Miljømærker på tekstiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljømærker på tekstiler"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Miljømærker på tekstiler Anne Abildgaard og Anne Mette von Benzon COWI Rådgivende Ingeniører A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finaieret af Miljøstyrelse undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelse sypunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den dake miljøpolitik.

3 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE 13 3 FORSKELLIGE TEKSTIL-MILJØMÆRKER INDLEDNING EU-BLOMSTEN Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi BRA MILJÖVAL Kriterier Krav til dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ECO LOGO (CANADA) Kriterier Krav til dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi KRAV (SVERIGE) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi EKO (HOLLAND) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ECO MARK (JAPAN) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ØKOTEX Kriterier 25 3

4 3.8.2 Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi DET NORDISKE MILJØMÆRKE SVANEN Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi OVERSIGT MED SAMMENLIGNING MELLEM MILJØMÆRKER LITTERATUR 31 4 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE UDFORMNING AF SPØRGSMÅL GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSEN PRODUCENTER, DISTRIBUTØRER M.FL Prioritering af miljøforhold An for miljøforhold Kendskab til miljømærker Holdning til miljømærker Kendskab til kriterierne bag Blomsten Virksomhede prioritering ved valg af leverandører Områder i fokus ved markedsføring Efterspørgsel fra kunderne PROFESSIONELLE INDKØBERE Kendskab til miljømærker An for miljøforhold Holdning til miljømærker Kendskab til miljømærket Blomsten Professionelle indkøberes prioritering ved valg af leverandører Brugernes efterspørgsel og holdninger Øvrige barrierer Analyse af barrierer 47 5 INTERVIEW AF AKTØRER SAMMENFATNING AF RESULTATER KENDSKAB TIL MÆRKERNE Producenter Detail Indkøb Miljømærkesekretariatet INTERORGANISATORISKE BARRIERER Producenter, detail og indkøbere KENDSKAB TIL KRITERIERNE FOR BLOMSTEN Producenter Detail Indkøbere INDHOLD I KRITERIERNE FOR BLOMSTEN Producenter Detail Indkøb Miljømærkesekretariatet 54 4

5 5.6 MILJØMÆRKNING AF TEKSTILER (KUN PRODUCENTER) ANSØGNING OM BLOMSTEN (KUN PRODUCENTER) Miljømærkesekretariatet INDKØB AF TEKSTILER (KUN DETAIL OG INDKØBERE) Detail Indkøber HOLDNING TIL MÆRKERNE 59 6 ANALYSE AF BARRIERER MOD MILJØMÆRKER MILJØ PRIORITERES IKKE HØJT I BRANCHEN MANGLENDE EFTERSPØRGSEL BLANDT KUNDERNE MILJØ ER IKKE ET MARKEDSFØRINGS PARAMETER KENDSKAB TIL MILJØMÆRKER IKKE UDBREDT KEMISKE STOFFER DOKUMENTATION ER RESSOURCEKRÆVENDE MILJØMÆRKEDE PRODUKTER ER DYRE FREMTIDIGE BARRIERER 65 7 VIRKEMIDLER TIL AT OVERVINDE BARRIERER FORSLAG TIL VIRKEMIDLER Øget prioritering af miljø Information om miljømærker Øget efterspørgsel, udbud og markedsføring Forenklet dokumentation (producenter) Kemiske stoffer EKSISTERENDE VÆRKTØJER 67 Bilag A: Skema til telefoninterview/ til producenter, distributører m.v. Bilag B: Spørgeskema. Bilag C: Interviewguide til producenter af tekstiler. Bilag D: Interviewguide til indkøbere og detail. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Dette projekt er igangsat under den del af Miljøstyrelse program for renere produkter, der vedrører tekstiler. Projektet har til formål at belyse, hvilke barrierer der er i branchen imod erhvervelse af miljømærker. Derudover er det også en del af projektets formål at vurdere hvilke virkemidler, som kan være med til at reducere barriererne. Tekstilbranchen er i fællesskab enedes om at prioritere miljømærket EU Blomsten, da det er mere internationalt rettet end de øvrige miljømærker på markedet. Projektet har derfor mest fokus på dette mærke. Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt branche aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle offentlige og private indkøbere i store virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op af interviews af udvalgte væsentlige aktører indenfor de tre grupper. Derudover indeholder projektet en oversigt over forskellige miljømærker, som kan anvendes til miljømærkning af tekstiler. Det gælder miljømærker som bl.a. EU Blomsten, Svanen, Bra Miljöval, KRAV, Økotex 100 og EKO. Oversigten over de enkelte miljømærker omhandler principper i kriterierne, krav til dokumentation, og udgifter til certificering. Gennemgangen af de forskellige miljømærker viser, at der er stor forskel på let af miljømærkede tekstil produkter indenfor de enkelte mærker. Et japak miljømærke (Eco Mark) kan udvise det største mærkede produkter, men indeholder samtidigt meget få miljøkrav. Økotex 100, som udelukkende vedrører sundhedsaspektet ved det færdige produkt, har det næst højeste mærkede produkter. Kravene til det færdige produkt ligger for Økotex 100 tæt på de tilende krav i Blomsten og Svanen, men mærket indeholder ikke miljøkrav til produktionen. Antallet af mærkede produkter afspejler således i et vist omfang, hvor omfattende kravene og behovet for dokumentation er til det enkelte miljømærke. Miljømærket Blomsten er endnu ikke særligt udbredt i Danmark (1 produkt i april 2000). Der forventes dog en betydeligt stigning i let af mærkede produkter i forbindelse med en kampagne iværksat under Tekstilpanelet i foråret Spørgeskemaundersøgelsen blandt producenter, detailhandel og professionelle indkøbere er gennemført dels via telefon-interviews og dels via elektronisk beelse. Spørgsmålene vedrører forhold som prioritering af miljø, kendskab til miljømærker, kendskab til indhold i kriterierne for EU-Blomsten for tekstiler, markedsføring og efterspørgsel. For producenternes vedkommende er der desuden specifikke spørgsmål vedrørende aøgningsproceduren for at opnå EU-Blomsten. Spørgeskemaundersøgelsen afslører en væsentlig barriere i form af, at en stor del af respondenterne ikke beede spørgsmålene. Årsager til den manglende deltagelse varierer, men et fælles træk er manglende tid, som i nogen grad kan tolkes som manglende prioritering af miljøområdet på grund af manglende ressourcer eller manglende viden om miljø. Derudover fremgår det af beelserne, at miljø ikke prioriteres (ingen miljøpolitik eller miljøledelse) særligt højt hos hverken producenter, detailhandel eller blandt indkøberne. 7

8 Der er generelt manglende viden om miljømærker, som både afføder en manglende efterspørgsel og et manglende udbud af miljømærkede produkter. Disse forhold gælder for alle 3 grupper (producenter, detailhandel og indkøbere). I foråret 2001 forventes imidlertid et betydeligt større mærkede produkter indenfor flere tekstiltyper. I dag anvender hverken producenter eller detailhandel miljøagumenter i deres markedsføring af produkter ligesom indkøberne kun i meget ringe omfang stiller miljøkrav til de produkter de efterspørger. Indkøberne har generelt ikke kendskab til eksisterende værktøjer, der kan anvendes til at stille krav til leverandørerne. Det gælder således også de eksisterende miljøvejledninger til offentlige indkøbere, som Miljøstyrelsen har udarbejdet. Spørgeskemaundersøgelse resultater er uddybet ved at gennemføre interview blandt væsentlige aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle indkøbere. Derudover er der gennemført interview med Miljømærkesekretariatet for at belyse, hvilke barrierer de oplever som væsentlige. De forhold, der er søgt belyst yderligere er kendskab til miljømærker, interorganisatoriske barrierer imod fokus på miljømærker og specifikt kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten, proceduren for aøgning om miljømærke og tilhørende dokumentation samt indkøb og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler. Interviewene underbygger generelt de tendeer spørgeskemandersøgelsen har vist med heyn til barrierer for opnåelse af miljømærker. De væsentligste barrierer, der er afdækket er således: En generel lav prioritering af miljøspørgsmål i branchen Manglende efterspørgsel fra kunderne og manglende udbud fra producenterne Ikke fokus på miljø i markedsføring Generelt lille reelt kendskab til miljømærker Utilstrækkelig viden om kemiske stoffer i tekstiler Dokumentation til aøgning om miljømærke er ressourcekrævende Miljømærkede produkter er dyrere end ikke mærkede produkter Barriererne imod miljømærker på tekstiler er mangfoldige, og samtidigt kendetegnede ved at de hænger sammen. Den manglende prioritering af miljø i branchen skal således ses i sammenhæng med manglende efterspørgsel og oplevelsen af, at de miljømærkede produkter er dyrere. Der er nærmest tale om en ond cirkel, som er vakelig at bryde med mindre der sættes ind på flere fronter samtidigt. Det vil derfor være nødvendigt, at der samtidigt sker en indsats i forhold til de 3 grupper i leverandørkæden. Indsatsen til alle grupper er bl.a. øget information om miljømærker og en synliggørelse af værdien i mærket. Informationen skal være lettilgængelig og helst ledsaget af værktøjer, der letter arbejdet med aøgning om miljømærke for producenterne og værktøjer som gør det lettere at stille krav bagud i kæden. For indkøberne findes allerede miljøvejledninger på tekstilområdet, som imidlertid ikke er særligt udbredt. Miljøvejledningerne kendes ikke blandt de private indkøbere og heller ikke blandt en stor del af de offentlige indkøbere. En fornyet informatioindsats på dette område er derfor påkrævet, hvis udbredelsen og 8

9 anvendelsen skal øges. Interviewene viser, at indkøberne ikke selv opsøger denne viden. Det er derfor nødvendigt at få den integreret via eksisterende informatiokanaler og erfa-grupper blandt indkøberne. Det skal understreges, at der generelt er en stor vilje blandt producenterne til at prioritere miljøområdet højere. Der er ikke barrierer internt i organisationen imod at stille miljøkrav eller satse på miljømærker. Det virker blot uoverskueligt for mange og motivationen i form af krav og efterspørgsel mangler. Desuden er branchen kendetegnet ved, at det for manges vedkommende kun er design og markedsføring der foregår i Danmark. Selve produktionen er spredt ud over det meste af verden, hvilket gør det meget ressourcekrævende at stille krav, dokumentere og kontrollere at de opfyldes. Manglende viden om de nationale forhold i de enkelte lande på miljøområdet er derfor en væsentlig barriere. For alle 3 grupper forekommer tackling af problemstillingen omkring de kemiske stoffer i tekstiler meget vakelig. Det er de færreste, der internt i organisationen er i besiddelse af den nødvendig kompetence til at vurdere stofferne eller blot vurdere hvilke stoffer, der indgår i en given produkttype. Det er derfor overordentligt vakeligt for dem at vurdere kriteriesættet for EU Blomsten eller andre miljømærker, da de i høj grad fokuserer på indhold af specifikke kemiske stoffer. Kriterierne er derfor meget vakelige for aktørerne at forstå. De må derfor enten bruge mange ressourcer internt eller eksternt for at kunne dokumentere kravene og stille krav videre bagud i kæden. Der er derfor et stort behov for et værktøj på dette område. En konklusion må derfor være, at for at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod virksomhederne i leverandørkæden. De skal have intern kompetence til at kunne forstå, prioritere, vurdere og iværksætte de aktiviteter, som får afsætningen af miljømærkede tekstiler til at stige. Det betyder, at virksomhederne skal sikres den nødvendige information og videnopbygning, ligesom det skal sikres, at de nødvendige værktøjer herfor er til stede. 9

10 10

11 1 Indledning Dette projekt er en del af en større indsats overfor tekstilbranchen for at reducere miljøbelastninger for tekstilprodukter. Tekstilpanelet, som er nedsat af Miljøstyrelsen, har i deres handlingsplan for 1999 prioriteret en række indsatsområder for at nå dette mål. En måde at reducere belastningerne på er at øge udbud og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler, men der er endnu kun få miljømærkede tekstiler på markedet. Baggrunden for den ringe andel af miljømærkede tekstiler kan skyldes mange forhold. Det kan skyldes fordomme omkring miljømærkede tekstiler, manglende krav fra brugerside eller det kan være manglende miljøbevidsthed eller interesse for miljømærker i branchen. Produktpanelet for tekstiler peger i sin handlingsplan fra maj 1999 på flere grunde til, at tekstiler ikke søges miljømærket: De nuværende kriterier indfanger ikke alle væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold i tekstilers livsforløb, hvilket påvirker mærkets troværdighed. Det er vakeligt at dokumentere visse kriterier, hvis det forudsætter dokumentation fra underleverandører i Østen. Det er administrativt besværligt og omkostningstungt at få mærkerne. Såfremt udbuddet af miljømærkede varer øges, kan det sandsynligvis medføre en øget udbredelse af miljømærkede tekstiler. Dette understreger behovet for at få afdækket og elimineret barrierer imod at erhverve miljømærker. Der er en række markedsforhold, der aporer til en øget anvendelse og udbredelse af miljømærker på tekstiler. Disse omfatter blandt andre: Størstedelen af dake tekstilproducenters varer afsættes på markeder, der traditionelt aes for miljøbevidste, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge. Offentlige aftagere i Danmark skal stille krav til miljøaspekter ved indkøb og blandt andet Miljøstyrelsen og IKA har udarbejdet indkøbsvejled-ninger for en række tekstilprodukter. Flere detailkæder, heriblandt FDB, er begyndt at stille krav til enkelte producenter om at levere miljømærkede produkter. Branchen for tekstilproducenter består af både mindre, mellemstore og store virksomheder. Såfremt især de store vælger at producere miljømærkede tekstiler, øges presset på den øvrige branche for at få flere miljømærkede tekstilprodukter. Gennem en lang række renere teknologi-projekter, er miljø blevet et nærværende element i tekstilbranche dagligdag, både i holdninger og praksis. Der synes derfor at være en række forhold, der taler for, at miljømærkede tekstiler vil vinde større udbredelse, i det omfang det er muligt at minimere betydningen af barriererne herfor. 11

12 Gennem flere år har det været muligt at få miljømærker på tekstiler. Der findes kriteriesæt for nordisk svanemærkning af tekstiler og der er kriterier for mærkning med den europæiske blomst. Til trods for at der er udarbejdet miljømærkekriterier for tekstiler, inden for flere produktgrupper, findes der kun få miljømærkede produkter på markederne. Formålet med dette projekt er at afdække barrierer i forhold til at erhverve miljømærker på tekstiler blandt producenter, i detailhandelen og blandt de professionelle offentlige og private indkøbere i større organisationer. Projektets sekundære formål er at identificere relevante virkemidler og metoder til at reducere barriererne. Derved er det også heigten med projektet at bidrage med viden, der kan øge dake aktørers interesse for og handlinger mod at erhverve miljømærker på tekstiler. Projektet bidrager herved indirekte til det overordnede mål i renere produkt programmet at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i deres livsforløb. 12

13 2 Projektets fremgangsmåde Projektet til belysning af barrierer i tekstilbranchen gennemføres i faser, som er mere eller mindre indbyrdes afhængige. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne udnytte erfaringerne fra den foregående fase og målrette indsatsen i den efterfølgende fase udfra de indhentede erfaringer. Faserne er: Indsamling af data vedrørende miljømærker Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse Interview af udvalgte aktører Analyse af barrierer Identifikation af mulige virkemidler Indsamling af data vedrørende erfaringer fra udenlandske og nationale miljømærkeordninger, der har udarbejdet kriterier for tekstilprodukter er den første aktivitet. Data er indsamlet gennem litteraturstudier samt skriftlig henvendelse til de anlige for miljømærkeordningerne. Informationen om de forskellige miljømærker er sammenfattet i en oversigt, der illustrerer hoved- elementerne i de forskellige ordninger. Sideløbende med dataindsamlingen er der udarbejdet spørgsmål målrettet til de 3 grupper af aktører: producenter, detail handel og professionelle indkøbere. De professionelle indkøbere repræsenterer forbrugeren. Spørgeskemaundersøgelsen er herefter gennemført blandt udvalgte aktører i de enkelte grupper. De indhentede oplysninger er bearbejdet og det er analyseret hvilke emner, der er behov for få uddybet via interviews med udvalgte aktører indenfor de 3 grupper. Interviewene er sammenfattet og resultaterne sammenholdt med resultater af spørgeskemaundersøgelsen til en samlet analyse af væsentlige barrierer i branchen imod erhvervelse af miljømærker. Afslutningsvis opstilles på baggrund af barriererne forslag til virkemidler målrettet til henholdsvis producenter, detailhandel og professionelle indkøbere. 13

14 3 Forskellige tekstil-miljømærker 3.1 Indledning Dette er en gennemgang af principperne i udvalgte frivillige nationale og internationale miljømærkningsordninger, som anvendes til produkter herunder tekstiler. Formålet er at præsentere en oversigt over forskellige nationale og internationale mærker, som er relevante for tekstiler Der eksisterer andre ordninger end nedetående, men nedetående er udvalgt, da de vurderes at være repræsentative for de forskellige varianter, herunder både rene økologi mærker eller sundhedsmærker og kombinationer af økologi, sundhed og miljø. Oversigten skal medvirke til at skabe et indledende indtryk af principper, som f.eks. omfanget af kriterierne og let af mærkede produkter. Notatet er ikke en detaljeret gennemgang af krav i de enkelte mærker. Ved en eventuel aøgning om de enkelte mærker anbefales det at kontakte de respektive organisationer, som findes i litteraturlisten bagest i kapitlet. De udvalgte mærker, som alle anvendes til tekstiler er: Det europæiske miljømærke Blomsten (EU) Bra Miljöval (også kaldet Falken - Sverige) EcoLogo (Canada) KRAV (Sverige) EKO (Holland) Eco Mark (Japan) Økotex 100 (internationalt mærke for tekstilprodukter) Det nordiske miljømærke Svanen I gennemgangen af mærkerne er der fokuseret på følgende forhold: udformningen af kriterierne krav til dokumentation ekstern kontrol udgift til certificering mærkede produkter Udover de ovenfor nævnte mærker, er det undersøgt, om der findes andre miljømærker, som er relevante i Europa. Det hollandske miljømærke Milieukeur har tidligere haft kriterier for tekstiler. De blev trukket tilbage, da EU-Blomsten blev etableret for tekstiler. På det tidspunkt var der i øvrigt ingen miljømærkede tekstilprodukter på det hollandske marked /8/. Et andet eksempel er det tyske IVN (Internationaler Naturtextil Verband), som er et privat mærke for medlemmer af IVN, der opdeler tekstilprodukterne i "BEST" og "BETTER" med forskellige niveauer af krav til produktion, kvalitet og brug af kemikalier /18/. 14

15 Derudover findes internationale og nationale miljømærker for økologisk dyrket bomuld. Blandt disse er EKO-quality (certificeringsorgan SKAL /12/) og det sveke KRAV. De to mærker er ligeledes medtaget her. Kravene i de enkelte mærker er på forskellige niveauer. For nogle mærker er der udelukkende krav til det færdige produkt (f.eks. Økotex 100), for andre er der krav til produktionen (f.eks. EU Blomsten og Svanen). Nogle mærker har udelukkende fokus på økologisk produktion af bomuld, uld og andre fibre (EcoLogo og til dels EKO) og inddrager ikke miljøaspekter ved fremstillingen af det færdige tekstilprodukt. Det skal bemærkes, at EU-Blomsten er udvalgt af branchen som det miljømærke, der satses på i fremtiden. 3.2 EU-Blomsten I slutningen af 1980'erne var flere EU-lande i færd med at indføre nationale miljømærkeordninger. Hvis en række lande nåede at implementere egne miljømærker, kunne det komme i konflikt med EUs strategi om fri udveksling af varer mellem landene. Mærkerne kunne komme til at virke som tekniske handelshindringer. For at modvirke dette, blev forordningen vedtaget som en fælleseuropæisk miljømærkeordning i Formålet med ordningen er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der belaster miljøet mindre end tilende produkter. EU-blomsten skal give forbrugerne en enkel og troværdig information om, at et produkt hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for en produktgruppe. Ordningen kan bruges af alle producenter og importører, der afsætter produkter på EU-markedet samt Norge, Island og Liechtetein (EØS-landene). Kriterierne fornyes som regel hvert tredje år, hvilket kræver fornyet aøgning, for fortsat at kunne bevise, at produktet lever op til de nye krav. Mærket tildeles således for en bestemt produktioperiode, der ikke kan strække sig ud over kriteriernes gyldighedsperiode. Hvis kriteriernes gyldighed forlænges uden ændringer, kan mærkets gyldighedsperiode forlænges i samme tidsrum. /6/ Kriterier Kriterierne søges fastsat, så 5-30 produkterne på markedet inden for en produktgruppe vil kunne opfylde miljømærkets kriterier. Kriterierne udvælges ud fra livscyklusvurderinger af, hvor de væsentligste miljøproblemer optræder. For tekstilprodukter er det valgt at fokusere på reduktion af forurening af spildevand i produktiokæden. Derudover dækker kravene også emissioner til luften, toksikologiske forhold og produktets egekaber under brug. Der er specifikke krav vedrørende rester af økotoksiske og humantoksiske stoffer for de enkelte fibertyper, som akryl, bomuld, elastan, hør, uld, kutige cellulosefibre, polyamid, polyester og polypropylen. 15

16 90 alle anvendte spindeolier, voks og stoffer til efterbehandling skal være bionedbrydelige. 95 slettemidler skal være bionedbrydelige. Derudover er der krav vedrørende COD og ph-værdi af spildevand. Visse blødgørere, detergenter og kompleksdannere er ikke tilladt. Det gælder bl.a. APEO og EDTA. Tetrachlorphenol (TCP) og pentachlorphenol (PCP) er ikke tilladt. Flammehæmmere, bl.a. kræftfremkaldende, reproduktio-skadende eller skadelige for vandmiljøet, er ikke tilladt. Derudover er der en række specifikke krav vedrørende farvestoffer, blegemidler og midler til depigmentering. Der er krav til indholdet af fri formaldehyd. Niveauet afhænger af, om produktet er beregnet til babyer, er i berøring med huden eller er beregnet til andre formål. For det færdige produkt er der krav til farvebestandighed og krympning Dokumentation Aøger skal vedlægge dokumentation jf. de krav, der stilles i de enkelte produktkategorier. Kravene omfatter dokumentation fra blandt andet aøger selv, underleverandører og uafhængige laboratorier Ekstern kontrol Ved aøgning kan der være kontrol med lagerbeholdning, produktion, regkabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelse. Desuden vurderes virksomhede eventuelle kvalitets- og miljøstyringssystem, for at vurdere pålideligheden af de miljømæssige registreringer. Der udføres også efterkontrol./7, 16/ Miljømærkesekretariatet er anlig for kontrollen, som udføres ved aøgning, samt i mærkets gyldighedsperiode. /7, 16/ Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol af mærkede produkter på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærkesekretariatet inddrage liceen til at anvende Blomsten Antal mærkede produkter I dag findes der i Danmark en producent, der kan mærke sine produkter med EU- Blomsten inden for produktgruppen duge og sengelinned /11/. Derudover er der (pr. april 2000) 6 producenter i Frankrig og en i Italien, som har opnået miljømærket Blomsten på deres produkter. Alle produkter er inden for gruppen sengelinned /13/ med undtagelse af et produkt, som er T-shirts Økonomi Udgifter til at deltage i ordningen er berammet til 3.500,- kr. for aøgningen. Derudover er der en årlig afgift på 0,15 omsætningen i EØS af det mærkede produkt som anvendelsesgebyr /7/. 16

17 Lice- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt. 3.3 Bra Miljöval BRA MILJÖVAL mærket har eksisteret siden 1992 og er resultatet af en proces, der begyndte i Bra Miljöval blev etableret som hjælp til de miljøbevidste sveke forbrugere, på baggrund af Naturskyddsföreningen og andre aktørers arbejde for at stoppe udledningen af klor fra papirindustrie blegning af papir /16/. Ordningen betyder, at hvis en producent får accepteret en aøgning om at bruge mærket, lægger Naturskyddsföreningen navn til godkendelse af produktets miljøegekaber. Ordningen er indført i Sverige. Det tilstræbes at vælge produktgrupper, der forbruges i stor mængde og som giver anledning til en stor miljøpåvirkning. Bra Miljöval omfatter ikke produktgrupper, som Naturskyddsföreningen vurderer er unødvendige, f.eks. blødgøringsmidler til vask af tekstiler. De generelle krav for mærkede produkter er, at det eksisterende marked skal kunne kvalificere sig til mærket. Der stilles typisk krav om, at produkternes indholdsstoffer er let nedbrydelige, ligesom deres virkning på vandorganismer vurderes. Kravene kan være udformet som en positivliste og forbud mod at anvende visse stoffer Kriterier Produkter af tekstiler med forskellig forædlingsniveau kan mærkes, f.eks. garn, vævet stof eller en færdig plaid. Tekstilfibrene kan være alle slags naturfibre (bomuld, hør, uld, silke, etc.) og kutfibre af viskose, polyamid, polyester og akryl. Derudover må der være iblandet op til 10 vægt % elastan eller andre fibre /2/. Produktet må ikke være tilsat flammehæmmere. Der stilles ikke miljøkrav til gummibånd, knapper, spænder eller andre detaljer. Kravene er opdelt i følgende elementer: A B C Krav til "Bra fibrar" (frivilligt) Krav til "Bra Beredning" (skal opfyldes) Krav til slutproduktet (skal opfyldes) Mærkning med "Bra fibrar" er frivillig. Hvis denne mærkning økes, skal mindst 90 fibrene kunne opfylde kravene, som bl.a. er, at 80 vægt fibrene skal være returfibre. Returfibre kan være fremstillet af gammel beklædning eller være spild fra konfektioindustrien. Derudover er der en række krav til henholdsvis naturfibre og syntetiske fibre. Naturfibrene skal være baseret på økologisk dyrkning eller produktion (dyrehold). For de syntetiske fibre gælder bl.a., at højst 30% må være baseret på jomfruelige fibre. Specielle regler gælder for viskosefibre, bl.a. vedrørende udledning fra 17

18 produktionen og krav om, at hverken papirmassen, der bruges til fremstillingen eller selve fremstillingen, må være baseret på klorblegning. Alle produkter, der økes mærket, skal kunne opfylde alle krav, der vedrører fremstillingen. Der er opsat krav til alle trin i fremstillingsprocesserne. For våde processer er der generelt krav om, at udledte stoffer skal være let bionedbrydelige eller genindvindes. Der er specifikke krav vedrørende COD og fosfor og reningsgrad af det udledte vand. Dispeationer kan gives for lande med tradition for lavere niveau for spildevandsrening. Derudover er der krav om max. energiforbrug på 70 MJ/kg tekstil. Kemikalier skal generelt være let biologisk nedbrydelige for min. 85 indholdet (i henhold til OECD test 301) eller fuldstændig biologisk nedbrydelig (i henhold til OECD test 302). Derudover er der specifikke krav vedrørende kemikalier. Der må bl.a. ikke anvendes optisk hvidt, mineralolie baserede spinde olier, klorerede opløsningsmidler, klorholdige blegemidler, bromerede flammehæmmere, fluorkulbrinter, polyurethan og PVC. Farvestoffer, der fraspalter aromatiske aminer mistænkt for at være kræftfrem-kaldende, må ikke anvendes. En liste over forbudte aromatiske aminer er vedlagt kriterierne. Kravene til slutproduktet skal opfyldes af alle produkter, der økes forsynet med miljømærket. Farverne skal være lys- og vaskebestandige, hvilket skal dokumenteres i aøgningen. Producente kvalitetskrav må ikke være ringere til miljømærk-ede produkter end til ikke-miljømærkede produkter. Produktet skal opfylde Koumentverkets retningslinier for krympning. Produktet skal være mærket med vaskeanvisning og skal kunne vaskes. Formaldehyd afgivelsen skal være testet i henhold til Japan Law 112. Afgivelsen må max. være 30 ppm for børne- og voksentøj (der anvendes direkte på huden) og badetekstiler. Græen er 100 ppm for yderbeklædning og 300 ppm for boligtekstiler Krav til dokumentation Aøgeren skal give Naturskyddsföreningen en deklaration af, hvad produktet indeholder. Liceen gives på basis af aøgere informationer og garantier, inklusiv laboratorie-test om nødvendigt Ekstern kontrol Produktionen kontrolleres enten inden aøgningen er godkendt eller efterfølgende. Naturskyddsföreningen foretager kontrollen eller den kan udføres af en af Naturskyddsföreningen godkendt kontrollant. Stikprøveanalyser kan anvendes til at kontrollere, om ikke tilladte kemikalier indgår. Hvis dette kotateres, kan certifikatet inddrages Antal mærkede produkter Pr. marts 2000 findes i alt 19 tekstilprodukter fra 15 producenter mærket med "Bra beredning" eller "Bra fibrar och beredning". De mærkede produkter omfatter boligtekstiler (gardiner), garn, frotté-varer, vævede stoffer, strømper, undertøj og linned. 18

19 3.3.5 Økonomi Administration af mærkning af dagligvareprodukter finaieres dels af handelskæderne (75%) dels af Naturskyddsföreningen (25%). Der betales et aøgningsgebyr på SEK. Derudover betales lice ende til SEK plus 0,14 SEK/ton. Den årlige liceafgift kan maksimalt udgøre SEK/virksomhed. 3.4 Eco Logo (Canada) Ordningen blev etableret i 1988 af organisationen "Environmental Choice", Canada. Formålene er at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser, at øge befolkninge viden om miljø og produkter eller tjenesteydelser, og at give befolkningen et grundlag for at vælge de mest miljørigtige produkter eller tjenesteydelser. /3/ Ordningen gælder primært i Canada. Canada har en uofficiel aftale med USAs Green Seal ordning, der blandt andet har ført til fælles brug af miljømærkekriterier. I prioriteret rækkefølge udvælges produktgrupper ud fra følgende principper: 1) Væsentlige, langsigtede miljøbelastninger skal undgås (kortsigtede for ventes reguleret med andre midler), 2) Livcyklusvurdering skal ligge til grund for kriterieudvælgelsen, selvom kriterierne kan begræes til nogle faser, 3) Forbrugerne skal vide, at selv ikke et miljømærke er absolut miljøvenligt, og at mærket gælder produktet ikke virksomheden, og 4) Mærket skal støtte og motivere de virksomheder, der arbejder på at begræe miljøbelastningen. Højst 20 markedets produkter inden for en produktgruppe skal kunne opnå miljømærket. Kriterier kan opstilles inden for alle livscyklusfaser, selv om kriterierne for de enkelte produktgrupper ofte kun omfatter enkelte faser Kriterier Kriterierne for tekstiler dækker udelukkende økologisk bomuld /9/. Udover kravene til økologisk dyrkning og certificering af bomulden skal produktet være fremstillet af 100 % økologisk bomuld. Det må ikke indeholde farvestoffer og der må kun være anvendt additiver til produktionen, som er på en positiv-liste Krav til dokumentation Aøger skal dokumentere, at produktet eller servicen opfylder kriterierne, eventuelt ved at gennemføre test på foranledning af Terra Choice /3/ som er den virksomhed, der administrerer ordningen for Environmental Choice, Canada og udsteder liceerne i Canada. Udover opfyldelse af produktgruppe kriterier, skal aøger dokumentere, at 19

20 produkter og serviceydelser opfylder de industrielle standarder for sikkerhed og ydeevne (kvalitet og effekt) Ekstern kontrol Aøger skal årligt dokumentere, at kriterierne opfyldes. Terra Choice kontrollerer i forbindelse med aøgningen, at kravene i kriteriedokumentet er opfyldt. Terra Choice kan på eget initiativ ipicere produktioanlæg eller teste produkter. Environmental Choice, Canada informeres om uregelmæssigheder. Hvis mærket misbruges, tilbagekaldes liceen øjeblikke-lig Antal mærkede produkter Det totale liceer er 185. Der findes p.t. ingen opgørelse over, hvor stor andel af disse, der dækker tekstiler, ej heller let af produkter, der er omfattet af liceerne Økonomi Der betales lice for at bruge mærket. Der betales 0,5 omsætningen under $CAN og 0,1 omsætning herover. Minimumsliceen er $CAN 300 (1.500 kr.) og max. $CAN ( kr.) pr. lice. Hvis en producent har lice til at miljømærke flere produkter betales maksimalt $CAN ( kr.). Test- og verifikatiogebyr opkræves af Terra Choice eller anden ekstern auditør. Det varierer fra $CAN 750 til $CAN KRAV (Sverige) Ordningen blev etableret i 1985 på initiativ af fire organisationer inden for den økologiske bevægelse /15/. Ordningen er både virksomhedsbaseret og produktorienteret. Virksomhedsbaseret på den måde, at de landbrug, der producerer økologiske varer, der lever op til KRAV's kriterier, bliver godkendte. KRAV offentliggør en liste over godkendte producenter og produktiosteder. Derudover kan butikker, restauranter og storkøkkener få en KRAV-autorisation til at forhandle KRAV-mærkede produkter. Ordningen er produktorienteret på den måde, at produkter og råvarer fra KRAV godkendte producenter må bære KRAVmærket /15/. Derudover kan importerede varer få tilladelse til at bære KRAVmærket, hvis KRAV finder, at den udenlandske kontrol med produktionen er i orden, f.eks. akkrediteret af den internationale organisation IFOAM /16/. Formålet med ordningen er at skabe en troværdig mærkning for økologiske varer og dermed forenkle forbrugernes mulighed for at gøre en miljøindsats gennem sine daglige indkøb. Mærket findes også på tekstiler, hvor fibrene er økologisk producerede /15/. Ordningen omfatter produktiofasen, herunder forarbejdningen. Desuden stilles der krav til oplagring og forhandling Kriterier Kravene til tekstiler omfatter forædling af KRAV godkendte fibre. Disse kan komme fra økologisk produktion godkendt af KRAV eller fra vildtvoksende produktion, ligeledes godkendt af KRAV. 20

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.

I dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice. INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne

Læs mere

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016

Miljømærkning. Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Miljømærkning Svanens kriterier for biobrændstoffer Thomas Christensen 6. December 2016 Danmarks officielle miljømærker Svanemærket Nordens officielle miljømærke Stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Miljømarkedsføring af hoteller

Miljømarkedsføring af hoteller RESUME Miljømarkedsføring af hoteller Resume Om miljømærkning af hoteller i Danmark I forbindelse med klimatopmødet i København i december 2009, er flere hoteller begyndt at markedsføre sig som grønne

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter / Lene Møldrup Svanen og Blomsten

Læs mere

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund 4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Din Miljømærkning Trin for Trin.

Din Miljømærkning Trin for Trin. Din Miljømærkning Trin for Trin. Bedre Bundlinje gennem Mere Miljø. Hvorfor miljømærke Fordi en dokumenteret miljøindsats er en fremtidssikring af din virksomhed. Så kort kan det siges. Fordi uanset hvilke

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet

Blomsten og Svanen. Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Blomsten og Svanen Skrappe miljøkrav Hensyn til sundhed God kvalitet Hensyn til sundhed Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på det, der

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1)

Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke 1) BEK nr 447 af 23/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-147-00038 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri

Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Miljømærker begrænser uønskede stoffer i byggeri Agenda: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Krav til Svanemærkning af hus Krav til Svanemærkning af Kemiske byggeprodukter Svanen og Blomsten Etableret i 1989.

Læs mere

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig alle landets kommuner opfordres til at slutte op om partnerskabets mål for grønne indkøb. sammen når vi længst. partnerskab for

Læs mere

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen Miljøprojekt Nr. 599 2001 Nye krav til leverandører til tekstilbranchen Tomas Reflund Poulsen og Stig Yding Sørensen Center for ALternativ Samfundsanalyse Klaus Sall Sall & Sall Per Skou Dansk Indkøbs-

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning

Vejledning til ansøgning om Svanemærkning Vejledning til ansøgning om Svanemærkning For at få tildelt en Svanelicens er der en række krav i et kriteriedokument, der skal opfyldes. Miljømærkning Danmark kontrollerer, at den indsendte dokumentation

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Grøn elektronik i offentlige indkøb

Grøn elektronik i offentlige indkøb Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 15 2001 Grøn elektronik i offentlige indkøb Stig Yding Sørensen, Tomas Refslund og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Pia B. Rasmussen og Anders

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Fremgangsmåden ved produktcertificering og mærkning i henhold til Oeko-Tex Standard 100

Fremgangsmåden ved produktcertificering og mærkning i henhold til Oeko-Tex Standard 100 Fremgangsmåden ved produktcertificering og mærkning i henhold til Oeko-Tex Standard 100 Ansøgning Ansøgning om tilladelse til mærkning af produkter med "TILTRO TIL TEKSTILER" - Testet for sundhedsskadelige

Læs mere

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen ERHVERVSKLIMAPANELET Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen Oplæg til mødet i Erhvervsklimapanelet Marts 2009 Baggrund Det strategiske partnerskab for klimaansvar

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 110 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 110 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 110 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. november 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

V A R E F A K T A. Kemikalier i tekstiler og forbrugerprodukter. Ellen ter Haar Hansen. Laboratorietekniker.

V A R E F A K T A. Kemikalier i tekstiler og forbrugerprodukter. Ellen ter Haar Hansen. Laboratorietekniker. Kemikalier i tekstiler og forbrugerprodukter Ellen ter Haar Hansen Laboratorietekniker. KEMIKALIER: Dem der forventes at være der. Dem ingen ved hvor kommer fra??? Juridiske krav: Bromerede flammehæmmere

Læs mere

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb

Grønne og bæredygtige indkøb. Bæredygtige indkøb. v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 11-09-2012 Grønne og bæredygtige indkøb Bæredygtige indkøb v. Rikke Dreyer Chefkonsulent for CSR i SKI og formand for Forum for Bæredygtige Indkøb 1 Grønne og bæredygtige indkøb 2 Program Hvad er bæredygtige

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015

Bæredygtighedsanprisninger. Rikke Dreyer 3. November 2015 Rikke Dreyer 3. November 2015 NGO erklæringer Deklarationer Mærker Bæredygtighedsstandarder Egenerklæring Donationer Bæredygtighedspris Virksomhedsrapportering Klassificeringer - eksempler Mængden af bæredygtige

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler

1. Formål. 2. Metode. Survey: Legetøjsregler 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Legetøjsregler 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne for legetøj hos fabrikanter, importører,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation

EU s kemikaliereform og den grafiske branche. ansvar, kommunikation og dokumentation REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH REACH EU s kemikaliereform og den grafiske branche ansvar, kommunikation og dokumentation REACH

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 393 Offentligt 1 MILJØstyrelsen 28. maj 2010 Miljøteknologi J. nr. MST-147-00095 MST/san GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten

Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten Co2action Tirsdag, den 6. marts 2007 Miljørigtige storindkøb, der kan mærkes om: Danmarks to officielle Miljømærker Svanen & Blomsten Miljømærkesekretariatet Sekretariatet: Oprettet i 1997 Selvstændig

Læs mere

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Att.: Projektleder Karen Dahl Jensen Århus 29.04.2008 Svanemærkning af vinduer og yderdøre Høringsforslag af 10. marts 2008 Høringssvar

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 236 Offentligt (03)

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 236 Offentligt (03) Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 236 Offentligt (03) MILJØstyrelsen 5. marts 2014 Miljøteknologi san MST-133-00002 1 Grund- og nærhedsnotat Kommissionens forslag til beslutning om opstilling af

Læs mere

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres Politik Varer og tjenesteydelser skal være bæredygtige og opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, klima, demokrati og social ansvarlighed. Tjenesteydelser fra virksomheder,

Læs mere

Sådan bliver du super skånemor

Sådan bliver du super skånemor Sådan bliver du super skånemor Få indsigt og viden, som gør dig i stand til at træffe de bedste valg for din familie. Du kan gøre en forskel både i dag og i morgen... Indhold Denne bog er til dig... s.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt

Indholdsfortegnelse. 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer. Operate Miljømærkning generelt Operate Miljømærkning generelt Oktober 2010 DK2010-0965 1 Indholdsfortegnelse 1. Metodebeskrivelse 2. Grafer 2 1 Metodebeskrivelse 3 1 Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC

Handlingsplan for indsamling og genanvendelse. udtjente produkter af hård PVC Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. M 3034-0023 Den 10. december 2003 Miljøministeriet Departementet Højbro Plads 4 1200 København K Tlf. 33 92

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til

Læs mere

Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder

Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder Baggrundsdokument for Svanemærkning af tekstil, skind og læder Baggrundsdokument til kriteriedokument version 3.0 Baggrunden for en fælles nordisk miljømærkning Side 2 (14) Nordisk Miljømærkning Side 2

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016

Retningslinier for brug af Svanemærket. Nordisk Miljømærkning 9. marts 2016 Retningslinier for brug af Svanemærket Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig officiel miljømærkning, Svanen. Nedenstående organisationer/virksomheder har ansvaret for Svanemærket

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Q&A Ulla Bang Jørgensen, ejer og designer af Ubang

Q&A Ulla Bang Jørgensen, ejer og designer af Ubang SPRING SUMMER 2015 Spring Summer 2015 fra det danske børnetøjsmærke UBANG er en hyldest til farver, lys, sol og lange sommerdage med leg og formålsløst tidsfordriv. De sjove og finurlige dyr, der er blevet

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Vejledning til elektronisk ansøgning

Vejledning til elektronisk ansøgning Vejledning til elektronisk ansøgning Miljømærkning Danmark er gået over til elektronisk arkivering, og derfor ønsker vi fremover at modtage materiale elektronisk både når det gælder, nye ansøgninger, fornyelser,

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 Arbejdstilsynet, j.nr. 20140065277 Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1 I medfør af 35, stk. 1, 49, stk.

Læs mere

Trygge produktvalg for dit barn og for miljøet

Trygge produktvalg for dit barn og for miljøet Trygge produktvalg for dit barn og for miljøet 1 2 Kære forælder Miljømærkerne gør det nemmere at vælge mange af de produkter, du har brug for i hverdagen. Vi bliver alle sammen udsat for kemiske stoffer

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Green Key ønsker at følge principper og procedure for type 1 miljømærker, som er opstillet i Dansk Standards DS/EN ISO 14.024 vedr. principper og procedure

Læs mere

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer: Honda's filosofi Honda har i mange år været i front, når det drejer sig om miljøhensyn, og har været sig sit ansvar som global bilproducent bevidst. Honda har taget arbejdet med at minimere bilernes påvirkning

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere