Palliation på sygehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliation på sygehuset"

Transkript

1 Palliativt Team Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitals afdeling

2 Lene Jørgensen, Projektsygeplejerske, Palliativt Team Vejle Lars Oberländer, Chefkonsulent, Region Syddanmark Tove Vejlgaard, Overlæge, MSc, Palliativt Team Vejle

3 BAGGRUND Den palliative indsats er defineret således: "Formålet med den palliative indsats er at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art" 1 Kliniske Retningslinjer for palliativ indsats i Danmark udkom fra Sundhedsstyrelsen i , men er ikke blevet fulgt på en ensartet måde efterfølgende. Kræftplan II indeholdt anbefalinger for udvikling af den palliative indsats i Danmark, men disse blev ikke prioriteret politisk efterfølgende. Den Danske Kvalitetsmodel (DKKM) indeholder en række standarder for palliation: Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende, Omsorg for den afdøde patient samt Smertevurdering og behandling. Disse standarder følger internationale retningslinjer for palliativ indsats. Man må altså forvente, at der inden længe kommer et krav om at alle instanser, der har med palliative patienter at gøre, yder en indsats, der lever op til disse standarder danskere dør hvert år af kræft, og over 50 % af disse dør under indlæggelse på hospital 3. Undersøgelser i Danmark har vist, at der er et stort uddannelsesbehov indenfor pleje og behandling af alvorligt syge hos såvel læger som sygeplejersker 4;5, og i en ph.d. afhandling af Karen Marie Dalgaard fra 2006 blev det dokumenteret, at der er stort behov for at forbedre forholdene for de døende på sygehusene 6. I forbindelse med etableringen af Det Palliative Team i Vejle Amt blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt læger og sygeplejersker på sygehusene med følgende hovedresultater: 85 % mente, at palliativ indsats burde være en integreret del af behandling i deres afdeling. 60 % anså de fysiske rammer på afdelingen for utilstrækkelige til palliativ indsats. 65 % fandt, at der var øget behov for støtte til personale, som arbejdede med palliativ indsats. Mere end 80 % havde fået ingen eller mindre end 5 timers undervisning i smertebehandling, anden symptombehandling og sorg og tab hos døende og deres pårørende. 93 % angav et generelt behov for at øge deres viden indenfor palliativ indsats, især indenfor smertebehandling, anden symptombehandling, psykologiske problemstillinger og sorg og tab. 7 Der er således et dokumenteret behov for uddannelse i palliativ indsats, og et dokumenteret behov for at forholdene for de alvorligt syge og døende på sygehusafdelingerne forbedres. 1

4 I England, hvor man har udviklet palliativ indsats siden 1960 erne, udgav The National Institute for Clinical Excellence i 2004 evidensbaserede retningslinjer for den palliative indsats 8. Den evidensbaserede retningslinje for de sidste levedøgn og døden er udviklet i Liverpool, Liverpool Care Pathway for the Dying (LCP) 9. På baggrund af det dokumenterede behov for uddannelse og forbedret indsats på sygehusene har vi udarbejdet projektet Palliation på sygehuset ud fra eksisterende viden om best practice indenfor området. FORMÅL Projektets primære formål er at skabe en generisk model for optimering af indsatsen overfor alvorligt syge og døende i en hospitalsafdeling. Medicinsk Afdeling 120, Vejle Sygehus har fungeret som projektafdeling, og projektets sekundære formål er at forbedre indsatsen overfor alvorligt syge og døende i afdeling 120. DESIGN Projektet er designet som et klassisk kvalitetsudviklingsprojekt, hvor der systematisk arbejdes med kvalitetscirklens fire trin; PLAN-DO-STUDY-ACT 10. Dvs. at man allerede i sin plan for projektet planlægger, hvilke mål man ønsker at nå med projektet, implementerer midler til at nå målet, overvåger om målet er nået og eventuelt korrigerer i planen og dens elementer, hvis overvågningen viser, at man endnu ikke har nået det ønskede. Dernæst påbegynder man atter turen rundt i kvalitetscirklen. Projektet startede med en journalaudit til at vurdere den nuværende praksis i afdelingen ift. den bedste praksis af palliativ pleje og behandling. Hermed blev der etableret en baseline af den kliniske kvalitet. Samtidig blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse (bilag 1) blandt personalet. Målet var bl.a. at få et billede af de kompetencer, som personalet mente, der var mest behov for at optimere i forhold til behandlingen og plejen af palliative patienter i afdelingen. PLAN-fasen blev påbegyndt på baggrund af ovennævnte data. Beskrivelsen af den optimale palliative pleje og behandling blev udmøntet i to tjeklister og to kliniske retningslinjer. Den første tjekliste består af et valideret spørgeskema til symptomscreeninge (EORTC-QLQ-C15-PAL) 11 inden for 1. døgn efter indlæggelsen samt undervejs i forløbet. Den anden tjekliste omhandler elementer ved udskrivelse, som erfaringsmæssigt kan give anledning til kvalitetsbrist. Begge tjeklister blev i løbet af projektet lagt ind som formularer i EPJ (Elektronisk Patient Journal) mhp. at understøtte deres implementering. De to kliniske retningslinjer, som indledningsvis blev udarbejdet, omfattede henholdsvis en evidensbaseret retningslinje for symptomlindring i de sidste levedøgn samt en retningslinje omhandlende medicinsk smertebehandling ved palliativ indsats. 2

5 DO-fasen blev påbegyndt gennem en lang række implementeringsunderstøttende elementer, såsom temadage, sidemandsoplæring, deltagelse i ugentlige konferencer og personalemøder, telefonrådgivning og gennem pjecer og andet informationsmateriale. STUDY-fasen bestod dels af input fra personalet, som fremkom under projektsygeplejerskens daglige virke i afdelingen og dels fra en journalaudit, der blev gennemført midtvejs i projektet. Begge metoder skulle være med til at vise om retningslinjer og tjeklister blev anvendt, samt om de var tilstrækkelige til at indfri projektets formål. ACT-fasen blev påbegyndt på baggrund af ovennævnte data. Det viste sig blandt andet nødvendigt at udarbejde supplerende retningslinjer om malign hypercalcæmi, medullært tværsnitssyndrom, vena cava superior-syndrom. Projektperioden har overordnet set bestået af to runder af kvalitetscirklens fire trin, hvor første runde blev afsluttet af en midtvejsaudit, og den anden rundes afslutning svarer til projektets afslutning. Anden runde er karakteriseret ved en gentagelse af første runde med implementering af de supplerende retningslinjer, fortsættelse af projektsygeplejerskens daglige gang i afdelingen til understøttelse af personalet med råd og vejledning, når der ankom en palliativ patient til afdelingen og endelig yderligere en afsluttende spørgeskemaundersøgelse (bilag 2) blandt personalet samt en afsluttende journalaudit. PROJEKTETS INDHOLD To vigtige redskaber indgik i projektet: Den systematiske symptomscreening med et valideret spørgeskema og implementering af evidensbaserede retningslinjer for de sidste levedøgn: EORTC-QLQ-C15-PAL: Valideret spørgeskema til systematisk symptomscreening udviklet af European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC), som også har udviklet et lignende, EORTC-QLQ-C30, der består af 30 spørgsmål og er blevet et af de mest anvendte spørgeskemaer i internationale undersøgelser af kræftpatienter. EORTC-QLQ-C15-PAL er en forkortet udgave af EORTC-QLQ-C30, udviklet specielt til patienter der modtager palliativ indsats. Det består af 15 spørgsmål om symptomer. Til hvert spørgsmål kan svares slet ikke, lidt, en del eller meget. 3

6 Modificeret Liverpool Care Pathway: Evidensbaserede retningslinjer for de sidste levedøgn. Til vores brug modificeredes retningslinjen en smule. Det er vigtigt at konstatere, at patienten nærmer sig døden. Derefter bør man: Sikre at patient og pårørende er klar over situationen. En samtale herom er en forudsætning for de følgende ordinationer. Foretage medicinsanering så der kun fortsættes med medicin, der er nødvendig, for at lindre de symptomer patienten har. Omlægge til subkutan administrering, når patienten ikke længere kan indtage peroral medicin. Ud fra kendskab til de hyppigst forekommende problemstillinger og symptomer de sidste døgn sikre, at der foreligger fremadrettede p.n. ordinationer til subkutan administration. Stoppe unødige interventioner og behandlinger (væskebehandling, blodtransfusion, røntgenundersøgelser etc.). Vurdere om der er andre behov. (f. eks.: er der familie, der skal tilkaldes, ønsker patienten at tale med en præst, er der bestemte ritualer, patienten ønsker gennemført?). Sikre sig at patient (om muligt) og pårørende er informeret om de ændringer, man foretager og at de er klar over, at baggrunden herfor er at patienten er døende og at de så vidt muligt forstår - og er enige i - den behandlingsplan, der lægges for forløbet. 4

7 FORLØB Projektet forløb tidsmæssigt i tre faser: Pilotfasen, projektfasen og afrapporteringsfasen. Fasernes indhold er skitseret i nedenstående tabel og forklaret uddybende i det efterfølgende. 1. PILOTFASEN Okt. - dec a. Organisering 1b. Information om projektet 1c. Spørgeskemaundersøgelse 1d. Baseline audit 2. PROJEKTFASEN Jan. sept Undervisning/Kompetence udvikling 2a. Temadage 2b. Anden undervisning 2c. Konferencer 2d. Projektsygeplejerske 2e. Telefonrådgivning Implementering/Struktur 2f. Tjeklister (EPJ) 2g. Pjecer 2h. Vejledninger 3. AFRAPPORTERINGSFASEN Okt. - dec Evaluering af projektets elementer 3a. Symptomlindring 3b. Kommunikation 3c. De sidste levedøgn 3d. Tværfagligt samarbejde 3e. EORTC-QLQ-C15-PAL 3f. Udskrivelse Personalets vurdering af projektet 3g. Overordnet 3h. De enkelte elementers betydning 3i. Fastholdelse og fortsat udvikling af projektet Konklusion 4. PROJEKTETS VIDERE IMPLEMENTERING 4a. Udkast til generisk model 4b. Økonomi og ansvarsfordeling 4c. Medicinsk Afd. A120 4d. Sygehus Lillebælt Tabel 1. Oversigt over projektets faser 5

8 1. PILOTFASEN 1a. Organisering Projektet blev ledet af en styregruppe, hvis opgave var at sikre projektets fremdrift, implementering og faglige indhold. Der blev afholdt 6 styregruppemøder af en times varighed i løbet af projektperioden. Styregruppen: Sygeplejerske Lene Jørgensen (LJ), Palliativt Team Vejle, har været projektleder og ansvarlig for projektets praktiske gennemførelse. Overlæge Tove Vejlgaard (TV), Palliativt Team Vejle, har været projektansvarlig og har haft det overordnede ansvar for projektets gennemførelse, økonomi og afrapportering. Overlæge Steffen Kristensen (SK) og sygeplejerske Anette Stokholm (AS) fra Medicinsk Afdeling 120 (A120), Vejle Sygehus, har været netværkspersoner for projektet i afdelingen. De har indgået i styregruppen og har derudover i samarbejde med Palliativt Team været ansvarlige for implementering af projektet i afdelingen. Oversygeplejerske Anne Sahl (AS), Medicinsk Afdeling, indgik i styregruppen med overordnet ansvar for projektets gennemførelse i A120. Chefkonsulent Lars Oberländer (LO) fra HR-afdelingen i Region Syddanmark har indgået i projektgruppen dedikeret udviklingsdelen og har derudover været sparringspartner for projektlederen i udvikling og udfærdigelse af projektbeskrivelsen samt auditerings- og evalueringsdelen. 1b. Information om projektet TV informerede før projektets opstart hele personalegruppen i afdelingen på et morgenmøde. LJ informerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (SSA er) på et personalemøde. Der blev udarbejdet skriftlig information omhandlende projektets elementer, som blev omdelt til alle ansatte. 1c. Spørgeskemaundersøgelse Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos personalet i A120 før projektperioden med henblik på at afdække: Informationsniveau og forventninger i forhold til projektet. Barrierer i det daglige arbejde med alvorligt syge og døende i afdelingen. Behovet for kompetenceudvikling. 6

9 1d. Baseline audit Kvalitativ auditering blev gennemført ultimo 2008 som baseline audit. Den omfattede alle de seneste 28 uhelbredeligt syge kræftpatienter, der havde været indlagt i A af disse patienter blev genudskrevet og 13 patienter døde under indlæggelsen. Auditeringsfokus: Modtagelse og indlæggelse Symptomlindring under indlæggelsen Udskrivelse - for patienter der blev genudskrevet De sidste levedøgn - for patienter der døde under indlæggelsen Der blev auditeret med vægt på lindring af: Smerter Obstipation Åndenød Andre væsentlige og hyppigt forekommende symptomer hos uhelbredeligt syge og døende For patienter der døde i afdelingen: Stillingtagen til at patienten var døende Information til patient og pårørende om at patienten var døende Ophør med unødvendige interventioner (blodprøver, væske, røntgenundersøgelser etc.) Fremordinering af relevant subkutan medicin 7

10 2. PROJEKTFASEN UNDERVISNING/KOMPETENCEUDVIKLING 2a. Temadage Alle ansatte i afdelingen deltog i én temadag fra 8:00-15:30, som blev afholdt uden for sygehuset (der blev afholdt 3 identiske temadage). Deltagerholdene var sammensat tværfagligt. Undervisere var TV og LJ. Indholdet tog udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens resultater og projektets elementer i øvrigt. Emner for undervisningen: Smerte Åndenød Obstipation EORTC-QLQ-C15-PAL screening Den svære samtale De sidste levedøgn Den gode udskrivelse Reaktioner hos patient og pårørende Tværfagligt samarbejde 2b. Anden undervisning For læger på morgenmøde i kliniske retningslinjer på intranettet (TV) Symptomlindring med cases for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på personalemøder (LJ) Undervisning i brug af tjeklister i EPJ på middagsmøder (LJ+AS) Introduktionsmapper til alle nyansatte, specifikke for hver faggruppe (TV/LJ/ST/AS) Nyansatte blev undervist i projektets elementer (SK/AS) 2c. Konferencer Hver anden torsdag 9:00-9:30 blev der afholdt tværfaglige konferencer i afdelingen med deltagelse af TV og LJ. Undervejs viste det sig nødvendigt at afholde konferencerne hver torsdag på grund af fravær ved sygdom og ferier. Temaer for konferencerne: Evaluering af patientforløb Aktuelle problemstillinger Reaktioner hos patient og pårørende Den vanskelige samtale Vurdering af at en patient er døende indenfor de nærmeste døgn Symptombehandling 8

11 2d. Projektsygeplejerske Projektsygeplejersken havde planlagt tilstedeværelse i afdelingen to dage om ugen fra 8:00-11:00 og en dag fra 13:30-15:00. Det viste sig hurtigt, at det mest hensigtsmæssige tidspunkt var fra 8:30-12:00 og derudover blev tiden tilpasset i forhold patientantal og problemstillingernes kompleksitet. Projektsygeplejerskens opgaver i afdelingen har været rettet mod alle faggrupper: Deltage i afdelingens morgenkonference med patientgennemgang Vejlede/rådgive i forbindelse med symptomlindring Implementering og fastholdelse af projektets elementer Deltage i samtaler, stuegang og udskrivelsessamtaler Stå til rådighed for personalet ved behov for samtale om vanskelige problemstillinger Opsøgende indsats i forhold til problemstillinger i afdelingen 2e. Telefonrådgivning Et tilbud om telefonrådgivning for afdelingens læger ved teamets læger stod åbent i hele projektperioden. Projektsygeplejersken opfordrede specielt yngre læger til at tage kontakt ved kompleks symptomatologi. IMPLEMENTERING/STRUKTUR 2f. Tjekklister På Sygehus Lillebælt anvendes elektronisk patientjournal (EPJ). Det blev derfor hurtigt klart, at tjeklister i papirform ikke var optimale og i samarbejde med ITafdelingen blev tjeklister og EORTC-skema (se nedenfor) lagt ind i den elektroniske patientjournal. Symptomscreening EORTC-QLQ-C15-PAL blev implementeret fra start. Patienterne blev screenet i det første døgn efter indlæggelsen og undervejs i forløbet. 11 Screeningsresultaterne indgik i vurdering af patienten og var retningsgivende for pleje- og behandlingsplan. Det var intentionen, at en opfølgende screening skulle bruges til vurdering af behandlingens effekt. SSA ere eller sygeplejersker udfyldte skemaet sammen med patienten og førte efterfølgende resultaterne ind i EPJ, da det blev muligt. Fund fra spørgeskemaerne blev verificeret og uddybet via traditionel klinisk udspørgen og undersøgelse. Tabel 2 viser EORTC-QLQ-C15-PAL som det så ud i EPJ. 9

12 EORTC For hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder: 1=slet ikke, 2=lidt, 3=en del, 4=meget) 1. Vanskeligheder ved at gå en kort tur udendørs 2. Sengeliggende eller sidder i stol det meste af dagen 3. Brug for hjælp til at spise, tage tøj på mm. I den forløbne uge: Tabel 2 4. Havde du åndenød? 5. Har du haft smerter? 6. Har du haft besvær med at sove? 7. Har du oplevet dig svag? 8. Har du savnet appetit? 9. Har du haft kvalme? 10. Har du haft forstoppelse? 11. Var du træt? 12. Smerter påvirker gøremål? 13. Følte du dig anspændt? 14. Følte du dig deprimeret? 15. Samlede livskvalitet i den forløbne uge? (1-7) 16. Andre væsentlige symptomer/problemer? A: B: C: Besvaret med hjælp? Uden hjælp fra personalet? 10

13 Udskrivelse Afdelingen havde i forvejen en tjekliste til brug ved udskrivelse, og der var kun behov for at tilføje enkelte relevante punkter. Der var i afdelingen en velopbygget kultur i forhold til at sikre gode udskrivelser. Tjekliste for udskrivelse af palliative patienter er således en overbygning på den generelle tjekliste for udskrivelse i afdelingen. Tabel 3 viser tjekliste for udskrivelse som den så ud i EPJ. Tjekliste udskrivelse (eksklusiv generelle del): Besked til Palliativt Team hvis pt. er tilknyttet: Terminalregistrering: Aftaler om stamafdeling: Kopi af epikrise udleveret: Tryghedskasse: Ordinationsskema faxet/sendt til hjemmesygeplejen: Fremadrettet subkutan medicinering: Medicin bestilt til udbringning (gratis ved terminalregistering): Henvisning til Palliativt Team (konf. med overlæge): Aftale om første hjemmebesøg: Psykosocial støtte til familie/patient (kræftens bekæmpelse, psykolog, præst, frivillig m.fl.): Plejeorlov: Pjece Støttemuligheder til uhelbredeligt syge og deres pårørende udleveret: Palliativ fysioterapi ( 122 henvisning via egen læge): Tabel 3 11

14 De Sidste levedøgn Som beskrevet tidligere indgik LCP i en modificeret udgave i projektet. I løbet af projektet blev en tjekliste for de sidste døgn lagt ind i EPJ - dels en lægedel, dels en sygeplejedel. Tabel 4 viser lægedelen af tjekliste for de sidste levedøgn, som den så ud i EPJ. De sidste levedøgn (elektronisk version) Lægenotat Patienten vurderes uafvendeligt døende indenfor de nærmeste døgn. Ingen indikation for genoplivning eller intensiv ophold. Lindrende behandling Smerter: Angst: Åndenød: Agitation: Trachealsekret/rallen: Medicinsanering: Stillingtagen til I.v.-væske: Bestilte undersøgelser: Blodprøver: Værdier: Ilt: Patienten informeret: Pårørende informeret: Tabel 4 Tabel 5 viser sygeplejedelen af tjekliste for de sidste levedøgn som den så ud i EPJ. De sidste levedøgn Sygeplejenotat Patienten er vurderet "uafvendeligt døende indenfor få levedøgn" i statusnotatet: Patient og families opfattelse af situationen: Særlige fokusområder (smerter, angst, mundpleje mm.): Pjece "Når døden nærmer sig" er gennemgået og udleveret: Aftaler for den sidste tid: Ritualer (tøj, udsyngning mm.): Tabel 5 12

15 2g. Pjecer I WHO`s mål for den palliative indsats fra 2002 fremgår det, at den palliative indsats tilbyder: støtte til familien under patientens sygdomsforløb og i sorgen over tabet 1, men afdelingsledelsen meldte fra start ud, at rutinemæssige opfølgningssamtaler med pårørende ikke var en mulighed med afdelingens ressourcer. Der blev derfor udarbejdet en pjece Når døden bliver virkelighed, som uddeltes til støtte for pårørende efter dødsfald. I pjecen er der plads til at notere kontaktsygeplejerskes/social- og sundhedsassistents arbejdstelefonnummer, og de efterladte blev tilbudt mulighed for telefonisk henvendelse til afdelingen. Derudover fik de efterladte informationer om mulige reaktioner på dødsfaldet og hvor de i øvrigt kunne hente støtte og vejledning. Andre pjecer, der indgik som informationsmateriale i projektet: Når døden nærmer sig giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er et supplement til samtaler mellem den syge, familien og de professionelle. Støttemuligheder til uhelbredeligt syge giver oplysninger om muligheder og rettigheder ved alvorlig, livstruende sygdom, her iblandt plejeorlov. Børn og Sorg med information om hvor pårørende kan søge støtte og vejledning, når børn er pårørende. 2h. Vejledninger Der er før og undervejs i projektet udarbejdet vejledninger, som kan findes på Sygehus Lillebælts Intra- og Internet. For kun at skulle opdatere vejledningerne ét sted, er de placeret under Palliativt Team og der linkes til dem fra Medicinsk Afdeling. Retningslinjerne for udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinjer blev ikke fulgt stringent, men der blev taget afsæt i eksisterende nationale og internationale retningslinjer, sammenfattende artikler, Cochrane review mm. Det har været meget omfattende at udarbejde vejledninger og de sidste vejledninger var først klar i april Kliniske vejledninger tilgængelige på intranettet: Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Symptomlindring i terminale patienters sidste døgn Åndenød Obstipation Malign hyperkalcæmi Medullært tværsnitssyndrom Vena cava superior-syndrom De tre sidste vejledninger er udarbejdet i samarbejde med onkologisk afdeling. 13

16 3. AFRAPPORTERINGSFASEN EVALUERING AF PROJEKTETS ELEMENTER I det følgende beskrives de samlede evalueringer og resultater for projektet. Vi har valgt at bruge % -angivelser i tabeller og diagrammer for at skabe sammenligningsgrundlag. Imidlertid er vi vel vidende, at vores materiale er meget lille og at dette skal tages i betragtning ved den samlede vurdering. Patienter 55 patienter, der på indlæggelsestidspunktet havde uhelbredelig kræftsygdom, blev indlagt i A120 i perioden og blev inkluderet i projektet. Patienter, som først under indlæggelsen fik stillet en cancerdiagnose, blev ikke inkluderet. Patientkarakteristika ses i tabellen nedenfor 30 kvinder, 25 mænd 18 patienter døde under indlæggelse 37 patienter blev udskrevet Gennemsnitsalder 71,7 år 82,5 % med diagnosen lungecancer Gennemsnitlig liggetid 7 dage Tabel 6. Karakteristika for patienter der indgik i projektet Projektets fokusområder I det følgende beskrives og sammenlignes for de enkelte fokusområder personalets besvarelser på spørgeskemaet før og efter projektets gennemførelse, resultaterne af baseline- og slutaudit og de relevante elementer i projektet. 3a. Symptomlindring Ved første spørgeskemaundersøgelse blev personalet bedt om at angive, hvilke kompetencer de havde behov for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende. I den sidste undersøgelse blev de spurgt om deres selvoplevede kompetenceforbedringer. 14

17 Hvilke kompetencer har du brug for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende? Andel der har angivet 'medicinsk symptomlindring' På hvilke områder har du udviklet dine kompetencer i forhold til alvorligt syge og døende og i hvor høj grad? Andel der har svaret 'meget' eller 'en del' % Læger N=16 Sygeplejersker N=7 SSA N= % Tabel 7 Tabel Smertebehandling 6.7 Symptomlindring (andet end smerter) Læger N=12 Sygeplejersker N=7 SSA N=10 I første spørgeskemaundersøgelse angav ca. 60 % af lægerne, ca. 40 % af sygeplejerskerne og ca. 30 % af SSA erne behov for at forbedre deres kompetencer i forbindelse med medicinsk symptomlindring (tabel 7). I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse angiver mellem 85 % og 100 % af alle personalegrupper, at de har udviklet deres kompetencer en del eller meget i forhold til såvel smertebehandling som anden symptomlindring til alvorligt syge og døende (tabel 8). Der er således stor divergens mellem det oplevede behov før og den oplevede kompetenceforbedring efterfølgende, hvilket formentlig skyldes, at pleje og behandling af døende er et område, de fleste i afdelingen beskæftiger sig med, og oplever at de basalt set er uddannede til at varetage. P. Benner har påpeget, at basal viden gør, at man oplever sig kompetent, mens stor kompetence giver en øget indsigt i egne begrænsninger

18 1 Audit Resultater for baseline- og slutaudit vedrørende symptomlindring af smerter, obstipation, åndenød og andre væsentlige symptomer. Retningslinjer ikke fulgt Fulgt retningslinjer delvist Fulgt retningslinjer helt Smertebehandling Obstipation 100% 80% 60% 40% 20% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Før projekt N=14 af 28 pt. Efter projekt N=9 af 24 pt. Tabel 9 Tabel 10 0% Før projekt N=10 af 28 pt. Efter projekt N=7 af 24 pt. Åndenød Andre problemer 100% 80% 60% 40% 20% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Før projekt N=24 af 28 pt. Efter projekt N=13 af 24 pt. Tabel 11 Tabel 12 0% Før projekt N=25 af 28 pt. Efter projekt N=24 af 24 pt. Smerter (tabel 9) Smertebehandlingen er ikke så markant forbedret, men udgangspunktet var også på et højere niveau end de øvrige symptomer. En dansk undersøgelse har for nylig påvist, at smerter er det symptom, som flest patienter (51 %) med fremskreden kræftsygdom føler sig bedst hjulpet for i det danske sundhedsvæsen 13. Mange af patienterne var allerede ved indlæggelse i behandling med relevante analgetika. Obstipation (tabel 10) Behandlingen af obstipation var mangelfuld ved baseline audit og forbedret markant ved slut audit. Der er dog et forsat behov for fokusering på området, da slut audit viser, at der ikke foretages løbende monitorering af symptomet. Der har på personalemøde for plejepersonalet været særligt fokus på dette problem. 16

19 Farmakologisk behandling af åndenød (tabel 11) Symptomet åndenød er flerdimensionelt og kræver tværfaglig indsats med såvel farmakologisk som non-farmakologisk intervention. Udover medicinsk behandling er specielt målrettet fysioterapi indiceret 14. Af baseline-audit fremgik det, at mange patienter fik Berodual på System 22 (inhalationssystem til forstøvning af medicin) mod åndenød flere gange i døgnet og uden effekt. Denne behandling er uhensigtsmæssig, med mindre patienten har underliggende KOL og er desuden tidskrævende, omkostningstung og oftest ikke et tilbud i eget hjem. De medicinsk korrekte behandlingsmuligheder ved åndenød er morfin ( røde dråber eller tablet) og, hvis der er ledsagende angst, kan anxiolytisk behandling med benzodiazepin være indiceret. I de sidste døgn, og hos patienter som har svært ved at synke tabletter, er subkutan medicinering indiceret 14. Den medicinske del af behandlingsvejledningen for åndenød følges ved slutaudit hos mere end 90 % af patienterne, i modsætning til baseline-audit hvor den slet ikke eller kun delvist blev fulgt. Ved slutaudit behandles ingen patienter med Berodual på System 22, den medicinske behandling er i overensstemmelse med retningslinjerne. Non-farmakologisk behandling af åndenød En vigtig intervention til afhjælpning af åndenød er fysioterapi: God lejring/hvilestillinger Afspænding Pursed lip breathing teknik (udånding med spids mund) Vurdering af behov for hjælpemidler 14 Audit resultater for fysioterapi før og efter Af journalerne fremgår det, at fysioterapeuten ofte vurderer de uhelbredeligt syge og døende patienter uegnede til at modtage fysioterapi. Hvis der ydes fysioterapi er det oftest: Instruktion i brug af PEP fløjte (positive expiratory pressure) Instruktion i mobilisering med rollator Imidlertid kan patienter, der er alvorligt syge af f.eks. lungekræft, have behov for mange former for palliativ fysioterapi 14;15. Terminalregistrerede patienter, som opholder sig i eget hjem, er iflg. 122 i Serviceloven berettiget til refusion af egenudgift til palliativ fysioterapi i hjemmet. De er dermed bedre stillet, end patienter der er indlagt på sygehus, som ikke har tilbud om palliativ fysioterapi. Privatpraktiserende fysioterapeuter og Det Palliative Team har sammen udviklet et netværk af mobile fysioterapeuter i Sygehus Lillebælts optageområde. Disse er specielt interesserede i palliativ fysioterapi og har modtaget uddannelse via teamets fysioterapeut. 17

20 Andre problemer og symptomer (tabel 12) Andre problemer : Hypercalcæmi, medullært tværsnit, angst og kvalme. I baseline audit fulgte behandlingen af hypercalcæmi ikke god klinisk praksis. På den baggrund blev en behandlingsvejledning for malign hypercalcæmi udarbejdet og lagt på intranettet. Ved slut audit var denne retningslinje fulgt hos de 3 patienter, hvor der var diagnosticeret hypercalcæmi. Samtidig var flere patienter blevet screenet herfor som udtryk for mere opmærksomhed på symptomer på hypercalcæmi. Konklusion, symptomlindring Der er god overensstemmelse mellem personalets oplevede kompetenceforbedring og resultaterne af journalaudit. Der er fremadrettet behov for fokus og opfølgning på obstipation, der er et hyppigt problem hos alvorligt syge patienter. En vigtig forbedring af indsatsen overfor bl.a. åndenød ville være, at fysioterapeuterne i fremtiden får mulighed for at også yde palliativ fysioterapi. 18

21 Projektindhold som har understøttet kompetenceudvikling i forhold til symptomlindring Undervisning på temadage Behandlingsvejledninger på intranettet Tværfaglige konferencer Symptomscreening (EORTC-QLQ-C15-PAL) Tilstedeværelse af projektsygeplejerske Undervisning på personalemøder Telefonrådgivning 3b. Kommunikation I den indledende spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi personalets behov for kompetenceudvikling, og i den afsluttende deres oplevelse af at have udviklet deres kompetencer i forhold til kommunikation % Hvilke kompetencer har du brug for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende? Andel der har svaret 'kommunikation med pt. og pårørende' % På hvilke områder har du udviklet dine kompetencer i forhold til alvorligt syge og døende og i hvor høj grad? Andel der har svaret 'meget' eller 'en del' til "kommunikation med pt. og pårørende" Læger N=16 Sygeplejersker N=7 SSA N=6 Læger N=12 Sygeplejersker N=7 SSA N=10 Tabel 13 Tabel 14 Som det fremgår af tabel 13, var der især blandt plejepersonalet et stort oplevet behov for at udvikle kompetencer i kommunikation. Kun ca. 40 % af læger og sygeplejersker angiver, at de har forbedret deres kompetencer i kommunikation meget eller en del (tabel 14), mens det tilsvarende gælder for 80 % af SSA erne. En forklaring på denne forskel kan være, at SSA erne har modtaget mindre undervisning/træning under uddannelse og efteruddannelse i kommunikation end sygeplejersker og læger. SSA erne på afdelingen havde generelt meget kontakt med de alvorligt syge patienter og deres pårørende. Kommunikation med patienter og pårørende er et vigtigt værktøj for personalet i den kliniske afdeling. Kommunikative kompetencer opnås bedst ved træning og dette har ikke været en del af projektet, hvilket kan være en forklaring på, at kompetenceudviklingen for læger og sygeplejersker er så beskeden 16;17. Projektelementer der har understøttet kommunikation Temadage Tværfaglige konferencer Projektsygeplejerske i afdelingen 19

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere