NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR HØRELSEN SVIGTER 03:01. Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN"

Transkript

1 NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN 03:01

2 NÅR HØRELSEN SVIGTER Om konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet og for den personlige velfærd THOMAS CLAUSEN KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:01

3 FORORD Resultaterne fra en undersøgelse af konsekvenserne af at leve med nedsat hørelse præsenteres her. Formålet er at belyse, i hvor høj grad hørenedsættelsen udgør en barriere for hørehæmmede personers deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. I forlængelse heraf undersøges hørenedsættelsens konsekvenser for det personlige velbefindende. Analyserne er foretaget med udgangspunkt i den handicappolitiske målsætning, at personer med funktionsnedsættelser skal være en integreret del af samfundslivet, og dermed have muligheden for at føre en tilværelse så tæt på det normale som muligt. Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemainterview med knap personer i Århus og Storstrøms amt og på en række personlige samtaler med hørehæmmede. I skandinavisk sammenhæng er det den første undersøgelse af hørenedsættelsens konsekvenser, der baserer sig på så omfangsrigt et materiale. Socialministeriet har bestilt og finansieret undersøgelsen, som er gennemført af forskningsassistent, cand.scient.pol. Thomas Clausen. Seniorforsker Henning Olsen, Socialforskningsinstituttet, har deltaget i forberedelsen af undersøgelsens design, og ydet sparring undervejs. Forsker Leif Olsen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har læst og kommenteret manuskriptet og takkes for gode og konstruktive kommentarer. En sådan tak rettes også til undersøgelsens følgegruppe. København, februar 2003 Jørgen Søndergaard Socialforskningsinstituttet 2 FORORD

4

5 INDHOLD OPSUMMERING 8 Nedsat hørelse - fuld deltagelse? 9 Ligebehandling af hørehæmmede? 10 1 BAGGRUND, SAMMENFATNING 12 OG PERSPEKTIVER 1.0. Indledning Undersøgelsens baggrund og formål Forholdet mellem funktionsnedsættelse og handicap Hvor mange har nedsat hørelse, hvem og hvordan? 19 Hvor mange? 19 Hvem? 20 Hvordan? Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater 24 Vilkårene på arbejdsmarkedet 24 Oplevelsen af arbejdssituationen 26 Vilkårene i uddannelsessystemet 27 Sociale kontakter og aktiviteter 29 Hørenedsættelsens indflydelse på personligt velbefindende 30 4 INDHOLD

6 1.5. Perspektiver for analysen Barrierer mod ligebehandling 33 2 OM UNDERSØGELSENS MATERIALE Indledning Beskrivelse af kvantitativ interviewundersøgelse 37 Beskrivelse af spørgeskemaet 37 Populationsvalg og stikprøveudtræk 39 Beskrivelse af stikprøven 40 Bortfaldsanalyse Beskrivelse af kvalitativ interviewundersøgelse 50 Beskrivelse af populationsvalg og interviewpersoner 50 Beskrivelse af interviewenes form Analytisk vægtning af det indsamlede materiale 52 3 HØREHÆMMEDES VILKÅR PÅ 54 ARBEJDSMARKEDET 3.0. Indledning Svarpersonernes beskæftigelsessituation 55 Determinanter for beskæftigelsesmønstret 60 i stikprøven Arbejdsmarkedstilknytning og marginalisering 62 i stikprøven 3.2. Ugentlig arbejdstid og længden af arbejdslivet Hørenedsættelse og arbejdsophør Vurderingen af mulighederne for nyt arbejde Mobilitet og efteruddannelse på arbejdspladsen Kompensation og ansættelse på særlige vilkår Aktivering og revalidering i stikprøven Indkomstforhold og forsørgelsesgrundlag i stikprøven Sammenfatning 85 INDHOLD 5

7 4 HØREHÆMMEDES OPLEVELSE AF 88 ARBEJDSSITUATIONEN 4.0. Indledning Svarpersonernes trivsel i arbejdssituationen Psykisk og fysisk overskud efter endt arbejdsdag Svarpersonernes forhold til deres arbejdsledere Mødedeltagelse og adgang til information Svarpersonernes forhold til deres kolleger Sociale relationer på arbejdspladsen Ensomhed på arbejdspladsen Sammenfatning HØREHÆMMEDES VILKÅR 122 I UDDANNELSESSYSTEMET 5.0. Indledning Svarpersonernes uddannelsesmæssige baggrund Diskussion af datamaterialet Svarpersonernes vurdering af uddannelsesforløbet Kompensation i undervisningssituationen Arbejdsindsats, fritidsmængde og psykisk udmattelse Den sociale oplevelse af uddannelsesforløbet Vurderingen af uddannelsesforløbets perspektiver Sammenfatning SOCIALE KONTAKTER OG 158 AKTIVITETER BLANDT HØREHÆMMEDE 6.0. Indledning Svarpersonernes familieliv Svarpersonernes sociale netværk Oplevelse af kommunikative relationer Svarpersonernes fritidsaktiviteter Sammenfatning INDHOLD

8 7 KONSEKVENSER FOR HØREHÆMME- 184 DES PERSONLIGE VELBEFINDENDE 7.0. Indledning Høretabets betydning for svarpersonernes livsførelse Svarpersonernes vurdering af dagligdagen Hørenedsættelsens psykosociale konsekvenser Sammenfatning 198 BILAGSTABELLER 200 LITTERATUR 218 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 226 UDGIVELSER SIDEN INDHOLD 7

9 OPSUMMERING Hørehæmmede personer har, som følge af deres problemer med hørelsen, ikke umiddelbart de samme forudsætninger for at deltage i samfundslivet som normalthørende. Formålet med denne undersøgelse er at belyse hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmede personers vilkår på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Ligeledes er hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmedes sociale liv og personlige velbefindende blevet undersøgt. Undersøgelsen baserer sig på spørgeskemainterview med knap høreapparatbrugere i Århus og Storstrøms amt samt personlige samtaler med en række hørehæmmede personer. I en skandinavisk sammenhæng er dette den hidtil mest omfattende undersøgelse af hørenedsættelsens konsekvenser i forhold til mulighederne for deltagelse i samfundslivet. Omkring 11 procent af den danske befolkning i den erhvervsaktive alder oplever problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har problemer med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet. Selvom dette er en grov indikator for problemer med hørelsen, antyder resultatet, at problemer med nedsat hørelse er udbredte i det danske samfund. Den danske handicappolitik baserer sig på ligebehandlingsprincippet. I forhold til hørehæmmede indebærer ligebehandlingsprincip- 8 OPSUMMERING

10 pet, at hørehæmmede personer skal kompenseres for deres hørenedsættelse på en sådan måde, at hørenedsættelsen ikke begrænser denne gruppes muligheder for at deltage i forskellige samfundsmæssige aktiviteter på lige fod med deres normalthørende medborgere. Det følger yderligere heraf, at det er i de situationer, hvor kompensationen af personer med nedsat hørelse ikke i tilstrækkelig grad understøtter denne gruppes muligheder for social deltagelse, at hørenedsættelsen bliver til et hørehandicap. Nedsat hørelse fuld deltagelse? Som anført ovenfor er formålet med nærværende undersøgelse at undersøge, i hvor høj grad en hørenedsættelse udgør en barriere for samfundsmæssig deltagelse. Undersøgelsens resultater antyder, at hørehæmmede personer, som følge af deres hørenedsættelse, oplever en række problemer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og deres personlige velbefindende. Analysen viser videre, at sandsynligheden for at hørenedsættelsen bliver et hørehandicap stiger i takt med hørenedsættelsens omfang. På trods af at et flertal af de hørehæmmede svarpersoner er beskæftigede på normale vilkår, viser analysen, at hørehæmmede er i beskæftigelse i mindre grad end befolkningen som helhed, og at arbejdsløsheden er større blandt hørehæmmede personer. Ligeledes oplever hørehæmmede en større sandsynlighed for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, da andelen af førtidspensionister er markant større blandt hørehæmmede end blandt normalthørende også selvom der kontrolleres for alder. Analysen af hørehæmmede personers arbejdsmarkedstilknytning viser således, at der blandt hørehæmmede findes en vis arbejdskraftreserve, der fremstår som et supplement til arbejdsstyrken i forhold til den relative mangel på arbejdskraft, der må imødeses i løbet af de kommende par årtier. Hørehæmmede i arbejde er lige så tilfredse med deres arbejde som resten af befolkningen. Denne tilfredshed forekommer umiddelbart overraskende, da hørehæmmede ifølge analysen oplever en markant større risiko for udbrændthed i forbindelse med deres arbejde, ligesom hørehæmmede også lader til at færdes i et dårligere kollegialt miljø, end deres normalthørende kolleger. OPSUMMERING 9

11 Svarpersonernes uddannelsesniveau viser sig i analysen at være en central faktor i forhold til mulighederne for at opnå og bevare en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til normalthørende lader der ikke til at være særlige forskelle på de uddannelsestyper, som hørehæmmede fortrækker, og det store flertal af de svarpersoner, der, som hørehæmmede, har taget en uddannelse, er tilfredse med uddannelsesforløbet. Dog vurderer godt halvdelen, at hørenedsættelsen havde negative konsekvenser for udbyttet af uddannelsen. Hørehæmmedes sociale kontaktflade og deltagelse i forskellige fritids- og kulturaktiviteter adskiller sig ikke markant fra normalthørende personers sociale kontakter og fritids- og kulturaktiviteter. Analysen viser dog, at oplevelser af social isolation er udbredte blandt hørehæmmede, ligesom svarpersonerne er tilbageholdende i forhold til at gøre andre opmærksomme på deres hørenedsættelse. Endelig viser hørenedsættelsen sig at have konsekvenser for hørehæmmedes personlige velbefindende. Omkring hver tredje svarperson finder, at hørenedsættelsen har haft negative konsekvenser for deres muligheder for at føre det liv, de ønsker. Herudover viser analysen, at udbredelsen af symptomer på psykosociale problemer som dårlige nerver, dårligt humør og stærk træthed er godt tre gange større blandt hørehæmmede end i befolkningen som helhed. Ligebehandling af hørehæmmede? Analysen af konsekvenserne af at leve med en hørenedsættelse viser, at en hørenedsættelse i en række situationer indebærer, at personer med nedsat hørelse handicappes i forhold til deres normalthørende medborgere. Hørehæmmede personers opfattelse af deres muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, kan i lighed med graden af tilfredsstillelse af sociale behov og udbredelsen af symptomer på psykosociale problemer, forståes som dimensioner af en common sense forståelse af et livskvalitetsbegreb. I forhold til en sådan forståelse af livskvalitetsbegrebet indikerer undersøgelsens resultater, at en hørenedsættelse kan indebære en række håndgribelige konsekvenser for hørehæmmede personers livskvalitet. 10 OPSUMMERING

12 Analysen viser således, at målet om ligebehandling af hørehæmmede personer i Danmark ikke er fuldt realiseret. På trods af, at målsætningen om ligebehandling af handicappede forekommer vanskelig at realisere fuldstændigt, må ligebehandlingstanken, gennem sit fokus på den samfundsmæssige kompensation i forhold til de aktivitetsbegrænsninger, der knytter sig til forskellige funktionsnedsættelser, opfattes som en central komponent i arbejdet for at eliminere de barrierer, der viser sig i forhold til handicappedes muligheder for fuld samfundsmæssig deltagelse. OPSUMMERING 11

13 KAPITEL 1 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 1.0. Indledning Høresansen er central i forhold til det enkelte menneskes muligheder for at kommunikere med andre. Kommunikation, der baserer sig på hørelsen, er central i forbindelse med koordineringen af menneskelige aktiviteter. Ligeledes er evnen til uden større problemer at tale med andre en vigtig ingrediens i forhold til det enkelte menneskes personlige og faglige udvikling. I det danske samfund findes der imidlertid en forholdsvis stor gruppe af personer med nedsat hørelse, der oplever problemer i forhold til talekommunikation og andre lydbårne kommunikationsformer. Det er denne gruppe af hørehæmmede personer, der vil være i fokus i det følgende. 1 De problemstillinger, der knytter sig til diverse former for hørehandicaps, nyder imidlertid ikke den store samfundsmæssige bevågenhed. Hørehæmmede møder i kraft af deres problemer med hørelsen barrierer, der forhindrer dem i fuldt ud at kunne deltage i en række forskellige sociale sammenhænge. Disse barrierer opstår, når hørehæmmede, som følge af hørenedsættelsen, ikke er i stand til at deltage i samtaler eller opfange beskeder, der er af betydning i de sammenhænge, som de indgår i. Sådanne kommunikationsproblemer 1. I det følgende anvendes betegnelsen hørehæmmede som samlebetegnelse for døve, døvblevne og hørehæmmede. Jf. note 4 for en uddybende diskussion af denne begrebsanvendelse. 12 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

14 kan indebære, at hørehæmmede ikke er i stand til at afstemme deres adfærd i forhold til de krav og forventninger, der stilles i de sammenhænge, de indgår i til daglig. Nedenstående citat illustrerer nogle af de problemstillinger, som en hørenedsættelse kan indebære i forhold til hørehæmmede personers sociale deltagelsesmuligheder og følelse af selvværd:...det [er] dybt frustrerende reelt at være udenfor i mange samtaler. Derfor vælger mange døvblevne og svært hørehæmmede at undgå de situationer, hvor de ved, at det er specielt svært at følge med, f.eks. familiefester. Vil man være med i en samtale med hørende, kræver det ofte, at hørende nedsætter deres taletempo og holder øjenkontakt med den hørehæmmede, selvom samtalen er lige så meget henvendt til de øvrige tilstedeværende. Samtidig kan også ironi være et problem. Det er utroligt svært at høre eller se, hvis noget siges ironisk, da dette ofte ligger i intonationen. Hvis kommunikationsproblemet ikke løses på en eller anden måde, er der stor risiko for, at den døvblevne eller svært hørehæmmede ender i isolation. At være døvbleven eller svært hørehæmmet kan af og til føles flovt, fordi man ikke altid reagerer på tiltale som forventet, og fordi man ikke uden videre kan tilegne sig dagligdags viden via hørelsen. Det er nødvendigt med information for at kunne fungere tilfredsstillende og ikke blive berøvet sin selvtillid og følelse af selvværd. Fordi hørehandicappet er et skjult handicap, kan man lettere komme til at føle sig stemplet som dum. Derfor er det så vigtigt med en velfungerende kommunikation, for kommunikation er livskvalitet! (Andersen & Søvsø, 1998: 130). De problemer og frustrationer, som hørehæmmede oplever i det hørende samfund, kan også illustreres gennem nedenstående kommentar, som en af svarpersonerne havde til den spørgeskemaundersøgelse, som denne undersøgelse baserer sig på: Det samfund vi lever i anno 2001 kører på de hørendes præmisser! Der findes et væld af tilbud, såsom kultur, politik, foredrag [...] BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 13

15 osv. De fleste hørehæmmede/døve kan ikke benytte sig af de tilbud, så vi bliver sat udenfor. Derfor er jeg ret vred på det samfund. Og ikke nok med det. Der fulgte et brev med spørgeskemaet, bl.a. med tilbud om at ringe på Jeres telefonnummer [...] hvilket springer mig i øjnene. [...] Se, igen på de hørendes præmisser og igen en diskrimination. Kommentaren illustrerer de barrierer, som hørenedsættelsen indebærer for den hørehæmmedes muligheder for deltagelse i det hørende samfund, hvor en lang række aktiviteter og interaktioner har den lydbårne kommunikation som naturligt udgangspunkt, hvilket nærværende forfatter også har måttet indkassere berettiget kritik for i ovenstående kommentar. Det hørende samfunds vanskeligheder med at forstå og imødekomme hørehæmmede personers behov for alternative kommunikationsformer har manifesteret sig i et par konkrete sager i løbet af efteråret I forbindelse med en giftig røgudvikling efter en brand i Sønderborg kom det frem, at der i katastrofesituationer ikke findes et varslingsberedskab til at alarmere dårligt hørende borgere (DDL, 2001a). Herudover kan personer med nedsat hørelse have problemer med at følge med i ikke-tekstet TV-transmitteret nyhedsog kulturformidling, som for eksempel Folketingsvalg eller begivenhederne i forbindelse med terrorangrebene på USA i september En af svarpersonerne fra spørgeskemaundersøgelsen havde følgende kommentar til denne problemstilling: Tag den 11. september med terror i Amerika. Ikke spor med tekst på i flere dage i Tv-avisen. Men ringede man og spurgte, hvordan det kunne være, at der ikke var tekst på og fik at vide, at de havde for travlt, så føler man sig helt til grin og venter med længsel på, at avisen kommer ud næste dag, så man kan læse det hele. Hørehæmmede har således ikke umiddelbart det samme udgangspunkt for deltagelse i det hørende samfund, som tilfældet er det for normalthørende personer. Over de følgende sider vil hørenedsættelsens konsekvenser for hørehæmmedes muligheder for samfundsmæssig deltagelse være i fokus. 14 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

16 1.1. Undersøgelsens baggrund og formål Vurderingen af hørehæmmedes muligheder for at deltage i samfundslivet i Danmark vil være det overordnede omdrejningspunkt for den følgende fremstilling. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i hvidbogen Den hørehæmmede i centrum (Brodersen m.fl., 1999), hvor det konstateres,...at der i Danmark ikke findes en ret stor relevant viden om de samfundsmæssige konsekvenser af behandlet og ubehandlet høretab (Brodersen m.fl., 1999: 4; se også Clausen, 2001). Mere specifikt ønsker arbejdsgruppen bag hvidbogen at få undersøgt, i hvor høj grad hørehæmmede personer, sammenlignet med normalthørende, er i stand til at udvikle deres potentialer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Hørenedsættelsens konsekvenser for den hørehæmmedes personlige velbefindende og sociale liv, herunder familielivet, ønskes ligeledes belyst. Formålet med nærværende undersøgelse er gennem en belysning af de problemstillinger, der rejses i ovennævnte hvidbog at bidrage til en udbygning af vidensbasen omkring de samfundsmæssige vilkår for personer med hørenedsættelse. Disse spørgsmål kan yderligere anskues som led i en mere generel diskussion om, hvorledes hørehæmmede har tilfredsstillende samfundsmæssige udfoldelsesmuligheder sammenlignet med det normalthørende flertal. Denne diskussion vil også tillade en vurdering af, hvorvidt handicappolitikkens grundlæggende princip ligebehandlingsprincippet 2 der sigter mod at sikre alle borgere lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer i overensstemmelse med den enkeltes evner (jf. Wiederholt, 1998a: 13), fungerer i praksis. 2. Ligebehandlingsprincippet baserer sig på tre centrale begreber, det omgivelsesorienterede handicapbegreb, sektoransvarligheds- og kompensationsprincippet. Principperne indebærer respektivt, at en funktionsnedsættelse må opfattes som en social og ikke en individuel udfordring, at enhver samfundssektor må påtage sig sin del af ansvaret for den handicappede, og at der lovgivningsmæssigt og økonomisk skal være en vilje til at kompensere for funktionsnedsættelsen, hvor handicappende barrierer optræder (Wiederholt, 1998a: 12). BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 15

17 I denne forbindelse vil det således være relevant at skele til de arbejdsmarkedspolitiske initiativer, der er blevet taget med henblik på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Med direkte handicappolitisk adresse anførte tidligere arbejdsminister Ove Hygum (1999), at det: [...] er nødvendigt med et mere rummeligt arbejdsmarked, for at komme væk fra, at der er grupper, der er holdt ude fra det fællesskab, som en arbejdsplads byder på. Vi skal have alle integreret i arbejdslivet og dermed også i samfundslivet. [...] et mere rummeligt arbejdsmarked [vil] give os de bedste muligheder for såvel social som økonomisk vækst. Integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet fremstår som en central forudsætning i forbindelse med den sociale integration 3 af hørehæmmede. Den enkelte hørehæmmede får derved ikke blot muligheden for at blive integreret i arbejdspladsens sociale fællesskab, men oplever også sig selv som en aktiv bidragyder i forhold til samfundsøkonomien, hvilket yderligere må forventes at smitte positivt af på den enkeltes livskvalitet og selvværd. Udfordringen, med integrationen og fastholdelsen af hørehæmmede på arbejdsmarkedet, stopper imidlertid ikke med blot at skaffe den enkelte hørehæmmede en arbejdsplads, da der for denne gruppe må ydes en særlig indsats for at kompensere for hørenedsættelsen på en sådan måde, at der kan tales om reel integration i arbejdspladsens sociale fællesskab. Integrationen af den enkelte hørehæmmede i arbejdspladsens sociale fællesskab er således en central forudsætning for, at den enkelte kan opleve sit arbejdsliv som meningsfuldt, hvilket igen må anskues som en vigtig ingrediens i forhold til den enkeltes personlige velbefindende. 3. I det følgende vil termen social integration blive anvendt pragmatisk og dermed referere til enkeltindividers eller sociale gruppers samfundsmæssige mulighedsbetingelser. Integrationen af et givet individ eller en given gruppe vil således indebære, at vedkommende ikke systematisk ekskluderes fra en række samfundsmæssige aktiviteter som følge af en række karakteristika, som eksempelvis en funktionsnedsættelse. For en mere uddybende diskussion af begrebet henvises til Zeuner (1997). 16 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

18 Den følgende fremstilling baserer sig på en normativ antagelse om, at integrationen på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet må opfattes som et gode for det enkelte individ. Denne antagelse baserer sig på en generel opfattelse af de sociale værdier, som deltagelse i arbejds- eller uddannelseslivet tilskrives. Deltagelse i disse sociale arenaer placerer individet i et eller flere sociale netværk, ligesom deltagelse i arbejdslivet indebærer, at individet bliver selvforsørgende og dermed økonomisk uafhængig af det omkringliggende samfund. Det følger i forlængelse af ligebehandlingsprincippet, at handicappede så vidt muligt skal have de samme muligheder for at kunne deltage i arbejds- eller uddannelseslivet som deres ikke-handicappede medborgere. Ligebehandlingsprincippet vil på denne baggrund blive anvendt som målestok i forhold til vurderingen af de samfundsmæssige bestræbelser på at eliminere de barrierer, der hindrer hørehæmmedes integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet Forholdet mellem funktionsnedsættelse og handicap Det er i denne forbindelse relevant at pointere, at det i forhold til såvel hørehandicappede som handicappede generelt vil være hensigtsmæssigt at sondre mellem betegnelserne funktionsnedsættelse og handicap (jf. Wiederholt, 1998a: 11). En person med hørenedsættelse har således en objektiv funktionsnedsættelse deri, at pågældende har problemer med hørelsen. Graden af den hørehæmmedes hørehandicap må imidlertid opfattes som værende betinget af to momenter. For det første kan graden af en hørehæmmet persons hørehandicap afhænge af, hvor effektivt personen i sit sociale miljø kompenseres for sin hørenedsættelse. Kompensationen finder typisk sted i form af adgang til supplerende tekniske hjælpemidler eller tolkebistand på en sådan måde, at hørenedsættelsen resulterer i færrest mulige aktivitetsbegrænsninger. For det andet kan handicapgraden afhænge af, i hvor høj grad personen med hørenedsættelse i samspil med sine omgivelser formår at kompensere for sin hørenedsættelse på en sådan måde, at vedkommendes sociale udfoldelsesmuligheder begrænses mindst muligt. Ifølge Wiederholt (1998a: 11) opstår et handicap som følge af: BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 17

19 [...] de begrænsninger i ens udfoldelse, som følger af funktionsnedsættelsen, fordi det omgivende samfund ikke er indrettet, så det modsvarer de behov og krav, mennesker med funktionsnedsættelser har. Omgivelsernes mulighed for selvstændigt at tage kompensatoriske forholdsregler begrænses dog af, at en hørenedsættelse må karakteriseres som en usynlig funktionsnedsættelse. Det indebærer, at den hørehæmmede ofte selv aktivt må gøre opmærksom på sin funktionsnedsættelse og efterfølgende instruere sine omgivelser i, hvorledes de bedst muligt kan kompensere for hørenedsættelsen. Forholdet mellem en persons funktionsnedsættelse og handicapgrad etableres således i en række processer, hvor den hørehæmmedes sociale udfoldelsesmuligheder løbende fastsættes. Denne fastsættelse finder dels sted i forhold til de kommunikationskrav, der stilles i konkrete situationer, og dels i forhold til omgivelsernes vilje til og muligheder for at bidrage til at kompensere for hørenedsættelsen (jf. Olsen, 2000: 45f). Denne omgivelsesorienterede handicapforståelse fordrer dermed, at der påhviler det sociale fællesskab et ansvar for at minimere de handicappende bivirkninger af en given persons funktionsnedsættelse. Denne forståelse kommer også til udtryk i FN s og WHO s officielle tilkendegivelser på handicapområdet (FN, 2001; WHO, 2001). I WHO-rapporten International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) formuleres følgende forståelse af problemstillingen: The social model of disability... sees the issue mainly as a socially created problem, and principally as a matter of the full integration of individuals into society. Disability is not an attribute of an individual, but rather a complex collection of conditions, many of which are created by the social environment. Hence the management of the problem requires social action, and it is the collective responsibility of society at large to make the environmental modifications necessary for the full participation of people with disabilities in all areas of social life. The issue is, therefore, an attitudinal or ideological one requiring social change, which at the political level becomes a question of human rights. For this model, disability is a political issue (WHO, 2001: 20). 18 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

20 Denne omgivelsesorienterede forståelse af handicapbegrebet danner ligeledes baggrunden for dansk handicappolitik (Socialministeriet, 1998: 16; jf. Wiederholt, 1998a: 12ff), ligesom EU kommissionens anbefalinger på handicapområdet også tager deres udgangspunkt heri (EU, 1998: 5). Inden opmærksomheden rettes mod en sammenfattende diskussion af undersøgelsens resultater, vil det være relevant kort at diskutere undersøgelsens målgruppe personer med hørenedsættelse med henblik på at tilvejebringe en operationel forståelse af gruppens karakter, som fundament for fremstillingens videre forløb Hvor mange har nedsat hørelse, hvem og hvordan? Hvor mange? I Danmark er antallet af personer med nedsat hørelse opgjort til at udgøre omkring døve og cirka hørehæmmede, af hvilke det vurderes at mellem og bruger høreapparat (Olsen, 1999: 11; Brodersen m.fl., 1999: 2; se også Sundhedsministeriet, 1997: kap. 1). Disse tal indebærer, at omkring 10 procent af den danske befolkning i forskellig grad har problemer med hørelsen, hvilket svarer til det niveau, der er fundet i tidligere danske og svenske undersøgelser. Heri skønnes det, at mellem 10 og 13 procent af befolkningen i Danmark og Sverige har problemer med nedsat hørelse (Watt Boolsen, 1992: 14; Rasmussen m.fl. 1988: 230; Gullacksen, 1993: 5; Hallberg, 1992: 5). Nye undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser imidlertid, at problemer med hørelsen lader til at være et mere udbredt fænomen, end disse tal antyder. 16 procent af svarpersonerne, fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år, svarer bekræftende til, at de har problemer med hørelsen i en sådan grad, at de har nogle eller mange vanskeligheder med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet. Af disse oplyser lidt over 3 procent, at de oplever mange vanskeligheder i den nævnte kommunikationssituation, mens yderligere 13 procent finder, at de oplever nogle vanskeligheder. Af tabel 1.1 fremgår det, at de tilsvarende til er henholdsvis 2 og 9 procent for de 18 til 64-årige. BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 19

21 Tabel 1.1 Fordeling på spørgsmål om hvorvidt svarpersonerne i alderen 18 til 64 har nedsat hørelse i en sådan grad, at de har vanskeligt ved at følge med i en samtale, når flere er samlet særskilt på svarpersonernes alder. Procent. Mange Nogle Ingen vanskeligheder vanskeligheder vanskeligheder I alt Antal I alt Note: Data for et repræsentativt udsnit af befolkningen som helhed er indsamlet af Socialforskningsinstituttet i marts 2000 i forbindelse med en undersøgelse af levekårene i Danmark. Aldersgruppen 18 til 64 år er interessant i denne sammenhæng, da det er svarpersoner i denne aldersgruppe, der er blevet kontaktet i forbindelse med de kvantitative og kvalitative interviewundersøgelser, der er blevet foretaget som led i denne undersøgelse. Hvem? Det mest iøjnefaldende træk ved hørehæmmedes sociale profil er ikke overraskende, at hørehæmmede generelt er ældre end befolkningsgennemsnittet. Det materiale, der ligger til grund for tabel 1.1 viser, at godt halvdelen af dem, der oplever problemer med at følge med i en samtale, når flere personer er samlet, er 60 år eller derover. Denne aldersgruppe udgjorde på opgørelsestidspunktet 29 procent af befolkningen som helhed. Hørehæmmede personer udgør således en ganske heterogen gruppe, hvad angår såvel social baggrund, alder, omfang af hørenedsættelse, som graden af accept af eget høretab. Disse forskelle indebærer, at hørehæmmede har vidt forskellige forudsætninger for at fungere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet på normale vilkår. Hvordan? Personer med nedsat hørelse klassificeres sædvanligvis i tre afgrænsede kategorier, der tager deres udgangspunkt i hørenedsættelsens størrelse samt hørenedsættelsens konsekvenser for den konkrete persons normalsproglige udgangspunkt. 20 BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

22 En hørehæmmet person er karakteriseret ved, at vedkommende har mistet så stor en del af sin hørelse, at vedkommende har behov for lydforstærkende hjælpemidler, typisk i form af høreapparater. Hørenedsættelsen kan sætte ind på alle tidspunkter i en given persons livsforløb. Døve personer er enten helt uden hørelse eller har så beskeden en hørerest, at den ikke kan anvendes til at opfatte talesprog. Døvhed kan enten være medfødt eller indtræder så tidligt i barndommen, at den døve ikke har udviklet et normalt talesprog. I stedet træder synet i hørelsens sted, og døve kommunikerer således oftest via tegnsprog. Endelig er døvblevne personer karakteriseret ved, at de er opvoksede som hørende, men på et senere tidspunkt i livsforløbet har oplevet en så kraftig hørenedsættelse, at almindelig talesproglig kommunikation ikke længere er mulig. Døvblevne personer har en normal talesproglig baggrund (VCDDH, 2001). På trods af, at betegnelsen hørehæmmet refererer til en specifik diagnosegruppe, vil denne betegnelse i den følgende fremstilling blive taget i anvendelse, når de tre diagnosegrupper omtales i sammenhæng. 4 I forlængelse heraf skal det nævnes, at høreapparatanvendelse ikke indebærer en fuldstændig korrektion af hørelsen da høreapparater ikke fuldt ud kan kompensere for høretabet. For høreapparatbrugeren 4. Anvendelsen af samlebetegnelsen hørehæmmet om de tre diagnosegrupper er dog ikke helt uproblematisk. Der savnes imidlertid adækvate samlebetegnelser, der samtidig kan betragtes som værende stringente i forhold til den begrebslige ramme, som denne fremstilling opererer indenfor. Betegnelsen hørehandicappet har således været overvejet, men er blevet vejet og fundet for let, idet denne betegnelse antyder, at en person med en hørenedsættelse pr. definition er en person med et handicap. I forhold til ovenstående diskussion af den omgivelsesorienterede handicapforståelse vil en funktionsnedsættelse kun udvikle sig til et handicap i det tilfælde, at en person med en funktionsnedsættelse ikke formår at kompensere for funktionsnedsættelsen i samarbejde med sine sociale omgivelser. En mere pragmatisk bevæggrund til at anvende betegnelsen hørehæmmet som samlebetegnelse for de tre diagnosegrupper er, at kun 3 procent af svarpersonerne, i den stikprøve, som den følgende fremstilling primært vil basere sig på, tilhører diagnosegrupperne døv og døvbleven. Jf. afsnit 2.1. for en nærmere beskrivelse af stikprøven. BAGGRUND, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 21

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde

Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Den nyeste statistik på høreområdet: - lidt om hørelse og arbejde Hvilken betydning har nedsat hørelse for arbejdsmarkedstilknytning og for arbejdsliv hvad ved vi og hvad har vi mulighed for at undersøge?

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Handicap- og Psykiatripolitik

Handicap- og Psykiatripolitik Social- og Sundhedssekretariatet Dok. nr. 306-2009-1889037 Handicap- og Psykiatripolitik Funktionsnedsættelsen i sig selv gør ikke den enkelte handicappet. Handicappet opstår først, når det omgivende samfund

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET rtitel skal rsaler) og denfor de rå linjer. ælges e til itlen står i rverne når de end de rmen. KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET Billedet, de sort + en fa dække hele billedfelt. CASTBERGGÅRD

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Skelnetabets betydning for kommunikationen

Skelnetabets betydning for kommunikationen Skelnetabets betydning for kommunikationen Af Kirsten Eiche Dehn og Susanne Steen Nemholt Når man rammes af et høretab, ændres vilkårene for kommunikation med omgivelserne radikalt. Samtaler, der før forløb

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Hørenedsættelser. Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger. Årsmøde 2012 Nyborg Strand

Hørenedsættelser. Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger. Årsmøde 2012 Nyborg Strand Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 492 Offentligt Årsmøde 2012 Nyborg Strand Hørenedsættelser Psyko-sociale og samfundsøkonomiske omkostninger Hvad skal vi tale om? Hørenedsættelse

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Arbejds- og ansættelsesret

Arbejds- og ansættelsesret Arbejds- og ansættelsesret Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Advokat Morten Ulrich 2 Handicap-begrebet - definition (1) De forenede sager C-335/11 og C-337/11 samt sag C-13/05 En begrænsning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere