LYTTEMØDEMODELLEN. en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap STEN BENGTSSON / JANIKA WIENE / CHRISTINA BAK 03:16
|
|
- Filippa Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LYTTEMØDEMODELLEN en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap STEN BENGTSSON / JANIKA WIENE / CHRISTINA BAK 03:16
2 LYTTEMØDE -MODELLEN en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap REDIGERET AF STEN BENGTSSON, JANIKA WIENE OG CHRISTINA BAK KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:16
3 FORORD I dette projekt er der fokus på, hvordan man i praksis kan skabe rammerne for et mere lige vær digt møde mellem den sociale myndighed og forældre til børn med handicap. Rapporten opstiller på grundlag af de fundne resultater en model for kvalitetsudvikling, hvor forskellige former for feedback fra brugerne er de centrale elementer. Ideen om at forbinde forskningen på et socialt område med den praktiske anvendelse af denne forskning opstod, efter arbejdet med rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på, som var en kvalitativ kortlægning af mødet med det sociale system som det opleves af forældre til børn med handicap. Nærværende undersøgelse giver dels en kvantitativ underbygning af resultaterne fra den tidligere, dels et bidrag til udviklingen af modeller for kvalitetsudvikling med en meget aktiv rolle til brugerne og med stor vægt på at få en direkte feedback til forvaltningernes ledelse og politikere. Projektet er gennemført i fire kommuner, Bramming, Brøndby, Greve og Odense, som her skal takkes for deres positive medvirken. Materialet består af spørgeskema til forældrene, interview med personale og forskellige former for møder med forældre i kommunerne. Projektet er tilrettelagt og gennemført af seniorforsker Steen Bengtsson, som står for den endelige udformning af rapporten. stud. scient. adm. Janika Wiene, der har deltaget i alle undersøgelser og skrevet afsnit 2.2, samt været med til at skrive afsnit 3.2 og 3.3. og stud. scient. soc. Christina Bak har stået for orga ni sations studierne og skrevet bilaget. 2 FORORD
4 Tak til direktør Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS, der har været ekstern referee og givet kritik og kommentarer, som har været nyttige ved færdiggørelsen af rapporten. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. København, august 2003 Jørgen Søndergaard FORORD 3
5 INDHOLD FORORD 2 RESUME 8 Det ligeværdige møde 9 Verdener skal mødes 9 Lyttemødet i praksis 10 Forældrenes utilfredshed 11 1 SAMMENFATNING 12 Borgernes møde med systemet 13 Lige personer i ulige roller 14 Projektets tre søjler 15 Problemer i forældrenes møde med det 17 sociale system En kvalitetsmodel for indsatsen over for børn 21 med handicap Forskning, der forandrer virkeligheden 24 Sådan er rapporten bygget op 25 4 INDHOLD
6 2 BORGERENS MØDE MED SYSTEMET 28 Undersøgelsens problematik 28 Fra umyndiggørelse til klientgørelse 29 Lindquist: Den handicappedes møde med systemet 32 Torben Berg Sørensen: En svaghedskonkurrence 37 Lars Uggerhøj: dialog og tillid 40 Tre perspektiver på mødet med borgeren 42 3 LITTERATUR OM FORÆLDRE 46 TIL BØRN MED HANDICAP Særlige forhold i familier med børn med handicap 46 Social service og sociale tilbud 49 Forældrenes kontakt med systemet 53 Forældrenetværk og inddragelse af forældre 56 4 DEN SOCIALE INDSATS FORMÅL 60 OG KVALITET Kvalitetsmodeller i det offentlige 62 Kritik af kvalitetsmodellerne 65 Kvalitetsudvikling i praksis 67 Borgerens rolle i den sociale indsats 69 Valg af metoder 70 INDHOLD 5
7 5 HVAD MENER FORÆLDRENE? 74 Sig-din-mening-undersøgelsen 74 Spørgeskemaundersøgelsen 80 Fire dimensioner af kvalitet 84 Succes er rådgivers fortjeneste, fiasko er 89 systemets skyld At komme ind i systemet 94 Information om handicap, offentlige tilbud og 100 sociale rettigheder En planmæssig og koordineret indsats 104 Anke og aktindsigt 109 Kommunens betydning og sagsbehandlerens 111 En samlet analyse LYTTEMØDER OG BRUGERPANELER 120 Metoderne i praksis 121 Forældrene over for systemet 124 Kommunen og forældrenes ønsker 126 En anderledes social verden 131 Dobbelt udbytte af metoderne INDHOLD
8 7 LYTTEMØDE-MODELLEN 138 ET VÆRKTØJ TIL KVALITETSUDVIKLING Feedback fra forældrene 140 Street-Level Bureaucracy 141 Relationer I den sociale indsats 143 Når magtforholdet vendes om 146 Kvalitetsudvikling gennem lyttemøder 149 Køreplan for lyttemøder minimumsmodellen 149 Supplement til lyttemøder: Brugerpanel 151 og dialogmøde Sådan kan brugerundersøgelser indgå 152 i kvalitetsudvikling Ris forklædt som ros 153 BILAG 158 LITTERATURLISTE 188 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 194 UDGIVELSER SIDEN INDHOLD 7
9 RESUME Forældre, der får et barn med handicap, er tit meget usikre og sårbare. Man kan ikke forvente, at de kun stiller rimelige krav og forholder sig fuldstændig nøgternt til deres situation. Dét er et vilkår for mødet mellem forældre og det sociale system, der kan gøre det vanskeligere at etablere det samarbejde, der er helt nødvendigt for, at den sociale indsats kan opfylde sit formål. Målet med indsatsen er nemlig ikke blot at gøre det rigtige i forhold til barnets handicap og etablere løsninger i snæver forstand. Det er i lige så høj grad at sætte familien i stand til at leve en nogenlunde almindelig tilværelse trods den store belastning, den er udsat for. Den sociale indsats har på dette, som på andre områder, bevæget sig væk fra kun at handle om økonomisk støtte. Når det gælder forældre til børn med handicap, betyder det, at det offentlige system griber langt mere aktivt ind i familiernes hverdag med forskellige former for tilbud, rådgivning og støtte. Derfor er det helt afgørende, at for ældrenes møde med syste met bliver godt, og at der etableres et tillidsfuldt samarbejde. Men det vigtige møde mellem forældrene og systemet fungerer ikke altid problemfrit. Og skønt flertallet er godt tilfreds med den indsats, der bliver gjort, er et stort mindretal meget utilfredse. Så utilfredse, at de nogle gange tilkendegiver, at de næsten oplever systemet som et større problem end handicappet. 8 RESUME
10 Gennem dette projekt prøver vi ikke bare at indkredse hvorfor, men giver samtidig et konkret bud på, hvad det sociale system kan gøre for at forebygge utilfredsheden. Det ligeværdige møde For at kunne forbedre indsatsen er det helt afgørende med en mere sy stematisk feedback, end den de enkelte forældre har mulighed for at give deres sagsbehandler i dag. Forældrene har behov for som grup pe at komme til orde med ris, ros og konkrete forslag. Der er behov for et mere ligeværdigt møde mellem den sociale myndighed og f or ældre til børn med handicap. Ved et ligeværdigt møde forstår viet møde, hvor kommunikationen mellem parterne går begge veje. Det vil konkret sige, at rådgiverne på den ene side kan formidle kommunens serviceniveau på en måde, så forældrene går ind i et samarbejde om at løse de problemer, der følger af barnets handicap. Og på den anden side, at forældrenes mening om den service, de modtager om hvad der funge rer godt og mindre godt også bliver formidlet til råd giverne. Når forældre møder sagsbehandler, er det et møde mellem roller og en forhandling mellem parter med det mål at nå et resultat. Mødet mellem roller er væsentlig. Mens et møde mellem parter højst kan gøre den enkelte sag bedre, kan et møde mellem roller få videre betydning. Det kan bruges til at få gjort organisationen bevidst om sine mål og midler, hvilket er en forudsætning for, at den kan begynde at udvikle og ændre sin praksis. Rammerne for et sådan møde ligger i lyttemøde-modellen, som er udviklet i dette projekt. Verdener skal mødes Forældrenes verden kan man få frem ved at bringe flere forældre fysisk sammen i forskellige mødeformer. At etablere en dialog med forældrene forudsætter nemlig, at dialogen har en kollektiv karakter, hvor forældrene kan spejle sig i hinanden og være trygge ved at udtrykke deres oplevelse af situationen og af den indsats, kommunen yder. Forvaltningen kan gøre noget tilsvarende for at få sagsbehandlernes verden frem i lyset. Det er den slags metoder, man som regel benytter til forandringsprocesser i organisationer. På den måde bliver foræl- RESUME 9
11 drenes vurdering af den sociale indsats ikke henvendt alene til den enkelte sagsbehandler, og forvaltningen vil kunne bruge feedbacken til at reflektere kollektivt over sin praksis. Lyttemødet i praksis På et lyttemøde samles en gruppe forældre til børn med handicap, og de sætter med hjælp fra en uafhængig ordstyrer selv dagsordenen for deres diskussion af deres samarbejde med kommunen. Repræsentanter for forvaltningen deltager som observatører uden taleret. Lyttemøderne kan eventuelt suppleres med brugerpaneler. Som brugerpanel vil den samme gruppe forældre kunne deltage i flere møder og udforme konkrete forslag, der på et afsluttende dialogmøde bliver diskuteret med repræsentanter for kommunen. Også brugerundersøgelser mv. kan supplere selve lyttemøderne. I lyttemøde-modellen indgår også en håndbog, som et praktisk instrument for de deltagende kommuner. Det er meningen, at fremtidige brugere af lyttemøde-modellen selv skal udforme en håndbog, når de implementerer modellen. Det vigtigt, at ledelsen sørger for, at sagsbehandlerne føler ejerskab til projektet. Ellers risikerer man, at de blot udvider den afskærmning mod forældrenes kritik, som selve rådgivningssituationen hidtil har givet dem, til også at være en modstand mod lyttemøde-modellen. Kun ved at engagere sagsbehandlerne i lyttemøde-modellen kan man opnå, at de lukker op for den kritik, som de kan lære af, og går konstruktivt ind i at forbedre den sociale indsats. Det er kort sagt vigtigt, at rådgiverne får et initiativ og ikke bare udsættes for ensidige krav. Lyttemøde-modellen stiller derfor også krav til ledelsen, der skal sikre, at rammerne omkring rådgivningen fungerer, så den enkelte sagsbehandler kan yde den bedst mulige støtte. Implementering af lyttemøde-modellen kræver, at ledelsen (hele vejen op til socialchefen) sætter sig grundigt ind i, hvad modellen går ud på, og engagerer sig i at gennemføre den. Endelig tilføjede vi undervejs endnu en del til projektet, idet vi med interview og observationer i de deltagende kommuner har belyst, hvil- 10 RESUME
12 ken virkning projektet havde haft, og hvor mange af resultaterne der havde haft betydning i praksis i løbet af projektperioden. Forældrenes utilfredshed Forældrenes vurderinger af den samlede offentlige indsats, samar bejdet og løsningerne var ikke markant forskellige fra kommune til kommune. Derimod er forskellene fra sagsbehandler til sagsbehandler ganske betydelige. Det er således afgørende for forældrenes vurdering af den offentlige indsats alt i alt og af samarbejdet med det offentlige, hvilken person de har som sagsbehandler. Det kan være vanskeligt for nye forældre at komme ind i systemet. Ganske vist går det i de fleste tilfælde rimeligt hurtigt med at informere forældrene om deres rettigheder, at anerkende handicappet og at løse problemerne. Men i en del tilfælde kan der gå endog meget lang tid med disse ting. Det skyldes i mange tilfælde, at de folk i blandt andet sundhedsvæsenet, der først er i kontakt med forældrene, ikke sørger for at bringe dem i forbindelse med kommunen. Et flertal af forældrene giver udtryk for, at de får for lidt information. Kun 15 pct. mener, at de har fået tilstrækkelig information om såvel barnets handicap, de offentlige tilbud, der er til rådighed, og om lovgivningen og de sociale rettigheder. Nu er der gode grunde til, at forældre til børn med handicap hungrer efter information. De er pludselig kommet i en situation, hvor næsten ingen af deres hidtidige erfaringer med, hvordan daglig dagen fungerer i en fami lie, gælder længere. De skal med andre ord til at erfare selv de mest simple ting forfra. Det er formentlig utopisk at forestille sig, at kommunen kan opfylde hele dette behov for information. Men den kan alligevel gøre en hel del for det. En stor del af behovet gælder nemlig den slags dagligdags viden, som man bedst kan få fra andre forældre til børn med handicap. Det kan kommunen gøre meget for at understøtte. Omkring halvdelen af forældrene anfører det som et kritikpunkt, at de ikke synes, myndighederne har koordineret indsatsen godt nok. I mange tilfælde betyder det, at forældrene har følt sig tvunget til at koordinere indsatsen selv. Det kommer til at betyde, at de bliver meget mindre tilfredse med indsatsen. RESUME 11
13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Netop da vi begyndte arbejdet med dette projekt, sagde træneren for FCK s superligahold op. Han begrundede sin opsigelse med, at han havde et barn med handicap, som krævede så meget af hans energi, at han ikke kunne lægge det fornødne engagement i trænerjobbet. Selv om den slags prioriteringer ikke er hverdagskost i dansk topfodbold, forstod de fleste vel straks hans begrundelse. Det var først, da han uddybede, hvorfor det krævede så megen energi, at man måtte spidse ører: Han talte nemlig ikke om den indsats, han måtte gøre i forhold til barnet, men om al den energi det krævede at slås med myndighederne for at få de nød vendige løsninger etableret. Sportsjournalisterne gik hurtigt videre til opsigelsens perspektiver og efterlod læsere og seere med et ubesvaret spørgsmål: Kan det være rigtigt, at systemet er et større problem end selve handicappet for forældre til børn med handicap? Står det virkelig så galt til? Svaret er: Både ja og nej. Denne undersøgelse bekræfter og nuancerer en tidligere undersøgelse af oplevelser og holdninger hos forældre til børn med handicap. De viser begge, at på den ene side er de fleste forældre rigtig godt tilfredse med indsatsen, men på den anden side er der et ret stort mindretal på pct., som er meget utilfredse. Så utilfredse, at de nogle gange som FCK-træneren tilkendegiver, at de oplever systemet som et større problem end handicappet. Og selv om det måske ikke altid skal tages helt bogstaveligt, peger udsagnet på det forhold, at systemet undertiden producerer en utilfredshed, som sag tens kunne undgås. 12 SAMMENFATNING
14 Gennem dette projekt prøver vi ikke bare at indkredse hvorfor, men giver samtidig et konkret bud på, hvad det sociale system kan gøre for at forebygge utilfredsheden. Borgernes møde med systemet Forældre, der får et barn med handicap, er tit meget usikre og sårbare. Man kan ikke forvente, at de kun stiller rimelige krav og forholder sig fuldstændig nøgternt til deres situation. Dét er et vilkår for mødet mellem forældre og det sociale system, der kan gøre det vanskeligere at etablere det samarbejde, der er helt nødvendigt for, at den sociale indsats kan opfylde sit formål. Målet med indsatsen er nemlig ikke blot at gøre det rigtige i forhold til barnets handicap og etablere løsninger i snæver forstand. Det er i lige så høj grad at sætte familien i stand til at leve en nogenlunde almindelig tilværelse trods den store belastning, den er udsat for. Den sociale indsats har på dette som på andre områder bevæget sig væk fra kun at handle om økonomisk støtte. Når det gælder forældre til børn med handicap, betyder det, at det offentlige system griber langt mere aktivt ind i familiernes hverdag med forskellige former for tilbud, rådgivning og støtte. Derfor er det helt afgørende, at forældrenes møde med syste met bliver godt, og at der etableres et tillidsfuldt samarbejde. Hensigten med projektet har fra starten været, at det ikke blot skulle være en fortsættelse af de undersøgelser, vi allerede var i gang med, men nok så vigtigt forsøge at omsætte undersøgelsernes resultater til praksis. Projektets problematik kan derfor udtrykkes således: Hvordan kan man i praksis skabe rammerne for et mere ligeværdigt møde mellem den sociale myndighed og forældre til børn med handicap? SAMMENFATNING 13
15 I denne formulering ligger, at det blandt andet drejer sig om at få en viden om, hvad et ligeværdigt møde vil sige. Hvad skal der til for at etablere ligeværdighed mellem brugere og repræsentanter for det sociale system og hvilke problemer og dilemmaer indebærer det? Lige personer i ulige roller Ved et ligeværdigt møde forstår vi et møde, hvor kommunikationen mellem parterne går begge veje. Det vil konkret sige, at rådgiverne på den ene side kan formidle kommunens serviceniveau på en måde, så forældrene går ind i et samarbejde om at løse de problemer, der følger af barnets handicap. Og på den anden side, at forældrenes mening om den service, de modtager om hvad der funge rer godt og mindre godt også bliver formidlet til råd giverne. I et ligeværdigt møde føler forældrene sig ikke magtesløse, fordi rådgiverne træffer beslutningerne hen over hovederne på dem. De oplever ikke kom munen som et uigennemskueligt, kafkask system. I et ligeværdigt forhold føler forældrene tværtimod, at rådgiveren lytter til dem, prøver at bruge deres engagement i barnet konstruktivt samt udvikle et godt samarbejde med dem. Det burde umiddelbart være lige til at skabe en ligeværdig situation over for forældre til børn med handicap. Det drejer sig ofte om socialt stærke brugere, hvoraf en del er endog meget ressourcestærke. Og forældrene skal ikke hjælpes ud af deres situation, men hjælpes til at leve i den. Alle kan få et barn med handicap, og der er ikke noget galt ved at have et sådant barn. På den måde er det en mærkelig pro ble matik: Hvor svært kan det egentlig være at møde et normalt fungerende menneske på lige fod? Er det ikke bare den enkelte sagsbehandler, der skal tage sig sammen og indlede en ærligt ment dialog med forældrene? Desværre er det ikke så enkelt. Problemet med det ligeværdige møde er ikke et menneskeligt problem. De mennesker, det handler om, ville i langt de fleste tilfælde kunne tilbringe en hyggelig tid sammen, hvis de mødtes under private former. Her ville der ikke være antydningen af problemer med at kom mu nikere på lige fod. Problemet handler om, at når forældre møder sagsbehandler, er det et møde mellem roller og en forhandling mellem parter med det mål at nå et resultat. Familien er i en situation, hvor den er nødt til at lukke 14 SAMMENFATNING
16 myndig heden ind i forhold, som familier normalt klarer på egen hånd. Og sagsbehandleren skal sætte nogle græn ser, som defineres af kommunens politik, men samtidig sørge for, at familien bevarer sit initiativ og ikke bliver gjort til afhængige klienter. Da problemet ligger i et møde mellem roller, må løsningen også indeholde et møde mellem roller. Så længe man blot betragter sagsbehandleren som person og brugeren som en anden person, kan man forsøge længe med inddragelse og dialog uden at nå nogen vegne. Det er to verdener, der skal mødes. Forældrenes verden kan man få frem ved at bringe dem fysisk sammen i forskellige mødeformer. At etablere en dialog med forældrene forudsætter nemlig, at dialogen har en kollektiv karakter, hvor forældrene på en eller anden måde kan spejle sig i hinanden og være trygge ved at udtrykke deres oplevelse af situationen og af den indsats, kommunen yder. Forvaltningen kan gøre noget tilsvarende for at få sagsbehandlernes verden frem i lyset. Det er den slags metoder, man som regel benytter til forandringsprocesser i organisationer. På den måde bliver forældrenes vurdering af den sociale indsats ikke henvendt alene til den enkelte sagsbehandler, og forvaltningen vil kunne bruge feedbacken til at reflektere kollektivt over sin praksis. Denne effekt af et møde mellem roller er væsentlig. Mens et møde mellem personer højst kan gøre den enkelte sag bedre, kan et møde mellem roller få videre betydning. Det kan bruges til at få gjort organisationen bevidst om sine mål og midler, hvilket er en forudsætning for, at den kan begynde at udvikle og ændre sin praksis. Projektets tre søjler Da dette projekt startede, havde vi allerede gennemført en såkaldt sig-din-mening-undersøgelse blandt forældre til børn med handicap (Bengtsson & Middelboe, 2001). Her havde 400 forældre med deres egne ord skrevet, hvad de syntes havde fungeret godt og mindre godt i den offentlige indsats i forhold til deres barn med handicap. På baggrund af disse besvarelser tegnede vi et billede af forældrenes situation og af en række problemer ved den offentlige indsats. Ud fra SAMMENFATNING 15
17 overvejelserne om det ligeværdige møde mente vi, at en fortsættelse af projektet ikke blot skulle nuancere den viden, vi allerede havde. Det videre forløb skulle først og fremmest designes således, at det kunne fremme, at resultaterne blev taget i anvendelse. Vi har derfor valgt at bygge projektet op om følgende metoder, der er anvendt i fire udvalgte kommuner: En kvantitativ undersøgelse blandt samtlige familier med børn med handicap En række eksperimenter med forskellige mødeformer som lyttemøder og brugerpaneler En feedback til kommunerne i form af seminarer og opfølgende interview. Som opfølgning på den kvalitative sig-din-mening-undersøgelse valgte vi en kvantitativ undersøgelse. Med udgangspunkt i forældrenes formule ringer udformede vi et spørgeskema med 50 spørgsmål med faste svarkategorier, der dækkede de mest markante temaer i den første undersøgelse. Formålet med denne del af undersøgelsen var primært at give resultaterne en mere præcis form, end det var muligt i den kvalitative undersøgelse, og at opnå en væsentlig højere svarprocent end de 35 pct., vi fik i første omgang. Vi ønskede med andre ord et endnu tydeligere billede af forældrenes situation og problemer, end den kvalitative undersøgelse kunne give. I en anden del af projektet arbejdede vi med såkaldte aktionsforskningsmetoder. Det vil sige, at vi som forskere ikke blot prøver af forstå den sociale virkelighed, men griber aktivt ind for at forandre den. Formålet med metoderne var især at sætte nogle tanker i gang hos både forældrene og personalet, så projektets resultater kom til at fylde mere i deres bevidsthed. Det ville øge chancerne for, at resultaterne blev anvendt i praksis. Den primære metode var lyttemøder. Her blev forældrene inviteret en aften, hvor de havde lejlighed til at komme frem med deres synspunkter om den offentlige indsats, mens kommunens chefer og andre fagpersoner på feltet blot sad og lyttede på. Men vi brugte også brugerpaneler som metode. Her kom den samme gruppe forældre til flere møder og udformede konkrete forslag, der på et afsluttende dialogmøde blev diskuteret med repræsentanter for kommunen. 16 SAMMENFATNING
18 Endelig indeholdt projektet også en feedback til kommunerne. Den foregik bl.a. på seminarer, som vi afholdt for sagsbehandlere og andre medarbejdere på området børn med handicap i de deltagende kommuner. I forbindelse med disse seminarer udviklede den idé sig, at vi sammen fattede resultaterne af projektet i en slags håndbog for forvaltningen af området børn med handicap, som de deltagende kommuner kan benytte og arbejde videre på. Endelig tilføjede vi undervejs endnu en del til projektet, idet vi med interview og observationer i de deltagende kommuner belyste, hvilken virkning projektet havde haft, og hvor mange af resultaterne der havde haft betydning i praksis i løbet af projektperioden. Da projektet således har mange lag, er der også tale om resultater på forskellige niveauer. I resten af dette kapitel præsenteres resultaterne i tre kategorier: Problemer i forældrenes møde med det sociale system En kvalitetsmodel for indsatsen over for børn med handicap Forskning, der forandrer virkeligheden Problemer i forældrenes møde med det sociale system Forældrenes møde med de sociale myndigheder er en vigtig side af den ydelse, det offentlige giver til børn med handicap. Et godt møde er en betingelse for, at familien kan komme til at fungere lige så godt som andre familier, der ikke på samme måde er afhængige af en offentlig myndighed. Det er ikke nok, at problemerne i forbindelse med handicappet i snæver forstand bliver løst. Vi fik det første indtryk af forældrenes vurdering af mødet med det sociale system i den kvalitative undersøgelse (Bengtsson & Middelboe, 2001). Dens hovedresultater er nu blevet bekræftet i en mere præcis kvantitativ undersøgelse, der omfatter besvarelser fra 617 forældre med et eller flere handicappede børn. Det viser sig igen, at flertallet af forældre er meget godt til freds med indsatsen, mens et stort mindretal på pct. til gengæld er meget utilfredse. Den nye undersøgelse giver desuden på en række områder et langt mere de taljeret billede af forældrenes møde med systemet. SAMMENFATNING 17
19 Svarprocenten ved den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev næsten den dobbelte af de 35 pct. i sig-din-mening-undersøgelsen. Det gjorde dog ikke så stor en forskel, som man kunne have troet. Ved at sammenligne dem, der svarede straks i spørgeskema undersøgelsen, med dem, der først svarede efter en eller to rykkere, kunne vi se, at de hurtige svarere var en smule mere kritiske over for kommunen end dem, vi blev nødt til at rykke. Med en lav svar procent skal man altså forvente at få kritikken en smule overrepræsenteret. Men forskellen var ikke stor, så det billede, der blev tegnet i den første undersøgelse var retvisende, selv om svarprocenten var lav. De fleste af resultaterne bliver således også bekræftet af den større undersøgelse. Svært at komme ind i systemet Undersøgelsen bekræfter således indtrykket af, at det kan være vanskeligt for nye forældre at komme ind i systemet. Ganske vist går det i de fl este tilfælde rimeligt hurtigt med at informere forældrene om deres rettigheder, at anerkende handicappet og at løse problemerne. Men i en del tilfælde kan der gå endog meget lang tid med disse ting. Det kommer naturligt nok til at betyde, at disse forældre bliver mindre tilfredse med den sociale indsats. Lyttemøder og sigdin-mening-besvarelserne har bragt en del konkrete situationer frem i lyset, hvor det af den ene eller anden grund er trukket ud med information, anerkendelse og løsning af problemerne. Det skyldes i mange tilfælde, at de folk i blandt andet sundhedsvæsenet, der først er i kontakt med forældrene, ikke sørger for at bringe dem i forbindelse med kommunen. For lidt information Et flertal af forældrene giver udtryk for, at de får for lidt information. Kun 15 pct. mener, at de har fået tilstrækkelig information om såvel barnets handicap, de offentlige tilbud, der er til rådighed, og om lovgivningen og de sociale rettigheder. Nu er der gode grunde til, at forældre til børn med handicap hungrer efter information. De er pludselig kommet i en situation, hvor næsten ingen af deres hidtidige erfaringer med, hvordan daglig dagen fungerer i en fami lie, gælder længere. De skal med andre ord til at erfare selv de mest simple ting forfra. Det er formentlig utopisk at forestille sig, at kommunen kan opfylde hele dette behov for information. Men den kan alligevel gøre en hel del for det. 18 SAMMENFATNING
20 En stor del af behovet gælder nemlig den slags dagligdags viden, som man bedst kan få fra andre forældre til børn med handicap. Det kan kommunen gøre meget for at understøtte. Den kan fx sørge for arrangementer, hvor forældre til børn med handicap kan få lejlighed til at lære hinanden at kende. Det kan være alt fra foredrag af interesse for denne gruppe med efterfølgende kaffebord - til lokale kurser for forældrene. Forældrene har også et stort behov for at kunne finde den relevante information, når de har brug for det. Det kan kommunen imødekomme ved at give forældrene skriftlig information som fx loven og vejledningen på området, en bog om det handicappede barns sociale rettigheder samt eventuelle pjecer om de lokale tilbud. Sagsbehandleren skal selvfølgelig informere forældrene så godt som muligt. Men den tid, forældrene har sammen med sagsbehandleren, står slet ikke mål med det store behov for information. Mange forældre søger derfor også information fra andre kilder end sagsbehandleren. Mange gør det for at være med til at fi nde løsninger, og disse forældre er ikke specielt utilfredse med den offentlige indsats eller med deres sagsbehandler. Nogle forældre gør det imidlertid, fordi de føler, at de får for lidt at vide af sagsbehandleren. De er naturligt nok markant utilfredse med både den offentlige indsats, deres sagsbehandler, det indbyrdes samarbejde og de opnåede løsninger. For dårlig koordination af indsatsen Omkring halvdelen af forældrene anfører det som et kritikpunkt, at de ikke synes, myndighederne har koordineret indsatsen godt nok. I mange tilfælde betyder det, at forældrene har følt sig tvunget til at koordinere indsatsen selv. Det kommer til at betyde, at de bliver meget mindre tilfredse med indsatsen. I andre tilfælde har forældrene imidlertid efter eget ønske selv koordineret indsatsen, og disse forældre er ikke i samme grad mindre tilfredse med den offentlige indsats. Det viser sig, at forældre, der har oplevet kommunens sagsbehandler som den primære koordinator, er langt mere tilfredse end forældre, der har oplevet den stærkeste koordination fra andre personer fx pædagoger, lærere eller sundhedspersonale. Sagsbehandlerens person er afgørende Sig-din-mening-undersøgelsen viste, at sagsbehandlerens person havde stor betydning for forældrenes tilfredshed. Dette resultat blev bekræftet SAMMENFATNING 19
21 af alle de nye elementer i projektet. Specielt trådte det stærkt frem i spørgeskema undersøgelsen, der viste en klar sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med den enkelte sagsbehandler og med det offentliges indsats alt i alt. Populært sagt var ingen kommune i forældrenes øjne bedre end sine sagsbehandlere. Et resultat, som må komme til at spille en stor rolle for hele forståelsen af forholdet mellem system og borger i fremtiden. På baggrund af de nævnte resultater, måtte man forvente en vis forskel fra kommune til kommune i forældrenes bedømmelser af den offentlige indsats herunder af samarbejdet med myndighederne og af de løsninger, man var nået frem til. Vi har nemlig set, at vejen ind i systemet, informationen til forældrene samt myndighedernes koordination af indsatsen betyder meget, og må forvente, at disse forhold varierer fra kommune til kom mune. Da sagsbehandleren også har en stor betydning, måtte man ligeledes forvente, at forældrenes vurdering af forholdene varierede med, hvilken sagsbehandler de havde. Det viste sig imidlertid, at forældrenes vurderinger af den samlede offentlige indsats, samar bej det og løsningerne ikke var markant forskellige fra kommune til kommune. Derimod er forskellene fra sagsbehandler til sagsbehandler ganske betydelige. Det er således afgørende for forældrenes vurdering af den offentlige indsats alt i alt og af samarbejdet med det offentlige, hvilken person de har som sagsbehandler. Det er et vigtigt resultat, der peger på, at der er grund til at interessere sig for sagsbehandlerens personlige egenskaber. I udviklingen af socialforvaltningen som organisation skal man måske tænke mere på den betydning, organisationsformen har for sagsbehandlerens personlige kompetencer. Vi er opmærksomme på, at også andre forhold, end dem vi har be handlet, kan have vigtig betydning for borgerens møde med de sociale myndigheder. Vi har således ikke undersøgt, hvilken rolle forældrenes sociale og etniske baggrund spiller. Det vil der være god grund til at tage op i fremtidig forskning. Disse aspekter har vi imidlertid fravalgt i denne omgang, fordi vi anser dem for mindre væsentlige i forhold til vores overordnede problemstilling: Hvordan man i praksis kan skabe rammerne for et mere ligeværdigt møde? 20 SAMMENFATNING
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereTre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.
11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereForslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune
Forslag til etablering af Udsatteråd/forum i Kolding Kommune Indledning Kolding kommunes Udsattepolitik indeholder et helhedssyn, hvor Kolding kommune ønsker: At tilbuddene til udsatte borgere i Kolding
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereGladsaxe Kommune. Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november respondenter
Miljøsamarbejdet Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november 2009 33 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 26. oktober
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereBILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3
BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3 BILAG 1: BORGERNES SVAR PÅ SPØRGESKEMA Spørgeskemaet til deltagende borgere blev sendt til alle borgere, der deltog i
Læs mereLønforhandling i Dansk Psykolog Forening. Evaluering 2017
Lønforhandling i Dansk Psykolog Forening Evaluering 2017 Dansk Psykolog Forening Oktober2017 Indhold Kort Fortalt... 2 Resumé... 3 Tilgang til evaluering af lønforhandling... 5 Metodisk bemærkning til
Læs mereBØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014
2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereMennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension
Læs mereHvad gør studenter i Folkeoplysningen?
06.10.14 DFS att. Flemming Gjedde Projekt B201204 Hvad gør studenter i Folkeoplysningen? Rapport og regnskab. Formål og forløb Formålet med dette projekt var at bidrage til belysning af kvaliteter og potentialer
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mere1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data
Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereStøtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk
Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mere1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske patienter 2015
Februar 2016 1 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) blandt psykiatriske 2015 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP Psykiatri 2015. Resultaterne offentliggøres i uge 11,
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mere