LMSNYT. Dans. Sandras DAGBOG. historie. spiseforstyrrelser. diabetespiger med. om graviditet og efterslæt fra en SPISEFORSTYRRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LMSNYT. Dans. Sandras DAGBOG. historie. spiseforstyrrelser. diabetespiger med. om graviditet og efterslæt fra en SPISEFORSTYRRELSE"

Transkript

1 LMSNYT OM SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADE OG SELVVÆRD DAGBOG om graviditet og efterslæt fra en SPISEFORSTYRRELSE Sandras historie Dans dig til bedre selvværd! diabetespiger med spiseforstyrrelser LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade SEPTEMBER 2008 / NR. 26 / 8. ÅRGANG

2 UDREDNINGSRETTEN ER NU EN REALITET Langt om længe kom den. Men nu er den her endelig. Fra d. 1. august gælder der nu en udredningsret for unge under 19 år, med psykiske problemer og sygdomme. I praksis betyder det, at hvis det offentlige ikke kan tilbyde en udredning - dvs. finde ud af om du har fx en spiseforstyrrelse inden for 2 måneder, efter du er blevet henvist af din læge, så kan du henvende dig til et privat behandlingssted for det offentliges regning. Ordningen forpligter regionerne til at lave aftaler med godkendte private behandlingssteder, der kan løse opgaven. Fra 1. januar 2009 skulle behandlingsretten følge efter, så der ikke opstår et stort tidsmæssigt hul fra man bliver udredt til man modtager behandling. Erfaringerne siger os dog, at der meget let kan gå længere tid, inden det sker. For undskyldninger og forklaringer er der masser af. Men hvad hjælper det, hvis man lider af en livstruende sygdom. PENGE TIL PRIVAT BEHANDLING Nu kan næsten 80 af de mange tusinde, der har behov for behandling for deres spiseforstyrrelser, få behandling i privat regi. De 14,5 mio. kr., der var afsat til privat behandling af spiseforstyrrelser, har nu endelig fået deres ejermænd. Se Indblik på næste side. Vi synes det er godt gået, at man nu, efter 2 ½ års venten, endelig er nået til et resultat. Så mangler vi bare tiltag til at hjælpe de andre. OVERSETE PROBLEMER Hver gang vi synes, at vi har et godt overblik, dukker der nye ting op. Piger med diabetes og spiseforstyrrelser er et af de nye. Her har fantasien igen overgået virkeligheden, når det gælder om at leve op til krav og ønsker om en slank og moderigtig krop. Det samme gælder piger af anden etnisk baggrund med spiseforstyrrelser. En lukket verden fyldt med tabuer og fortielser, som vi konstant forsøger at nærme os, så vi kan hjælpe dem, der er kommet i klemme. Anne Minor Christensen Formand LMSNYTUdgivet af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS SEP / NR. 26 / 8. ÅRGANG RÅDGIVNING Mandag til torsdag Telefontid: Kl SEKRETARIAT Mandag til torsdag. Telefontid: Kl Aldersrogade 3 A, 2. sal, 2100 København Ø Tlf Fax Giro Hjemmesider: PROTEKTOR HKH Prinsesse Benedikte MEDLEMSKAB Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt FORSIDE Sandra Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktionen af dette blad er sluttet den 15. aug ISSN:

3 VENTELISTER FOR PSYKISK SYGE STIGER Nye tal fra Danske regioner viser, at ventelisterne for psykisk syge voksne er steget med 12 pct. på et år. Ifølge Danske Regioner er bevillingerne til de psykiatriske afdelinger blevet holdt på et minimum de seneste seks år. Blandt andet viser tal fra en ny analyse, foretaget af Danske Regioner, at ventelisterne for voksne med psykiske sygdomme er vokset med 12 pct. på et år. Det betyder, at voksne med spiseforstyrrelser, skizofreni, depression og andre psykiske sygdomme i dag må vente længere tid på at få behandling i forhold til tidligere. Der eksisterer samtidig et misforhold i bevillingerne mellem fysiske sygdomme og psykiske sygdomme, hvor de psykiske sygdomme er nedprioriteret. Analysen viser nemlig også, at mens der har været en vækst på 23 pct. ekstra til behandling af fysiske sygdomme, har psykiatrien kun haft en vækst på 9 pct. fra 2000 til Baggrunden for den kraftige stigning i udgifterne til behandling af patienter med fysiske sygdomme er blandt andet indførelsen af behandlingsgarantien på først 2 måneder og nu 1 måned. Først fra 2010 får også de psykisk syge voksne en behandlingsgaranti, og den bliver i første omgang på 2 måneder. Personer med psykiske sygdomme må altså i dag vente længere tid på behandling end tidligere, ligesom de må vente længere tid i forhold til deres jævnaldrende med fysiske sygdomme. RIFT OM MIDLER TIL PRIVAT BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSER Midlerne til privat behandling af spiseforstyrrelser er nu blevet en realitet efter mange års tilløb. Regionerne er informeret om, at de praktiserende læger mfl. kan henvise til et af de 4 behandlingssteder, der er blevet tildelt midler: Kildehøj Privathospital, 5,3 mio., Askovgaarden 3,3 mio., Symfonien 3,5 mio. og Frederiksberg Centeret 2,4 mio. kr. LMS er orienteret om, at der er indkommet 17 ansøgninger. Kun 4 er imidlertid blevet bedømt til at kunne efterleve de krav, Sundhedsstyrelsen krævede for at få del i midlerne. I alt er der ansøgt om 75 mio. kr. Puljen stammer oprindeligt fra 2005 og indeholdt 16,5 mio. kr., som det ikke lykkedes at få brugt. Se tidligere udgaver af LMS-Nyt. I udmøntningen af puljen kan vi godt undre os over, at kun 4 ud af 17 behandlingssteder har fundet nåde for Sundhedsstyrelsens eksperter. Pudsigt nok er alle midlerne givet til behandlingstilbud i København eller i Nordsjælland. Endvidere finder vi det mærkeligt, at et halvoffentligt behandlingssted som Askovgaarden er kommet med i denne pulje. Ikke fordi vi ikke under Askovgaarden flere midler. Det burde bare ikke være fra denne pulje. Desuden undres vi over, at Frederiksberg Centret, hvis ekspertise er Minnesotabehandling/HOPE/misbrugsbehandling af alkoholikere, narkomaner, ludomaner mv., har kunnet honorere kravene fra Sundhedsstyrelsen. Et af kravene er fx dokumenterede metoder/ behandlingsresultater i Danmark med mennesker med spiseforstyrrelser. I LMS har vi aldrig hørt om nogen, der har været i behandling på Frederiksberg Centeret for deres spiseforstyrrelse. Samtidig er vi ret forbeholdne overfor at kalde en spiseforstyrrelse for en misbrugssygdom, som jo er grundtanken i Frederiksberg Centrets idegrundlag iflg. deres hjemmeside. At skulle lære at holde op med at spise (misbruge maden) er jo ret meningsløst, da man i så fald dør af sult. Læs mere på www. spiseforstyrrelser.dk eller på under nyheder.

4 ANOREKSIEN MIT LIV HAR VÆRET EN LANG, TUNG REJSE EN LANG REJSE I BÅDE PSYKISK OG FYSISK FOR- STAND. JEG BLEV ADOPTERET FRA SRI LANKA AF DANSKE FORÆLDRE OG HAR KÆMPET EN LANGVARIG KAMP IMOD EN SPISEFORSTYR- RELSE. JEG HAR VÆRET IND OG UD AF HOSPITALET I EN ÅRRÆKKE, MEN FØRST FOR ET ÅR SIDEN OPLEVEDE JEG EN BEHANDLING, SOM PASSER TIL MINE BEHOV - HVOR DER BLIV- ER TAGET UDGANGSPUNKT I MIG SOM INDIVID. MEN OGSÅ MUSIK- KEN OG ISÆR MINE EGNE SANGE HAR HJULPET MIG I MIN KAMP FOR AT OVERLEVE OG KOMME VIDERE. Af Sandra Kumuduni Larsen, red. Christine Espholm - ET SYNLIGT BEVIS PÅ MIN INDRE SMERTE Jeg blev født på Sri Lanka i Min mor af - leverede mig på et børnehjem, da jeg var tre måneder gammel, og jeg var nu overladt til en uvis skæbne. Jeg kom svært fra start, og et dybt sår satte sig på min sjæl. Efter seks måneder blev jeg adopteret og kom til Danmark. Jeg faldt hurtigt til og især min (nye) mor knyttede jeg mig meget til. Jeg var ikke længere alene, og mit sår fik ro til at hele. Men kort tid efter blev mine forældre skilt, og glansbilledet blev revet i tusind stykker, som synes umulige at samle igen. Jeg blev hos min far, min ældre bror flyttede med min mor. Endnu en gang gik min mor ud af døren uden at tage mig med. Og det sår, som det gav mig første gang, blev revet op, nu mere skrøbeligt end tidligere. Jeg var ikke noget værd, ikke god nok. Jeg tilpassede mig de nye omstændigheder men har uden tvivl været frustreret, bange, vred og ikke mindst i dyb sorg. Men intet af det kom til udtryk, jeg vidste ikke hvordan. OPRØR Da jeg var 15 år, besluttede jeg pludselig, at jeg skulle tabe mig 5 kg. Jeg var ikke for tyk og har aldrig været det, så jeg havde ingen erfaringer med slankekure. Alligevel tabte jeg mig, og det blev hurtigt en besættelse. Jeg skulle tabe mig og var svag, hvis jeg ikke gjorde det. Jeg følte, at jeg blev tyk ved selv den mindste smule mad, og tanken om at være mæt, skræmte mig mere og mere. Efter jeg havde smidt de 5 kg., satte jeg mig et nyt mål, og sådan blev jeg ved. Jeg havde nu en kontrol over min krop, som lindrede det kaos, jeg følte indeni. Da jeg havde tabt mig 8 kg., blev jeg sendt til skolesundhedsplejersken af min klasselærer. Derefter blev problemet min nærmeste familie bekendt, og der var ikke længere tale om en slankekur men anoreksi. Jeg havde svært ved at sætte ord på, når familie eller venner spurgte ind til det. Jeg havde ingen ide om, hvorfor jeg så inderligt ønskede at være tynd. Men når jeg sultede mig, mærkede jeg en selvsikkerhed, stolthed og styrke. Og det havde jeg aldrig følt før. Jeg havde altid været den stille, velopdragne pige. Jeg var ikke den, der råbte højst eller hylede hysterisk, og jeg bad sjældent om noget. Jeg var bange for at møde modstand, og tilpassede mig i stedet de givne omstændigheder. Men bag facaden havde jeg en række behov, som ikke blev opfyldt. Jeg havde svært ved at mærke og acceptere mine følelser og endnu sværere ved at udtrykke dem. Anoreksien blev min udvej. Den blev mit oprør, min måde at råbe op på. Den blev et synligt bevis på min indre smerte. SVINGDØRSPATIENT Efter fire måneder var min situation blevet kritisk. Mine forældre var i vildrede, og det mærkede jeg i form af både vrede og gråd. Det gav mig følelsen af at være forfærdelig egoistisk og mislykket. Jeg var det barn, som de ville ønske, de aldrig havde fået. Jeg havde lyst til at forsvinde langt væk fra en verden, hvor ingen tilsyneladende ville have mig, hvor ingen forstod mig. Jeg følte mig alene og kunne ikke finde en mening med livet. Min læge besluttede, at jeg skulle indlægges på en børnepsykiatrisk afdeling. Jeg håbede inderligt at blive rask, eftersom jeg ikke kunne genkende mit eget spejlbillede længere. Men

5 samtidig var jeg skrækslagen for at skulle tage på i vægt, da det ville gøre mig tyk, grim og ligegyldig igen. Jeg var splittet i to - den raske og den syge. Efter fire måneders indlæggelse havde jeg taget på, men indeni følte jeg det samme og hadede nu bare min krop oveni. Så jeg genoptog min kamp mod kiloene. De følgende år røg jeg ind og ud af hospitalet. I alt blev jeg indlagt fem gange på Bispebjerg hospital inden for to år. Jeg blev indlagt, fedet op, og derefter udskrevet, når jeg nåede min målvægt. Og udenfor hospitalets murer, tabte jeg mig igen. Som tiden gik mistede jeg håbet og lysten til livet. Jeg spekulerede på, om jeg overhovedet var i stand til at blive rask, mens jeg samtidig satte spørgsmålstegn ved den behandling, jeg fik gang på gang. Var det mig eller behandlingen, der var noget galt med? OPHOLDSSTEDET Efter min tredje indlæggelse besluttede jeg i fællesskab med mine forældre, min psykolog og sagsbehandler, at jeg skulle flytte på et opholdssted, eftersom min far ikke kunne give mig den støtte i hverdagen, som jeg havde brug for. Jeg flyttede derfor hjemmefra som 17-årig. Umiddelbart skete der ingen ændring i min adfærd og tankegang. Jeg var bange for, at anoreksien ville forlade mig og anede ikke, hvordan jeg skulle leve uden. Jeg blev indlagt yderligere to gange det følgende år og blev udskrevet lige inden min 18-års fødselsdag. Jeg var ikke længere et barn ifølge papiret, og indlæggelserne på børnepsyk. var et afsluttet kapitel. Det skræmte mig, for hvor ville jeg så ende? Det hjalp mig til at tage et større ansvar, og med en hel del hjælp fra min plejemor begyndte jeg at få en mere stabil hverdag, i og med den ikke blev afbrudt af indlæggelser. Jeg fik en HF studentereksamen, tog kørekort og fik et fritidsjob. Udadtil fungerede jeg som mine jævnaldrende, men indeni kæmpede jeg stadig hårdt for at slippe ud af anoreksiens faste greb. Min vægt lå generelt i den lave ende, men jeg klarede mig igennem uden indlæggelse, på nær en enkelt på Hillerøds voksenpsykiatriske afdeling. Den var heldigvis kortvarig, da jeg mere eller mindre var overladt til mig selv og derfor blev hentet hjem igen. Set i bakspejlet forstår jeg ikke, hvorfor jeg blev placeret lige netop der. Jeg kunne have været død... PÅ EGNE BEN Efter seks år på opholdsstedet havde jeg det bedre og mærkede for første gang i mange år, at jeg ønskede livet. Anoreksien var der stadig, men det var i højere grad mig, som styrede den og ikke omvendt. Jeg flyttede derfor til København og nød at stå på egne ben. Jeg startede på et performance kursus, eftersom teater og musik var noget jeg havde beskæftiget mig meget med, inden jeg blev syg. Jeg genopdagede glæden ved at stå på scenen, hvilket gav mig mod på livet og en mening med at være til. Mine første år i storbyen var gode, dog turbulente hvad angik min boligsituation. Jeg flyttede fra den ene lejlighed til den anden, hvilket var dybt frustrerende for mig. Samtidig blev min far alvorligt syg, og usikkerheden og ensomheden voksede sig større. Mere eller mindre ubevidst skar jeg ned på maden og begyndte langsomt at tabe mig igen. Jeg bildte mig selv ind, at jeg blot tog få skridt tilbage, og dem skulle jeg nok indhente igen. Jeg burde have vidst bedre... EN NY VERDEN I 2006 startede jeg på Den Rytmiske Daghøjskole, hvor jeg fokuserede mest på at synge, og jeg begyndte at skrive mine egne sange. En hel ny verden åbnede sig op for mig. Alt hvad jeg bar rundt på af følelser og tanker kunne jeg nu synge ud i stedet for at gemme det væk. Men det ændrede ikke på min tilstand, som stadig blev dårligere. Og jeg indså, at jeg igen havde brug for professionel hjælp. Derfor startede jeg i behandling på privatklinikken AIDA i april sidste år. Her oplever jeg en helt anden tilgang til mig og min spiseforstyrrelse i forhold til mine oplevelser i det offentlige system. På hospitalet blev jeg fx mandsopdækket, i starten af en indlæggelse. Efterhånden som min vægt steg forsvandt kontrollen og dermed opmærksomheden omkring mig gradvist, hvilket gav mig følelsen af at være ligegyldig. Jeg var altså kun værd at passe på, når jeg var ekstrem tynd. Denne fremgangsmåde har sikkert hjulpet andre, men bare ikke mig. På AIDA oplever jeg, at der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes problemstilling. Og dermed er behandlingen bedre tilpasset lige netop mine behov. Man kan ikke putte alle os med en spiseforstyrrelse ned i én og samme boks - vi har hver vores historie. DEN INDRE STYRKE Det er nu 11 år siden, at jeg blev syg, og jeg kæmper stadig en umenneskelig og til tider ensom kamp. For at leve med anoreksi er intet mindre end et helvede. Paradoksalt har anoreksien hjulpet mig, og jeg er stadig kun ved at lære, hvordan jeg kan handle anderledes. En del af mig tør ikke at gøre noget andet. Men et sted indeni mig er der en kraft og styrke, som har løftet mig op, når alt har set håbløst ud. For der er et utal af gange, hvor jeg har været tæt på at tage mit eget liv, og mange dage hvor jeg har følt mig fanget i mørket. Så jeg er slet ikke i tvivl om min egen styrke. Uden den ville jeg ikke være her den dag i dag. Selvfølgelig har jeg også fået massiv hjælp udefra, jeg har mødt mange fantastiske mennesker på min vej. Men ingen kan fjerne min smerte, ændre på fortiden eller leve mit liv for mig. Det er min tro på mig selv som betyder noget. Jeg er nået langt, men har stadig meget at lære, før jeg bliver i stand til at give slip på anoreksien. NOT MY LAST SONG Igennem mine sange, mærker jeg mig selv, som den jeg er uden anoreksien. Jeg kan for en stund sætte min spiseforstyrrelse på standby, hvilket er en fantastisk befrielse! Mine tekster indeholder alt, hvad der er af tanker, bekymringer, glæde, håb og drømme inden i mig. Not my last song handler om min oplevelse af tilværelsen, når min anoreksi er værst og hiver mig ned i mørket. Den handler om at forsvinde fysisk såvel som psykisk. Den beskriver min frustration, min angst og håbløshed. Men også min styrke og kraft, som hiver mig op og giver mig mod til at kæmpe videre. Netop denne sang hjælper mig med at huske på, at selvom alt kan se frygtelig sort og håbløst ud, så er det muligt at se lyset, så længe jeg bevarer håbet og troen på mig selv og min styrke. Se Sandras musikvideo til sangen Not my last song på LMS hjemmeside Besøg også Sandras MySpace side hvor du kan høre mange flere af hendes sange.

6 Diabetespiger med PIGER MED TYPE 1 DIABETES KAN HAVE ØGET RISIKO FOR AT FÅ EN SPISEFOR STYRRELSE. DE REGULERER KOSTEN OG SKÆR- ER NED PÅ DEN LIVSNØDVENDIGE INSULIN FOR AT TABE SIG. DET KAN HAVE MEGET ALVORLIGE KONSE- KVENSER FOR DERES HELBRED. Spiseforstyrrelser er ikke ualmindelige hos unge piger i dag, derfor er det heller ikke overraskende, at de forekommer hos piger med diabetes. Det overraskende er, at diabetespiger kan have en særlig risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Der findes endnu ingen sikre danske tal for problemets omfang. Men en pilotundersøgelse fra Århus Universitetshospital, Skejby, og Psykologisk Institut, Århus Universitet, viser, at forstyrret spiseadfærd blandt unge piger med type 1 diabetes er udbredt. Og i efteråret er der planer om at sætte en større landsdækkende undersøgelse af børn og unge med diabetes i gang, hvor man blandt andet vil undersøge, om de viser tegn på spiseforstyrrelser. Udenlandske undersøgelser viser allerede, at mellem hver tredje og hver femte af alle unge piger med type 1 diabetes underdoserer insulinen for at regulere deres vægt. De viser også, at risikoen for bulimi blandt diabetespiger er fordoblet. Ifølge Jane Thomsen, der er diabetessygeplejerske på børneafdelingen på Kolding Sygehus, er der ingen grund til at tro, det forholder sig anderledes i Danmark. DEN ØGEDE RISIKO Årsagen til, at diabetespiger kan have en øget risiko for at få spiseforstyrrelser, kan ifølge Jane Thomsen hænge sammen med det meget store fokus, der er på mad, når man har diabetes. Som diabetiker må man hele tiden justere sin medicin, efter det man spiser. Hvis man fx regner med at spise tre stykker rugbrød og tager medicin til det, er man nødt til at spise de tre stykker, selvom man er mæt efter to. Og har man lavt blodsukker, kan man være nødt til at spise på tidspunkter, hvor man ellers ikke havde valgt det. Derudover oplever mange, umiddelbart før de får diagnosen diabetes, en periode med et markant vægttab, mens behandlingen ofte i starten vil føre til en hurtig vægtforøgelse. Det giver især piger stor utilfredshed med deres krop. Piger med type 1 diabetes vejer i gennemsnit 5-6 kilo mere end deres jævnaldrende kammerater, der ikke har diabetes. Samtidig, siger Jane Thomsen, vi, som behandlere, fokuserer rigtig meget på mad og vejer og måler dem hver gang, de kommer til kontrol. For jo større vægt jo dårligere virker insulinen. På den måde bliver diabetespigerne nærmest stigmatiserede i en tid, hvor der er fokus på at være tynd. Det store fokus på at være tynd påvirker alle unge piger, men for diabetespigerne kan det ekstra fokus på mad og krop gøre det særlig svært. REGULERING AF KOST OG MEDICIN Spiseforstyrrelser hos diabetespiger viser sig i regulering af kosten, ligesom hos piger med spiseforstyrrelser uden diabetes. Men diabetespigerne bruger også insulinen til at regulere vægten. Når pigerne indtager mindre insulin end beregnet stiger blodsukkeret, og rammer blodsukkeret et vist niveau, tisser man sukkeret ud i stedet for at optage det i kroppen. Derfor tager de ikke på af det, de spiser, og kan tabe sig. Jane Thomsen forklarer, at mens diabetesdrengene eksperimenterer med, hvor meget alkohol de kan drikke, så forsøger pigerne sig med at tage mindre insulin for at kunne passe tøjet til festen i weekenden. Mange af de unge piger er gode til at køre den lige på kanten, siger Jane Thomsen. Det vil sige, at de tager for lidt insulin, så de taber sig, men dog ikke så lidt at de får en syreforgiftning. KONSEKVENSER Får man imidlertid for lidt insulin kan man få en syreforgiftning, som man kan blive meget syg af. Det kan give kvalme og ondt i maven, og man kan begynde at kaste op. Hvis ikke der bliver gjort noget ved det, bliver man på et tidspunkt bevidstløs og kan rent faktisk dø af det. Der skal nemlig være en balance mellem syre og base i kroppen. Det er simpelthen det, vi kan kalde en livsfarlig slankekur (sygeplejerske Jane Thomsen) Selvom man ikke ligefrem får en syreforgiftning, belaster de høje blodsukkere kroppen på lang sigt. Det giver stor risiko for følgesygdomme, som skader på øjne, nyrer og nerver. Mange høje blodsukkere i lang tid kan føre til nedsat syn eller i yderste konsekvens blindhed. Man kan få nyrepåvirkning, der i sidste instans vil kunne medføre dialyse eller nyretransplantationer. For nervesystemet kan det betyde, at man kan miste følesansen i fingrene og tæerne. Man kan ikke sige, om det er komplikationer, der vil ramme pigerne, der regulerer kost og insulin i forbindelse med en spiseforstyrrelse. Men hvis det er noget, de praktiserer i flere år, er det nogle år, hvor kroppen er belastet, og det vil på et eller andet plan ikke kunne undgå at give nogle problemer senere i livet. Det er simpelthen det, vi kan kalde en livsfarlig slankekur, siger Jane Thomsen. Anne Hvarregaard Mose, der er psykolog med speciale i type 1 diabetes og ansat på Århus Universitetshospital, Skejby, fremhæver, at anoreksi kombineret med diabetes er særligt farligt for kroppen. Men også bulimi, med spiseanfald og efterfølgende opkastninger, er et alvorligt problem for blodsukkerniveauet. Og Bulimi er den spiseforstyrrelse, der er mest udbredt blandt piger med type 1 diabetes. De overspiser i perioder, kaster op og regulerer insulinen. Overspisning (BED) derimod er mest udbredt blandt type 2 diabetikere. De overspiser ligesom ved bulimi men uden at kaste op bagefter. Overspisning går dog ofte forud for diagnosticeringen af type 2 diabetes og kan være en medvirkende årsag til udviklingen af netop denne type diabetes. Kilde: Psykolog Lene Juel Kristensen

7 spiseforstyrrelser Af Christine Espholm de der har erkendt, at de har en spiseforstyrrelse er rigtig gode til at balancere på grænsen af en syreforgiftning, ligesom anorektikere er gode til at balancere på grænsen af, hvad kroppen kan klare siger hun. PSYKOLOGENS ERFARINGER Anne Mose modtager diabetespatienter, der får en henvisning til en psykolog grundet angst, depression eller andre psykiske problemer i forbindelse med deres diabetes. Det er et særligt hospitalstilbud om psykologhjælp til type 1 diabetespatienter, som er tilknyttet diabetesambulatorierne i Århus-området. Her møder Anne Mose også diabetespiger med forstyrret spiseadfærd og spiseforstyrrelser. Når hun i dag får henvist piger med diabetes, der er dårligt regulerede, er det sjældent med den begrundelse, at de bruger insulinen som slankemiddel. Men det dukker ofte op i løbet af samtalen, når pigerne forklarer, at de glemmer insulinen, hvor vigtigt det er at være tynd, og hvor svært det er at være anderledes. Anne Mose har flere gange måttet henvise diabetespiger, der er kommet hos hende, til Center for Spiseforstyrrelser. Godt danske børn og unge under 30 år har diabetes. Heraf er halvdelen piger. På knap 10 år er antallet af børn og unge med type 1 diabetes steget med 25 pct., uden at forskerne ved hvorfor. Ca danskere har diagnosen diabetes, og næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. 90 pct. har type 2 diabetes, der i høj grad er livsstilsbetinget. Type 1 diabetes ved man derimod stadig ikke, hvorfor nogle udvikler. Kilde: Diabetesforeningen De der har erkendt, at de har en spiseforstyrrelse er rigtig gode til at balancere på grænsen af en syreforgiftning, ligesom anorektikere er gode til at balancere på grænsen af, hvad kroppen kan klare (psykolog Anne Hvarregaard Mose) Der er også en række eksempler på, at kvin - der med diabetes, der kommer hos Anne Mose, tid ligere i deres liv har haft en spiseforstyrrelse og har været i behandling for det. I Forbindelse med de nyopståede psykiske problemer kan spiseforstyrrelserne ofte komme op til overfladen igen. MANGLENDE BEHANDLINGS- TILBUD For diabetikere med en spiseforstyrrelse er hjælpen imidlertid ikke nem at få. For som formand for Diabetesforeningen og professor ved Universitetshospitalet i Århus, Allan Flyvbjerg, siger: Der går alt for lang tid, før vi finder ud af, at de snyder med deres insulinindtagelse, og når det omsider går op for os, står vi med et nyt problem, for mange regioner kan ikke tilbyde pigerne tilstrækkelig kvalificeret hjælp. At det kan være svært at få den hjælp, man har brug for, gælder dog Lisbeyh Olsen har type 1 diabetes og har haft en spiseforstyrrelse i en årrække. langt de fleste spiseforstyrrede, ikke kun dem der har diabetes. Ventelisterne på området er nemlig meget lange, så kun de der har det dårligst kommer til forholdsvist hurtigt. LMS HOLDNING I LMS mener vi det er positivt, der kommer fokus på problemerne omkring spiseforstyrrelser. Vi vil derfor arbejde for at informere om forholdene vedrørende diabetespigernes risiko for at få en spiseforstyrrelse, både i LMS Nyt, på vores hjemmeside, og andre steder. Vi mener, det er vigtigt, for at behandlere, praktiserende læger, pårørende og andre er opmærksomme på risikoen og problemerne forbundet med sygdommene. Denne opmærksomhed gælder også i forbindelse med uforklarlige dødsfald hos spiseforstyrrede. Mange gange fastslås dødsårsagen, hos spiseforstyrrede, nemlig som andre sygdomme. Med den nye viden om sammenfaldet mellem type 1 diabetes og spiseforstyrrelser, må behandlere og andre også være opmærksomme herpå. I LMS mener vi dog ikke, at en særlig opmærksomhed omkring spiseforstyrrede med diabetes bør føre til, at nogle får særbehandling. Alle spiseforstyrrede skal have de samme behandlingsmuligheder, uanset om man udover sin spiseforstyrrelse også har diabetes. Det må ikke være sådan, at nogle spiseforstyrrede kommer foran i køen, fordi de også har diabetes. Mange spiseforstyrrede har dobbeltdiagnoser, men alle med en spiseforstyrrelse skal have lige ret til behandling. Læs også Lisbeth Olsens historie på næste side!

8 - men jeg tror, jeg tager på i vægt Af Christine Espholm Lisbeth Olsen er 25 år og har type 1 diabetes. Hun har samtidig haft en spiseforstyrrelse i en årrække. Det har været nogle svære år for hende med bekymringer om vægt og om at føle sig anderledes, samt ønsket om anerkendelse fra forældre og frygten for sygdommens eventuelle følgesygdomme på sigt. Lisbeth fik diabetes som 12-årig og oplevede til at starte med sygdommen som noget, hun sagtens kunne klare. Det gjorde hun også det første år. Hun levede fuldt ud op til reguleringen af sin krop i form af den rigtige kost, motion og insulin. Faktisk opfattede hun næsten diabetesen som noget positivt, da hun fik diagnosen, fordi hun havde tabt sig nogle kilo pga. manglende insulin. Hun følte et sus af at gå ned i vægt og have kontrol. DEN SVÆRE TID Da Lisbeth blev lidt ældre og kom ind i teenageårene, blev det sværere for hende at holde kontrollen. Hun begyndte at have ædeflip, men trænede samtidig rigtig meget og holdt igen med insulinen for at holde vægten nede. Forældrene og lægen, som hun gik til tjek hos ca. en gang om måneden, havde kun fokus på tallene, der viste hvor dan det gik med diabetesen. Det var Lisbeths eget ansvar at håndtere reguleringen af kost, motion og medicin for at opnå de gode tal. De psykiske problemer, Lisbeth oplevede i forbindelse med sygdommen, som frygt for fremtiden, risiko for følgesygdomme, vægten, der betød meget i teenageårene, og andre bekymringer, var der ikke rigtigt nogen, der tog sig af. Jeg er sgu død inden jeg er 25 Puha! Jeg tudede mig i søvn i nat. Af lutter angst for fremtiden uddrag fra Lisbeths dagbog Hun fortæller, at hun levede i en dobbeltverden: Udadtil var jeg sportspigen, der spillede fodbold, gik til konkurrenceridning, springgymnastik osv. I folkeskolen var jeg dygtig og glad og havde mange venner. Samtidig havde Lisbeth det skidt og følte sig skamfuld over ikke at have fuld kontrol over sig selv og sin sygdom. Overfor venner, veninder og andre jævnaldrende syntes hun samtidig, det var svært at være anderledes. Derfor skjulte hun insulinen og undlod at måle blodsukker. Det gav hende følelsen: Hvis jeg ikke måler, så eksisterer det nok ikke. Hun målte også kun sjældent blodsukker derhjemme, fordi hun var bange for at blive kigget over skulderen af forældrene og blive konfronteret med, at det ikke var godt nok. Det gav Lisbeth en følelse af: JEG ikke var god nok. Ansvaret - som hun ikke burde have haft - betød at hun følte sig mislykket, når ikke tallene var gode nok. Mit blodsukker ligger godt nu, men jeg tror også jeg tager på i vægt. Det er bare vanskeligt for jeg spiser stort set ingenting. Og jeg kan altså ikke gå ned i insulin for så bliver det bare for højt igen uddrag fra Lisbeths dagbog I 3. G og efter gymnasiet fik hun det endnu dårligere med sig selv og fik sværere ved at indgå i sociale relationer. Hun fortæller blandt andet: I omkring 3-4 år drak jeg stort set ikke alkohol, fordi jeg ikke følte, jeg kunne kontrollere blodsukkerne, der steg. Jeg skulle tage mere insulin, og oveni det havde jeg tanken om de ekstra kalorier og den manglende kontrol med mig selv. Det var for meget. Og det betød jo en del for mit sociale liv, når man er ung og alle andre drikker og fester.. I DAG Lisbeth tog for 1½ år siden kontakt til en psykolog, hvor hun stadig går, og det har hjulpet hende meget. Hun føler nu det går den rigtige vej. Hun er godt reguleret i forhold til ambulatoriets kriterier, hun er mere i balance med diabetesen, mad, insulin og blodsukkermålinger. Hun fortæller, at hun efterhånden sjældent er på vej mod hullet, der hedder overtræning, meget lidt mad og fokus på insulin. Alligevel kæmper hun stadig med ædeflip, dårlig samvittighed, selvværdet og fortiden - herunder hendes families rolle. Hun har fået et stort netværk blandt andre diabetikere, det værdsætter hun meget, fordi de har en fælles referenceramme. Disse venner forstår problemerne omkring sygdommen på et andet niveau end andre. Derudover er Lisbeth lige blevet færdig som folkeskolelærer og er på vej til Vietnam for at arbejde som frivillig underviser.

9 SAMMENHÆNG MELLEM ASPERGERS SYNDROM OG SELVSKADE/SPISEFORSTYRRELSER? - et indlæg fra en bekymret forælder og svar fra eksperter Af Christine Espholm Der findes flere eksempler på, at selvskadere og spiseforstyrrede også får diagnosen Aspergers syndrom. Men om der er en sammenhæng imellem dem, ved man ikke. En eventuel sammenhæng er endnu ikke blevet undersøgt, og der findes ingen dokumentation for, at der skulle være en sammenhæng imellem dem. BEKYMRING FRA EN MODER Ruth, som er en af LMS Nyt s læsere, er bekymret over diagnosticeringen af Aspergers syndrom (AS). Hun er bange for, at man fejldiagnosticerer selvskadere eller spiseforstyrrede med AS. Baggrunden for Ruths bekymring er blandt andet artiklen Smerten jeg selv kan kontrollere (LMS Nyt, juli 2008/nr.25) af Line Hersted, der er selvskader og er blevet diagnosticeret med Aspergers syndrom. Ruth er selv mor til en pige, der har haft anoreksi, siden hun var 11 år, og som også har fået diagnosen AS. På den baggrund blev datteren tidligere sat i en specialskole for velfungerende autister. Men familien og omgangkredsen var ikke overbevist og efter en tid samt hjælp fra en psykolog, blev datteren flyttet tilbage i folkeskolen. Datteren får i dag medicin imod angst og har gået til psykolog i 1½ år, en psykolog, der tager udgangspunkt i hende som det individuelle menneske, hun er. Det har hjulpet hende. Ruth er endvidere foruroliget over en udtalelse fra Autismeforeningen om, at det ikke er usædvanligt, at meget unge mennesker i alderen år får diagnosen AS, når de fx har en spiseforstyrrelse. ASPERGER ER EN LETTERE UDGAVE AF AUTISME. ASPERGERE/AUTISTER HAR BRUG FOR STRUKTUR OG HAR SVÆRT VED, NÅR TINGENE IKKE FORLØBER PLANMÆSSIGT. DE ER OFTE TILBAGETRUKNE OG IKKE GLADE FOR AT VÆRE OMGIVET AF MANGE MENNESKER. EKSPERTERNE Kirsten Callesen, der er leder af Asperger Ressource Center og psykolog med speciale i Aspergers syndrom og autisme, er enig med Ruth i, at det er barnet og dennes personlighed som er vigtigst, når man skal have hjælp. Hun siger også: der er mange børn og unge med AS, som går på almindelige skoler og har et ganske almindeligt hverdagsliv, hvor der bliver taget nogle særlige hensyn. Samtidig siger hun, at en AS diagnose i sig selv ikke hjælper i forhold til en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men AS diagnosen kan være afgørende for, at hjælp til behandling af fx anoreksi kan gives på den bedste måde siger hun. Kirsten Callesen forklarer, at der ikke findes egentlig forskning og dokumentation omkring sammenfald mellem Asperger og selvskade/ spiseforstyrrelser. Det er derfor også svært at udtale sig om. Alligevel fortæller hun, at et sådant sammenfald er noget, man er begyndt at lægge mærke til ude på behandlingsstederne. Kirsten Callesen fortæller som eksempel, at personer med Aspergers syndrom ofte opsætter en række systemer for sig selv, herunder spisning. Et eksempel er en dreng med AS, der besluttede sig for, at han kun måtte spise en bestemt mængde fedt, hvilket blandt andet gav sig udtryk i, at han ikke spiste æggeblommerne i æg. Drengens forskellige spisemønstre vidnede om, at han også havde en spiseforstyrrelse. Bo Møhl, der er chefpsykolog ved Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet og er specialiseret i selvskade, fortæller desuden, at det ikke er usædvanligt at Aspergere/autister skader sig selv. De kan godt finde på at skære i sig selv eller slå hovedet ind i væggen, for at mærke sig selv siger han. I efteråret indgår Kirsten Callesen et samarbejde med Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, på Bispebjerg Hospital, hvor hun skal bidrage med sin viden om Aspergers syndrom. Det ville være ønskeligt, hvis vi kan begynde at systematisere viden omkring Aspergers syndrom og selvskade/spiseforstyrrelser. Herigennem vil man kunne udlede, om der er et sammenfald mellem dem, siger Kirsten Callesen. Kilder: Bo Møhl, chefpsykolog ved Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet med speciale i selvskade samt Kirsten Callesen, leder af Asperger Ressource Center og psykolog med speciale i Aspergers syndrom og autisme

10 SUND SJÆL I DANSKERNES SUNDHED HAR STOR BEVÅGENHED, OG DER BRUGES MANGE RESSOURCER PÅ BÅDE AT HELBREDE, FOREBYG- GE OG INDSAMLE VIDEN PÅ OMRÅDET. MEN FOKUS ER ALT FOR OFTE KUN PÅ DEN FYSISKE SUNDHED, MENS DET PSYKISKE ASPEKT BLIVER OVERSET. DET ER ET PROBLEM, DA PSYKEN SOM BEKENDT OGSÅ HAR STOR INDVIRKNING PÅ ET MENNESKES LIVSKVALITET OG SUNDHED. Af Charlotte Nielsen Thrane, red. Christine Espholm Danskernes sundhedstilstand er for alvor kommet i søgelyset, fordi den har stor betydning for både den enkelte person og for samfundet som helhed. Den enkeltes fysiske og psykiske sundhed har stor betydning for vores liv og livskvalitet. Det er samtidig i samfundets interesse, at borgerne har et sundt helbred for at minimere sundhedsrelaterede udgifter, hæve levetiden og derved sikre dynamik og fremgang i samfundet. Undersøgelser om danskernes sundhed Der bliver lavet mange forskellige typer undersøgelser, der afdækker den aktuelle sundhedstilstand i befolkningen. Undersøgelserne udgør et grundlag for at vurdere, hvor der bør sættes ind for at forebygge og forbedre danskernes sundhed, samt hæve levetiden, der ligger et godt stykke under middellevetiden i de øvrige vesteuropæiske lande, som vi plejer at sammenligne os med. Fokus i de fleste undersøgelser ligger på det fysiske aspekt af vores sundhed. Fakta om befolkningens vaner bliver afdækket, det kan fx være, hvor meget frugt der indtages, hvor meget motion der dyrkes osv. Undersøgelserne indeholder meget sjældent spørgsmål om det psykiske aspekt, og i de tilfælde de gør, er der ikke fokus på det i undersøgelsesresultaterne og den eventuelle videre forebyggelsesindsats. KRAM-undersøgelsen I 2007 og 2008 forløber et projekt, igangsat af Det Nationale Råd for Folkesundhed, kaldet KRAM-undersøgelsen. Det er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed og foregår i 13 kommuner. Fokus i undersøgelsen er på kost, rygning, alkohol og motion, som betegner de 4 KRAM-faktorer. Undersøgelsen er interessant, fordi den giver et øjebliksbillede af danskernes form og vaner på det fysiske område, men når det kommer til det psykiske aspekt, er den mangelfuld. Der indgår spørgsmål om helbred, trivsel og sociale relationer, men undersøgelsen kommer ikke i dybden med det psykiske aspekt. De sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i kommunerne er primært koncentrerede om kost og motion, hvilket understreger det stærke fokus på sund kost og motion som ideal. Der er ingen tvivl om, at det er nemmere at afdække de fysiske end de psykiske forhold hos befolkningen, men det er nødvendigt med indsigt i befolkningens psyke for at vide, hvordan der her kan sættes effektivt ind. Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne En anden landsdækkende undersøgelse tager fat i danskernes værdier og holdninger til sundhedsfremme og forebyggelsespolitik, herunder KRAM-faktorerne. Den er dermed ikke et øjebliksbillede af danskernes sundhedstilstand men af deres holdninger og værdier til området. Det er en vinkel, der hidtil ikke er blevet undersøgt i dybden. Projektet hedder Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne og er gennemført i samarbejde mellem TrygFonden og Mandag Morgen. Resultatet af undersøgelsen viser, at tidligere tiders forestilling om danskerne som glade, ubekymrede og anti-autoritære har ændret sig. Danskerne oplever i dag en forskel mellem idealet om sund livsstil og deres egen tilsvarende livsstil. Og de vil gerne have hjælp til at sikre sig mod dårlig livskvalitet som følge af sygdom, herunder især livsstilssygdomme. FAKTA KRAM-undersøgelsens fokus er at undersøge befolkningens nuværende sundhedstilstand baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt voksne borgere i 13 kommuner. Borgerne kan her blandt andet få målt blodtryk, fedtprocent, lungefunktion og konditionsniveau. Der vil herudover blive igangsat en række sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter af kommunen og lokale organisationer rettet mod KRAM-faktorerne for at øge opmærksomheden omkring disse. Resultaterne af undersøgelsen vil indgå i en KRAM-profil, som kommunen og forhåbentligt andre kommuner kan benytte til planlægning af fremtidig sundhedspolitik, sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. På nuværende tidspunkt ligger resultaterne for fire kommuner (baseret på omkring respondenter) klar på undersøgelsens hjemmeside:

11 SUNDT LEGEME? I undersøgelsen tales desuden om, at livsstilssygdomme snildt kunne kaldes civilisationssygdomme. Det er nemlig den moderne civilisation med effektiv produktion og distribution af tobak, alkohol og mad sammen med mindre fysisk arbejde, der skaber de store sundhedsproblemer i dagens samfund. I den forstand kædes civilisationssygdomme sammen med, når man har en usund livsstil med rygning, usund mad og manglende motion. Men man kan vel også se nogle af de psykisk relaterede sygdomme, som findes i dag, som civilisationssygdomme, da disse også kan være et resultat af civilisationens udvikling. Der er fx væsentligt flere personer med spiseforstyrrelser i de vestlige lande end i udviklingslandene. Man kan derfor spørge, om ikke det er en fejl ikke at have mere opmærksomhed på, hvilken betydning psyken har for vores sundhed og levetid. Danskernes bekymringer Undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne konkluderer, at danskerne er optaget af deres sundhed, men det er nydelsen, der prioriteres højest, og ofte er nydelsen forbundet med usund adfærd. Derfor lever mange af os forholdsvist usundt, selvom over en tredjedel af de adspurgte svarer, at de i dagligdagen i høj eller meget høj grad bekymrer sig om deres vægt, om de får nok motion, og om de spiser sundt nok. Det gode liv vil altså gerne leves, og det harmonerer ikke altid med et sundt liv, selvom vi bekymrer os om vores sundhed. Man kan være bekymret for, at den utilfredshed, mange her oplever, kan give psykiske men og måske medvirke til, at personer fx udvikler en spiseforstyrrelse. Når vi konstant bliver mindet om, at vores levestil ikke er helt sund nok, når vi ikke kan leve op til idealbilledet, bekymrer vi os. Der er i dag mange ting man skal leve op til på arbejdet, i fritiden og privatlivet. Vi har travlt og glemmer, at det er ok ikke at ligne en fotomodel, løbe 1 time 4 gange om ugen og spise sundt, samtidig med at vi præsterer på jobbet og i hjemmet, samt overfor vennerne. Vi kommer til at stille høje krav til os selv, krav som vi gang på gang ikke kan leve op til. På den måde svigter vi os selv. Og et svar på det kan for nogle, kan man frygte, blive en psykisk sygdom som fx en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen underbygger, at der i den vestlige del af verden er meget fokus på det fysiske/det ydre af vores person. Denne fokusering overfører vi til os selv, og ud over de selvstillede krav i forhold andre dele af vores liv føler vi alt for ofte, at vi er og bliver bedømt ud fra, hvordan vi ser ud. Man skal helst have en smuk, slank og fejlfri krop, og hvis man ikke har det, er man ikke god nok. Den nemme løsning kan her nogle gange synes at være kirurgi, hvor fejlene kan blive rettet. Som omtalt i sidste nummer af LMS Nyt (juli 2008/nr.25) er løsningen mod overvægt for et stigende antal personer, at få foretaget en mave-tarmoperation. Men kirurgien løser ikke alt. Den løser måske en oplevet fysisk skavank for den enkelte, men den psykiske ubalance i forbindelse med overspisning (BED) kan ikke fjernes ved hjælp af en operation. FAKTA Undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er gennemført på internettet blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Den bygger på i alt interviews, der blev gennemført i november Undersøgelsens fokus er at afdække danskernes værdier og holdninger til sundhed og forebyggelse, herunder de fire KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion), som primært er koncentreret om den fysiske balance. KRAM-faktorerne bliver her analyseret fra en anden vinkel end i selve KRAM-undersøgelsen, idet danskernes holdning og ikke tilstand bliver afdækket i Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne. Det er hensigten at gentage undersøgelsen om nogle år, så eventuelle holdningsændringer bliver afdækket. Desuden kan det være med til at målrette forebyggelsespolitikken. LMS holdning I LMS mener vi, at der er alt for lidt fokus på de psykiske forhold. Fra politisk side, i de danske undersøgelser om sundhed, i forebyggelsesindsatsen og på behandlingsområdet. Danskernes fysiske helbred er naturligvis vigtigt, og en sund krop kan have en positiv effekt på den psykiske tilstand. Men også psyken har stor indvirkning på et menneskes velvære og med den manglende interesse for psyken i det nuværende fokus, går man måske glip af vigtig viden om psykens indflydelse på sundhed og levetid. Vi ved i hvert fald, at livskvaliteten kan påvirkes negativt, når det gør ondt i sindet, og selvom danskerne er blevet kåret som verdens lykkeligste folk, er vi som bekendt et af de lande i verden, der har den største selvmords rate. Og selvom det måske ikke altid går så galt, ved vi, at psykiske problemer kan udvikle sig til alvorlige og omkostningsfulde lidelser - herunder spiseforstyrrelser. Derfor mener LMS, det er vigtigt, der kommer mere fokus på det psykiske aspekt.

12 Dagbog om graviditet og efterslæt fra en spiseforstyrrelse Af Birgitte Warberg uge4 uge8 uge12 TO PINK STREGER Hurra jeg er gravid!!! Det er for vildt! Jeg er super taknemmelig over, at et lille væsen har valgt at flytte ind i mig, og jeg glæder mig til at opleve min første graviditet. De næste 8 mdr. blir en spændende rejse ind i det ukendte. Men midt i al glæden, er der også en lille torn i øjet: Jeg har nemlig tidligere haft en spiseforstyrrelse (tvangsmæssig overspisning/bulimi) da jeg var år. For mig var det meget enten - eller. Enten levede jeg ekstremt sundt og spiste minimalt og tabte mig eller også levede jeg ekstremt usundt og tog på. Jeg er nu 33 år og har i mange år haft et stabilt forhold til både mad og følelser. Men hvordan vil jeg tackle graviditeten? For hvad nu med følelserne? Og hvad nu med vægten?! TRÆTHED OG KVALME Det er ligesom om den første jubel over, at jeg er gravid, har lagt sig og i stedet er blevet afløst af træthed, kvalme og en lettere utilfredshed med, at jeg allerede føler mig fed! Jeg vil da også indrømme, at jeg spiser meget mere end jeg plejer og mere usundt. Pga. kvalmen har der været mange sunde madvarer, jeg normalt elsker, som jeg ikke har kunnet få ned. De fleste grøntsager giver mig fx kvalme. Bare tanken om salat... Jeg føler mig faktisk lidt spiseforstyrret og kan tydeligt mærke det der enten eller, når man nu alligevel er i gang med at spise usundt, kan man lige så godt fortsætte. Og så føler jeg en masse angst i mit system. Jeg er angst for at skulle blive Mor. Jeg kan faktisk på nuværende tidspunkt overhovedet ikke overskue det projekt, vi har sat i gang. Føler at toget kører, og jeg ikke kan komme af, det kan ikke standse, og jeg blir bare nødt til at hænge på! Har dårlig samvittighed over, at jeg ikke føler mig specielt taknemmelig og lykkelig over at være gravid lige pt. 8 KILO PÅ 12 UGER! Vores vægt har været i stykker i et stykke tid. Eller faktisk var den ikke rigtig i stykker den manglede bare batteri. Men nu har jeg fixet det. Det skulle jeg ikke ha gjort... Jeg har taget 8 kilo på på 12 uger! Er tæt på panik. Suk! uge17 uge21 uge26 MAVEN VOKSER Graviditeten kan heldigvis ses nu. Folk er begyndt at ønske mig tillykke i stedet for at kigge først på min mave, så på min numse, så elevatoren, så ingen kommentarer... Men jeg ved, de tænker: Er hun blevet gravid eller fed? Og ingen har jo lyst til at begå den fatale fejl at spørge, hvis nu svaret er: Nej, jeg er ikke gravid... Men den æra er heldigvis forbi, for min mave vokser! Og nogen gange kan jeg mærke noget blob blob i maven, og det fortæller kloge mennesker mig er barnets første hej. KÆRLIGHEDEN OVERVINDER ALT Det er fantastisk! Det er som om, der er nogle ting, der er faldet på plads. Jeg er begyndt at mærke mig selv igen. Føler jeg er kommet hjem... Måske hænger det sammen med, at babyen er begyndt at sparke. Der er simpelthen liv dernede. Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk dejlig en følelse det er, når babyen sparker. Det er så livsbekræftende, og jeg føler så meget kærlighed for det lille væsen. Og den kærlighed er større end bekymring, angst og selvhad. Sådan er det bare. Her lige præcis i midten af min graviditet har jeg taget 10 kilo på. Det har jeg fejret ved at stille vægten på loftet. Jeg er træt af den vægt. Den er en værre tyran, og det eneste jeg kan bruge den til er at undertrykke mig selv og min kvindelighed. Fandeme om jeg vil finde mig i det! Når jeg kigger i spejlet, synes jeg min krop er smuk og frodig. Jo, jeg er blevet tykkere, men det sidder harmonisk og passer godt til den voksende mave. FORBUDTE FØLELSER Hvordan går det så med min graviditet? Lige pt. er jeg faktisk ikke så glad for at være gravid. Og jeg er godt nok ikke meget for at indrømme det, for jeg synes det er en utrolig skamfuld udtalelse, og jeg føler allerede skyld over for babyen ved at indrømme det, men helt ærligt: Jeg er faktisk træt af af være gravid! Jeg føler mig invaderet, og jeg har ikke lyst til alt det her symbiose-pjat. Nu har jeg været gravid i 26 uger. Nu må den lille godt komme ud, så jeg kan få min krop tilbage igen. Nej det mente Mor selvfølgelig ikke. Du skal ikke komme ud! Du skal blive derinde. Vi skal ikke have nogen for tidligt fødte babyer her. Og undskyld!!!

13 uge39 DE SIDSTE KRAMPETRÆKNINGER Jeg er SÅ TRÆT af at være gravid!!! Føler mig som den ballon, der blir pustet op af en usensitiv person, der ikke kan finde ud af, hvornår han skal stoppe og blir ved med at puste den op, og alle ved at den kommer til at sprænge. Og det sekund lige inden den sprænger sådan har jeg det i min krop! Og så hjælper det selvfølgelig ikke, at jeg spiser alt for meget i de her dage. Er lidt tilbage til mønsteret fra starten af min graviditet, hvor jeg også bare spiste alt for usundt og alt for meget. Fordi jeg føler mig så stor og tung og utilpas, har jeg brug for et eller andet for at dulme mit ubehag, og så overspiser jeg, og så får jeg det selvfølgelig endnu dårligere... Jeg bruger også overspisningen til at dulme min angst og nervøsitet i forbindelse med fødslen. Det er så syret at skulle bevæge sig ud på fuldstændig ukendt territorium. Jeg har ingen anelse om, hvordan det blir, og jeg kan ikke kontrollere noget. Må bare overgive mig og sige ja til det hele. Ja, til smerterne, ja til ikke at vide hvor lang tid det vil tage, ja til uvisheden, og ikke mindst ja til at åbne mig, som jeg aldrig før har åbnet mig for noget eller nogen. 16.maj2008 Den 21.juli SOFIES FØDSEL Sofie kom til verden fredag den 16. maj kl Det var en smuk solskinsdag, og fødslen gik over al forventning. Med masser af støtte og opbakning fra omsorgsfulde og kompetente jordemødre på Fødeklinikken Maia og en kæreste, der så mig kærligt i øjnene, kom Sofie til verden. Det var det største og smukkeste øjeblik i mit liv. Ubeskriveligt!... Sofie er nu 2 mdr. gammel, og det er bare så fedt at være MOR!!! Graviditeten, fødslen og tiden efter har virkelig været en udviklingsrejse, og jeg føler jeg har lært SÅ meget! I skrivende stund er jeg næsten tilbage til min gamle vægt. Tog 20 kilo på i løbet af graviditeten og tabte 14 den første måned! Al min bekymring var uden grund... Mangler stadig de sidste 6, men det kommer nok. Det fylder ligesom heller ikke rigtig så meget mere. Der er andre ting, der er vigtigere... BIRGITTE WARBERG ER MEDLEM AF LMS BESTYRELSE OG BLOGGER PÅ LMS BLOG GRAVIDITET OG SPISEFORSTYRRELSER

14 Bliv bedre rustet som pårørende - en workshop for pårørende til spiseforstyrrede Savner du redskaber til at håndtere hverdagen med en spiseforstyrret samt viden om, hvordan familien klarer situationen bedst muligt både fysisk og psykisk? Savner du et netværk med andre pårørende, der forstår din situation? Savner du hjælp til paragraffer og regler i systemet? Så deltag i LMS pårørendeworkshop, hvor udgangspunktet er, at en spiseforstyrrelse er en opslidende sygdom, der tærer på hele familien, og at man som pårørende kan have stor nytte af et pusterum og et sted, hvor man kan tale med ligesindede om alt det svære. LØRDAG DEN 1. NOVEMBER i DGI-byen i København fra kl til På workshoppen får du blandt andet viden om: Livsstrategier for pårørende. Hvordan overlever du fysisk og psykisk bedst muligt som pårørende? Fra coping til mestring. Ved Theresa Abegg, psykoterapeut med mange års erfaring i behandling af spiseforstyrrelser. Hvordan hjælper og støtter du bedst muligt i relationen til den syge før, under og efter behandlingen? Oplæg og arbejde i grupper. Ved Theresa Abegg, psykoterapeut. Min egen historie: At leve med en spiseforstyrrelse. Min egen historie: At være pårørende til en spiseforstyrret. Vi får besøg af to personer, der begge har haft spiseforstyrrelser tæt inde på livet og som gerne vil dele deres historie. Vejen gennem systemet. Hvordan får du den hjælp, du har krav på? Hvordan håndterer du regler og paragraffer? Prisen er 450 kroner for medlemmer og 650 kroner for ikke-medlemmer inklusiv forplejning, i form af morgenmad, frokost, kaffe og the, samt frugt og kage. Tilmelding på vores hjemmeside eller på telefon Der er plads til max 25 deltagere, så hurtig tilmelding tilrådes.

15 Dans dig til bedre selvværd! - Salsakursus til piger og kvinder med en spiseforstyrrelse Af Christine Espholm DU HAR NU MULIGHEDEN FOR AT DANSE DIG TIL MERE SELVVÆRD, LIVS- GLÆDE OG EN NY BALANCE MELLEM HOVEDET OG KROPPEN. I SAMARBEJDE MED SALSAUNDERVISER ANNE JULIE FOLKERMAN HAR LMS I EFTERÅRET TILRETTELAGT ET HELT SPECIELT SAL- SAKURSUS FOR PIGER OG KVINDER MED EN SPISEFORSTYRRELSE. Ideen med salsaundervisningen er at give piger og kvinder med en spiseforstyrrelse mere selvværd og mod på livet. Gennem LMS støttegrupper har det vist sig, at kropsterapi kan være et godt supplement for mange med en spiseforstyrrelse. Derfor er der også god grund til at tro, at danseundervisning kan være en hjælp i denne situation. Der er desuden tale om en helt særlig undervisning. Det er nemlig underviser Anne Julie Folkerman, der står for undervisningen. Hun har allerede stor erfaring med lignende kurser, da hun i en årrække har undervist andre kvinder, der har særligt brug for at få styrket selvværdet. Hun har udviklet sin egen måde at danse mere selvværd ind i sine elever. Salsaundervisningen handler om dans, leg, kropskontakt, personlighed, livskvalitet, sjov og ballade, og livsglæde! Anne Julie fortæller selv om salsaundervisningen: Pigernes selvværd øges gennem dansen, og fører dem hen, hvor de bedre kan acceptere og rumme det, som før var svært og angstprovokerende at mærke - de kan være i egne følelser og acceptere sig selv, give sig selv plads i livet. GENNEM MUSIK, BEVÆGELSE OG LEG KAN DU DANSE DIG TIL MERE SELVVÆRD OG EN NY BALANCE MELLEM OPPE I HOVEDET OG NEDE I KROPPEN Dansen kan give dig et frirum, hvor du kan slippe angsten gennem kreativ udfoldelse uden at skulle bruge hovedet, hvor dæmonerne sidder. Du får mulighed for at udtrykke dig uden om den begrænsende fornuft, og for en stund bare være til og glemme spiseforstyrrelsen. I danseundervisningen er du sammen med andre i samme situation, og i det trygge fællesskab skal dansen og musikken give ro til at mærke krop og person indholdsmæssigt frem for form. På et af Anne Julies almindelige salsahold går allerede en pige med bulimi. Pigen fortæller: I starten havde jeg det svært, fordi jeg slet ikke kunne forholde mig til at se mig selv som dejlig. Men efterhånden som Anne Julie fik mig til at forstå, at det ikke handler om, hvordan man ser ud, men om hvordan man føler sig, lærte jeg at slappe mere og mere af. Jeg er nu nået til et punkt, hvor jeg næsten kan abstrahere fra alt det, der blævrer, og bare nyde at det gør det, at jeg kan mærke min krop, der leger. D Undervisningen foregår i lokaler i centrum af København Kurserne starter d. 18. september 2008 og varer i 14 uger hver torsdag Hele kurset koster 750 kr. for LMS medlemmer og 1000 kr. for ikke-medlemmer Du kan tilmelde dig på LMS hjemmeside: eller ved at ringe til LMS sekretariat på telefon Der oprettes 2 hold af max 15 deltagere, så hurtigt tilmelding tilrådes! Hold 1: Overspisere, torsdag kl inkl. 10 min. pause med frugt og vand Hold 2: Andre spiseforstyrrelser, torsdag kl inkl. 10 min. pause med frugt og vand OBS: Medbring tøj, som du kan bevæge dig og svede i. Det vigtigste er, at du befinder dig godt. Du skal helst danse i et par gummisko, som ikke er for voldsomme. Du skal kunne have kontakt med gulvet og glide lidt. Der er omklædningsfaciliteter.

16 LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Aldersrogade 3A, 2. sal 2100 København Ø PP DANMARK B EFTERÅRETS FOREDRAG MØD ZEBRAPIGEN til et foredrag om cutting, anoreksi og medicinmisbrug Foredragsholderen er den nu 23-årige Sofia Åkerman, som var 19 år gammel, da hun skrev bogen Zebrapigen en selvbiografisk historie om et liv med anoreksi og selvskade. Igennem fire år gjorde Sofia så meget skade på sig selv, at lægerne til sidst opgav hende. Mød op og hør om hendes kamp tilbage til livet. Foredraget er på letforståeligt svensk KØBENHAVN den 17. sep. kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 ODENSE den 18. sep. kl i Mødecenter Odense, lokale 142, Buchwaldsgade 48 NÅR SMERTEN BLIVER FOR VOLDSOM - et foredrag om cutting og selvskade Aftenens foredragsholder er speciallæge og terapeut Henrik Balch. Han mener, at mennesker, der skader sig selv, har været udsat for en traumatisk oplevelse, der betyder, at deres ubevidste indeholder nogle voldsomt stærke følelser, som kan være så svære at rumme, at selvskaden bliver en måde at overleve på. Skader du dig selv? Er du pårørende? Eller kender du blot til problematikken? Så kom og deltag i debatten. KØBENHAVN den 6. oktober kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 PERSONLIGE BERETNINGER OM SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE Du har nu mulighed for at stille alle dine ubesvarede spørgsmål omkring spiseforstyrrelser eller selvskade. 4 personer fortæller om deres liv med anoreksi, bulimi, overspisning og selvskade. KØBENHAVN den 21. okt. kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 OVERVÆGTENS PSYKOLOGI - et foredrag om overspisning Behandlingen af overvægt går ofte på vægt - kontrol, kostvejledning, medicin og motionsforslag. Og i dag vælger flere og flere over - vægtige sågar en mave- tarmoperation. Behandlerne overser, at overvægten for mange handler om dybere psykologiske årsager. Oplægsholder Annette Ilfeldt er privatpraktiserende psykolog med særlig viden om spiseforstyrrelsen overspisning (BED). KØBENHAVN den 28. okt. kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 ORTOREKSI - den fjerde spiseforstyrrelse Ekstrem fokus på sundhed, særlige kostplaner og masser af motion. Ortoreksi er kommet i søgelyset. Med hvad handler ortoreksi i virkeligheden om, og er der tale om en spiseforstyrrelse på samme måde som anoreksi, bulimi og overspisning? Psykolog Maria Nødskov Aaen fortæller om ortoreksi og om sine erfaringer med terapi for personer med ortoreksi. KØBENHAVN den 4. nov. kl i DGI-byen, Spisehuset, Tietgensgade 65 PRIS Alle foredrag koster 50 kroner per deltager til støtte for vores arbejde for bedre vilkår for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade og deres pårørende. EKSTRA TILBUD Du kan deltage gratis på foredraget, hvis du indmelder dig nu som nyt medlem i LMS. Medlemskabet koster 150 kroner. INFO OG TILMELDING For at være sikker på en plads, bør du tilmelde dig på vores hjemmeside under aktiviteter, hvor du også kan læse mere om foredragene. NYE STØTTEGRUPPER FOR SPISEFORSTYRREDE Lider du af en spiseforstyrrelse, kan en støttegruppe give dig tryghed til at dele alt det svære med andre i samme situation. Du møder nogle, som måske er nået længere på vejen ud og som kan give dig håb. Sammen kan I støtte hinanden til at komme videre. I kan hjælpe hinanden til at udvikle øget selvværd og selvtillid. Og du får mulighed for at skabe et socialt net - værk også uden for møderne. Nye grupper oprettes i Vejle og Vordingborg. Læs mere på Tilmelding på Der er allerede grupper i bl.a. Århus, København og Odense T-shirt -BEAT eating disorders! EATING IS THE NEW BLACK OG THE WEIGHT OF YOUR WORTH IS NOT MEASURED IN KILOS Nye T-shirts er landet! De fås nu også med rød skrift. For et beløb på 299 kr. kan du støtte kampen mod spiseforstyrrelser og selvskade. og få en T-shirt. Læs mere på under Aktiviteter. NYE STØTTEGRUPPER FOR PÅRØRENDE Er du pårørende til et menneske med en spiseforstyrrelse, kan det være en stor støtte at møde ligesindede for at dele de svære tanker, følelser og problemer. For søskende afholder vi gerne specielle arrangementer i tilknytning til pårørendegruppen, som primært henvender sig til forældre/voksne. Nye grupper oprettes i Vejle, Vordingborg og i Roskilde (Vestsjælland). Læs mere på Tilmelding på Der er allerede grupper i bl.a. København, Odense og Århus.

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

om spiseforstyrrelser blandt unge

om spiseforstyrrelser blandt unge Per Straarup Søndergaard om spiseforstyrrelser blandt unge TURBINE forlaget Kampen mod kroppen om spiseforstyrrelser blandt unge 2010 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag 2010.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom

Ensomhed. Jeg virkede stærk men var ensom Ensomhed At være ensom er typisk noget, der forbindes med alderdom eller med at være helt ung og usikker. Men også et betragteligt antal danskere midt i livet lider både psykisk og fysisk under at være

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Kom over din angst for at blive såret. Kærlighedsguide: sider. Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kærlighedsguide: Kom over din angst for at blive såret Angsten for at blive såret INDHOLD I DETTE HÆFTE: Kærlighedsguide:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere