Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 Delaftale for det sociale område

Transkript

1 Udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 Delaftale for det sociale område Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance 1

2 Aftale om satspuljen på det sociale område Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har den 24. oktober 2008 indgået en aftale på det sociale område om udmøntning af satspuljen for Aftalen i hovedtræk: Barnets reform Satspuljepartierne har med dette års aftale taget hul på Barnets reform. Målet med Barnets reform er at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge. Med reformen skal der ske en styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge. Der vil indgå en række temaer i Barnets reform - bl.a. vil der være fokus på en tidlig og forebyggende indsats i forhold til centrale risikogrupper som fx unge, sårbare mødre. Med årets satspuljeaftale er der taget et første skridt i reformen. Partierne er således enige om at styrke kontinuiteten i anbragte børns opvækst. Serviceloven ændres, så kommunalbestyrelsen altid i forbindelse med hjemtagelse af et anbragt barn skal fastsætte en hjemgivelsesperiode (karensperiode), inden barnet flytter fra anbringelsesstedet og hjem til forældrene, medmindre tungtvejende grunde taler imod dette. Samtidig ændres serviceloven, så der gives mulighed for permanente anbringelser i de tilfælde, hvor anbragte børn har fået tæt tilknytning til fx deres plejeforældre. Det er endvidere aftalt at udvide ordningen med psykologhjælp til børn på krisecentre, så også børn under seks år kan få gavn af den. Der afsættes 143 mio. kr. til initiativerne i perioden Forligspartierne er enige om at fortsætte drøftelserne af øvrige centrale udfordringer i forhold til udsatte børn og unge i den kommende periode med henblik på, at Barnets reform også indgår i drøftelserne om satspuljen for Initiativpakke vedr. udsættelse af lejere Satspuljepartierne er enige om at igangsætte initiativer for at forhindre, at lejere sættes ud af deres bolig, fordi de ikke har betalt huslejen. Der afsættes 154 mio. kr. i perioden til formålet. Kommunerne skal være rustet til at gøre brug af den brede vifte af boligsociale redskaber, som den råder over, når en kommune involveres i en lejerestancesag. Det vil med de konkrete initiativer blive tilstræbt at sikre en tidligere og mere målrettet indsats overfor den gruppe lejere, der er truet af udsættelse. Satspuljepartierne er enige om løbende at følge udviklingen i forholdet mellem udsættelser og de enkelte udsættelsestruede lejeres økonomi.. Initiativet evalueres i Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder Satspuljepartierne er enige om at styrke den sociale og forebyggende indsats i problemramte boligområder. Der er behov for i samarbejde med kommuner, boligorganisationer og frivillige organisationer m.v. at arbejde med nye og forbedre kendte indsatser for at mindske problemerne i de berørte boligområder. Der afsættes 45 mio. kr. over 4 år til formålet. Der sikres samordning mellem initiativet og relaterede initiativer i Integrationsministeriet. Der nedsættes en følgegruppe til at sikre dette, og der sker en samlet afrapportering. Midlertidig finansiering af frivillighedscentrene i 2009 Satspuljepartierne er enige om at forlænge bevillingen til puljen til udvikling af frivilligcentrene, der udløber i 2008, med et år. Der afsættes 12,5 mio. kr. i Samtidigt arbejdes der på at finde en varig løsning. Forbedring af løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere Satspuljepartierne er enige om at forbedre vilkårene for handicaphjælpere. Der udarbejdes et lovforslag med henblik på at få en bemyndigelsesbestemmelse i serviceloven til, at ministeren i en kommende bekendtgørelse kan fastsætte regler for udmåling af tilskud til aflønning af hjælpere efter Den endelige udformning af forslaget skal drøftes særskilt af satspuljeordførerne inden udgangen af Der afsættes på dette års satspulje en foreløbig ramme på 126 mio. kr. i 2009 og 129,7 mio. kr. i 2010 og i årene fremover, til aflønning af handicaphjælpere samt færdiggørelsen af DUT-sagen med de kommunale parter i forhold til BPA (L154). Såfremt den endelige løsning efter forhandling med de kommunale parter viser sig billigere end den afsatte ramme falder beløbet tilbage i satspuljen. Såfremt løsninger bliver dyrere end rammen, der er afsat, finansieres merudgiften forlods af satspuljen for Ikrafttrædelsen i 2009 fastsættes i forbindelse med forhandlingerne. 2

3 Tolkeløsning for hørehæmmede Satspuljepartierne er enige om at sikre mennesker med et hørehandicap adgang til tolk. Der skal udarbejdes en ny model til en fælles tolkeløsning for mennesker med hørehandicap, der skal erstatte Det Sociale Tolkeprojekt. Der afsættes 25,0 mio. kr. årligt til formålet. Ny og forstærket indsats i forhold til børn, unge og voksne med ADHD Partierne er enige om, at iværksætte en markant indsats i forhold børn, unge og voksne med ADHD, der bygger på evidensbaseret viden. Der afsættes 26 mio. kr. over 4 år til formålet. Bedre opsporing, udvikling af screeningsmetoder, ny forskningsindsats og opsamling af metoder er blandt de initiativer, der skal igangsættes over den kommende 4-årige periode. Indsatsen skal munde ud i en samlet national handlingsplan. Sundhed til socialt udsatte grupper Satspuljepartierne er enige om at iværksætte en række sundhedsinitiativer over for socialt udsatte: Der etableres tandlægeklinikker efter modellen med tandklinikken Bisserne på Mændenes hjem. Her arbejder tandlæger frivilligt med socialt udsattes tandsundhed. Der etableres en opsøgende og direkte sundhedsindsats i forhold til socialt udsatte i form af akut skadeshjælp og en sundhedsfaglig brobygningsfunktion mellem det sociale system og det eksisterende sundhedssystem. Med delforslaget lægges der op til en sundhedsfaglig gadeplansfunktion Sundhed på hjul. Der gives støtte til gratis prævention til stofmisbrugere og andre socialt udsatte. I tilknytning til den gratis prævention ydes der rådgivning om forskellige præventionsmuligheder. I implementeringen af de tre forslag, vil der blive lagt vægt på fleksible løsninger, herunder fx mobile tilbud, opsøgende virksomhed m.v., der skal ses i sammenhæng med de allerede eksisterende lokale/regionale tilbud. Der afsættes 33 mio. kr. over 4 år til initiativerne. Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien Satspuljepartierne er enige om, at sikre grundlaget for helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien. Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2009 til et initiativ, hvor en række forsøgskommuner udarbejder en ramme for, hvordan kommunalbestyrelsen bliver i stand til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang i indsatsen over for sindslidende. Partierne er i øvrigt enige om, at den sociale indsats over for sindslidende skal drøftes i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for Formålet med drøftelsen er at sikre grundlaget for en styrket social indsats over for mennesker med en sindslidelse. Fritidspas I 2006 blev der iværksat et forsøg med fritidspas til udsatte børn. Forsøget bliver afsluttet i løbet af 2009 og på grundlag af de opsamlede erfaringer vil ordningen indgå i forhandlingerne om satspuljen for Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65. år Det fremgår af beretningen til L 132 (Folketingssamlingen), som socialudvalget med undtagelse af Liberal Alliance tilsluttede sig, at forslag til merudgiftsydelsens bevarelse efter det fyldte 65. år drøftes i forbindelse med den forestående justering af førtidspensionsreformen. Udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer m.v. I aftalen om satspuljen for 2008 aftalte partierne, at processen for behandling af private forslag skulle ændres. Målet er større fokus på udvikling og drift af den frivillige indsats og at den viden og de erfaringer, som bliver oparbejdet, efterfølgende forankres i den sociale praksis. Det frivillige arbejde yder et vigtigt bidrag i indsatsen for de mest udsatte grupper i samfundet. Dette arbejde vil satspuljepartierne fortsat bidrage til. Derfor afsættes en ramme, der målrettes relevante initiativer i frivillige organisationer. Der kan fx være tale om udvikling af nye metoder, der er behov for eller udbredelse af tidligere udviklede initiativer eller relevante udviklingsprojekter i øvrigt. Med årets satspuljeaftale afsættes der 75 mio. kr. over 4 år til 2 temaer: At afhjælpe problemer som mennesker - såvel yngre som ældre - med sociale vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelser oplever i Danmark i dag Et aktivt ældreliv 3

4 Puljerne vil blive udmeldt i november med ansøgningsfrist i januar, og partierne mødes i februar om indstillingen. Frivillige organisationer vil kunne komme med forslag til temaer for satspuljen for 2010 og vil blive inddraget i vurderingen af ordningen. Der er desuden afsat et årligt beløb på 11 mio. kr. til driftsstøtte til frivillige organisationers sociale arbejde m.v., som ikke kan finde anden finansiering. Endelig er der afsat 23,5 mio. kr. til overgangsstøtte til de organisationer og projekter, der udløber i 2008, og som skal have tid til at tilpasse sig den ny proces. Satspuljepartierne er enige om, at det i forbindelse med den nye proces for private ansøgninger skal sikres, at der på et tidligt tidspunkt tages stilling til projekternes fremtidige forankring. Partierne vil følge den nye ordning tæt. Statusmøde i juni 2009 Partierne mødes i juni med henblik på en status for udmøntningen af aftalen for

5 Aftale om udmøntning af satspuljen 2009 på det sociale område Nr. Mio.kr. (09-pl) Psykiatri og sundhed for socialt udsatte 1 Sundhed til socialt udsatte grupper 12,0 7,0 7,0 7,0 2 Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien 6,0 I alt Psykiatri og sundhed for socialt udsatte 18,0 7,0 7,0 7,0 Udsatte grupper 3 Efterregulering af anbringelsesreformen 83,1 83,0 83,0 83,0 4 Barnets reform - kontinuitet i anbringelserne 12,4 28,4 38,0 45,3 5 Barnets reform - Psykologhjælp til børn på krisecentre udvidelse af målgruppe og efterregulering 2,9 5,3 5,3 5,3 6 Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere 36,0 37,4 39,0 42,1 7 Økonomisk støtte til visse persongrupper med betalingsproblemer i 7,5 15,0 15,0 15,0 anviste almene ældreboliger 8 SFI Campbell 3,0 6,0 6,0 6,0 9 Forløbsundersøgelse af anbragte børn (3. runde) 3,8 5,5 1,3 0,0 10 Opkvalificering af behandlingsgarantien i fængslerne 4,4 6,0 6,0 6,0 11 Bekæmpelse af vold i nære relationer 20,0 5,0 5,0 5,0 12 Pulje til sommerferiehjælp 2,5 2,5 2,5 2,6 13 Udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer m.v. 78,9 33,0 26,0 26,0 14 Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder 22,2 6,7 8,0 8,0 15 Midlertidig finansiering af frivilligcentre i ,5 I alt Udsatte grupper 289,2 233,8 235,1 244,3 Handicappede 16 Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (efterregulering) 150,0 150,0 150,0 150,0 17 Forældres træning af børn i hjemmet (efterregulering) 50,7 52,0 52,0 52,0 18 Forbedring af løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælpere - og efterregulering af L ,0 129,7 129,7 129,7 19 Tolkeløsning for hørehæmmede 25,0 25,0 25,0 25,0 20 Pulje til forbedring af handicappedes tilgængelighed til offentlige bygninger 8,0 5,0 6,0 6,0 21 Styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD m.v. 2,0 8,0 8,0 8,0 22 Oplysningskampagne om FN-konventionen 2, Merudgiftsydelse - præcisering af personkreds Undersøgelse af blinde og svagtseendes vilkår 2, I alt Handicappede 365,7 369,7 370,7 370,7 Ramme til forhandling i VFM 630,9 604,5 609,0 619,0 Omdisponering 40,0 Medfinansiering fra Narkopuljen af forslag 10 2,0 6,0 3,8 3,0 Samlet beløb til forhandling i VFM 672,9 610,5 612,8 622,0 I alt forslag 672,9 610,5 612,8 622,0 5

6 Indhold I. Psykiatri og sundhed for socialt udsatte Sundhed til socialt udsatte grupper Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien...11 II. Udsatte grupper Efterregulering af anbringelsesreformen Barnets reform Lovforslag om kontinuitet i anbringelserne Barnets reform Psykologhjælp til børn på krisecentre udvidelse af målgruppe og efterregulering Initiativer for at forhindre udsættelse af lejere som følge af manglende betaling Økonomisk støtte til visse persongrupper med betalingsproblemer i anviste almene ældreboliger SFI Campbell Børneforløbsundersøgelser Opkvalificering af behandlingsgarantien i fængslerne Bekæmpelse af vold i nære relationer Pulje til sommerferiehjælp Udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer m.v Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder Midlertidig finansiering af frivilligcentre...38 III. Handicap Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (efterregulering) Forældres træning af børn i hjemmet (efterregulering) Fastsættelse af udmålingsregler for kontant tilskud til ansættelse af handicaphjælpere Samlet tolkeløsning for mennesker med et hørehandicap Pulje til forbedring af handicappedes tilgængelighed til offentlige bygninger Styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD m.v Fokus på FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap Personkredsen for servicelovens 100 om nødvendige merudgifter Samfundsdeltagelse for mennesker med synshandicap...55 Bilag...56 Overordnede kriterier for puljen til udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer

7 I. Psykiatri og sundhed for socialt udsatte 1. Sundhed til socialt udsatte grupper 1 Titel Sundhed til socialt udsatte grupper 2 Forslagsstiller Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager 4 Forslagets formål Rådet for Socialt Udsatte har dokumenteret de socialt udsattes dårlige sundhed og risikofyldte sundhedsadfærd. På den baggrund lægges op til en sundhedsmæssig indsats med henblik på at: 1. Forbedre målgruppens tandsundhed 2. Øge den opsøgende indsats samt lette adgangen til sundhedsydelser i det eksisterende system ( Sundhed på hjul ) 3. Nedbringe antallet af aborter og seksuelt overførte sygdomme blandt stofmisbrugere 1. Tandsundhed I Rådet for Socialt Udsattes sundhedsundersøgelse SUSY UDSAT dokumenteres det, hvor dårlig tandsundhed, socialt udsatte borgere generelt har. Dårlig tandsundhed og ringe tyggeevne gør det vanskeligt at spise ernæringsmæssigt korrekt og jævnligt, hvilket medfører andre lidelser, fx underernæring, fordøjelsesbesvær, mavesmerter samt en følelse af manglende energi og træthed. Dårlig tandsundhed er således ikke bare et problem i sig selv men har nogle negative følgevirkninger i forhold til den generelle sundhed. Dårlig tandsundhed kan samtidig være en psykisk barriere i forbindelse med jobsøgning og ansættelsessamtaler og i forbindelse med andet socialt samvær - mange er flove og pinlige over deres tænder og trækker sig i sociale sammenhænge. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende omsorgstandpleje efter sundhedslovens 131 og specialtandpleje efter 133, men ikke alle personer, der er omfattet af bestemmelserne, benytter tilbuddene. For at nå de socialt udsatte borgere, der ikke gør brug af de etablerede tandplejetilbud, er der behov for, at kommunerne forbedrer den opsøgende indsats på området og yder tandbehandling på de steder, hvor socialt udsatte kommer. Et eksempel på en sådan indsats er den nye tandklinik Bisserne i Mændenes Hjem i København, som drives af ca. 30 tandlæger, der arbejder frivilligt og ulønnet, og som er blevet til bl.a. med støtte fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfærdsministeriet. Ved Tandlægehøjskolen i Århus udføres i dag på projektbasis og med frivillig arbejdskraft tandbehandling for socialt udsatte grupper. Disse tilbud kan imidlertid ikke imødekomme behovet for nødvendig tandbehandling for målgruppen. Delforslaget går ud på at etablere nye tandlægetilbud i andre dele af landet. 2. Opsøgende indsats og lettere adgang til sundhedsydelser Samme undersøgelse viser, at de socialt udsatte, ligesom den øvrige befolkning benytter sig af det eksisterende sundhedsvæsen, hvis de er syge. 54 pct. af de socialt udsatte har inden for de sidste 3 måneder været i kontakt med praktiserende læge. Andelen er større blandt kvinder (61 pct.) end blandt mænd (51 pct.), hvilket tilsyneladende bl.a. hænger sammen med, at udsatte kvinder har en dårligere generel sundhedstilstand end udsatte mænd. Ser man på graden og omfanget af de udsattes sygelighed, står det imidlertid ikke mål med brugen af det eksisterende sundhedssystem. Målgruppens markant dårlige sundhedstilstand skulle ideelt set betyde langt større kontakt med sundhedsvæsnet. 7

8 Der er således behov for en mere opsøgende og direkte sundhedsindsats i forhold til målgruppen både i form af akut skadeshjælp i det miljø, hvor de udsatte opholder sig, men også en sundhedsfaglig brobygningsfunktion mellem det sociale system og det eksisterende sundhedssystem. Med delforslaget lægges der op til en sundhedsfaglig gadeplansfunktion Sundhed på hjul. Den opsøgende gadeplansfunktion kan være forankret i et værested eller på et herberg og vil kunne fungere i samarbejde med en evt. sygeklinik disse steder. Der henvises til erfaringer fra Københavns Kommunes Sundhedsteam, hvor 1 læge og 4 sygeplejersker har udgjort en mobil, opsøgende gadeplansindsats og brobygningsfunktion. Den samlede indsats har medvirket til, at målgruppen dels motiveres til at modtage behandling, dels forbliver i længerevarende forløb, hvor de har formået at færdiggøre den relevante behandling (Evalueringsrapport for Sundhedsprojektet, Københavns Kommune 2005). Delforslaget går ud på at udbrede sundhedsteam-modellen til 3 større byer i landet, så brugen af det eksisterende sundhedssystem øges for målgruppen. Der oprettes således 3 teams bestående af 1 læge og 2 sygeplejersker i hvert team. 3. Gratis prævention til stofmisbrugere Undersøgelser fra Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksbergs Kommuner har vist, at stofmisbrugere har en abortkvotient, der er 2½ gang højere en gennemsnittet for danske kvinder i øvrigt. Kvindelige stofmisbrugere får nogenlunde det samme antal børn som landsgennemsnittet. For at reducere antallet af uønskede graviditeter samt for at bidrage til at reducere forekomsten af seksuelt overførbare infektioner i denne gruppe, lægges der op til en strategi, hvor der dels tilbydes gratis langtidsvirkende og ikke-samlejeafhængig anti-konception til stofmisbrugere, dels sikres let adgang til kondomer. Det vil være væsentligt, at tilbuddet om gratis prævention til kvindelige stofmisbrugere er så let tilgængeligt som muligt. Derfor vil det også være nødvendigt at sikre mulighed for en så fleksibel tilrettelæggelse af denne indsats som muligt. Kondomer Kondomer er væsentligt at distribuere og markedsføre til denne gruppe, da det yder beskyttelse mod seksuelt overførbare infektioner, ligesom det også yder beskyttelse mod graviditet. Adgangen til kondomer skal være let og diskret, hvilket fx kan gøres ved at lade dem stå frit tilgængeligt på udvalgte steder på væresteder og behandlingstilbud for stofmisbrugere. Samtidig kan den opsøgende gadeindsats bestående af læger og sygeplejersker også distribuere kondomer. Kondomerne kan indkøbes og distribueres fra en fælles indkøber, som væresteder og behandlingstilbud kan tilmelde sig; herefter kan de løbende modtage kondomer fra den fælles indkøber. Gratis prævention til misbrugere er allerede udbredt på flere misbrugscentre i de større bykommuner, men ikke dækkende hele landet. Forslaget skal medvirke til at få etableret ordninger som de eksisterende. 5 Forslagets målgruppe Ad 1. I forhold til tandlægebehandling af de mest socialt udsatte voksne er der tale om målgruppen hjemløse, de vanskeligst stillede stof- og alkoholmisbrugere samt psykisk syge med akut behov for tandbehandling. Det skønnes, at der antalsmæssigt er tale om personer på landsplan. 8

9 45 pct. af målgruppen har færre end 20 tænder tilbage i munden - samme andel er ca. 13 pct. i befolkningen som helhed. Ca. 50 pct. af de udsatte har ikke været til tandlæge inden for det sidste år. De regelmæssige tandeftersyn og udgifterne hertil er blevet nedprioriteret af målgruppen pga. udgifterne til fx et misbrug. Ad 2. Målgruppen i forhold til den opsøgende indsats er ca borgere årligt estimeret på baggrund af antal patientforløb i Københavns Kommunes Sundhedsteam. Der er tale om de allermest udsatte, hvor det umiddelbare mål er at få igangsat en positiv sundheds- og rehabiliteringsindsats. Ad 3. Målgruppen af stofmisbrugende kvinder er af Sundhedsstyrelsens anslået til Som led i kondomudleveringsordningen vil målgruppen også bestå af en større gruppe misbrugere, herunder også mænd. Det anslås, at der er cirka stofmisbrugere i Danmark. En miniundersøgelse 1 viser, at flere af landets større misbrugscentre samt Reden i København allerede tilbyder gratis prævention, hvilket vil reducere behovet og dermed målgruppen for en gratis præventionsordning. 6 Forslagets konkrete mål Ad 1. At en væsentlig del af målgruppen på borgere i løbet af en 4- årig periode får en væsentlig forbedret tandsundhed, som giver dem tyggeevnen tilbage, og dermed bl.a. gør dem i stand til at spise normalt, og styrke deres sociale integration i samfundet. Ad 2. At målgruppen på borgere i løbet af en 4-årig periode får iværksat et sundheds- og rehabiliteringsforløb og på længere sigt formår at forblive i og færdiggøre længerevarende behandlingsforløb. Ad 3. At det ved tilbuddet om gratis prævention til målgruppen lykkes at nedbringe antallet af provokerede aborter samt seksuelt overførte sygdomme. 7 Hvordan nås resultaterne Ad 1. Der etableres en central pulje, som kan yde støtte til etablering af nye projekter på samme vilkår som tandklinikken Bisserne i Mændenes Hjem i København. Det er alene kommuner, der kan søge støtte fra puljen. Det fremhæves, at driften skal bero på frivillig arbejdskraft, og at tilskuddet udelukkende ydes til oprettelsen og igangsætning af tandklinikker. Ad 2. Der etableres en central pulje, hvor kommuner kan søge støtte til etablering og drift af opsøgende sundhedsteams i 3 større byer på samme vilkår som Sundhedsteam i København. Ad 3. Der etableres en central pulje, hvor kommuner kan søge støtte til initiativer til gratis prævention. Den pågældende stofmisbruger får ved det kommunale stofmisbrugsbehandlingssted eller evt. andre relevante steder i den konkrete kommune tilbud om rådgivning om muligheden for gratis prævention. Hvis den pågældende stofmisbruger ønsker at gøre brug af tilbuddet, får vedkommende udleveret en rekvisition til sin praktiserende læge eller anden læge. Den praktiserende læge, eller anden læge, vil, når den pågældende stofmisbruger har fået den ønskede prævention, kunne sende regningen for præventionsmidlet til kommunen med henblik på betaling. Dette tilbud supplerer i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning om den 1 Notat om forslag om gratis prævention 23. oktober 2008, Velfærdsministeriet, Kontoret for Socialt Udsatte 9

10 lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling 2, hvor det anbefales, at kvinder rådes til at anvende langtidsvirkende og ikkesamlejeafhængige metoder såsom p-stav, p-sprøjte og spiral. Kvinderne kan evt. også rådes til at anvende p-plaster og p-ring, mens metoder som p- piller og mini-piller, som skal tages regelmæssigt og på bestemte tidspunkter, ikke bør være førstevalget til denne målgruppe. Det er dog den enkelte kvinde, der selv beslutter, hvilken metode der skal anvendes. I implementeringen af de tre delforslag vil der blive lagt vægt fleksible løsninger, herunder fx mobile tilbud, opsøgende virksomhed m.v., der skal ses i sammenhæng med de allerede eksisterende lokale/regionale tilbud. 8 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Ad 1. Den enkelte klinik rapporterer til kommunalbestyrelsen om projektets forløb, herunder antallet af behandlinger og ændringer i patienternes situation (sundhed, arbejde m.v.). Kommunerne indsender årlige rapporter til Velfærdsministeriet om status for projekterne. Ad 2. De enkelte sundhedsteams udarbejder hvert år en årsrapport, som bl.a. bygger på registreringsskemaer for hver enkelt bruger. Skemaet skal indeholde oplysninger om generel helbredsstatus, kontakt til sundhedsvæsnet, misbrugsstatus, socialstatus samt videre behandlings- /undersøgelsesforløb. På baggrund af registreringen skal det være muligt at dokumentere målgruppens sundhedstilstand og udvikling. Ad 3. Som led i ansøgning af den centrale pulje forpligtes de enkelte bevillingsmodtagere sig til at medvirke i en erfaringsopfølgning/- undersøgelse af puljens udmøntning. Der fastsættes nærmere kriterier herfor i puljens ansøgningsvejledning. 9 Varighed og forankring Ad 1. og 2. Puljerne udmøntes i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Velfærdsministeriet på baggrund af ansøgning om støtte til konkrete lokale projekter fra kommuner, evt. i samarbejde med frivillige og/eller frivillige og private organisationer og foreninger m.v. Ad 3. Midlerne udmøntes i en central pulje i samarbejde med sundhedsmyndighederne over en fireårig periode. 10 Evt. administrationsomkostninger og efterregulering Ad 1-3. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer og reservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter. Mio. kr. i 2009 PL Bevilling 12,0 7,0 7,0 7,0 2 Samt i forlængelse af anbefalinger fra en undersøgelse om Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark, udarbejdet af Embedslægeinstitutionen fra København og Frederiksberg Kommune i

11 2. Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien 1 Titel Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien 2 Forslagsstiller Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager 4 Forslagets formål Formålet med initiativet er at sikre grundlaget for helhed og sammenhæng i hele socialpsykiatrien, dvs. i både kommunale, regionale og private socialpsykiatriske tilbud men også i de relationer og overgange, der er til behandlingspsykiatrien og beskæftigelsesområdet. En helhedsorienteret socialpsykiatri skaber sammenhæng og bygger bro mellem sektorer og faggrupper og understøtter dermed muligheden for at yde en service af høj kvalitet over for mennesker med sindslidelser. Det vil sige, at socialpsykiatrien er decentralt funderet i den enkelte kommune, der tilrettelægger indsatsen efter lokale forhold og behov. Helt konkret skal initiativet medføre, at kommunalbestyrelsen bliver i stand til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang i indsatsen over for sindslidende, hvor de forskellige sektorer i højere grad arbejder sammen og koordinerer indsatsen i forhold til uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhed, således at behovet for en omfattende social indsats minimeres. Heri ligger også et fokus på forebyggelse og tidlig indsats. 5 Forslagets målgruppe Målgruppen er sindslidende. Der er ca voksne i Danmark med en behandlingskrævende sindslidelse. Det er ikke muligt at vurdere, hvor mange psykisk syge børn og unge, der i dag modtager støtte via de almindelige sociale tilbud i kommunen, og hvor mange der benytter sig af socialpsykiatriske tilbud, da de sociale og psykiske problemer ofte er overlappende. 6 Forslagets konkrete mål Forslagets mål er, at 5-6 forsøgskommuner udarbejder en ramme for den socialpsykiatriske indsats, der sikrer helhed og sammenhæng i indsatsen. Erfaringerne fra forsøgskommunerne skal opsamles, med henblik på at indsatsen i socialpsykiatrien i landets øvrige kommuner kan kvalificeres. Det langsigtede mål er, at alle 98 kommuner får udarbejdet og vedtaget en politik for socialpsykiatrien. 7 Hvordan nås resultaterne Der udvælges 5-6 forsøgskommuner. Udvælgelsen af kommuner sker under hensyntagen til variation i størrelse og geografisk spredning. Det sikres, at et antal større kommuner med et dokumenteret antal sindslidende indgår. Forsøgskommunerne skal: Tilvejebringe beslutningsgrundlag med beskrivelse af målgruppen, eksisterende tilbud og fremtidigt behov. Fastlægge konkrete målsætninger for indsatsen på kort og lang sigt. Udarbejde en plan for sammenhæng i og koordination af indsatsen. Sikre dokumentation og effekt af indsatsen. Sikre bruger- og pårørendeinddragelse og klageadgang, herunder sikre at de relevante bruger- og pårørendeorganisationer inddrages i arbejdet. Som led i arbejdet skal forsøgskommunerne endvidere vurdere behovet for andre temaer, der kan kvalificere den socialpsykiatriske indsats. Forsøgskommunerne skal udvikle de nødvendige redskaber og metoder i 11

12 forhold til at udarbejde et beslutningsgrundlag, der indeholder den nødvendige viden med beskrivelser af de udfordringer og problemstillinger den enkelte gruppe af sindslidende står over for. Der sigtes mod udvikling af et differentieret begrebsapparat, der gør det muligt med klare målgruppebeskrivelser, med tilsvarende beskrivelser af den hjælp, støtte og omsorg den enkelte gruppe har brug for. Det er en væsentlig del af initiativet, at de enkelte forsøgskommuner udarbejder en samlet plan for koordination i indsatsen. Der skal udvikles modeller for, hvordan sammenhængen mellem de forskellige sektorer kan styrkes, således at den enkelte sindslidende oplever en større helhed i indsatsen. En del af bevillingen anvendes til centralt initierede initiativer i form af processtøtte og workshops, hvor forsøgskommunerne kan drøfte fælles problemstillinger m.v. på tværs af kommunerne. Det skal sikres via en ekstern part, at alle forsøgskommuner anvender sammenlignelige data i forhold til målgruppe og indsatser. 8 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Erfaringerne fra forsøgskommunerne dokumenteres og evalueres. På baggrund af erfaringerne udarbejdes der et informationsmateriale, som landets øvrige kommuner kan benytte i arbejdet med at udarbejde en politik for socialpsykiatrien. Der afsættes op til 1,0 mio. kr. til evaluering og kr. til formidlingsinitiativer. 9 Varighed og forankring Evt. administrationsomkostninger og efterregulering Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på bevillingen opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter. Mio. kr. i 2009 PL Bevilling 6,0 0,0 0,0 0,0 12

13 II. Udsatte grupper 3. Efterregulering af anbringelsesreformen I forbindelse med aftale om udmøntning af satspuljen for 2005 blev der truffet aftale om og sikret finansiering til gennemførelse af anbringelsesreformen. Ét at de centrale temaer i anbringelsesreformen er, at familien til udsatte børn skal inddrages bedre, bl.a. ved at kommunerne fremover skulle benytte en ny form for anbringelsestype, såkaldte netværksplejefamilier. I modsætning til normale plejefamilier, der bliver honoreret med et antal vederlag afhængigt af barnets problemer, får netværksplejefamilier alene dækket omkostninger ved at have et barn anbragt og kan kun efter en konkret vurdering i visse tilfælde helt eller delvist få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. På den baggrund indgik det i aftalen, at indførelsen af netværksplejefamilier isoleret set ville give anledning til væsentlige mindre udgifter. Der var enighed om, at den endelige finansiering af anbringelsesreformen skulle forhandles med de kommunale parter, og af satspuljeaftalen for 2005 fremgår det således, at: Partierne bag aftalen er enige om, at finansieringen fra satspuljen justeres i overensstemmelse med de endelige resultater af disse forhandlinger. Forudsætninger for den oprindeligt forudsatte kompensation Det blev i forbindelse med satspuljeaftalen lagt til grund, at 15 pct. af de anbragte børn ville blive anbragt i netværksplejefamilier. Indførelsen af den nye form for (billigere) anbringelsestype blev dermed skønnet til isoleret set at medføre en årlig besparelse på ca. 263 mio. kr. (2009-pl), når reformen var fuld indfaset i 2010, jf. tabel 1. Mindreudgiften i kommunerne indgik som finansiering af en del af anbringelsesreformens øvrige elementer. Tabel 1 Forudsatte mindreudgifter i kommunerne ved netværksanbringelser Mio. kr. (09-pl) Fra 2010 Forudsatte besparelser 42,0 125,4 208,4 263,3 262,8 DUT-forhandlinger med kommunerne Initiativet i aftalen mellem satspuljepartierne om anbringelsesreformen blev på linje med andre statslige initiativer m.v., der har økonomisk betydning for den kommunale økonomi, DUT-forhandlet med kommunerne (KL). DUT-systemet giver kommunerne en grundlæggende sikkerhed for, at den statslige regulering (lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer m.v.) gennemgås grundigt i en aftalt fastlagt proces mellem KL og det ansvarlige ressortministerium for at belyse de økonomiske konsekvenser for den kommunale økonomi under ét. Kompensationen fastlægges endeligt i forbindelse med de årlige aftaler om den kommunale økonomi. DUT-systemet skaber sikkerhed for, at kommunerne under ét kompenseres for ændringer i reguleringen, der har betydning for den kommunale økonomi, så nye initiativer ikke fortrænger eksisterende kommunale opgaver og prioriteringer. I forlængelse af satspuljepartiernes aftale blev anbringelsesreformen DUT-forhandlet i første halvdel af 2005 frem mod aftalen om kommunernes økonomi for Ved beregningerne blev det på linje med satspuljeaftalen lagt til grund, at antallet af netværksanbringelser ville udgøre 15 pct. Det var imidlertid ikke muligt at nå til enighed med KL om denne forudsætning, da det for KL var vanskeligt at lægge sig fast på den fremadrettede brug af netværksanbringelser. Der blev på den baggrund indgået en skriftlig 13

14 efterreguleringsaftale om en efterfølgende korrektion af det aftalte kompensationsbeløb, hvis den forudsatte andel af netværksanbringelser afveg fra det forudsatte. Det fremgår af efterreguleringsaftalen, at formålet med efterreguleringen er at korrigere det beløb, som flyttes fra kommunernes bloktilskud til staten på bloktilskudsaktstykket i juni 2005, når der foreligger oplysninger om udbredelsen af anbringelser i netværksplejefamilier for Dermed sikres en korrekt fremadrettet regulering. Der var bred tilslutning blandt satspuljepartierne til efterreguleringsaftalen. Efterreguleringsaftalen vedrørte kun udbredelsen af anbringelser i netværksplejefamilier, idet det samtidigt blev fastslået, at aftalens øvrige elementer, herunder gennemsnitspriser for netværks- og plejefamilier samt den gennemsnitlige anbringelsesvarighed, ikke ville være omfattet af en eventuel efterregulering. Endelige kompensationsniveau Ankestyrelsens anbringelsesstatistik for 2006 viser den faktiske opgørelse over anbringelser i netværksplejefamilier. Heraf fremgår det, at andelen af netværksanbringelser udgjorde 10,3 pct. i 2006 mod de forudsatte 15 pct. I tabel 2 nedenfor er på denne baggrund vist de forudsatte og realiserede mindreudgifter for kommunerne ved indførelsen af netværksanbringelser. Det fremgår af tabellen, at kommunerne som følge af det lavere niveau af netværksanbringelser har haft merudgifter i forhold til den forudsatte DUT-kompensation (og satspuljeaftalen) på ca. 13 mio. kr. i 2006 voksende til 83 mio. kr. fra 2010 og fremefter. Tabel 2 Forudsatte og realiserede mindreudgifter ved netværksanbringelser Mio. kr. (09-pl) Fra 2010 Forudsatte mindreudgifter 42,0 125,4 208,4 263,3 262,8 Realiserede mindreudgifter 28,7 85,8 142,6 180,4 179,8 Merudgifter 13,3 39,6 65,7 83,1 83,0 Anmærkning: De enkelte summer kan afvige pga. afrundinger. På baggrund af det lavere niveau af netværksanbringelser end forudsat ved opgørelsen af DUT-kompensationen (som indgik satspuljeaftalen) blev der i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 foretaget en fremadrettet permanent opjustering af kommunernes bloktilskud fra 2009 for at sikre kommunerne finansiering til merudgifterne. Det indgår på den baggrund i regeringens prioriteringsoplæg for satspuljen for 2009, at den permanente merudgift i kommunerne på 83 mio.kr. vil skulle afholdes af satspuljen fra 2009 og frem. 14

15 4. Barnets reform Lovforslag om kontinuitet i anbringelserne 1 Titel Lovforslag om kontinuitet i anbringelsen 2 Forslagsstiller Kontoret for Børn, Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager 4 Forslagets formål Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre kontinuitet i sager om særlig støtte til børn og unge. Kommunalbestyrelsen gives med lovforslaget en række nye redskaber til at sikre børn og unge kontinuitet i forbindelse med deres anbringelse uden for hjemmet. Lovforslagets overordnede formål er at bidrage til, at anbragte børn og unge på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende ved at sikre større kontinuitet og sammenhæng i anbringelsesforløbet. Forskning viser, at manglende stabilitet, kontinuitet bl.a. i form af mange genanbringelser forringer børn og unges muligheder for at etablere stærk tilknytning til deres nærmeste omsorgspersoner. Det forringer deres evne til at etablere venskaber og netværk og det forringer deres muligheder for generelt at klare sig. Det overordnende mål er, at flere af de børn, der får hjælp efter disse bestemmelser, bliver i stand til at leve et velfungerende voksenliv. Et velfungerende voksenliv vil fx betyde, at børnene gennemfører en uddannelse, har tilknytning til arbejdsmarkedet, har et sted at bo, undgår psykisk sygdom, ikke bliver misbrugere og ikke begår selvmord. Et mål er også at bryde den negative sociale arv, således at de børn, der får hjælp efter denne bestemmelse ikke selv får børn, der bliver anbragt. 5 Forslagets målgruppe Overordnet er målgruppen anbragte børn og unge: 1. Børn under 1 år, hvis forældre i en periode på minimum 3 år ikke forventes at kunne tage sig af børnene. Det forventes, at ca. 10 børn om året vil blive omfattet af lovforslaget. 2. Børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, hvor det vurderes, at barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på såvel kort som længere sigt må antages at være af afgørende betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. 3. Alle anbragte børn og unge. Alene hvor der foreligger særlige forhold kan kommunalbestyrelsen undlade at træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode. 6 Forslagets konkrete mål Resultaterne fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds undersøgelse Anbragte børns udvikling og vilkår (08:23) fra 2008, viser således, at hvert tiende anbragte barn har været anbragt på mindst 3 forskellige steder, inden de fylder 11 år. Samme forskning viser, at 46 procent af alle hjemgivelser af børn under 11 år efterfølges af en genanbringelse. Et outcome mål er at få færre børn, der oplever hjemgivelser og efterfølgende genanbringelser. Af tal fra Danmarks statistik kan man se, at der i 2005 var 11 børn mellem 0 og 5 år, som har været anbragt fra fødslen og alle har oplevet 5 hjemgivelser (og efterfølgende genanbringelser) i perioden. Dette antal af børn skal være færre og som baggrund for evaluering bestilles tal fra Danmarks statistik på børn med 2, 3 og 4 genanbringelser. Et andet mål vil være på anbragte børns skole - og institutionsskift, som også vil være en af de indikatorer, der vil kunne måles på. Her kendes baseline målingen endnu ikke. Af tal fra Danmarks Statistik fremgår det, at der i 2005 var 95 børn og unge, 15

16 7 Hvordan nås resultaterne Lovforslagets 3 hovedelementer der havde været anbragt uden for hjemmet i mere end 3 år, hvor sagen blev afsluttet det år, pga. at formålet med anbringelsen var opnået, da anbringelsen ikke længere opfyldte formålet eller da den unge fyldte 18. Heri er også de tilfælde, hvor forældrene tilbagekaldte samtykket til barnets frivillige anbringelse. Med lovforslaget forventes det at blive færre børn, der hjemgives efter, at de har været anbragt i mere end 3 år. Lovforslagets første del giver de kommunale myndigheder (børn og ungeudvalget) mulighed for undtagelsesvist at anbringe 0-1 årige børn i op til tre år uden krav om genbehandling af sagen. Formålet er at sikre barnet stabile og trygge rammer i sine første leveår. Lovforslagets anden del giver kommunalbestyrelsen pligt til altid at træffe afgørelse forud for en hjemgivelse og fastsætte en hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, når et barn eller en ung hjemgives fra en anbringelse. Kun i særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Formålet er at sikre anbragte børn og unge en veltilrettelagt hjemgivelse og give kommunalbestyrelsen en periode til at vurdere, om anbringelsen evt. skal opretholdes uden samtykke, jf. 58. Lovforslagets tredje del giver de kommunale myndigheder (børn og ungeudvalget) mulighed for at videreføre en anbringelse, som ikke følger de almindelige regler om genbehandling. Denne afgørelse kan træffes, selvom der ikke længere er grundlag for en anbringelse efter 52 eller 58, hvis barnet er blevet særligt knyttet til anbringelsesstedet. Formålet er også her at tilgodese hensynet til barnets behov for trygge og stabile opvækstvilkår ved at vægte barnets mangeårige tilknytning til for eksempel plejefamilien højere end forældrenes ønske om at hjemtage barnet. 8 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Der planlægges en evaluering/effektmåling af lovændringen, der både kigger på de kvalitative aspekter af lovforslaget og måler den konkrete effekt. Et kortsigtet outcome mål og måde at følge aktiviteter afledt af lovforslaget på, vil kunne være at måle på antal børn, der oplever hjemgivelser og efterfølgende genanbringelser, samt på børnenes skole- og institutions skift. Der skal også måles på hjemgivelser af børn, der har været anbragt mere end tre år. Effekten af lovforslaget vil for alvor først kunne registreres, når barnet er blevet voksen. En effektmåling vil skulle måle på indikatorer som fx: at de har gennemført 9. klasses afgangseksamen, en uddannelse, har arbejde, etablerer familie, har et sted at bo, undgår psykisk sygdom, undgår at havne i misbrug, undgår selvmord, og at deres egne børn ikke anbringes. Af hensyn til måling af effekten, der først vil slå igennem over længere tid, planlægges et longitude studie, der statistisk vil følge børnene op i deres voksentilværelse. Der afsættes 4 mio. kr. til evaluering og effektmåling. 9 Varighed og forankring Der søges varig finansiering med en stigende udgiftsprofil frem til Evt. administrationsomkostninger og efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på puljen. Mio. kr. i 2009 PL Forslag 12,4 28,4 38,0 45,3 Initiativerne har samlet en stigende udviklingsprofil. De vil være fuldt indfaset i år 2024 med en årlig udgift på 71,4 mio. kr. 16

17 5. Barnets reform Psykologhjælp til børn på krisecentre udvidelse af målgruppe og efterregulering 1 Titel Psykologhjælp til børn på krisecentre udvidelse af målgruppe og efterregulering 2 Forslagsstiller Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager 4 Forslagets formål Formålet er, at alle børn og unge, der følger med deres mor på krisecenter, sikres en hurtig og professionel hjælp til at håndtere den ofte svære situation, de befinder sig i forbindelse med at tage ophold på krisecenter. 5 Forslagets målgruppe Målgruppen er børn fra 0-6 år, der følger med deres mor på krisecenter. Ifølge årsstatistikken fra LOKK (Landsforeningen af krisecentre) var der 890 børn under 6 år, der var med deres mødre på krisecenter i Forslagets konkrete mål At børn under 6 år, som følger med deres mor på krisecenter, sikres en hurtig og professionel hjælp til at håndtere de ofte voldsomme og traumatiserende oplevelser, som barnet har været udsat for umiddelbart forud for opholdet og i forbindelse med det midlertidige ophold på krisecentret. 7 Hvordan nås resultaterne Kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde psykologbehandling til alle børn under 6 år, som følger med deres mor på krisecenter. Behandlingen skal iværksættes under barnets ophold på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf. Forslaget er en udvidelse af den nuværende ordning, hvorefter kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde psykologhjælp til alle børn over 6 år, som følger med deres mor på krisecenter, jf. servicelovens 109 stk Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Evaluering af ordningen om tilbud om psykologbehandling finansieres med samlet 1 mio. kr., som er afsat i puljen for Lige Muligheder i den del, der vedrører evaluering, implementering m.v. 9 Varighed og forankring Varigt 10 Evt. administrationsomkostninger og efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på puljen. I forbindelse med lovforslaget om krisehjælp til børn på krisecenter (L 154 af 12. juni 2008, S 2/2008), blev der ved DUT-forhandlingerne 2008 indgået aftale med KL om, at kompensationen tog udgangspunkt i en højere timepris til psykologer end forudsat i de beregninger, der lå til grund for det aftalte træk på satspuljen for Der er indregnet en varig efterregulering på 0,6 mio. kr. årligt i nedenstående beløb. Mio. kr. i 2009 PL Forslag 2,9 5,3 5,3 5,3 17

18 6. Initiativer for at forhindre udsættelse af lejere som følge af manglende betaling 1 Titel Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling 2 Forslagsstiller Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager - 4 Forslagets formål Målet er at forhindre, at lejere sættes ud af deres bolig som følge af betalingsmisligholdelse. Målet er også at få kommunalbestyrelserne til at sikre, at den kommunale forvaltning er rustet til at gøre brug af den brede vifte af boligsociale redskaber, som den råder over, når en kommune involveres i en lejerestancesag. Det vil med konkrete initiativer blive tilstræbt at sikre en tidligere og mere målrettet indsats overfor den gruppe lejere, der er truet af udsættelse. Der har gennem de senere år vist sig en stigning i antallet af udsatte lejere. På den baggrund vil regeringen tage en række initiativer for at forhindre, at lejere sættes på gaden som følge af betalingsmisligholdelse. 5 Forslagets målgruppe Målgruppen er de lejere, som er i risiko for at blive sat ud af deres bolig. I 2006 blev knap lejere sat ud af deres bolig, fordi huslejen ikke var betalt. Målet med initiativet er at få nedbragt dette tal væsentligt. Afdækningen af målgruppen baserer sig på SFI's rapport: Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig og konsekvenserne af en udsættelse, som blev offentliggjort den 8. april Rapporten viser bl.a.: 43 pct. af de udsatte husstande er børnefamilier. Enlige mænd er den husstandstype, der oftest bliver sat ud af boligen. Endvidere er der en tendens til, at en udsættelse særligt rammer de unge lejere. Andelen af lejere med etnisk minoritetsbaggrund udgør ca. 22 pct. af de udsatte lejere i Næsten 70 pct. af de udsatte lejere har ingen uddannelse. 24 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse er overrepræsenterede blandt udsatte lejere. Knap 40 pct. af de udsatte lejere er dog lønmodtagere. Endelig er der en meget stor gruppe af de udsatte lejere 77 pct. som efter det af SFI oplyste selv angiver, at det havde betydning for udsættelsen af boligen, at de har svært ved at administrere deres økonomi. Endvidere blev angivet grunde som alkoholmisbrug, psykisk eller fysisk sygdom, samt ustabil familie- eller boligmæssig situation. 6 Forslagets konkrete mål Målet er inden for en nærmere afgrænset periode på 4 år at nedbringe antallet af faktisk gennemførte udsættelser af lejere af beboelseslejemål som følge af betalingsmisligholdelse. Det tilstræbes, at initiativerne samlet set vil medføre en væsentlig reduktion af antallet af udsættelsesforretninger. 7 Hvordan nås resultaterne Regeringen vil med henblik på en reduktion af antallet af udsættelser iværksætte en samlet indsats, som skal give kommunerne dels nye muligheder for at hjælpe udsættelsestruede lejere, og dels et samlet overblik over de redskaber, som kommunerne har til rådighed i deres bestræbelser på at sikre en målrettet indsats overfor lejere, der er truet af udsættelse. Indsatsen omfatter: 18

19 Almene boligorganisationer forpligtes til at underrette kommunen senest samtidig med, at en sag om huslejerestance oversendes til fogedretten. En forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister fra 3 dage til 2 uger. Samtidig foreslås en ændret og forenklet beregningsmåde for påkravsgebyr. Tidligere vurderingspligt for kommuner ved udsættelsessager. Udvidelse af mulighederne for flyttehjælp, så der kan tildeles flyttehjælp til lejere, der flytter fra en dyr til en billigere bolig. Nyt beboerindskudslån trods uafviklet tidligere beboerindskudslån. Kommunernes muligheder for administration af udsættelsestruede lejeres økonomi tydeliggøres. Vejledning af kommunerne i diverse eksisterende og nye værktøjer, der kan hjælpe udsættelsestruede lejere. Effekten af den særlige vejledningsindsats vurderes umiddelbart at være stor. Det har således vist sig, at en særlig indsats fra kommunens side kan bidrage til at nedbringe antallet af udsættelsessager væsentligt. Gennemførelse af de øvrige nævnte indsatser vil indebære lovændringer, som vil blive søgt gennemført i folketingssamlingen Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Partierne er enige om løbende at følge udviklingen i forholdet mellem udsættelser og de enkelte udsættelsestruede lejeres økonomi. Ministeriet vil løbende følge udviklingen på området, bl.a. gennem Domstolsstyrelsens årlige udgivelse af statistik over fogedsager. Domstolsstyrelsens statistik vil på en række punkter blive forbedret. Der vil i 2010 blive iværksat en forskningsmæssig undersøgelse med henblik på en vurdering af effekten af indsatsen til imødegåelse af udsættelser af lejere. Det undersøges i forbindelse hermed, om private udlejere af ejendomme med 6 eller flere beboelseslejligheder skal forpligtes til at underrette kommunen senest samtidig med fremsendelse af påkrav til lejeren. Undersøgelsen forudsættes finansieret indenfor satspuljebevillingen. 9 Varighed og forankring Merudgifterne som følge af initiativerne skønnes at kræve en bevilling på 36,0 mio. kr. i 2009, stigende til 42,1 mio. kr. i 2012, jf. nedenstående skema. Efter 2012 falder merudgifterne gradvist frem til 2023, hvor de stabiliserer sig permanent på 28,2 mio. kr. Udgifterne til undersøgelsen finansieres af 2009-bevillingen. 10 Evt. administrationsomkostninger og efterregulering Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2009 PL Bevilling 36,0 37,4 39,0 42,1 19

20 7. Økonomisk støtte til visse persongrupper med betalingsproblemer i anviste almene ældreboliger 1 Titel Økonomisk støtte til visse persongrupper med huslejebetalingsproblemer i anviste almene ældreboliger eller lignende udlejningsboliger 2 Forslagsstiller Velfærdsministeriet 3 Tilskudsmodtager Finansiering af lovændring 4 Forslagets formål Der er i dag en gruppe mennesker på overførselsindkomst, som har behov for en ældrebolig (handicapbolig), men som ikke kan betale huslejen, fordi deres overførselsindkomst har en størrelse, der gør det umuligt eller meget vanskeligt, og fordi de samtidig ikke er berettigede til en tilstrækkelig boligstøtte. Problemet kan inden for de nuværende regler ikke løses for hele målgruppen efter hverken de generelle støttemuligheder i fx boligstøtteloven eller efter de individuelle og skønsbaserede støttehjemler som fx aktivlovens enkeltydelser eller servicelovens merudgiftsbestemmelse. Det er formålet med forslaget, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at sikre, at de pågældende personer, som er visiteret og anvist til en ældrebolig, også har økonomisk mulighed for at betale huslejen i en ældrebolig. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at ældre og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne bliver visiteret til og anvist almene ældreboliger m.v., hvis de pågældende personer har et særligt behov for sådanne boliger. 5 Forslagets målgruppe Målgruppen for forslaget er borgere, der modtager visse kontanthjælpsydelser o.l., og som bliver anvist til en almen ældrebolig eller lignende bolig pga. et særligt behov, men som reelt ikke har mulighed for at betale huslejen. Der kan fx være tale om unge mennesker med fysisk handicap eller sindslidelser eller om ældre familiesammenførte uden pensionsret. Konkret er der tale om modtagere af kontanthjælp efter aktivlovens 27, kontanthjælp på ungesats eller starthjælp/introduktionsydelse, som kommunalbestyrelsen har visiteret og anvist til en almen ældrebolig eller lign. Det skønnes med en vis usikkerhed, at der på årsbasis indenfor de nævnte persongrupper kan være op mod 500 personer, der har behov for at få støtte til huslejebetalingen i forbindelse med en kommunal anvisning. 6 Forslagets konkrete mål Målet med forslaget er, at hele målgruppen opnår stabile boligforhold, der lever op til deres fysiske og psykiske behov. 7 Hvordan nås resultaterne Det gøres ved en lovændring muligt for kommunalbestyrelsen at yde en særlig økonomisk støtte til de borgere, der er omfattet af forslaget. Støtten kan ydes, hvis de pågældende borgere ikke er i stand til at betale huslejen i en af kommunen anvist almen ældrebolig. 8 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering 9 Varighed og forankring Permanent bevilling. 10 Evt. administrationsomkostninger og efterregulering Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive tale om regulering af trækket på satspuljen. 20