Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi"

Transkript

1 Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2 Økonomisk udvikling i Afrika...2 Årsager til Afrikas fattigdom...2 Konklusion...5 Refleksion over metode...5 Kildefortegnelse...6 Bilag 1 Udviklingen i BNP og befolkningen i Afrika...7 Bilag 2 Kort over Afrika...7 Bilag 3 EU handelsstatistik med Afrika (uden Sydafrika)...8

2 Indledning og problemformulering Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ, og hvilke konsekvenser den har for forskellige områder af verden. På den ene side giver globaliseringen flere muligheder for fx hurtig kommunikation, samhandel og kulturel mangfoldighed, på den anden side kan der være en tendens til, at det især er de rige lande, der høster gevinsten af globaliseringen 1. Fx er Afrika i løbet af 2. halvdel af det 20. århundrede blevet relativt fattigere 2. Til at belyse forklaringerne på dette har jeg fundet følgende relevante problemstillinger: Lider Afrika stadig under fortidens koloniherredømmer? Eller mangler de afrikanske lande ressourcer og kompetencer til at skabe væksten? Hvordan kan det være, at det trods handelsaftaler ikke er lykkedes den rige del af verden at hjælpe de afrikanske lande effektivt i gang med en økonomisk vækst? Er de rige lande med til at fastholde uligheden for egen vindings skyld? Og hvad kan internationale organisationer gøre for at afhjælpe problemerne? Disse spørgsmål ligger til grund for min problemformulering til denne synopsis: Jeg vil redegøre for den økonomiske udvikling i Afrika siden afkoloniseringen. Endvidere vil jeg ved hjælp af udviklingsteorier analysere årsagerne til den manglende økonomiske udviklings i Afrika. Endelig vil jeg diskutere fordele og ulemper ved bistand og handel som midler til at skabe vækst. Økonomisk udvikling i Afrika De fleste afrikanske lande blev selvstændige i 1960 erne efter at have været under europæisk koloniherredømme siden de sidste årtier af 1800-tallet. Afkoloniseringen skyldtes dels et afrikansk ønske om uafhængighed og frihed til at indrette sig politisk og økonomisk på egne betingelser, dels en international opfattelse af koloniherredømmet som et overgreb på de oprindelige befolkninger 3. I de første år oplevedes pæne økonomiske vækstrater, men fra 1970 erne gik udviklingen i stå - faktisk har man kunnet se et fald i BNP i landene syd for Sahara i de sidste årtier (se bilag 1). Billedet er dog langt fra entydigt. I bilag 4 kan man se at der har været pæne vækstrater i Afrika, dels siden 1980 erne, og at væksten i visse år har været større end i I-landene. Denne vækst skal dog sættes i forhold til dét behov for vækst der kan sige at være. Udviklingskendetegn, som f. eks erhvervsstruktur, befolkningssammensætning og andre faktorer i HDI- indekset i mange afrikanske lande kræver stor økonomisk vækst. Årsager til Afrikas fattigdom Der kan findes flere forklaringer på, hvorfor det har været svært for de afrikanske lande at skabe økonomisk udvikling. Her nævnes nogle af de vigtigste årsager i punktform, som udfoldes ved den mundtlige fremlæggelse: Monoeksport og heraf følgende forværret bytteforholdet mellem rige og fattige lande 4 - At sælge sødestoffer på plastikflasker er en bedre forretning end at dyrke sukkerrør 5 Korruption Politisk ustabilitet 6 1 Larsen og Smitt 2008:151 2 Bryld 2006:245 3 Gilkær Ibid. 5 Gilkær 2007:74 6 Gilkær 2007:71

3 Vestens økonomiske egeninteresser, først og fremmest i forbindelse med samhandelen med Afrika. Udenrigsministeriet i Danmark peger på følgende forklaringer på manglende afrikansk handel, som jeg vil uddybe mundtligt: 7 Manglende etablering og beskyttelse af ejendomsret, korruption og ineffektiv told administration. Svag økonomisk og finansiel infrastruktur (veje, energi- og vandforsyning og kommunikation, låntagningsmuligheder). Produktkvalitet og fødevaresikkerhed er ikke tilstrækkelig eller ikke dokumenteret tilstrækkelig til de vestlige markeder. Høje toldsatser og kvoter på væsentlige varer for udviklingslandene, særligt på landbrugsvarer. Hertil kommer barrierer der hidrører fra toldeskalering og oprindelsesregler. Handelsforvridende subsidier særligt på landbrugsvarer. Ikke-toldmæssige barrierer som f.eks. miljøstandarder og krav til fødevaresikkerhed etc. fra de vestlige lande 8. De nævnte forklaringer minder i høj grad om forholdene mellem de afrikanske kolonier og moderlandene i kolonitiden. Spørgsmålet om de tidligere kolonimagters moralske ansvar for Afrikas situation har løbende været en diskussion, ikke mindst i forhold til ydelsen af bistand 9. Spørgsmålet behandles allerede i 1958 af Ghanas første premierminister 10.Han betoner på den ene side den tætte samhørighed mellem Europa og de tidligere kolonier, på den anden side argumenteres for nødvendigheden af bistand. At Vesten også har en interesse i at yde bistand præsenteres som en form for trussel: Vi må enten [modernisere]sammen med og støttet af Vesten, eller nødtvungent vende os til andre 11. Dette argument skal ses i lyset af den kolde krig, hvor de nye, selvstændige stater kunne vælge at støtte Vesten eller Sovjetunionen, men det er samtidig en kraftig understregning af, at de tidligere kolonimagter bærer en stor del af skylden for de afrikanske landes eventuelle fiasko, som Nkhrumah selvfølgelig har en stor interesse i at påpege. Efter selvstændigheden har regeringerne i de afrikanske lande imidlertid også selv arbejdet på at skabe økonomisk vækst, og der kan overordnet ses iagttaget tre forskellige strategier for dette 12, som her præsenteres i oversigtsform. 1. Den socialistiske model Fordele: Frigørelse fra de tidligere kolonimagter Ulemper: Manglende investeringer fra Vesten, handelssanktioner 2. Den liberalistiske/kapitalistiske model Fordele: Tiltrækning af udenlandske investeringer, bl.a. pga. lave arbejdslønninger Ulemper: Investeringer placeret i miner og plantager frem for industri, stor ulighed i landene 7 Udenrigsministeriet hjemmeside. 8 Ibid. 9 Bryld 2006: Nkrumah: Udsigterne for Afrika Nkrumah Bryld 2006:

4 3. Den tredje vej Fordele: National uafhængighed og stærk rolle til staten Ulemper: Beskyttelse af den nationale industri, med manglende teknologisk udvikling til følge Til grund for disse strategier ligger de klassiske moderniseringsteorier, først og fremmest repræsenteret ved Walt Rostow (liberale, nr. 2) og afhængighedsteorierne (socialistiske, nr. 1 og 3), der enten betragter udvikling som en bestemt vej, der kan følges for at opnå industrialisering og høje vækstrater, eller ser u-landenes manglende udvikling som en eftervirkning af kolonimagternes udnyttelse 13. Handel eller bistand? Der kan altså argumenteres for, at den manglende økonomiske vækst i Afrika skyldes både eksterne og interne forhold. Hvad kan man så fra international side gøre for at afhjælpe situationen? Til at fremme frihandelen i verden og fjerne handelshindringer har man oprettet WTO som mellemstatslig organisation, der også har til formål at tilgodese mindre økonomier. Der har desuden været flere tilløb (Doha-runden) til lave handelsaftaler mellem Afrika og de industrialiserede lande. Det er dog aldrig rigtig lykkedes 14 at afskaffe de snærende handelshindringer mellem Afrika og omverdenen, fx eksisterer der stadig massive støtte ordninger til de rige landes landbrug. Landbruget er netop ofte en af de sektorer, afrikanske lande baserer deres eksport på, og her har Afrika mødt en del modstand fra f x EU. Sideløbende med handelsaftalerne, der altså ikke har været helt effektive, har man fra de rige landes side, som antydet, etableret bistandsordninger til de afrikanske lande, enten bilateralt (mellem et donor- og et modtagerland) eller multilateralt (gennem internationale organisationer, først og fremmest FN). Formålet med bistanden var oprindeligt bekæmpelse af fattigdom, men i de sidste årtier har der i høj grad været knyttet betingelser til modtagelsen af bistand, fx krav om demokratiske reformer eller miljøhensyn 15. Det har nemlig vist sig, at heller ikke u-landsbistand nødvendigvis skaber resultater i de afrikanske lande. Blandt andet fordi tilførelsen af bistand får afrikanske regeringer og befolkninger til at forholde sig passive, da disse midler opfattes som noget, der kommer gratis 16.Desuden kan man argumentere for, at bistanden netop fastholder Afrika i et afhængighedsforhold til de rige lande og derfor ikke løser vækstproblemerne på lang sigt. Omvendt er det naturligvis svært at gøre sig gældende i verdensøkonomien, når udgangspunktet er så ringe som tilfældet er, uden hjælp udefra. Det er også interessant at kigge nærmer på de tanker der ligger bag dansk bistandsstrategi, og hvordan den har taget en drejning under den nuværende regering i retning af at støtte erhvervsliv og handel mere end uddannelse og sundhed. Valg af strategi hænger nok meget sammen med hvilken udviklingsteoretisk udgangspunkt man ønske rat lægge til grund. 13 Kurrer, kap Udenrigsministeriets hjemmeside 15 Gilkær 2007:73 16 Strudsholm 2006:146

5 Konklusion Forklaringerne på den manglende økonomiske udvikling i Afrika er således sammensat af både interne og eksterne faktorer i fortid og nutid og afhænger i høj grad af, hvilken ideologisk tilgang men har til problemet. Der er dog ingen tvivl om, at behovet for retfærdige handelsaftaler er afgørende for Afrikas fremtid. Netop dette er da også på listen over FNs 2015-mål17, men det er i øjeblikket tvivlsomt, om dette kan nås18. Hvis en løsning på Afrikas problemer skal findes, må de rige lande indstille sig på at afgive nogle af deres fordele i samhandelen med de afrikanske lande. Omvendt er det nødvendigt, at afrikanerne erkender det fulde omfang af og mekanismerne i deres økonomiske problemer og effektiviserer investeringerne af bistandsmidlerne. Perspektivering punkter til videre diskussion Mikro-lån - vejen frem? Kinas nye rolle, hvad vil Kina i Afrika? Danmarks bistandspolitik i Afrika. Kernen i den nye strategi. Refleksion over metode I min opgave har international økonomi bidraget med udviklingsteori og handelsteori, som giver forklaringer på hvilke faktorer der har betydning for den økonomiske udvikling og hvorfor denne udvikling måske ikke har fundet sted. Her har jeg inddraget de teorier, jeg mener er gode til at forklare udviklingen. Ligeledes har jeg ved hjælp af økonomiske nøgletal vist, hvilken økonomisk udvikling der har fundet sted. Jeg vil i min præsentation komme nærmere ind på forskellen på kvalitative og kvantitative data. Således har jeg afgrænset min opgave, men fra en metodisk synsvinkel vil jeg også mene, at der er grund til at overveje om der er andre faktorer end de omtalte der kan have betydning for Afrikas økonomiske udvikling. I den forbindelse tænker jeg særligt på den rolle fx Kina og USA spiller. Samtidshistorie bidrager med at belyse udviklingen i den afrikanske økonomi siden ca For at besvare dette spørgsmål har jeg først og fremmest dannet mig et overblik ved hjælp af historiske fremstillinger. Herved er især den samfundsfaglige del af historiefaget i spil, idet forklaringerne først og fremmest skal findes i tal for økonomisk udvikling og økonomiske teorier, hvor de to fag flettes sammen. Jeg vil dog også analysere kilden, Udsigterne for Afrika af Ghanas første premierminister Nkrumah fra 1958 for at belyse de forskelligartede forklaringer på årsagerne til Afrikas fattigdom. I denne forbindelse er det min fortolkning, der sætter kilden ind i opgavens sammenhæng. Mine kildekritiske overvejelser vil jeg uddybe ved den mundtlige fremlæggelse. De to fag har således suppleret hinanden godt, idet den aktuelle økonomiske udvikling sættes i et historisk perspektiv, ligesom de økonomiske begreber også kan give forklaringer på historiske forhold. Min fagkombination betyder dog også, at jeg beskæftiger mig med generelle tendenser, idet opgaven ikke undersøger fx den personlige oplevelse af den manglende udvikling eller går i dybden med forholdene i et enkelt land (fx kultur), hvilket kunne have været oplagt, hvis jeg havde kombineret iø med et sprogfag Gilkær 2007:85

6 Desuden er jeg blevet opmærksom på, at det med dette emne er ekstra vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale, man bruger til at besvare problemformuleringen, da spørgsmålet om udvikling i Afrika hele tiden debatteres. Man kan finde både tal og kildetekster, der underbygger næsten modsatrettede synspunkter, så det er vigtigt at holde sig for øje, hvem der står bag statistikker og synspunkter og med hvilket formål. Kildefortegnelse Bryld, C. J (2006) Verden efter 1914, Systime Gilkær, H. T. (2007) Afrikas historie efter 1890, Systime Larsen, H. B. & Thorkil S (2008) Verden i nyeste tid. Fra kold krig til krigen mod terror, Systime Nielsen, Geert A. & Olsen F. (2004) I globaliseringens lys en anden verdenshistorie. Systime Nielsen, J. S. (2004) Fra frihedens slagmarker i Kina, Indien og Afrika, Nkrumah, Kwame: (1958) Udsigterne for Afrika, Politiken. Vilby, K (2008) EU. Landbrugsstøtte lammer fattige ulande Strudsholm J. (2006)Turen går til en mindre skæv verden, Politikens Rejsebøger Udenrigsministeriet (2010). Handelshindringer for udviklingslande Kurrer, H. (2010) International økonomi. Systime European Commission, (2010) Africa Trade statistic, Udenrigsministeriets (2010) Handelshindringer for udviklingslande True Udviklingstal (2010) Økonomisk vækst - årlig vækst i BNP - procent

7 Bilag 1 Udviklingen i BNP og befolkningen i Afrika Befolkning i mio., 2001 Ægypten Ghana Tanzania Zaire Zambia Hele Afrika Bilag 2 Kort over Afrika

8 Bilag 3 EU handelsstatistik med Afrika (uden Sydafrika)19 19 European Commission

9 Bilag 4 Økonomis udvikling i verden

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING

HANDEL VÆKST OG UDVIKLING HANDEL VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING I VERDENS FATTIGSTE LANDE HANDEL, VÆKST OG UDVIKLING STRATEGI FOR DANSK STØTTE TIL FREMME AF HANDEL,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 2013/14 Institution Uddannelse Grenaa Handelsskole (Handelsgymnasium Grenaa og Handelsgymnasium

Læs mere

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2012.

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tradium Handelsgymnasiet Hhx Samtidshistorie

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR

SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR fremtiden starter her... SERVICEERHVERVENES INTERNATIONALE TALERØR Dansk Erhvervs medlemstilbud Indhold Dansk Erhverv og medlemmernes internationale aktiviteter 3 International afdeling tilbyder 4 Få indflydelse

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC HHX DIO Sven Clausen 3hhd Formål og identitet Mål Det internationale område del 3 i studieområdet Studieområdet er et samarbejde

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Foråret 2012 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Det Internationale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj /Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Lene

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden?

Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden? Mach vs. Mchangama i : Hvor er beviserne for, at udviklingsbistand hjælper Den Tredje Verden? Der bliver årligt overført 300 milliarder kroner fra den rige til den fattige verden. Afrika er ifølge den

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International økonomi

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika

Udenrigsøkonomisk analyse II. Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk analyse II Grænseøkonomier perspektiv for nye vækstlande i Afrika Udenrigsøkonomisk Analyseenhed, Udenrigsministeriet, 2. marts 215 Sammenfatning: Grænseøkonomier er en forholdsvis heterogen

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Kolding Hhx International økonomi B

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord

Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord 30. maj 2011 Side 0 af 89 1.0 ORDLISTE 4 2.0 INDLEDNING 5 2.1 Problemfelt 5 2.1.1 Problemformulering 6 2.2 Afgrænsning 6 2.2.1 Økonomisk

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Udkast til studieprojekter. studieretningen for Handel og Økonomi. Version 2.1. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ

Udkast til studieprojekter. studieretningen for Handel og Økonomi. Version 2.1. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ Udkast til studieprojekter vedr studieretningen for Handel og Økonomi. Ved Claus Bonde CAMPUS KUJALLEQ Flerfaglige forløbsplaner - Studieprojekter I forbindelse med gymnasiereformen og kravene vedr. toning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010-2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International Økonomi A Allan

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere