Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning"

Transkript

1 Hvem kommunikerer vi med? Analyse af brugerne af internetbaseret kommunikation om økologisk forskning Signe Herbers Poulsen, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Ph.d. stipendiat Bo Fibiger, Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet Claus Bo Andreasen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) Abstract The paper presents a research project that studies the changed conditions for science communication in the transition of the knowledge based network society. The objective is to examine how the Internet medium is and can be used to support transnational communication and cooperation among actors from different national cultures of knowledge. The project explores the Internet s potentials to facilitate transnational research networks and to develop new methods to support and strengthen science communication between researchers and stakeholders. The project is based on a case study of transnational communication in organic research networks in the project CORE Organic (www.coreorganic.org). Through quantitative information the first part of the study explores the actor groups that use the Internet for science communication and the actors that doesn t. How does the different actors use the Internet, how much and for what? The conference paper presents an analysis of web statistics and newsletter subscribers identifying actor groups in the organic research networks that use the Internet and actors that does not use it. As a consequence of the results a questionnaire survey is suggested and presented in the paper. Introduktion Artiklen præsenterer første del af forskningsprojektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk videndeling og videnformidling i et ændret kommunikationsmiljø ( ), der er et samarbejde mellem Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet og Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO). Projektet har overordnet til formål at analysere forandrede betingelser for forskningskommunikation i det vidensbaserede netværkssamfund samt undersøge, hvordan Internettet påvirker kommunikation af og omkring videnskabelig viden. Med projektet ønskes en bedre forståelse af hvordan og hvorfor forskning og forskningsnetværk udfordres med nye og mere komplekse kommunikationskrav. Fokus er på internetmediets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation og samarbejde mellem aktører fra forskellige (nationale) videnskulturer. Herunder undersøge, hvordan Internettet kan understøtte udvikling af transnationale netværksrelationer og bidrage til udvikling af metoder til at styrke dialog og samarbejde mellem forskellige nationale aktører fra forskningsverdenen og interessenter og brugere af forskningen. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har været medvirkende til, at der er sket en voldsom acceleration af kravet til organisationers produktions- og innovationstempo. I den innovationsprægede videnøkonomi spiller viden en central rolle for virksomheders konkurrenceevne (Porter 1990, Christensen 2001). Udvikling, tilegnelse og brug af viden er i stigende grad kendetegnende for den økonomiske og sociale udvikling (Holt Christensen 2000). Ændringerne har været så gennemgribende i samfundet, at man taler om en samfundsudvikling på vej væk fra tidligere tiders industrisamfund mod noget, som man indenfor sociologien bl.a. har kaldt netværkssamfundet, vidensamfundet, informationssamfundet m.fl. (Castells 2001, Drucker 1989, Kolind 2000). Globaliseringens øgede handel og produktion på tværs af landegrænser tvinger organisationer til i stigende grad at udvikle sig til fleksible netværksorganisationer, der indgår i netværk af leverandører, samarbejdspartnere og kunder på globalt plan (Porter 1990, Christensen 2001). Udbredelsen af Internettet har haft en betydelig indflydelse på denne udvikling og har betydet massive forandringer i måden, der kommunikeres. (Slevin 2000, Finnemann 2005, Castells 2001). 1

2 Forskningen oplever som virksomheder og organisationer generelt et stigende krav om at orientere sig og omstille sig mod det globaliseret netværks- og videnssamfund. Den intensiverede fokus på viden har for alvor sat forskning og innovation på den politiske dagsorden. I januar 2000 understregede EU Kommissionen i Towards a European research area, at globaliseringen og udvikling mod en videnbaseret økonomi stiller krav til en bedre investering i viden i Europa og nye krav til det europæiske forskningssamarbejde (COM(2000) 6). Det resulterede i udviklingen af ERA (European Reseach Area Det europæiske forskningsfællesrum), som blev indledt i det 6. Rammeprogram for forskning og teknologi ( ) (FP6). 1 Initiativerne medførte, at der satses på nye samarbejdsformer og udvikling af transnationale forskningsnetværk i Europa. Herigennem er der påbegyndt en nødvendig proces, for at fremme spredning af viden mellem forskningmiljøer i de forskellige lande, men også mellem det offentlige, private og det bredere samfund (European Commission 2002). EU har i særlig grad sat fokus på at forbedre forholdet og kommunikationen mellem den videnskablige verden og samfundet bl.a. gennem forskingstemaet Science and Society (Science and Society Actionplan). Hertil kommer at der på en række prioriterede tematiske forskningsområder er påbegyndt adskillige projekter og netværk med deltagelse af parter fra offentlig og privat sektor, hvor forskningen prøver at inddrage og samarbejde med andre aktører. Planerne med de såkaldte teknologiplatforme er i denne forbindelse interessante. Herigennem søger man at udvikle en ny organisatorisk ramme for på europæisk niveau at samle virksomheder, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer samt repræsentanter fra finansverdenen og de regulerende myndigheder om at fastlægge en fælles dagsorden for, hvad der skal til for at udnytte potentialet inden for udvalgte strategiske områder (COM (2004)353). Der er således i stigende grad sat fokus på, at videnskaben skal indgå i dialog med andre aktører og brugere af forskningen i det omgivende samfund på internationalt plan. Det stiller nye krav til at kommunikere forskning. Forskningskommunikation Det er ikke noget nyt at videnskab og forskningsresultater formidles og kommunikeres til omverdenen. Alligevel er forskningskommunikation et forholdsvist nyt prioriteret fag- og forskningsområde. Traditionelt har forskningskommunikation primært været orienteret mod faglig formidling til interne forskningsmiljøer i form af artikler i peer-reviewed tidsskrifter og præsentation af papers på faglige konferencer (Trench 2004). De senere år er forskningen og videnskaben dog blevet mere opmærksom på at formidle forskningen bredere og orientere det mere mod samfundet generelt. Forskningsmæssigt har forholdet mellem forskning og offentlighed bl.a. været behandlet gennem studier indenfor felterne Public Understanding of Science og Science in Public (Aagaard & Mejlgaard 2003, Gregory & Miller 1998). Disse har dog særligt fokuseret på borgernes holdning til og viden om forskning. Kommunikationen har bl.a. omhandlet, hvordan forskningen bedst muligt kan formidles til det omgivende samfund, så borgerne kan forstå det. Området har været beskyldt for at søge at forenkle forskningen, og det har i mange forskningsmiljøer ikke været velanset, at forskere populariserede deres forskning (Gregory & Miller 1998). Samtidigt har forskningskommunikation indenfor disse felter været præget af et formidlingsparadigme, hvor fokus har været på at formidle forskningsbaseret viden fra aktive forskere til passive borgere. En form for en-vejs kommunikation, som i nogle sammenhænge kan bære præg af en slags markedsføring af forskningen og forskningens resultater (Aagaard & Mejlgaard 2003). Der er i mindre grad blevet sat fokus på, hvordan der bedst muligt skabes dialog og samarbejde mellem forskere og andre aktører, der er brugere af forskningen. Som det redegøres i God Praksis for Forskningskommunikation i forbindelse med Tænketank vedr. forståelse for forskning 2003, så kan man se 1 Det sjette rammeprogram (FP6) med EU-aktiviteter indenfor videnskab, forskning og innovation trådte i kraft i Hovedformålet med FP6 er at bidrage til skabelsen af ERA ved at forbedre integration og koordinering af forskning i Europa. 2

3 tendenser til udvikling af et såkaldt dialog- og deltagelsesparadigme præget af en ændret kommunikationsopfattelse, hvor der bl.a. arbejdes med redskaber som konsensus konferencer og borger konferencer (Aagaard & Mejlgaard 2003). Forskningsmæssigt er det en udvikling, der stadig er forholdsvist underbelyst og især i forhold til Internettets muligheder for at understøtte forskningskommunikation gennem mere interaktivitet og aktivt engagement af aktørerne. Internetkommunikation Medier har stor betydning i forhold til forskningskommunikation. Der har været forsket en del i brugen af traditionelle medier som TV, radio og aviser til formidling af forskning og forskningsresultater, men der er mangel på empiriske studier af Internettet som medium for forskningskommunikation (Trench 2004, Miller & Gregory 1998). Teknologisk er Internettet ikke en ny opfindelse og indenfor forskningsverdenen har man en lang tradition for anvendelsen af mere eller mindre lukkede computer-netværk. Forløberen til internettet var ARPANET, (the Advanced Research Projects Agency) som blev udviklet af forskere i 1960 erne, særligt i forbindelse med militære projekter (Christensen 1997). Mange af computervidenskabsfolkene, der arbejdede på de tidlige projekter mente dog, at idéen med distribuerede computere først og fremmest skulle ses som et middel til videnskabeligt samarbejde frem for projekter til militære formål (Lennon 1997). Det moderne Internet som vi kender i dag, blev muliggjort gennem udviklingen af World Wide Web (WWW) på CERN i Schwiz i slutningen af 80 erne. Via WWW formåede man gennem klient/server modellen at forbinde forskellige computere, styresystemer og applikationer til et verdensomspændende hypertekst-net, og dermed blev der lukket op for et globalt netværk af netværk (Berners-Lee 1996). Fra nogle få tusinde tilsluttede værtcomputere i 80 erne eksploderende tilslutningen til Internettet i 90 erne, og det har udviklet sig til en global kommunikationskanal. I takt med Internettets stigende udbredelse i forbindelse med kommunikation om og formidling af forskning er der en række nye forhold at undersøge. Internettets udvikling har allerede haft en gennemgribende indflydelse på forskningsverden og ændret mulighederne for kommunikation internt og eksternt og på globalt og transnationalt plan. Hvordan ændres disse forhold? Brugere af forskningen har fået en ny og lettere adgang til forskningspublikationer og information om forskningen, når og hvor de ønsker det. Gennem websites, online nyhedsbreve, online tidsskrifter, elektroniske arkiver og diskussionsfora oplever den videnskablige verden nye muligheder for at kommunikere med den bredere offentlighed og brugerne af forskningen og også nye måder at understøtte samarbejde mellem forskere og forskningsnetværk på tværs af fysiske grænser. Hertil kommer den tættere sammenvævning af forskningsaktiviteter, og internetkommunikation forandrer forholdet mellem forskere og mellem forskere og offentlighed. De engang så klare grænser mellem forskellige former for kommunikation om videnskab er i opbrud (Trench 2004). Der er således en række nye aspekter at undersøge. Hvad kendetegner den nye udvikling, og hvilke begrænsninger og potentialer knytter sig til anvendelse af Internettet i denne sammenhæng? Forskningsfelter som CSCW (Computer Supported Collaborative Work) og CSCL (Computer Supported Collaborative Learning) kan tilføre indsigt i, hvad der kendetegner samarbejde, og hvordan computerteknologien på forskellig vis kan understøtte distribueret kommunikation og samarbejde (Hughes et al. 1991, Heilesen 2004). MANICORAL-projektet (Multimedia and Network In Co-operative Research and Learning) fra 1997 satte netop fokus på en forskergruppe af geografisk distribuerede geofysikere i Europa og deres samarbejde understøttet af et CSCW-system. Projektet studerede hvordan et fællesskab udviklede sig, hvordan teknologien kunne forstærke det videnskabelige arbejde, støtte nye måder at samarbejde og håndtere videnskabelig data og viden (Vendelø & Nielsen 1997). På trods af teknologiens mange muligheder viser adskillige studier indenfor CSCW dog at implementering af CSCW-systemer i organisationer ofte er præget af uforudsete forhindringer og problemer (Star & Ruhleder 1994). Nogle af disse problemstillinger er også blevet fokus-område for nyere forskningsfelter indenfor knowledge management og videndeling (Nonaka og Takeuchi 1995, Bang 2004). Den stigende fokusering på viden som konkurrenceevne har medført stor interesse for forskning i, hvordan IT bl.a. gennem Intranets, 3

4 ekstranets, CMS-systemer (content management) og e-learning kan understøtte deling, udveksling og udvikling af viden. Det har vist sig vanskeligt at dele og udvikle viden via IT-systemer og videndelingsproblematikkerne har resulteret i fornyet fokus på, hvad viden er og hvad det vil sige, at tilegne sig viden (og dermed at lære). Den kognitivistiske videns- og læringsopfattelse har historisk set været dominerende og er det stadig i mange sammenhænge. Forståelsen er præget af en substansopfattelse, hvor kommunikation af viden betragtes som transport af mening mellem mennesker (Shannon & Weaver 1971). Nyere forskning argumenter i stedet for, at tilegnelse af viden skal forstås som en konstruktionsproces og en social og situeret proces (Dewey 2000, Wenger 1998). Projektet Internettet som støtte for økologiske forskningsnetværk tager udspring i disse udfordringer om at understøtte forskningskommunikation og videndeling mellem forskellige (nationale) videnskulturer gennem Internettet. Projektet Projektet er empirisk baseret på et case studie af transnationale forskningsnetværk indenfor økologisk forskning, og netværkenes anvendelse af Internettet til kommunikation og samarbejde. Økologiske forskningsnetværk har indenfor de seneste år i stigende grad anvendt Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde. Det danske Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) har været initiativtager og styrende i en stor del af de transnationale internetunderstøttede kommunikationsaktiviteter. Det empiriske fokus i projektet er EU-projektet CORE Organic (www.core-organic.org ), der er iværksat som en del af EU s ERA-NET Scheme. ERA-NET blev påbegyndt i EU s sjette rammeprogram som del af udviklingen af ERA, med det formål at forbedre samarbejde og koordination af forskningsprogrammer i Europa og udvikle fælles forskningsaktiviteter. CORE Organic søger at omsætte visionerne om det fælles forskningsrum i praksis inden for økologisk forskning. Forskning indenfor økologisk fødevare- og jordbrugsproduktion er et relativt nyt forskningsområde kendetegnet af små forskningsfællesskaber, ofte spredte og fragmenterede både geografisk og institutionsmæssigt. Visionen for CORE Organic er at koordinere forskningen i de forskellige medlemslande og etablere et tættere samarbejde bl.a. i form af et fælles forskningsprogram. Gennem CORE Organic søger man i højere grad at samle den spredte ekspertise i Europa og styrke transnationalt samarbejde for at fastholde og øge den konkurrencedygtige kvalitet og relevans i forhold til andre forskningsområder. Projektet er et udtryk for en ny og anderledes udvikling, hvor økologisk forskning i stigende skal indgå i nye transnationale netværk og samarbejdsrelationer. Projektet indebærer initieringen af et internationalt samarbejde om den fremtidige forskning indenfor økologisk jordbrug og fødevarer, hvor det er planlagt at inddrage stakeholder og andre interessenter i forskningen. Initiativerne stiller nye krav til kommunikation om og af forskningen i en international kontekst. Der skal kommunikeres til og med mange forskellige aktører på forskellige niveauer og i forskellige lande. Hvordan skaber man kontakt til de relevant aktører og netværk? Via hvilke metoder og medier? Hvordan indledes og udvikles kommunikation og dialog om forskningen bedst muligt? Hvordan kan man støtte udvikling af transnational netværk? Indebærer mere kommunikation og nye kommunikationsformer nødvendigvis en øget interesse for forskningen? Hvilke problemstillinger kan identificeres i forhold til den transnationale kommunikation? Internettet er indtænkt i den eksterne kommunikation bl.a. gennem webside, nyhedsbrev og udvikling af en fælles Internetportal og internetdatabase for publikationer, forskningsprogrammer m.m. Dermed er CORE Organic et godt udgangspunkt, for at undersøge hvilke potentialer og begrænsninger Internettet har for at understøtte udviklingen af transnational forskningskommunikation i forholdsvis løse netværk og om man kan forestille sig andre kommunikationsformer end de planlagte. 4

5 Metode Projektet vil gøre brug af både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder i analysen ud fra en vurdering af, at kombinationen af metoderne er det mest fordelagtige i forhold til den ønskede viden (Yin 1984). I den første fase af projektet foretages en eksplorativ undersøgelse af det empiriske område. Formålet er at få en grundlæggende viden om den internationale kommunikation på nettet og hvilke forskellige aktører og aktørsamspil, der indgår i den transnationale kommunikation om økologisk forskning på nettet. De indledende analyser, som er fokus for denne artikel, bygger på webstatistik og nyhedsbrevabonnentdatabaser. Resultaterne fra disse har ført til planlægningen af en spørgeskemaundersøgelse i september 2005 i forbindelse med udgivelsen af det elektroniske nyhedsbrev i CORE Organic projektet. Undersøgelsen vil kunne bidrage med et bedre indblik i, hvor mange og hvilke aktører der opsøger forskningen på nettet. Hvor meget de gør det og til hvad. På denne måde, kan der opnås en yderligere viden om overordnede generelle tendenser inden for brugen af Internettet til forskningskommunikation, der efterfølgende kan forfølges i en række kvalitative interviews med forskellige aktører involveret i de økologiske forskningsnetværk. De kvalitative interviews skal danne baggrund for en mere dybdegående forståelse af de ændrede kommunikationsforhold samt Internettets muligheder for at understøtte transnational forskningskommunikation, netværksudvikling og samarbejde. Med afsæt i analysen og i samarbejde med forskningsnetværket vil projektet i sidste fase eksperimentere med udvikling af en brugerorienteret prototype til optimering af kommunikation, samarbejde og formidling af økologiske værdier og viden. Første del af projektet: Webstatistik og nyhedsbreve Økologiske forskningsnetværk anvender i stigende grad Internettet på forskellige måder til kommunikation og samarbejde omkring forskningen. Særligt FØJO har været initiativtager i denne forbindelse både på nationalt og internationalt plan. Fokus på og arbejdet med transnational kommunikation har været stigende indenfor de seneste år særligt fordi, FØJO deltager aktivt i adskillige EU-projekter i relation til økologisk fødevare- og jordbrugsforskning gennem EU s. 5. og 6. rammeprogrammer for forskning og teknologi. Initiativerne på nettet i forbindelse med økologisk forskning er mange og Internettet indgår både i forbindelse med intern og ekstern kommunikation på internationalt plan. De indledende undersøgelser har givet anledning til en kategorisering af følgende typer kommunikation på Internettet, som FØJO er involveret i: Websides Nyhedsbreve Pressemeddelelse Intranets Elektronisk arkiv: Organic Eprints Bulletin board Wikisystem: EcoWiki Weblog: Fremtidig internetportal På trods af de mange internationale initiativer er der en mangel på viden om, hvor meget disse initiativer i internationale sammenhænge opsøges og anvendes af aktører i og omkring økologisk forskning og af hvor mange. Der er ikke meget viden om, hvem man rent faktisk kommunikerer med, og hvem man ikke når ud til på denne måde. Gennem en eksplorativ undersøgelse analyserer første del af projektet derfor de aktører, der opsøger kommunikationen på nettet, og dem der ikke gør. Hvordan bruger aktørerne Internettet, hvor meget og til hvad? 5

6 I første omgang valgte vi at undersøge, hvilke informationer vi kunne få ud af umiddelbart tilgængelige registreringer af internetkommunikationen. Sådanne registreringer var tilgængelige dels via Webstatistik og dels databaser for nyhedsbrevabonnenter. For at få en fornemmelse af generelle tendenser fokuserede de indledende analyser bredt på adskillige internationale forskningsprojekters websider og nyhedsbreve, som FØJO er involveret i kommunikationsmæssigt. Da fokus i projektet særligt er kommunikation og samarbejde med andre (internationale) aktører er websiderne valgt på baggrund af, at de også henvender sig til andre end de aktører, som direkte deltager i projektet. Det var muligt at foretage webstatistikanalyse på følgende internationale websider indenfor økologisk forskning 2 : CORE Organic DARCOF EISfOM SAFO Organic Eprints QLIF (målingerne er kun lige påbegyndt og datagrundlaget er stadig for spinkelt) og analyse af nyhedsbrevdatabaser for følgende nyhedsbreve: CORE Organic news DARCOFenews SAFO news QLIF news 2 Foruden disse håndterer FØJO følgende sites på nettet: FØJO s danske website (www.foejo.dk), Organic Revision (www.organic-revision.org ), Okoforsk (www.okoforsk.org), EcoWiki (www.ecowiki.org) og Webloggen Okologgen (www.okologgen.dk). 6

7 Webstatistik Udvikling af webstatistik og webstatistikprogrammer oplever en stigende interesse i takt med internetsiders voksende rolle i kommunikationsplanlægningen i mange organisationer og virksomheder. En webstatistik giver et kvantitativt indblik i aktiviteten og brugen af internetsider. Webstatistik kan bl.a. belyse, hvor mange besøgende der kommer til en webside, hvor de kommer fra, hvordan de finder frem til siden, hvad de foretager sig på websiden, og hvor længe de er der. Grundlæggende stiller webstatistik ikke krav til at brugeren besvarer spørgsmål eller på anden måde bemærker, at der laves målinger. De fleste statistikprogrammer registrerer IP-adressen på den maskine eller det domæne brugeren sidder på, og det er hermed muligt at få en lang række data om brugeren og brugerens færden på hjemmesiden. Bl.a. hvilket netværk personen sidder og surfer fra, hvilket land netværket er fra, brugerens hardware samt information om styresystemet og browseren. Der kan identificeres to hovedtyper webstatistikprogrammer: Web log fil analyseprogram. Et selvstædigt program, der generer statistik på baggrund af log-filer. Weblogfilen er en fil, der registrerer trafikken på en webside og de informationer, der bliver bestilt af de besøgende på en internetside. Hosted webstatistik. Funktionaliteten ligger her hos en ekstern leverandør. Registreringer af trafikken sker gennem et stykke kode, som indsættes på pågældende internetside. 3 Program Fordele Ulemper Nedstat Basic 3.0 Flot design og grafik Opererer kun med page views som optællingstype Brugervenlig og hurtigt at komme Blinkende reklamer igang Ingen mulighed for at undgå registrering af egne Alle kan se statistikken, via klik på et besøg nedstat-ikon Man skal betale for mange af de informationer, som Kan anvendes på enhver server de andre tilbyder gratis Registrer kun på enkelte sider og ikke hele websitet Uigennemskuelig registreringer tvivlsom data Webalizer Mange detaljerede informationer Besøgslængde Forskellige optællingstyper Kræver programmerings- og scriptkendskab Registrerer på hele sitet Kræver Unix-server Gennemskuelighed pålidelig data Anerkendt og udbredt verden over Egen server Skelnen mellem Hits, Pages, Visits, Sites Registrering af unikke IP-adresser og besøg Gratis open source Undgå egen registrering Tabel 1: Sammenligning af de anvendte webstatistikprogrammer i analysen 3 Hovedtyperne er kategoriseret på baggrund af en umiddelbar undersøgelse af webstatistik og webstatistikprogrammer på nettet. 7

8 Programmerne anvendt i analysen er Nedstat Basic og Webalizer 5 og disse er dels valgt ud fra praktiske årsager, dels deres mulighed for at give de ønskede informationerne om aktiviteten på websiderne og om brugerne. Nedstat er et hosted webstatistik gratis-program, som FØJO har haft tilknyttet DARCOF, SAFO og EISfOM hjemmesiderne siden Webalizer er et selvstændigt weblogfil analyseprogram, som er installeret i forbindelse med siderne CORE Organic, QLIF og Organic Eprints. Webalizer har igennem længere tid været tilknyttet Organic Eprints. Analyse Formålet med brugen af webstatistik var at undersøge, hvilke informationer der var mulighed for at få om den økologiske forskningskommunikation på nettet denne måde. I forhold til den eksplorative undersøgelses formål at få en bedre viden om de aktører der opsøger økologiske forskning på nettet viste det sig, at det kun er få af de mulige registreringer, der var relevante: antallet af besøgende samt de besøgendes nationalitet. Antal besøgende Som udgangspunkt registreredes aktiviteten på de forskellige websider, for at få en fornemmelse af, hvor mange, der egentlig besøger internetsiderne. I grafen er det gennemsnitlige antal page views pr. dag registreret. Der er i løbet af en typisk måned stor forskel på sidevisningerne pr. dag. I weekenden er der f.eks. ikke megen aktivitet og i forbindelse med udgivelserne af nyhedsbreve er det tydeligt at se, at der kommer flere besøgende på websiderne. Som det fremgår af grafen er der stor forskel på antal sidevisninger af websiderne. DARCOF, SAFO og EISfOM har meget få besøg i forhold til CORE Organic, Organic Eprints og QLIF. DARCOF og Organic Eprints skiller sig ud i forhold til de andre websider, idet der her ikke er med EU-projekter at gøre. DARCOF webside beretter særligt om dansk forskning og har dermed ikke overraskende få besøg i forhold til de udenlandske sider. Organic Eprints er det elektroniske internetarkiv, som anvendes i forbindelse med søgning og uploads af forskningspublikationer og lign. Anvendelsen af arkivet er stigende og flere og flere lande kommer med. SAFO og EISfOM er forholdsvis små EU-projekter i forhold til CORE Organic og QLIF og det fremgår også af besøgsantallet på tilknyttede websider. Der er tilknyttet en række usikkerhedsmomenter til sådan en optælling af page views. Optællingsformen er ikke nødvendigvis den mest optimale til at give et billede af antal besøgende på en webside, men det viste sig i det hele taget at være komplekst at få et realistisk billede af de besøgende på en webside via en webstatistik. Der findes en række forskellige optællingstyper. 6 Page views (sidevisning) er valgt i sammenligningen da Nedstat Basic kun opererer med denne optællingstype, og det gav derfor det bedste sammenligningsgrundlag. En sidevisning registreres hver gang, der efterspørges en html-side. Besøger man den pågældende side mange gange i løbet af en dag tælles det med hver gang. Hertil kommer, at sidevisninger ikke afhænger af IP-adressen, men hvad serveren opfatter som en side. Hvad der konstitueres som en side kan variere fra server til server og afhænger af, hvilke fil-endelser der behandles som en side. Usikker optælling kan også skyldes, at søgemaskinernes robotter kan gå ind og påvirke statistikken, da denne type trafik til forveksling ligner almindelige besøgende. Samtidigt registreres FØJO s egne besøg på websiderne også. Nationalitet I første omgang var forventningen, at man via webstatistikkens registreringer af IP-adresser kunne få viden om aktørernes nationalitet og tilhørsforhold organisationsmæssigt. Registreringerne af nationalitet var forholdsvis brugbare, men registreringerne af internetudbydere var ofte uigennemskuelige, og der var tale om Weablizer operer både med optællingstyperne: Hits, Kbytes, Files, Pages, Sites, visits 8

9 store internetudbydere med mange forskellige kunder. Det var derfor i mange tilfælde umuligt at fastslå, fra hvilke organisation aktørerne stammede. De udbydere som det har været muligt at genkende har alle været fra forskningsverdenen. Der er en tydelig tendens med hensyn til besøg på FØJO s engelsksprogede webside. Selvom websiden er engelsk, er den primært præget af besøgende fra Danmark og dermed aktører, der enten er danskere eller bosat i landet. Hos EISfOM s webside fremgår det, at de 8 mest besøgende lande er kernepartnere i projektet (England, Schweiz, Østrig, Tyskland, Italien, Danmark, Polen og Holland). SAFO-projektet styres af Danmark, England og Tyskland, og SAFO s weside har flest besøgende fra Danmark og England. Fra Tyskland er der også mange besøgende. Besøg fra Italien er højt repræsenteret på SAFO-sitet. Selvom der ikke er styrende partner fra landet, deltager en aktiv forskergruppe fra Firenze i SAFO-projektet. CORE Organic webside er primært præget af besøgende fra de 11 partnerlande (Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Danmark, Holland, Sverige, England, Finland, Schweiz og Norge). For det internationale elektroniske webarkiv Organic Eprints er der en tydelig tendens, hvor de tre partnere Tyskland, Danmark og Østrig primært er repræsenteret blandt de besøgende. Der er en væsentlig forskel i de 2 statistik-programmer, der gør sig gældende i sammen-ligningen. Webalizer opererer med kategoriseringen.net,.com og.org. 7 Disse er angivet separat, da det ikke er muligt bestemme nationalitet udfra adresse-endelser. Forholdsvis mange registreringer falder under disse, og dermed er der en stor del besøg, hvor det ikke er muligt at bestemme det nationale tilhørsforhold. Samtidigt er det vigtigt at pointere, at webstatistikkernes registrering af IP-adresse og bestemmelse af nationalitet herudfra er en metode præget af en vis usikkerhed. Der er ikke nødvendigvis et stabilt og direkte forhold mellem besøgende og IP adresse. Mange brugere har dynamiske IP-adresser, hvorfor der ikke er identitet mellem IP og maskine over tid. Der kan også være flere brugere på et domæne og på en konkret maskine. Derfor er det ikke en sikker identifikation af de enkelte brugere. En forholdsvis sikker identifikation kan kun opnås gennem log in af brugere, som har registreret sig. Webstatistikkerne er således præget af en vis usikkerhed på flere områder, og derfor er det usikkert at drage konklusioner, der alene bygger på sådanne målinger. Analysen af nyhedsbrevabonnenterne viser dog tilsvarende resultater som webstatistikkerne og sammenligningen af begge målinger giver mulighed for at få en fornemmelse for visse tendenser. Alle nyhedsbrevabonnenter registreres i databaser med navn, adresse, , nationalitet og beskæftigelse. Informationerne er således ikke præget af samme usikkerhed som webstatistikken, da de tilmeldte selv har udfyldt og registreret sig. Hertil kommer, at det har været muligt at få væsentlig mere detaljerede informationer om aktørerne. 7 Det er usikkert hvordan Netstad Basic håndterer disse IP-adresser. 9

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

SmartWeb Brugermanual

SmartWeb Brugermanual SmartWeb Brugermanual Table of Content Table of Content... 1 Best Practice SmartWeb:... 2 Implementering... 4 Egenskaber:... 5 Filer:... 7 Oprettelse af Kategori... 9 Sider og Tekster:... 11 Slideshow...

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Forskningskommunikation på nettet

Forskningskommunikation på nettet Aarhus Universitet Det Humanistiske Fakultet Informations- og Medievidenskab Forskningskommunikation på nettet En undersøgelse af den internationale brug af økologisk forskningskommunikation på nettet

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ell: Projekt Netværk om e-læring

ell: Projekt Netværk om e-læring 2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projekt Netværk om e-læring. b. Projektresumé Der ønskes etableret et tværregionalt netværk i e-læring, hvor medarbejdere fra virksomheder, offentlige organisationer

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi?

FORTROLIGHEDSPOLITIK. Hvem er vi? FORTROLIGHEDSPOLITIK Inwear ved, at det er vigtigt for dig, hvordan dine oplysninger behandles og videregives, og vi er glade for, at du har tillid til os i den henseende. Følgende beskriver vores fortrolighedspolitik.

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Andreas Johannsen Communications Manager & Co-founder andreas@synkron.dk www.synkron.dk Om Synkron Synkron har lavet CMS siden '97 Markedsledende

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING EN LILLE KONKURRENCE Hvem stiller det bedste spørgsmål på Twitter? #ThorupMajlund AGENDA 1. Quiz med en suveræn præmie 2. Om os 3. Digital Transformation på

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl

World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl World Wide Web Det verdensomspændende spindelvæv Søgemaskinerne Portal eller fritekst Viggo Liebmann Hansen viha@uni.gl Tim Berners-Lee arbejdede i CERN med informationsudveksling mellem forskere der brugte

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Application Note: AN-Z05

Application Note: AN-Z05 Application Note: AN-Z05 Opsætning af zense PC-boks og LAN router for kommunikation via internettet. Indledning Dette dokument beskriver et eksempel på opsætning af PC-boksen, model PLM-2110ULT, til brug

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.

SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde. Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna. Inspirationsseminar SharePoint 2007 Fælles platform for kommunikation, videndeling og samarbejde Uffe Meiner Markedschef, Creuna Danmark A/S (uffe.meiner@creuna.dk) Formål Inspiration til udnyttelse af

Læs mere