Færre fleksjobbere gennem revalidering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre fleksjobbere gennem revalidering"

Transkript

1 Mela Kontakt: Mette Langager - - Tlf: Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca samtidig med, at antallet af revalidender er reduceret med personer. Nedprioriteringen af revalideringsindsatsen er således medvirkende til, at antallet af fleksjobbere er vokset voldsomt. Det er en uheldig udvikling, da det samfundsøkonomisk kan betale sig at revalidere personer med nedsat arbejdsevne frem for at visiterer dem til fleksjob. Det viser beregninger fra FTF. _ Der har gennem en årrække været stor opmærksomhed omkring, at flere og flere personer visiteres til et fleksjob samtidig med, at antallet af nytilkendelser til førtidspension ikke er faldet. Denne problemstilling bliver derfor også et af de centrale spørgsmål i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som offentliggøres den 20. august Det er indiskutabelt, at antallet af fleksjobbere har været stærkt stigende siden ordningens indførelse. I 2001 var ca personer 1 visiteret til et fleksjob. Et antal som var øget til ca personer i Det svarer til en stigning på 250 pct. Stigningen i antallet af fleksjobbere er i og for sig en succeshistorie, da det vidner om, at mange personer med nedsat arbejdsevne fortsat er tilknyttet og bidrager til arbejdsmarkedet, selvom deres arbejdsevne ikke er 100 pct. - personer som ellers ville være henvist til en førtidspension og dermed livslang fuld offentlig forsørgelse. Den store stigning udlægges imidlertid ofte som et problem, bl.a. fordi tilgangen til førtidspension ikke i samme periode ikke været faldende. Det var ellers hensigten, da man lancerede førtidspensionsreformen i Det er dog værd at slå fast, at selvom den årlige tilgang til førtidspension ikke har været faldende, har den heller ikke været stigende, derimod har tilgangen gennem en lang årrække ligget på et konstant niveau på nye førtidspensionister om året. I den sædvanlige sammenstilling af væksten i antal fleksjobbere og udeblivelsen af nedgangen i tilgangen til førtidspension udelukkes imidlertid altid en vigtig brik nemlig, at revalidering i samme periode er blevet et stadigt mindre anvendt instrument til at bringe personer 1 Danmarks Statistik opgør ikke antal personer visiteret til fleksjob, men offentliggør alene antallet, der er i beskæftigelse i et fleksjob og antallet af ledige fleksjobbere. Antallet af personer som er visiteret til et fleksjob er i analysen opgjort som antallet af personer som i et givet år har været i beskæftigelse i et fleksjob og/eller modtaget ledighedsydelse. Personer, der i løbet af året både har været i beskæftigelse i et fleksjob, og modtaget ledighedsydelse indgår kun i opgørelsen én gang. For 2007 og 2008 er antallet af visiterede til fleksjob beregnet som summen af beskæftigede i fleksjob og ledige fleksjobbere, men reduceret med 20 pct., som er den forskel, der i de tidligere år har været mellem visiteret til fleksjob og summen af ansatte i fleksjob og ledige fleksjobbere. Notat Side 1

2 med nedsat arbejdsevne tilbage til ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet altså beskæftigelse uden offentligt tilskud. Revalideringens fornemmeste formål har altid været at bidrage til, at personer med nedsat arbejdsevne får en ny chance for at kunne deltage på arbejdsmarkedet på normale løn- og ansættelsesvilkår. I lovgivningen er det fastslået, at revalidering skal være det første tiltag, der afprøves i forhold til at bringe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. Det hænger naturligvis sammen med, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at bringe personer fuldt tilbage til arbejdsmarkedet uden offentligt tilskud via en forudgående op- eller omkvalificering Frem for at personerne kun vender delvis tilbage til arbejdsmarkedet med et varigt offentligt tilskud i ryggen i et fleksjob - eller ender på fuld offentlig forsørgelse på en førtidspension. På trods heraf viser tallene, at revalidering i de senere år er blevet stadigt mindre anvendt i indsatsen for at bringe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. I 2000 modtog ca personer 2 en revalidering. Det var faldet til ca personer i Det svarer til en nedgang i revalideringsindsatsen på hele 49 pct. Revalidering er således i en årrække i langt mindre omfang blevet benyttet som stopklods for tilgangen til livslang offentlig forsørgelse. Det er særligt uddannelsesrevalidering, der er reduceret. Personer, der visiteres til en uddannelsesrevalidering er siden 2000 mere end halveret. I 2000 modtog ca personer en uddannelsesrevalidering. Et antal, der i 2008 var faldet til ca personer, svarende til en reduktion på 57 pct. Kraftigt nedgang i revalidering Antal personer, der har modtaget revalidering fra 2000 til Ændring Antal Ændring Pct. Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Revalidering I alt Note: se fodnote 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik 2 Antallet af revalidender er summen af personer som i løbet af året har modtaget enten en uddannelse og/eller en virksomhedsrevalidering. Personer, der i løbet af året både har modtaget en uddannelsesrevalidering og en virksomhedsrevalidering indgår kun i opgørelsen en gang. For 2007 og 2008 er antallet af revalidender beregnet som summen af antal på virksomhedsrevalidering og antal på uddannelsesrevalidering, men reduceret med 6 pct., som er den forskel, der i tidligere år har været mellem visiteret til revalidering og summen af uddannelses- og virksomhedsrevalidering. Notat Side 2

3 Faldet i revalidering og særligt uddannelsesrevalidering hænger muligvis sammen med regeringens stærke fokus på, at personer uden beskæftigelse hurtigst mulig skal i job - frem for at få personer bedst mulig i job, hvor en op- eller omkvalificering kan give en varig beskæftigelse frem for en risiko for hurtigt udstødning og tilbagevenden til offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedskommissionen overvejer faktisk helt at afskaffe revalideringsordningen - uden de dog endnu har angivet en begrundelse herfor. Stigningen i antallet af fleksjobbere skal derfor ses i sammenhæng med faldet i revalideringsindsatsen, se nedenstående figur. Hvis ikke revalideringsinstrumentet i en lang årrække var blevet forsømt kunne antallet af fleksjobbere med stor sandsynlighed været mindre i dag og antallet af personer med ordinær beskæftigelse været større. Det ville være til gavn for arbejdsudbuddet og de offentlige finansers holdbarhed. Nedgang for revalidering opgang for fleksjob Antal personer visiteret til fleksjob og revalidering Antal berørte Revalidering Fleksjob Note: se fodnote 1 og 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det kan undre, at Arbejdsmarkedskommissionen øjensynligt slet ikke ser på denne sammenhæng som en af årsagerne bag stigningen i antallet af personer visiteret til fleksjob. Betydningen af nedprioriteringen af revalideringsindsatsen kan illustreres ved et simpelt regnestykke. Hvis antallet af revalidender i 2008 lå på samme niveau som i 2000, ville der i 2008 have været flere revalidender. Med revalidering som stopklods for tilgangen til livslang forsør- Notat Side 3

4 gelse på fleksjob vil det indebære en tilsvarende reduktion i antallet af fleksjobbere. I 2008 ville antallet af fleksjobbere således være mindsket fra til personer. Det svarer til en reduktion i antallet af fleksjobbere på 33 pct. 33 pct. færre fleksjobbere Beregning af reduktion i antal fleksjobbere ved opprioritering af revalideringsordningen. Antal personer Opgang i antal revalidender Antal fleksjobbere Nedgang i antal fleksjobbere Nedgang i antal fleksjobbere 2008, pct 33 Note: Se fodnote 1 og 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik Selvom en del revalidender efterfølgende visiteres til fleksjob, fordi deres arbejdsevne efter revalidering fortsat er nedsat 3, så viser regnestykket størrelsesordenen af de konsekvenser, nedprioriteringen af revalideringsordenen har fået for udviklingen i fleksjobordningen. Revalidering betaler sig Samfundsøkonomisk kan det betale sig at give personer med nedsat arbejdsevne en revalidering frem for at visitere dem til et fleksjob. Det gælder selvom om de årlige udgifter til selve revalideringen er større end de årlige udgifter til fleksjob og ikke alle revalidender efterfølgende kommer i beskæftigelse. Når revalidering på sigt er godt for samfundsøkonomien hænger det sammen med, at de revalidender der kommer i beskæftigelse efter revalidering mere end opvejer de aktiveringsomkostninger, der er forbundet til selve revalideringen og de alternativ omkostninger, der er ved fleksjobordningen, hvor der er tale om livslang offentlig forsørgelse. Hvis 20 pct. af de nuværende fleksjobbere i stedet fik tilbudt en revalidering ville det offentlige sparer 9,6 mia. kr. Beregningerne er gennemgået neden for. Offentlige udgifter til revalidering Udgifter til revalideringsindsatsen består både af forsørgelsesudgifter under revalideringen og Notat Side 4

5 driftsudgifter til den aktiveringsindsats som igangsættes som led i revalideringen. Efter endt revalidering vil der også være offentlige udgifter knyttet revalideringsordningen, idet ikke alle revalidender opnå beskæftigelse på ordinære vilkår efter revalidering. Den gennemsnitlige forsørgelsesudgift pr. revalidend (fuldtid) beløber sig til ca kr. årligt, og den gennemsnitlige årlige driftsudgift pr. revalidend er kr. Det giver en samlet årsudgift pr. revalidend på kr. Da den gennemsnitlige varighed af et revalideringsforløb er ca. 80 uger, bliver de samlede udgifter til et revalideringsforløb kr. pr. revalidend. Knap halvdelen af revalidenderne er i beskæftigelse 12 måneder efter endt revalidering. For denne gruppe er der ingen efterfølgende offentlige forsørgelsesudgifter. Den anden halvdel af revalidenderne er imidlertid fortsat på offentlig forsørgelse 12 måneder efter endt revalidering de modtager enten arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension m.m. Offentlige udgifter ved revalidering Gennemsnitlige offentlige udgifter ved revalidering pr. fuldtidsrevalidend, 2008-priser. kr. pr. revalidend Forsørgelsesudgifter Driftudgifter Udgifter i alt pr. år Udgifter i alt pr. revalideringsforløb Forsørgelses- og driftudgifter efter revalidering pr. år Samlet offentlig udgift ved 30 årig revalidend Samlet offentlig udgift ved 50 årig revalidend Note: Forsørgelses- og driftsudgifter for revalidering er beregnet som de samlede udgifter pr. fuldtidsperson. Varigheden af revalidering er opgjort som varigheden af sidste afsluttede revalideringsforløb i 1. halvår Vægten, der er benyttede til beregningen af forsørgelses- og driftsudgifter efter revalidering, er dannet på baggrund af ydelsesstatus 12 mdr. efter afsluttet revalidering Kilde: FTF-beregninger på baggrund af Kommunale regnskaber 2008 (driftsudgifter), Jobindsats.dk (forsørgelsesudgifter og status 12 mdr. efter revalidering) og DREAM-registeret (varighed af revalidering). Givet forsørgelsesfordelingen mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede efter revalidering er den gennemsnitlige årlige offentlige udgift (forsørgelses- og driftsudgifter til aktivering) efter endt revalidering til kr. pr. revalidend pct. af de revalidender, der afsluttede deres revalidering i 2007 var 12 måneder efter afslutningen af revalideringsforløbet visiteret til fleksjob og 4 pct. var på førtidspension, jf. jobindindsats.dk Notat Side 5

6 De samlede udgifter til revalidering afhænger derfor af revalidendens alder, når revalideringens i gangsættes. Hvis fx revalidenden er 30 år på revalideringstidspunktet bliver den samlede gennemsnitlige offentlige udgift til revalidering ca. 3,9 mio. kr. pr. revalidend (summen af selve revalideringen og de gennemsnitlige årlige udgifter efter endt revalidering indtil pensionering). Hvis revalidenden er 50 år beløber de offentlige udgifter sig til ca. 2 mio. kr. Offentlige udgifter til fleksjobordningen Udgifter til fleksjobordningen består hovedsageligt af forsørgelsesudgifter til løntilskud, hvis fleksjobberen er i beskæftigelse ( kr.) og ledighedsydelse, hvis fleksjobberen er ledig ( kr.). Dertil kommer driftsudgifter til den aktive indsats til ledige fleksjobbere, der gennemsnitlig beløber sig kr. pr. ledig fleksjobber om året. En sammenlægning af forsørgelsesudgifter og driftsudgifter i fleksjobordningen, hvor der er taget højde for fordelingen af beskæftigede og ledige fleksjobbere, giver en gennemsnitlig årlig offentlig udgift pr. fleksjobber på kr. Offentlige udgifter ved fleksjob Gennemsnitlige offentlige udgifter ved fleksjob pr. fuldtidsfleksjobber (visiteret til fleksjob), 2008-priser. kr. pr. fleksjobbere Forsørgelsesudgifter beskæftigede fleksjobber Forsørgelsesudgifter ledig fleksjobber Driftudgifter til ledig fleksjob Udgift i alt pr. år Samlet offentlig udgift ved 30 årig fleksjobber Samlet offentlig udgift ved 50 årig fleksjobbere Note: Forsørgelses- og driftsudgifter for fleksjob er beregnet som de samlede udgifter pr. fuldtidsperson. Kilde: FTF-beregninger på baggrund af Kommunale regnskaber 2008 (driftsudgifter), Jobindsats.dk (forsørgelsesudgifter til ledighedsydelse), Forsørgelsesudgifter til beskæftigede fleksjobbere beregnet på baggrund af Forslag til finanslov De samlede udgifter til fleksjobordningen afhænger derfor af alderen på fleksjobberen på visitationstidspunktet. Hvis fleksjobberen er 30 år ved visiteringen bliver den samlede offentlig udgift til fleksjobbet 7,7 mio. kr. (summen af den årlige udgift indtil pensionstidspunktet). Hvis fleksjobberen er 50 år, bliver de samlede offentlige udgifter 2,6 mio. kr. Ovenstående viser, at selvom de årlige omkostninger ved selve revalideringsindsatsen er højere end den årlige udgift til fleksjobordningen, er den gennemsnitlige offentlige udgift til revalidering mindre end til et fleksjob, når man tager højde for de efterfølgende udgifter, hvor om- Notat Side 6

7 kring halvdelen af revalidenderne kommer i beskæftigelse, mens fleksjobberne er på livslang offentlig forsørgelse. Hvis personen med nedsat arbejdsevne er 30 år på visitationstidspunktet er den gennemsnitlige offentlige besparelse ved at i gangsætte en revalidering frem for et fleksjob 1,8 mio. kr. Hvis personen i stedet er 50 år er den gennemsnitlige offentlige besparelse på kr. Revalidering betaler sig Samlede offentlige udgifter pr. person (fuldtid) ved hhv. revalidering og fleksjob ved forskellig aldre på visitationstidspunktet, i 2008-priser. 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år Revalidering Fleksjob Besparelse pr. person ved revalidering Note: De samlede offentlige udgifter til hhv. revalidering og fleksjob er beregnet som den årlige udgift ved den pågældende ydelse (jf. ovenstående tabeller) ganget op med antal år på arbejdsmarkedet fra visitations- til pensionstidspunktet. Kilde: FTF-beregninger, se ovenstående tabeller Som det fremgår, bliver den økonomiske gevinst ved at igangsætte en revalidering frem for at visitere til et fleksjob mindre, jo ældre personen er på visitationstidspunktet. Det skyldes, at driftsudgifterne til den aktive indsats under revalideringen vejer forholdsvis mere i den samlede udgift til revalidering, mens den årlige udgift til fleksjob er uforandret. Ovenstående beregninger viser, at det er forbundet med en samfundsøkonomisk gevinst at igangsætte revalideringsforløb frem for at visitere til fleksjob. Hvis blot 10 pct. af de nuværende fleksjobbere i stedet fik tilbudt en revalidering ville det offentlige sparer 4,8 mia. kr. Hvis 30 pct. af fleksjobberne fik tilbudt en revalidering ville den offentlige besparelse blive 14,5 mia. kr. Notat Side 7

8 Store offentlige besparelser ved revalidering Offentlig besparelse ved nedgang i antal fleksjobbere og tilsvarende stigning i antal revalidender, mia. kr priser. 10 pct. færre fleksjobbere 20 pct. færre fleksjobbere 30 pct. færre fleksjobbere 40 pct. færre fleksjobbere Offentlig besparelse 4,8 9,6 14,5 19,3 Note: Den offentlige besparelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige udgift til hhv. revalidering og fleksjob (jf. ovenstående tabeller) ganget op med det antal år den gennemsnitlige fleksjobbere har tilbage på arbejdsmarkedet (beregnet ud fra gennemsnitsalderen for fleksjobberne, 2008) og multipliceret med nedgangen i antal fleksjobbere (fuldtid). Kilde: FTF-beregninger på ovenstående tabeller Notat Side 8

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Aktivering der virker

Aktivering der virker Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget. Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for. Drift Økonomirapport 1 for perioden januar til marts 2015. Nedenstående oversigt viser den overordnede økonomiske situation pr. sektor og serviceområde, med udgangspunkt

Læs mere

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune. 1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007

Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007 Nordfyn Notat til Jobcenterledelsen og LBR Vesterled 8 5471 Søndersø Tel +45 64 82 82 30 Fax +45 64 82 82 40 www.nordfynskommune.dk Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007

Læs mere

Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse.

Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse. Notat om ledige i Rudersdal Kommune ansat med løntilskud, i virksomhedspraktik, i fleksjob eller på ledighedsydelse. Dette notat er udarbejdet som en halvårlig orientering af det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

I det følgende beskrives udgiftsudviklingen på førtidspensionsområdet i perioden 2008 2011 og grundlaget for det tekniske budget for 2013-2016.

I det følgende beskrives udgiftsudviklingen på førtidspensionsområdet i perioden 2008 2011 og grundlaget for det tekniske budget for 2013-2016. Teknisk budget 2013 2016: Førtidspensioner Der er behov for en teknisk opretning af budgettet til førtidspensioner. Budgettet for 2012 er i lighed med de foregående år videreført uændret i budgetoverslagsårene.

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Budget 2011 20,9 19,8 22,2 21,4 19,6 20,2 20,0

Budget 2011 20,9 19,8 22,2 21,4 19,6 20,2 20,0 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 2,9 19,8 22,2 21,4 19,6 2,2 2, Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 2,9 19,8 22,2 21,4 19,6 2,2 2,, 5, 1, 15, 2,

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Budget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9

Budget 2012 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9 1 INDKOMSTOVERFØRSLER Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 212 25,3 23,8 27,3 27,6 23,5 24,7 24,9 Herning Holstebro 23,8 25,3 Horsens Randers 27,3 27,6 Silkeborg Skive Viborg

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 525.635-182.340 343.295 Bev. Serviceudgifter 1.082-115

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Greve Endelig udgave 22. maj 2014 Indhold 1. Om resultatrevisionen... 3 2. Sammenfatning af beskæftigelsesindsats 2013... 4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013...

Læs mere

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013 Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13

Læs mere

Antal fleksjob i vækst

Antal fleksjob i vækst Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 18, 24. september 2013 Antal fleksjob i vækst, side 1 Flest kvinder i ressourceforløb, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side 6 Antal

Læs mere

Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte

Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte Analyse af effekterne i Næstved kommunes tilbudsvifte Falck har i samarbejde med Center for arbejdsmarked (CAM) udarbejdet en analyse af effekterne af de tilbud Jobcentret i Næstved benytter. CAM har stillet

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 - Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg

Resultatrevision 2013. Jobcenter Viborg Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...

Læs mere

Tema: Sygedagpenge og førtidspension

Tema: Sygedagpenge og førtidspension TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde

Læs mere

Økonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016

Økonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016 Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013

30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013 AK-Samvirke 30.700 har mistet deres dagpengeret i de første ti måneder af 2013 Status og prognose November 2013 Michel Klos 1 Indhold 100 danskere har mistet deres dagpengeret om dagen i 2013... 3 Så mange

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 - Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel Business case Investeringstankegangen Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel 28. maj 2015 Udgangspunkt for business case En dagpengemodtager på 37 år, har optjent retten til to års dagpenge.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Kommunenotat. Odder Kommune

Kommunenotat. Odder Kommune Kommunenotat Odder Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Odder Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 1. maj 2009 Resultatrevision for Jobcenter Århus i 2008 1. Resume Resultatrevison for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter

Læs mere

Økonomien forbundet med førtidspensionsreform

Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Click here to enter text. Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Til Kopi til Fra Arne Lund Kristensen Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet 13. august 2012 Init.: joa/njk Sagsnr./Dok.nr. 2012-30409

Læs mere

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet ØDF Sjælland, marts 2015 Et enkelt refusionssystem - med fokus på resultater Skærpet fokus på at få ledige i job Samme statsrefusion uanset forsørgelsesydelse

Læs mere

Bilag 3. Opgørelse af budgetgaranti 2016, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.

Bilag 3. Opgørelse af budgetgaranti 2016, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. Bilag 3 Opgørelse af budgetgaranti 2016, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 15. april 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag

Læs mere

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

Hvordan måler man arbejdsløsheden? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets

Læs mere

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat 214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015

Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015 Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 210476 Brevid. 1453621 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2011 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2011 Som en

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.

Læs mere

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN

HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN HOVEDPOINTER FRA ANALYSER AF UDSATTE BORGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN INDHOLD BORGERFORLØB HOVEDPOINTER FRA ANALYSEN OM UDSATTE BORGERE HOVEDPOINTER FRA MENTORANALYSEN

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Status på udviklingen indenfor sygedagpenge

Status på udviklingen indenfor sygedagpenge Status på udviklingen indenfor sygedagpenge, august 2010 Status på udviklingen indenfor sygedagpenge For Haderslev Kommune har udviklingen indenfor sygedagpenge været meget markant gennem de sidste 1 ½

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Uændret bruttoledighed i marts 211 Ugens analyse Ugens tendenser Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Høj faglig mobilitet på det danske

Læs mere

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen

De unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,

Læs mere

Reform af fleksjob. Arrangement om den nye fleksjobordning 11. april 2013. Fuldmægtig Amila Saran og fuldmægtig Anne Hedegaard

Reform af fleksjob. Arrangement om den nye fleksjobordning 11. april 2013. Fuldmægtig Amila Saran og fuldmægtig Anne Hedegaard Reform af fleksjob Arrangement om den nye fleksjobordning 11. april 2013 Fuldmægtig Amila Saran og fuldmægtig Anne Hedegaard Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København

Læs mere