Den motoriske og sanselige udvikling 0-3 år.

Transkript

1 Afsluttende bachelorprojekt januar Den motoriske og sanselige udvikling 0-3 år. University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Navn: Katrine Parkø Knudsen Studienummer: Vejleders navn: Ole Møller Sørensen Censors navn: Bachelorperiode: November Januar 2014 Antal tegn: d

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Emneafgrænsning... 4 Definition af centrale begreber... 5 Metode... 6 Sanselig og motorisk udvikling hos vuggestuebarnet... 6 Hjernens udvikling... 7 Centralnervesystemets udvikling Sansning Sanseintegration Sanserne De sekundære sanser De primære sanser Motorik Grundlege Barnets udvikling Udviklingstrin 0-3 år Leg Leg er læring Læring er kropslig Viden omkring sansemotorisk usikkerhed Pædagogens rolle i vuggestuen Børnemiljø Konklusion Perspektivering Litteraturliste BILAG

3 Indledning og problemstilling Jeg har valgt at beskæftige mig med vuggestuebarnets motoriske og sanselige udvikling på baggrund af mine personlige, samt uddannelsesmæssige erfaringer på området, men også fordi dette har haft stor interesse for mig gennem hele studiet. På den måde, kan jeg trække på tidligere erfaringer jeg har gjort mig fra mit arbejde med motorisk og sanselig stimulering af børn og derigennem har jeg mulighed for, at bygge ovenpå min eksisterende viden og erfaring. At kunne kontrollere sin krop er et uhyre vigtigt stykke hjernearbejde. Jo bedre man bliver til at styre kroppen, desto bedre bliver man også til det intellektuelle. - Peter Lund Madsen, hjerneforsker. (Wegloop, 2008, s. 7) Barnet lærer sin krop at kende gennem bevægelse og den motoriske udvikling, som sker gennem hele opvæksten. Børn, som ikke bruger deres kroppe og sanser og som hverken bliver motiveret eller engageret til det, vil ofte være dem, som ikke er aktive senere hen og derfor bliver eksponeret for bl.a. overvægt og indlæringsvanskeligheder. Sammen med en dårlig motorik, udvikler disse børn dårlig koncentrationsevne og har sværere ved at bruge deres fantasi. Dette kan få en negativ indvirkning på deres sundhed og livskvalitet 1. Opgavens emne og fokus er børns motoriske og sanselige udvikling i alderen 0-3 år. Dette er et emne, der er megen opmærksomhed på i samfundet i dag; dette gælder både på det politiske og kommunale plan, men også i de enkelte institutioner. På det kommunale plan, har Faaborg Gymnastikforening s børnetrænere eksempelvis været på kursus, hvor de har lært om børns sansemotoriske udvikling og fået en udførlig indføring i, hvordan man træner børn, så man sikrer en god motorisk udvikling 2. 1 Denstoredanske.dk, Visti,

4 På det politiske plan, har det resulteret i en lovændring 3 fra august 2004 af serviceloven, med indførelsen af de pædagogiske læreplaner. Indholdet i læreplanerne betyder, at man som pædagog i en vuggestue og børnehave skal udarbejde en udviklingsplan for hvert enkelt barn mellem 6 mdr. og 6 år, med fokus på følgende seks punkter i de pædagogiske læreplaner: - Barnets personlige kompetencer - Barnets sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Jeg er enig med Lise Ahlmann 4 i, at den sensomotoriske udvikling i de første leveår, er afgørende for den efterfølgende udvikling, hvilket også fortæller noget om vigtigheden i vuggestuepædagogens arbejde med netop dette, bl.a. med læreplanstemaet krop og bevægelse. Den viden jeg tilegner mig gennem udarbejdelsen af denne opgave, vil jeg kunne byde ind med i fremtiden, gennem min faglighed i praksis. Problemformulering Hvordan er det 0-3 årige barns motoriske og sanselige udvikling og hvordan kan jeg som pædagog bidrage til denne på bedst mulig vis, således at børnene får en sikker motorisk udvikling? Hvad vil det sige at være motorisk usikker? Emneafgrænsning Jeg har valgt, at arbejde med vuggestuebarnets motoriske og sanselige udvikling, da det er i denne alder, børn får grundlagt deres kropslige og motoriske færdigheder, samt her frøet til deres følelsesmæssige udvikling 3 Se bilag 1: Lovgivning. 4 Ahlmann,

5 bliver sået. Derfor mener jeg, at vi som pædagoger bør have en bred og udførlig viden indenfor dette område, for at kunne stimulere barnet korrekt. Jeg har lagt fokus på stimuli af sanser og motorik, frem for behandling. Ligeledes vil jeg koncentrere mig om normalområdet, men kort komme ind på motorisk usikkerhed hos børn og herunder nævne andre områder. De nævnte teorier, der anvendes i opgaven, skal bidrage til helheden og jeg vil ikke komme ind på, hvordan teoretikerne udviklede værktøjerne, men i højere grad koncentrere mig om, og beskrive, hvorledes værktøjerne/konklusionerne kan benyttes i praksis og på min målgruppe. Definition af centrale begreber Motorisk usikre børn: Børn, som har svært ved, at udføre daglige aktiviteter, der stiller krav til fin- og grovmotorisk kunnen. Børn, uden nogle neurologiske sygdomme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller mental retardering 5. Motorisk: (af motor og -ik), bevægelser, bevægelsesmønstre, hvor en organismes bevægelser igangsættes og styres af nerveimpulser. Et barn fødes med en række parate motoriske og perceptuelle programmer, så det er i stand til at rette sin opmærksomhed mod sine omsorgsgivere. Udbygning heraf og tilegnelse af nye bevægelsesmønstre begynder som en omfattende læring af færdigheder helt fra den spæde alder og gennem opvæksten og formodentlig livet igennem. 6 Motivation: Betegner drivkraften, dynamikken og tilskyndelsen bag handlinger og adfærd 7. Sansemotorik: Samspillet mellem kroppens aktivitet og sansningerne i hjernen 8. 5 Østergaard, Denstoredanske.dk, Ahlmann, Wegloop,

6 Læring: Det at lære (noget). En aktiv tilegnelse af nye færdigheder og egenskaber 9. Indlæring: Se læring dog er indlæring noget barnet opnår passivt 10. Metode Jeg har erfaret mig viden om emnet i opgaven ved, at søge den i relevant litteratur fra bl.a. Anne Brodersen (bevægelseskonsulent), Bente Pedersen (læge), Lise Ahlmann (fysioterapeut, bevægelsespædagog og mag.art. i psykologi), Grethe Kragh-Müller (lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet), Birte Servais Bentsen (pædagog og bevægeterapeut) og Ponty (fransk filosof, som studerede fænomenologi), samt relevante internetsider. Derudover har jeg brugt fortællinger fra praksis og min egen erfaring, da jeg mener det er en god blanding af teoretisk viden og viden fra praksis, der giver en kompetent pædagog. Jeg har brugt Helle Østergaards bog Motorisk usikre børn i mit afsnit om motoriske usikkerheder, selvom jeg godt ved, at bl.a. Anne Brodersen også har omtalt det og kalder det noget andet. Ydermere, har jeg besøgt og haft kontakt med Børnehuset Storkereden, en vuggestue i Odense, som også var mit 3.praktiksted og hvor jeg i dag arbejder som vikar. Sanselig og motorisk udvikling hos vuggestuebarnet Barnets verden er bevægelse og handling i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen. Måske er bevægelse så fundamental en egenskab ved tilværelsen, at kun det, der forandrer sig, kan bestå. Men det skal opleve. Det er det, barnet gør. Det vigtigste grundlag for selvagtelse og selvtillid ligger i en veludviklet kropsbevidsthed. 9 Denstoredanske.dk, Denstoredanske.dk,

7 Keld Fredens (Ahlmann, 2003, s.9) Det nul- til treårige barn vil aldrig i sit liv udvikle sig så hurtigt, som i disse første leveår. Udviklingen i nervesystemet gør, at børns udvikling vil ligne hinanden meget i disse år. Det betyder dog ikke, at hvert menneske udvikler sig ens; selv om vi alle har en menneskelig hjerne, tilegner os samme kultur i samfundet og har nogenlunde samme levekår, vil det nyfødte barn være helt sin egen og udvikle sig derefter 11. En menneskehjerne er parat til udvikling allerede ved fødslen, men det er en proces, der tager mange år 12. Når barnet kravler, går, hopper eller lærer at læse, kan vi se forandringen, men det kan vi ikke, når der er tale om udviklingen af hjernen og nervesystemet. Vi kan derfor hurtigt komme til at glemme, at barnets hjerne undergår en stor forandring og udvikling i de første 20 leveår og at børn oplever og tænker anderledes end vi gør som voksne. Man skal huske at have forståelse for, at hjernen bliver til det, den er, gennem samspil mellem det enkelte menneske og dets omgivelser i løbet af udviklingen. Hjernen formes nemlig af den måde den bliver brugt på 13. Hjernens udvikling Hjernen kan sammenlignes med en muskel i den forstand, at jo mere den trænes, jo bedre bliver den til at udføre og styre bevægelser. Hjernen består af hjernestammen, lillehjernen, mellemhjernen (det limbiske system) og storhjernen Kragh-Müller, Kragh-Müller, Kragh-Müller, Kragh-Müller,

8 Figur 1. Hjernen 15. Der er to typer celler i centralnervesystemet; neuroner (nerveceller) og gliaceller (støtteceller), som begge har betydning for centralnervesystemets funktion og udvikling. Overførsel og bearbejdelse af informationer finder sted i nervecellerne. Hjernens nerveceller er forbundet med hinanden i et kompliceret netværk, hvor hver af de milliarder nerveceller har forbindelse til andre nerveceller, som de kan modtage forbindelse fra 16. Mellem 10. og 20. fosteruge dannes der ca nye nerveceller pr. minut. Efter 23. fosteruge aftager dannelsen af nerveceller og ved fødslen er det helt ophørt. Her findes således de ca. 120 milliarder nerveceller, som den menneskelige hjerne rummer. Til gengæld øges antallet af forgreninger på og imellem nervecellerne voldsomt. Dette hænger bl.a. sammen med hvor god kost og stimulation det lille barn får og antallet af forgreninger bestemmer, hvor intelligent barnet vil have mulighed for at blive. Jo mere hjernen trænes, jo flere nervetråde opstår der og jo bedre bliver barnet til, at styre og udføre sine bevægelser d Kragh-Müller, Kragh-Müller,

9 Fra 2-5 mdr. inde i svangerskabet til barnet er ca. 2 år, dannes der ca synapser (de punkter hvor overførsel af nerveimpulser fra den ene til den anden finder sted) på hver en nervecelle. Det er dannelsen af disse synapser, myelin (isolering af nervebaner) og dendritterne (modtageområde for nerveimpulser), der får afgørende betydning for hjernens udvikling. Det betyder, at det har stor betydning, hvilke udviklingsbetingelser barnet har i denne periode, både når det drejer sig om følelsesmæssig tryghed og omsorg, om en passende mulighed for stimulation (hvor barnet hverken over- eller understimuleres) og om tilstrækkelig kost. Grethe Kragh-Müller (Kragh-Müller, 2003, s.58) Som Grethe Kragh-Müller giver udtryk for i ovenstående, har de første leveår en stor betydning for den videre udvikling, indlæring og tilknytning. Stimulation forstås som barnets mulighed for, at være aktiv i en spændende omverden og alt hvad barnet rører ved, smager på, ser, hører, gør og tænker, omsættes til elektrisk aktivitet i hjernen. Samtidig vil det som barnet ikke oplever og handler i forhold til, få synapser til at gå til og forsvinde. For at hjernen skal kunne fungere, dvs. sende impulser fra den ene hjernecelle til den anden, skal der altså udvikles en udbygget forgrening af synapsforbindelser og dendritter. De synapser, der bliver brugt og er aktive, finder de rigtige forbindelser, styrkes og sætter sig fast. Synapser, der ikke udløser tilstrækkelig elektrisk aktivitet, dør som sagt hen og udskilles. Altså bevares de forbindelser, der sender kraftigst. Hermed kommer hjernen til at fungere mere sammenhængende, fordi informationskanalerne i hjernen bliver mere effektive 18. Myelinisering Nerveceller er isoleret af en slags fedtagtig substans, der kaldes myelin. Dette er en slags isolering af nervetrådene, der sikrer, at nerveimpulserne på nervetrådene isoleres fra hinanden, så nerveimpulserne kan løbe hurtigere og 18 Kragh-Müller,

10 bruge mindre energi, end hvis de ikke var isolerede. Hjernens forskellige dele myeliniseres i en bestemt rækkefølge og efterhånden som de tages i brug. Først i 9. graviditetsmåned begynder myeliniseringen af hjernen og hastigheden af processen bestemmer, hvor hurtigt det pågældende område i hjernen modnes. Barnet kan f.eks. sidde, når disse dele af hjernen og nervesystemet er myeliniseret, barnet kan gå, når disse dele af hjernen og nervesystemet er myeliniseret osv 19. Hvornår de forskellige dele af hjernen er parate til at blive myeliniseret, er overvejende genetisk bestemt, men også miljøfaktorer som f.eks. kost spiller en rolle for graden af myelinisering 20. Udviklingen af hjernen påvirkes af miljømæssige faktorer og af hvordan hjernen bruges. Kosten har som sagt også betydning for hjernens udvikling, ligesom opvækst i et socialt og psykologisk stimulerende miljø er vigtigt for udviklingen af hjernen. Jo bedre opvækstmiljø, jo større hjernekapacitet. Al udvikling foregår i samspillet mellem den biologiske komponent og miljøet altså, man begynder ikke at gå, hvis man ikke får mulighed for det via sine omgivelser. Uden samspil og kontakt, vil barnet ikke udvikle hverken sprog eller en oplevelse af, at være sig selv som person 21. Centralnervesystemets udvikling Centralnervesystemet består af hjernen, hjernestammen, rygmarven og nervetrådene, som forbinder hele systemet. De nerver, som fører sanseindtryk fra periferien (forbindelsen mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen) mod centralnervesystemet kaldes sensoriske og de nerver, som fører bevægeimpulser fra centralnervesystemet mod periferien kaldes motoriske. 19 Kragh-Müller, Kragh-Muller, Kragh-Müller,

11 Rygmarven er den del af centralnervesystemet, der ikke ligger i hjernekassen det er ved hjælp af denne, at det nyfødte barn har reflektoriske bevægelser 22. Der er, i grove træk, 4 faser af reflektoriske bevægelser: Tidlige refleksbevægelser uden hjernens medvirken, f.eks. små spjæt og refleksbevægelser. Symmetriske bevægelser med begyndende medvirken af hjernen, f.eks. strækkes begge arme og ben samtidig. Disse bevægelser kan endnu ikke kontrolleres og hjernen kan ikke adskille de enkelte muskler, så derfor strækkes f.eks. begge ben samtidig. Medbevægelser med styring f.eks. strækkes begge arme, når barnet rækker efter noget og begge hænder knyttes. Disse bevægelser kan forekomme hele livet igennem f.eks. er der mange voksne, som bevæger munden, når de bruger en saks. Villede automatiserede bevægelser, som f.eks. at gribe om en ting. Bevægelser der er så automatiserede, at barnet ikke behøver at anvende hjernen til at styre bevægelser, fordi styringen nu er overgået til et lavere center i centralnervesystemet lillehjernen 23. En reflektorisk bevægelse bliver altid udført af barnet selv, på samme måde og ved samme ydre påvirkning den er ikke tilfældig, men bliver gentaget. De muskulære bevægelser udløses ved f.eks. berøring af huden. Huden sender en impuls igennem nervetrådene til rygmarven, som så sender en impuls tilbage til muskulaturen og får f.eks. en fod til at bevæge sig eller får barnet til at smile, ved at berøre mundvigene. Disse bevægelser er almindeligvis altid livlige og derfor kan barnet ikke lade være med, at lave disse bevægelser, da de udføres uden hjernens medvirken Bilsøe, Bilsøe, Knudsen,

12 Barnet er født med milliarder af nerveceller, men kun få nervetråde og det er disse, som skaber forbindelsen mellem alle delene af hjernen og som er afgørende for barnets udvikling 25. Barnets motoriske udvikling følger centralnervesystemets udvikling. Hos større børn og voksne er der fedtskeder omkring rygmarven, hjernestammen og nervetrådene, hvilket betyder, at beskeden fra hjernen kan gå gennem nervetrådene uden at blive forstyrret undervejs. Hos det nyfødte barn derimod, er der kun fedtskeder omkring hjernestammen og rygmarven, hvorfor bevægelserne bliver vilkårlige og påvirkede af omgivelserne, der udløser reflekserne. I løbet af det første leveår, bliver der orden i nervetrådene og udviklingen sker i takt med, at disse isoleres af fedtskeder derfor er det bl.a. vigtigt at spædbarnet får en fedtrig kost 26. Sansning Brugen af sanser og disses udvikling har stor indflydelse på al bevægelse, hvorfor det derfor er vigtigt som pædagog, at have kendskab til og indsigt i disse. Hver af os tror, at vi oplever verden direkte, at vi sanser ting og hændelser præcist, at vi lever i en virkelig, løbende tid. Men jeg forsikrer, at dette er illusioner, for hver af os møder verden gennem en hjerne, som forbindes med det derude ved nogle millioner skrøbelige sanseceller, som er vore eneste informationskanaler, vore livliner til virkeligheden. Disse sansenervefibre er ikke high-fidelity optagere, for de betoner bestemte træk og negligerer andre. Den centrale celle er en eventyrfortæller og det er en eventyrfortæller, som aldrig er helt troværdig Sansning er. en abstraktion over den virkelige verden. John Eccles (Ahlmann, 2003, s.68) 25 Knudsen, Andersen,

13 Når det lille barn kommer til verden, vil det opleve alt gennem sine sanser. Alle disse sanser har hver deres funktion, som styrker barnets udvikling. Disse funktioner opstår gennem sanseintegration, som er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes. Når et barn er i aktivitet, arbejder sanserne tæt sammen vi modtager konstant indtryk fra vores sanser og disse indtryk bearbejdes og sorteres i hjernen. Det er således gennem vores sanser og deres informationssystemer, at vi opfatter os selv og omverdenen. Sansesystemerne fungerer som en funktionel helhed og de påvirker og påvirkes gensidigt af hinanden. Sanserne er med til, at skabe de første og vigtigste byggesten i barnets udvikling; det nyfødte barn kan bruge alle sine sanser, men nogle sansesystemer har allerede været aktive en stor del af fostertilværelsen, f.eks. reagerer nogle fostrer på lydlige stimuli 27. Sanseintegration Dette er, når nogle sanseindtryk bliver forenet til en helhed. Det er en aktiv, hensigtsmæssig proces, som foregår på alle niveauer af centralnervesystemet. Sanseintegration er altså bearbejdningen af informationer, som hjernen må vælge, fremme, hæmme, sammenligne og forbinde fra sanserne konstant. Det er processen der er årsagen til vores indlæring og i de første 7 år af vores liv, udvikles vores sanseintegration i hjernen. Sanserne aktiverer eller stimulerer altså nervecellerne, så nervesystemet bliver sat i gang, hvorefter sanseinformationerne bliver modtaget i centralnervesystemet, hvor sanserne bliver integreret og samlet til en større helhed 28. Når barnet f.eks. skal spise en rugbrødsmad med leverpostej, vil det huske madens farve og form og hjernen vil så kunne integrere de sanseindtryk barnet har erfaret via øjnene. Barnet kan også mærke maden i hånden og måske mase den med fingrene, smage på maden og måske mærke konsistensen i mund og på kinden disse sanseindtryk opfanger hjernen også og de bliver ligeledes integreret. 27 Bendtsen, Brodersen,

14 Nogle børns sanseintegration udvikles bedre end andres; nogle børn kan have svært ved at forstå og sortere i de sanseindtryk der sker og kommer, f.eks. fordi barnet er understimuleret, men dette vil først rigtig komme til udtryk lidt senere i livet end vuggestuealderen, da barnet her fortsat udvikler sig med stor hast 29. Det gælder derfor om, at jeg som vuggestuepædagog, må sørge for, at barnet får en velfungerende sanseintegration for at udvikle de motoriske færdigheder og kompetencer korrekt, da sanseintegrationen har stor betydning for barnets videre udvikling i forbindelse med bl.a. adfærd og indlæring. Bevægelser, som hos spædbarnet er meget klodsede, vil blive mere målrettede og præcise og barnet vil efterhånden få mere kontrol over sine følelser, ved at kunne sortere i sanseindtrykkene 30. Når man taler om, at udvikle en velfungerende sanseintegration, sættes det i forbindelse med adaptiv respons: Dette er en hensigtsmæssig, målrettet og tilpasset reaktion, eks. et barn, der rækker ud efter et stykke legetøj. En lidt mere kompliceret adaptiv respons eller handling kunne være, hvis barnet opdagede, at legetøjet lå for langt væk og derfor flyttede sig hen mod det og fik fat i det. Den adaptive respons indgår i en proces, hvor barnet ser legetøjet, integrerer sanseindtrykket, udvælger den relevante information, planlægger bevægelsen og derefter udfører den og får feedback, barnet nu kan integrere og lære noget af 31. Den adaptive respons bliver brugt af alle mennesker hver dag. Processen er dog ikke bevidst i den forstand, at vi er nødt til at tænke over hvad vi gør, før vi handler. Hos barnet vil det være en leg, da barnet har en naturlig nysgerrig tilgang til ting og vil afprøve grænser og udforske ting Dette uddybes i afsnittet om motorisk usikkerhed. 30 Østergaard, Østergaard, Østergaard,

15 Sanserne Vi har 7 sanser, der deles op i sekundære og primære sanser: De sekundære sanser: Lugtesansen: For små børn, er kropslugte en selvfølgelig og væsentlig del af menneskers fremtoning. Forsøg har vist, at det nyfødte barn allerede få dage efter fødslen, kan genkende sin mors lugt og lugten af hendes modermælk. For spædbørn, kan lugten være med til at styrke følelsen af tryghed og kan dermed være en væsentlig faktor i forbindelse med bl.a. tilknytning 33. Lugtesansen har forbindelse til det limbiske system, som er den del af hjernen, der er knyttet til både følelser og erindring; de fleste voksne har oplevet, at en bestemt lugt pludselig kan fremkalde minder og erindringer 34. Smagssansen: Denne overlapper lugtesansen, da alle nuancerede smagsindtryk er en blanding af smags- og lugtesansen. Smagsløgene kan nemlig kun registrere sødt, salt, surt og bittert. Smagssansen har oprindeligt fungeret som et redskab til at skelne mellem godt og skadeligt og at sørge for, at kroppen optager det organismen har brug for, men mediers og eksperters mening om, hvad der er sund kost og hvad vi som pædagoger og forældre mener man skal spise, kan forvrænge smagssansen væk fra sin oprindelige funktion. Hos små børn kan smagssansen dog have bevaret denne funktion, da børn med allergier ofte viser ubehag ved indtagelse af det de ikke kan tåle 35. Tidligt udvikles der også en slags kobling mellem følesans og smagssans, da barnets mund er det vigtigste føleredskab indtil griberefleksen er kommet under kontrol, så barnet lærer alle genstande at kende, ved at putte dem i munden 36. Høresansen: Hørelsen er vigtig for barnets udvikling af lyd- og sprogopfattelse. Evnen og lysten - til at lytte, skelne lyde, samt give dem betydning, er den første forudsætning for sprog- og taleudvikling. Høresansen har også stor betydning for opfattelsen af retninger og afstande i rummet. 33 Ahlmann, Ahlmann, Ahlmann, Knudsen,

16 Sammen med synet, labyrintsansen og kinæstesisansen, sørger den for den rumlige orientering. Som tidligere nævnt, reagerer nogle fostrer på lydlige stimuli, da denne sans udvikles meget tidligt 37. Synssansen: Dette er den senest udviklede sans og modtager næsten ingen stimulation i forstertilværelsen, men til gengæld udvikles den meget hurtigt efter fødslen 38. Det nyfødte barn ser alting på hovedet og det tager noget tid, inden barnets hjerne lærer at vende billedet rigtigt, men allerede få måneder efter fødslen, har barnet samsyn med de to øjne og kan fiksere på en genstand. Ydermere, kan det nyfødte barn kun fokusere på noget i ca. 25 cm afstand. Barnets udvikling af følgende områder, samt evnen til at kombinere dem, er afgørende for barnets udvikling af den visuelle perception 39 : - Formopfattelse - Farveopfattelse - Figur- og baggrundsskelnen - Retnings- og afstandsbedømmelse - Helhedsopfattelse - Visuel hukommelse De primære sanser: Labyrint-, taktil-, og kinæstesisansen udgør sammen med synet vores samlede balance og er derfor grundlaget for et godt motorisk liv. De primære sanser er afhængige af moderens aktivitet i graviditeten; når moderen bevæger sig, tvinges fostret også til det og dette udvikler sanserne. Disse sanser både styrer og styrker grundmotorikken hos det lille barn; på bestemte tidspunkter sætter de gang i en række reflekser, som er med til at hjælpe barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen Ahlmann, Ahlmann, Knudsen, Wegloop,

17 Labyrintsansen (Balancesansen/vestibulærsansen): Denne sans udvikles allerede i 12. svangerskabsuge. Sansen har til huse i to labyrintorganer, der ligger i forbindelse med det indre øre. Organet består af 3 buegange og to sække. De 3 buegange ligger i 3 planer vinkelret på hinanden; horisontalt (snurre rundt), frontalt (vejrmølle) og vertikalt (kolbøtte). I buegangene er der en sej væske der bevæger sig, når hovedet bevæges. I bunden af hver buegang sidder nogle små sansehår og når væsken berører disse, sendes der signaler til centre i hjernen om hvilken retning bevægelsen går, hastigheden eller formindskelsen i hastigheden. Alt afhængig af bevægelsens retning, vil især én buegang være mest påvirket, men som regel vil alle 3 buegange blive stimuleret ved bevægelse. Sækkene registrerer de lineære bevægelser frem/tilbage, op/ned, højre/venstre 41. Mennesket påvirkes konstant af tyngdekraften, som trækker lodret ned gennem kroppen og dette registreres af sækkene. Man kan forestille sig det som en tyngdelinje, der går fra issen og hele vejen ned gennem kroppen, midt mellem benene. Hvis vi er ved at falde over denne linje, vil sækkene sende besked til hjernen, der giver kroppen besked på at rette ind eller tage fra, for ikke at falde 42. Figur 1. Det vestibulære apparat Ahlmann, Pedersen, d

18 I praksis kan labyrintsansen stimuleres ved, at lege i forskellige tempi; at løbe langsomt som skildpadden eller hurtigt som kaninen. Disse fartlege giver en fornemmelse af retning. Derudover kan man rulle, tumle osv, så væsken i buegangene bevæges. Taktilsansen (følesansen): Taktil betyder berøre. Både at blive berørt og selv at røre. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten og huden er vores største sanseorgan. Følesansen er vigtig for kropsbevidsthed, præcise bevægelser (grov- og finmotorik) og den samlede balance. Næsten alle vores motoriske funktioner bygger på en god følesans og er helt nødvendige for et godt liv. Følesansen har sine organer placeret overalt i huden og i slimhinderne. Nogle steder på kroppen, er sansecellerne placeret tættere end andre og her er man mere følsom 44. Følesansen indeholder 2 yderpunkter: Den beskyttende følesans/berøring: Påføres barnet gennem aen, kram, knus, kys m.m., men også gennem smerte eller temperaturudsving. Barnet vil altså trække sig væk eller søge mod berøring. Den undersøgende/diskriminerende følesans/berøring: Denne er aktiv og sættes i gang af barnet selv. Den aktiveres ved, at barnet berører eller føler på ting omkring sig. Denne sans hjælper barnet med at lære omverdenen at kende f.eks. ved at putte ting i munden. I takt med, at centralnervesystemet modnes, bliver følsomheden i fingerspidserne bedre dette bliver vigtigere jo ældre barnet er, da det er igennem disse, at barnet gør sig erfaringer med former og overfladestrukturer Knudsen, Knudsen,

19 Herunder taktilsansen vil jeg fortælle om taktil kommunikation, som en måde at stimulere taktilsansen på: Taktil kommunikation Kropskontakt er utrolig vigtig og taktil kommunikation er en meddelelsesform, hvor man anvender sprog uden ord, men ved berøring. Det nyfødte barn er allerede parat til, at forstå dette berøringens sprog det kan f.eks. udbygges gennem babymassage 46. Den bedste måde, man kan give barnet tryghed på, er ved at berøre barnets hud blidt og kramme barnet, så der derved opstår en tæt og nær kropskontakt og skabes ro i centralnervesystemet. Babymassage kan bl.a. give en bedre kropsbevidsthed og man kan undgå taktil skyhed. Dette hjælper også barnet med at finde ud af, hvor barnet slutter og omverdenen starter 47. Praksisfortælling: I min 3. praktikperiode indførte jeg brugen af babymassage i den vuggestue jeg var i. Vi brugte det, når børnene skulle ud og sove og hvis nogle børn virkede til at være i dårligt humør og jeg brugte det desuden målrettet på en pige af anden etnisk herkomst, som nærmest hang i gardinerne. Hun klatrede og hoppede op og ned fra alt, hendes far var handicappet, hendes mor var meget kærlig, men havde en masse at se til og sørge for og så havde pigen en storebror, som var præcis ligesom hende. Forældrene var stadig sammen, men faren var ofte fuld og ubehagelig. Denne pige fik ikke mange kærtegn og skubbede for det meste også én væk, hvis man forsøgte at komme tæt på, for at kramme eller snakke. Jeg oplevede med babymassagen, at denne pige nærmest smeltede i mine hænder. Hun blev helt fjern i blikket og nød det virkelig, så jeg sørgede for, at hvis hun var der, så fik hun en ordentlig gang massage inden sovetid, hver gang. Dette resulterede i, at hendes mor kom og sagde til mig, at denne pige altså var virkelig glad for mig og hun snakkede meget om mig hjemme. Hun søgte mig 46 Wegloop, Dette uddybes i afsnittet om motorisk usikkerhed. 19

20 også mere efterfølgende og begyndte at nyde og slappe mere af, når vi læste bog m.m. I begyndelsen fungerer de taktile processer meget simpelt hos det nyfødte barn, men efterhånden som barnets centralnervesystem modnes, lærer det at huske og genkende flere og flere berøringer og bliver dygtigere, ved træning, til at afkode og opfatte disse berøringer. Det er en læreproces hvor barnet oplever en større tryghed, idet taktil kommunikation lægger grundstenene ved motorisk og sanselig udvikling 48. Tryghed er ikke kun et spørgsmål om velvære for det lille barn, men er også i lige så høj grad med til at skabe et fundament for, at barnet kan udvikle sit sanseapparat. Tryghed er helt afgørende for, at barnet kan få ro og derved sit centralnervesystem i balance, hvilket er forudsætningen for udvikling 49. Kinæstesisansen (muskel- og ledsansen): Betyder bevægelse og følelse. Denne sans fortæller os, sammen med labyrintsansen, om vores fornemmelse af os selv. Sansen sidder i muskler, sener og led og er små tenformede følere, der registrerer og fortæller i hvilken stilling vores forskellige kropsdele er i, både i bevægelse og i hviletilstand. F.eks. om armen er strakt eller bøjet, om musklen er spændt eller afspændt. Dette ved vi uden at bruge synet 50. For at fungere optimalt, er kinæstesisansen afhængig af, at både taktilsansen og labyrintsansen er velfungerende. Sansen kan stimuleres passivt, ved f.eks. at holde barnet og placere det i forskellige stillinger, på mave og ryg, træk og tryk på led og muskler, men den største stimulation får barnet ved selv at bevæge sig aktivt. Sansen kan også stimuleres aktivt ved f.eks. at hoppe eller øve kast af forskellige ting, således at børnene får en fornemmelse af, hvor meget kraft der skal til for eks. at kaste Mortensen, Pedersen, Ahlmann, Knudsen,