Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et"

Transkript

1 Diabet es og påvirkning af hverdag og livskvalit et konklusion Rapport nr. 9 En rapport om insulinbehandlede diabetikeres holdninger, følelser og oplevelser i relation t il at leve m ed diabetes

2 Forord Denne rapport er en afslutning af t o undersøgelser blandt i alt 2800 insulinkrævende diabet ikere. Rapport en er et led i Diabet esforeningens arbejde på at forbedre forholdene for danske diabet ikere. Ændringer og forbedringer kan opnås ad m ange veje. En af disse veje er f.eks. at beskrive, hvordan diabet ikere selv oplever de m ange facet t er af at leve m ed en kronisk sygdom. I Diabet esforeningen har vi i m ange år vidst, at diabet es er en sygdom, som på forskellige m åder griber ind i alle livet s forhold. Langt de flest e diabet ikere oplever således insulinfølinger, hum ørsvingninger, besværet m ed alt id at skulle forholde sig t il m ad, insulin og blodsukkerniveau, bekym ringer i forbindelse m ed sygdom m en o.s.v. At m an som diabet iker kan blive angst for at få kom plikat ioner eller føle sig nedt rykt over at have en kronisk sygdom er velkendt og ikke noget, som er isoleret t il få særligt påvirkelige diabetikere. Hvad vi hidt il ikke har kendt er om fanget af det te besvær og disse bekym ringer. Med andre ord har der hidt il ikke eksist eret dansk dokum ent at ion for, hvor bekym rede diabet ikere er for senkom plikat ioner, hvor besværligt de oplever, at sygdom m en er at leve m ed o.s.v. Med denne rapport er dele af disse livsforhold belyst. Som det frem går, har det været en lang proces at t ilvejebringe de i rapport en foreliggende result at er. Den oprindelige m eget am bitiøse projekt plan har m åt t e nedjust eres t il et m ere koncent reret indhold. Det t e koncent rerede indhold handler kort sagt om, hvordan diabet es påvirker hverdagen og livskvalit et en hos danske diabet ikere. Der er næst en ensidigt fokuseret på bløde fakt a, som holdninger, oplevelser og følelser. Rapport en forsyner os derm ed en vigt ig inform ation om, hvad der berører diabet ikere i forhold t il deres sygdom - en viden som Diabet esforeningen vil anvende i det fort satt e arbejde for at forbedre diabet ikernes forhold. Rapporten kunne selvfølgelig ikke være skrevet, hvis ikke m ange gode kræft er havde bidraget under arbejdet. Diabet esforeningen vil m ed udsendelsen af rapport en først og frem m est t akke de m ange diabet ikere, der beredvilligt har brugt tid på besvarelse af de m ange spørgsm ål i undersøgelsen. Dernæst skal lyde en t ak t il Eli Lilly Danm ark A/ S, der har finansieret st ore dele af undersøgelsen og afrapport eringen. Endelig skal vi t akke arbejdsgruppen best ående af overlæge, dr.m ed. Kjeld Herm ansen, Århus Am tssygehus, 1. reservelæge Søren Gregersen, Århus Am t ssygehus, prakt iserende læge Peder Christ ensen, Skødst rup og afdelingssygeplejerske Elisabeth Nordent oft, Slagelse Sygehus, sam t konsulent firm aet Healt h Care Consult ing og Uni-C.

3 Oluf Borbye Pedersen Form and for Diabet esforeningen

4 I ndhold 1. I ndledende sam m enfat ning 4 2. Baggrund og m etoder Baggrund og forløb Spørgeskem aundersøgelsen - m et oden I nt erviewundersøgelsen - m etoden Vurdering af de st illede spørgsm ål Sam m enfat ning 8 3. Konklusioner om diabet es som en fakt or i forhold t il hverdagen og livskvalit et en I nsulinvaner Om at m åle blodsukker og handle ud fra result at erne Forholdet t il behandleren Bekym ring eller angst for nuet eller frem t iden Diabetikernes opfat telse af egen sit uation Parforholdet Afrunding og perspekt iver Bilag Spørgeskem aer fra begge undersøgelser 5.2 Frekvenstabeller

5 1. I ndledende sam m enfatning 2500 insulinbehandlede diabet ikere (godt 60% af de adspurgt e) indsendt e i 1997 i besvaret form et om fat t ende spørgeskem a om insulinvaner, blodsukkerm ålinger, opfatt else af regulat ionen og regulat ionen m ålt i HbA1c, deres følelser om kring diabet es, diabetes som en begrænsende faktor i alm indelighed og i parforhold i særdeleshed. En opfølgende t elefoninterview-undersøgelse om fat t ende 304 insulinbehandlede diabet ikere supplerede undersøgelsesm at erialet. De adspurgt e er geografisk, aldersm æssigt og beskæft igelsesm æssigt repræsent at ive. Undersøgelsen viser følgende tendenser: Der er en klar forskel m ellem opfat t else af at være godt reguleret og det m ål for HbA1c, som er opst illet af behandlerne. Mange er dårligere reguleret end det anbefalede. Hyppigheden af blodsukkerm ålinger er lavere end det anbefalede. De, der er i beskæft igelse er bedre reguleret, end de, der ikke er i beskæft igelse. De, som lever i parforhold er bedre reguleret, end de, som ikke lever i parforhold. De, som er m est t ilfredse m ed deres behandlere, er bedst reguleret. Diabet ikerne oplyser at have et godt liv, selvom m ålet for regulat ionen kun er opnået hos et m indret al. Kvinderne synes m ere bekym rede og m ere deprim erede over deres diabetes end m ændene t rods ligeværdig regulat ion. Mindre end hver 5. t aler m ed deres behandler eller anden professionel om deres nedtrykthed. Blodglukosem åling og overholdelse af kost råd er vanskeligst. Herefter kom m er at få nok m ot ion. I parforhold føler diabet ikeren, at part neren m å t age særlig hensyn og føler sig afhængig af sin part ner. Diabet es kan give anledning t il konflikt er i parforholdet, m en i højere grad i andres parforhold end i den adspurgtes eget. Der er således t ale om en generel vurdering. En del m ænd, m en også kvinder oplyser, at deres sam liv påvirkes af seksuel dysfunkt ion eller andre ulem per p.g.a. følinger/ insulint ilfælde.

6 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 6 2. Baggrund og m et oder 2.1 Baggrund og forløb I februar 1997 udsendtes spørgeskem aer t il insulinbehandlede diabet ikere m ellem 18 og 60 år. De st illede spørgsm ål vedrørt e insulin brug, blodgluk osem ålinger, effekt af og frygt for insulinfølinger og - t ilfælde, vurdering af egen indsats og sundhedspersonalet s assist ance, påvirkning af livskvalit et sam t om parforhold. Undersøgelsen var init ieret af Eli Lilly Danm ark A/ S. Selskabet ønskede som led i sin m arkedsføring af insuliner at vise sin int eresse for diabet ikernes forhold. Spørgsm ål om insulinbrug i forbindelse m ed m ålt ider havde selskabet s særlige interesse i forhold t il insulinanaloger, m en dels har selskabet ikke haft m ulighed for at form ulere de st illede spørgsm ål og dels har Eli Lilly Danm ark A/ S finansieret afrapporteringen på et t idspunkt, hvor selskabet s m onopolst illing på analoginsulinom rådet ikke længere er af sam m e bet ydning som i Spørgsm ålene i undersøgelsen er st illet af en arbejdsgruppe best ående af overlæge, dr.m ed. Kjeld Herm ansen, Århus Am t ssygehus, 1. reservelæge Søren Gregersen, Århus Am t ssygehus prakt iserende læge Peder Christensen, Skødst rup og afdelingssygeplejerske Elisabet h Nordent oft, Slagelse Sygehus. Gruppen blev bist ået af et konsulent firm a. Eli Lilly Danm ark A/ S og Diabetesforeningen var repræsent eret ved observatører. Godt besvarede de st illede spørgsm ål. Med hjælp fra Uni-C (en dat aafdeling m ed t ilknyt ning t il Århus Universit et ) indt ast edes alle svar og der blev frit aget et st ort ant al krydsundersøgelser for at kunne konkludere om kring diabet ikernes situation. I først e om gang priorit eredes insulinvaner og egenom sorg sam t sam m enhæng m ellem bekym ringer og den opnåede regulering. Desværre blev det hurtigt klart, at videnskabeligt sikre konklusioner på disse om råder næppe kunne drages på grund af m angler i undersøgelsens form. Under evalueringen sås en række t endenser, så som at de unge frygt er kom plikationer, m en ikke m åler blodsukker så flit t igt, at forebyggelse af kom plikationer bliver effekt iv. Deres HbA1c lå ligeledes over det ønskede. Den enlige, socialt dårligt st illede m andlige diabet iker klarer sig dårligere end andre diabet ikere. Men der var også m ange andre observat ioner, som det kunne være nyt t igt at udlede af det st ore m at eriale.

7 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 7 Eli Lilly Danm ark A/ S og Diabetesforeningen beslut t ede hver for sig at bidrage økonom isk for at afrunde det om fat t ende undersøgelsesarbejde, herunder gennem føre den kvalit at ive undersøgelse (int erviewene), som var en af m anglerne i den oprindelige undersøgelse. Enkelt e af de følgende konklusioner bygger på subjekt ive iagt t agelser under int erviewene. Disse konklusioner kan m åske ikke ses m arkant af t allene, m en bør alligevel nævnes som forhold, der er væsent lige. I rapport ens bilag findes dels undersøgelsernes stillede spørgsm ål og frekvenst abeller for begge undersøgelser. Grundlaget for rapport en er således de vedlagt e frekvenst abeller sam t et om fatt ende krydsm ateriale. De i rapport en anvendt e kryds kan fås t ilsendt ved henvendelse i Diabet esforeningen. 2.2 Spørgeskem aundersøgelsen - m etoden Der blev udvalgt insulinbehandlede diabet ikere fra Diabet esforeningens m edlem sdat abase. Kun Diabet esforeningen har kendt ident it et en af de adspurgt e. De udvalgte har fordelt sig over landet ligeligt og ligeligt m ellem m ænd og kvinder sam t alder m ellem 18 og 60 år. Spørgeskem aerne er udsendt fra Diabet esforeningen. Der er ikke udsendt påm indelser, m en der er påm indet gennem m edlem sbladet. I alt svarede eller godt 60% svarede, og efter m at erialet var blevet renset var fuldgyldige besvarelser t ilbage. Undersøgelsen blev anm eldt til og godkendt af Videnskabset isk Kom it é. Fordelingen af svar på alder og køn frem går af nedenst ående t abeller: Fødselsår Ubesvar et Køn Mand Kvinde Ubesvar et I nterview undersøgelsen - m etoden Der blev fra Diabet esforeningens m edlem sdatabase udt aget 400 diabet ikere fra Københavns-om rådet, Fyns am t og Nordjyllands am t. De

8 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 8 udtagne er insulinbehandlede og m ellem 20 og 59 år. Der er udt aget 15% færre m ellem 20 og 29 år end m ellem 40 og 49 år og 50 og 59 år. Det har været nødvendigt at supplere m ed insulinbehandlede unge fra Roskilde am t, Nordjyllands am t og Århus am t, m en disse er udvalgt, så der opret holdes en fordeling m ellem by- og landbefolkning svarende t il befolkningsgennem snit t et. De 304 int erviewede fordeler sig ligeligt på de t re hovedom råder både m ed hensyn til køn og alder. Alders- og kønsfordelingen er som det frem går af følgende t abel: Mænd Kvinder Alder Antal Alder Antal Der er ikke i int erviewundersøgelsen spurgt t il uddannelse, beskæftigelse, indkom st, social st at us m v. De nævnt e persondat a forudsætt es at svare t il spørgeskem aundersøgelsen, idet t idligere undersøgelser (blandt andet rygevaner blandt årige fra 1999 og ulykkesundersøgelse fra ) viser, at diabetikere har norm al beskæft igelsesgrad. Der er flere funktionærer og førtidspensionist er end i baggrundsbefolkningen. Disse forhold forudsæt t er at være ens i skem aundersøgelsen og interviewundersøgelsen. Det t e understøtt es af den store overensst em m else m ellem svarene. I nt erviewholdene best od af årige m ed daglig beskæft igelse i sundhedsvæsnet, offent lig adm inist rat ion eller privat rådgivningsvirksom hed. I nt erviewene er foret aget fra Diabet esforeningens kont or m ed delt agelse og supervision af foreningens ansat t e. I nt erviewerne er identiske m ed det hold, som int erviewede diabet ikere om deres rygevaner (1999). I nt erviewerne har ikke m odt aget honorar, m en Eli Lilly Danm ark A/ S har doneret et beløb t il den sport sklub, hvori int erviewerne har idræt sudøvende børn. I nt erviewene er gennem ført på hverdage fra kl Der er gennem ført tre opringninger, hvis en eller t o ikke har ført t il kont akt. Hereft er er pågældende udskift et m ed en alders-, st eds- og kønsm æssigt ligest illet. Der er foret aget 480 opkald for at få gennem ført 304 int erviews.

9 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 9 Kun t o af de, som der opnåedes kont akt t il, ønskede ikke at delt age, da de fik at vide, hvad int erviewet drejede sig om. 2.4 Vurdering af de stillede spørgsm ål Telefonint erviewerne skulle blandt andet t jene til at vurdere, om de st illede spørgsm ål er blevet forstået af delt agerne. I nt erviewerne observerede følgende: 1. Spørgsm ål 27: Fører du not at er over dine blodsukker-m ålinger? De int erviewede var i t vivl om opsam lingen af data, som opsam les i et m åleapparat og udskrives før en konsult at ion og hereft er kasseres, kan opfat tes som m odsvarende opt egnelser af alle m ålinger i en dagbog. 2. Spørgsm ål 38: Hven synes du bør st yre din diabet es? De int erviewede t ilkendegav på den ene side, at ansvaret for regulat ion er deres eget fuldt ud, m en under konsult at ioner ønskes en kvalificeret drøft else. 3. Spørgsm ål 39: Hvordan oplever du den rådgivning om diabet es, du får i dag? De int erviewede så kun i beskeden om fang egen læge. Mange havde også m eget lille kont akt t il sygeplejerske, diæt ist og socialrådgiver. Flere havde svært ved at give am bulat orielægen karakterer, idet de tilses af flere. 4. Spørgsm ål 41: Hvor oft e har du haft insulinføling, -t ilfælde, -chok? Blandt de int erviewede herskede nogen usikkerhed om forskellen m ellem især de 2 sidst e begreber. 5. Spørgsm ål 46: Hvad gør du når du har føling m ellem m ålt ider? Her herskede der usikkerhed om kring delspørgsm ålene 6. Spørgsm ål 52.2: Jeg passer bedre på m ig selv end før jeg fik diabet es? En del m ent e, at de m åske passede bedre på sig selv, m en de flest e interviewede har haft diabetes så længe, at de ikke m ed rim elighed kunne svare. 7. Spørgsm ål 54: Hvad er sværest at passe ind i hverdagen? Enkelt e af de interviewede m ent e ikke, at de havde svært ved noget om kring deres diabet es. Der var dog tale om så få, at det ikke har betydning for konklusionen. 8. Delspørgsm ål 64.6 og 65.6: Hvor enig er du i, at diabet es ikke er et problem i forhold t il det at få børn? I nt ervieweren har selv fejlopfatt et spørgsm ål og svar, idet delspørgsm ål er anderledes opbygget end de øvrige delspørgsm ål. Det m å form odes, at

10 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 10 også deltagerne i spørgeskem aundersøgelsen kan have sat X et forkert st ed. 2.5 Sam m enfatning Erfaringerne fra interviewundersøgelsen viser, at delt agerne har forst ået det, der er blevet spurgt om, bort set fra enkelt e spørgsm ål, som ent en har været form uleret forkert i forhold t il sam m enhængen eller er blevet vurderet som irrelevante af den int erviewede. Telefoninterviewerne har givet flere nuancer i svarene sam m enlignet m ed spørgeskem aundersøgelsen. Det t e skyldes nat urligvis m uligheden for at kvalificere sit svar i et int erview. I m idlert id vil disse uddybende kom m ent arer ikke kunne læses af t alm aterialet i form af frekvenst abeller og krydst abeller. I en række besvarelser er der st at ist iske forskelle m ellem spørgeskem aundersøgelsen og interviewundersøgelsen. Det t e kan t ilskrives t o forhold, m en er ikke forsøgt nærm ere belyst. For det først e ligger der 3 år m ellem det oprindelige m at eriale i form af spørgeskem aundersøgelsen og den opfølgende int erviewundersøgelse. Det t e kan naturligvis have givet forskelle i besvarelserne eftersom udviklingen i behandlingsform er, t ilskudsordninger m.v. ikke har st ået st ille i de tre år. For det andet er der grundlæggende forskel i m åden at spørge på. I spørgeskem aundersøgelsen har svareren m ulighed for at gennem t ænke såvel spørgsm ål som svar, hvor et t elefonisk int erview kræver anderledes spontane svar på det m undt ligt form ulerede spørgsm ål. I int erviewet har svareren som ovenfor nævnt endvidere m ulighed for at kvalificere sit svar, når vedkom m ende føler, at en nuancering m åt te kræves. Endelig m å m an ikke underspille den bet ydning den personlige kont akt m ellem int erviewer og svarer kan have, hvilket kan påvirke besvarelsen såvel posit ivt som negat ivt. Disse forbehold t il t rods er der m ed den opfølgende int erviewundersøgelse alligevel t ale om en anvendelig og nyt t ig nuancering af det oprindelige m ateriale fra I det følgende vil de m est valide og anvendelige konklusioner derfor blive t rukket op.

11 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet Diabet es - en faktor i forhold t il hverdagen og livskvalit et en 3.1 I nsulinvaner De flest e diabetikere t ager insulin kort t id før et m ålt id, m en ikke nødvendigvis lige m ange m inut t er før f.eks. m orgenm ad og øvrige m ålt ider.

12 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 12 Den hyppigst e t erapiform er flergangst erapi. Kun få oplyser, at de finder det svært at t age insulin kort t id før et m ålt id. De, som finder der besværligt, angiver ret så forskellige grunde, m en dog især arbejdsforhold og forglem m elser. De flest e doserer insulin eft er det, de skal spise, m en der er dog en om end m indre del, som bruger faste doser, og som ikke um iddelbart ændrer herpå ved f.eks. følinger Justerer du din insulindosis i forhold til, hva d du har tænkt dig at spise til dine m åltide r? Altid eller næsten altid 27,30 % Mere end halvdelen af gangene 24,34 % Ca. halvdelen af gangene 9,87 % Mindre end halvdelen af gangene 15,13 % Sjældent eller aldrig 23,36 % Der er st ort set ingen, som finder det ubehageligt at st ikke sig, og de int erviewede har undret sig over spørgsm ålet, idet de har vænnet sig t il det ikke særligt int ense ubehag. 3.2 Om at m åle blodsukker og handle ud fra resultaterne Spørgeskem aundersøgelsen viser, at m ange diabet ikere bygger deres daglige regulering af blodglukosen på erfaringer, og ikke m ålinger før hvert m ålt id. De m åler ekst ra ved sygdom og ved ekstrem fysisk udfoldelse Nå r du føler dig veltilpas, hvor tit m å ler du så din bg- væ rdi? Hver dag 18 % Ca. 4-6 dage om ugen 5 % Ca. 2-3 dage om ugen 11 % Ca. 1 dag om ugen 16 % Ca. 1 dag hver 14. dag 17 % Ca. 1 dag hver m åned 11 % Mindre en én dag hver m åned 7 % Jeg m åler det aldrig 4 %

13 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 13 Jeg anvender hovedsagelig 1 % urinstiks Andet 6 % Har sat flere krydser 4 % Ubesvaret 1 % Det er værd at bem ærke, at spørgeskem aundersøgelsen blev lavet før t est strim lerne blev grat is. Prisen på m ålestrim ler t illægges en vis bet ydning af flert allet af diabet ikere, idet kun 27% angiver, at prisen ingen indflydelse har for hyppigheden af m ålinger, hvorim od 53% angiver, at prisen har nogen eller høj grad af indflydelse for, hvor ofte de m åler blodglukose. Kun et m indret al laver opt egnelser for m ålingerne, m en m ange gem m er dem i apparat ernes hukom m else, dog uden en egent lig eft erbearbejdning. I nterviewundersøgelsen bekræft er, at diabet ikere m åler blodsukker færre gange om dagen end anbefalet. Et flertal finder, at deres diabet es er reguleret til et 5-t al på en skala fra 1 t il 7 (1= dårlig og 7= m eget fint ). Der er en svag t endens t il, at kvinderne bedøm m er både deres egen regulat ion og deres egen indsat s ringere end m ændene, selv om deres langt idsblodsukker er lig m ed eller bedre end m ændenes. Som nævnt m åler flert allet deres blodsukker m indre end de anbefalede 4 gange om dagen. Hvis blodsukkeret er lavt, justeres m ed t ypisk m ælk, juice eller m ad, m en der m åles norm alt ikke kort tid eft er for at se om, blodsukkeret er bragt på et bedre niveau. HbA1c ligger hos ca. 1/ 3 over 8%. Der er ikke m arkant e alders- eller kønsforskelle i relat ion t il HbA1C. Til gengæld er de, som er i beskæft igelse, bedre reguleret end de, som ikke er i beskæft igelse Hvad var din HbA1 c- væ rdi, sidst den blev m ålt? Under 5 0,99 % 5 til knap 6 3,29 % 6 til knap 7 10,86 % 7 til knap 8 39,80 % 8 til knap 9 28,95 % 9 og derover 10,20 % Ved ikke 5,59 %

14 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 14 I kke målt 0,33 % De flest e har juice eller druesukker på sig for at im ødegå følinger. Et m indret al vælger undertiden at lade blodsukkeret ligge højere end ønskeligt for bedre at klare forskellige sit uat ioner. Lavt blodsukker påvirker diabet ikerne på arbejde eller ved andre gørem ål. Kun få påvirkes socialt, m en en del oplyser, at slørethed eller irrit abilitet naturligvis påvirker om gangen m ed andre m ennesker. Flere m ænd fra 40-års alderen oplyser at have potensproblem er, som de forbinder m ed blodsukkerregulering, m en kun få søger professionel bist and. En m indre del af de m idaldrende kvinder peger på seksuel dysfunkt ion. Det er især int erview-undersøgelsen, som i uddybende svar belyser denne problem st illing. Ved vurdering af hvad der er sværest i hverdagen peger stort set lige m ange på blodsukkerm ålingerne og at overholde kost rådene. Som det tredje - i priorit eret rækkefølge - kom m er m otionen som en vanskelighed. 3.3 Forholdet til behandleren Som nævnt ovenfor er spørgsm ålene om opfat telsen af den professionelle assistance uheldigt form uleret. Derfor er det ikke rim eligt at konkludere m arkant ud fra svarene. Tabellerne skal derfor læses m ed forbehold for, at en lav ranking kan betyde lille kont akt m ere end ut ilfredshed. Den prakt iserende læge bedøm m es ikke af de, som også t ilses i et am bulatorium. Am bulat orielægen er for m ange ensbet ydende m ed flere personer. Generelt er der for lidt t id t il en t ilfredsst illende konsult at ion. Overraskende oplyser m ange interviewede, at de har m eget lidt kont akt t il diæt ist og endnu m indre t il socialrådgiver. Kont akten til sygeplejersken er noget m indre end forvent et. Fodt erapeut en får i int erviewene en posit iv bedøm m else. En del interviewede peger på, at der er bedre t id hos fodt erapeuten. Øjenlægen, diabet essygeplejersken og Diabet esforeningen bedøm m es i int erviewundersøgelsen m eget posit ivt af flert allet. Flert allet af de, som både opfat t er sig som godt reguleret og som er det, opfat t er behandlingerne som væsent lige støtt er i indsat sen im od senkom plikat ioner. Men også m ange, som er m indre godt reguleret, m ener, at

15 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 15 deres behandlere st øt t er dem godt i forebyggelsen af kom plikat ioner. De, som er m eget krit iske over for behandling, er t ypisk dårligere regulerede. Det kan pege på m anglende m ot ivat ion, som en engageret behandler vil frem m e. Det skønnes, at int erviewundersøgelsen giver et m ere nuanceret billede, da m ange ønsker at udbygge deres svar frem for at give karakt erer. Som anført ovenfor gælder det også ansvaret for en god regulat ion, som diabet ikerne klart m arkerer er deres, m en vel at m ærke sekunderet af lægerne. Flere interviewede oplyser, at de har en god fornem m else af, hvad de m å spise, m en m ange oplyser, at kost rådene er svære at følge. Der er et klart fingerpeg om, at der er pædagogiske m angler eller en uvilje im od at følge diæt planer eller begge dele. 3.4 Bekym ring eller angst for nuet eller frem tiden For nogle år siden gennem ført es en undersøgelse blandt diabetikere om deres bekym ring på grund af deres sygdom. Det konkluderedes, at et overvejende flert al var m ere bange for insulintilfælde end for senkom plikat ioner. Både den nu gennem ført e spørgeskem aundersøgelse og int erviewene viser klart, at der er sket en m arkant holdningsændring. Næsten alle frygt er i dag senkom plikat ioner m ere end insulint ilfælde Hvad frygter du m est at få i fre m tide n? I nsulintilfælde eller -chok 9,21 % Sendiabetiske komplikationer 81,91 % Ved ikke 8,88 % Et klart flertal bekym rer sig ikke om følinger, som m ange oplever ugent ligt. I sær kvinderne udt rykker nogen bekym ring for insulint ilfælde. Billedet er det sam m e for insulinchok, m en de fleste t ænker ikke over insulintilfælde eller insulinchok t il dagligt. Kun få oplyser, at de har haft m ange insulinchok. De fleste erkender at have haft det for lang tid siden. De insulinbehandlede diabet ikere m åler blodsukker sjældnere end anbefalet. De flest e m ener dog at have godt st yr på deres diabet es. HbA1c er gennem snit lig højere end 7,5%, og der er derfor i både spørgeskem aundersøgelsen og int erviewundersøgelsen en m odsæt ning m ellem frygt en for kom plikat ioner, færre blodsukkerm ålinger end anbefalet og et højere HbA1c-værdi end de 7,0-7,5%, som bør t ilstræbes (hvis lavere værdier ikke kan opnås).

16 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 16 Mænd oplyser ikke at være deprim eret over at have diabet es i sam m e om fang som kvinderne. Både m ænd og kvinder snakker i givet fald m ed pårørende, m en sjældent m ed en fagperson. Kvinder spiser m ere, m ens m ænd udfolder sig fysisk eller t rækker sig ind i sig selv. 3.5 Diabetikernes opfattelse af egen situation Der synes ikke at være t vivl om, at diabet ikerne er m ere t ilfredse m ed egen indsat s end det, som følger af de råd, som t ypisk gives fra behandlerne m ed hensyn t il blodsukkerm åling, diæt og m ålet for HbA1c. I enkelt e af svarene ses en m anglende viden om, hvad der kan opnås, m en for det m este er der t ale om et bevidst valg og brug af erfaringer. Det te afspejles i vurderingen af regulat ion og den relat ive ubekym ret hed. De flest e er helt enige i, at de har et godt liv, uanset at flert allet er reguleret dårligere end anbefalet. Mængden af kom plikat ioner kan ses i nedenst ående t abel. Spørgeskemaundersøge I nterviewundersøgel lsen sen Påvirkning af synet Påvirkning af nyrefunkt ion Påvirkning af følesans Påvirkning af kredsløb Påvirkning af hjertet Andet Der synes at være t vivl om, hvorvidt begrebet kom plikationer er forst ået af alle i int erviewundersøgelsen. Diabet ikerne føler, at diabet en kun i m indre grad er hæm m et i deres sociale liv. Det te m anifest eres f.eks. også i forhold t il ferieplanlægning, hvor kun de færrest e lader deres diabet es påvirke valget af rejsem ål o.lign. Som tidligere nævnt undlader den st ore andel af diabet ikerne i begge undersøgelser oft e eller af og t il at følge kost rådene ved at spise noget, de godt ved, de burde undgå. Som nævnt påvirker de lave blodsukre det øjeblikkelige velbefindende, m en t ankerne herom fylder ikke så m eget i hverdagen. De flest e opfat t er deres sundhedst ilstand som god (5-6 på en 7-skala) og et m indret al - især kvinder - føler sig deprim eret over at være diabet ikere,

17 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 17 selvom en del af disse oplyser, at der kan være anden årsag t il den deprim erede tilst and. 3.6 Parforhold Til spørgsm ålet om reakt ioner på fam iliens indblanding i m åden at regulere deres diabetes på oplyses følgende: I spørgeskem aundersøgelsen bliver ca. 1/ 3 af og til og knap 30% oft e eller altid irrit erede, når pårørende blander sig i deres diabet es. I int erviewundersøgelsen er det m indre end 1/ 5 der af og t il og 1/ 5 som ofte eller altid bliver irrit erede. Denne m arkante forskel m å prim ært t ilskrives de forskellige form er at st ille spørgsm ålet på (hhv. skrift ligt og m undt ligt ). Bedøm m elsen af hvad diabet es generelt kan bet yde i et parforhold afviger fra bedøm m elsen af, hvad diabet es betyder i den svarendes eget parforhold. I den generelle vurdering m ener m ange - uddybet i int erviewundersøgelsen - at det kan give problem er i et parforhold, at den ene skal t age hensyn t il den andens diabet es. Ligeledes at diabet es kan give anledning t il skænderier. De fleste m ener dog ikke, at diabet ikeren kan føle sig som en m indre god partner. Mange t ror, at diabet es kan give overvejelser om kring det at få børn, og at part neren kan føle sig afhængig af sin part ner. I vurderingen af eget parforhold indgår forvent ninger om, at rutiner m indsker problem er. Kun få oplyser, at de kan have diskussioner/ skænderier på grund af diabetes. De kan, om end i m indre grad end generelt for andre par, føle en vis gensidig afhængighed og hensynt agen. De lidt ældre oplyser, at de t idligere følt e, at deres diabet es m åt te indgå seriøst i overvejelser om ikke at få børn, m en er som en del yngre i dag af den opfat t else, at det ikke er noget væsentligt elem ent i sådanne overvejelser.

18 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet Afrunding og perspektiver Denne rapport s konklusioner om diabet es påvirkning af diabet ikernes hverdag og livskvalit et rum m er en viden, som ikke har været beskrevet t idligere. For først e gang er det lykkedes at sam le og belyse m ange af de konsekvenser for hverdagen og livskvalit et en det har at have diabet es. Det videre spørgsm ål er, hvad denne viden kan bruges t il? Diabet esforeningen arbejder for at forbedre diabet ikernes forhold. Rapport ens konklusioner viser, hvilke om råder det i frem t iden er væsent ligt at arbejde videre m ed. Blodsukker m åles ikke så oft e som anbefalet. Det er de færrest e diabet ikere, som m åler blodsukkeret de anbefalede 4 gange om dagen: før hvert hovedm ålt id og ved senget id. Der er selvfølgelig en række forhold som ligger t il grund for det t e - rapport en peger bl.a. på, at m ange lader erfaringen indt age m ålingens rolle. Desværre er det også dokum ent eret, at ca. en t rediedel har et HbA1c, som ligger over 8%. Erfaringen m å derfor siges, at være en ut ilst rækkelig erst at ning for blodsukkerm åling på længere sigt. Rapport en påpeger også, at der er dårlig overensst em m else m ed hyppigheden af blodsukkerm ålinger, en overvejende posit iv vurdering af egen regulat ion, det fakt iske HbA1c og angst en for senkom plikat ioner. Det er fra lægefaglig hånd videnskabeligt dokum ent eret, at et HbA1c ideelt skal ligge på 7,0-7,5% eller lavere. HbA1c-niveauet er proport ionalt m ed m uligheden for at undgå senkom plikat ioner på længere sigt. Brugen af blodsukkerm åling og m oderne insuliner anvendt i flergangst erapi giver den enkelte diabet iker m uligheden for selv at styre sin sygdom. Men sam t idigt bliver det også den enkelt es eget ansvar at opnå et godt HbA1c-niveau. Rapport en viser, at det t e bedst sker i sam spil m ed sundhedsfagligt personale i form af læger eller sygeplejersker. De diabet ikere som vurderer rådgivningen hos lægen posit ivt har t ypisk også et bedre HbA1c. Om vendt gælder også at faren for at have et dårligt HbA1c er st ørre, hvis rådgivningen hos lægen vurderes negat ivt. Der er behov for inform at ion om hjem m em åling, som involverer diabetikerne selv, Diabet esforeningen og det sundhedsfaglige personale på diabetesam bulat orier eller i praksis. Der er grund t il at vurdere, om der gives t id t il t ilst rækkelig inst ruktion, m ot ivering og undervisning. Diabet ikeren har i den sidst e ende selv ansvaret for at vælge. Den enkelt e har suverænt ret t en t il at definere sine m ål livskvalit et m ed den deraf følgende livsst il. Fravælges anvisninger fra læger, sygeplejersker og/ eller diætist er er det diabet ikerens suveræne ret at gøre dett e. Når rapport en dokum ent erer, at det t e fravalg i et vist om fang forekom m er, kan m an im idlert id ikke bare t ilskrive det den enkelt es helt nøgt erne vurdering og valg. Man m å i st edet

19 Diabetes indflydelse på hverdag og livskvalitet 19 spørge, hvad årsagerne t il det t e fravalg skyldes, og hvorledes disse årsager evt. kan m inim eres. Opgaverne for Diabet esforeningen og for det sundhedsfaglige personale er derfor at undgå at blive årsag t il et evt. fravalg. Diabet esforeningen skal fort sæt t e sit oplysende arbejde via m edlem sbladet, foreningens hjem m eside, øvrige publikat ioner og den direkt e m edlem srådgivning. Selv om der allerede har fundet m egen kom m unikat ion st ed om vigt igheden af hyppige blodsukkerm ålinger, balancen m ellem m ålt ider og insulin o.s.v. vil opgaven næppe kunne afslut t es på noget t idspunkt. I nform ation t il m edlem m er er en kont inuerlig opgave, der skal varetages m ed om hu i t akt m ed udviklingen i sygdom sbilledet, i behandlingsform erne m.v. Det sundhedsfaglige personale bør vurdere, hvordan pædagogiske færdigheder kan udbygges. Der t ales i disse år m eget om com pliance. I forhold hert il ved m an, at f.eks. lægens m åde at kom m unikere m ed pat ient en på er af uvurderlig bet ydning for pat ient ens vilje t il at følge lægens anvisninger. Skal der således ske en generel forbedring af HbA1c-niveauet er det væsent ligt, at det sundhedsfaglige personale også kont inuerligt arbejder m ed kom m unikat ion og søger at udvikle denne i t akt m ed den øvrige udvikling i behandlingsform er m.v. I denne forbindelse er det værd at knyt te en bem ærkning til diæt ist erne, der i am bulat orie-sam m enhæng st øt t er op om diabet ikerens behandlingsm ål m ed kost vejledning og ernæringsråd. Rapport en synes at påvise, at kostom rådet kendet egnes af en relat ivt dårlig com pliance, hvad angår diabetikernes vilje t il at følge diæt ist ens råd og anvisninger. Der er derfor brug for, at diæt ist erne overvejer, hvordan kom plicerede inform at ioner om vægt enheder, kulhydrat er, fedt procent er o.s.v. kan gøres lett ere forståelige for diabetikerne, så en om lægning af livslange kost vaner vil forekom m e m indre kom pliceret og uoverkom m elig. I forlængelse af en forbedret kom m unikat ion bør det overvejes at udbygge am bulatorierne m ed t ilbud om professionel assist ance, når de psykiske effekter af diabet es viser sig hos den enkelt e. Rapport en viser, at det er langt de færrest e, der opsøger professionel hjælp t il at løse den angst og nedt rykt hed, der kan opst å som en følge af at have en kronisk sygdom. Rapport en viser også, at m ænd og kvinder reagerer forskelligt på de følelsesm æssige sider af sygdom m en, m en begge grupper erkender, at det psykiske aspekt også er relevant for dem. Derfor bør det som en nat urlig udvikling af det sam lede behandlingstilbud overvejes at lade am bulatorierne udbygge m ed faggrupper, der kan støtt e diabet ikere gennem perioder præget af psykiske kriser.

- t elefonint erview s m ed 1.3 0 1. m.v. Decem ber 1999

- t elefonint erview s m ed 1.3 0 1. m.v. Decem ber 1999 Diabetikernes rygevaner - t elefonint erview s m ed 1.3 0 1 diabet ikere om rygevaner, rygest op m.v. Decem ber 1999 DI ABETESFORENI NGEN RAPPORT 7 Filosofgangen 2 4, 50 0 0 Odense C, telf. 66 1 2 9 0

Læs mere

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet

Afpr øv ning af opt ioner t il lev er ing eft er ov er t agelsesdagen gennem før es som beskrevet BILAG 8 PRØVER 1 Afpr øvnin g a f sy st e m e t Afpr øv ning af sy st em et sk er v ed en ov er t agelsespr øv e og en dr ift spr øv e i ov er - ensst em m else m ed k ont r ak t ens punk t 12 og det t

Læs mere

KVI NDER I MALERFAGET

KVI NDER I MALERFAGET KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

EJERFORENI NGEN DOMUS VI STA PARK I I I

EJERFORENI NGEN DOMUS VI STA PARK I I I Park I I I Nyt, decem ber 2004 1. Hjem m eside 2. Web-speed og t elefoni 3. Dato for ordinær generalforsam ling 4. Storskrald i 2005 5. Udskiftning af punkt erede term oruder 6. Stadig flasker i affaldsposer

Læs mere

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT

K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT K01 STAN D ARD KON TRAKT FOR KORTV ARI GT I T- PROJEKT K O N T R A K T m ellem CVR- nr.... ( i det følgende k aldet k unden) og CVR- nr.... ( i det følgende k aldet lev er andør en) om lev er ing og v

Læs mere

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag. Indledning Det har gennem mange år været en udbredt opfattelse, at en vækst i den kollektive transports m arkedsandele skulle skabes især gennem fysiske forbedringer.erfaringer viser dog, at m an bør se

Læs mere

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser system atisk affolkes eller efterhånden lukkes.

Stk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser system atisk affolkes eller efterhånden lukkes. "! # $%& ' ()!*+ -,. /(10. 2 (43 (1#! #657.28 (9!*2*/ /# :! # Da det er ønskeligt, at spørgsm ål om løn og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskom ster, eventuelt under hovedorganisationernes

Læs mere

SportHouse. Maj, 2007

SportHouse. Maj, 2007 SportHouse Maj, 2007 Økonomisk Strategi Fundraising Vi kigger frem mod den Store finale SportHouse input til, hvad en økonomisk strategi kan indeholde herunder hvad er det for et ansvar bestyrelsen har

Læs mere

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV

*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV *HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.

Læs mere

2010-2011. Årsplaner for 2y

2010-2011. Årsplaner for 2y 2010-2011 Årsplaner for 2y KLASSENS ÅRSPLAN... 1 ÅRSPLAN FOR DANSK... 2 ÅRSPLAN FOR ENGELSK... 3 ÅRSPLAN FOR IDRÆT... 4 ÅRSPLAN FOR KRISTENDOM... 5 ÅRSPLAN FOR KUNST... 6 ÅRSPLAN FOR MATEMATIK... 8 ÅRSPLAN

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Udarbej det for LO. St øt tet af EU s Socialfond

Udarbej det for LO. St øt tet af EU s Socialfond 2YHUEOLNRYHUY WLOGLDORJRPE UNW MHU UHG\J WLJKHG Udarbej det for LO St øt tet af EU s Socialfond 3HU%UXKQ %LUJLW+MHUPRY.XEL[ 0DM Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Fonden for Billige Boliger

Fonden for Billige Boliger Fonden for Billige Boliger Risikovurdering af koncept 9. februar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 2. Konklusion 2 3. Konceptbeskrivelse 4 3.1. Forudsætninger 4 3.2. Andelshavers økonomi 4 3.3. Fondens

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør

om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør 'HXGVDWWHSnGDJVRUGHQHQ - om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør To skridt for rum m elighed 1) Virksom heden beslutter sig for at gøre noget Eksem

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

%LODJ. Støttet af EU s Socialfond

%LODJ. Støttet af EU s Socialfond %LODJ %HVNULYHOVHDIY UNW MHU WLODWVNDEHGLDORJRPE UHG\JWLJKHG Støttet af EU s Socialfond ,QGKROG *HQHUHOOHY UNW MHU Dialogkonferencer... 5 Frem t idsværksted... 7 Eksperim entariet... 8 Kortm et oden...

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune 17-04- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Kerteminde Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. druesukker,

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

EFS hilser vedtagelsen af princippet om om vendt bevisbyrde velkom m en og kan kraftigt tilslutte sig denne vedtagelse.

EFS hilser vedtagelsen af princippet om om vendt bevisbyrde velkom m en og kan kraftigt tilslutte sig denne vedtagelse. ()6HUNO ULQJRPGHQIRUHVOnHGH UHIRUPDI(8 VNHPLNDOLHSROLWLN5($&+ (UNO ULQJYHGWDJHWDI()6 (NVHNXWLYNRPLWpL%UX[HOOHVG PDUWV 162 EØF Lovforslaget om REACH (Registrering, Evaluering and Aut orisation af Kem ikalier)

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konsulentkontrakt. mellem. I T- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø (i det følgende benævnt I T- og Telestyrelsen)

Konsulentkontrakt. mellem. I T- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø (i det følgende benævnt I T- og Telestyrelsen) Konsulentkontrakt mellem I T- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø (i det følgende benævnt I T- og Telestyrelsen) og [ ] [ ] [ ] (CVR-nr. [ ] ) (i det følgende benævnt Konsulenten) om konsulentbistand

Læs mere

Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk:

Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk: Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Sendt pr. e-post 21-10- 2 0 1 4 Kirsten og Ebbe Moltzen Strandgade 12, 3300 Frederiksv ærk: T i l s y n e t Jeres henvendelse vedrørende Halsnæs Kommune

Læs mere

" # $% & $'&" ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) %

 # $% & $'& ( % () ( * (+ ( * %+ ((* % %, + % - %, %, $'& $ ).. % * +) % Endelig opfølgning og regnskab pr. 1. m arts 2012 for Vedrørende Projekt U dviklende patientm iljø for hjerneskadede på N eurointensivt afsnit N eurokirurgisk AfdelingÅrhus U niversitetshospitalårhus Sygehus.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d. 8. november 2012 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? Det er nu to år siden, arbejdsmiljøreformen trådte i kraft. 3F satte sig for at undersøge, om reformen har påvirket arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne

DELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne DELTAGERINFORMATION Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne (FFR-guided revaskulariseringsstrategi forud for CABG) Vi vil hermed spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg/projekt.

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen

64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 31.10.13 64% af type 1 diabetikere i insulinbehandling er meget bange for at få insulinchok, mens 21% siger, de er lidt bange. Diabetes Foreningen 66% af type 1 diabetekere i insulinbehandling har ladet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Aktieavancebeskatningsloven 19. december 2005 V E D T A G N E L O V E A k t i ea v a n c eb es k a t n i n g s l o v en L 7 8 v ed t a g et a f F T d en 1 6. d ec em b er 2 0 0 5 F olket inget har nu v

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Anni Rasmussen fra Diabetesforeningen og Hanne Yderstræde type 1-diabetiker. Program:

Anni Rasmussen fra Diabetesforeningen og Hanne Yderstræde type 1-diabetiker. Program: Højskoleophold for voksne med type 1-diabetes Mandag d. 22. september. 2014 til lørdag d. 27. september. 2014 Kursussted: Ryslinge højskole, Højskolen 1, 5856 Ryslinge. Kursusledere: Anni Rasmussen fra

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 11. marts 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 13. september 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Søren Jacobsen, Aalborg 1. Formand for Førertræningsudvalget. Jesper Marcher, Lyngby. Peter Krogh Jacobsen, Herlev. Anne Brogård, Aalborg 2

Søren Jacobsen, Aalborg 1. Formand for Førertræningsudvalget. Jesper Marcher, Lyngby. Peter Krogh Jacobsen, Herlev. Anne Brogård, Aalborg 2 Søren Jacobsen, Aalborg 1 Formand for Førertræningsudvalget Med i arbejdsgruppen Genoptræning Førerliv, Modultræning, Spejderliv 2 og Gilwell Jesper Marcher, Lyngby Med i arbejdsgruppen Styrketræning Spejderliv

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere