Den skinbarlige virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skinbarlige virkelighed"

Transkript

1 Side 1 af 20 Den skinbarlige virkelighed Forfatter: Ib Andersen Fag: HRM 1 Lidt om bogen og noget grundlæggende metode og vidensproduktion (Side 13) 1.1 Hvad handler denne bog om? (Side 13) 1.2 Bogens disponering (Side 13) 1.3 Hvordan skal du bruge bogen? (Side 15) Ib Andersen anbefaler, at man anvender denne bog som et opslagsværk i forbindelse med gennemførsel af konkrete projektaktiviteter. 1.4 Hvad er samfundsvidenskabelig metode? (Side 16) Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Metodelære består ofte af en række forskrifter, der angiver, hvordan vi bør gå til værks i konkrete situationer. Metodelæren er med andre ord normativ, dvs. den angiver retningslinier (normer) for, hvordan vi bør gøre. Et eksempel på en normativ forskrift: Ønsker man at undersøge den virkning, ordningen om iværksætterydelse til erhvervsdrivende har haft på disse, bør man gennemføre en delvis kontrolleret eksperimentel undersøgelse, hvor man sammenligner gruppen, der har modtaget iværksætterydelse, med den gruppe, der ikke har modtaget ydelsen Opgaveskriveren skal skriftligt dokumentere og begrunde sine metodevalg, herved kan læseren af opgaven vurdere kvaliteten (reliabilitet og validitet) af opgavens resultater. 1.5 Om at producere og tilegne sig viden (Side 20) 1.6 Undersøgelsers og projekters kundskabsmæssige formål (Side 22) En undersøgelses kundskabsmæssige formål må have afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det. Nedenstående 5 kategorier af formål anvendes af Ib Andersen.

2 Side 2 af Beskrivende Eksempler: Hvordan fordeler Danmarks befolkning sig på køn, indkomst, beskæftigelse, arbejdsløshed, alder osv.? Eksplorative, problemidentificerende og diagnostiserende undersøgelser Denne type kaldes også for den sonderende undersøgelse, hvis formål er at udforske forhold eller fænomener, som er mindre kendte eller måske helt ukendte. Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse. Det bliver således en form for forundersøgelse, der har til opgave at opstille hypoteser/antagelser, som vi senere kan gøre til genstand for afprøvning / testning / sandsynliggørelse Det forstående og forklarende formål Den forstående undersøgelsestype er forankret i de sociale og humanistiske videnskaber. Eksempler: Hvorfor opfører P sig som han gør?. Hvorfor er der en højrepopulistisk drejning i Europa i disse år?. Personen eller fænomenet, som vi gør til genstand for undersøgelse, opfattes som en helhed forankret i en kultur, social og historisk sammenhæng. De meninger og betydninger mennesker har nedlagt i fænomenet (som kan være mennesket selv), gør vi til genstand for undersøgelse. I undersøgelsen lægger vi vægt på at udvikle nye forståelsesrammer og nye fortolkninger Den problemløsende/normative undersøgelse Denne metode går et skridt videre, da der anvises et forslag til løsning af de diagnosticerede problemer Den interventionsorienterede undersøgelse Denne metode kræver, at vi vender tilbage til det felt vi tidligere har undersøgt, og går ind og gennemføre et eller flere af de forslag, som vi mener løser problemerne. 1.7 En kort karakteristik af vidensproduktionens grundelementer (Side 29) Uanset antallet af praktiske faser, og hvad der konkret foregår i disse, kan vi sige, at processen består af 4 grundlæggende elementer og en række koblinger mellem disse. Koblingen mellem de fire grundlæggende elementer består i diverse former for analyser, tolkning og syntese.

3 Side 3 af Vidensproduktionens forløb (Side 39) Når vores hensigt er at producere viden om samfundet, organisationer eller menneskelig adfærd i det hele taget, er der i princippet to veje, vi kan gå 1) Deduktion eller 2) Induktion Deduktion Også kaldt bevisførelsens eller tænkningens vej. Man tager udgangspunkt i generelle principper og drager herefter slutninger om enkelte hændelser. Tager vi eksempelvis udgangspunkt i teorier om organisationers strukturer for at sige noget om strukturen i en eller flere konkrete organisationer, har vi gennemført en deduktion. Mange virksomhedskonsulenter arbejder efter dette princip Induktion Induktion er, når vi med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter os til et princip eller en generel lovmæssighed. Her tager vi altså udgangspunkt i empirien for at slutte os til generel viden om teorien. Denne fremgangsmåde er almindelig i såkaldte eksplorative undersøgelser. I praksis er det vanskeligt, når vi arbejder med samfundsvidenskabelige projekter, at adskille induktive og deduktive fremgangsmåder, da disse er vævet ind i hinanden og foregår samtidig i hele processen. 1.9 Kvalitative og kvantitative metoder (Side 41) Der skelnes i almindelighed mellem to hovedformer for metoder indenfor samfundsvidenskaberne Kvalitative metoder Gennem forskellige former for dataindsamling bliver vi i stand til at skabe en dybere forståelse for det problemkompleks man undersøger. Metoden har primært et forstående frem for et forklarende kundskabsmæssigt sigte Kvalitative metoder Det primære kundskabsmæssige sigte er at årsagsforklare de fænomener, der er gjort til genstand for undersøgelsen. Dette er nødvendigt for at kunne afprøve, om de opnåede resultater gælder for alle de enheder, vi ønsker at udtale os om. Metoden anvender statistik, matematik og aritmetriske formler og ret klare retningslinier for fremgangsmåden ved gennemførslen af undersøgelsen. Videnskabshistorisk har valget af metode været en enten eller. Men Ib Andersen argumentere for, at metoderne med fordel kan anvendes sammen.

4 Side 4 af Hvad bør afgøre vore metodiske fremgangsmåder? (Side 45) Bogens hovedsynspunkt er, at det bør være projektets formål/problemstilling, der bør være afgørende for hvilke metodiske fremgangsmåder vi betjener os af. Metodevalget bør altså ikke være bestemt af, hvilken fremgangsmåde vi tilfældigvis har kendskab til eller synes bedst om. Er vi eksempelvis i stand til at etablere relevante talmæssige opgørelser af den ene eller den anden art, skal vi selvfølgelig gøre det. Er det ikke muligt at fremskaffe kvantitative data, der er anvendelige, må vi selvklart betjene os af kvalitative data og anvende de metoder til dataindsamling, tolkning og analyse, der er forbundet hermed.

5 Side 5 af 20 2 Om valg af samfundsvidenskabelig metode en oversigt 2.1 Vidensproduktion som beslutningsproces (Side 49) Når en empirisk undersøgelse er afsluttet, er det i princippet en let sag at beskrive, hvad vi gjorde, og hvordan vi gjorde det. Men det bliver ikke nødvendigvis en beskrivelse af de metodemæssige valg, der rent faktisk er truffet og slet ikke nogen beskrivelse af, hvilke fravalg der er foretaget. Det sidste kræver nemlig begrundelser. Altså begrundelser for hvorfor den ene fremgangsmåde blev valgt frem for den anden. I mange projekter begås den fejl i metodebeskrivelsen, at der blot beskrives hvad der er foregået, og ikke hvorfor det er foregået. I stedet for at kæmpe med metodeproblemerne på et sent tidspunkt i forløbet, er det en mere hensigtsmæssig strategi at forsøge at forebygge disse. Derfor brug tid i starten af forløbet på at fastslå rapportens interessenter, sammen med interessenterne fastslå rapportens formål, problemstilling, metode m.m. 2.2 Metodevalgets styringsfaktorer og hovedbestanddele en oversigtsmodel (Side 53)

6 Side 6 af 20 3 Det uendelige problem med problemformuleringen 3.1 Hvorfor skal vi have en problemformulering? (Side 69) Problemformuleringen er det, der skal styre de faglige og metodiske valg gennem et projektforløb. Vi kan ikke tilrettelægge et projektforløb fornuftigt, hvis vi ikke ved, hvad vi skal undersøge. Jo mere præcis problemformuleringen er, jo mere præcise svar / konklusioner tvinger den os til at producere. 3.2 Hvordan forløber problemformuleringsprocessen? (Side 70) Arbejdet med præciseringen af problemformuleringen fremstår ikke sjældent som den vanskeligste og mest krævende fase i hele undersøgelsesforløbet. Den er vanskelig, fordi den bestandigt kræver begrundelser og svar på, hvorfor vi arbejder i den ene eller anden retning. Den er krævende, fordi den forudsætter viden (teori/empiri) vi endnu ikke er i besiddelse af. Sædvanligvis må vi gætte, fortolke og indhente ufuldstændige information for blot tilnærmelsesvis at kunne angive, i hvilken retning vi arbejder eller ønsker at arbejde. I virkeligheden udarbejder vi først den endelige problemformulering, når det sidste punktum er sat i den færdige rapport. Først da er vi klar over den præcise problemformulering som følge af den erklæringsproces, vi har været igennem. 3.3 Hvad kendetegner en god problemformulering? (Side 75) En god problemformulering er kendetegnet ved, at den er: a) Begrundet b) Logisk følge af formålet c) Formuleret i et præcist og forståeligt sprog d) Logisk opbygget med hovedudsagn /-spørgsmål først, dernæst underudsagn /- spørgsmål e) Tydeligt afgrænset f) Visualiseret i form af mindmaps eller pilediagrammer Ib Andersen har lavet en konkret eksempel på ovenstående punkter. Dette findes på side Lidt om at lette den kreative proces i vidensproduktionsprocessen (Side 79) 3.5 Ti gode råd til at lette den kreative proces med problemformuleringen (Side 82) A) Vælg et temaområde som interessere dig. B) Lav en brainstormgruppe bestående af folk med forskellige forudsætninger (Synektik) C) Non-stop skrivning. Først skrives en kladde uden at bekymre sig om sprog/layout, da dokumentet kun skal benyttes som inspiration for en selv. D) Først skal du være kreativ, og nedskrive alle dine ideer. Efterfølgende skal du kritisk sortere de dårlige fra. E) Find en eller flere sparringspartnere. F) Læs hvad andre har arbejder med af lignende problemstillinger G) Prøv at få din underbevidsthed til at arbejde med dit projekt. Mange gode ideer kommer på mærkelige tidspunkter. H) Brug dine sparringspartnere, når du køre i ring. I) Gennemfør en problemanalyse: Angiv begreber / variabler samt sammenhængen imellem disse. Angiv hvordan det problemområde, som du arbejder med er koblet til andre problemområder. J) Benyt dig af mindmapping teknikken (Gennemgås i afsnit 3.6)

7 Side 7 af Et eksempel på en problemformuleringsproces (Side 88) Ib Andersen har udarbejdet et godt eksempel på en problemformuleringsproces. Eksemplet omhandler et større sygehus i Københavnerområdet. Pressen kører historier omkring hospitalets overbelægningsproblemer, den interne koordinering af arbejdet m.m. Dette gav sygehuset et dårligt ry, hvilket gjorde det svært at rekruttere nye sygeplejesker. En ond cirkel var skabt. Chefsygeplejersken ønskede at løse problemet. Eksemplet illustrere hvorledes chefsygeplejersken kunne gribe problemstillingen med at formulere en problemformulering an. Eksemplet bør læses i fuldstændig form i bogen på siderne 88 til 95.

8 Side 8 af 20 4 Det videre arbejde med problemformuleringen og projektet 4.1 Hvad kan du anvende den eksisterende viden/teori til? (Side 97) 4.2 Litteratursøgning (Side 102) Internettet (Side 103) Internettet har medført en dramatisk vækst i omfanget af tilgængelige informationer, da det er blevet umådeligt nemt for virksomheder, organisationer, myndigheder, forskningsinstitutioner, privatpersoner m.m. at publicere information på nettet. De nye muligheder opvejes delvist af uoverskueligheden på nettet, da søgemulighederne ikke er blevet forbedret i samme takt. Det er vigtigt at understrege, at Internettet ikke erstatter f.eks. forskningsbibliotekernes samling af bøger, tidsskrifter og databaser. Internettet anvendes bedst i idefasen i et projekt. Internettet har midlertidigt en anden styrke, da informationerne opdateres hurtigt. Generelle søgemaskiner: men det anbefales at finde specielle fagrelevante søgemaskiner, da søgningen herved bliver mere overskuelig Biblioteker (Side 104) Gennem biblioteks-katalogerne eller baserne finder du frem til relevante bøger om dit emne. Søgning efter tidsskriftsartikler, og specielt engelsksproget videnskabelige artikler, skal foretages i særlige tidsskriftssystemer, der også er tilgængelige på forskningsbibliotekernes web-sider på linie med katalogerne. Nyttige links: (Danmarks elektroniske forskningsbibliotek) (De danske biblioteker) Begge systemer rummer mulighed for søgning på tværs af de danske forskningsbibliotekers kataloger. Her kan man i en søgning finde ud af, hvad der findes om ens emne på f.eks. Det Kongelige Bibliotek og på Handelshøjskolen i København. Fra kan du også hurtigt blive viderestillet til både hjemmesider og kataloger for alle danske forskningsbiblioteker Nyhedsbaser (Side 108) De fleste aviser både i Danmark og udlandet har nu frit tilgængelige og gratis web-sites, hvor der publiceres hele artikler eller uddrag af dagens artikler. Har du brug for at kunne søge avisartikler år eller måneder tilbage, er der desværre kun ganske få aviser, der stiller sådanne artikler gratis til rådighed. De fleste danske samfundsvidenskabeligeforskningsbiblioteker stiller f.eks. Polinfo med Politikken, Jyllandsposten, Informationen m.m. til rådighed. For udenlandske aviser gælder det samme. 4.3 Begrebsdannelse er en dal af vort professionelle sprog (Side 111) Begreberne i enhver problemformulering er byggestene i den vidensproduktion, som undersøgelse repræsenterer. Det er derfor vigtigt, at de begreber du arbejder med, er forståelige for dig selv og andre.

9 Side 9 af 20 5 Valg af undersøgelsesdesign 5.1 Hvad er et undersøgelsesdesign? (Side 139) Et undersøgelsesdesign er betegnelsen for den måde, hvorpå vi udforsker det fænomen, der er genstand for undersøgelsen. Mere nøjagtigt udgør undersøgelsesdesignet den kombination af fremgangsmåde, vi benytter ved indsamling, analyse og tolkning af data. Bruger vi f.eks. spørgeskemadata, interviewdata, statistiske registreringsdata eller en kombination af disse teknikker?. Indsamler vi data over tid, eller er det et øjebliksbillede, vi forsøger at tegne?. Vores undersøgelsesdesign skal sikre, at den dokumentation, som vi herved opnår, er i stand til så utvetydigt som muligt at sikre en besvarelse af det oprindelige spørgsmål, undersøgelsen skulle besvare. Eksempel: Skal vi vide noget om, hvilken betydning et konkret organisationsudviklingsprojekt har haft på en given virksomhed, er det nødvendigt at indsamle data, som strækker sig over en tidsperiode, fra før udviklingsprojektet blev igangsat, til efter det var afsluttet. Vi skal med andre ord have data, som beskriver et forløb. 5.2 Hvilke forhold skal vi tage stilling til, når vi designer en undersøgelse? (Side 141) Allerede ved udformningen af projektets formål og problemformulering er der fastsat visse retningslinier for undersøgelsesdesignets udformning. 5.3 Udvalg eller totalpopulation (Side 143) Når vi står for at skulle gennemføre en undersøgelse af et bestemt fænomen, melder spørgsmålet sig hurtigt, om vi skal have alle enheder med eller kun en del af dem. Hvis vi kun vil udtage en del af enhederne, melder det næste spørgsmål sig: hvordan skal vi udvælge enhederne?. Og hvor mange enheder skal vi have med?. Vil vi gerne sige noget om alle elementerne ved at udvælge og undersøge nogle få af dem, taler vi om inferens. Inferens betyder, at vi på grundlag af studiet af en lille population udsiger noget om totalpopulationen. Eksempelvis vil vi nøjes med at spørge 2000 danskere om deres politiske holdning for at sige noget om hele befolkningens politiske holdning. Her drejer det sig om at udtage de 2000, så de er repræsentative for (liger mest muligt) de ca. 4 millioner danskere, der er 18 år og derover Enkelt, tilfældig udvælgelse (Side 144) Ved enkel, tilfældig udvælgelse har enhederne i populationen samme sandsynlighed for at komme med i udvalget. Normalt vil man anvende en computer til tilfældigt at trække elementerne Systematisk udvælgelse (Side 144) Ved systematisk udvælgelse kommer enheder, som står med en bestemt afstand til hinanden med i udvalget. Ønsker man eksempelvis et udvalg på 5 %, tages således hver tyvende enhed på listen ud til udvalget Stratificeret udvælgelse (Side 144) Efter denne metode ordner vi først populationslisten, så enhederne bliver grupperet i forskellige kategorier. Det går vi ud fra oplysninger, der er kendte på forhånd f.eks. køn, nationalitet m.m. Stratificeringsvariablene bør have sammenhæng med undersøgelsesvariablene Klyngeudvalget (Side 145) På basis af klynger af enheder i populationen, udvælger vi enheder inden for hver af de enkelte klynger. Klyngerne kan f.eks. være bydele, postnumre, kommuner m.m. Klyngeudvælgelse forudsætter, at vi her en liste over alle klyngerne. Herefter kan vi vælge et vist

10 Side 10 af 20 antal enheder fra hver af de udvalgte klynger. Fordelen ved denne metode er, at den ofte er billigere og enklere at gennemføre end tilfældig udvælgelse. 5.4 Eksempler på nogle typiske undersøgelsesdesign (Side 147) Statiske studier (Surveystudiet) Survey designet bliver hyppigt anvendt til meningsmålinger, vælgerundersøgelser, massemedieundersøgelser, markedsundersøgelser m.m. Surveyen er i stand til at beskrive forskellige fænomeners udbredelse i en population, og sammenhængen mellem forskellige fænomener Dynamiske studier (Side 147) Tidsrækkestudier (Side 147) Anvender gerne sekundæredata til at undersøge en udvikling over tid. Det kan f.eks. være data indsamlet af Danmarks Statistik vedrørende arbejdsløshed. Der er ofte problemer med anvendelsen af denne type data, da opgørelsesgrundlaget ofte ændres (Ændrede opgørelsesmetoder) Fremadrettede forløbsstudier (Side 148) Denne type har til formål at følge en populations enheder over en længere periode. Forskerne følger altså populationen fra start til slut af undersøgelsesperioden. Eksempel: Hvis forskere straks går i gang med feltstudiet af to virksomheder der står overfor en fusion, og fortsætter efter fusionen er gennemført Bagudrettede forløbsstudier (Side 149) Vil vi f.eks. belyse kvindelige leders karriereforløb, kan vi bede hver enkelt af de kvindelige ledere i populationen om at beskrive deres eget karriereforløb. Et væsentligt problem ved denne type undersøgelse er erindringsfejl. Folk husker forkert af mange grunde. Generelt har vi alle en tendens til at beskrive tidligere hændelser og hændelsesforløb som mere rationalistiske, end de egentligt var Ex post facto-studierne (Side 149) Her studere vi effekten af en konkret hændelse, efter den er indtruffet. Eksempel: Hvorfor går nogle iværksættere konkurs?. Man kunne gennemføre et ex post facto-studie af denne problemstilling, hvor man kunne udtage alle de iværksættere, som allerede var gået konkurs (hændelsen er indtruffen). Derefter kan man gå tilbage i tiden for at finde de forhold, der havde forårsaget konkurserne Casestudier (Side 150) Denne metode er særligt udbredt, når det gælder undersøgelser af sociale delsystemer: institutioner og organisationer. Organisationer må studeres i deres vante omgivelser. Casestudiemetoden er grundlæggende en induktiv fremgangsmåde i vidensproduktionsprocessen. Det drejer sig først og fremmest om at beskrive sit casestudie så godt som muligt og induktivt slutte sig frem til generel viden. Her drejer det sig om at finde frem til de forhold ved de fundne resultater, der er specifikke for netop den studerede case, og hvad der er generelt. Men spørgsmålet er jo oftest ikke, om vi er i stand til at producere generel viden, men mere om hvor holdbar (valid) denne viden er.

11 Side 11 af 20 6 Den praktiske organisering og styring af undersøgelsesprojekter 6.1 Projektets rammer og interessenter (Side 159) Alle projekter har en institutionel ramme, der øver indflydelse på deres udformning, forløb og resultat. Den institutionelle ramme for et projekt vil være bestemt af en række interessenter, der foruden undersøgeren selv- kan være opdragsgiver, den organisation projektet foregår i, den bevilgende myndighed, vejlederen etc. Det er afgørende for styringen af projektsforløbet, at den eller de, der forestår projektet, søger at præcisere disse rammer på et tidligt tidspunkt af projektet. Det vil hyppigt foregå via samtaler og forhandlinger mellem de involverede interessenter. Der er alt for mange projekter, der er forløbet problematisk, fordi planlægningen og styringen har været for dårlig. 6.2 Projektstyringsopgaver (Side 160) Styring af målopfyldelse Styringen af målopfyldelse sker først og fremmest ved at fastlægge og definere projektets formål og problemformulering. Spørgsmålet om at inddrage projektets interessenter er selvfølgelig væsentlig. Disse interessenter bør inddrages på et tidligt tidspunkt, såfremt projektets gennemførsel er betinget af de pågældende interessenters accept. Kommunikation med interessenter Der er hyppigt mange interessenter involveret i et projektforløb, men de krav interessenterne stiller til projektet, er desværre ikke altid de samme. Hyppigt er kravene modstridende. Den typiske kravskonflikt, du som studerende vil opleve, når du skal gennemføre et projekt i marken, er konflikten mellem læreanstaltens krav til projektresultatet og markedets krav til samme. Marken kan være en virksomhed, der har lukket de studerende ind på betingelse af, at den får en rapport, der omhandler ganske bestemte ting, som vejlederen muligvis synes er uinteressante af faglig og pædagogiske grunde. Løsningen kunne være at afholde et fælles møde, hvor tingene diskuteres. Ressourcestyring Ressourcestyringen drejer sig først og fremmest om styring af tid, økonomi og mandskab altså spørgsmålet om, hvordan vi sikre at nå de planlagte mål inden for de tidsmæssige, økonomiske og mandskabsmæssige rammer projektet er underlagt. Styringsmidlerne på ressourcesiden er planlægning og opfølgning. Udarbejd planer på kort og lang sigt for diverse projektaktiviteter. 6.3 At arbejde alene eller i grupper (Side 165) Det er et tilbagevendende spørgsmål for forskere og studerende, der gennemfører projekter, hvorvidt de skal arbejde i grupper eller alene. Der er selvsagt fordele og ulemper ved begge dele. 6.4 Brug din vejleder rigtigt! (Side 169) Valget af vejleder er helt centralt for et projektforløb. Det er ikke nok blot at swinge sammen fagligt. Det er også helt nødvendigt at passe sammen personligt. Forholdet mellem den studerende og vejlederen er en meget tæt relation, så længe den varer. Det er afgørende for projektforløbet, at der ligger en fornuftigt beskrevet plan for projektet og projektforløbet med tidsfrister og alt, hvad dertil hører. Men lige så vigtigt er det, at vejleder og studerende har indgået en psykologisk kontrakt med hinanden. Kontrakten vedrører de forventninger til samarbejdet, som hver part måtte have. Du bør interviewe din vejleder om hvad der almindeligvis bliver lagt vægt på, samt hvad han/hun personligt lægger vægt på ved bedømmelsen af projektet. Lad ikke vejlederen slippe af sted med brede, generelle svar. Hvis samarbejder mellem dig og din vejleder ikke fungere, må du overveje om et vejlederskift er nødvendigt. Selv om du som studerende ikke synes, at det er særligt behageligt, er det alligevel nødvendigt at tage problemet op med din vejleder. Det skal ske så tidligt som muligt i projektforløbet. Vær konstruktiv.

12 Side 12 af 20 Husk at du som projektejeren har initiativet. Du skal ikke forvente, at vejlederen overtager ansvaret for opgaven. 7 Om at skaffe sig adgang til data 8 Dataindsamlingsteknikker en oversigt

13 Side 13 af 20 9 Spørgeteknikker 9.1 Informationsinterviewet (Side 211) Dette er et eksempel på et kvalitativt interview. Det er relevant, når vi f.eks. er interesseret i fænomener, der allerede har fundet sted, er af privat karakter, eller som vi ikke har mulighed for at observere selv. Vi har da brug for en erstatningsobservatør, en informant, der har førstehåndskendskab til de fænomener og sociale systemer, vi er interesseret i at studere. 9.2 Det åbne interview (Side 211) Denne type interview benyttes ofte for at få en dybere forståelse af en persons adfærd, motiver og personlighed. Det åbne interview stiller store krav til interviewerens evner. Således skal denne både lytte, fortolke svarene, stille uddybende spørgsmål og samtidig være påpasselig med ikke at sætte fortroligheden i interviewsituationen over styr. Almindeligvis tager intervieweren ordret referat af samtalen. 9.3 Det delvis struktureret interview (Side 212) I denne situation har intervieweren en vis teoretisk og praktisk viden omkring de fænomener, som ønskes belyst i interviewet. Som regel vil der være en række forhold, som vi skal have belyst, og derfor er der normalt udarbejdet en spørge- eller interviewguide, der stikordsmæssigt angiver de emner, der skal belyses, og som intervieweren checker af undervejs i interviewet. En nyttig dokumentationsmetode kan være at tage korte notater under interviewet og umiddelbart efter slutningen af dette indtale et referat på diktermaskine ud fra noterne. En sådan dokumentation vil i maskinskrevet stand fylde mellem 4-7 sider for et interview på ca. 1 time, hvorimod et tilsvarende fuldt udskrevet referat vil fylde sider. 9.4 Fokusgruppeinterviewet (Side 213) Fokusgruppeinterviewet er et gruppeinterview med et deltagerantal på normalt 8-12 personer. Interviewet vedrører et bestemt afgrænset emne og må derfor styres. Den normale varighed er 2-3 timer, og almindeligvis optages interviewet på lyd- eller videobånd. Denne type interview anvendes især indenfor marketingsundersøgelser. Der er flere fordele ved denne interviewform. For det første er det en billig og hurtig metode til at indsamle oplysninger fra flere personer på et ret detaljeret niveau. For det andet stimulerer interaktionen i gruppen til mere nuancerede og dybdegående udsagn end ved traditionelle interview. For det tredje virker formen kontrollerende i forhold til ekstreme og usande udsagn, og endelig oplever deltagerne denne interviewform som mere interessant og underholdende end almindelige enkeltperson interview. Et af problemerne ved denne interviewform er, at vi må begrænse os til relativt få spørgsmål/temaer på grund af de mange deltagere. Ligeledes kan det være vanskeligt at styre processen, især hvis der opstår stridigheder og konflikter. Ikke alle emner er lige velegnede til fokusgruppeinterview. Eksempelvis er emner af mere privat karakter såsom personlige kriser ikke velegnet. 9.5 Postspørgeskemaet (Side 214) 9.6 Nogle gode råd i forbindelse med konstruktionen af postspørgeskemaer (Side 215) Postspørgeskemateknikken er en meget populær metode til at indsamle data på. Den er relativ billig, er i udgangspunkt mindre tidskrævende end en stor mængde interview og giver relativt pålidelige oplysninger. Men metoden virker dog ikke altid efter hensigten, fordi mange mennesker føler, at de bliver overdænget med spørgeskemaer. Hvis du vælger at benytte spørgeskema, bør du overveje værdien af dette, idet et stort antal respondenter sandsynligvis ikke vil reagere. Du bør omhyggeligt undersøge de fordele og

14 Side 14 af 20 ulemper, metoden har frem for andre metoder. Hvis fordelene opvejer ulemperne, og hvis metoden passer til din undersøgelse, så er det en god ide at bruge spørgeskema. Udarbejdelsen af spørgeskemaet: Hold skemaet i et sprog, som respondenten forstår. Brug ord, der har samme betydning for alle. Undgå for lange spørgsmål. En tommelfingerregel er at bruge maksimalt 20 ord og højst benytte sig af en bisætning i hvert formuleret spørgsmål. Undgå dobbelt- eller flertydige spørgsmål. Eks. Går du til skole eller bringer du frokosten med dig? Undgå ledende spørgsmål. Eks. Bortset fra mord, hvornår mener du så, at dødsstraf bør anvendes?. Undgå upræcise spørgsmål. Eks. Går du ofte i biografen?. Præciser i stedet spørgsmålet i retning af Hvor mange gange gik du i biografen i forrige måned?. Indføj kontrolspørgsmål, der viser, hvor konsekvens respondenten svarer. Tag hensyn til respondentens selvværd. Spørg ikke: Ved du, hvad præsidenten for højesteret hedder?. Spørg i stedet Ved du tilfældigvis, hvad præsidenten for højesteret hedder?. Beslut dig for, om du har brug for et direkte spørgsmål, et indirekte, eller en kombination. Direkte: Har du nogensinde stjålet fra din arbejdsplads?. Indirekte: Kender du nogen, der har stjæler fra deres arbejdsplads? Kombination: Kender du nogen, der stjæler fra deres arbejdsplads?. Har du nogensinde gjort det?. Beslut om spørgsmålet skal være åbent eller lukket. Åbent: Det er opfattelsen, at nogle i samfundet har for meget magt. Er du enig i det?. Lukket: Det er opfattelsen, at nogle i samfundet har for meget maget. Er det: Rigtigt Forkert Ved ikke Sørg for ved lukkede spørgsmål, at svarkategorierne er udtømmende, ellers må du tilføje en åben svarmulighed, eksempelvis. Andet, beskriv. Afgør om spørgsmålene skal besvares med kun to svarmuligheder. F.eks. Ja eller Nej Formuler spørgsmålene, så de ikke vækker unødigt modvilje. Spørg ikke: Har du studentereksamen? Spørg: Hvilken skoleuddannelse har du? Begræns antallet af spørgsmål. Ved 30 spørgsmål og derover er der erfaring for, at viljen til besvarelser falder væsentligt alt afhængigt af typen af undersøgelsen. Begynd med enkle, interessante, upersonlige spørgsmål som opvarmning, og vent med spørgsmål, som kan virke tabubelagte til senere. Afslut interviewet med spørgsmål, som virker afkølende Giv god plads til svarene. Sørg for en åben svarmulighed ved siden af eventuelle lukkede svarkategorier. Afprøvning af spørgeskemaet Afprøv altid spørgeskemaet på en mindre population, før du går i gang med en undersøgelse. Det er en dødssynd at undlade det. Det bedste er at afprøve det på personer, der i sammensætningen afspejler den totale population. Vær åben overfor deres kritik. Bortfald Et besværligt problem i forbindelse med spørgeskemaer er det såkaldte bortfald, det at hele skemaer eller en del af spørgeskemaerne forbliver ubesvarede. Er bortfaldet meget stort, f.eks. over 50 %, er det nyttigt at lave en bortfaldsanalyse for at undersøge, hvorvidt bortfaldet har påvirket undersøgelsesresultatet. Fejlkilder

15 Side 15 af 20

16 Side 16 af Analyse og tolkning af data 10.1 Hvad er analyse og tolkning? (Side 237) Vi bearbejder vores data for at skabe overskuelighed i den mængde, som vi er i besiddelse af. Al analyse er forenkling. Forenklingen er med til at skabe overskueligheden. Vor problemformulering er i høj grad med til at styre vor analyse. Den tvinger os til at udelade de rådata, som ikke er relevante. Projektets ressourceramme er temmelig afgørende for, hvilken analyseteknik du kan betjene dig af. Eksempelvis stiller analyse af ustrukturerede (Åbne) interview langt større krav til undersøgerens tid og kreative evner end analyse af talmæssige opgørelser fra en spørgeskemaundersøgelse Hvad er det, der styrer vor analyse og tolkning? (Side 240) Vor analyse- og tolkningsfremgangsmåde er selvfølgelig afhængig af, hvad det er for en type data, vi har indsamlet. Kan vi opgøre dem i tal, eller eksisterer de som kvalitative informationer, hyppigst i form af tekst såsom interviewudskrifter, feltstudienotater, undersøgelsesdokumenter, andre noter osv. Nedenstående figur giver en enkel oversigt over rådata, empiri og datatype Helhed og del (Side 246) En god samfundsforsker har et omfattende, generelt kendskab til det felt og de fænomener, der studeres. Ellers kan der ikke udvælges relevante dele til et nøjere studium og ej heller ske en fornuftig tolkning af delstudierne. På den anden side kan vi sige, at forskerne er kommet i besiddelse af den omfattende helhedsforståelse, fordi de netop har studeret så mange af feltets enkeltdele. Det ene er altså ikke bedre end det andet. Helheder og dele er lige vigtige og en forudsætning for hinanden Teknikker til analyse af tal (Side 247) Før vi kan gå i gang med en egentlig analyse, dvs. opstille tabeller, grafer, kurver osv., er der en række forhold der skal være i orden. Der tales om dataklargøring. Hvis man f.eks. anvende data fra en spørgeskemaundersøgelse, kan dataklargøringen omfatte følgende trin: 1) Gennemsyn af registreringerne/besvarelserne, der har til formål: at opdage fejl (spørgsmål, der ikke er besvaret, åbenlyse misforståelser, forkerte. registreringer mv.) at tage stilling til en kategorisering af oplysninger, der ikke er kategoriseret på forhånd, eksempelvis åbne spørgsmål. at tage hensyn til listning af oplysninger og kommentarer, der er tilskrevet.

17 Side 17 af 20 2) Kodning konstruktion af en kodenøgle, hvis der ikke er foretaget en prækodning i selve spørgeskemaet. Kodning af besvarelserne ved tildeling af en talværdi for hvert spørgsmål. Stillingstagen til indekskonstruktion (indføjelse og kodning af nye variabler på basis af kombinationer af svar på nogle af de eksisterende spørgsmål, Først herefter er du klar til den egentlige kvantitative analyse af dine data. Vi kan godt analysere vores data manuelt, hvis der er få variabler og få besvarelser, men det tager tid, efterhånden som oplysningerne sniger sig op over tusind karakterer, eksempelvis spørgeskemaundersøgelser med 20 spørgsmål og 50 undersøgelsespersoner. I dag er computerne så kraftige, at stort set alle større spørgeskemaundersøgelser eller undersøgelser, der omfatter mange registerdata, kan gennemføres på en pc, og der eksistere en lang række programmer til dette formål Teknikker til analyse af tekst (Side 253) Tolkningsprocessen er ikke som ved traditionel analyse af kvantitative data adskilt fra dataindsamlingsprocessen. Tolkningsprocessen foregår hyppigt samtidigt med dataindsamlingen. Ideer afprøves, modificeres, yderligere oplysninger indsamles, og de resterende ideer afprøves atter. Når vi analyserer kvalitative såvel som kvantitative data, er en helhedsforståelse af det udforskede felt centralt for at kunne udforske de væsentligste dele. Hvis vi ikke har en helhedsforståelse for feltet, er vi jo ikke i stand til at udvælge relevante dele til nærmere undersøgelse, nemlig de dele, der skal give os svar på de spørgsmål, som vi oprindeligt stiller i vor problemformulering. Halvorsen skriver, at en helhedsforståelse for feltet, når det drejer sig om et kvalitativt materiale, f.eks. kan opnås ved samlet gennemlæsning af det empiriske materiale (omfattende data/tekst fra kvalitative interview, observationer og feltstudier), som vi har indsamlet. Ud fra denne gennemlæsning danner vi os et helhedsindtryk af det eller de fænomener, som vi studerer.

18 Side 18 af Om at komme i gang med skrivningen 11.1 Start skriveprocessen tidligt og på et uklart stadium (Side 277) Du bør fører en projektdagbog, der ofte i kronologisk rækkefølge indeholder mødereferater, memoer, referat af teori, dokumentation af brainstormmøder, tanker, formodninger, problemformuleringer, indledende betragtninger, modeller, pilediagrammer, mindmaps, delanalyser, billeder, delkonklusioner m.m. Alt dette er grundlaget for at komme videre med skrivearbejdet. Mange lider af den vrangforestilling, at problemformulering, dataindsamling, analysemetoder m.m. bør være afklaret i hovedet, inden penne sættes til papiret. Det er en forkert og urealistisk forestilling. Skriveprocessen er netop en indlæringsproces og dermed en væsentlig del af indholdsudviklingen i et projekt. Kort sagt: Det er ofte klogt at gå i gang med skrivningen på et uklaret stadium, fordi skriveprocessen i sig selv afslører, hvor meget du ved, og hvad du endnu ikke ved. Efterhånden bliver det klart, hvilke mangler der er i problemformulering, teori, empiri og analyse. Der bliver tale om en frem og tilbage søge-lære proces, snarere end den lige linjes princip Skrivning et kompliceret samspil mellem form og indhold (Side 278) Få skrevet noget ned på papiret uden at tage alt for meget hensyn til form og sprog. Det drejer sig om på nuværende tidspunkt af processen, at få produceret arbejdspapirer, du kan anvende som input og brødtekst til den endelige afrapportering. Det er ikke unormalt, at mange har vanskeligt ved at komme i gang med at skrive projektet. Det er svært at være kreativ på kommando. En løsning på problemet kunne være, at afsætte en nærmere specificeret tidsperiode f.eks. en hel lørdag, hvor man ikke koncentrere sig om andet end projektet. Før eller siden kommer der gang i tastaturet. Man kan evt. skrive et brev til en bekendt, hvor man forklarer om projektet. Denne metode vil de fleste kunne håndtere, og herved er skriveprocessen startet. Anvend tidsfrister til at opretholde en fornuftig effektivitet i skriveprocessen. Ellers risikere du at få urealistisk travlt op til afleveringstidspunktet Når skrivningen er i gang (Side 286) Organiserer alle dine papirer fra projektdagbogen. Find ud af, hvor du uden større problemer kan tage fat på redigeringen af de eksisterende papirer, og hvor du kan fylde lidt mere forbindende tekst på. Hop rundt i dispositionen, og føj papir og tekst ind. Efterhånden vil du opdage, at det bliver til en hel del. Udbyg og omrediger dispositionen ud fra de ideer, som du får undervejs. I skrivefasen bør du altid været ekviperet med en pen og en blok, hvor du kan notere dine indfald, ideer og tanker ned. Ofte viser gode ideer sig som tankeglimt i korte øjeblikke. Da gælder det om at få dem ned på papiret i en fart, så de ikke smutter igen. Når du er tvungen til at holde pause i processen, bør du stoppe ved et punkt, hvor du har massere tilbage at fortælle. Dette gør det lettere at fortsætte skriveriet næste dag. Find ud af, på hvilket tidspunkt af dagen du er mest kreativ. Sørg for at lægge de vanskeligste skriveopgaver her. Læg de mere rutineprægede aktiviteter på andre tidspunkter. Sørg for at afsætte sammenhængende tid i kalenderen til arbejdet med dit projekt. Få timer her og der dur ikke, det er ofte ren spild, fordi igangsætningsomkostningerne ved at komme ind i projektet og især skriverytmen er meget store.

19 Side 19 af Rapportskrivning 12.1 Rapportskrivningens procesforløb en vejledning (Side 292) Opsummering for skriveprocessen: Udarbejd en disposition til den endelige rapport først i hovedtræk og dernæst mere detaljeret. Få orden i dine arbejdspapirer. Benyt et ringbind hvor der indsættes skilleblade svarende til opgavens kapitler. Noterne m.m. kan herefter flyttes frem og tilbage i ringbindet, hvilket giver et godt overblik over opgaven. Kan også gøres i et tekstbehandlingsprogram. Udarbejd en tids- og arbejdsplan. Start med de kapitler som kommer mest naturligt til dig. Vær kritisk over det stof du medtager i rapporten. Er det nødvendigt?. Ellers må du droppe det udarbejdede kapitel, da det ellers vil gøre rapportens sigte uklart for læseren. Kontrollerer om konklusionerne er i overensstemmelse med problemformuleringen i rapporten. Er der givet svar på de spørgsmål, der er stillet?. Hvis dette ikke er tilfældet, må man enten give en begrundelse eller omskrive sin problemformulering. Opsummering for sproget: Brug korte ord og sætninger Vælg det enkle frem for det indviklede, også i eksempler Anvend en direkte frem for en indirekte stil. Gå rask til det, sagen drejer sig om, ingen svinkeærinder. Skriv så konkret, som stoffet tillader det. Teoretiske analyser kan dog aldrig blive så konkrete som empiriske beskrivelser. Brug aktive verbalformer jeg skriver frem for passive der skrives. Benyt verbaler at skrive frem for substantiver skrivning. Vælg personlig subjektiv/objektiv stil jeg, vi, I, aktørerne skriver frem for man, en, administrationen skriver. Undgå for meget fjaseri med tegnsætningen: parenteser, lighedstegn osv. Undgå selvhøjtidelig, nedladende og overpedantisk stil (opstyltet og stift ministerielt sprog, mange fremmedord). Du skriver for at informere, ikke for at imponere. Undgå forbehold, der kun afspejler din egen usikkerhed og uvidenhed, og som altså ikke har basis i din empiri/analyser næsten, vel også, måske dog, alligevel ikke osv. Undgå broderier med småord, ophobning af adjektiver og adverbier. Er skrivestilen tilpas let, behøver du heller ikke så mange bindeord, hvorved stilen bliver yderligere forenklet. Varier skrivestilen undgå monotoni: anvend et alsidigt ordforråd. Enhver skriftlig fremstilling vil vinde overordentlig meget ved at blive lagt til modning mindst en dag og helst flere uden at beskæftige sig med den, hverken fysisk eller mentalt. Derefter læser du det igennem i sammenhæng og foretager de sidste redaktionelle ændringer Rapportens disponering og formkrav til indholdet (Side 304) Der er mange forskellige måder at udforme rapporter på afhængig af datagrundlaget og de formelle krav, der eventuelt er stillet til dem. Således har de fleste læreanstalter udarbejdet

20 Side 20 af 20 retningslinier for, hvordan en rapport skal udarbejdes. Som regel vil der dog alligevel være mange frihedsgrader for den enkelte. Hvad bør rapporten indeholde: Titel /titelblad Forord Resumé Indholdsfortegnelse Liste over tabeller Liste over illustrationer Indledning (Baggrund for valg af problemstilling, præsentation af genstandsfelt). Problemformulering (Formålet med projektet, præsentation af problemformulering, teoretiske perspektiver). Litteraturstudier / gennemgang af foreliggende litteratur. Undersøgelsesoplæg (metode) Hovedkapitler (Præsentation af empiri, analyse og fortolkning). Sammenfatning og konklusioner (Alternative forklaringer, refleksioner over resultaterne, de videre implikationer). Referencestof (Litteraturliste, noter, indeks, stikordsregister). Bilagsmateriale (tabeller, figurer, spørgeskema, interviewguide e.l.) Litteraturhenvisninger (Side 309) Vær loyal over for de forfattere, du henter ideer og tekster fra. Du kan anvende 2 metoder. 1. Du kan angive litteraturen i en fodnote med angivelse af hele kilden. 2. Du kan angive forfatterens efternavn og kildens årstal i en parentes inde i teksten. Herefter kan læseren læse den præcise kildeangivelse i rapportens litteraturliste. Er der flere publikationer samme år af den samme forfatter, angiver du kilden foruden med efternavnet og årstal med et bogstav eks. (Gundelach, 1988a). Hvis du citere direkte fra bogen skal sidetallet også fremgå (Gundelach, 1988a, 36-37).

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF

FASERNE I UDARBEJDELSEN AF FASERNE I UDARBEJDELSEN AF EN DANSK-HISTORIEOPGAVE (se dog særlig manual) EN SRO ET STUDIERETNINGSPROJEKT (SRP) TRIN FOR TRIN HVERT TRIN HAR EN SIDE I DENNE GUIDE. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FOR DENNE GUIDE

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere