. Principperne indebærer respektivt, at en funktionsnedsættelse må opfattes som en social og ikke en individuel udfordring, at enhver samfundssektor må påtage sig sin del af ansvaret for den handicappede, og at der lovgivningsmæssigt og økonomisk skal være en vilje til at kompensere for funktionsnedsættelsen, hvor handicappende barrierer optræder (Wiederholt, 1998a: 12). BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 15

17 I denne forbindelse vil det således være relevant at skele til de arbejdsmarkedspolitiske initiativer, der er blevet taget med henblik på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Med direkte handicappolitisk adresse anførte tidligere arbejdsminister Ove Hygum (1999), at det: [...] er nødvendigt med et mere rummeligt arbejdsmarked, for at komme væk fra, at der er grupper, der er holdt ude fra det fællesskab, som en arbejdsplads byder på. Vi skal have alle integreret i arbejdslivet og dermed også i samfundslivet. [...] et mere rummeligt arbejdsmarked [vil] give os de bedste muligheder for såvel social som økonomisk vækst. Integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet fremstår som en central forudsætning i forbindelse med den sociale integration 3 af hørehæmmede. Den enkelte hørehæmmede får derved ikke blot muligheden for at blive integreret i arbejdspladsens sociale fællesskab, men oplever også sig selv som en aktiv bidragyder i forhold til samfundsøkonomien, hvilket yderligere må forventes at smitte positivt af på den enkeltes livskvalitet og selvværd. Udfordringen, med integrationen og fastholdelsen af hørehæmmede på arbejdsmarkedet, stopper imidlertid ikke med blot at skaffe den enkelte hørehæmmede en arbejdsplads, da der for denne gruppe må ydes en særlig indsats for at kompensere for hørenedsættelsen på en sådan måde, at der kan tales om reel integration i arbejdspladsens sociale fællesskab. Integrationen af den enkelte hørehæmmede i arbejdspladsens sociale fællesskab er således en central forudsætning for, at den enkelte kan opleve sit arbejdsliv som meningsfuldt, hvilket igen må anskues som en vigtig ingrediens i forhold til den enkeltes personlige velbefindende. 3. I det følgende vil termen social integration blive anvendt pragmatisk og dermed referere til enkeltindividers eller sociale gruppers samfundsmæssige mulighedsbetingelser. Integrationen af et givet individ eller en given gruppe vil således indebære, at vedkommende ikke systematisk ekskluderes fra en række samfundsmæssige aktiviteter som følge af en række karakteristika, som eksempelvis en funktionsnedsættelse. For en mere uddybende diskussion af begrebet henvises til Zeuner (1997). 16 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

18 Den følgende fremstilling baserer sig på en normativ antagelse om, at integrationen på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet må opfattes som et gode for det enkelte individ. Denne antagelse baserer sig på en generel opfattelse af de sociale værdier, som deltagelse i arbejds- eller uddannelseslivet tilskrives. Deltagelse i disse sociale arenaer placerer individet i et eller flere sociale netværk, ligesom deltagelse i arbejdslivet indebærer, at individet bliver selvforsørgende og dermed økonomisk uafhængig af det omkringliggende samfund. Det følger i forlængelse af ligebehandlingsprincippet, at handicappede så vidt muligt skal have de samme muligheder for at kunne deltage i arbejds- eller uddannelseslivet som deres ikke-handicappede medborgere. Ligebehandlingsprincippet vil på denne baggrund blive anvendt som målestok i forhold til vurderingen af de samfundsmæssige bestræbelser på at eliminere de barrierer, der hindrer hørehæmmedes integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet Forholdet mellem funktionsnedsættelse og handicap Det er i denne forbindelse relevant at pointere, at det i forhold til såvel hørehandicappede som handicappede generelt vil være hensigtsmæssigt at sondre mellem betegnelserne funktionsnedsættelse og handicap (jf. Wiederholt, 1998a: 11). En person med hørenedsættelse har således en objektiv funktionsnedsættelse deri, at pågældende har problemer med hørelsen. Graden af den hørehæmmedes hørehandicap må imidlertid opfattes som værende betinget af to momenter. For det første kan graden af en hørehæmmet persons hørehandicap afhænge af, hvor effektivt personen i sit sociale miljø kompenseres for sin hørenedsættelse. Kompensationen finder typisk sted i form af adgang til supplerende tekniske hjælpemidler eller tolkebistand på en sådan måde, at hørenedsættelsen resulterer i færrest mulige aktivitetsbegrænsninger. For det andet kan handicapgraden afhænge af, i hvor høj grad personen med hørenedsættelse i samspil med sine omgivelser formår at kompensere for sin hørenedsættelse på en sådan måde, at vedkommendes sociale udfoldelsesmuligheder begrænses mindst muligt. Ifølge Wiederholt (1998a: 11) opstår et handicap som følge af: BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 17

19 [...] de begrænsninger i ens udfoldelse, som følger af funktionsnedsættelsen, fordi det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, mennesker med funktionsnedsættelser har. Omgivelsernes mulighed for selvstændigt at tage kompensatoriske forholdsregler begrænses dog af, at en hørenedsættelse må karakteriseres som en usynlig funktionsnedsættelse. Det indebærer, at den hørehæmmede ofte selv aktivt må gøre opmærksom på sin funktionsnedsættelse og efterfølgende instruere sine omgivelser i, hvorledes de bedst muligt kan kompensere for hørenedsættelsen. Forholdet mellem en persons funktionsnedsættelse og handicapgrad etableres således i en række processer, hvor den hørehæmmedes sociale udfoldelsesmuligheder løbende fastsættes. Denne fastsættelse finder dels sted i forhold til de kommunikationskrav, der stilles i konkrete situationer, og dels i forhold til omgivelsernes vilje til og muligheder for at bidrage til at kompensere for hørenedsættelsen (jf. Olsen, 2000: 45f). Denne omgivelsesorienterede handicapforståelse fordrer dermed, at der påhviler det sociale fællesskab et ansvar for at minimere de handicappende bivirkninger af en given persons funktionsnedsættelse. Denne forståelse kommer også til udtryk i FN s og WHO s officielle tilkendegivelser på handicapområdet (FN, 2001; WHO, 2001). I WHO-rapporten International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) formuleres følgende forståelse af problemstillingen: The social model of disability... sees the issue mainly as a socially created problem, and principally as a matter of the full integration of individuals into society. Disability is not an attribute of an individual, but rather a complex collection of conditions, many of which are created by the social environment. Hence the management of the problem requires social action, and it is the collective responsibility of society at large to make the environmental modifications necessary for the full participation of people with disabilities in all areas of social life. The issue is, therefore, an attitudinal or ideological one requiring social change, which at the political level becomes a question of human rights. For this model, disability is a political issue (WHO, 2001: 20). 18 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

20 Denne omgivelsesorienterede forståelse af handicapbegrebet danner ligeledes baggrunden for dansk handicappolitik (Socialministeriet, 1998: 16; jf. Wiederholt, 1998a: 12ff), ligesom EU kommissionens anbefalinger på handicapområdet også tager deres udgangspunkt heri (EU, 1998: 5). Inden opmærksomheden rettes mod en sammenfattende diskussion af undersøgelsens resultater, vil det være relevant kort at diskutere undersøgelsens målgruppe personer med hørenedsættelse med henblik på at tilvejebringe en operationel forståelse af gruppens karakter, som fundament for fremstillingens videre forløb Hvor mange har nedsat hørelse, hvem og hvordan? Hvor mange? I Danmark er antallet af personer med nedsat hørelse opgjort til at udgøre omkring døve og cirka hørehæmmede, af hvilke det vurderes at mellem og bruger høreapparat (Olsen, 1999: 11; Brodersen m.fl., 1999: 2; se også Sundhedsministeriet, 1997: kap. 1). Disse tal indebærer, at omkring 10 procent af den danske befolkning i forskellig grad har problemer med hørelsen, hvilket svarer til det niveau, der er fundet i tidligere danske og svenske undersøgelser. Heri skønnes det, at mellem 10 og 13 procent af befolkningen i Danmark og Sverige har problemer med nedsat hørelse (Watt Boolsen, 1992: 14; Rasmussen m.fl. 1988: 230; Gullacksen, 1993: 5; Hallberg, 1992: 5). Nye undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser imidlertid, at problemer med hørelsen lader til at være et mere udbredt fænomen, end disse tal antyder. 16 procent af svarpersonerne, fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år, svarer bekræftende til, at de har problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har nogle eller mange vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet. Af disse oplyser lidt over 3 procent, at de oplever mange vanskeligheder i den nævnte kommunikationssituation, mens yderligere 13 procent finder, at de oplever nogle vanskeligheder. Af tabel 1.1 fremgår det, at de tilsvarende til er henholdsvis 2 og 9 procent for de 18 til 64-årige. BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 19

21 Tabel 1.1 Fordeling på spørgsmål om hvorvidt svarpersonerne i alderen 18 til 64 har nedsat hørelse i en sådan grad, at de har vanskeligt ved at følge med i en samtale, når flere er samlet særskilt på svarpersonernes alder. Procent. Mange Nogle Ingen vanskeligheder vanskeligheder vanskeligheder I alt Antal I alt Note: Data for et repræsentativt udsnit af befolkningen som helhed er indsamlet af Socialforskningsinstituttet i marts 2000 i forbindelse med en undersøgelse af levekårene i Danmark. Aldersgruppen 18 til 64 år er interessant i denne sammenhæng, da det er svarpersoner i denne aldersgruppe, der er blevet kontaktet i forbindelse med de kvantitative og kvalitative interviewundersøgelser, der er blevet foretaget som led i denne undersøgelse. Hvem? Det mest iøjnefaldende træk ved hørehæmmedes sociale profil er ikke overraskende, at hørehæmmede generelt er ældre end befolkningsgennemsnittet. Det materiale, der ligger til grund for tabel 1.1 viser, at godt halvdelen af dem, der oplever problemer med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet, er 60 år eller derover. Denne aldersgruppe udgjorde på opgørelsestidspunktet 29 procent af befolkningen som helhed. Hørehæmmede personer udgør således en ganske heterogen gruppe, hvad angår såvel social baggrund, alder, omfang af hørenedsættelse, som graden af accept af eget høretab. Disse forskelle indebærer, at hørehæmmede har vidt forskellige forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet på normale vilkår. Hvordan? Personer med nedsat hørelse klassificeres sædvanligvis i tre afgrænsede kategorier, der tager deres udgangspunkt i hørenedsættelsens størrelse samt hørenedsættelsens konsekvenser for den konkrete persons normalsproglige udgangspunkt. 20 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

22 En hørehæmmet person er karakteriseret ved, at vedkommende har mistet så stor en del af sin hørelse, at vedkommende har behov for lydforstærkende hjælpemidler, typisk i form af høreapparater. Hørenedsættelsen kan sætte ind på alle tidspunkter i en given persons livsforløb. Døve personer er enten helt uden hørelse eller har så beskeden en hørerest, at den ikke kan anvendes til at opfatte talesprog. Døvhed kan enten være medfødt eller indtræder så tidligt i barndommen, at den døve ikke har udviklet et normalt talesprog. I stedet træder synet i hørelsens sted, og døve kommunikerer således oftest via tegnsprog. Endelig er døvblevne personer karakteriseret ved, at de er opvoksede som hørende, men på et senere tidspunkt i livsforløbet har oplevet en så kraftig hørenedsættelse, at almindelig talesproglig kommunikation ikke længere er mulig. Døvblevne personer har en normal talesproglig baggrund (VCDDH, 2001). På trods af, at betegnelsen hørehæmmet refererer til en specifik diagnosegruppe, vil denne betegnelse i den følgende fremstilling blive taget i anvendelse, når de tre diagnosegrupper omtales i sammenhæng. 4 I forlængelse heraf skal det nævnes, at høreapparatanvendelse ikke indebærer en fuldstændig korrektion af hørelsen da høreapparater ikke fuldt ud kan kompensere for høretabet. For høreapparatbrugeren 4. Anvendelsen af samlebetegnelsen hørehæmmet om de tre diagnosegrupper er dog ikke helt uproblematisk. Der savnes imidlertid adækvate samlebetegnelser, der samtidig kan betragtes som værende stringente i forhold til den begrebslige ramme, som denne fremstilling opererer indenfor. Betegnelsen hørehandicappet har således været overvejet, men er blevet vejet og fundet for let, idet denne betegnelse antyder, at en person med en hørenedsættelse pr. definition er en person med et handicap. I forhold til ovenstående diskussion af den omgivelsesorienterede handicapforståelse vil en funktionsnedsættelse kun udvikle sig til et handicap i det tilfælde, at en person med en funktionsnedsættelse ikke formår at kompensere for funktionsnedsættelsen i samarbejde med sine sociale omgivelser. En mere pragmatisk bevæggrund til at anvende betegnelsen hørehæmmet som samlebetegnelse for de tre diagnosegrupper er, at kun 3 procent af svarpersonerne, i den stikprøve, som den følgende fremstilling primært vil basere sig på, tilhører diagnosegrupperne døv og døvbleven. Jf. afsnit 2.1. for en nærmere beskrivelse af stikprøven. BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 21

Hørehandicappedes tilknytning og vilkår i forhold til arbejde og uddannelse

Hørehandicappedes tilknytning og vilkår i forhold til arbejde og uddannelse A R B E J D S P A P I R Hørehandicappedes tilknytning og vilkår i forhold til arbejde og uddannelse Tendenser i litteraturen Thomas Clausen Arbejdspapir 8:2001 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Om handicapforståelser og rehabilitering

Om handicapforståelser og rehabilitering Om handicapforståelser og rehabilitering Handicap og rehabilitering 1 Rehabilitering 1 Funktionsevne 1 Komponenterne i ICF 2 Handicap 3 Det medicinske handicapbegreb 4 Det medicinske handicapbegreb og

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet.

Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Åben træffetid (TT) Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse.

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere