VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling"

Transkript

1 VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling

2 Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling og gode hverdag. Børn har brug for det rigtige brændstof. De skal have energi til at vokse, og de skal have kræfter til sjov og leg, bevægelse og aktivitet. Det er sundhed i børnehøjde. Nogle gange kan det være svært at vide, hvad for noget mad, ens barn har brug for. Sundhedsstyrelsen. Dette vil Frederikssund Kommunes Dagtilbud gerne støtte. Vi har lavet en kost politik og en vejledning så vi sammen med forældre kan arbejde med det gode og sunde måltid til vores børn. Vi håber denne vejledning vil være med til at gøre det sunde valg lettere. Alle anbefalinger i vejledningen bygger på sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsens anbefalinger. Dette gælder både med hensyn til maden og børns udviklingstrin. For at gøre teksten mere læsevenlig, har vi valgt ikke at skrive litteratur henvisning ved teksten, men al viden findes i litteraturlisten på sidste side. Foto: Kenneth Jensen 2/17

3 Vejledning om mad og drikke i forhold til børns udvikling Børn og unge har brug for sund mad for at få energi til at vokse og udvikle sig. Forskellige madvarer indeholder forskellige næringsstoffer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. Når der er et varieret udbud af sunde madvarer, er det med til at sikre, at det enkelte barn får alle de næringsstoffer, det har brug for. Samtidig er man med til at udfordre barnet til at smage og prøve nye madvarer. Herved udvikles barnets smagssanser og kendskabet til forskellige madvarer. Sund og varieret mad vil sige: 1. Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta giver kulhydrat og kostfibre. 2. Frugt og grønt giver kulhydrat og kostfibre. 3. Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælk giver proteiner og fedt. 4. Olie, plantemargarine, minarine og mayonnaise og remoulade giver fedt. Alle grupperne bidrager med vitaminer og mineraler. For at skabe variation veksles mellem forskellige madvarer indenfor hver gruppe. Varieret mad er med til at holde blodsukkeret stabilt over hele døgnet. Morgenmad Kroppen har brug for en god morgenmad for at få energi til en ny dag. Et sundt og solidt morgenmåltid sikrer, at børn har humør og overskud til morgenens og formiddagens aktiviteter. Morgenmaden har stor betydning for at holde sukkertrangen væk i løbet af dagen. Springes morgenmaden over, er der større risiko for, at blive fristet af usunde mellemmåltider både om formiddagen og om eftermiddagen. Børn og unges indlæring bliver forringet, hvis de springer morgenmaden over. Mellemmåltider Børn har ikke samme appetit som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne, derfor er mellemmåltiderne en vigtig del af børnenes samlede mad indtag. Børn der er længere i institution kan have behov for at få dækket op til 70 % af dagens energibehov i institutionen. 1. Mellemmåltid: Et mindre mellemmåltid om formiddagen er et godt tilbud. 3/17

4 2. Mellemmåltid: Tilbyd gerne børnene et større mellemmåltid om eftermiddagen. 3. Mellemmåltid: Et mindre mellemmåltid sidst på eftermiddagen til de børn der hentes sent. Et sundt og mættende mellemmåltid kan f.eks. bestå af fuldkornsbrød, frugt, grønt, A38, mandler og nødder. Frokost Barnets frokost er et vigtigt måltid. Sammen med dagens øvrige måltider og forskellige mellemmåltider har frokosten betydning for barnets velvære, humør, energi og helbred. Frokosten skal bidrage med energi, vitaminer og mineraler og andre stoffer, der gavner barnets krop og velbefindende (Spæd- og småbørn s. 27). Drikkevarer Vand Sluk tørsten i vand (fødevarestyrelsen). Koldt vand er det bedste børn og voksne kan slukke tørsten med, og det betyder meget for ens velbefindendet at få nok at drikke (mad til spæd- og småbørn). Sørg for at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. Vand kan tilsættes forskellige smage ved tilsætning af citron, agurk, bær og krydderurter mm. Tilbyd ikke drikkevarer med sukker til børnene, f. eks. kakao, juice, saft og sodavand. Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk. Mælk 0-1 år modermælk, modermælkserstatning og sødmælk fra 6 mdr. og stigende op til 1 år. 1-3 år letmælk Fra barnet er ca. 3 år, anbefales skumme-, mini- eller kærnemælk, idet barnet nu bør få samme fedtindhold i mad og drikke som voksne og større børn. Det anbefales, at børnene får 1,5 dl mælk svarende til ca. 1-2 glas i løbet af en institutionsdag. Mælk kan med fordel serveres til mellemmåltiderne, så det ikke tager appetitten til frokosten. Sukker Hvis børn spiser for mange sukkerrige madvarer, kan det tage appetitten fra den sunde mad, og derved bliver det vanskeligere at sikre 4/17

5 kroppens dækning af væsentlige næringsstoffer. I en sund kost må max 10 % af den samlede energi komme fra sukker. Dette svarer til at et børnehavebarn max må få g sukker om dagen. Og alt sukker tæller med også det sukker der er skjult i mad og drikkevarer, eksempelvis drikkeyoghurt og kakaomælk. Får børnene søde sager i institutionen, vil størsteparten af råderummet blive fyldt op og der vil ikke være plads til at børnene kan få søde sager derhjemme. Som erstatning for sukkerholdige madvarer kan der i stedet serveres eksempelvis frugtsalat, frugtspyd, tørret frugt, smoothie, mandler og nødder. Erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer. Børn på 0 til 3 år børe have så lidt sukker som muligt, da det optager pladsen for de vigtige næringsstoffer. Børn på 3 år bør højst have 30 gram sukker svarende til 12 sukkerknalder Børn på 6 år bør højst have 40 gram sukker svarende til 16 sukkerknalder Børn på 12 år bør højst have 50 gram sukker svarende til 20 sukkerknalder Salt Der er ikke anbefalinger for salt i frokosten. Tilsmag maden med andre krydderier og naturlige smagsgivere f.eks. hvidløg, krydderurter og ingefær. Fedtstoffer Fedtstof i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødvendige fedtsyrer og optagelsen af fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i vegetabilske olier, nødder, mandler, kerner, fisk. Det usunde fedt kommer især fra mejeriprodukter og kød. Fedtstof på brødet skal kun bruges under pålæg som ellers let glider af brødet. Undlad derfor fedtstof eller skrab brødet. Vitaminer og mineraler Spiser man varieret, får man de vitaminer og mineraler kroppen har brug for. Kroppen kan derfor få for mange vitaminer, hvis man tager vitaminpiller ved siden af. Emballage Brug kun køkkenredskaber, madkasser og opbevaringsbokse til mad, som er godkendt. Kig efter glas og gaffel symbolet. Hygiejne Vask altid hænder før og efter frokost 5/17

6 Udviklingstrin og overgangsmad fra 0-1 år Udviklingstrin 3 til 4 måneders alderen vil mange børn begynde at savle meget. Det er mundvandet der dannes, så man senere kan spise maden. Børn lærer gennem deres sanser. Især syns, lugte og følesans. Sproget kommer først senere. Derfor lærer man sine børn gode kostvaner ved, at de ser, lugter og føler tingene. Det vil samtidigt udvikle mund motorikken, så dit barn, lettere lærer at tale. 4 til 8 måneder: barnet kan begynde at spise, når det virker nysgerrig på, hvad forældre spiser. Begynd at give mad, når barnet er parat. Afviser barnet maden eller ikke er interesseret så vent. Når barnet er omkring 7-10 måneder, alt efter deres udviklingstrin, kan de starte med rugbrødshapser. Lav en tallerken, som man synes barnets madpakke skal se ud senere. Barnet danner allerede her et billede af, hvordan deres madpakke skal se ud. Pynt med tomat, agurk, karse, persille peberfrugt osv. Barnet starter med et enkel pålæg på rugbrødet, men det barnet ser, bliver det billede barnet skaber sig af en madpakke, dette billede vil de tage med sig. Barnets sanser bliver stimuleret ved at variere maden og tilbehøret på tallerknen. Børn har fra fødslen en medfødt evne til at regulere sult - og mæthedsfølelse. Fra børnene er omkring 1 år, er det normalt at børns appetit varierer. Men barnets appetit regulerer sig selv, så selv om barnet kun spiser små portioner, får det, hvad det behøver. Gode råd Tilbyd vand til maden. Mælk mætter for meget, men kan bruges til mellemmåltider. Rammen om måltidet er meget vigtigt, da børn føler stemninger. Sørg for en rolig og rar stemning. Prøv selv at danne jer et billede af, hvordan det gode måltid skal serveres i jeres institution. Spar på sukkeret. Børn lærer at spise sødt, fordi vi voksne giver dem det. Udsæt tidspunktet for dit barns introduktion til søde ting, så har man den konflikt mindre. 6/17

7 Giv ikke børn under 1 år kvark, ymer eller ylette, da det har et for højt proteinindhold. Spinat, rødbede, og selleri indeholder meget nitrat og bør derfor begrænses til ca. 1/10 af mosen. Spædbørns mad bør ikke saltes, men kartofler og grøntsager behøver dog ikke at koges separat i usaltet vand. Børn under 1 år må ikke få honning. Honning kan indeholde bakteriesporer, som kan være giftige for børn under 1 år. Vigtigt at være meget opmærksom på, at børn kan få madvarer galt i halsen. Vær derfor altid hos barnet, når det spiser. Børn under 3 år må ikke få hele nødder, peanuts, popcorn, hårde grøntsager og lignende, da de let kommer i den gale hals. 7/17

8 Alder Udvikling Mælkeprodukter Kornprodukter Grønt Frugt Kød Pålæg Vitaminer og 0-6 mdr. Ca 6 mdr. 6 9 mdr mdr. Barnet sutter maden i sig Forudsætningen for at kunne spise er, at barnet kan bevæge tungen frem og tilbage. Når barnet kan skrabe maden af skeen, er det klar til at spise skemad øve med kop. Barnet bevæger tungen fra side til side og tygger op og ned. 7-8 mdr gammel kan barnet blande tør mad med spyt. Kan derfor spise lidt grovere mos og grød. Klumper i maden er nødvendigt for at øve tyggefærdigheden og stimulerer den sproglige udvikling. Barnet tager maden med pincetgreb. Lad barnet røre ved maden. Barnet tygger godt. Kan selv bide maden over. Øver sig på at drikke selv af kop. Modermælk og/ eller modermælks erstatning Modermælk og/ eller modermælkserstatning. Kan evt. få lidt koldt vand fra hanen, som supplement Modermælk og/ eller modermælkserstatning. En smule sødmælk på kop. Små mængder : A38 yoghurt naturel tykmælk Mindst ½ og højst ¾ liter mælkeprodukt dagligt Sødmælk A38 Yoghurt naturel Tykmælk Lind grød af : Hirseflager Rismel Majsmel Boghvedemel Grød af al slags korn og gryn, f.eks: Havregrød Øllebrød Fuldkornsgrød Pasta Ris Fuldkornsbrød uden kerner sager Mos af alle slags grøntsager! Begynd med: Kartofler Gulerod Broccoli Blomkål Squash Porre Selleri Avocado Rosenkål Grønkål Majs Ærter Rødbede Bønner Auberginer Tørrede bælgfrugter Spinat Mos af: Pære Melon Æble Banan Bær sveske Al slags frisk frugt Kogt eller Rå Kødboller/ findelt kød af: Kylling Kalkun Svinekød Kalv Okse Lam Fisk Indmad 7-8 mdr: Rugbrød med feks: Torskerogn Leverpostej Sildepostej Avocado Banan Kartoffel Frugtpålæg Kogt æg Ost mineraler Fra 14 dage til 2 år D vitamin 400 I.E dagligt Børn med mørk hud skal have D vitamin i resten af barndommen. Fra 6-12 mdr. skal barnet have jerndråber, svarende til 8 mg jern Eller 400 ml modermælks erstatning 8/17

9 Udviklingstrin og mad fra 1 til 3 år Udviklingstrin Børns appetit er meget afhængig af alder, kropsstørrelse og bevægelse og er afgørende for, hvor meget barnet spiser. Når børn er ved at være omkring et års alderen, bliver behovet for energi mindre. Det skyldes, at børn på dette tidspunkt ikke vokser så hurtigt mere. Det er nødvendigt at være opmærksom på dette og ikke bekymre sig unødigt. Ved bekymring for om et barn spiser nok, kan man let komme til at presse barnet, til at spise mere end det egentlig har lyst til. Det kan være med til at ødelægge den gode stemning ved bordet, så barnet får endnu mindre appetit. Det er helt almindeligt med perioder, hvor børn kun kan lide noget bestemt mad, men set over en længere periode, er de fleste børn i stand til at udvælge det, de har brug for. Børns appetit kan i perioder svinge meget. Her er det en god ide at servere den samme varierede og sunde mad, som man plejer, og lade barnet selv bestemme, hvad det vil spise og hvor meget. Børns appetit regulerer sig selv. Selv om børn kun spiser små portioner, får de, hvad de behøver. Børns spisevaner bliver påvirket af deres forældres og daginstitutioners og dagplejens holdninger. Derfor er det vigtigt, at skabe ro og hygge omkring maden og fjerne fokus fra, hvor meget de spiser. De fleste børn spiser, hvad de har brug for, og indtil de er mætte, og ikke indtil tallerken er tom. Det er meget almindelig med perioder, hvor børn kun kan lide noget bestemt mad. Det er også meget almindeligt, at børn ikke kan lide at maden er sammenblandet, de vil se hvad de spiser. Når det handler om mad, kan selvstændigheden vise sig på forskellig vis. Det kan bl.a. være, at barnet har lyst til at spise pålæg og rugbrød hver for sig, eller foretrækker udelukkende pålægget eller rugbrødet. Det kan være, at barnet vil spise med fingrene i stedet for gaflen eller skeen, at barnet selv vil tage mad på tallerknen, selv drikke af glas eller krus, selv hælde mælk i glasset, eller noget helt andet. Barnets finmotorik er endnu ikke færdigudviklet, så projektet med at ville selv lykkes ikke altid. Forskellige familier og forskellige sociale sammenhænge kan naturligvis betyde forskellige holdninger til, hvornår og hvor meget barnet må have lov til at øve sig. Forskellige tidspunkter på dagen kan også betyde vekslende tolerance fra de voksnes side over for barnets øvelser. Det er vigtigt at lade barnet få lov til at prøve og øve sig i nye færdigheder, på det tidspunkt hvor barnet selv udtrykker lyst til at lære noget nyt. Hvis barnet ikke får lov til at lære, når de har lyst, kan barnet miste interessen for at lære denne færdighed. 9/17

10 Gode råd Fisk Børn under 3 år må ikke få hele nødder, peanuts, mandler, popcorn hårde grøntsager, kerner, rå gulerødder hele eller i staveeller andre lignende hårde fødevare, da de let kommer i den gale hals. Børn under 3 år må højst få 50 g rosiner om ugen, svarende til tre små pakker, da rosiner kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsvampe. Børn over 1 år bør ikke have sutteflaske. Kom ikke saft, sodavand og juice i sutteflasken. Det er usundt og giver huller i tænderne. Undgå kiks og småkager som mellemmåltider. Det giver huller i tænderne. Giv i stedet rugbrød, tvebakker og skrællet frugt og grønt. Børn under 3 år må kun få lidt rovfisk pga. kviksølv indholdet. Rovfisk er gedde, laks, sværdfisk, sildehaj og tun, dette gælder ikke tun på dåse, da det er små tunfisk man bruger. Børn må højest få 25 gram om ugen. Vitaminer/mineraler/fibre D-vitamin 14 dage til 2 år. Børn med mørk hud hele barndommen, da de genetisk har brug for mere sol, for at aktivere D-vitamin. 1-3 år 1 glas mælk Havregrød Øllebrød Rugbrød cornflake Morgenmad Mellemmad Frokost Mellemmad Middag Drikke Slik/kage Vigtig med en god start på dagen. Mælk/vand Udskåren frisk frugt Udskårne grøntsager Grovbolle A-38 Mælk/vand Rugbrødshapser Smørepålæg Kød, fisk og frugt pålæg Mælk/vand Grovbolle Frisk/tørret frugt Udskårne grøntsager Mælk/vand Som familiens 2/5 del grønt/frugt 2/5 del kartofler, ris spagetti osv. 1/5 del kød, fisk, æg Børn skal have ½ liter mælk dagligt Slik, kager, saft, juice og kakao Kun ved særlige lejligheder Tomme kalorier fylder børnene så de ikke får nok af vitaminer og fibre fra maden 10/17

11 Udviklingstrin og mad fra 3 til 6 år Udviklingstrin Ved at imødekomme barnets behov og give det relevante opgaver, støtter man barnets udvikling på alle områder kropsligt, intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt. Hvad der er vigtigt for ét barn gælder ikke nødvendigvis for andre børn i samme alder. Hvert enkelt Barn udvikler sig individuelt. Det er godt for barnet, at det modtager forskellige impulser. Og barnet tager ikke skade af at skifte mellem forskellige miljøer i dagligdagen. For børn fra 3-6 år er forældrene stadigvæk centrale for barnets psykiske udvikling, men andre børn og voksne får en stigende betydning. 3-6 års alderen er central i udviklingen af barnets personlighed. Legen udfolder sig og spiller en stor rolle for udviklingen af personligheden. Barnet bliver nu mere orienteret mod andre børn og kan indgå i en gruppe. Talen udvikler sig hastigt og bliver et effektivt redskab til kommunikation samt til støtte for tænkningen. Det 3-4 årige barn taler meget, og næsten al handling er ledsaget af tale. Barnet stiller spørgsmål om alt, og dets forestillinger bliver stadig mere realistiske. Det indebærer, at barnet lærer at det ikke er så almægtigt, som det i den tidligere udvikling havde forestillet sig, og at der findes farer og ondskab i verden. Barnets stigende evne til at forestille sig noget muliggør fantasi og rolleleg, hvor der eksperimenteres med forskellige identiteter. Samarbejde med andre børn udvikles yderligere i perioden, og egentlige venskaber opstår. Jo ældre barnet bliver des mere bestemte meninger har det om, hvad der skal ligge på tallerknen og hvor det skal ligge. 11/17

12 Barnets appetit varierer, nogle gange spiser de meget, nogle gange lidt. Det kan variere fra måltid til måltid eller vare fra nogle få dage til en længere periode. Væksten er varierende og dermed også behovet for mad. 12/17

13 13/17

14 Udviklingstrin og mad til skolebørn Børn og unges udviklingstrin Børn og voksne bør have 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider på et døgn Børn og unge skal have ½ liter mælk daglig/kalkpiller for at få kalk nok til knoglerne Nem adgang til frisk og koldt vand Børn og unge bør ikke få slik, kager, søde drikke og sodavand hver dag, det optager pladsen for vitaminer og mineraler fra kosten. Max ½ liter sodavand eller saft om ugen. Børn og unge bør røre sig minimum 1 time dagligt Børn med mørk hud skal have D-vitamin tilskud Det er forældre og skolens voksne, som har ansvaret for sund mad på skolerne. Børn og unge vil spise, det de får med i madpakken eller hvad en kantine kan tilbyde. Ro og tid til at spise måltidet der skal være en voksen tilstede ved måltiderne En god stemning ved måltidet giver lyst til at spise konflikter skal løses på andre tidspunkter begrænset slik og kager i skolen Søde sager hører ikke hjemme i madkassen Mulighed for at madkassen kan opbevares på køl 14/17

15 Vask hænder før og efter mad En folder til skolelærere og bestyrelser med fokus på skolebørns mad og Frederikssund Kommunes kostpolitik. Foredrag og debat i skolebestyrelser om kommunens kostpolitik Skoleboden eller kantiners mad udvalg? Hvor lang tid skal børn og unge have til at spise? Hvorfor skal skolebørn have lov til at forlade skolen i skoletiden? Vil skolen tilbyde morgenmad? Mælk ½ liter hver dag eller kalktabletter, hvis børn og unge ikke drikker mælk. Frugt 200 gram svare ofte til ca. 2 stk. frugt. Et stk. frugt kan erstattes med juice uden sukker. Grønt 400 gram grøntsager, halvdelen som grove grøntsager. Sukker Max 50 gram sukker svarer til 20 sukkerknalder daglig. OBS der er sukker i næsten al den mad vi køber. Sukker har ingen næringsværdi for kroppen og det tager pladsen for mineraler og vitaminer. 15/17

16 16/17

17 Litteraturliste Anbefalinger for spædbarnets ernæring Sundhedsstyrelsen2005 Mad til spædbørn og småbørn sundhedsstyrelsen 2012 Spis, leg og ha`det godt Komiteen for sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen 2008 Sunde børn Sundhedsstyrelsen 206 www. alt om kost.dk Fødevarestyrelsen Frederikssund Kommune Sundhedsplejen Torvet Frederikssund Telefon Telefax frederikssund.dk 17/17

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7

1. Forord... 4. 2. Indledning... 4. 3. Dagplejens kostpolitik... 6. 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 Kostpolitik Kostpolitik 2 Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 4 2. Indledning... 4 3. Dagplejens kostpolitik... 6 4. Pædagogiske principper omkring kost/måltid... 7 5. Dagens kost i dagplejen... 11 6. Oversigtsskema...

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune

Kostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide

mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad

MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere