Kulturhistorisk rapport MLF00363 Vindmøller Tjørneby. Udført af cand.mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland Falster

Transkript

1 Kulturhistorisk rapport MLF00363 Vindmøller Tjørneby Udført af cand.mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland Falster Forsidefoto: De fem vindmøller og forbindelsesveje, øst for Tjørneby Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen Museets j.nr.: MLF00363 KUAS j.nr.: /MLF-0004 Stednavn: Vindmøller Tjørneby Stednr: Sb.nr.: 61 Ejerlav: Tjørneby By, Utterslev matr.nr.: 10a Sogn: Utterslev Kommune: Lolland Amt: Tidl. Storstrøms Amt

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning side 3 2 Undersøgelsens Resultater side Komplekse anlæg side a Hus K1 side b Hus K2 side c Halvtagshegn K3 side 9 3 Resultaternes betydning for området side 10 4 Tidstavle side 11 5 Litteraturliste side 11 Fig.1: Udsigt mod mølle 4 s grund og stedet hvor hus K1 blev fundet, set fra SØ 2

3 Indledning Forud for opførelsen af fem 150 m høje vindmøller i området øst for Tjørneby på Nordvestlolland foretog Museum Lolland Falster en arkivalsk kontrol af arealet. Kontrollen viste, at der i møllernes nærhed, omkring 400 m nordøst for den nordligste mølle og 400 m sydvest for den sydligste mølle tidligere er registreret et større antal rundhøje. Endvidere er der på det markante bakkedrag, Ørnekulen, bl.a. opsamlet en skaftungepil fra den ældste jægerstenalder og andre flintsager ( ), en bronzearmring fra bronzealderen ( ). I 2010 foretog desuden en arkæologisk forundersøgelse af et kabeltrace, som forløber mellem Nakskov og Kastager Hage. På strækningen omkring Vintersborg samt Ørnekulen blev der registreret en høj koncentration af fortidsminder hovedsageligt i form af bosættelsesspor dateret til neolitikum og ældre jernalder. På baggrund af den arkivalske kontrol anbefalede museet, at der blev foretaget en arkæologisk forundersøgelse af de fem vindmølletomter og de veje der skulle anlægges i forbindelse med disse. Undersøgelsen blev udført af Arkæolog Bjørnar Måge for Museet Lolland Falster i perioden fra den oktober Undersøgelsen blev gennemført ved udlæggelse af 2 m brede søgegrøfter i vejtrace og på arealerne hvor møllerne skulle opføres. Fig. 2 Søgegrøft i vejtraceet op mod mølle 3 set fra vest, i baggrunden ses Vinterborg skov 3

4 Undersøgelsens resultater Totalt blev der gravet omkring 1100 meter søgegrøft af to meters bredde ved forundersøgelsen øst for Tjørneby. Ved undersøgelsen fremkom der omkring mølle 4 og 5, i den sydlige del af undersøgelsesområdet, spor af to huse og et halvtagshegn fra forhistorisk tid. Længere mod nord, ved vejtracéet op mod mølle 2, blev der afdækket en koncentration løsfundne flintartefakter, skrabere og flintafslag fra en formodet stenalderboplads. 350 m syd for dette, blev der i vej traceet op mod mølle 3 fundet en affaldsgrube fra bronzealder- tidlig romersk jernalder. Totalt fremkom der ved forundersøgelsen 45 anlæg. Af disse var 27 stolpehuller. Stolpehuller ses ofte som en tilnærmelsesvis cirkulær nedgravning, hvori en stolpe har været placeret. Et stolpehul kan bestå af flere komponenter. Nemlig selve nedgravningen og i denne et spor enten efter en stolpe, der har stået i hullet og rådnet op, eller en sekundær opfyldning af det hul, stolpen har efterladt, da den er blevet hevet op. Syv af de undersøgte anlæg var kogestensgruber. Kogestensgruber er runde til ovale gruber. Karakteristisk for gruberne er, at fylden er iblandet ret store mængder trækul og større eller mindre stykker ildskørnede sten. Anlæggene er oftest fundtomme og tolkes normalt som madlavningsanlæg, se figur 3-4. Fig. 3: I kogestensgruber har man først tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt en masse sten ned i bålet, således at de er blevet opvarmet. Fig. 4: Når bålet er brændt ned, har man ovenpå de varme sten lagt kød indpakket i blade eller lignende og dækket det hele til med græstørv, og efter et par timer har man kunne grave det gennemstegte kød op igen. 4

5 Stolpehullerne fremkom især i området omkring mølle 4 og 5, hvor de indgik i de to delvist afdækkede huse og i halvtagshegnet. Kogestensgruberne blev derimod afdækket spredt over hele arealet. 2.1 Komplekse anlæg Huse og hegn K1 K2 + K3 Fig. 5: Oversigtskort. Blå markerer hvor de to huse og hegnet er fundet. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen 5

6 Et hus erkendes typisk ved at genfinde stolpehullerne placeret i et bestemt mønster afhængigt af konstruktionen. Strukturen varierer gennem tiden, men ofte med en sådan regularitet at disse mønstre i nogle tilfælde kan bruges til at tidsbestemme bebyggelsen. Taget i oldtidens huse blev båret af en række tagbærende stolper der står enten som en enkelt række centralt placerede stolper ned gennem huset (to-skibede huse se figur 6) eller som to rækker stolper placeret parvis ned gennem huset (treskibede huse se figur 7). Et hus med mere end to sæt tagbærende stolper benævnes også som et langhus. Fig. 6 (venstre) Faktaboks, toskibet hus. Fig. 7 (højre) Faktaboks treskibet hus 6

7 Hus K1 Huset fremkom i vejtracéet der løb op mod mølle 4 omkring 125 m nord for Ørnekulevej. Da vejtracéet alene var omkring 5 m bredt blev kun en ret lille del af det øst-vest orienterede hus afdækket. Ydermere var den østligste del af tracéet forstyrret af et nord syd gående moderne dræn. Den afdækkede del af huset bestod af to vægforløb, der lå med en afstand af 5,1 m fra hinanden. Såvel den nordlige som den sydlige del af vægforløbet bestod af to stolpehuller. Omkring 1,5 m nord for det sydlige vægforløb fremkom et stolpehul. Dette anlæg som lignede dem i vægforløbet, har trolig, været en indre støttestolpe - måske i forbindelse med en ruminddeling af huset. Fig. 8: K1 Da huset kun blev delvis fremdraget, og der ikke blev fundet daterende genstande, kan det alene bredt dateres til bondestenalder-jernalder. Det er dog trolig, at huset kan dateres til romersk jernalder. 7

8 Fig. 9: Hus K1 set fra øst Hus K2 Huset blev afdækket ca. 150 m syd for Ørnekulevej på grunden, hvor mølle 5 skulle opføres. Da bygningen ikke er totaludgravet kan konstruktionen ikke endelig fastslås. Kun tre stolper i huset er afdækket. Der formodes at være tale om den sydlige række af de tagbærende stolpehuller i et treskibet hus. Huset var minimum 6 m langt. 8

9 Fig. 10. Hus K2 og Hegn K3 Hegn K3 Ved siden af K2 blev der fremdraget i alt syv sæt hegnsstolper. Sættene lå fra 3,5 til 5 meter fra hinanden, den indbyrdes afstand mellem stolperne i hvert sæt var ca. 1.6 meter. Dobbelthegnet har været et hegnshus eller et såkaldt halvtagshegn. Dette har trolig været anvendt som opbevaringsplads til afgrøder, vogne, redskaber eller lignende. Hegnet kan ikke have fungeret samtidig med bygning K2, da disse to konstruktioner løb ind over hinanden. Samtidig var stolpehullerne i de to konstruktioner forskellige. Hegnet har sandsynligvis været en del af et større hegnskompleks, som trolig har omkranset et gårdsanlæg. Dette må så være at finde på det let skrånende sydvendte område nord for mølle 5. Som det var tilfældet ved hus K1 blev der heller ikke fundet daterende fund ved hus K2 eller halvtagshegn K3. Hegnet er dateret til yngre romersk jernalder, hvorfor det er trolig, at huset er lidt yngre. 9

10 Resultaternes betydning for området Forundersøgelsen har vist os, at det i området øst for Tjørneby har været spredt bosættelse i flere perioder fra stenalder- yngre romertid. De komplekse anlæg/konstruktionerne fremkom alle i den sydlige del af arealet på begge sider af Ørnekulevej. Den nordlige del af arealet synes ikke at have været udsat for en lige så intensiv udnyttelse. Her fremkom kun få spredte anlæg i form af gruber og kogestensgruber. Endvidere fremkom der dog en mindre flintkoncentration fra en stenalderboplads. I 2010 foretog museet en forundersøgelse af flere bopladser dateret til bondestenalderen og jernalderen i området omkring Ørnekulevej samt Vintersborg, som ligger nordøst for anlægsarealet. Sammenholdes resultaterne fra 2010 med resultaterne fra den aktuelle forundersøgelse ses et meget interessant billede. Området øst og sydøst for Tjørneby har været et yndet sted for anlæggelsen af bopladser i forhistorisk tid. Ingen af de fundne bebyggelsesspor hverken fra den aktuelle forundersøgelse eller fra undersøgelsen foretaget i 2010 er afgrænset, hvorfor bebyggelserne strækker sig uden for de undersøgte arealer. Det formodes derfor, at de fundne bebyggelsesspor kun udgør en lille del af, hvad området besidder. Ved fremtidige anlægsarbejder i dette område må det derfor forventes, at man kan påtræffe yderligere bebyggelsesspor. 10

11 Tidstavle Periode Underperiode Kalenderår Nyere tid Nyere tid efter 1660 e.kr Renæssance Renæssance e.kr. Middelalder Senmiddelalder Højmiddelalder e.kr. Tidlig middelalder Vikingetid Yngre vikingetid Ældre vikingetid e.kr. Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Ældre stenalder (Mesolitikum Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre Bronzealder Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur Mellemneolitikum Tidlig neolitikum Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) 793 e.kr. 375 e.kr. 375 e.kr f.kr. 500 f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr f.kr. Grønne udfyldninger markerer dateringen af de ved undersøgelsen registrerede fund. Litteratur Jensen, J. 2004: Danmarks Oldtid Yngre Jernalder og Vikingetid 400 e.kr e.kr. Gyldendal, København Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid Ældre Jernalder 500 f.kr e.kr. Gyldendal, København 11