LYTTEMØDEMODELLEN. en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap STEN BENGTSSON / JANIKA WIENE / CHRISTINA BAK 03:16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYTTEMØDEMODELLEN. en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap STEN BENGTSSON / JANIKA WIENE / CHRISTINA BAK 03:16"

Transkript

1 LYTTEMØDEMODELLEN en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap STEN BENGTSSON / JANIKA WIENE / CHRISTINA BAK 03:16

2 LYTTEMØDE -MODELLEN en kvalitetsmodel for indsatsen overfor børn med handicap REDIGERET AF STEN BENGTSSON, JANIKA WIENE OG CHRISTINA BAK KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:16

3 FORORD I dette projekt er der fokus på, hvordan man i praksis kan skabe rammerne for et mere lige vær digt møde mellem den sociale myndighed og forældre til børn med handicap. Rapporten opstiller på grundlag af de fundne resultater en model for kvalitetsudvikling, hvor forskellige former for feedback fra brugerne er de centrale elementer. Ideen om at forbinde forskningen på et socialt område med den praktiske anvendelse af denne forskning opstod, efter arbejdet med rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på, som var en kvalitativ kortlægning af mødet med det sociale system som det opleves af forældre til børn med handicap. Nærværende undersøgelse giver dels en kvantitativ underbygning af resultaterne fra den tidligere, dels et bidrag til udviklingen af modeller for kvalitetsudvikling med en meget aktiv rolle til brugerne og med stor vægt på at få en direkte feedback til forvaltningernes ledelse og politikere. Projektet er gennemført i fire kommuner, Bramming, Brøndby, Greve og Odense, som her skal takkes for deres positive medvirken. Materialet består af spørgeskema til forældrene, interview med personale og forskellige former for møder med forældre i kommunerne. Projektet er tilrettelagt og gennemført af seniorforsker Steen Bengtsson, som står for den endelige udformning af rapporten. stud. scient. adm. Janika Wiene, der har deltaget i alle undersøgelser og skrevet afsnit 2.2, samt været med til at skrive afsnit 3.2 og 3.3. og stud. scient. soc. Christina Bak har stået for orga ni sations studierne og skrevet bilaget. 2 FORORD

4 Tak til direktør Per Holm, Socialt Udviklingscenter SUS, der har været ekstern referee og givet kritik og kommentarer, som har været nyttige ved færdiggørelsen af rapporten. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. København, august 2003 Jørgen Søndergaard FORORD 3

5 INDHOLD FORORD 2 RESUME 8 Det ligeværdige møde 9 Verdener skal mødes 9 Lyttemødet i praksis 10 Forældrenes utilfredshed 11 1 SAMMENFATNING 12 Borgernes møde med systemet 13 Lige personer i ulige roller 14 Projektets tre søjler 15 Problemer i forældrenes møde med det 17 sociale system En kvalitetsmodel for indsatsen over for børn 21 med handicap Forskning, der forandrer virkeligheden 24 Sådan er rapporten bygget op 25 4 INDHOLD

6 2 BORGERENS MØDE MED SYSTEMET 28 Undersøgelsens problematik 28 Fra umyndiggørelse til klientgørelse 29 Lindquist: Den handicappedes møde med systemet 32 Torben Berg Sørensen: En svaghedskonkurrence 37 Lars Uggerhøj: dialog og tillid 40 Tre perspektiver på mødet med borgeren 42 3 LITTERATUR OM FORÆLDRE 46 TIL BØRN MED HANDICAP Særlige forhold i familier med børn med handicap 46 Social service og sociale tilbud 49 Forældrenes kontakt med systemet 53 Forældrenetværk og inddragelse af forældre 56 4 DEN SOCIALE INDSATS FORMÅL 60 OG KVALITET Kvalitetsmodeller i det offentlige 62 Kritik af kvalitetsmodellerne 65 Kvalitetsudvikling i praksis 67 Borgerens rolle i den sociale indsats 69 Valg af metoder 70 INDHOLD 5

7 5 HVAD MENER FORÆLDRENE? 74 Sig-din-mening-undersøgelsen 74 Spørgeskemaundersøgelsen 80 Fire dimensioner af kvalitet 84 Succes er rådgivers fortjeneste, fiasko er 89 systemets skyld At komme ind i systemet 94 Information om handicap, offentlige tilbud og 100 sociale rettigheder En planmæssig og koordineret indsats 104 Anke og aktindsigt 109 Kommunens betydning og sagsbehandlerens 111 En samlet analyse LYTTEMØDER OG BRUGERPANELER 120 Metoderne i praksis 121 Forældrene over for systemet 124 Kommunen og forældrenes ønsker 126 En anderledes social verden 131 Dobbelt udbytte af metoderne INDHOLD

8 7 LYTTEMØDE-MODELLEN 138 ET VÆRKTØJ TIL KVALITETSUDVIKLING Feedback fra forældrene 140 Street-Level Bureaucracy 141 Relationer I den sociale indsats 143 Når magtforholdet vendes om 146 Kvalitetsudvikling gennem lyttemøder 149 Køreplan for lyttemøder minimumsmodellen 149 Supplement til lyttemøder: Brugerpanel 151 og dialogmøde Sådan kan brugerundersøgelser indgå 152 i kvalitetsudvikling Ris forklædt som ros 153 BILAG 158 LITTERATURLISTE 188 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 194 UDGIVELSER SIDEN INDHOLD 7

9 RESUME Forældre, der får et barn med handicap, er tit meget usikre og sårbare. Man kan ikke forvente, at de kun stiller rimelige krav og forholder sig fuldstændig nøgternt til deres situation. Dét er et vilkår for mødet mellem forældre og det sociale system, der kan gøre det vanskeligere at etablere det samarbejde, der er helt nødvendigt for, at den sociale indsats kan opfylde sit formål. Målet med indsatsen er nemlig ikke blot at gøre det rigtige i forhold til barnets handicap og etablere løsninger i snæver forstand. Det er i lige så høj grad at sætte familien i stand til at leve en nogenlunde almindelig tilværelse trods den store belastning, den er udsat for. Den sociale indsats har på dette, som på andre områder, bevæget sig væk fra kun at handle om økonomisk støtte. Når det gælder forældre til børn med handicap, betyder det, at det offentlige system griber langt mere aktivt ind i familiernes hverdag med forskellige former for tilbud, rådgivning og støtte. Derfor er det helt afgørende, at for ældrenes møde med syste met bliver godt, og at der etableres et tillidsfuldt samarbejde. Men det vigtige møde mellem forældrene og systemet fungerer ikke altid problemfrit. Og skønt flertallet er godt tilfreds med den indsats, der bliver gjort, er et stort mindretal meget utilfredse. Så utilfredse, at de nogle gange tilkendegiver, at de næsten oplever systemet som et større problem end handicappet. 8 RESUME

10 Gennem dette projekt prøver vi ikke bare at indkredse hvorfor, men giver samtidig et konkret bud på, hvad det sociale system kan gøre for at forebygge utilfredsheden. Det ligeværdige møde For at kunne forbedre indsatsen er det helt afgørende med en mere sy stematisk feedback, end den de enkelte forældre har mulighed for at give deres sagsbehandler i dag. Forældrene har behov for som grup pe at komme til orde med ris, ros og konkrete forslag. Der er behov for et mere ligeværdigt møde mellem den sociale myndighed og f or ældre til børn med handicap. Ved et ligeværdigt møde forstår viet møde, hvor kommunikationen mellem parterne går begge veje. Det vil konkret sige, at rådgiverne på den ene side kan formidle kommunens serviceniveau på en måde, så forældrene går ind i et samarbejde om at løse de problemer, der følger af barnets handicap. Og på den anden side, at forældrenes mening om den service, de modtager om hvad der funge rer godt og mindre godt også bliver formidlet til råd giverne. Når forældre møder sagsbehandler, er det et møde mellem roller og en forhandling mellem parter med det mål at nå et resultat. Mødet mellem roller er væsentlig. Mens et møde mellem parter højst kan gøre den enkelte sag bedre, kan et møde mellem roller få videre betydning. Det kan bruges til at få gjort organisationen bevidst om sine mål og midler, hvilket er en forudsætning for, at den kan begynde at udvikle og ændre sin praksis. Rammerne for et sådan møde ligger i lyttemøde-modellen, som er udviklet i dette projekt. Verdener skal mødes Forældrenes verden kan man få frem ved at bringe flere forældre fysisk sammen i forskellige mødeformer. At etablere en dialog med forældrene forudsætter nemlig, at dialogen har en kollektiv karakter, hvor forældrene kan spejle sig i hinanden og være trygge ved at udtrykke deres oplevelse af situationen og af den indsats, kommunen yder. Forvaltningen kan gøre noget tilsvarende for at få sagsbehandlernes verden frem i lyset. Det er den slags metoder, man som regel benytter til forandringsprocesser i organisationer. På den måde bliver foræl- RESUME 9

11 drenes vurdering af den sociale indsats ikke henvendt alene til den enkelte sagsbehandler, og forvaltningen vil kunne bruge feedbacken til at reflektere kollektivt over sin praksis. Lyttemødet i praksis På et lyttemøde samles en gruppe forældre til børn med handicap, og de sætter med hjælp fra en uafhængig ordstyrer selv dagsordenen for deres diskussion af deres samarbejde med kommunen. Repræsentanter for forvaltningen deltager som observatører uden taleret. Lyttemøderne kan eventuelt suppleres med brugerpaneler. Som brugerpanel vil den samme gruppe forældre kunne deltage i flere møder og udforme konkrete forslag, der på et afsluttende dialogmøde bliver diskuteret med repræsentanter for kommunen. Også brugerundersøgelser mv. kan supplere selve lyttemøderne. I lyttemøde-modellen indgår også en håndbog, som et praktisk instrument for de deltagende kommuner. Det er meningen, at fremtidige brugere af lyttemøde-modellen selv skal udforme en håndbog, når de implementerer modellen. Det vigtigt, at ledelsen sørger for, at sagsbehandlerne føler ejerskab til projektet. Ellers risikerer man, at de blot udvider den afskærmning mod forældrenes kritik, som selve rådgivningssituationen hidtil har givet dem, til også at være en modstand mod lyttemøde-modellen. Kun ved at engagere sagsbehandlerne i lyttemøde-modellen kan man opnå, at de lukker op for den kritik, som de kan lære af, og går konstruktivt ind i at forbedre den sociale indsats. Det er kort sagt vigtigt, at rådgiverne får et initiativ og ikke bare udsættes for ensidige krav. Lyttemøde-modellen stiller derfor også krav til ledelsen, der skal sikre, at rammerne omkring rådgivningen fungerer, så den enkelte sagsbehandler kan yde den bedst mulige støtte. Implementering af lyttemøde-modellen kræver, at ledelsen (hele vejen op til socialchefen) sætter sig grundigt ind i, hvad modellen går ud på, og engagerer sig i at gennemføre den. Endelig tilføjede vi undervejs endnu en del til projektet, idet vi med interview og observationer i de deltagende kommuner har belyst, hvil- 10 RESUME

12 ken virkning projektet havde haft, og hvor mange af resultaterne der havde haft betydning i praksis i løbet af projektperioden. Forældrenes utilfredshed Forældrenes vurderinger af den samlede offentlige indsats, samar bejdet og løsningerne var ikke markant forskellige fra kommune til kommune. Derimod er forskellene fra sagsbehandler til sagsbehandler ganske betydelige. Det er således afgørende for forældrenes vurdering af den offentlige indsats alt i alt og af samarbejdet med det offentlige, hvilken person de har som sagsbehandler. Det kan være vanskeligt for nye forældre at komme ind i systemet. Ganske vist går det i de fleste tilfælde rimeligt hurtigt med at informere forældrene om deres rettigheder, at anerkende handicappet og at løse problemerne. Men i en del tilfælde kan der gå endog meget lang tid med disse ting. Det skyldes i mange tilfælde, at de folk i blandt andet sundhedsvæsenet, der først er i kontakt med forældrene, ikke sørger for at bringe dem i forbindelse med kommunen. Et flertal af forældrene giver udtryk for, at de får for lidt information. Kun 15 pct. mener, at de har fået tilstrækkelig information om såvel barnets handicap, de offentlige tilbud, der er til rådighed, og om lovgivningen og de sociale rettigheder. Nu er der gode grunde til, at forældre til børn med handicap hungrer efter information. De er pludselig kommet i en situation, hvor næsten ingen af deres hidtidige erfaringer med, hvordan daglig dagen fungerer i en fami lie, gælder længere. De skal med andre ord til at erfare selv de mest simple ting forfra. Det er formentlig utopisk at forestille sig, at kommunen kan opfylde hele dette behov for information. Men den kan alligevel gøre en hel del for det. En stor del af behovet gælder nemlig den slags dagligdags viden, som man bedst kan få fra andre forældre til børn med handicap. Det kan kommunen gøre meget for at understøtte. Omkring halvdelen af forældrene anfører det som et kritikpunkt, at de ikke synes, myndighederne har koordineret indsatsen godt nok. I mange tilfælde betyder det, at forældrene har følt sig tvunget til at koordinere indsatsen selv. Det kommer til at betyde, at de bliver meget mindre tilfredse med indsatsen. RESUME 11

13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING Netop da vi begyndte arbejdet med dette projekt, sagde træneren for FCK s superligahold op. Han begrundede sin opsigelse med, at han havde et barn med handicap, som krævede så meget af hans energi, at han ikke kunne lægge det fornødne engagement i trænerjobbet. Selv om den slags prioriteringer ikke er hverdagskost i dansk topfodbold, forstod de fleste vel straks hans begrundelse. Det var først, da han uddybede, hvorfor det krævede så megen energi, at man måtte spidse ører: Han talte nemlig ikke om den indsats, han måtte gøre i forhold til barnet, men om al den energi det krævede at slås med myndighederne for at få de nød vendige løsninger etableret. Sportsjournalisterne gik hurtigt videre til opsigelsens perspektiver og efterlod læsere og seere med et ubesvaret spørgsmål: Kan det være rigtigt, at systemet er et større problem end selve handicappet for forældre til børn med handicap? Står det virkelig så galt til? Svaret er: Både ja og nej. Denne undersøgelse bekræfter og nuancerer en tidligere undersøgelse af oplevelser og holdninger hos forældre til børn med handicap. De viser begge, at på den ene side er de fleste forældre rigtig godt tilfredse med indsatsen, men på den anden side er der et ret stort mindretal på pct., som er meget utilfredse. Så utilfredse, at de nogle gange som FCK-træneren tilkendegiver, at de oplever systemet som et større problem end handicappet. Og selv om det måske ikke altid skal tages helt bogstaveligt, peger udsagnet på det forhold, at systemet undertiden producerer en utilfredshed, som sag tens kunne undgås. 12 SAMMENFATNING

14 Gennem dette projekt prøver vi ikke bare at indkredse hvorfor, men giver samtidig et konkret bud på, hvad det sociale system kan gøre for at forebygge utilfredsheden. Borgernes møde med systemet Forældre, der får et barn med handicap, er tit meget usikre og sårbare. Man kan ikke forvente, at de kun stiller rimelige krav og forholder sig fuldstændig nøgternt til deres situation. Dét er et vilkår for mødet mellem forældre og det sociale system, der kan gøre det vanskeligere at etablere det samarbejde, der er helt nødvendigt for, at den sociale indsats kan opfylde sit formål. Målet med indsatsen er nemlig ikke blot at gøre det rigtige i forhold til barnets handicap og etablere løsninger i snæver forstand. Det er i lige så høj grad at sætte familien i stand til at leve en nogenlunde almindelig tilværelse trods den store belastning, den er udsat for. Den sociale indsats har på dette som på andre områder bevæget sig væk fra kun at handle om økonomisk støtte. Når det gælder forældre til børn med handicap, betyder det, at det offentlige system griber langt mere aktivt ind i familiernes hverdag med forskellige former for tilbud, rådgivning og støtte. Derfor er det helt afgørende, at forældrenes møde med syste met bliver godt, og at der etableres et tillidsfuldt samarbejde. Hensigten med projektet har fra starten været, at det ikke blot skulle være en fortsættelse af de undersøgelser, vi allerede var i gang med, men nok så vigtigt forsøge at omsætte undersøgelsernes resultater til praksis. Projektets problematik kan derfor udtrykkes således: Hvordan kan man i praksis skabe rammerne for et mere ligeværdigt møde mellem den sociale myndighed og forældre til børn med handicap? SAMMENFATNING 13

15 I denne formulering ligger, at det blandt andet drejer sig om at få en viden om, hvad et ligeværdigt møde vil sige. Hvad skal der til for at etablere ligeværdighed mellem brugere og repræsentanter for det sociale system og hvilke problemer og dilemmaer indebærer det? Lige personer i ulige roller Ved et ligeværdigt møde forstår vi et møde, hvor kommunikationen mellem parterne går begge veje. Det vil konkret sige, at rådgiverne på den ene side kan formidle kommunens serviceniveau på en måde, så forældrene går ind i et samarbejde om at løse de problemer, der følger af barnets handicap. Og på den anden side, at forældrenes mening om den service, de modtager om hvad der funge rer godt og mindre godt også bliver formidlet til råd giverne. I et ligeværdigt møde føler forældrene sig ikke magtesløse, fordi rådgiverne træffer beslutningerne hen over hovederne på dem. De oplever ikke kom munen som et uigennemskueligt, kafkask system. I et ligeværdigt forhold føler forældrene tværtimod, at rådgiveren lytter til dem, prøver at bruge deres engagement i barnet konstruktivt samt udvikle et godt samarbejde med dem. Det burde umiddelbart være lige til at skabe en ligeværdig situation over for forældre til børn med handicap. Det drejer sig ofte om socialt stærke brugere, hvoraf en del er endog meget ressourcestærke. Og forældrene skal ikke hjælpes ud af deres situation, men hjælpes til at leve i den. Alle kan få et barn med handicap, og der er ikke noget galt ved at have et sådant barn. På den måde er det en mærkelig pro ble matik: Hvor svært kan det egentlig være at møde et normalt fungerende menneske på lige fod? Er det ikke bare den enkelte sagsbehandler, der skal tage sig sammen og indlede en ærligt ment dialog med forældrene? Desværre er det ikke så enkelt. Problemet med det ligeværdige møde er ikke et menneskeligt problem. De mennesker, det handler om, ville i langt de fleste tilfælde kunne tilbringe en hyggelig tid sammen, hvis de mødtes under private former. Her ville der ikke være antydningen af problemer med at kom mu nikere på lige fod. Problemet handler om, at når forældre møder sagsbehandler, er det et møde mellem roller og en forhandling mellem parter med det mål at nå et resultat. Familien er i en situation, hvor den er nødt til at lukke 14 SAMMENFATNING

16 myndig heden ind i forhold, som familier normalt klarer på egen hånd. Og sagsbehandleren skal sætte nogle græn ser, som defineres af kommunens politik, men samtidig sørge for, at familien bevarer sit initiativ og ikke bliver gjort til afhængige klienter. Da problemet ligger i et møde mellem roller, må løsningen også indeholde et møde mellem roller. Så længe man blot betragter sagsbehandleren som person og brugeren som en anden person, kan man forsøge længe med inddragelse og dialog uden at nå nogen vegne. Det er to verdener, der skal mødes. Forældrenes verden kan man få frem ved at bringe dem fysisk sammen i forskellige mødeformer. At etablere en dialog med forældrene forudsætter nemlig, at dialogen har en kollektiv karakter, hvor forældrene på en eller anden måde kan spejle sig i hinanden og være trygge ved at udtrykke deres oplevelse af situationen og af den indsats, kommunen yder. Forvaltningen kan gøre noget tilsvarende for at få sagsbehandlernes verden frem i lyset. Det er den slags metoder, man som regel benytter til forandringsprocesser i organisationer. På den måde bliver forældrenes vurdering af den sociale indsats ikke henvendt alene til den enkelte sagsbehandler, og forvaltningen vil kunne bruge feedbacken til at reflektere kollektivt over sin praksis. Denne effekt af et møde mellem roller er væsentlig. Mens et møde mellem personer højst kan gøre den enkelte sag bedre, kan et møde mellem roller få videre betydning. Det kan bruges til at få gjort organisationen bevidst om sine mål og midler, hvilket er en forudsætning for, at den kan begynde at udvikle og ændre sin praksis. Projektets tre søjler Da dette projekt startede, havde vi allerede gennemført en såkaldt sig-din-mening-undersøgelse blandt forældre til børn med handicap (Bengtsson & Middelboe, 2001). Her havde 400 forældre med deres egne ord skrevet, hvad de syntes havde fungeret godt og mindre godt i den offentlige indsats i forhold til deres barn med handicap. På baggrund af disse besvarelser tegnede vi et billede af forældrenes situation og af en række problemer ved den offentlige indsats. Ud fra SAMMENFATNING 15

17 overvejelserne om det ligeværdige møde mente vi, at en fortsættelse af projektet ikke blot skulle nuancere den viden, vi allerede havde. Det videre forløb skulle først og fremmest designes således, at det kunne fremme, at resultaterne blev taget i anvendelse. Vi har derfor valgt at bygge projektet op om følgende metoder, der er anvendt i fire udvalgte kommuner: En kvantitativ undersøgelse blandt samtlige familier med børn med handicap En række eksperimenter med forskellige mødeformer som lyttemøder og brugerpaneler En feedback til kommunerne i form af seminarer og opfølgende interview. Som opfølgning på den kvalitative sig-din-mening-undersøgelse valgte vi en kvantitativ undersøgelse. Med udgangspunkt i forældrenes formule ringer udformede vi et spørgeskema med 50 spørgsmål med faste svarkategorier, der dækkede de mest markante temaer i den første undersøgelse. Formålet med denne del af undersøgelsen var primært at give resultaterne en mere præcis form, end det var muligt i den kvalitative undersøgelse, og at opnå en væsentlig højere svarprocent end de 35 pct., vi fik i første omgang. Vi ønskede med andre ord et endnu tydeligere billede af forældrenes situation og problemer, end den kvalitative undersøgelse kunne give. I en anden del af projektet arbejdede vi med såkaldte aktionsforskningsmetoder. Det vil sige, at vi som forskere ikke blot prøver af forstå den sociale virkelighed, men griber aktivt ind for at forandre den. Formålet med metoderne var især at sætte nogle tanker i gang hos både forældrene og personalet, så projektets resultater kom til at fylde mere i deres bevidsthed. Det ville øge chancerne for, at resultaterne blev anvendt i praksis. Den primære metode var lyttemøder. Her blev forældrene inviteret en aften, hvor de havde lejlighed til at komme frem med deres synspunkter om den offentlige indsats, mens kommunens chefer og andre fagpersoner på feltet blot sad og lyttede på. Men vi brugte også brugerpaneler som metode. Her kom den samme gruppe forældre til flere møder og udformede konkrete forslag, der på et afsluttende dialogmøde blev diskuteret med repræsentanter for kommunen. 16 SAMMENFATNING

18 Endelig indeholdt projektet også en feedback til kommunerne. Den foregik bl.a. på seminarer, som vi afholdt for sagsbehandlere og andre medarbejdere på området børn med handicap i de deltagende kommuner. I forbindelse med disse seminarer udviklede den idé sig, at vi sammen fattede resultaterne af projektet i en slags håndbog for forvaltningen af området børn med handicap, som de deltagende kommuner kan benytte og arbejde videre på. Endelig tilføjede vi undervejs endnu en del til projektet, idet vi med interview og observationer i de deltagende kommuner belyste, hvilken virkning projektet havde haft, og hvor mange af resultaterne der havde haft betydning i praksis i løbet af projektperioden. Da projektet således har mange lag, er der også tale om resultater på forskellige niveauer. I resten af dette kapitel præsenteres resultaterne i tre kategorier: Problemer i forældrenes møde med det sociale system En kvalitetsmodel for indsatsen over for børn med handicap Forskning, der forandrer virkeligheden Problemer i forældrenes møde med det sociale system Forældrenes møde med de sociale myndigheder er en vigtig side af den ydelse, det offentlige giver til børn med handicap. Et godt møde er en betingelse for, at familien kan komme til at fungere lige så godt som andre familier, der ikke på samme måde er afhængige af en offentlig myndighed. Det er ikke nok, at problemerne i forbindelse med handicappet i snæver forstand bliver løst. Vi fik det første indtryk af forældrenes vurdering af mødet med det sociale system i den kvalitative undersøgelse (Bengtsson & Middelboe, 2001). Dens hovedresultater er nu blevet bekræftet i en mere præcis kvantitativ undersøgelse, der omfatter besvarelser fra 617 forældre med et eller flere handicappede børn. Det viser sig igen, at flertallet af forældre er meget godt til freds med indsatsen, mens et stort mindretal på pct. til gengæld er meget utilfredse. Den nye undersøgelse giver desuden på en række områder et langt mere de taljeret billede af forældrenes møde med systemet. SAMMENFATNING 17

19 Svarprocenten ved den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev næsten den dobbelte af de 35 pct. i sig-din-mening-undersøgelsen. Det gjorde dog ikke så stor en forskel, som man kunne have troet. Ved at sammenligne dem, der svarede straks i spørgeskema undersøgelsen, med dem, der først svarede efter en eller to rykkere, kunne vi se, at de hurtige svarere var en smule mere kritiske over for kommunen end dem, vi blev nødt til at rykke. Med en lav svar procent skal man altså forvente at få kritikken en smule overrepræsenteret. Men forskellen var ikke stor, så det billede, der blev tegnet i den første undersøgelse var retvisende, selv om svarprocenten var lav. De fleste af resultaterne bliver således også bekræftet af den større undersøgelse. Svært at komme ind i systemet Undersøgelsen bekræfter således indtrykket af, at det kan være vanskeligt for nye forældre at komme ind i systemet. Ganske vist går det i de fl este tilfælde rimeligt hurtigt med at informere forældrene om deres rettigheder, at anerkende handicappet og at løse problemerne. Men i en del tilfælde kan der gå endog meget lang tid med disse ting. Det kommer naturligt nok til at betyde, at disse forældre bliver mindre tilfredse med den sociale indsats. Lyttemøder og sigdin-mening-besvarelserne har bragt en del konkrete situationer frem i lyset, hvor det af den ene eller anden grund er trukket ud med information, anerkendelse og løsning af problemerne. Det skyldes i mange tilfælde, at de folk i blandt andet sundhedsvæsenet, der først er i kontakt med forældrene, ikke sørger for at bringe dem i forbindelse med kommunen. For lidt information Et flertal af forældrene giver udtryk for, at de får for lidt information. Kun 15 pct. mener, at de har fået tilstrækkelig information om såvel barnets handicap, de offentlige tilbud, der er til rådighed, og om lovgivningen og de sociale rettigheder. Nu er der gode grunde til, at forældre til børn med handicap hungrer efter information. De er pludselig kommet i en situation, hvor næsten ingen af deres hidtidige erfaringer med, hvordan daglig dagen fungerer i en fami lie, gælder længere. De skal med andre ord til at erfare selv de mest simple ting forfra. Det er formentlig utopisk at forestille sig, at kommunen kan opfylde hele dette behov for information. Men den kan alligevel gøre en hel del for det. 18 SAMMENFATNING

20 En stor del af behovet gælder nemlig den slags dagligdags viden, som man bedst kan få fra andre forældre til børn med handicap. Det kan kommunen gøre meget for at understøtte. Den kan fx sørge for arrangementer, hvor forældre til børn med handicap kan få lejlighed til at lære hinanden at kende. Det kan være alt fra foredrag af interesse for denne gruppe med efterfølgende kaffebord - til lokale kurser for forældrene. Forældrene har også et stort behov for at kunne finde den relevante information, når de har brug for det. Det kan kommunen imødekomme ved at give forældrene skriftlig information som fx loven og vejledningen på området, en bog om det handicappede barns sociale rettigheder samt eventuelle pjecer om de lokale tilbud. Sagsbehandleren skal selvfølgelig informere forældrene så godt som muligt. Men den tid, forældrene har sammen med sagsbehandleren, står slet ikke mål med det store behov for information. Mange forældre søger derfor også information fra andre kilder end sagsbehandleren. Mange gør det for at være med til at fi nde løsninger, og disse forældre er ikke specielt utilfredse med den offentlige indsats eller med deres sagsbehandler. Nogle forældre gør det imidlertid, fordi de føler, at de får for lidt at vide af sagsbehandleren. De er naturligt nok markant utilfredse med både den offentlige indsats, deres sagsbehandler, det indbyrdes samarbejde og de opnåede løsninger. For dårlig koordination af indsatsen Omkring halvdelen af forældrene anfører det som et kritikpunkt, at de ikke synes, myndighederne har koordineret indsatsen godt nok. I mange tilfælde betyder det, at forældrene har følt sig tvunget til at koordinere indsatsen selv. Det kommer til at betyde, at de bliver meget mindre tilfredse med indsatsen. I andre tilfælde har forældrene imidlertid efter eget ønske selv koordineret indsatsen, og disse forældre er ikke i samme grad mindre tilfredse med den offentlige indsats. Det viser sig, at forældre, der har oplevet kommunens sagsbehandler som den primære koordinator, er langt mere tilfredse end forældre, der har oplevet den stærkeste koordination fra andre personer fx pædagoger, lærere eller sundhedspersonale. Sagsbehandlerens person er afgørende Sig-din-mening-undersøgelsen viste, at sagsbehandlerens person havde stor betydning for forældrenes tilfredshed. Dette resultat blev bekræftet SAMMENFATNING 19

21 af alle de nye elementer i projektet. Specielt trådte det stærkt frem i spørgeskema undersøgelsen, der viste en klar sammenhæng mellem forældrenes tilfredshed med den enkelte sagsbehandler og med det offentliges indsats alt i alt. Populært sagt var ingen kommune i forældrenes øjne bedre end sine sagsbehandlere. Et resultat, som må komme til at spille en stor rolle for hele forståelsen af forholdet mellem system og borger i fremtiden. På baggrund af de nævnte resultater, måtte man forvente en vis forskel fra kommune til kommune i forældrenes bedømmelser af den offentlige indsats herunder af samarbejdet med myndighederne og af de løsninger, man var nået frem til. Vi har nemlig set, at vejen ind i systemet, informationen til forældrene samt myndighedernes koordination af indsatsen betyder meget, og må forvente, at disse forhold varierer fra kommune til kom mune. Da sagsbehandleren også har en stor betydning, måtte man ligeledes forvente, at forældrenes vurdering af forholdene varierede med, hvilken sagsbehandler de havde. Det viste sig imidlertid, at forældrenes vurderinger af den samlede offentlige indsats, samar bej det og løsningerne ikke var markant forskellige fra kommune til kommune. Derimod er forskellene fra sagsbehandler til sagsbehandler ganske betydelige. Det er således afgørende for forældrenes vurdering af den offentlige indsats alt i alt og af samarbejdet med det offentlige, hvilken person de har som sagsbehandler. Det er et vigtigt resultat, der peger på, at der er grund til at interessere sig for sagsbehandlerens personlige egenskaber. I udviklingen af socialforvaltningen som organisation skal man måske tænke mere på den betydning, organisationsformen har for sagsbehandlerens personlige kompetencer. Vi er opmærksomme på, at også andre forhold, end dem vi har be handlet, kan have vigtig betydning for borgerens møde med de sociale myndigheder. Vi har således ikke undersøgt, hvilken rolle forældrenes sociale og etniske baggrund spiller. Det vil der være god grund til at tage op i fremtidig forskning. Disse aspekter har vi imidlertid fravalgt i denne omgang, fordi vi anser dem for mindre væsentlige i forhold til vores overordnede problemstilling: Hvordan man i praksis kan skabe rammerne for et mere ligeværdigt møde? 20 SAMMENFATNING

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse

Tandplejens Brugerundersøgelse Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2010 Byrådsservice Odder Kommune 2010 Dokumentnr.: 727-2010-72813 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere