Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2010"

Transkript

1 Innovationsnetværk Danmark Innovation: Analyse og evaluering 08/2010

2 Innovationsnetværk Danmark Innovation: Analyse og evaluering 8/2010 Forsknings- og Innovationsstyrelsen Publikationen kan også hentes på Bredgade København K Internet ISSN: X Tlf: Fax: Design: Formidabel Aps Tryk: Printdevision Rapporten er udarbejdet af Iris Group for Oplag:1000 Forsknings- og Innovationsstyrelsen ISSN: Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Rosendahls - Schultz Grafisk Herstedvang Albertslund 2

3 Innovationsnetværk Danmark - Forsknings- og Innovationstyrelsen Oktober

4 > Foto:Colourbox.com 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE > 1. RESUMÉ Hovedresultater Disposition og grundlag for regnskabet INTRODUKTION TIL INNOVATIONSNETVÆRKENE Hvorfor innovationsnetværk? Familien af innovationsnetværk er en dynamisk størrelse NETVÆRKENES RESULTATER OG RESSOURCER Sådan måles resultater og ressourcer Hvor meget viden opbygges og spredes? Hvordan påvirker netværkene virksomhedernes innovation? Netværkenes ressourcer De samlede effekter af de 23 netværk NETVÆRKENES AKTIVITETER Netværkenes ni kerneaktiviteter Udviklingen i netværkenes samlede aktivitetsniveau Brobygning og etablering af mødesteder Samarbejdsprojekter Videnformidling 39 Bilag 1 performanceregnskabet i tal 44 Bilag 2 kort præsentation af alle netværk 48 Publikationer i

6 Performanceregnskab

7 1. RESUMÉ > 1.1. HOVEDRESULTATER Innovationsnetværkene er et af de centrale danske initiativer til at give de danske virksomheders innovationsindsats et løft. Det sker ved, at innovationsnetværkene bygger bro mellem dansk erhvervsliv og den store produktion af viden, der foregår på universiteter, andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og teknologiske serviceinstitutter. Innovationsnetværkene har især en rolle i at hjælpe de små- og mellemstore virksomheder i gang med at trække på viden fra videninstitutionerne. Gennem opsøgende arbejde, informationsaktiviteter, konferencer, tilbud om matchmaking, innovationsprojekter mv. skal netværkene fungere som en hoveddør ind til videninstitutionerne og de rette forskere og undervisere. Indeværende performanceregnskab er det fjerde i rækken og har til formål at følge udviklingen i innovationsnetværkenes resultater og aktiviteter. Performanceregnskabet viser tal for de 23 innovationsnetværk i 2009 og for udviklingen fra Netværkenes resultater og ressourcer 2009 Performanceregnskabets vigtigste formål er at dokumentere de erhvervsmæssige effekter af netværkenes indsats. Det er ikke en let opgave for mange af netværkenes effekter viser sig først som innovation senere i nogle tilfælde først om 5-10 år. Desuden er det svært at måle på, hvordan netværkene formår at ændre virksomhedernes indstilling til at tænke i nye baner fx som effekt af, at virksomheden har deltaget i seminarer eller har medvirket i et innovationsprojekt med et universitet eller en uddannelsesinstitution. Figur 1.1. giver et overblik over nogle af innovationsnetværkenes vigtige resultater. Figur 1.1. Netværkenes resultater i 2009 Ressourcer Aktiviteter i netværkene Videnopbygning og -spredning Innovation Økonomiske effekter 76,2 mio. kr. i statslige investeringer 4,8 Medarbejdere pr. netværk aktive virksomheder (uddybes i afsnit4) 822 virksomheder i projekter 14 videninstitutioner pr. netværk 300 virksomheder udvikler nye produkter/ydelser 750 udvikler nye kompetencer 550 får tilført nye ideer 1,1 mia. kr. i øget omsætning (skøn) 7

8 Figur 1.1. viser, at staten i 2009 investrede 76,2 mio. kr. i innovationsnetværkene, samt at netværkene i gennemsnit havde 4,8 årsværk at gøre godt med. Figuren opsummerer også, at 822 virksomheder i 2009 indgik i samspilsprojekter med videninstitutioner i kraft af deltagelse i netværket. Og at der i gennemsnit var 14 videninstitutioner involveret i hvert af netværkene. 300 virksomheder udviklede nye produkter, ydelser eller koncepter som følge af at have deltaget i et samspilsprojekt eller i en anden aktivitet initieret af netværket. 750 udviklede nye kompetencer, der markant øgdede deres evne til at arbejde med innovation og 550 virksomheder fik nye ideer til innovation. Figuren giver yderst til højre et forsigt bud på, at virksomhederne tilsammen kan forvente et mersalg på 1,1 mia. kr. som følge af, at de har deltaget i innovationsnetværkene. Krisen har også kunnet mærkes i netværkene men kun i begrænset omfang Regnskabet ser også på udviklingen i resultater i forhold til tidligere år. Set i lyset af, at den økonomiske krise for alvor slog igennem i Danmark i 2009 og førte til en væsentlig reduktion i virksomhedernes villighed til at deltage i risikofyldte forsknings- og innovationsaktiviteter, kunne man have frygtet alvorlige negative konsekvenser for netværkenes resultater. Men helt så dårligt er det ikke gået. Ganske vist kan der måles et fald i nogle resultater, men nedgangen er relativt begrænset. Samtidig er der også målt fremgang på flere områder, som giver grobund for optimisme for de kommende år. 10 procent færre virksomheder deltog i 2009 i samarbejdsprojekter som følge af deltagelse i et innovationsnetværk målt i forhold til Især de mindre virksomheder holdt sig tilbage. 20 procent færre virksomheder med under 50 ansatte deltog i projekter. Nedgangen i virksomheder i samarbejdsprojekter slog igennem på de konkrete innovationer - der kom nemlig 25 procent færre nye ydelser, produkter eller koncepter ud af aktiviteterne i innovationsnetværkene end i Udviklingen skyldes hovedsageligt to forhold: Den verdensomspændende økonomiske krise stiller de danske virksomheder over for nye udfordringer, som naturligt nok får en del virksomheder til at reducere deres omkostninger og gennemføre besparelser bl.a. i udgifterne til forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet fokuserer virksomhederne på den nære forretning, og de er dermed ikke så tilbøjelige til at indgå i projekter i innovationsnetværkene. Især de mindre virksomheder er påvirket af den globale økonomiske krise, og mange har dermed ikke kunne finde ressourcerne til at deltage i samspilsprojekter. 8

9 Otte af netværkene var enten helt nye eller blev sammenlagt i På længere sigt bør det have en positiv effekt, da der dermed skabes synergi og mere slagkraftige netværk. På kort sigt giver det sig dog udslag i dårligere resultater, da det er en stor opgave at igangsætte et nyt netværk og da det kan være ressourcekrævende at lægge flere netværk sammen. Innovation og samarbejde handler i meget høj grad om opbygning af relationer, og derfor sættes projekter ikke i søen fra den ene dag til den anden. De fire nye netværk står derfor tilsammen for kun 28 af de 822 virksomheder i samarbejdsprojekter altså kun 3 procent af det samlede antal virksomheder. De fire ny-sammenlagte netværk oplevede et fald på 40 procent i antallet af virk somheder involveret i samarbejdsprojekter. Det er et noget mere markant fald end i de øvrige netværk, som oplevede et fald på knapt 10 procent. Når den økonomiske krise klinger ud, må det forventes, at flere virksomheder igen finder tidsmæssigt og økonomisk overskud til at indgå i samspilsprojekter. Samtidigt må det forventes, at de otte nye 2009-netværk i løbet af 2010 vil være nået ind i en fase, hvor de kan sætte mange flere samarbejdsprojekter i søen. Samtidig indikerer tallene, at der er udsigt til mere innovation i fremtiden. Knapt 20 procent flere virksomheder fik nye ideer til innovation ved at deltage i et netværk i 2009 set i forhold til Og knapt 20 procent fik bedre kompetencer til at kunne arbejde med innovation. Opgaven er nu at sikre, at disse ideer og kompetencer for alvor kommer i spil, og i de kommende år udmønter sig i nye produkter og ydelser. På resultatsiden skal det også nævnes, at regnskabet påpeger netværkenes vigende evne til at inddrage nye virksomheder i samarbejdsprojekter. Der skete fra 2006 til 2009 en halvvering af førstegangsdeltagerne antallet er faldet fra 400 nye virksomheder pr. år til 200 på de fire år. Her har netværkene således en vigtig opgave at løfte. Det er dog en opgave, som alt andet lige bliver vanskeligere år for år i takt med at stadig flere virksomheder prøver at samarbejde med videninstitutioner. Ikke desto mindre er det afgørende, at netværkene får mere fokus på at inddrage nye deltagere., hvis Rådet for Teknologi og Innovation skal få opfyldt det nye mål om, at virksomheder i 2013 skal have samarbejdet med videninstitutioner Der er i 2010 opstartet flere nye netværk, og det forventes, at de vil kunne række ud til en helt ny gruppe af virksomheder. Og at flere af de etablerede netværk vil gøre mere ud af at få nye virksomheder inddraget i konkrete projekter en opgave, der ofte er mere krævende, end at få virksomheder til at deltage i konferencer eller andre mindre forpligtende netværksaktiviteter. En mere udbredt brug af systematisk matchmaking er en vej frem (dvs netværkenes tilbud om at matche individuelle virksomheder og forskere for at skabe et grundlag for, at de kan igangsætte fælles projekter). Desuden kan netværkene med fordel samarbejde med andre dele af det danske erhvervsfremmesystem om markedsføring af netværkene - fx den kommunale erhvervsservice, brancheforeninger og regionale væksthuse. 9

10 Netværkenes aktivitetsniveau På aktivitetssiden viser regnskabet, at netværkene grundlæggende er aktive inden for tre hovedkategorier: 1) brobygning og etablering af mødesteder, 2) samarbejdsprojekter og 3) videnformidling. Inden for disse områder er der i alt ni forskellige kerneaktiviteter. Performanceregnskabet viser, at virksomheder deltog i netværkenes aktiviteter, hvilket stort set svarer til sidste års niveau. Heraf har to ud af tre virksomheder under 50 ansatte. Det er en lidt mindre andel end året før. ikke desto mindre må man konstatere, at netværkene fortsat er gode til at få inddraget de mindre virksomheder. Følgende tendenser i udviklingen i aktivitetsniveauet skal fremhæves: Færre innovationsprojekter men flere forprojekter. Mens netværkene i 2009 satte 25 procent færre innovationsprojekter i gang, har netværkene i 2009 haft succes med de såkaldte forprojekter. Der blev i 2009 igangsat 20 procent flere forprojekter end i 2008 med næsten 20 procent flere virksomheder. På grund af krisen har mange virksomheder ikke kunne afse kræfter til at engagere sig i innovationsprojekter, men i stedet ønsket at deltage i mindre ambitiøse forprojekter, som fx kan hjælpe dem med at konkretisere end ide eller afprøve løsninger i lille skala og evt. senere igangsætte et egentligt innovationsprojekt. Flere virksomheder inddraget i matchmaking. I alt fik virksomheder individuel hjælp af innovationsnetværkene til at identificere relevante forskere. Det var 40 procent flere end i 2008, og det gør matchmaking til den store højdespringer i Der er dog to udfordringer: 1) Matchmaking-aktiviteterne var ulige fordelt mellem netværkene - en fjerdedel af netværkene tilbød ikke matchmaking i Og fire ud af de 23 netværk tegnede sig for 60 procent at matchmaking-forløbene. 2) Matchmaking-forløbene var stadig ret fokuserede på virksomhederne i netværkets egen region. Næsten halvdelen af matchmaking-aktiviteterne i 2009 var rettet mod virksomhederne i nærområdet. Der ligger således fortsat en stor opgave for mange netværk i at styrke den systematiske matchmaking og udbrede matchmakingen til virksomheder i hele landet. Mindre rådgivning om projektfinansiering. Kun 10 af netværkene udbød i 2009 rådgivning om projektfinansiering. Det er 30 procent færre end året før og en beklagelig udvikling, idet det er de færreste projekter, der kan finansieres af netværkenes egne midler. Det kræver særlige kompetencer at navigere i de forskellige ordninger til projektfinansiering og det er ikke en let øvelse at udforme en ansøgning til disse midler. Der er derfor god grund til, at netværkene skruer op for bluset på dette område, så perspektivrige projekter ikke bliver liggende i skuffen på grund af manglende viden om mulige finansieringsmuligheder. 10

11 1.2. DISPOSITION OG GRUNDLAG FOR REGNSKABET Performanceregnskabet indeholder tre yderligere afsnit. Afsnit 2 giver et overblik over netværkene i såvel 2009 som 2010, og netværkenes mål og udfordringer beskrives. Afsnit 3 viser netværkenes resultater og ressourceforbrug i Målesystemet introduceres og der sættes tal på, hvor mange virksomheder der har fået overført viden fra videninstitutioner til virksomheder, samt på hvor mange virksomheder der er blevet mere innovative. Afsnittet ser også på netværkenes ressourceforbrug. Der gives et bud på, hvad netværkene har betydet for virksomhedernes omsætning. Afsnit 4 viser en række tal for netværkenes aktivitetsniveau målt på tre kerneaktiviteter: Brobygning og mødesteder, samarbejdsprojekter og videnformidling. Bilag 1 giver en samlet oversigt over tallene i regnskabet. De vil sige de 23 netværks samlede resultater, aktiviteter og ressourcer i 2009 samt udviklingen fra 2006 til Bilag 2 indeholder korte beskrivelser af hvert af de 22 netværk, der eksisterede pr. 1. juni Performanceregnskabet er i lighed med de øvrige år udarbejdet af IRIS Group. Oplysningerne er tilvejebragt via en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle netværksansvarlige i april Alle netværk har besvaret skemaet 1. 1 Innovationsnetværket InfinIT blev etableret pr som en sammenlægning af innovationsnetværkene Komialt og Mobile Systems. InfinIT har af administrative grunde kun kunne besvare spørgeskemaet for perioden Innovationsnetværket BioPeople blev igangsat , men har rapporteret om visse aktiviteter og resultater i 2009, da netværket er en sammenlægning af netværkene BioSys og BioLogue, som kørte visse aktiviteter videre ind i

12 > Foto:Istock photo 12

13 2 INTRODUKTION TIL INNOVATIONSNETVÆRKENE > 2.1. HVORFOR INNOVATIONSNETVÆRK? Det er efterhånden velkendt, at flere og flere danske virksomheder skal arbejde med at få mere viden ind i deres produkter, ydelser og produktionsmetoder, hvis de vil klare sig godt i den globale konkurrence. En af kilderne til mere videninstensive produkter er at skabe innovation i samarbejde med videninstitutioner. Det er dog lettere sagt end gjort, især hvis man er en lille eller mellemstor virksomhed, som ikke kender meget til, hvordan universiteter og uddannelsesinstitutioner arbejder. Og ikke helt kan sætte ord på, hvilken form for viden man har brug for for at kunne udvikle sig. Samtidig udvikler forskere på danske universiteter og videninstitutioner løbende banebrydende ny viden, som ikke automatisk finder frem til virksomheder, der kunne have gavn af denne viden. Innovationsnetværkene er sat i verden for at tage hånd om denne problemstilling. De skal skabe gode rammer for, at mere viden flyder fra videninstitutionerne til danske virksomheder. Og i 2007 satte Rådet for Teknologi og Innovation - i forbindelse med formuleringen af innovationsstrategien InnovationDanmark et mål om, at andelen af virksomheder med under 250 ansatte, som samarbejder med videninstitutioner, i 2010 skulle øges fra de daværende 7 procent til 10 procent. Innovationsnetværkene blev tiltænkt en central rolle i at realisere dette mål. Innovationsnetværkene er en platform, som giver virksomheder og forskere mulighed for at udveksle viden og ideer og som hjælper med at parterne kan igangsætte konkrete projekter inden for et fagligt eller teknologisk afgrænset område. Nogle netværk beskæftiger sig med brobygning og samarbejde inden for særlige teknologiområder, som fx informations- og kommunikationsteknologi, miljøteknologi eller bioteknologi. Andre har fokus på at skabe samarbejdsprojekter inden for særlige temaområder fx brugerdreven innovation eller oplevelsesøkonomi eller inden for særlige sektorer, fx fødevaresektoren. Figur 2.1. illustrerer nogle af de måder, hvorpå netværkene kan være behjælpelige med at nedbryde barriererne for samspillet om forskning, innovation og teknologiudvikling mellem virksomheder og videninstitutioner. Performanceregnskabets afsnit 4 uddyber, hvilke konkrete aktiviteter netværkene tilbyder. 13

14 Figur 2.1. Innovationsnetværkene kan hjælpe på mange forskellige fronter Hjælpe til at formulere konkrete samarbejdsprojekter Skaffe virksomhederne adgang til banebrydende viden fra videninstitutionerne i Danmark og resten af verden Øge virksomhedernes viden om, hvordan samarbejde kan skrues sammen og finansieres Innovationsnetværk Administrere og lede samarbejdsprojekter Deltage i at udvikle nye uddannelsestilbud til virksomhederne Tilbyde steder hvor forskere og virksomheder kan møde hinanden, udveksle viden og ideer 2.2. FAMILIEN AF INNOVATIONSNETVÆRK ER EN DYNAMISK STØRRELSE Antallet af innovationsnetværk varierer fra år til år. Nogle netværk lukker helt ned, andre lever videre uden for innovationsnetværksordningen. Nogle bliver slået sammen for at skabe mere kritisk masse. Og helt nye dukker op. Udgangspunktet er at de netværk, som performer godt fortsat finansieres. Således var landkortet over innovationsnetværkene anderledes i 2009 end i 2008 og i 2010 er der også sket ændringer. 14

15 I 2009 var der i alt 23 netværk mod 27 året før. Af de 23 netværk havde 15 eksisteret i flere år (hovedparten siden 2006), fire netværk blev reorganiseret ved sammenlægninger af eksisterende netværk, mens andre fire blev nyetableret, jf. figur 2.2. Det er disse 23 netværk, der indgår i indeværende performanceregnskab. Figur 2.2. De 23 innovationsnetværk i UÆNDREDE NETVÆRK 4 SAMMENLAGTE NETVÆRK 4 NYE AluCluster (1999) RoboCluster (2003) Offshore Center Danmark (2003) Seedland (2003) Center for Bioenergi og Miljøteknologisk innovation (2006) LavEByg (2006) Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi (2006) VE-NET (2006) VindKraftNet (2006) Center for Software Defined Radio (2006) ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi (2006) Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi (2006) Center for Sundhedsteknologi (2006) SundhedsITnet (2006) Netværk for Forsknings baseret Brugerdrevet Innovation (2006) Innovationsnetværk for Biosundhed - Biopeople (tidligere: Biologue og BioSys) Fødevaresektorens Innovationsnetværk (tidligere: Center for fødevareudvikling og Innovation - og Stålcentrum) InfinIT (tidligere: Komialt og Mobile Systems) Innovationsnetværket Livs stil, Bolig og Beklædning (tidligere: Udviklingscente for Træ og Møbler og Viden center for Intelligente Tekstiler) NETVÆRK Animation Hub Dansk Lydteknologi Innovationsnetværket PlastNet Innovationsnetværket TransportNet 15

16 Pr. 1. juni 2010 er der 22 netværk med i innovationsnetværksfamilien. Ændringerne er sket ved, at syv netværk ikke længere er med i innovationsnetværksordningen. Til gengæld er nye kommet til. Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennemførte i foråret 2010 en udbudsrunde, hvor nye partnerskaber havde mulighed for at søge status som innovationsnetværk. Resultatet er syv nye netværk hvoraf fire er helt nye netværk, og tre er baseret på eksisterende netværk. Tre af de syv netværk handler om serviceinnovation. Rådet for Teknologi og Innovation vil gøre en ekstra indsats på dette område, fordi udviklingen af serviceydelser har en afgørende betydning for den danske økonomi. De nye innovationsnetværk skal være med til at sikre, at også serviceerhvervene får gavn af den offentlige forskning, og at Danmark udnytter servicesektorens store vækst- og eksportpotentiale. Dertil kommer, at Rådet for Teknologi og Innovation i 2010 har igangsat tre store partnerskaber, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder er gået sammen for at løse konkrete samfundsmæssige udfordringer inden for klima og sundhedsområdet. De tre partnerskaber skal udvikle nyskabende teknologier, der både skal komme borgerne og virksomhederne til gavn. Partnerskaberne hører også med i innovationsnetværksfamilien, selvom de er mere fokuserede på at løse konkrete problemstillinger end innovationsnetvækene. Ligesom innovationsnetværkene er aktiviteterne og tilgangen til innovation i partnerskaberne karakteriseret ved en åben proces, hvor erhvervslivet matches med videninstitutioner - og i dette tilfælde også offentlige organisationer. Alle tilbyder et mødested for parter med interesse for viden og innovation inden for de samme områder. Og de har et sekretariat, der hjælper med facilitering og ledelse af innovationsprojekter. Boks: LEV VEL et nyt partnerskab skal løse konkret problemstilling Partnerskabet LEV VEL, innovation til ældre, som har fået bevilget 22,5 mio kr. Partnerskabet tæller virksomheder, sygehuse, universiteter, kommuner og patientforeninger, som sammen vil søge at løse nogle af de problemer, der er forbundet med det aldrende samfund. Partnerskabet vil udvikle services eller produkter, som betyder øget livskvalitet for de selvhjulpne ældre, og som samtidig afhjælper ressourceproblematikken i relation til den aktuelle demografiske udfordring. Tabel 2.1. giver et overblik over innovationsnetværkene pr. 1. juni 2010, mens bilag 2 uddyber, hvad de enkelte netværk beskæftiger sig med. 16

17 Tabel Temaområde 2.1. De 22 netværk Navn innovationsnetværk og etableringsår pr. 1. juni 2010 Energi Byggeri Miljø Offshore Center Danmark (2003) VE-NET (2006) Innovationsnetværket for biomasse (2010) 2 InnoBYG Innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigt byggeri (2010) 3 Innovationsnetværket for Miljøteknologi (2010) Partnerskabet Vand i Byer (2010)* Fødevarer Food Network - Fødevaresektorens Innovationsnetværk (2009) Service Animation Hub (2009) InfinIT- Innovationsnetværket for informationsteknologi (2009) Innovationsnetværket for Markedsføring og Forbrugerforståelse (2010) Innovationsnetværket Service Platform (2010) Oplevelsesøkonomi og turisme Innovationsnetværket for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi (2010) 4 Informations- og kommunikationsteknologi Produktionsteknologi og nye materialer AluCluster (1999) RoboCluster (2003) Innovationsnetværket PlastNet (2009) Lydteknologi (2009) Innovationsnetværket for Dansk Lysteknologi (2010) Innovationsnetværket Livsstil - Bolig og Beklædning (2001) Sundhed/medico BioPeople (2009) Lev VEL innovation til ældre (2010)* Unik innovative løsninger til kronisk syge (2010)* Transport Transportens innovationsnetværk (2009) * = De tre problemorienterede partnerskaber igangsat af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) 2 Tager udgangspunkt i innovatiosnetværket CBMI Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. 3 Er en videreførelse af innovationsnetværket LavEByg dog med et bredere sigte. 4 Netværket er en sammenlægning af ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi og Dansk Center for Oplevelsesøkonomi (DANVIFO) samt en række nye aktører. 17

18 Performanceregnskab

19 3 NETVÆR KENES RESULTATER OG RESSOURCER > 3.1. SÅDAN MÅLES RESULTATER OG RESSOURCER Hovedformålet med performanceregnskabet er at give et indblik i de økonomiske effekter af innovationsnetværkene. Med andre ord: Hvad er 6der kommet ud af, at staten (og andre) har støttet etableringen af 23 innovationsnetværk? Hvor meget mere innovation har det resulteret i? Højere omsætning? Nye ideer? Nye kompetencer? IRIS Group har sammen med Forsknings- og innovationsstyrelsen over de seneste år udviklet et målesystem med en række sammenhængende indikatorer, som kan give et billede af netværkenes effekter. De grundlæggende elementer af målesystemet er illustreret i figur 3.1. nedenfor. De blå pile - og indikatorerne listet under dem - måler på ressourceindsatsen og på resultaterne, som er de områder, der behandles i indeværende kapitel. Aktiviteterne i netværkene (pil nummer to i figuren) måles også via en række indikatorer og behandles særskilt i kapitel 4. Figur 3.1. System til måling af netværkenes resultater Ressourcer Aktiviteter i netværkene Videnopbygning og -spredning Innovation Økonomiske effekter Statslige og ikke statslige investeringer Antal Medarbejdere i sekretariater Antal virksomheder i projekter Antal videninstitutioner Antal virksomheder der udvikler nye produkter eller ydelser Antal virksomheder der udvikler nye kompetencer eller får nye ideer Skønnet mersalg Hvis vi begynder læsningen af figuren yderst til venstre måler regnskabet ressourceindsatsen i netværkene det vil sige de beløb, som staten og andre investerede i netværkene i 2009, og antallet af medarbejdere i netværkene (pil 1). På resultatsiden tager regnskabet for det første fat i at opgøre netværkenes videnopbygning og videnspredning (pil 3). Det måles dels på antallet af virksomheder, der som direkte følge af netværksdeltagelsen - i 2009 indgik i samarbejdsprojekter med videninstitutioner, dels opgøres antallet af videninstitutioner involveret i netværkene. For det andet måles der på, i hvor høj grad videnoverførslen førte til innovation i virksomhederne (pil 4). Konkret vises dette ved antallet af virksomheder, der udviklede nye produkter eller ydelser som følge af netværksdeltagelsen. Og ved antallet af virksomheder, der i 2009 fik tilført nye kompetencer eller ideer, fordi de deltog i netværkene. Til sidst gives et bud på, hvor meget virksomhederne har øget deres omsætning som følge af innovationsnetværkenes eksistens (pil 5). Ingen kender dette tal præcist og det er en umulig opgave at finde frem til det via spørgeskemaundersøgelser. Men på baggrund af en tidligere undersøgelse af netværkssamarbejders effekt på virksomheders omsætning, gives der et forsigtigt bud på meromsætningen i

20 Som optakt til fremlæggelsen af resultaterne skal det understreges, at det selvfølgelig ikke er nogen let opgave at opgøre effekten af innovationsnetværkene. Nogle effekter vil først vise sig om 5-10 år. Andre effekter er indirekte og handler om de gevinster, der kommer ud af, at både virksomheder og videninstitutioner ændrer deres mindset omkring mulighederne i vidensamarbejder. Ikke desto mindre hjælper målesystemet til, at der her kan gøres et forsøg på at opgøre gevinsterne HVOR MEGET VIDEN OPBYGGES OG SPREDES? FÆRRE VIRKSOMHEDER I SAMARBEJDSPROJEKTER Der er et klart potentiale for, at flere danske virksomheder begynder at samarbejde med forskere og undervisere. Danmark halter bagud ift. en række andre OECD lande, og Rådet for Teknologi og Innovation fastsatte i 2007 et mål om, at langt flere virksomheder skulle prøve kræfter med vidensamarbejde. Fra at det kun var hver 15. virksomhed, der samarbejdede med videninstitutioner i 2007, skulle andelen stige til hver tiende danske virksomhed i Netværkene er et vigtigt instrument i denne sammenhæng. Netværkene har nemlig et langt større kontaktnet til små og mellemstore virksomheder, end de enkelte forskere og videninstitutioner. Netværkene har et blik for at se mulige koblinger mellem ny viden og forretningsudvikling. Og de har en redskabskasse med værktøjer til at koble de to verdener. Som det fremgår af afsnit 4, fører netværkene virksomheder og videninstitutioner sammen via en række aktiviteter, såsom individuel matchmaking til virksomheder og forskere og idégenereringsforløb med henblik på at designe konkrete samarbejdsprojekter. Altså aktiviteter med en målsætning om at munde ud i konkrete samarbejdsprojekter, der både lever op til forskernes ønsker om at afprøve ny viden i praksis og de mindre virksomheders krav om hurtige og synlige resultater. Figur 3.2. viser antallet af virksomheder, der i samarbejdede med videninstitutioner som følge af, at de blev ført sammen i netværket 6. Figur 3.2. Antal virksomheder der indgår i projekter sammen med videninstitutioner som følge af deres deltagelse i et innovationsnetværk, Virksomheder der deltog i samspilsprojekter Heraf virksomheder med under 50 ansatte Virksomheder der deltog i samspilsprojekter for første gang Heraf virksomheder med under 50 ansatte 20

21 I 2009 deltog 822 virksomheder i samspilsprojekter. Det var det næsthøjeste antal virksomheder i fireårsperioden, men samtidigt et fald på 10 procent i forhold til I betragtning af at fire netværk var helt nye og at den økonomiske krise for alvor slog igennem i 2009, er nedgangen i antallet af det samlede antal virksomheder i samarbejdsprojekter hverken overraskende eller foruroligende. Det er en stor opgave at igangsætte et nyt netværk. Innovation og samarbejde handler i meget høj grad om opbygning af relationer, og derfor sættes projekter ikke i søen fra den ene dag til den anden. Bl.a. derfor kan de fire helt nye netværk ikke bryste sig af lige så mange virksomheder i projekter, som de mere etablerede netværk. De fire nye netværk står tilsammen for 28 af de 822 virksomheder i samarbejdsprojekter altså kun 3 procent af det samlede antal virksomheder. Desuden kan det for nogle netværk være ret ressourcekrævende at gennemgå en fusion. De fire ny-sammenlagte netværk har således oplevet et fald på 40 procent i antallet af virksomheder involveret i samarbejdsprojekter. De øvrige netværk oplevede et fald på knapt 10 procent. Hvor de sammenlagte netværk samlet set havde 201 virksomheder engageret i projekter i 2008 var antallet faldet til kun 127 virksomheder efter sammenlægningen i Det påvirker naturligvis også billedet, at ét af de sammenlagte netværk først for alvor kom i gang i 2010 og at ét netværk kun har haft mulighed for at afrapportere resultater for halvdelen af De 15 veletablerede netværk stod dermed for at bringe godt 80 procent af virksomhederne ind i projekterne. Til gengæld må det forventes, at de otte nye eller sammenlagte 2009-netværk i løbet af 2010 vil være nået ind i en fase, hvor de kan sætte mange flere samarbejdsprojekter i søen. Endelig skal den verdensomspændende økonomiske krises indflydelse på netværkenes aktiviteter og resultater påpeges. Den økonomiske krise stiller de danske virksomheder over for nye udfordringer, som naturligt nok får en del virksomheder til at reducere deres omkostninger og gennemføre besparelser bl.a. i udgifterne til forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet fokuserer på den nære forretning, og de er dermed ikke så tilbøjelige til at indgå i projekter i innovationsnetværkene. Denne tendens kan især være med til at forklare det relativt store fald i antallet af mindre virksomheder i samspilsprojekterne (20 procent færre end i 2008, jf. figur 3.2.). Især de mindre virksomheder var påvirket af den globale økonomiske krise, og mange har dermed ikke kunne finde ressourcerne til at deltage i samspilsprojekter 7. 6 Tallene inkluderer projekter, hvor virksomheder og mindst én videninstitution har fundet sammen. Tal-lene inkluderer både projekter, hvor netværket har været tovholder eller projektleder samt projekter, der blev igangsat i netværket og derefter udført uden for netværkets regi. 7 Se også Forsknings- og innovationsstyrelsens (2009). Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning. 21

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi Samarbejde Netværk Bæredygtighed Velkommen til InnoBYG Byggebranchens nye innovationsnetværk

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje

ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE. - Projektforslag til regional udviklingspulje ACCELERATIONSFORLØB FOR IVÆRKSÆTTERE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE I ROSKILDE - Projektforslag til regional udviklingspulje INDHOLD BAGGRUND... 2 FORMÅL... 2 PLATFORM... 2 INDHOLD... 4 TIDSPLAN... 5 BUDGET

Læs mere

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler

Læs mere

Revision giver bonus på bundlinjen

Revision giver bonus på bundlinjen Revision giver bonus på bundlinjen Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR danske revisorer gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres syn på værdien af revision. Resultaterne

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere