Palliation på sygehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Palliation på sygehuset"

Transkript

1 Palliativt Team Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitals afdeling

2 Lene Jørgensen, Projektsygeplejerske, Palliativt Team Vejle Lars Oberländer, Chefkonsulent, Region Syddanmark Tove Vejlgaard, Overlæge, MSc, Palliativt Team Vejle

3 BAGGRUND Den palliative indsats er defineret således: "Formålet med den palliative indsats er at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art" 1 Kliniske Retningslinjer for palliativ indsats i Danmark udkom fra Sundhedsstyrelsen i , men er ikke blevet fulgt på en ensartet måde efterfølgende. Kræftplan II indeholdt anbefalinger for udvikling af den palliative indsats i Danmark, men disse blev ikke prioriteret politisk efterfølgende. Den Danske Kvalitetsmodel (DKKM) indeholder en række standarder for palliation: Palliativ behandling af den uhelbredelige patient og omsorg for patientens pårørende, Omsorg for den afdøde patient samt Smertevurdering og behandling. Disse standarder følger internationale retningslinjer for palliativ indsats. Man må altså forvente, at der inden længe kommer et krav om at alle instanser, der har med palliative patienter at gøre, yder en indsats, der lever op til disse standarder danskere dør hvert år af kræft, og over 50 % af disse dør under indlæggelse på hospital 3. Undersøgelser i Danmark har vist, at der er et stort uddannelsesbehov indenfor pleje og behandling af alvorligt syge hos såvel læger som sygeplejersker 4;5, og i en ph.d. afhandling af Karen Marie Dalgaard fra 2006 blev det dokumenteret, at der er stort behov for at forbedre forholdene for de døende på sygehusene 6. I forbindelse med etableringen af Det Palliative Team i Vejle Amt blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt læger og sygeplejersker på sygehusene med følgende hovedresultater: 85 % mente, at palliativ indsats burde være en integreret del af behandling i deres afdeling. 60 % anså de fysiske rammer på afdelingen for utilstrækkelige til palliativ indsats. 65 % fandt, at der var øget behov for støtte til personale, som arbejdede med palliativ indsats. Mere end 80 % havde fået ingen eller mindre end 5 timers undervisning i smertebehandling, anden symptombehandling og sorg og tab hos døende og deres pårørende. 93 % angav et generelt behov for at øge deres viden indenfor palliativ indsats, især indenfor smertebehandling, anden symptombehandling, psykologiske problemstillinger og sorg og tab. 7 Der er således et dokumenteret behov for uddannelse i palliativ indsats, og et dokumenteret behov for at forholdene for de alvorligt syge og døende på sygehusafdelingerne forbedres. 1

4 I England, hvor man har udviklet palliativ indsats siden 1960 erne, udgav The National Institute for Clinical Excellence i 2004 evidensbaserede retningslinjer for den palliative indsats 8. Den evidensbaserede retningslinje for de sidste levedøgn og døden er udviklet i Liverpool, Liverpool Care Pathway for the Dying (LCP) 9. På baggrund af det dokumenterede behov for uddannelse og forbedret indsats på sygehusene har vi udarbejdet projektet Palliation på sygehuset ud fra eksisterende viden om best practice indenfor området. FORMÅL Projektets primære formål er at skabe en generisk model for optimering af indsatsen overfor alvorligt syge og døende i en hospitalsafdeling. Medicinsk Afdeling 120, Vejle Sygehus har fungeret som projektafdeling, og projektets sekundære formål er at forbedre indsatsen overfor alvorligt syge og døende i afdeling 120. DESIGN Projektet er designet som et klassisk kvalitetsudviklingsprojekt, hvor der systematisk arbejdes med kvalitetscirklens fire trin; PLAN-DO-STUDY-ACT 10. Dvs. at man allerede i sin plan for projektet planlægger, hvilke mål man ønsker at nå med projektet, implementerer midler til at nå målet, overvåger om målet er nået og eventuelt korrigerer i planen og dens elementer, hvis overvågningen viser, at man endnu ikke har nået det ønskede. Dernæst påbegynder man atter turen rundt i kvalitetscirklen. Projektet startede med en journalaudit til at vurdere den nuværende praksis i afdelingen ift. den bedste praksis af palliativ pleje og behandling. Hermed blev der etableret en baseline af den kliniske kvalitet. Samtidig blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse (bilag 1) blandt personalet. Målet var bl.a. at få et billede af de kompetencer, som personalet mente, der var mest behov for at optimere i forhold til behandlingen og plejen af palliative patienter i afdelingen. PLAN-fasen blev påbegyndt på baggrund af ovennævnte data. Beskrivelsen af den optimale palliative pleje og behandling blev udmøntet i to tjeklister og to kliniske retningslinjer. Den første tjekliste består af et valideret spørgeskema til symptomscreeninge (EORTC-QLQ-C15-PAL) 11 inden for 1. døgn efter indlæggelsen samt undervejs i forløbet. Den anden tjekliste omhandler elementer ved udskrivelse, som erfaringsmæssigt kan give anledning til kvalitetsbrist. Begge tjeklister blev i løbet af projektet lagt ind som formularer i EPJ (Elektronisk Patient Journal) mhp. at understøtte deres implementering. De to kliniske retningslinjer, som indledningsvis blev udarbejdet, omfattede henholdsvis en evidensbaseret retningslinje for symptomlindring i de sidste levedøgn samt en retningslinje omhandlende medicinsk smertebehandling ved palliativ indsats. 2

5 DO-fasen blev påbegyndt gennem en lang række implementeringsunderstøttende elementer, såsom temadage, sidemandsoplæring, deltagelse i ugentlige konferencer og personalemøder, telefonrådgivning og gennem pjecer og andet informationsmateriale. STUDY-fasen bestod dels af input fra personalet, som fremkom under projektsygeplejerskens daglige virke i afdelingen og dels fra en journalaudit, der blev gennemført midtvejs i projektet. Begge metoder skulle være med til at vise om retningslinjer og tjeklister blev anvendt, samt om de var tilstrækkelige til at indfri projektets formål. ACT-fasen blev påbegyndt på baggrund af ovennævnte data. Det viste sig blandt andet nødvendigt at udarbejde supplerende retningslinjer om malign hypercalcæmi, medullært tværsnitssyndrom, vena cava superior-syndrom. Projektperioden har overordnet set bestået af to runder af kvalitetscirklens fire trin, hvor første runde blev afsluttet af en midtvejsaudit, og den anden rundes afslutning svarer til projektets afslutning. Anden runde er karakteriseret ved en gentagelse af første runde med implementering af de supplerende retningslinjer, fortsættelse af projektsygeplejerskens daglige gang i afdelingen til understøttelse af personalet med råd og vejledning, når der ankom en palliativ patient til afdelingen og endelig yderligere en afsluttende spørgeskemaundersøgelse (bilag 2) blandt personalet samt en afsluttende journalaudit. PROJEKTETS INDHOLD To vigtige redskaber indgik i projektet: Den systematiske symptomscreening med et valideret spørgeskema og implementering af evidensbaserede retningslinjer for de sidste levedøgn: EORTC-QLQ-C15-PAL: Valideret spørgeskema til systematisk symptomscreening udviklet af European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC), som også har udviklet et lignende, EORTC-QLQ-C30, der består af 30 spørgsmål og er blevet et af de mest anvendte spørgeskemaer i internationale undersøgelser af kræftpatienter. EORTC-QLQ-C15-PAL er en forkortet udgave af EORTC-QLQ-C30, udviklet specielt til patienter der modtager palliativ indsats. Det består af 15 spørgsmål om symptomer. Til hvert spørgsmål kan svares slet ikke, lidt, en del eller meget. 3

6 Modificeret Liverpool Care Pathway: Evidensbaserede retningslinjer for de sidste levedøgn. Til vores brug modificeredes retningslinjen en smule. Det er vigtigt at konstatere, at patienten nærmer sig døden. Derefter bør man: Sikre at patient og pårørende er klar over situationen. En samtale herom er en forudsætning for de følgende ordinationer. Foretage medicinsanering så der kun fortsættes med medicin, der er nødvendig, for at lindre de symptomer patienten har. Omlægge til subkutan administrering, når patienten ikke længere kan indtage peroral medicin. Ud fra kendskab til de hyppigst forekommende problemstillinger og symptomer de sidste døgn sikre, at der foreligger fremadrettede p.n. ordinationer til subkutan administration. Stoppe unødige interventioner og behandlinger (væskebehandling, blodtransfusion, røntgenundersøgelser etc.). Vurdere om der er andre behov. (f. eks.: er der familie, der skal tilkaldes, ønsker patienten at tale med en præst, er der bestemte ritualer, patienten ønsker gennemført?). Sikre sig at patient (om muligt) og pårørende er informeret om de ændringer, man foretager og at de er klar over, at baggrunden herfor er at patienten er døende og at de så vidt muligt forstår - og er enige i - den behandlingsplan, der lægges for forløbet. 4

7 FORLØB Projektet forløb tidsmæssigt i tre faser: Pilotfasen, projektfasen og afrapporteringsfasen. Fasernes indhold er skitseret i nedenstående tabel og forklaret uddybende i det efterfølgende. 1. PILOTFASEN Okt. - dec a. Organisering 1b. Information om projektet 1c. Spørgeskemaundersøgelse 1d. Baseline audit 2. PROJEKTFASEN Jan. sept Undervisning/Kompetence udvikling 2a. Temadage 2b. Anden undervisning 2c. Konferencer 2d. Projektsygeplejerske 2e. Telefonrådgivning Implementering/Struktur 2f. Tjeklister (EPJ) 2g. Pjecer 2h. Vejledninger 3. AFRAPPORTERINGSFASEN Okt. - dec Evaluering af projektets elementer 3a. Symptomlindring 3b. Kommunikation 3c. De sidste levedøgn 3d. Tværfagligt samarbejde 3e. EORTC-QLQ-C15-PAL 3f. Udskrivelse Personalets vurdering af projektet 3g. Overordnet 3h. De enkelte elementers betydning 3i. Fastholdelse og fortsat udvikling af projektet Konklusion 4. PROJEKTETS VIDERE IMPLEMENTERING 4a. Udkast til generisk model 4b. Økonomi og ansvarsfordeling 4c. Medicinsk Afd. A120 4d. Sygehus Lillebælt Tabel 1. Oversigt over projektets faser 5

8 1. PILOTFASEN 1a. Organisering Projektet blev ledet af en styregruppe, hvis opgave var at sikre projektets fremdrift, implementering og faglige indhold. Der blev afholdt 6 styregruppemøder af en times varighed i løbet af projektperioden. Styregruppen: Sygeplejerske Lene Jørgensen (LJ), Palliativt Team Vejle, har været projektleder og ansvarlig for projektets praktiske gennemførelse. Overlæge Tove Vejlgaard (TV), Palliativt Team Vejle, har været projektansvarlig og har haft det overordnede ansvar for projektets gennemførelse, økonomi og afrapportering. Overlæge Steffen Kristensen (SK) og sygeplejerske Anette Stokholm (AS) fra Medicinsk Afdeling 120 (A120), Vejle Sygehus, har været netværkspersoner for projektet i afdelingen. De har indgået i styregruppen og har derudover i samarbejde med Palliativt Team været ansvarlige for implementering af projektet i afdelingen. Oversygeplejerske Anne Sahl (AS), Medicinsk Afdeling, indgik i styregruppen med overordnet ansvar for projektets gennemførelse i A120. Chefkonsulent Lars Oberländer (LO) fra HR-afdelingen i Region Syddanmark har indgået i projektgruppen dedikeret udviklingsdelen og har derudover været sparringspartner for projektlederen i udvikling og udfærdigelse af projektbeskrivelsen samt auditerings- og evalueringsdelen. 1b. Information om projektet TV informerede før projektets opstart hele personalegruppen i afdelingen på et morgenmøde. LJ informerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter (SSA er) på et personalemøde. Der blev udarbejdet skriftlig information omhandlende projektets elementer, som blev omdelt til alle ansatte. 1c. Spørgeskemaundersøgelse Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos personalet i A120 før projektperioden med henblik på at afdække: Informationsniveau og forventninger i forhold til projektet. Barrierer i det daglige arbejde med alvorligt syge og døende i afdelingen. Behovet for kompetenceudvikling. 6

9 1d. Baseline audit Kvalitativ auditering blev gennemført ultimo 2008 som baseline audit. Den omfattede alle de seneste 28 uhelbredeligt syge kræftpatienter, der havde været indlagt i A af disse patienter blev genudskrevet og 13 patienter døde under indlæggelsen. Auditeringsfokus: Modtagelse og indlæggelse Symptomlindring under indlæggelsen Udskrivelse - for patienter der blev genudskrevet De sidste levedøgn - for patienter der døde under indlæggelsen Der blev auditeret med vægt på lindring af: Smerter Obstipation Åndenød Andre væsentlige og hyppigt forekommende symptomer hos uhelbredeligt syge og døende For patienter der døde i afdelingen: Stillingtagen til at patienten var døende Information til patient og pårørende om at patienten var døende Ophør med unødvendige interventioner (blodprøver, væske, røntgenundersøgelser etc.) Fremordinering af relevant subkutan medicin 7

10 2. PROJEKTFASEN UNDERVISNING/KOMPETENCEUDVIKLING 2a. Temadage Alle ansatte i afdelingen deltog i én temadag fra 8:00-15:30, som blev afholdt uden for sygehuset (der blev afholdt 3 identiske temadage). Deltagerholdene var sammensat tværfagligt. Undervisere var TV og LJ. Indholdet tog udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsens resultater og projektets elementer i øvrigt. Emner for undervisningen: Smerte Åndenød Obstipation EORTC-QLQ-C15-PAL screening Den svære samtale De sidste levedøgn Den gode udskrivelse Reaktioner hos patient og pårørende Tværfagligt samarbejde 2b. Anden undervisning For læger på morgenmøde i kliniske retningslinjer på intranettet (TV) Symptomlindring med cases for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på personalemøder (LJ) Undervisning i brug af tjeklister i EPJ på middagsmøder (LJ+AS) Introduktionsmapper til alle nyansatte, specifikke for hver faggruppe (TV/LJ/ST/AS) Nyansatte blev undervist i projektets elementer (SK/AS) 2c. Konferencer Hver anden torsdag 9:00-9:30 blev der afholdt tværfaglige konferencer i afdelingen med deltagelse af TV og LJ. Undervejs viste det sig nødvendigt at afholde konferencerne hver torsdag på grund af fravær ved sygdom og ferier. Temaer for konferencerne: Evaluering af patientforløb Aktuelle problemstillinger Reaktioner hos patient og pårørende Den vanskelige samtale Vurdering af at en patient er døende indenfor de nærmeste døgn Symptombehandling 8

11 2d. Projektsygeplejerske Projektsygeplejersken havde planlagt tilstedeværelse i afdelingen to dage om ugen fra 8:00-11:00 og en dag fra 13:30-15:00. Det viste sig hurtigt, at det mest hensigtsmæssige tidspunkt var fra 8:30-12:00 og derudover blev tiden tilpasset i forhold patientantal og problemstillingernes kompleksitet. Projektsygeplejerskens opgaver i afdelingen har været rettet mod alle faggrupper: Deltage i afdelingens morgenkonference med patientgennemgang Vejlede/rådgive i forbindelse med symptomlindring Implementering og fastholdelse af projektets elementer Deltage i samtaler, stuegang og udskrivelsessamtaler Stå til rådighed for personalet ved behov for samtale om vanskelige problemstillinger Opsøgende indsats i forhold til problemstillinger i afdelingen 2e. Telefonrådgivning Et tilbud om telefonrådgivning for afdelingens læger ved teamets læger stod åbent i hele projektperioden. Projektsygeplejersken opfordrede specielt yngre læger til at tage kontakt ved kompleks symptomatologi. IMPLEMENTERING/STRUKTUR 2f. Tjekklister På Sygehus Lillebælt anvendes elektronisk patientjournal (EPJ). Det blev derfor hurtigt klart, at tjeklister i papirform ikke var optimale og i samarbejde med ITafdelingen blev tjeklister og EORTC-skema (se nedenfor) lagt ind i den elektroniske patientjournal. Symptomscreening EORTC-QLQ-C15-PAL blev implementeret fra start. Patienterne blev screenet i det første døgn efter indlæggelsen og undervejs i forløbet. 11 Screeningsresultaterne indgik i vurdering af patienten og var retningsgivende for pleje- og behandlingsplan. Det var intentionen, at en opfølgende screening skulle bruges til vurdering af behandlingens effekt. SSA ere eller sygeplejersker udfyldte skemaet sammen med patienten og førte efterfølgende resultaterne ind i EPJ, da det blev muligt. Fund fra spørgeskemaerne blev verificeret og uddybet via traditionel klinisk udspørgen og undersøgelse. Tabel 2 viser EORTC-QLQ-C15-PAL som det så ud i EPJ. 9

12 EORTC For hvert spørgsmål er der 4 svarmuligheder: 1=slet ikke, 2=lidt, 3=en del, 4=meget) 1. Vanskeligheder ved at gå en kort tur udendørs 2. Sengeliggende eller sidder i stol det meste af dagen 3. Brug for hjælp til at spise, tage tøj på mm. I den forløbne uge: Tabel 2 4. Havde du åndenød? 5. Har du haft smerter? 6. Har du haft besvær med at sove? 7. Har du oplevet dig svag? 8. Har du savnet appetit? 9. Har du haft kvalme? 10. Har du haft forstoppelse? 11. Var du træt? 12. Smerter påvirker gøremål? 13. Følte du dig anspændt? 14. Følte du dig deprimeret? 15. Samlede livskvalitet i den forløbne uge? (1-7) 16. Andre væsentlige symptomer/problemer? A: B: C: Besvaret med hjælp? Uden hjælp fra personalet? 10

13 Udskrivelse Afdelingen havde i forvejen en tjekliste til brug ved udskrivelse, og der var kun behov for at tilføje enkelte relevante punkter. Der var i afdelingen en velopbygget kultur i forhold til at sikre gode udskrivelser. Tjekliste for udskrivelse af palliative patienter er således en overbygning på den generelle tjekliste for udskrivelse i afdelingen. Tabel 3 viser tjekliste for udskrivelse som den så ud i EPJ. Tjekliste udskrivelse (eksklusiv generelle del): Besked til Palliativt Team hvis pt. er tilknyttet: Terminalregistrering: Aftaler om stamafdeling: Kopi af epikrise udleveret: Tryghedskasse: Ordinationsskema faxet/sendt til hjemmesygeplejen: Fremadrettet subkutan medicinering: Medicin bestilt til udbringning (gratis ved terminalregistering): Henvisning til Palliativt Team (konf. med overlæge): Aftale om første hjemmebesøg: Psykosocial støtte til familie/patient (kræftens bekæmpelse, psykolog, præst, frivillig m.fl.): Plejeorlov: Pjece Støttemuligheder til uhelbredeligt syge og deres pårørende udleveret: Palliativ fysioterapi ( 122 henvisning via egen læge): Tabel 3 11

14 De Sidste levedøgn Som beskrevet tidligere indgik LCP i en modificeret udgave i projektet. I løbet af projektet blev en tjekliste for de sidste døgn lagt ind i EPJ - dels en lægedel, dels en sygeplejedel. Tabel 4 viser lægedelen af tjekliste for de sidste levedøgn, som den så ud i EPJ. De sidste levedøgn (elektronisk version) Lægenotat Patienten vurderes uafvendeligt døende indenfor de nærmeste døgn. Ingen indikation for genoplivning eller intensiv ophold. Lindrende behandling Smerter: Angst: Åndenød: Agitation: Trachealsekret/rallen: Medicinsanering: Stillingtagen til I.v.-væske: Bestilte undersøgelser: Blodprøver: Værdier: Ilt: Patienten informeret: Pårørende informeret: Tabel 4 Tabel 5 viser sygeplejedelen af tjekliste for de sidste levedøgn som den så ud i EPJ. De sidste levedøgn Sygeplejenotat Patienten er vurderet "uafvendeligt døende indenfor få levedøgn" i statusnotatet: Patient og families opfattelse af situationen: Særlige fokusområder (smerter, angst, mundpleje mm.): Pjece "Når døden nærmer sig" er gennemgået og udleveret: Aftaler for den sidste tid: Ritualer (tøj, udsyngning mm.): Tabel 5 12

15 2g. Pjecer I WHO`s mål for den palliative indsats fra 2002 fremgår det, at den palliative indsats tilbyder: støtte til familien under patientens sygdomsforløb og i sorgen over tabet 1, men afdelingsledelsen meldte fra start ud, at rutinemæssige opfølgningssamtaler med pårørende ikke var en mulighed med afdelingens ressourcer. Der blev derfor udarbejdet en pjece Når døden bliver virkelighed, som uddeltes til støtte for pårørende efter dødsfald. I pjecen er der plads til at notere kontaktsygeplejerskes/social- og sundhedsassistents arbejdstelefonnummer, og de efterladte blev tilbudt mulighed for telefonisk henvendelse til afdelingen. Derudover fik de efterladte informationer om mulige reaktioner på dødsfaldet og hvor de i øvrigt kunne hente støtte og vejledning. Andre pjecer, der indgik som informationsmateriale i projektet: Når døden nærmer sig giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er et supplement til samtaler mellem den syge, familien og de professionelle. Støttemuligheder til uhelbredeligt syge giver oplysninger om muligheder og rettigheder ved alvorlig, livstruende sygdom, her iblandt plejeorlov. Børn og Sorg med information om hvor pårørende kan søge støtte og vejledning, når børn er pårørende. 2h. Vejledninger Der er før og undervejs i projektet udarbejdet vejledninger, som kan findes på Sygehus Lillebælts Intra- og Internet. For kun at skulle opdatere vejledningerne ét sted, er de placeret under Palliativt Team og der linkes til dem fra Medicinsk Afdeling. Retningslinjerne for udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinjer blev ikke fulgt stringent, men der blev taget afsæt i eksisterende nationale og internationale retningslinjer, sammenfattende artikler, Cochrane review mm. Det har været meget omfattende at udarbejde vejledninger og de sidste vejledninger var først klar i april Kliniske vejledninger tilgængelige på intranettet: Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Symptomlindring i terminale patienters sidste døgn Åndenød Obstipation Malign hyperkalcæmi Medullært tværsnitssyndrom Vena cava superior-syndrom De tre sidste vejledninger er udarbejdet i samarbejde med onkologisk afdeling. 13

16 3. AFRAPPORTERINGSFASEN EVALUERING AF PROJEKTETS ELEMENTER I det følgende beskrives de samlede evalueringer og resultater for projektet. Vi har valgt at bruge % -angivelser i tabeller og diagrammer for at skabe sammenligningsgrundlag. Imidlertid er vi vel vidende, at vores materiale er meget lille og at dette skal tages i betragtning ved den samlede vurdering. Patienter 55 patienter, der på indlæggelsestidspunktet havde uhelbredelig kræftsygdom, blev indlagt i A120 i perioden og blev inkluderet i projektet. Patienter, som først under indlæggelsen fik stillet en cancerdiagnose, blev ikke inkluderet. Patientkarakteristika ses i tabellen nedenfor 30 kvinder, 25 mænd 18 patienter døde under indlæggelse 37 patienter blev udskrevet Gennemsnitsalder 71,7 år 82,5 % med diagnosen lungecancer Gennemsnitlig liggetid 7 dage Tabel 6. Karakteristika for patienter der indgik i projektet Projektets fokusområder I det følgende beskrives og sammenlignes for de enkelte fokusområder personalets besvarelser på spørgeskemaet før og efter projektets gennemførelse, resultaterne af baseline- og slutaudit og de relevante elementer i projektet. 3a. Symptomlindring Ved første spørgeskemaundersøgelse blev personalet bedt om at angive, hvilke kompetencer de havde behov for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende. I den sidste undersøgelse blev de spurgt om deres selvoplevede kompetenceforbedringer. 14

17 Hvilke kompetencer har du brug for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende? Andel der har angivet 'medicinsk symptomlindring' På hvilke områder har du udviklet dine kompetencer i forhold til alvorligt syge og døende og i hvor høj grad? Andel der har svaret 'meget' eller 'en del' % Læger N=16 Sygeplejersker N=7 SSA N= % Tabel 7 Tabel Smertebehandling 6.7 Symptomlindring (andet end smerter) Læger N=12 Sygeplejersker N=7 SSA N=10 I første spørgeskemaundersøgelse angav ca. 60 % af lægerne, ca. 40 % af sygeplejerskerne og ca. 30 % af SSA erne behov for at forbedre deres kompetencer i forbindelse med medicinsk symptomlindring (tabel 7). I den afsluttende spørgeskemaundersøgelse angiver mellem 85 % og 100 % af alle personalegrupper, at de har udviklet deres kompetencer en del eller meget i forhold til såvel smertebehandling som anden symptomlindring til alvorligt syge og døende (tabel 8). Der er således stor divergens mellem det oplevede behov før og den oplevede kompetenceforbedring efterfølgende, hvilket formentlig skyldes, at pleje og behandling af døende er et område, de fleste i afdelingen beskæftiger sig med, og oplever at de basalt set er uddannede til at varetage. P. Benner har påpeget, at basal viden gør, at man oplever sig kompetent, mens stor kompetence giver en øget indsigt i egne begrænsninger

18 1 Audit Resultater for baseline- og slutaudit vedrørende symptomlindring af smerter, obstipation, åndenød og andre væsentlige symptomer. Retningslinjer ikke fulgt Fulgt retningslinjer delvist Fulgt retningslinjer helt Smertebehandling Obstipation 100% 80% 60% 40% 20% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Før projekt N=14 af 28 pt. Efter projekt N=9 af 24 pt. Tabel 9 Tabel 10 0% Før projekt N=10 af 28 pt. Efter projekt N=7 af 24 pt. Åndenød Andre problemer 100% 80% 60% 40% 20% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Før projekt N=24 af 28 pt. Efter projekt N=13 af 24 pt. Tabel 11 Tabel 12 0% Før projekt N=25 af 28 pt. Efter projekt N=24 af 24 pt. Smerter (tabel 9) Smertebehandlingen er ikke så markant forbedret, men udgangspunktet var også på et højere niveau end de øvrige symptomer. En dansk undersøgelse har for nylig påvist, at smerter er det symptom, som flest patienter (51 %) med fremskreden kræftsygdom føler sig bedst hjulpet for i det danske sundhedsvæsen 13. Mange af patienterne var allerede ved indlæggelse i behandling med relevante analgetika. Obstipation (tabel 10) Behandlingen af obstipation var mangelfuld ved baseline audit og forbedret markant ved slut audit. Der er dog et forsat behov for fokusering på området, da slut audit viser, at der ikke foretages løbende monitorering af symptomet. Der har på personalemøde for plejepersonalet været særligt fokus på dette problem. 16

19 Farmakologisk behandling af åndenød (tabel 11) Symptomet åndenød er flerdimensionelt og kræver tværfaglig indsats med såvel farmakologisk som non-farmakologisk intervention. Udover medicinsk behandling er specielt målrettet fysioterapi indiceret 14. Af baseline-audit fremgik det, at mange patienter fik Berodual på System 22 (inhalationssystem til forstøvning af medicin) mod åndenød flere gange i døgnet og uden effekt. Denne behandling er uhensigtsmæssig, med mindre patienten har underliggende KOL og er desuden tidskrævende, omkostningstung og oftest ikke et tilbud i eget hjem. De medicinsk korrekte behandlingsmuligheder ved åndenød er morfin ( røde dråber eller tablet) og, hvis der er ledsagende angst, kan anxiolytisk behandling med benzodiazepin være indiceret. I de sidste døgn, og hos patienter som har svært ved at synke tabletter, er subkutan medicinering indiceret 14. Den medicinske del af behandlingsvejledningen for åndenød følges ved slutaudit hos mere end 90 % af patienterne, i modsætning til baseline-audit hvor den slet ikke eller kun delvist blev fulgt. Ved slutaudit behandles ingen patienter med Berodual på System 22, den medicinske behandling er i overensstemmelse med retningslinjerne. Non-farmakologisk behandling af åndenød En vigtig intervention til afhjælpning af åndenød er fysioterapi: God lejring/hvilestillinger Afspænding Pursed lip breathing teknik (udånding med spids mund) Vurdering af behov for hjælpemidler 14 Audit resultater for fysioterapi før og efter Af journalerne fremgår det, at fysioterapeuten ofte vurderer de uhelbredeligt syge og døende patienter uegnede til at modtage fysioterapi. Hvis der ydes fysioterapi er det oftest: Instruktion i brug af PEP fløjte (positive expiratory pressure) Instruktion i mobilisering med rollator Imidlertid kan patienter, der er alvorligt syge af f.eks. lungekræft, have behov for mange former for palliativ fysioterapi 14;15. Terminalregistrerede patienter, som opholder sig i eget hjem, er iflg. 122 i Serviceloven berettiget til refusion af egenudgift til palliativ fysioterapi i hjemmet. De er dermed bedre stillet, end patienter der er indlagt på sygehus, som ikke har tilbud om palliativ fysioterapi. Privatpraktiserende fysioterapeuter og Det Palliative Team har sammen udviklet et netværk af mobile fysioterapeuter i Sygehus Lillebælts optageområde. Disse er specielt interesserede i palliativ fysioterapi og har modtaget uddannelse via teamets fysioterapeut. 17

20 Andre problemer og symptomer (tabel 12) Andre problemer : Hypercalcæmi, medullært tværsnit, angst og kvalme. I baseline audit fulgte behandlingen af hypercalcæmi ikke god klinisk praksis. På den baggrund blev en behandlingsvejledning for malign hypercalcæmi udarbejdet og lagt på intranettet. Ved slut audit var denne retningslinje fulgt hos de 3 patienter, hvor der var diagnosticeret hypercalcæmi. Samtidig var flere patienter blevet screenet herfor som udtryk for mere opmærksomhed på symptomer på hypercalcæmi. Konklusion, symptomlindring Der er god overensstemmelse mellem personalets oplevede kompetenceforbedring og resultaterne af journalaudit. Der er fremadrettet behov for fokus og opfølgning på obstipation, der er et hyppigt problem hos alvorligt syge patienter. En vigtig forbedring af indsatsen overfor bl.a. åndenød ville være, at fysioterapeuterne i fremtiden får mulighed for at også yde palliativ fysioterapi. 18

21 Projektindhold som har understøttet kompetenceudvikling i forhold til symptomlindring Undervisning på temadage Behandlingsvejledninger på intranettet Tværfaglige konferencer Symptomscreening (EORTC-QLQ-C15-PAL) Tilstedeværelse af projektsygeplejerske Undervisning på personalemøder Telefonrådgivning 3b. Kommunikation I den indledende spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi personalets behov for kompetenceudvikling, og i den afsluttende deres oplevelse af at have udviklet deres kompetencer i forhold til kommunikation % Hvilke kompetencer har du brug for at forbedre for at kunne optimere indsatsen overfor alvorligt syge og døende? Andel der har svaret 'kommunikation med pt. og pårørende' % På hvilke områder har du udviklet dine kompetencer i forhold til alvorligt syge og døende og i hvor høj grad? Andel der har svaret 'meget' eller 'en del' til "kommunikation med pt. og pårørende" Læger N=16 Sygeplejersker N=7 SSA N=6 Læger N=12 Sygeplejersker N=7 SSA N=10 Tabel 13 Tabel 14 Som det fremgår af tabel 13, var der især blandt plejepersonalet et stort oplevet behov for at udvikle kompetencer i kommunikation. Kun ca. 40 % af læger og sygeplejersker angiver, at de har forbedret deres kompetencer i kommunikation meget eller en del (tabel 14), mens det tilsvarende gælder for 80 % af SSA erne. En forklaring på denne forskel kan være, at SSA erne har modtaget mindre undervisning/træning under uddannelse og efteruddannelse i kommunikation end sygeplejersker og læger. SSA erne på afdelingen havde generelt meget kontakt med de alvorligt syge patienter og deres pårørende. Kommunikation med patienter og pårørende er et vigtigt værktøj for personalet i den kliniske afdeling. Kommunikative kompetencer opnås bedst ved træning og dette har ikke været en del af projektet, hvilket kan være en forklaring på, at kompetenceudviklingen for læger og sygeplejersker er så beskeden 16;17. Projektelementer der har understøttet kommunikation Temadage Tværfaglige konferencer Projektsygeplejerske i afdelingen 19

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter

Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Kortlægning 3 Palliativt Videncenter Hospitalernes palliative indsats på basalt niveau organisatorisk og strukturelt Lene Jarlbæk PAVI (ljarlbaek@sdu.dk), ph.d, onkolog ?????? personalet 410 afdelingsledelser

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det handler om at være tryg i eget hjem Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere