Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Tradium (før Minerva + Randers TS) Institutionsnummer: Journalnr: K.391 Randers den 1. marts 2012 Søren Sørensen Bestyrelsesformand Link til skolens handlingsplan %b8get+gennemf%c3%b8relse Indholdsfortegnelse 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr af 15/12/2010 ) 7. stk. 3

2 Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Resultater og mål Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Evaluering af ekstra indsatsområde med tilskud: Udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel Evaluering af Ny mesterlære/praktikvejen Evaluering af Lektiebånd Evaluering af Skolemiljø Evaluering af projekt Positiv afvigelse Evaluering af projekt Praktik på plads Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udvikling i tilgangen Grundforløbsprofil Hovedforløbsprofil Overgang fra grundforløb til hovedforløb Særlige indsatsområder i 2012 handlingsplanen Indsatsområde 1 Projekt Metodeanvendelse og det gode læringsmiljø Indsatsområde 2 Projekt Positiv afvigelse Indsatsområde 3 Forbedring af læreprocessen for elever med specielle behov Indsatsområde 4 Skolepraktik virksomhed Bilag A: Frafaldsstatistik grundforløb Bilag B: Frafaldsstatistik hovedforløb Bilag C: Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Bilag D: Regnskab for ekstra indsatsområde Side 2 af 24

3 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Resultater og mål Kilde: UNI-C forløbsstatistik, status 6 Tabel 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2011 Resultat (gl. opgørelsesmetode) KUN til orientering resultat 2012 måltal ,3 22, måltal - 8 5,5 6,3 6,3 5,5 5,5 1.2 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2011 Randers Tekniske Skole og Handelsskolen Minerva er i 2010 fusioneret til kombinationsskolen Tradium. Dette betyder, at handlingsplanen 2011 var den første fælles handlingsplan for den fusionerede skole, og der er dermed heller ikke nogen fælles frafaldsdata længere tilbage end I indeværende handlingsplan er frafaldet for skoleåret 2010/2011 endt med et samlet resultat på 22,5% for grundforløbet mod et måltal på 19%, jf. omstående tabel 1. Til trods for vores mange bestræbelser på at nedbringe frafaldet er det altså samlet set ikke lykkedes os at nå målet på maksimalt 19% frafald. Forklaringerne herpå er givetvis mange og differentierede. En umiddelbar forklaring er dog, at vi har optaget ekstraordinært mange elever i de aldersgrupper, der erfaringsmæssigt har et stort frafald (ca. 150 elever ekstra). Samlet set er det lykkedes os at nedbringe andelen af frafald blandt disse aldersgrupper, men altså ikke nok til at vi samlet set har nået vores mål. At der har været en øget tilgang (af de lidt ældre elever) skyldes formentlig meget samfundsudviklingen, hvor det er svært at finde job som ufaglært, og at mange instanser skubber på for at flytte unge uden job og uddannelse hen til en uddannelse. På landsplan er det gennemsnitlige frafald på grundforløbet på 21,5% (samtlige skoletyper). Såfremt der udelukkende analyseres på de syv store kombinationsskoler (med over 1000 grundforløbselever) er det gennemsnitlige frafald imidlertid på 22,4%. Resultatet for Tradium er dermed på niveau med det gennemsnitlige frafald for de store kombinationsskoler. Forrige år havde skolen et frafald på 22% på grundforløbet. Selvom slutresultatet dermed stort set er det samme, er der dog sket store interne forskydninger, sådan som det senere vil blive belyst. For hovedforløbet er det gennemsnitlige frafald for skoleåret 2010/11 blevet på 6,3% - mod et måltal på 5,5%. Dermed har vi ikke helt nået målet om end vi er ganske tæt på. Fem afbrud mindre, og vi havde nået målet. Alene i vores nystartede uddannelse til produktør er der faldet 3 elever fra og på vores frisøruddannelse, hvor optagelsestallet på hovedforløbet har været ca. en halv gang større end forrige år, har der også været et højere frafald end normalt (8 elever mod 4 elever forrige år). I vores elevtrivselsundersøgelse for frisørerne er der dog en rigtig flot elevtrivsel (72 indexpoint 7 point mere end året før). Samlet set anses dette derfor som et sammentræf af uheldige omstændigheder. 2 En tidligere fejlagtig håndtering af elever med central afgangsårsag=2 (Eleven kunne ikke kontaktes) er blevet rettet således at disse elever modsat tidligere nu indgår i basispopulationen som afbrudte. Side 3 af 24

4 På landsplan er frafaldet på hovedforløbet beregnet til 9,0% for samtlige skoletyper, og for de fem store kombinationsskoler (med over 500 hovedforløbselever) til 6,9%. Dermed er frafaldet på Tradiums hovedforløb under gennemsnittet. De enkelte indgange og uddannelsers bidrag til de samlede resultater for hhv. grundforløb og hovedforløb fremgår af frafaldsanalysen under afsnit 2. De fremtidige mål for hhv og 2013 er fremkommet ud fra en samlet vurdering. For grundforløbet viser resultaterne for 2011, at vi har en stor udfordring i at nå det allerede fastsatte mål for 2012 (18% frafald). Samtidig er det meste af skoleåret 2011/2012 passeret allerede hvorfor der er forholdsvis kort tid til at nå de 18% i Endvidere bliver det sværere og sværere at reducere frafaldet, jo lavere et niveau vi befinder os på. Målet for 2013 fastholdes dermed på samme niveau som For hovedforløbet fastholdes målet på 5,5% idet det konjunkturerne mv. taget i betragtning anses for et ambitiøst, men stadig opnåeligt mål. Nedenstående evalueres hvert indsatsområde for sig. To af indsatsområderne med ekstra bevilling fra ministeriet ønsker vi at forlænge, således at vi først afrapporterer endeligt i forbindelse med handlingsplanen I den forbindelse har vi den 23. februar haft kontakt til Fuldmægtig Dorthea Clausen, og med hende drøftet mulighederne for forlængelse. Konklusionen blev, at vi i indeværende handlingsplan angiver vores ønske om forlængelse af de pågældende indsatsområder, inklusiv baggrunden herfor. Se nærmere under evalueringen af de enkelte indsatsområder Evaluering af ekstra indsatsområde med tilskud: Udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel Randers Tekniske Skole fik med Handlingsplanen 2009 bevilliget 1 mio kr til at gøre en ekstraordinær indsats mod frafald, jf. bevillingsbrevet fra Undervisningsministeriet af 29. maj 2009 (sagsnr ). Kort beskrivelse af den gennemførte indsats Randers Tekniske Skole fik i forbindelse med Handlingsplanen 2009 bevilliget ekstra midler til at gennemføre en ekstra indsats med udbud af praksisnære grundforløb for elever med behov for ekstra afklaring og trivsel. Indsatsen blev udskudt et par gange grundet diverse opstartsvanskeligheder, og blev således gennemført i praksis i perioden august 2010 til august Indsatsområdet evalueres hermed endeligt. Indsatsområdet har i daglig tale haft flere betegnelser, men har siden sin opstart gået under betegnelsen G+ som en forkortelse for Grundforløb+. Tilbuddet blev opbygget, da der på skolens forskellige uddannelser manglede et tilbud til de grundforløbselever, der ikke blev oplevet som havende en særlig stor motivation for at gennemføre en uddannelse. Dette var typisk unge, der kan karakteriseres som uddannelsessvage, uafklarede og generelt meget lidt motiverede. De blev ofte optaget ifm. skæve tidspunkter, og typisk var de også lidt ældre fordi de havde afprøvet andre uddannelser eller andet forinden. Oplevelsen var, at mange af de unge mennesker havde behov for ekstra tilbud til opbygning af de personlige/almene /sociale kompetencer i daglig tale de bløde kvalifikationer - for at kunne gennemføre deres uddannelse. Skolen oplevede ellers, at den nævnte elevtype ikke kunne følge med i den normale undervisning på et grundforløb, og at eleverne derfor ret hurtigt udviklede sig i en uheldig retning væk fra uddannelsens oprindelige mål. Samtidig var elevmængden inden for den enkelte uddannelse ikke stor nok til at der kunne tilrettelægges en forsvarlig selvstændig grundforløbspakke, målrettet disse elever. Den ekstraordinære indsats blev derfor bygget op med det formål, at stille et nyt uddannelsestilbud op, der kunne matche disse elevers behov, samtidig med at det skulle kunne videreføres efter Side 4 af 24

5 forsøgsperioden. Tanken var dermed at samle eleverne fysisk, på tværs af deres forskellige uddannelser og give dem ekstra støtte, blandt andet med en gennemgående mentor. De første elever blev tilknyttet G+ i august Målgruppen på G+ blev sammensat efter en gennemført realkompetence på de enkelte uddannelser, eller efter et stykke tid på uddannelsen, hvor det så viser sig, at der er et problem. Disse elevers problemer kunne være meget forskellige, men typisk var der tale om elever, der havde meget svært ved at følge den normale undervisning. Der kunne være tale om, at elever havde svært ved at møde, elever der havde svært ved at være blandt andre, elever der havde psykiske problemer, manglende selvtillid ja eller, problemer var der nok af. I efteråret 2010 arbejdede G+ målrettet på at opbygge en undervisningskapacitet på dette område, der både kunne tage højde for elevernes mange forskellige indgange til G+ og som samtidig kunne støtte eleven i at nå grundforløbsmålene for uddannelsen - eller endda mod et nyt mål, hvis det viste sig at eleven fik en ny inspiration ved at være blevet udfordret i deres valg af uddannelse. Opbygningen af G+, og de mange underretninger fra de tilknyttede uddannelser, har tydeliggjort behovet for et uddannelsesmæssigt tilbud der kunne favne disse elever og deres forskellige problemer. Tilbuddet på G+ har fra starten været centreret omkring en række praktiske opgaver og projekter i forhold til de involveredes erhvervsfaglige mål, og hvor den enkelte elev i stort omfang har haft mulighed for indflydelse. Samtidig med opgaverne har lærerne langsomt opbygget et kendskab til den enkelte elev, et kendskab der samtidig har gjort det muligt ikke at virke for pædagogisk, da den pædagogiske indgangsvinkel typisk er noget der hænger eleven langt ud af halsen. Gennem de praktiske opgaver, hvor lærerne deltager som vejleder og inspirator, opbygger lærer og elev et fortroligt forhold der typisk gør, at eleven åbner sig op for læreren. Her har læreren så muligheden for at rette op på nogle fundamentale ting ved elevens måde at arbejde på og dermed deltage i og gennemføre en uddannelse. Typisk kan man sige, at flertallet af eleverne på G+ (og måske også på tekniske skoler i det hele taget) ikke har en god levestil, hvor regelmæssig mad og motion indgår som et naturligt element. Dette kan efterfølgende blive et problem i forhold til at kunne udføre deres respektive erhvervsfaglige profession, hvor en god fysik og fornuftige spisevaner typisk vil være meget nødvendige for at kunne bestride erhvervet. Derfor blev der i G+ også gennemført forsøg med at tilbyde gratis morgenmad for eleverne. Samtidig med at eleverne derved fik indarbejdet nogle gode vaner og fik noget energi til at fortsætte resten af dagen på blev det også en måde at mødes socialt på udenfor værkstedsmiljøet - og på den måde var det med til at opbygge deres bløde kvalifikationer Skolens erfaringer Aktiviteten har overordnet set ikke kunnet reducere skolens samlede frafaldsprocent i forhold til forrige år skolemæssigt er frafaldsniveauet det samme som sidste år. Dog er det et faktum, at der er ca. 1/3 af G+ eleverne, der hvert kvartal fortsætter i ordinær erhvervsuddannelse eller lignende uddannelse. Elever som vi er overbevist om, at de ellers ville have haft et afbrud uden omvalg. G+ har haft løbende optag i hele perioden, og i andet halvår 2011 var der 26 elever hvor 15 gik videre i uddannelser. Elevernes evaluering er meget positiv. Ord som plads til den enkelte, rummelighed, tolerance, og det at lærerne taler i øjenhøjde med eleverne er kommet frem under evalueringssamtalerne. De afdelinger, der har benyttet G+ har også fået et positivt syn på indsatsen. Flere og flere afdelinger benytter muligheden for at forlænge elevernes grundforløb ved hjælp af G+ mod et perspektiv om, at eleven kan afslutte sit grundforløb, når han/hun bliver klædt ordentligt på. En klokkeklar erfaring er, at det er nødvendigt at fokusere på såvel sociale og personlige kompetencer frem for ensidig fagligt fokus. Side 5 af 24

6 En overraskende erfaring er, at spændende aktiviteter ud af huset ikke prioriteres højt af eleverne de ønsker daglige rutiner og personlig kontakt. Eksempelvis blev eleverne ofte hjemme, når der var for megen udadvendt aktivitet (eksempelvis træning i fitness-center). De involverede mentorer og undervisere skal kunne påtage sig en forældrelignende rolle eks. med hjælp i forbindelse med grundlæggende viden om samfund og godt borgerskab eks. privatbudget skat m.m. Anvendelse af erfaringen i skolens videre arbejde med øget gennemførelse Gennemførelsen af den ekstraordinære indsats har overbevist os om, at vi skal fortsætte med indsatsen. Grundlæggende med samme indhold som skitseret ovenstående, inkl. den fælles morgenmad. Desuden overvejes pt. muligheden for at udvide indsatsen til at inkludere endnu flere fag. Vores måde at strukturere og arbejde med de uafklarede og umotiverede elever er også blevet præsenteret på en landsdækkende konference omkring bedste praksis, arrangeret af kvalitetspatruljen. Desuden har indsatsen bekræftet os i vigtigheden af, at igangsætte en række initiativer med fokus på underviserkvalifikationer, og nødvendigheden af at underviserne klædes på til at møde den enkelte elev og dennes behov. Grundlæggende har vi fået bekræftet, at fastholdelsesindsatsen fremadrettet primært skal målrettes mod elevernes møde med læreren, og med hinanden. Dette udmøntes i gennemførelse af flg. konkrete udviklings- og uddannelsesforløb: Voksenunderviseruddannelsen modul 1.c. EU-projekt med fokus på rka i samarbejde med Randers Produktionshøjskole med basis i opstartet projekt Erhvervsskoleværkstedet EU-projekter vedr. teambuildning ved skolestart. EU-projekter vedr. individuel praktikpladssøgning. FoUprojekt vedr. skp.(klyngemodel mm.) Deltagelse i nordisk projekt vedr. Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik. Bevidst fokus på tværgående elevaktiviteter har medført, at der fastansættes en tværgående socialmentor der blandt andet gennemfører tværgående projekter i samarbejde med Psykiatrifonden, LBR, Elevråds og festudvalgsarbejde. Målopfyldelse I henhold til bevillingsbrevet af 29. maj 2009 har skolen (dengang Randers Tekniske Skole) forpligtet sig til at øge målsætningen til 23% på grundforløbet i Som angivet i indeværende handlingsplan har Tradium pt. realiseret et frafald på 22,5%. Af statistikmaterialet fremgår endvidere, at vi i projektperioden både har haft et markant øget optag af de ældre elever mellem 18 og 24 (der typisk har en højere frafaldsandel) og at vi i projektperioden samtidig er lykkedes med at reduceret frafaldet for netop denne elevgruppe. Resultatet af indsatsen ses også ved et frafaldet er reduceret for de elever, der er optaget i 1. og 2. kvartal. Begge dele ses som et resultat af indsatsen målrettet mod de uafklarede /umotiverede elever, der optages i 1. kvartal, og dermed også oftere er 18 år eller ældre. De isolerede resultater på Grundforløb+ er samtidig så positive, at skolen ønsker at fortsætte indsatsen stort set uændret (og måske endog udvide med flere fagligheder). Skolens erfaring er, at såfremt dette tilbud ikke eksisterede, ville deltagerne helt sikkert være faldt fra, og med indsatsen bliver ca. 1/3 af dem nu i uddannelsessystemet. Side 6 af 24

7 Regnskab Som bilag D er vedlagt særligt regnskab over projektet. Som det fremgår heraf er der realiseret et forbrug på Kr altså knap kr over det budgetterede på 1 mio. kr. Som det fremgår af regnskabet har der været et forholdsvist stort overforbrug på posterne Støtte til frafaldstruede unge og Aktiviteter kost-motion-livsstil, mens der har været et forholdsvis stort underforbrug på de udadvendte aktiviteter, dvs. på Leje af motionsfaciliteter og Eksterne konsulenter/foredragsholdere. Årsagen hertil er, at vi i løbet af projektperioden fandt ud af, at de pågældende unge havde et større behov for indadvendte, stabile og tryghedsskabende aktiviteter end vi havde forventet. Desuden har der været et mindre overforbrug på posten Projektledelse, hvilket primært skyldes projektets noget turbulente opstart (med diverse udskydelser osv.) samt et underforbrug af materialer, hvor vi ikke har forbrugt så meget som forventet Evaluering af Ny mesterlære/praktikvejen Dette indsatsområde har tidligere opnået tilskud fra ministeriet, og skulle have været afrapporteret med denne handlingsplan. Imidlertid ønsker vi at forlænge tidsrammen for projektet, således at vi først afrapporterer endeligt i forbindelse med handlingsplanen I den forbindelse har vi den 23. februar haft kontakt til Fuldmægtig Dorthea Clausen, og med hende drøftet mulighederne for forlængelse. Konklusionen blev, at vi i indeværende handlingsplan angiver vores ønske, inklusiv baggrunden herfor. Dette er dermed angivet nærmere nedenstående. Ovennævnte indsatsområde indgik i Minervas Handlingsplan for øget Gennemførelse Projektet blev dengang som ekstra indsatsområde finansieret med kr ,-. Projektet skulle dække ekstraordinært opsøgende arbejde i forbindelse med opstart af en HG Praktikklasse på Tradiums afdeling i Hobro. Projektet er siden opstarten løbet ind i forskellige vanskeligheder, som har betydet, at der indtil nu er brugt kr ,- af de bevilgede kr ,-. Bl.a. har der ikke i 2011 overhovedet været aktiviteter i projektet. Ovennævnte forhold har betydet, at målene med projektet ikke er nået. Hvilket vil fremgå af nedenstående. Målene var gennem opsøgende arbejde at fremskaffe praktikpladser til HG praktiklinjen. Arbejdet har overrasket os på den måde, at det kræver mange korte besøg hos en arbejdsgiver inden en aftale kan indgås. Dette skyldes, at der er tale om en ny uddannelse i vort område men ikke mindst, at arbejdsgiver og elev skal indgå et 4-årigt praktikforhold. Det opleves som lang tid af mange. Den hidtidige indsats har givet 10 praktikforhold, men det har også givet en god viden om, hvordan det fremadrettede opsøgende arbejde skal gribes an. Da vi nåede de 10 nye praktikforhold indstillede vi det opsøgende arbejde, fordi vi var tilfredse ud fra en vurdering af, at vi nu kunne starte et nyt hold. Vi startede med en lav klassestørrelse bare for at komme i gang Det var en fejl. Vi skulle have fortsat vort opsøgende arbejde. Det skulle vi have gjort, fordi vi har erfaret, at denne uddannelse sjældent medfører ophævelse af praktikforholdet i prøvetiden. Årsagen til den lave ophævelsesfrekvens er, at arbejdsgiver og elev ofte kender hinanden i forvejen. I mange tilfælde er eleven f.eks. startet i butikken som ungarbejder. En anden forklaring er, at uddannelsen og dens tilrettelæggelse passer godt til målgruppen. En målgruppe, der generelt er karakteriseret ved, at indlæring bedst foregår ved en tæt relation mellem teori og praksis. Side 7 af 24

8 Vi ønsker derfor at forlænge aftalen til udgangen af Dette er begrundet i, at vi vil ansætte en medarbejder der udelukkende får til opgave at finde frem til arbejdsgivere, der i dag har ansat ungarbejdere. Via samarbejde med UU vejledningen vil vi målrettet forsøge at finde frem til den gruppe, der kan være relevante for uddannelsen. Vor målsætning for denne indsats vil være minimum 20 praktikforhold. Som det fremgår af nedenstående er der behov for tiltag af denne type, hvis praktikpladser skal træde i stedet for skolepraktikpladser. Indgåede merkantile uddannelsesaftaler i Tradiums lokalområde Periode Indgåede Uddannelsesaftaler % Ændring 1/1 31/ /1 31/ ,3 % 1/1 31/ ,6 % Seneste offentliggjorte praktikpladsstatistik viser, at der pr. 31/ i forhold til samme periode i 2010 har været et fald i antallet af uddannelsesaftaler inden for det merkantile område på 1,5 % på landsplan. Tradium har som det ses, i samme periode haft et fald på 7,6 %. En sidegevinst ved den ekstraordinære opsøgende indsats bør også være flere uddannelsesaftaler ud fra et grundforløb på 2 år efterfulgt af et hovedforløb på 2 år Evaluering af Lektiebånd Dette indsatsområde har også tidligere opnået tilskud fra ministeriet, og skulle have været afrapporteret med denne handlingsplan. Imidlertid ønsker vi også at forlænge tidsrammen for dette projekt, således at vi først afrapporterer endeligt i forbindelse med handlingsplanen Dette er også drøftet Fuldmægtig Dorthea Clausen den 23. februar. Nedenstående angives ønske og baggrund nærmere. Lektiebånd har siden starten af skoleåret 2010 været praktiseret på en af vore HG afdelinger. I starten alene på HG 1 men også på det seneste på HG2, dette med baggrund i de gode erfaringer på HG1. Lektiebåndet implementeres ved, at samtlige deltagende klasser skemalægges med lektiebåndet i lektion én dag om ugen. I de 2 lektioner laver eleverne lektier under ledelse af et antal faglærere, således fagene på denne måde er dækkede. Eleverne kan blive i egen klasse, eller opsøge én af de andre lærere eller samarbejdspartnere/kammerater i andre klasser. Lektiebåndet bruges desuden til samling med eleverne samt elevsamtaler med studievejledere/læsevejledere/mentorer/støttelærere. Da det generelt er et stort problem, at få eleverne til at lave lektier betyder indsatsen, at flere elever end ellers får lavet lektier, dette betyder bl.a. højere grad af skriftlighed. Endvidere betyder det, at underviserne i højere grad end tidligere oplever, at eleverne har arbejdet med de emner, som indgår i undervisningen på det pågældende tidspunkt. Side 8 af 24

9 Samtidig oplever eleverne muligheden for at få ekstra lærerhjælp. Eleverne oplever, at lærere og andre støttefunktioner er tilgængelige også midt på dagen. Dette betyder, at eleverne ikke mister undervisning i forbindelse med kontakt til disse. Lektiebåndet giver også mulighed for et pusterum elever og lærere imellem. Der bliver plads til en uformel snak, som kan styrke tillidsforholdet imellem begge parter. Ansøgningen om delvis finansiering af indsatsen er medtaget i Handlingsplanen for Evaluering og regnskab skal medtages i indeværende Handlingsplan for I budgettet var der regnet med deltagelse af 16 klasser i 25 uger. Aktiviteten har alene omfattet 8 klasser i den budgetterede periode. Dette betyder, at af det bevilgede beløb excl, selvfinansiering på kr ,- er der brugt kr ,-. Vi søger på ovenstående baggrund om forlængelse af forløbet, således at afrapportering og regnskab fremsendes med Handlingsplan for En forlængelse af forløbet vil frem for alt give tid til en grundig evaluering af indsatsen set i forhold til de enkelte faglærere Evaluering af Skolemiljø Evaluering via årlige elevtilfredshedsanalyser samt inddragelse af spørgsmål om skolemiljø i fokusgruppeinterview med udvalgte elever. Elevtilfredshedsundersøgelse 2010, 2011 Resultaterne i de enkelte år angiver andel, som svarer i orden. Resultaterne i de 4 sidste spørgsmål angiver andel som svarer Helt enig eller Delvis enig Base Pladsforhold 47,7 55,8 Stole og Borde 44,1 45,0 Udstyr ( Tavler, projektorer m.v.) 70,7 62,2 Lysforhold 71,5 69,4 Indeklima 35,7 30,1 Støj 47,9 41,6 IT- Arbejdspladser 59,7 55,3 Faglokaler 69,6 68,1 Områder til gruppearbejde 56,5 51,2 Oprydning 50,8 37,8 Rengøring 60,7 50,4 Bibliotek og OLC 68,3 62,8 Undervisningslokalerne er indrettet så de 55,2 42,7 virker inspirerende. Fællesarealerne er spændende at opholde 65,4 56,1 sig i Der er mange hyggekroge på skolen 69,9 65,1 Skolen er flot udsmykket 65,8 55,4 Prioriteringen af indsatsområdet har betydet, at der er kommet fokus på området. Det kan konstateres, at Elevtilfredshedsundersøgelsen i 2011 viser faldende tilfredshed med de fleste undersøgte variable i forhold til undersøgelsen i Denne udvikling kan af flere grunde ikke fortsæt- Side 9 af 24

10 te. Resultaterne betyder, at vi inden for de økonomiske rammer, som vi har, i højere grad end tidligere vil inddrage eleverne i prioriteringen af indsatsen Evaluering af projekt Positiv afvigelse På grund af diverse afklaringsbehov med tilskudsgiver blev projektet ikke igangsat sidste år som ellers forventet. Imidlertid er projektet nu blevet bevilliget med opstart i februar 2012, og vil derfor indgå som et af Tradiums nye indsatsområder, se nærmere i afsnit Evaluering af projekt Praktik på plads Kort beskrivelse af den gennemførte indsats Der har været gennemført to Praktik på Plads forløb indeholdende 4 ugers kursus og 4 ugers såkaldt efterværn. Kursusforløbet bestod af en uges basisundervisning og udvikling af værktøjer til søgning af praktikplads samt en uges individuel personlig og social sparring, hvorefter to uger er anvendt til konkret praktikpladssøgning. Der var to konsulenter fra Ballisager, der gennemførte forløbene, og der var i alt 28 deltagere fra bygningsmaler, murer, lager og logistik samt el. Udover den beskrevne praktikpladssøgningsaktivitet blev der gennemført en såkaldt praktikpladskampagne, hvor eleverne indbyrdes konkurrerede om at skaffe størst antal praktikpladsaftaler. Projektet resulterede i 12 uddannelsesaftaler altså en effekt på 43% (målet var 80%). Skolens erfaringer Inddragelse af en ekstern partner har gjort en stor forskel m.h.t. fokusering på den enkelte elev frem for kun at have fokus på virksomhedens behov. Projektet har tydeliggjort at praktikpladssøgning ikke er en enkeltstående forteelse; men en længerevarende proces, hvor de enkelte afdelingers opsøgende medarbejdere er nødsaget til at fastholde og motivere den enkelte elev i forbindelse med fortsat søgning. Fokus på den enkelte elevs sociale og personlige kompetencer er vurderet meget positivt af eleverne ligeledes er udarbejdelsen af en skriftlig ansøgning samt CV, som kan bruges fremadrettet af stor værdi for den enkelte elev. Netop en fokusering på elevens personlige kompetencer frem for de faglige er blevet værdsat af eleverne. Inddragelse af en ekstern partner i et fælles forløb, kræver at begge parter (såvel konsulent som skole) indgår i et tæt samarbejde både i forbindelse med planlægning, gennemførelse samt evaluering. Der er behov for væsentlig mere dialog såvel med ekstern partner som mellem skolens interne afdelinger og medarbejdere Side 10 af 24

11 Anvendelse af erfaringerne i skolens videre arbejde med øget gennemførelse På basis af indhøstede erfaringer er der udviklet et nyt praktik på Plads projekt af kortere varighed og med fokus på øget samarbejde mellem skolens medarbejdere og de eksterne konsulenter. Derudover er der udviklet et Inspirationsoplæg om effektiv praktikpladssøgning, og et koncept for gennemførelse af en Praktikpladskampagne. Skolen har besluttet at den enkelte afdeling tager ansvar for det fortløbende praktikpladsopsøgende arbejde, herunder inddragelse af eksterne partnere. De beskrevne erfaringer samt Fokus på elevens personlige fremtræden bliver fulgt op i et EU-projekt i Midtregionen vedr. fastholdelse, der fokuserer på praktikpladssøgning indenfor Teknisk Designer-, murer-, træuddannelserne. Side 11 af 24

12 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Nedenstående analyseres på frafaldsdata for hhv. Tradiums grundforløb og hovedforløb. Frafaldsdataene undersøges vha. data trukket fra UNI-C, data fra EASY og endelig ses også på udtræk af data fra elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra Elevtrivselsundersøgelsen 2011 I undersøgelsen angiver 55% af eleverne på grundforløbet, at de er indenfor den seneste måned er blevet væk fra undervisningen. Når mængden af fravær matches med hvor godt eleverne trives, er det endvidere karakteristisk, at jo mere fravær, der har været, jo mindre er elevtrivselen også. I undersøgelsen angiver 17% af grundforløbseleverne, at de seriøst har overvejet at stoppe på uddannelsen. Halvdelen angiver personlige årsager som baggrund for denne overvejelse. Resten angiver forhold på enten uddannelsen eller skolen, som årsag. Såfremt skolen angives som mulighed, er der endvidere mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Der er ikke mange, der har benyttet sig af dette, men de der har givet kommentarer, har typisk kommenteret, at årsagen skyldes forhold omkring én eller flere lærere. Fra elevtrivselsundersøgelsen angiver 82% af eleverne endvidere, at kravene i uddannelsen er tilpas, mens 6% mener at kravene er for store, og 11% at de er for små. At matche elevernes behov er altså en stadig udfordring. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at Tradium i forhold til sidste år er gået 9 indexpoint ned på spørgsmålet: Skolen interesserer sig for, om jeg fuldfører min uddannelse og dermed er placeret 5 indexpoint under regionsgennemsnittet. Dette har naturligvis undret os, og der er blevet gennemført en række fokusgruppeinterview med elever for at få området nærmere belyst. Konklusionen herpå var dog primært af strukturel karakter, idet de unge mennesker angav, at de ikke følte at skolen interesserede sig synderligt for, at de gennemførte, men det gjorde uddannelsen derimod og at det var det nære miljø, der betød noget. Måske er skolen også kommet endnu længere væk fra de unges bevidsthed efter fusionen mellem de to gamle, og mindre, skoler. 2.1 Udvikling i tilgangen Som det fremgår af tabellen, har tilgangen til grundforløbet på Tradium været på ca i skoleåret 2009/10 og knap elever i 2010/11. Altså en fremgang på ca. 150 grundforløbselever. Denne meget positive udvikling har egentlig overrasket noget, idet ungdomsårgangene jo er for nedadgående. Omvendt har samfundskrisen naturligvis gjort det sværere for de unge mennesker at få et job som ufaglært, og dette har uden tvivl været en medvirkende årsag til den store fremgang på grundforløbet. Desuden har der indenfor visse uddannelser været gjort en ekstraordinær indsats for at skaffe flere elever (blandt andet voksenelever til det merkantile grundforløb i Hobro). Ved at undersøge aldersfordelingen af de nye elever (se bilag A) fremgår det, at denne primært består af en tilgang af ældre elever. Aldersklassen mellem 20 og 24 år har haft den største fremgang, idet der i denne aldersgruppe er ca. 80 elever flere end forrige år. Elever mellem 18 og 24 år er traditionelt den elevgruppe, der er mest frafaldstruet. Dette til trods er det faktisk lykkedes at få frafaldsprocenten for de årige reduceret fra 31% til 29,6%, og blandt eleverne på år er frafaldet faldt med hele 6%point fra 30% til 24%. Eleverne op til og med 17 år er stabilt i antal i forhold til sidste år faktisk har der været en lille tilbagegang. Side 12 af 24

13 Af bilag A fremgår endvidere, at fremgangen er forholdsvis jævnt fordelt på indgangene indenfor de tekniske grundforløb, mens der indenfor det merkantile grundforløb har været en fremgang på ca. 60 elever. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2009/ / / /13 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Af ovenstående tabel fremgår, at vi har haft en øget tilgang til hovedforløbet, idet der i skoleåret 2009/10 var ca. 600 hovedforløbselever mens der i 2010/11 har været ca Det var forventet, at vi ville få en fremgang på hovedforløbet, idet vi har gennemført en ekstraordinær stor opsøgende indsats for netop at skaffe praktikpladser. Vi forventer således at kunne holde dette niveau fremadrettet. 2.2 Grundforløbsprofil Overordnet har de tilgangselever på grundforløbet i skoleåret 2010/2011 fordelt sig som angivet i nedenstående tabel 5. Tabel 5. Antal og procentfordeling på Tradiums grundforløb 2010/2011 Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldført I gang I alt I alt %-fordeling 7,5% 22,5% 27,8% 42,2% 100% Som det fremgår af tabellen udgøres afbruddet uden omvalg på de 22,5% af i alt 304 personer. På landsplan er det gennemsnitlige afbrud-uden-omvalg på 21,5% (alle skoletyper). Tilsvarende har vi opgjort at gennemsnittet af de 7 største kombinationsskoler (med over 1000 grundforløbselever hver) har et landsgennemsnit på i alt 22,4% afbrud uden omvalg. Frafaldsniveauet for Tradium er altså på niveau med de øvrige store kombinationsskolers frafald. I bilag A er angivet frafaldsstatistik for Tradium (trukket fra UNI-C), hvor grundforløbseleverne er fordelt på hhv. indgange, tilgangskvartaler, alder, køn, etnicitet samt gennemsnitskarakterer fra folkeskolen. Af bilag A fremgår det, at det højeste antal afbrud-uden-omvalg er indenfor indgangen: Bygge og anlæg (hvilket var det samme forrige år). Indenfor Bygge og anlæg er der i alt 86 personer, der er faldet fra uden at have gjort et omvalg. Procentuelt er der størst frafaldsniveau indenfor indgangene: Bygge og anlæg samt Produktion og udvikling. Også indgangene Transport og logistik samt Strøm, styring og it har et forholdsvis højt frafaldsniveau dog er der sket en stor positiv udvikling ift. sidste år for Transport og logistik. Dels er der kommet flere elever på indgangen, og dels er der blevet fastholdt flere. Merkantil har i skoleåret 2010/11 haft en afbrudsandel uden omvalg på 14%, hvilket er en forbedring på 3%point i forhold til forrige år. I forhold til de øvrige fordelinger er det mest interessant med fordelingen på hhv. kvartaler, alder og tidspunkt for frafald. Side 13 af 24

14 Med hensyn til alder fremgår det af statistikken, at der stadig er en overrepræsentation af frafald blandt de årige, og at disse aldersgrupper også samtidig udgør en stor andel af det samlede antal frafald (169 ud af 304 personer). Som nævnt tidligere er frafaldsprocenten for disse grupper dog faldet betydeligt i forhold til sidste år. Aldersgruppen fra 25 år og opefter har i år en mindre overrepræsentation af frafald, og dette er en negativ udvikling i forhold til forrige år. De yngste elever op til og med 17 år har stadig den laveste frafaldsandel, om end den dog er steget med ca. 1,5%point i forhold til tidligere. For så vidt angår tilgangskvartaler er det stadig 3. kvartal med det ordinære august-optag, der står for det laveste frafald med 20% - og dermed 2 %point højere end sidste år. Langt den største elev-gruppe befinder sig her og der er blevet optaget ca. 70 elever mere i 3. kvartal end forrige år. Det næststørste optag er i 1. kvartal, hvor der også er optaget ca. 70 elever mere end forrige år. I alt 97 personer er faldt fra igen uden at gøre et omvalg, svarende til i alt 27% afbrud-uden-omvalg og dermed altså en forbedring på 2%point i forhold til forrige år. Optagne i 2. og 4. kvartaler er der ikke så mange af, men 4. kvartal har den største afbrudsfrekvens af alle med 34,7%, svarende til at i alt 26 elever er faldet fra. I bilag A er også angivet udviklingen henover tid hvornår eleverne falder fra. Dette er opsummeret i nedenstående figur. Som det fremgår heraf er det største frafald i de første to måneder, og næsten lige så meget i den 3. måned. I de næste tre måneder er det samlede frafald stort set det samme som i hver af de første måneder Afbr(uo) Figur 1: Antal afbrud uden omvalg på grundforløbet, fordelt over antal måneder fra tilgangstidspunkt I bilag A er frafaldet endvidere analyseret yderligere på indgangene Bygge og anlæg fordelt på tilgangskvartaler, alder og køn. For indgangen Bygge og anlæg er det samme billede, der tegner sig som på skoleplan om end dog mere markant. Endvidere bemærkes det, at optaget i 3. kvartal her har en temmelig stor frafaldsandel, hele 30%. Dette er således steget ganske betragteligt siden forrige års 18% frafald for de elever, der blev optaget på Bygge og anlæg i 3. kvartal. EASY frafaldsstatistik Fra EASY/Z-udskrifter er trukket en afbrudsopgørelse på Tradiums grundforløb i perioden 1/ frem til 60/6 2011, hvor afbruddet er opgjort ud fra elevernes status pr. 30/ dog således at historiske afgangsårsager indgår. I nedenstående figur er angivet udvalgte afbrudsårsager, der relaterer sig til frafald. Som det fremgår af figuren, er de primære årsager der er registreret hhv. Fortrudt uddannelsen, Personlige forhold og derefter Ikke uddannelsesparat. Koden Fortrudt uddannelsen anvendes ifølge vejledningen når den primære årsag til afbruddet er omvalg. Hvor der kan defineres en afbrudsårsag, der ligger forud for omvalget, bruges denne kode. Anvendes for elever, der har påbegyndt uddannelsen. Dermed burde disse afbrud primært figurere i UNI-C s data som afbrud med omvalg og burde dermed ikke i de officielle frafaldsstatistikker, og er sådan set ikke et afbrud, vi bør fokusere på. Dog er der her tale om selvregistrering/vurdering ud fra elevsamtale mv. hvorfor der naturligvis kan indtræffe andre omstændigheder, der gør, at eleven alligevel Side 14 af 24

15 ikke vælger om og dermed eksempelvis alligevel kan komme til at indgå i frafaldsstatistikken hos UNI-C. Koden Personlige forhold stemmer meget godt overens med, at grundforløbseleverne i ETU en også har angivet personlige forhold som værende den væsentligste årsag til, at de seriøst har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Koden Ikke uddannelsesparat anvendes ifølge vejledningen når eleven ikke er i stand til at følge uddannelsens forløb, herunder har meget ubegrundet fravær, ikke kan overholde aftaler, ikke afleverer opgaver etc Årsag 2.3. Hovedforløbsprofil Overordnet har de 701 tilgangselever på hovedforløbet i skoleåret 2010/2011 fordelt sig som angivet i nedenstående tabel 6. Tabel 6. Antal og procentfordeling på Tradiums hovedforforløb 2010/11 Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldført I gang Antal Antal %-fordeling 0,1% 6,3% 5,8% 87,7% 100,0% Som det fremgår udgøres afbruddet uden omvalg på 6,3% (i alt 44 personer). Dette er et fald i forhold til forrige år, hvor andelen var på 8%. På landsplan er det gennemsnitlige afbrud-uden-omvalg på 9% (alle skoletyper), mens vi har undersøgt at frafaldet på de fem store kombinationsskoler (med over 500 hovedforløbselever) har et gennemsnitligt frafald på 6,9%. Samlet set har vi således et forholdsvist lavt frafald på hovedforløbet. I bilag B er angivet frafaldsstatistik for Tradium, hvor hovedforløbseleverne er fordelt på uddannelser. Heraf fremgår at den procentuelle afbrud-uden-omvalg har været meget stort indenfor uddannelsen til Produktør. Denne uddannelse er nystartet, og der har været diverse opstartsvanskeligheder. Samtidig er det meget lille antal elever, der er faldet fra uden at gøre et omvalg (3 stk). Uddannelserne til hhv. Frisør og Detailhandel med specialer har haft flere elever, der faldt fra (hhv. 8 og 10 elever) svarende til en frafaldsprocent på hhv. 11,6% og 9,1%. Idet det stadig er tale om forholdsvis få personer, er det dog ikke muligt at konkludere noget statistisk omkring fordelingerne. Side 15 af 24

16 2.4 Overgang fra grundforløb til hovedforløb Overordnet har der i 2010 været 995 grundforløbselever, der har fået uddannelsesbevis fra Tradium. Hvorvidt disse elever har fået en uddannelsesaftale 10 måneder efter de har opnået kvalifikationen er illustreret i nedenstående tabel. Tabel 7. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale i Ingen aftale 1 Ingen aftale, men har haft 21 ALM 22 SKP Hovedtotal Antal %-fordeling 45% 6% 45% 5% 100% Som det fremgår af skemaet er der 45% af eleverne, der blev færdige i løbet af 2010, der 10 måneder efter deres færdiggørelsen ikke har fået en kontrakt. På landsplan er det tilsvarende tal 36%. I bilag C er overgangsstatistikken analyseret nærmere i forhold til en fordeling på indgangsniveau. Side 16 af 24

17 3. Særlige indsatsområder i 2012 handlingsplanen Nedenstående beskrives de særlige indsatsområder for Tradium i Udover de nedenfor beskrevne indsatser ønsker skolen at arbejde videre med de to førnævnte indsatsområder, som ikke blev afsluttet som planlagt (se afsnit 2). 3.1 Indsatsområde 1 Projekt Metodeanvendelse og det gode læringsmiljø Indsatsområde nr. : 1 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen: Metodeanvendelse og det gode læringsmiljø (FoU projektansøgning) Der har i de senere år været rettet stor opmærksomhed på det store fravær og frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvilket har ført til en række tiltag, der primært har handlet om elementer uden for undervisningen, som f.eks. morgenmad, mentorer, motion osv. Dette har tilsyneladende ikke rokket ved frafaldet, som stadig ligger procentvis lige højt. I rapporten Motivation i erhvervsuddannelserne fra Center for Ungdomsforskning; DPU, Århus Universitet konkluderes bl.a.: "Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Imidlertid efterlyser eleverne flere af disse gode læringsoplevelser, for spørger man eleverne, kan lærerne være svært tilgængelige, og der kan være megen ventetid. Ventetiden er en kilde til frustration og tab af motivation hos eleverne." Dette peger, som en del af de øvrige konklusioner i rapporten, ind i undervisningen og mod det, der sker i undervisningsrummet i relationen mellem lærer, elev og fag. Her er afsættet for projektet, som netop omhandler dette perspektiv. I erhvervsskolernes arbejde med frafald, fravær og fastholdelse har det nærmest været en tradition, at skolerne har koncentreret sig mest om det, der er udenfor selve undervisningen, som eksempelvis morgenmad, motion, mentorer osv. og ikke så meget fokuseret på det, der sker i selve undervisningen. Vi vil i dette projekt sætte fokus på undervisningen og lærernes og elevernes fælles bestræbelser på at skabe mening og motivation om det, der sker i undervisningen. Når eleverne bliver væk fra undervisningen eller falder fra, sker det ofte med begrundelser som "det skal jeg ikke bruge", "det interesserer mig ikke", "det er kedeligt" eller "jeg venter alligevel på læreren halvdelen af tiden". Derfor vil vi i dette projekt koncentrere os om, hvordan lærerne ved deres metodevalg og ved deres undervisningspraksis, hvor metodeanvendelsen finder sted, kan agere på måder, som kan forhindre fravær og frafald. Projektet er et samarbejde mellem Tradium og Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Metropol. Målgruppe: Grundforløb på Bygge og anlæg (murer, maler og tømrer) samt et enkelt grundforløb under Produktion og udvikling (Teknisk Designer). Dette er de uddannelser, hvor frafaldet er størst. Side 17 af 24

18 Initiativer/redskaber: Der er på Tradium, som også andre steder, blevet arbejdet med at forhindre fravær og frafald. Blandt andet med det særlige tiltag omkring Grundforløb+, med mentor- og psykologordninger, morgenmad osv. Der vil i projektet blive undersøgt og analyseret på disse tiltag og overvejet, hvordan erfaringerne med tiltagene kan indgå i en ny undervisningspraksis. Det vil sige i en ny sammenhængende undervisningspraksis, der ikke består af enkeltstående isolerede tiltag, men i en sammenhængende praksis der er velovervejet såvel pædagogisk, didaktisk som metodisk. 1. fase -> juni 2012 oktober 2012 Opsamling og analyse af erfaringer med læringsmiljø og metodeanvendelser på Bygge- og anlæg Interviews med elever, lærere og mentorer på Tradium Analyse af evalueringsresultater fra tidligere projekter og praksis Analyse af tilfredshedsundersøgelser og andre evalueringer 2. fase -> oktober 2012 december 2012 Der vil i denne fase blive arbejdet med at udvælge og udvikle metoder, der kan understøtte en undervisningspraksis, som giver mening for og motiverer eleverne i mødet med fagene. Og som giver lærerne mulighed for at udvikle undervisning og læreprocesser, der kan bidrage til dette. Der vil blive arbejdet med at udvikle lærernes kompetencer til anvendelse af undervisningsmetoderne i praksis ved øvelse og ved at arbejde med systematisk refleksion over praksis. Udvikling af lærernes metodeanvendelse i praksis Kriterier for og valg af (nye) metoder i samarbejde med lærerne Implementering af undervisningsmetoder i undervisningens praksis. 3. fase -> januar 2013 april 2013 Erfaringsopsamling Afrapportering Udformning af pjece Distribuering af pjece Afholdelse af inspirationsmøder Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsat- Målet med projektet er at sætte fokus på udvikling af lærernes metodeanvendelse i undervisningen, som kan mindske fravær og øge fastholdelse af eleverne på Bygge og anlægsuddannelserne. Ved at rette blikket skarpt på metodeanvendelse i undervisningen sætter vi fokus på udviklingen af det gode læringsmiljø. Det gode læringsmiljø er karakteriseret ved, at lærerne tager udgangspunkt i skabelsen af relationer mellem lærer elev og fag, dels karakteriseret ved en klar og tydelig struktur i undervisningen, hvor der er sammenhæng mellem læringsmål, fagligt indhold og krav. Endelig er det gode læringsmiljø karakteriseret af tydelig ledelse af undervisning og læreprocesser. Det er vigtigt for det gode læringsmiljø, at lærerne arbejder med alle tre elementer i elevernes faglige og personlige parathed til uddannelse: det faglige, det psykologiske og det relationelle. Dette skal føre til en undervisning som kan styrke elevernes motivation for aktiv og interesseret deltagelse. Evalueringen af projektet vil foregå i fase 3, se ovenstående. I projektet vil vi Side 18 af 24

19 sen: (NCE og Tradium) dels opsamle og analysere de erfaringer, som er gjort på Tradium og dels pege på nye, mulige veje til det gode læringsmiljø. Projektets resultater formidles i en 8-12 siders pjece med råd og vink, som fremstilles både trykt og elektronisk. Derudover vil pjecen danne udgangspunkt for en række inspirationsmøder for erhvervsuddannelsernes lærere og ledere. Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: Juni 2012 April Indsatsområde 2 Projekt Positiv afvigelse Indsatsområde nr. : 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen: Operationalisering af indsatsteori mod frafald gennem metoden Positiv Afvigelse på erhvervsskoler i Danmark (MBU/SCK projekt er bevilliget) Typisk har vi i forbindelse med indsatsen for øget gennemførelse indstillet vores fokus på problemområder, altså hvor frafaldet har været størst. Med dette projekt vil vi tage det modsatte fokus. Det vil sige, at vi vil stille skarpt på det, der fungerer bedst, og omhyggeligt undersøge hvorfor det nu gør det hvad er det, der afviger positivt? Naturligvis med den bagvedliggende tanke, at projekterfaringerne herfra efterfølgende vil kunne inspirere øvrige afdelinger og uddannelser, og at der også i disse uddannelser vil blive arbejdet med at implementere projektresultaterne. Projekt positiv afvigelse er et landsprojekt, støttet af SCK/MBU, hvor i alt 5 skoler deltager. Konsulentfirmaet DiOS Consulting er eksterne konsulenter på projektet og Tradium har pt. givet tilsagn om deltagelse med to afdelinger, hvor vi på skoleniveau har konstateret et specielt lavt frafald. Dette dels konstateret ved hjælp af Uni-C s frafaldstal på indgangsniveau og dels ved hjælp af skolens interne frafaldstal trukket via EASY. Det teoretiske udgangspunkt for projektet er beskrevet i Mark Mungers bog The Positive Deviance Initiative. Mark er en af ophavsmændene til metoden og har blandt andet erfaringer fra skoleområdet i USA. DiOs Consulting har kontakten hertil. Målgruppe: Initiativer/redskaber: Fokus for dette projekt vil i første omgang være de grundforløb, der har et specielt lavt frafald hos os dvs. grundforløbet Bil, fly og andre transportmidler (mekaniker-uddannelsen) samt det merkantile grundforløb (hg) på vores lokalitet Minervavej 57. Projektet er delt op i 6 faser, bestående af 10 trin samt 4 fællesaktiviteter. De fleste trin skal gennemføres lokalt, men der er også indlagt fællesaktiviteter, der er med til at sikre den tværgående læring og videndeling i projektet. Jf. i øvrigt nedenstående model. I opstartsfasen bliver vores lokale projekt konkretiseret, projektet organiseres nærmere og der afholdes kick-off for ledere og medarbejdere. Side 19 af 24

20 I analysefasen arbejdes med dataindsamling og databearbejdning, og der skal arbejdes med målbare resultater og mindre med fornemmelser. Primært på baggrund af allerede tilgængeligt materiale, der samles sammen og analyseres, og med udgangspunkt i denne analyse laves der en segmentering på baggrund af fællestræk, og der opstilles konkrete hypoteser omkring segmenterede årsager til frafald/fravær. I forhold til disse hypoteser skal der identificeres positive afvigelser. I fase 3, forståelsesfasen, bliver metoden mere antropologisk i sin form, og vi skal forstå hvad det er de positive afvigere gør, som skaber den positive afvigelse. Metodisk arbejdes med interviews, både med lærere og elever, og der udarbejdes en analysematrix, der er med til at tydeliggøre forskellene mellem normal praksis og praksis hos de positive afvigere. I den næste fase, operationaliseringsfasen, skal den opnåede viden omsættes til praksis, og det skal besluttes, hvad der skal implementeres. Processen gennemføres som en medarbejderdreven proces med ledelsesopbakning, og der udarbejdes handlingsplaner. I den næstsidste fase foregår implementeringen, idet planerne skal virkeliggøres og ideerne implementeres i praksis. Afslutningsvist vil vi i den sidste fase samle trådene og gøre klar til overgang fra projekt til drift, der gennemføres en fællesaktivitet, hvor der udveksles erfaringer og der evalueres på processen og metoden. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Med indsatsområdet har vi et overordnet mål om at blive klogere på hvad der virker i forhold til en reduktion af frafaldet indenfor de deltagende grundforløb. Dernæst forventer vi at kunne anvende denne viden ift. øvrige afdelinger på skolen. Den mere konkrete effekt af projektet/forløbet er: - En reduktion af frafald og fravær på de udvalgte uddannelsesretninger gennem metoden positiv afvigelse (4 elever ekstra fastholdes pr. skole) - En kompetencemæssig opkvalificering af lærerstaben på de deltagende studieretninger i forhold til håndtering af frafald og fraværsproblematikken - Ny operationalisering af indsatsteori Evaluering af indsatsen: Evalueringen af projektet foretages i fase 6. Der gennemføres en før- og eftermåling af frafald og fravær på de deltagende uddannelser. Der gennemføres kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på projektets resultater og processen særligt vedrørende metoden Positiv Afvigelse. Der afholdes en erfarings- og videndelingskonference. Planlagt starttids- Februar 2012 Desuden publiceres en praksis og værktøjsorienteret håndbog med de relevante erfaringer fra projektet (indgået aftale om Erhvervsskolernes Forlag om udgivelse). Side 20 af 24

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne på CPH WEST 2011 Institutionens navn: CPH WEST Institutionsnummer: 183407 Dato: 24-05-2011 Underskrift: Claus Hensing Bestyrelsesformand Link

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010

Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 Evaluering af den samlede indsats på praktikpladsområdet 1. halvår 2010 25. august 2010 J.nr. 067.86G.121 Baggrund I aftale om flere unge i uddannelse og job fra 5. november 2009 fremgår det, at Aftaleparterne

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

2014 Undervisningsmiljøvurdering

2014 Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undervisningsmiljøvurdering For erhvervsuddannelserne Tradium Svarprocent: 67% (1023 besvarelser ud af 1529 mulige) Vurdering af det sociale, fysiske og æstetiske miljø (hvis valgt i undersøgelsen)

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Karakterbogen. Uddannelsesbenchmark.dk, HG. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Udarbejdet af ASPEKT R&D

Karakterbogen. Uddannelsesbenchmark.dk, HG. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Karakterbogen Elevtrivselsundersøgelse Uddannelsesbenchmark.dk, HG Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere