Samspillet mellem frivillige og ansatte på Sct. Maria Hospice Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samspillet mellem frivillige og ansatte på Sct. Maria Hospice Center"

Transkript

1 Samspillet mellem frivillige og ansatte på Sct. Maria Hospice Center Tina Nør Langager, Kamilla Terp Larsen, Ia Brix Ohmann Projekt, december 2012 Masterstuderende, MSE hold 5, modul 2 Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet Vejleder: Christine Revsbech

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Opgavens opbygning Metode og projektets teoretiske tilgange Tre forskellige ståsteder en fælles interesse Empiri Hospicebevægelsen Rapporten: Metodeudvikling af samarbejdsprocesser mellem frivillige og professionelle i arbejdet med uhelbredeligt syge og dødende mennesker på Sct. Maria Hospice Center Kildekritik Valg af teorier Edgar Schein: Organisationskultur Bourdieus feltbegreb og kampen om kapital Analyse Scheins artefakter Scheins skueværdier og fælles overbevisninger Scheins basale grundlæggende antagelser Tid Institutionelt eller hjemligt miljø Løn eller anden form for værdsættelse Menneskelige relationer Bourdieus kapitalformer hos de professionelle og de frivillige Diskussion Hvorfor skal der være hjemlig hygge på et hospice? Hvad er idealforestillingen om frivillighed i forhold til den virkelighed, vi har set på Sct. Maria? Hvad går samspillet mellem frivillige og sygeplejerske egentlig ud på? Konklusion og perspektiver Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Oversigt over omtale af frivilligt arbejde som praktisk og som medmenneskeligt Side 2 af 48

3 1 Indledning Frivilligt arbejde har gennem flere årtier været en integreret del af det danske samfund og antallet af danskere, der yder en frivillig indsats er fortsat stigende (Kulturministeriet 2012). Traditionelt har frivilligt arbejde og frivillige organisationer placeret sig i civilsamfundet og haft en afgrænset opgave og organisering fortrinsvis uden samarbejde med det private og det offentlige. Partnerskaber og øget brug af frivillighed direkte i den offentlige velfærdsservice sætter nu et nyt fokus på samspillet mellem frivillige og ansatte på de ansattes arena. Den øgede interesse for målrettet involvering af frivillige og frivillige organisationer i samproduktion af offentlig velfærdsservice er en konsekvens af offentlig ressourceknaphed, behov for innovation i den offentlige sektor og forestillingen om et mere aktivt medborgerskab (Sørensen & Torfing 2012:1). Nyeste tal fra KL s nyhedsbrev Momentum viser, at der er endnu mere frivilligt arbejde på vej i kommunerne. Her svarer hele 93 procent af de medvirkende kommunaldirektører, at omfanget af kommunens samarbejde med frivillige er steget siden procent forventer, at de vil arbejde endnu mere på at inddrage frivillige i de kommende år (Jørgensen 2012). På de danske hospicer er der en stærk tradition for brug af frivillige side om side med det professionelle sundhedspersonale. Her er der efter sigende ikke tale om en offentlig sparedagsorden og manglende hænder, som frivillige skal erstatte, men snarere en klar og veldefineret forståelse for, hvordan frivillige og ansatte kan komplementere hinanden, netop fordi de er forskellige (www.hospiceforum.dk). Samspillet kan blive til frugtbar samproduktion, hævdes det. Men det er væsentligt også at anerkende, at der kan være stærke og modsatrettede - spændinger i mellem de to, der skal spille sammen. Kan der være risiko for, at frivillige ender med at blive en del af den offentlige styringslogik? Frivilligt arbejde er og bør være anderledes end lønnet arbejde fx taler Anders la Cour om den særlige form for uformel omsorg, der kendetegner frivillighed i modsætning til den bureaukratiske beslutningsproces, der ligger bag den ansattes omsorg (Cour 2004). Vi vil gerne udforske forskellene mellem frivillige og fagprofessionelle og forskellenes betydning for samspillets karakter og har valgt at se nærmere på frivillige og fagprofessionelle på Sct. Maria Hospice Center. Vi har tidligere med udgangspunkt i Side 3 af 48

4 Mauss essay Gaven beskrevet frivillighed som reciprokke relationer mellem frivillig og bruger snarere end leverance af ydelser (Langager & Larsen & Ohmann 2012). Vi vil i dette projekt undersøge, hvordan hhv. Schein og Bourdieu kan give os større forståelse for samspillet og ikke mindst de konflikter og magtkampe, der udspiller sig, når frivilliges civile engagement forenes med den evidensbaserede palliative pleje, der karakteriserer en offentlig opgaveløsning (Frostholm & Majgaard, 2002: 2). 2 Problemformulering Hvordan er samspillet og dynamikken i de kulturelle forskelle mellem fagprofessionelle og frivillige på Sct. Maria Hospice Center - og hvilken relevans har denne forståelse for den aktuelle diskussion om øget frivillighed i den offentlige velfærdsservice? 2.1 Opgavens opbygning Projektopgaven vil gennemgående blive styret af problemformuleringens to spørgsmål. Den har et klassisk projektdesign: Efter præsentation af empiri og valgt teori vil vi i analysen besvare første del af problemformuleringen: Hvordan er samspillet og dynamikken i de kulturelle forskelle mellem fagprofessionelle og frivillige på Sct. Maria Hospice Center. Edgar Henry Schein vil blive anvendt til at analysere organisationen Sct. Maria Hospice Center (herefter Sct. Maria), mens Pierre Bourdieu anvendes til at undersøge konflikter mellem de frivillige og de fagprofessionelle på stedet. Den sidste del af problemformuleringen: Hvilken relevans har denne forståelse for den aktuelle diskussion om øget frivillighed i den offentlige velfærdsservice? udgør projektets diskuterende del. Ud fra behandling af analysen diskuteres tre nye spørgsmål i et samfundsperspektiv. 1. Hvorfor skal der være hjemlig hygge på et hospice? 2. Hvad er idealforestillingen om frivillighed i forhold til den virkelighed, vi har set på Sct. Maria? 3. Hvad går samspillet mellem frivillige og sygeplejersker egentlig ud på? Side 4 af 48

5 3 Metode og projektets teoretiske tilgange 3.1 Tre forskellige ståsteder en fælles interesse Vores interesse for samspillet mellem frivillige og ansatte udspringer i virkeligheden fra tre forskellige ståsteder: Det professionelle, fagforeningspolitiske fokus, med udgangspunkt i uddannelsen som ergoterapeut og ansættelser i det offentlige sundhedsvæsen både på sygehus og i kommunal hjælpemiddelformidling. Interesse for nye sundhedstilbud i samspillet mellem professionelle, frivillige og lokalsamfund med fokus på høj kvalitet, professionsfaglighed og borgerinddragelse. Frivilligverdenen med udgangspunkt i uddannelsen som antropolog og udviklingsstudier og efterfølgende ansættelser i frivilligorganisationer. Set herfra kan en teoretisk forklaringsmodel, der illuminerer kulturmødet mellem frivillige og ansatte på samme arbejdsplads være med til at underbygge argumentationen om at frivillige skal ledes af frivillige og samtidigt give et værdifuldt input til aktuelle projekter vedr. frivillige på plejehjem. En privat virksomhed indenfor beskæftigelsesområdet, med udgangspunkt i uddannelse i kultur og kulturformidling. Med fokus på det rummelige arbejdsmarked og ansættelser på særlige vilkår for borgere med funktionsnedsættelser ses en parallel til nærværende projekt, da disse borgere på arbejdspladsen kan have vanskeligt ved at leve op til fx et herskende krav om effektivitet. 3.2 Empiri Hospicebevægelsen Den moderne hospicefilosofi er grundlagt af den engelske sygeplejerske, læge og socialrådgiver Dame Cicely Sanders i 1967 i England. Hospicefilosofien er i dag verdensomspændende med nationale og lokale islæt. Det første hospice i Danmark var Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, oprettet i I løbet af 20 år er det blevet til 18 hospicer rundt i landet. Hospicetanken er blevet en del af den danske foreningstradition, båret af en folkelig bevægelse med det formål at udbrede kendskabet til hospicefilosofien, at etablere hospices og at engagere flere frivillige til arbejdet. Danske hospices er selvejende institutioner Side 5 af 48

6 med en bestyrelse, en støtteforening og evt. en venneforening, som organiserer de frivillige. Med ændring af Sundhedsloven i 2005 blev det pålagt regionsrådene at indgå driftsoverenskomst med de hospicer i den enkelte region, der ønskede at indgå aftale om tilbud af hospicepladser. Regionen afholder udgifterne til hospicedriften. Det antal hospicepladser, der som minimum skal etableres i den enkelte region, fastsættes af Indenrigsog sundhedsministeren. Paraplyorganisationen Hospice Forum Danmark blev etableret i 2001 som samlende organ og fælles stemme for hospice-støtteforeninger, hospice-forberedende bestyrelser og etablerede hospicer i Danmark. Deres egenforståelse bygger på nøgleordene: Tryghed, ro og værdighed. Det opleves som et fundament, som understøttes med en evidensbaseret individualiseret praksis, en høj specialuddannet personalenormering og fysiske rammer, der understøtter tid til refleksion via en bevidst æstetisk indretning, der giver mulighed for udfoldelse efter behov og formåen. Der er fokus på rum og uformelle møder mellem patienter / pårørende / personale /frivillige, der giver glæde og gode oplevelser. Samtidig med er der også mulighed for fred og ro i et hjemligt miljø med haveanlæg (Realdania 2009: 3-4, 9). Endelig er der en stærk tradition for, at frivillige arbejder side om side med det professionelle sundhedspersonale. De frivillige er et selvstændigt kulturbærende element, idet de møder patienten og de pårørende som menneske til menneske uden specifikke faglige opgaver. Rapporten Det gode Hospice i Danmark (Realdania 2009) fortæller, at de danske hospices er kendetegnet ved, at de frivillige er med til at bygge bro til lokalsamfundet, noget som patienterne, de pårørende og de ansatte giver udtryk for, er med til at skabe følelsen af, at man stadig følger med i livet omkring en. Samtidig problematiserer den, at størstedelen af de frivillige er ældre kvinder, og hvis man vil bruge hospice til at være med til at aftabuisere døden mere i fremtiden, er det oplagt at sørge for at involvere flere yngre og flere mænd i det frivillige arbejde så de frivillige i højere grad afspejler lokalsamfundet (Realdania 2009: 10). Men hospice er ikke kun interessant for social entreprenørskab fordi, det er en arena for samspillet mellem frivillige og ansatte. Hospicebevægelsen er også interessant fordi hospice som et gratis tilbud er en del af det etablerede sundhedsvæsen, og samtidigt er et bevidst alternativ til det offentlige hospitalsvæsen. Hospice står i et krydspres som selvejende institution, der agerer på et sundhedsmarked og leverer sundhedsydelser til det offentlige samtidig med, at de agerer fortalere for den uhelbredelige syge og døendes ret til en værdig behandling og død, og dermed en alternativ måde at drive palliativ behand- Side 6 af 48

7 ling på. Hospice er således et udtryk for den klassiske balanceakt mellem på den ene side at være en værdibaseret og deltagerorienteret forening og på den anden side en markedsorienteret entreprenør. (Hulgård 2007: ) Rapporten: Metodeudvikling af samarbejdsprocesser mellem frivillige og professionelle i arbejdet med uhelbredeligt syge og dødende mennesker på Sct. Maria Hospice Center Vores empiri er en intern undersøgelse og beskrivelse af samarbejdet mellem frivillige og professionelle på Sct. Maria. Empirien er for det første valgt, fordi den både beskriver opstart og erfaringer med samarbejdet gennem 5 år i et fremadrettet perspektiv. For det andet fordi den består af både en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af stedets frivillige og ansatte (100 % besvarelse) og et kvalitativt bearbejdet interviewmateriale på baggrund af fokusgruppeinterview, hvor både de frivillige og de fagprofessionelles oplevelser og udsagn kommer til udtryk. Undersøgelsen er foretaget og bearbejdet af stedets frivilligkoordinator Inge Hansen. Der er derfor tale om en undersøgelse og afrapportering som Hansen og institutionen selv har foretaget uden inddragelse af ekstern bistand. Rapporten falder i tre dele. I første del præsenteres samarbejdsformen, herunder konkrete samarbejdssituationer fra hverdagen. I anden del refereres resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, og der foretages analyser på baggrund af erfaringer fra hhv. frivillige og professionelle, mens tredje del er konkluderende og handlingsanvisende med konkrete forslag til forbedringer af samarbejdet. Værdigrundlag og anvendte spørgeskemaer er vedlagt som bilag. Rapporten indeholder også et afsnit om frivillige, der aflaster pårørende til uhelbredeligt syge og døende i eget hjem. Da samspillet med de professionelle er markant mindre end på selve hospicecenteret, har vi valgt ikke at inddrage denne del af rapporten i vores analyse. Rapportens formål beskrives således: At få beskrevet og udbredt erfaringer om et samarbejde som har været med til at skabe en ny opbygning af en hospicekultur herhjemme, hvor frivilliges indsats kunne integreres, i håbet om at den kan inspirere kollegaer og andre, der har eller måtte påtænke et sådant samarbejde (Hansen 2002: 5). Hermed indkredses målgruppen til institutioner, som ønsker at etablere et frivillig-professionelt samarbejde eller udvikle det allerede eksisterende. Side 7 af 48

8 3.2.3 Kildekritik Vi har set på generelle beskrivelser af hospicebevægelsen på hjemmesiden for Hospice Forum Danmark, som er en landsdækkende forening oprettet i 2001 af lokale hospice støtteforeninger (www.hospiceforum.dk). Formålet med foreningen er ifølge hjemmesiden, at arbejde på at udbrede kendskabet til hospice-tanken og på at forbedre vilkårene i Danmark for uhelbredeligt syge og døende mennesker samt deres pårørende. Det nævnes også i formålet, at de frivilliges indsats er et vigtigt element i foreningens arbejde. Derudover har vi set på Sct. Marias egen hjemmeside. Vores væsentligste empiri er dog ovennævnte rapport, Metodeudvikling af samarbejdsprocesser, og rapportens beskrivelse af tankerne bag frivillige på hospice er i overensstemmelse med beskrivelser heraf på de anførte hjemmesider. Der er som nævnt tale om en intern undersøgelse og rapport, som Sct. Maria selv har foretaget i Kildekritisk giver dette et subjektivt interessant perspektiv, som læseren skal have for øje. Som vi vil vise i analysen, er der nogen diskrepans mellem rapportens generelle beskrivelser af frivillige som bærere af et omsorgens ansigt, som kan vise sig ved nærvær, opmærksomhed, samtale og evne til at være til stede (Hansen 2002: 7) og de mange direkte og indirekte omtaler af de frivilliges praktiske opgaver med fx opvask, rengøring, indkøb m.v. Vi er opmærksomme på spørgsmål, som rapporten ikke besvarer, eksempelvis: Hvordan er rapporten blevet præsenteret for medarbejderne? Er der blevet fulgt op og i givet fald, hvordan? Hvor mange frivillige er holdt op i løbet af de første 4 år, der har været frivillige på Sct. Maria, og hvorfor er de holdt op? Endelig ville det have været interessant, hvis Hansen også havde inkluderet feed back i form af brugerundersøgelser med patienter og deres familier i forhold til deres oplevelser af, at frivillige og ansatte går side om side på Sct. Maria. 3.3 Valg af teorier Vi har valgt to forskellige teoretiske indfaldsvinkler til vores empiri: Edgar Scheins organisationskultur og Pierre Bourdieus feltbegreb. Med Schein får vi nogle redskaber til at afdække og analysere organisationskulturen på Sct. Maria. Schein kan bruges til at forstå, at selvom frivillige og ansatte er enige i det overordnede formål og vision med hospice, kan der sagtens være tale om to til tider modsatrettede subkulturer. Schein forholder sig ikke til magtforholdet mellem disse subkulturer, men det gør Bourdieu. Med Side 8 af 48

9 Bourdieu kan vi forstå hospice som et særligt felt, hvor frivillige og ansatte har forskellige slags kapital. Bourdieu kan vise, at frivillige og ansatte kæmper om fordele og goder i feltet Edgar Schein: Organisationskultur Videnskabsteoretisk ståsted Edgar Henry Schein (1928-) blev født i Zürich af jødisk-protestantiske forældre. Han flyttede til USA som 10-årig og havde på daværende tidspunkt boet i fire lande og talte tysk, russisk og tjekkisk, og hurtigt også engelsk. Han har senere sagt, at denne multikulturelle, flersprogede barndom har formet hans forståelse af kulturelle forskelle (Schein 1990). Scheins arbejde kendetegnes særligt ved, at han arbejder tværfagligt og kombinerer sociologi, antropologi og socialpsykologi. Han anses for at være en af grundlæggerne af fagområdet organisationspsykologi. Hans arbejde med virksomhedskultur kulminerede i 1985, da han udgav 1. udgave af bogen Organisationskultur og ledelse. Schein er funktionalist og dermed en del af systemteorierne. Hans genstandsfelt er handlinger, og handlingerne eksisterer som egenskaber ved virkeligheden, der eksisterer uafhængigt af erkendelsen (Fuglsang 2009: 116). Men handlinger må forstås på baggrund af den helhed, som de indgår i, fordi handlinger er sociale processer, der henviser til hinanden i en helhed, der kan kaldes et system. Handlingerne kan opfattes som udtryk for sociale strukturer, der fungerer efter bestemte principper, som kan være fx værdier, standarder, forventningsstrukturer eller implicitte adfærdsregler (Fuglsang 2009: 117). Schein siger, at kultur er et abstrakt begreb, som opererer uden for vores bevidsthed. Fordi der er stærke kulturelle kræfter på spil i konkrete sociale og organisatoriske situationer, der er afledt af den bagvedliggende kultur, er vi nødt til at forstå kulturen for ikke at blive ofre for den. We need to understand them [cultural forces] not only because of their power but also because they help to explain many of our puzzling and frustrating experiences in social and organizational life (Schein 2010: 7). Organisationens kultur kan studeres på mange forskellige måder. Metoden bør vælges ud fra formålet (Schein 2010: 177). At dechifrere en kultur ud af nysgerrighed er ligeså intetsigende som at skulle vurdere et menneskes personlighed. En kulturanalyse giver me- Side 9 af 48

10 re mening, hvis der er en problemstilling eller et specifikt formål, som skal belyses. Ifølge Schein er der to ekstremer i arbejdet med kulturanalyser: Forskeren, der forsøger at præsentere et billede af en kultur over for sine medforskere, fordi han gerne vil bidrage til udviklingen af en teori eller teste en hypotese. Dette gælder fx antropologen, der bosætter sig med et folk i en årrække for at få et insiderbillede. I den anden ende af spektret er den potentielle jobansøger, der gerne vil afdække, om organisationen udgør en attraktiv arbejdsplads. I mellem disse to poler placerer Schein sig selv som konsulenten eller forandringsagenten, som er nødt til at forstå organisationskulturen, fordi han skal facilitere en forandringsproces, som organisationen har besluttet skal gennemføres. Scheins begreber som redskaber, der giver indsigt i organisationskultur Schein identificerer tre niveauer i en given organisationskultur: Artefakter De fænomener der er synlige, kan høres, som man møder. Fx indretning, sprog, teknologi, produkter, tøjstil, historier, ritualer og ceremonier Skueværdier og overbevisninger Fælles idealer, mål, værdier, den ideelle adfærd, rationaliseringer Basale grundlæggende antagelser Ubevidste, selvfølgelige overbevisninger og værdier Enhver organisationskultur kan studeres på alle tre niveauer men hvis man ikke prøver at dechifrere de mønstre, der er observerbare ud fra de underliggende og usynlige antagelser, kan man ikke vide, om tolkningen af artefakter eller de fælles overbevisninger rammer rigtigt. Side 10 af 48

11 Kernen i enhver kultur er de basale antagelser omkring, hvordan individer skal relatere til hinanden, for at gruppen er tryg, rar og produktiv (Schein 2010: 149). Hvis sådanne antagelser ikke er fælles, kan man tale om anarki. Som mennesker er der flere fundamentale udfordringer, som der skal være konsensus omkring for, at vi kan handle på en organiseret måde. Indholdet i kulturen hvad en iagttager kan se som de aktuelle regler, normer og grundlæggende antagelser kan variere i betragtelig grad i forhold til hvilke kulturdimensioner, der er mest relevante for at forstå en given kultur (Schein 2010: 69). Nogle af de dimensioner, han nævner, er opfattelser om sandhed, virkelighed, tid, rum, menneskets natur og ikke mindst menneskelige relationer, hvor Schein specifikt nævner Talcott Parsons 1 originale mønstervariabler (Schein 2010: 152). Ud over denne forståelse af en enkelt organisations kultur, introducerer Schein også ideen om, at organisationer optræder i et omkringliggende samfund, og at der inden for en given organisation kan være flere forskellige subkulturer: Kulturkategorier Makrokultur Organisationskultur Subkulturer Mikrokulturer Nationer, etniske og religiøse grupper, fagprofessioner, der eksisterer på globalt plan (fx læger, ingeniører) Private virksomheder, offentlige virksomheder, nonprofit, myndighed Forskellige faggrupper inden for en given organisation Mikrosystemer inden for eller uden for en organisation, fx tværfaglige teams eller task forces med aktører fra forskellige organisationer Schein 2010: 2. En væsentlig konklusion for Schein er, at vi for at forstå kultur på et givent niveau er nødt til at forstå de andre niveauer (Schein 2010: 5). I Scheins 4. udgave af Organizational Culture and Leadership, som udkom i 2010, sætter han endnu mere fokus på netop samspillet mellem organisationskultur og både den omkringliggende makrokultur og de forskellige subkulturer i en given organisation. Han ser en tendens til, at de forskellige faglige kulturer bliver mere differentierede og arbejder med forskellige sprog og konceptuelle forståelser. 1 Parsons ( ) er kendt som en af hovedeksponenterne for den strukturfunktionalistiske teoridannelse i moderne sociologi (Fuglsang 2009). Side 11 af 48

12 The immediate implication is that coordination among subcultures within organizations will become more difficult (Schein 2010: 4) Bourdieus feltbegreb og kampen om kapital Videnskabsteoretiske ståsted Pierre Bourdieu ( ) har også en tværfaglig baggrund i filosofien, antropologien og ikke mindst sociologien. Han udviklede sine teorier med udgangspunkt i bl.a. feltstudier i Algeriet og i sin franske hjemegn ved Béarn. I samtiden blev strukturalismen præsenteret af Claude Lévi-Strauss, og Bourdieu byggede videre på strukturalismen, men var bl.a. kritisk overfor idéen om, at sociale handlinger udelukkende styres af regler. Han supplerede teorien med et begreb om strategi, idet han observerede, at strukturer og regler i praksis ikke alene var bestemmende for individets måde at handle på (Wilken 2011: 27-28). Bourdieu benævnte sig selv som generativ strukturalist eller konstruktivistisk strukturalist, idet han, som nævnt, tager udgangspunkt i strukturalismen men tilføjer idéen om social genese. Der er tale om en dobbelt bevægelse, hvor individet socialiseres i en strukturel ramme, men også kan påvirke denne ved sine valg og handlinger (Wilken 2011: 26, 46). De to dimensioner genfindes i feltbegrebet, idet Bourdieu beskriver felter som sociale strukturer, der både har en objektiv eksistens og er socialt konstruerede (Rasborg 2009: 373). Bourdieus feltbegreb Bourdieu opererer i sin feltteori med begreberne habitus, kapital samt symbolsk magt og vold. Han gør det med dette begrebsapparat muligt at analysere og diskutere komplekse problemstillinger vedrørende praksis i sociale strukturer (Wilken 2011: 9). Vi vil her udelukkende introducere Bourdieus grundlæggende forestilling om feltet som social arena samt hans kapitalbegreb. Et felt defineres af Bourdieu som: Side 12 af 48

13 Et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (dominans, underkastelse, homologi osv.) (Rasborg 2009: 371). I sin definition beskriver Bourdieu, hvordan de enkelte positioner i et felt er placeret i et netværk, hvor relationen mellem positionerne opstår på baggrund af fordelingen af magt. Det konstateres, at der i et felt er forskellig adgang til fordele og goder. For at man kan tale om eksistensen af et felt, skal der være goder på spil, som er værd at kæmpe for. Derfor vil der også foregå en vedvarende kamp om at være den dominerende agent (Wilken 2011: 52, 54). Sammenhængskraften i det netværk af positioner, som udgør feltet, forklarer Bourdieu med begrebet doxa. Han konstaterer, at der i et felt findes uudtalte selvfølgeligheder, som alle agenter er enige om (Wilken 2011: 56). Et felts illusio kan derimod godt italesættes, og det handler om værdier i den forstand, at agenterne finder praksis i feltet så vigtig, at den er værd at være uenig om (Sestoft 2006: 165). Det må bemærkes, at felter ikke er statiske, da strukturen udfordres af de vedvarende magtkampe, ligesom nye agenter kan blive en del af feltet. For nye agenter, der indtræder i et felt, vil kun bestemte positioner være til rådighed, af Bourdieu kaldet mulighedsrummet. Dog kan nye agerende have held til at ændre feltets struktur og på den måde udvide deres mulighedsrum (Sestoft 2006: 171). De fire kapitalformer Kapitalbegrebet er centralt for forståelsen af kampen i et felt, og vi finder det relevant i belysningen af, hvad forskellige agenter bibringer til et felt. Som det ses i Bourdieus definition kan de enkelte positioner i et felt råde over forskellige former for magt eller kapital. En position er på den måde bl.a. kendetegnet ved den kapitalform eller en mængde af kapital, hvorved den adskiller sig fra andre positioner (Sestoft 2006: 167). Vi vil her opridse de fire kapitalformer, som Bourdieu har identificeret. Side 13 af 48

14 Økonomisk kapital er den grundlæggende kapitalform hos Bourdieu. Der er tale om kapital i betydningen materiel rigdom, og denne kapitalform skal forstås i modsætning til kulturel kapital (Wilken 2011: 58-9). Kulturel kapital opnås ifølge Bourdieu på tre forskellige måder. Den kan erhverves i kropslig form gennem socialisering eller i objektiveret form via adgang til eller viden om kunst og kultur. Vi vil koncentrere os om den institutionaliserede form for kulturel kapital, som primært erhverves gennem uddannelse, hvorfor den konkret er udtrykt i akademiske titler, hædersbevisninger etc. At tilegnelsen af kulturel kapital sker på institutioner giver den legitimitet og er med til at gøre den magtfuld (Wilken 2011: 59-61). Social kapital opnås, når agenter drager nytte af deres sociale netværk. Det være sig fx i faglige eller familiære netværk. I Bourdieus forstand er der bredt set tale om den profit, man kan høste af sine relationer, og der kan investeres i social kapital gennem pleje af sociale relationer (Wilken 2011: 61-62). Symbolsk kapital eller den symbolske effekt af kapital kan ikke opnås direkte, men erhverves i kraft af en af de tre øvrige kapitalformer. Symbolsk kapital består i den indflydelse eller anerkendelse, som agenter vinder i feltet, når de så at sige veksler andre kapitalformer til symbolsk kapital. Symbolsk kapital kan også bestå i ære, moral, ry, prestige og berømmelse (Wilken 2011: 63). Er man som agent i besiddelse af store mængder økonomisk, kulturel eller social kapital, kan man opnå stor anerkendelse i feltet. Den interne struktur i feltet vil dog være bestemmende for værdien, vekselkursen om man vil, af de forskellige kapitalformer. 4 Analyse Som nævnt tidligere tager vi i analysen af vores empiri, rapporten Metodeudvikling af samarbejdsprocesser mellem frivillige og professionelle først afsæt i Scheins forståelse af organisationskultur og derefter i Bourdieus feltbegreb. Hansen vil gerne fokusere på hospicekulturens betydning for samarbejdsprocessen (Hansen 2002: 5). Hospicekulturen udgør en bestemt organisationskultur, der knytter sig til visionerne for hospice, som beskrevet på side 5-7, og som integrerer frivillige i en sammenhæng præget af især sygeplejerskers fagprofessionelle virke. Set med Scheins briller er der tale om et samspil af henholdsvis den sygeplejefaglige makrokultur, der Side 14 af 48

15 knytter an til den uddannelse, og det evidensbaserede syn, som sundhedssektoren generelt er karakteriseret af (Schein 2010: 2, 55-68) og en frivillig makrokultur 2, der er ny på Sct. Maria. Vi vil undersøge, hvordan de kulturelle forskelle kommer til udtryk på stedet som to subkulturer. 4.1 Scheins artefakter Første niveau i Scheins organisationsanalyse er artefakt niveauet. Hvad kan vi læse ud af rapporten samt Sct. Marias hjemmeside om det, der karakteriserer stedet? I rapporten står der, at hospice skal være karakteriseret af et hjemligt miljø, et æstetisk attraktivt sted og rum for de mellemmenneskelige aspekter, hvilket så ofte kan være afgørende for alvorligt syges velbefindende (Hansen 2002: 7), som ifølge rapporten også er en del af baggrunden for at involvere frivillige. Hansen siger bl.a., at årstiderne er vigtige i forhold til den hjemlige hygge: Mærke foråret og få den første vintergæk eller anemone med ind i en lille vase på hospice eller få pudset vinduerne og gjort forårsrent og mærke den første brise af lun luft. Komme lidt ud og høre fuglene kvidre og lugte foråret (Hansen 2002: 23). På hjemmesiden er der ganske få men sigende billeder fra Sct. Maria Center: Grønne planter og et lille vandanlæg med rislende vand i en vindueskarm med udsigt Centeret, som viser en ældre murstensvilla med mange vinduer og tilbygninger 2 Center for frivilligt socialt arbejde definerer frivilligt socialt arbejde overordnet set som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Side 15 af 48

16 Åkander (illustrerer teksten om tværfaglige team) Mødebord med kaffekander og kvinder rundt om bordet, nogle i almindeligt tøj og nogle med hvide kitler (illustrerer teksten om det sygeplejefaglige team) Blandt artefakterne er også en række bilagsmaterialer, fx et spørgeskema, som alle nye frivillige skal udfylde, centerets værdigrundlag, dagsordenen for et introduktionsmøde for frivillige, aftalen mellem den frivillige og Sct. Maria, og et eksempel på et vagtskema. Det spørgeskema, som nye frivillige skal udfylde, spørger bl.a. ind til den frivilliges interesse for og forventninger til opgaverne som frivillig, samt den frivilliges kristne livssyn og om dette kan forenes med andre trosretninger og livssyn. Spørgeskemaet illustrerer, at den frivillige skal gøre sig nogle overvejelser om at være på hospice, herunder tilkendegive hvilket kendskab man på forhånd har til samvær med døende mennesker, personlige relationer til død, sorg og tab, samt andre etiske spørgsmål inden vedkommende går i gang (Hansen 2002: 8). Både disse spørgsmål og et efterfølgende personligt interview har til formål at afklare, om personen passer ind i huset i øvrigt, siger Hansen (Hansen 2002: 8). Her henviser hun til en overbevisning og fælles værdi næste niveau i Scheins organisationsanalyse: Det er vigtigt at få en fornemmelse af den frivilliges formåen i mødet med patienterne og deres pårørende, om det sker i forståelse for det værdigrundlag der er på hospice, hvor samværet kontinuerligt er baseret på andres behov og ønsker, samt den frivilliges evner til at kunne lytte og rumme fordomsfrit (Hansen 2002: 8). Programmet for introduktionsdagen for nye frivillige udgør også et interessant artefakt. Ifølge programmet skal seks nye frivillige modtages af seks mentorer, som er erfarne frivillige og to undervisere, henholdsvis en sygeplejerske og Hansen selv, der er koordinator for de frivillige. Det er et dagsprogram, der indeholder nogle timers gennemgang af hospicetanken, værdigrundlag og arbejdsnormer på Sct. Maria (Hansen 2002: 61) og fem kvarters præsentation af palliativ pleje og omsorg. Det at være frivillig er der i programmet afsat tre kvarter til, dvs. en forholdsvis lille del af det samlede program fra kl En redegørelse for hvem, der er ansat kan også betragtes som en del af artefakterne, selvom Schein ikke specifikt nævner, at eksempelvis et organisationsdiagram kunne give en indsigt i organisationskulturen. På Sct. Maria identificerer Hansen følgende personer i forhold til at beskrive samarbejdet mellem frivillige og ansatte: Hospicechefen, souschefen, frivilligkoordinatoren, en overlæge, en præst, en fysioterapeut, en administrator og Side 16 af 48

17 et antal sygeplejersker i alt 24 professionelle. Derudover er der på tidspunktet, hvor rapporten bliver udarbejdet, 21 frivillige. Rapporten har fokus på de ansatte, der er involveret i den palliative behandling og ikke i fx madlavning eller rengøring. Ifølge Hansens undersøgelse havde 71 % af de professionelle ikke tidligere prøvet at arbejde med frivillige, og 67 % af de frivillige havde ikke tidligere prøvet at arbejde med ansatte. Endelig er der det formelle værdigrundlag for Sct. Maria, som Schein ville kategorisere som artefakt et synligt fænomen, der beskriver stedets overbevisninger og fælles værdier og som således fører videre til næste niveau i Scheins organisationskultur. Selvom Schein siger, at vi ikke kan konkludere noget på baggrund af artefakterne alene, så er det tydeligt, at Sct. Maria udgør et struktureret miljø, som illustreres med skemaet over vagter, stuerne med navne, og sygeplejersker, der er delt op i teams. Men samtidigt vægtes det hjemlige, som kan ses i de grønne planter og i selve husets fremtoning. Artefakterne rejser spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt med et hjemligt miljø og hvorfor de frivillige tænkes ind netop i denne sammenhæng. Samtidigt kan vi se, at artefakterne alene ikke siger noget om hvorvidt der med frivillige og sygeplejersker er tale om to subkulturer. 4.2 Scheins skueværdier og fælles overbevisninger Sct. Maria hviler på et kristent livssyn. Dette livssyn er nærmere specificeret til at være ensbetydende med den holdning, der bygger på det enkelte menneskes uindskrænkede værdi, som Guds skabning, hvorved der gives tilgivelse og barmhjertighed fra Gud til menneske og mennesker i mellem (Hansen 2002: 59). Sct. Maria ønsker at virke med dannelse og respekt for de grundlæggende værdier i mennesket, med ubetinget accept af dette menneskes behov og ønsker, uanset kultur og religion (Hansen 2002: 56). Der lægges vægt på, at der skal være omhu og høj kvalitet i alle lindrende sygepleje- og behandlingsydelser og samtidigt være kontinuerlig indlevelse og tillidsskabende samvær og samtale. Endelig er der behov for fleksibilitet og kreativitet i opgaveløsninger, men der skal være loyalitet overfor de faglige målsætninger. Ved nærmere læsning af værdigrundlaget, ser vi, at frivillige kun nævnes med én pind: På Sct. Maria Hospice arbejdes der med udgangspunkt [i] et samarbejde, der styrker og udvikler den frivillige indsats såvel internt som eksternt (Hansen 2002: 58). Samtidig siger hospicechefen, at intentionen fra starten var, at frivillige var en vigtig understøttende dimension i opgaven, der handler om at skabe et hjemligt miljø (Hansen 2002: Side 17 af 48

18 7), så det kan undre, at frivilliges rolle i forhold til at skabe et hjemligt miljø ikke er eksplicit nævnt i værdigrundlaget. Vi tænker, at rapporten om samspillet i sig selv også udgør et udtryk for skueværdier og fællesoverbevisninger. Som nævnt siger hospicechefen, at frivillige understøtter det at skabe et hjemligt miljø, et æstetisk attraktivt sted og rum for mellemmenneskelige aspekter (Hansen 2002: 7), hvilket også frivilligkoordinatoren siger i sin afrunding af rapporten: Den helhjertede og bevidste indarbejdelse af de frivilliges ligeværdige medvirken har været et afgørende skridt for institutionens menneskelige og varme miljø (Hansen 2002: 51). Men som vi vil vise, når vi dykker endnu længere ned i de basale og grundlæggende antagelser, som er på spil i hospicekulturen, er der ikke nødvendigvis opbakning til disse udsagn blandt sygeplejerskerne og blandt de frivillige. Vi kan se, at disse to grupper har hver deres definition af hvad, de frivillige egentlig skal lave og hvorfor de er en del af Sct. Maria. 4.3 Scheins basale grundlæggende antagelser Vi vil om et øjeblik se nærmere på, om der er væsentlige forskelle på de dybere antagelser, som hhv. sygeplejerskerne og de frivillige udtrykker ved forskellige lejligheder i forbindelse med Hansens undersøgelse af samspillet mellem dem Tid En af de dybere antagelser som oftest ikke er bevidst, siger Schein, handler om tid. Her er der en væsentlig forskel i frivilliges og sygeplejerskers tilstedeværelse, idet de professionelle arbejder 37 timer om ugen, mens frivillige er til stede i 3-6 timer om ugen samt ved fællesmøde en gang månedligt. Frivillige går ind i mødet i en nutid, hvor der ikke er hverken fortid eller fremtid. De er glade for muligheden for at gå lige ind i arbejdet og få at vide, at det er det, du skal gøre i dag det er her patienten er i dag (Hansen 2002: 31). Sygeplejerske har nødvendigvis fokus på både forhistorie og forventet effekt. Hansen påpeger, at efter 4 års erfaringer med samarbejdet oplyser 92 % af professionelle at samarbejdet gør en forskel, fordi der er mere tid og overskud til det hele de ser frivillige som en aflastning. Hvis man har en patient er det stressende, hvis man bliver afbrudt af en pårørende de professionelle har fået mere ro til den enkelte patient (Han- Side 18 af 48

19 sen 2002: 31). Plejepersonalet har ofte ikke tid og gåture og byærinder er vigtige og klare opgaver, der sættes stor pris på, at frivillige er med til løse (Hansen 2002: 35) Institutionelt eller hjemligt miljø End anden dybere antagelse handler om, hvordan miljøet på hospice skal ses, sanses og føles. Her er det tydeligt på alle niveauer i Scheins model lige fra artefakter til de basale antagelser, at det er vigtigt, at hospice adskiller sig fra hospitalets mere institutionelle og kliniske miljø ved at være karakteriseret af hjemlig hygge, som udtrykkes ved artefakter som fx grønne planter og stearinlys, og ved frivilliges opgaver omkring fx årstiderne. Fx beskriver Hansen, at Det er blevet en tradition, at frivillige i samarbejde med en dekoratør, patienter og familie laver nogle smukke juledekorationer til hospice. [Frivillige] stiller bord op og går i gang med at arbejde med ler, gran og kogler. Der synges julesange og småsnakkes Dagen afsluttes med æbleskiver og gløgg i køkkenet, hvor en frivillig har bagt disse efter en god hjemlig opskrift (Hansen 2002: 24). Således har de frivillige tid til og blik for at gøre omgivelserne smukke og give dem en drejning af hjemlig atmosfære til forskel for en institutionel atmosfære, forklarer Hansen (Hansen 2002: 13). Hospice rummer altså både et miljø, der hører hjemme i den offentlige hospitalssektor, og som har veluddannede fagprofessionelle sygeplejersker, og har samtidigt elementer, der hører hjemme i civilsamfundets privatsfære, nemlig hjemlig hygge, som det i høj grad er de frivilliges ansvar at stå for Løn eller anden form for værdsættelse En væsentlig forskel mellem frivillige og ansatte er det faktum, at de professionelle får løn for arbejdet. Hansen forklarer, at der er en indlysende sammenhæng mellem faglig indsats og løn. Den frivilliges belønning er ikke umiddelbart til at se, og derfor er det så vigtigt, at den frivilliges identitet i miljøet er tydelig for alle og værdsat på et medmenneskeligt niveau (Hansen 2002: 49) Menneskelige relationer Da spørgsmålet om menneskelige relationer er væsentligt i forhold til vores forståelse af frivillighed (Langager & Larsen & Ohmann 2012), er det især disse, som vi er optaget af. Vi har derfor kigget efter eksempler på de frivilliges og sygeplejerskernes opfattelser af Side 19 af 48

20 deres respektive roller/opgaver i forhold til relationen til patienter og pårørende 3. Her kan vi se, at der er store og afgørende forskelle i de frivilliges og sygeplejerskernes forståelse af menneskelige relationer. I forhold til de basale antagelser om menneskelige relationer, siger Schein med reference til Parsons mønstervariabler (Schein 2010: 152), at der er en række dimensioner, som man alt efter synet på menneskelige relationer kan være positioneret forskelligt på. Følelsesmæssig involvering professionel < venskab En af variablerne handler om graden af følelsesmæssig involvering: Er relationen distanceret og professionel som i et patient-læge forhold, eller er der følelser på spil som i et venskabsforhold? Vi kan i rapporten se eksempler på forskellige forståelser af hvilken grad af følelsesmæssig involvering, der er passende. Sygeplejerskerne siger fx, at de frivillige skal passe på ikke at blive venner med patienterne. Hvis frivillige for ukritiske bliver for optaget af at fortælle om egne ferier eller egne forventninger det de glæder sig til sammen med børnebørnene [kan det blive] smertefuldt at blive mindet om alt det de ikke længere kan, og alt det de aldrig skal opleve mere. Og da er det min oplevelse at de frivillige er mindre opmærksomme på det end de professionelle, siger en sygeplejerske i et interview (Hansen 2002: 36-37). Specifikke eller diffuse relationer specifik < diffus En anden af variablerne handler om, hvorvidt relationen er specifik i forhold til at have et eneste formål, som fx mellem sælger og kunde i en forretning, eller om den er mere diffus, igen som i et venskabsforhold. 3 Hansen beskriver ikke detaljeret sygeplejerskernes opgaver i forhold til patienterne. Da sygeplejerskerne som nævnt tidligere er en del af en velkendt makrokultur, har vi i det følgende lænet os op ad det eksisterende syn på sundhedsvæsenet. Side 20 af 48

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Dialogue by induction

Dialogue by induction Dialogue by induction Certificeringskurset d. 19 maj 2008 Formål At give dig de bedst mulige forudsætninger for at anvende Visionpool Mål At komme igennem programmet og til slut give dig et certifikat

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere