Evaluering af resultaterne den eksisterende fængselsundervisning (Et pilotprojekt)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af resultaterne den eksisterende fængselsundervisning (Et pilotprojekt)"

Transkript

1 Evaluering af resultaterne den eksisterende fængselsundervisning (Et pilotprojekt) 1. del-rapport i projektet: Forskning i fængselsundervisning i Danmark. Peter Koudahl Danmarks Pædagogiske Universitet April 2006 for Direktoratet for Kriminalforsorgen

2 2 Indhold Indhold...2 Resumé...3 Anbefalinger...6 Om det samlede forskningsprojekt...6 Præsentation af de forskningsinitiativer, der forventes gennemført i det samlede projekt...10 Formalia vedrørende undervisningen i de danske fængsler...11 Gennemgang af 1. initiativ: Evaluering af resultaterne af den eksisterende fængselsundervisning...13 Beskrivelse af det empiriske arbejde...13 Tematisk analyse af interviews med lærere...15 Uddannelses- og jobbaggrund...15 Arbejdet som fængselslærer - på visit eller på livstid...15 Lærernes vurdering af deres arbejdes betydning og resultater...18 Specielt vigtige kvalifikationer og kompetencer for at være fængselslærer...21 Det opfølgende arbejde...22 Samarbejde med øvrige faggrupper, særligt med betjentene...27 En særlig fængselslærerfaglighed?...29 Resultater af interviews med indsatte...30 Om undervisningen i fængslet...30 De indsattes motiver for at gå i skole...32 Om relationerne til lærerne...35 Afsluttende bemærkninger...36 English summary...38 Litteratur...41 Bilag Bilag

3 3 Resumé Undervisningen i de danske fængsler er ikke blevet systematisk undersøgt siden midten af 1980 erne, hvor kriminalpolitisk forskningsgruppe afsluttede det arbejde, der oprindelig blev sat i gang med udgangspunkt i den såkaldte Skadhauge-plan (se fx Holstein mfl ). Denne plan, som blev iværksat i 1975, havde til formål at afprøve forsøg omkring uddannelse og beskæftigelse i statsfængslerne i Nyborg og Søbysøgård. Det var helt centralt i planen, at alle indsatte skulle kunne tilbydes undervisning, på lige fod med borgere i det civile liv. Desuden var ambitionen, at en så stor del af denne undervisning skulle ske ved deltagelse i almindelige undervisningsaktiviteter uden for fængslerne (frigang), men hvis sikkerhedsmæssige forhold nødvendiggjorde det, skulle undervisningen etableres inden for fængselsvæsnets rammer. Desuden udbredtes undervisningen også til arrestanterne, således at de allerede ville have en uddannelsesplan, når de påbegyndte afsoningen efter domsafsigelse. Med denne rapport indledes en bestræbelse på at optimere et forskningsbaseret vidensgrundlag for at forbedre den eksisterende undervisning i de danske fængsler og eventuelt sikre et bredere udbud, eksempelvis i form af erhvervsfagligt orienterede uddannelsestilbud. Rapporten skal læses som en pilotundersøgelse af forskellige aspekter af undervisningen i de danske fængsler og arresthuse. Den har det primære formål, at skabe et velfunderet grundlag for de efterfølgende undersøgelser af fængselsundervisningen (se nedenfor). Konklusioner og anbefalinger kan derfor ikke umiddelbart udstrækkes til at gælde alle fængsler og arresthuse, men må forstås som eksempler på, hvordan situationen er i et antal danske fængsler og arresthuse. Rapporten, der har fokus på fængselslærerne og de indsatte, er det første resultat af et samarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Danmarks Pædagogiske Universitet. Et samarbejde der forventes at fortsætte indtil udgangen af Denne rapport baserer sig på interviews med 6 indsatte og 9 lærere i 3 danske fængsler. I forhold til fængselslærerne har det især været væsentligt at undersøge, hvordan de selv vurdere, hvori deres funktion som lærer består, hvilke kvalifikationer og kompetencer der er afgørende for at kunne arbejde som lærer i fængsler og arresthuse, og at få deres vurdering af samarbejdet med de øvrige faggrupper i fængslerne. Desuden har det været vigtigt at undersøge hvordan lærerne opfatter deres arbejde i det perspektiv, at der ikke

4 4 eksisterer tilgængelig viden om, hvorvidt fængselsundervisningen har længerevarende effekter for de indsatte, eller om fængselsundervisningen primært har betydning for de indsatte, mens de afsoner deres fængselsstraf. I forhold til de indsatte har det især været vigtigt at undersøge deres motivation for deltagelse i undervisningen, deres opfattelse af hvad undervisningen betyder for den måde det er muligt at udstå sin fængselsstraf og for deres muligheder for efter endt afsoning at kunne føre en kriminalitetsfri tilværelse. Desuden har det været vigtigt at undersøge, hvordan de indsatte opfatter lærerne set i forhold til fængslets øvrige faggrupper, herunder specielt fængselsbetjentene. Resultaterne viser, med alle de forbehold der må tages på grund af det relativt smalle empiriske grundlag, at lærerne fremhæver menneskelige egenskaber, empati og evne til at samtale med de indsatte, som helt afgørende for at forblive lærer i fængslet. Alle de interviewede lærere fremhæver, at det ikke er de traditionelle faglige udfordringer som højt niveau, der gør arbejdet interessant, men at det snarere er den menneskelige kontakt og muligheden for forhåbentlig at gøre en forskel for de indsatte, mens de er i fængsel, og forhåbentlig at kunne medvirke til at de kan begynde en kriminalitetsfri tilværelse, efter de har udstået deres straf. Hvis den enkelte lærer besidder disse menneskelige egenskaber og indstillinger, og samtidig er i stand til at falde ind i de arbejdsrutiner og traditioner, der eksisterer på det enkelte fængsels skole, vil han eller hun med stor sandsynlighed forblive fængselslærer i rigtig mange år. Hvis de nyansatte lærere derimod ikke kan falde ind i traditioner og rutiner, men vil gennemføre forsøg og projekter, der udfordrer de øvrige læreres opfattelse af, hvordan arbejdet skal tilrettelægges og udføres, vil vedkommende formodentligt relativt hurtigt søge væk fra fængselsundervisningen. Det forhold at lærerne og fængselsvæsnet i øvrigt ikke ved om fængselsundervisningen har effekter, der kan bidrage til at de indsatte efter endt afsoning kan forblive kriminalitetsfri, i gang med en uddannelse eller arbejde, ser ikke ud til at være et problem i det daglige arbejde, men den gennemførte undersøgelse peger i retning af, at der blandt lærerne findes en latent usikkerhed om, hvori det vigtige i deres arbejde består: Er undervisningen primært rettet mod de indsatte, mens de er fængslet, eller er den primært rettet mod tiden efter endt afsoning? Samtidig tilkendegiver lærerne, at de særlige forhold, der omgiver undervisningen i fængsler og arresthuse, indebærer, at de

5 5 kriterier, der gælder for undervisning af voksne uden for murerne, ikke umiddelbart kan gælde for undervisningen inden for murerne. Samlet set kan der derfor være grund til at rette opmærksomheden i mod at tydeliggøre, hvori den faglighed, der gælder for fængselslærere, består. Der er ingen tvivl om, at den adskiller sig væsentligt fra den faglighed, der gælder for andre lærere, der underviser voksne mennesker. Lærerne opfatter samarbejdet med de øvrige faggrupper i fængslerne som meget centralt, men samtidigt ikke altid smidigt og let. Det er gennemgående, at lærerne opfatter, at mange fængselsbetjente ikke har samme fokus på de indsatte som hele mennesker, som de selv mener at have. Hvad angår de indsatte er det gennemgående, at deltagelse i undervisningen mindst har to formål: Dels vil de indsatte gerne lære noget. De har ofte meget dårlige skolemæssige forudsætninger og dårlige oplevelser med at gå i skole og oplever at fængselsundervisningens tilrettelæggelse med små hold og tålmodige lærere, som en stor hjælp i forhold til at lære at regne, skrive, læse etc. Dels opfatter de fængselsskolen som et fristed, hvor de bliver set som mennesker. Dette til forskel fra på afdelingerne, hvor de opfatter, at betjentene først og fremmest ser dem som fanger. Skolen tilbyder desuden en mulighed for at være sammen med andre indsatte fra andre afdelinger, som de ellers ikke ville have mulighed for at være sammen med. Tilsvarende er det gennemgående, at de indsatte opfatter lærerne som samtalepartnere, som nogle man kan ordne sine problemer med, mens dette gennemgående ikke er tilfældet i forholdet til betjentene. Det skal endnu engang understreges, at rapporten og dens konklusioner er baseret på et smalt empirisk materiale, og at dens sigte primært har været at bidrage til, at de øvrige initiativer i det samlede forskningsprojekt kan gennemføres på et bedre grundlag og med en optimeret mulighed for at sikre, at det er relevante dele af fængselsundervisningen, der vil blive undersøgt. Rapportens resultater er dog blevet præsenteret for repræsentanter for de danske fængselsundervisere og for repræsentanter for europæisk fængselsundervisning, der langt hen ad vejen er enige i de konklusioner, der præsenteres her. Samtidig er det væsentligt at understrege, at et fortsat forskningsmæssigt arbejde er påkrævet, hvis målet er at udvikle viden om betydningen af fængselsundervisningen - i bredeste forstand - til brug for fremtidige tiltag på området.

6 6 Anbefalinger Selvom resultaterne i rapporten ikke nødvendigvis kan udstrækkes til at gælde for alle danske fængsler, peger resultaterne i retning af følgende anbefalinger: At der foretages en undersøgelse med henblik på at klarlægge på hvilken måde fængselsundervisningen bidrager til, at de indsatte kan leve en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning. Der eksisterer ikke i øjeblikket systematiske vidensopsamlinger om og i givet fald hvordan fængselsundervisningen kan bidrage til at de indsatte ikke falder tilbage til kriminalitet efter afsoning. I en undersøgelse fra 1986, som er den seneste på området, konkluderes det, at undervisningen i fængslerne ikke medvirker til at nedbringe recidiv. Derimod viser samme undersøgelse, at der er lavere recidiv blandt indsatte med frigang end blandt indsatte uden frigang (Holstein 1986). At der foretages en undersøgelse af, hvordan og på hvilken måde der kan ske en tættere koordinering mellem det arbejde som lærerne ved fængselsskolerne udfører og det opfølgende arbejde, der varetages af Kriminalforsorgen i frihed (KIF), efter endt afsoning, og at der sker rutinemæssig tilbagemelding til skolerne fra KIF, om hvordan det går de indsatte efter deres løsladelse. Det anbefales at der igangsættes en undersøgelse af, hvilke kvalifikationer blandt lærerne, der især er vigtige, for at kunne arbejde i fængselsundervisningen Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem lærerne og de øvrige faggrupper i fængslerne, med henblik på at tydeliggøre, hvilke muligheder og forhindringer dette kan have i forhold til at realisere Kriminalforsorgens mål om normalisering og resocialisering af de indsatte. Desuden anbefales det, at der igangsættes en undersøgelse, med henblik på at kortlægge de indsattes uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer, med henblik på at optimere undervisningsudbudet i fængslerne. Dette gælder både den indholdsmæssige og den didaktiske dimension. På nuværende tidspunkt er der i Nordisk Netværk for Fængselsundervisning taget initiativ til at gennemføre et sådant kortlægningsprojekt. Om det samlede forskningsprojekt Kriminalforsorgen i Danmark og Danmarks Pædagogiske Universitet blev i efteråret 2005 enige om, at gennemføre et forskningsprojekt om undervisningen i de danske fængsler og arresthuse. Baggrunden for dette initiativ er dels et ønske fra Kriminalforsorgens side om at udvikle og forbedre undervisningen, og dels en

7 7 erkendelse af, at der ikke eksisterer opdateret systematisk vidensopsamling om betydningen af undervisningen. Der er ikke siden Justitsministeriet nedsatte Kriminalpolitisk forskningsgruppe, der offentliggjorde sine seneste arbejder for ca. 20 år siden, gjort forsøg på systematisk at undersøge betydningen af undervisningen i fængsler og arresthuse i Danmark 1. Blandt de ganske få publikationer om undervisningen i de danske fængsler, der er kommet de seneste mange år er det fælles nordiske initiativ, der støttet af Nordisk Ministeråd præsenterer en samlende beskrivelse af forskelle og ligheder i fængselsundervisningen i de nordiske lande (Nordisk ministerråd 2003). I andre nordiske lande har der gennem årene været mere fokus på fængselsundervisningen. Eksempelvis besluttede det norske storting i 2002 at bevillige 7 mio. norske kroner til at undersøge diverse aspekter af fængselsundervisningen. Et arbejde der er præsenteret i en lang række rapporter, og som har ført til en styrkelse af undervisningen i fængslerne, herunder et større udbud af erhvervsfaglig undervisning (Se eksempelvis: Lund 2004, Øgrim 2004, Viljugrein 2002, Skaalvik mfl. 2002, Sandvik 2003, Rognaldsen 2003 og mange andre). I Sverige har der især været fokus på, hvordan de indsattes læse- og skrivefærdigheder kan forbedres (Herkner og Samuelsson 2005). Udgangspunktet herfor var, at det blev anslået at 30 til 50 % af de indsatte i de svenske fængsler havde varierende grader af dysleksi. Til sammenligning anslås det at 5 8 % af den samlede befolkning i Sverige har dysleksi. Undersøgelsen viste imidlertid, at indsatte i de svenske fængsler i det store hele ikke havde større problemer med læsning og skrivning end den svenske befolkning som helhed. Dette umiddelbart overraskende resultat viser, at der er brug for at udvikle et solidt vidensfundament, når det gælder beslutninger om, hvilke undervisningstilbud der skal tilbyder i fængsler og arresthuse. Der er ikke lavet en tilsvarende undersøgelse i Danmark. I betragtning af den centrale placering fængselsskolerne har i Danmark - ofte som den største arbejdsplads i fængslerne er det vigtigt at undersøge, hvilken betydning de aktiviteter der udfolder sig her, har for de indsatte, lærerne og for de øvrige faggrupper i fængsler og arresthuse. 1 Resultaterne af disse undersøgelser er udgivet i en lang række rapporter fra Justitsministeriet i perioden 1976 til Se eksempelvis Holstein mfl og Ellehammer Andersen 1985).

8 8 Desuden er det af stor vigtighed at fokusere på undervisningen i fængslerne i en tid, hvor der samfundsmæssigt er en stigende opmærksomhed på betydningen af uddannelse for den enkelte og for samfundet som sådan, blandt andet udtrykt i ønsket om at alle skal være involveret i livslang læring (se eksempelvis EU kommissionen 2000). Talrige undersøgelser peger på, at muligheden for at få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i stadig større udstrækning er afhængig af investering i uddannelse (se blandt andet Det Økonomiske Råd 2003). Dette gælder også for indsatte i fængslerne. Deres mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og dermed til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt afsoning, er blandt andet afhængig af, om de er i stand til at indgå i uddannelses- og arbejdssammenhænge. Samtidig er det velkendt, at mange mennesker, også uden for murerne, har svært ved at opfylde de samfundsmæssigt stillede krav om at gennemføre formaliseret udannelse for at kunne etablere en stabil kontakt til arbejdsmarkedet, og at denne gruppe er voksende (Det Økonomiske Råd 2003). En væsentlig årsag til denne udvikling er, at ikke alle mennesker er lige parate til at indgå i de uddannelsessammenhænge, der generelt stiller stigende krav til traditionelle skolekundskaber som læsning, skrivning, sprogfærdigheder og fortrolighed med informationsteknologi. For de indsatte i fængslerne gælder disse forhold naturligvis også, men samtidig indebærer det forhold at de er frihedsberøvet, og dermed ikke selv kan bestemme hvilke kurser, uddannelser og efter- og videreuddannelse man vil deltage i, at de er endnu dårligere stillet sammenlignet med resten af befolkningen. Dette gælder især for indsatte i de lukkede fængsler, som i sagens natur skal forblive inden for murerne. For de indsatte i de åbne fængsler er mulighederne for at deltage i undervisningsaktiviteter større, fordi de kan få bevilliget frigang til eksempelvis uddannelse. det vil sige, at de indsatte i de åbne fængsler kan få mulighed for at gennemføre uddannelsesforløb i uddannelsesinstitutioner uden for fængslet, mens de afsoner deres straf. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at ifølge Europarådets resolution nr. R (89)12 skal alle indsatte have adgang til uddannelse. Menneskerettighedskonventionen (kapitel 26) understreger ligeledes, at alle har ret til uddannelse. Fængselsskolernes arbejde kan i denne sammenhæng være helt afgørende. En betingelse for, at fængselsskolerne gennem uddannelse er i stand til at bidrage til at øge de indsattes

9 9 muligheder for uddannelse og arbejde efter endt afsoning er, at de tilbud om undervisning, der gives i fængslerne, er relevante, og at de lever op til de krav om fagligt niveau og om udvikling af deltagernes personlige kompetencer, som der stilles i uddannelses- og arbejdsliv uden for murene. Fængselsskolerne spiller desuden en stor rolle i bestræbelsen på at opfylde Kriminalforsorgens grundlæggende ambitioner, at normalisere og resocialisere de indsatte (Se Visions- og principprogram). Undervisningen i fængslerne adskiller sig på afgørende måde fra anden voksenundervisning, netop fordi deltagerne er frihedsberøvede. Det betyder at udbudet af aktiviteter for de indsatte er begrænset i forhold til de tilbud, der gives uden for fængslet. Dette forhold gælder som allerede omtalt især de indsatte i de lukkede fængsler, men ikke i samme grad for indsatte i de åbne fængsler, der efter individuel bedømmelse kan få bevilliget frigang. Formodentlig har dette forhold betydning for, hvilke motiver de indsatte har for at deltage i undervisningen i fængslerne. Det har dermed også betydning for det læringsmiljø, der eksisterer i fængslernes skoler. I denne rapport præsenteres resultaterne af det første indledende initiativ i et samlet projekt, der omfatter i alt 5 forskellige fokusområder. Det forventes, at det samlede projekt vil blive gennemført i løbet af de næste 2 år, og at det derfor kan afsluttes i Ud over dette første initiativ, som denne rapport vil omhandle, forventes det, at der vil blive taget endnu et antal forskningsinitiativer. Disse vil kort blive gennemgået nedenfor. Udover de initiativer, som Direktoratet for Kriminalforsorgen og Danmarks Pædagogiske Universitet er blevet enige om at iværksætte, er der i samarbejde med Nordisk Netværk for Fængselsundervisning planlagt en kortlægning over alle indsatte i nordiske fængsler, deres uddannelsesmæssige baggrunde, deres vurdering af den eksisterende undervisning og deres forslag til, hvilke eventuelle nye tiltag, der kunne være fremmende for deres mulighed for efter endt afsoning, at genoptage en kriminalitetsfri tilværelse. Denne undersøgelse, der forventes at omfatte alle indsatte i de danske fængsler, vil efter planen blive sat i gang til efteråret 2006, og den forventes afsluttet til sommeren 2007.

10 10 Præsentation af de forskningsinitiativer, der forventes gennemført i det samlede projekt Undersøgelse af de subjektive betydninger af undervisningen i fængsler og arresthuse for de indsatte. Undersøgelsen inddrager dels de aspekter, der knytter sig til fængselsundervisningens subjektive betydning for de indsatte, mens de er fængslet. Dels de aspekter der knytter sig til tiden efter endt afsoning. Endvidere vil undersøgelsen kunne pege på nuværende og tidligere indsattes vurderinger af undervisningens relevans i relation til kriminalforsorgens målsætninger om normalisering og resocialisering. Sidst vil den konkrete nytteværdi af undervisningen for de indsatte kunne undersøges, med henblik på at tilvejebringe viden om eventuelle nye tiltag, som eksempelvis en mere central placering af AMU- eller TAMU (evt. EUD) i undervisningstilbudet. Målet er at fremstille et materiale, der kan dokumentere de kvalitative aspekter af fængslernes undervisning, og at pege på mulige tiltag, der kan supplere den overvejende boglige undervisning, der tilbydes de indsatte, med henblik på at styrke opfyldelsen af kriminalforsorgens målsætninger om normalisering, resocialisering og lettelse af overgangen til det civile liv. Desuden er det målet at skabe et grundlag for at etablere forsøg med tilrettelæggelse af fængselsundervisningen, der tager udgangspunkt i eventuelle allerede eksisterende kompetencer og færdigheder hos de indsatte, gennem en mere central placering af ikke-boglige elementer i undervisningen. Undersøgelse af de ansatte læreres subjektive oplevelser og betydningstilskrivninger af arbejdet som underviser i de danske fængsler. Undersøgelsen vil søge at klarlægge, hvilke forhold der har betydning for fastholdelse af lærere i fængselsundervisning, herunder undersøgelse af lærernes oplevelser af fængslet som arbejdsplads, relationer til øvrige faggrupper, fysiske og organisationsmæssige placering. Målet er at tydeliggøre forhold, der har afgørende betydning for fastholdelsen af lærere i fængselsundervisningen, at tydeliggøre de særlige personlige kompetencer og faglige kvalifikationer, der kræves som lærer i fængselsundervisningen, med henblik på at kunne tilbyde nuværende og kommende ansatte endnu bedre muligheder for faglig (og personlig) sparring i jobbet.

11 11 Undersøgelse af betydningen af eksistensen af en pædagogisk institution i fængslerne. Undersøgelsen vil undersøge betydningen af eksistensen af et rum for læring i fængsler og arresthuse. Formålet vil være, at tydeliggøre betydningerne af eksistensen af en pædagogisk institution i forhold til de indsatte og fængslets øvrige faggrupper, og i forhold til fængslernes mulighed for at realisere målsætningerne, som de eksempelvis er formuleret i Kriminalforsorgens visionsprogram Visioner for fremtiden, der omfatter såvel ansatte som indsatte. Udgangspunktet vil være en antagelse om, at fængselsundervisningen praktiseres forskelligt på de enkelte fængsler. Der skal derfor gennemføres en komparativ analyse af fængselsundervisningen i et antal fængsler. Eventuelt kan internationale erfaringer med fængselsundervisningens placering og udbud indgå. Målet er at fremstille et katalog med ideer og anbefalinger til inspiration og debat i forhold til den praktiske og strukturelle placering af fængselsundervisningen, herunder af lærernes samarbejdsrelationer med øvrige faggrupper og deres relationer til de indsatte. Procesevaluering af TAMU-lignende initiativ på Statsfængslet i Østjylland: Med ibrugtagningen af det nyopførte Statsfængsel i Østjylland (Enner mark, vest for Horsens) i 2006, vil den bogligt orienterede fængselsundervisning blive suppleret med faglig kvalificerende håndværksundervisning 2 (TAMU: Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser). Formålet med denne del af projektet er at foretage en evaluering af hele processen fra planlægning, igangsætning og gennemførelse af det TAMU-lignende forløb i det nye statsfængsel, og at evaluere det gennemførte forløb med henblik på at give input til diskussion, forbedring, tilretning mv. Formalia vedrørende undervisningen i de danske fængsler Undervisningen i de danske fængsler udbydes efter straffuldbyrdelseloven. Den konkrete undervisning udbydes efter loven om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre, Lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj, Det betyder at Kriminalforsorgen udbyder undervisning efter sammen retningslinier som ordinære voksenuddannelsescentre (VUC). Undervisningen udbydes dels under bekendtgørelsen 2 Det er kun på statsfængslet i Nyborg, at der i øjeblikket tilbydes faglig undervisning, AMU-kurser i svejsning.

12 12 om Forberedende VoksenUndervisning (FVU) og under bekendtgørelsen om Almen VoksenUddannelse (AVU). Desuden tilbydes i nogle fængsler mulighed for at følge undervisning på HF niveau. Undervisningen i fængslerne er gratis for de indsatte. FVU sigter på at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse, samt på at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. AVU tilbyder undervisning på trin 1 og trin 2, svarende til 9. og 10. klasses niveau, i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, samfundsfag og naturfag. Desuden kan der tilbydes undervisning i følgende fag: Billedkunst, dansk som andetsprog, edbfag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation. FVU består af to fag: 1) læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning) og 2) talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Begge fag er opdelt i trin og afsluttes med et niveau svarende til almen voksenuddannelse trin 1 i de delelementer der er nævnt ovenfor. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge en prøve (jf. Det er dog ikke alle fængsler, der tilbyder alle fag. Desuden kan indsatte, hvis der er særlige forhold der taler for det, tilbydes selvstudium eller fjernundervisning. Frigang, hvor indsatte deltager i uddannelsesaktiviteter uden for fængslet, anvendes i stort omfang i de danske fængsler. Frigang gives efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven kapitel 9, og sker altid efter en individuel vurdering. Ifølge Straffuldbyrdelseskontoret i kriminalforsorgen er der ca. 100 indsatte i frigang til uddannelse pr. dag året rundt. Det er værd at bemærke, at den allerede omtalte Kriminalpolitisk forskningsgruppe undersøgte netop betydningen af frigang i forhold til recidiv, og konkluderede, at frigang til uddannelse havde afgørende betydning for reduktionen af recidiv (Holstein 1986). I perioden fra august 2004 til august 2005 blev der ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens egne tal i alt udstedt 135 AVU-prøvebeviser og 6 deltagerbeviser fra Kriminalforsorgens VUC og 339 FVU-prøvebeviser og 10 deltagerbeviser. Der er i alt ansat ca. 80 lærere ved de danske fængselsskoler. Desuden er der tilknyttet et varierende antal timelærere.

13 13 Gennemgang af 1. initiativ: Evaluering af resultaterne af den eksisterende fængselsundervisning I dette afsnit vil den undersøgelse, der her afrapporteres, kort blive gennemgået. Formålet med denne del af undersøgelsen er først og fremmest at skabe et forskningsbaseret grundlag for at kunne gennemføre de øvrige initiativer i det samlede forskningsprojekt. Dette indebærer, at denne del af undersøgelsen skal resultere i viden om, hvordan fængselsundervisningen opleves og fortolkes af de involverede parter. Fokus vil i særlig grad være rettet mod indsatte og lærere. Desuden er formålet at indsamle viden om, hvilke fordele og ulemper de involverede parter ser i forhold til undervisningen i de danske fængsler og arresthuse, og hvilke forslag de har til forbedringer. Overordnet er det undersøgelsens formål at tydeliggøre i hvilken grad og hvordan, undervisningen kan medvirke til de overordnede formål med kriminalforsorgens arbejde: Normalisering og resocialisering. Formålsbeskrivelsen findes i sin fulde længde i bilag 1. Beskrivelse af det empiriske arbejde Det empiriske arbejde er udført i to tempi. Den første del omfattede besøg på et lukket og et åbent fængsel, samt på Københavns Fængsler. Under besøgene, som er gennemført med den lokale skoleleder, har der været omvisning, der har omfattet fængslernes skoler, øvrige arbejdspladser og besøg på afdelingerne. Efterfølgende er der foretaget interviews med 9 lærere og 7 indsatte i de pågældende institutioner. Interviewene er gennemført i perioden november og december Informanterne er blevet garanteret anonymitet. De involverede fængsler, lærere og indsatte vil derfor i denne rapport blive omtalt på en måde, så deres identitet sløres mest muligt. Lærerne er alle fastansatte på fuld tid. De har været lærere i fængselsvæsnet mellem 2 og 25 år. Aldersmæssigt er spredningen fra sidst i 20 erne til begyndelsen af 60 erne. De 2 af lærerne er mænd, de øvrige kvinder. De repræsenterer undervisning på FVU og AVU samt specialundervisning og undervisning for ordblinde. Interviewene er foretaget efter en interviewguide, som informanterne har haft mulighed for at læse igennem, inden interviewet er blevet foretaget. For de flestes vedkommende

14 14 har de haft guiden mindst en uge inden interviewet, men i enkelte tilfælde har informanterne først set guiden umiddelbart inden interviewet skulle foretages. Guiden har haft følgende overskrifter Til lærerne Uddannelses- og jobbaggrund Ansættelsesforhold Motiver for at være fængselslærer Vurdering af de indsattes udbytte Vurdering af undervisningens betydning for hele fængslet, herunder for øvrige faggrupper Til de indsatte Uddannelses- og jobbaggrund Afsoningstid, evt. flere domme etc. Betydningen af og eget formål med deltagelse i undervisning Forventninger om tilværelsen efter endt afsoning Samarbejde mellem lærere og øvrige faggrupper (Se i øvrigt bilag 2) Interviewene er enten foregået i et af skolens undervisningslokaler eller på et af skolens medarbejderes kontor. To af de indsatte er af sikkerhedsmæssige årsager blevet interviewet, mens en af skolens ansatte var til stede. Det kan ikke udelukkes at tilstedeværelsen af en ansat har gjort, at de indsatte har udtrykt sig mindre frit, end de ellers ville have gjort. I betragtning af at meget af det, som de indsatte sagde på ingen måde kan karakteriseres som følgagtigt i forhold til fængselsskolernes arbejde og fængslets hverdag i øvrigt, vurderes det, at tilstedeværelsen af en ansat ikke har haft afgørende indflydelse på interviewene. Ligeledes kan det ikke udelukkes, at de indsatte, der er blevet interviewet på et af skolernes kontorer, på grund af de formelle omgivelser ikke har udtrykt sig så frit, som de ville have gjort i mindre formelle omgivelser. Det er dog indtrykket, at det ikke har haft den store betydning.

15 15 Interviewene har haft en varighed på mellem 30 og 70 minutter. De er blevet optaget, og efterfølgende er de gennemlyttet flere gange, og indholdet er refereret i forhold til de temaer, der på forhånd var oplistet i interviewguiden. Desuden har der vist sig gennemgående temaer på tværs af interviewene, der ikke på forhånd var forventet. Disse er ligeledes blevet refereret med udgangspunkt i optagelserne. Det er vurderet, at en fuldstændig udskrivning af optagelserne ikke har været nødvendig, fordi denne del af projektet først og fremmest har haft til formål at være retningsgivende for de planlagte efterfølgende initiativer. Tematisk analyse af interviews med lærere Der er som nævnt foretaget interview med i alt 9 lærere. 7 kvinder og 2 mænd. Overvægten af kvindelige lærere afspejler i øvrigt den kønsmæssige sammensætning blandt lærerne generelt i de danske fængsler. Aldersmæssigt er spredningen fra slutningen af 20 erne til begyndelsen af 60 erne. Hovedparten af de interviewede er mere end 50 år gamle. Ansættelsestiden som fængselslærer varierer fra ca. 1 ½ år til 25 år. Uddannelses- og jobbaggrund. Bortset fra en enkelt er alle de interviewede lærere uddannede som folkeskolelærere. Den sidste har en universitetsuddannelse. Flere af lærerne har efterfølgende taget andre uddannelse, eksempelvis som indvandrerlærer, lærer for ordblinde eller har taget uddannelse til FVU-lærer (Forberedende Voksen Undervisning). Typisk har lærerne en karriere i folkeskolen, inden de er blevet ansat i fængslet. Men der er eksempler blandt de interviewede på, at de er blevet ansat i fængselsvæsnet umiddelbart efter, at de har færdiggjort deres læreruddannelse. Arbejdet som fængselslærer - på visit eller på livstid Enten løber man skrigende bort eller også skal man bæres ud herfra og Enten kan du lide lugten i bageriet eller også så løber du skrigende bort. Men vores aldersgennemsnit her på skolen er rasende højt. Altså, jeg er en af babyerne. Jeg er i slutningen af 40 erne. Så det der med at forny sig, det kan jo nok være ret svært

16 16 Lærerne ved fængselsskolerne er kendt for enten at være ansat i en ganske kort periode, eller også ender jobbet med at blive en livstidsstilling. De to citater ovenfor er typiske for den måde, som de ældre lærere taler om deres arbejde på. Det er gennemgående, at de taler om, at enten kan man lide lugten i bageriet eller også kan man ikke tåle mosten. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der gemmer sig bag disse udsagn. Umiddelbart refererer lærerne til, at arbejdet er af en særlig karakter, og at det kræver ganske særlige personlige kompetencer at kunne arbejde i fængslerne. Samtidig henviser flere af de ældre lærere, som i citatet til, at skolerne har svært ved at forny sig, og at dette i ikke ringe grad kan henvises til deres alder og det forhold, at de har været ansat gennem lang tid. Spørgsmålet er aktuelt, fordi de yngre lærere, der er interviewet, formulerer sig på en anden måde om det samme fænomen. Hvor de ældre lærere henviser til arbejdets art, henviser de yngre lærere til de skrevne og især uskrevne regler, der eksisterer på skolerne. Eksempelvis formulerer en yngre lærer sig således på spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt at lærerne enten er der kort eller meget lang tid: Det er rigtigt. Hvis ikke man føler at de ting man kommer ind med kan blive til noget, så kan man enten lade være eller forlade butikken Og videre forklarer læreren, hvordan han oplever, at man som ny ikke skal komme med alt for smarte ideer. Man bliver i så fald mødt med en holdning fra de ældre lærer, at det har vi jo prøvet og lad nu være med at dumme dig. Lærerne siger alle på forskellig måde, at hvis man søger faglige udfordringer, forstået som et højt fagligt niveau i undervisningen, er det ikke i fængslerne, man skal være lærer. Flere af de unge lærere overvejer af samme grund at finde andet arbejde. Samtidig beskriver lærerne gennemgående deres arbejde som værende privat, forstået på den måde, at de næsten udelukkende arbejder alene og altså ikke sammen med andre lærere om et hold, og de fortæller gennemgående, at de ikke oplever, at der tages initiativer til at forandre undervisningens praksis, eksempelvis i retning af tværfaglige, projektarbejder og kollegial udveksling. Det kunne tyde på, at hvis nye lærere ikke kan lide lugten i bageriet, henviser det mere til de kollegiale omgangsformer og til det forhold, at fængselsskolerne har svært ved at forny sig, end det henviser til det konkrete

17 17 undervisningsarbejdes karakter. På baggrund af det oparbejdede materiale er det ikke muligt at drage egentlige konklusioner på dette område, men det vil blive undersøgt yderligere i de følgende forskningsinitiativer. Nogle lærere peger på, at disse forhold ikke alene gælder fængslernes skoler, men at de er resultat af forhold, der gælder fængselsvæsnet generelt. Lærerne karakteriserer systemet som meget hierarkisk opbygget: Beslutninger tages på et niveau, og skal udføres på et lavere niveau, selvom de, der skal udføre beslutningerne, mener, at beslutningerne er forkerte eller uhensigtsmæssige. Det forhold at de alligevel skal udføre beslutninger, som de mener, er forkerte, gør, at de ikke tager ansvar for systemet som sådan, men i stedet skyder skylden opad i hierarkiet. Resultatet er ifølge de interviewede lærere et stillestående system uden udvikling. Efter de fleste af de interviewede læreres opfattelse er skolerne og fængslerne i øvrigt, underlagt stramme økonomiske rammer. Dette forhold og opfattelsen af, at der mangler faglige udfordringer kombineret med en og oplevelse af, at der blandt fængslernes forskellige faggrupper ikke er enighed om arbejdet i forhold til de indsatte (se nedenfor), bliver typisk af de yngre lærere omtalt som en cocktail, der kan få dem til at finde at andet arbejde. Omvendt beskriver de ældre lærere de samme forhold som positive. De bliver omtalt som, at man kan lave det man vil, der er ingen der ånder én i nakken, man har frie hænder eller man kan hygge med de indsatte. Samlet set peger dette på, at der i de fortsatte undersøgelser må skelnes mellem lærere, der har været mange år i systemet, og lærere der har været der i relativt kort tid. Endnu et forhold, der kan have betydning for, om lærerne kan finde sig tilrette i fængslernes skoler er, at disse er karakteriseret ved, at have meget små lærerkollegier. Det betyder, at sympatier og antipatier lærerne imellem, kan have afgørende indflydelse på samarbejdsklimaet på skolerne. Med de små lærerkollegier er det afgørende, at lærerne også på et personligt plan kommer godt ud af det med hinanden. En lærer siger: Det er jo det både gode og skidte ved det, at når man er en så lille gruppe, skal man virkelig være en homogen gruppe, når man kun er 7. Fordi hvis der bare er et par enkelte, der skiller sig ud eller 2 der ikke er gode venner, så får det stor afsmitning på resten af gruppen

18 18 Spørgsmålet er, hvad dette forhold betyder for den måde, som arbejdet i fængselsskolerne kan udføres på. Man kan forestille sig, at når de personlige relationer tilsyneladende spiller en central rolle for lærerne, kan det indebære at lærerne er tilbøjelige til at lade være med at foreslå tiltag, ændringer af rutiner, omlægninger af arbejdet mv., som de på forhånd ved, at de andre lærere ikke synes om. Hvis denne antagelse viser sig at være rigtig, kan en forklaring på, hvorfor lærerne enten er fængselslærere på livstid, eller at de hurtigt holder på igen, være, at for at forblive fængselslærer skal den enkelte acceptere de rutiner og den arbejdspladskultur, der allerede eksisterer, uden at stille alt for mange spørgsmål hertil, og uden at skulle have en trang til at forandre rutiner og traditioner. Det er ikke på baggrund af det oparbejdede materiale muligt at drage nagelfaste konklusioner i denne sammenhæng. Problematikken vil blive undersøgt nærmere i de følgende initiativer. Lærerne fremhæver alle sammen, at de bruger en stor del af deres arbejdstid på at udarbejde uddannelsesplaner for indsatte, og at de i den sammenhæng bruger en del tid på at holde møder med fængslernes øvrige faggrupper og på at holde kontakt til uddannelsesinstitutioner uden for fængslerne. Det ser ud til, at hele arbejdet med de indsattes handleplaner, spiller en meget central rolle i lærernes opfattelse af deres eget arbejde. Lærernes vurdering af deres arbejdes betydning og resultater Det er gennemgående for lærerne, at de vægter den menneskelige kontakt med de indsatte meget højt. Det er det menneskelige aspekt i arbejdet med de indsatte, som for den overvejende andel af lærerne står som det centrale. Udsagn som det socialpædagogiske aspekt er meget vigtigt.. og vi føler vi skal lave det hyggeligt for dem - optræder flere gange i løbet af interviewene. Flere af lærerne på forskellige fængsler beretter uafhængigt af hinanden om, hvordan de eksempelvis bruger en dag om ugen til at spille spil med de indsatte, mens de spiser kage og drikker kaffe, eller hvordan de laver mad og spiser med de indsatte. Samtidig understreger lærerne, hvordan de indsatte reagerer med stor veneration på disse

19 19 aktiviteter. Lærerne refererer udsagn fra de indsatte som at Det har vi aldrig prøvet før og lignende, og betoner hvordan de selv finder det meget meningsfyldt, at være i stand til at bibringe de indsatte elementer af et helt normalt liv i en helt almindelig familie. I et læringsperspektiv kan der være megen fornuft i, at spille spil som matador med de indsatte eller at lave mad efter opskrift, blandt andet fordi det kræver, at de indsatte skal regne, samarbejde mv. Men det er påfaldende at mange af lærerne netop betoner de sociale aspekter, hyggen, og hvordan de er i stand til at bibringe de indsatte afveksling og elementer fra et almindeligt liv uden for murerne. De indsatte bliver af lærerne gennemgående karakteriseret ved at have haft kaotiske opvækstforhold. Dette gælder også for de indsatte der er interviewet til denne undersøgelse, hvilket der vendes tilbage til i analysen af interviewene med de indsatte. Samtidig er tilværelsen i fængslerne gennemgående meget kedelig, forudsigelig og uden de store udfordringer eller overraskelser, og det ser ud som om, at enhver adspredelse fra den daglige trummerum, er velkommen blandt de indsatte. Lærernes arbejde, som de selv definerer det, fungerer her som et tilbud om adspredelse og et afbræk i det kedelige fængselsliv. Og tilsyneladende er det en opgave, som lærerne gerne tager på sig. Lærerne taler meget om, at deres arbejde er med til at give de indsatte håb om at kunne få en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoning, og om at deres arbejde medvirker til at styrke de indsattes tro på, at de kan realisere dette. I denne forbindelse henviser de især til de faglige dele af undervisningen. Eksempelvis siger en lærer: For mange af dem er det første gang nogen sinde, at de gennemfører et fag og at de får bevis. Og det er oven i købet et bevis som de kan komme ind på teknisk skole med eller hvad de nu har tænkt sig at bruge det til. Så det er virkelig en sejr. Og se de der store mandfolk, som er så hårde i hverdagen, få deres eksamensbevis, hvor de får en rose og et eksamensbevis og der bliver klappet af dem, det er simpelthen det er det hele værd Det er gennemgående for lærerne, at de er opmærksomme på, at de indsatte identificerer sig med dem på forskellig måde. Dette strækker sig fra, at de yngre lærere siger, at de ved, at de indsatte betragter dem som forbilleder. De fleste indsatte er også unge mennesker og lærerne beskriver, hvordan der kan opstå en kammeratlig relation. De

20 20 unge lærere ligner på mange måder de indsatte, bortset fra kriminaliteten. I samtalerne med de indsatte kan de tale om, de steder de har været i byen etc. og have en relation derigennem. En af de yngre lærer beskriver det som, at de indsatte ser op til ham/hende, netop på grund af identifikationen med den samme type af liv og uden kriminalitet. Desuden giver de yngre lærere udtryk for, at de eksempelvis kan dyrke kondi og andre sportsaktiviteter med de indsatte, alene på grund af deres fysiske formåen, hvilket giver dem en yderligere mulighed for at møde de indsatte, som ikke på samme måde er tilgængelig for de ældre lærere. For de ældre lærere er det ligeledes gennemgående, at de er opmærksomme på, at de indsatte identificerer sig med dem, men dette sker på andre måder. Næsten alle de kvindelige lærere omtaler sig på et tidspunkt i interviewet som tante, mor eller mormor, for at karakterisere den måde, som de indsatte identificerer sig med dem på. Eksempelvis siger en lærer: Du er ikke kun deres underviser, deres lærer. Du er også deres fortrolige mange gange. Du bliver lidt deres mor. En anden udtrykker det således: Man er meget mor. Jeg synes vi yder megen omsorg. Med udgangspunkt i det oparbejdede materiale er det ikke her muligt at forfølge spørgsmålet om forskellige typer af identificeringer mellem de indsatte og lærerne yderligere. Men samlet set peger undersøgelsen mod et behov for at afklare, på hvilke forskellige måder som forskellige grupper af lærere opfatter deres primære arbejdsopgaver i fængslerne. Er den primære opgave at være en omsorgsfigur eller er det at være en fagligt orienteret lærerfigur? Eller er opgaven måske snarere at være i stand til at kombinere disse, for at kunne opnå det bedste resultat med de indsatte?. Det er almindelig kendt viden, at en af forudsætningerne for et vellykket læringsforløb er, at der eksisterer et godt læringsmiljø. Dette kan blandt andet betyde, at en forudsætning er at læreren er i stand til at fremstå som andet end en fagperson over for eleverne. Men samtidig er det væsentligt, at læreren også tager rollen som fagperson på

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Uddannelsesudfordringer

Uddannelsesudfordringer Et mindre provokerende oplæg om Uddannelsesudfordringer Undervisning som en del af den samlede beskæftigelse Uddannelse kontra øvrige beskæftigelsestilbud De forskellige uddannelsestilbud? Mål for uddannelsesaktiviteten

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker

Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker 2. reviderede udgave Peter Koudahl Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet September 2010 for Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker

Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker Indsatte i danske fængsler Uddannelse og uddannelsesønsker Peter Koudahl Danmarks Pædagogiske Universitet April 2007 for Direktoratet for Kriminalforsorgen 1 Indhold Forord 2 Resume 3 Sammenfatning af

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse

Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse Peter Damlund Koudahl Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet Juni 2010 for Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse 2. reviderede udgave

Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse 2. reviderede udgave Uddannelse i fængslerne Hvad siger de indsatte? En interviewundersøgelse 2. reviderede udgave Peter Damlund Koudahl Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet Juni 2010 for Direktoratet for

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Sikret pc-netværk til indsatte. Sikret pc-undervisningsnetværk til indsatte

Sikret pc-netværk til indsatte. Sikret pc-undervisningsnetværk til indsatte Sikret pc-undervisningsnetværk til indsatte Sikret pc-undervisningsnetværk til indsatte hvorfor og hvordan? Sikret pc-undervisningsnetværk til indsatte hvorfor og hvordan? Formål og målsætning Nemmere

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere