VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling"

Transkript

1 VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling

2 Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling og gode hverdag. Børn har brug for det rigtige brændstof. De skal have energi til at vokse, og de skal have kræfter til sjov og leg, bevægelse og aktivitet. Det er sundhed i børnehøjde. Nogle gange kan det være svært at vide, hvad for noget mad, ens barn har brug for. Sundhedsstyrelsen. Dette vil Frederikssund Kommunes Dagtilbud gerne støtte. Vi har lavet en kost politik og en vejledning så vi sammen med forældre kan arbejde med det gode og sunde måltid til vores børn. Vi håber denne vejledning vil være med til at gøre det sunde valg lettere. Alle anbefalinger i vejledningen bygger på sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsens anbefalinger. Dette gælder både med hensyn til maden og børns udviklingstrin. For at gøre teksten mere læsevenlig, har vi valgt ikke at skrive litteratur henvisning ved teksten, men al viden findes i litteraturlisten på sidste side. Foto: Kenneth Jensen 2/17

3 Vejledning om mad og drikke i forhold til børns udvikling Børn og unge har brug for sund mad for at få energi til at vokse og udvikle sig. Forskellige madvarer indeholder forskellige næringsstoffer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Når der er et varieret udbud af sunde madvarer, er det med til at sikre, at det enkelte barn får alle de næringsstoffer, det har brug for. Samtidig er man med til at udfordre barnet til at smage og prøve nye madvarer. Herved udvikles barnets smagssanser og kendskabet til forskellige madvarer. Sund og varieret mad vil sige: 1. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta giver kulhydrat og kostfibre. 2. Frugt og grønt giver kulhydrat og kostfibre. 3. Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælk giver proteiner og fedt. 4. Olie, plantemargarine, minarine og mayonnaise og remoulade giver fedt. Alle grupperne bidrager med vitaminer og mineraler. For at skabe variation veksles mellem forskellige madvarer indenfor hver gruppe. Varieret mad er med til at holde blodsukkeret stabilt over hele døgnet. Morgenmad Kroppen har brug for en god morgenmad for at få energi til en ny dag. Et sundt og solidt morgenmåltid sikrer, at børn har humør og overskud til morgenens og formiddagens aktiviteter. Morgenmaden har stor betydning for at holde sukkertrangen væk i løbet af dagen. Springes morgenmaden over, er der større risiko for, at blive fristet af usunde mellemmåltider både om formiddagen og om eftermiddagen. Børn og unges indlæring bliver forringet, hvis de springer morgenmaden over. Mellemmåltider Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne, derfor er mellemmåltiderne en vigtig del af børnenes samlede mad indtag. Børn der er længere i institution kan have behov for at få dækket op til 70 % af dagens energibehov i institutionen. 1. Mellemmåltid: Et mindre mellemmåltid om formiddagen er et godt tilbud. 3/17

4 2. Mellemmåltid: Tilbyd gerne børnene et større mellemmåltid om eftermiddagen. 3. Mellemmåltid: Et mindre mellemmåltid sidst på eftermiddagen til de børn der hentes sent. Et sundt og mættende mellemmåltid kan f.eks. bestå af fuldkornsbrød, frugt, grønt, A38, mandler og nødder. Frokost Barnets frokost er et vigtigt måltid. Sammen med dagens øvrige måltider og forskellige mellemmåltider har frokosten betydning for barnets velvære, humør, energi og helbred. Frokosten skal bidrage med energi, vitaminer og mineraler og andre stoffer, der gavner barnets krop og velbefindende (Spæd- og småbørn s. 27). Drikkevarer Vand Sluk tørsten i vand (fødevarestyrelsen). Koldt vand er det bedste børn og voksne kan slukke tørsten med, og det betyder meget for ens velbefindendet at få nok at drikke (mad til spæd- og småbørn). Sørg for at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. Vand kan tilsættes forskellige smage ved tilsætning af citron, agurk, bær og krydderurter mm. Tilbyd ikke drikkevarer med sukker til børnene, f. eks. kakao, juice, saft og sodavand. Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk. Mælk 0-1 år modermælk, modermælkserstatning og sødmælk fra 6 mdr. og stigende op til 1 år. 1-3 år letmælk Fra barnet er ca. 3 år, anbefales skumme-, mini- eller kærnemælk, idet barnet nu bør få samme fedtindhold i mad og drikke som voksne og større børn. Det anbefales, at børnene får 1,5 dl mælk svarende til ca. 1-2 glas i løbet af en institutionsdag. Mælk kan med fordel serveres til mellemmåltiderne, så det ikke tager appetitten til frokosten. Sukker Hvis børn spiser for mange sukkerrige madvarer, kan det tage appetitten fra den sunde mad, og derved bliver det vanskeligere at sikre 4/17

5 kroppens dækning af væsentlige næringsstoffer. I en sund kost må max 10 % af den samlede energi komme fra sukker. Dette svarer til at et børnehavebarn max må få g sukker om dagen. Og alt sukker tæller med også det sukker der er skjult i mad og drikkevarer, eksempelvis drikkeyoghurt og kakaomælk. Får børnene søde sager i institutionen, vil størsteparten af råderummet blive fyldt op og der vil ikke være plads til at børnene kan få søde sager derhjemme. Som erstatning for sukkerholdige madvarer kan der i stedet serveres eksempelvis frugtsalat, frugtspyd, tørret frugt, smoothie, mandler og nødder. Erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Børn på 0 til 3 år børe have så lidt sukker som muligt, da det optager pladsen for de vigtige næringsstoffer. Børn på 3 år bør højst have 30 gram sukker svarende til 12 sukkerknalder Børn på 6 år bør højst have 40 gram sukker svarende til 16 sukkerknalder Børn på 12 år bør højst have 50 gram sukker svarende til 20 sukkerknalder Salt Der er ikke anbefalinger for salt i frokosten. Tilsmag maden med andre krydderier og naturlige smagsgivere f.eks. hvidløg, krydderurter og ingefær. Fedtstoffer Fedtstof i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødvendige fedtsyrer og optagelsen af fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i vegetabilske olier, nødder, mandler, kerner, fisk. Det usunde fedt kommer især fra mejeriprodukter og kød. Fedtstof på brødet skal kun bruges under pålæg som ellers let glider af brødet. Undlad derfor fedtstof eller skrab brødet. Vitaminer og mineraler Spiser man varieret, får man de vitaminer og mineraler kroppen har brug for. Kroppen kan derfor få for mange vitaminer, hvis man tager vitaminpiller ved siden af. Emballage Brug kun køkkenredskaber, madkasser og opbevaringsbokse til mad, som er godkendt. Kig efter glas og gaffel symbolet. Hygiejne Vask altid hænder før og efter frokost 5/17

6 Udviklingstrin og overgangsmad fra 0-1 år Udviklingstrin 3 til 4 måneders alderen vil mange børn begynde at savle meget. Det er mundvandet der dannes, så man senere kan spise maden. Børn lærer gennem deres sanser. Især syns, lugte og følesans. Sproget kommer først senere. Derfor lærer man sine børn gode kostvaner ved, at de ser, lugter og føler tingene. Det vil samtidigt udvikle mund motorikken, så dit barn, lettere lærer at tale. 4 til 8 måneder: barnet kan begynde at spise, når det virker nysgerrig på, hvad forældre spiser. Begynd at give mad, når barnet er parat. Afviser barnet maden eller ikke er interesseret så vent. Når barnet er omkring 7-10 måneder, alt efter deres udviklingstrin, kan de starte med rugbrødshapser. Lav en tallerken, som man synes barnets madpakke skal se ud senere. Barnet danner allerede her et billede af, hvordan deres madpakke skal se ud. Pynt med tomat, agurk, karse, persille peberfrugt osv. Barnet starter med et enkel pålæg på rugbrødet, men det barnet ser, bliver det billede barnet skaber sig af en madpakke, dette billede vil de tage med sig. Barnets sanser bliver stimuleret ved at variere maden og tilbehøret på tallerknen. Børn har fra fødslen en medfødt evne til at regulere sult - og mæthedsfølelse. Fra børnene er omkring 1 år, er det normalt at børns appetit varierer. Men barnets appetit regulerer sig selv, så selv om barnet kun spiser små portioner, får det, hvad det behøver. Gode råd Tilbyd vand til maden. Mælk mætter for meget, men kan bruges til mellemmåltider. Rammen om måltidet er meget vigtigt, da børn føler stemninger. Sørg for en rolig og rar stemning. Prøv selv at danne jer et billede af, hvordan det gode måltid skal serveres i jeres institution. Spar på sukkeret. Børn lærer at spise sødt, fordi vi voksne giver dem det. Udsæt tidspunktet for dit barns introduktion til søde ting, så har man den konflikt mindre. 6/17

7 Giv ikke børn under 1 år kvark, ymer eller ylette, da det har et for højt proteinindhold. Spinat, rødbede, og selleri indeholder meget nitrat og bør derfor begrænses til ca. 1/10 af mosen. Spædbørns mad bør ikke saltes, men kartofler og grøntsager behøver dog ikke at koges separat i usaltet vand. Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, som kan være giftige for børn under 1 år. Vigtigt at være meget opmærksom på, at børn kan få madvarer galt i halsen. Vær derfor altid hos barnet, når det spiser. Børn under 3 år må ikke få hele nødder, peanuts, popcorn, hårde grøntsager og lignende, da de let kommer i den gale hals. 7/17

8 Alder Udvikling Mælkeprodukter Kornprodukter Grønt Frugt Kød Pålæg Vitaminer og 0-6 mdr. Ca 6 mdr. 6 9 mdr mdr. Barnet sutter maden i sig Forudsætningen for at kunne spise er, at barnet kan bevæge tungen frem og tilbage. Når barnet kan skrabe maden af skeen, er det klar til at spise skemad øve med kop. Barnet bevæger tungen fra side til side og tygger op og ned. 7-8 mdr gammel kan barnet blande tør mad med spyt. Kan derfor spise lidt grovere mos og grød. Klumper i maden er nødvendigt for at øve tyggefærdigheden og stimulerer den sproglige udvikling. Barnet tager maden med pincetgreb. Lad barnet røre ved maden. Barnet tygger godt. Kan selv bide maden over. Øver sig på at drikke selv af kop. Modermælk og/ eller modermælks erstatning Modermælk og/ eller modermælkserstatning. Kan evt. få lidt koldt vand fra hanen, som supplement Modermælk og/ eller modermælkserstatning. En smule sødmælk på kop. Små mængder : A38 yoghurt naturel tykmælk Mindst ½ og højst ¾ liter mælkeprodukt dagligt Sødmælk A38 Yoghurt naturel Tykmælk Lind grød af : Hirseflager Rismel Majsmel Boghvedemel Grød af al slags korn og gryn, f.eks: Havregrød Øllebrød Fuldkornsgrød Pasta Ris Fuldkornsbrød uden kerner sager Mos af alle slags grøntsager! Begynd med: Kartofler Gulerod Broccoli Blomkål Squash Porre Selleri Avocado Rosenkål Grønkål Majs Ærter Rødbede Bønner Auberginer Tørrede bælgfrugter Spinat Mos af: Pære Melon Æble Banan Bær sveske Al slags frisk frugt Kogt eller Rå Kødboller/ findelt kød af: Kylling Kalkun Svinekød Kalv Okse Lam Fisk Indmad 7-8 mdr: Rugbrød med feks: Torskerogn Leverpostej Sildepostej Avocado Banan Kartoffel Frugtpålæg Kogt æg Ost mineraler Fra 14 dage til 2 år D vitamin 400 I.E dagligt Børn med mørk hud skal have D vitamin i resten af barndommen. Fra 6-12 mdr. skal barnet have jerndråber, svarende til 8 mg jern Eller 400 ml modermælks erstatning 8/17

9 Udviklingstrin og mad fra 1 til 3 år Udviklingstrin Børns appetit er meget afhængig af alder, kropsstørrelse og bevægelse og er afgørende for, hvor meget barnet spiser. Når børn er ved at være omkring et års alderen, bliver behovet for energi mindre. Det skyldes, at børn på dette tidspunkt ikke vokser så hurtigt mere. Det er nødvendigt at være opmærksom på dette og ikke bekymre sig unødigt. Ved bekymring for om et barn spiser nok, kan man let komme til at presse barnet, til at spise mere end det egentlig har lyst til. Det kan være med til at ødelægge den gode stemning ved bordet, så barnet får endnu mindre appetit. Det er helt almindeligt med perioder, hvor børn kun kan lide noget bestemt mad, men set over en længere periode, er de fleste børn i stand til at udvælge det, de har brug for. Børns appetit kan i perioder svinge meget. Her er det en god ide at servere den samme varierede og sunde mad, som man plejer, og lade barnet selv bestemme, hvad det vil spise og hvor meget. Børns appetit regulerer sig selv. Selv om børn kun spiser små portioner, får de, hvad de behøver. Børns spisevaner bliver påvirket af deres forældres og daginstitutioners og dagplejens holdninger. Derfor er det vigtigt, at skabe ro og hygge omkring maden og fjerne fokus fra, hvor meget de spiser. De fleste børn spiser, hvad de har brug for, og indtil de er mætte, og ikke indtil tallerken er tom. Det er meget almindelig med perioder, hvor børn kun kan lide noget bestemt mad. Det er også meget almindeligt, at børn ikke kan lide at maden er sammenblandet, de vil se hvad de spiser. Når det handler om mad, kan selvstændigheden vise sig på forskellig vis. Det kan bl.a. være, at barnet har lyst til at spise pålæg og rugbrød hver for sig, eller foretrækker udelukkende pålægget eller rugbrødet. Det kan være, at barnet vil spise med fingrene i stedet for gaflen eller skeen, at barnet selv vil tage mad på tallerknen, selv drikke af glas eller krus, selv hælde mælk i glasset, eller noget helt andet. Barnets finmotorik er endnu ikke færdigudviklet, så projektet med at ville selv lykkes ikke altid. Forskellige familier og forskellige sociale sammenhænge kan naturligvis betyde forskellige holdninger til, hvornår og hvor meget barnet må have lov til at øve sig. Forskellige tidspunkter på dagen kan også betyde vekslende tolerance fra de voksnes side over for barnets øvelser. Det er vigtigt at lade barnet få lov til at prøve og øve sig i nye færdigheder, på det tidspunkt hvor barnet selv udtrykker lyst til at lære noget nyt. Hvis barnet ikke får lov til at lære, når de har lyst, kan barnet miste interessen for at lære denne færdighed. 9/17

10 Gode råd Fisk Børn under 3 år må ikke få hele nødder, peanuts, mandler, popcorn hårde grøntsager, kerner, rå gulerødder hele eller i staveeller andre lignende hårde fødevare, da de let kommer i den gale hals. Børn under 3 år må højst få 50 g rosiner om ugen, svarende til tre små pakker, da rosiner kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsvampe. Børn over 1 år bør ikke have sutteflaske. Kom ikke saft, sodavand og juice i sutteflasken. Det er usundt og giver huller i tænderne. Undgå kiks og småkager som mellemmåltider. Det giver huller i tænderne. Giv i stedet rugbrød, tvebakker og skrællet frugt og grønt. Børn under 3 år må kun få lidt rovfisk pga. kviksølv indholdet. Rovfisk er gedde, laks, sværdfisk, sildehaj og tun, dette gælder ikke tun på dåse, da det er små tunfisk man bruger. Børn må højest få 25 gram om ugen. Vitaminer/mineraler/fibre D-vitamin 14 dage til 2 år. Børn med mørk hud hele barndommen, da de genetisk har brug for mere sol, for at aktivere D-vitamin. 1-3 år 1 glas mælk Havregrød Øllebrød Rugbrød cornflake Morgenmad Mellemmad Frokost Mellemmad Middag Drikke Slik/kage Vigtig med en god start på dagen. Mælk/vand Udskåren frisk frugt Udskårne grøntsager Grovbolle A-38 Mælk/vand Rugbrødshapser Smørepålæg Kød, fisk og frugt pålæg Mælk/vand Grovbolle Frisk/tørret frugt Udskårne grøntsager Mælk/vand Som familiens 2/5 del grønt/frugt 2/5 del kartofler, ris spagetti osv. 1/5 del kød, fisk, æg Børn skal have ½ liter mælk dagligt Slik, kager, saft, juice og kakao Kun ved særlige lejligheder Tomme kalorier fylder børnene så de ikke får nok af vitaminer og fibre fra maden 10/17

11 Udviklingstrin og mad fra 3 til 6 år Udviklingstrin Ved at imødekomme barnets behov og give det relevante opgaver, støtter man barnets udvikling på alle områder kropsligt, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Hvad der er vigtigt for ét barn gælder ikke nødvendigvis for andre børn i samme alder. Hvert enkelt Barn udvikler sig individuelt. Det er godt for barnet, at det modtager forskellige impulser. Og barnet tager ikke skade af at skifte mellem forskellige miljøer i dagligdagen. For børn fra 3-6 år er forældrene stadigvæk centrale for barnets psykiske udvikling, men andre børn og voksne får en stigende betydning. 3-6 års alderen er central i udviklingen af barnets personlighed. Legen udfolder sig og spiller en stor rolle for udviklingen af personligheden. Barnet bliver nu mere orienteret mod andre børn og kan indgå i en gruppe. Talen udvikler sig hastigt og bliver et effektivt redskab til kommunikation samt til støtte for tænkningen. Det 3-4 årige barn taler meget, og næsten al handling er ledsaget af tale. Barnet stiller spørgsmål om alt, og dets forestillinger bliver stadig mere realistiske. Det indebærer, at barnet lærer at det ikke er så almægtigt, som det i den tidligere udvikling havde forestillet sig, og at der findes farer og ondskab i verden. Barnets stigende evne til at forestille sig noget muliggør fantasi og rolleleg, hvor der eksperimenteres med forskellige identiteter. Samarbejde med andre børn udvikles yderligere i perioden, og egentlige venskaber opstår. Jo ældre barnet bliver des mere bestemte meninger har det om, hvad der skal ligge på tallerknen og hvor det skal ligge. 11/17

12 Barnets appetit varierer, nogle gange spiser de meget, nogle gange lidt. Det kan variere fra måltid til måltid eller vare fra nogle få dage til en længere periode. Væksten er varierende og dermed også behovet for mad. 12/17

13 13/17

14 Udviklingstrin og mad til skolebørn Børn og unges udviklingstrin Børn og voksne bør have 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider på et døgn Børn og unge skal have ½ liter mælk daglig/kalkpiller for at få kalk nok til knoglerne Nem adgang til frisk og koldt vand Børn og unge bør ikke få slik, kager, søde drikke og sodavand hver dag, det optager pladsen for vitaminer og mineraler fra kosten. Max ½ liter sodavand eller saft om ugen. Børn og unge bør røre sig minimum 1 time dagligt Børn med mørk hud skal have D-vitamin tilskud Det er forældre og skolens voksne, som har ansvaret for sund mad på skolerne. Børn og unge vil spise, det de får med i madpakken eller hvad en kantine kan tilbyde. Ro og tid til at spise måltidet der skal være en voksen tilstede ved måltiderne En god stemning ved måltidet giver lyst til at spise konflikter skal løses på andre tidspunkter begrænset slik og kager i skolen Søde sager hører ikke hjemme i madkassen Mulighed for at madkassen kan opbevares på køl 14/17

15 Vask hænder før og efter mad En folder til skolelærere og bestyrelser med fokus på skolebørns mad og Frederikssund Kommunes kostpolitik. Foredrag og debat i skolebestyrelser om kommunens kostpolitik Skoleboden eller kantiners mad udvalg? Hvor lang tid skal børn og unge have til at spise? Hvorfor skal skolebørn have lov til at forlade skolen i skoletiden? Vil skolen tilbyde morgenmad? Mælk ½ liter hver dag eller kalktabletter, hvis børn og unge ikke drikker mælk. Frugt 200 gram svare ofte til ca. 2 stk. frugt. Et stk. frugt kan erstattes med juice uden sukker. Grønt 400 gram grøntsager, halvdelen som grove grøntsager. Sukker Max 50 gram sukker svarer til 20 sukkerknalder daglig. OBS der er sukker i næsten al den mad vi køber. Sukker har ingen næringsværdi for kroppen og det tager pladsen for mineraler og vitaminer. 15/17

16 16/17

17 Litteraturliste Anbefalinger for spædbarnets ernæring Sundhedsstyrelsen2005 Mad til spædbørn og småbørn sundhedsstyrelsen 2012 Spis, leg og ha`det godt Komiteen for sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen 2008 Sunde børn Sundhedsstyrelsen 206 www. alt om kost.dk Fødevarestyrelsen Frederikssund Kommune Sundhedsplejen Torvet Frederikssund Telefon Telefax frederikssund.dk 17/17

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.

Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

KOSTPJECE. Overgangsmad

KOSTPJECE. Overgangsmad KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik

Hvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Indledning: Mål: Personalets holdning:

Indledning: Mål: Personalets holdning: Indledning: For at vores børn skal trives er sund mad og motion altafgørende. Det giver dem mere overskud i dagligdagen, bedre koncentrationsevne og forebygger sygdomme og unødvendige konflikter. Med en

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN

Sund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere