Det Danske Filminstitut. Evaluering af Give Me Five

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Danske Filminstitut. Evaluering af Give Me Five"

Transkript

1 Det Danske Filminstitut Evaluering af Give Me Five August 2013

2 Indhold Indledning Resume af konklusioner og anbefalinger De overordnede konklusioner De overordnede anbefalinger Konklusion og anbefalinger vedrørende proces og projektledelse Indsats og rammer Mål og målgrupper Indhold og proces Det overordnede koncept Forløbets praktiske rammer Resultater og perspektiver Resultater og effekter blandt eleverne Lærernes oplevelser og udbytte Målopfyldelse og perspektivering Proces- og projektledelse Projektledelse og samarbejde... 19

3 INDLEDNING Det Danske Filminstitut og Kulturregion Fyn har gennemført pilotprojektet Give Me Five. Det er et filmprojekt for lærere og elever på fortrinsvis 8. klassetrin på 10 fynske skoler, repræsenteret ved 9 ud af de 10 kommuner på Fyn. Projektet omfatter et forløb med fire trin: 1. Workshops for de involverede lærere 2. Undervisning af eleverne i de udvalgte klasser på de 10 skoler 3. Elevernes egen kortfilmproduktion 4. Filmgalla hvor elevernes kortfilm vises, bedømmes og nomineres Parallelt hermed har et hold lærerstuderende og 2 undervisere fra Læreruddannelsen på Fyn, UC Lillebælt deltaget. Give Me Five er forløbet over skoleåret , med kick off seminar for lærerne i september 2013 og det afsluttende gallaarrangement i maj Som del af pilotprojektet er der foretaget en evaluering, gennemført af konsulentfirmaet Pluss Leadership. Dataindsamlingen har omfattet observationer på skolerne og til filmgalla, interviews og fokusgruppeinterviews med lærerne og en kortfattet spørgeskemaundersøgelse til hhv. lærere og filmunderviserne. Resultaterne er afrapporteret i denne rapport. Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 1 består af en sammenfatning af konklusioner og anbefalinger. Kapitel 2 er en beskrivelse af indsats og rammer samt analyser af det overordnede koncept og de praktiske rammer for projektet. Kapitel 3 omfatter analyser af resultater og effekter blandt elever og lærere samt vurderinger af målopfyldelse og perspektiver i forhold til evt. videreførelse. Kapitel 4 er en analyse af projektets ledelse, samarbejde og kommunikation. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for godt samarbejde med alle aktører og ønske parterne bag Give Me Five held og lykke med det videre arbejde med film i skolen! Pluss Leadership A/S August 2013 Evaluering af Give Me Five 1

4 1 RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 1.1 De overordnede konklusioner Vores hovedkonklusion er, at det overordnede Give Me Five koncept er veltilrettelagt, og at projektet i praksis fungerer særdeles godt. Dobbeltlæringen med undervisning af både elever og lærere er en væsentlig del af konceptets styrke, ligesom mixet mellem indlæring, anvendelse og egenproduktion i forhold til eleverne er effektivt og medvirkende til at holde engagement og fokus hos både elever og lærere i en i forvejen travl dagligdag på folkeskolens ældste trin. Den overordnede ambition i projektet har været at kvalificere børnene og de unge til at blive kompetente og kritiske film- og mediebrugere samt at undersøge, hvorvidt og hvordan film som selvstændigt fag og som metode kan bidrage i æstetiske læreprocesser og medvirke til at skabe synergi og kreativitet på tværs af fag i folkeskolen. Ambitionen er til fulde opfyldt i Give Me Five. Vi kan således konstatere en høj grad af målopfyldelse. Projektet fungerer godt som brobygger, både når det gælder generel filmforståelse, relationer til filmbranchen og på tværs af basisfag og æstetiske læreprocesser. Film i folkeskolen er relevant. Faget, mediet, metoderne kan noget særligt i forhold til folkeskolens ældre elever. De kan relativt hurtigt få tilstrækkelig faglighed til at anvende og skabe læring inden for mange forskellige typer af kompetencer: kreative, analytiske, metodiske, sociale og personlige. Herved kan film i skolen fange alle typer af elever. I de første faser af projektet var det vores antagelse, at film som metode er mest relevant. Men set over hele projektet er oplevelsen faktisk, at det er vanskeligt at skille fag og metode ad, og at begge dele er effektive i forhold til at skabe resultater blandt eleverne. Projektet har bevirket et filmfagligt løft. Flere både lærere, elever og lærerstuderende har som noget nyt turdet/haft lyst til at anvende filmmediet i forskellige sammenhænge. 1.2 De overordnede anbefalinger Vi anbefaler, at man arbejder videre med at give film som fag og metode en mere tydelig plads på folkeskolens øverste trin. Dette kan gøres ved at følge op med yderligere projekter fx i tilknytning til de øvrige kulturregioner. Og det kan gøres mere overordnet og strategisk. Perspektiver og muligheder skal antagelig søges i forlængelse af folkeskolereformen og de generelle ønsker om at styrke arbejdet med æstetiske læreprocesser og elevernes kreative kompetencer. Ligeledes kan man med fordel arbejde på at styrke synligheden omkring film i skolen. Supplerende de konkrete projekter og filmaktiviteter kunne der planlægges flere informationsarrangementer og inddragende aktiviteter på de involverede skoler; fx for alle udskolingselever eller for lærerkollegiet på skolerne. Evaluering af Give Me Five 2

5 1.3 Konklusion og anbefalinger vedrørende proces og projektledelse Vi konkluderer, at projektets interne organisering og projektledelse generelt set har fungeret godt. Projektets opstart rummede en del udfordringer for projektledelsen, og især dette har været årsag til kritikken omkring kommunikationen. Da først projektet var kommet på skinner, har proces- og projektledelse fungeret tilfredsstillende og i stigende grad rigtigt godt. Projektet viser imidlertid også, at hvis man ønsker at rulle filmfaget ud i en bredere sammenhæng, skal struktur, proces og kommunikation omkring indsatsen ændres og forenkles. Koordinering og projektledelse har været meget tidskrævende og afgørende for afvikling af forløbet overordnet set og på de enkelte skoler. Dette kan legitimeres i et pilotprojekt, men vil være for ressourcekrævende i et større setup. Man kan overveje at "vende procedurerne om", så skoler, der ønsker at deltage, selv skal sammensætte og booke de enkelte fagprofessionelle i en central filmtaskforce. Vi ser en klar styrke i det samlede koncept med de fire trin (lærer workshops, elevundervisning, filmproduktion og galla), og vi anbefaler, at man fastholder dette som "best case" i det videre arbejde. Den lokale model, baseret på en samarbejdsaftale og to lærere på hver skole, har fungeret godt. De deltagende lærere har været engagerede og har formået at fastholde fokus og reducere praktiske benspænd i en travl skolevirkelighed. En kortere samlet tidsramme ville dog have styrket konceptet (fra de faktiske 9 til ca. 4 måneder). Give Me Five projektet kan fungere for både 6. og 8. klassetrin og for både basisklasser og dedikerede filmklasser. Dog vurderer vi, at fordelene ved basisklasser er størst. Herved får klassen en fælles referenceramme både fagligt og socialt, og lærerne kan anvende filmforløbet og enkeltelementer herfra på forskellige måder. Ligeledes åbner det muligheder i forhold til de elever, som ikke umiddelbart ville have meldt sig til en filmklasse. Vores vurdering er, at de tekniske udfordringer alt i alt har været begrænsede, og at især de involverede lærere har været gode til at få projektet til at fungere inden for de muligheder, der nu har været på den enkelte skole. Det er forventeligt, at der er forskellige niveauer på de enkelte skoler i forhold til teknisk udstyr og aktuelle muligheder for evt. at købe nyt. Men det er også forståeligt, at netop her er lærerverdenen og de filmfagliges verden meget forskellige, og mødet har efter vores vurdering være givtig og lærerig for begge parter. I forlængelse heraf ser vi et generelt spændende potentiale i i langt højere grad at inddrage relevante, eksterne fagpersoner som undervisere, i samarbejde med lærerne. Det har været en absolut afgørende faktor i Give Me Five projektet og de opnåede resultater og vil ligeledes være vigtigt i fremtidige filmforløb. Her vurderer vi ligeledes, at konceptet med fordel kan anvendes inden for andre fag i folkeskolen, hvor æstetiske læreprocesser er del af formålet. Andre forsøg og evalueringer peger på det samme, fx Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd, hvor man også inddrager billedkunstnere, musikere, skuespillere mv. Evaluering af Give Me Five 3

6 2 INDSATS OG RAMMER Dette kapitel indledes med beskrivelse af projektets mål, målgrupper, indhold og proces. Derpå analyserer vi det overordnede koncept og de centrale elementer heri. Udgangspunktet for analyserne er observationer fra elevworkshops og filmgalla, interviews og fokusgruppeinterviews med lærere samt en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen har været todelt, målrettet hhv. de involverede lærere og de fagprofessionelle, og har indeholdt både lukkede og åbne svarmuligheder. Det er vigtigt at være opmærksom på spørgeskemaundersøgelsens lille population. I alt 14 lærere og 5 fagprofessionelle undervisere har besvaret skemaet. Flere steder har lærerne aftalt, at alene den ene af dem besvarer på begges vegne. Det er således udtryk for en pæn høj svarprocent Men konkret betyder det i lærerbesvarelserne, at 7 % svarer til en person. Derfor kommenterer vi ikke i procenter. Af hensyn til overskueligheden gengiver vi dog de centrale besvarelserne i tabelform med angivelse af procenter. Disse skal blot læses med ovenstående forbehold om procentregning, ligesom de suppleres med citater fra interviews og observationer. Besvarelserne fra de fagprofessionelle gengives ikke i tabelform og procenter, men alene i indirekte form. 2.1 Mål og målgrupper Udgangspunktet for projektet er det stadigt stigende forbrug af film og medier, ikke mindst blandt børn og unge. Parterne bag projektet ser dermed et øget behov for at kvalificere disse til at blive kompetente og kritiske film- og mediebrugere. Ligeledes er udgangspunktet, at filmfaget som selvstændigt fag og som metode kan bidrage væsentligt i æstetiske læreprocesser og medvirke til at skabe synergi og kreativitet på tværs af fagene i folkeskolen. Projektets overordnede mål er således: Overordnede mål for Give Me Five projektet At bygge bro mellem skolen og filmbranchen, mellem danskfaget og de æstetiske læreprocesser, mellem filmoplevelser, filmforståelse og filmskaben At undersøge, hvorvidt og hvordan film - både filmfagligheden og film som metode kan anvendes og udnyttes i folkeskolen At give eleverne et filmfagligt løft og dokumentere effekten. Projektet er fagligt forankret i Det Danske Filminstitut, afdelingen for Filmkultur og -formidling, børn og unge, bemandet med en udviklingskonsulent og en til projektet dedikeret projektleder. Samarbejdspartnerne er Kulturregion Fyn, hvori samtlige fynske kommuner er deltagere, og FilmFyn A/S, et offentligt/privat aktieselskab, der investerer i film- og Tv-produktioner, som optages eller produceres i det sydfynske område. Begge parter arbejder for at etablere og udvikle et filmmiljø på Fyn. Evaluering af Give Me Five 4

7 Den primære målgruppe er eleverne på de deltagende skoler; den sekundære lærerne på samme. En skole fra hver af de fynske kommuner (eksklusiv Ærø) har deltaget i projektet. På ni ud af de ti skoler er det 8. klassetrin, som har deltaget. På en enkelt skole var det en 6. klasse, hvilket skyldtes, at 8. klassetrin på den pågældende skole var optaget af et andet filmprojekt. På syv af skolerne har det været 'basisklasser', der har deltaget, mens det på tre skoler har det været sammensatte 'filmklasser', hvor eleverne kommer fra to eller flere forskellige klasser. Projektet Give Me Five har indgået samarbejdsaftaler med de deltagende skoler. Heri fremgår det blandt andet, at der skal tilknyttes to lærere fra hver skole, og at lærerne forpligter sig til at gennemføre opfølgende undervisning med relation til de forskellige workshops. Herudover har der været koblet en seminarieklasse til projektet fra læreruddannelsen på Fyn, University College Lillebælt. Klassen har i princippet været igennem det samme forløb som eleverne. De fagprofessionelle undervisere er udvalgt af projektledelsen til at kunne gennemføre workshops inden for fem filmdiscipliner: 1. Fra pitch til indstillinger 2. Skuespil 3. Kend dit kamera 4. Musik og lyd 5. Redigering Underviserne er valgt på basis af faglig kvalitet og erfaring samt erfaring med/flair for undervisning og formidling af pågældende faglighed til målgruppen. De forskellige undervisere har indgået i en fælles taskforce, koordineret af projektledelsen. Planlægning og samarbejde med de enkelte skoler er primært foregået decentralt, mellem den enkelte fagprofessionelle og de pågældende lærere. 2.2 Indhold og proces Projektet omfatter samlet set fire trin. I praksis har processerne på de enkelte skoler kørt lidt forskelligt ift. rækkefølgen på elevworkshopperne, måder at arrangere filmproduktionerne, samlet tidsforløb mv. 1. Introduktion og workshops for lærerne På tværs af skolerne er de involverede lærere blevet introduceret til pilotprojektet og elevforløbet, og de har selv fået filmundervisning, en komprimeret udgave af elevforløbet. Forløbet startede med et kickoff filminternat på Oure Højskole (september 2012). Her bestod programmet i hhv. introduktion og forventningsafstemning, filmpædagogiske oplæg og praktiske øvelser. Dernæst blev der gennemført en workshopdag på CFU (oktober 2012) med oplæg og øvelser. Her var fokus på film og medier i undervisningen og didaktiske øvelser. 2. Filmfaglige workshops for eleverne På hver af de 10 skoler blev afviklet filmfaglige workshops. Undervisningen foregik som koncentrerede workshops af en dags varighed, primært på Evaluering af Give Me Five 5

8 selve skolen i egnede lokaler; dog foregik Musik og lyd-workshoppen på SuperSonics studier i Svendborg. Workshopperne i de forskellige filmdiscipliner har i sagens natur været forskellige mht. både didaktik og undervisningsformer. I fx Skuespil workshoppen var samtlige elever "på gulvet" hele dagen med mange praktiske øvelser og løbende perspektivering til den konkrete anvendelse. I de mere teknisk betonede workshops som Musik og lyd og Fra pitch til indstillinger var eleverne mere lyttende. Evaluator deltog som observatør i to workshops på forskellige skoler: Fra pitch til indstillinger og Skuespil. 3. Filmproduktion Som afslutning på forløbet har eleverne produceret kortfilm, dels med henblik på læring og indlejring/forankring af det indlærte, dels til brug i projektets afsluttende filmgalla. 4. Filmgalla Samtlige involverede deltog ved Filmgalla i Biocity Odense den 29. maj De professionelle filmfolk udgjorde en jury, og elevernes kortfilm blev vist og nomineret. Alle deltagende fik diplom for deltagelse. Evaluator deltog som observatør i hele filmgallaen. 2.3 Det overordnede koncept Baseret på besvarelser af spørgeskemaerne vurderer samtlige adspurgte, at forløbet overordnet set har været "godt" eller "meget godt", og at workshops for både lærere og elever ligeledes har været "gode" eller "meget gode." Gallashowet som del af projektet vurderes endvidere særdeles positivt. Men også den dobbeltlæring, der ligger i projektet med undervisning af både elever og lærere, vurderes som afgørende for resultaterne. Evaluering af Give Me Five 6

9 Figur 1: Hvad er din vurdering af projektet overordnet set? Den positive vurdering af konceptet uddybes i interviews med lærerne: "Eleverne var meget engagerede hele vejen igennem, og derfor mener jeg, at det har været et godt forløb. Jeg havde forestillet mig, at nogle af eleverne ville blive trætte og urolige undervejs, men det skete ikke." Godt både for lærere og elever at lære, at vi skal blive ved, til vi er færdige Vi kommer ud af skemaboksen! Fx skulle eleverne filme en scene ved lægen. Men han kunne først tage imod kl Skal vi så vente til efter skoletid? Ja, hvad synes I selv, svarede jeg. Forløbet har bare været godt fra start til slut. Man kan i den grad bruge sådan et forløb og filmfaglighed. Opbygningen med de fire trin vurderes af alle involverede som en god og effektiv model. Her fremhæves især dét, at lærerne er blevet klædt på før eleverne, og at der har været en kombination af undervisning og egenproduktion. Den afsluttende filmproduktion og gallashow med bedømmelser og awards scorer topkarakterer som en ideel måde at indlejre og forankre læring og som en flot kulmination på forløbet. De fagprofessionelle udgjorde en jury, der havde bedømmelser på samtlige film og udvælgelse af priser for hhv.: Bedste film Bedste fotografering Bedste skuespil Bedste lyd Bedste filmhåndværk Bedste klipning. Evaluering af Give Me Five 7

10 Projektledelsen havde gjort meget ud af at tilrettelægge gallaen så autentisk som muligt. Lige fra elevernes ankomst, med paparazzi fotografer og star interviews (skuespilelever) til filmbedømmelser og prisoverrækkelser, med faglige begrundelser af de respektive fagprofessionelle. Eleverne og deres film blev på den måde taget alvorligt, ligesom eleverne mange i gallatøj tog opgaven og arrangementet alvorligt. Gallashowet blev afviklet professionelt, lærende, varmt og humoristisk. Det ligger ikke inden for rammerne af denne evaluering at vurdere elevernes filmproduktioner. Men fra samtaler med projektledelsen, de fagprofessionelle og lærerne i forbindelse med gallashowet er der blandede vurderinger af den filmiske kvalitet. De to bedst nominerede film kom fra klasser, der tidligere har været involveret i et filmprojekt. Dette fik nogle af lærerne til at reflektere således: "Det er interessant, at der skal så lidt til... bare fordi de to klasser har haft film på skemaet før det her forløb, kan de allerede bruge filmmediet lidt mere kvalificeret." De fem forskellige elevworkshops har ligeledes fungeret rigtigt godt. De fagprofessionelle undervisere har formået at fange eleverne, og dét, at der er tale om udefrakommende "rigtige kunstnere og filmfolk", har givet både lærere og elever nye og anderledes inputs, læring og erkendelse. Det er fedt, at de unge møder professionelle mennesker, der umiddelbart er vildt uopnåelige, men så alligevel er lige dér og snakker med dem. Tydeligt at de er projektmennesker, vi er skemamennesker. Men de er gode til at motivere, og vi lærer noget af det og får ny inspiration. De har alle sammen (de fagprofessionelle) været gode. Hver på sin måde. Nogle var eleverne mest vilde med, andre var vi lærere mere imponeret af. Det ligger ikke inden for rammerne af denne evaluering at vurdere de enkelte undervisere og deres workshops, men i spørgeskemaet er spurgt ind til de enkelte workshops generelt. Af besvarelserne fremgår, at Skuespil workshoppen topper med meget positive vurderinger, mens Fra pitch til indstillinger får de mest blandede vurderinger. Evaluering af Give Me Five 8

11 Figur 2: Hvad er din vurdering af forløbet på jeres skole? I samarbejdsaftalerne står der blandt andet følgende: På baggrund af de fem workshops forpligter lærerteamet sig til at gennemføre mindst 5 små filmøvelser én øvelse pr. disciplin i undervisningen. På spørgsmålet herom svarer 85 % af lærerne, at de helt (21 %) eller delvist (64 %) har formået dette. En uddyber med, at de lavede fire ud af de fem øvelser, og en anden skriver, at de generelt arbejder meget med film (Svendborg), og at de lavede flere øvelser inden for de enkelte discipliner. Flere af de fagprofessionelle fremhæver dette som en væsentlig faktor i forhold til læring og indlejring af det gennemgåede stof på de enkelte workshops. Generelt er vurderingen, at de enkelte workshops hang godt sammen, spillede op til hinanden og bandt hele forløbet sammen. På enkelte af skolerne betød den lokale planlægning, at rækkefølgen af workshops blev oplevet mindre hensigtsmæssigt, og herfra efterspørges, at projektledelsen hjælper med at sikre en mere tydelig rød tråd i workshopperne i forhold til selve filmens opbygning; dvs. indstillinger før klip osv." Lærerne er som nævnt den sekundære målgruppe. De to lærerworkshops: Filminternatet på Oure og workshopdagen med Station Next var således et mindre, men mere intensivt forløb end elevernes og en vigtig del af det samlede forløb. Lærernes vurderinger af de to workshops er meget positive. Begge arrangementer vurderes at være "gode" eller "meget gode", på nær af en enkelt lærer, som vurderer filminternatet "dårligt." Evaluering af Give Me Five 9

12 Figur 3: Hvad er din vurdering af de gennemførte workshop aktiviteter for lærerne? I spørgeskema og interviews uddybes disse vurderinger: "Lærerne fik mulighed for meget hands on, hvilket gjorde, at vi var rigtigt godt klædt på til mødet med eleverne." "Vi fik meget input på kort tid, og det var rigtig godt Ikke en masse snak..." Generelt meget engagement lige fra starten i Oure. Fedt at de stiller så store forventninger eller krav til os. I Oure forventede de, at vi optog til kl. 24 fredag, hvor vi også havde undervist hele dagen. Oure, der var proppet for meget på. Det gik for stærkt. Efter en lang uge osv. så vi var bare møre fredag aften. Projektets samlede længde problematiseres af hovedparten af de involverede lærere. Samlet set har projektet strakt sig over ni måneder. Det var oprindeligt berammet til otte måneder, men grundet lærerlockouten måtte gallaarrangementet udskydes en måned. "Det ville være en stor fordel, hvis de forskellige workshops lå mere sammenhængende over en til to uger. Hertil svarer projektledelsen: Lærerne havde fuld frihed til at lægge de 5 workshops, som de selv ønskede, også over 1-2 uger. Vores eneste krav var, at alle fem workshops var afviklede inden uge 50. Lockouten var selvsagt uheldig også i forhold til Give Me Five. Den har imidlertid ikke fyldt så meget i lærernes vurderinger og besvarelser på vores spørgsmål. Lærerne kommer med forskellige bud på, hvad der i deres optik er en passende længde: "Forløbet bør komprimeres, så eleverne producerer umiddelbart efter workshopperne. Dette er for lang tid at holde gejsten. Kort ned til 2 måneder i efteråret. Dér er der mest ro på. Evaluering af Give Me Five 10

13 Samlet set konkluderer vi, at det overordnede koncept er veltilrettelagt og særdeles velfungerende. De fire trin er alle nødvendige og gode, og de spiller godt sammen med den rette indbyrdes dimensionering. Vi vurderer ligeledes, at mixet mellem indlæring, anvendelse og egenproduktion er effektivt og medvirkende til at holde engagement og fokus hos både elever og lærere i en i forvejen travl dagligdag for folkeskolens ældste trin. En kortere samlet tidsramme ville have styrket konceptet. Vores bud vil være, at fremtidige, lignende filmforløb halveres og tilrettelægges gennemført i efterårssemestret. 2.4 Forløbets praktiske rammer Som beskrevet var hovedparten af de deltagende klasser fra 8. klassetrin, og syv af klasserne var basisklasser, mens tre var sammensatte filmklasser på tværs af årgangen. Der er forskellige vurderinger af plusser og minusser ved de valgte modeller: "I praksis viste det sig meget problematisk, at vi have sammensat et filmhold af elever fra to 8. klasser ikke for filmholdet selv, men for de tilbageværende elever og de lærere, der skulle undervise. "Vi havde tilmeldt et filmholdt på 20 elever fra to klasser. Det betød meget interesserede elever, men samtidig en del praktiske problemer med undervisningen af de øvrige 24 elever, når vi havde workshops og producerede film. Det ville vi nok gøre anderledes en anden gang. Det er godt, man har en hel klasse, for så kan man bruge det ift. årsplaner. Godt at det er min egen klasse. Den kender jeg og ved, hvordan de skal tackles. I de samlede besvarelser ser vi ikke noget entydigt mønster i forhold til, hvad der fungerer bedst. Dog vurderer vi, at fordelene ved basisklasser er størst. Herved får klassen en fælles referenceramme både fagligt og socialt, og lærerne kan anvende filmforløbet og enkeltelementer herfra på forskellige måder. Ligeledes åbner det muligheder i forhold til de elever, som ikke umiddelbart ville have meldt sig til en filmklasse. Med hensyn til skolernes tekniske udstyr er der endvidere forskellige oplevelser af kommunikationen. Nogle af skolerne har haft mulighed for at udnytte projektet til at få nyt udstyr. Således har ca. halvdelen af de deltagende skoler fået opgraderet deres udstyr. Her efterspørges til gengæld, at projektledelsen forud for projektet var kommet med gode råd om typer af udstyr og programmer. Projektledelsen fortæller imidlertid, at de fagprofessionelle på filminternatet orienterede lærerne om, hvilket udstyr og programmel de med fordel kunne investere i. En anden oplevelse blandt flere af lærerne er, at ambitionsniveauet hos de professionelle ikke stemte overens med virkeligheden på skolerne, og at der i højere grad skulle være taget udgangspunkt i det udstyr/programmer, som skolerne rent faktisk har adgang til. Evaluering af Give Me Five 11

14 Endelig fremhæver nogle, at det fremadrettet er vigtigt at melde ud, at det ikke er nødvendigt, at lærerene har særlige tekniske kompetencer. Det er ifølge de pågældende mindre vigtigt, og eleverne er alligevel hurtigt bedre, og de underviser og hjælper hinanden. En af de fagprofessionelle nuancerer problemstillingen: Alt i alt ser jeg den største udfordring i teknik. Det kommer til at fylde for meget i forhold til filmfortælling. Prisen på udstyr, der "bare" virker, er for høj for skolerne, og det virker ikke, som om der er tilfredsstillende vejledning på området før skolernes indkøb. At komme ind fra højre og skulle vælge et redigeringssystem som er lightweight, alsidigt, intuitivt, gratis og krydsplatform, er en umulig opgave Mit råd vil være at iværksætte en national indsats for at finde en billig og stabil løsning til skolerne fra optagelse til aflevering. Det vil give mulighed for at overkomme de tekniske barrierer, som mange lærere og elever har, og fokusere på det, der er vigtigt. Vores vurdering er, at de tekniske udfordringer alt i alt har været begrænsede, og at især de involverede lærere har været gode til at få projektet til at fungere inden for de muligheder, der nu har været på den enkelte skole. Det er forventeligt, at der er forskellig niveauer på de enkelte skoler i forhold til teknisk udstyr og aktuelle muligheder for evt. at købe nyt. Men det er også forståeligt, at netop her er lærerverdenen og de filmfagliges verden meget forskellige, og mødet har efter vores vurdering være givtigt og lærerigt for begge parter. Evaluering af Give Me Five 12

15 3 RESULTATER OG PERSPEKTIVER I det følgende belyser vi resultater og effekter blandt eleverne og de enkelte klasser samt lærernes oplevelser og udbytte af projektet. På baggrund heraf konkluderer vi den samlede målopfyldelse for pilotprojektet Give Me Five, ligesom vi perspektiverer i forhold til 'film i folkeskolen fremadrettet'. Det sker med udgangspunkt i observationer fra elevworkshops og filmgalla, interviews og fokusgruppeinterviews med lærerne samt spørgeskemaundersøgelsen. 3.1 Resultater og effekter blandt eleverne Resultaterne blandt eleverne måles op imod de tre hovedformål: Give Me Five som brobygger Filmfaglighed og film som metode Filmfagligt løft film som mulighed. Give Me Five som brobygger Et af hovedformålene med Give Me Five er projektets kapacitet som brobygger. Det er der spurgt konkret ind til i spørgeskemaundersøgelsen. Af besvarelserne fremgår det, at projektet er meget velegnet til at bygge bro helt specielt mellem "elevernes generelle filmoplevelser og deres forståelse for film og filmproduktion." Men også velegnet som brobygger mellem "skolen og filmbranchen" og mellem "basisfag og æstetiske læreprocesser." Figur 4: Hvad er din vurdering af projektets effekt i forhold til eleverne? Evaluering af Give Me Five 13

16 I fokusgruppeinterviewet uddybes vurderingerne som følger: Man kan i den grad bruge sådan et filmforløb. Fagligt både i forhold til skriftlighed, mundtlighed, mange muligheder. Socialt også på mange måder. Børnene får nye erkendelser det sker gennem filmanalyse. Både danskfaglighed og andre fag og på tværs af fag... og bagefter kan man bruge oplevelserne som fælles referenceramme fx i forhold til dansk stil. De får udviklet kritisk sans, deres analytiske kompetencer Film er super i forhold til æstetiske læreprocesser. "Ingen tvivl om, at de ser film på en helt anden måde efter der her." Samlet set kan vi altså konkludere, at Give Me Five som brobygger fungerer rigtigt godt, både når det gælder generel filmforståelse, relationer til filmbranchen og på tværs af basisfag og æstetiske læreprocesser. Filmfaglighed og film som metode Et andet hovedformål med pilotprojektet er at undersøge, hvorvidt og hvordan film filmfaglighed og film som metode kan anvendes og udnyttes i folkeskolen. Her er der igen meget positive vurderinger. Generelt vurderer alle, at filmprojektet har fungeret godt over for eleverne, og at film både som fag og metode er særdeles velegnet til de ældre elever i folkeskolen. Eleverne har på relativt kort tid fået en filmfaglighed, som de har kunnet anvende umiddelbart. Dette fremhæves af projektledelsen, der betoner, at det er vigtigt, at man fremadrettet fastholder den enkle og lette tilgang til mediet. Herudover peges især på resultater vedrørende udvikling af kreative og sociale kompetencer, løft af danskfaglige kompetencer og styrket engagement i forhold til læring. "Det viser hele dette fantastiske projekt. Se bare på alle de flotte film, der er blevet produceret. Desuden lægger faghæfte 48 og trinmålene fra faget dansk op til at arbejde med praktisk filmproduktion." I forhold til trinmål for 8. klasse er det bare super. Ja de skal arbejde med manus, udtrykke følelser på andre måder, skrive en pitch alt sammen kan tilpasses og matche forskellige tidsperioder og ift. faghæfte 48. "Det er en meget vedkommende genre for eleverne. Det at fortælle film kan bruges i mange forskellige fag, i al tekstarbejde, fx det at det er vigtigt at have et klimaks... De lærte noget om betydningen af fordybelse og forberedelse. Og betydningen af godt forarbejde. Videre fremhæver enkeltskoler resultater i form af styrket klasseidentitet eller styrket motivation for at gå i skole blandt elever, der normalt ikke er så motiverede. Evaluering af Give Me Five 14

17 Filmen har et potentiale ift. læse-/skrivesvage elever. Jeg har set flere blomstre op under vores filmprojekt... inklusion. "Film styrker eleverne i de forskellige fag som udtryksmiddel. Det giver nogle sociale og faglige kompetencer og udvikler evnen til at samarbejde. Og så er det jo dejligt for eleverne at se, at de kan lave noget flot sammen." Den her klasse kommer nok ikke bare lige til Cannes. Men pyt med det. Bare de får nogle gode oplevelser sammen. Vi kan således konkludere, at film både selve filmfagligheden og film som metode i folkeskolen fungerer godt. I de første faser af pilotprojektet var det vores antagelse, at film som metode er mest relevant. Men samlet set over hele projektet er oplevelsen faktisk, at det er vanskeligt at skille faglighed og metode ad, og at begge dele er effektive i forhold til at skabe resultater blandt eleverne. I forlængelse heraf har vi spurgt til, hvorvidt lærerne vil anbefale, at man arbejder videre med film i undervisningen. Her svarer samtlige lærere ja og uddyber: "Jeg håber virkelig, at noget lignende kan fortsætte. Det er meget lærerigt for eleverne at producere en lille film fra bunden, så hvis tiden og ressourcerne er til det, er det noget, jeg gerne vil gentage." Rigtig rigtig godt, for både lærere og elever." "Det har været en stor fornøjelse at være med i dette projekt, og jeg håber, det fortsætter." Samtlige eksterne undervisere tilkendegiver ligeledes, at de gerne fortsætter med undervisning, og at projektet også for dem har bevirket både læring og inspiration. Til gengæld kommer en af de fagprofessionelle med en alternativ vinkel på netop film som mulighed. Han stiller spørgsmålet, hvorfor vi gør så meget for, at elever og lærere skal elske at lave film. Der er på ingen måde brug for flere filmfolk; tværtimod kan vi risikere at sende dem ud i mange års arbejdsløshed. Her er det naturligvis vigtigt at tænke i de rette dimensioner. Film har relevans og kan noget særligt i folkeskolen, jf. de ovenstående analyser. Men det er ikke ensbetydende med, at alle skal uddannes til job i filmbranchen. Filmfagligt løft film som mulighed Det tredje hovedformål i projektet er at give eleverne et filmfagligt løft og åbne elevernes øjne for film som mulighed. Resultaterne her overlapper i nogen grad ift. de to førstnævnte mål. Supplerende kan nævnes, at relativt mange både elever, lærere og lærerstuderende har anvendt film i forskellige sammenhænge, hvor de normalt ikke ville bruge netop film. Jeg tror, vi lærere er blevet mere bevidste om at indtænke filmmediet i andre fag (så det ikke kun bliver fx dansk). Jeg har fx brugt det i biologi. "Vi har elever, der har fået øjnene op for film som en uddannelsesmulighed. En enkelt har søgt ind på efterskole med filmlinje.... "Har tænkt på at arbejde for en styrket indsats omkring film, også som branding for skolen, når nu Fyn satser så meget på film..." Evaluering af Give Me Five 15

18 Som en sideløbende diskussion i evalueringsforløbet har mange af de involverede påpeget, at filmfaget med fordel kan tænkes ind allerede på seminariet. Tesen er, at hvis læreren føler sig sikker i forhold til film og medier, er der antagelig en langt større tilbøjelighed til at inddrage film på forskellig vis i undervisningen. Underviseren på lærerseminariet underbygger dette med følgende udsagn: "Jeg kan tilføje, at de lærerstuderende, og jeg og min kollega, har været meget tilfredse med forløbet. De studerendes tilfredshed er bl.a. kommet til udtryk i deres selvvalgte emne til den mundtlige eksamen, hvor 6 ud af 27 valgte kortfilm som emne. Dette skal ses i lyset af, at emnefeltet er enormt i danskfaget og normalt ser vi ikke en sådan interesse for netop kortfilm. Dertil kommer, at flere af de studerende, der var oppe i andre emner til den mundtlige eksamen, perspektiverede til kortfilm. Endelig skal det nævnes, at de præsentationer, der handlede om kortfilm, lå på et niveau klart over det, vi normalt oplever". Vi konkluderer således, at projektet har medvirket til et filmfagligt løft, og at flere både lærere, elever og lærerstuderende end normalt har turdet/haft lyst til at anvende filmmediet i forskellige, nye sammenhænge. 3.2 Lærernes oplevelser og udbytte Lærernes oplevelser og udbytte er parallelt med ovenstående vedrørende eleverne i langt overvejende grad positive. I spørgeskemaet har vi spurgt ind til konkrete resultater for dig som lærer. Af besvarelserne fremgår det, at især lysten til at arbejde med film i undervisningen er blevet udviklet, men også læring ift. filmproduktion, generel inspiration og udvikling af kompetencer til at arbejde med film i undervisningen opleves som tilfredsstillende eller i høj grad tilfredsstillende. Figur 5: I hvor høj grad har projektet medvirket til resultater for dig som lærer? Evaluering af Give Me Five 16

19 Resultater og spinoff effekter i forhold til de øvrige lærere, klasser og deltagende skoler er generelt mere sparsomme. Dog med nogen effekt, når det gælder styrket skoleidentitet/-stolthed og udvikling af skolens generelle prioriteringer. Figur 6: I hvor høj grad har projektet medvirket til resultater for dg som lærer? Samlet set vurderer vi, at der er skabt tilfredsstillende resultater i forhold til de deltagende lærere. Man kunne med fordel arbejde med at styrke effekten på skolen mere bredt. Det kunne gøres ved at prioritere mere inddragende aktiviteter fx på udskolingen eller over for det samlede lærerkollegium på de deltagende skoler. Konkret kunne den overordnede projektledelse komme ud og fortælle om projektet, om filmfaglighed og om Det Danske Filminstitut og de muligheder, der ligger heri. Det vil selvfølgelig tage tid fra projektledelsen. Men det er vores vurdering, at det vil kunne give gode sideeffekter både i det konkrete filmprojekt og i forhold til den mere langsigtede synlighed og satsning på film i skolen. 3.3 Målopfyldelse og perspektivering Den overordnede ambition i projektet har været at kvalificere de deltagende børn, unge og lærere til at blive kompetente og kritiske film- og mediebrugere, samt at undersøge, hvorvidt og hvordan film som faglighed og metode kan bidrage i æstetiske læreprocesser og medvirke til at skabe synergi og kreativitet på tværs af fag i folkeskolen. Vi konkluderer, at ambitionen til fulde er opfyldt i Give Me Five. Og vi kan konstatere en høj grad af målopfyldelse. Projektet fungerer rigtigt godt som brobygger, både når det gælder generel filmforståelse, relationer til filmbranchen og på tværs af basisfag og æstetiske læreprocesser. Og her er skabt pæne resultater for både den primære og sekundære målgruppe, hhv. eleverne og lærerne. Film i folkeskolen er relevant. Fagligheden, mediet, metoderne kan noget særligt i forhold til folkeskolens ældre elever. Man kan relativt hurtigt få tilstrækkelig faglig- Evaluering af Give Me Five 17

20 hed til at anvende og skabe læring både inden for selve filmfaget og de enkelte filmdiscipliner, på tværs af fag i æstetiske læreprocesser og i de tilhørende sociale processer. I de første faser af projektet var det vores antagelse, at film som metode er mest relevant. Men samlet set over hele projektet er oplevelsen faktisk, at det er vanskeligt at skille faglighed og metode ad, og at begge dele er effektive i forhold til at skabe resultater blandt eleverne. Endelig konkluderer vi, at projektet har medvirket til et filmfagligt løft, og at flere både lærere, elever og lærerstuderende som noget nyt har turdet/haft lyst til at anvende filmmediet i forskellige sammenhænge. En tematisering af resultaterne samlet set peger på udvikling inden for fem typer af kompetencer: Kompetencer Kreative kompetencer Filmfaglighed Analytiske kompetencer Film som medie Æstetiske læreprocesser Film som metode Personlige kompetencer Sociale kompetencer Resultater Øget indsigt i og forståelse for faget, udvikling af kreative kompetencer, træning i praktisk filmproduktion Udvikling af konstruktiv-kritiske kompetencer i forhold til dét at se, opleve og forholde sig til film Til anvendelse i både skriftlige og mundtlige discipliner inden for flere fag, som element i æstetiske læreprocesser og generel studietræning Styrket selvværd og øget skolemotivation blandt enkelt-elever Udvikling af sociale kompetencer og ændringer i det gængse hierarki i klassen, inklusion I forlængelse heraf og på baggrund af de ovenstående effektmålinger vil vi anbefale, at man arbejder videre med at give film som fag og metode en mere tydelig plads på folkeskolens øverste trin. Projektet Give Me Five har vist, at film kan noget, som folkeskolen i den grad kan bruge både direkte og indirekte og på mange forskellige måder. Projektet har vist, at filmfaglighed og metode kan initiere (facilitere?) udvikling inden for mange forskellige kompetencer og kan fange alle typer af elever. Skal anbefalingen følges fuldt ud, er det imidlertid en stor strategisk udfordring. Der er allerede mange fag og trinmål, der skal forfølges i de ældste klassetrin, og flere fag er over de senere år blevet beskåret. Trinmål for dansk er omfattende, og der skal sikres plads til mange andre discipliner. Muligheden for at opgive film til eksamen i 9. klasse (FSA, Folkeskolens Afsluttende prøver) er til stede, men kun i form af analyse af professionelle kort-/spillefilm, ikke egenproduktion. Perspektiverne skal antagelig søges i forlængelse af skolereformen og de generelle ønsker om at styrke arbejdet med æstetiske læreprocesser og elevernes kreative kompetencer. Evaluering af Give Me Five 18

21 4 PROCES- OG PROJEKTLEDELSE I det følgende belyser vi kort projektets interne organisering samt vurderingerne af kommunikation og samarbejde og den gennemførte proces- og projektledelse. Det sker med udgangspunkt i interviews og fokusgruppeinterviews med lærerne samt spørgeskemaundersøgelsen. 4.1 Projektledelse og samarbejde Give Me Five er fagligt forankret i Det Danske Filminstitut, afdelingen for Filmkultur og -formidling, børn og unge. Den overordnede projektleder er en af Filminstituttets filmpædagogiske konsulenter med ansvar for den kulturregionale indsats, kurser og efteruddannelse for lærere og pædagoger samt tilskud til formidling af børneog ungdomsfilm. Til denne er knyttet en daglig projektleder, ansat specifikt til Give Me Five projektet. Samtlige de fagprofessionelle vurderer, at projektets ledelse og kommunikation har fungeret "meget godt" eller "godt." I spørgeskemaundersøgelsen er de adspurgte lærere ligeledes positive, som det fremgår af nedenstående figur. Flere lærere fremhæver endvidere den daglige projektleders aktive opfølgning i forhold til de fagprofessionelle undervisere. Dette har bevirket, at der løbende er blevet justeret og optimeret i forhold til de lokale undervisningsforløb. Figur 7: Hvad er din vurdering af projektets ledelse? I den supplerende kvalitative dataindsamling har flere lærere beskrevet en oplevelse af, at der i den løbende kommunikation har været for lidt dialog og for meget "mailspam." "Der var alt for mange mails, vi konstant skulle forholde os til. Det ville være rigtig rart en anden gang, at informationerne blev samlet lidt mere. Til gengæld var det godt med en samlet informationskanal i Facebook." "Misforståelser i kommunikationen og ændrede aftaler var frustrerende for vores planlægning og var med til, at den samlede oplevelse af projektet ikke levede op til min forventning." Evaluering af Give Me Five 19

22 "Kommunikationen har været lidt spam-agtigt. Jeg ved godt, det er et pilotprojekt. Men de kunne godt samle og koordinere alle de der mails.... Bortset fra det, er de superprofessionelle og engagerede. De vil bare gerne gøre det godt." Over for disse oplevelser står projektledelsens oplevelser og vurderinger: "Vi har forsøgt at systematisere vores kommunikation, men når lærerne ikke har svaret på vores spørgsmål, har vi sendt en ny mail; det er rigtigt. Vi har i stigende grad brugt Facebook, og det har fungeret fint for dem som opdaterede sig der." Det er her vores vurdering, at kommunikationsopgaven har været udfordret af lærernes øvrige opgaver og arbejdsform. Lærerne nævner flere gange i interviews og besvarelser, at "de jo er skemamennesker" og ikke "projektmennesker." Dette er for os at se et centralt punkt i forhold til kommunikation og samarbejde med skoleverdenen. Samtidig er det vores vurdering, at netop de deltagende lærere i Give Me Five projektet har været særligt engagerede og har søgt at bryde med skematænkningen i det omfang, det har været muligt. Herudover er det vores vurdering, at der med fordel kan arbejdes med at udvikle en mere effektiv informations- og kommunikationsplatform i lignende fremtidige projekter. Når det gælder samarbejdet i projektet i øvrigt, er der overvejende positive vurderinger fra lærerne. Især samarbejdet på skolerne mellem de involverede lærere og mellem disse og de fagprofessionelle har fungeret rigtigt godt. Men også samarbejdet med projektledelsen og med skoleledelserne har fungeret godt. Figur 8: Hvad er din vurdering af samarbejdet? Evaluering af Give Me Five 20

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC)

Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Brugerundersøgelse af Filurens Kursus og KompetenceCenter (KKC) Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Filurens KKCs fritidstilbud:...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport

orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport orlovsrapport Jacob Vestager Tybjerg orlovsrapport Jacob Tybjerg Uldum Højskole Højskolebakken 11 T 75 67 82 11 W filmfordig.dk jvt@uldum-hojskole.dk Orlovsrapport efteråret 2010 Indledning Som dokumentation

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk

Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer. Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk 20. marts 2014 Danida j.nr: 104.A.1.e.155 Opfølgningsnotits & Danida s kommentarer Evaluering af kommunikations- og oplysningsdelen af Operation Dagsværk Denne note til Program Komiteen opsummerer de væsentligste

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning

Evaluering af understøttende undervisning Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.

W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018. 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames. W H I T E B O O K 3. ÅRGANG 2015-2018 18FRAMES c/o FilmFyn A/S, Østergade 17, st. 5600 Faaborg - CVR-NR.: 32991203 - www.18frames.dk INDHOLDSFORTEGNELSE OM 18FRAMES 3 MANDAT 4 MISSION 4 MÅLSÆTNING 5 ORGANISATIONEN

Læs mere

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo

Leve-Bo konceptet. Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. januar Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsnr.: 2013/0009013 Dato: 2. januar 2014 Titel: Notat om afsluttende evaluering af Leve-Bo Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2014

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00 EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere