Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning"

Transkript

1 Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning Signe Herbers Poulsen, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Ph.d. stipendiat Bo Fibiger, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Abstract The paper presents a research project that studies the changed conditions for science communication in the transition of the knowledge based network society. The objective is to examine how the Internet medium is and can be used to support transnational communication and cooperation among actors from different national cultures of knowledge. The project explores the Internet s potentials to facilitate transnational research networks and to develop new methods to support and strengthen science communication between researchers and stakeholders. The project is based on a case study of transnational communication in organic research networks in the project CORE Organic (www.coreorganic.org). Through quantitative information the first part of the study explores the actor groups that use the Internet for science communication and the actors that doesn t. How does the different actors use the Internet, how much and for what? The conference paper presents an analysis of web statistics and newsletter subscribers identifying actor groups in the organic research networks that use the Internet and actors that does not use it. As a consequence of the results a questionnaire survey is suggested and presented in the paper. Introduktion Artiklen præsenterer første del af forskningsprojektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk videndeling og videnformidling i et ændret kommunikationsmiljø ( ), der er et samarbejde mellem Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO). Projektet har overordnet til formål at analysere forandrede betingelser for forskningskommunikation i det vidensbaserede netværkssamfund samt undersøge, hvordan Internettet påvirker kommunikation af og omkring videnskabelig viden. Med projektet ønskes en bedre forståelse af hvordan og hvorfor forskning og forskningsnetværk udfordres med nye og mere komplekse kommunikationskrav. Fokus er på internetmediets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation og samarbejde mellem aktører fra forskellige (nationale) videnskulturer. Herunder undersøge, hvordan Internettet kan understøtte udvikling af transnationale netværksrelationer og bidrage til udvikling af metoder til at styrke dialog og samarbejde mellem forskellige nationale aktører fra forskningsverdenen og interessenter og brugere af forskningen. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har været medvirkende til, at der er sket en voldsom acceleration af kravet til organisationers produktions- og innovationstempo. I den innovationsprægede videnøkonomi spiller viden en central rolle for virksomheders konkurrenceevne (Porter 1990, Christensen 2001). Udvikling, tilegnelse og brug af viden er i stigende grad kendetegnende for den økonomiske og sociale udvikling (Holt Christensen 2000). Ændringerne har været så gennemgribende i samfundet, at man taler om en samfundsudvikling på vej væk fra tidligere tiders industrisamfund mod noget, som man indenfor sociologien bl.a. har kaldt netværkssamfundet, vidensamfundet, informationssamfundet m.fl. (Castells 2001, Drucker 1989, Kolind 2000). Globaliseringens øgede handel og produktion på tværs af landegrænser tvinger organisationer til i stigende grad at udvikle sig til fleksible netværksorganisationer, der indgår i netværk af leverandører, samarbejdspartnere og kunder på globalt plan (Porter 1990, Christensen 2001). Udbredelsen af Internettet har haft en betydelig indflydelse på denne udvikling og har betydet massive forandringer i måden, der kommunikeres. (Slevin 2000, Finnemann 2005, Castells 2001). 1

2 Forskningen oplever som virksomheder og organisationer generelt et stigende krav om at orientere sig og omstille sig mod det globaliseret netværks- og videnssamfund. Den intensiverede fokus på viden har for alvor sat forskning og innovation på den politiske dagsorden. I januar 2000 understregede EU Kommissionen i Towards a European research area, at globaliseringen og udvikling mod en videnbaseret økonomi stiller krav til en bedre investering i viden i Europa og nye krav til det europæiske forskningssamarbejde (COM(2000) 6). Det resulterede i udviklingen af ERA (European Reseach Area Det europæiske forskningsfællesrum), som blev indledt i det 6. Rammeprogram for forskning og teknologi ( ) (FP6). 1 Initiativerne medførte, at der satses på nye samarbejdsformer og udvikling af transnationale forskningsnetværk i Europa. Herigennem er der påbegyndt en nødvendig proces, for at fremme spredning af viden mellem forskningmiljøer i de forskellige lande, men også mellem det offentlige, private og det bredere samfund (European Commission 2002). EU har i særlig grad sat fokus på at forbedre forholdet og kommunikationen mellem den videnskablige verden og samfundet bl.a. gennem forskingstemaet Science and Society (Science and Society Actionplan). Hertil kommer at der på en række prioriterede tematiske forskningsområder er påbegyndt adskillige projekter og netværk med deltagelse af parter fra offentlig og privat sektor, hvor forskningen prøver at inddrage og samarbejde med andre aktører. Planerne med de såkaldte teknologiplatforme er i denne forbindelse interessante. Herigennem søger man at udvikle en ny organisatorisk ramme for på europæisk niveau at samle virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer samt repræsentanter fra finansverdenen og de regulerende myndigheder om at fastlægge en fælles dagsorden for, hvad der skal til for at udnytte potentialet inden for udvalgte strategiske områder (COM (2004)353). Der er således i stigende grad sat fokus på, at videnskaben skal indgå i dialog med andre aktører og brugere af forskningen i det omgivende samfund på internationalt plan. Det stiller nye krav til at kommunikere forskning. Forskningskommunikation Det er ikke noget nyt at videnskab og forskningsresultater formidles og kommunikeres til omverdenen. Alligevel er forskningskommunikation et forholdsvist nyt prioriteret fag- og forskningsområde. Traditionelt har forskningskommunikation primært været orienteret mod faglig formidling til interne forskningsmiljøer i form af artikler i peer-reviewed tidsskrifter og præsentation af papers på faglige konferencer (Trench 2004). De senere år er forskningen og videnskaben dog blevet mere opmærksom på at formidle forskningen bredere og orientere det mere mod samfundet generelt. Forskningsmæssigt har forholdet mellem forskning og offentlighed bl.a. været behandlet gennem studier indenfor felterne Public Understanding of Science og Science in Public (Aagaard & Mejlgaard 2003, Gregory & Miller 1998). Disse har dog særligt fokuseret på borgernes holdning til og viden om forskning. Kommunikationen har bl.a. omhandlet, hvordan forskningen bedst muligt kan formidles til det omgivende samfund, så borgerne kan forstå det. Området har været beskyldt for at søge at forenkle forskningen, og det har i mange forskningsmiljøer ikke været velanset, at forskere populariserede deres forskning (Gregory & Miller 1998). Samtidigt har forskningskommunikation indenfor disse felter været præget af et formidlingsparadigme, hvor fokus har været på at formidle forskningsbaseret viden fra aktive forskere til passive borgere. En form for en-vejs kommunikation, som i nogle sammenhænge kan bære præg af en slags markedsføring af forskningen og forskningens resultater (Aagaard & Mejlgaard 2003). Der er i mindre grad blevet sat fokus på, hvordan der bedst muligt skabes dialog og samarbejde mellem forskere og andre aktører, der er brugere af forskningen. Som det redegøres i God Praksis for Forskningskommunikation i forbindelse med Tænketank vedr. forståelse for forskning 2003, så kan man se 1 Det sjette rammeprogram (FP6) med EU-aktiviteter indenfor videnskab, forskning og innovation trådte i kraft i Hovedformålet med FP6 er at bidrage til skabelsen af ERA ved at forbedre integration og koordinering af forskning i Europa. 2

3 tendenser til udvikling af et såkaldt dialog- og deltagelsesparadigme præget af en ændret kommunikationsopfattelse, hvor der bl.a. arbejdes med redskaber som konsensus konferencer og borger konferencer (Aagaard & Mejlgaard 2003). Forskningsmæssigt er det en udvikling, der stadig er forholdsvist underbelyst og især i forhold til Internettets muligheder for at understøtte forskningskommunikation gennem mere interaktivitet og aktivt engagement af aktørerne. Internetkommunikation Medier har stor betydning i forhold til forskningskommunikation. Der har været forsket en del i brugen af traditionelle medier som TV, radio og aviser til formidling af forskning og forskningsresultater, men der er mangel på empiriske studier af Internettet som medium for forskningskommunikation (Trench 2004, Miller & Gregory 1998). Teknologisk er Internettet ikke en ny opfindelse og indenfor forskningsverdenen har man en lang tradition for anvendelsen af mere eller mindre lukkede computer-netværk. Forløberen til internettet var ARPANET, (the Advanced Research Projects Agency) som blev udviklet af forskere i 1960 erne, særligt i forbindelse med militære projekter (Christensen 1997). Mange af computervidenskabsfolkene, der arbejdede på de tidlige projekter mente dog, at idéen med distribuerede computere først og fremmest skulle ses som et middel til videnskabeligt samarbejde frem for projekter til militære formål (Lennon 1997). Det moderne Internet som vi kender i dag, blev muliggjort gennem udviklingen af World Wide Web (WWW) på CERN i Schwiz i slutningen af 80 erne. Via WWW formåede man gennem klient/server modellen at forbinde forskellige computere, styresystemer og applikationer til et verdensomspændende hypertekst-net, og dermed blev der lukket op for et globalt netværk af netværk (Berners-Lee 1996). Fra nogle få tusinde tilsluttede værtcomputere i 80 erne eksploderende tilslutningen til Internettet i 90 erne, og det har udviklet sig til en global kommunikationskanal. I takt med Internettets stigende udbredelse i forbindelse med kommunikation om og formidling af forskning er der en række nye forhold at undersøge. Internettets udvikling har allerede haft en gennemgribende indflydelse på forskningsverden og ændret mulighederne for kommunikation internt og eksternt og på globalt og transnationalt plan. Hvordan ændres disse forhold? Brugere af forskningen har fået en ny og lettere adgang til forskningspublikationer og information om forskningen, når og hvor de ønsker det. Gennem websites, online nyhedsbreve, online tidsskrifter, elektroniske arkiver og diskussionsfora oplever den videnskablige verden nye muligheder for at kommunikere med den bredere offentlighed og brugerne af forskningen og også nye måder at understøtte samarbejde mellem forskere og forskningsnetværk på tværs af fysiske grænser. Hertil kommer den tættere sammenvævning af forskningsaktiviteter, og internetkommunikation forandrer forholdet mellem forskere og mellem forskere og offentlighed. De engang så klare grænser mellem forskellige former for kommunikation om videnskab er i opbrud (Trench 2004). Der er således en række nye aspekter at undersøge. Hvad kendetegner den nye udvikling, og hvilke begrænsninger og potentialer knytter sig til anvendelse af Internettet i denne sammenhæng? Forskningsfelter som CSCW (Computer Supported Collaborative Work) og CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) kan tilføre indsigt i, hvad der kendetegner samarbejde, og hvordan computerteknologien på forskellig vis kan understøtte distribueret kommunikation og samarbejde (Hughes et al. 1991, Heilesen 2004). MANICORAL-projektet (Multimedia and Network In Co-operative Research and Learning) fra 1997 satte netop fokus på en forskergruppe af geografisk distribuerede geofysikere i Europa og deres samarbejde understøttet af et CSCW-system. Projektet studerede hvordan et fællesskab udviklede sig, hvordan teknologien kunne forstærke det videnskabelige arbejde, støtte nye måder at samarbejde og håndtere videnskabelig data og viden (Vendelø & Nielsen 1997). På trods af teknologiens mange muligheder viser adskillige studier indenfor CSCW dog at implementering af CSCW-systemer i organisationer ofte er præget af uforudsete forhindringer og problemer (Star & Ruhleder 1994). Nogle af disse problemstillinger er også blevet fokus-område for nyere forskningsfelter indenfor knowledge management og videndeling (Nonaka og Takeuchi 1995, Bang 2004). Den stigende fokusering på viden som konkurrenceevne har medført stor interesse for forskning i, hvordan IT bl.a. gennem Intranets, 3

4 ekstranets, CMS-systemer (content management) og e-learning kan understøtte deling, udveksling og udvikling af viden. Det har vist sig vanskeligt at dele og udvikle viden via IT-systemer og videndelingsproblematikkerne har resulteret i fornyet fokus på, hvad viden er og hvad det vil sige, at tilegne sig viden (og dermed at lære). Den kognitivistiske videns- og læringsopfattelse har historisk set været dominerende og er det stadig i mange sammenhænge. Forståelsen er præget af en substansopfattelse, hvor kommunikation af viden betragtes som transport af mening mellem mennesker (Shannon & Weaver 1971). Nyere forskning argumenter i stedet for, at tilegnelse af viden skal forstås som en konstruktionsproces og en social og situeret proces (Dewey 2000, Wenger 1998). Projektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk tager udspring i disse udfordringer om at understøtte forskningskommunikation og videndeling mellem forskellige (nationale) videnskulturer gennem Internettet. Projektet Projektet er empirisk baseret på et case studie af transnationale forskningsnetværk indenfor økologisk forskning, og netværkenes anvendelse af Internettet til kommunikation og samarbejde. Økologiske forskningsnetværk har indenfor de seneste år i stigende grad anvendt Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde. Det danske Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) har været initiativtager og styrende i en stor del af de transnationale internetunderstøttede kommunikationsaktiviteter. Det empiriske fokus i projektet er EU-projektet CORE Organic (www.core-organic.org ), der er iværksat som en del af EU s ERA-NET Scheme. ERA-NET blev påbegyndt i EU s sjette rammeprogram som del af udviklingen af ERA, med det formål at forbedre samarbejde og koordination af forskningsprogrammer i Europa og udvikle fælles forskningsaktiviteter. CORE Organic søger at omsætte visionerne om det fælles forskningsrum i praksis inden for økologisk forskning. Forskning indenfor økologisk fødevare- og jordbrugsproduktion er et relativt nyt forskningsområde kendetegnet af små forskningsfællesskaber, ofte spredte og fragmenterede både geografisk og institutionsmæssigt. Visionen for CORE Organic er at koordinere forskningen i de forskellige medlemslande og etablere et tættere samarbejde bl.a. i form af et fælles forskningsprogram. Gennem CORE Organic søger man i højere grad at samle den spredte ekspertise i Europa og styrke transnationalt samarbejde for at fastholde og øge den konkurrencedygtige kvalitet og relevans i forhold til andre forskningsområder. Projektet er et udtryk for en ny og anderledes udvikling, hvor økologisk forskning i stigende skal indgå i nye transnationale netværk og samarbejdsrelationer. Projektet indebærer initieringen af et internationalt samarbejde om den fremtidige forskning indenfor økologisk jordbrug og fødevarer, hvor det er planlagt at inddrage stakeholder og andre interessenter i forskningen. Initiativerne stiller nye krav til kommunikation om og af forskningen i en international kontekst. Der skal kommunikeres til og med mange forskellige aktører på forskellige niveauer og i forskellige lande. Hvordan skaber man kontakt til de relevant aktører og netværk? Via hvilke metoder og medier? Hvordan indledes og udvikles kommunikation og dialog om forskningen bedst muligt? Hvordan kan man støtte udvikling af transnational netværk? Indebærer mere kommunikation og nye kommunikationsformer nødvendigvis en øget interesse for forskningen? Hvilke problemstillinger kan identificeres i forhold til den transnationale kommunikation? Internettet er indtænkt i den eksterne kommunikation bl.a. gennem webside, nyhedsbrev og udvikling af en fælles Internetportal og internetdatabase for publikationer, forskningsprogrammer m.m. Dermed er CORE Organic et godt udgangspunkt, for at undersøge hvilke potentialer og begrænsninger Internettet har for at understøtte udviklingen af transnational forskningskommunikation i forholdsvis løse netværk og om man kan forestille sig andre kommunikationsformer end de planlagte. 4

5 Metode Projektet vil gøre brug af både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder i analysen ud fra en vurdering af, at kombinationen af metoderne er det mest fordelagtige i forhold til den ønskede viden (Yin 1984). I den første fase af projektet foretages en eksplorativ undersøgelse af det empiriske område. Formålet er at få en grundlæggende viden om den internationale kommunikation på nettet og hvilke forskellige aktører og aktørsamspil, der indgår i den transnationale kommunikation om økologisk forskning på nettet. De indledende analyser, som er fokus for denne artikel, bygger på webstatistik og nyhedsbrevabonnentdatabaser. Resultaterne fra disse har ført til planlægningen af en spørgeskemaundersøgelse i september 2005 i forbindelse med udgivelsen af det elektroniske nyhedsbrev i CORE Organic projektet. Undersøgelsen vil kunne bidrage med et bedre indblik i, hvor mange og hvilke aktører der opsøger forskningen på nettet. Hvor meget de gør det og til hvad. På denne måde, kan der opnås en yderligere viden om overordnede generelle tendenser inden for brugen af Internettet til forskningskommunikation, der efterfølgende kan forfølges i en række kvalitative interviews med forskellige aktører involveret i de økologiske forskningsnetværk. De kvalitative interviews skal danne baggrund for en mere dybdegående forståelse af de ændrede kommunikationsforhold samt Internettets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation, netværksudvikling og samarbejde. Med afsæt i analysen og i samarbejde med forskningsnetværket vil projektet i sidste fase eksperimentere med udvikling af en brugerorienteret prototype til optimering af kommunikation, samarbejde og formidling af økologiske værdier og viden. Første del af projektet: Webstatistik og nyhedsbreve Økologiske forskningsnetværk anvender i stigende grad Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde omkring forskningen. Særligt FØJO har været initiativtager i denne forbindelse både på nationalt og internationalt plan. Fokus på og arbejdet med transnational kommunikation har været stigende indenfor de seneste år særligt fordi, FØJO deltager aktivt i adskillige EU-projekter i relation til økologisk fødevare- og jordbrugsforskning gennem EU s. 5. og 6. rammeprogrammer for forskning og teknologi. Initiativerne på nettet i forbindelse med økologisk forskning er mange og Internettet indgår både i forbindelse med intern og ekstern kommunikation på internationalt plan. De indledende undersøgelser har givet anledning til en kategorisering af følgende typer kommunikation på Internettet, som FØJO er involveret i: Websides Nyhedsbreve Pressemeddelelse Intranets Elektronisk arkiv: Organic Eprints Bulletin board Wikisystem: EcoWiki Weblog: Fremtidig internetportal På trods af de mange internationale initiativer er der en mangel på viden om, hvor meget disse initiativer i internationale sammenhænge opsøges og anvendes af aktører i og omkring økologisk forskning og af hvor mange. Der er ikke meget viden om, hvem man rent faktisk kommunikerer med, og hvem man ikke når ud til på denne måde. Gennem en eksplorativ undersøgelse analyserer første del af projektet derfor de aktører, der opsøger kommunikationen på nettet, og dem der ikke gør. Hvordan bruger aktørerne Internettet, hvor meget og til hvad? 5

6 I første omgang valgte vi at undersøge, hvilke informationer vi kunne få ud af umiddelbart tilgængelige registreringer af internetkommunikationen. Sådanne registreringer var tilgængelige dels via Webstatistik og dels databaser for nyhedsbrevabonnenter. For at få en fornemmelse af generelle tendenser fokuserede de indledende analyser bredt på adskillige internationale forskningsprojekters websider og nyhedsbreve, som FØJO er involveret i kommunikationsmæssigt. Da fokus i projektet særligt er kommunikation og samarbejde med andre (internationale) aktører er websiderne valgt på baggrund af, at de også henvender sig til andre end de aktører, som direkte deltager i projektet. Det var muligt at foretage webstatistikanalyse på følgende internationale websider indenfor økologisk forskning 2 : CORE Organic DARCOF EISfOM SAFO Organic Eprints QLIF (målingerne er kun lige påbegyndt og datagrundlaget er stadig for spinkelt) og analyse af nyhedsbrevdatabaser for følgende nyhedsbreve: CORE Organic news DARCOFenews SAFO news QLIF news 2 Foruden disse håndterer FØJO følgende sites på nettet: FØJO s danske website (www.foejo.dk), Organic Revision (www.organic-revision.org ), Okoforsk (www.okoforsk.org), EcoWiki (www.ecowiki.org) og Webloggen Okologgen (www.okologgen.dk). 6

7 Webstatistik Udvikling af webstatistik og webstatistikprogrammer oplever en stigende interesse i takt med internetsiders voksende rolle i kommunikationsplanlægningen i mange organisationer og virksomheder. En webstatistik giver et kvantitativt indblik i aktiviteten og brugen af internetsider. Webstatistik kan bl.a. belyse, hvor mange besøgende der kommer til en webside, hvor de kommer fra, hvordan de finder frem til siden, hvad de foretager sig på websiden, og hvor længe de er der. Grundlæggende stiller webstatistik ikke krav til at brugeren besvarer spørgsmål eller på anden måde bemærker, at der laves målinger. De fleste statistikprogrammer registrerer IP-adressen på den maskine eller det domæne brugeren sidder på, og det er hermed muligt at få en lang række data om brugeren og brugerens færden på hjemmesiden. Bl.a. hvilket netværk personen sidder og surfer fra, hvilket land netværket er fra, brugerens hardware samt information om styresystemet og browseren. Der kan identificeres to hovedtyper webstatistikprogrammer: Web log fil analyseprogram. Et selvstædigt program, der generer statistik på baggrund af log-filer. Weblogfilen er en fil, der registrerer trafikken på en webside og de informationer, der bliver bestilt af de besøgende på en internetside. Hosted webstatistik. Funktionaliteten ligger her hos en ekstern leverandør. Registreringer af trafikken sker gennem et stykke kode, som indsættes på pågældende internetside. 3 Program Fordele Ulemper Nedstat Basic 3.0 Flot design og grafik Opererer kun med page views som optællingstype Brugervenlig og hurtigt at komme Blinkende reklamer igang Ingen mulighed for at undgå registrering af egne Alle kan se statistikken, via klik på et besøg nedstat-ikon Man skal betale for mange af de informationer, som Kan anvendes på enhver server de andre tilbyder gratis Registrer kun på enkelte sider og ikke hele websitet Uigennemskuelig registreringer tvivlsom data Webalizer Mange detaljerede informationer Besøgslængde Forskellige optællingstyper Kræver programmerings- og scriptkendskab Registrerer på hele sitet Kræver Unix-server Gennemskuelighed pålidelig data Anerkendt og udbredt verden over Egen server Skelnen mellem Hits, Pages, Visits, Sites Registrering af unikke IP-adresser og besøg Gratis open source Undgå egen registrering Tabel 1: Sammenligning af de anvendte webstatistikprogrammer i analysen 3 Hovedtyperne er kategoriseret på baggrund af en umiddelbar undersøgelse af webstatistik og webstatistikprogrammer på nettet. 7

8 Programmerne anvendt i analysen er Nedstat Basic og Webalizer 5 og disse er dels valgt ud fra praktiske årsager, dels deres mulighed for at give de ønskede informationerne om aktiviteten på websiderne og om brugerne. Nedstat er et hosted webstatistik gratis-program, som FØJO har haft tilknyttet DARCOF, SAFO og EISfOM hjemmesiderne siden Webalizer er et selvstændigt weblogfil analyseprogram, som er installeret i forbindelse med siderne CORE Organic, QLIF og Organic Eprints. Webalizer har igennem længere tid været tilknyttet Organic Eprints. Analyse Formålet med brugen af webstatistik var at undersøge, hvilke informationer der var mulighed for at få om den økologiske forskningskommunikation på nettet denne måde. I forhold til den eksplorative undersøgelses formål at få en bedre viden om de aktører der opsøger økologiske forskning på nettet viste det sig, at det kun er få af de mulige registreringer, der var relevante: antallet af besøgende samt de besøgendes nationalitet. Antal besøgende Som udgangspunkt registreredes aktiviteten på de forskellige websider, for at få en fornemmelse af, hvor mange, der egentlig besøger internetsiderne. I grafen er det gennemsnitlige antal page views pr. dag registreret. Der er i løbet af en typisk måned stor forskel på sidevisningerne pr. dag. I weekenden er der f.eks. ikke megen aktivitet og i forbindelse med udgivelserne af nyhedsbreve er det tydeligt at se, at der kommer flere besøgende på websiderne. Som det fremgår af grafen er der stor forskel på antal sidevisninger af websiderne. DARCOF, SAFO og EISfOM har meget få besøg i forhold til CORE Organic, Organic Eprints og QLIF. DARCOF og Organic Eprints skiller sig ud i forhold til de andre websider, idet der her ikke er med EU-projekter at gøre. DARCOF webside beretter særligt om dansk forskning og har dermed ikke overraskende få besøg i forhold til de udenlandske sider. Organic Eprints er det elektroniske internetarkiv, som anvendes i forbindelse med søgning og uploads af forskningspublikationer og lign. Anvendelsen af arkivet er stigende og flere og flere lande kommer med. SAFO og EISfOM er forholdsvis små EU-projekter i forhold til CORE Organic og QLIF og det fremgår også af besøgsantallet på tilknyttede websider. Der er tilknyttet en række usikkerhedsmomenter til sådan en optælling af page views. Optællingsformen er ikke nødvendigvis den mest optimale til at give et billede af antal besøgende på en webside, men det viste sig i det hele taget at være komplekst at få et realistisk billede af de besøgende på en webside via en webstatistik. Der findes en række forskellige optællingstyper. 6 Page views (sidevisning) er valgt i sammenligningen da Nedstat Basic kun opererer med denne optællingstype, og det gav derfor det bedste sammenligningsgrundlag. En sidevisning registreres hver gang, der efterspørges en html-side. Besøger man den pågældende side mange gange i løbet af en dag tælles det med hver gang. Hertil kommer, at sidevisninger ikke afhænger af IP-adressen, men hvad serveren opfatter som en side. Hvad der konstitueres som en side kan variere fra server til server og afhænger af, hvilke fil-endelser der behandles som en side. Usikker optælling kan også skyldes, at søgemaskinernes robotter kan gå ind og påvirke statistikken, da denne type trafik til forveksling ligner almindelige besøgende. Samtidigt registreres FØJO s egne besøg på websiderne også. Nationalitet I første omgang var forventningen, at man via webstatistikkens registreringer af IP-adresser kunne få viden om aktørernes nationalitet og tilhørsforhold organisationsmæssigt. Registreringerne af nationalitet var forholdsvis brugbare, men registreringerne af internetudbydere var ofte uigennemskuelige, og der var tale om Weablizer operer både med optællingstyperne: Hits, Kbytes, Files, Pages, Sites, visits 8

9 store internetudbydere med mange forskellige kunder. Det var derfor i mange tilfælde umuligt at fastslå, fra hvilke organisation aktørerne stammede. De udbydere som det har været muligt at genkende har alle været fra forskningsverdenen. Der er en tydelig tendens med hensyn til besøg på FØJO s engelsksprogede webside. Selvom websiden er engelsk, er den primært præget af besøgende fra Danmark og dermed aktører, der enten er danskere eller bosat i landet. Hos EISfOM s webside fremgår det, at de 8 mest besøgende lande er kernepartnere i projektet (England, Schweiz, Østrig, Tyskland, Italien, Danmark, Polen og Holland). SAFO-projektet styres af Danmark, England og Tyskland, og SAFO s weside har flest besøgende fra Danmark og England. Fra Tyskland er der også mange besøgende. Besøg fra Italien er højt repræsenteret på SAFO-sitet. Selvom der ikke er styrende partner fra landet, deltager en aktiv forskergruppe fra Firenze i SAFO-projektet. CORE Organic webside er primært præget af besøgende fra de 11 partnerlande (Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Danmark, Holland, Sverige, England, Finland, Schweiz og Norge). For det internationale elektroniske webarkiv Organic Eprints er der en tydelig tendens, hvor de tre partnere Tyskland, Danmark og Østrig primært er repræsenteret blandt de besøgende. Der er en væsentlig forskel i de 2 statistik-programmer, der gør sig gældende i sammen-ligningen. Webalizer opererer med kategoriseringen.net,.com og.org. 7 Disse er angivet separat, da det ikke er muligt bestemme nationalitet udfra adresse-endelser. Forholdsvis mange registreringer falder under disse, og dermed er der en stor del besøg, hvor det ikke er muligt at bestemme det nationale tilhørsforhold. Samtidigt er det vigtigt at pointere, at webstatistikkernes registrering af IP-adresse og bestemmelse af nationalitet herudfra er en metode præget af en vis usikkerhed. Der er ikke nødvendigvis et stabilt og direkte forhold mellem besøgende og IP adresse. Mange brugere har dynamiske IP-adresser, hvorfor der ikke er identitet mellem IP og maskine over tid. Der kan også være flere brugere på et domæne og på en konkret maskine. Derfor er det ikke en sikker identifikation af de enkelte brugere. En forholdsvis sikker identifikation kan kun opnås gennem log in af brugere, som har registreret sig. Webstatistikkerne er således præget af en vis usikkerhed på flere områder, og derfor er det usikkert at drage konklusioner, der alene bygger på sådanne målinger. Analysen af nyhedsbrevabonnenterne viser dog tilsvarende resultater som webstatistikkerne og sammenligningen af begge målinger giver mulighed for at få en fornemmelse for visse tendenser. Alle nyhedsbrevabonnenter registreres i databaser med navn, adresse, , nationalitet og beskæftigelse. Informationerne er således ikke præget af samme usikkerhed som webstatistikken, da de tilmeldte selv har udfyldt og registreret sig. Hertil kommer, at det har været muligt at få væsentlig mere detaljerede informationer om aktørerne. 7 Det er usikkert hvordan Netstad Basic håndterer disse IP-adresser. 9

10 Sammenlignes registrering af nationalitet i webstatistikkerne og optælling af nationalt tilhørsforhold i databaserne for nyhedsbrevsabonnenterne ses en tendens, hvor partner-lande for de givne projekter er repræsenteret i toppen af landestatistikken. De besøgendes nationalitet lader altså til at hænge sammen med, hvilke lande de projektansvarlige kommer fra. Beskæftigelse I modsætning til webstatistikken gav nyhedsbrevdatabasen informationer om aktørernes beskæftigelse, og det giver indikation af forskellige grupper af aktører. Under tilmelding til nyhedsbrevene kunne aktørerne vælge mellem 9 kategorier: Farming Research Advising Supply Processor Administration Student Press Other 8 Hvad angår beskæftigelse og dermed typer af aktører er det de samme tendenser i alle databaserne for nyhedsbrevene (se grafer s. 13). Der er et overvejende antal, der har registreret sig under research og other og et væsentligt mindre antal under advising, administration og farming. Research er den absolutte topscorer i alle databaserne. Aktører der abonnerer på nyhedsbrevene i forbindelse med de internationale projekter er således i forvejen involveret direkte i forskning på den ene eller anden måde. Det er bemærkelsesværdigt, at der i forbindelse med alle databaserne er et stort antal, der ikke kan placeres i de angivne kategorier og derfor er noteret under other. Noget af årsagen kan være, at kategorien other står som default og derfor automatisk krydses af, hvis man ikke foretager et valg. Muligvis kunne noget tyde på, at kategorierne ikke er tilstrækkeligt dækkende for alle aktører, da der er forholdsvist mange, der har udfyldt feltet tilknyttet og dermed ikke føler at de passer ind i de pågældende kategorier. Her til kommer at nogle aktører har noteret, at de passer ind under flere kategorier og dermed har afkrydset other, for at udspecificere dette forhold. Hvad fortæller det os? Gennem brug af webstatistik og databaser var målet med de indledende analyser, at få en grundlæggende viden om den internationale forskningskommunikation på nettet og de aktører, der opsøger forskningen på nettet, og dem der ikke gør. Resultaterne fra webstatistikker og nyhedsbrevabonnenter var begrænsende men gav en fornemmelse for nogle tendenser med hensyn til aktørernes nationalitet og overordnede beskæftigelse. Analyserne viser at projektpartnernes nationalitet præger nationaliteten hos de aktører, som besøger websiderne og abonnerer på nyhedsbrevene. Samtidigt viser analyserne, at det fortrinsvis er forskere, som opsøger økologisk forskning på nettet. Umiddelbart indikerer resultaterne, at det er projektforskernes nationale netværk, der primært er repræsenteret i kommunikationen om den økologiske forskning på nettet. I og med, at det fortrinsvis er 8 Kategorien other giver mulighed for at udspecificere, hvilken type beskæftigelse man har. 10

11 forskere, der er repræsenteret kunne noget tyde på, at det er svært at nå ud til andre aktører og brugere af forskningen via de undersøgte internetmedier. Muligvis kunne noget tyde på, at der er en forbindelse mellem det at være involveret i forskningen direkte og være motiveret for og have en interesse i at opsøge den på nettet. Det er erkendelser, som understreger vigtigheden, at de kommende undersøgelser tænker i netværk og analyse af eksisterende netværk omkring forskningen, deres struktur og relationer. Det er væsentligt at slå fast, at disse tendenser påvist via de indledende analyser er præget af usikkerhed, og at vores viden om aktørerne og kommunikationen på nettet er stadig forholdsvis begrænset. Selvom databaserne for nyhedsbrevene viser, hvem der abonnerer på dem, er det samtidigt er en form for pushteknologi, hvor man blot skal registrere sig én gang og så udsendes nyhedsbrevene automatisk. Registreringerne siger ikke meget om hvem og hvor mange der læser og bruger disse nyhedsbreve, og om der overhovedet har fundet kommunikation sted. Nedstat registrerer kun besøgende på forsiden af websitet og kan derfor ikke registrere besøg i forbindelse med nyhedsbrevene. Samtidigt ved vi stadig ikke, hvad de aktive aktører bruger kommunikationen til. Hvorfor er det f.eks. primært forskere, der læser de internationale forskningsnyhedsbreve? Med hensyn til den mere aktive brug af websiderne ved vi ud over national herkomst ikke ret meget om, hvem det er der egentlig opsøger forskning den vej, hvad de foretager sig og hvorfor. Ind til videre har de indledende analyser kun undersøgt 2 af de adskillige former for kommunikation på nettet i tilknytning til forskning indenfor økologisk jordbrug og fødevarer. Det er nærliggende, at der i det kommende fokuseres mere på de andre former som f.eks. diskussionsfora og internetarkiv og bl.a. belyse af hvem, hvor meget og hvordan de andre typer kommunikation anvendes på Internettet. Der er således stadig meget vi ikke ved om aktørerne og kommunikationen på nettet omkring forskningen, som ikke har været mulige at besvare gennem analyser af webstatistik og nyhedsbrevabonnenter: Hvad betyder det, at partner-landende primært er repræsenteret på websiderne og som abonnenter på nyhedsbrevene? Foruden en stærk repræsentation af aktører i grupperne research og other i forbindelse med nyhedsbrevene, hvad ved vi så egentlig om aktørgrupperne i og omkring økologisk forskning på nettet? o Hvem er det reelt, der indgår i kommunikationen og opsøger forskningen på nettet og hvem gør ikke? o Hvor meget indgår aktørerne i kommunikationen? o Hvorfor opsøger de forskningen på nettet og hvilke interesser har de? o Hvad bruger de internetkommunikationen til? Det er en viden om nogle generelle tendenser, der vil være fordelagtige at have som udgangspunkt for de kvalitative interviews. En overordnet viden om aktørerne og deres brug af Internettet giver nemlig baggrund for at spørge mere dybdegående ind til nogle tendenser omkring brugen af nettet, og hvordan det indgår i aktørernes hverdag. Samtidigt giver det mulighed for at få en fornemmelse af problemstillinger og indsatsområder, der kan diskuteres i de kvalitative interviews. Det er en viden, der på fordelagtig vis kan opnås via kvantitativ metode (Yin 1984). Det næste skridt i projektet er derfor at planlægge en spørgeskemaundersøgelse med formål at undersøge, hvordan internettet anvendes generelt i forbindelse med forskningsbaseret kommunikation og videndeling i transnationale netværk omkring økologisk forskning. - Af hvor mange? - Af hvilke aktører? - Hvor meget? - Til hvad? Spørgeundersøgelsen gennemføres i forbindelse med kommende udsendelse af nyhedsbrev for CORE Organic i september 2005 blandt abonnenterne pr. . På nuværende tidspunkt er der 211 abonnenter, men forventninger er at dette tal er fordoblet i september. 11

12 En survey, der kvantitativt søger at afdække nogle generelle tendenser kan give dels nogle interessante informationer i sig selv om, hvor meget nettet anvendes til forskellige formål og af hvem (fra hvilke organisationer) - dels vil det være et godt udgangspunkt for spørgsmål i de kvalitative interviews. Samtidigt kan denne viden benyttes til udvælgelsen af centrale interviewpersoner til de kvalitative interviews, da undersøgelsen kan hjælpe med at identificere vigtige netværk og aktører, der bruger forskningen på nettet og dem der ikke gør. Konklusion Gennem brug af webstatistik og nyhedsbrevabonnentdatabaser har det være muligt at lave indledende analyser af den internationale internetkommunikation i forbindelse med forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer. Analyserne viser en tendens til at aktørerne, der opsøger forskningen på nettet er en del af projektpartnernes nationale netværk, og aktørerne befinder sig primært direkte indenfor forskningsverden. Noget kunne dermed tyde på, at det er svært at nå uden for selve forskningsmiljøet, og at der lader til at være en forbindelse mellem det at være involveret i forskningen direkte og være motiveret for og have en interesse i at opsøge den på nettet. Målingerne er dog præget af en vis usikkerhed, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om forskningskommunikationen. Næste skridt i projektet er derfor en spørgeskemaundersøgelse, for at få mere viden om, hvordan Internettet anvendes generelt i forbindelse med forskningsbaseret kommunikation og videndeling i transnationale netværk omkring økologisk forskning. Referencer Aagaard, Kaare & Mejlgaard, Niels: God Praksis for Forskningskommunikation. Analyseinstitut for Forskning, 2003 Bang, Jørgen: Hvorfor er vidensdeling så svært? i Det digitale nærvær, Simon Heilesen red., Roskilde Universitetsforlag, 2004 Berners-Lee, Tim: The World Wide Web past, present and future i Journal of Digital Information, Volume 1 Issue 1, Article No. 1, 1996 Castells, Manuel, Netværkssamfundet og dets opståen, Hans Reitzels Forlag, 2000 Castells, Manuel: The Internet Galaxy Reflections on the Internet, Business, and Society. Oxford University Press, 2001 Christensen, Jens: Globalisering og industrialisering to århundreders perspektiv i Globalisering. Den jyske Historiker nr Werks Offset A/S, 2001 Christensen, Jens: Internettets historie. Mediekultur nr. 27, 1997 Dewey, John, Learning by Dewey. Gyldendal Uddannelse, 2000 Drucker, Peter F., Virkeligheden er blevet en anden. Schultz, 1989 Finnemann, Niels Ole: Internettet i mediehistorisk perspektiv. Samfundslitteratur, 2005 Gregory, Jane & Miller, Steve: Science in public. Cambridge, Massachusetts, 1998 Simon Heilesen (red.): Det digitale nærvær. Roskilde Universitetsforlag, 2004 Holt Christensen, Peter (red.): Viden om ledelse, viden og virksomheden. Samfundslitteratur, 2000 Hughes, J. et al.: CSCW: Discipline or Paradigm? In L. Bannon: Proceedings of the Second European Conference on CSCW - ECSCW'91. Dordrecht: Kluwer , 1991 Kolind, Lars, Vidensamfundet, Gyldendal, 2000 Lennon, J: Hypermedia systems and applications: World Wide Web and beyond. Springer Verlag, 1997 Nonanka, I & Takeuchi, H.: The Knowledge-Creating Company. Oxford University Press, 1995 Porter, Michael E.: The Competitive Advantage of Nations. Macmillan Press LTD, 1990 Shannon & Warren Weaver: The mathematical theory of communication. University of Illinois Press, 1971 Slevin, James, The Internet & Society, Oxford: Blackwell Publishing,

13 Star, S.L. and Ruhleder, K.: Steps towards an ecology of infrastructure: complex problems in design and access for large-scale collaborative systems In Proc. of the CSCW '94, pages , 1994 Trench, Brian: At håndtere usikkerhed videnskabsformidling på nettet i Det digitale nærvær, Simon Heilesen red., Roskilde Universitetsforlag, 2004 Vendelø, Morten & Nielsen, Janni: Læreprocesser i forbindelse med adoption af et CSCW-system i en distribueret forskergruppe i Læring og Multimedier red. Oluf Danielsen et al. Aalborg Universitetsforlag, 1997 Wenger, Etienne, Communities of Practice Learning, Meaning, and Identity. Cambridge University Press, 1998 Yin, Robert K.: Case study Research Design and Methods. Third Edition. Applied Social Research Methods Series, Volume 5, Sage Publication, First Edition, 1984 Rapporter COM (2004) 353 final, COMMUNICATION FROM THE COMMISSION: Science and technology, the key to Europe's future - Guidelines for future European, Union policy to support research, juni 2004 COM (2000) 6, COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE COUNCL, THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS: Towards a European research area, januar 2000 European Commission: The Sixth Framework Programme in brief, december 2002 Videnskabsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. Forståelse for forskning, maj 2004 Videnskabsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Redegørelse om europæisk samarbejde om forskning og innovation, november 2004 Links CORE Organic: EcoWiki: EISfOM: Nedstat Basic 3.0 Organic Eprint: Organic Forum: Framework Programme 6, FP6: Europa-portalen: Cordis: Science and Society Actionplan: Science and Society: FØJO: QLIF: SAFO: Webalizer 13

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FORSKNINGSKOMMUNIKATION PÅ NETTET

FORSKNINGSKOMMUNIKATION PÅ NETTET En undersøgelse af den internationale brug af økologisk forskningskommunikation på nettet Ph.d. forsvar af Signe Herbers Poulsen Institut for informations- og Medievidenskab Det Humanistiske Fakultet Aarhus

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007. Vi glæder os til at se dig!

IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007. Vi glæder os til at se dig! IKT firmaer fra 12 lande mødes i Aalborg den 22. og 23. november 2007 Vi glæder os til at se dig! Du og din virksomhed inviteres hermed til at deltage i Brokerage Event 2; et to-dags interaktivt seminarforløb

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kort brugervejledning - Global Issues in Context

Kort brugervejledning - Global Issues in Context Kort brugervejledning - Global Issues in Context Indholdsfortegnelse: 1. Global Issues in Context... 2 2. Dine søgemuligheder i Global Issues in Context.... 3 2.1 Basic Search... 3 2.2 Advanced Search...

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Medieinformation 2012-2013

Medieinformation 2012-2013 Medieinformation 2012-2013 Et erhvervsmedie fra: ERHVERVSMAGASINET Inspiration til ledelse af forsyningskæden - Netværk skal skubbe gang i Supply Chain Management Erhvervsmagasinet SCM er det førende medie

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Ansøgning vedrørende ny bevilling til Vidensnetværk for Vand og Udvikling under Danish Water Forum i perioden 1. august 2009 31. december 2011.

Ansøgning vedrørende ny bevilling til Vidensnetværk for Vand og Udvikling under Danish Water Forum i perioden 1. august 2009 31. december 2011. Ansøgning vedrørende ny bevilling til Vidensnetværk for Vand og Udvikling under Danish Water Forum i perioden 1. august 2009 31. december 2011. Introduktion Danish Water Forum blev stiftet i 2003 som en

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

INDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6

INDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 OPEN DAYS 2010 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET Central Danmark NordDanmark Syddansk Danmark Region Sjælland DANMARK 1 INDEX Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 2 Central

Læs mere

Innovationsanalyser på energiområdet

Innovationsanalyser på energiområdet Innovationsanalyser på energiområdet Præsentation for delegation Norges Forskningsråds RENERGI program 5. November 2010, DTU v. Mads Borup mabo@man.dtu.dk Bred vifte af innovationsstudier Socio-tekniske

Læs mere

Unik indgang til det europæiske marked

Unik indgang til det europæiske marked Unik indgang til det europæiske marked En eftermiddag med fokus på SMV ers deltagelse i EU-projekter 5. november 2014 kl. 12:30 17:00 Syddjurs Udviklingspark, Mørke En virksomhed i Trustrup på Djursland

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET STRATEGI OG KONCEPT

AALBORG UNIVERSITET STRATEGI OG KONCEPT AALBORG UNIVERSITET STRATEGI OG KONCEPT INDHOLD FINDINGS STRATEGI KONCEPT ORGANISATION ET PERSPEKTIV PÅ JER HVAD STÅR I FOR? VIDEO Det virker til at være for folk, der går på AAU, ikke for folk,

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Velkommen til workshoppen Innovation, ledelse og organisationsudvikling. SDU s erhvervskonference 3. juni 2014

Velkommen til workshoppen Innovation, ledelse og organisationsudvikling. SDU s erhvervskonference 3. juni 2014 Velkommen til workshoppen Innovation, ledelse og organisationsudvikling SDU s erhvervskonference 3. juni 2014 1 Hvem er vi? Fra universitetet/trilo: - Flemming Smedegaard, lektor, studieleder for International

Læs mere