Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Transkript

1 Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. Helseøkonomikonferansen maj, Solstrand

2 Kort om KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Uafhængig statslig instution under Økonomi- og Indenrigsministeriet Etableret i Juli 2012 ved at sammenlægge DSI (Dansk Sundhedsinstitut) AKF (Anvendt KommunalForskning) KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut)

3 Disposition Baggrund Det danske sundhedsvæsen Forsikringstyper på det danske marked Udvikling i antal forsikrede og fordeling af erstatninger Metodiske overvejelser Hvordan kan vi undersøge det? Danske studier: fokus, data, metode og udvalgte resultater Kiil (2012) Søgaard et al. (2011) Perspektivering

4 Det danske sundhedsvæsen Skattefinansieret sundhedsvæsen med universel dækning. Gratis adgang til den praktiserende læge, der fungerer som gatekeeper. Brugerbetaling for tandlæge, medicin, fysioterapi mm. Ventetid til nogen ikke-akutte undersøgelser og behandlinger.

5 Forsikringstyper på det danske marked Individuelt købte policer -> brugerbetalingsforsikring Arbejdsgiverbaserede policer -> behandlingsforsikring Udbyder(e) Sygeforsikring danmark Kommercielle forsikringsselskaber Præmie (DKK) Optagelsesbetingelser Dækningsperiode Skattemæssige forhold Dækning <60 år og ingen kroniske sygdomme på indmeldelsestidspunktet. Intet forbrug af udvalgte sundhedsydelser indenfor det seneste år per år afhængig af dækning (2010 niveau). Indtil man dør eller forsikringen opsiges. Ingen særlig skattemæssig status. Delvis dækning af brugerbetaling. Delvis dækning af udvalgte undersøgelser og operationer for ca. ¼ af medlemmerne. Tilbud fra arbejdsgiver. Ingen dækning af eksisterende sygdomme. Fra omkring 1000 (2003 niveau) til 1500 (2010 niveau) i gns. Typisk indtil man skifter job eller går på pension : Præmien indkomstbeskattes ikke hos modtageren når tilbudt til alle virksomhedens medarbejdere : Præmien indkomstbeskattes som andre frynsegoder. Fuld dækning af udvalgte undersøgelser og operationer på privathospitaler og i stigende omfang også ydelser som fysioterapi, kiropraktik og psykolog. Ingen dækning af brugerbetaling.

6 Antal forsikrede Udvikling i antal forsikrede via kommercielle forsikringsselskaber Arbejdsgiverbaserede ordninger Individuelt tegnede ordninger

7 Fordeling af erstatningsudgifter, 2011 DKK 1,3 mia. 5% Operationer 20% Psykolog, psykiater mv. 11% 64% Fysioterapi, kiropraktor mv. Andet (hjemmehjælp, rekreation, ledsageordning mv.) Kilde: Forsikring & Pension

8 Metodiske overvejelser x - Hvordan undersøger vi det? Eksperimenter RAND Health Insurance Experiment Observationelle data Antag selektion på observerbare karakteristika (herunder regression og matching) Instrument variabel estimation og simultane modeller Naturlige eksperimenter / Kvasi-eksperimenter

9 Studie 1: Fokus Kiil, A. (2012): Does employment-based private health insurance increase the use of covered health care services? A matching estimator approach. International Journal of Health Care Finance and Economics, 12(1):1-38. Måler effekten af arbejdsgiverbaseret forsikring på forbruget af sundhedsydelser fra offentlige og private leverandører Forbrug målt ved selv-rapporterede kontakter indenfor det seneste år

10 Studie 1: Data Data indsamlet i juni Spørgeskemaundersøgelse af den danske befolkning i alderen Grundigt pilottestet Indsamlet via YouGov Zaperas Danmarkspanel n = (svarprocent på 41) Repræsentativitet Kortuddannede og pensionister er underrepræsenteret, studerende er overrepræsenteret Afgrænsning til beskæftigede (n = > n = 2.813)

11 Studie 1: Metode Institutionel ramme velegnet til matching Propensity score matching Epanechnikov Kernel med båndvidde 0,04 Kontrol for demografiske, socioøkonomiske, helbredsmæssige og arbejdspladsrelaterede karakteristika

12 Studie 1: Udvalgte resultater Off. + privatansatte Positiv men insignifikant effekt på brugen af fysioterapi, kiropraktik, speciallæge, ambulant behandling og indlæggelser. Gennemgående negativ men insignifikant effekt på psykologhjælp Privatansatte Signifikant positiv effekt på brugen af ambulant behandling og indlæggelser Indlæggelser: 5% -> 8% (3 procentpoint stigning) Ambulante kontakter: 18% -> 23% (5 procentpoint stigning)

13 Studie 2: Fokus Søgaard, R., Bech, M. & J. Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt finansierede sundhedsydelser. CAST rapport, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Odense. Finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Måler effekten af arbejdsgiverbaseret forsikring på forbruget af offentligt finansierede sygehusydelser Forbrug målt ved forbrug af offentligt finansierede sygehusydelser opgjort i 2009-priser.

14 Studie 2: Data Data fra Registerdata for den danske befolkning i alderen Afgrænset til personer der i 2007 havde lønnet arbejde mindst 27 timer per uge N =

15 Studie 2: Metode Institutionel ramme velegnet til matching Propensity score matching 1:1 Nearest Neighbour Kontrol for demografiske, socioøkonomiske, helbredsmæssige og arbejdspladsrelaterede karakteristika

16 Studie 2: Udvalgte resultater Privat sundhedsforsikring er associeret med et statistisk signifikant reduceret forbrug af offentligt finansierede sygehusydelser på 385 kr. per person årlig (2009-DKK) Opdelt på 68 kr. på ambulant behandling og 316 kr. på indlagt aktivitet Ingen afledte effekter på forbrug ved praktiserende læger, som typisk henviser til behandling

17 Perspektiver det kan vi sige Private sundhedsforsikringer reducerer brugen af offentligt finansierede sundhedsydelser Private sundhedsforsikringer øger det totale forbrug af nogle typer af sundhedsydelser blandt privatansatte og skaber derved horisontal ulighed i forbruget

18 Perspektiver her skal vi ligeholde lidt igen Når nu privat sundhedsforsikring reducerer brugen af offentligt finansierede sygehusydelser, betyder det så, at ventetid til behandling i det offentlige bliver kortere? Ikke nødvendigvis. Ventetid og ventelister ved offentlige hospitaler er en funktion af mange andre ting, fx sygdomsbyrde, indikationsmønstre og politiske tiltag som fx ventetidsgarantier. Når nu privat sundhedsforsikring øger det samlede forbrug af nogle typer af sundhedsydelser, betyder det så, at der bliver udført unødvendig overbehandling? Ikke nødvendigvis. Måske behandlede man for lidt i udgangspunktet. Bliver de privat forsikrede så raskere af den ekstra behandling? Det aner vi ikke noget om.

19 Tak for jeres opmærksomhed