Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt"

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt Lone Donbæk Jensen Hanne Giver Jesper Strøyer Andersen

2 ARBEJDSRAPPORT Arbejdsmiljø og helbred blandt ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt - en 2-årig opfølgningsundersøgelse på 23 institutioner i Århus Amt Lone Donbæk Jensen Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital Hanne Giver Cand. Scient., Forskningsmedarbejder Arbejdsmiljøinstituttet Jesper Strøyer Andersen Cand. Scient., ph.d.stud. Arbejdsmiljøinstituttet ISBN: København 2006 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapporten kan downloades fra

3 Indholdsfortegnelse Forord Resume af rapporten Baggrund. 4 Formål 5 Undersøgelsesgruppen, redskaber, forløb af undersøgelsen og metode. 5 Undersøgelsesgruppen... 5 Beskrivelse af redskaber der blev anvendt i undersøgelsen....5 Spørgeskema. 5 Spørgeskemaer til arbejdspladsen....6 Fysiske test Selvvurderet kapacitet.. 7 Forløb af undersøgelsen. 7 Analyser..9 Resultater....9 Deltagelse og frafald..9 Job og uddannelse. 9 Arbejdstider..10 Arbejdsmiljøaktiviteter på de enkelte institutioner. 11 Uddybende beskrivelse af de enkelte arbejdsmiljøaktiviteter.11 Arbejdspladsvurdering..11 Forflytningsvejledere..11 Supervision 12 Ulykkesanalyse. 12 Pædagogiske målsætninger...12 Andre aktiviteter.. 13 De ansattes beskrivelse af arbejdsmiljøet.15 Krav, ressourcer og social støtte..16 Sådan læses figurerne Krav i arbejdet...18 Ressourcer i arbejdet Samarbejde, ledelse og forudsigelighed på arbejdspladsen...20 Tryghed og Tilfredshed. 22 Vold.23 Hvad gør man ved trusler om vold og vold...24 Rygulykker.. 24 Helbredsforhold Stress, udbrændthed, helbred og velbefindende. 27 Stress 27 Udbrændthed..28 Helbred og velbefindende.. 29 Konsekvenser af helbredsforhold...30 Vurdering og konklusion 31 Litteratur...34 Bilag Bilag Bilag Bilag

4

5 Forord I denne rapport fremlægger vi resultaterne af to 2 spørgeskemaundersøgelser udført blandt ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt. Undersøgelserne foregik i henholdsvis 2001 og 2003 og blev udført med 2½ års mellemrum. Rapporten omfatter de 535 personer, der deltog i begge undersøgelsesrunder. Tidligere i projektet har vi udarbejdet en rapport med resultater fra undersøgelsen i 2001 (1. spørgeskemarunde) og delrapporter til seks institutioner, der ønskede at få deres egne resultater Vi vil gerne takke Driftområdet for Voksenhandicapområdet i Århus Amt, de deltagende institutioner, Socialpædagogisk Landsforbund og de ansatte på institutionerne. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet og Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. Projektet er finansieret af sats-puljemidler via Finansloven

6 Resume af rapporten Denne rapport indeholder resultaterne af 2 spørgeskemaundersøgelser udført blandt 535 ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt. Spørgeskemaerne blev udfyldt i henholdsvis 2001 og Alle 535 personer deltog i begge undersøgelsesrunder. Svarprocenten var i første runde 73,2% og i anden runde 76,4%. Anledningen til undersøgelsen var et udredningsarbejde igangsat af branchesikkerhedsrådet for social og sundhedssektoren i Her fandt man, at der ikke hverken i Danmark eller udlandet var gode epidemiologiske undersøgelser, der omhandlede ryg og andre helbredsproblemer hos ansatte, der arbejder med fysisk og psykisk handicappede. Fra Århus Amt var der oplysninger om et relativt stort og stigende sygefravær indenfor området men ikke oplysninger om årsager til sygefraværet. I denne rapport sammenligner vi arbejdsmiljø og helbredsforhold i de 2 undersøgelsesrunder. Vi ser desuden nærmere på hyppigheden af vold og voldens karakter og vi beskriver de arbejdsmiljøaktiviteter der er foregået i undersøgelsesperioden. Der er store variationer mellem de enkelte institutioner hvad angår type og antal af brugere, størrelse og personalesammensætning. Det betyder blandt andet at gennemsnitsværdier for alle 23 institutioner kan dække over relativ stor variation. Der var både i 2001 og 2003 tegn på at det psykiske arbejdsmiljø blev oplevet belastende når der blev sammenlignet med niveauerne for danske lønmodtagere som helhed. Og der var en tendens til forværring over de godt 2 år undersøgelsen varede. Hvad angår helbredsforhold lå niveauet af bevægeapparatproblemer på niveauer der er sammenlignelige med andre dele af social- og sundhedssektoren Der sås en tendens til øgning i stress- og udbrændthedssymptomer fra En meget stor andel af deltagerne i både 2001 og 2003 har oplevet vold og trusler om vold. Hyppigheden var stort set den samme med de to års mellemrum. Forekomsten af egentlig vold er noget højere, end hvad der er fundet i en dansk undersøgelse indenfor social- og sundhedssektoren, hvor man ser på et repræsentativt udsnit af danske sygeplejersker. Voldsregistrering og voldspolitik fylder meget på institutionerne og kun 41 personer svarer nej til at deres arbejdsplads har en voldspolitik. Der foregår også anmeldelser, hvor de fleste angiver sikkerhedsorganisationen, amtet og ledelsen. I lyset af at der ikke ses en faldende tendens i voldsepisoder og trusler om vold, er der et behov for at gennemgå den aktuelle praksis og måske gentænke forebyggelsesindsatsen. Ud fra svarerne fra de ansatte og svarerne fra institutionerne på spørgsmålene vedrørende 8 forskellige forebyggelses- og arbejdsmiljøaktiviteter, kan vi konkludere at der har været en betydelig aktivitet over de sidste år. Det ser ud til at tilbuddene, politikkerne/initiativerne bliver brugt på en stor del af institutionerne. Den aktivitet der ser ud til at blive mindst anvendt af de 8 vi spurgte til, var systematisk anvendelse af supervision. Her svarede kun 36% ja til dette. Til gengæld er de stor tilfredshed blandt de der anvender supervision idet gennemsnittet på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart) lå på 7. Med baggrund i resultaterne fra denne undersøgelse må vi anbefale at der fortsat arbejdes på at bedre de ansattes muligheder for at honorere de store psykiske krav der opleves i relation til arbejdet med brugerne. Dette er ikke nyt, men nødvendigt hvis de negative psykiske resul- 2

7 tater med symptomer på stress og udbrændthed skal standses. Der er behov for kontrollerede studier der undersøger forebyggelsesstrategier i forhold til stress og udbrændthed. Resultaterne fra denne undersøgelse støtter at man ser nærmere på virkningen af supervision og øgning af de ansattes ressourcer. Der er behov for at revurdere voldsforebyggelsen, da de ret omfattende aktiviteter der beskrives, ikke har medført en reduktion af antallet af voldtilfælde. Der har indenfor de sidste år været mange forebyggelsesinitiativer både i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Disse initiativer er ressourcekrævende i det daglige og risikerer at sande til, hvis der ikke bliver foretaget jævnlig vurdering af effekt og tilfredshed med initiativerne. 3

8 Baggrund I 1982 blev der fortaget en dansk undersøgelse af omsorgspersonalet på 122 af den tidligere åndsvageforsorgs døgninstitutioner (1) omfattende ca ansatte. Der var i denne undersøgelse en klar tendens til større forekomst af rygsymptomer og øget psykisk belastning blandt de ansatte i de tunge boenheder sammenlignet med ansatte i lette boenheder, og samlet en større oplevet psykisk belastning end i et repræsentativt befolkningsgennemsnit. I en dansk udredningsrapport fra 1998 igangsat af branchesikkerhedsrådet for området (2), vedrørende arbejdsmiljø hos ansatte der arbejder med mennesker i social- og sundhedssektoren, fandt man ikke andre, hverken danske eller udenlandske epidemiologiske undersøgelser, hvor fokus var på rygproblemer hos ansatte, der arbejder med psykisk udviklingshæmmede eller voksenhandicappede. Da forventningen var, at de ansatte trods større omlægninger inden for området stadig havde en betydelig fysisk og også en særlig psykisk belastning, var en af anbefalingerne i udredningsrapporten fra 1998, at der blev foretaget en kortlægning af arbejdsmiljø og helbred inden for voksenhandicapområdet. Ved en fornyet litteratursøgning i 2004 fandt vi stadig ikke, hverken i Danmark eller udlandet, større nyere undersøgelser publiceret vedrørende mulige følger af fysiske og/eller psykiske belastninger fra arbejdet Fra arbejdet med voldsforebyggelse som bedriftssundhedstjenesten og driftområdet tidligere havde igangsat, var vi vidende om at vold havde et betydeligt omfang, men vi kendte ikke præcist omfangets størrelse. Omfanget af sygefravær og anmeldelser af arbejdsskader kan give formodninger om tilstedeværelse af arbejdsmiljøproblemer. Fra arbejdsskade- og arbejdsulykkesstatistikker ved vi, at der på landsplan i perioden i alt var 228 anmeldte arbejdsbetingede lidelser og 1431 arbejdsulykker hos pædagoger ansat inden for voksenhandicapområdet, svarende til en forekomst på ca. 0,5 % og 2,9 % per år (3). De store grupper af arbejdsbetingede lidelser var bevægeapparatlidelser og psykiske, arbejdsbetingede lidelser. Af ulykkerne udgjorde rygulykker ca. 25 %. Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage per stilling på årsplan var i perioden på 14,3 dage og i 2003 på 16,6 dage per stilling per år for ansatte indenfor voksenhandicapområdet i Århus Amt. Disse er tal er sammenlignelige med antallet af sygefraværsdage for ansatte i psykiatrien, men lidt højere end sygefraværet indenfor det øvrige sygehusområde, og højt sammenlignet med arbejdsmarkedet som helhed (4). 4

9 Formål Formålene med undersøgelsen er: at beskrive og sammenligne arbejdsmiljø og helbred blandt de ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt med 2 års mellemrum. at beskrive hyppighed af vold og voldens karakter at beskrive de aktiviteter, der er foregået i undersøgelsesperioden på arbejdsmiljøområdet i de deltagende institutioner. Undersøgelsesgruppen, redskaber, forløb af undersøgelsen og metode Voksenhandicapområdet omfatter bo- og aktivitetscentre samt voksenskoler. De overordnede præmisser for visitation til bo- og aktivitetscentre er, at brugeren skal have en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne. Tilbuddene til brugerne fordeler sig på bo- og dagtilbud. Beboerne i bo-tilbuddene har eget værelse. Man har mange aktiviteter og umyndiggørelse og passivisering skal modvirkes. Der kan f.eks. være oprettet brugerråd og aktiviteter som musik, svømning, folkedans, udeture, maddage, ferieture, undervisning og produktion kan være iværksat. Dagtilbuddene skal sørge for beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år med et vidtgående fysisk/psykisk handicap. I dagtilbuddene er der 4 typer tilbud: produktionsværksted, aktivitetscenter, dagcenter og daghjem. De ansatte indenfor voksenhandicapområdet kan have forskellige uddannelsesbaggrunde. De største faggrupper består af pædagoger, sundhedsuddannede og håndværksuddannede i nævnte rækkefølge. Undersøgelsesgruppen Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på 23 institutioner for voksenhandicappede i Århus Amt og omfatter alle ansatte på de pågældende institutioner, der i deres arbejde har kontakt med brugere. Af de 23 deltagende var 7 institutioner rene dagtilbud, mens de øvrige var blandede dag- og botilbud. (Se bilag 1 for en kort beskrivelse af hver af de 23 institutioner). Beskrivelse af redskaber der blev anvendt i undersøgelsen Spørgeskema I undersøgelsen fik de ansatte et spørgeskema ved undersøgelsens start (baseline 2001) og slutning (follow-up 2003). Spørgeskemaet til de ansatte indeholdt spørgsmål om arbejdsforhold, helbredsforhold med vægt på smerter og besvær i ryggen og det øvrige bevægeapparat og en række spørgsmål om oplevet psykisk arbejdsmiljø, ulykker, vold og symptomer på psykisk belastning som arbejdsstress og udbrændthed. De ansattes fysiske kapacitet blev testet ved undersøgelsens start. Der blev desuden ved undersøgelsens start sendt et spørgeskema til 5

10 arbejdspladsen (ledelse og sikkerhedsudvalg) med spørgsmål om generelle forhold på institutionerne. Der er så vidt muligt anvendt spørgsmål der er validerede eller anvendt i andre danske undersøgelser. I vurdering af det psykiske arbejdsmiljø og reaktion på psykisk belastning er anvendt Arbejdsmiljøinstituttets såkaldte 3-dækker redskab (5). Arbejdsmiljøinstituttets 3- dækker redskab er inddelt i 4 forskellige temaer der giver mulighed for at vurdere områderne: Krav i arbejdet, Ressourcer i arbejdet, Det sociale klima på arbejdspladsen samt Helbred og psykisk velbefindende. Derudover er der stillet spørgsmål der kan afdække forskellige sider af begrebet Udbrændthed og Stress I 2003 (2. spørgeskemarunde) blev tilføjet en række spørgsmål der omhandlede de aktiviteter der kunne have relevans for arbejdsmiljøforhold på de enkelte institutioner, i den mellemliggende periode. Det drejer sig bl.a. om ulykkesanalyse, voldsregistrering, arbejde med pædagogiske målsætninger, arbejdspladsvurdering, klimaundersøgelse og forflytningsinstruktorer. Da vi i 2001 (1. spørgeskemarunde) fandt en relativ stor andel af deltagerne der angav at de havde været udsat for vold og trusler om vold gav vi i 2003 deltagerne mulighed for at beskrive voldstilfældene nærmere. Spørgeskemaer til arbejdspladsen For at få oplysninger om generelle forhold på institutionerne såsom fysiske forhold, antal afdelinger, klienter/beboere, beboertyngde, hjælpemidler og arbejdsmiljøkultur sendte vi i 2001 et spørgeskema til hver arbejdsplads. Det var vores forventning at ledelse og sikkerhedsudvalg havde lettere tilgang til disse oplysninger end den enkelte ansatte. Fysiske test Fysiske test af bevægelighed, balance og udholdenhed blev foretaget på 653 personer i 2001 ved undersøgelsens start. En bevægelighedstest, som målte deltagerens evne til at bøje forover og til siden. En balancetest hvori det gjaldt om at balancere siddende på et balancebræt. To udholdenhedstest, én for rygmusklerne og én for bugmusklerne. Nedenfor er vist billeder af de fysiske test. Figur 1. Fysiske test der måler deltagernes evne til at bøje forover og til siden, balance og ryg- og maveudholdenhed. 6

11 Selvvurderet kapacitet Før deltagerne udførte de ovenfor beskrevne fysiske test, udfyldte de et skema med egenvurdering af 5 forskellige dimensioner af fysisk kapacitet. Som det ses af figur 2, drejer det sig om vurdering af kondition, styrke, udholdenhed, bevægelighed og balance/koordination. Deltagerne blev bedt om at sammenligne sig med jævnaldrende af samme køn og vurdere hvor de befandt sig på en linie fra dårlig til god (svag til stærk osv.) Navn: Dato: Selvvurderet fysisk formåen: På de næste 5 spørgsmål skal du vurdere din fysiske formåen. Du skal sammenligne dig selv med dine jævnaldrende af samme køn. På hver linie skal du sætte en streg. Midten af linien svarer til gennemsnittet i din aldersgruppe, så hvis du f.eks. vurderer at din kondition er bedre end gennemsnittet sætter du stregen til højre fra midten, vurderer du derimod at den er dårligere end gennemsnittet sætter du stregen til venstre på linien. Kondition: ID: Dårlig Super Styrke: Svag Stærk Udholdenhed: Dårlig God Bevægelighed: Stiv Smidig Balance/Koordination: Dårlig God Figur 2. Selvvurdering af fysisk kapacitet. Forløb af undersøgelsen På anbefaling fra driftområdet i Århus Amt blev undersøgelsen præsenteret på et fælles ledermøde og efterfølgende for de ansatte på de institutioner, der valgte at deltage. Vi holdt i alt 60 introduktionsmøder på 24 institutioner. Efter accept fra ledelser og ansatte fik vi adresselister over personalet fra hver institution. De ansatte modtog herefter i foråret 2001 et postomdelt spørgeskema med skriftlig orientering om undersøgelsen, herunder at det naturligvis var frivilligt at deltage. En institution udgik, bl.a. fordi vi ikke kunne få dækkende adresselister. Kun personer, der havde svaret i 2001 fik tilsendt spørgeskema i opfølgningsundersøgelsen 2½ år efter. Udover spørgeskemaundersøgelsen udførte deltagerne de 5 tidligere beskrevne fysiske test ved undersøgelsens start. Disse test fandt sted på institutionerne, og 653 personer deltog. Det svarer til 68 % af alle deltagerne fra Vi var typisk på institutionerne over 7

12 flere dage, men alligevel måtte vi opgive at teste nogle på grund af de meget vekslende arbejdstider de døgnansatte har. 1. spørgeskemarunde 2001 Selvvurderet fysisk kapacitet Fysiske test af deltagere Spørgeskema til arbejdsplads/ledelse 1106 ansatte modtog spørgeskemaet 307 ansatte besvarede ikke spørgeskemaet 799 ansatte besvarede spørgeskemaet (72,2%) 91 deltagere udgik af undersøgelsen* spørgeskemarunde ansatte modtog spørgeskemaet 173 ansatte besvarede ikke spørgeskemaet 535 ansatte besvarede spørgeskemaet (76,4%) * årsag: adresse ukendt eller alvorlig sygdom. Figur 3. Forløb af undersøgelsen og antal deltagere. Fra de 23 institutioner, besvarede 799 personer spørgeskemaet ud af i alt 1106 adspurgte i Svarprocenten varierer en del mellem institutionerne, men gennemsnitligt var den samlede svarprocent på 73,2 %. I 2003 udgik 91 personer. Årsagerne var enten, at personen var ophørt med arbejdet og samtidig flyttet, så adressen ikke kunne findes eller alvorlig sygdom. Af 708 mulige svarede 535 med et tilstrækkeligt udfyldt spørgeskema i 2003, svarende til en svarprocent på 76,4. I det følgende refererer undersøgelsesgruppen til de 535 der svarede både i 2001 og

13 Analyser Forskelle i svar på spørgsmål mellem 2001 og 2003 er udtrykt som gennemsnittet af variationen mellem hver person fra undersøgelserne i 2001 og Forskellen er testet i en parret t- test, hvor der er valgt et signifikansniveau på 5%. Ved sammenligninger af frekvenser er der anvendt chi 2 test ligeledes med et signifikansniveau på 5%. Resultater Deltagelse og frafald Antallet af deltagere i undersøgelsens 1. og 2. runde (2001 og 2003) er vist i figur 3 side 10. Undersøgelsen havde i begge runder en antagelig svarprocent 72,2% og 76,4%. I 2003 har vi mulighed for at sammenholde oplysninger om gruppen der udgik (92 personer), gruppen der ikke svarede (166 personer) og gruppen, der besvarede spørgeskemaet i 2003 fyldestgørende (535 personer). Nedenfor er vist hvordan udvalgte karakteristika (oplysninger fra 2001) fordeler sig i de 3 grupper. Tabel 1. Karakteristika for tre grupper af adspurgte Personer udgået af undersøgelsen n=91 Personer der ikke svarede i 2003 n=173 Personer der svarede i 2003 n=535 Alder i år (gns) Anciennitet i år * 6,1 9,2 11,3 Lænderygsymp. i pct. # 26,8 25,6 20 Fysisk belastning 6,6 7,1 6,4 Psykisk belastning 7,6 7,0 7,0 * Gennemsnitlig anciennitet indenfor voksenhandicapområdet # Andel der nogensinde har haft lænderygproblemer mere end 3 måneder i træk Oplevet belastning angivet på en skala fra 0-14 hvor 14 er max. Som det ses har de, der blev i undersøgelsen, en højere anciennitet og alder end de personer vi ikke kunne finde i 2003 på grund af f.eks. flytning, mens der kun er mindre forskelle på alder og anciennitet mellem de, der svarede og ikke svarede i Job og uddannelse Størsteparten af deltagerne i undersøgelsen, i alt 62 %, er uddannede pædagoger, godt 10 % er enten sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere eller -assistenter eller sygeplejersker og 10 % er omsorgsassistenter. Ca. 10 % af deltagerne har en faglært uddannelse og resten er fysioterapeuter, ergoterapeuter eller psykologer. Andelen af pædagoguddannet personale på de enkelte institutioner veksler mellem 20 % og 100 %. 9

14 Tabel 2. Oplysninger om de deltagende personer ved undersøgelsens start, fordelt på køn. Kvinder n=439 Mænd n=96 Alder i år (gns.) 47,1 46,9 Antal år i nuværende arbejde (gns.) 8,1 8,0 Antal år indenfor det socialpædagogiske område (gns.) 11,6 9,7 Oplevet fysisk belastning i forhold til brugerne (gns.) 7,0 6,2 Oplevet psykisk belastning i forhold til brugerne (gns.) 7,0 7,3 Rygulykker de seneste 2 år (%) 15,5 21,9 Sygefravær det seneste år pga. lænderygbesvær (Ja/nej i %) 12,5 21,8 Andel med mere end 4 timers motion per uge (%) 30,5 52,1 Selvvurderet kondition (gns) # 4,7 5,5 Selvvurderet styrke (gns) # 5,4 6,2 Selvvurderet udholdenhed (gns) # 5,6 6,3 Selvvurderet bevægelighed (gns) # 5,2 4,7 Selvvurderet balance (gns) # 5,1 6,3 Rygmuskel udholdenhed (gns) (sekunder) Mavemuskel udholdenhed (gns) (sekunder) Finger/gulv afstand (cm) God balance (%) 22,6 44,0 Selvvurderet arbejdsevne gennemsnit * 8,2 8,6 Body Mass Index (BMI) gennemsnit 25,3 25,9 Skala 0-14 hvor 14 er maksimal oplevet belastning # Skala 1-10 hvor 10 er bedste selvvurderede kapacitet Opnåede samlet 1 minut på balancebrættet uden støtte på mindre end 6 forsøg * Skala 1-10 hvor 10 er bedste arbejdsevne Arbejdstider I 2003 angiver i alt 49 % at have skiftende arbejdstider og 34 % angiver at have fast dagarbejde. Kun 1 % af de adspurgte har fast aftenarbejde og 6 % har fast natarbejde. 10

15 Arbejdsmiljøaktiviteter på de enkelte institutioner Gennem de besvarelser vi fik tilbage på spørgeskemaerne til institutionernes ledelser, blev vi opmærksomme på, at der gennem de seneste år er gennemført en lang række aktiviteter på institutionerne, der kunne påvirke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for de ansatte. Det drejede sig bl.a. om: arbejdspladsvurdering, forflytningsvejledning, supervision, ulykkesanalyse og indførelse af pædagogiske målsætninger. Vi har derfor stillet de ansatte en række supplerende spørgsmål i spørgeskemaet om disse aktiviteter i De ansatte er blevet spurgt dels om de kender til den pågældende aktivitet, dels om den bliver brugt i det daglige, og for 2 aktiviteters vedkommende om hvor brugbar den enkelte deltager finder aktiviteten registreret på en skala fra Derudover har de ansatte haft mulighed for konkret at give eksempler på, hvordan den pågældende aktivitet bruges. På side 14 i figur 4 er vist hvordan aktiviteterne fordeler sig på enkelte institutioner. I bilag 2 vises fordelingen af aktiviteter for hver institution. Uddybende beskrivelse af de enkelte arbejdsmiljøaktiviteter Arbejdspladsvurdering Her har vi spurgt om man løbende bruger arbejdspladsvurderingen (ikke om man har indført den). I alt 66 % svarer ja til dette, og 68% af disse svarer ja til at arbejdspladsvurderingen har medført ændringer af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Hvis man ser på de enkelte institutioner ligger tallet mellem 45 % og 100 %. I et åbent spørgsmål bad vi de ansatte om at give eksempler på ændringer, der var affødt af arbejdspladsvurderingerne. Der var 109 eksempler på fysiske forhold som belysning og klima, 58 eksempler på hjælpemidler, 25 eksempler på arbejdsstillinger og forflytninger, 21 eksempler vedrørte rygepolitik, samt 98 eksempler på ændringer vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, arbejdsorganisering og afholdelse af temadage. I alt 10 personer nævnte vold i forhold til arbejdspladsvurderingen. Forflytningsvejledere Til spørgsmålet om man har forflytningsvejledere på arbejdspladsen svarede 69% ja til at man har forflytningsvejledere, og 83% af disse svarer ja til at ordningen bliver brugt. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 55 % og 100 %. I alt 332 personer, altså 90 % af de der har forflytningsvejledere på arbejdspladsen svarede på spørgsmålet om nytten af at have forflytningsvejledere. Man kunne svare på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart). Gennemsnittet for de 332 personer var 7,1. Hvis man ser på svarene fra de enkelte institutioner var gennemsnittet mellem 4,3 og 9,2 på de institutioner, hvor mere end 5 havde vurderet udbyttet. 298 personer har givet eksempler på, hvad forflytningsinstruktøren hjælper med; 124 personer nævner specifikke situationer med forflytning af enkelte beboere, 54 nævner undervisning af nyansatte, 90 nævner at forflytningsinstruktøren hjælper med at finde hjælpemidler og indrette. 5 nævner at forflytningsinstruktøren vejleder i forflytning af voldelige beboere. 11

16 Tabel 3. Typiske eksempler udvalgt af de 298 besvarelser på opgaver som forflytningsinstruktøren har hjulpet med. kontakt til hjælpemiddeldepot underviser vikarer kursus til nye medarbejdere anvendelse af lifte flytning af beboer med brækket ben fra stol til seng at komme fri fra overgreb/vold at sætte en beboer rigtigt i kørestolen behovsanalyse i forhold til beboer forflytning i badesituationer brug af nye senge brug af slides meget spastisk bruger fra kørestol til toilet fastspænding af kørestole i institutionens bus hjælp til hvordan beboeren gives tøj på tips til brug af løftesejl instruktion i brug af stålifte kørestolsforflytninger Supervision På spørgsmålet om der systematisk anvendes supervision på arbejdspladsen svarer 36 % ja. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 0 % og 77 %. I et åbent spørgsmål har de ansatte givet eksempler på hvilke emner, der arbejdes med. 101 personer bruger hovedsagligt supervisionen i forhold til konkrete beboerspørgsmål. I alt 31 personer nævner eksplicit supervisionen anvendt i forbindelse med voldelige eller vanskelige beboere. I alt 55 bruger supervisionen som generel uddannelse, uden det er nærmere udspecificeret og kun få bruger supervision i relation til ledelses- eller kollegiale spørgsmål. 150 personer (77 % af de der havde svaret ja til at de anvendte supervision systematisk) svarede på et spørgsmål om udbyttet af supervision. Man kunne svare på en skala fra 0 (ikke brugbart) til 10 (meget brugbart). Gennemsnittet for de 150 besvarelser lå på 7,0 Hvis man ser på svarene fra de enkelte institutioner lå gennemsnittet mellem 3,0 og 10. Ulykkesanalyse I alt 54 % af de adspurgte svarer, at der på arbejdspladsen foregår ulykkesanalyse. Fordelt på institutionerne er tallet mellem 37 % og 80 %. Af de der har kendskab til ulykkesanalyse på arbejdspladsen angiver 92 %, at ulykkesanalyse bliver brugt til forebyggelse, når det er relevant. Pædagogiske målsætninger I alt 68 % svarer, at der på arbejdspladsen arbejdes med pædagogiske målsætninger. Fordelt på institutionerne ligger tallet mellem 47 % og 100 %. På spørgsmålet om hvilke pædagogiske målsætninger man bruger, svarer 212 personer Det kan nytte, 161 svarer Neuropædagogik, 133 svarer Tegn til tale, 12 angiver Marte Meo, 11 Relationspædagogik, 32 nævner Gentle Teaching og 6 personer angiver Totalkommunikation. 12

17 Andre aktiviteter I alt 53 % af de adspurgte angiver, at der arbejdes med sundhedsfremme på arbejdspladsen. 58 % angiver, at man har en sygefraværspolitik som inddrager de særlige problemer, der kan være ved arbejdsrelaterede sygdomme, 43 % har adgang til gratis motion eller til reduceret pris og 65 % deltager jævnligt i (MUS) medarbejderudviklingssamtaler. På næste side er vist, hvordan nogle af de førnævnte aktiviteter fordeler sig på enkelte institutioner. Der er vist eksempler fra 6 institutioner. Resten findes i bilag 2. 13

18 Institution nr. 1 Institution nr. 4 Sygefraværspolitik 48 Sygefraværspolitik 58 Forflytningsinstruktører 55 Forflytningsinstruktører 90 Supervision 39 Supervision 45 Ulykkesanalyse 64 Ulykkesanalyse 52 Arbejdspladsvurdering 56 Arbejdspladsvurdering % % Institution nr. 2 Institution nr. 5 Sygefraværspolitik 78 Sygefraværspolitik 50 Forflytningsinstruktører 94 Forflytningsinstruktører 75 Supervision 17 Supervision 46 Ulykkesanalyse 67 Ulykkesanalyse 42 Arbejdspladsvurdering 83 Arbejdspladsvurdering % % Instittution nr. 3 Institution nr. 6 Sygefraværspolitik 62 Sygefraværspolitik 60 Forflytningsinstruktører 57 Forflytningsinstruktører Supervision 40 Supervision 0 Ulykkesanalyse 61 Ulykkesanalyse 80 Arbejdspladsvurdering 61 Arbejdspladsvurdering % % Figur 4. Den procentvise fordeling af antallet af ansatte på 6 institutioner, der svarer Ja til at de 5 aktiviteter er introduceret på deres institution. 14

19 De ansattes beskrivelse af arbejdsmiljøet I spørgeskemaet spørges der dels om, hvor mange brugere man dagligt er i kontakt med og hvor mange gange man udfører en række opgaver, der har med brugere at gøre. Der er stor variation i det antal af brugere den enkelte ansatte dagligt er i kontakt med. Også inden for institutionstyperne botilbud og dagtilbud. Når man sammenligner de enkelte institutioner varierer gennemsnittet for antal gange man hjælper med personlig pleje fra 0 og 11 gange. Hjælp til påklædning varierer fra 1,9 til 11,6 gange og hjælp til transport til aktiviteter fra 1,0 til 5,3 gange. I tabel 3 kan man se antallet af brugere, som en ansat gennemsnitligt er i kontakt med dagligt i forskellige funktioner. Tabel 4. Sammenligning af de ansattes oplevede belastning fra undersøgelsens start i 2001 og undersøgelsens slutning i Fysisk belastning i arbejdet Forskel* (95% CI) Hjælp til personlig pleje antal gange dagligt (gns.) 4,2 5,3 1,15 0,62-1,69 Hjælp til påklædning antal gange dagligt (gns.) 3,7 3,7 0,16-0,20-0,51 Hjælp til aktiviteter antal gange dagligt (gns.) 5,8 7,1 1,65 0,56-2,74 Oplevet belastning i forhold til klienter (gns.) # 6,8 6,5-0,33-0, ,57 Oplevet almen fysisk belastning (gns.) # 5,6 5,5-0,11-0,30-0,09 Psykisk belastning i arbejdet Oplevet belastning i forhold til klienter (gns.) # 7,1 7,0-0,02-0,26-0,23 Oplevet almen psykisk belastning (gns.) # 6,1 6,4 0,26 0,04-0,48 Kvantitative krav 46,4 47,1 0,91-0,54-2,37 Kognitive krav 66,9 69,6 2,63 1,40-3,87 Følelsesmæssige krav 53,0 54,3 1,38-0,17-2,92 Indflydelse x 54,6 56,8 1,93 0,41-3,44 Arbejdstilfredshed x 65,5 65,8-0,14-0,14-1,13 * Forskellen er rapporteret som gennemsnittet af variationen mellem hver person fra undersøgelserne i 2001 og (Fed skrift angiver en signifikant ændring) # Skala 0-14 hvor 14 er maksimal oplevet belastning En positiv forskel mellem 2001 og 2003 angiver en øgning af kravene X En positiv forskel angiver en øgning i enten indflydelse eller arbejdstilfredshed 15

20 I tabel 5 nedenfor, er værdierne af selvvurderet fysisk og psykisk belastning vist for hver enkelt institution i 2001 og Tabel 5. Den gennemsnitlige fysiske og psykiske belastning i arbejdet med brugerne oplevet af henholdsvis medarbejdere og arbejdspladsens ledelse i 2001 og af medarbejdere i 2003 (- betyder ingen opgørelser). Inst.nr Fysisk belastning i arbejdet med brugere Psykisk belastning i arbejdet med brugere Medarbejdere Ledelse Medarbejdere Medarbejdere Ledelse Medarbejdere 1 6,8-7,1 7,6-7,7 2 5,9 4,4 6,3 5,2 6,3 5,3 3 6,9-6,6 7,2-7,0 4 6,4 7,7 5,6 7,3 9,0 7,3 5 6,8 6,0 6,3 6,2 5,1 6,1 6 6,4 7,6 7,4 6,8 8,6 5,8 7 6,4 9,3 5,1 5,3 6,3 5,5 8 4,6-4,7 6,4-5,7 9 6,1 9,8 6,9 6,7 6,9 6,6 10 7,6 6,6 7,7 5,3 6,7 4,9 11 7,7 11 6,5 6,2 11 8,3 12 7,6-7,3 7,9-8,2 13 7,5 7,1 6,9 4,5 5,0 5,7 14 5,0 6,3 5,8 5,7 8,6 8,8 16 6,9 5,3 5,2 7,3 6,4 6,9 17 7,7-5,1 8,1-7,2 18 7,2 5,5 8,6 7,4 7,6 8,4 19 7,2 6,6 6,4 8,4 9,6 8,0 20 8,1 6,9 8,4 8,1 8,1 9,0 21 7,4-5,3 10,0-8,0 22 6,0-6,0 6,6-6,9 23 6,6 5,7 6,7 7,6-7,1 24 9,9-7,4 7,8 7,7 7,7 Som det fremgår af tabel 5 er der en betragtelig forskel mellem de enkelte institutioner, både institutionerne imellem og mellem den oplevede psykiske og fysiske belastning i forhold til arbejdet med brugerne rapporteret af henholdsvis medarbejderne og arbejdspladsens ledelse. Krav, ressourcer og social støtte I det følgende gennemgår vi det psykiske arbejdsmiljø i detaljer. Vi ser nærmere på de krav i arbejdet, der stilles til de ansatte på institutionerne, de ressourcer de ansatte har i arbejdet og vi ser på samarbejde og ledelse på arbejdspladsen og på om de ansatte oplever forudsigelighed i arbejdet, om de er tilfredse og oplever tryghed i arbejdet. 16

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK

ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK ARBEJDSMILJØ I ÆLDREPLEJEN I DANMARK RESULTATER OG KONKLUSIONER Tekst: Vilhelm Borg, Isabella Gomes Carneiro, Thomas Clausen, Anne Faber, Nils Fallentin, Mari- Ann Flyvholm, Charlotte Lundtoft Frandsen,

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune Arbejdssted (navn og adresse): Udfyldt af (navn): Dato: Opfølgningsdato: Arbejdspladsvurderingen er et samarbejde mellem Børne- og Familiecentret

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere