Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab"

Transkript

1 Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

2 2

3 3 Indhold Baggrund Hvilke lærere og undervisere er med i undersøgelsen? Erfaringer med innovation og entreprenørskab Tid til efteruddannelse generelt Ønsker til efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Motivation og rekruttering Bilag 1. Spørgeskema Bilag 2. Oversigt over stikprøven

4 4 1. Baggrund Denne undersøgelse er en del af den nye indsats for efteruddannelse, som Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise (FFE-YE) har igangsat i begyndelsen af FFE-YE s seneste effektmåling peger blandt andet på, at lærernes/undervisernes kompetencer og engagement har stor betydning for, om entreprenørskabsundervisningen har en positiv effekt på eleverne/de studerende. Det er derfor essentielt, at de har redskaberne og føler sig klædt på til at kunne anvende innovation og entreprenørskab i undervisningen. FFE-YE s seneste effektmåling peger dermed på, at det kan være hensigtsmæssigt at styrke lærernes/ undervisernes faglighed og viden på dette område. Derfor skal FFE-YE s nye indsats for efteruddannelse være med til at sikre, at der udvikles, udbydes og efterspørges certificerede efteruddannelser inden for innovation og entreprenørskab tilpasset grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Denne samlede indsats for efteruddannelse består af to projekter kaldet E3U og Fagligt Entreprenørskab, der er støttet af henholdsvis Oticon Fonden og VELUX Fonden. Projektet Fagligt Entreprenørskab har fokus på at udvikle en efteruddannelse tilpasset erhvervsskolelærere, mens E3U-projektet dækker de resterende uddannelsesniveauer. FFE-YE har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse rettet mod lærere/undervisere på de tre uddannelsesniveauer, for at kunne inddrage deres viden, erfaringer og ønsker i det videre arbejde med at udvikle og tilrettelægge efteruddannelserne i innovation og entreprenørskab.

5 5 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udsendt i marts 2015 til 933 kontakter i FFE-YE s netværk. I alt detog 422 lærere/undervisere fra hele uddannelsessystemet, hvilket giver en svarprocent på 45% af kontakterne. Respondenterne i undersøgelsen er efterfølgende opdelt i to hovedgrupper: De lærere og undervisere der ikke er interesseret i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab De lærere og undervisere der er interesseret i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Samlet set udtrykte 94%, af de 422 lærere/ undervisere som deltog i undersøgelsen, interesse i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Det skal dog understreges, at det ikke er ensbetydende med, at 9 ud af 10 lærere/ undervisere på landsplan er interesseret i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Det skyldes blandt andet, at spørgeskemaet blev udsendt til personer, som i forvejen har en relation til FFE-YE og derfor en interesse i innovation og entreprenørskab. Derudover kan man formode, at respondenterne har valgt at deltage i undersøgelsen, netop fordi de er interesseret i efteruddannelse inden for dette område. Spørgeskemaet er i nogle tilfælde også blevet videresendt til andre, fordi de måske har en særlig interesse for feltet. Den høje svarprocent vidner dog om, at der er en generel interesse i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Det understøttes også af de mange uddybende kommentarer, som deltagerne har givet. Ud af de 422 lærere/undervisere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, udtrykte 26, at de ikke er interesseret i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Det er en interessant gruppe at se nærmere på, men rent statistisk er gruppen for lille til, at vi for alvor kan gå i dybden. Analyserne i denne publikation har derfor fokus på de 396, der er interesseret i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Med andre ord forsøger vi at generalisere til den population af lærere/undervisere i FFE-YE s netværk, som er interesseret i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab, da det bl.a. er fra denne gruppe, at en del af kursisterne skal rekrutteres. I spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 1) var der både overordnede spørgsmål med fokus på tilrettelæggelse af efteruddannelser generelt set, og spørgsmål der specifikt retter sig mod efteruddannelse i innovation og entreprenørskab.

6 6 Resume Resume af konklusioner Over halvdelen (55%) har tidligere deltaget i en efteruddannelse inden for innovation og entreprenørskab. Denne andel er nogenlunde ens på tværs af de tre uddannelsesniveauer. Alder har overordnet set en signifikant betydning for, om man har været på efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Blandt de yngre lærere/undervisere angiver 33% af de årige og 45% af de årige at have deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Hos de årige og de årige er tallet henholdsvis 55 og 64%, og hos de årige har tre ud af fire (75%) deltaget i efteruddannelse. Det er mere sandsynligt at finde en lærer/underviser, som har deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab i udskolingen, på de alment gymnasiale uddannelser, på erhvervsakademier og professionshøjskoler, end det er, hvis man leder på de mindre klassetrin i grundskolen, på erhvervsskolerne eller universiteterne. Blandt de som ikke er interesseret i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab, svarer 57%, at de allerede har været på efteruddannelse inden for dette område. Det er dog stort set det samme som gruppen af interesserede, hvor andelen er 55%. Det tyder på, at årsagen til om lærerne/underviserne er interesseret eller ej, ikke nødvendigvis bunder i, at de allerede har været på efteruddannelse. Der ser heller ikke ud til at være en forskel i interesse i at deltage i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab på tværs af uddannelsesniveau, køn og alder. 52% af underviserne på de videregående uddannelsesinstitutioner angiver i undersøgelsen, at de bruger innovation og/eller entreprenørskab i undervisningen hele tiden. Denne andel er henholdsvis 22% på ungdomsuddannelserne og 8% på grundskolen. Der er ikke nogen klar sammenhæng med det omfang den enkelte bruger innovation og entreprenørskab i undervisningen og vedkommendes alder. På tværs af niveauerne angiver 80%, at de havde 7 dage eller mindre til efteruddannelse i Det gennemsnitlige antal dage svinger mellem 3-4 dage på grundskolen, 4-5 dage på ungdomsuddannelserne (7 dage på EUD) og 3-4 dage på de videregående uddannelser. Mænd angav generelt lidt færre dage til efteruddannelse i 2014 end kvinderne og har også lavere forventninger til, hvor mange dage de har til efteruddannelse i I undersøgelsen gav lærerne/underviserne udtryk for, at de bedst har tid til efteruddannelse i følgende måneder: Grundskole: Januar, februar, september oktober, november. Ungdomsuddannelser: Februar, marts, september, oktober. De videregående uddannelser: Maj, oktober,. november. På tværs af niveauerne ønsker 80%, at efteruddannelsen i innovation og entreprenørskab skal

7 7 vare 9 dage eller mindre. Den gennemsnitlige længde varierer mellem 8-9 dage på grundskolen, 5-6 dage på ungdomsuddannelserne (7 dage på EUD) og 7-8 dage på de videregående uddannelser. Lærere på grundskolen ønsker at bruge længere tid på efteruddannelsen end lærere/undervisere på de andre uddannelsesniveauer. Den gennemsnitlige ønskede længde er nogenlunde ens på tværs af niveauer uanset i hvilket omfang, læreren/underviseren bruger innovation og entreprenørskab i sin undervisning. Overordnet set svarer 80%, at de maksimalt ønsker, at uddannelsen strækker sig over 15 uger (knap 4. mdr.) eller mindre. 50% ønsker, at efteruddannelsen maksimalt strækker sig over 1 måned eller mindre, og 20% svarer 1 uge. Uanset hvilket af de tre uddannelsesniveauer, køn eller aldersgrupper der er fokus på, er der 50%, som ønsker, at der ikke skal gå mere end 14 dage imellem hver kursusgang. Lærere på grundskolen ønsker kortere tid imellem hver kursusgang, end lærere på ungdomsuddannelserne gør. På grundskolen og de videregående uddannelser er der en tendens til, at kvinderne ønsker kortere tid imellem hver kursusgang end mændene. Overordnet set svarer 79% ja til, at de synes, at det er en fordel at have en kollega med på efteruddannelsen i innovation og entreprenørskab, mens 6% svarer nej og 15% svarer ved ikke. Væsentlig flere (89%) synes det er fordel at have en kollega med på grundskolen end på ungdomsuddannelserne (77%) og de videregående uddannelser (73%). Der ser ud til at være en interessant sammenhæng mellem hvor meget den enkelte bruger innovation og entreprenørskab i sin undervisning og holdningen til, om man synes, at det er en fordel at have en kollega med. Overordnet set falder andelen, der svarer ja til, at det er en fordel at have en kollega med, jo mere man bruger innovation og entreprenørskab i sin undervisning. De fleste mener, at online-elementer i efteruddannelserne kan være en fordel, og flest vurderer, at det er en fordel for arbejdspladsen (50-80%). På de videregående uddannelser er der en større andel (50%), som synes, at det er en fordel for dem selv, end der er på de andre to niveauer. Omvendt er der flere på ungdomsuddannelserne, og særligt grundskolen (80%), som synes, det er en fordel for arbejdspladsen. Det tyder samlet på, at en efteruddannelse baseret på online-undervisning primært opfattes som en fordel for arbejdspladsen. Overordnet set svarer 57%, at det ikke er vigtigt at få ECTS-point for at deltage i efteruddannelsen, mens ca. 1 ud af 4 (26%) svarer, at det er vigtigt. Disse andele er nogenlunde ens på tværs af niveauer. Blandt den fjerdedel som ønsker ECTS, ønsker størstedelen på de videregående uddannelser og ungdomsuddannelser 10 ECTS, mens lærere på grundskolen primært ønsker 5 ECTS. Der ser ud til at være en lidt større villighed til egenbetaling på de videregående uddannelser, hvor 22% svarer ja til også at ville deltage, hvis de selv skal betale for efteruddannelsen. Andelen er 12% på de to andre niveauer. Betalingsvilligheden for et forløb stiger med uddannelsesniveauet. På grundskolen er gennemsnittet kr, på ungdomsuddannelserne er gennemsnittet kr. (På EUD er gennemsnittet kr), og på de videregående uddannelser er gennemsnittet kr. For selv at kunne undervise i innovation og entreprenørskab, giver lærerne/underviserne på alle uddannelsesniveauer udtryk for, at de har brug for konkrete værktøjer, som de direkte kan implementere i deres egen undervisning. Lærerne/underviserne nævner på alle tre niveauer, at de har brug for inspiration fra kollegaer, så de kan se, hvordan andre griber det an. Af andre elementer, de har brug for fra en efteruddannelse, nævnes blandt andet generel viden om feltet og viden om, hvordan man får innovation og entreprenørskab ind som en del af den almindelige undervisning. Den primære årsag til, at lærerne/underviserne på alle tre uddannelsesniveaue gerne vil deltage i en efteruddannelse om innovation og entreprenørskab, er for at udvikle deres egne kompetencer. Derudover vil lærerne/underviserne på alle tre uddannelsesniveauer også deltage i efteruddannelse for deres elevers/studerendes skyld, da de giver udtryk for, at det både er motiverende og vigtigt at lære. I spørgeskemaundersøgelsen havde respondenterne mulighed for at skrive sig op til at deltage i de nye efteruddannelser. I alt har 267 personer fra undersøgelsen skrevet sig op til det. 199 personer har angivet, at de allerede kan deltage i efteråret har angivet, at de kan deltage i foråret 2016, og 106 har angivet, at de kan deltage på et senere tidspunkt. Der var mulighed for at afkrydse flere tidspunkter, man kunne deltage på, så den samme person kan tælle med flere gange.

8 8 Figur 1. Respondenter i stikprøven fordelt på niveau og køn N=396 Kvinder Mænd VU GRUND VU UNG UNG GRUND

9 9 2. Hvilke lærere og undervisere er med i undersøgelsen? Blandt respondenterne underviser 27% (107) primært i grundskolen, 57% (225) underviser primært på ungdomsuddannelserne, og 16% (64) underviser på de videregående uddannelser, som figur 1 viser. Deltagerne havde mulighed for at afkrydse alle de klassetrin og/eller typer af ungdoms- og videregående uddannelser, som de underviser på. Det er fx typisk, at en lærer i grundskolen underviser på flere klassetrin, ligesom en underviser på ungdomsuddannelserne kan undervise på både HHX og STX. Der er også eksempler på nogle, som underviser på flere niveauer, fx STX og universitetet. At halvdelen underviser på ungdomsuddannelserne skyldes, at erhvervsuddannelserne (EUD) bevidst blev oversamplet for at sikre et ordentligt datagrundlag til den særlige indsats for erhvervsuddannelserne (Projekt Fagligt Entreprenørskab) 1. Analyserne stiller derfor også skarpt på lærerne på erhvervsuddannelserne. Som den højre side af figur 1 viser, er kønsfordelingen overordnet set nogenlunde jævn, dog med en overvægt af kvinder på grundskolen og en overvægt af mænd på ungdomsuddannelserne. Deltagernes alder varierer mellem 25 og 68 år med en gennemsnitsalder på ca år. Det gælder for både mænd og kvinder. Gennemsnitsalderen er lavest på grundskolen (42 år) og lidt højere på både ungdomsuddannelserne (46 år) og de videregående uddannelser (47 år). Gennemsnitsalderen på EUD er 46 år og varierer mellem 29 og 65 år. Vi spurgte også lærerne/underviserne, hvor i landet de arbejder, og af svarene kan vi se, at respondenterne kommer fra et bredt udsnit af hele Danmark. I Bilag 2 findes en detaljeret oversigt over, hvilke af FFE-YEs netværk der blev benyttet samt mere detaljeret information om stikprøven. 1 EUD blev oversamplet ved at invitere deltagerne på FFE- YE s EUD-konference i Middelfart marts Stikprøven omfatter 85 lærere fra EUD.

10 10 Figur 2. Bruger du innovation og /eller entreprenørskab i din undervisning? Opdelt på niveau. N=371 GRUND UNG VU Hele tiden Aldrig 8% 22% 52% 27% 26% 23% 31% 20% 10% 16% 15% 6% 11% 5% 5% 5% 9% 3% 1% 2% 2% Erfaringer med innovation og entreprenørskab Dette kapitel ser nærmere på, hvilken erfaring lærerne/underviserne har med undervisning i innovation og entreprenørskab. Derudover er der fokus på, hvorvidt de tidligere har deltaget i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab samt varigheden af dette. Det kan blandt andet give et indblik i, hvordan andre efteruddannelsestilbud er på området. I undersøgelsen blev respondenterne bedt om at angive i hvilket omfang, de selv bruger innovation og/eller entreprenørskab i deres undervisning på en skala fra aldrig (1) til hele tiden (7). 2 Overordnet set svarede 2% aldrig, mens 24% svarede hele tiden. Der er store forskelle i fordelingen på tværs af de tre niveauer, som figur 2 viser. 52% af underviserne på de videregående uddannelser angiver i undersøgelsen, at de bruger innovation og/eller entreprenørskab i undervisningen hele tiden. Denne andel er henholdsvis 22% på ungdomsuddannelserne og 8% på grundskolen. 2 Det var selv op til deltagerne at vurdere, hvad de forstod ved innovation og entreprenørskab. Figur 3 viser gennemsnittet af svarene på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger innovation og entreprenørskab i undervisningen på skalaen 1 (aldrig) - 7 (hele tiden), fordelt på niveau og aldersgrupper. Den venstre side af figuren viser den overordnede fordeling på de tre niveauer, mens den højre side viser den gennemsnitlige pointscore for hvert niveau opdelt på de fem aldersgrupper. Den stiplede linje viser den gennemsnitlige score på 5,4 på tværs af de tre niveauer. De yngste årige (blå) er nederst, og de ældste årige (sort) er øverst. Stjernen angiver gennemsnittet i stikprøven på hvert niveau, mens de I-formede intervaller vis-

11 11 Figur 3. Bruger du innovation og/eller entreprenørskab i din undervisning? Gennemsnitlig score opdelt på niveau og aldersgrupper. N=369 Kun opdelt på niveau Opdelt på aldersgrupper årige årige årige årige årige er usikkerheden. Der er samlet kun 13 personer i den yngste gruppe, som derfor skal tolkes med varsomhed. Den venstre side viser, at undervisere på de videregående uddannelser har en signifikant højere pointscore end de andre niveauer - også når der tages højde for usikkerheden i stikprøven. Den højre side af figuren viser, at der ikke ser ud til at være nogen klar sammenhæng med, hvor meget den enkelte bruger innovation og entreprenørskab i undervisningen og vedkommendes alder. På de videregående uddannelser er pointscoren nogenlunde ens på tværs af aldersgrupperne. På ungdomsuddannelserne og grundskolen er der dog en svag antydning af, at man i højere grad bruger innovation og entreprenørskab, jo ældre man er. Det høje niveau af anvendelse af innovation og entreprenørskab på de videregående uddannelser er ikke nødvendigvis et udtryk for, at undervisere på de videregående uddannelser er bedre eller mere erfarne. Det kan også være et udtryk for, hvordan undervisningen generelt fungerer og i hvilket omfang, der er plads til at anvende innovation og entreprenørskab i undervisningen på de forskellige niveauer. Den høje andel på de videregående uddannelser skyldes også den måde stikprøven er sammensat på, da mange af deltagerne fra de videregående uddannelser er tilknyttet FFE-YE som såkaldte aktive projektejere, der alle har stor erfaring med innovation og entreprenørskab. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at gruppen af undervisere på de videregående uddannelser i denne undersøgelse, skiller sig særligt ud fra de andre niveauer ift. at anvende innovation og entreprenørskab i undervisningen.

12 12 Tabel 1. Omkodning af respondenternes brug af innovation og entreprenørskab i undervisningen. Antal og procent. N=369 Hvor underviser du? GRUND UNG VU Total Aldrig (1-2) Nogen gange (3-5) Hele tiden (6-7) Antal % af niveau 6,2% 11,4% 4,8% 8,9% Antal % af niveau 58,8% 40,0% 21,0% 41,7% Antal % af niveau 35,1% 48,6% 74,2% 49,3% Total % 100% 100% 100% Variablen bruger du innovation og/eller entreprenørskab i din undervisning omkodes i analysen til tre kategorier; Aldrig (1-2), Nogen gange (3-5) og Hele tiden (6-7). Herved kan deltagerne deles op i tre grupper på baggrund af deres anvendelse af innovation og entreprenørskab i undervisningen. Stiller vi skarpt på gruppen, der svarer hele tiden og ser på de enkelte klassetrin og uddannelsestyper inden for hvert niveau, er denne andel højere end gennemsnittet for det enkelte niveau på: Grundskolen: 10. klasse (50%) Ungdomsuddannelser: EUX (60%), HHX (80%), HTX (72%) Videregående uddannelser: Professionshøjskole (74%), Universitet (74%). På de andre klassetrin og uddannelsestyper er andelen den samme eller lavere end gennemsnittet for det enkelte niveau. Har de deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab? I undersøgelsen spurgte vi også ind til, hvorvidt respondenterne tidligere havde deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Som figur 4 og figur 5 viser, har over halvdelen (55%) tidligere deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. I spørgeskemaet var det ikke præciseret, hvad der menes med efteruddannelse. Det var derimod op til den enkelte selv at definere. Svarene kan derfor dække over mange forskellige typer af efteruddannelse. De I-formede markeringer på søjlediagrammerne viser usikkerheden på procentfordelingen i stikprøven. 3 De vandrette linjer viser derfor, at vi med sikkerhed kan forvente, at samlet mellem 50-60% af 3 90 % konfidensintervaller

13 13 Figur 4. Har du deltaget i efteruddannelse inden for innovation og entreprenørskab? N=371 Figur 5. Andel som har deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab fordelt på niveau. N=371 GRUND UNG VU de interesserede i FFE-YE s netværk har været på efteruddannelse. Denne fordeling er stort set ens på tværs af niveauerne, som figur 5 viser. Der er lidt færre (53%), som har deltaget i efteruddannelse på ungdomsuddannelserne, men som figur 5 viser, er forskellen ikke signifikant. Der er altså ingen generelle forskelle på tværs af niveauer. Overordnet set angiver en lidt større andel af mænd (60%) end kvinder (52%) at have været på efteruddannelse. Denne forskel skyldes primært, at en større andel af mænd på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser har været på en eller anden form for efteruddannelse. På grundskolen er kønsfordelingen helt lige. Kønsforskellene er dog ikke statistisk signifikante på nogle af uddannelsesniveauerne.. Alder har overordnet set en signifikant betydning for, om man har været på efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Blandt de yngre lærere/undervisere angiver kun 33% af de årige og 45% af de at have deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. Hos de årige og de årige er tallet henholdsvis 55% og 64%. Hos årige har 3 ud af 4 (75%) deltaget i efteruddannelse. Det er måske ikke så overraskende, da de ældre af naturlige årsager har haft længere tid til at efteruddanne sig i. Det kan også skyldes, at de ældre har bedre tid til efteruddannelse. Det er dog interessant at bemærke, at innovation og entreprenørskab ikke ser ud til at være et ungdomsfænomen, der er forbeholdt de yngre lærere/undervisere. Sammenhængen er dog ikke helt så klar, når man stiller skarpt på de tre uddannelsesniveauer. For som figur 6 viser, er der forskel i mønstret på tværs af de tre niveauer. Ungdomsuddannel-

14 14 Figur 6. Har du deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab? Opdelt på niveau og aldersgrupper N=371 GRUND UNG VU serne følger det generelle billede med stigende andel på efteruddannelse jo ældre man er, mens billedet på grundskolen og de videregående uddannelser er mere uklart. Ser vi isoleret på, hvor deltagerne underviser, er der også forskelle på hvor mange, der har deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab. På grundskolen er andelen af undervisere på de ældste klassetrin (7, 8, 9, 10.klasse) omkring 60% mod ca. 40% på de lavere klassetrin (2, 3, 4, 5, 6. klasse). Der er meget få i undersøgelsen, som underviser i 0. og 1. klasse, og vi kan derfor ikke sige noget meningsfuldt om disse to trin. På ungdomsuddannelserne svinger andelen, der har deltaget i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab fra 40% og 44% på henholdsvis EUX og EUD til 57% på HTX, 62% på STX, 64% på HHX og 67% på HF. På de videregående uddannelser svinger andelen fra 42% på universitet til 65% på erhvervsakademi og 68% på professionshøjskole. Der er for få, der underviser på de kunstneriske- og maritime uddannelser til, at vi kan sige noget meningsfuldt om denne gruppe. Rent statistisk er usikkerheden på stikprøven dog så stor, at vi ikke kan udelukke, at forskellene skyldes skævheder i stikprøven eller bias i hvem, som har deltaget i undersøgelsen. Men det tyder på, at det er mere sandsynligt at finde en lærer/underviser, som har deltaget i efteruddannelse i innovation og entreprenørskab i udskolingen, på de alment gymnasiale uddannelser, på erhvervsakademier og professionshøjskoler, end det er, hvis man leder på de mindre

15 15 Figur 7. Den typiske længde af efteruddannelsesforløb. Median opdelt på niveau. N=207 Median klassetrin i grundskolen eller på erhvervsskolerne og universiteterne. De respondenter, der tidligere har deltaget i efteruddannelsen i innovation og entreprenørskab, har derudover angivet omfanget af denne efteruddannelse i antal dage, hvilket fremgår af figur 7. Ser vi isoleret på den del (n=207), der tidligere har deltaget i en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab, er der stor variation i forhold til, hvor længe det længste efteruddannelsestilbud, som lærerne/underviserne har deltaget i, samlet har varet. På grundskolen varierer længden fra 1-30 dage, på ungdomsuddannelserne dage (EUD angiver mellem dage), og på de videregående uddannelser 1-80 dage. På tværs af niveauerne angiver 80%, at den længste efteruddannelse i innovation og entreprenørskab, som de har deltaget i, har haft en samlet varighed på 10 dage eller mindre. På tværs af de tre uddannelsesniveauer er den typiske længde (medianen) 4 dage, hvilket betyder, at 50% angiver, at den efteruddannelse, de har været på, samlet har varet 4 dage eller mindre. På grundskolen er medianen 3,5 dage, på ungdomsuddannelserne er den 3 dage, og på de videregående uddannelser er den 5 dage. Dette fremgår af af figur 7. Den gennemsnitlige længde varierer mellem 4-5 dage på grundskolen, 6-7 dage på ungdomsuddannelserne (5-6 dage på EUD) og dage på de videregående uddannelser. 4 Der er altså en tendens til lidt længere efteruddannelsesforløb på de videregående uddannelser. 4 Da der er stor variation i den gennemsnitlige længde i dage, er der benyttet et såkaldt trimmet gennemsnit, hvor værdier, som afviger mere end 2 standardafvigelser (5%) fra gennemsnittet er fjernet.

16 16 4. Tid til efteruddannelse generelt Dette afsnit undersøger de rammer, som lærere/ undervisere er underlagt i forhold til efteruddannelse generelt og dermed ikke specifikt i forhold til feltet innovation og entreprenørskab. Vi har spurgt ind til, hvor mange dage de har været på efteruddannelse sidste år (2014), og hvor mange dage de forventer at have i år (2015). Derudover har vi spurgt respondenterne om, hvornår på året de bedst vil have mulighed for at deltage i efteruddannelse, og hvornår på året de ikke vil have mulighed for det. Dette giver indblik i, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at tilrettelægge uddannelserne både tidsmæssigt og omfangsmæssigt. Der er forholdsvis stor variation i, hvor mange dage respondenterne har angivet, at de har haft til efteruddannelse i På grundskolen varierer længden fra dage, på ungdomsuddannelserne dage (EUD angiver mellem dage), og på de videregående uddannelser angiver underviserne, at de har haft mellem dage til efteruddannelse i På tværs af niveauerne angiver 80%, at de havde 7 dage eller mindre til efteruddannelse i Den typiske længde (medianen) er 3 dage på tværs af niveauer, hvilket betyder, at 50% angiver, at de har haft 3 dage eller mindre til efteruddannelse i På grundskolen er medianen 2 dage, på ungdomsuddannelserne er den 4 dage (3 dage på EUD), og på de videregående uddannelser er den ligeledes 4 dage. Den gennemsnitlige længde svinger mellem 3-4 dage på grundskolen, 4-5 dage på ungdomsuddannelserne (7 dage på EUD) og 3-4 dage på de videregående uddannelser 5 Vi spurgte ligeledes ind til, hvor mange dage lærerne/underviserne forventer at have til efteruddannelse i det nuværende år (2015). Generelt er der en lidt højere forventning til det nuværende år, end hvad der blev angivet sidste år, da medianen er 2 dage længere, og gennemsnittet er 1,2 dage højere end i Mændene angav generelt lidt færre dage til efteruddannelse i 2014 end kvinderne, og de har også lavere forventninger til På tværs af niveauer angiver mændene, at de gennemsnitligt havde 3,6 dage i 2014 og forventer at have 4,9 dage i altså en forskel på +1,3 dage. Kvinderne angiver 5,1 dage i 2014 og forventer at have 6,3 dage i altså en lidt mindre forskel på +1,2 dage. Figur 8 viser, at kønsforskellene er særlig markante på grundskolen. Her havde mændene signifikant færre dage til efteruddannelse i 2014 og lavere forventninger til 2015 end kvinderne. Respondenterne har haft mulighed for at uddybe deres angivne antal dage til efteruddannelse i 2014 samt deres forventninger til det nuværen-

17 17 Figur 8. Gennemsnitligt antal dage til efteruddannelse i 2014 og forventninger til Opdelt på niveau og køn. N=369 Efteruddannelse i 2014 Forventninger i 2015 Hvad er dit køn? Kvinde Mand Hvad er dit køn? Kvinde Mand de år (2015). En stor del af lærerne i grundskole og på ungdomsuddannelserne begrunder deres angivne antal dage for 2014 med, at de har været på en bestemt efteruddannelse, som har krævet tid, og at antallet af dage i 2014 dermed har været højere end normalt. Det kan muligvis være med til at forklare, at forventninger til det nuværende år er lavere end i Om det skyldes, at der været et særligt behov for efteruddannelse i måske som følge af uddannelsesreformerne - kan denne undersøgelse desværre ikke sige noget om. På alle tre uddannelsesniveauer er der lærere/ undervisere, der beskriver, at antallet af dage til efteruddannelse er fleksibelt og noget, der tilpasses den enkelte lærer. På grundskolen har 52 uddybet antallet af dage til efteruddannelse. 19 af disse giver udtryk for, at det er fleksibelt, og at de har det antal dage, det vil kræve, hvis alle parter finder et givent efteruddannelsestilbud interessant. Flere på grundskolen beskriver, at ledelsen er fleksibel i forhold til at afsætte tid til efteruddannelse. Der er dog også enkelte, der beskriver, at ledelsen ikke vil afsætte midler til efteruddannelse, ligesom der er nogle, der skriver, at det ikke er en prioritet på deres arbejdsplads. På ungdomsuddannelserne har 72 kommenteret yderligere på spørgsmålene om efteruddannelse i 2014 og forventninger til af disse beskriver, at antallet af dage til efteruddannelse aftales individuelt og tilpasses efter behov og ønsker. Nogle beskriver, at de har fået fastsat et bestemt antal dage, men at de har mulighed for at søge om at få flere dage. Som på grundskolen er der på ungdomsuddannelserne også lærere, der beskriver, at ledelsen ikke vil afsætte midler til efteruddannelse, at det helst skal være så billigt som muligt, og at de skal spare. På de videregående uddannelser har 37 kommenteret på spørgsmålene om efteruddannelse i 2014 og af disse beskriver, at de selv tilpasser den tid, de vil bruge på efteruddannelsen, og at de deltager i det, de finder relevant. I forlængelse af dette er det relevant at kommentere på, at 9 respondenter på dette niveau beskriver, at de ingen efteruddannelse har, da kompetenceopbygning sker gennem egen forskning, og at man på de videregående uddannelser som oftest står for at efteruddanne sig selv. 5 Da der er stor variation i den gennemsnitlige længde i dage, er der benyttet et såkaldt trimmet gennemsnit, hvor værdier, som afviger mere end 2 standardafvigelser (5%) fra gennemsnittet er fjernet.

18 18 Hvornår på året kan de afsætte tid til efteruddannelse? Vi bad respondenterne vurdere, i hvilke måneder de bedst kan afsætte tid til efteruddannelse, og hvornår de ikke kan. Figur 9 viser den overordnede fordeling. De mørke søjler viser, hvornår respondenterne på tværs af de tre uddannelsesniveauer bedst kan deltage i en efteruddannelse, og de lyse søjler viser, hvornår de ikke kan deltage i en efteruddannelse. I de måneder hvor der er mange, der svarer bedst og få, der svarer ikke, kan det være mest hensigtsmæssigt at placere efteruddannelse. Figur 9. Hvilke måneder kan du afsætte tid til efteruddannelse? Alle niveauer. N=396 Som figur 9 viser er februar, marts, september, oktober og november, de måneder, hvor lærerne/underviserne bedst kan afsætte tid til efteruddannelse, hvorimod maj, juni, juli, august og december er de måneder, der passer lærerne/ underviserne dårligst. Som det tydeliggøres af figur 10, tegner der sig dog et lidt andet billede af, hvornår det er mest hensigtsmæssigt på de enkelte uddannelsesniveauer. Grundskolen: Januar, februar, september oktober, november. Ungdomsuddannelser: Februar, marts, september, oktober. Videregående uddannelser: Maj, oktober, november. Lærerne/underviserne blev derudover spurgt ind til, hvornår på dagen og hvornår på ugen, de ville foretrække at deltage i en efteruddannelse (dag/aften/ weekend). Størstedelen (86%) angiver, at de vil foretrække at deltage i en efteruddannelse om dagen. Henholdsvis 18% på grundskolen, 16% på ungdomsuddannelserne, og 17% på de videregående uddannelser angiver, at de foretrækker at deltage i aftentimerne. På tværs af de tre uddannelsesniveauer er cirka 15% villige til at deltage i weekenden. På de videregående uddannelser har lidt færre (9%) dog afkrydset weekend som en mulighed. Figur 10. Hvilke måneder kan du afsætte tid til efteruddannelse? Opdelt på niveau. N=396 GRUND UNG VU

19 19

20 20 5. Ønsker til efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Nogle af spørgsmålene i spørgeskemaet har været møntet på at afdække efteruddannelse generelt set, og respondenternes svar kan derfor anvendes i forhold til efteruddannelser med meget forskelligt indhold. Vi ønsker dog også at dykke mere specifikt ned i forhold til de efteruddannelsestilbud, der konkret skal udvikles i de to projekter (Fagligt Entreprenørskab og E3U). Så for at kunne udvikle efteruddannelserne i innovation og entreprenørskab på det bedst mulige grundlag, så efteruddannelserne imødekommer lærernes/undervisernes ønsker og behov, har vi også spurgt ind til, hvad de vurderer, at de konkret har brug for fra en efteruddannelse, for at de specifikt kan arbejde med innovation og entreprenørskab i deres egen undervisning. Lærerne/ underviserne har haft fri mulighed for at kommentere på dette, hvorefter der er foretaget en meningskondensering af respondenternes kommentarer. Det er derfor ikke nødvendigvis de eksakt samme ord, lærerne/underviserne har anvendt, men essensen af kommentarerne er derimod blevet kategoriseret i forskellige temaer. Nedenfor er oplistet de elementer, der nævnes flest gange som det, lærerne/underviserne konkret har brug for fra en efteruddannelse i innovation og entreprenørskab, for at de selv kan anvende det i deres undervisning: Grundskolen (i alt 86 ud af 107 respondenter har besvaret dette åbne spørgsmål): Inspiration: 27 ud af 86 respondenter nævner dette, hvilket svarer til 31 pct. Konkrete værktøjer: 24 ud af 86 respondenter nævner dette, hvilket svarer til 28 pct. Kobling til kernefagligheden: 22 ud af 86 respondenter nævner dette, hvilket svarer til 26 pct.

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012

Innovation i praksis Young Entreprise. Gymnasiedage 25. september 2012 Innovation i praksis Young Entreprise Gymnasiedage 25. september 2012 Marianne Øster YE sekretariatsleder og underviser på hhx Steen Christensen rektor hhx og htx Mercantec, Viborg Innovation i praksis

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere