Den skinbarlige virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skinbarlige virkelighed"

Transkript

1 Side 1 af 20 Den skinbarlige virkelighed Forfatter: Ib Andersen Fag: HRM 1 Lidt om bogen og noget grundlæggende metode og vidensproduktion (Side 13) 1.1 Hvad handler denne bog om? (Side 13) 1.2 Bogens disponering (Side 13) 1.3 Hvordan skal du bruge bogen? (Side 15) Ib Andersen anbefaler, at man anvender denne bog som et opslagsværk i forbindelse med gennemførsel af konkrete projektaktiviteter. 1.4 Hvad er samfundsvidenskabelig metode? (Side 16) Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Metodelære består ofte af en række forskrifter, der angiver, hvordan vi bør gå til værks i konkrete situationer. Metodelæren er med andre ord normativ, dvs. den angiver retningslinier (normer) for, hvordan vi bør gøre. Et eksempel på en normativ forskrift: Ønsker man at undersøge den virkning, ordningen om iværksætterydelse til erhvervsdrivende har haft på disse, bør man gennemføre en delvis kontrolleret eksperimentel undersøgelse, hvor man sammenligner gruppen, der har modtaget iværksætterydelse, med den gruppe, der ikke har modtaget ydelsen Opgaveskriveren skal skriftligt dokumentere og begrunde sine metodevalg, herved kan læseren af opgaven vurdere kvaliteten (reliabilitet og validitet) af opgavens resultater. 1.5 Om at producere og tilegne sig viden (Side 20) 1.6 Undersøgelsers og projekters kundskabsmæssige formål (Side 22) En undersøgelses kundskabsmæssige formål må have afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det. Nedenstående 5 kategorier af formål anvendes af Ib Andersen.

2 Side 2 af Beskrivende Eksempler: Hvordan fordeler Danmarks befolkning sig på køn, indkomst, beskæftigelse, arbejdsløshed, alder osv.? Eksplorative, problemidentificerende og diagnostiserende undersøgelser Denne type kaldes også for den sonderende undersøgelse, hvis formål er at udforske forhold eller fænomener, som er mindre kendte eller måske helt ukendte. Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse. Det bliver således en form for forundersøgelse, der har til opgave at opstille hypoteser/antagelser, som vi senere kan gøre til genstand for afprøvning / testning / sandsynliggørelse Det forstående og forklarende formål Den forstående undersøgelsestype er forankret i de sociale og humanistiske videnskaber. Eksempler: Hvorfor opfører P sig som han gør?. Hvorfor er der en højrepopulistisk drejning i Europa i disse år?. Personen eller fænomenet, som vi gør til genstand for undersøgelse, opfattes som en helhed forankret i en kultur, social og historisk sammenhæng. De meninger og betydninger mennesker har nedlagt i fænomenet (som kan være mennesket selv), gør vi til genstand for undersøgelse. I undersøgelsen lægger vi vægt på at udvikle nye forståelsesrammer og nye fortolkninger Den problemløsende/normative undersøgelse Denne metode går et skridt videre, da der anvises et forslag til løsning af de diagnosticerede problemer Den interventionsorienterede undersøgelse Denne metode kræver, at vi vender tilbage til det felt vi tidligere har undersøgt, og går ind og gennemføre et eller flere af de forslag, som vi mener løser problemerne. 1.7 En kort karakteristik af vidensproduktionens grundelementer (Side 29) Uanset antallet af praktiske faser, og hvad der konkret foregår i disse, kan vi sige, at processen består af 4 grundlæggende elementer og en række koblinger mellem disse. Koblingen mellem de fire grundlæggende elementer består i diverse former for analyser, tolkning og syntese.

3 Side 3 af Vidensproduktionens forløb (Side 39) Når vores hensigt er at producere viden om samfundet, organisationer eller menneskelig adfærd i det hele taget, er der i princippet to veje, vi kan gå 1) Deduktion eller 2) Induktion Deduktion Også kaldt bevisførelsens eller tænkningens vej. Man tager udgangspunkt i generelle principper og drager herefter slutninger om enkelte hændelser. Tager vi eksempelvis udgangspunkt i teorier om organisationers strukturer for at sige noget om strukturen i en eller flere konkrete organisationer, har vi gennemført en deduktion. Mange virksomhedskonsulenter arbejder efter dette princip Induktion Induktion er, når vi med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter os til et princip eller en generel lovmæssighed. Her tager vi altså udgangspunkt i empirien for at slutte os til generel viden om teorien. Denne fremgangsmåde er almindelig i såkaldte eksplorative undersøgelser. I praksis er det vanskeligt, når vi arbejder med samfundsvidenskabelige projekter, at adskille induktive og deduktive fremgangsmåder, da disse er vævet ind i hinanden og foregår samtidig i hele processen. 1.9 Kvalitative og kvantitative metoder (Side 41) Der skelnes i almindelighed mellem to hovedformer for metoder indenfor samfundsvidenskaberne Kvalitative metoder Gennem forskellige former for dataindsamling bliver vi i stand til at skabe en dybere forståelse for det problemkompleks man undersøger. Metoden har primært et forstående frem for et forklarende kundskabsmæssigt sigte Kvalitative metoder Det primære kundskabsmæssige sigte er at årsagsforklare de fænomener, der er gjort til genstand for undersøgelsen. Dette er nødvendigt for at kunne afprøve, om de opnåede resultater gælder for alle de enheder, vi ønsker at udtale os om. Metoden anvender statistik, matematik og aritmetriske formler og ret klare retningslinier for fremgangsmåden ved gennemførslen af undersøgelsen. Videnskabshistorisk har valget af metode været en enten eller. Men Ib Andersen argumentere for, at metoderne med fordel kan anvendes sammen.

4 Side 4 af Hvad bør afgøre vore metodiske fremgangsmåder? (Side 45) Bogens hovedsynspunkt er, at det bør være projektets formål/problemstilling, der bør være afgørende for hvilke metodiske fremgangsmåder vi betjener os af. Metodevalget bør altså ikke være bestemt af, hvilken fremgangsmåde vi tilfældigvis har kendskab til eller synes bedst om. Er vi eksempelvis i stand til at etablere relevante talmæssige opgørelser af den ene eller den anden art, skal vi selvfølgelig gøre det. Er det ikke muligt at fremskaffe kvantitative data, der er anvendelige, må vi selvklart betjene os af kvalitative data og anvende de metoder til dataindsamling, tolkning og analyse, der er forbundet hermed.

5 Side 5 af 20 2 Om valg af samfundsvidenskabelig metode en oversigt 2.1 Vidensproduktion som beslutningsproces (Side 49) Når en empirisk undersøgelse er afsluttet, er det i princippet en let sag at beskrive, hvad vi gjorde, og hvordan vi gjorde det. Men det bliver ikke nødvendigvis en beskrivelse af de metodemæssige valg, der rent faktisk er truffet og slet ikke nogen beskrivelse af, hvilke fravalg der er foretaget. Det sidste kræver nemlig begrundelser. Altså begrundelser for hvorfor den ene fremgangsmåde blev valgt frem for den anden. I mange projekter begås den fejl i metodebeskrivelsen, at der blot beskrives hvad der er foregået, og ikke hvorfor det er foregået. I stedet for at kæmpe med metodeproblemerne på et sent tidspunkt i forløbet, er det en mere hensigtsmæssig strategi at forsøge at forebygge disse. Derfor brug tid i starten af forløbet på at fastslå rapportens interessenter, sammen med interessenterne fastslå rapportens formål, problemstilling, metode m.m. 2.2 Metodevalgets styringsfaktorer og hovedbestanddele en oversigtsmodel (Side 53)

6 Side 6 af 20 3 Det uendelige problem med problemformuleringen 3.1 Hvorfor skal vi have en problemformulering? (Side 69) Problemformuleringen er det, der skal styre de faglige og metodiske valg gennem et projektforløb. Vi kan ikke tilrettelægge et projektforløb fornuftigt, hvis vi ikke ved, hvad vi skal undersøge. Jo mere præcis problemformuleringen er, jo mere præcise svar / konklusioner tvinger den os til at producere. 3.2 Hvordan forløber problemformuleringsprocessen? (Side 70) Arbejdet med præciseringen af problemformuleringen fremstår ikke sjældent som den vanskeligste og mest krævende fase i hele undersøgelsesforløbet. Den er vanskelig, fordi den bestandigt kræver begrundelser og svar på, hvorfor vi arbejder i den ene eller anden retning. Den er krævende, fordi den forudsætter viden (teori/empiri) vi endnu ikke er i besiddelse af. Sædvanligvis må vi gætte, fortolke og indhente ufuldstændige information for blot tilnærmelsesvis at kunne angive, i hvilken retning vi arbejder eller ønsker at arbejde. I virkeligheden udarbejder vi først den endelige problemformulering, når det sidste punktum er sat i den færdige rapport. Først da er vi klar over den præcise problemformulering som følge af den erklæringsproces, vi har været igennem. 3.3 Hvad kendetegner en god problemformulering? (Side 75) En god problemformulering er kendetegnet ved, at den er: a) Begrundet b) Logisk følge af formålet c) Formuleret i et præcist og forståeligt sprog d) Logisk opbygget med hovedudsagn /-spørgsmål først, dernæst underudsagn /- spørgsmål e) Tydeligt afgrænset f) Visualiseret i form af mindmaps eller pilediagrammer Ib Andersen har lavet en konkret eksempel på ovenstående punkter. Dette findes på side Lidt om at lette den kreative proces i vidensproduktionsprocessen (Side 79) 3.5 Ti gode råd til at lette den kreative proces med problemformuleringen (Side 82) A) Vælg et temaområde som interessere dig. B) Lav en brainstormgruppe bestående af folk med forskellige forudsætninger (Synektik) C) Non-stop skrivning. Først skrives en kladde uden at bekymre sig om sprog/layout, da dokumentet kun skal benyttes som inspiration for en selv. D) Først skal du være kreativ, og nedskrive alle dine ideer. Efterfølgende skal du kritisk sortere de dårlige fra. E) Find en eller flere sparringspartnere. F) Læs hvad andre har arbejder med af lignende problemstillinger G) Prøv at få din underbevidsthed til at arbejde med dit projekt. Mange gode ideer kommer på mærkelige tidspunkter. H) Brug dine sparringspartnere, når du køre i ring. I) Gennemfør en problemanalyse: Angiv begreber / variabler samt sammenhængen imellem disse. Angiv hvordan det problemområde, som du arbejder med er koblet til andre problemområder. J) Benyt dig af mindmapping teknikken (Gennemgås i afsnit 3.6)

7 Side 7 af Et eksempel på en problemformuleringsproces (Side 88) Ib Andersen har udarbejdet et godt eksempel på en problemformuleringsproces. Eksemplet omhandler et større sygehus i Københavnerområdet. Pressen kører historier omkring hospitalets overbelægningsproblemer, den interne koordinering af arbejdet m.m. Dette gav sygehuset et dårligt ry, hvilket gjorde det svært at rekruttere nye sygeplejesker. En ond cirkel var skabt. Chefsygeplejersken ønskede at løse problemet. Eksemplet illustrere hvorledes chefsygeplejersken kunne gribe problemstillingen med at formulere en problemformulering an. Eksemplet bør læses i fuldstændig form i bogen på siderne 88 til 95.

8 Side 8 af 20 4 Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 4.1 Hvad kan du anvende den eksisterende viden/teori til? (Side 97) 4.2 Litteratursøgning (Side 102) Internettet (Side 103) Internettet har medført en dramatisk vækst i omfanget af tilgængelige informationer, da det er blevet umådeligt nemt for virksomheder, organisationer, myndigheder, forskningsinstitutioner, privatpersoner m.m. at publicere information på nettet. De nye muligheder opvejes delvist af uoverskueligheden på nettet, da søgemulighederne ikke er blevet forbedret i samme takt. Det er vigtigt at understrege, at Internettet ikke erstatter f.eks. forskningsbibliotekernes samling af bøger, tidsskrifter og databaser. Internettet anvendes bedst i idefasen i et projekt. Internettet har midlertidigt en anden styrke, da informationerne opdateres hurtigt. Generelle søgemaskiner: men det anbefales at finde specielle fagrelevante søgemaskiner, da søgningen herved bliver mere overskuelig Biblioteker (Side 104) Gennem biblioteks-katalogerne eller baserne finder du frem til relevante bøger om dit emne. Søgning efter tidsskriftsartikler, og specielt engelsksproget videnskabelige artikler, skal foretages i særlige tidsskriftssystemer, der også er tilgængelige på forskningsbibliotekernes web-sider på linie med katalogerne. Nyttige links: (Danmarks elektroniske forskningsbibliotek) (De danske biblioteker) Begge systemer rummer mulighed for søgning på tværs af de danske forskningsbibliotekers kataloger. Her kan man i en søgning finde ud af, hvad der findes om ens emne på f.eks. Det Kongelige Bibliotek og på Handelshøjskolen i København. Fra kan du også hurtigt blive viderestillet til både hjemmesider og kataloger for alle danske forskningsbiblioteker Nyhedsbaser (Side 108) De fleste aviser både i Danmark og udlandet har nu frit tilgængelige og gratis web-sites, hvor der publiceres hele artikler eller uddrag af dagens artikler. Har du brug for at kunne søge avisartikler år eller måneder tilbage, er der desværre kun ganske få aviser, der stiller sådanne artikler gratis til rådighed. De fleste danske samfundsvidenskabeligeforskningsbiblioteker stiller f.eks. Polinfo med Politikken, Jyllandsposten, Informationen m.m. til rådighed. For udenlandske aviser gælder det samme. 4.3 Begrebsdannelse er en dal af vort professionelle sprog (Side 111) Begreberne i enhver problemformulering er byggestene i den vidensproduktion, som undersøgelse repræsenterer. Det er derfor vigtigt, at de begreber du arbejder med, er forståelige for dig selv og andre.

9 Side 9 af 20 5 Valg af undersøgelsesdesign 5.1 Hvad er et undersøgelsesdesign? (Side 139) Et undersøgelsesdesign er betegnelsen for den måde, hvorpå vi udforsker det fænomen, der er genstand for undersøgelsen. Mere nøjagtigt udgør undersøgelsesdesignet den kombination af fremgangsmåde, vi benytter ved indsamling, analyse og tolkning af data. Bruger vi f.eks. spørgeskemadata, interviewdata, statistiske registreringsdata eller en kombination af disse teknikker?. Indsamler vi data over tid, eller er det et øjebliksbillede, vi forsøger at tegne?. Vores undersøgelsesdesign skal sikre, at den dokumentation, som vi herved opnår, er i stand til så utvetydigt som muligt at sikre en besvarelse af det oprindelige spørgsmål, undersøgelsen skulle besvare. Eksempel: Skal vi vide noget om, hvilken betydning et konkret organisationsudviklingsprojekt har haft på en given virksomhed, er det nødvendigt at indsamle data, som strækker sig over en tidsperiode, fra før udviklingsprojektet blev igangsat, til efter det var afsluttet. Vi skal med andre ord have data, som beskriver et forløb. 5.2 Hvilke forhold skal vi tage stilling til, når vi designer en undersøgelse? (Side 141) Allerede ved udformningen af projektets formål og problemformulering er der fastsat visse retningslinier for undersøgelsesdesignets udformning. 5.3 Udvalg eller totalpopulation (Side 143) Når vi står for at skulle gennemføre en undersøgelse af et bestemt fænomen, melder spørgsmålet sig hurtigt, om vi skal have alle enheder med eller kun en del af dem. Hvis vi kun vil udtage en del af enhederne, melder det næste spørgsmål sig: hvordan skal vi udvælge enhederne?. Og hvor mange enheder skal vi have med?. Vil vi gerne sige noget om alle elementerne ved at udvælge og undersøge nogle få af dem, taler vi om inferens. Inferens betyder, at vi på grundlag af studiet af en lille population udsiger noget om totalpopulationen. Eksempelvis vil vi nøjes med at spørge 2000 danskere om deres politiske holdning for at sige noget om hele befolkningens politiske holdning. Her drejer det sig om at udtage de 2000, så de er repræsentative for (liger mest muligt) de ca. 4 millioner danskere, der er 18 år og derover Enkelt, tilfældig udvælgelse (Side 144) Ved enkel, tilfældig udvælgelse har enhederne i populationen samme sandsynlighed for at komme med i udvalget. Normalt vil man anvende en computer til tilfældigt at trække elementerne Systematisk udvælgelse (Side 144) Ved systematisk udvælgelse kommer enheder, som står med en bestemt afstand til hinanden med i udvalget. Ønsker man eksempelvis et udvalg på 5 %, tages således hver tyvende enhed på listen ud til udvalget Stratificeret udvælgelse (Side 144) Efter denne metode ordner vi først populationslisten, så enhederne bliver grupperet i forskellige kategorier. Det går vi ud fra oplysninger, der er kendte på forhånd f.eks. køn, nationalitet m.m. Stratificeringsvariablene bør have sammenhæng med undersøgelsesvariablene Klyngeudvalget (Side 145) På basis af klynger af enheder i populationen, udvælger vi enheder inden for hver af de enkelte klynger. Klyngerne kan f.eks. være bydele, postnumre, kommuner m.m. Klyngeudvælgelse forudsætter, at vi her en liste over alle klyngerne. Herefter kan vi vælge et vist

10 Side 10 af 20 antal enheder fra hver af de udvalgte klynger. Fordelen ved denne metode er, at den ofte er billigere og enklere at gennemføre end tilfældig udvælgelse. 5.4 Eksempler på nogle typiske undersøgelsesdesign (Side 147) Statiske studier (Surveystudiet) Survey designet bliver hyppigt anvendt til meningsmålinger, vælgerundersøgelser, massemedieundersøgelser, markedsundersøgelser m.m. Surveyen er i stand til at beskrive forskellige fænomeners udbredelse i en population, og sammenhængen mellem forskellige fænomener Dynamiske studier (Side 147) Tidsrækkestudier (Side 147) Anvender gerne sekundæredata til at undersøge en udvikling over tid. Det kan f.eks. være data indsamlet af Danmarks Statistik vedrørende arbejdsløshed. Der er ofte problemer med anvendelsen af denne type data, da opgørelsesgrundlaget ofte ændres (Ændrede opgørelsesmetoder) Fremadrettede forløbsstudier (Side 148) Denne type har til formål at følge en populations enheder over en længere periode. Forskerne følger altså populationen fra start til slut af undersøgelsesperioden. Eksempel: Hvis forskere straks går i gang med feltstudiet af to virksomheder der står overfor en fusion, og fortsætter efter fusionen er gennemført Bagudrettede forløbsstudier (Side 149) Vil vi f.eks. belyse kvindelige leders karriereforløb, kan vi bede hver enkelt af de kvindelige ledere i populationen om at beskrive deres eget karriereforløb. Et væsentligt problem ved denne type undersøgelse er erindringsfejl. Folk husker forkert af mange grunde. Generelt har vi alle en tendens til at beskrive tidligere hændelser og hændelsesforløb som mere rationalistiske, end de egentligt var Ex post facto-studierne (Side 149) Her studere vi effekten af en konkret hændelse, efter den er indtruffet. Eksempel: Hvorfor går nogle iværksættere konkurs?. Man kunne gennemføre et ex post facto-studie af denne problemstilling, hvor man kunne udtage alle de iværksættere, som allerede var gået konkurs (hændelsen er indtruffen). Derefter kan man gå tilbage i tiden for at finde de forhold, der havde forårsaget konkurserne Casestudier (Side 150) Denne metode er særligt udbredt, når det gælder undersøgelser af sociale delsystemer: institutioner og organisationer. Organisationer må studeres i deres vante omgivelser. Casestudiemetoden er grundlæggende en induktiv fremgangsmåde i vidensproduktionsprocessen. Det drejer sig først og fremmest om at beskrive sit casestudie så godt som muligt og induktivt slutte sig frem til generel viden. Her drejer det sig om at finde frem til de forhold ved de fundne resultater, der er specifikke for netop den studerede case, og hvad der er generelt. Men spørgsmålet er jo oftest ikke, om vi er i stand til at producere generel viden, men mere om hvor holdbar (valid) denne viden er.

11 Side 11 af 20 6 Den praktiske organisering og styring af undersøgelsesprojekter 6.1 Projektets rammer og interessenter (Side 159) Alle projekter har en institutionel ramme, der øver indflydelse på deres udformning, forløb og resultat. Den institutionelle ramme for et projekt vil være bestemt af en række interessenter, der foruden undersøgeren selv- kan være opdragsgiver, den organisation projektet foregår i, den bevilgende myndighed, vejlederen etc. Det er afgørende for styringen af projektsforløbet, at den eller de, der forestår projektet, søger at præcisere disse rammer på et tidligt tidspunkt af projektet. Det vil hyppigt foregå via samtaler og forhandlinger mellem de involverede interessenter. Der er alt for mange projekter, der er forløbet problematisk, fordi planlægningen og styringen har været for dårlig. 6.2 Projektstyringsopgaver (Side 160) Styring af målopfyldelse Styringen af målopfyldelse sker først og fremmest ved at fastlægge og definere projektets formål og problemformulering. Spørgsmålet om at inddrage projektets interessenter er selvfølgelig væsentlig. Disse interessenter bør inddrages på et tidligt tidspunkt, såfremt projektets gennemførsel er betinget af de pågældende interessenters accept. Kommunikation med interessenter Der er hyppigt mange interessenter involveret i et projektforløb, men de krav interessenterne stiller til projektet, er desværre ikke altid de samme. Hyppigt er kravene modstridende. Den typiske kravskonflikt, du som studerende vil opleve, når du skal gennemføre et projekt i marken, er konflikten mellem læreanstaltens krav til projektresultatet og markedets krav til samme. Marken kan være en virksomhed, der har lukket de studerende ind på betingelse af, at den får en rapport, der omhandler ganske bestemte ting, som vejlederen muligvis synes er uinteressante af faglig og pædagogiske grunde. Løsningen kunne være at afholde et fælles møde, hvor tingene diskuteres. Ressourcestyring Ressourcestyringen drejer sig først og fremmest om styring af tid, økonomi og mandskab altså spørgsmålet om, hvordan vi sikre at nå de planlagte mål inden for de tidsmæssige, økonomiske og mandskabsmæssige rammer projektet er underlagt. Styringsmidlerne på ressourcesiden er planlægning og opfølgning. Udarbejd planer på kort og lang sigt for diverse projektaktiviteter. 6.3 At arbejde alene eller i grupper (Side 165) Det er et tilbagevendende spørgsmål for forskere og studerende, der gennemfører projekter, hvorvidt de skal arbejde i grupper eller alene. Der er selvsagt fordele og ulemper ved begge dele. 6.4 Brug din vejleder rigtigt! (Side 169) Valget af vejleder er helt centralt for et projektforløb. Det er ikke nok blot at swinge sammen fagligt. Det er også helt nødvendigt at passe sammen personligt. Forholdet mellem den studerende og vejlederen er en meget tæt relation, så længe den varer. Det er afgørende for projektforløbet, at der ligger en fornuftigt beskrevet plan for projektet og projektforløbet med tidsfrister og alt, hvad dertil hører. Men lige så vigtigt er det, at vejleder og studerende har indgået en psykologisk kontrakt med hinanden. Kontrakten vedrører de forventninger til samarbejdet, som hver part måtte have. Du bør interviewe din vejleder om hvad der almindeligvis bliver lagt vægt på, samt hvad han/hun personligt lægger vægt på ved bedømmelsen af projektet. Lad ikke vejlederen slippe af sted med brede, generelle svar. Hvis samarbejder mellem dig og din vejleder ikke fungere, må du overveje om et vejlederskift er nødvendigt. Selv om du som studerende ikke synes, at det er særligt behageligt, er det alligevel nødvendigt at tage problemet op med din vejleder. Det skal ske så tidligt som muligt i projektforløbet. Vær konstruktiv.

12 Side 12 af 20 Husk at du som projektejeren har initiativet. Du skal ikke forvente, at vejlederen overtager ansvaret for opgaven. 7 Om at skaffe sig adgang til data 8 Dataindsamlingsteknikker en oversigt

13 Side 13 af 20 9 Spørgeteknikker 9.1 Informationsinterviewet (Side 211) Dette er et eksempel på et kvalitativt interview. Det er relevant, når vi f.eks. er interesseret i fænomener, der allerede har fundet sted, er af privat karakter, eller som vi ikke har mulighed for at observere selv. Vi har da brug for en erstatningsobservatør, en informant, der har førstehåndskendskab til de fænomener og sociale systemer, vi er interesseret i at studere. 9.2 Det åbne interview (Side 211) Denne type interview benyttes ofte for at få en dybere forståelse af en persons adfærd, motiver og personlighed. Det åbne interview stiller store krav til interviewerens evner. Således skal denne både lytte, fortolke svarene, stille uddybende spørgsmål og samtidig være påpasselig med ikke at sætte fortroligheden i interviewsituationen over styr. Almindeligvis tager intervieweren ordret referat af samtalen. 9.3 Det delvis struktureret interview (Side 212) I denne situation har intervieweren en vis teoretisk og praktisk viden omkring de fænomener, som ønskes belyst i interviewet. Som regel vil der være en række forhold, som vi skal have belyst, og derfor er der normalt udarbejdet en spørge- eller interviewguide, der stikordsmæssigt angiver de emner, der skal belyses, og som intervieweren checker af undervejs i interviewet. En nyttig dokumentationsmetode kan være at tage korte notater under interviewet og umiddelbart efter slutningen af dette indtale et referat på diktermaskine ud fra noterne. En sådan dokumentation vil i maskinskrevet stand fylde mellem 4-7 sider for et interview på ca. 1 time, hvorimod et tilsvarende fuldt udskrevet referat vil fylde sider. 9.4 Fokusgruppeinterviewet (Side 213) Fokusgruppeinterviewet er et gruppeinterview med et deltagerantal på normalt 8-12 personer. Interviewet vedrører et bestemt afgrænset emne og må derfor styres. Den normale varighed er 2-3 timer, og almindeligvis optages interviewet på lyd- eller videobånd. Denne type interview anvendes især indenfor marketingsundersøgelser. Der er flere fordele ved denne interviewform. For det første er det en billig og hurtig metode til at indsamle oplysninger fra flere personer på et ret detaljeret niveau. For det andet stimulerer interaktionen i gruppen til mere nuancerede og dybdegående udsagn end ved traditionelle interview. For det tredje virker formen kontrollerende i forhold til ekstreme og usande udsagn, og endelig oplever deltagerne denne interviewform som mere interessant og underholdende end almindelige enkeltperson interview. Et af problemerne ved denne interviewform er, at vi må begrænse os til relativt få spørgsmål/temaer på grund af de mange deltagere. Ligeledes kan det være vanskeligt at styre processen, især hvis der opstår stridigheder og konflikter. Ikke alle emner er lige velegnede til fokusgruppeinterview. Eksempelvis er emner af mere privat karakter såsom personlige kriser ikke velegnet. 9.5 Postspørgeskemaet (Side 214) 9.6 Nogle gode råd i forbindelse med konstruktionen af postspørgeskemaer (Side 215) Postspørgeskemateknikken er en meget populær metode til at indsamle data på. Den er relativ billig, er i udgangspunkt mindre tidskrævende end en stor mængde interview og giver relativt pålidelige oplysninger. Men metoden virker dog ikke altid efter hensigten, fordi mange mennesker føler, at de bliver overdænget med spørgeskemaer. Hvis du vælger at benytte spørgeskema, bør du overveje værdien af dette, idet et stort antal respondenter sandsynligvis ikke vil reagere. Du bør omhyggeligt undersøge de fordele og

14 Side 14 af 20 ulemper, metoden har frem for andre metoder. Hvis fordelene opvejer ulemperne, og hvis metoden passer til din undersøgelse, så er det en god ide at bruge spørgeskema. Udarbejdelsen af spørgeskemaet: Hold skemaet i et sprog, som respondenten forstår. Brug ord, der har samme betydning for alle. Undgå for lange spørgsmål. En tommelfingerregel er at bruge maksimalt 20 ord og højst benytte sig af en bisætning i hvert formuleret spørgsmål. Undgå dobbelt- eller flertydige spørgsmål. Eks. Går du til skole eller bringer du frokosten med dig? Undgå ledende spørgsmål. Eks. Bortset fra mord, hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes?. Undgå upræcise spørgsmål. Eks. Går du ofte i biografen?. Præciser i stedet spørgsmålet i retning af Hvor mange gange gik du i biografen i forrige måned?. Indføj kontrolspørgsmål, der viser, hvor konsekvens respondenten svarer. Tag hensyn til respondentens selvværd. Spørg ikke: Ved du, hvad præsidenten for højesteret hedder?. Spørg i stedet Ved du tilfældigvis, hvad præsidenten for højesteret hedder?. Beslut dig for, om du har brug for et direkte spørgsmål, et indirekte, eller en kombination. Direkte: Har du nogensinde stjålet fra din arbejdsplads?. Indirekte: Kender du nogen, der har stjæler fra deres arbejdsplads? Kombination: Kender du nogen, der stjæler fra deres arbejdsplads?. Har du nogensinde gjort det?. Beslut om spørgsmålet skal være åbent eller lukket. Åbent: Det er opfattelsen, at nogle i samfundet har for meget magt. Er du enig i det?. Lukket: Det er opfattelsen, at nogle i samfundet har for meget maget. Er det: Rigtigt Forkert Ved ikke Sørg for ved lukkede spørgsmål, at svarkategorierne er udtømmende, ellers må du tilføje en åben svarmulighed, eksempelvis. Andet, beskriv. Afgør om spørgsmålene skal besvares med kun to svarmuligheder. F.eks. Ja eller Nej Formuler spørgsmålene, så de ikke vækker unødigt modvilje. Spørg ikke: Har du studentereksamen? Spørg: Hvilken skoleuddannelse har du? Begræns antallet af spørgsmål. Ved 30 spørgsmål og derover er der erfaring for, at viljen til besvarelser falder væsentligt alt afhængigt af typen af undersøgelsen. Begynd med enkle, interessante, upersonlige spørgsmål som opvarmning, og vent med spørgsmål, som kan virke tabubelagte til senere. Afslut interviewet med spørgsmål, som virker afkølende Giv god plads til svarene. Sørg for en åben svarmulighed ved siden af eventuelle lukkede svarkategorier. Afprøvning af spørgeskemaet Afprøv altid spørgeskemaet på en mindre population, før du går i gang med en undersøgelse. Det er en dødssynd at undlade det. Det bedste er at afprøve det på personer, der i sammensætningen afspejler den totale population. Vær åben overfor deres kritik. Bortfald Et besværligt problem i forbindelse med spørgeskemaer er det såkaldte bortfald, det at hele skemaer eller en del af spørgeskemaerne forbliver ubesvarede. Er bortfaldet meget stort, f.eks. over 50 %, er det nyttigt at lave en bortfaldsanalyse for at undersøge, hvorvidt bortfaldet har påvirket undersøgelsesresultatet. Fejlkilder

15 Side 15 af 20

16 Side 16 af Analyse og tolkning af data 10.1 Hvad er analyse og tolkning? (Side 237) Vi bearbejder vores data for at skabe overskuelighed i den mængde, som vi er i besiddelse af. Al analyse er forenkling. Forenklingen er med til at skabe overskueligheden. Vor problemformulering er i høj grad med til at styre vor analyse. Den tvinger os til at udelade de rådata, som ikke er relevante. Projektets ressourceramme er temmelig afgørende for, hvilken analyseteknik du kan betjene dig af. Eksempelvis stiller analyse af ustrukturerede (Åbne) interview langt større krav til undersøgerens tid og kreative evner end analyse af talmæssige opgørelser fra en spørgeskemaundersøgelse Hvad er det, der styrer vor analyse og tolkning? (Side 240) Vor analyse- og tolkningsfremgangsmåde er selvfølgelig afhængig af, hvad det er for en type data, vi har indsamlet. Kan vi opgøre dem i tal, eller eksisterer de som kvalitative informationer, hyppigst i form af tekst såsom interviewudskrifter, feltstudienotater, undersøgelsesdokumenter, andre noter osv. Nedenstående figur giver en enkel oversigt over rådata, empiri og datatype Helhed og del (Side 246) En god samfundsforsker har et omfattende, generelt kendskab til det felt og de fænomener, der studeres. Ellers kan der ikke udvælges relevante dele til et nøjere studium og ej heller ske en fornuftig tolkning af delstudierne. På den anden side kan vi sige, at forskerne er kommet i besiddelse af den omfattende helhedsforståelse, fordi de netop har studeret så mange af feltets enkeltdele. Det ene er altså ikke bedre end det andet. Helheder og dele er lige vigtige og en forudsætning for hinanden Teknikker til analyse af tal (Side 247) Før vi kan gå i gang med en egentlig analyse, dvs. opstille tabeller, grafer, kurver osv., er der en række forhold der skal være i orden. Der tales om dataklargøring. Hvis man f.eks. anvende data fra en spørgeskemaundersøgelse, kan dataklargøringen omfatte følgende trin: 1) Gennemsyn af registreringerne/besvarelserne, der har til formål: at opdage fejl (spørgsmål, der ikke er besvaret, åbenlyse misforståelser, forkerte. registreringer mv.) at tage stilling til en kategorisering af oplysninger, der ikke er kategoriseret på forhånd, eksempelvis åbne spørgsmål. at tage hensyn til listning af oplysninger og kommentarer, der er tilskrevet.

17 Side 17 af 20 2) Kodning konstruktion af en kodenøgle, hvis der ikke er foretaget en prækodning i selve spørgeskemaet. Kodning af besvarelserne ved tildeling af en talværdi for hvert spørgsmål. Stillingstagen til indekskonstruktion (indføjelse og kodning af nye variabler på basis af kombinationer af svar på nogle af de eksisterende spørgsmål, Først herefter er du klar til den egentlige kvantitative analyse af dine data. Vi kan godt analysere vores data manuelt, hvis der er få variabler og få besvarelser, men det tager tid, efterhånden som oplysningerne sniger sig op over tusind karakterer, eksempelvis spørgeskemaundersøgelser med 20 spørgsmål og 50 undersøgelsespersoner. I dag er computerne så kraftige, at stort set alle større spørgeskemaundersøgelser eller undersøgelser, der omfatter mange registerdata, kan gennemføres på en pc, og der eksistere en lang række programmer til dette formål Teknikker til analyse af tekst (Side 253) Tolkningsprocessen er ikke som ved traditionel analyse af kvantitative data adskilt fra dataindsamlingsprocessen. Tolkningsprocessen foregår hyppigt samtidigt med dataindsamlingen. Ideer afprøves, modificeres, yderligere oplysninger indsamles, og de resterende ideer afprøves atter. Når vi analyserer kvalitative såvel som kvantitative data, er en helhedsforståelse af det udforskede felt centralt for at kunne udforske de væsentligste dele. Hvis vi ikke har en helhedsforståelse for feltet, er vi jo ikke i stand til at udvælge relevante dele til nærmere undersøgelse, nemlig de dele, der skal give os svar på de spørgsmål, som vi oprindeligt stiller i vor problemformulering. Halvorsen skriver, at en helhedsforståelse for feltet, når det drejer sig om et kvalitativt materiale, f.eks. kan opnås ved samlet gennemlæsning af det empiriske materiale (omfattende data/tekst fra kvalitative interview, observationer og feltstudier), som vi har indsamlet. Ud fra denne gennemlæsning danner vi os et helhedsindtryk af det eller de fænomener, som vi studerer.

18 Side 18 af Om at komme i gang med skrivningen 11.1 Start skriveprocessen tidligt og på et uklart stadium (Side 277) Du bør fører en projektdagbog, der ofte i kronologisk rækkefølge indeholder mødereferater, memoer, referat af teori, dokumentation af brainstormmøder, tanker, formodninger, problemformuleringer, indledende betragtninger, modeller, pilediagrammer, mindmaps, delanalyser, billeder, delkonklusioner m.m. Alt dette er grundlaget for at komme videre med skrivearbejdet. Mange lider af den vrangforestilling, at problemformulering, dataindsamling, analysemetoder m.m. bør være afklaret i hovedet, inden penne sættes til papiret. Det er en forkert og urealistisk forestilling. Skriveprocessen er netop en indlæringsproces og dermed en væsentlig del af indholdsudviklingen i et projekt. Kort sagt: Det er ofte klogt at gå i gang med skrivningen på et uklaret stadium, fordi skriveprocessen i sig selv afslører, hvor meget du ved, og hvad du endnu ikke ved. Efterhånden bliver det klart, hvilke mangler der er i problemformulering, teori, empiri og analyse. Der bliver tale om en frem og tilbage søge-lære proces, snarere end den lige linjes princip Skrivning et kompliceret samspil mellem form og indhold (Side 278) Få skrevet noget ned på papiret uden at tage alt for meget hensyn til form og sprog. Det drejer sig om på nuværende tidspunkt af processen, at få produceret arbejdspapirer, du kan anvende som input og brødtekst til den endelige afrapportering. Det er ikke unormalt, at mange har vanskeligt ved at komme i gang med at skrive projektet. Det er svært at være kreativ på kommando. En løsning på problemet kunne være, at afsætte en nærmere specificeret tidsperiode f.eks. en hel lørdag, hvor man ikke koncentrere sig om andet end projektet. Før eller siden kommer der gang i tastaturet. Man kan evt. skrive et brev til en bekendt, hvor man forklarer om projektet. Denne metode vil de fleste kunne håndtere, og herved er skriveprocessen startet. Anvend tidsfrister til at opretholde en fornuftig effektivitet i skriveprocessen. Ellers risikere du at få urealistisk travlt op til afleveringstidspunktet Når skrivningen er i gang (Side 286) Organiserer alle dine papirer fra projektdagbogen. Find ud af, hvor du uden større problemer kan tage fat på redigeringen af de eksisterende papirer, og hvor du kan fylde lidt mere forbindende tekst på. Hop rundt i dispositionen, og føj papir og tekst ind. Efterhånden vil du opdage, at det bliver til en hel del. Udbyg og omrediger dispositionen ud fra de ideer, som du får undervejs. I skrivefasen bør du altid været ekviperet med en pen og en blok, hvor du kan notere dine indfald, ideer og tanker ned. Ofte viser gode ideer sig som tankeglimt i korte øjeblikke. Da gælder det om at få dem ned på papiret i en fart, så de ikke smutter igen. Når du er tvungen til at holde pause i processen, bør du stoppe ved et punkt, hvor du har massere tilbage at fortælle. Dette gør det lettere at fortsætte skriveriet næste dag. Find ud af, på hvilket tidspunkt af dagen du er mest kreativ. Sørg for at lægge de vanskeligste skriveopgaver her. Læg de mere rutineprægede aktiviteter på andre tidspunkter. Sørg for at afsætte sammenhængende tid i kalenderen til arbejdet med dit projekt. Få timer her og der dur ikke, det er ofte ren spild, fordi igangsætningsomkostningerne ved at komme ind i projektet og især skriverytmen er meget store.

19 Side 19 af Rapportskrivning 12.1 Rapportskrivningens procesforløb en vejledning (Side 292) Opsummering for skriveprocessen: Udarbejd en disposition til den endelige rapport først i hovedtræk og dernæst mere detaljeret. Få orden i dine arbejdspapirer. Benyt et ringbind hvor der indsættes skilleblade svarende til opgavens kapitler. Noterne m.m. kan herefter flyttes frem og tilbage i ringbindet, hvilket giver et godt overblik over opgaven. Kan også gøres i et tekstbehandlingsprogram. Udarbejd en tids- og arbejdsplan. Start med de kapitler som kommer mest naturligt til dig. Vær kritisk over det stof du medtager i rapporten. Er det nødvendigt?. Ellers må du droppe det udarbejdede kapitel, da det ellers vil gøre rapportens sigte uklart for læseren. Kontrollerer om konklusionerne er i overensstemmelse med problemformuleringen i rapporten. Er der givet svar på de spørgsmål, der er stillet?. Hvis dette ikke er tilfældet, må man enten give en begrundelse eller omskrive sin problemformulering. Opsummering for sproget: Brug korte ord og sætninger Vælg det enkle frem for det indviklede, også i eksempler Anvend en direkte frem for en indirekte stil. Gå rask til det, sagen drejer sig om, ingen svinkeærinder. Skriv så konkret, som stoffet tillader det. Teoretiske analyser kan dog aldrig blive så konkrete som empiriske beskrivelser. Brug aktive verbalformer jeg skriver frem for passive der skrives. Benyt verbaler at skrive frem for substantiver skrivning. Vælg personlig subjektiv/objektiv stil jeg, vi, I, aktørerne skriver frem for man, en, administrationen skriver. Undgå for meget fjaseri med tegnsætningen: parenteser, lighedstegn osv. Undgå selvhøjtidelig, nedladende og overpedantisk stil (opstyltet og stift ministerielt sprog, mange fremmedord). Du skriver for at informere, ikke for at imponere. Undgå forbehold, der kun afspejler din egen usikkerhed og uvidenhed, og som altså ikke har basis i din empiri/analyser næsten, vel også, måske dog, alligevel ikke osv. Undgå broderier med småord, ophobning af adjektiver og adverbier. Er skrivestilen tilpas let, behøver du heller ikke så mange bindeord, hvorved stilen bliver yderligere forenklet. Varier skrivestilen undgå monotoni: anvend et alsidigt ordforråd. Enhver skriftlig fremstilling vil vinde overordentlig meget ved at blive lagt til modning mindst en dag og helst flere uden at beskæftige sig med den, hverken fysisk eller mentalt. Derefter læser du det igennem i sammenhæng og foretager de sidste redaktionelle ændringer Rapportens disponering og formkrav til indholdet (Side 304) Der er mange forskellige måder at udforme rapporter på afhængig af datagrundlaget og de formelle krav, der eventuelt er stillet til dem. Således har de fleste læreanstalter udarbejdet

20 Side 20 af 20 retningslinier for, hvordan en rapport skal udarbejdes. Som regel vil der dog alligevel være mange frihedsgrader for den enkelte. Hvad bør rapporten indeholde: Titel /titelblad Forord Resumé Indholdsfortegnelse Liste over tabeller Liste over illustrationer Indledning (Baggrund for valg af problemstilling, præsentation af genstandsfelt). Problemformulering (Formålet med projektet, præsentation af problemformulering, teoretiske perspektiver). Litteraturstudier / gennemgang af foreliggende litteratur. Undersøgelsesoplæg (metode) Hovedkapitler (Præsentation af empiri, analyse og fortolkning). Sammenfatning og konklusioner (Alternative forklaringer, refleksioner over resultaterne, de videre implikationer). Referencestof (Litteraturliste, noter, indeks, stikordsregister). Bilagsmateriale (tabeller, figurer, spørgeskema, interviewguide e.l.) Litteraturhenvisninger (Side 309) Vær loyal over for de forfattere, du henter ideer og tekster fra. Du kan anvende 2 metoder. 1. Du kan angive litteraturen i en fodnote med angivelse af hele kilden. 2. Du kan angive forfatterens efternavn og kildens årstal i en parentes inde i teksten. Herefter kan læseren læse den præcise kildeangivelse i rapportens litteraturliste. Er der flere publikationer samme år af den samme forfatter, angiver du kilden foruden med efternavnet og årstal med et bogstav eks. (Gundelach, 1988a). Hvis du citere direkte fra bogen skal sidetallet også fremgå (Gundelach, 1988a, 36-37).

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Vejledning i AT-synopsis

Vejledning i AT-synopsis Vejledning i AT-synopsis Kalundborg Gymnasium & HF Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en AT-synopsis?... 3 2. Synopsen skal indeholde:... 3 Valg af emne/sag...... 4 4 Problemformulering...... 4 5. Oversigt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

BA PROJEKTER. Lidt information og små råd

BA PROJEKTER. Lidt information og små råd BA PROJEKTER Lidt information og små råd Carl Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1. Et BA projekt starter med et spørgsmål der ønskes afklaret (a) Eksempler på spørgsmål Spørgsmålet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere