Den motoriske og sanselige udvikling 0-3 år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den motoriske og sanselige udvikling 0-3 år."

Transkript

1 Afsluttende bachelorprojekt januar Den motoriske og sanselige udvikling 0-3 år. University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Navn: Katrine Parkø Knudsen Studienummer: Vejleders navn: Ole Møller Sørensen Censors navn: Bachelorperiode: November Januar 2014 Antal tegn: d

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Emneafgrænsning... 4 Definition af centrale begreber... 5 Metode... 6 Sanselig og motorisk udvikling hos vuggestuebarnet... 6 Hjernens udvikling... 7 Centralnervesystemets udvikling Sansning Sanseintegration Sanserne De sekundære sanser De primære sanser Motorik Grundlege Barnets udvikling Udviklingstrin 0-3 år Leg Leg er læring Læring er kropslig Viden omkring sansemotorisk usikkerhed Pædagogens rolle i vuggestuen Børnemiljø Konklusion Perspektivering Litteraturliste BILAG

3 Indledning og problemstilling Jeg har valgt at beskæftige mig med vuggestuebarnets motoriske og sanselige udvikling på baggrund af mine personlige, samt uddannelsesmæssige erfaringer på området, men også fordi dette har haft stor interesse for mig gennem hele studiet. På den måde, kan jeg trække på tidligere erfaringer jeg har gjort mig fra mit arbejde med motorisk og sanselig stimulering af børn og derigennem har jeg mulighed for, at bygge ovenpå min eksisterende viden og erfaring. At kunne kontrollere sin krop er et uhyre vigtigt stykke hjernearbejde. Jo bedre man bliver til at styre kroppen, desto bedre bliver man også til det intellektuelle. - Peter Lund Madsen, hjerneforsker. (Wegloop, 2008, s. 7) Barnet lærer sin krop at kende gennem bevægelse og den motoriske udvikling, som sker gennem hele opvæksten. Børn, som ikke bruger deres kroppe og sanser og som hverken bliver motiveret eller engageret til det, vil ofte være dem, som ikke er aktive senere hen og derfor bliver eksponeret for bl.a. overvægt og indlæringsvanskeligheder. Sammen med en dårlig motorik, udvikler disse børn dårlig koncentrationsevne og har sværere ved at bruge deres fantasi. Dette kan få en negativ indvirkning på deres sundhed og livskvalitet 1. Opgavens emne og fokus er børns motoriske og sanselige udvikling i alderen 0-3 år. Dette er et emne, der er megen opmærksomhed på i samfundet i dag; dette gælder både på det politiske og kommunale plan, men også i de enkelte institutioner. På det kommunale plan, har Faaborg Gymnastikforening s børnetrænere eksempelvis været på kursus, hvor de har lært om børns sansemotoriske udvikling og fået en udførlig indføring i, hvordan man træner børn, så man sikrer en god motorisk udvikling 2. 1 Denstoredanske.dk, Visti,

4 På det politiske plan, har det resulteret i en lovændring 3 fra august 2004 af serviceloven, med indførelsen af de pædagogiske læreplaner. Indholdet i læreplanerne betyder, at man som pædagog i en vuggestue og børnehave skal udarbejde en udviklingsplan for hvert enkelt barn mellem 6 mdr. og 6 år, med fokus på følgende seks punkter i de pædagogiske læreplaner: - Barnets personlige kompetencer - Barnets sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Jeg er enig med Lise Ahlmann 4 i, at den sensomotoriske udvikling i de første leveår, er afgørende for den efterfølgende udvikling, hvilket også fortæller noget om vigtigheden i vuggestuepædagogens arbejde med netop dette, bl.a. med læreplanstemaet krop og bevægelse. Den viden jeg tilegner mig gennem udarbejdelsen af denne opgave, vil jeg kunne byde ind med i fremtiden, gennem min faglighed i praksis. Problemformulering Hvordan er det 0-3 årige barns motoriske og sanselige udvikling og hvordan kan jeg som pædagog bidrage til denne på bedst mulig vis, således at børnene får en sikker motorisk udvikling? Hvad vil det sige at være motorisk usikker? Emneafgrænsning Jeg har valgt, at arbejde med vuggestuebarnets motoriske og sanselige udvikling, da det er i denne alder, børn får grundlagt deres kropslige og motoriske færdigheder, samt her frøet til deres følelsesmæssige udvikling 3 Se bilag 1: Lovgivning. 4 Ahlmann,

5 bliver sået. Derfor mener jeg, at vi som pædagoger bør have en bred og udførlig viden indenfor dette område, for at kunne stimulere barnet korrekt. Jeg har lagt fokus på stimuli af sanser og motorik, frem for behandling. Ligeledes vil jeg koncentrere mig om normalområdet, men kort komme ind på motorisk usikkerhed hos børn og herunder nævne andre områder. De nævnte teorier, der anvendes i opgaven, skal bidrage til helheden og jeg vil ikke komme ind på, hvordan teoretikerne udviklede værktøjerne, men i højere grad koncentrere mig om, og beskrive, hvorledes værktøjerne/konklusionerne kan benyttes i praksis og på min målgruppe. Definition af centrale begreber Motorisk usikre børn: Børn, som har svært ved, at udføre daglige aktiviteter, der stiller krav til fin- og grovmotorisk kunnen. Børn, uden nogle neurologiske sygdomme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller mental retardering 5. Motorisk: (af motor og -ik), bevægelser, bevægelsesmønstre, hvor en organismes bevægelser igangsættes og styres af nerveimpulser. Et barn fødes med en række parate motoriske og perceptuelle programmer, så det er i stand til at rette sin opmærksomhed mod sine omsorgsgivere. Udbygning heraf og tilegnelse af nye bevægelsesmønstre begynder som en omfattende læring af færdigheder helt fra den spæde alder og gennem opvæksten og formodentlig livet igennem. 6 Motivation: Betegner drivkraften, dynamikken og tilskyndelsen bag handlinger og adfærd 7. Sansemotorik: Samspillet mellem kroppens aktivitet og sansningerne i hjernen 8. 5 Østergaard, Denstoredanske.dk, Ahlmann, Wegloop,

6 Læring: Det at lære (noget). En aktiv tilegnelse af nye færdigheder og egenskaber 9. Indlæring: Se læring dog er indlæring noget barnet opnår passivt 10. Metode Jeg har erfaret mig viden om emnet i opgaven ved, at søge den i relevant litteratur fra bl.a. Anne Brodersen (bevægelseskonsulent), Bente Pedersen (læge), Lise Ahlmann (fysioterapeut, bevægelsespædagog og mag.art. i psykologi), Grethe Kragh-Müller (lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet), Birte Servais Bentsen (pædagog og bevægeterapeut) og Ponty (fransk filosof, som studerede fænomenologi), samt relevante internetsider. Derudover har jeg brugt fortællinger fra praksis og min egen erfaring, da jeg mener det er en god blanding af teoretisk viden og viden fra praksis, der giver en kompetent pædagog. Jeg har brugt Helle Østergaards bog Motorisk usikre børn i mit afsnit om motoriske usikkerheder, selvom jeg godt ved, at bl.a. Anne Brodersen også har omtalt det og kalder det noget andet. Ydermere, har jeg besøgt og haft kontakt med Børnehuset Storkereden, en vuggestue i Odense, som også var mit 3.praktiksted og hvor jeg i dag arbejder som vikar. Sanselig og motorisk udvikling hos vuggestuebarnet Barnets verden er bevægelse og handling i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen. Måske er bevægelse så fundamental en egenskab ved tilværelsen, at kun det, der forandrer sig, kan bestå. Men det skal opleve. Det er det, barnet gør. Det vigtigste grundlag for selvagtelse og selvtillid ligger i en veludviklet kropsbevidsthed. 9 Denstoredanske.dk, Denstoredanske.dk,

7 Keld Fredens (Ahlmann, 2003, s.9) Det nul- til treårige barn vil aldrig i sit liv udvikle sig så hurtigt, som i disse første leveår. Udviklingen i nervesystemet gør, at børns udvikling vil ligne hinanden meget i disse år. Det betyder dog ikke, at hvert menneske udvikler sig ens; selv om vi alle har en menneskelig hjerne, tilegner os samme kultur i samfundet og har nogenlunde samme levekår, vil det nyfødte barn være helt sin egen og udvikle sig derefter 11. En menneskehjerne er parat til udvikling allerede ved fødslen, men det er en proces, der tager mange år 12. Når barnet kravler, går, hopper eller lærer at læse, kan vi se forandringen, men det kan vi ikke, når der er tale om udviklingen af hjernen og nervesystemet. Vi kan derfor hurtigt komme til at glemme, at barnets hjerne undergår en stor forandring og udvikling i de første 20 leveår og at børn oplever og tænker anderledes end vi gør som voksne. Man skal huske at have forståelse for, at hjernen bliver til det, den er, gennem samspil mellem det enkelte menneske og dets omgivelser i løbet af udviklingen. Hjernen formes nemlig af den måde den bliver brugt på 13. Hjernens udvikling Hjernen kan sammenlignes med en muskel i den forstand, at jo mere den trænes, jo bedre bliver den til at udføre og styre bevægelser. Hjernen består af hjernestammen, lillehjernen, mellemhjernen (det limbiske system) og storhjernen Kragh-Müller, Kragh-Müller, Kragh-Müller, Kragh-Müller,

8 Figur 1. Hjernen 15. Der er to typer celler i centralnervesystemet; neuroner (nerveceller) og gliaceller (støtteceller), som begge har betydning for centralnervesystemets funktion og udvikling. Overførsel og bearbejdelse af informationer finder sted i nervecellerne. Hjernens nerveceller er forbundet med hinanden i et kompliceret netværk, hvor hver af de milliarder nerveceller har forbindelse til andre nerveceller, som de kan modtage forbindelse fra 16. Mellem 10. og 20. fosteruge dannes der ca nye nerveceller pr. minut. Efter 23. fosteruge aftager dannelsen af nerveceller og ved fødslen er det helt ophørt. Her findes således de ca. 120 milliarder nerveceller, som den menneskelige hjerne rummer. Til gengæld øges antallet af forgreninger på og imellem nervecellerne voldsomt. Dette hænger bl.a. sammen med hvor god kost og stimulation det lille barn får og antallet af forgreninger bestemmer, hvor intelligent barnet vil have mulighed for at blive. Jo mere hjernen trænes, jo flere nervetråde opstår der og jo bedre bliver barnet til, at styre og udføre sine bevægelser d Kragh-Müller, Kragh-Müller,

9 Fra 2-5 mdr. inde i svangerskabet til barnet er ca. 2 år, dannes der ca synapser (de punkter hvor overførsel af nerveimpulser fra den ene til den anden finder sted) på hver en nervecelle. Det er dannelsen af disse synapser, myelin (isolering af nervebaner) og dendritterne (modtageområde for nerveimpulser), der får afgørende betydning for hjernens udvikling. Det betyder, at det har stor betydning, hvilke udviklingsbetingelser barnet har i denne periode, både når det drejer sig om følelsesmæssig tryghed og omsorg, om en passende mulighed for stimulation (hvor barnet hverken over- eller understimuleres) og om tilstrækkelig kost. Grethe Kragh-Müller (Kragh-Müller, 2003, s.58) Som Grethe Kragh-Müller giver udtryk for i ovenstående, har de første leveår en stor betydning for den videre udvikling, indlæring og tilknytning. Stimulation forstås som barnets mulighed for, at være aktiv i en spændende omverden og alt hvad barnet rører ved, smager på, ser, hører, gør og tænker, omsættes til elektrisk aktivitet i hjernen. Samtidig vil det som barnet ikke oplever og handler i forhold til, få synapser til at gå til og forsvinde. For at hjernen skal kunne fungere, dvs. sende impulser fra den ene hjernecelle til den anden, skal der altså udvikles en udbygget forgrening af synapsforbindelser og dendritter. De synapser, der bliver brugt og er aktive, finder de rigtige forbindelser, styrkes og sætter sig fast. Synapser, der ikke udløser tilstrækkelig elektrisk aktivitet, dør som sagt hen og udskilles. Altså bevares de forbindelser, der sender kraftigst. Hermed kommer hjernen til at fungere mere sammenhængende, fordi informationskanalerne i hjernen bliver mere effektive 18. Myelinisering Nerveceller er isoleret af en slags fedtagtig substans, der kaldes myelin. Dette er en slags isolering af nervetrådene, der sikrer, at nerveimpulserne på nervetrådene isoleres fra hinanden, så nerveimpulserne kan løbe hurtigere og 18 Kragh-Müller,

10 bruge mindre energi, end hvis de ikke var isolerede. Hjernens forskellige dele myeliniseres i en bestemt rækkefølge og efterhånden som de tages i brug. Først i 9. graviditetsmåned begynder myeliniseringen af hjernen og hastigheden af processen bestemmer, hvor hurtigt det pågældende område i hjernen modnes. Barnet kan f.eks. sidde, når disse dele af hjernen og nervesystemet er myeliniseret, barnet kan gå, når disse dele af hjernen og nervesystemet er myeliniseret osv 19. Hvornår de forskellige dele af hjernen er parate til at blive myeliniseret, er overvejende genetisk bestemt, men også miljøfaktorer som f.eks. kost spiller en rolle for graden af myelinisering 20. Udviklingen af hjernen påvirkes af miljømæssige faktorer og af hvordan hjernen bruges. Kosten har som sagt også betydning for hjernens udvikling, ligesom opvækst i et socialt og psykologisk stimulerende miljø er vigtigt for udviklingen af hjernen. Jo bedre opvækstmiljø, jo større hjernekapacitet. Al udvikling foregår i samspillet mellem den biologiske komponent og miljøet altså, man begynder ikke at gå, hvis man ikke får mulighed for det via sine omgivelser. Uden samspil og kontakt, vil barnet ikke udvikle hverken sprog eller en oplevelse af, at være sig selv som person 21. Centralnervesystemets udvikling Centralnervesystemet består af hjernen, hjernestammen, rygmarven og nervetrådene, som forbinder hele systemet. De nerver, som fører sanseindtryk fra periferien (forbindelsen mellem centralnervesystemet og den øvrige del af kroppen) mod centralnervesystemet kaldes sensoriske og de nerver, som fører bevægeimpulser fra centralnervesystemet mod periferien kaldes motoriske. 19 Kragh-Müller, Kragh-Muller, Kragh-Müller,

11 Rygmarven er den del af centralnervesystemet, der ikke ligger i hjernekassen det er ved hjælp af denne, at det nyfødte barn har reflektoriske bevægelser 22. Der er, i grove træk, 4 faser af reflektoriske bevægelser: Tidlige refleksbevægelser uden hjernens medvirken, f.eks. små spjæt og refleksbevægelser. Symmetriske bevægelser med begyndende medvirken af hjernen, f.eks. strækkes begge arme og ben samtidig. Disse bevægelser kan endnu ikke kontrolleres og hjernen kan ikke adskille de enkelte muskler, så derfor strækkes f.eks. begge ben samtidig. Medbevægelser med styring f.eks. strækkes begge arme, når barnet rækker efter noget og begge hænder knyttes. Disse bevægelser kan forekomme hele livet igennem f.eks. er der mange voksne, som bevæger munden, når de bruger en saks. Villede automatiserede bevægelser, som f.eks. at gribe om en ting. Bevægelser der er så automatiserede, at barnet ikke behøver at anvende hjernen til at styre bevægelser, fordi styringen nu er overgået til et lavere center i centralnervesystemet lillehjernen 23. En reflektorisk bevægelse bliver altid udført af barnet selv, på samme måde og ved samme ydre påvirkning den er ikke tilfældig, men bliver gentaget. De muskulære bevægelser udløses ved f.eks. berøring af huden. Huden sender en impuls igennem nervetrådene til rygmarven, som så sender en impuls tilbage til muskulaturen og får f.eks. en fod til at bevæge sig eller får barnet til at smile, ved at berøre mundvigene. Disse bevægelser er almindeligvis altid livlige og derfor kan barnet ikke lade være med, at lave disse bevægelser, da de udføres uden hjernens medvirken Bilsøe, Bilsøe, Knudsen,

12 Barnet er født med milliarder af nerveceller, men kun få nervetråde og det er disse, som skaber forbindelsen mellem alle delene af hjernen og som er afgørende for barnets udvikling 25. Barnets motoriske udvikling følger centralnervesystemets udvikling. Hos større børn og voksne er der fedtskeder omkring rygmarven, hjernestammen og nervetrådene, hvilket betyder, at beskeden fra hjernen kan gå gennem nervetrådene uden at blive forstyrret undervejs. Hos det nyfødte barn derimod, er der kun fedtskeder omkring hjernestammen og rygmarven, hvorfor bevægelserne bliver vilkårlige og påvirkede af omgivelserne, der udløser reflekserne. I løbet af det første leveår, bliver der orden i nervetrådene og udviklingen sker i takt med, at disse isoleres af fedtskeder derfor er det bl.a. vigtigt at spædbarnet får en fedtrig kost 26. Sansning Brugen af sanser og disses udvikling har stor indflydelse på al bevægelse, hvorfor det derfor er vigtigt som pædagog, at have kendskab til og indsigt i disse. Hver af os tror, at vi oplever verden direkte, at vi sanser ting og hændelser præcist, at vi lever i en virkelig, løbende tid. Men jeg forsikrer, at dette er illusioner, for hver af os møder verden gennem en hjerne, som forbindes med det derude ved nogle millioner skrøbelige sanseceller, som er vore eneste informationskanaler, vore livliner til virkeligheden. Disse sansenervefibre er ikke high-fidelity optagere, for de betoner bestemte træk og negligerer andre. Den centrale celle er en eventyrfortæller og det er en eventyrfortæller, som aldrig er helt troværdig Sansning er. en abstraktion over den virkelige verden. John Eccles (Ahlmann, 2003, s.68) 25 Knudsen, Andersen,

13 Når det lille barn kommer til verden, vil det opleve alt gennem sine sanser. Alle disse sanser har hver deres funktion, som styrker barnets udvikling. Disse funktioner opstår gennem sanseintegration, som er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes. Når et barn er i aktivitet, arbejder sanserne tæt sammen vi modtager konstant indtryk fra vores sanser og disse indtryk bearbejdes og sorteres i hjernen. Det er således gennem vores sanser og deres informationssystemer, at vi opfatter os selv og omverdenen. Sansesystemerne fungerer som en funktionel helhed og de påvirker og påvirkes gensidigt af hinanden. Sanserne er med til, at skabe de første og vigtigste byggesten i barnets udvikling; det nyfødte barn kan bruge alle sine sanser, men nogle sansesystemer har allerede været aktive en stor del af fostertilværelsen, f.eks. reagerer nogle fostrer på lydlige stimuli 27. Sanseintegration Dette er, når nogle sanseindtryk bliver forenet til en helhed. Det er en aktiv, hensigtsmæssig proces, som foregår på alle niveauer af centralnervesystemet. Sanseintegration er altså bearbejdningen af informationer, som hjernen må vælge, fremme, hæmme, sammenligne og forbinde fra sanserne konstant. Det er processen der er årsagen til vores indlæring og i de første 7 år af vores liv, udvikles vores sanseintegration i hjernen. Sanserne aktiverer eller stimulerer altså nervecellerne, så nervesystemet bliver sat i gang, hvorefter sanseinformationerne bliver modtaget i centralnervesystemet, hvor sanserne bliver integreret og samlet til en større helhed 28. Når barnet f.eks. skal spise en rugbrødsmad med leverpostej, vil det huske madens farve og form og hjernen vil så kunne integrere de sanseindtryk barnet har erfaret via øjnene. Barnet kan også mærke maden i hånden og måske mase den med fingrene, smage på maden og måske mærke konsistensen i mund og på kinden disse sanseindtryk opfanger hjernen også og de bliver ligeledes integreret. 27 Bendtsen, Brodersen,

14 Nogle børns sanseintegration udvikles bedre end andres; nogle børn kan have svært ved at forstå og sortere i de sanseindtryk der sker og kommer, f.eks. fordi barnet er understimuleret, men dette vil først rigtig komme til udtryk lidt senere i livet end vuggestuealderen, da barnet her fortsat udvikler sig med stor hast 29. Det gælder derfor om, at jeg som vuggestuepædagog, må sørge for, at barnet får en velfungerende sanseintegration for at udvikle de motoriske færdigheder og kompetencer korrekt, da sanseintegrationen har stor betydning for barnets videre udvikling i forbindelse med bl.a. adfærd og indlæring. Bevægelser, som hos spædbarnet er meget klodsede, vil blive mere målrettede og præcise og barnet vil efterhånden få mere kontrol over sine følelser, ved at kunne sortere i sanseindtrykkene 30. Når man taler om, at udvikle en velfungerende sanseintegration, sættes det i forbindelse med adaptiv respons: Dette er en hensigtsmæssig, målrettet og tilpasset reaktion, eks. et barn, der rækker ud efter et stykke legetøj. En lidt mere kompliceret adaptiv respons eller handling kunne være, hvis barnet opdagede, at legetøjet lå for langt væk og derfor flyttede sig hen mod det og fik fat i det. Den adaptive respons indgår i en proces, hvor barnet ser legetøjet, integrerer sanseindtrykket, udvælger den relevante information, planlægger bevægelsen og derefter udfører den og får feedback, barnet nu kan integrere og lære noget af 31. Den adaptive respons bliver brugt af alle mennesker hver dag. Processen er dog ikke bevidst i den forstand, at vi er nødt til at tænke over hvad vi gør, før vi handler. Hos barnet vil det være en leg, da barnet har en naturlig nysgerrig tilgang til ting og vil afprøve grænser og udforske ting Dette uddybes i afsnittet om motorisk usikkerhed. 30 Østergaard, Østergaard, Østergaard,

15 Sanserne Vi har 7 sanser, der deles op i sekundære og primære sanser: De sekundære sanser: Lugtesansen: For små børn, er kropslugte en selvfølgelig og væsentlig del af menneskers fremtoning. Forsøg har vist, at det nyfødte barn allerede få dage efter fødslen, kan genkende sin mors lugt og lugten af hendes modermælk. For spædbørn, kan lugten være med til at styrke følelsen af tryghed og kan dermed være en væsentlig faktor i forbindelse med bl.a. tilknytning 33. Lugtesansen har forbindelse til det limbiske system, som er den del af hjernen, der er knyttet til både følelser og erindring; de fleste voksne har oplevet, at en bestemt lugt pludselig kan fremkalde minder og erindringer 34. Smagssansen: Denne overlapper lugtesansen, da alle nuancerede smagsindtryk er en blanding af smags- og lugtesansen. Smagsløgene kan nemlig kun registrere sødt, salt, surt og bittert. Smagssansen har oprindeligt fungeret som et redskab til at skelne mellem godt og skadeligt og at sørge for, at kroppen optager det organismen har brug for, men mediers og eksperters mening om, hvad der er sund kost og hvad vi som pædagoger og forældre mener man skal spise, kan forvrænge smagssansen væk fra sin oprindelige funktion. Hos små børn kan smagssansen dog have bevaret denne funktion, da børn med allergier ofte viser ubehag ved indtagelse af det de ikke kan tåle 35. Tidligt udvikles der også en slags kobling mellem følesans og smagssans, da barnets mund er det vigtigste føleredskab indtil griberefleksen er kommet under kontrol, så barnet lærer alle genstande at kende, ved at putte dem i munden 36. Høresansen: Hørelsen er vigtig for barnets udvikling af lyd- og sprogopfattelse. Evnen og lysten - til at lytte, skelne lyde, samt give dem betydning, er den første forudsætning for sprog- og taleudvikling. Høresansen har også stor betydning for opfattelsen af retninger og afstande i rummet. 33 Ahlmann, Ahlmann, Ahlmann, Knudsen,

16 Sammen med synet, labyrintsansen og kinæstesisansen, sørger den for den rumlige orientering. Som tidligere nævnt, reagerer nogle fostrer på lydlige stimuli, da denne sans udvikles meget tidligt 37. Synssansen: Dette er den senest udviklede sans og modtager næsten ingen stimulation i forstertilværelsen, men til gengæld udvikles den meget hurtigt efter fødslen 38. Det nyfødte barn ser alting på hovedet og det tager noget tid, inden barnets hjerne lærer at vende billedet rigtigt, men allerede få måneder efter fødslen, har barnet samsyn med de to øjne og kan fiksere på en genstand. Ydermere, kan det nyfødte barn kun fokusere på noget i ca. 25 cm afstand. Barnets udvikling af følgende områder, samt evnen til at kombinere dem, er afgørende for barnets udvikling af den visuelle perception 39 : - Formopfattelse - Farveopfattelse - Figur- og baggrundsskelnen - Retnings- og afstandsbedømmelse - Helhedsopfattelse - Visuel hukommelse De primære sanser: Labyrint-, taktil-, og kinæstesisansen udgør sammen med synet vores samlede balance og er derfor grundlaget for et godt motorisk liv. De primære sanser er afhængige af moderens aktivitet i graviditeten; når moderen bevæger sig, tvinges fostret også til det og dette udvikler sanserne. Disse sanser både styrer og styrker grundmotorikken hos det lille barn; på bestemte tidspunkter sætter de gang i en række reflekser, som er med til at hjælpe barnet på vej mod den bevidste beherskelse af kroppen Ahlmann, Ahlmann, Knudsen, Wegloop,

17 Labyrintsansen (Balancesansen/vestibulærsansen): Denne sans udvikles allerede i 12. svangerskabsuge. Sansen har til huse i to labyrintorganer, der ligger i forbindelse med det indre øre. Organet består af 3 buegange og to sække. De 3 buegange ligger i 3 planer vinkelret på hinanden; horisontalt (snurre rundt), frontalt (vejrmølle) og vertikalt (kolbøtte). I buegangene er der en sej væske der bevæger sig, når hovedet bevæges. I bunden af hver buegang sidder nogle små sansehår og når væsken berører disse, sendes der signaler til centre i hjernen om hvilken retning bevægelsen går, hastigheden eller formindskelsen i hastigheden. Alt afhængig af bevægelsens retning, vil især én buegang være mest påvirket, men som regel vil alle 3 buegange blive stimuleret ved bevægelse. Sækkene registrerer de lineære bevægelser frem/tilbage, op/ned, højre/venstre 41. Mennesket påvirkes konstant af tyngdekraften, som trækker lodret ned gennem kroppen og dette registreres af sækkene. Man kan forestille sig det som en tyngdelinje, der går fra issen og hele vejen ned gennem kroppen, midt mellem benene. Hvis vi er ved at falde over denne linje, vil sækkene sende besked til hjernen, der giver kroppen besked på at rette ind eller tage fra, for ikke at falde 42. Figur 1. Det vestibulære apparat Ahlmann, Pedersen, d

18 I praksis kan labyrintsansen stimuleres ved, at lege i forskellige tempi; at løbe langsomt som skildpadden eller hurtigt som kaninen. Disse fartlege giver en fornemmelse af retning. Derudover kan man rulle, tumle osv, så væsken i buegangene bevæges. Taktilsansen (følesansen): Taktil betyder berøre. Både at blive berørt og selv at røre. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten og huden er vores største sanseorgan. Følesansen er vigtig for kropsbevidsthed, præcise bevægelser (grov- og finmotorik) og den samlede balance. Næsten alle vores motoriske funktioner bygger på en god følesans og er helt nødvendige for et godt liv. Følesansen har sine organer placeret overalt i huden og i slimhinderne. Nogle steder på kroppen, er sansecellerne placeret tættere end andre og her er man mere følsom 44. Følesansen indeholder 2 yderpunkter: Den beskyttende følesans/berøring: Påføres barnet gennem aen, kram, knus, kys m.m., men også gennem smerte eller temperaturudsving. Barnet vil altså trække sig væk eller søge mod berøring. Den undersøgende/diskriminerende følesans/berøring: Denne er aktiv og sættes i gang af barnet selv. Den aktiveres ved, at barnet berører eller føler på ting omkring sig. Denne sans hjælper barnet med at lære omverdenen at kende f.eks. ved at putte ting i munden. I takt med, at centralnervesystemet modnes, bliver følsomheden i fingerspidserne bedre dette bliver vigtigere jo ældre barnet er, da det er igennem disse, at barnet gør sig erfaringer med former og overfladestrukturer Knudsen, Knudsen,

19 Herunder taktilsansen vil jeg fortælle om taktil kommunikation, som en måde at stimulere taktilsansen på: Taktil kommunikation Kropskontakt er utrolig vigtig og taktil kommunikation er en meddelelsesform, hvor man anvender sprog uden ord, men ved berøring. Det nyfødte barn er allerede parat til, at forstå dette berøringens sprog det kan f.eks. udbygges gennem babymassage 46. Den bedste måde, man kan give barnet tryghed på, er ved at berøre barnets hud blidt og kramme barnet, så der derved opstår en tæt og nær kropskontakt og skabes ro i centralnervesystemet. Babymassage kan bl.a. give en bedre kropsbevidsthed og man kan undgå taktil skyhed. Dette hjælper også barnet med at finde ud af, hvor barnet slutter og omverdenen starter 47. Praksisfortælling: I min 3. praktikperiode indførte jeg brugen af babymassage i den vuggestue jeg var i. Vi brugte det, når børnene skulle ud og sove og hvis nogle børn virkede til at være i dårligt humør og jeg brugte det desuden målrettet på en pige af anden etnisk herkomst, som nærmest hang i gardinerne. Hun klatrede og hoppede op og ned fra alt, hendes far var handicappet, hendes mor var meget kærlig, men havde en masse at se til og sørge for og så havde pigen en storebror, som var præcis ligesom hende. Forældrene var stadig sammen, men faren var ofte fuld og ubehagelig. Denne pige fik ikke mange kærtegn og skubbede for det meste også én væk, hvis man forsøgte at komme tæt på, for at kramme eller snakke. Jeg oplevede med babymassagen, at denne pige nærmest smeltede i mine hænder. Hun blev helt fjern i blikket og nød det virkelig, så jeg sørgede for, at hvis hun var der, så fik hun en ordentlig gang massage inden sovetid, hver gang. Dette resulterede i, at hendes mor kom og sagde til mig, at denne pige altså var virkelig glad for mig og hun snakkede meget om mig hjemme. Hun søgte mig 46 Wegloop, Dette uddybes i afsnittet om motorisk usikkerhed. 19

20 også mere efterfølgende og begyndte at nyde og slappe mere af, når vi læste bog m.m. I begyndelsen fungerer de taktile processer meget simpelt hos det nyfødte barn, men efterhånden som barnets centralnervesystem modnes, lærer det at huske og genkende flere og flere berøringer og bliver dygtigere, ved træning, til at afkode og opfatte disse berøringer. Det er en læreproces hvor barnet oplever en større tryghed, idet taktil kommunikation lægger grundstenene ved motorisk og sanselig udvikling 48. Tryghed er ikke kun et spørgsmål om velvære for det lille barn, men er også i lige så høj grad med til at skabe et fundament for, at barnet kan udvikle sit sanseapparat. Tryghed er helt afgørende for, at barnet kan få ro og derved sit centralnervesystem i balance, hvilket er forudsætningen for udvikling 49. Kinæstesisansen (muskel- og ledsansen): Betyder bevægelse og følelse. Denne sans fortæller os, sammen med labyrintsansen, om vores fornemmelse af os selv. Sansen sidder i muskler, sener og led og er små tenformede følere, der registrerer og fortæller i hvilken stilling vores forskellige kropsdele er i, både i bevægelse og i hviletilstand. F.eks. om armen er strakt eller bøjet, om musklen er spændt eller afspændt. Dette ved vi uden at bruge synet 50. For at fungere optimalt, er kinæstesisansen afhængig af, at både taktilsansen og labyrintsansen er velfungerende. Sansen kan stimuleres passivt, ved f.eks. at holde barnet og placere det i forskellige stillinger, på mave og ryg, træk og tryk på led og muskler, men den største stimulation får barnet ved selv at bevæge sig aktivt. Sansen kan også stimuleres aktivt ved f.eks. at hoppe eller øve kast af forskellige ting, således at børnene får en fornemmelse af, hvor meget kraft der skal til for eks. at kaste Mortensen, Pedersen, Ahlmann, Knudsen,

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING

BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Primære sanser. Indholdsfortegnelse Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Klub Æblebørn. April 2013

Klub Æblebørn. April 2013 Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle?... s. 2 Hvem står bag Hej skal vi tumle?... s. 3 Hvorfor skal vi tumle?... s. 4 Hej skal vi tumle?... s. 5

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Signe s Signe dagpleje

Signe s Signe dagpleje Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud

Læs mere