Det gode specialeforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode specialeforløb"

Transkript

1 Det gode specialeforløb Pre-project i forbindelse med Adjunktpædagogikum, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Gruppe 4, April 2009 Gruppedeltagere: Camilla Varming LIFE Department of Food Science cva@life.ku.dk Martin Raida LIFE Department of Veterinary Pathobiology mkr@life.ku.dk Per Kania LIFE Department of Veterinary Pathobiology pwk@life.ku.dk Jakob Willesen LIFE Department of Small Animal Clinical Sciences jwi@life.ku.dk 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Metoder...4 Spørgeskemaundersøgelse...4 Interview...5 Resultater...5 Problemformulering og forventningsafstemning...6 Eksperimentelt arbejde / dataindsamling...7 Dataanalyse...8 Skriveprocessen...9 Eksamen / forsvar...10 Overordnede refleksioner...10 Diskussion...12 Aktion på undersøgelsen (speciale startpakke)...14 Litteratur...16 Bilag...16 Refleksion over egne erfaringer...17 Jakob Willesen...17 Refleksioner ifm pre-projekt (Camilla Varming)...19 Martin Raida (personlige refleksioner)

3 Indledning Alle masterstuderende ved LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet) afslutter deres uddannelsesforløb med et speciale af størrelsesordenen ECTS. Specialer ved LIFE kan udføres individuelt eller i grupper på max tre personer, som vejledes af en eller flere vejledere. Hovedvejleder skal være ansat ved LIFE og, der tillige kan være eksterne vejledere. Specialeforløbet indbefatter typisk faserne: problemformulering, eksperimentelt arbejde, dataanalyse, rapportskrivning og mundtlig eksamen efterfulgt af karaktergivning. De studerende har inden da, afhængig af studieretning, i forskelligt omfang fulgt kurser, der indbefattede udførelse af større eller mindre skriftlige opgaver, og er således mere eller mindre "klædt på" til denne type opgave. I vores pre-project har vi valgt at undersøge det gode specialeforløb, idet specialeforløbet antages at være en stor og vigtig opgave for de studerende, og specialevejledning generelt er en central opgave for ansatte ved LIFE. Tabel 1. Typer af specialevejledning (Tofteskov, 1996) Produktvejledning Procesvejledning Laissez-fairevejledning Kontrolvejledning Vejlederen kommer med direkte løsninger/svar Vejlederen føler ejerskab projektet Fokus på rapporten Fokus på vejlederens forskning (ikke den studerendes) Vejlederen stimulerer selvstændighed Vejlederen stiller spørgsmål Proces vigtigere end resultat - studerende kan lære af fejlhandlinger Alt er tilladt I Hviler på studerendes lyst Vejlederen roser ukritisk II Ligegyldig/ overfladisk vejledning De studerende er til eksamen i hele forløbet Vejlederen tjekker alt hvad de studerende laver Tofteskov (1996) beskriver fire typer af projektvejledning (Tabel 1): Produktvejledning, hvor vejlederen fortæller de studerende hvad de skal gøre, og som fokuserer på selve produktet (rapporten), som udgør det endelige mål. Procesvejledning, hvor fokus er, at de studerende lærer noget i og af processen. Laissez-fairevejledning, der enten bygger udelukkende på de studerendes arbejdslyst, eller som er kendetegnet ved, at vejlederen er uengageret og inkompetent. Kontrolvejledning, hvor der lægges vægt på at bedømme de studerende gennem hele processen, og vejlederen sætter de studerendes viden på prøve. 3

4 Specialeprojekter ved LIFE er ofte formuleret af vejlederen, som er interesseret i, at der kommer brugbare resultater/en god rapport ud af specialet Resultater kan derefter bruges i egen, ofte anvendte, forskning og/eller samarbejde med en ekstern partner. Desuden er undervisningen orienteret mod produktion af STÅ'er. Disse faktorer kan resultere i, at produktvejledning bliver den dominerende vejledningsform. Vores hypotese er således, at de studerende ved LIFE modtager produktvejledning. Formålet med undersøgelsen er at: undersøge om de specialestuderende ved LIFE oplever at deres generelle forventninger til specialeforløbet indfries på tilfredsstillende måde afdække hvilke problemer de studerende oplever i forbindelse med specialeforløbet stille forslag til hvordan specialeforløbet kan forbedres optimere vores egen undervisning Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse undersøges det hvilke faktorer, der har indflydelse på de studerendes oplevelse af deres specialeforløb. Emner der viser sig at være problematiske uddybes i et fokusgruppeinterview. Metoder En spørgeskemaundersøgelse blev formuleret og udsendt med henblik på at få indsnævret områder, som derefter kunne uddybes i et fokusgruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelse Et danskudviklet webbaseret program til spørgeskemaudformning, udsendelse af interview og rapportering anvendtes ( Programmet kan downloadedes i en gratis version med de begrænsninger, at en web-baseret undersøgelse højst kan bestå af 30 spørgsmål, og at højst 100 respondenter kan besvare. Selve spørgeskemaet (bilag 1) havde en kort introduktion efterfulgt af 29 spørgsmål opdelt i 6 hovedkategorier, hvor de 5 første kategorier var udformet som en kronologisk rækkefølge af de forskellige faser i et specialeforløb, mens den sidste var til overordnede refleksioner: Problemformulering Eksperimentelt arbejde / dataindsamling Dataanalyse Skriveprocessen Eksamen / forsvar Overordnede refleksioner 4

5 22 spørgsmål skulle besvares gradueret (I høj grad / I væsentlig grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke / Ved ikke), 6 spørgsmål med Ja / Nej / Ved ikke. Det sidste af de 29 spørgsmål var et åbent spørgsmål (Andre kommentarer). Undersøgelsen blev udsendt som en til 79 tidligere specialestuderende ved LIFE (Department of Veterinary Pathobiology og Department of Small Animal Clinical Sciences). Enkelte manglede selve eksamenen, men ellers havde de afsluttet deres studium inden for det sidste år. en bestod af et følgebrev / invitation (bilag 2), der blandt andet beskrev gruppens sammensætning, baggrunden for undersøgelsen samt selve indholdet af undersøgelsen. Desuden opfordredes der til at tilkendegive en eventuel interesse i at deltage i et uddybende fokusgruppeinterview. I invitationen var der et link til spørgeskemaet. Layoutet i bilag 2 er ikke det samme, som det respondenterne oplevede. Data (navn, titel, arbejdssted og -adresse) på interviewgruppens medlemmer afsluttede en. en blev udsendt 2 gange. Den sidste gang kun til de respondenter, der ikke havde fuldført besvarelsen. Interview På baggrund af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blev fokusgruppeinterviewet planlagt, med fokus på interaktionen mellem vejlederen og den studerende. Interviewgruppen organiserede sig med en moderator / facilitator / ordstyrer (interviewer), en logbogsholder (medinterviewer), en referent og en tekniker / altmuligmand. Interviewet blev optaget på lydbånd. Der var 3 informanter til stede, en fjerde måtte af arbejdsmæssige årsager melde forfald umiddelbart inden interviewet. Alle tre informanter havde lavet veterinære 14 ugers specialer (27 ECTS); 2 kvinder (L og C) og en mand (F). Resultater Efter første udsendelse af spørgeskemaet forelå 24 gennemførte besvarelser og 2 afbrudte. Efter anden udsendelse var der i alt 27 gennemførte besvarelser (37,5 % af inviterede) og 2 afbrudte. For størstedelens vedkomne var vi nødt til at bruge deres studentermail (name@.dsr.life.ku.dk), som det ikke kan forventes, at alle efter et år tjekker op på. Spørgeskemabesvarelserne ses samlet i bilag 3, men vigtigste resultater vil blive fremhævet nedenfor. Referat af interviewet fremgår af bilag 4. I det følgende er resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og interview samlet efter emne/fase i specialeforløbet. 5

6 Problemformulering og forventningsafstemning I første del af specialeforløbet, som vedrører selv problemformuleringen, var det udtalt, at vejlederen spillede en aktiv rolle (spm. 1). Således angav kun 4 % af have haft stor indflydelse på projektets problemformulering, mens 46 % havde ingen eller kun i mindre grad indflydelse. 1. Var projektformuleringen din egen ide? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 78 % svarede, at formålet i høj grad eller i væsentlig grad var klart defineret (spm. 2) og, at i følge 68 % af de adspurgte var selve projektet i sin helhed i høj grad eller i væsentlig grad velafgrænset (spm. 3). 2. Var formålet med projektet klart defineret? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6

7 3. V ar p ro jekt et velaf g rænset? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj gr ad I væsentl i g gr ad I nogen gr ad I mi ndr e gr ad Sl et i kke Ved i kke Trods de studerendes begrænsede indflydelse i den tidlige fase af specialet var dette ikke noget der blev opfattet negativt af de studerende - under interviewet havde de adspurgte således følgende kommentarer: L: Jeg var glad for at deltage på et forudbestemt projekt der var vel gennemtænkt. C: For mig var det godt, at specialeprojektet var defineret på forhånd, da jeg ellers havde været i faregruppen for at fortabe mig i detaljer og dermed ryge i specialesumpen. F: Det er rart at have en overordnet ramme, men stadig have en aktie i projektet. F: Det er svært for den studerende at vurdere, hvad der kan skrives et projekt om. Næsten 1/5 del (18 %) af de studerende havde ikke talt om forventninger til specialet med deres vejleder. Dette er en relativt høj andel taget i betragtning af, at netop denne del i interviewet blev beskrevet som vigtig: L: Vi havde et projektmøde inden opstart af specialeforløbet. Vores forventninger til specialeforløbet var generelt godt afstemt med vejledernes forventninger. Vi fik god introduktion til, hvordan vi kunne bruge vores vejledere. Og i forbindelse med en indledende samtale, hvor forventninger bliver afstemt, udtalte en studerende følgende (spm. 29 i spørgeskemaet): Kunne godt have brugt mere information på forhånd om, hvor meget man kunne tillade sig at bruge vejlederne. De havde travlt, og jeg fik ikke brugt dem nok, hvilket var tydeligt ved forsvaret, MEN jeg var heller ikke helt klar over, hvor meget eller hvor lidt man kunne tillade sig at spørge dem om. Eksperimentelt arbejde / dataindsamling Ifølge svarene fra spørgeskemaundersøgelsen var der ikke større problemer i forbindelse med eksperimentelt arbejde / dataindsamling. 7

8 Dataanalyse Blandt de områder, hvor de studerende oplevede de største problemer, var i forbindelse med dataanalysen. Således oplevede 11 % slet ikke at have hjælp til hverken dataanalyse eller fortolkning af resultater (spm. 10 og 11). Mere end 1/3 (36 %) havde kun i mindre grad eller i nogen grad hjælp til analysen, mens 32 % havde i mindre grad eller i nogen grad hjælp til fortolkning. 10. Fik du tilstrækkelig hjælp til at analysere data? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 11. Fik du tilstrækkelig hjælp til fortolkning af resultaterne? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I interviewet blev de studerende spurgt om vejlederens rolle i denne fase. Det viste sig, at det i høj grad blev påskønnet at få hjælp: F: Vi skal vise, at vi selv kan fortolke data, men det kræver hjælp. Det er vigtigt med faglig sparring med vejlederen. C: Jeg sendte min fortolkning af data til min vejleder for at få at vide, om jeg var på rette vej. Dette var meget vigtigt for mig. Min vejleder gennemlæste min rapport mange gange. 8

9 L: Vi havde også brug for at få at vide at vi var på rette vej. Vi følte os meget ligeværdige med vores vejledere, når vi holdt møder. Skriveprocessen Deadlines var ikke noget der rutinemæssigt blev aftalt (50 % havde aftalt deadlines). 18 % havde i høj grad eller i væsentlig grad behov for dette (spm. 14). 14. Havde du et behov for aftalte deadlines i skrivefasen 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det fremgik, at det for dem, der har brug for deadlines, betyder det meget: F: Jeg havde skriveblokering og fik god hjælp af min hovedvejleder. Jeg havde svært ved at sætte ord på papir. Det, der hjalp, var deadlines for del-afleveringer til ham. F: Jeg var langt inde i projektet, før afleveringsdatoen kunne aftales. Jeg burde have lavet deadlines for mig selv, men manglede opgaveerfaring. Jeg burde have fokuseret mere på litteraturstudier tidligere i mit projekt, end jeg gjorde. Jeg brugte for meget tid på data indsamling. L: Vi ville gerne have fået løbende kommentarer angående, om vi nåede, det vejlederne forventede, så vi ikke hele tiden følte os stressede. En stor del af besvarelserne kom fra veterinærstuderende hvor skriftlige opgaver ikke udgør en stor del af pensum. Således svarede 46 %, at de kun i nogen grad eller i mindre grad havde forudsætningerne for at skrive en opgave (spm. 15). 9

10 15. Havde du forudsætningerne for at skrive en større opgave? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Af uddybende forklaringer på forudsætninger for at skrive opgaven sagde de studerende således: L: Jeg havde heller ikke skrevet en opgave siden første semester, men havde dog lært at søge litteratur, hvilket var en god hjælp C: Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få skrevet mit speciale. Jeg startede med at åbne et Word dokument og, så gik det hen ad vejen. Da jeg først kom i gang, gik det fint og, jeg fik rigeligt hjælp af min vejleder Set fra vejlederens (og de studerendes) synspunkt er det interessant, at 32 % af de studerende oplyser, at specialet fører til en videnskabelig artikel. Eksamen / forsvar Ifølge svarene fra spørgeskemaundersøgelsen var der ikke større problemer i forbindelse med eksamen / forsvar. Overordnede refleksioner 39 % af de studerende i undersøgelsen (spm. 23) svarede, at vejlederen kun i nogen grad eller i mindre grad var til at træffe. 10

11 23. Var vejlederene til at træffe/havde tid nok? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I forbindelse med interviewet gav de studerende samstemmende udtryk for, at det er frustrerende, hvis vejlederen ikke er til at træffe: (Generelt om dårlige forløb): Vejlederen havde ikke tid nok og var svær at træffe. Vejlederen kunne ikke huske, hvad man havde snakket om sidste gang osv. Det er vigtigt, at vejlederen er mentalt tilstede. Vejlederens engagement blev vurderet til at være højt (86 % svarede i høj grad eller i væsentlig grad). 14 % oplevede kun i mindre grad at få den vejledning, de havde brug for. 90 % fandt i høj grad eller i væsentlig grad tilfredsstillende mulighed for selvstændigt arbejde (spm. 26). 26. Var der tilfredsstillende mulighed for selvstændigt arbejde 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Den samlede vurdering af specialet blev vurderet som i høj grad eller i væsentlig grad tilfredsstillende af 89 % af de studerende. Følgende uddybende kommentarer blev givet under interviewet, generelt, og omkring vejledningen: C: Jeg fik meget mere hjælp, end jeg havde håbet på. Generelt fik jeg den højeste grad af service, jeg nogen sinde har modtaget på LIFE. 11

12 L: engageret vejleder. Hele instituttet var interesserede i vores resultater. F: Godt at nørde med et emne. Det er rart at opleve den energi, der er i forskningsverden. Det er rart at være en del af et projekt. L: Jeg syntes det var rart med en blanding af det praktiske og det at læse artikler og selv skrive. Godt at være blandt ivrige folk og være en del af fællesskabet. F: Jeg har fået (af vejledning), hvad man kunne forvente og lidt til. De studerende havde nogle ønsker til strukturering af arbejdet: L: Vi blev ofte forvirrede efter vejledermøderne, fordi de foreslog så mange nye ting. Vi havde mere brug for at få afsluttet nogle ting. Vi kunne godt have brugt mere afgrænsning og styring. og hjælp til tidsplanlægning: Jeg kunne godt have brugt en tidsplan og noget mere overblik. Det havde været en god hjælp, hvis vejlederen havde orienteret mig, om at man bruger meget tid på at sætte sig ind i emnet i opstarten af et projekt. Dette kunne have fået mig til at tage det lidt med ro i opstartsfasen og dermed undgå at blive stresset. F: For mig havde det været godt med en tidsplan fra start. C: Manglede en realistisk tidsplan. Den manglende tid var stressende. Afleveringsdatoen var aldrig til debat. Ved interviewet blev de studerende spurgt om, hvilken type vejledning de fik efter, at vi havde skitseret Tofteskov s: Laissez-faire, kontrol, proces og produkt og hvad de syntes om den type vejledning de fik? Diskussion (Generelt) Alle mente, at de havde modtaget procesvejledning, vilket de var glade for. F: Proces, og produkt mod slutningen. 89 % af de specialestuderende, der har afsluttet deres speciale inden for det sidste år, svarer, at deres specialeforløb enten i høj- eller i væsentlig grad var tilfredsstillende og, at den opnåede karakter var passende. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at et af de punkter, hvor kommende specialeforløb kan forbedres, er at vejlederen og den studerende får afdækket deres gensidige forventninger til specialeforløbet. I 18 % af de undersøgte specialeforløb var de gensidige forventninger ikke blevet afstemt, hvilket øger muligheden for misforståelser og deraf dårligere forløb. Endvidere svarer 25 %, at deres vejleder var svær at træffe eller ikke havde tid nok til dem. Dette kan være et problem specielt set i lyset af, at 14 % svarer, at de i mindre grad havde forudsætningerne for at skrive en større opgave. Fremover bliver det en vigtig opgave at lære 12

13 de studerende at skrive en større opgave allerede i deres bachelor projekt, så de kan koncentrere sig om de faglige udfordringer, når de når til specialet. Fokusgruppeinterviewet anvendtes til at få uddybet, hvordan fremtidige vejledere kan blive endnu bedre og yde de studerende mere støtte 1. Interviewet viste, at de studerende har behov for hjælp til strukturering og tidsplanlægning og, at feed-back fra vejleder er essentiel. Der var væsentlige forskelle mellem de studerendes besvarelser af spørgeskemaerne og deres uddybende kommentarer i fokusgruppeinterviewet omhandlede, hvilken type vejledning de foretrak: efter en gennemgang af Tofteskovs 4 vejledertyper (Tabel 1) giver de studerende i interviewet enstemmigt udtryk for, at de har modtaget procesvejledning, hvilket de også foretrækker. På den anden side gives der i spørgeskemaerne udtryk for, at faste rammer, deadline mv. kan have en positiv effekt på forløbet. Vi tænker derfor specialeprocessen som en fem-trins raket: 1) projektformulering og emneafgrænsning 2) Praktisk arbejde og udførelse 3) Analytisk arbejde og afsluttende 4) Skrivefasen 5) Eksamen/evaluering hvor de studerende generelt foretrækker, at der er produktvejledning i fase 1 og 4, mens fase 2 & 3 skal præges af procesvejledning, der lægger op til afprøvning af egne ideer. Disse svar overraskede os positivt, da vi havde forventet at den type vejledning, der leveres, i høj grad er produktvejledning i alle faserne, der fokuserer på, at specialeprojekterne bidrager med brugbare forskningsresultater, der i bedste fald kan publiceres. Konklusionen er, at de 1 Interviewets begrænsninger: alle tre informanter havde lavet veterinære 14 ugers specialer og var således ikke repræsentative for den samlede kohorte af specialestuderende på LIFE det sidste års tid. Ideelt set burde gruppen af informanter have været større (6-12), hvilket sandsynligvis ville have resulteret i mere nuancerede svar. Til gengæld fik alle kommenteret på alle emner. En vis grad af bias i svarene må desuden forventes, da alle tre informanter havde haft meget tilfredsstillende specialeforløb. Vi fik dog kommentarer (dvs. andenhånds informationer) fra dem om, hvorfor specialer kan få et for den studerende et dårligt forløb. 13

14 studerende efterspørger en kombination af flere vejledertyper, og at de i høj grad opfatter os som procesvejledere. Udarbejdelsen af denne rapport har medført, at vi har udarbejdet en såkaldt Speciale Startpakke, som er et dokument, der, kan lægges på Det Biovidenskabelige Fakultets eller på institutternes hjemmesider, hvor både specialevejledere og studerende kan læse det. Speciale startpakken er vedlagt denne Pre-project Report som et også for andre anvendeligt output af vores arbejde med emnet: Det gode specialeforløb. Aktion på undersøgelsen (speciale startpakke) Som en direkte konsekvens af resultaterne af vores undersøgelse har vi forsøgt at adressere nogle af de identificerede områder, hvor de studerende føler at have (ekstra) brug for vejledning samt, styrke de elementer i vejledningen de har været tilfredse med. Dog har vi i første omgang alene adresseret de områder (specialefasens første og sidste del), hvor det de studerende tilsyneladende efterspørger, er produktvejledning frem for procesvejledning. I specialeforløbets 2. og 3. fase efterlyste de studerende i høj grad procesvejledning og, det er derfor afgørende, at de får friere tøjler her uden for direkte styring fra vejlederens side. Vi er opmærksomme på, at der er en balance imellem disse to typer af vejledning, som risikerer at blive forrykket, hvis vejlederen i den indledende del af specialeforløbet tager for meget styring ved at påtage sig en mere produktorienteret vejlederrolle. Imidlertid fremgår det af såvel vores spørgeskema som vores interview, at de studerende så store kvaliteter i, at der netop var styring i disse to faser af specialeforløbet. Som konsekvens af vores undersøgelse har vi derfor lavet en startpakke for specialestuderende. Den indeholder som udgangspunkt følgende information, der delagtiggøres med den studerende i den meget tidlige fase af specialeforløbet. 14

15 Startpakken indeholder følgende (Bilag 5); 1) Studieordning ) Kontrakt Speciale 3) Vejledning i litteratursøgning 4) Eksempel på specialeforløb 5) Projektbeskrivelse Speciale 6) Guideline for writing Scientific Papers Punkt 1 og 2 er rent formelle skrivelser tiltænkt at give den studerende den officielle information vedrørende specialet. Punkt 3 omhandlet litteratursøgning, som er en central del af specialet. Særligt i den indledende del er dette vigtigt, og denne information kan styrke deres start på specialet. Punkt 4 er et tænkt eksempel på de forskellige elementer i specialet og deres indbyrdes placering. Vores fokusinterview afslørede, at der var en mindre grad af forståelse for disse elementer, deres sammenhæng og den tid, de tager (fx indledende litteraturstudie). Dette havde afstedkommet frustrationer for den studerende. Disse elementer i specialet omtales også i Tofteskov s Projektvejledning. Vi har i vores vejledning søgt en mere brugervenlig grafisk fremstilling af problematikken. Punkt 5 er et tænkt eksempel på, hvordan en projektbeskrivelse kunne se ud med en uddybning af projektbeskrivelsens elementer. Punkt 6 er rettet imod specialeforløbets afsluttende del (men information gives stadig ved indledende møde med studerende). Der var udtalt enighed om, at forudsætningerne for at skrive et speciale var mindre gode i forhold til at skrive en større opgave. Samtidig blev skrivefasen identificeret som et af de områder, hvor de studerende havde problemer både i forhold til det rent skrivetekniske (der søges afhjulpet ved denne information), men også i forhold til skriveblokade. Dette vigtige område søges det at tage hånd om ved at indlægge deadlines i specialeforløbet (se bilag 5, specialeforløb). Dette er ikke statiske deadlines men dynamiske aftaler der kan justeres efter behov. Speciale startpakken er en draft pakke hvorfor den nærmere udformning og indhold af denne pakke fortsat justeres i forhold til input på denne opgave. 15

16 Litteratur Tofteskov, J. (1996) Projektvejledning - og organisering af projektarbejde. Samfundslitteratur, Frederiksberg C, Danmark. Bilag Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Følgebrev / invitation til spørgeskemaundersøgelse Bilag 3: Resultater af spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Referat af interview Bilag 5a-5f: Speciale Startpakke 16

17 Refleksion over egne erfaringer Jakob Willesen: Min undervisning er spredt over flere årgange og omfatter meget varierede undervisningsformer. 1. Dels har jeg traditionelle forelæsninger for hele årgange (ca studerende) både på bachelor og kandidatdelen af veterinæruddannelsen hvor jeg underviser i akutmedicin samt medicinske respirationsvejssygdomme hos hund og kat. Undervisningen afsluttes med en skriftlig eksamen bestående af essay og multiplechoise spørgsmål. 2. Derudover har jeg praktisk (hands on) undervisning af kandidatstuderende på deres kliniske differentiering. Denne undervisning er baseret på de patienter vi ser på vores undervisningshospital. Denne undervisningsform er 100% afhængig af hvilke patienter der indlægges eller henvises i løbet af en arbejdsuge og kan derfor være meget varierende i intensitet og arbejdsbyrde. Der er typisk 1-3 studerende som vi har i klinikken hele ugen. Eksamen foregår via løbende evaluering (fast evalueringsskema) hvor de studerende ydermere får personlig feed-back i løbet af deres ugen på deres forskellige praktiske og teoretiske færdigheder. 3. Endelig har jeg speciale- og bachelorstuderende (ca. 2-4 specialestuderende og 3-5 bachelorstuderende om året). Denne undervisningsform er præget af en et længere forløb med individuel vejledning. Min motivation for at arbejde med netop specialevejledningen i præ-projektet kommer ud fra en frustration overfor hvorfor nogle specialeforløb har været meget velfungerende mens andre har været mindre succesfulde. Naturligvis er der mange forhold der spiller i denne proces blandt andet vejleder, den studerende og det praktiske specialeprojekt, og hvor tingene ændres fra det ene specialeforløb til det andet. Imidlertid er der også en række konstante forhold såsom forberedelse af den studerende (og vejlederen), typen af vejledning, udformning af forskningsprojekt mv. hvor man med fordel kan forberede sig på hvert enkelt forløb. 17

18 Ved at undersøge hvad der set ud fra den studerendes synspunkt gjorde et specialeforløb vellykket var det mit håb at kunne identificere nogle områder der ofte gav de studerende problemer og hvor man med ændringer kunne reducere disse problemer og derigennem øget det faglige udbytte af specialeforløbet. Det var også forhåbningen at identificere områder som de studerende fandt særligt succesfulde for målrettet at kunne styrke disse områder. Det viste sig, at der hvor de studerende typisk havde brug for at vejlederen tog styring og ansvar var i den indledende fase af et speciale samt (i mindre grad) mod slutningen af specialeforløbet. Som en direkte konsekvens af dette har vi i gruppen udarbejdet en startpakke men information om de områder der volder de studerende særlige problemer. Dette er nu en indarbejdet og systematiseret del af min personlige vejledning og introduktion til de studerende inden de starter et speciale- eller bachelorprojekt hos mig. Det er naturligvis en dynamisk proces hvor indholdet af denne start-pakke vil blive evalueret løbende og justeret input fra de næste studerende. 18

19 Refleksioner ifm pre-projekt (Camilla Varming) De bachelor/speciale studenterprojekter jeg har været vejleder for har primært været baseret på fødevareindustriprojektsamarbejde idet det er de vilkår jeg er ansat på. Rapporten/resultaterne skal således kunne bruges til noget, hvorfor de studerende kan være nødt til at få en del støtte. Hvordan undgås det at den type projekter bliver dikteret over for den studerende uden mulighed for deres egen vinkel/selvstændige tankevirksomhed? Vores interview viser at de studerende tilsyneladende ikke opfatter det som et problem at mange faktorer er givet på forhånd de studerende føler stadig ejerskab måske er det mere mig der synes at der skal være plads til fri forskning 19

20 Martin Raida (personlige refleksioner) Jeg har ikke været vejleder for speciale og ph.d.-studerende endnu, men skal snart være det. Derfor er min motivation for at arbejde med specialevejledningen i præ-projektet at finde ud af, hvordan jeg bliver den bedst mulige vejleder for mine fremtidige studerende. Inden vi startede projektet havde jeg kun mine egne erfaringer fra min tid som specialestuderende at trække på som kommende vejleder. Vores præ-projekt omhandlende det gode specialeforløb afdækkede, hvad der set ud fra de studerendes synspunkt gjorde et speciale forløb vellykket eller mindre vellykket. Resultatet viste at de studerende havde særligt brug for hjælp i opstartsfasen af deres speciale. Særligt i opstartsfasen er det vigtigt at vejlederen tager ansvar for at få startet projektet tilfredsstillende. En anden vigtig pointe er at forklare den studerende at det er en god ide at bruge tid på at sætte sig grundigt ind i emnet tidligt i forløbet, og at det bestemt ikke er spild af tid. Yderligere er det meget vigtigt at få afklaret gensidige forventninger til, hvad specialeprojektet skal føre til. Når den studerende er kommet godt i gang med specialeprojektet er det vigtigt at man som vejleder holder sig i baggrunden og lader den studerende gøre sig sine egne erfaringer. Der skal dog være nogle faste møder hvor fremdriften i projektet diskuteres og resultater fortolkes i fællesskab. Det viste sig yderligere at man som vejleder skal være varsom med at komme med for mange ændringsforslag under projektet, hvilket gør nogle studerende forvirrede og deraf frustrerede. Mod slutningen af specialeprojektet skal vejlederen igen tage mere styring. For studerende med problemer i skrivefasen er det en god hjælp at aftale deadlines for delafleveringer af rapporten. Generelt føler jeg mig bedre rustet til at være vejleder nu end inden vi indledte præ-projektet: Det gode speciale forløb. 20

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2015 Indhold Indledning... 2 Modulevaluering udleveret på modulets sidste kursusgang... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Samlet status... 3

Læs mere

Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering, politik & administration, 8. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget FU... 3 Elektronisk semesterevaluering... 6 Modul 5: Organisation og ledelse i den offentlige

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013

Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017

Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: Organisation

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

SIV Engelsk Semesterevaluering forår 2013

SIV Engelsk Semesterevaluering forår 2013 SIV Engelsk Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger - Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold - Har du været på praktikophold

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014

Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA)

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015

Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Semesterevaluering SIV Engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør specialisering, tomplads el.lign.) Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet

Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig university of copenhagen Københavns Universitet DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig Publication date: 2017 Citation for published version

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

Semester- og projektevaluering foråret 2014 SIV Tysk

Semester- og projektevaluering foråret 2014 SIV Tysk Semester- og projektevaluering foråret 2014 SIV Tysk Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Studieophold Har du været på

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013 SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger - Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold - Har du været på praktikophold

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera ret 2015 Indhold Indledning... 2 Forretningsudvalget (FU)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Møde den 9. oktober 2015... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af 2. semester

Slutrapport. Evaluering af 2. semester Slutrapport Evaluering af 2. semester Foråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Metodiske overvejelser 3 2.1 Målgruppe 3 2.2 Kontaktoplysninger på de studerende 3 2.3 Validitet i forbindelse med udformningen

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013

Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Evaluering af 3. semester cand.it. i it-ledelse eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Forretningsudvalget (FU)...4 FU-møde: 21. oktober 2013...4 Elektronisk semesterevaluering...6 Samlet status...6

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015

Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Evaluering, 7. semester, Politik & Administration, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 1: Velfærdssamfund i forandring...

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Evaluering 3. semester efteråret 2012

Evaluering 3. semester efteråret 2012 Evaluering 3. semester efteråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 3. semester: Evaluering af modul 4: Makroøkonomi 1 Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette spørgsmål

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Modul 8 Dato for evaluering: 17.11.16 2016 Modul/semesteransvarlig: MT Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten:

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Meget utilfreds. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10? 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med ^Fagmodulnavn^? Kunne ikke være længere fra.

Meget utilfreds. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10? 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med ^Fagmodulnavn^? Kunne ikke være længere fra. Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes vurdere følgende fagmodul: ^Fagmodulnavn^ Spørgeskemaet besvares med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har haft som studerende på ^Institutionsnavn^.

Læs mere

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Forår 2017 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Evaluering 8. semester foråret 2012

Evaluering 8. semester foråret 2012 Evaluering 8. semester foråret 2012 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 8. semester: Evaluering af modul 4: Arbejdsmarkedsøkonomi Hvordan vurderer du dine forudsætninger for at deltage i kurset? Dette

Læs mere

Modul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.

Modul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet. Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.

Læs mere

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS Efterår 2016 Skema A: Standardskema med 12 lukkede og 2 åbne spørgsmål: beregnet til forelæsning, seminar og lignende undervisning. Skema B: Standardskema

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPG, PUF, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 12: Organisation

Læs mere

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.

Denne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget. Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Evaluering 8. semester foråret 2011

Evaluering 8. semester foråret 2011 Evaluering 8. semester foråret 2011 Afkryds hvilke kurser, du har fulgt på 8. semester: Modul 4 Arbejdsmarkedsøkonomi 3 75,0% Modul 5 Velfærdsstatens politiske økonomi Modul 6 Valgfag A - Supplerende økonometri

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 10.12. 2013 til 13.12. 2013. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 183 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato: Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...

Læs mere

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013

Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Kinesiske områdestudier Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger: Hvilken uddannelse går du på dette semester? Praktikophold: Har du været på praktikophold på dette semester Studieophold: Har

Læs mere

Kiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem

Kiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem Kiropraktorer - Rapport over indkommende evalueringer fra 2018 og frem Denne rapport indeholder alle evalueringer fra kiropraktorklinikker i 2018 og frem til nu, som er indkommet via det elektroniske spørgeskema,

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 beelser: 11.329 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 28% SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 11.692 25 JURA 4.573 20 SAMF 6.495

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion

Det Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 147 Svarprocent: 23% TILFREDSHED STUDERENDE 2013 SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 480 21 Kandidat 172 26 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Referat af speciale-semesterevaluering Evaluering af IT, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), 10. sem., F2016

Referat af speciale-semesterevaluering Evaluering af IT, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), 10. sem., F2016 Referat af speciale-semesterevaluering Evaluering af IT, Læring og Organisatorisk Omstilling (ILOO), 10. sem., F2016 Dato: 17. februar 2017 Kl.: 13-14 Til stede: Semesterkoordinator Elsebeth Korsgaard

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014

Antal besvarelser: 10.098 Københavns Universitet Svarprocent: 25% Universitetsrapport - version 3 TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 beelser: 10.098 Svarprocent: 25% TRIVSEL OG TILFREDSHED STUDERENDE 2014 SVARPROCENT 01 På denne og næste side fremgår procenten opdelt på fakultet, uddannelsesniveau og alder. HUM 24 11.495 JURA 20 4.539

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på ortopædi for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Hjørring. Underviser Dea Krogh

Evaluering af klinikophold med fokus på ortopædi for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Hjørring. Underviser Dea Krogh Evaluering af klinikophold med fokus på ortopædi for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 27.09.16 til 30.09.16 i Hjørring. Underviser Dea Krogh Antal tilbagemeldinger: 83 ud af 98 mulige 1: Oplevede

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18

Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...

Læs mere

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme... Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /

Læs mere