Landskabets udvikling i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabets udvikling i Danmark"

Transkript

1 Landskabets udvikling i Danmark Fra natur- til kulturlandskab Vadehavet Den dynamiske jordbund Bylandskabet

2 Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt er resultatet af et samspil mellem naturgrundlaget i bred forstand, klimaet, planter, dyr og ikke mindst mennesket. Når vi i det følgende skal se på aspekter af det danske landskabs udvikling siden den seneste istids afslutning, har disse faktorer spillet en meget vekslende rolle. I de første 6000 år efter istiden var landskabsudviklingen helt styret af naturlige faktorer. Med landbrugets indførelse for 6000 år siden begyndte mennesket at manipulere med omgivelserne, og har siden da, med tiltagende styrke, ændret landskabet. I dag er der næppe en plet i Danmark, som ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. På basis af lagserier fra aflejringsmiljøer hvor der sker en kontinuerlig afsætning af sediment, fx søer og moser kan vi gennem undersøgelser af sedimenterne og deres indhold af plante- og dyrerester belyse landskabets udvikling gennem årtusinder. Fotos: Ole Bennike og Peter Warna-Moors, GEUS. 2 NR Viden om landskabets og miljøets langtidsudvikling er med til at kaste lys over vores fælles natur- og kulturhistorie, og herudover er det en viden som vi kan drage nytte af inden for moderne naturforvaltning. Den systematiske overvågning af naturen er først påbegyndt indenfor de sidste år, hvilket for mange af naturens processer er alt for kort tid til at opnå en dybere indsigt. Det er for eksempel mindre end en generation for skovens træer. Gennem undersøgelser af sedimenter og deres indhold af plante- og dyrerester (palæoøkologiske undersøgelser) kan tidshorisonten udvides betydeligt, så økosystemer kan overvåges gennem lange tidsrum. Derved kan systemernes lange udviklingstendenser og baggrundstilstand (dvs. tilstanden før større menneskelig påvirkning) belyses. Miljøets respons på tidligere tiders klimaændringer kan også undersøges, for der igennem at vurdere de mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer. Palæoøkologien kan med andre ord tilvejebringe en målestok mod A) Indholdet af plante- og dyrerester fra geologiske lagserier kan fortælle om miljøets og klimaets udvikling gennem årtusinder. A: Skal af en kiselalge. Foto: N.J. Anderson, Loughborough University. B: Pollen af lind. Foto: Peter Rasmussen, GEUS. C: Frø af viol. Foto: Ole Bennike, GEUS. hvilken nutidige og fremtidige ændringer af økosystemerne kan vurderes. Der findes i dag en lang række metoder, hvorved den fortidige udvikling af miljøet kan udledes fra geologiske aflejringer. Dels via sedimenternes indhold af plante- og dyrerester, C) B) Gennem analyser af sedimentkerner fra søer eller moser er det muligt at belyse fortidens miljø og klima. På billedet ses en boreflåde på Sarup Sø på Sydvestfyn, hvorfra der er optaget en 15 m lang sedimentkerne. som fx pollen, frø, frugter, blade, alger, zooplankton, dansemyg, fiskeskæl og dels via sedimenterne selv, det være sig deres sammensætning, geokemi og magnetiske egenskaber for bare at nævne nogle af undersøgelsesmetoderne. Aldersbestemmelse af lagene er helt afgørende i geologisk-palæoøkologiske studier. For de ældre aflejringers vedkommende gøres dette ved kulstof-14 datering af organisk materiale. Kronologien for de yngste sedimenter fastlægges ved hjælp af bly-210 datering. Nedenfor skal der berettes om nogle af de store ændringer i det danske landskab, såsom træernes indvandringshistorie, der bygger på mange års palæoøkologiske undersøgelser, men der skal også berettes om mere specifikke landskabsændringer, som kan udledes af detaljerede undersøgelser på enkeltlokaliteter.

3 Illustration: Anne Birgitte Nielsen, GEUS. Simplificeret pollendiagram fra den lille sø Avnsø nær Hvalsø på Midtsjælland. Ved beregningen af træarternes hyppighed er der korrigeret for arternes forskellige pollenproduktivitet. De grønne kurver viser procent, de gule angiver 10 x overhøjning. To fyrrestubbe, hentet op fra 30 m vanddybde i Storebælt, hvor de stod på deres oprindelige voksested. Stubbene er kulstof-14 daterede til henholdsvis og år før nu og er de ældste daterede fyrretræer fra Danmark. Træerne indvandrer Under den seneste istid overlevede de varmekrævende arter i små områder (refugier) i Sydog Sydøsteuropa, hvorfra de begyndte at brede sig ud over Nordvesteuropa efter den hurtige og kraftige temperaturstigning ved istidens afslutning for år siden. Tidspunktet for de enkelte træarters indvandring til Danmark var især bestemt af tre forhold: Afstanden til refugierne, de enkelte arters spredningsevne samt arternes økologiske krav. De mere hårdføre plantearter voksede tættest på Danmark, og efter istidens afslutning var det dem der indvandrede først. Det første træ som indvandrede, var birk, der bredte sig ud over landskabet i Præboreal tid ( år før nu). Birk danner store mængder frø som spredes med vinden, og derfor bredte den sig hurtigt. I pollendiagrammet fra Avnsø på Midtsjælland, der bruges som eksempel til at illustrere træernes indvandringshistorie, var birken tilstede på det tidspunkt, hvor diagrammet starter. Præborealtidens skove var i de første århundreder helt domineret af birk med indslag af bævreasp og buske som ene, pil og røn. Birkeskoven var lys med en rig bundvegetation af græsser, halvgræsser, urter og lyng. Forekomsten af pollen af hassel og fyr skyldes givetvis fjerntransport sydfra. Fyr var det næste træ, som indvandrede. Det ældste fyrretræ i Danmark er en træstub fisket op fra 30 m vand i Storebælt. Fyrrestubben, der stod på sit voksested, er dateret til ca år før nu. Fund af en træstub er et sikkert bevis for artens tilstedeværelse, men pollenanalyser angiver, at fyr sandsynligvis indvandrede op til 600 år tidligere, omkring år før nu. Fundet af stubbene på bunden af Storebælt viser sammen med mange andre vidnesbyrd, at havniveauet på dette tidspunkt var meget lavere end i dag. Præboreal tid benævnes derfor også fastlandstiden. Med fyrrens ankomst blev skoven mere tæt og skyggefuld, især på de næringsrige jorder i Østdanmark, og antallet af plantearter gik tilbage idet bl.a. ene og flere af de lyskrævende urter bukkede under i konkurrencen om lyset. Det var ikke i samme grad tilfældet på de sandede jorder i Vestjylland. Hassel bredte sig som det næste træ i Danmark fra omkring år før nu, og overtog dominansen i skoven i Boreal tid ( Peter Rasmussen... Seniorforsker, GEUS Anne Birgitte Nielsen... Projektforsker, GEUS Emily Bradshaw... Projektforsker, GEUS Foto: S. Madsen, A/S Storebæltsforbindelsen.. NR

4 I Draved Skov i Sønderjylland findes i dag områder, som minder om den atlantiske urskov. Lindeskoven har her overlevet siden Stenalderen. Kvist af lindetræ med blade og en blomst. Linden var det dominerende træ i den atlantiske urskov. 4 NR år før nu). Hasselen spredte sig fra Sydeuropa mod nordøst gennem Europa i løbet af Præboreal tid med hastigheder på op til 1,5 km pr. år, hvorved den overhalede de andre træarter. Det er et spørgsmål, hvordan denne hurtige spredning kunne foregå. Kan den forklares alene ud fra spredning af nødder med fugle og egern og via floder, eller spillede mennesket en rolle? Endnu er der ikke noget entydigt svar, men der kan ikke herske tvivl om, at klimaet i denne periode begunstigede hasselens vækst og blomstring. Den boreale hasselskov var skyggefuld, med kun få urter på skovbunden. De mere lyskrævende træer og buske som birk, bævreasp, fyr og pil, klarede sig dårligt i konkurrence med hasselen og gik tilbage. Konkurrencen om lyset var igen mindre udpræget på de sandede jorder i Vestjylland. Her gik birken ikke så kraftigt tilbage, og antallet af plantearter var større. Mod slutningen af Boreal tid indvandrede en række nye træarter, som alle kan trives i skygge og som bliver højere end hassel, hvorved denne efterhånden blev udkonkurreret som det hyppigste træ. Først kom elm omkring 9500 år før nu, derefter fulgte eg, som tiltog langsommere, da den er mindre skyggetolerant end elm. Herefter kom el, der etablerede sig på mere fugtig jordbund end de andre træarter. Lind indvandrede omkring 9000 år før nu, og til sidst ankom ask. I Atlantisk tid ( år før nu) steg vandstanden i verdenshavet meget Fotos: Peter Friis Møller, GEUS. kraftigt og Danmark blev splittet op i øer. Klimaet var 2 3 C varmere end i dag, målt som årets middeltemperatur, hvilket bl.a. fremgår af den store pollenproduktion for vedbend og mistelten, fund af frugter fra den varmekrævende vandplante hornnød, der i dag vokser i Syd- og Mellemeuropa, samt af at der på dette tidspunkt ynglede sumpskildpadde og muligvis krøltoppet pelikan i Danmark. Der opstod den såkaldte atlantiske urskov, hovedsagelig med lind, elm, eg, hassel, el og ask, men også omfattende birk, bævreasp, fyr og pil. Urskoven hvor åben var den? Hvorledes den atlantiske urskov mere præcist så ud, og navnlig hvor tæt eller lysåben den var, har været genstand for omfattende debat i de seneste år. I pollendiagrammerne optræder der kun få pollen fra åbenbundsurter, hvilket de fleste palæobotanikere tolker som udtryk for, at skoven var lukket med kun få lysninger. Flere kvartærzoologer og naturforvaltere har derimod fremført, at tilstedeværelsen af store græssende dyr som urokse og kronhjort viser, at urskoven må have haft åbne områder. Spørgsmålet har afstedkommet heftige diskussioner, idet den atlantiske urskovs fremtoning er inddraget som belæg for, hvordan nutidens skove bør forvaltes med henblik på bevaring af den biologiske mangfoldighed. Argumenterne er linet op fra begge sider i debatten, men for at komme videre trænger spørgsmålet til en mere grundig forskningsindsats. De lave andele af pollen fra urter i diagrammerne taler umiddelbart imod eksistensen af større lysåbne arealer, men for at tolke dette mere præcist er der brug for at inddrage forskellene i pollenproduktion og pollenspredning mellem træarterne og de dominerende arter af urter. Bøgens indvandring Vores nationaltræ, bøgen, er en sen indvandrer til Danmark, da den fra refugier i Syd- og Sydøsteuropa først nåede hertil for omkring 3200 til 3300 år siden, formentlig samtidig med avnbøgen. Nye undersøgelser i Lille Gribsø i Nordsjælland taler imidlertid for, at bøgens indvandringshistorie er en noget anden end vi hidtil har antaget. Nye dateringer viser, at bøgen efter alt at dømme har været tilstede allerede omkring 4600 år før nu i form af spredtvoksende individer. I mange danske pollendiagrammer, herunder diagrammet fra Avnsø, går bøgen meget kraftigt frem mod slutningen af Subboreal tid, mens de fleste andre træer går tilbage. Bøgen er på god jord et meget konkurrencedygtigt træ, der giver tæt skygge, som de fleste andre træer ikke kan spire under, mens den selv kan spire og gro i skygge. Trods dette havde bøgen under sin spredning nordpå gennem Europa svært ved at etablere sig i allerede eksisterende, tæt skov. Det har derfor været diskuteret, om bøgens hurtige fremgang var et naturligt fænomen betinget af klimaændringer eller et resultat af menneskelig aktivitet. I mange pollendiagrammer falder skiftet til skov domineret af bøg sammen med tegn på kulturpåvirkning, afspejlet ved forekomst af kornpollen, pollen af markukrudt, eller øgede mængder af mikroskopisk trækul, der vidner om afbrænding. På nogle lokaliteter overlevede den blandede lindeskov i århundreder efter bøgens indvandring, indtil balancen blev forstyrret af mennesket. Da bøg og bønder foretrækker de samme næringsrige og naturligt veldrænede jorder har bøgen også haft vanskeligt ved at etablere sig i områder med en intensiv landbrugsudnyttelse i form af dyrkning eller kvæggræsning. Den havde størst succes i et skovlandskab med moderat menneskelig forstyrrelse, hvilket vi netop ser afspejlet i pollendiagrammet fra Avnsø, hvor bøgen inden for få generationer bliver det helt dominerende skovtræ. Pollen af gran og ædelgran findes kun i de seneste knap 200 år, hvor disse træer i stor udstrækning er blevet plantet i danske skove. I vores mellemistid er de to træer endnu ikke indvandret naturligt til Danmark.

5 Fældet birkebevoksning, som skal svedjes. Svedjen tændes med brændende birkebark. Svedjebranden i fuld gang. Fotos: J. Troels-Smith, Nationalmuseet. Finland er det land i Norden hvor svedjebrug var i brug længst op i tid, indtil omkring midten af 1900-tallet. Billederne er taget i 1949 i det østlige Finland. Pollendiagram fra Gudme Sø på Sydøstfyn dækkende perioden omkring landbrugets indførelse i Danmark. Til venstre et oversigtsdiagram, som viser udviklingen i forholdet mellem mængden af pollen fra træer og buske versus mængden af pollen fra græs og urter. Ændringer i relationen mellem de to grupper af pollen afspejler i grove træk ændringer i forholdet mellem skovland og åbent land. Efter oversigtsdiagrammet følger pollenkurver for udvalgte træer og urter. Tidspunktet for elmefaldet er angivet med en vandret linie. Det første landbrug Da landbruget blev indført i Danmark var landskabet helt dækket af den atlantiske urskov og havde været det i hen ved tre tusinde år. Omkring 6000 år før nu begyndte der imidlertid at ske store ændringer i den ellers stabile skovvegetation. I pollendiagrammerne ses en markant og pludselig tilbagegang i pollenkurven for elm, også kaldet elmefaldet. Dette elmefald optræder i store dele af Nordvesteuropa på nogenlunde samme tidspunkt, og afspejler at elmetræerne næsten ophørte med at blomstre og sprede pollen. Årsagen hertil har længe været diskuteret, men i dag tyder flere undersøgelser på, at det primært skyldtes, at træerne døde pga. elmesyge. Kort tid efter elmefaldet følger en række karakteristiske ændringer i skovsammensætningen, samtidig med at flere nye plantearter dukker op. Først får birk et maksimum og derefter hassel; samtidig går lind, elm og eg tilbage, pollen af hvede og byg optræder for første gang og desuden øges mængden af græs, lancet-vejbred og flere andre åbenbundsurter. Fund af korn og lancet-vejbred, der er en indikator for græsning, udgør de sikreste vidnesbyrd om, at korndyrkning og græsning har fundet sted. Ved at kombinere analyser fra søaflejringer med analyser fra jordbunde under de ældste stenalderbønders gravanlæg, dysser og jættestuer, er det muligt at belyse selve landbrugsformen. Den markante fremgang for birk og dernæst for hassel afspejler tilstedeværelsen af kratskove, der opstod efter rydninger i den oprindelige urskov. Kratskovene eksisterede i en periode på 500 år eller længere, hvilket viser, at der er foretaget jævnlig foryngelse. For birkekratskovene er det sket gennem en regelmæssig afbrænding, og for hasselkratskovenes vedkommende ved en kombination mellem afbrænding og husdyrgræsning. Dette peger på, at det tidligste danske landbrug var et svedjebrug baseret på en jævnlig fældning og afbrænding af birke- og hasselkratskove. I et svedjebrug sker afbrænding for at tilføre jorden næringsstoffer. Efter dyrkning i det svedjede område i en kortvarig årrække flyttes der til et nyt skovareal, hvor processen gentages. Det er således en omflyttende og meget arealkrævende landbrugsform. Under dysserne og jættestuerne er der fundet jordbunde fra datidens marker med spor efter det anvendte pløjeredskab, den såkaldte ard, som ikke vender jorden men blot ridser furer i den. Helt frem til Middelalderen var arden den eneste plovtype. Pløjning med ard på Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Illustration: Peter Rasmussen, GEUS. Foto: Ole Malling, HAF.. NR

6 Fotos: Peter Friis Møller. GEUS. Det danske landskabs opdeling i skov-, hede- og ager-dominerede egne kan føres tilbage til Bronzealderen 6 NR Skov-, hede- og agerland Efter de første stenalderbønders arealkrævende landbrug gik udviklingen mod en stadig mere specialiseret brug af landskabet, styret af de datidige samfunds skiftende behov og teknologiske formåen. Senere i bondestenalderen, i den såkaldte Enkeltgravskultur ( år før nu) opstod på sandede jorder i Vestjylland de første store lyngheder, der blev holdt ved lige som græsningsområder ved afbrænding. På de mere frugtbare jorder i Nordvest- og Østjylland samt på Øerne opstod i visse egne store græsdominerede overdrev, men størstedelen af Østdanmark var præget af skov og øjensynligt tyndt befolket. Agerbruget var ikke længere et svedjebrug og korndyrkningen synes at have spillet en underordnet rolle i forhold til kvægavlen. I løbet af Ældre Bronzealder ( år før nu) fortsatte landskabets opsplitning i skov-, hede- og agerland. Omkring overgangen til Yngre Bronzealder (3000 år før nu) skete der i store dele af landet omfattende skovrydninger med efterfølgende udvidelse af ager-, hede- og græsarealer. De pollenanalytiske undersøgelser viser, at de egne af landet, der på daværende tidspunkt var præget af enten skov-, hedeeller agerland, er de samme egne som helt frem til moderne tid har været domineret af de pågældende landskabstyper. Landets geografiske opdeling i skov, hede og ager dominerede egne har således været præget af en forbavsende stabilitet, og det moderne kulturlandskabs overordnede struktur har med andre ord ældgamle rødder, som kan føres 3000 år tilbage, til midten af Bronzealderen. Igennem dette lange tidsrum har de skovbevoksede områder især været knyttet til kuperet og vanskeligt opdyrkeligt terræn, bl.a. i Gribskov-området, Rold Skov området og Hvalsø-skovene syd for Roskilde. Lyngheden har været fremtrædende i flade landskaber med sandede og næringsfattige jorder i Vestjylland mens agerbrugs- og græsningsområder har været knyttet til landskaber med et jævnt terræn og en mere leret og frugtbar jordbund bl.a. i Thy, på den Nordfynske slette, i Vest- og Nordvestsjælland samt i området mellem København, Roskilde og Køge. Denne stabilitet i landskabets udnyttelse betyder naturligvis ikke, at arealerne med skov, hede og ager har været uforandret siden Bronzealderen; den betyder, at de tre landskabstypers overordnede geografiske fordeling i det danske landskab har ligget rimeligt fast siden da. I Jernalderen ( år før nu) intensiveredes den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet; især øgedes agerdyrkningen, og ud over de tidligere dyrkede hvede- og bygsorter dyrkedes nu også rug, hør, hamp m.m. I Yngre Jernalder mellem 1600 og 1400 år før nu bredte skoven sig over store arealer i det østdanske område som tidligere udnyttedes til græsning. Denne ekspansion af skovene, som ses mange steder i Nordvest- og Centraleuropa, skyldes formentlig en omlægning af landbruget mod større vægt på dyrkning af afgrøder. Tidligere ekstensivt udnyttede græsningsområder blev opgivet og sprang i skov. I tidlig Middelalder ( år før nu) gennemgik det danske landskab på ny store ændringer, idet omfattende skovområder blev ryddet og nye, store markarealer etableret. Historikerne taler om Middelalderens landbrugsrevolution, da der på dette tidspunkt skete et veritabelt spring i teknologien med indførsel af bl.a. hjulploven og højryggede agre. Den nye plovtype gjorde det muligt at dyrke langt større

7 Illustration: Anne Birgitte Nielsen, GEUS. Sammenhængen mellem landskabstyper for henholdsvis 3000 og 200 år siden. Kortet viser fordelingen af skov, hede og åbent land på Videnskabernes Selskabs kort fra omkring år Cirkeldiagrammerne viser andelen af pollen (i procent) fra træer, lyng og urter i søaflejringer fra Yngre Bronzealder (ca år før nu). Det ses, at søerne i egne med meget hede omkring år 1800 (Vestjylland) har en høj andel af lyngpollen i Yngre Bronzealder. Dengang har der altså også været hede omkring disse søer. Tilsvarende er andelen af træpollen i Yngre Bronzealder højest i de egne, hvor der også omkring år 1800 var mest skov (Nord- og Midtsjælland, Østjylland, Midtfyn). Andelen af urtepollen i Yngre Bronzealder var højest i de egne, der omkring 1800 var helt domineret af åbent ager- og græsland (Thy, Vestsjælland, Nordfyn og egnen sydvest for København).. NR

8 Højryggede agre ved Loddenbjerg på Mols. Oppløjning af agerryggene sikrede en overfladedræning af jorden. Foto: Grith Lerche, Københavns Universitet. områder end tidligere, herunder tunge lerjorde. I modsætning til arden kunne hjulploven vende jorden og dermed effektivt pløje gødning ned i jorden, hvilket var af stor betydning for udbyttet. De højryggede agre betød en mere effektiv dræning af markerne og dermed mindsket risiko for misvækst. Historikerne har anslået, at % af landet var opdyrket ved Reformationen i 1536, men med en meget uens fordeling. I de hede-dominerede egne var 15 % af arealet agerjord, i de skov-dominerede 29 % og i de ager- og græsnings-dominerede landskaber 48 %. I 1682 var der på landsplan 29 % opdyrket jord med højryggede agre. I historisk tid nåede hederne deres maksimale udbredelse og skovene deres minimale. Indenfor blot én generation mellem 1770 og 1805 reduceredes det samlede danske skovareal fra ca. 8 %, som er aftegnet på Videnskabernes Selskabs kort til ca. 4 % omkring I løbet af de sidste 200 år er det traditionelle mønster af skov- hede- og ager-dominerede egne til dels blevet brudt, særlig med hedens opdyrkning, og plantningen af store nåleskovsarealer i traditionelt skovfattige egne. Arealanvendelse og tab af næringsstof Rydning af skov, dyrkning af marker, husdyrhold og andre kulturaktiviteter har betydning for miljøet, ikke alene på land, men også i de ferske vande, idet disse aktiviteter fører til øget tab af næringsstoffer, som via afstrømning og erosion føres ud i søer og vandløb. Vor tids intensive landskabsudnyttelse har ført til næringsstofberigelse (eutrofiering) af vandmiljøet med fosfor og kvælstof i et sådant omfang, at hovedparten af de danske søer og vandløb i dag er i en dårlig miljøstilstand. Konsekvenserne er velkendte: Opblomstring af alger med deraf følgende uklart vand og tilbagegang eller forsvinden af undervandsplanter, perioder med iltsvind, tilbagegang af bunddyrene og fiskedød. Den kulturbetingede eutrofiering af de ferske vande antages almindeligvis at være af nyere dato, især forbundet med de sidste 100 års befolknings- og landbrugsudvikling. Men vi ved meget lidt om den historiske udvikling af vandmiljøets næringsstofniveau og sammenhængen med menneskets aktiviteter. På bunden af vore søer ligger der imidlertid et arkiv, som kan belyse dette. Vores længste analyserede tidsserie for oplysninger om næringsforholdene i danske søer stammer fra Dallund Sø på Nordfyn, hvor koncentrationen af fosfor i søvandet gennem de sidste 7000 år er beregnet ud fra analyser af sedimenternes indhold af kiselalger. Gennem dette tidsrum har søens miljøtilstand og fosforkoncentration varieret betydeligt afhængig af landskabsudnyttelsen i oplandet, som vi kender fra pollenanalyser. De ældste oplysninger om miljøet i søen er fra Ældre Stenalder, dvs. tiden før landbrugets indførelse. På dette tidspunkt var søen næringsfattig og omgivet af urskov. Samtidig med det første landbrug, svedjebruget, i Yngre Stenalder steg søens fosforindhold ganske svagt. Rydning af store skovarealer og ekspansion af græs- og agerland i slutningen af Bronzealderen førte til en øget erosion fra oplandet, der viser sig som et større indhold af ler, silt og sand (minerogent materiale) i søens sedimenter. Erosionen førte næringsstoffer ud i søen, hvor fos- 8 NR Foto: Merete Binderup, GEUS. Erosion som følge af afstrømmende regn- og smeltevand fører næringsstoffer ud i søer og vandløb. Koncentrationen af fosfor i vand som strømmer af fra marker kan være 10 gange højere end i vand fra skove og naturarealer.

9 Illustration: Emily Bradshaw og Peter Rasmussen, GEUS. På grundlag af analyser af pollen, alger og sedimenter i en borekerne fra Dallund Sø på Nordfyn er det muligt at følge de sidste 7000 års ændringer i landskabets skovdække og landbrugsudnyttelse, den samtidige erosion til søen samt vandets indhold af fosfor. forkoncentrationen steg; tilstedeværelsen af grønalgen Pediastrum fra og med dette tidspunkt er også tegn på et øget indhold af næringssalte. I tidlig Middelalder blev der på kort tid fældet store skovarealer i søens opland; de ryddede arealer blev for størstepartens vedkommende anvendt til dyrkning af korn og andre afgrøder. I kombination med middelalderens nye landbrugsteknologi, hjulploven og de højryggede agre, førte udvidelsen af markarealerne til en stærkt øget afstrømning og erosion til søen, som er fortsat frem til i dag. Meget overraskende viser analyserne, at fosforbelastningen af søen i tidlig Middelalder har været lige så høj som i dag. Forurening af søer er ikke kun et problem der hører vor tid til. At den kulturbetingede forurening af vandmiljøet trods alt er mere alarmerende i dag end for 1000 år siden fremgår af, at eutrofieringen først inden for de sidste år har fået et sådant omfang og en sådan karakter, at det har ført til undervandsplanternes forsvinden fra størsteparten af de danske søer. Illustration: Peter Rasmussen, GEUS. Udvikling af vandplanterne i Gundsømagle Sø nord for Roskilde. Diagrammet viser ændringer i antallet af rester fra undervands- og flydebladsplanter i en sedimentkerne dækkende de sidste 1000 år. Omkring 1950 forsvandt næsten alle undervandsplanter. Pga. næringsstofbelastning af søen øgedes algevæksten som gjorde vandet uklart, hvorved undervandsvegetationen blev skygget væk. Flydebladsplanterne berørtes ikke af de dårlige lysforhold ved søbunden, da de som navnet siger flyder på vandoverfladen. Historien i landskabet Som det forhåbentligt er fremgået af denne kortfattede fremstilling af det danske landskabs udvikling siden sidste istid, giver det lange tidsperspektiv os undertiden mulighed for bedre at forstå fænomener og sammenhænge i landskabet. Vi har bl.a. set, at det relevante tidsrum for at forstå den overordnede struktur i nutidens landskab ikke er årtier, eller århundreder, men årtusinder. Derfor skal vi have det lange tidsperspektiv med, når der skal forvaltes i kulturlandskabet, således at vi kan planlægge med og ikke mod natur- og kulturarven. Et andet eksempel er næringsstofberigelsen af vore søer, som vi troede var en moderne foreteelse, men hvor palæoøkologiske undersøgelser viser, at den fandt sted allerede for 1000 år siden, og måske endnu tidligere. Denne indsigt er med til at nuancere vores forståelse af nutidens miljøproblemer og giver os desuden et solidt grundlag for at definere baggrundstilstande i vandmiljøet, som kan danne basis for opstilling af miljømål i forvaltningen af dagens vandmiljø. Man kommer ikke uden om, at det er kortsynet at afskrive det lange perspektiv. Derfor er det også vigtigt, at vi tager vare på det kildegrundlag, som gør det muligt at belyse de lange linjer i landskabs- og naturudviklingen, nemlig de lagserier, som findes i søer, vandhuller og moser. De små vandhuller er i dag de mest truede, da de blandt andet som led i naturgenopretning ofte er genstand for oprensning og uddybning. Herved fjerner man med et snuptag uerstattelige arkiver, som det har taget naturen årtusinder at danne. Der er et klart behov for en bedre beskyttelse af disse naturlige arkiver, end det er tilfældet i dag. NR

10 Vadehavet Den danske del af vadehavet findes mellem Ho Bugt og den dansk-tyske grænse (den gule linje). Vadehavet i det sydvestlige Jylland udgør en meget lille del af den samlede danske kystzone, men det er et af de kendteste kystområder og et af de mest interessante. Vadehavet er karakteriseret ved, at der under flod transporteres store mængder vand ind i Vadehavet fra Nordsøen. Dette vand forlader området igen under ebbe, hvor store områder med vadeflader tørlægges. Det er ca. 2/3 af det samlede danske vadehav på 800 km 2, der tørlægges ved lavvande. Kysten er den del af det danske landskab, der forandres oftest, ja faktisk hele tiden. Bølger, strømme og vind bevirker, at der hele tiden eroderes i kystklinter, at der dannes krumodder eller klitter. Kystzonen er stort set den eneste landskabstype i Danmark, hvor det er de aktuelle naturlige processer, der har formet landskabet. Og forandringerne kan ske fra dag til dag. Den danske kystzone er opbygget af løse sedimenter, der let eroderes og aflejres igen. Derfor er kystzonen både et spændende studieobjekt og et fascinerende sted at gå en tur for enhver dansker. 10 NR Vadehavets dannelse Vadehavet blev dannet for 3000 til 6000 år siden, da havet trængte ind over den smeltevandsslette, som blev aflejret af smeltevandet under sidste istid. På grund af smeltevandsslettens lave gradient, mistede bølgerne hurtigt energi og aflejrede en sandrevle nogle kilometer ude i vandet. Denne sandrevle voksede efterfølgende i højde under ekstreme højvander, hvor vandet strømmede ind over den. Efterfølgende blæste der klitter op, så den vertikale vækst fortsatte ganske hurtigt godt hjulpet af den plantevækst, som hurtigt etablerede sig på den marine, vindblæste sandrevle. Slutproduktet var en barriereø, med en bred tidevandsforstrand og en klitrække. Bag disse sandaflejringer aflejredes der efterfølgende finkornede sedimenter. Når planter indvandrer på de finkornede sedimenter opbygges de hurtigt, og Landskabselementer i vadehavet. Illustrationer: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi.

11 Erosion i den østlige del af Ho Bugt. Vadehavet bevæger sig mod øst ved at erodere i istidsaflejringer. Fotos: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi. Vegetationen breder sig ud over den tørlagte muddervade og danner ny marsk. Leret fanges mellem planterne, og derfor bliver Vadehavet langsomt fyldt op med sediment. der dannes en marskflade, som ligger over det visse steder ganske hurtigt. Ved datering af de almindelige daglige højvande. finkornede sedimenter fra mudderfladerne og Mellem barriereøen og hovedlandet opstod fra marsken har man kunnet vise, at aflejringer en kystlagune. Det er denne kystlagune, som vi af ler og silt i dag typisk ligger på 10 mm/år i de i Nordvesteuropa kalder Vadehavet. Det europæiske Vadehav dækker et areal på ca Disse målinger, der er et gennemsnit over årtier indre dele af de forskellige tidevandsområder. km 2 og beskyttelsen mod Nordsøen består af er inden for de seneste 10 år blevet verificeret 23 barriereøer og ca. 13 større sandlegemer med direkte målinger fra en intertidal mudderflade syd for Rømø-dæmningen. uden vegetation. Som sagt formodes det, at øerne blev dannet for år siden. Men i Der ses store variationer i bundens niveau takt med at havspejlet er steget ca. 5 meter i hen over de enkelte år. Det skyldes især algevækst på vadefladerne om foråret og somme- løbet af de sidste 6000 år, har øerne bevæget sig ind mod fastlandet. Så man ved faktisk ikke, ren, der fører til øget sedimentaflejring. Men hvor længe Fanø, Mandø og Rømø har ligget, man kan også se, at en stor del af det aflejrede hvor de ligger i dag. Man ved heller ikke, hvor sediment eroderes væk igen om efteråret og vinteren, når algerne dør. Overordnet ses det dog af hurtigt denne kystværts bevægelse er foregået. I januar 2006 blev der ved Geocenter København startet et forskningsprojekt, der som sit mm sediment på de to lokaliteter hvert år, hvil- den stiplede trendlinje, at der aflejres primære formål har at finde ud af, hvor gamle de ket er nogenlunde den samme aflejringsrate, danske vadehavsøer er, og hvordan de er dannet. Arbejdet er i fuld gang, idet der allerede er som blev bestemt ved dateringerne. udført syv boringer på Rømø og to på Fanø. Forandringer i fremtiden Vadehavet og den omkringliggende marsk har Aflejring i selve Vadehavet modtaget sediment fra floder og hav gennem Der er blevet aflejret mudder og sand i vadehavet, så længe barriereøerne har givet læ, altså været større end den lokale stigning i havni- mange århundreder. Aflejringsraten har oftest potentielt i flere årtusinder. Aflejringen foregår veauet, hvilket har betydet, at vadefladerne er På disse lokaliteter syd for Rømø-dæmningen aflejres i gennemsnit 7 og 20 mm mudder per år. Illustrationer: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi. blevet højere og højere i forhold til havniveauet, så der efterhånden er indvandret planter på dem. Når vegetationen først er etableret vokser marsken ud i Vadehavet, der på den måde bliver mindre og mindre. Hvis de naturlige processer virker frit, vil en sådan opfyldning med sediment ikke umiddelbart føre til, at Vadehavet forsvinder. Havniveauets stigning betyder nemlig samtidig, at der sker erosion af marsken eller andre aflejringer i den landværts side af lagunen. Så hele systemet barriereø, marsk, tidevandslagune bevæger sig fra vest mod øst. Det betyder, at marsken vokser ud i tidevandslagunen i den nordlige del af Ho bugt, samtidig med at kysten eroderes kraftigt i den østlige del af lagunen. Digebygning De fleste steder i det europæiske Vadehav er der bygget diger, der sikrer, at marsken kan opdyrkes eller benyttes til græsning. Derfor kan den naturlige forlægning af Vadehavet ind mod hovedlandet ikke længere foregå uhindret. Digerne betyder altså ikke kun at et naturligt landskab omformes til et dyrket kulturlandskab. De betyder også, at de naturlige processer ikke længere kan forløbe uforstyrret, og at Vadehavet ikke bare kan flytte sig ind mod land under et stigende havspejl. Set i et tidsperspektiv over nogle århundreder til årtusinder kan det betyde, at Vadehavet helt forsvinder og bliver fyldt op med sediment. Det har ofte været frygtet, at Vadehavet ville drukne, så vadefladerne forsvandt. Det ville være fatalt for de fugle, der fouragerer på dem. Men det er langt mere sandsynligt, at vadefladerne i vidt omfang vil blive omdannet til marsk. Morten Pejrup... Professor, Institut for Geografi og Geologi NR

12 Den dynamiske jordbund Jordbunden udgør en vigtig ressource for landbrugsproduktionen, og gennem historien har mennesket forsøgt at optimere næringstofindhold, vandindhold og ph for at sikre høje udbytter. Danske landmænd har i århundreder kompenseret for de store forskelle i jordtyper gennem gødskning og kulturtekniske indgreb. Konsekvenserne har været en homogenisering af udbytterne, efterhånden som teknologien har forbedret dyrkningspotentialet, men den intensive opdyrkning har også medført et mere homogent og naturfattigt landskab. Moræneler hvor kalken er udvasket til en dybde af ca. 80 cm. Her udfældes kalken som hvide pletter og bevirker den lyse jordfarve. Den naturlige jordbund Jordbunden i de forskellige landskabstyper som det unge morænelandskab, bakkeøer, hedesletter og marine forlande er udviklet i et samspil mellem udgangsmaterialets fysiske og kemiske sammensætning, klimaet, floraen og faunaen, landskabets relief og tiden. Dette har givet anledning til udviklingen af en række forskellige jordtyper. De lerede tills var ofte ved aflejringen kalkholdige. Den årlige udvaskning af jordene har opløst og fjernet kalken fra de øverste jordlag, og frit kalk findes i dag normalt omkring 1 meters dybde eller derunder. Forvitringen af primærsilikater vil frigive jernoxider, der under den humusfarvede topjord vil farve jorden gulbrun. Er kalken udvasket, og vandet i jorden svagt surt kan der foregå en lernedslemning, hvor ler føres med nedbørsoverskuddet fra den øverste halve meter og genudfældes derunder. Derved bliver topjorden lerfattig. Når jorden senere bliver helt udvasket og ph falder til omkring 4 kan leret i jorden ødelægges og jorden bliver sandet. Generelt vil de øverste jordlag i ukalkede lerjorde være sure med ph under 5, og i Jylland vedbliver ph at være lav i hele rodzonen mens den på øerne stiger op til 8 i bunden af rodzonen. Underjorden vil ofte være marmoreret, som tegn på, at der om efteråret og vinteren dannes et temporært grundvand i jorden på grund af underjordens ringe permeabilitet. Hedesletterne og flyvesandsområderne består af velsorteret mellemsand. Dette udvaskes hurtigt for næringsstoffer, jorden bliver sur, og der kan dannes en podzol, hvor jern- og aluminium(hydr)oxiderne er blevet opløst af organiske syrer i de øverste cm og genudfældet derunder i en sort humusal. hvorunder man kan finde en jernal, der kan være cementeret. Det var denne jernal der blev brudt, da heden blev opdyrket i 1800-tallet. De stærkest udviklede aljorde findes i Jylland, hvor alen er stærkt ce- Foto: HenrikBreuning Madsen, InstitutforGeografi og Geologi NR

13 Dobbelt-podzol. Den nederste er stærkt udviklet med cementeret sort al-horisont. Den øverste er svagt udviklet i en ung aflejring af flyvesand. Foto: Henrik Breuning Madsen, Institut for Geografi og Geologi. Henrik Breuning Madsen... Professor, Institut for Geografi og Geologi Søren P. Kristensen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi NR

14 14 NR Humusjord med tørvelag øverst. Jern er skyllet væk fra den underliggende horisont under iltfattige forhold, derfor er den hvidlig. menteret. De fleste sandjorde på øerne er ikke eller kun svagt podzolerede og stærkt cementerede aler er sjældne. De våde jorde kendetegnes ved reduktions- og oxidationsprocesser, de har ofte en humusophobning i toplaget eller tørvedannelse, medens underjorden er karakteriseret af blå og grå farver, øverst med røde pletter. Jordbundens dyrkningsværdi Indtil forrige århundrede var landbruget Danmarks vigtigste erhverv, og hovedparten af den danske befolkning boede på landet. I tidlige tider blev jordens dyrkningspotentiale derfor anvendt som beskatningsgrundlag ved opbygning af matrikler. Den tidligst kendte og delvis bevarede matrikel er Valdemar Sejrs plovmatrikel, Foto: Henrik Breuning Madsen, Institut for Geografi og Geologi. hvor man blev sat i skat i henhold til antallet af plove, og hans søn fik direkte tilnavnet Plovpenning. Christian den V s matrikel fra 1688 byggede på udsædsmængden, mens den nok mest kendte matrikel, 1844 boniteringen, bygger på jorden egenskaber. Alle jorde blev sat i relation til Danmarks bedste jord (takst 24), der lå ved Karlslunde. Blev en jord takseret til 10, skulle en bonde have dobbelt så meget jord som en, der havde takst 20, for at betale det samme i skat boniteringen værdiansættelse blev foretaget i begyndelsen af 1800-tallet og derfor inden landbrugsjorden i stor udstrækning blev drænet, kalket, gødet og vandet. Den viser derfor jordens naturlige dyrkningsværdi. Danmark blev inddelt i syv hovedtyper. Mod øst og omkring Mors findes lerjordene, der generelt er næringsholdige og med en høj plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. En tæt leret underjord gør, at de ofte har et afvandingsbehov. De finsandede jorde i det nordlige Jylland er modsat de lerede jorde naturligt næringsfattige og veldrænende, men har som lerjordene en høj plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. De grovsandede jorde i Vestjylland er veldrænede, men har et naturligt lavt næringsstofindhold og plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. På de marine forlande, marsken samt i ådale findes de våde jorde med permanent højtstående grundvand. Disse jorde er ofte næringsrige og vandrige, men skal drænes for at forbedre luftskiftet, såfremt jordene skal bruges som normal landbrugsjord. Menneskelig påvirkning af jordbundens dyrkningsværdi Fra slutningen af 1700-tallet begyndte en voldsom forvandling af det danske landskab som følge af landbrugsreformerne, en række teknologiske innovationer og storstilede politiske projekter. Disse arealmæssige ændringer fik også stor betydning for jordens naturlige dyrkningsværdi, idet forskelle mellem landsdele efterhånden udviskes på grund af omfattende dræning, kalkning og gødskning. Overordnet set voksede landbrugsarealet i løbet af 1800-tallet på bekostning af mange småskove, overdrev og engstrækninger, der blev opdyrket efter at markjorden til den enkelte gård blev samlet på et sted. Der var simpelthen brug for jord for at kunne sikre tilstrækkelige udbytter til den enkelte gård. Store skovarealer forsvandt desuden fordi de tidligere fæstebønderne havde brug for kapital til at købe deres nyvundne ejendom til selveje her var omfattende tømmerhugst fra de skovarealer der hørte til den nykøbte ejendom en måde at rejse kapital. Nedgangen i skovarealet var så voldsom, at de resterende skovarealer i 1805 blev beskyttet ved fredskovsforordningen. I slutningen af 1800-tallet var mange natur- og halv-naturarealer således forvandlet til dyrket

15 Jordens dyrkningsværdi var oprindeligt højest mod sydøst (markeret med mørkegrønt). Atlas overdanmark, serie 1, bind 3 mark. Mange lavbundsjorder på tidligere engog mosearealer måtte dog drænes, før de kunne opdyrkes. Derfor var udviklingen af drænteknik en vigtig brik i spillet om opdyrkning af lavtliggende arealer. Det var især udviklingen af rørdræn som afløser for de åbne grøfter omkring 1850 som muliggjorde, at store arealer kunne drænes effektivt. Resultatet var en markant nedgang i moser og andre lavbundsarealer, især på de lerjorder i østdanmark der havde størst problemer med vandfjernelse. Fx er 75 % af landbrugsjorden på Lolland-Falster drænet, mens drænet jord på landsplan udgør 40 %. I midten af 1800-tallet blev kalkning af jorde indført på en regelmæssig basis, ofte i form af mergel fra mergelgrave udgravet på den enkelte mark, eller fragtet med smalsporede jernbaner fra grave længere væk. Desuden begyndte en omfattende brydning af kalk fra højtliggende kalkformationer, fx ved Karlstrup på Sjælland og Kongsdal i Himmerland. Kalktilførslen var med til at forbedre udbytterne, fordi planterne nemmere kan optage næringsstoffer ved høje ph-værdier. Muligheden for at tilføre kalk til jorden, samt begyndende brug af kunstgødning var nogle af de vigtige forudsætninger for den omfattende forvandling af landskabet, som skete ved opdyrkningen af hederne på de sandede jorder i Midtjylland og på Djursland. Efter oprettelsen af Hedeselskabet i 1866 antog opdyrkning af heden næsten karakter af et nationalt projekt, som bl.a. skulle rette op på den nationale stolthed efter tabet af Sønderjylland i 1864, symboliseret ved sloganet hvad udadtil tabes skal indadtil vindes. Det blev enden på de store hedestrækninger, der havde ligget hen som ekstensive arealer og primært blev udnyttet til græsning. Fra 1866 til år 1900 halveredes hedearealet i Jylland fra 20 % til 10 % af det samlede areal. Opdyrkningen af heden var kraftigt medvirkende til, at landbefolkningen i mange jyske sogne fortsat steg frem mod år 1900, mens den i Østdanmark allerede omkring 1860 begynder at falde, til fordel for en stigende bybefolkning. Udviklingen fortsatte i 1900-tallet, hvor landbrugsdriften intensiveres yderligere og yderligere naturarealer forsvandt. Inddæmning og afvanding af mange lavvandede søer og fjorde blev gennemført efter damp- og senere elmotorer afløste vindenergi til at drive pumpestationer. I 1938 toppede landbrugsarealet og udgjorde 78 % af arealet (mod 62 % i 2006). Mellem 1900 og 2000 forsvandt op mod 90 % af den danske natur. NR

16 Bylandskabet Forskellen mellem land og by har altid været opfattet som en nøgle til forståelsen af vores fysiske omgivelser. Land-bruget var i århundreder vores væsentligste erhverv, og landbrugsarealerne har været landets vigtigste ressource, hvor tilfældig planløs spredning af byerne kunne forgribe sig på den bedste landbrugsjord og dermed vanskeliggøre landbrugsproduktionen. Byernes umættelige arealbehov, især omkring de store byer, har derfor været kontrolleret stramt, for derigennem at hindre uhensigtsmæssig byspredning. I de seneste årtier er der imidlertid sket flere væsentlige forandringer. EU s regulering af landbrugsproduktionen på den ene side, og industri- og serviceerhvervenes vækst på den anden, har betydet en markant nedgang i landbrugserhvervets betydning. Samtidig er en anseelig del af landbrugsbedrifterne omkring storbyerne ophørt med egentlig produktion og er blevet hobby-landbrug eller forstadsbeboelser. Parallelt hermed har kommunerne vedvarende presset på for at kunne udnytte arealer med gunstige udviklingsmuligheder til attraktiv boligudvikling, til indkøbscentre og anden erhvervsudvikling. Endelig har der været pres på arealerne for at sikre befolkningens fritidsinteresser og muligheder for at opholde sig i det åbne land fx til rideskoler, golfbaner og sommerhuse. Herved er en række hybridformer for arealanvendelse dukket op. De sprænger på den ene side det hidtil opretholdte skarpe skel mellem by og land og er på den anden side er de særdeles arealkrævende. Når skellet mellem by og land bliver stadigt mere udvisket, er det ikke blot en fysisk ændring. Det er også et udtryk for, at forskellene i levevilkår mellem by og land er ved at forsvinde. Landet er i det store og hele blevet urbaniseret både med hensyn til levevis, idealer og produktionsforhold. Det er en udvikling, der har haft stor betydning for vores dagligdag og som kort kan eksemplificeres således: Erhvervsmæssigt Den klassiske by her udtrykt gennem en anskuelsestavle af købstaden, fra 1920 ernes folkeskole. 16 NR

17 Foto: Søren Kristensen, Institut for Geografi og Geologi. har vi siden slutningen af 1950 erne bevæget os fra et samfund, der først og fremmest byggede på vareproduktion, til et samfund der er afhængig af vidensproduktion. Parallelt hermed har vi oplevet en betydelig velstandsstigning, som bl.a. har medført en forøgelse af forbruget af ressourcer, herunder en voldsomt øget mobilitet i dagligdagen såvel som i fritiden. Men det er også en udvikling, der har øget de miljømæssige påvirkninger. En umiddelbar virkning er stigende CO 2 udslip, problemer med beskyttelse af grundvandet og bortskaffelse af affald. Landsby eller forstad? Tegning: Peter Tom-Petersen. Foto af plakat: Dansk Skolemuseum. Byvækstens fordeling Denne udvikling har gjort det langt vanskeligere at styre arealanvendelsen end tidligere, og der stilles helt ny krav til planlægningen. I en analyse af byudviklingen er folketallet den lettest tilgængelige indikator, der beskriver en bys tilstand. En by med stigende folketal anses for at være sund, der bygges nyt og byen vokser. Et stigende befolkningstal afspejler som regel en stigende efterspørgsel, hvad der igen medfører nybyggeri, udvidelser, flere jobs mm. Altså et dynamisk, voksende samfund. Derimod signalerer stagnation af, eller ligefrem tilbagegang i folketallet stilstand og forfald. Ingen vil bo det pågældende sted, derfor er ejendomspriserne lave, og der bygges intet eller kun lidt. Dertil kommer, at store byer traditionelt anses som mere succesfulde end små, selv om det måske i virkeligheden kun er en fortolkning. Folketallet og dets ændringer siger intet om den Sten Engelstoft... Lektor, Institut for Geografi og Geologi Lasse Møller-Jensen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi Hans Thor Andersen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi NR

18 Moderne stuehus, hobbylandbrug eller eksklusiv forstadsbeboelse? Et resultat af den voksende mobilitet er, at arealer til transport vokser hurtigt. Foto: Ole Mouritsen, Arkitetskolen Aarhus. enkeltes levevilkår, ligesom der ikke eksisterer nogen entydig sammenhæng mellem velstand og bystørrelse. Alligevel har det traditionelt været byernes størrelser, der har været anvendt ved analyser af byvækstens fordeling. På grund af den stigende mobilitet er det imidlertid ikke længere muligt, at se de enkelte bymæssige bebyggelser som selvstændige enheder. Tværtimod indgår alle byer i et større arbejdsmarked, eller endog flere forskellige overlappende arbejdsmarkeder. Det er placeringen i forhold til disse arbejdsmarkeder, der er afgørende for byens succes. Alt andet lige må det nemlig antages, at muligheden for at få et job, eller skifte til et nyt job, vil være afgørende for valget af bolig. På den baggrund har en forskergruppe ved Geografisk Institut i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en ny analyseramme for byvækst. Idet det antages, at beskæftigelsesmulighederne er den bedste indikator på en lokalitets udviklingsmuligheder, har det været opgaven at udarbejde et mål for den geografiske adgang til arbejdsmarkedet. Jo flere arbejdspladser og jo nærmere disse ligger i nærheden af en given lokalitet, jo større er sandsynligheden, alt andet lige, for at denne lokalitet vil opleve befolkningsvækst. Den potentielle adgang til arbejdsmarkedet stiger med antallet af arbejdspladser i en given bymæssig bebyggelse, og falder eksponentielt med afstanden fra den enkelte bymæssige bebyggelse til arbejdspladserne. Fordelingen af den potentielle adgang til arbejdsmarkedet rummer nogle påfaldende træk. For det første har den geografiske lokalisering af gennemsnitsværdien næsten ikke ændret sig fra i perioden fra 1981 til For det andet er Foto: Jan Winther, Airphoto. det påfaldende, at de højeste værdier, der i årene 1981 og 1994 lå som individuelle arbejdsmarkeder omkring de større byer, i 2004 er smeltet sammen til et stort sammenhængende bylandskab. Dette strækker sig fra København tværs over Sjælland og Fyn og videre i Østjylland fra Trekantsområdet til Randers. For det tredje er det påfaldende, at landet så at sige er knækket over i to dele, hvor befolkningen i den centrale og østlige del (excl. Bornholm), har fået deres muligheder for at finde arbejde forbedret, mens resten af landet, dvs. Vest-, Sønder- og Nordjylland samt Lolland og de ikke brofaste øer, langsomt men sikkert sakker bagud. Illustration: Sten Engelstoft, Institut for Geografi og Geologi. Potentiel adgang til arbejdspladser 1981, 1994 og NR

19 Arbejdspladspotentialet som et mål for adgangen til arbejdsmarkedet er herefter anvendt som en alternativ forklaring på byvækstens geografiske fordeling og den aktuelle byudvikling. Det viser sig, at områder med det laveste arbejdspladspotentiale har oplevet befolkningstilbagegang eller vækst under landsgennemsnittet fra 1981 til Omvendt har områder med det højeste arbejdspladspotentiale oplevet befolkningsvækst over landsgennemsnittet. Afstandseksponentens betydning Arbejdspladspotentialet falder som nævnt eksponentielt med afstanden fra den enkelte bymæssige bebyggelse til arbejdspladserne, og længere rejser fører altså til lavere arbejdspladspotentiale. I modelberegningen er eksponenten imidlertid sat til 1, således at længere rejseafstande ikke bliver særligt begrænsende. Problemet er, at eksponentens størrelse ikke kan fastlægges endegyldigt. Den kan kun bestemmes ud fra empiriske analyser, der tager højde for eksempelvis den enkelte trafikants sociale, økonomiske og familiære forhold samt dennes præferencer på et givet tidspunkt. Hertil kommer, at afstandsfaktorens betydning er under stadig forandring, også på individniveau. Dette sker i takt med at benzinpriser, ordninger omkring kørselsfradrag og muligheden for at udføre distancearbejde ændres. Da betydningen af eksponenten imidlertid er afgørende, er der i stedet foretaget en alternativ modelberegning, hvor eksponenten er sat til 2, hvilket giver sig til udtryk ved, at betydningen af fjernere liggende arbejdspladser falder kraftigt i forhold til beregninger med eksponenten 1. Herved reduceres arbejdspladspotentialet drastisk, ligesom de enkelte arbejdspladskoncentrationers rækkevidde bliver markant reduceret. Hvis eksponentværdien sættes til 1 er effekten heraf, at gennemsnitsværdierne deler laneksponentens aftagende størrelse er et udtryk lisering sidst i 1950 erne. Men netop afstandsdet som beskrevet i det ovenstående. Hvis eksponentværdien sættes til 2 er effekten derimod, større mobilitet jo mindre betydning af lange for den stigende mobilitet i vores samfund. Jo at landet fremtræder med et betydeligt antal rejseafstande og jo større pendlingsafstande. mindre områder med høje værdier for arbejdskraftpotentiale, svarende til større og mellem- kompenseres med bedre og billigere boligfor- Dette gælder især, hvis rejsetiden så at sige store byer, omgivet af områder med lavere værdier. hold. Det er således et paradoks, at i takt med Sidstnævnte fremstår ikke som en sammenhængende periferi, men snarere som et lidt ne ved at forbedre deres tilgængelighed ved an- at politikerne søger at støtte udkantsområder- tyndere opland til arbejdsplads-koncentrationerne i de mellemstore og større byer. realiteten dårligere rent arbejdspladsmæssigt, læg af nye motorveje, stilles disse områder i Effekten af en afstandseksponent på 2 svarer til, at Danmark er som landet var i størstede- todelt, hvor et stort porøst bylandskab er om- og landet synes i dag bedst at kunne beskrives len af sidste århundrede. Et landbrugsland, givet af randområder med primærproduktion hvor et stort antal købstæder var omgivet af samt udflyttede statslige arbejdspladser og hver deres opland, som hver især fungerede med en befolkningsmæssig sammensætning som selvstændige arbejdsmarkeder og som i et domineret af pensionister. vist omfang også havde selvstændige regionale økonomier. Det var sådan Danmarks bysystem så ud helt frem til Danmarks anden industria- Afstandseksponentens betydning for den potentielle adgang til arbejdspladser. Illustration: Sten Engelstoft, Institut for Geografi og Geologi. NR

20 Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi er redigeret af geolog Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde Geocenter københavn Er et formaliseret samarbejde mellem de tre selvstændige institutioner Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum de to sidste en del af Københavns Universitet. Geocenter København er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau. udgiver Geocenter København med redaktionsgrupper på institutionerne. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet, eller hos Geografforlaget, tlf.: , ISSN (papir) her kan man læse videre Andersen, H.T. og Nørgaard, H. 2006: Udviklingstræk i vækst- og stagnationsområder. Byplan 2006, nr. 4, side Engelstoft, S. og Kristensen, S.P. 2006: Planlægning og byvækst - planlægningens udvikling i det 20. århundrede. TAPAS Working Paper 2006: 01. (http://www.geogr.ku.dk/projects/tapas/tapas%20working%20paper% pdf) Kristensen, S. P. 2002: Landbrugets påvirkning af landskabet. Geografisk Orientering 32, side Larsen, G. (redaktør) 2006: Naturen i Danmark - Geologien. Gyldendal. Madsen, H.B., Nørr, A.H. og Holst, K.A. 1992: Den Danske Jordklassificering. Atlas over Danmark I (3). Kongelige Danske Geografiske Selskab. Matthiessen, C.W. 1985: Danske byers vækst. Det Kongelige Geografiske Selskab/Reitzel. Pejrup, M. 2006: Det danske vadehav og større landvindingsprojekter. Naturen i Danmark, Havet, side Gyldendal. Pejrup, M. m.fl. 2006: Klimaforandringernes betydning for havet og de kystnære områder. I: Søndergaard, M. m.fl. (redaktører): Vand og vejr om 100 år, side Hovedland. Rasmussen, P., Hansen, H.J. og Nielsen, L.B. 1998: Kulturlandskabets udvikling i et langtidsperspektiv. Nationalmuseets Arbejdsmark 1998, Rasmussen, P., Christensen, K. og Dahl Møller, J. 2002: Elmesyge i geologisk perspektiv. Naturens Verden 1, 2002, ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Pløjning med kopi af middelalder hjulplov ved Roskilde. Foto: Grith Lerche, Københavns Universitet. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: eller Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf:

Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt

Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt er resultatet af et samspil mellem naturgrundlaget i bred forstand, klimaet, planter, dyr og ikke mindst mennesket. Når vi i det

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder.

Spor fra fortiden. Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Foto: Klaus Peter Brodersen Nej, hvor er det flot og hvor er det smart! Sjældent hører man en sådan begejstring over noget så beskidt som mudder. Peter Rasmussen skærer sedimentkernen i skiver. Sedimentkernen

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

SØ OG LAND Relationer mellem arealanvendelse og søudvikling i et langtidsperspektiv

SØ OG LAND Relationer mellem arealanvendelse og søudvikling i et langtidsperspektiv SØ OG LAND Relationer mellem arealanvendelse og søudvikling i et langtidsperspektiv Peter Rasmussen og Emily Bradshaw Glenstrup Sø syd for Hobro. På steder, hvor der sker en stadig afsætning af nye aflejringer,

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere