Bilag 1. Interviewguide: Bilag 2. Interview med Ida...5. Bilag 3. Interview med Mie Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner...

Transkript

1 11. Bilagsoversigt Bilag 1. Interviewguide:... 1 Bilag 2. Interview med Ida...5 Bilag 3. Interview med Mie Bilag 4. Opslag omkring interviewpersoner Bilag 5. - ADHDs historie en oversigt

2 Bilag 1. Interviewguide: Vigtige pejlemærker i interviewet: Gøre klart for dem hvad meningen er med interviewet. Projektets omdrejningspunkt. Gøre klart for dem, at det er okay at de siger fra hvis der er noget de ikke vil svare på. Altid hv-spørgsmål og aldrig starte med hvorfor. Holde pauser, vente på at de får tid til at forklare sig. -> Presser dem til at sige lidt mere. Passe på ikke at ryge af sporet, men hele tiden finde tilbage til fokus. Man skal som interviewer have et åbent sind og en bevidst naivitet. -> undgå forudindtagede holdninger. Grundlæggende svar til alle spørgsmål (grib spørgsmålet) Hvordan det? Kan du komme med et eksempel? Hvad gjorde det ved dig? Kan du uddybe det? Problemer Får du det skidt? Skal vi gå videre til noget andet? Skal vi stoppe? Introduktion Anonymitet. RUC projekt: det handler om personlige oplevelser med ADHD. Interviewet vil vare ca en time der er kaffe og kage. Det er dine fortællinger der er i fokus og der er derfor ingen rigtige eller forkerte svar. Har du nogle spørgsmål? Indledende spørgsmål: Kunne du starte med at fortælle lidt om dig selv? (Hvor gammel er du, hvad laver du til hverdag?) o Kan du fortælle om en eller flere episoder/oplevelser som har særlig betydning for dig? (ifht. måden du opfatter dig selv på) o Kan du uddybe det? 2

3 (diagnosen) Hvad er din diagnose, og hvornår og hvorfor fik du den? Var du selv opmærksom på symptomer på ADHD først, eller var det andre der nævnte at det kunne være ADHD? Hvem var opmærksom på at der var noget i vejen? Hvordan var din oplevelse af det (reaktion/tanker)? Hvad betyder diagnosen for dig? o Hvilken betydning har det for dit hverdagsliv? Din daglige færden? Hvordan mærker du det? Hvilke muligheder og begrænsninger forbinder du med diagnosen? (hvordan kommer det til udtryk? Og hvor ofte?) o Er det sygt at have det sådan? Hvorfor (ikke)? Hvilke reaktioner møder du i forbindelse med din diagnose? o Oplever du tabu eller stigmaticering ifht. diagnoser og psykiske lidelser? Har det ændret dig? Hvordan? Kan du huske om du altid har haft svært ved at få gjort ting, eller har det især været i forbindelse med mængden af skolearbejde? Hvordan tror du generelt at folk tænker om personer med psykiske lidelser i vores samfund? Og betyder det noget for dig? Hvilke symptomer eller egenskaber ved ADHD tror du at samfundet betragter som noget der er sygt? Hvorfor tror du at det betragtes som noget sygt? o Synes du at det er symptomer på sygdom? Bør det behandles med medicin? Hvordan synes du at man skulle betragte det eller håndtere det? (Selvopfattelse) Hvordan opfatter du dig selv? Hvordan/hvad oplever eller ser du at du er? Hvad hører du fra andre at du er? Hvad vil du gerne være? Er din selvopfattelse påvirkelig? Hvordan giver det sig udtryk? Hvordan kan du påvirke din opfattelse af dig selv? Har du erfaring med måder at påvirke din selvopfattelse på (evt. legale/illegale)? o Hvad søgte du at opnå med det? Hvordan oplevede du det? Tager du medicin? (eller har du prøvet at tage ADHD-medicin)? Hvad tænker du om medicinering? Fordele/ulemper? Hvad er dine styrker/svagheder? Har de noget med din diagnose at gøre? Taler du med nogen om de udfordringer som du kan opleve? Oplever du at kunne få hjælp/støtte til nogle ting i hverdagen? Hvorhenne/hvordan? Hvordan fungerer det for dig? Kender du andre der har det ligesom dig? Hvad tænker du om det? (Relationer) Hvordan reagerede din omgangskreds? Din familie og venner? Hvordan fortalte du det? Hvad har det betydet for dig? Føler du dig forstået af dine nære relationer? Fortæller du folk at du har ADHD? Hvorfor/hvorfor ikke? 3

4 (Arbejde og Uddannelse) Hvilke muligheder/forhindringer oplever du i forhold til arbejde/uddannelse? Oplever du at det er anderledes for dig end for andre? Hvordan? Hvordan klarer du skolearbejdet? Får du hjælp/støtte nogle steder? o Hvis ja: Hvordan fandt du ud af at du kunne få hjælp der? Hvordan fungerer det? Kunne det være bedre? Hvordan? o Hvis nej: Hvordan kan det være? Ville det være godt hvis du fik hjælp? Er der nogle særlige ting som det ville være godt at få hjælp el. Støtte til? Hvorfor? Er der andre uddannelser som du gerne ville have taget? Hvad har du, eller har du haft, af arbejde? Hvordan fungerer det for dig? Hvad betragter du som dine særlige styrker/svagheder ifht dit arbejde? Har de noget med din diagnose at gøre? Hvordan er dit forhold til dine kolleger? Har du fortalt nogen på dit arbejde at du har ADHD? Hvordan var deres reaktion på det? (Fremtid Afrunding) Hvilke forestillinger har du om fremtiden, dine forventninger og drømme? Hvis du skulle komme med et forslag til hvordan man kunne hjælpe unge mennesker med ADHD i forbindelse med skole og arbejde, hvad tænker du så ville være nogle væsentlige tiltag? Hvorfor? Kan du uddybe det lidt? 4

5 Bilag 2. - Interview med Ida [00:00 02:42:08] [I]: Interviewer [A]: Ida [I]: Men til at starte med, vil du så fortælle lidt om dig selv, sådan hvor gammel du er og hvad du laver til hverdag [A]: Ja. øhm, jeg, jeg fyldte 29 her i, sidst i september. øhm og altså jeg er ved at læse en kandidat nede på, ikke nede på (navn på universitet) men nede på eller inde på (Navn på uddannelsessted) øhm.. i HR og inden da, som jeg fortalte, så har jeg taget min bachelor nede på, på (navn på universitet) øhmm.. jeg, jeg øhm.. jeg bor her i på Frederiksberg sammen med min kæreste (X) og øhm det er hans lejlighed som man måske kan se, og det har jeg sådan set gjort sådan de sidste fire år øh, jeg har også min lejlighed ude på (Navn på Bydel) som jeg sådan lejer lidt ud du ved sådan, ja, det er sådan en etværelses så det er også derfor vi bor her ikk, fordi vi kan ikke rigtig bo der tror jeg, så tror jeg ikke vi ville være kærester ret lang tid. [I]: Ja det vil være hårdt at bo i en etværelses to personer [A]: Ja det, tror jeg også, så øhm, altså. jamen det er så svært at fortælle om sig selv sådan for det lyder sådan, såå men altså jeg er, jeg dyrker altid en eller anden sport så det er sådan jeg har ikke en eller anden vild interesse jeg går mega meget op i øhm.. jeg har spillet både fodbold og basket og håndbold og sådan nogle ting, og man kan sige at når man går til så mange ting så blir man aldrig rigtig god til noget, så så jaa, så ja de sidste par år har det bare været sådan noget fitnesscenter. øhm og, så det er sådan nok det eneste jeg fylder lidt min hverdag med udover så bare sådan almindelige ting som man lige, ser veninder og familie og sådan noget, altså.. jeg har ikke, jeg har ikke sådan noget specielt altså jo, så har jeg de sidste fem år har jeg faktisk, jeg har haft et studiejob i en børnehave ude i øhm, nej nu kan jeg jo ikke rigtig kalde det et studiejob fordi det har ikke noget med mit studie at gøre men altså et job der er ved siden af mine studier hvor jeg lissom er vikar i en børnehave, og øhm det har jeg bare været utroligt længe altså det var egentlig ikke meningen jeg startede der i 2008 og såå, over, over fem år nu, så og, jeg prøvede egentlig på at gå ind og finde noget mere studierelevant og sådan men det jeg tror jeg var bare ikke særligt heldig og så sådan at når man er på et fuldtidsstudie så er det bare sådan lidt i perioder at der ikke altid er sådan helt vildt meget overskud til at søge en hel masse jobs, så det blev aldrig rigtig sådan til noget æhm, og måske er det også, altså jeg har været utroligt glad for at være derude, æhm så, så ja, så det er sådan det der altså er af de ting i min hverdag som jeg sådan render rundt og laver, ja. [I]: Så vil jeg høre om du kan fortælle om én eller flere episoder i dit liv som har haft særlig betydning for dig. Om der er et eller andet der står ud.. [A]: Øhm ja, altså øh, jo. hmm altså man kan sige, for at det ikke skal blive helt negativt det hele eller sådan, altså så kan man sige at der helt klart at øhm det har været en kæmpe oplevelse at øh, vi, jeg tror at det i 94 eller 93 og 94 der var vi udstationeret altså min mor min far og jeg og min bror, i øhm, i Bangladesh, altså jeg var selvfølgelig 5

6 kun øhm, ni og fyldte ti dernede, øhm, men man kan sige, altså den øhm, oplevelse at komme til og bo i et andet land og sådan noget det er helt klart noget som jeg sådan, jah, altså efterfølgende, selvom jeg var lille altså så har det gjort et kæmpe indtryk på mig og været noget jeg sådan har jeg har brugt det sådan rent sådan, altså sådan til at altså at lave mig selv nye erfaringer altså sådan efterfølgende du ved, man perspektiverer øhm, i forhold til det man har oplevet og sådan nogle ting, og det har jeg helt klart altså, det er sådan en ting jeg tænker tilbage på som har haft en betydning for hvordan jeg sådan efterfølgende har, har set på mine omgivelser og ting og sådan noget øhm, og det er jo selvfølgelig klart bare sådan noget med når man oplever så stor en fattigdom sådan øh, så når man kommer tilbage igen så sådan så kan man da også synes sådan, ja okay, at man får et lidt andet syn på nogle, på nogle ting, ikke at man skal komme, eller ikke at jeg er blevet sådan helt frelst eller et eller andet og ikke sådan, går op i materielle ting og sådan noget nu, og sådan men og øhm, overhovedet ikke, menøhm, altså det er klart, altså, og det kan også være at det er sådan stilnet lidt af, nu når man er blevet voksen og sådan nogle ting, men helt klart det var, det var en kæmpe sådan, altså indtryk for mig og, øhm, ja, og så kan man sige af ting der har spillet ind, ind i øh mit liv, det tror jeg altså det er helt klart det her, jeg er vokset op i sådan et kollektiv, et familiekollektiv øhm, med min mor og øhm, hendes to brødre og så deres sådan ko.. øh, eller ikke øhh, faktisk den ene bror var det kun hans barn fordi han er skilt og bla bla bla, øhh, men men altså min anden onkel og hans børn og øh, kone og sådan noget, så det var sådan en kæmpe øh, øh, ja, hus hvor vi alle sammen boede i sådan meget øhm [I]: Det lyder ret hyggeligt [A]: Når man fortæller, ja, når man fortæller om det, meget hyggeligt og sådan nogle ting øhm, det var det så ikke rigtigt kan man sige, men øh, altså øhh, de jo måske de første par år, øh, men ja faktisk så, ja, så det endte med mine forældre de boede faktisk i tretten år så jeg, jeg flyttede, ja jeg flyttede hjemme fra i 3. g, så da jeg flyttede hjemmefra flyttede mine forældre til (navn på by) hvor de, hvor de bor nu tror det var i 2003 eller sådan noget, øhm, og man kan sige altså sådan rigtig mange af de år hvor vi boede deroppe det var, det var ikke særlig sjovt på den måde der var utroligt mange konflikter og, altså sådan noget og der er altså sådan set stadig min mor taler slet ikke med sin bror og altså men, det er en meget lang sådan, historie og bla bla bla og sådan noget, det er også lidt svært sådan bare lige og sætte sig ind i sådan lige hurtigt, men, men det er klart at, altså, det er klart at sådan noget det det også sådan noget som sådan altså jeg føler jo at jeg har sådan måske tretten år af mit liv som jeg sådan, øhm, man har lidt svært ved at placere det i hvad for en kategori er det det gode eller det dårlige eller det, altså sådan og man kan godt føle lidt at det sådan lidt forsvinder øhm, så, så det er også klart noget som sådan er sådan lidt en skygge men som klart fylder meget så man sådan jeg ved ikke om man kan kalde det, det er jo ikke sådan en konkret oplevelse det er mere sådan et langt langt forløb ikk.. [I]: Altså sådan en del af din livshistorie? [A]: Ja, det det er sådan, såå.. ja. og såå, er det sådan at ja, altså at min, min bror er, hvad hedder det, 4 år ældre end mig men han er, hvad hedder det, æhm, altså han er kriminel 6

7 og øh har øh ja, lissom valgt et lidt andet liv end mig, kan man sige, øh, æhhmm.. ja det jo klart det også noget som sådan er noget der har en stor betydning for mit liv altså øhm, og for, også for hele min familie kan man sige øhm, øhh som jo, kan man sige efter øh efter familiefejden ikke ér ret stor, fordi at altså, sådan øhh altså vi har jo slet ikke kontakt med hele den side af min, af familien [I]: Slet ikke? [A]: nej. altså jeg har sådan altså jeg har, jeg er jo vokset op med min kusine lidt næsten som om vi var søskende ikk, altså, fordi brødrene nærmest aldrig ses med hinanden og sådan noget, så, og det er heller ikk fordi jeg er ikk uvenner med hende, men altså jeg tror måske os at vi er også vokset lidt fra hinanden og det er sådan lidt underligt at skulle bygge et forhold op når man godt ved at det sådan, jeg kan ikk fordrage dine forældre, du kan ikk fordrage mine forældre, nå okay og sådan men altså vi har aldrig sådan talt om, der er ikke sådan noget ondt i mellem os på den måde så men det bare sådan, gledet lidt ud tror jeg [I]: Hvad med din bror, har du kontakt til ham? [A]: Ja ja, ja altså det er ikk så, så sørgerligt som det sådan lyder, altså, men altså det var også bare for at komme hen til altså selvfølgelig jeg går ud fra du måske også tænker jeg vil sige at det og få en ADHD-diagnose måske også var noget som øhh, sådan spiller ind, og det gør det jo selvfølgelig helt klart også, altså, det jeg nu skal få en diagnose det sætter øhh, det jo klart også en oplevelse som, som øh, sætter sit præg på en og så alligevel altså så det sådan en underlig ting man kan ikke rigtig, den er på en måde altså så bliver man tvunget til at forholde sig til det, og alligevel er det lidt svært at forholde sig til fordi der sker jo ikke rigtig noget, øhm, og og alligevel har man altså en hel masse sådan man, man oplever når man får den, går man igennem sådan et forløb, lidt, altså det kan jeg jo så se her i bakspejlet, og det kunne jeg måske ikke se lige da jeg fik det men altså jeg kan godt se at man, man træder lissom ind i sådan, og det tager måske cirka et års tid eller sådan noget før at man sådan altså du bliver grebet af sådan mega sådan handlelyst og så, nu, nå okay og hvad skal jeg gøre nu og jamen hvad betyder det og hvad kan jeg gøre og hvordan skal jeg sådan altså man får sådan en drive af ekstra drive og så alligevel så finder man jo så ud af at der er ikke så meget man kan gøre, altså, som sådan og at de ting og at ændre på ting er jo tit sværere end man nogle gange lige synes, til at starte med og så bliver man måske lidt, efterfølgende kan man, jeg fik, ja det er ikke sådan at jeg fik en depression overhovedet men jeg altså, jeg blev øh, sådan lidt træt af det, og sådan øh, fordi jeg ikke rigtig, følte jeg kunne ikke rigtig sådan gøre så meget og så havde jeg bare det her og sådan, men altså igen som jeg sagde altså det, det er en proces også, ja så som tiden går så slutter man sådan lidt fred med det og så lander det bare, sådan der hvor det er og så er du jo egentlig lidt samme sted øhm, men så begynder man at kunne plukke nogle ting ud og bruge til noget positivt, og det er sådan lidt, altså det er sådan lidt den der man går igennem, hvor man sådan (ler) altså bliver sådan lidt manisk for at ændre sit liv og så finder man ud af, argh det er ret svært og, og man får ikke noget hjælp til det rigtig, uden at du, med mindre du er ved at tage dit eget liv nærmest her i vores, her i Danmark ikke, altså så sådan, så er der ikke rigtig noget hjælp 7

8 at hente økonomisk eller, ha nogen ting altså, det er meget svært at få nogen ting ikk, så, hvis man er velfungerende, øhh, det er også, i øh tanken i det jeg synes er fair nok men altså, det er bare at, at man sådan, man bliver lidt grebet af sådan stemningen, og man gerne vil en hel masse ting og så, nå men så finder man ud af at det er lidt svært, og måske også bare lige sådan at passe sit almindelige liv og sådan, øv, så, men øhm, men helt klart altså det øhm, at få en diagnose det er jo også, øh, noget som, som øhm, som, man måske ikke lige ser først er så vildt en oplevelse som sådan det er jo sådan lidt, altså sådan lidt forløb, man kommer hen til en og bla bla, det er ikke så vildt eller noget overhovedet ikke også, men [I]: Hvornår fik du diagnosen, og hvordan foregik det, og hvorfor og? [A]: Ja, jamen det, altså, det var sådan, øh, det har jeg sådan siddet og tænkt over, det ville du sikkert spørge om, øhm. og så skulle jeg sådan lige have årstallene sådan lige, øh, helt på plads fordi altså det er sådan, det er jeg virkelig dårlig til at huske, sådan noget, det flyder sådan bare helt ud for mig, sådan nogle ting, men altså det var øh, jeg tror det var, det var i 2011, æhm, at jeg sådan fik diagnosen, måske sådan i efteråret, øh, det tror jeg fordi jeg, øh, den nytårs aften det kan jeg bruge til sådan, fordi så nytårs aften kom jeg, det var selvfølgelig, sådan den første gang jeg sådan sku drikke alkohol med det der Ritalin, eller med det der medicin (ler) og jeg blev bare SÅ fuld, så jeg ku slet ikke, det kan jeg bare huske, altså, det var sådan, wow, øhh, så, så det var, altså sådan ny, altså det var sådan lige i slutningen af 2011 eller sådan der i efteråret at det der forløb det kørte, øhm, ej men for lige at holde, øh, hvad hedder det, sådan styr på det, historien, så, altså jeg har egentlig aldrig haft mistanke, som sådan om at jeg havde ADHD, altså øhm, jeg kan måske godt se i bakspejlet, jaa, så kan jeg måske godt se sådan, okay det kan godt være at der måske har været nogen ting, men det har bare slet ikke været noget man sådan har kigget efter, hvilket egentlig måske er lidt mærkeligt fordi min mor er æhm, min mor har nok, højst sandsynligt meget mere ADHD end jeg selv har faktisk, tror jeg, men hun er jo, gammel, altså, min mor fylder, eller hun er lige fyldt 68, æhm og, hun kommer jo fra en tid hvor man slet ikke på den måde æhm, ja på samme måde havde fokus på det altså sådan, øh, og det er egentlig, hun er meget mere hyper, øh sådan, hun kan slet ikke sidde ned og er altid uuuu og sådan, og, altså det hele det kører bare, sådan, øhm, og, og man, og vi har jo egentlig fået fortalt sådan historier også fra hendes barndom sådan masser af gange hvor man egentlig nu måske, okay man kan godt høre sådan lidt, at, altså hun var sådan et barn som bare, du ved, hun sagde selv altid til sine, mor, til min mormor sådan, du bliver nødt til at holde mig i hånden, du bliver nødt til at holde mig i hånden, fordi ellers så kan jeg ikke være herinde i butikken og sådan noget ikk, fordi ellers ville hun bare splitte det hele ad, ikke også, altså sådan og pille og pille og pille og sådan, så hun var sådan en, man altså du sku bare ha fat i hende hele tiden sagde min mormor ellers så var hun bare væk, øhh, så på den måde kan man sige at det, sådan nogle historier kan jo også være at man ikke har ADHD, altså, at det bare er at man er, gang i den ikke, altså det er sådan nogle ting der er lidt svært og altså vurdere og det er jo også derfor der kommer hele den her debat om hvornår er man bare en vild dreng og hvornår har man ADHD og sådan nogle ting, så, så det er jo egentlig ikke noget vi som sådan har lagt såå meget i, men så øhm, så skete der nogle ting der i 2011 altså, øhm, der skete nogle, det var egentlig på grund af nogle ting der skete med min mor, altså fordi, min bror han røg 8

9 ind i fængsel og fik en, en ret lang dom på næsten 18 måneder eller sådan noget, øh, og det foregik også og skete nogle ting og, han blev faktisk anholdt hjemme hos mine forældre og det var sådan meget voldsomt det hele øhh, og øh, vi har altid vidst at der var noget galt, men min storebror har faktisk været sådan heldig tror jeg, ikke og blive taget øhm, eller hvad man siger, men altså det hele det gik rigtig sådan los for ham der i det der år øhm og, og så, ja så samtidig så skete der nogle ting på min mors arbejde øhm, som jeg tror var svære for hende og, og sådan og håndtere og så er det jo sådan lidt, at nogle gange så flyder bægeret over eller sådan ikk, så, jamen hun fik ikke en, hun fik ikke sådan konstateret at hun havde en depression som sådan men en sådan arbejdsrelateret, øhm, depression, altså sådan lidt midlertidig, så hun var lissom sådan røget lidt ned der, og så, så hun blev faktisk sygemeldt, øhm både på grund af det men også på grund af hun havde sådan, hun har sådan en arbejdsskade hvor hun har nogle led der er revet over her i skulderen, og sådan nogle ting, så det var sådan det hele, det var bare dumt ikk, og så var hun henne og snakke med en psykolog, og han sagde til hende, sådan nå men har du nogensinde fået en ADHD-diagnose, sagde han så til hende, og sådan, nej det havde hun godt nok ikke, og sådan nå, og sådan, så, så, der blev hun sådan lidt opmærksom på det og og så min bror, han røg ind og han startede faktisk lidt en, en udredning inde fra fængslet af, øhm, og så var det sådan lidt at jeg begyndte at tænke lidt nogle ting, fordi selvfølgelig er det jo ikke kun at, at jeg er gået hen og til min læge men jeg, altså, jeg begyndte at sætte nogle lidt, sådan føle nogle relationer til det fordi jeg selv øhh, utroligt svært ved øhm nogle ting, altså som har gået mig meget på, altså, og øhm, og så var jeg henne og tale med min læge om det og der laver man sådan en screenings-test hos lægen.. [I]: Hos øh, din privatpraktiserende? [A]: Ja, øhm, de fleste læger har jeg indtryk af ikke har rigtig sådan den helt store viden om ADHD og så er det jo også sådan, kan man sige, også fint nok at de bruger sådan en screenings-test. øhmm, men øh, altså hvor man sådan prøver, fordi ADHD, altså symptomer på ADHD minder meget om altså symptomer på depression, eller det kan det gøre, eller der kan nogle gange være den samme sådan lighedspunkter, øh og så prøver man sådan og på, jeg tror den der screening kan lissom sådan prøve og ja, sådan pode sig ind på om, om det er det ene eller det andet eller hvad man skal. Men altså, han var sådan meget øh, jeg vil sige, det gik sådan, det gik sådan forholdsvis øh, han var sådan rimeligt hurtig, sådan nå armen jeg, jeg tror bare du skal sendes videre, eller sådan, og jeg var sådan, okay! øhh, jeg havde sådan regnet med, jeg havde måske regnet med sådan lidt mere sådan, at man ikke bare sådan, nå nu skal du videre til en, en der skal finde ud af om du har ADHD eller sådan, altså, æhm, men det, det blev jeg. og så øhm, ja, det tager noget tid, fordi der er jo meget lang, der er lang venteliste og øhm, man skal finde en psykiater som, udreder voksne og det er ikke helt så nemt, der er mange flere der udreder børn, og sådan såå, ja så men det lykkedes, øh, jeg fik sådan, jeg kan faktisk ikke huske hvem det var, men jeg fik sådan lidt et tip om at, at det her ADHD-ambulatorie ude på Glostrup, øh, sygehus øhm, det er fordi det er sådan lidt nyopstartet eller et eller andet, æhm, sådan center for ADHD, øh, de, de havde ikke så lang ventetid, så jeg kom sådan forholdsvis, jeg tror det tog sådan nogle måneder før jeg havde en tid derude, og det var faktisk også der min bror øh, også øh, ja gik derude, vi gik derude, og vi gik faktisk hos 9

10 den samme, hvilket var lidt, øhm, måske lidt underligt eller sådan, men så har hun så sådan nogle søskendepar, som man lige sådan så, altså og man kan sige, jeg ved ikke, jeg ved ikke rigtig helt hvad jeg sådan skal mene om, om forløbet som sådan, altså, jamen hendes, psykiateren som vi kom ud til, var meget sød og sådan nogle ting, så på den måde var det ikke altså, men det er meget svært for en, en sådan udefra at vurdere sådan noget, ikk, altså, man har nogle forestillinger om det, og jeg må nok indrømme at, jeg havde måske sådan, jeg havde nok en forventning om nogle sådan, måske sådan lidt flere tests eller et eller andet, at man havde nogle, nogle ting man sådan på en eller anden måde kunne, sige jamen hvis du, ja jeg ved det ikke, et eller andet, altså, hvis du har svaret sådan og sådan eller hvis du løser de her opgaver på dén måde, eller jeg ved ikke, jeg havde sådan et eller andet, idé om at så kom man ud og så havde man noget et eller andet, parametre eller nogle opgaver der kunne vise nogle ting, sådan lidt mere med klarhed om dem, at du har enten dét oog, så men altså, det, sådan er det slet ikke. Overhovedet. [I]: Hvordan foregår det så? [A]: Men altså, det er samtaler, altså, du kommer ud til hende og så taler man lidt, måske også lidt som du sikkert også vil sidde og spørge mig om nogle spørgsmål om altså og som hvordan kan man, hvad er det for nogle problematikker man har i sin hverdag og alle sådan nogle ting ikk, altså sådan lidt åh, øhm, altså, og det kan godt være at øh, der har været mere styr på det hun egentlig sad og spurgte om, end hvad jeg selv sådan, oplevede det ikke, men altså jeg følte, det var, også man kom ud og så sad man sådan lidt og talte bare, altså lidt om sig selv selvfølgelig, det var også, det kan jeg også godt se at det, hvis hun sidder og har noget faglig viden kan det måske sagtens give god mening sådan fagligt set, men øhm, jeg tror sådan udefra så, der bliver man sådan lidt, nå. Også, okay.. og så når man har været der i ufattelig, jeg kan ikke helt huske hvor mange gange det var, men man gik der måske en fire gange eller, et eller andet, altså sådan i den stil, så, så kommer man derhen en gang, og så er det bare den gang man får at vide at man, at hun mener at man har en diagnose og så har man en diagnose. Altså så på den måde kan man godt føle at det er sådan lidt Okay..? [I]: Hvad skete der så efterfølgende, fik du, sådan tilbud om hjælp, eller noget..? [A]: Så starter man jo medicinen, ikk.. [I]: Det gør man bare? [A]: Ja. Eller selvfølgelig kan jeg jo sagtens sige nej, men altså jeg havde bare sådan, en, øh, altså jeg kunne ikke rigtig se hvorfor skulle jeg sige nej til noget jeg ikke rigtig ved noget om, eller jeg ikke eller jo det kunne selvfølgelig, det kunne selvfølgelig give meget god mening at sige nej til bare sådan at proppe piller sådan ind hver dag, sådan, men æhm, jeg havde det sådan at øhm, nu har jeg jo gået så langt at nu har jeg jo fået den her diagnose og, øhm.. og jeg, har sådan, talte selvfølgelig med min mor og, og sådan forskellige om det, om man synes det var en god, og jeg, jeg kunne ikke rigtig komme med de der argumenter for ikke at prøve det, altså så skulle det være fordi man ikke er for at putte, og ta medicin, og det, det er da heller ikke fordi jeg sådan synes at det er mega 10

11 fedt at tage medicin, som går ind, og også påvirker hjernen med nogle stoffer, øhm, men jeg havde det også bare sådan, men hvis det, hvis det, altså hvis det hjælper og jeg synes at jeg tænker, ej hvor er det fantastisk, eller sådan, så, så lad mig da prøve det altså, så kan man holde op igen, altså, det er jo ikke værre end man kan stoppe igen, man skal bare sørge for at gøre det på en ordentlig måde, altså, så, såå, jeg startede såmænd bare, øhm, og det tog lang tid at finde den rigtige medicin, så.. Så det i sig selv var, lidt, en, det var lidt en streg i regningen må man sige, jeg har jo, det, ja, undskyld mit sprog men hold kæft det var, ej det var sgu ikke så sjovt, altså det, det er, jeg, jeg prøvede, hvad hedder det, jeg prøvede Strattera og, ej nu kan jeg ikke huske hvad den anden, øhm, to andre mærker også inden at jeg kom på Ritalin Uno, som jeg så har været på, ja det er så måske halvandet år eller et eller andet nu, såå.. [I]: Og det tager du stadigvæk? [A]: Ja. øhm, og, altså, men hele forløbet med at skulle finde, altså, sådan jeg kunne slet ikke, der var utroligt mange dårlige bivirkninger ved de der andre piller og sådan noget, altså sådan, jeg kunne ikke, jeg havde sådan på en af dem havde jeg en periode hvor jeg ku, slet ikke sove om natten og altså, fordi det, så, jaa, og altså sådan noget pludselig mega kvalme, altså, sådan jeg stod sådan og kastede op sådan heroppe foran Netto, på (Navn på gaden) og var totalt, altså dårlig, og sådan noget, så det var virkelig sådan nogle, hvor man tænker: ej, øh, altså, så virker man rimeligt dum, altså at man sådan, så tænker man ej det, hva det giver ikke nogen mening altså, jeg havde det virkelig, altså, jeg havde virkelig en lang periode hvor, på et halvt år hvor jeg sådan altså fysisk ikke havde det særlig godt.. [I]: Ej, det lyder også hårdt [A]: ja, det er det også, fordi man sådan hele tiden føler sig syg og havde utrolig meget, selv i forvejen har jeg sådan, lider jeg af migræne, det gør vi sådan i min familie, eller sådan, og der er noget af det her medicin som godt kan gå ind og tricke det, og sådan noget, altså det, sådan er det meget med de der ting, det er jo alt sammen en kombination af mange ting, eller sådan ikk, så, men altså, men øhm.. ja, ej nu skal jeg passe på fordi jeg sidder jo bare og snakker, for [I]: Det er helt fint, det fungerer godt nok, men hvordan virker Ritalin, altså synes du at det hjælper, eller, er der også bivirkninger ved det, eller? [A]: Altså, jeg har ikke haft den der wow-effekt som jeg kan læse mig til på nettet, som rigtig mange oplever. ja, øh, altså jeg har ikke haft sådan helt vildt, altså jeg faktisk er det rigtig svært for mig at vurdere, atså, øhm, men øhm, men, det tror jeg også jeg skal passe lidt på med, det har altså også noget at gøre med, tror jeg, at det når man får en diagnose så sent som, kan man sige, jeg fik den, øhm, så kan jeg godt se at der er rigtig mange ting, øhh, ej må jeg lige indskyde at, det øh, du sagde det der med, om jeg fik tilbud om noget hjælp, da øh, jamen jeg fik, altså kan man sige, at, jeg tror netop at det her ADHD-ambulatorie, du må ikke hænge mig helt op på det, men jeg har sådan en fornemmelse af at det var 11

12 forholdsvis nyopstartet, sådan afdelingscenter agtigt, for ADHD-forskning, også, derude, jeg er ikke sådan helt sikker, men det var bare mit indtryk lidt, og blandt andet så, så øhm, det der også var lidt ved forløbet var at det blev en lille smule rodet, altså fordi jeg nåede faktisk at komme ind til tre forskellige psykiatere, altså jeg havde en, hende der stillede, altså hun stillede diagnosen hende, men så skulle jeg lissom, der havde jeg vist to-tre efterfølgende gange derude, også i forhold til det der medicin, men der var hun så stoppet, hende der, så, så havde jeg så en i mellemtiden og så, hun var gravid altså sådan lidt okay, det kan man jo, sådan er livet jo, men altså, men hun nåede så også at stoppe, sådan inden, så havde jeg så den sidste, altså de var jo allesammen søde nok, det var jo heller ikke fordi at men det er sådan lidt, du ved, man føler måske sådan lidt, øhh, nåh, men, ja, men også sådan lidt med, så skal de jo, man kan jo se at de skal jo først lige sådan sidde og nåmen hvad, nå hvem var du nu og alt sådan noget, og så tænker man sådan lidt, jamen, okay, men altså sådan så.. ja, det ved jeg ikke, man har det bare sådan, man ville måske gerne have lidt sådan at, at de sådan at de også er med i forløbet, eller sådan hele vejen, ikke.. men, men altså igen, de er jo alle sammen, synes jeg, var søde derude, altså, og sådan øhh, man føler ikke at de sådan, altså de vil gerne også gøre nogle gode ting for, for dem der kommer derud og sådan nogle ting så, så jeg var faktisk sådan, jeg blev sådan tilbudt, eller jeg kom med på sådan en, de skulle til at starte sådan en ADHD-gruppe op derude, jeg tror, altså jeg ved ikke, jeg tror planen var at det skulle køre sådan flere grupper i nogle forløb hvor man sådan, ja, altså mødtes, og, jeg tror vores, min gruppe, eller det var sådan dem der sådan havde fået diagnosen sådan forholdsvis sent, eller sådan her indenfor, jeg ved ikke om de, dem der har gået ude, derude sådan og har fået diagnosen og sådan nogle ting, så skulle man sådan mødes øhm, ja, så tror jeg det var om onsdagen, jeg kan ikke huske om det var hver onsdag i en periode, eller om det var hver anden eller sådan noget, øh, men hvor man mødtes nogle timer der om eftermiddagen, og så var der sådan forskellige temaer ved hver, session og sådan og de havde sådan lidt sådan, altså, lad mig sige det sådan, det var en god tanke, det fungerede ikke sådan super optimalt, men man kan sige, ideen med det synes jeg giver meget god mening, altså, og der var også, øhm.. Man kan sige at det var måske også meget godt for mig, oss, altså jeg jeg oplevede jo ret meget, altså de andre der gik der, ku jeg jo godt lige pludselig se at altså, for det første var der jo en god læring i, at for det første altså, det er alle mennesker der har ADHD, altså øhm, og, man kan sige, ja det er rigtig nok der er en overvægt af folk som så måske har nogle temmelige træls liv, altså fordi der bare er mange ting der ikke er lykkedes for dem ikk, øhm men der var også nogle indimellem som mig selv, som egentlig var sådan ret almindelige og, prøver sådan bare at, at passe deres arbejde og sådan nogle ting, altså sådan egentlig er, ja, normale eller hvad man skal sige. øhm, og så er der også nogle der har det virkelig svært og kæmper udover, med ADHD, kæmper med nogle andre også, øh, med andre diagnoser også nogle andre, hvad hedder det, sådan ja, altså sådan misbrug, og forskellige ting, hash og alt sådan noget. Øh, ja, så på den måde så så, hvad hedder det, så fik jeg det sådan, altså jeg var med i det der forløb, og man kan sige sådan, at, det gjorde jo også sådan lidt at, at jeg, jeg kunne se sådan lidt at, at det var altså, det er jo ikke nogen sådan speciel label på dem som sådan som har ADHD og det var måske meget godt sådan lige og, og så måske også at jeg kunne sådan, altså det er jo strengt at glæde sig på andres bekostning, men altså jeg kunne da sådan glæde mig over at, okay, der var nogle rimeligt heftige problemer nogle af de her mennesker havde ikk, og man sad og [siger: puh] jamen det var 12

13 bare, altså så har man også, armen det der, altså, det kan også gå rigtig skidt, og det kan jeg også sagtens sætte mig ind i, altså, jeg tror at jeg har været heldig, altså der har været nogle livsting i mit liv, eller i mit, der er sket nogle ting i mit liv, æhm, man kan jo se min bror har jo, altså min bror har jo nok en meget højere grad af ADHD end jeg har egentlig, og jo egentlig falder meget godt ind i statistikken af folk som er kriminelle og ikke kan få det til at, og ikke kan finde ud af at passe en nogenlunde normal hverdag og sådan nogle ting ikk, øh, og man kan sige, jeg tror at, at det har været, det har været heldigt for mig, lidt, på en måde, at jeg ikke overhovedet, øh, aldrig været super fantastisk i skolen, men jeg ku i det mindste godt klare mig i skolen, min bror havde meget sværere ved det og man kan sige sådan, så jeg har haft en anden form for motivation, øh, som ikke har noget med ADHD at gøre, men har jo noget med at man, altså min bror, altså når man har to forældre så handler det jo tit for søskende om, jamen hvem, hvordan kan man score point hos mor og far, ikk, altså, og det er jo klart, når min bror er den person som der jo fucker up hele tiden så må jeg være den som gør det godt ikk, og, altså sådan lidt groft sat op ikk, og det er jo ikke fordi at jeg ikke elsker min bror, men jeg kan jo godt se at, min måde at sådan, ja altså min måde at klare sig igennem og være, altså, få anerkendelse på, i min familie det er jo klart fordi at, ved siden af min bror, så var det jo godt at jeg var god, til at passe mine ting og jeg var god til, altså jeg kørte lissom på med det, og det har jo så måske, altså det kan man jo sige, det er jeg jo egentlig glad for idag, synd for min bror, men altså sådan, så der har jo været nogle faktorer, altså det kunne jo også have været om.. det kunne jo også have været omvendt og jeg havde bare været pisse dårlig til, min skole og, altså der kunne have været så mange ting der spillede ind ikk, altså det er jo ikke kun, øh, det er jo også det man læser, det er jo så klart, selvfølgelig altså ADHD er jo, genetisk altså øhm, og, men miljøet spiller jo også ind, altså de ting der sker i ens liv og sådan nogle ting ikk, og øhm såå, ja, på den måde så, men okay, jeg kan ikke huske hvad det var du spurgte om faktisk.. [I]: Øhm.. Diagnosen. Hvad betyder den for dig? Som person, for din selvopfattelse og din hverdag og betyder den noget? [A]: Ja. Den betyder rigtig, altså den, det kan jeg se, at den er kommet til at betyde sådan, altså i starten synes jeg, der var det ikke positivt, altså ej jeg havde det så svært ved at sådan at forholde mig til det. Øhm, og jeg havde også en, altså, blandet sammen med den, selvfølgelig hjalp det heller ikke at jeg havde, øh ikke havde det særlig godt på det medicin, men det var ikke kun det, altså jeg var egentlig sådan forholdsvis indstillet på at der var en indkøringsperiode på det medicin, så det var ikke sådan at jeg mistede, sådan lysten til at fortsætte som sådan, men, men jeg skulle, altså overvinde, det her med at tage, altså jeg har altid selv set ned på folk der sådan tog lykkepiller og sådan noget, altså helt, undskyld, det er vildt strengt at sige, men jeg har altid tænkt sådan arhmen altså, hvorfor? Hvordan kan du finde på at tage sådan noget? altså jeg har haft sådan nogle, æhm, altså sådan lidt sådan med at arhmen det er da okay at man tager det hvis det hjælper, men altså jeg skulle aldrig tage lykkepiller, altså jeg har altid haft sådan lidt, sådan inderst inde ikk, altså, hvis jeg skal være helt ærlig, sådan tænkt at hvis jeg kom derud hvor jeg, altså skulle til at tage piller for at.. altså sådan, så øh, vil jeg sgu hellere hoppe ud foran et tog eller sådan, ej jeg var, jeg var sådan lidt hård, altså med sådan nogle ting, øh, og så står man pludselig selv lidt i en situation hvor man et eller andet sted, skal 13

14 tage nogle piller hver dag, som, som jo er det her dopaminstoffer som går ind og får, ja, som skal hjælpe ens, de der hjerneområder til at fungere bedre, altså som ikke fungerer optimalt når man har ADHD ikk, og, for det første det at jeg skulle komme mig over, at min hjerne ikke, øh, var udviklet ordentligt, det havde jeg faktisk lidt svært ved, og håndtere, eller sådan lidt tanken om at, ja jeg følte mig sådan lidt defekt agtig, at øh, at jeg sådan havde områder i min hjerne som ikke øhm, altså som ikke fungerede optimalt, det havde jeg sådan lidt svært ved og sådan [I]: Fik du det at vide, at det var sådan, øh, at det hang sammen? [A]: Nej, det har jeg læst mig til. Bare, fordi, man kan jo læse alt på nettet. øhm. Så, nej det er faktisk ikke så meget det de lægger på, på, og det ku.. det synes, det kunne de måske godt lidt mere, øh, lægge vægt på, hvad altså sådan, hvad betyder det egentlig, altså sådan rent fysisk, er det egentlig der er galt med dig, altså. kan man sige, for men det er egentlig ikke så meget det der, der bliver lagt vægt på, på de der samtaler, altså, ja, jeg ved heller ikke om jeg selv spurgte, det kan jeg simpelthen ikke huske, øhm [I]: nej der er nok sket meget i den periode [A]: Ja.. så, men altså, men som jeg sagde, det er en proces og idag, nu, når jeg sådan, altså nu er der jo gået, ja, hvad er der gået siden 2011, så er det vel sådan to år, eller sådan noget, æhm, det betyder, altså det har måske ikke den store sådan, betydning sådan man kan se i min hverdag, jeg har ikke fået mig alle mulige foranstaltninger og alt muligt, som man måske godt kunne, altså jeg, taler hele tiden om, at jeg skal have et ur ude på badeværelset og sådan noget, altså fordi det ville hjælpe mig med at få holdt styr på tid og sådan noget, men øhm, det har jeg ikke lige sådan.. Ja igen, det har jeg ikke fået taget mig sammen til, og sådan noget, sådan er det jo tit med, med os, kan man sige, eller ihvertfald folk med ADHD, det er, at sådan nogle ting kan være utroligt svært sådan, man kan godt tale om tingene, men det kan være svært at gennemføre, eller sådan.. og så, altså, men sådan for min egen måde jeg tænker på mig selv, har det haft en stor, altså, øhh, har det haft en stor øhm, sådan betydning på den måde at, at øh, jeg har virkelig sådan, kæmpet meget med, sådan, at jeg har været utroligt hård ved mig selv, altså sådan du ved, når jeg følte at der var ikke noget, altså jeg kunne jo sagtens mærke at jeg kunne ikke, jeg var ikke ligesom mine kammerater inde, hverken, eller.. kammerater ej det lyder såå.. men mine studie, altså, dem der gik på mit, på studiet, altså på både på (navn på universitet) og på (navn på andet universitet) og øhh, også til dels i gymnasiet og sådan nogle ting, altså jeg kan godt se at der er nogle ting jeg har meget meget sværere ved, altså sådan og, øh, altså, i det hele taget så bare sådan noget med at sidde og følge med i en, i sådan en lektion, øh, altså det er utroligt svært, for mig, altså jeg kan godt sidde der og sådan nogle ting, altså sådan men, men altså der går to dage så har jeg måske glemt det, altså sådan, og sådan er det, det er desværre som om det er virkelig s.. det, der er nogle ting i, jeg kan godt se at der er nogle ting sådan i, i min hjerne som bliver sat utroligt på spidsen, altså når, når man i sådan studiemiljø og sådan nogle ting, altså sådan, jeg kan simpelthen ikke sådan, altså jeg kan simpelthen ikke holde det der overblik, over, ting, altså, og jeg må indrømme at havde jeg vidst det, havde jeg fået diagnosen tidligere, så havde jeg også, så tror jeg bestemt ikke jeg havde vagt at gå på universitetet, altså, det havde jeg ikke. Jeg 14

15 tror altså, det er ikke noget, det er ikke det rigtige for mig, men nu bliver jeg nødt til at gøre det færdigt, for ellers så har jeg jo ihvertfald ikke noget, og.. men jeg ville ønske et eller andet sted, at jeg havde gjort noget helt andet, for jeg kan godt se, nu, også med den her viden selvfølgelig som diagnosen, altså, har givet mig lidt, også om mig selv og selvfølgelig man har læst og man har genkendt og så videre, øhm, og altså, det er slet ikke der mine styrker ligger, altså, jeg er meget, jeg har nogle styrker et andet sted, altså, øhm, hvilket jeg også kan se nu, altså det er måske også derfor jeg synes det er så sjovt eller godt at være ude i den børnehave, fordi det er et arbejde hvor at, øh, jeg kan løse alting her og nu. og jeg kan handle på tingene her og nu, og jeg kan, jeg kan hele tiden være, jeg kan gøre en forskel lige nu og her, det er ikke et eller andet kæmpe planlægnings- organiseringshelvede hvor at jeg skal, altså sådan, nok skal holde overblik, men det igen det er hele tiden noget i en aktiv situation, og jeg kan ikke, altså sådan det der med at skulle sidde og læse, altså det er jo, altså jeg tror virkelig ikke at jeg har læst en, jeg ved slet ikke hvor meget, jeg vil slet ikke tænke på hvor lidt jeg har læst i forhold til. Altså heldigvis er jeg også sådan, øh, ja jeg må alligevel være god til på sådan en eller anden måde at klare mig igennem, kan man sige, altså om jeg så er sådan, om det så bliver noget adrenalins et-eller-andet, altså jeg får bestemt ikke høje karakterer, men altså sådan, øh, jeg har ikke dumpet nogen eksamener endnu, altså hverken på (navn på universitet) eller (navn på universitet) og jeg læser slet ikke, sådan, altså fordi jeg kan simpelthen ikke Min koncentration når jeg sidder, altså den er så åh ha, altså. Det er bare sådan noget, øh, lissom det er så, jeg er så, det er så komplekst, altså det er sådan, jeg kan godt sidde og læse og sådan nogle ting, så kan jeg sidde og læse måske en time hvor jeg bare har læst ordene, og der er overhovedet ikke kommet noget ind i mit hovede, altså, jeg skal virkelig hele tiden bare gribe the moment, fordi der kommer sådan nogle små åbninger hvor min hjerne på en eller anden måde sådan godt kan optage noget, og åh ja, jeg bliver utroligt nemt distraheret og, jeg kan ikke finde ud af.. Det er også bare det at finde ud af hvad er bedst, altså er det bedst at sidde herhjemme, er det bedst at sidde på et bibliotek, altså. Og det er da nogle gange lidt nedslående, fordi i princippet er det bare ikke godt at sidde for mig nogen steder, fordi jeg kan simpelthen bare ikke rigtig finde ud af at forholde mig til, nogle gange, det der planlagte med at nu skal du sidde her, og,så begynder jeg allerede sådan: nå men, og sådan, nå nu skal jeg sidde her, og sådan. Nu sidder jeg her. og sådan, altså, jeg bliver så utroligt bevidst om, at sådan, også at blive sat i system, det kan også være forstyrrende for mig, ja altså. Man lyder lidt som sådan en overdrevet neurotisk, og sådan høhø, og sådan, men det ér, det er bare rigtig, altså det er bare, man vil gerne ikk, men altså sådan, man kan også bare nogle gange sådan, så ser man bare hele tiden at det, man føler bare ikke at, alligevel rigtigt at, altså man kan godt prøve at lave alle mulige forhold som gør at det skulle være mere ideelt, og det synes jeg også at det kan lykkes nogle gange, men så kan det også bare være lidt nedslående hvis man alligevel føler at tingene går altså ikke ind i ens hovede og sætter sig ikk, øhh, så kan det godt være at man siger at nå men nu har jeg siddet og læst det her, men hvad altså sådan, det er også meget fint, og jeg kan også godt forstå det men, kan du finde ud af at bruge det, altså, kan du finde ud af at gengive det, kan du finde ud af at sige noget om det, kan du, kan du så gå hen i en eller anden studiegruppe og bidrage med noget og sådan noget, øh nej egentlig ikke, altså sådan, jeg har slet ikke sådan den der, det er meget svært for mig sådan at formidle tingene og sådan, nogle gange er det overhovedet svært at formidle ind i mig selv ikk, og hvis det også er noget jeg sådan skal formidle 15

16 videre til nogen, øhm nej, så det, på den måde så har jeg måske også følt, sådan, og det er jo så også noget der gør det svært på et studie, øh, jeg har nok en tendens til hurtigt at trække mig fra sociale ting, bare lissom og.. og har svært ved at overskue sådan lidt at indgå i sådan nære relationer med folk som jeg måske et eller andet sted skal, også måske som man ikke rigtig kan, fagligt kan sådan, føler at man helt kan bidrage på samme måde eller på samme niveau eller altså sådan.. og det er jo selvfølgelig sådan psykisk, det er jo klart at, at altså, at langt hen ad vejen var jeg jo også tit, altså jeg følte jo at der var noget galt med mig, altså sådan, og det ér der jo, det kan man jo alligevel på en måde også godt sige at der er, altså men sådan, men man vil jo også gerne være den der der har sådan, altså man hører folk armen studietiden den er bare den bedste tid i mit liv, og sådan noget og, det der, de der ting som folk de, armen de havde det bare så godt og alt sådan noget, øh, altså alle dem man gik på studie med og sådan nogle ting, og, altså jeg tror bare at det har været rigtig svært for mig, altså at lave de der relationer sådan på studiet og sådan, så jeg har bare slet ikke det der sociale og det er jo i sig selv, altså hvis ikke man har noget specielt socialt med nogen, så er det jo også, altså så ér universitetet eddermame også bare et hårdt studie. æhm, og meget sådan, åh jah, altså, så det er altså helt klart, jeg havde nogle, altså været virkelig sådan ked af mig selv i rigtig rigtig rigtig sådan, fordi jeg ikke føler at jeg sådan lissom kunne leve op til, sådan, til standarten og, altså sådan til at være tilstrækkelig og sådan noget øhm, og så, så kan man sige at på den måde har diagnosen, altså det ændrer jo ikke på tingene, men man kan sige at jeg har fået sådan en lidt mere afslappet eller sådan, ja altså, at jeg er ikke såå, jeg har mere accepteret at, altså, at det kan godt være at, at jeg så, altså jeg kan jo godt se at jeg jo sikkert er gået glip af nogle ting, men det er der ikke noget at gøre ved, altså, så jeg er på en anden måde, og så må man acceptere det, det har givet mig sådan lidt mere en, ja altså, jeg har kunne acceptere flere ting, og så har man på en eller anden måde fået dem lukket og sluttet fred med dem, og så ligger de ikke hele tiden og kan blusse op hele tiden, fordi man har lissom på en eller anden måde fået, altså sådan hen ad vejen, fået dem sådan lidt, bare fået lidt accept af at det er sådan tingene er, og så, og det synes jeg det er det vigtigste altså diagnosen den giver, men man ser det ikke lige med det samme, men altså sådan hen ad vejen så.. Det er helt klart det vigtigste, altså for mig sådan, altså fordi jeg har også gået til psykolog, og jeg har også sådan gjort, altså det var inden jeg overhovedet fik en ADHD-diagnose. [I]: Har du også gået til psykolog før? [A]: Ja. Jamen det var fordi. jeg har været, eller jeg har været udsat for nogle overgreb som barn, og det var sådan set derfor jeg, at jeg kom til psykolog så det var faktisk sådan noget helt andet, eller sådan kan man sige. øhm, så, ej, jeg lukker bare ud her, sådan, ej men det er bare sådan at, altså det havde ikke noget med ADHD en som sådan, eller, det var ikke det der var sådan hensigten, eller på den måde, så det har ikke været min ADHD. Faktisk kan man sige at jeg gik hos en og, øhm, og det var faktisk sådan lidt dér, da jeg var ved at være færdig hos hende, øhm, der havde jeg sådan en snak om det her med ADHD og hun var meget, altså det var sjovt fordi hun var meget sådan: nåmen hvad er ADHD egentlig? hun var jo, tydeligt hun var sådan helt ovre i det der sådan, det er jo ikke en rigtig, altså det er jo bare sådan noget folk de, altså hun var ihvertfald sådan helt af den holdning at, ADHD ikke rigtig eksisterede og sådan nogle ting, men hun var sød 16

17 nok på, og det var godt nok på det jeg gik hos hende for, men jeg kunne ikke bruge hende til det her om ADHD. så, der skiltes vi sådan lidt der, og ja, jeg har sådan, netop som jeg sagde, man får sådan lidt en lyst til at prøve at gøre nogle ting, når man får den her diagnose og man bliver sådan lidt, ivrig for sådan, nåmen hvad er der, hvad gør andre, og alt sådan noget ikk, og jeg har også, (ler) været hos, altså jeg gik kort hos en ADHDcoach, som hedder Anders Rønnov eller sådan noget, men det var bare slet ikke mig, jeg tror da at han hjælper nogen, men han bruger sådan en bestemt metode der hedder et eller andet, jeg tror det hedder NFL eller sådan et eller andet, og det er sådan noget meget med sådan, øh, ej det er lidt for det er sådan lidt for, altså jeg tror at det skal ikke kun være sådan, fordi jeg synes jo at hvis det hjælper nogen, så skal de bare go fore it, ikke også.. for mig er det bare alt for sådan, altså jeg kan slet ikke bruge det i min hverdag, altså, det er alt for (meget) sådan noget, øhh, man skal se på sig selv som den lille pige, og hvad har den lille pige, og hvad vil hun have og hvad skal vi give hende og bare sådan noget aaaaargh og også sådan noget med at nå men hvis du nu har alle dine.. jeg kan ikke engang huske hvad det var jeg skulle, men det var sådan, man skal sådan prøve at visualisere sådan det fysiske, sådan ja men så tar du noget, og skal den nu sidde her, eller skal den sidde her, hvad farve er den og alt sådan noget, og jeg kan sagtens se logikken og ideen og tankerne bag det, er forholdsvis, altså er egentlig okay, det er slet ikke det, men for mig er det bare alt for sådan, det er for ukonkret og for, altså sådan, ja, så jeg har, haft gået hos en her det sidste stykke tid, sådan lidt, ikke sådan mega tit fordi det er rimeligt dyrt, men lidt hos en som er sådan kognitiv for sådan at, prøve at, og det giver mere mening for mig, sådan lidt det kan jeg bruge, helt klart altså der tror jeg at der er nogle ting jeg kunne, altså det er helt klart noget jeg sådan vil fortsætte med tror jeg, og det er også sådan min pointe, det er at når man får en diagnose så sent, altså som jeg, så kan jeg godt se at, at først så bliver man sådan lidt overvældet også af alt det der med at når, altså sådan okay, man begynder at søge efter sådan hvornår er jeg så, hvornår går det bedre, hvornår kan jeg sige at nu er jeg kommet så langt med noget, eller, hvornår kan jeg sige at nu har jeg lidt mindre problemer med tingene eller sådan, man bliver meget sådan lidt, det bliver meget uoverskueligt, lige pludselig synes man bare, okay, det er jo helt vildt så mange ting jeg ikke kan finde ud af, altså det hele, man fokuserer jo sådan overdrevent på tingene ikk, og hvor det jo egentligt er lidt noget pjat, fordi før har man jo egentlig, du har jo levet hele dit liv uden medicin, du har levet hele dit øh, indtil nu, altså så hvad er problemet, men man bliver bare så fokuseret på sådan, ej nu kan du heller ikke finde ud af at komme til tiden igen, og sådan ikk, og det er fordi at du, og sådan og sådan, og jeg har helt svært ved at komme til tiden, så det er jo ikke fordi det ikke er rigtig nok, men stadigvæk altså, men man får bare sådan en mega overfokusering ikk, altså som måske ikke er så sund måske lige sådan, fordi man er sådan lidt sårbar, lige der efter ikk, så. Men altså, jeg var jo altså, min kæreste han, han var meget med, altså sådan, han var også en stor støtte for mig, og han var også sådan meget hurtig til bare at sige sådan: jamen du er stadig den samme, og jeg holder jo af dig ligegyldig, altså jeg elsker dig jo ligegyldig hvad, og sådan nogle ting. og det er jo klart at sådan nogle ting betyder meget, også selvom jeg synes jo lige der at, ja det kan du jo sagtens sige, og altså sådan, det er for nemt og hurtigt og jeg var slet ikke lige klar til den der meget hurtige lukning, altså jeg var jo i sådan en helt anden mode på det tidspunkt, men jeg kan jo godt se nu, at han havde fuldstændigt ret, altså der er jo ikke ændret på noget, jeg er jo stadigvæk fuldstændigt den samme som jeg var, bare fordi man går ud og får en diagnose 17

18 hos en, jeg ikke engang kan huske rigtig hvad hedder, men altså. men, man bliver bare virkelig, altså, man bliver utroligt bevidst og altså lige når man får diagnosen så tænker man jo, så kommer man jo der, så tager man jo bussen fra det der, så går man jo ud af det der ADHD-ambulatorium med sin diagnose, og så tager man bussen og så er det sådan, ja så tænker man nå, men så ved man bare slet ikke hvad der kommer, altså så begynder det sådan, altså totalt og, jeg havde nok ikke regnet med at det ville være så voldsomt faktisk, som det blev, fordi man også lidt i starten blev ved med at sige de der ting, armen det er jo, man er jo bare den samme, men i virkeligheden så føler man bare slet ikke den samme. men helt klart altså på den, nu sidder jeg igen bare og ælver, men altså det, helt klart, altså jeg har fået en anden sådan selvopfattelse, på den måde at jeg sådan kan stadig godt synes at det er pisse irriterende at jeg ikke bare sådan, bare at man ikke lige kan gøre lige helt sådan, og det kan irritere mig stadig selvfølgelig, og jeg kan blive, altså jeg kan jo godt, altså det der for eksempel med, hvis jeg skal bestille en tid hos lægen, så kan jeg godt sådan, så får jeg jo sådan, det kan godt stresse mig, og det er sådan nogle underlige ting lidt, altså uha og hvis så både at jeg skal bestille en tid hos lægen, og der er et eller andet andet sådan praktisk, for eksempel bare nu her, forleden der skulle jeg ned og aflevere en ansøgning om at få yderligere su-lån, åh, det har bare taget mig to måneder! og bare det, det kan simpelthen slå mig helt ud, næsten, altså sådan at jeg skal det, det åh er så irriterende altså, og det sætter alle mulige processer igang, sådan, det er sådan nogle ting hvor jeg, det er der hvor jeg godt kan mærke det, og det er sådan nogle af de der ting hvor man sådan, og det behøver ikke at betyde noget, men så er det jo der at hvis der kommer flere ting ovenpå, så er det at man kan mærke sådan, at det er jo nok der at man kan sige at det er ADHD en, og det kan godt irritere mig, for hvor jeg måske før i tiden har sagt, sådan, har været meget sådan negativ omkring det ikk, hvor man så måske idag der.. Jeg prøver på at have en anden indstilling omkring det, for det nytter jo ikke noget, sådan, altså den der stress, men det er jo en del af det at have ADHD, altså, det er jo, eller for nogen, kan det jo være at sådan nogle underlige hverdagsting kan være, kan begynde at, man kan føle en stress over det, på en eller anden måde, selvom det måske bare er at ringe, men det at få taget sig sammen til at gøre det, det kan på en eller anden måde være sådan lidt en forhindring, altså, det kan være sådan, altså forhindring. Jeg, nogle gange herhjemme, der kan jeg sådan gå rundt og sætte, altså, så lægger jeg lige to ting sammen, selvom der er masser af andet som, så i stedet for at gøre det færdigt, så kan jeg, så vasker jeg sådan to tallerkner op, og det er sådan rigtig typisk, altså sådan noget med at jeg kan ikke rigtig finde ud af at bare gøre noget til ende, og så være færdig, og sådan, og lige pludselig så har jeg gang i sådan fem forskellige opgaver, og nogle gange så når jeg bare slet ikke at blive færdig med noget af det, og det er så underligt, for jeg er jo lige her og jeg kan jo bare gøre det, men der kan på en eller anden måde bare sådan komme sådan lidt en, blokering eller sådan, og det kan selvfølgelig være sammen med at jeg måske, hvis jeg for eksempel skal sidde og skrive eller læse eller et eller andet andet, eller sådan, det kan være og så kan man sige, før i tiden ville jeg nok være blevet utroligt vred på mig selv over det, altså sådan, hold kæft hvorfor kan du ikke bare.. Ta dig dog sammen og læg de der ting sammen, og altså hvor svært lissom at ringe op til lægen, altså du skal bare ringe i deres åbningstid, du skal bare huske at sætte din telefon til at give den alarm, du skal bare gøre det altså, hvorfor kan du ikke bare sådan.. og så kan jeg blive helt irriteret hvis min kæreste så spørger, nåmen fik du så gjort det? altså det kunne bare gøre mig så ekstremt hidsig, fordi så har jeg måske ikke fået gjort det, har måske glemt det, og 18

19 ja så føler man sig bare så, så utilstrækkelig, og det gør jo, kan man sige, for så vidt også, det ér jo irriterende, altså at små åndssvage ting skal, på en eller anden måde, komme til at fylde meget, men altså, men diagnosen har jo, har gjort at jeg prøver på, sådan at have en anden indstilling til det. Man får bare ikke noget godt ud af at rende rundt og være så negativ over for sig selv, så det, på den måde har det, jaa, det har jo nok ikke gjort noget sådan, jeg har ikke indrettet mig så meget anderledes, altså, det er klart at jeg er blevet mere bevidst om at, der ér også nogle redskaber til rådighed, og det er rigtig nok, det er klart, hvis du går i gang med at lave mad så ér det en god ide at sætte et ur, fordi ellers så glemmer jeg det, altså, og så kan jeg nogle gange glemme at sætte et ur, og jeg kan være sådan modvillig omkring at skulle sætte et ur, af en eller anden åndssvag årsag, jeg ved ikke hvad der er, det er sådan et eller andet.. Det er dårlig vane eller et eller andet, sådan, men jeg ér begyndt at prøve at være sådan lidt mere, at, bare gøre det fordi, at så oplever jeg ikke at komme ud og så står æggene sådan fuldstændig forkullede i en gryde fordi jeg bare har siddet og fuldstændigt glemt at jeg var ved at koge æg, og det er jo også nogle ting som andre mennesker kan komme til at gøre, det er slet ikke det, men, og det tror jeg nogle gange måske er det sværeste for folk med ADHD, og det synes jeg også faktisk var en del af det at få en diagnose, åh det var folk, det var andre mennesker de var så irriterende, fordi, altså det er jo rigtigt nok, alle mennesker kan glemme deres nøgler, alle mennesker kan glemme aftaler, alle mennesker kan have svært ved ting, og alle mennesker kan have svært ved at koncentrere sig, og sådan nogle ting, glemme hvad de er i gang med, og sådan nogle ting, og det, det er helt fair, men, men det sker rigtig meget, og det tror jeg måske er lidt det, altså jeg ved godt at folk sådan.. men altså det sker rigtig tit, for folk med.. eller for mig ihvertfald, altså det her med at jeg har, øh, glemmer min pung, glemmer mine nøgler, jeg glemmer det som jeg kan hurtigt komme til at glemme hvad jeg er ved, og og alle sådan nogle underlige ting, og altså det er bare mere end normalt, og det kan jeg godt se, altså, og det er derfor.. Det er rigtig irriterende nogle gange at høre på andre mennesker der sådan, aaaarh der er ikke noget galt med dig, ej nej nej du, det kan jeg også og sådan nogle ting og det, jeg kan sagtens sætte mig ind i det, og jeg tror måske også at nogle andre har haft svært ved at sådan, og ikke rigtig kunne forstå, armen (siger sit navn) du er da slet ikke, du er da helt, jeg kan slet ikke forestille mig at du har noget af det der sådan, men altså, det er jo ikke nogle af de ting folk, de ser jo ikke, altså de fleste folk er jo ikke inde og se sådan, ens sådan, altså de små ting i ens hverdag og alle sådan nogle ting, folk de ser jo bare det de møder, eller når man har aftalt at mødes et sted, så ser de jo bare den person der kommer, de ser jo ikke sådan lige om det hele det bare sejler derhjemme, og, der kan man sige at det hjælper for mig at bo sammen med en, det gør lissom på en eller anden måde, at så er jeg meget mere på med at få gjort ting og rydde op efter mig selv og sådan nogle ting, fordi ellers så ja, kan jeg godt være sådan en der, hvor så står det hele bare fuldstændigt sådan, og jeg udskyder hele tiden tingene og, også sådan, jeg åbner alting uden at lukke det og alle sådan nogle ting, det kan andre mennesker selvfølgelig også godt gøre, men, med sådan nogle ting, jeg bliver meget mere bevidst om at, sådan få ryddet op, og det er jo så alligevel, kan man sige Altså selvfølgelig, jeg ville jo nok også kunne, godt kunne magte at bo for mig selv, det har jeg jo også gjort, og sådan, men, helt klart, jeg kan jo se at det.. også sådan noget med måske at få struktureret sin hverdag, altså det er meget vigtigt for mig, at jeg sådan ved hvad det er jeg skal, i forhold til sådan, for at tage mig sammen, og det er derfor det kan være lidt svært med sådan noget studie, fordi der ikke er sådan helt faste 19

20 strukturer, og så kan det være vigtigt, så derfor har det været en stor hjælp at min kæreste han er sådan en meget, øh, der træner tre gange om ugen, og sådan noget, og så bare det at jeg kan lissom, jeg kan heller ikke have tanken om at han har trænet og jeg ikke selv har trænet, og sådan noget, så føler jeg sådan ej, så er jeg dårlig eller sådan, så, så får jeg det agt ind efter hans ikk, og så kommer det lissom i system eller sådan, så der er sådan nogle små ting sådan, det gør en forskel, altså at jeg har et andet menneske jeg skal forholde mig til og, æhm, handle ind og, ja, sådan nogle ting. Men ellers så, så bruger jeg ikke, jeg har ikke rigtig fået sådan, altså der er jo forskellige ting, altså sådan et program der hedder fokus eller et eller andet som jeg ved at der er nogen ADHDere der bruger, til sådan at få struktur på hverdagen, men altså jeg føler ikke at, eller jeg har måske ikke følt at jeg har så store problemer, og så alligevel så kan man nogle gange stå sådan og jamen hvorfor fanden, altså, så gør man måske den samme fejl om og om igen, men ja, så længe jeg sådan bor her med (navn på kæreste) og sådan nogle ting, så synes jeg egentlig sådan at tingene sådan, så er der jo forholdsvis styr på det hele, altså, og han har jo styr på om jeg får lavet budgetkonto og alle sådan nogle ting som kan være utrolig svært for mig og, altså før jeg mødte (navn på kæreste) der havde jeg slet ikke sådan, ikke fordi, jeg tror nu godt at jeg kunne finde ud af at gå hen og få lavet en budgetkonto og sådan nogle ting, men altså, igen så er det sådan noget der kan tage mig lang tid at tage mig sammen til og få sat tingene i system og sådan, og han gør jo bare tingene vildt hurtigt, så, så var det hurtigt lavet og så er der jo så styr på det, så det kører jo bare, altså der er jo mange ting man sådan kan benytte sig af for at man ikke kommer ud i ting som er dumme [I]:Hvordan, øh, føler du at det altid har været sådan eller har det været i forbindelse med studier især? I forhold til at strukturere og huske og alt sådan noget? [A]: ja. Altså jeg synes helt klart, altså der hvor jeg synes at jeg har kunne mærke problemerne sådan rigtigt, det er helt klart med studie. Både fordi at det kan være svært for mig og få den viden ind der er i den time eller den lektion som, plus at, universitetet er ustruktureret, utrolig meget, altså det er ikke kun at man skal komme nogle gange og nogle gang skal man ikke, og så skal man læse selv, og så skal man ikke læse selv, og, eller jo det skal man næsten altid, men altså nogle undervisere underviser i det stof man har læst, nogle underviser i det som man ikke har læst men så har man læst noget som relaterer sig dertil, og æhm, der er bare ikke nogen sådan Der er, kan man sige, hvis man sammenligner det med gymnasiet, det var meget bedre for mig at gå i gymnasiet, fordi, at for det første var der nogle helt bestemte, klare læringskrav på den måde at du vidste, jeg fandt lynhurtigt ud af hvordan det var at jeg skulle skrive en opgave for at få et ottetal, ikk, øh indledning, lige sådan problematikken, og så lige sådan et eller andet personligt og så skulle man lige sætte det lidt ud på samfundet og så skulle man lige gå lidt tilbage igen og så bum, ottetal ikk. Altså, og det er jo klart, det kan jo ikke blive ved på den måde, men på universitetet er det bare noget helt andet, du kan ikke rigtig knække koden, og jeg har også utroligt svært ved at finde ud af, jamen hvad er det som man skal gøre, sådan, fordi det er som om intet er rigtigt og intet er forkert. og øh, (navn på universitet) er jo kan man sige, jeg vil sige faktisk næsten at lige i starten så synes jeg også at (navn på universitet) var sådan, men (navn på universitet) har faktisk lidt mere sådan nogle, meget fastere sådan, på de her projekter, det er forholdsvis ens hvad det er, som de sådan forventer at der er i sådan et projekt, så det er næsten sådan at der er en 20