Relationsprofessionelles møde med frivillige på Bispebjerghjemmet i København. Speciale Forvaltning, scient.adm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Relationsprofessionelles møde med frivillige på Bispebjerghjemmet i København. Speciale Forvaltning, scient.adm"

Transkript

1 Relationsprofessionelles møde med frivillige på Bispebjerghjemmet i København Speciale Forvaltning, scient.adm Af Torben Holm-Lauritzen Studienummer Vejleder: Peter Aagaard Afleveret 8/7-2013

2

3 Projekt eller specialetitel: Frivillige og relationsprofessionelle på Bispebjerghjemmet i København Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Torben Holm Lauritzen (34145) Speciale K4 Vejleders navn: Peter Aagaard Afleveringsdato: 9/ Antal normalsider: (Se næste side) 75,65 (I sammentællingen medregnes abstract, indledning, metode, teori, analyse og konklusion) Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 TABELOVERSIGT 6 ABSTRACT INDLEDNING Problemformulering Uddybelse af problemformulering METODE Forskningsstrategi Udvælgelsen af empirien Om det semi-strukturerede interview Kritik af det semi-strukturerede interview Gatekeeping Om spørgeskemaundersøgelsen Definition og måleliggørelse af begreber Spørgsmålstyper Indsamling af data Kritik af spørgeskemaundersøgelsen og afgrænsning Validitet og reliabilitet Udvælgelse af teori Teori om frivillighed Teori om arbejdspladsens interne organisering Operationalisering af teorien Kritik af teorivalg og afgrænsning Afrunding TEORI Om frivillighed Social kapital og frivillighed Nærmere en karakteristik af frivillige Opsummering på frivillighed Om social closure og frivillighed Om Webers åbne og lukkede økonomiske fællesskaber 41 3

5 3.2.2 Om social closure gennem uddannelse og kompetence Opsamling på teori om social closure Om organisering af arbejde Om organisering af arbejdet inden for bureaukratiet Om professionssystemer Opsummering Om relationsprofessioner og hybriddannelse Om relationsprofessioner Om hybriddannelser Opsummering på relationsprofessioner og hybriddannelse Opsummering på teori ANALYSE Om frivillige Frivillige og social kapital Delkonklusion Om social closure Om kulturelle, tekniske og politiske evner Delkonklusion Om påvirkning af professionssystemet på Bispebjerghjemmet Om respondentgruppens syn på professionssystemet Frivilliges påvirkning på respondentgruppen Frivillige som en del af professionssystemet Delkonklusion Er frivillige under transition til at blive en hybrid? Frivillige tales ud af professionssystemet Frivillige i en hybriddannelse? Delkonklusion KONKLUSION Besvarelse af problemformulering Overvejelser om validitet og reliabilitet PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 87 APPENDIX A: TABELRAPPORT OVER SPØRGESKEMABESVARELSER 89 APPENDIX B: INTERVIEW MED LIS SØNDERBY 100 APPENDIX C: INTERVIEW MED CAMILLA ADRIAN 109 4

6 APPENDIX D: INTERVIEW MED NANNA AGTBØL 115 APPENDIX E: INTERVIEW MED PERNILLE SONNE 120 APPENDIX F: INTERVIEW MED LINDA GØTTERUP 128 APPENDIX G: INTERVIEW MED LOUISE ZANGGER 134 APPENDIX H: INTERVIEW MED UFFE NIELSSON 142 5

7 Tabeloversigt Tabel 1.0 Spørgeskemaundersøgelsens sammenhæng med Side 26 problemformuleringen Tabel 2.0 Spørgsmålstyper Side 29 Tabel 3.0 Sammenhæng mellem problemformulering, arbejdsspørgsmål og Side 36 teorivalg Tabel 4.0 Spørgsmål 12: Hjælper du gerne frivillige i deres arbejde? Side 66 Tabel 5.0 Spørgsmål 15: Har du oplevet, at en frivillig medarbejder løser Side 66 arbejdsopgaver, som han/hun ikke har de faglige kompetencer til? Tabel 6.0 Spørgsmål 17: Har du oplevet, at en frivillig medarbejder selv havde Side 67 behov for personalets hjælp i en grad, der tog tid fra dine andre opgaver? Tabel 7.0 Spørgsmål 20: Hvem er ansvarlig for beboerens helbred og omsorg, Side 67 mens der er besøg af frivillige? Tabel 8.0 Spørgsmål 13: Har du haft en dialog med en frivillig om en beboers Side 75 ønsker og behov? Tabel 9.0 Spørgsmål 18: Har du som medarbejder en forventning om hvilke Side 76 opgaver en frivillig skal løse? Tabel 10.0 Spørgsmål 19: Oplever du, at frivillige har forventninger til dig som professionel medarbejder? Side 76 6

8 Abstract It is the primary aim of this master thesis to contribute to the knowledge and consequences of involvement of volunteers in public welfare solutions in Denmark. I intend to investigate from the point of view of the relation professionals at Bispebjerghjemmet, a nursing home in the northern part of Copenhagen, what the consequences of the involvement of volunteers in the daily work are. I intend to investigate how the relation professionals professionalism is subject to an influence from volunteers at Bispebjerghjemmet and what the consequences of the professional system of the involvement of volunteers are. On the basis of theory regarding volunteers and answers from qualitative interviews and a survey conducted among the relation professionals I conclude that volunteers at Bispebjerghjemmet by the relation professionals are seen as carriers of special knowledge and social capital that constitutes a potential competition in the access to work assignments. On the basis of theory regarding social closure and credentialism and my data I conclude that the relation professionals at Bispebjerghjemmet exercise social closure to protect themselves in the competition for work assignments at the nursing home. On the basis of theory regarding professional systems and my data I conclude that the presence of volunteers at Bispebjerghjemmet constitute a pressure on the professional system. The relation professionals try to talk the volunteers out of the professional system, but in their action they accept the presence of volunteers. On the basis of theory regarding hybrids between volunteers and employees in the public sector I finally discuss if there is a potential for volunteers to evolve into a hybrid between volunteers and employees. I conclude that the relation professionals count on the work that is conducted by the volunteers and that they regard the tasks they perform as tasks they themselves are not able to 7

9 perform. Thereby and in extension to the discussion I argue that volunteers of Bispebjerghjemmet are plausible to evolve into a hybrid between volunteers and employees of Bispebjerghjemmet. I finally put my master thesis into a perspective where I discuss if it is possible to give recommendations to extend the involvement of volunteers in the public sector and give my contributions to further investigations to be able to give such recommendations. 8

10 0.0 Indledning Der er ingen grund til at forvente, at den velfærdsstat, vi kender i dag, også vil se sådan ud om år. (Plovsing 2004; 28) Sådan forudsagde Jan Plovsing, rigsstatistiker og sociolog, i Han sætter ord på en generel opfattelse af, at finansieringen af vores velfærdssamfund er under pres. Dette skyldes forskellige forhold. For det første presser det finansieringen af den danske velfærd, at danskerne i tiltagende grad nærer ønske om fritid. Den gennemsnitlige årlige arbejdstid i industrien er fra 1948 til 2000 faldet fra timer til timer, og udviklingen i andre brancher er tilsvarende. Det skyldes bl.a., at danskere i udstrakt grad efterspørger fritid i stedet for arbejde, hvilket stimuleres af gode velfærdsordninger og et højt skattetryk på arbejde. Problemet er blot, at det er arbejde, der finansierer velfærd. (Plovsing 2004: 28) Dertil kommer, at danskerne bliver ældre, end vi tidligere har været vant til. Efterkrigstidens generationer pensioneres, og fertilitetsraten er dalende. Det betyder, at behovet for velfærds og serviceydelser til ældre, herunder pension, vil stige markant. Denne udvikling vil betyde et markant fald i arbejdsstyrken. Især erhvervsaktive i alderen oplever et markant fald i antal. (Plovsing 2004: 30) Problemet er derfor, at færre unge skal finansiere velfærds og serviceydelser for flere ældre. Arbejdsstyrken skrumper, og danskerne arbejder for få timer til, at velfærdsniveauet kan bevares. Ønsker man derfor at tilrettelægge dansk økonomi på en måde, hvor vi bibeholder det vante velfærdsniveau, skal der tænkes i alternative finansieringsmodeller. Plovsing selv giver nogle bud på, hvordan denne situation skal løses, og på hvilke knapper der skal trykkes, for at økonomien giver luft til, at vores ældre generationer kan nyde godt af det samme velfærdsniveau som tidligere generationer. I kondenseret form foreslår Plovsing, at enten antallet af arbejdsdygtige mennesker eller skatten øges. (Plovsing 2004: 30f) Hvordan man udvider arbejdsstyrken har været meget til debat. Pensionsalderen, efterlønsordningen, forkortede studietider for studerende og meget andet har været, og er stadig, i spil. 9

11 Typisk har man arbejdet med markedet og staten som de to sektorer, hvor man skulle dreje på knapper for at løse økonomiske problemer. Lester M. Salamon, Ph.D. og Founding Director ved John Hopkins University i Baltimore, og Helmut K. Anheier, dekan og professor i sociologi ved Hertie School og Governance i Berlin, indleder i deres Defining the nonprofit sector fra 1997 med at gøre det klart, at disse to sektorer inden for samfundsvidenskaben klart er etableret, defineret og analyseret i modsætning til den sektor, de betegner som den tredje. Ved den tredje sektor forstår de organisationer, der tilbyder frivilligt, socialt arbejde og som undergår en hastig vækst, fordi tilliden til, at den offentlige sektor kan løse velfærdsopgaver, er stødt dalende. (Salamon et al 1997: xi) Når vi ikke på samme måde er i stand til at definere den tredje sektor, mener Salamon og Anheier, at det bl.a. handler om, at videnskaben ikke indtil videre har været i stand til at introducere den korrekte forståelsesramme af disse organisationer. (Salamon et al: 1997: 3) Deres bidrag til videnskaben er således et forsøg på at introducere en række faktorer, der er afgørende for forståelsen og udviklingen af den tredje sektor. Der er tale om, at det juridiske system, graden af udvikling i et land, graden af politisk og social centralisering og den siddende regerings policy i forhold til frivillige organisationer har indflydelse på udviklingen af den tredje sektor. (Salamon et al 1997: 498) I erkendelse af, at disse faktorer er et første skridt til etablering af forståelsesrammen for frivillige organisationer. Den er således ikke tilpasset danske forhold. Således overfører Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet, og Ulla Habermann, dr.fil. ved Lunds Universitet, forsøgt sig med en definition, der er tilpasset danske forhold. De lægger vægt på, at organisationer har en formaliseret organisering, er uafhængige af den offentlige sektor, at organisationen arbejder nonprofit, er selvbestemmende og hovedsageligt drevet af frivillige. (Ibsen et al 2006: 21 23) Således oplever frivillige organisationer også teoretisk ikke en ny men fornyet interesse. Forskellige velfærdsopgaver har da også i mange år været løftet af frivillige organisationer og organiseringer. For bare at nævne et enkelt eksempel oprettedes Hjemmeværnet allerede tilbage i Siden er Hjemmeværnet vokset til den størrelse, vi kender i dag, hvor den frivillige organisation bistår professionelle i løsningen af fx politi og redningsopgaver. Alligevel oplever den frivillige sektor i dag bl.a. pga. ressourceknapheden i den offentlige sektor en fornyet interesse for inddragelse af frivillige. Således konstaterer Sørensen og Torfing at Offentlig ressourceknaphed, stigende politiske og faglige ambitioner[ ]og nye forestillinger om et mere aktivt medborgerskab har skabt en fornyet interesse for en målrettet involvering af frivillige og frivillige organisationer i samproduktion af offentlig velfærdsservice. (Sørensen et al 2012: 1) 1 Se 10

12 Sagt med andre ord er der i øjeblikket flere offentlige institutioner, der har fået øjnene op for, at frivillige på arbejdspladsen kan være en god måde at supplere den lønnede arbejdskraft. Der er ikke nogen tvivl om, at kommuner i stigende grad aktivt ønsker at inddrage frivillige organisationer og frivillige medarbejdere i opgaveløsningen på velfærdsområdet. Om det reelt har medført institutionelle ændringer diskuteres stadig, og det er nødvendigt at se på, om frivilligt arbejde reelt kan fungere som supplement eller alternativ til fagprofessionelle. Imidlertid rejser denne udvikling en række dilemmaer både for samfundet og på arbejdspladsen. Det første dilemma opstår i mødet mellem den offentligt lønnede medarbejder og den frivillige. På den ene side kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at hente frivillige ind til at løse opgaver, som ikke sorterer under det lønnede personale. I plejesektoren kunne der i denne forbindelse være tale om at hente ekstra varme hænder ind, der kan være selskab for ældre, besøgsvenner, stå for personligt nærvær og omsorg. Konsulent hos FTF, Jette Høy, konstaterer derfor i en artikel fra 2011 at Det er grundlæggende en god idé at inddrage frivilligt socialt arbejde[ ] (Høy 2011) Der er dog også en række dilemmaer knyttet til at blande frivillig arbejdskraft med lønnet. Formentlig derfor anfører Høy senere i artiklen, at det frivillige arbejde bør [ ] alene udføres som et supplement til velfærdssamfundets kerneydelser. (Høy 2011) Ulla Habermann, dr.phil. og tidligere adjunkt ved Institut for Idræt på Københavns Universitet, arbejder i Det tredje Netværk fra 1987 med en grundlæggende definition af frivilligt socialt arbejde. Definitionen skitserer i overordnede træk, at en frivillig er en person, der af egen fri vilje arbejder gratis inden for det sociale arbejdes område. (Habermann 1987: 15) Formentlig i erkendelse af, at definitionen på frivillighed er meget bred, understreger hun, at den ikke kan bruges til fx at vurdere kvaliteten i arbejdet. (Habermann 1987: 15) Samtidig er det hendes påstand, at der er [ ]brug for alternativer til det offentlige system som udfordring, konkurrence, inspiration og supplement. (Habermann 1987: 16) Habermann ser altså frivillige som nogle, der lever uden for den offentlige sektor, og hun ønsker, at den skal fungere som udefrakommende påvirkning. I denne sammenhæng bliver det relevant at se på, hvordan frivillige påvirker den offentlige sektors medarbejdere. En medarbejdergruppe, der således kommer under påvirkning af frivillige er de relationsprofessionelle medarbejdere i den offentlige sektor. Jeg vil gå mere i dybden i forhold til teori, der karakteriserer relationsprofessionelle, men her blot holde mig til at konstatere, at de er en 11

13 medarbejdergruppe karakteriseret ved at være tæt forbundet med den offentlige sektor og arbejde i en nær relation med borgere. (Moos et al 2004) Habermanns definition af frivilligt arbejde tjener derfor primært det formål at finde ud af, hvilke karakteristika i deres arbejde, som frivillige medarbejdere påvirker relationsprofessionelle medarbejdere med. Dette vil jeg vende tilbage til i teoriafsnittet. Når Habermann åbent erklærer sig som fortaler for frivillige som supplement, udfordring og konkurrent til den offentlige sektor, bliver det vedkommende at undersøge, hvordan arbejdspladsen og dens ansatte reagerer. Max Weber introducerer posthumt i 1922 for første gang social closure. Weber beskrev social closure som et fænomen, der finder sted, når et monopol på et givent marked udfordres af udefrakommende, og der skabes en konkurrencesituation. I det tilfælde vil dem, der hidtil har besiddet det økonomiske monopol, forsøge at bevare det ved at beskrive og definere karakteristika ved sig selv, der udelukker andre aktører fra at komme inde på det givne marked. (Weber 1922: 341f) Dette er en overordnet definition på social closure, og Raymond Murphy, emeritus professor i sociologi og antropologi ved Ottawa Universitet, udvikler og uddyber den i 1988 ved at beskrive, hvordan uddannelse og kreditering kan bruges til at håndhæve monopol over forskellige områder og arbejdsopgaver. (Murphy 1988) 13 På den ene side har vi derfor Habermann, der ser det som en fordel, at frivillige er en udefrakommende påvirkning, konkurrence, alternativ og udfordring. På den anden side har vi relationsprofessionerne, der bliver påvirket, udsat for konkurrence og udfordret. Det er interessant at undersøge denne frivillige, udefrakommendes faktors påvirkning af den interne organisering og hierarkiet. Andrew Abbott, assisterende professor i sociologi ved Rutgers Universitet, peger i 1988 på, at indtoget af eksterne aktører og faktorer på en (relations)professionel arbejdsplads kan medføre systemændringer. Dette skal forstås på den måde, at ekstern påvirkning i forhold til relationsprofessionen har den potentielle konsekvens, at arbejdsområder både kan fortrænges og styrkes. (Abbott 1988: 91) Jeg har indtil videre i denne indledning forsøgt at sandsynliggøre 1) at frivilliges indtog på en lønnet arbejdsplads påvirker eller har et påvirkningspotentiale på de lønnede medarbejdergrupper jf Habermann, 2) at der opstår et dilemma i mødet mellem på den ene side de lønnede medarbejdergrupper og de frivillige og de frivillige organisationer jf. La Cour, 3) at der er en sandsynlighed for, at de lønnede medarbejdere i mødet med frivillige har behov for i højere grad at manifestere deres eksistensberettigelse jf. hhv. Weber og Murphy og endeligt 3) at der en 12

14 sandsynlighed for, at dette vil påvirke organiseringen og hierarkiet på arbejdspladsen jf. Abbott. Derudover arbejder jeg med en antagelse omkring, at der fra politisk hold er interesse for at supplere lønnet arbejdskraft med frivillig som en del af strategien, der skal løse den velfærdsøkonomiske klemme. I disse hypoteser ligger der en implicit antagelse af, at frivillige både på tilsigtet og utilsigtet vis indlejres i hverdagen på en arbejdsplads, og at de tager skridt i retning af at blive anset som en art faggruppe i sig selv. Dette fænomen behandles af Paine, Ockenden og Stuart i Volunteers in hybrid organisations optrykt i Billis Hybrid Organizations and the Third Sector i 2010, hvor de konkluderer, at frivillige i frivillige organisationer tager skridt i retning af nærmere at kunne sidestilles med lønnet arbejde, fordi den offentlige sektor i højere og højere grad regner med velfærdsleverancer fra fx organisationer, der arbejder med frivilligt, socialt arbejde. Dette giver sig fx til kende i rekrutteringsog ansættelsesprocedurer af frivillige. (Billis 2010). Det er en undersøgelse værd, om dette er tilfældet på en dansk arbejdsplads, hvor lønnede medarbejdere møder frivillige. Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling, antagelser og hypoteser vil jeg i følgende specialeafhandling tage udgangspunkt i nedenstående problemformulering: 1.0 Problemformulering Hvordan oplever relationsprofessionelle ansatte på Bispebjerghjemmet, at deres faglighed påvirkes i samarbejdet med frivillige, og hvad har det af organisatorisk konsekvens for arbejdspladsens professionssystem? 1.1 Uddybelse af problemformulering I besvarelsen af problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i social og sundhedspersonale samt sygeplejersker på Bispebjerghjemmet, som er et plejehjem beliggende i Københavns Nordvest kvarter. Jeg stiller med udgangspunkt i en række føromtalte problemstillinger to spørgsmål i problemformuleringen, der dels knytter sig til påvirkningen af medarbejdernes relationsprofesionelle faglighed i mødet med frivillige og dels til konsekvensen for arbejdspladsens interne organisering. 13

15 For at kunne besvare disse to spørgsmål fyldestgørende, er det nødvendigt med en række arbejdsspørgsmål, der kan strukturere først valget af teori og dernæst analysen. Det leder frem mod følgende spørgsmål, der senere vil knytte teorien sammen med mine data og således udgøre den røde tråd i analysen. 1. Hvad definerer frivillige, og oplever medarbejderne på Bispebjerghjemmet i København i forlængelse af denne definition en påvirkning fra de frivillige på Bispebjerghjemmet? 2. Kan man i mødet mellem lønnet personale og frivillige iagttage, at kreditering bliver brugt som social closure blandt de lønnede medarbejdere på Bispebjerghjemmet i København? 3. Er det i kraft af frivilliges tilstedeværelse på Bispebjerghjemmet i København muligt at iagttage en påvirkning af professionssystemet på Bispebjerghjemmet? 4. Hvorvidt er det muligt at anse frivillige som ny faggruppe på Bispebjerghjemmet i København? 14

16 2.0 Metode I dette afsnit gør jeg rede for den metodiske tilgang, der ligger til grund for besvarelsen af problemformuleringen. Derudover vil jeg beskrive forholdet mellem empiri, teori, analyse og endelig mine konklusioner. Ved begyndelsen af dette speciale rettede jeg henvendelse til daglig leder af Bispebjerghjemmet, Lis Sønderby. Efter rådslagning med hende vurderede jeg, at det mest retvisende billede af de lønnede ansattes fagidentitet, påvirkning under mødet med frivilligt ansatte og interne organisering skabtes ved først at afholde kvalitative, afdækkende interviews med et lille udvalg af de ansatte. På den måde blev hensigten for mig som undersøger at skabe en dybdeforståelse af oplevelsen af mødet med frivillige arbejdskraft for få, udvalgte medarbejdere. I respondentgruppen, hvor jeg gennemførte kvalitative dybdeinterviews, optræder Lis Sønderby. At hun skulle deltage som en del af respondentgruppen var en beslutning, jeg traf i erkendelse af, at hun som daglig leder var afgørende at have med i mine indledende overvejelser, fordi hun er den reelle beslutningstager i forhold til brugen af frivillige og således Bispebjerghjemmets repræsentant og ansigt. Omvendt er hun ikke en del af den samlede personalegruppe, så selvom hun har mulighed for at udtrykke en oplevelse af tilstedeværelse af frivilliges påvirkning på respondentgruppen, så viser kvalitative interviews alligevel et mere retvisende billede. Der er dog en række udfordringer forbundet med kun at afholde kvalitative interviews. Nok giver de et dybdekendskab til enkeltes holdning i den samlede respondentgruppe, men jeg får ikke en bred indsigt i, hvordan de relationsprofessionelle oplever en påvirkning i samarbejdet med frivillige. I erkendelsen af disse udfordringer nærede jeg et ønske om at teste disse indledende interviews. Jeg ønskede at se, om holdning blandt de første, få medarbejdere var sigende for flertallet af medarbejdere på Bispebjerghjemmet. Derfor valgte jeg, med Lis Sønderbys accept, efterfølgende at gennemføre et spørgeskemaeinterview blandt alle i respondentgruppen. Således afholdt jeg i første omgang interviews med Lis Sønderby og seks ansatte i kategorierne sygeplejerske, social og sundshedspersonale og sygehjælper. Herefter gennemførte jeg en række spørgeskemaundersøgelser blandt medarbejdere i samme faggruppe. Forhåbningen var som sagt, at jeg under disse pilotinterviews havde mulighed for at danne mig så fuldendt et billede af de lønnede medarbejderes oplevelse af at arbejde sammen med frivillige, ulønnede medarbejdere, at de kunne tjene som baggrund for en senere skriftlig og anonym spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 udvalgte medarbejdere. Det viste sig at være en god idé, idet 15

17 jeg allerede i denne del af processen måtte revurdere en række hypoteser. Blandt andet arbejdede jeg inden disse interviews med en hypotese om, at lønnede medarbejdere rimeligvis kunne antages at have en tendens til at se sig selv udkonkurreret på de mere bløde opgaver såsom samtale, personligt nærvær og omsorg. I forlængelse af denne hypotese arbejdede jeg med endnu en hypotese om, at ligeledes deres personlige motivation ville blive påvirket af mødet med frivillige medarbejdere. Dette kan også sagtens være tilfældet. I den efterfølgende bearbejdning af dataene indsamlet i denne del af fasen erkendte jeg dog, at jeg kun ville kunne gennemføre målinger på baggrund af deres erindring om personlig motivation under forskellige møder med frivillige. Til gengæld fremkom interessante betragtninger i forhold til deres opfattelser af samspillet imellem relationsprofesionelle og frivillige, som danner baggrund for en sikrere analyse. Formålet med en spørgeskemaundersøgelse var at skulle tjene som et overordnet billede af, hvordan flertallet af det relevante personale oplevede mødet med frivillig arbejdskraft. Det var forhåbningen, at disse afsluttende interviews kunne danne baggrund for en diskussion af de problemstillinger, som jeg forestillede mig uvægerligt ville opstå i mødet mellem lønnet og frivillig arbejdskraft på den samme arbejdsplads. I forlængelse af denne metode forekommer hermeneutikken som det oplagte udgangspunkt og forståelsesramme for dette speciale. Hermeneutikken, som Hans Georg Gadamer, nu afdød professor i filosofi i Leipzig og Heidelberg, formulerer den tilsiger den, at man ikke kan forstå et fænomens helhed uden også at forstå delelementer af det. Forud for specialets udarbejdelse har jeg researchet på problemstilling og naturligt nok oparbejdet en række antagelser om problemstillingen, dens grunde og dens eventuelle diskussioner og løsninger; en såkaldt forståelseshorisont. Denne forståelseshorisont er sat på spil og selvfølgelig også udvidet i mødet med i første omgang respondentgruppen og i næste omgang ved læsningen af spørgeskemaundersøgelsens resultat. Også den konstante bevægelse imellem kvalitative interviews(dele af helheden) og spørgeskemainterviewet(helheden på arbejdspladsen) er karakteriserende for hermeneutikken. (Højberg 2004: 320) Hele pointen med denne metode har været, at jeg som undersøger og specialeskriver selvfølgelig har et videnskabeligt begrundet udgangspunkt for at forstå, hvordan oplevelsen af frivillige medarbejdere på Bispebjerghjemmet i København er for de relationsprofessionelle. Dog er det mest afgørende, hvordan denne antagelse opfattes af de relationsprofessionelle, som undersøgelsen har taget 16

18 udgangspunkt i. Med andre ord har jeg set det som min opgave at forstå problemstillingen ud fra subjektets (de relationsprofessionelles) synpunkt. Dette er et metodisk udgangspunkt, som ligger tæt på Steinar Kvales udgangspunkt for at udføre semistrukturerede interviews. I disse er der mulighed for at forklare meningen med og konteksten for interviewet, dets formål og endelige produkt. Det er muligt for mig i situationen at tage udgangspunkt i mine egne forforståelser af subjektets (plejepersonalets) position i forhold til ulønnet arbejdskraft på arbejdspladsen, men samtidig er der rig lejlighed til, at subjektet kan styre samtalen i en retning, der viser sig at være mere relevant for problemstillingen. (Kvale et al 2009: 130) 2.1 Forskningsstrategi Det er fundamentalt for det endelige resultat, hvilken logisk slutningsform man vælger at benytte sig af. Glynos og Howarth (2007) advarer imod traditionelle, naturvidenskabelige slutningsformer i samfundsfaglige analyser. Derfor har jeg afstået fra at bevise en teoris berettigelse eller sandhed (deduktiv slutningsform) eller at udvikle en ny teori ud fra det eksisterende datasæt (den induktive slutningsform). Den hermeneutiske slutningslogik kombineret med Kvales udgangspunkt for semi strukturerede interviews lægger sig tæt op af en retroduktiv forskningsstrategi. Denne indebærer, at man gør sig hypotetiske overvejelser omkring et emne (problemformulering), stiller spørgsmålstegn ved hypoteserne på et konkret niveau(interviews og spørgeskemaundersøgelse) og forklare og forstå problemstillingen teoretisk. Ved den forskningsstrategi kan man sætte forforståelser og forudanelser i spil i en undersøgelse og analyse, se med nye briller på dem og have et slutresultat, der har bragt én tættere på en egentlig sandhed. (Glynos et al 2007: 19) 2.2 Udvælgelsen af empirien Bispebjerghjemmet er et plejehjem beliggende på det ydre Nørrebro i København. Plejehjemmet er delt op i to bygninger og har ca. 90 beboere. Det har været lukket i perioden 2008 til 2009, idet det skulle renoveres. Mit første møde med det empiriske felt var en samtale med forstander Lis Sønderby. Vi havde en indledende drøftelse, hvor vi diskuterede problemstillingen og problemformuleringen. Vi blev hurtigt enige om relevansen i en række kvalitative interviews med en række respondenter, der arbejder inden for plejen samt en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. 17

19 Oprindelig udbad jeg mig kun kontaktoplysninger på Social og Sundhedspersonale (forkortet SOSUpersonale). SOSU hjælper uddannelsen varer 1 år og 7 måneder, og man modtager undervisning i bl.a. sygepleje og omsorgsopgaver samt, hvordan der tilrettelægges aktiviteter med beboeren. Uddannelsen som SOSU assistent er trinnet højere, og varer 3 år og 3 måneder. Det var min opfattelse, at primært SOSU personale havde kontakt med frivillig arbejdskraft, men Lis Sønderby gjorde mig opmærksom på, at også sygeplejersker havde omgang med og en holdning til frivillige og frivillighed. Derfor optræder en enkelt sygeplejerske i respondentgruppen, og sygeplejersker optræder på linje med SOSU personale, der er ansat på Bispebjerghjemmet, i undersøgelsen. Lis Sønderby er forstander på Bispebjerghjemmet. Hun er 65 år og har været forstander siden Hun har, noget atypisk for en forstander på en plejehjem, en uddannelse i økonomi og regnskab, og kommer ind i plejesektoren med en baggrund i forskellige, private produktionsvirksomheder. Camilla Adrian er uddannet Social og Sundhedshjælper(forkortet SOSU hjælper) og er 23 år. Hun har arbejdet på Bisbebjerghjemmet siden dets genåbning i 2009 og har været færdiguddannet som hjælper siden Hun har tidligere arbejdet i to år på et andet plejehjem som afløser. Pernille Sonne er 41 år og uddannet Social og Sundhedsassistent (forkortet SOSU assistent). Hun har arbejdet på Bispebjerghjemmet i ca. fire år siden hjemmets genåbning, og hun har teamlederansvar på sin afdeling. Nanna Agtbøl er 28 år og SOSU assistent på tredje år. Hun blev færdiguddannet som assistent samtidig med sin ansættelse på Bispebjerghjemmet. Linda Gøtterup er 46 år. Hun har været uddannet og arbejdet som SOSU hjælper i fjorten år, indtil hun blev færdiguddannet SOSU assistent i Hun har arbejdet på Bispebjerghjemmet siden. Uffe Nielsson er 64 år og uddannet sygehjælper. Han karakterer selv uddannelsen som sygehjælper som en mellemting mellem at være SOSU hjælper og SOSU assistent. Han har arbejdet på Bispebjerghjemmet i cirka fire år siden hjemmets genåbning. Louise Zangger er 24 år og uddannet sygeplejerske. Hun har været uddannet i ca. 18 måneder og har arbejdet på Bispebjerghjemmet siden. 18

20 2.3 Om det semi-strukturerede interview Kvale og Brinkmann indleder deres Interviews fra 2009 med at sige, at The qualitative research interview attempts to understand the world from the subjects point of view, to unfold the meaning of their experiences, to uncover their lived world priori to scientific explanations. (Kvale et al: 2009) Således står det klart, at formålet med det kvalitative interview er at se virkeligheden med subjektets (plejepersonalets) briller. Som det tidligere er anført, har jeg som specialeskriver haft nogle forforståelser af mødet mellem lønnet personale på Bispebjerghjemmet og frivillige medarbejdere. Disse forforståelser ville imidlertid være ubrugelige, om de stod alene. Derfor opsøgte jeg tidligst muligt i processen Lis Sønderby, som inklusive sig selv stillede 7 medarbejdere til rådighed for cirka en halv times interview. Jeg har baseret min interviewstrategi på Kvale og Brinkmanns tanker om det semi strukturerede interview. Dette indebærer bl.a., at alle interviewene var forberedt med et såkaldt script, hvilket vil sige en forhåndsstruktur på interviewet. Jeg havde et enkelt script rettet mod interviewet med forstander Lis Sønderby, og et andet interviewscript rettet mod medarbejderne. (Kvale et al 2009: 130) Lis Sønderbys interview havde et todelt formål. For det første at finde ud af, hvilket sted Bispebjerghjemmet er. Jeg spurgte derfor en del til forholdene på plejehjemmet for at afdække antallet af beboere, antallet af medarbejdere, sammensætningen af medarbejderne og hendes eget forhold til lønnede ansatte og ældre. Derudover var Lis Sønderby den første respondent, jeg havde interview med. Derfor var formålet ligeledes at få hendes indledende syn på, hvordan mødet imellem frivillige og lønnede medarbejdere opleves på arbejdspladsen og få be eller afkræftet specialets relevans og aktualitet. Disse spørgsmål var struktureret omkring temaerne medarbejdernes motivation, hvordan de var engagerede og hvad de betragtede som deres kerneopgaver. Endelig spurgte jeg til, hvordan hun oplevede, at frivillige medarbejderes arbejdsopgaver og kerneområder adskilte sig fra de lønnede medarbejderes. Efter at have erfaret, at der stadig var basis for at arbejde videre blandt Bispebjerghjemmets relationsprofessionelle, forberedte jeg interviewene med plejepersonalerne. Deres interviews var vigtige, idet de skulle afdække, hvad de lønnede medarbejderes holdning er i mødet med frivillig 19

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere