Det gode specialeforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode specialeforløb"

Transkript

1 Det gode specialeforløb Pre-project i forbindelse med Adjunktpædagogikum, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Gruppe 4, April 2009 Gruppedeltagere: Camilla Varming LIFE Department of Food Science Martin Raida LIFE Department of Veterinary Pathobiology Per Kania LIFE Department of Veterinary Pathobiology Jakob Willesen LIFE Department of Small Animal Clinical Sciences 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Metoder...4 Spørgeskemaundersøgelse...4 Interview...5 Resultater...5 Problemformulering og forventningsafstemning...6 Eksperimentelt arbejde / dataindsamling...7 Dataanalyse...8 Skriveprocessen...9 Eksamen / forsvar...10 Overordnede refleksioner...10 Diskussion...12 Aktion på undersøgelsen (speciale startpakke)...14 Litteratur...16 Bilag...16 Refleksion over egne erfaringer...17 Jakob Willesen...17 Refleksioner ifm pre-projekt (Camilla Varming)...19 Martin Raida (personlige refleksioner)

3 Indledning Alle masterstuderende ved LIFE (Det Biovidenskabelige Fakultet) afslutter deres uddannelsesforløb med et speciale af størrelsesordenen ECTS. Specialer ved LIFE kan udføres individuelt eller i grupper på max tre personer, som vejledes af en eller flere vejledere. Hovedvejleder skal være ansat ved LIFE og, der tillige kan være eksterne vejledere. Specialeforløbet indbefatter typisk faserne: problemformulering, eksperimentelt arbejde, dataanalyse, rapportskrivning og mundtlig eksamen efterfulgt af karaktergivning. De studerende har inden da, afhængig af studieretning, i forskelligt omfang fulgt kurser, der indbefattede udførelse af større eller mindre skriftlige opgaver, og er således mere eller mindre "klædt på" til denne type opgave. I vores pre-project har vi valgt at undersøge det gode specialeforløb, idet specialeforløbet antages at være en stor og vigtig opgave for de studerende, og specialevejledning generelt er en central opgave for ansatte ved LIFE. Tabel 1. Typer af specialevejledning (Tofteskov, 1996) Produktvejledning Procesvejledning Laissez-fairevejledning Kontrolvejledning Vejlederen kommer med direkte løsninger/svar Vejlederen føler ejerskab projektet Fokus på rapporten Fokus på vejlederens forskning (ikke den studerendes) Vejlederen stimulerer selvstændighed Vejlederen stiller spørgsmål Proces vigtigere end resultat - studerende kan lære af fejlhandlinger Alt er tilladt I Hviler på studerendes lyst Vejlederen roser ukritisk II Ligegyldig/ overfladisk vejledning De studerende er til eksamen i hele forløbet Vejlederen tjekker alt hvad de studerende laver Tofteskov (1996) beskriver fire typer af projektvejledning (Tabel 1): Produktvejledning, hvor vejlederen fortæller de studerende hvad de skal gøre, og som fokuserer på selve produktet (rapporten), som udgør det endelige mål. Procesvejledning, hvor fokus er, at de studerende lærer noget i og af processen. Laissez-fairevejledning, der enten bygger udelukkende på de studerendes arbejdslyst, eller som er kendetegnet ved, at vejlederen er uengageret og inkompetent. Kontrolvejledning, hvor der lægges vægt på at bedømme de studerende gennem hele processen, og vejlederen sætter de studerendes viden på prøve. 3

4 Specialeprojekter ved LIFE er ofte formuleret af vejlederen, som er interesseret i, at der kommer brugbare resultater/en god rapport ud af specialet Resultater kan derefter bruges i egen, ofte anvendte, forskning og/eller samarbejde med en ekstern partner. Desuden er undervisningen orienteret mod produktion af STÅ'er. Disse faktorer kan resultere i, at produktvejledning bliver den dominerende vejledningsform. Vores hypotese er således, at de studerende ved LIFE modtager produktvejledning. Formålet med undersøgelsen er at: undersøge om de specialestuderende ved LIFE oplever at deres generelle forventninger til specialeforløbet indfries på tilfredsstillende måde afdække hvilke problemer de studerende oplever i forbindelse med specialeforløbet stille forslag til hvordan specialeforløbet kan forbedres optimere vores egen undervisning Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse undersøges det hvilke faktorer, der har indflydelse på de studerendes oplevelse af deres specialeforløb. Emner der viser sig at være problematiske uddybes i et fokusgruppeinterview. Metoder En spørgeskemaundersøgelse blev formuleret og udsendt med henblik på at få indsnævret områder, som derefter kunne uddybes i et fokusgruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelse Et danskudviklet webbaseret program til spørgeskemaudformning, udsendelse af interview og rapportering anvendtes (http://www.trictrac.com/). Programmet kan downloadedes i en gratis version med de begrænsninger, at en web-baseret undersøgelse højst kan bestå af 30 spørgsmål, og at højst 100 respondenter kan besvare. Selve spørgeskemaet (bilag 1) havde en kort introduktion efterfulgt af 29 spørgsmål opdelt i 6 hovedkategorier, hvor de 5 første kategorier var udformet som en kronologisk rækkefølge af de forskellige faser i et specialeforløb, mens den sidste var til overordnede refleksioner: Problemformulering Eksperimentelt arbejde / dataindsamling Dataanalyse Skriveprocessen Eksamen / forsvar Overordnede refleksioner 4

5 22 spørgsmål skulle besvares gradueret (I høj grad / I væsentlig grad / I nogen grad / I mindre grad / Slet ikke / Ved ikke), 6 spørgsmål med Ja / Nej / Ved ikke. Det sidste af de 29 spørgsmål var et åbent spørgsmål (Andre kommentarer). Undersøgelsen blev udsendt som en til 79 tidligere specialestuderende ved LIFE (Department of Veterinary Pathobiology og Department of Small Animal Clinical Sciences). Enkelte manglede selve eksamenen, men ellers havde de afsluttet deres studium inden for det sidste år. en bestod af et følgebrev / invitation (bilag 2), der blandt andet beskrev gruppens sammensætning, baggrunden for undersøgelsen samt selve indholdet af undersøgelsen. Desuden opfordredes der til at tilkendegive en eventuel interesse i at deltage i et uddybende fokusgruppeinterview. I invitationen var der et link til spørgeskemaet. Layoutet i bilag 2 er ikke det samme, som det respondenterne oplevede. Data (navn, titel, arbejdssted og -adresse) på interviewgruppens medlemmer afsluttede en. en blev udsendt 2 gange. Den sidste gang kun til de respondenter, der ikke havde fuldført besvarelsen. Interview På baggrund af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen blev fokusgruppeinterviewet planlagt, med fokus på interaktionen mellem vejlederen og den studerende. Interviewgruppen organiserede sig med en moderator / facilitator / ordstyrer (interviewer), en logbogsholder (medinterviewer), en referent og en tekniker / altmuligmand. Interviewet blev optaget på lydbånd. Der var 3 informanter til stede, en fjerde måtte af arbejdsmæssige årsager melde forfald umiddelbart inden interviewet. Alle tre informanter havde lavet veterinære 14 ugers specialer (27 ECTS); 2 kvinder (L og C) og en mand (F). Resultater Efter første udsendelse af spørgeskemaet forelå 24 gennemførte besvarelser og 2 afbrudte. Efter anden udsendelse var der i alt 27 gennemførte besvarelser (37,5 % af inviterede) og 2 afbrudte. For størstedelens vedkomne var vi nødt til at bruge deres studentermail som det ikke kan forventes, at alle efter et år tjekker op på. Spørgeskemabesvarelserne ses samlet i bilag 3, men vigtigste resultater vil blive fremhævet nedenfor. Referat af interviewet fremgår af bilag 4. I det følgende er resultaterne af spørgeskemaundersøgelse og interview samlet efter emne/fase i specialeforløbet. 5

6 Problemformulering og forventningsafstemning I første del af specialeforløbet, som vedrører selv problemformuleringen, var det udtalt, at vejlederen spillede en aktiv rolle (spm. 1). Således angav kun 4 % af have haft stor indflydelse på projektets problemformulering, mens 46 % havde ingen eller kun i mindre grad indflydelse. 1. Var projektformuleringen din egen ide? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 78 % svarede, at formålet i høj grad eller i væsentlig grad var klart defineret (spm. 2) og, at i følge 68 % af de adspurgte var selve projektet i sin helhed i høj grad eller i væsentlig grad velafgrænset (spm. 3). 2. Var formålet med projektet klart defineret? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6

7 3. V ar p ro jekt et velaf g rænset? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj gr ad I væsentl i g gr ad I nogen gr ad I mi ndr e gr ad Sl et i kke Ved i kke Trods de studerendes begrænsede indflydelse i den tidlige fase af specialet var dette ikke noget der blev opfattet negativt af de studerende - under interviewet havde de adspurgte således følgende kommentarer: L: Jeg var glad for at deltage på et forudbestemt projekt der var vel gennemtænkt. C: For mig var det godt, at specialeprojektet var defineret på forhånd, da jeg ellers havde været i faregruppen for at fortabe mig i detaljer og dermed ryge i specialesumpen. F: Det er rart at have en overordnet ramme, men stadig have en aktie i projektet. F: Det er svært for den studerende at vurdere, hvad der kan skrives et projekt om. Næsten 1/5 del (18 %) af de studerende havde ikke talt om forventninger til specialet med deres vejleder. Dette er en relativt høj andel taget i betragtning af, at netop denne del i interviewet blev beskrevet som vigtig: L: Vi havde et projektmøde inden opstart af specialeforløbet. Vores forventninger til specialeforløbet var generelt godt afstemt med vejledernes forventninger. Vi fik god introduktion til, hvordan vi kunne bruge vores vejledere. Og i forbindelse med en indledende samtale, hvor forventninger bliver afstemt, udtalte en studerende følgende (spm. 29 i spørgeskemaet): Kunne godt have brugt mere information på forhånd om, hvor meget man kunne tillade sig at bruge vejlederne. De havde travlt, og jeg fik ikke brugt dem nok, hvilket var tydeligt ved forsvaret, MEN jeg var heller ikke helt klar over, hvor meget eller hvor lidt man kunne tillade sig at spørge dem om. Eksperimentelt arbejde / dataindsamling Ifølge svarene fra spørgeskemaundersøgelsen var der ikke større problemer i forbindelse med eksperimentelt arbejde / dataindsamling. 7

8 Dataanalyse Blandt de områder, hvor de studerende oplevede de største problemer, var i forbindelse med dataanalysen. Således oplevede 11 % slet ikke at have hjælp til hverken dataanalyse eller fortolkning af resultater (spm. 10 og 11). Mere end 1/3 (36 %) havde kun i mindre grad eller i nogen grad hjælp til analysen, mens 32 % havde i mindre grad eller i nogen grad hjælp til fortolkning. 10. Fik du tilstrækkelig hjælp til at analysere data? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 11. Fik du tilstrækkelig hjælp til fortolkning af resultaterne? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I interviewet blev de studerende spurgt om vejlederens rolle i denne fase. Det viste sig, at det i høj grad blev påskønnet at få hjælp: F: Vi skal vise, at vi selv kan fortolke data, men det kræver hjælp. Det er vigtigt med faglig sparring med vejlederen. C: Jeg sendte min fortolkning af data til min vejleder for at få at vide, om jeg var på rette vej. Dette var meget vigtigt for mig. Min vejleder gennemlæste min rapport mange gange. 8

9 L: Vi havde også brug for at få at vide at vi var på rette vej. Vi følte os meget ligeværdige med vores vejledere, når vi holdt møder. Skriveprocessen Deadlines var ikke noget der rutinemæssigt blev aftalt (50 % havde aftalt deadlines). 18 % havde i høj grad eller i væsentlig grad behov for dette (spm. 14). 14. Havde du et behov for aftalte deadlines i skrivefasen 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Det fremgik, at det for dem, der har brug for deadlines, betyder det meget: F: Jeg havde skriveblokering og fik god hjælp af min hovedvejleder. Jeg havde svært ved at sætte ord på papir. Det, der hjalp, var deadlines for del-afleveringer til ham. F: Jeg var langt inde i projektet, før afleveringsdatoen kunne aftales. Jeg burde have lavet deadlines for mig selv, men manglede opgaveerfaring. Jeg burde have fokuseret mere på litteraturstudier tidligere i mit projekt, end jeg gjorde. Jeg brugte for meget tid på data indsamling. L: Vi ville gerne have fået løbende kommentarer angående, om vi nåede, det vejlederne forventede, så vi ikke hele tiden følte os stressede. En stor del af besvarelserne kom fra veterinærstuderende hvor skriftlige opgaver ikke udgør en stor del af pensum. Således svarede 46 %, at de kun i nogen grad eller i mindre grad havde forudsætningerne for at skrive en opgave (spm. 15). 9

10 15. Havde du forudsætningerne for at skrive en større opgave? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Af uddybende forklaringer på forudsætninger for at skrive opgaven sagde de studerende således: L: Jeg havde heller ikke skrevet en opgave siden første semester, men havde dog lært at søge litteratur, hvilket var en god hjælp C: Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få skrevet mit speciale. Jeg startede med at åbne et Word dokument og, så gik det hen ad vejen. Da jeg først kom i gang, gik det fint og, jeg fik rigeligt hjælp af min vejleder Set fra vejlederens (og de studerendes) synspunkt er det interessant, at 32 % af de studerende oplyser, at specialet fører til en videnskabelig artikel. Eksamen / forsvar Ifølge svarene fra spørgeskemaundersøgelsen var der ikke større problemer i forbindelse med eksamen / forsvar. Overordnede refleksioner 39 % af de studerende i undersøgelsen (spm. 23) svarede, at vejlederen kun i nogen grad eller i mindre grad var til at træffe. 10

11 23. Var vejlederene til at træffe/havde tid nok? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I forbindelse med interviewet gav de studerende samstemmende udtryk for, at det er frustrerende, hvis vejlederen ikke er til at træffe: (Generelt om dårlige forløb): Vejlederen havde ikke tid nok og var svær at træffe. Vejlederen kunne ikke huske, hvad man havde snakket om sidste gang osv. Det er vigtigt, at vejlederen er mentalt tilstede. Vejlederens engagement blev vurderet til at være højt (86 % svarede i høj grad eller i væsentlig grad). 14 % oplevede kun i mindre grad at få den vejledning, de havde brug for. 90 % fandt i høj grad eller i væsentlig grad tilfredsstillende mulighed for selvstændigt arbejde (spm. 26). 26. Var der tilfredsstillende mulighed for selvstændigt arbejde 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I væsentlig grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Den samlede vurdering af specialet blev vurderet som i høj grad eller i væsentlig grad tilfredsstillende af 89 % af de studerende. Følgende uddybende kommentarer blev givet under interviewet, generelt, og omkring vejledningen: C: Jeg fik meget mere hjælp, end jeg havde håbet på. Generelt fik jeg den højeste grad af service, jeg nogen sinde har modtaget på LIFE. 11

12 L: engageret vejleder. Hele instituttet var interesserede i vores resultater. F: Godt at nørde med et emne. Det er rart at opleve den energi, der er i forskningsverden. Det er rart at være en del af et projekt. L: Jeg syntes det var rart med en blanding af det praktiske og det at læse artikler og selv skrive. Godt at være blandt ivrige folk og være en del af fællesskabet. F: Jeg har fået (af vejledning), hvad man kunne forvente og lidt til. De studerende havde nogle ønsker til strukturering af arbejdet: L: Vi blev ofte forvirrede efter vejledermøderne, fordi de foreslog så mange nye ting. Vi havde mere brug for at få afsluttet nogle ting. Vi kunne godt have brugt mere afgrænsning og styring. og hjælp til tidsplanlægning: Jeg kunne godt have brugt en tidsplan og noget mere overblik. Det havde været en god hjælp, hvis vejlederen havde orienteret mig, om at man bruger meget tid på at sætte sig ind i emnet i opstarten af et projekt. Dette kunne have fået mig til at tage det lidt med ro i opstartsfasen og dermed undgå at blive stresset. F: For mig havde det været godt med en tidsplan fra start. C: Manglede en realistisk tidsplan. Den manglende tid var stressende. Afleveringsdatoen var aldrig til debat. Ved interviewet blev de studerende spurgt om, hvilken type vejledning de fik efter, at vi havde skitseret Tofteskov s: Laissez-faire, kontrol, proces og produkt og hvad de syntes om den type vejledning de fik? Diskussion (Generelt) Alle mente, at de havde modtaget procesvejledning, vilket de var glade for. F: Proces, og produkt mod slutningen. 89 % af de specialestuderende, der har afsluttet deres speciale inden for det sidste år, svarer, at deres specialeforløb enten i høj- eller i væsentlig grad var tilfredsstillende og, at den opnåede karakter var passende. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at et af de punkter, hvor kommende specialeforløb kan forbedres, er at vejlederen og den studerende får afdækket deres gensidige forventninger til specialeforløbet. I 18 % af de undersøgte specialeforløb var de gensidige forventninger ikke blevet afstemt, hvilket øger muligheden for misforståelser og deraf dårligere forløb. Endvidere svarer 25 %, at deres vejleder var svær at træffe eller ikke havde tid nok til dem. Dette kan være et problem specielt set i lyset af, at 14 % svarer, at de i mindre grad havde forudsætningerne for at skrive en større opgave. Fremover bliver det en vigtig opgave at lære 12

13 de studerende at skrive en større opgave allerede i deres bachelor projekt, så de kan koncentrere sig om de faglige udfordringer, når de når til specialet. Fokusgruppeinterviewet anvendtes til at få uddybet, hvordan fremtidige vejledere kan blive endnu bedre og yde de studerende mere støtte 1. Interviewet viste, at de studerende har behov for hjælp til strukturering og tidsplanlægning og, at feed-back fra vejleder er essentiel. Der var væsentlige forskelle mellem de studerendes besvarelser af spørgeskemaerne og deres uddybende kommentarer i fokusgruppeinterviewet omhandlede, hvilken type vejledning de foretrak: efter en gennemgang af Tofteskovs 4 vejledertyper (Tabel 1) giver de studerende i interviewet enstemmigt udtryk for, at de har modtaget procesvejledning, hvilket de også foretrækker. På den anden side gives der i spørgeskemaerne udtryk for, at faste rammer, deadline mv. kan have en positiv effekt på forløbet. Vi tænker derfor specialeprocessen som en fem-trins raket: 1) projektformulering og emneafgrænsning 2) Praktisk arbejde og udførelse 3) Analytisk arbejde og afsluttende 4) Skrivefasen 5) Eksamen/evaluering hvor de studerende generelt foretrækker, at der er produktvejledning i fase 1 og 4, mens fase 2 & 3 skal præges af procesvejledning, der lægger op til afprøvning af egne ideer. Disse svar overraskede os positivt, da vi havde forventet at den type vejledning, der leveres, i høj grad er produktvejledning i alle faserne, der fokuserer på, at specialeprojekterne bidrager med brugbare forskningsresultater, der i bedste fald kan publiceres. Konklusionen er, at de 1 Interviewets begrænsninger: alle tre informanter havde lavet veterinære 14 ugers specialer og var således ikke repræsentative for den samlede kohorte af specialestuderende på LIFE det sidste års tid. Ideelt set burde gruppen af informanter have været større (6-12), hvilket sandsynligvis ville have resulteret i mere nuancerede svar. Til gengæld fik alle kommenteret på alle emner. En vis grad af bias i svarene må desuden forventes, da alle tre informanter havde haft meget tilfredsstillende specialeforløb. Vi fik dog kommentarer (dvs. andenhånds informationer) fra dem om, hvorfor specialer kan få et for den studerende et dårligt forløb. 13

14 studerende efterspørger en kombination af flere vejledertyper, og at de i høj grad opfatter os som procesvejledere. Udarbejdelsen af denne rapport har medført, at vi har udarbejdet en såkaldt Speciale Startpakke, som er et dokument, der, kan lægges på Det Biovidenskabelige Fakultets eller på institutternes hjemmesider, hvor både specialevejledere og studerende kan læse det. Speciale startpakken er vedlagt denne Pre-project Report som et også for andre anvendeligt output af vores arbejde med emnet: Det gode specialeforløb. Aktion på undersøgelsen (speciale startpakke) Som en direkte konsekvens af resultaterne af vores undersøgelse har vi forsøgt at adressere nogle af de identificerede områder, hvor de studerende føler at have (ekstra) brug for vejledning samt, styrke de elementer i vejledningen de har været tilfredse med. Dog har vi i første omgang alene adresseret de områder (specialefasens første og sidste del), hvor det de studerende tilsyneladende efterspørger, er produktvejledning frem for procesvejledning. I specialeforløbets 2. og 3. fase efterlyste de studerende i høj grad procesvejledning og, det er derfor afgørende, at de får friere tøjler her uden for direkte styring fra vejlederens side. Vi er opmærksomme på, at der er en balance imellem disse to typer af vejledning, som risikerer at blive forrykket, hvis vejlederen i den indledende del af specialeforløbet tager for meget styring ved at påtage sig en mere produktorienteret vejlederrolle. Imidlertid fremgår det af såvel vores spørgeskema som vores interview, at de studerende så store kvaliteter i, at der netop var styring i disse to faser af specialeforløbet. Som konsekvens af vores undersøgelse har vi derfor lavet en startpakke for specialestuderende. Den indeholder som udgangspunkt følgende information, der delagtiggøres med den studerende i den meget tidlige fase af specialeforløbet. 14

15 Startpakken indeholder følgende (Bilag 5); 1) Studieordning ) Kontrakt Speciale 3) Vejledning i litteratursøgning 4) Eksempel på specialeforløb 5) Projektbeskrivelse Speciale 6) Guideline for writing Scientific Papers Punkt 1 og 2 er rent formelle skrivelser tiltænkt at give den studerende den officielle information vedrørende specialet. Punkt 3 omhandlet litteratursøgning, som er en central del af specialet. Særligt i den indledende del er dette vigtigt, og denne information kan styrke deres start på specialet. Punkt 4 er et tænkt eksempel på de forskellige elementer i specialet og deres indbyrdes placering. Vores fokusinterview afslørede, at der var en mindre grad af forståelse for disse elementer, deres sammenhæng og den tid, de tager (fx indledende litteraturstudie). Dette havde afstedkommet frustrationer for den studerende. Disse elementer i specialet omtales også i Tofteskov s Projektvejledning. Vi har i vores vejledning søgt en mere brugervenlig grafisk fremstilling af problematikken. Punkt 5 er et tænkt eksempel på, hvordan en projektbeskrivelse kunne se ud med en uddybning af projektbeskrivelsens elementer. Punkt 6 er rettet imod specialeforløbets afsluttende del (men information gives stadig ved indledende møde med studerende). Der var udtalt enighed om, at forudsætningerne for at skrive et speciale var mindre gode i forhold til at skrive en større opgave. Samtidig blev skrivefasen identificeret som et af de områder, hvor de studerende havde problemer både i forhold til det rent skrivetekniske (der søges afhjulpet ved denne information), men også i forhold til skriveblokade. Dette vigtige område søges det at tage hånd om ved at indlægge deadlines i specialeforløbet (se bilag 5, specialeforløb). Dette er ikke statiske deadlines men dynamiske aftaler der kan justeres efter behov. Speciale startpakken er en draft pakke hvorfor den nærmere udformning og indhold af denne pakke fortsat justeres i forhold til input på denne opgave. 15

16 Litteratur Tofteskov, J. (1996) Projektvejledning - og organisering af projektarbejde. Samfundslitteratur, Frederiksberg C, Danmark. Bilag Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Følgebrev / invitation til spørgeskemaundersøgelse Bilag 3: Resultater af spørgeskemaundersøgelse Bilag 4: Referat af interview Bilag 5a-5f: Speciale Startpakke 16

17 Refleksion over egne erfaringer Jakob Willesen: Min undervisning er spredt over flere årgange og omfatter meget varierede undervisningsformer. 1. Dels har jeg traditionelle forelæsninger for hele årgange (ca studerende) både på bachelor og kandidatdelen af veterinæruddannelsen hvor jeg underviser i akutmedicin samt medicinske respirationsvejssygdomme hos hund og kat. Undervisningen afsluttes med en skriftlig eksamen bestående af essay og multiplechoise spørgsmål. 2. Derudover har jeg praktisk (hands on) undervisning af kandidatstuderende på deres kliniske differentiering. Denne undervisning er baseret på de patienter vi ser på vores undervisningshospital. Denne undervisningsform er 100% afhængig af hvilke patienter der indlægges eller henvises i løbet af en arbejdsuge og kan derfor være meget varierende i intensitet og arbejdsbyrde. Der er typisk 1-3 studerende som vi har i klinikken hele ugen. Eksamen foregår via løbende evaluering (fast evalueringsskema) hvor de studerende ydermere får personlig feed-back i løbet af deres ugen på deres forskellige praktiske og teoretiske færdigheder. 3. Endelig har jeg speciale- og bachelorstuderende (ca. 2-4 specialestuderende og 3-5 bachelorstuderende om året). Denne undervisningsform er præget af en et længere forløb med individuel vejledning. Min motivation for at arbejde med netop specialevejledningen i præ-projektet kommer ud fra en frustration overfor hvorfor nogle specialeforløb har været meget velfungerende mens andre har været mindre succesfulde. Naturligvis er der mange forhold der spiller i denne proces blandt andet vejleder, den studerende og det praktiske specialeprojekt, og hvor tingene ændres fra det ene specialeforløb til det andet. Imidlertid er der også en række konstante forhold såsom forberedelse af den studerende (og vejlederen), typen af vejledning, udformning af forskningsprojekt mv. hvor man med fordel kan forberede sig på hvert enkelt forløb. 17

18 Ved at undersøge hvad der set ud fra den studerendes synspunkt gjorde et specialeforløb vellykket var det mit håb at kunne identificere nogle områder der ofte gav de studerende problemer og hvor man med ændringer kunne reducere disse problemer og derigennem øget det faglige udbytte af specialeforløbet. Det var også forhåbningen at identificere områder som de studerende fandt særligt succesfulde for målrettet at kunne styrke disse områder. Det viste sig, at der hvor de studerende typisk havde brug for at vejlederen tog styring og ansvar var i den indledende fase af et speciale samt (i mindre grad) mod slutningen af specialeforløbet. Som en direkte konsekvens af dette har vi i gruppen udarbejdet en startpakke men information om de områder der volder de studerende særlige problemer. Dette er nu en indarbejdet og systematiseret del af min personlige vejledning og introduktion til de studerende inden de starter et speciale- eller bachelorprojekt hos mig. Det er naturligvis en dynamisk proces hvor indholdet af denne start-pakke vil blive evalueret løbende og justeret input fra de næste studerende. 18

19 Refleksioner ifm pre-projekt (Camilla Varming) De bachelor/speciale studenterprojekter jeg har været vejleder for har primært været baseret på fødevareindustriprojektsamarbejde idet det er de vilkår jeg er ansat på. Rapporten/resultaterne skal således kunne bruges til noget, hvorfor de studerende kan være nødt til at få en del støtte. Hvordan undgås det at den type projekter bliver dikteret over for den studerende uden mulighed for deres egen vinkel/selvstændige tankevirksomhed? Vores interview viser at de studerende tilsyneladende ikke opfatter det som et problem at mange faktorer er givet på forhånd de studerende føler stadig ejerskab måske er det mere mig der synes at der skal være plads til fri forskning 19

20 Martin Raida (personlige refleksioner) Jeg har ikke været vejleder for speciale og ph.d.-studerende endnu, men skal snart være det. Derfor er min motivation for at arbejde med specialevejledningen i præ-projektet at finde ud af, hvordan jeg bliver den bedst mulige vejleder for mine fremtidige studerende. Inden vi startede projektet havde jeg kun mine egne erfaringer fra min tid som specialestuderende at trække på som kommende vejleder. Vores præ-projekt omhandlende det gode specialeforløb afdækkede, hvad der set ud fra de studerendes synspunkt gjorde et speciale forløb vellykket eller mindre vellykket. Resultatet viste at de studerende havde særligt brug for hjælp i opstartsfasen af deres speciale. Særligt i opstartsfasen er det vigtigt at vejlederen tager ansvar for at få startet projektet tilfredsstillende. En anden vigtig pointe er at forklare den studerende at det er en god ide at bruge tid på at sætte sig grundigt ind i emnet tidligt i forløbet, og at det bestemt ikke er spild af tid. Yderligere er det meget vigtigt at få afklaret gensidige forventninger til, hvad specialeprojektet skal føre til. Når den studerende er kommet godt i gang med specialeprojektet er det vigtigt at man som vejleder holder sig i baggrunden og lader den studerende gøre sig sine egne erfaringer. Der skal dog være nogle faste møder hvor fremdriften i projektet diskuteres og resultater fortolkes i fællesskab. Det viste sig yderligere at man som vejleder skal være varsom med at komme med for mange ændringsforslag under projektet, hvilket gør nogle studerende forvirrede og deraf frustrerede. Mod slutningen af specialeprojektet skal vejlederen igen tage mere styring. For studerende med problemer i skrivefasen er det en god hjælp at aftale deadlines for delafleveringer af rapporten. Generelt føler jeg mig bedre rustet til at være vejleder nu end inden vi indledte præ-projektet: Det gode speciale forløb. 20

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Evaluering af vejledning af kandidatafhandlinger

Evaluering af vejledning af kandidatafhandlinger Morten Rask, Institut for ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, mra@asb.dk Baggrund Med udgangspunkt i min medarbejderudviklingssamtale i foråret 2006 aftalte jeg med Institutleder Jan Selmer,

Læs mere

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet.

Psykoterapeutforeningen og SPUD. Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Psykoterapeutforeningen og SPUD Evaluering af de private psykoterapeutuddannelser tilbagemeldinger på evalueringsforløbet. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...........2 2. Evalueringsforløbet trin for

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9)

Til stede: Holdrepræsentanter: Farah Abdulkader (hold 5), Annelie Bolldén (hold 7), Christian (hold 9) D E P A R T M EN T O F E D U C A T I O N A N D S T U D E N T S E R V I C E S K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 6. JUNI 2014 Forum Semestermøde for 4. sem. KA AFDELING FOR Møde

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang Februar 2013 68% af de spurgte har svaret Hvilket år er du dimitteret? Respondenter Procent 2012 0 0,0% 2006-2011 12 27,9% 2001-2005 14 32,6% 1996-2000 11

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere