Miljømærker på tekstiler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljømærker på tekstiler"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Miljømærker på tekstiler Anne Abildgaard og Anne Mette von Benzon COWI Rådgivende Ingeniører A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finaieret af Miljøstyrelse undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelse sypunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den dake miljøpolitik.

3 Indhold SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 11 2 PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE 13 3 FORSKELLIGE TEKSTIL-MILJØMÆRKER INDLEDNING EU-BLOMSTEN Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi BRA MILJÖVAL Kriterier Krav til dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ECO LOGO (CANADA) Kriterier Krav til dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi KRAV (SVERIGE) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi EKO (HOLLAND) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ECO MARK (JAPAN) Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi ØKOTEX Kriterier 25 3

4 3.8.2 Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi DET NORDISKE MILJØMÆRKE SVANEN Kriterier Dokumentation Ekstern kontrol Antal mærkede produkter Økonomi OVERSIGT MED SAMMENLIGNING MELLEM MILJØMÆRKER LITTERATUR 31 4 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE UDFORMNING AF SPØRGSMÅL GENNEMFØRELSE AF UNDERSØGELSEN PRODUCENTER, DISTRIBUTØRER M.FL Prioritering af miljøforhold An for miljøforhold Kendskab til miljømærker Holdning til miljømærker Kendskab til kriterierne bag Blomsten Virksomhede prioritering ved valg af leverandører Områder i fokus ved markedsføring Efterspørgsel fra kunderne PROFESSIONELLE INDKØBERE Kendskab til miljømærker An for miljøforhold Holdning til miljømærker Kendskab til miljømærket Blomsten Professionelle indkøberes prioritering ved valg af leverandører Brugernes efterspørgsel og holdninger Øvrige barrierer Analyse af barrierer 47 5 INTERVIEW AF AKTØRER SAMMENFATNING AF RESULTATER KENDSKAB TIL MÆRKERNE Producenter Detail Indkøb Miljømærkesekretariatet INTERORGANISATORISKE BARRIERER Producenter, detail og indkøbere KENDSKAB TIL KRITERIERNE FOR BLOMSTEN Producenter Detail Indkøbere INDHOLD I KRITERIERNE FOR BLOMSTEN Producenter Detail Indkøb Miljømærkesekretariatet 54 4

5 5.6 MILJØMÆRKNING AF TEKSTILER (KUN PRODUCENTER) ANSØGNING OM BLOMSTEN (KUN PRODUCENTER) Miljømærkesekretariatet INDKØB AF TEKSTILER (KUN DETAIL OG INDKØBERE) Detail Indkøber HOLDNING TIL MÆRKERNE 59 6 ANALYSE AF BARRIERER MOD MILJØMÆRKER MILJØ PRIORITERES IKKE HØJT I BRANCHEN MANGLENDE EFTERSPØRGSEL BLANDT KUNDERNE MILJØ ER IKKE ET MARKEDSFØRINGS PARAMETER KENDSKAB TIL MILJØMÆRKER IKKE UDBREDT KEMISKE STOFFER DOKUMENTATION ER RESSOURCEKRÆVENDE MILJØMÆRKEDE PRODUKTER ER DYRE FREMTIDIGE BARRIERER 65 7 VIRKEMIDLER TIL AT OVERVINDE BARRIERER FORSLAG TIL VIRKEMIDLER Øget prioritering af miljø Information om miljømærker Øget efterspørgsel, udbud og markedsføring Forenklet dokumentation (producenter) Kemiske stoffer EKSISTERENDE VÆRKTØJER 67 Bilag A: Skema til telefoninterview/ til producenter, distributører m.v. Bilag B: Spørgeskema. Bilag C: Interviewguide til producenter af tekstiler. Bilag D: Interviewguide til indkøbere og detail. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Dette projekt er igangsat under den del af Miljøstyrelse program for renere produkter, der vedrører tekstiler. Projektet har til formål at belyse, hvilke barrierer der er i branchen imod erhvervelse af miljømærker. Derudover er det også en del af projektets formål at vurdere hvilke virkemidler, som kan være med til at reducere barriererne. Tekstilbranchen er i fællesskab enedes om at prioritere miljømærket EU Blomsten, da det er mere internationalt rettet end de øvrige miljømærker på markedet. Projektet har derfor mest fokus på dette mærke. Projektet er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt branche aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle offentlige og private indkøbere i store virksomheder. Spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op af interviews af udvalgte væsentlige aktører indenfor de tre grupper. Derudover indeholder projektet en oversigt over forskellige miljømærker, som kan anvendes til miljømærkning af tekstiler. Det gælder miljømærker som bl.a. EU Blomsten, Svanen, Bra Miljöval, KRAV, Økotex 100 og EKO. Oversigten over de enkelte miljømærker omhandler principper i kriterierne, krav til dokumentation, og udgifter til certificering. Gennemgangen af de forskellige miljømærker viser, at der er stor forskel på let af miljømærkede tekstil produkter indenfor de enkelte mærker. Et japak miljømærke (Eco Mark) kan udvise det største mærkede produkter, men indeholder samtidigt meget få miljøkrav. Økotex 100, som udelukkende vedrører sundhedsaspektet ved det færdige produkt, har det næst højeste mærkede produkter. Kravene til det færdige produkt ligger for Økotex 100 tæt på de tilende krav i Blomsten og Svanen, men mærket indeholder ikke miljøkrav til produktionen. Antallet af mærkede produkter afspejler således i et vist omfang, hvor omfattende kravene og behovet for dokumentation er til det enkelte miljømærke. Miljømærket Blomsten er endnu ikke særligt udbredt i Danmark (1 produkt i april 2000). Der forventes dog en betydeligt stigning i let af mærkede produkter i forbindelse med en kampagne iværksat under Tekstilpanelet i foråret Spørgeskemaundersøgelsen blandt producenter, detailhandel og professionelle indkøbere er gennemført dels via telefon-interviews og dels via elektronisk beelse. Spørgsmålene vedrører forhold som prioritering af miljø, kendskab til miljømærker, kendskab til indhold i kriterierne for EU-Blomsten for tekstiler, markedsføring og efterspørgsel. For producenternes vedkommende er der desuden specifikke spørgsmål vedrørende aøgningsproceduren for at opnå EU-Blomsten. Spørgeskemaundersøgelsen afslører en væsentlig barriere i form af, at en stor del af respondenterne ikke beede spørgsmålene. Årsager til den manglende deltagelse varierer, men et fælles træk er manglende tid, som i nogen grad kan tolkes som manglende prioritering af miljøområdet på grund af manglende ressourcer eller manglende viden om miljø. Derudover fremgår det af beelserne, at miljø ikke prioriteres (ingen miljøpolitik eller miljøledelse) særligt højt hos hverken producenter, detailhandel eller blandt indkøberne. 7

8 Der er generelt manglende viden om miljømærker, som både afføder en manglende efterspørgsel og et manglende udbud af miljømærkede produkter. Disse forhold gælder for alle 3 grupper (producenter, detailhandel og indkøbere). I foråret 2001 forventes imidlertid et betydeligt større mærkede produkter indenfor flere tekstiltyper. I dag anvender hverken producenter eller detailhandel miljøagumenter i deres markedsføring af produkter ligesom indkøberne kun i meget ringe omfang stiller miljøkrav til de produkter de efterspørger. Indkøberne har generelt ikke kendskab til eksisterende værktøjer, der kan anvendes til at stille krav til leverandørerne. Det gælder således også de eksisterende miljøvejledninger til offentlige indkøbere, som Miljøstyrelsen har udarbejdet. Spørgeskemaundersøgelse resultater er uddybet ved at gennemføre interview blandt væsentlige aktører indenfor producenter, detailhandel og professionelle indkøbere. Derudover er der gennemført interview med Miljømærkesekretariatet for at belyse, hvilke barrierer de oplever som væsentlige. De forhold, der er søgt belyst yderligere er kendskab til miljømærker, interorganisatoriske barrierer imod fokus på miljømærker og specifikt kendskab til kriterierne bag miljømærket Blomsten, proceduren for aøgning om miljømærke og tilhørende dokumentation samt indkøb og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler. Interviewene underbygger generelt de tendeer spørgeskemandersøgelsen har vist med heyn til barrierer for opnåelse af miljømærker. De væsentligste barrierer, der er afdækket er således: En generel lav prioritering af miljøspørgsmål i branchen Manglende efterspørgsel fra kunderne og manglende udbud fra producenterne Ikke fokus på miljø i markedsføring Generelt lille reelt kendskab til miljømærker Utilstrækkelig viden om kemiske stoffer i tekstiler Dokumentation til aøgning om miljømærke er ressourcekrævende Miljømærkede produkter er dyrere end ikke mærkede produkter Barriererne imod miljømærker på tekstiler er mangfoldige, og samtidigt kendetegnede ved at de hænger sammen. Den manglende prioritering af miljø i branchen skal således ses i sammenhæng med manglende efterspørgsel og oplevelsen af, at de miljømærkede produkter er dyrere. Der er nærmest tale om en ond cirkel, som er vakelig at bryde med mindre der sættes ind på flere fronter samtidigt. Det vil derfor være nødvendigt, at der samtidigt sker en indsats i forhold til de 3 grupper i leverandørkæden. Indsatsen til alle grupper er bl.a. øget information om miljømærker og en synliggørelse af værdien i mærket. Informationen skal være lettilgængelig og helst ledsaget af værktøjer, der letter arbejdet med aøgning om miljømærke for producenterne og værktøjer som gør det lettere at stille krav bagud i kæden. For indkøberne findes allerede miljøvejledninger på tekstilområdet, som imidlertid ikke er særligt udbredt. Miljøvejledningerne kendes ikke blandt de private indkøbere og heller ikke blandt en stor del af de offentlige indkøbere. En fornyet informatioindsats på dette område er derfor påkrævet, hvis udbredelsen og 8

9 anvendelsen skal øges. Interviewene viser, at indkøberne ikke selv opsøger denne viden. Det er derfor nødvendigt at få den integreret via eksisterende informatiokanaler og erfa-grupper blandt indkøberne. Det skal understreges, at der generelt er en stor vilje blandt producenterne til at prioritere miljøområdet højere. Der er ikke barrierer internt i organisationen imod at stille miljøkrav eller satse på miljømærker. Det virker blot uoverskueligt for mange og motivationen i form af krav og efterspørgsel mangler. Desuden er branchen kendetegnet ved, at det for manges vedkommende kun er design og markedsføring der foregår i Danmark. Selve produktionen er spredt ud over det meste af verden, hvilket gør det meget ressourcekrævende at stille krav, dokumentere og kontrollere at de opfyldes. Manglende viden om de nationale forhold i de enkelte lande på miljøområdet er derfor en væsentlig barriere. For alle 3 grupper forekommer tackling af problemstillingen omkring de kemiske stoffer i tekstiler meget vakelig. Det er de færreste, der internt i organisationen er i besiddelse af den nødvendig kompetence til at vurdere stofferne eller blot vurdere hvilke stoffer, der indgår i en given produkttype. Det er derfor overordentligt vakeligt for dem at vurdere kriteriesættet for EU Blomsten eller andre miljømærker, da de i høj grad fokuserer på indhold af specifikke kemiske stoffer. Kriterierne er derfor meget vakelige for aktørerne at forstå. De må derfor enten bruge mange ressourcer internt eller eksternt for at kunne dokumentere kravene og stille krav videre bagud i kæden. Der er derfor et stort behov for et værktøj på dette område. En konklusion må derfor være, at for at processen med at øge afsætningen af miljømærkede tekstiler for alvor skal overkomme sine barrierer, skal fokus rettes mod virksomhederne i leverandørkæden. De skal have intern kompetence til at kunne forstå, prioritere, vurdere og iværksætte de aktiviteter, som får afsætningen af miljømærkede tekstiler til at stige. Det betyder, at virksomhederne skal sikres den nødvendige information og videnopbygning, ligesom det skal sikres, at de nødvendige værktøjer herfor er til stede. 9

10 10

11 1 Indledning Dette projekt er en del af en større indsats overfor tekstilbranchen for at reducere miljøbelastninger for tekstilprodukter. Tekstilpanelet, som er nedsat af Miljøstyrelsen, har i deres handlingsplan for 1999 prioriteret en række indsatsområder for at nå dette mål. En måde at reducere belastningerne på er at øge udbud og efterspørgsel af miljømærkede tekstiler, men der er endnu kun få miljømærkede tekstiler på markedet. Baggrunden for den ringe andel af miljømærkede tekstiler kan skyldes mange forhold. Det kan skyldes fordomme omkring miljømærkede tekstiler, manglende krav fra brugerside eller det kan være manglende miljøbevidsthed eller interesse for miljømærker i branchen. Produktpanelet for tekstiler peger i sin handlingsplan fra maj 1999 på flere grunde til, at tekstiler ikke søges miljømærket: De nuværende kriterier indfanger ikke alle væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold i tekstilers livsforløb, hvilket påvirker mærkets troværdighed. Det er vakeligt at dokumentere visse kriterier, hvis det forudsætter dokumentation fra underleverandører i Østen. Det er administrativt besværligt og omkostningstungt at få mærkerne. Såfremt udbuddet af miljømærkede varer øges, kan det sandsynligvis medføre en øget udbredelse af miljømærkede tekstiler. Dette understreger behovet for at få afdækket og elimineret barrierer imod at erhverve miljømærker. Der er en række markedsforhold, der aporer til en øget anvendelse og udbredelse af miljømærker på tekstiler. Disse omfatter blandt andre: Størstedelen af dake tekstilproducenters varer afsættes på markeder, der traditionelt aes for miljøbevidste, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge. Offentlige aftagere i Danmark skal stille krav til miljøaspekter ved indkøb og blandt andet Miljøstyrelsen og IKA har udarbejdet indkøbsvejled-ninger for en række tekstilprodukter. Flere detailkæder, heriblandt FDB, er begyndt at stille krav til enkelte producenter om at levere miljømærkede produkter. Branchen for tekstilproducenter består af både mindre, mellemstore og store virksomheder. Såfremt især de store vælger at producere miljømærkede tekstiler, øges presset på den øvrige branche for at få flere miljømærkede tekstilprodukter. Gennem en lang række renere teknologi-projekter, er miljø blevet et nærværende element i tekstilbranche dagligdag, både i holdninger og praksis. Der synes derfor at være en række forhold, der taler for, at miljømærkede tekstiler vil vinde større udbredelse, i det omfang det er muligt at minimere betydningen af barriererne herfor. 11

12 Gennem flere år har det været muligt at få miljømærker på tekstiler. Der findes kriteriesæt for nordisk svanemærkning af tekstiler og der er kriterier for mærkning med den europæiske blomst. Til trods for at der er udarbejdet miljømærkekriterier for tekstiler, inden for flere produktgrupper, findes der kun få miljømærkede produkter på markederne. Formålet med dette projekt er at afdække barrierer i forhold til at erhverve miljømærker på tekstiler blandt producenter, i detailhandelen og blandt de professionelle offentlige og private indkøbere i større organisationer. Projektets sekundære formål er at identificere relevante virkemidler og metoder til at reducere barriererne. Derved er det også heigten med projektet at bidrage med viden, der kan øge dake aktørers interesse for og handlinger mod at erhverve miljømærker på tekstiler. Projektet bidrager herved indirekte til det overordnede mål i renere produkt programmet at reducere miljøbelastningen fra tekstiler i deres livsforløb. 12

13 2 Projektets fremgangsmåde Projektet til belysning af barrierer i tekstilbranchen gennemføres i faser, som er mere eller mindre indbyrdes afhængige. Denne fremgangsmåde er valgt for at kunne udnytte erfaringerne fra den foregående fase og målrette indsatsen i den efterfølgende fase udfra de indhentede erfaringer. Faserne er: Indsamling af data vedrørende miljømærker Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse Interview af udvalgte aktører Analyse af barrierer Identifikation af mulige virkemidler Indsamling af data vedrørende erfaringer fra udenlandske og nationale miljømærkeordninger, der har udarbejdet kriterier for tekstilprodukter er den første aktivitet. Data er indsamlet gennem litteraturstudier samt skriftlig henvendelse til de anlige for miljømærkeordningerne. Informationen om de forskellige miljømærker er sammenfattet i en oversigt, der illustrerer hoved- elementerne i de forskellige ordninger. Sideløbende med dataindsamlingen er der udarbejdet spørgsmål målrettet til de 3 grupper af aktører: producenter, detail handel og professionelle indkøbere. De professionelle indkøbere repræsenterer forbrugeren. Spørgeskemaundersøgelsen er herefter gennemført blandt udvalgte aktører i de enkelte grupper. De indhentede oplysninger er bearbejdet og det er analyseret hvilke emner, der er behov for få uddybet via interviews med udvalgte aktører indenfor de 3 grupper. Interviewene er sammenfattet og resultaterne sammenholdt med resultater af spørgeskemaundersøgelsen til en samlet analyse af væsentlige barrierer i branchen imod erhvervelse af miljømærker. Afslutningsvis opstilles på baggrund af barriererne forslag til virkemidler målrettet til henholdsvis producenter, detailhandel og professionelle indkøbere. 13

14 3 Forskellige tekstil-miljømærker 3.1 Indledning Dette er en gennemgang af principperne i udvalgte frivillige nationale og internationale miljømærkningsordninger, som anvendes til produkter herunder tekstiler. Formålet er at præsentere en oversigt over forskellige nationale og internationale mærker, som er relevante for tekstiler Der eksisterer andre ordninger end nedetående, men nedetående er udvalgt, da de vurderes at være repræsentative for de forskellige varianter, herunder både rene økologi mærker eller sundhedsmærker og kombinationer af økologi, sundhed og miljø. Oversigten skal medvirke til at skabe et indledende indtryk af principper, som f.eks. omfanget af kriterierne og let af mærkede produkter. Notatet er ikke en detaljeret gennemgang af krav i de enkelte mærker. Ved en eventuel aøgning om de enkelte mærker anbefales det at kontakte de respektive organisationer, som findes i litteraturlisten bagest i kapitlet. De udvalgte mærker, som alle anvendes til tekstiler er: Det europæiske miljømærke Blomsten (EU) Bra Miljöval (også kaldet Falken - Sverige) EcoLogo (Canada) KRAV (Sverige) EKO (Holland) Eco Mark (Japan) Økotex 100 (internationalt mærke for tekstilprodukter) Det nordiske miljømærke Svanen I gennemgangen af mærkerne er der fokuseret på følgende forhold: udformningen af kriterierne krav til dokumentation ekstern kontrol udgift til certificering mærkede produkter Udover de ovenfor nævnte mærker, er det undersøgt, om der findes andre miljømærker, som er relevante i Europa. Det hollandske miljømærke Milieukeur har tidligere haft kriterier for tekstiler. De blev trukket tilbage, da EU-Blomsten blev etableret for tekstiler. På det tidspunkt var der i øvrigt ingen miljømærkede tekstilprodukter på det hollandske marked /8/. Et andet eksempel er det tyske IVN (Internationaler Naturtextil Verband), som er et privat mærke for medlemmer af IVN, der opdeler tekstilprodukterne i "BEST" og "BETTER" med forskellige niveauer af krav til produktion, kvalitet og brug af kemikalier /18/. 14

15 Derudover findes internationale og nationale miljømærker for økologisk dyrket bomuld. Blandt disse er EKO-quality (certificeringsorgan SKAL /12/) og det sveke KRAV. De to mærker er ligeledes medtaget her. Kravene i de enkelte mærker er på forskellige niveauer. For nogle mærker er der udelukkende krav til det færdige produkt (f.eks. Økotex 100), for andre er der krav til produktionen (f.eks. EU Blomsten og Svanen). Nogle mærker har udelukkende fokus på økologisk produktion af bomuld, uld og andre fibre (EcoLogo og til dels EKO) og inddrager ikke miljøaspekter ved fremstillingen af det færdige tekstilprodukt. Det skal bemærkes, at EU-Blomsten er udvalgt af branchen som det miljømærke, der satses på i fremtiden. 3.2 EU-Blomsten I slutningen af 1980'erne var flere EU-lande i færd med at indføre nationale miljømærkeordninger. Hvis en række lande nåede at implementere egne miljømærker, kunne det komme i konflikt med EUs strategi om fri udveksling af varer mellem landene. Mærkerne kunne komme til at virke som tekniske handelshindringer. For at modvirke dette, blev forordningen vedtaget som en fælleseuropæisk miljømærkeordning i Formålet med ordningen er at fremme udbud og efterspørgsel på produkter, der belaster miljøet mindre end tilende produkter. EU-blomsten skal give forbrugerne en enkel og troværdig information om, at et produkt hører til blandt de mindst miljøbelastende inden for en produktgruppe. Ordningen kan bruges af alle producenter og importører, der afsætter produkter på EU-markedet samt Norge, Island og Liechtetein (EØS-landene). Kriterierne fornyes som regel hvert tredje år, hvilket kræver fornyet aøgning, for fortsat at kunne bevise, at produktet lever op til de nye krav. Mærket tildeles således for en bestemt produktioperiode, der ikke kan strække sig ud over kriteriernes gyldighedsperiode. Hvis kriteriernes gyldighed forlænges uden ændringer, kan mærkets gyldighedsperiode forlænges i samme tidsrum. /6/ Kriterier Kriterierne søges fastsat, så 5-30 produkterne på markedet inden for en produktgruppe vil kunne opfylde miljømærkets kriterier. Kriterierne udvælges ud fra livscyklusvurderinger af, hvor de væsentligste miljøproblemer optræder. For tekstilprodukter er det valgt at fokusere på reduktion af forurening af spildevand i produktiokæden. Derudover dækker kravene også emissioner til luften, toksikologiske forhold og produktets egekaber under brug. Der er specifikke krav vedrørende rester af økotoksiske og humantoksiske stoffer for de enkelte fibertyper, som akryl, bomuld, elastan, hør, uld, kutige cellulosefibre, polyamid, polyester og polypropylen. 15

16 90 alle anvendte spindeolier, voks og stoffer til efterbehandling skal være bionedbrydelige. 95 slettemidler skal være bionedbrydelige. Derudover er der krav vedrørende COD og ph-værdi af spildevand. Visse blødgørere, detergenter og kompleksdannere er ikke tilladt. Det gælder bl.a. APEO og EDTA. Tetrachlorphenol (TCP) og pentachlorphenol (PCP) er ikke tilladt. Flammehæmmere, bl.a. kræftfremkaldende, reproduktio-skadende eller skadelige for vandmiljøet, er ikke tilladt. Derudover er der en række specifikke krav vedrørende farvestoffer, blegemidler og midler til depigmentering. Der er krav til indholdet af fri formaldehyd. Niveauet afhænger af, om produktet er beregnet til babyer, er i berøring med huden eller er beregnet til andre formål. For det færdige produkt er der krav til farvebestandighed og krympning Dokumentation Aøger skal vedlægge dokumentation jf. de krav, der stilles i de enkelte produktkategorier. Kravene omfatter dokumentation fra blandt andet aøger selv, underleverandører og uafhængige laboratorier Ekstern kontrol Ved aøgning kan der være kontrol med lagerbeholdning, produktion, regkabsmateriale, vareprøver, analyseudstyr og indkøbsfortegnelse. Desuden vurderes virksomhede eventuelle kvalitets- og miljøstyringssystem, for at vurdere pålideligheden af de miljømæssige registreringer. Der udføres også efterkontrol./7, 16/ Miljømærkesekretariatet er anlig for kontrollen, som udføres ved aøgning, samt i mærkets gyldighedsperiode. /7, 16/ Miljømærkesekretariatet kan endvidere foretage stikprøvekontrol af mærkede produkter på markedet. I tilfælde hvor kravene i det gældende kriteriesæt eller betingelserne for anvendelsen af miljømærket ikke opfyldes, kan miljømærkesekretariatet inddrage liceen til at anvende Blomsten Antal mærkede produkter I dag findes der i Danmark en producent, der kan mærke sine produkter med EU- Blomsten inden for produktgruppen duge og sengelinned /11/. Derudover er der (pr. april 2000) 6 producenter i Frankrig og en i Italien, som har opnået miljømærket Blomsten på deres produkter. Alle produkter er inden for gruppen sengelinned /13/ med undtagelse af et produkt, som er T-shirts Økonomi Udgifter til at deltage i ordningen er berammet til 3.500,- kr. for aøgningen. Derudover er der en årlig afgift på 0,15 omsætningen i EØS af det mærkede produkt som anvendelsesgebyr /7/. 16

17 Lice- eller registreringshaver skal hvert år ved årets afslutning indsende en attesteret revisorerklæring til miljømærkesekretariatet. Erklæringen skal indeholde oplysninger om årets omsætning af det miljømærkede produkt. 3.3 Bra Miljöval BRA MILJÖVAL mærket har eksisteret siden 1992 og er resultatet af en proces, der begyndte i Bra Miljöval blev etableret som hjælp til de miljøbevidste sveke forbrugere, på baggrund af Naturskyddsföreningen og andre aktørers arbejde for at stoppe udledningen af klor fra papirindustrie blegning af papir /16/. Ordningen betyder, at hvis en producent får accepteret en aøgning om at bruge mærket, lægger Naturskyddsföreningen navn til godkendelse af produktets miljøegekaber. Ordningen er indført i Sverige. Det tilstræbes at vælge produktgrupper, der forbruges i stor mængde og som giver anledning til en stor miljøpåvirkning. Bra Miljöval omfatter ikke produktgrupper, som Naturskyddsföreningen vurderer er unødvendige, f.eks. blødgøringsmidler til vask af tekstiler. De generelle krav for mærkede produkter er, at det eksisterende marked skal kunne kvalificere sig til mærket. Der stilles typisk krav om, at produkternes indholdsstoffer er let nedbrydelige, ligesom deres virkning på vandorganismer vurderes. Kravene kan være udformet som en positivliste og forbud mod at anvende visse stoffer Kriterier Produkter af tekstiler med forskellig forædlingsniveau kan mærkes, f.eks. garn, vævet stof eller en færdig plaid. Tekstilfibrene kan være alle slags naturfibre (bomuld, hør, uld, silke, etc.) og kutfibre af viskose, polyamid, polyester og akryl. Derudover må der være iblandet op til 10 vægt % elastan eller andre fibre /2/. Produktet må ikke være tilsat flammehæmmere. Der stilles ikke miljøkrav til gummibånd, knapper, spænder eller andre detaljer. Kravene er opdelt i følgende elementer: A B C Krav til "Bra fibrar" (frivilligt) Krav til "Bra Beredning" (skal opfyldes) Krav til slutproduktet (skal opfyldes) Mærkning med "Bra fibrar" er frivillig. Hvis denne mærkning økes, skal mindst 90 fibrene kunne opfylde kravene, som bl.a. er, at 80 vægt fibrene skal være returfibre. Returfibre kan være fremstillet af gammel beklædning eller være spild fra konfektioindustrien. Derudover er der en række krav til henholdsvis naturfibre og syntetiske fibre. Naturfibrene skal være baseret på økologisk dyrkning eller produktion (dyrehold). For de syntetiske fibre gælder bl.a., at højst 30% må være baseret på jomfruelige fibre. Specielle regler gælder for viskosefibre, bl.a. vedrørende udledning fra 17

18 produktionen og krav om, at hverken papirmassen, der bruges til fremstillingen eller selve fremstillingen, må være baseret på klorblegning. Alle produkter, der økes mærket, skal kunne opfylde alle krav, der vedrører fremstillingen. Der er opsat krav til alle trin i fremstillingsprocesserne. For våde processer er der generelt krav om, at udledte stoffer skal være let bionedbrydelige eller genindvindes. Der er specifikke krav vedrørende COD og fosfor og reningsgrad af det udledte vand. Dispeationer kan gives for lande med tradition for lavere niveau for spildevandsrening. Derudover er der krav om max. energiforbrug på 70 MJ/kg tekstil. Kemikalier skal generelt være let biologisk nedbrydelige for min. 85 indholdet (i henhold til OECD test 301) eller fuldstændig biologisk nedbrydelig (i henhold til OECD test 302). Derudover er der specifikke krav vedrørende kemikalier. Der må bl.a. ikke anvendes optisk hvidt, mineralolie baserede spinde olier, klorerede opløsningsmidler, klorholdige blegemidler, bromerede flammehæmmere, fluorkulbrinter, polyurethan og PVC. Farvestoffer, der fraspalter aromatiske aminer mistænkt for at være kræftfrem-kaldende, må ikke anvendes. En liste over forbudte aromatiske aminer er vedlagt kriterierne. Kravene til slutproduktet skal opfyldes af alle produkter, der økes forsynet med miljømærket. Farverne skal være lys- og vaskebestandige, hvilket skal dokumenteres i aøgningen. Producente kvalitetskrav må ikke være ringere til miljømærk-ede produkter end til ikke-miljømærkede produkter. Produktet skal opfylde Koumentverkets retningslinier for krympning. Produktet skal være mærket med vaskeanvisning og skal kunne vaskes. Formaldehyd afgivelsen skal være testet i henhold til Japan Law 112. Afgivelsen må max. være 30 ppm for børne- og voksentøj (der anvendes direkte på huden) og badetekstiler. Græen er 100 ppm for yderbeklædning og 300 ppm for boligtekstiler Krav til dokumentation Aøgeren skal give Naturskyddsföreningen en deklaration af, hvad produktet indeholder. Liceen gives på basis af aøgere informationer og garantier, inklusiv laboratorie-test om nødvendigt Ekstern kontrol Produktionen kontrolleres enten inden aøgningen er godkendt eller efterfølgende. Naturskyddsföreningen foretager kontrollen eller den kan udføres af en af Naturskyddsföreningen godkendt kontrollant. Stikprøveanalyser kan anvendes til at kontrollere, om ikke tilladte kemikalier indgår. Hvis dette kotateres, kan certifikatet inddrages Antal mærkede produkter Pr. marts 2000 findes i alt 19 tekstilprodukter fra 15 producenter mærket med "Bra beredning" eller "Bra fibrar och beredning". De mærkede produkter omfatter boligtekstiler (gardiner), garn, frotté-varer, vævede stoffer, strømper, undertøj og linned. 18

19 3.3.5 Økonomi Administration af mærkning af dagligvareprodukter finaieres dels af handelskæderne (75%) dels af Naturskyddsföreningen (25%). Der betales et aøgningsgebyr på SEK. Derudover betales lice ende til SEK plus 0,14 SEK/ton. Den årlige liceafgift kan maksimalt udgøre SEK/virksomhed. 3.4 Eco Logo (Canada) Ordningen blev etableret i 1988 af organisationen "Environmental Choice", Canada. Formålene er at fremme udviklingen af miljøvenlige produkter og tjenesteydelser, at øge befolkninge viden om miljø og produkter eller tjenesteydelser, og at give befolkningen et grundlag for at vælge de mest miljørigtige produkter eller tjenesteydelser. /3/ Ordningen gælder primært i Canada. Canada har en uofficiel aftale med USAs Green Seal ordning, der blandt andet har ført til fælles brug af miljømærkekriterier. I prioriteret rækkefølge udvælges produktgrupper ud fra følgende principper: 1) Væsentlige, langsigtede miljøbelastninger skal undgås (kortsigtede for ventes reguleret med andre midler), 2) Livcyklusvurdering skal ligge til grund for kriterieudvælgelsen, selvom kriterierne kan begræes til nogle faser, 3) Forbrugerne skal vide, at selv ikke et miljømærke er absolut miljøvenligt, og at mærket gælder produktet ikke virksomheden, og 4) Mærket skal støtte og motivere de virksomheder, der arbejder på at begræe miljøbelastningen. Højst 20 markedets produkter inden for en produktgruppe skal kunne opnå miljømærket. Kriterier kan opstilles inden for alle livscyklusfaser, selv om kriterierne for de enkelte produktgrupper ofte kun omfatter enkelte faser Kriterier Kriterierne for tekstiler dækker udelukkende økologisk bomuld /9/. Udover kravene til økologisk dyrkning og certificering af bomulden skal produktet være fremstillet af 100 % økologisk bomuld. Det må ikke indeholde farvestoffer og der må kun være anvendt additiver til produktionen, som er på en positiv-liste Krav til dokumentation Aøger skal dokumentere, at produktet eller servicen opfylder kriterierne, eventuelt ved at gennemføre test på foranledning af Terra Choice /3/ som er den virksomhed, der administrerer ordningen for Environmental Choice, Canada og udsteder liceerne i Canada. Udover opfyldelse af produktgruppe kriterier, skal aøger dokumentere, at 19

20 produkter og serviceydelser opfylder de industrielle standarder for sikkerhed og ydeevne (kvalitet og effekt) Ekstern kontrol Aøger skal årligt dokumentere, at kriterierne opfyldes. Terra Choice kontrollerer i forbindelse med aøgningen, at kravene i kriteriedokumentet er opfyldt. Terra Choice kan på eget initiativ ipicere produktioanlæg eller teste produkter. Environmental Choice, Canada informeres om uregelmæssigheder. Hvis mærket misbruges, tilbagekaldes liceen øjeblikke-lig Antal mærkede produkter Det totale liceer er 185. Der findes p.t. ingen opgørelse over, hvor stor andel af disse, der dækker tekstiler, ej heller let af produkter, der er omfattet af liceerne Økonomi Der betales lice for at bruge mærket. Der betales 0,5 omsætningen under $CAN og 0,1 omsætning herover. Minimumsliceen er $CAN 300 (1.500 kr.) og max. $CAN ( kr.) pr. lice. Hvis en producent har lice til at miljømærke flere produkter betales maksimalt $CAN ( kr.). Test- og verifikatiogebyr opkræves af Terra Choice eller anden ekstern auditør. Det varierer fra $CAN 750 til $CAN KRAV (Sverige) Ordningen blev etableret i 1985 på initiativ af fire organisationer inden for den økologiske bevægelse /15/. Ordningen er både virksomhedsbaseret og produktorienteret. Virksomhedsbaseret på den måde, at de landbrug, der producerer økologiske varer, der lever op til KRAV's kriterier, bliver godkendte. KRAV offentliggør en liste over godkendte producenter og produktiosteder. Derudover kan butikker, restauranter og storkøkkener få en KRAV-autorisation til at forhandle KRAV-mærkede produkter. Ordningen er produktorienteret på den måde, at produkter og råvarer fra KRAV godkendte producenter må bære KRAVmærket /15/. Derudover kan importerede varer få tilladelse til at bære KRAVmærket, hvis KRAV finder, at den udenlandske kontrol med produktionen er i orden, f.eks. akkrediteret af den internationale organisation IFOAM /16/. Formålet med ordningen er at skabe en troværdig mærkning for økologiske varer og dermed forenkle forbrugernes mulighed for at gøre en miljøindsats gennem sine daglige indkøb. Mærket findes også på tekstiler, hvor fibrene er økologisk producerede /15/. Ordningen omfatter produktiofasen, herunder forarbejdningen. Desuden stilles der krav til oplagring og forhandling Kriterier Kravene til tekstiler omfatter forædling af KRAV godkendte fibre. Disse kan komme fra økologisk produktion godkendt af KRAV eller fra vildtvoksende produktion, ligeledes godkendt af KRAV. 20

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen Miljøprojekt Nr. 599 2001 Nye krav til leverandører til tekstilbranchen Tomas Reflund Poulsen og Stig Yding Sørensen Center for ALternativ Samfundsanalyse Klaus Sall Sall & Sall Per Skou Dansk Indkøbs-

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres

Tjenesteydelser fra virksomheder, der er certificerede efter EMAS, ISO14001 og OHSAS 18001 eller lignende skal prioriteres Politik Varer og tjenesteydelser skal være bæredygtige og opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, klima, demokrati og social ansvarlighed. Tjenesteydelser fra virksomheder,

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Miljømærkning Danmark Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Att.: Projektleder Karen Dahl Jensen Århus 29.04.2008 Svanemærkning af vinduer og yderdøre Høringsforslag af 10. marts 2008 Høringssvar

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker

Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Efterlevelse af retningslinjer for Type 1 miljømærker Green Key ønsker at følge principper og procedure for type 1 miljømærker, som er opstillet i Dansk Standards DS/EN ISO 14.024 vedr. principper og procedure

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Salg af varer med kemiske stoffer

Salg af varer med kemiske stoffer Tryksag 541-643 Nyttige links echa.europa.eu/web/guest/candidate-list-table Her får I en oversigt over stoffer på kandidatlisten. www.reachhelpdesk.dk Miljøstyrelsens REACH-helpdesk et godt sted at starte,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Vejledning til elektronisk ansøgning

Vejledning til elektronisk ansøgning Vejledning til elektronisk ansøgning Miljømærkning Danmark er gået over til elektronisk arkivering, og derfor ønsker vi fremover at modtage materiale elektronisk både når det gælder, nye ansøgninger, fornyelser,

Læs mere

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse 1 af 5 Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse samt 11, stk. 4-erklæring Jnr.: 2:8032-49/TH Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Kølebranchens Miljøordning har anmeldt

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune

grøn salon Grønne Erhverv en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon - et netværk i Københavns Kommune grøn salon en guide til Frisører i en certificeret Grøn Salon foto frisørforbundet layout tmf grafisk design Grønne Erhverv - et netværk i Københavns Kommune Grøn Salon Grøn Salon er en frivillig ordning

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Holmris office A/S. projektmarked.

Holmris office A/S. projektmarked. Miljødeklaration 1 Holmris office A/S Holmris Office Holmris Office produceres hos Holmris Hansen A/S - et familieejet firma, som gennem 3 generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Spanien. nu-&-her mulighed på det spanske marked for miljørigtige hudplejeprodukterprodukter. oplæg til nordeuropæiske producenter

Spanien. nu-&-her mulighed på det spanske marked for miljørigtige hudplejeprodukterprodukter. oplæg til nordeuropæiske producenter Spanien nu-&-her mulighed på det spanske marked for miljørigtige hudplejeprodukterprodukter oplæg til nordeuropæiske producenter Ingen blomster! Ingen svaner! de miljørigtige plejeprodukter har endnu ikke

Læs mere

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol

Om regnskab for økologi. Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Om regnskab på virksomheder omfattet af dansk økologikontrol Tilladelse før start side 2 >> Regnskabet side 2 >> Balanceopgørelser side 3 >> Opstilling af balanceopgørelser side 4 >> Dokumentation for

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1)

Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder 1) (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2014 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 3007/3015-0001 Senere ændringer til

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning

Informationskampagne vedr. kontrol af VA-godkendelser og VAmærkning Informationskampagne vedr. kontrol af og VAmærkning Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i september og oktober 2011 Vi kontrollerer, om vandhaner, vandbehandlingsfiltre og andet udstyr til

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER

BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER BÆREDY RENGØ BÆREDYGTIGE RENGØRINGSPRODUKTER med certifikat En SPT-Certifi ceret leverandør forholder sig til kvalitet, miljø og økonomi. FAGLIG SPARRINGFAG PLIGTEN TIL AT HANDLE I FÆLLESSKAB Voksende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33 Opgave om Materialeforståelse Toiletpapiret Lise La Cour og Lea Blak WI33 Indhold Side Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Papirets historie... 3 Anvendelse og genanvendelse... 4 Svanemærket... 5 Skovdød...

Læs mere

Din garanti for tekstiler du kan stole på!

Din garanti for tekstiler du kan stole på! Forbrugerinformation Bevidst indkøb med mærket OEKO-TEX Standard 100 Din garanti for tekstiler du kan stole på! Side 2 Med sikkerhed en god fornemmelse Vi kommer i direkte kontakt med tekstiler hele livet

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

BYGGEVAREDEKLARATION

BYGGEVAREDEKLARATION BYGGEVAREDEKLARATION 1. GRUNDDATA Vareidentifikation Handelsnavn: LIP Folie, ÅT-remsa Ny Deklaration Ændret deklaration Oprettet/ændret den: 17-04-2015 Varenummer: 101058, 101072, 101089, 101102, 101065,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

FSC-certificerede produkter fra SCA

FSC-certificerede produkter fra SCA FSC-certificerede produkter fra SCA Hvad er FSC? FSC (Forest Stewardship Council) er en uafhængig, international organisation, som støtter udvikling af miljømæssigt bæredygtige, socialt fordelagtige og

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter

EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter EU s direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter Implementering i Danmark. Hvad sker der efter beslutning om optagelse eller ikke optagelse af aktivstoffer på bilag I. Michael Bjørnsen, Miljøstyrelsen

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

EN FØRENDE FRANSK PRODUCENT EN DYNAMISK GRUPPE ET VISIONÆRT KONCEPT

EN FØRENDE FRANSK PRODUCENT EN DYNAMISK GRUPPE ET VISIONÆRT KONCEPT EN FØRENDE FRANSK PRODUCENT Takket være vores enestående produktionsapparat, er CLIPSO gruppen førende i verden indenfor ekstra brede tekstiler op til 5,1m. CLIPSO er de eneste, der selv producerer stræklofter

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere