Landskabets udvikling i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabets udvikling i Danmark"

Transkript

1 Landskabets udvikling i Danmark Fra natur- til kulturlandskab Vadehavet Den dynamiske jordbund Bylandskabet

2 Fra natur- til kulturlandskab Landskabets fremtræden på et givet tidspunkt er resultatet af et samspil mellem naturgrundlaget i bred forstand, klimaet, planter, dyr og ikke mindst mennesket. Når vi i det følgende skal se på aspekter af det danske landskabs udvikling siden den seneste istids afslutning, har disse faktorer spillet en meget vekslende rolle. I de første 6000 år efter istiden var landskabsudviklingen helt styret af naturlige faktorer. Med landbrugets indførelse for 6000 år siden begyndte mennesket at manipulere med omgivelserne, og har siden da, med tiltagende styrke, ændret landskabet. I dag er der næppe en plet i Danmark, som ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. På basis af lagserier fra aflejringsmiljøer hvor der sker en kontinuerlig afsætning af sediment, fx søer og moser kan vi gennem undersøgelser af sedimenterne og deres indhold af plante- og dyrerester belyse landskabets udvikling gennem årtusinder. Fotos: Ole Bennike og Peter Warna-Moors, GEUS. 2 NR Viden om landskabets og miljøets langtidsudvikling er med til at kaste lys over vores fælles natur- og kulturhistorie, og herudover er det en viden som vi kan drage nytte af inden for moderne naturforvaltning. Den systematiske overvågning af naturen er først påbegyndt indenfor de sidste år, hvilket for mange af naturens processer er alt for kort tid til at opnå en dybere indsigt. Det er for eksempel mindre end en generation for skovens træer. Gennem undersøgelser af sedimenter og deres indhold af plante- og dyrerester (palæoøkologiske undersøgelser) kan tidshorisonten udvides betydeligt, så økosystemer kan overvåges gennem lange tidsrum. Derved kan systemernes lange udviklingstendenser og baggrundstilstand (dvs. tilstanden før større menneskelig påvirkning) belyses. Miljøets respons på tidligere tiders klimaændringer kan også undersøges, for der igennem at vurdere de mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer. Palæoøkologien kan med andre ord tilvejebringe en målestok mod A) Indholdet af plante- og dyrerester fra geologiske lagserier kan fortælle om miljøets og klimaets udvikling gennem årtusinder. A: Skal af en kiselalge. Foto: N.J. Anderson, Loughborough University. B: Pollen af lind. Foto: Peter Rasmussen, GEUS. C: Frø af viol. Foto: Ole Bennike, GEUS. hvilken nutidige og fremtidige ændringer af økosystemerne kan vurderes. Der findes i dag en lang række metoder, hvorved den fortidige udvikling af miljøet kan udledes fra geologiske aflejringer. Dels via sedimenternes indhold af plante- og dyrerester, C) B) Gennem analyser af sedimentkerner fra søer eller moser er det muligt at belyse fortidens miljø og klima. På billedet ses en boreflåde på Sarup Sø på Sydvestfyn, hvorfra der er optaget en 15 m lang sedimentkerne. som fx pollen, frø, frugter, blade, alger, zooplankton, dansemyg, fiskeskæl og dels via sedimenterne selv, det være sig deres sammensætning, geokemi og magnetiske egenskaber for bare at nævne nogle af undersøgelsesmetoderne. Aldersbestemmelse af lagene er helt afgørende i geologisk-palæoøkologiske studier. For de ældre aflejringers vedkommende gøres dette ved kulstof-14 datering af organisk materiale. Kronologien for de yngste sedimenter fastlægges ved hjælp af bly-210 datering. Nedenfor skal der berettes om nogle af de store ændringer i det danske landskab, såsom træernes indvandringshistorie, der bygger på mange års palæoøkologiske undersøgelser, men der skal også berettes om mere specifikke landskabsændringer, som kan udledes af detaljerede undersøgelser på enkeltlokaliteter.

3 Illustration: Anne Birgitte Nielsen, GEUS. Simplificeret pollendiagram fra den lille sø Avnsø nær Hvalsø på Midtsjælland. Ved beregningen af træarternes hyppighed er der korrigeret for arternes forskellige pollenproduktivitet. De grønne kurver viser procent, de gule angiver 10 x overhøjning. To fyrrestubbe, hentet op fra 30 m vanddybde i Storebælt, hvor de stod på deres oprindelige voksested. Stubbene er kulstof-14 daterede til henholdsvis og år før nu og er de ældste daterede fyrretræer fra Danmark. Træerne indvandrer Under den seneste istid overlevede de varmekrævende arter i små områder (refugier) i Sydog Sydøsteuropa, hvorfra de begyndte at brede sig ud over Nordvesteuropa efter den hurtige og kraftige temperaturstigning ved istidens afslutning for år siden. Tidspunktet for de enkelte træarters indvandring til Danmark var især bestemt af tre forhold: Afstanden til refugierne, de enkelte arters spredningsevne samt arternes økologiske krav. De mere hårdføre plantearter voksede tættest på Danmark, og efter istidens afslutning var det dem der indvandrede først. Det første træ som indvandrede, var birk, der bredte sig ud over landskabet i Præboreal tid ( år før nu). Birk danner store mængder frø som spredes med vinden, og derfor bredte den sig hurtigt. I pollendiagrammet fra Avnsø på Midtsjælland, der bruges som eksempel til at illustrere træernes indvandringshistorie, var birken tilstede på det tidspunkt, hvor diagrammet starter. Præborealtidens skove var i de første århundreder helt domineret af birk med indslag af bævreasp og buske som ene, pil og røn. Birkeskoven var lys med en rig bundvegetation af græsser, halvgræsser, urter og lyng. Forekomsten af pollen af hassel og fyr skyldes givetvis fjerntransport sydfra. Fyr var det næste træ, som indvandrede. Det ældste fyrretræ i Danmark er en træstub fisket op fra 30 m vand i Storebælt. Fyrrestubben, der stod på sit voksested, er dateret til ca år før nu. Fund af en træstub er et sikkert bevis for artens tilstedeværelse, men pollenanalyser angiver, at fyr sandsynligvis indvandrede op til 600 år tidligere, omkring år før nu. Fundet af stubbene på bunden af Storebælt viser sammen med mange andre vidnesbyrd, at havniveauet på dette tidspunkt var meget lavere end i dag. Præboreal tid benævnes derfor også fastlandstiden. Med fyrrens ankomst blev skoven mere tæt og skyggefuld, især på de næringsrige jorder i Østdanmark, og antallet af plantearter gik tilbage idet bl.a. ene og flere af de lyskrævende urter bukkede under i konkurrencen om lyset. Det var ikke i samme grad tilfældet på de sandede jorder i Vestjylland. Hassel bredte sig som det næste træ i Danmark fra omkring år før nu, og overtog dominansen i skoven i Boreal tid ( Peter Rasmussen... Seniorforsker, GEUS Anne Birgitte Nielsen... Projektforsker, GEUS Emily Bradshaw... Projektforsker, GEUS Foto: S. Madsen, A/S Storebæltsforbindelsen.. NR

4 I Draved Skov i Sønderjylland findes i dag områder, som minder om den atlantiske urskov. Lindeskoven har her overlevet siden Stenalderen. Kvist af lindetræ med blade og en blomst. Linden var det dominerende træ i den atlantiske urskov. 4 NR år før nu). Hasselen spredte sig fra Sydeuropa mod nordøst gennem Europa i løbet af Præboreal tid med hastigheder på op til 1,5 km pr. år, hvorved den overhalede de andre træarter. Det er et spørgsmål, hvordan denne hurtige spredning kunne foregå. Kan den forklares alene ud fra spredning af nødder med fugle og egern og via floder, eller spillede mennesket en rolle? Endnu er der ikke noget entydigt svar, men der kan ikke herske tvivl om, at klimaet i denne periode begunstigede hasselens vækst og blomstring. Den boreale hasselskov var skyggefuld, med kun få urter på skovbunden. De mere lyskrævende træer og buske som birk, bævreasp, fyr og pil, klarede sig dårligt i konkurrence med hasselen og gik tilbage. Konkurrencen om lyset var igen mindre udpræget på de sandede jorder i Vestjylland. Her gik birken ikke så kraftigt tilbage, og antallet af plantearter var større. Mod slutningen af Boreal tid indvandrede en række nye træarter, som alle kan trives i skygge og som bliver højere end hassel, hvorved denne efterhånden blev udkonkurreret som det hyppigste træ. Først kom elm omkring 9500 år før nu, derefter fulgte eg, som tiltog langsommere, da den er mindre skyggetolerant end elm. Herefter kom el, der etablerede sig på mere fugtig jordbund end de andre træarter. Lind indvandrede omkring 9000 år før nu, og til sidst ankom ask. I Atlantisk tid ( år før nu) steg vandstanden i verdenshavet meget Fotos: Peter Friis Møller, GEUS. kraftigt og Danmark blev splittet op i øer. Klimaet var 2 3 C varmere end i dag, målt som årets middeltemperatur, hvilket bl.a. fremgår af den store pollenproduktion for vedbend og mistelten, fund af frugter fra den varmekrævende vandplante hornnød, der i dag vokser i Syd- og Mellemeuropa, samt af at der på dette tidspunkt ynglede sumpskildpadde og muligvis krøltoppet pelikan i Danmark. Der opstod den såkaldte atlantiske urskov, hovedsagelig med lind, elm, eg, hassel, el og ask, men også omfattende birk, bævreasp, fyr og pil. Urskoven hvor åben var den? Hvorledes den atlantiske urskov mere præcist så ud, og navnlig hvor tæt eller lysåben den var, har været genstand for omfattende debat i de seneste år. I pollendiagrammerne optræder der kun få pollen fra åbenbundsurter, hvilket de fleste palæobotanikere tolker som udtryk for, at skoven var lukket med kun få lysninger. Flere kvartærzoologer og naturforvaltere har derimod fremført, at tilstedeværelsen af store græssende dyr som urokse og kronhjort viser, at urskoven må have haft åbne områder. Spørgsmålet har afstedkommet heftige diskussioner, idet den atlantiske urskovs fremtoning er inddraget som belæg for, hvordan nutidens skove bør forvaltes med henblik på bevaring af den biologiske mangfoldighed. Argumenterne er linet op fra begge sider i debatten, men for at komme videre trænger spørgsmålet til en mere grundig forskningsindsats. De lave andele af pollen fra urter i diagrammerne taler umiddelbart imod eksistensen af større lysåbne arealer, men for at tolke dette mere præcist er der brug for at inddrage forskellene i pollenproduktion og pollenspredning mellem træarterne og de dominerende arter af urter. Bøgens indvandring Vores nationaltræ, bøgen, er en sen indvandrer til Danmark, da den fra refugier i Syd- og Sydøsteuropa først nåede hertil for omkring 3200 til 3300 år siden, formentlig samtidig med avnbøgen. Nye undersøgelser i Lille Gribsø i Nordsjælland taler imidlertid for, at bøgens indvandringshistorie er en noget anden end vi hidtil har antaget. Nye dateringer viser, at bøgen efter alt at dømme har været tilstede allerede omkring 4600 år før nu i form af spredtvoksende individer. I mange danske pollendiagrammer, herunder diagrammet fra Avnsø, går bøgen meget kraftigt frem mod slutningen af Subboreal tid, mens de fleste andre træer går tilbage. Bøgen er på god jord et meget konkurrencedygtigt træ, der giver tæt skygge, som de fleste andre træer ikke kan spire under, mens den selv kan spire og gro i skygge. Trods dette havde bøgen under sin spredning nordpå gennem Europa svært ved at etablere sig i allerede eksisterende, tæt skov. Det har derfor været diskuteret, om bøgens hurtige fremgang var et naturligt fænomen betinget af klimaændringer eller et resultat af menneskelig aktivitet. I mange pollendiagrammer falder skiftet til skov domineret af bøg sammen med tegn på kulturpåvirkning, afspejlet ved forekomst af kornpollen, pollen af markukrudt, eller øgede mængder af mikroskopisk trækul, der vidner om afbrænding. På nogle lokaliteter overlevede den blandede lindeskov i århundreder efter bøgens indvandring, indtil balancen blev forstyrret af mennesket. Da bøg og bønder foretrækker de samme næringsrige og naturligt veldrænede jorder har bøgen også haft vanskeligt ved at etablere sig i områder med en intensiv landbrugsudnyttelse i form af dyrkning eller kvæggræsning. Den havde størst succes i et skovlandskab med moderat menneskelig forstyrrelse, hvilket vi netop ser afspejlet i pollendiagrammet fra Avnsø, hvor bøgen inden for få generationer bliver det helt dominerende skovtræ. Pollen af gran og ædelgran findes kun i de seneste knap 200 år, hvor disse træer i stor udstrækning er blevet plantet i danske skove. I vores mellemistid er de to træer endnu ikke indvandret naturligt til Danmark.

5 Fældet birkebevoksning, som skal svedjes. Svedjen tændes med brændende birkebark. Svedjebranden i fuld gang. Fotos: J. Troels-Smith, Nationalmuseet. Finland er det land i Norden hvor svedjebrug var i brug længst op i tid, indtil omkring midten af 1900-tallet. Billederne er taget i 1949 i det østlige Finland. Pollendiagram fra Gudme Sø på Sydøstfyn dækkende perioden omkring landbrugets indførelse i Danmark. Til venstre et oversigtsdiagram, som viser udviklingen i forholdet mellem mængden af pollen fra træer og buske versus mængden af pollen fra græs og urter. Ændringer i relationen mellem de to grupper af pollen afspejler i grove træk ændringer i forholdet mellem skovland og åbent land. Efter oversigtsdiagrammet følger pollenkurver for udvalgte træer og urter. Tidspunktet for elmefaldet er angivet med en vandret linie. Det første landbrug Da landbruget blev indført i Danmark var landskabet helt dækket af den atlantiske urskov og havde været det i hen ved tre tusinde år. Omkring 6000 år før nu begyndte der imidlertid at ske store ændringer i den ellers stabile skovvegetation. I pollendiagrammerne ses en markant og pludselig tilbagegang i pollenkurven for elm, også kaldet elmefaldet. Dette elmefald optræder i store dele af Nordvesteuropa på nogenlunde samme tidspunkt, og afspejler at elmetræerne næsten ophørte med at blomstre og sprede pollen. Årsagen hertil har længe været diskuteret, men i dag tyder flere undersøgelser på, at det primært skyldtes, at træerne døde pga. elmesyge. Kort tid efter elmefaldet følger en række karakteristiske ændringer i skovsammensætningen, samtidig med at flere nye plantearter dukker op. Først får birk et maksimum og derefter hassel; samtidig går lind, elm og eg tilbage, pollen af hvede og byg optræder for første gang og desuden øges mængden af græs, lancet-vejbred og flere andre åbenbundsurter. Fund af korn og lancet-vejbred, der er en indikator for græsning, udgør de sikreste vidnesbyrd om, at korndyrkning og græsning har fundet sted. Ved at kombinere analyser fra søaflejringer med analyser fra jordbunde under de ældste stenalderbønders gravanlæg, dysser og jættestuer, er det muligt at belyse selve landbrugsformen. Den markante fremgang for birk og dernæst for hassel afspejler tilstedeværelsen af kratskove, der opstod efter rydninger i den oprindelige urskov. Kratskovene eksisterede i en periode på 500 år eller længere, hvilket viser, at der er foretaget jævnlig foryngelse. For birkekratskovene er det sket gennem en regelmæssig afbrænding, og for hasselkratskovenes vedkommende ved en kombination mellem afbrænding og husdyrgræsning. Dette peger på, at det tidligste danske landbrug var et svedjebrug baseret på en jævnlig fældning og afbrænding af birke- og hasselkratskove. I et svedjebrug sker afbrænding for at tilføre jorden næringsstoffer. Efter dyrkning i det svedjede område i en kortvarig årrække flyttes der til et nyt skovareal, hvor processen gentages. Det er således en omflyttende og meget arealkrævende landbrugsform. Under dysserne og jættestuerne er der fundet jordbunde fra datidens marker med spor efter det anvendte pløjeredskab, den såkaldte ard, som ikke vender jorden men blot ridser furer i den. Helt frem til Middelalderen var arden den eneste plovtype. Pløjning med ard på Historisk- Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre. Illustration: Peter Rasmussen, GEUS. Foto: Ole Malling, HAF.. NR

6 Fotos: Peter Friis Møller. GEUS. Det danske landskabs opdeling i skov-, hede- og ager-dominerede egne kan føres tilbage til Bronzealderen 6 NR Skov-, hede- og agerland Efter de første stenalderbønders arealkrævende landbrug gik udviklingen mod en stadig mere specialiseret brug af landskabet, styret af de datidige samfunds skiftende behov og teknologiske formåen. Senere i bondestenalderen, i den såkaldte Enkeltgravskultur ( år før nu) opstod på sandede jorder i Vestjylland de første store lyngheder, der blev holdt ved lige som græsningsområder ved afbrænding. På de mere frugtbare jorder i Nordvest- og Østjylland samt på Øerne opstod i visse egne store græsdominerede overdrev, men størstedelen af Østdanmark var præget af skov og øjensynligt tyndt befolket. Agerbruget var ikke længere et svedjebrug og korndyrkningen synes at have spillet en underordnet rolle i forhold til kvægavlen. I løbet af Ældre Bronzealder ( år før nu) fortsatte landskabets opsplitning i skov-, hede- og agerland. Omkring overgangen til Yngre Bronzealder (3000 år før nu) skete der i store dele af landet omfattende skovrydninger med efterfølgende udvidelse af ager-, hede- og græsarealer. De pollenanalytiske undersøgelser viser, at de egne af landet, der på daværende tidspunkt var præget af enten skov-, hedeeller agerland, er de samme egne som helt frem til moderne tid har været domineret af de pågældende landskabstyper. Landets geografiske opdeling i skov, hede og ager dominerede egne har således været præget af en forbavsende stabilitet, og det moderne kulturlandskabs overordnede struktur har med andre ord ældgamle rødder, som kan føres 3000 år tilbage, til midten af Bronzealderen. Igennem dette lange tidsrum har de skovbevoksede områder især været knyttet til kuperet og vanskeligt opdyrkeligt terræn, bl.a. i Gribskov-området, Rold Skov området og Hvalsø-skovene syd for Roskilde. Lyngheden har været fremtrædende i flade landskaber med sandede og næringsfattige jorder i Vestjylland mens agerbrugs- og græsningsområder har været knyttet til landskaber med et jævnt terræn og en mere leret og frugtbar jordbund bl.a. i Thy, på den Nordfynske slette, i Vest- og Nordvestsjælland samt i området mellem København, Roskilde og Køge. Denne stabilitet i landskabets udnyttelse betyder naturligvis ikke, at arealerne med skov, hede og ager har været uforandret siden Bronzealderen; den betyder, at de tre landskabstypers overordnede geografiske fordeling i det danske landskab har ligget rimeligt fast siden da. I Jernalderen ( år før nu) intensiveredes den landbrugsmæssige udnyttelse af landskabet; især øgedes agerdyrkningen, og ud over de tidligere dyrkede hvede- og bygsorter dyrkedes nu også rug, hør, hamp m.m. I Yngre Jernalder mellem 1600 og 1400 år før nu bredte skoven sig over store arealer i det østdanske område som tidligere udnyttedes til græsning. Denne ekspansion af skovene, som ses mange steder i Nordvest- og Centraleuropa, skyldes formentlig en omlægning af landbruget mod større vægt på dyrkning af afgrøder. Tidligere ekstensivt udnyttede græsningsområder blev opgivet og sprang i skov. I tidlig Middelalder ( år før nu) gennemgik det danske landskab på ny store ændringer, idet omfattende skovområder blev ryddet og nye, store markarealer etableret. Historikerne taler om Middelalderens landbrugsrevolution, da der på dette tidspunkt skete et veritabelt spring i teknologien med indførsel af bl.a. hjulploven og højryggede agre. Den nye plovtype gjorde det muligt at dyrke langt større

7 Illustration: Anne Birgitte Nielsen, GEUS. Sammenhængen mellem landskabstyper for henholdsvis 3000 og 200 år siden. Kortet viser fordelingen af skov, hede og åbent land på Videnskabernes Selskabs kort fra omkring år Cirkeldiagrammerne viser andelen af pollen (i procent) fra træer, lyng og urter i søaflejringer fra Yngre Bronzealder (ca år før nu). Det ses, at søerne i egne med meget hede omkring år 1800 (Vestjylland) har en høj andel af lyngpollen i Yngre Bronzealder. Dengang har der altså også været hede omkring disse søer. Tilsvarende er andelen af træpollen i Yngre Bronzealder højest i de egne, hvor der også omkring år 1800 var mest skov (Nord- og Midtsjælland, Østjylland, Midtfyn). Andelen af urtepollen i Yngre Bronzealder var højest i de egne, der omkring 1800 var helt domineret af åbent ager- og græsland (Thy, Vestsjælland, Nordfyn og egnen sydvest for København).. NR

8 Højryggede agre ved Loddenbjerg på Mols. Oppløjning af agerryggene sikrede en overfladedræning af jorden. Foto: Grith Lerche, Københavns Universitet. områder end tidligere, herunder tunge lerjorde. I modsætning til arden kunne hjulploven vende jorden og dermed effektivt pløje gødning ned i jorden, hvilket var af stor betydning for udbyttet. De højryggede agre betød en mere effektiv dræning af markerne og dermed mindsket risiko for misvækst. Historikerne har anslået, at % af landet var opdyrket ved Reformationen i 1536, men med en meget uens fordeling. I de hede-dominerede egne var 15 % af arealet agerjord, i de skov-dominerede 29 % og i de ager- og græsnings-dominerede landskaber 48 %. I 1682 var der på landsplan 29 % opdyrket jord med højryggede agre. I historisk tid nåede hederne deres maksimale udbredelse og skovene deres minimale. Indenfor blot én generation mellem 1770 og 1805 reduceredes det samlede danske skovareal fra ca. 8 %, som er aftegnet på Videnskabernes Selskabs kort til ca. 4 % omkring I løbet af de sidste 200 år er det traditionelle mønster af skov- hede- og ager-dominerede egne til dels blevet brudt, særlig med hedens opdyrkning, og plantningen af store nåleskovsarealer i traditionelt skovfattige egne. Arealanvendelse og tab af næringsstof Rydning af skov, dyrkning af marker, husdyrhold og andre kulturaktiviteter har betydning for miljøet, ikke alene på land, men også i de ferske vande, idet disse aktiviteter fører til øget tab af næringsstoffer, som via afstrømning og erosion føres ud i søer og vandløb. Vor tids intensive landskabsudnyttelse har ført til næringsstofberigelse (eutrofiering) af vandmiljøet med fosfor og kvælstof i et sådant omfang, at hovedparten af de danske søer og vandløb i dag er i en dårlig miljøstilstand. Konsekvenserne er velkendte: Opblomstring af alger med deraf følgende uklart vand og tilbagegang eller forsvinden af undervandsplanter, perioder med iltsvind, tilbagegang af bunddyrene og fiskedød. Den kulturbetingede eutrofiering af de ferske vande antages almindeligvis at være af nyere dato, især forbundet med de sidste 100 års befolknings- og landbrugsudvikling. Men vi ved meget lidt om den historiske udvikling af vandmiljøets næringsstofniveau og sammenhængen med menneskets aktiviteter. På bunden af vore søer ligger der imidlertid et arkiv, som kan belyse dette. Vores længste analyserede tidsserie for oplysninger om næringsforholdene i danske søer stammer fra Dallund Sø på Nordfyn, hvor koncentrationen af fosfor i søvandet gennem de sidste 7000 år er beregnet ud fra analyser af sedimenternes indhold af kiselalger. Gennem dette tidsrum har søens miljøtilstand og fosforkoncentration varieret betydeligt afhængig af landskabsudnyttelsen i oplandet, som vi kender fra pollenanalyser. De ældste oplysninger om miljøet i søen er fra Ældre Stenalder, dvs. tiden før landbrugets indførelse. På dette tidspunkt var søen næringsfattig og omgivet af urskov. Samtidig med det første landbrug, svedjebruget, i Yngre Stenalder steg søens fosforindhold ganske svagt. Rydning af store skovarealer og ekspansion af græs- og agerland i slutningen af Bronzealderen førte til en øget erosion fra oplandet, der viser sig som et større indhold af ler, silt og sand (minerogent materiale) i søens sedimenter. Erosionen førte næringsstoffer ud i søen, hvor fos- 8 NR Foto: Merete Binderup, GEUS. Erosion som følge af afstrømmende regn- og smeltevand fører næringsstoffer ud i søer og vandløb. Koncentrationen af fosfor i vand som strømmer af fra marker kan være 10 gange højere end i vand fra skove og naturarealer.

9 Illustration: Emily Bradshaw og Peter Rasmussen, GEUS. På grundlag af analyser af pollen, alger og sedimenter i en borekerne fra Dallund Sø på Nordfyn er det muligt at følge de sidste 7000 års ændringer i landskabets skovdække og landbrugsudnyttelse, den samtidige erosion til søen samt vandets indhold af fosfor. forkoncentrationen steg; tilstedeværelsen af grønalgen Pediastrum fra og med dette tidspunkt er også tegn på et øget indhold af næringssalte. I tidlig Middelalder blev der på kort tid fældet store skovarealer i søens opland; de ryddede arealer blev for størstepartens vedkommende anvendt til dyrkning af korn og andre afgrøder. I kombination med middelalderens nye landbrugsteknologi, hjulploven og de højryggede agre, førte udvidelsen af markarealerne til en stærkt øget afstrømning og erosion til søen, som er fortsat frem til i dag. Meget overraskende viser analyserne, at fosforbelastningen af søen i tidlig Middelalder har været lige så høj som i dag. Forurening af søer er ikke kun et problem der hører vor tid til. At den kulturbetingede forurening af vandmiljøet trods alt er mere alarmerende i dag end for 1000 år siden fremgår af, at eutrofieringen først inden for de sidste år har fået et sådant omfang og en sådan karakter, at det har ført til undervandsplanternes forsvinden fra størsteparten af de danske søer. Illustration: Peter Rasmussen, GEUS. Udvikling af vandplanterne i Gundsømagle Sø nord for Roskilde. Diagrammet viser ændringer i antallet af rester fra undervands- og flydebladsplanter i en sedimentkerne dækkende de sidste 1000 år. Omkring 1950 forsvandt næsten alle undervandsplanter. Pga. næringsstofbelastning af søen øgedes algevæksten som gjorde vandet uklart, hvorved undervandsvegetationen blev skygget væk. Flydebladsplanterne berørtes ikke af de dårlige lysforhold ved søbunden, da de som navnet siger flyder på vandoverfladen. Historien i landskabet Som det forhåbentligt er fremgået af denne kortfattede fremstilling af det danske landskabs udvikling siden sidste istid, giver det lange tidsperspektiv os undertiden mulighed for bedre at forstå fænomener og sammenhænge i landskabet. Vi har bl.a. set, at det relevante tidsrum for at forstå den overordnede struktur i nutidens landskab ikke er årtier, eller århundreder, men årtusinder. Derfor skal vi have det lange tidsperspektiv med, når der skal forvaltes i kulturlandskabet, således at vi kan planlægge med og ikke mod natur- og kulturarven. Et andet eksempel er næringsstofberigelsen af vore søer, som vi troede var en moderne foreteelse, men hvor palæoøkologiske undersøgelser viser, at den fandt sted allerede for 1000 år siden, og måske endnu tidligere. Denne indsigt er med til at nuancere vores forståelse af nutidens miljøproblemer og giver os desuden et solidt grundlag for at definere baggrundstilstande i vandmiljøet, som kan danne basis for opstilling af miljømål i forvaltningen af dagens vandmiljø. Man kommer ikke uden om, at det er kortsynet at afskrive det lange perspektiv. Derfor er det også vigtigt, at vi tager vare på det kildegrundlag, som gør det muligt at belyse de lange linjer i landskabs- og naturudviklingen, nemlig de lagserier, som findes i søer, vandhuller og moser. De små vandhuller er i dag de mest truede, da de blandt andet som led i naturgenopretning ofte er genstand for oprensning og uddybning. Herved fjerner man med et snuptag uerstattelige arkiver, som det har taget naturen årtusinder at danne. Der er et klart behov for en bedre beskyttelse af disse naturlige arkiver, end det er tilfældet i dag. NR

10 Vadehavet Den danske del af vadehavet findes mellem Ho Bugt og den dansk-tyske grænse (den gule linje). Vadehavet i det sydvestlige Jylland udgør en meget lille del af den samlede danske kystzone, men det er et af de kendteste kystområder og et af de mest interessante. Vadehavet er karakteriseret ved, at der under flod transporteres store mængder vand ind i Vadehavet fra Nordsøen. Dette vand forlader området igen under ebbe, hvor store områder med vadeflader tørlægges. Det er ca. 2/3 af det samlede danske vadehav på 800 km 2, der tørlægges ved lavvande. Kysten er den del af det danske landskab, der forandres oftest, ja faktisk hele tiden. Bølger, strømme og vind bevirker, at der hele tiden eroderes i kystklinter, at der dannes krumodder eller klitter. Kystzonen er stort set den eneste landskabstype i Danmark, hvor det er de aktuelle naturlige processer, der har formet landskabet. Og forandringerne kan ske fra dag til dag. Den danske kystzone er opbygget af løse sedimenter, der let eroderes og aflejres igen. Derfor er kystzonen både et spændende studieobjekt og et fascinerende sted at gå en tur for enhver dansker. 10 NR Vadehavets dannelse Vadehavet blev dannet for 3000 til 6000 år siden, da havet trængte ind over den smeltevandsslette, som blev aflejret af smeltevandet under sidste istid. På grund af smeltevandsslettens lave gradient, mistede bølgerne hurtigt energi og aflejrede en sandrevle nogle kilometer ude i vandet. Denne sandrevle voksede efterfølgende i højde under ekstreme højvander, hvor vandet strømmede ind over den. Efterfølgende blæste der klitter op, så den vertikale vækst fortsatte ganske hurtigt godt hjulpet af den plantevækst, som hurtigt etablerede sig på den marine, vindblæste sandrevle. Slutproduktet var en barriereø, med en bred tidevandsforstrand og en klitrække. Bag disse sandaflejringer aflejredes der efterfølgende finkornede sedimenter. Når planter indvandrer på de finkornede sedimenter opbygges de hurtigt, og Landskabselementer i vadehavet. Illustrationer: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi.

11 Erosion i den østlige del af Ho Bugt. Vadehavet bevæger sig mod øst ved at erodere i istidsaflejringer. Fotos: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi. Vegetationen breder sig ud over den tørlagte muddervade og danner ny marsk. Leret fanges mellem planterne, og derfor bliver Vadehavet langsomt fyldt op med sediment. der dannes en marskflade, som ligger over det visse steder ganske hurtigt. Ved datering af de almindelige daglige højvande. finkornede sedimenter fra mudderfladerne og Mellem barriereøen og hovedlandet opstod fra marsken har man kunnet vise, at aflejringer en kystlagune. Det er denne kystlagune, som vi af ler og silt i dag typisk ligger på 10 mm/år i de i Nordvesteuropa kalder Vadehavet. Det europæiske Vadehav dækker et areal på ca Disse målinger, der er et gennemsnit over årtier indre dele af de forskellige tidevandsområder. km 2 og beskyttelsen mod Nordsøen består af er inden for de seneste 10 år blevet verificeret 23 barriereøer og ca. 13 større sandlegemer med direkte målinger fra en intertidal mudderflade syd for Rømø-dæmningen. uden vegetation. Som sagt formodes det, at øerne blev dannet for år siden. Men i Der ses store variationer i bundens niveau takt med at havspejlet er steget ca. 5 meter i hen over de enkelte år. Det skyldes især algevækst på vadefladerne om foråret og somme- løbet af de sidste 6000 år, har øerne bevæget sig ind mod fastlandet. Så man ved faktisk ikke, ren, der fører til øget sedimentaflejring. Men hvor længe Fanø, Mandø og Rømø har ligget, man kan også se, at en stor del af det aflejrede hvor de ligger i dag. Man ved heller ikke, hvor sediment eroderes væk igen om efteråret og vinteren, når algerne dør. Overordnet ses det dog af hurtigt denne kystværts bevægelse er foregået. I januar 2006 blev der ved Geocenter København startet et forskningsprojekt, der som sit mm sediment på de to lokaliteter hvert år, hvil- den stiplede trendlinje, at der aflejres primære formål har at finde ud af, hvor gamle de ket er nogenlunde den samme aflejringsrate, danske vadehavsøer er, og hvordan de er dannet. Arbejdet er i fuld gang, idet der allerede er som blev bestemt ved dateringerne. udført syv boringer på Rømø og to på Fanø. Forandringer i fremtiden Vadehavet og den omkringliggende marsk har Aflejring i selve Vadehavet modtaget sediment fra floder og hav gennem Der er blevet aflejret mudder og sand i vadehavet, så længe barriereøerne har givet læ, altså været større end den lokale stigning i havni- mange århundreder. Aflejringsraten har oftest potentielt i flere årtusinder. Aflejringen foregår veauet, hvilket har betydet, at vadefladerne er På disse lokaliteter syd for Rømø-dæmningen aflejres i gennemsnit 7 og 20 mm mudder per år. Illustrationer: Morten Pejrup, Institut for Geografi og Geologi. blevet højere og højere i forhold til havniveauet, så der efterhånden er indvandret planter på dem. Når vegetationen først er etableret vokser marsken ud i Vadehavet, der på den måde bliver mindre og mindre. Hvis de naturlige processer virker frit, vil en sådan opfyldning med sediment ikke umiddelbart føre til, at Vadehavet forsvinder. Havniveauets stigning betyder nemlig samtidig, at der sker erosion af marsken eller andre aflejringer i den landværts side af lagunen. Så hele systemet barriereø, marsk, tidevandslagune bevæger sig fra vest mod øst. Det betyder, at marsken vokser ud i tidevandslagunen i den nordlige del af Ho bugt, samtidig med at kysten eroderes kraftigt i den østlige del af lagunen. Digebygning De fleste steder i det europæiske Vadehav er der bygget diger, der sikrer, at marsken kan opdyrkes eller benyttes til græsning. Derfor kan den naturlige forlægning af Vadehavet ind mod hovedlandet ikke længere foregå uhindret. Digerne betyder altså ikke kun at et naturligt landskab omformes til et dyrket kulturlandskab. De betyder også, at de naturlige processer ikke længere kan forløbe uforstyrret, og at Vadehavet ikke bare kan flytte sig ind mod land under et stigende havspejl. Set i et tidsperspektiv over nogle århundreder til årtusinder kan det betyde, at Vadehavet helt forsvinder og bliver fyldt op med sediment. Det har ofte været frygtet, at Vadehavet ville drukne, så vadefladerne forsvandt. Det ville være fatalt for de fugle, der fouragerer på dem. Men det er langt mere sandsynligt, at vadefladerne i vidt omfang vil blive omdannet til marsk. Morten Pejrup... Professor, Institut for Geografi og Geologi NR

12 Den dynamiske jordbund Jordbunden udgør en vigtig ressource for landbrugsproduktionen, og gennem historien har mennesket forsøgt at optimere næringstofindhold, vandindhold og ph for at sikre høje udbytter. Danske landmænd har i århundreder kompenseret for de store forskelle i jordtyper gennem gødskning og kulturtekniske indgreb. Konsekvenserne har været en homogenisering af udbytterne, efterhånden som teknologien har forbedret dyrkningspotentialet, men den intensive opdyrkning har også medført et mere homogent og naturfattigt landskab. Moræneler hvor kalken er udvasket til en dybde af ca. 80 cm. Her udfældes kalken som hvide pletter og bevirker den lyse jordfarve. Den naturlige jordbund Jordbunden i de forskellige landskabstyper som det unge morænelandskab, bakkeøer, hedesletter og marine forlande er udviklet i et samspil mellem udgangsmaterialets fysiske og kemiske sammensætning, klimaet, floraen og faunaen, landskabets relief og tiden. Dette har givet anledning til udviklingen af en række forskellige jordtyper. De lerede tills var ofte ved aflejringen kalkholdige. Den årlige udvaskning af jordene har opløst og fjernet kalken fra de øverste jordlag, og frit kalk findes i dag normalt omkring 1 meters dybde eller derunder. Forvitringen af primærsilikater vil frigive jernoxider, der under den humusfarvede topjord vil farve jorden gulbrun. Er kalken udvasket, og vandet i jorden svagt surt kan der foregå en lernedslemning, hvor ler føres med nedbørsoverskuddet fra den øverste halve meter og genudfældes derunder. Derved bliver topjorden lerfattig. Når jorden senere bliver helt udvasket og ph falder til omkring 4 kan leret i jorden ødelægges og jorden bliver sandet. Generelt vil de øverste jordlag i ukalkede lerjorde være sure med ph under 5, og i Jylland vedbliver ph at være lav i hele rodzonen mens den på øerne stiger op til 8 i bunden af rodzonen. Underjorden vil ofte være marmoreret, som tegn på, at der om efteråret og vinteren dannes et temporært grundvand i jorden på grund af underjordens ringe permeabilitet. Hedesletterne og flyvesandsområderne består af velsorteret mellemsand. Dette udvaskes hurtigt for næringsstoffer, jorden bliver sur, og der kan dannes en podzol, hvor jern- og aluminium(hydr)oxiderne er blevet opløst af organiske syrer i de øverste cm og genudfældet derunder i en sort humusal. hvorunder man kan finde en jernal, der kan være cementeret. Det var denne jernal der blev brudt, da heden blev opdyrket i 1800-tallet. De stærkest udviklede aljorde findes i Jylland, hvor alen er stærkt ce- Foto: HenrikBreuning Madsen, InstitutforGeografi og Geologi NR

13 Dobbelt-podzol. Den nederste er stærkt udviklet med cementeret sort al-horisont. Den øverste er svagt udviklet i en ung aflejring af flyvesand. Foto: Henrik Breuning Madsen, Institut for Geografi og Geologi. Henrik Breuning Madsen... Professor, Institut for Geografi og Geologi Søren P. Kristensen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi NR

14 14 NR Humusjord med tørvelag øverst. Jern er skyllet væk fra den underliggende horisont under iltfattige forhold, derfor er den hvidlig. menteret. De fleste sandjorde på øerne er ikke eller kun svagt podzolerede og stærkt cementerede aler er sjældne. De våde jorde kendetegnes ved reduktions- og oxidationsprocesser, de har ofte en humusophobning i toplaget eller tørvedannelse, medens underjorden er karakteriseret af blå og grå farver, øverst med røde pletter. Jordbundens dyrkningsværdi Indtil forrige århundrede var landbruget Danmarks vigtigste erhverv, og hovedparten af den danske befolkning boede på landet. I tidlige tider blev jordens dyrkningspotentiale derfor anvendt som beskatningsgrundlag ved opbygning af matrikler. Den tidligst kendte og delvis bevarede matrikel er Valdemar Sejrs plovmatrikel, Foto: Henrik Breuning Madsen, Institut for Geografi og Geologi. hvor man blev sat i skat i henhold til antallet af plove, og hans søn fik direkte tilnavnet Plovpenning. Christian den V s matrikel fra 1688 byggede på udsædsmængden, mens den nok mest kendte matrikel, 1844 boniteringen, bygger på jorden egenskaber. Alle jorde blev sat i relation til Danmarks bedste jord (takst 24), der lå ved Karlslunde. Blev en jord takseret til 10, skulle en bonde have dobbelt så meget jord som en, der havde takst 20, for at betale det samme i skat boniteringen værdiansættelse blev foretaget i begyndelsen af 1800-tallet og derfor inden landbrugsjorden i stor udstrækning blev drænet, kalket, gødet og vandet. Den viser derfor jordens naturlige dyrkningsværdi. Danmark blev inddelt i syv hovedtyper. Mod øst og omkring Mors findes lerjordene, der generelt er næringsholdige og med en høj plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. En tæt leret underjord gør, at de ofte har et afvandingsbehov. De finsandede jorde i det nordlige Jylland er modsat de lerede jorde naturligt næringsfattige og veldrænende, men har som lerjordene en høj plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. De grovsandede jorde i Vestjylland er veldrænede, men har et naturligt lavt næringsstofindhold og plantetilgængelig vandmængde i rodzonen. På de marine forlande, marsken samt i ådale findes de våde jorde med permanent højtstående grundvand. Disse jorde er ofte næringsrige og vandrige, men skal drænes for at forbedre luftskiftet, såfremt jordene skal bruges som normal landbrugsjord. Menneskelig påvirkning af jordbundens dyrkningsværdi Fra slutningen af 1700-tallet begyndte en voldsom forvandling af det danske landskab som følge af landbrugsreformerne, en række teknologiske innovationer og storstilede politiske projekter. Disse arealmæssige ændringer fik også stor betydning for jordens naturlige dyrkningsværdi, idet forskelle mellem landsdele efterhånden udviskes på grund af omfattende dræning, kalkning og gødskning. Overordnet set voksede landbrugsarealet i løbet af 1800-tallet på bekostning af mange småskove, overdrev og engstrækninger, der blev opdyrket efter at markjorden til den enkelte gård blev samlet på et sted. Der var simpelthen brug for jord for at kunne sikre tilstrækkelige udbytter til den enkelte gård. Store skovarealer forsvandt desuden fordi de tidligere fæstebønderne havde brug for kapital til at købe deres nyvundne ejendom til selveje her var omfattende tømmerhugst fra de skovarealer der hørte til den nykøbte ejendom en måde at rejse kapital. Nedgangen i skovarealet var så voldsom, at de resterende skovarealer i 1805 blev beskyttet ved fredskovsforordningen. I slutningen af 1800-tallet var mange natur- og halv-naturarealer således forvandlet til dyrket

15 Jordens dyrkningsværdi var oprindeligt højest mod sydøst (markeret med mørkegrønt). Atlas overdanmark, serie 1, bind 3 mark. Mange lavbundsjorder på tidligere engog mosearealer måtte dog drænes, før de kunne opdyrkes. Derfor var udviklingen af drænteknik en vigtig brik i spillet om opdyrkning af lavtliggende arealer. Det var især udviklingen af rørdræn som afløser for de åbne grøfter omkring 1850 som muliggjorde, at store arealer kunne drænes effektivt. Resultatet var en markant nedgang i moser og andre lavbundsarealer, især på de lerjorder i østdanmark der havde størst problemer med vandfjernelse. Fx er 75 % af landbrugsjorden på Lolland-Falster drænet, mens drænet jord på landsplan udgør 40 %. I midten af 1800-tallet blev kalkning af jorde indført på en regelmæssig basis, ofte i form af mergel fra mergelgrave udgravet på den enkelte mark, eller fragtet med smalsporede jernbaner fra grave længere væk. Desuden begyndte en omfattende brydning af kalk fra højtliggende kalkformationer, fx ved Karlstrup på Sjælland og Kongsdal i Himmerland. Kalktilførslen var med til at forbedre udbytterne, fordi planterne nemmere kan optage næringsstoffer ved høje ph-værdier. Muligheden for at tilføre kalk til jorden, samt begyndende brug af kunstgødning var nogle af de vigtige forudsætninger for den omfattende forvandling af landskabet, som skete ved opdyrkningen af hederne på de sandede jorder i Midtjylland og på Djursland. Efter oprettelsen af Hedeselskabet i 1866 antog opdyrkning af heden næsten karakter af et nationalt projekt, som bl.a. skulle rette op på den nationale stolthed efter tabet af Sønderjylland i 1864, symboliseret ved sloganet hvad udadtil tabes skal indadtil vindes. Det blev enden på de store hedestrækninger, der havde ligget hen som ekstensive arealer og primært blev udnyttet til græsning. Fra 1866 til år 1900 halveredes hedearealet i Jylland fra 20 % til 10 % af det samlede areal. Opdyrkningen af heden var kraftigt medvirkende til, at landbefolkningen i mange jyske sogne fortsat steg frem mod år 1900, mens den i Østdanmark allerede omkring 1860 begynder at falde, til fordel for en stigende bybefolkning. Udviklingen fortsatte i 1900-tallet, hvor landbrugsdriften intensiveres yderligere og yderligere naturarealer forsvandt. Inddæmning og afvanding af mange lavvandede søer og fjorde blev gennemført efter damp- og senere elmotorer afløste vindenergi til at drive pumpestationer. I 1938 toppede landbrugsarealet og udgjorde 78 % af arealet (mod 62 % i 2006). Mellem 1900 og 2000 forsvandt op mod 90 % af den danske natur. NR

16 Bylandskabet Forskellen mellem land og by har altid været opfattet som en nøgle til forståelsen af vores fysiske omgivelser. Land-bruget var i århundreder vores væsentligste erhverv, og landbrugsarealerne har været landets vigtigste ressource, hvor tilfældig planløs spredning af byerne kunne forgribe sig på den bedste landbrugsjord og dermed vanskeliggøre landbrugsproduktionen. Byernes umættelige arealbehov, især omkring de store byer, har derfor været kontrolleret stramt, for derigennem at hindre uhensigtsmæssig byspredning. I de seneste årtier er der imidlertid sket flere væsentlige forandringer. EU s regulering af landbrugsproduktionen på den ene side, og industri- og serviceerhvervenes vækst på den anden, har betydet en markant nedgang i landbrugserhvervets betydning. Samtidig er en anseelig del af landbrugsbedrifterne omkring storbyerne ophørt med egentlig produktion og er blevet hobby-landbrug eller forstadsbeboelser. Parallelt hermed har kommunerne vedvarende presset på for at kunne udnytte arealer med gunstige udviklingsmuligheder til attraktiv boligudvikling, til indkøbscentre og anden erhvervsudvikling. Endelig har der været pres på arealerne for at sikre befolkningens fritidsinteresser og muligheder for at opholde sig i det åbne land fx til rideskoler, golfbaner og sommerhuse. Herved er en række hybridformer for arealanvendelse dukket op. De sprænger på den ene side det hidtil opretholdte skarpe skel mellem by og land og er på den anden side er de særdeles arealkrævende. Når skellet mellem by og land bliver stadigt mere udvisket, er det ikke blot en fysisk ændring. Det er også et udtryk for, at forskellene i levevilkår mellem by og land er ved at forsvinde. Landet er i det store og hele blevet urbaniseret både med hensyn til levevis, idealer og produktionsforhold. Det er en udvikling, der har haft stor betydning for vores dagligdag og som kort kan eksemplificeres således: Erhvervsmæssigt Den klassiske by her udtrykt gennem en anskuelsestavle af købstaden, fra 1920 ernes folkeskole. 16 NR

17 Foto: Søren Kristensen, Institut for Geografi og Geologi. har vi siden slutningen af 1950 erne bevæget os fra et samfund, der først og fremmest byggede på vareproduktion, til et samfund der er afhængig af vidensproduktion. Parallelt hermed har vi oplevet en betydelig velstandsstigning, som bl.a. har medført en forøgelse af forbruget af ressourcer, herunder en voldsomt øget mobilitet i dagligdagen såvel som i fritiden. Men det er også en udvikling, der har øget de miljømæssige påvirkninger. En umiddelbar virkning er stigende CO 2 udslip, problemer med beskyttelse af grundvandet og bortskaffelse af affald. Landsby eller forstad? Tegning: Peter Tom-Petersen. Foto af plakat: Dansk Skolemuseum. Byvækstens fordeling Denne udvikling har gjort det langt vanskeligere at styre arealanvendelsen end tidligere, og der stilles helt ny krav til planlægningen. I en analyse af byudviklingen er folketallet den lettest tilgængelige indikator, der beskriver en bys tilstand. En by med stigende folketal anses for at være sund, der bygges nyt og byen vokser. Et stigende befolkningstal afspejler som regel en stigende efterspørgsel, hvad der igen medfører nybyggeri, udvidelser, flere jobs mm. Altså et dynamisk, voksende samfund. Derimod signalerer stagnation af, eller ligefrem tilbagegang i folketallet stilstand og forfald. Ingen vil bo det pågældende sted, derfor er ejendomspriserne lave, og der bygges intet eller kun lidt. Dertil kommer, at store byer traditionelt anses som mere succesfulde end små, selv om det måske i virkeligheden kun er en fortolkning. Folketallet og dets ændringer siger intet om den Sten Engelstoft... Lektor, Institut for Geografi og Geologi Lasse Møller-Jensen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi Hans Thor Andersen... Lektor, Institut for Geografi og Geologi NR

18 Moderne stuehus, hobbylandbrug eller eksklusiv forstadsbeboelse? Et resultat af den voksende mobilitet er, at arealer til transport vokser hurtigt. Foto: Ole Mouritsen, Arkitetskolen Aarhus. enkeltes levevilkår, ligesom der ikke eksisterer nogen entydig sammenhæng mellem velstand og bystørrelse. Alligevel har det traditionelt været byernes størrelser, der har været anvendt ved analyser af byvækstens fordeling. På grund af den stigende mobilitet er det imidlertid ikke længere muligt, at se de enkelte bymæssige bebyggelser som selvstændige enheder. Tværtimod indgår alle byer i et større arbejdsmarked, eller endog flere forskellige overlappende arbejdsmarkeder. Det er placeringen i forhold til disse arbejdsmarkeder, der er afgørende for byens succes. Alt andet lige må det nemlig antages, at muligheden for at få et job, eller skifte til et nyt job, vil være afgørende for valget af bolig. På den baggrund har en forskergruppe ved Geografisk Institut i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en ny analyseramme for byvækst. Idet det antages, at beskæftigelsesmulighederne er den bedste indikator på en lokalitets udviklingsmuligheder, har det været opgaven at udarbejde et mål for den geografiske adgang til arbejdsmarkedet. Jo flere arbejdspladser og jo nærmere disse ligger i nærheden af en given lokalitet, jo større er sandsynligheden, alt andet lige, for at denne lokalitet vil opleve befolkningsvækst. Den potentielle adgang til arbejdsmarkedet stiger med antallet af arbejdspladser i en given bymæssig bebyggelse, og falder eksponentielt med afstanden fra den enkelte bymæssige bebyggelse til arbejdspladserne. Fordelingen af den potentielle adgang til arbejdsmarkedet rummer nogle påfaldende træk. For det første har den geografiske lokalisering af gennemsnitsværdien næsten ikke ændret sig fra i perioden fra 1981 til For det andet er Foto: Jan Winther, Airphoto. det påfaldende, at de højeste værdier, der i årene 1981 og 1994 lå som individuelle arbejdsmarkeder omkring de større byer, i 2004 er smeltet sammen til et stort sammenhængende bylandskab. Dette strækker sig fra København tværs over Sjælland og Fyn og videre i Østjylland fra Trekantsområdet til Randers. For det tredje er det påfaldende, at landet så at sige er knækket over i to dele, hvor befolkningen i den centrale og østlige del (excl. Bornholm), har fået deres muligheder for at finde arbejde forbedret, mens resten af landet, dvs. Vest-, Sønder- og Nordjylland samt Lolland og de ikke brofaste øer, langsomt men sikkert sakker bagud. Illustration: Sten Engelstoft, Institut for Geografi og Geologi. Potentiel adgang til arbejdspladser 1981, 1994 og NR

19 Arbejdspladspotentialet som et mål for adgangen til arbejdsmarkedet er herefter anvendt som en alternativ forklaring på byvækstens geografiske fordeling og den aktuelle byudvikling. Det viser sig, at områder med det laveste arbejdspladspotentiale har oplevet befolkningstilbagegang eller vækst under landsgennemsnittet fra 1981 til Omvendt har områder med det højeste arbejdspladspotentiale oplevet befolkningsvækst over landsgennemsnittet. Afstandseksponentens betydning Arbejdspladspotentialet falder som nævnt eksponentielt med afstanden fra den enkelte bymæssige bebyggelse til arbejdspladserne, og længere rejser fører altså til lavere arbejdspladspotentiale. I modelberegningen er eksponenten imidlertid sat til 1, således at længere rejseafstande ikke bliver særligt begrænsende. Problemet er, at eksponentens størrelse ikke kan fastlægges endegyldigt. Den kan kun bestemmes ud fra empiriske analyser, der tager højde for eksempelvis den enkelte trafikants sociale, økonomiske og familiære forhold samt dennes præferencer på et givet tidspunkt. Hertil kommer, at afstandsfaktorens betydning er under stadig forandring, også på individniveau. Dette sker i takt med at benzinpriser, ordninger omkring kørselsfradrag og muligheden for at udføre distancearbejde ændres. Da betydningen af eksponenten imidlertid er afgørende, er der i stedet foretaget en alternativ modelberegning, hvor eksponenten er sat til 2, hvilket giver sig til udtryk ved, at betydningen af fjernere liggende arbejdspladser falder kraftigt i forhold til beregninger med eksponenten 1. Herved reduceres arbejdspladspotentialet drastisk, ligesom de enkelte arbejdspladskoncentrationers rækkevidde bliver markant reduceret. Hvis eksponentværdien sættes til 1 er effekten heraf, at gennemsnitsværdierne deler laneksponentens aftagende størrelse er et udtryk lisering sidst i 1950 erne. Men netop afstandsdet som beskrevet i det ovenstående. Hvis eksponentværdien sættes til 2 er effekten derimod, større mobilitet jo mindre betydning af lange for den stigende mobilitet i vores samfund. Jo at landet fremtræder med et betydeligt antal rejseafstande og jo større pendlingsafstande. mindre områder med høje værdier for arbejdskraftpotentiale, svarende til større og mellem- kompenseres med bedre og billigere boligfor- Dette gælder især, hvis rejsetiden så at sige store byer, omgivet af områder med lavere værdier. hold. Det er således et paradoks, at i takt med Sidstnævnte fremstår ikke som en sammenhængende periferi, men snarere som et lidt ne ved at forbedre deres tilgængelighed ved an- at politikerne søger at støtte udkantsområder- tyndere opland til arbejdsplads-koncentrationerne i de mellemstore og større byer. realiteten dårligere rent arbejdspladsmæssigt, læg af nye motorveje, stilles disse områder i Effekten af en afstandseksponent på 2 svarer til, at Danmark er som landet var i størstede- todelt, hvor et stort porøst bylandskab er om- og landet synes i dag bedst at kunne beskrives len af sidste århundrede. Et landbrugsland, givet af randområder med primærproduktion hvor et stort antal købstæder var omgivet af samt udflyttede statslige arbejdspladser og hver deres opland, som hver især fungerede med en befolkningsmæssig sammensætning som selvstændige arbejdsmarkeder og som i et domineret af pensionister. vist omfang også havde selvstændige regionale økonomier. Det var sådan Danmarks bysystem så ud helt frem til Danmarks anden industria- Afstandseksponentens betydning for den potentielle adgang til arbejdspladser. Illustration: Sten Engelstoft, Institut for Geografi og Geologi. NR

20 Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi er redigeret af geolog Ole Bennike (ansvarshavende) fra GEUS i samarbejde Geocenter københavn Er et formaliseret samarbejde mellem de tre selvstændige institutioner Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum de to sidste en del af Københavns Universitet. Geocenter København er et center for geovidenskabelig forskning, undervisning og rådgivning på højt internationalt niveau. udgiver Geocenter København med redaktionsgrupper på institutionerne. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet, eller hos Geografforlaget, tlf.: , ISSN (papir) her kan man læse videre Andersen, H.T. og Nørgaard, H. 2006: Udviklingstræk i vækst- og stagnationsområder. Byplan 2006, nr. 4, side Engelstoft, S. og Kristensen, S.P. 2006: Planlægning og byvækst - planlægningens udvikling i det 20. århundrede. TAPAS Working Paper 2006: 01. (http://www.geogr.ku.dk/projects/tapas/tapas%20working%20paper% pdf) Kristensen, S. P. 2002: Landbrugets påvirkning af landskabet. Geografisk Orientering 32, side Larsen, G. (redaktør) 2006: Naturen i Danmark - Geologien. Gyldendal. Madsen, H.B., Nørr, A.H. og Holst, K.A. 1992: Den Danske Jordklassificering. Atlas over Danmark I (3). Kongelige Danske Geografiske Selskab. Matthiessen, C.W. 1985: Danske byers vækst. Det Kongelige Geografiske Selskab/Reitzel. Pejrup, M. 2006: Det danske vadehav og større landvindingsprojekter. Naturen i Danmark, Havet, side Gyldendal. Pejrup, M. m.fl. 2006: Klimaforandringernes betydning for havet og de kystnære områder. I: Søndergaard, M. m.fl. (redaktører): Vand og vejr om 100 år, side Hovedland. Rasmussen, P., Hansen, H.J. og Nielsen, L.B. 1998: Kulturlandskabets udvikling i et langtidsperspektiv. Nationalmuseets Arbejdsmark 1998, Rasmussen, P., Christensen, K. og Dahl Møller, J. 2002: Elmesyge i geologisk perspektiv. Naturens Verden 1, 2002, ISSN (elektronisk) Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Pløjning med kopi af middelalder hjulplov ved Roskilde. Foto: Grith Lerche, Københavns Universitet. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: eller Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf:

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård.

Projektet. Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Projektet Det overordnede mål med projektet er at skabe en folkeskov på ejendommen Tømmerup Holmegård, som i dag tilhører Søren og Anita Holmegård. Målet er at etablere natur på ca. 40 ha. af ejendommens

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER

Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER Uddybende projekt beskrivelse for dokumentar udsendelsen HEDE HISTORIER Målgrupper: Overbygning i grundskolen, Gymnasium og HF samt almindelig naturinteresserede videbegærlige Tv seere. Formål & resume

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere