Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets
|
|
- Kaj Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort 19. december 2013 J.nr Beskæftigelsesministeriet har som opfølgning på møde i Folketingets Europaudvalg den 22. november 2013 udarbejdet et notat vedrørende vandrende arbejdstageres rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Notatet indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandrende arbejdstagere i Danmark i perioden , og hvor muligt for I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende arbejdstagere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regelgrundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af modtagere og omkostninger herved for de enkelte ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort. Det bemærkes, at EU/EØS-borgere har samme rettigheder og pligter, som andre ydelsesmodtagere i forhold til at stå til rådighed og til deltagelse i aktivering. 1. Grundlæggende EU-regler Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter, der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser: Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning 492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme sociale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1. Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger (forordning 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere ydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande, jf. afsnit 1.2. Opholdsdirektivet, som ligger under Justitsministeriets ressort, fastlægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig lovligt i andre medlemslande. Opholdsdirektivet har indirekte betydning for, hvor længe personer kan have ret til kontanthjælp, da opholdsdirektivet indeholder bestemmelser om bevarelse af arbejdstagerstatus og dermed ret til de fordele, der følger af arbejdstagerstatus, jf. nedenfor. Bortset fra dette aspekt af opholdsdirektivet, berøres direktivet ikke i dette notat.
2 De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for EØSlandene (Island, Lichtenstein, Norge) og for borgere fra Schweiz Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende EU/EØSarbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden at risikere at miste ret til sociale fordele, herunder sociale ydelser. Arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er afgørende, om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det anses normalt som en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum timer ugentligt. I sidste ende er det dog op til en konkret vurdering Koordination af sociale sikringsydelser Forordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04) koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde. Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og krav om ligebehandling. En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel eller det mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale fordele, men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i forordning 883/ Sociale fordele Kontanthjælp er en social fordel. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes bredt, og det omfatter udover kontanthjælp fx SU og ret til pasning af børn. Sociale fordele har alle vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres familiemedlemmer ret til. Spørgsmål om krav om bopæl, mulighed for eksport m.v., afgøres efter EU-rettens almindelige principper (som sagligt formål og proportionalitet). Retten til en social fordel opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus, jf. afsnit
3 Sociale sikringsydelser Arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og forudsat, at den vedrører én af de risici, der udtrykkeligt er anført i forordning 883/04. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i EUtraktaten, og området har været reguleret siden Forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser: ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barseldagpenge), ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering), ydelser ved alderdom (pension), ydelser til efterladte (pension), ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp), ydelser ved arbejdsløshed, efterløn, familieydelser. Følgende principper regulerer koordinationen af de sociale sikringsydelser: Ligebehandlingsprincippet Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at de skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Forordningen medfører derfor, at krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen. Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier som statens egne statsborgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere. Sammenlægningsprincippet Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgivning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen af, om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat. Eksportabilitetsprincippet Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetales overalt inden for EU/EØS. 3
4 Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flytning til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Eksportabilitetsprincippet beskytter således erhvervede rettigheder. Der kan være undtagelser fra dette princip, hvilket er særligt relevant for arbejdsløshedsdagpenge. Disse kan alene eksporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser. Pro rata temporis-princippet Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse, hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse. Princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgifterne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme. 2. Regelgrundlag for og EU/EØS-borgeres adgang til de enkelte ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort EU/EØS-borgeres adgang til forskellige ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort er i udgangspunkt de samme, som for andre borgere. Eksempelvis gælder for dagpenge, at borgeren skal være forsikret i en arbejdsløshedskasse og have haft timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år mv. Og for kontanthjælp, at der er et behov, der er udløst af en social begivenhed. Gennemgangen i dette afsnit fokuserer på de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til EU/EØSborgere. I de følgende afsnit vil der for hver af ydelserne på Beskæftigelsesministeriets ressort blive præsenteret opgørelser over antallet af EU/EØS-borgere, der modtager ydelsen. Tallene for de enkelte ydelser er opgjort for Der er tale om absolutte tal opgjort for antal helårspersoner på ydelserne. Disse tal kan dække over flere berørte personer. Det bemærkes generelt, at i alle opgørelserne indgår alle EU/EØS-borgere, der har ophold i Danmark. Opgørelserne omfatter dermed også EU/EØS-borgere, der kan være født og opvokset i Danmark eller har boet i Danmark i mange år. Statsborgerskabet er opgjort ultimo året. Udviklingen i befolkning og beskæftigede fra EU/EØS i Danmark EU/EØS-borgeres adgang til ydelser i Danmark har ofte sammenhæng til deres beskæftigelse i Danmark, da ret til ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort typisk er betinget af krav om en form for tilknytning til det danske arbejdsmarked, herunder status som arbejdstager og påbegyndt beskæftigelse. Tabel 1viser udviklingen i antallet af beskæftigede i Danmark fra EU/EØS og EU10 fra 2008 til Tabellen viser en stigning i antallet af beskæftigede, særligt fra EU10. 4
5 Tabel 1. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab, fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØSstatsborgere i aldersgruppen år bosiddende i Danmark ultimo året samt antallet for Danmark i alt EU/EØS i alt Bopæl i DK (16-66 år) Heraf beskæftigede Pendlere Beskæftigede i alt EU10 Bopæl i DK (16-66 år) Heraf beskæftigede Pendlere Beskæftigede i alt Danmark i alt Befolkning år Beskæftigede i alt Anm.: Ekskl. udstationerede i Danmark for udenlandske virksomheder. Kilde: Jobindsats.dk, Cpr.nr.register, Danmarks Statistik Ultimo 2012 var der knap EU/EØS borgere i aldersgruppen år, der var bosat i Danmark, heraf knap fra EU10. Siden 2008 er der kommet ca flere borgere fra EU/EØS til Danmark, svarende til en stigning på 38 pct., heraf er ca fra EU10, svarende til en stigning på ca. 92 pct Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og finansieres dels ved obligatoriske medlemsbidrag fra medlemmerne, dels ved skattebetaling. Arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del af det indkomsttab, der følger af ledigheden Kriterier, der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Dagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse og dermed gælder EUreguleringen for koordination af sociale sikringsydelser. I det følgende gennemgås derfor de rettigheder og pligter, der følger af koordinationsreglerne på dagpengeområdet. Mulighed for sammenlægning af forsikrings- og arbejdsperioder fra hjemland EU/EØS-borgere kan under visse betingelser medregne tidligere forsikrings- og arbejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at EU/EØS-borgeren søger om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med at være forsikret i det andet EU/EØS-land. 5
6 Det er yderligere en betingelse, at EU/EØS-borgeren inden for de 8 uger påbegynder arbejde i Danmark af mindst 296 timers varighed i løbet af 3 måneder. Eksport af arbejdsløshedsdagpenge Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport af EØS-dagpenge) i en periode på 3 måneder. Perioden med danske EØS-dagpenge kan ikke forlænges ud over 3 måneder. Forordningen giver medlemslande mulighed for at tillade eksport ud over 3 måneder op til 6 måneder, men denne mulighed benytter Danmark ikke. Rådighed og pligter for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge Alle ledige, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder kunne overtage job med dags varsel, og have bopæl i Danmark. Der gælder samme krav til ret og pligt for alle modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Det skal bemærkes, at personer der har medtaget/eksporteret dagpenge til et andet EU/EØS-land i op til tre måneder, ikke er underlagt de danske regler om rådighed, men reglerne i det land de tager ophold i Brug af arbejdsløshedsdagpenge Antallet af borgere fra EU/EØS og EU10, der modtager dagpenge, er steget i de senere år, og de udgør en lidt større andel af alle dagpengemodtagere, jf. tabel 2. Tabel 2. Dagpenge Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 2,7% 2,7% 2,9% 3,3% 3,8% EU som andel af alle modtagere 0,4% 0,5% 0,7% 1,0% 1,6% Alle modtagere Anm.: Både passiv ledighed og aktivering indgår Kilde: RAM og CPR-registret Stigningstakten skal blandt andet ses i lyset af, at der var relativt få personer fra EU/EØS-lande, der modtog dagpenge i Udviklingen afspejler også, at der er kommet flere borgere fra EU for at arbejde i Danmark. I tabel 3 fremgår udgifter til dagpenge i perioden
7 Tabel 3. Udgifter dagpenge (mio. kr priser) Mio. kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: RAM og CPR-registret Brug af dagpenge i forhold til arbejdsstyrke Stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS skal ses i lyset af, at flere EU-borgere bidrager til den danske arbejdsstyrke, og bør derfor ses i forhold til denne. Arbejdsstyrken for EU10- og EU/EØS-borgere er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Sættes antallet af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken, er andelen fra EU10 på arbejdsløshedsdagpenge steget fra 1,3 pct. i 2009 til 5,9 pct. i Ledigheden for EU10 var i 2012 på 5,9 pct., mens andelen for alle i Danmark var 4,9 pct. Andelen af arbejdsstyrken på arbejdsløshedsdagpenge for EU/EØS-borgere i 2012 var på 5,6 pct. Tabel 4. Antal dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrke Pct EU/EØS i alt 2,1 3,6 4,9 5,1 5,6 EU10 1,3 2,1 3,5 4,4 5,9 Alle 1,9 3,6 4,9 4,8 4,9 Anm: Arbejdsstyrken er opgjort efter principperne i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS), som dækker beskæftigede plus de ledige, der betragtes som arbejdsmarkedsparate, og som anvendes til de officielle ledighedstal. RAS-arbejdsstyrken baseres på en opgørelse fra november året før af Danmarks Statistik, således at fx 2012tallet er opgjort november For EU/EØS borgere (herunder også EU10) er arbejdsstyrken kraftigt stigende i de seneste år, og der er derfor for disse grupper anvendt en medioficeret arbejdsstyrke, som er et gennemsnit af ultimo-opgørelserne for to på hinanden følgende år. Kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge er desuden opgjort de senest mulige tal for De er opgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til september 2013 og dermed beregningsteknisk opregnet til et helårsniveau. For at kunne sammenligne den senest tilgængelige udvikling i 2013 med niveauet i 2012, er antallet af helårspersoner opgjort på samme måde for Tallene er ikke direkte sammenlignelige med helårstallene i tabel 2, idet der er tale om foreløbige helårsopgørelser. Tallene i tabel 5 viser, at stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS og EU10 er fortsat ind i
8 Tabel 5. Antal dagpengemodtagere januar-september for 2012 og 2013 Helårspersoner Jan-sep 2012 Jan-sep 2013 EU/EØS i alt EU Danmark i alt Anm.: Der er taget udgangspunkt i RAM-udbetalingsåret og brutto-ledigheden. Sidstnævnte betyder, at både passiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau. Kilde: RAM, CPR-registeret Eksport af arbejdsløshedsdagpenge Det er, som beskrevet i afsnit , muligt at medtage arbejdsløshedsdagpenge i forbindelse med jobsøgning i et andet EU/EØS-land i optil 3 måneder. I tabel 6 herunder ses antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land og i tabel 7 fremgår, hvortil, der er medtaget dagpenge. Tabel 6. Antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget dagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land EU/EØS-borgere i alt EU10-borgere Danske statsborgere Anm: Ledige a-kassemedlemmer kan efter en vis periode søge arbejde i et andet EU/EØS-land på danske dagpenge. Omregningen til fuldtidspersoner er baseret på, at personerne bruger den maksimale periode på 3 mdr. fuldt ud. Kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser Tabel 7. Antallet af EU/EØS-borgere, der opholder sig i et andet EU/EØS-land med danske dagpenge Ophold i EU/EØS-lande i alt Ophold i EU Anm: Som til tabel 6. Forskellen i antallet mellem personer i tabel 6 og 7 er personer, der har taget deres dagpenge med til Schweiz, dette er muligt gennem EFTA samarbejdet. Kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser Medlemskab af a-kasse Der er krav om at være medlem af en a-kasse i forhold til at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. I tabel 8 ses antallet af a-kassemedlemmer for de forskellige grupper. Det samlede antal af medlemmer i en a-kasse er faldet fra 2009, mens antallet af medlemmer fra EU/EØS og særligt EU10 er steget. 8
9 Tabel 8. A-kasse-tilknytningen for EU/EØS borgere i årene EU/EØS i alt EU Danmark i alt Anm: A-kasse medlemskabet er opgjort ultimo året. Kilde: Cpr og Hamr-registeret 2.2. Kontanthjælp Formålet med kontanthjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer forsørgelse til den, der ikke kan forsørge sig selv. Ret til kontanthjælp kommer af et objektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit forsørgelsesgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed, der bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel (bortset fra ferie, udnyttelse af samværsret mv.) have bopæl og opholde sig lovligt i Danmark. Kontanthjælpen er i forhold til EU-retten kategoriseret som en social fordel og forsorgsydelse, der ikke er eksportabel. Der skal i forhold til vandrende arbejdstageres ret til kontanthjælp være godtgjort status som arbejdstager, jf. definition afsnit 1.1. Kontanthjælpsmodtagere skal udnytte deres arbejdsmuligheder (stå til rådighed for arbejdsmarkedet) for at have ret til kontanthjælp. Dette gælder også EU/EØSstatsborgere, der har arbejdstagerstatus. Hvis der er tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, kan kontanthjælpsmodtagerens rådighed afprøves fx ved indkaldelse til møder, aktivering, eller der kan pålægges at søge job. Hvor længe en EU-statsborger, der mister sit arbejde, kan opretholde status som arbejdstager, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende opfylder de EU-retlige betingelser herfor. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens 3, stk. 2, kan en EU-statsborger bevare sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i tilfælde af midlertidig sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed. I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed efter beskæftigelse af under 12 måneders varighed bevares status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneder Brug af kontanthjælp Antallet af EU/EØS-borgere på kontanthjælp er steget i perioden fra 2008 til EU10-borgeres brug af ydelsen er også steget set over hele perioden, men har dog været relativt stabil siden 2010, jf. tabel 9. 9
10 Tabel 9. Kontanthjælp Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 2,3% 3,0% 3,2% 3,2% 3,2% EU som andel af alle modtagere 0,5% 0,8% 1,1% 1,1% 1,1% Alle modtagere Anm: Både passiv ledighed og aktivering indgår. Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPRregistret I tabel 10 fremgår udgifter forbundet med kontanthjælp i perioden Tabel 10. Udgifter kontanthjælp (mio. kr priser) Mio. kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFO- RA samt Cpr.nr.-registret Brug af kontanthjælp i forhold til befolkningen (16-66 år) Antallet af EU10 og EU/EØS-borgere med kontanthjælp er steget i perioden fra 2008 til 2012, ligesom antallet af kontanthjælpsmodtagere under ét er steget. Andelen af EU-borgere på kontanthjælp i 2012 er set i forhold til befolkningen i aldersgruppen år dog fortsat lavere end den generelle andel for alle kontanthjælpsmodtagere i Danmark set i forhold til hele befolkningen i aldersgruppen år, jf. tabel 11. Tabel 11. Antal kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen år Pct EU/EØS i alt - 3,0 3,4 3,2 3,3 EU10-2,7 3,5 3,2 3,1 Alle 2,5 3 3,3 3,4 3,7 Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen år, der har ophold i landet på dette tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Kilde: Cpr.nr.-register For så vidt angår kontanthjælp er der desuden opgjort de seneste mulige tal for Disse er opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til september Der er til brug for sammenligning ligeledes opgjort antal helårspersoner på baggrund af samme periode i Tallene er ikke direkte sammenlignelige med helårstallene i tabel 9, idet der er tale om beregningstekniske og foreløbige opgørelser af helårspersoner. 10
11 Som det fremgår af tabel 12, ses der en tendens til et stigende antal modtagere af kontanthjælp for alle grupper. Tabel 12. Kontanthjælpsmodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013 Helårspersoner Jan-sep 2012 Jan-sep 2013 EU/EØS i alt EU Danmark i alt Anm.: Der er taget udgangspunkt i kalenderåret og bruttoledigheden. Sidstnævnte betyder, at både passiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau. Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA samt CPR-registeret 2.3. Sygedagpenge Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensation ved fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de er påbegyndt arbejde i Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge før sygdommen. Tilsvarende vil en periode, hvor den sygemeldte EU/EØS-borger eventuelt har modtaget sygedagpenge i udlandet, også tælle med ved opgørelsen af varighedsbegrænsningen i forhold til sygedagpenge. Eksportabilitet af sygedagpenge EU/EØS-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør af reglerne i forordning 883/04 medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i et andet EU/EØS-land. Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet. Opfølgningen sker som hovedregel i det EU/EØS-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, eller at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden. Efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at deres sygdom ikke forværres. Kommunen skal afholde udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet. Det vil være i strid med EU-rettens krav om mulighed for eksportabilitet, hvis kommunen stiller krav om, at sygedagpengemodtageren selv skal afholde denne udgift. 11
12 Det er desuden fastsat, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen overfor en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU/EØS-land. Krav til sygemeldte, der modtager sygedagpenge Det forudsættes, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod lægens opfordring afviser nødvendig lægebehandling eller genoptræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen Brug af sygedagpenge Antallet af EU/EØS-borgere på sygedagpenge har været relativt stabilt over hele perioden, men er dog faldet en smule siden 2009, jf. tabel 13. Tabel 13. Sygedagpenge Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 2,4% 2,6% 2,6% 2,6% 2,7% EU som andel af alle modtagere 0,4% 0,5% 0,5% 0,7% 0,8% Alle modtagere Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret I tabel 14 fremgår udgifter til sygedagpenge i perioden Tabel 14. Udgifter sygedagpenge (mio. kr priser) Mio. kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret Brug af sygedagpenge i forhold til befolkningen (16-66 år) Det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere er forholdsmæssigt sjældnere på sygedagpenge end andre på det danske arbejdsmarked. Det gælder især EU10-borgere, der i mindre grad er på sygedagpenge end både EU/EØS-borgere og Danmark under ét, jf. tabel
13 Tabel 15. Antal sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen år (pct.) Pct EU/EØS i alt - 2,2 2 1,8 1,6 EU10-1,4 1,3 1,4 1,3 Alle 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen år, der har ophold i landet på dette tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Andelen i 2013 er opgjort ift. befolkningen Kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register Det er for 2013 opgjort de seneste mulige tal for sygedagpengemodtagere. Disse er opgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til september Der er til brug for sammenligning med 2012 ligeledes opgjort antal helårspersoner på baggrund af samme periode januar-september. Tallene er således ikke direkte sammenlignelige med helårstallene i tabel 13, idet der er tale om foreløbige opgørelser af helårspersoner. Tallene for sygedagpenge viser en mindre stigning for EU10 samt et fald for EU/EØS og Danmark i alt. Tabel 16. Sygedagpengemodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013 Helårspersoner Jan-sep 2012 Jan-sep 2013 EU/EØS i alt EU Danmark i alt Anm.: Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau. Kilde: KMD s sygedagpengeregister og Cpr-nr.-registeret. Eksport af sygedagpenge Det er, som beskrevet i afsnit , muligt at medtage sygedagpenge til et andet EU/EØS-land. I tabel 17 herunder ses antallet af sygedagpengemodtagere, der har medtaget sygedagpenge til et andet EU/EØS-land. Tabel 17. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge og ikke har registreret bopæl i Danmark Helårspersoner EU/EØS I alt EU Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr.-nr.-registret 2.4. Barseldagpenge Det overordnede formål med barseldagpengeloven er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. 13
14 Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknytning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer direkte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de blot er påbegyndt arbejde i Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om barseldagpenge før fødslen. Eksportabilitet af barseldagpenge Alle, der ved barselorlovsperiodens start har opnået ret til barseldagpenge, har ret til at tage disse med til udlandet. Retten følger fremgår af barsellovens 3, stk. 5, og er ikke begrænset til EU/EØS-lande. Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter forordning nr. 883/04 er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark. Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter forordning 883/04 er omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land. Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten til barseldagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfylder barsellovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers forudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæftigelse i et andet EU/EØS-land tælles med, jf. afsnittet ovenfor om øvrige kriterier. Retten til barseldagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældende umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark. Krav til forældre, der modtager barseldagpenge Det forudsættes, at forælderen har barnet hos sig og ikke genoptager arbejdet i det omfang, der modtages fulde barseldagpenge Brug af barseldagpenge Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af barseldagpenge, da det ikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af oplysningerne i de kommunale sagsbehandlings- og økonomistyringssystemer. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke tidligere udarbejdet statistik på området, hvorfor det vil kræve et længere forudgående udviklingsarbejde, inden der kan leveres tal på området Ledighedsydelse Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed efter visitation til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetales ledighedsydelse med en sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb til en person, der er visiteret til fleksjob, afhængig af hvad personen har været berettiget til forud for visitationen til fleksjob. Hvis en person ikke opfylder kriterier- 14
15 ne herfor, modtager den pågældende ledighedsydelse på henholdsvis kontanthjælpssatsen for forsørgere eller ikke- forsørgere Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Hvis EU/EØS-borgeren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, udbetales dette i lighed med hvad der ellers gælder. Ledighedsydelse er i princippet omfattet af samme regler i forordning 883/04, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge, men ifølge bilag XI til forordningen, kan ledighedsydelsen kun tages med til jobsøgning i et andet land (i op til 3 måneder), hvis det andet medlemsland har en lignende beskæftigelsesordning for den samme personkategori. Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan få ledighedsydelse, men det er et krav, at man er visiteret til fleksjob for at kunne modtage ydelsen Brug af ledighedsydelse Antallet af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse er steget i perioden Den relative andel ift. det samlede antal modtagere har dog været nogenlunde konstant. Det samme gør sig gældende for EU10-borgere, jf. tabel 18. Tabel 18. Ledighedsydelse Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 1,4% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% EU som andel af alle modtagere 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% Alle modtagere Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret I tabel 19 fremgår udgifter forbundet med ydelsen. Tabel 19. Udgifter ledighedsydelse (mio. kr priser) Mio. kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret 2.6. Revalidering Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med deltagelse i revalidering. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen, hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktiviteter, kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, således at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. 15
16 Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til efter endt revalideringsforløb at klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleksjob Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Det følger af 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov herunder også til revalidering med revalideringsydelse hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en således en betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at man er bosiddende i landet. Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske revalideringsregler, og ydelsen er således ikke eksportabel. Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Danmark, vil kunne bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt opholdet er et led i revalideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landet på det tidspunkt, hvor uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddannelsesforløbet under udlandsopholdet. Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan få revalideringsydelse. Der er til gengæld krav om visitation til ydelsen Brug af revalidering Antallet af EU/EØS-borgere på revalidering er fra faldet, jf. tabel 20. Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgere på revalidering dog steget en smule. Det absolutte antal EU10-borgere på revalidering er faldet i perioden, mens den relative andel har været nogenlunde konstant. Tabel 20. Revalidering Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 1,6% 1,6% 1,7% 1,7% 1,8% EU som andel af alle modtagere 0,2% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% Alle modtagere Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret I tabel 21 fremgår udgifter forbundet med revalidering
17 Tabel 21. Udgifter revalideringsydelse (mio. kr priser) Mio. kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret 2.7. Efterløn Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for, via a-kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 5 år før folkepensionsalderen Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU/EØS-land for at modtage efterløn. I særlige tilfælde kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land medregnes i anciennitetskravet mod efterbetaling af efterlønsbidraget men generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning om koordination af sociale sikringsydelser. Efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og få udbetalt efterløn. Det er muligt at få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efterløn for den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte. Hvis en efterlønsmodtager tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan personen ikke modtage efterløn Brug af efterløn Antallet af EU/EØS-borgere på efterløn er faldet i perioden , jf. tabel 22. Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgere på efterløn steget en smule. Det absolutte antal EU10-borgere er steget i perioden, mens den relative andel har været konstant. 17
18 Tabel 22. Efterløn Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere) EU/EØS i alt som andel af alle modtagere 0,8% 0,8% 0,8% 0,9% 0,9% EU som andel af alle modtagere 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Alle modtagere Kilde: RAM og Cpr.nr.-registret. I tabel 23 fremgår udgifter forbundet med ydelsen. Tabel 23. Udgifter efterløn (mio. kr priser) Mio kr EU/EØS i alt EU Alle omkostninger Kilde: RAM og Cpr.nr.-registret 2.8. Fleksydelse Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visiteret til fleksjob samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som personer på det ordinære arbejdsmarked. Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsordningen Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Alle, uanset nationalitet, kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige betingelser herfor. Arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land (før visitationen til fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet, hvis den a-kasse, man var medlem af på tidspunktet for tilbagevenden til Danmark, har medregnet den udenlandske forsikringsperiode til anciennitetskravet i efterlønsordningen. Generelt er fleksydelsesordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning om koordinering af sociale sikringsydelser. Efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og få udbetalt fleksydelse. Det er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØSland i sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse ved ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte. Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan man ikke modtage fleksydelse. 18
19 Brug af fleksydelse Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af fleksydelse, da det ikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af foreliggende data. Det skyldes dels, at det ikke er muligt at se selve udbetalingen af ydelsen, dels at flere kommuner ikke benytter KMD Aktiv til at registrere bevillingen 2.9. Ressourceforløbsydelse Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse ressourceforløbsydelse på samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau. Ressourceforløbsydelsesmodtagere kommer primært fra kontanthjælpssystemet, men kan også komme fra sygedagpengesystemet, fleksjobordningen mv., hvis de vurderes at have så massive problemer og være så langt fra arbejdsmarkedet, at de opfylder betingelserne for et ressourceforløb Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign. Ressourceforløbsydelse er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse, og dette afspejles også i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontanthjælp. Dette understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse man hidtidigt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb, samt at ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig vurdering, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov. Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger Brug af ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelsen blev indført 1. januar 2013, som en del af reformen af førtidspension og fleksjob, hvorfor der ikke foreligger tal for denne ydelse for perioden frem til
Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt N O T A T Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort 6. februar 2015 Beskæftigelsesministeriet
Læs mereFakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereVi indkalder dig til samtale om din jobsøgning en jobsamtale
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Id: 7.4 Vi indkalder
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereLandssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...
Læs mere4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser
4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres
Læs mereIndkaldelse Du indkaldes hermed til en samtale, hvor vi skal tale om dit cv på så vi sammen kan sikre, at det er ajourført og korrekt.
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Indkaldelse Du
Læs mereTilbud om virksomhedspraktik Du bedes møde til jobsamtale vedrørende en praktikplads på denne virksomhed:
#[r_name] #[s_entity] #[s_office] #[s_address] #[s_postalcode]#[s_postaldistrict] Tlf.: #[s_telephone] www.jobnet.dk Dato: 16. august 2016 Ansvarlig: #[r_identifiertype].: #[r_identifier] Tilbud om virksomhedspraktik
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereOm efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland. Færøerne
Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juni
Læs mereOm ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet
Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 1999 Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som giver mulighed for en gradvis
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereVandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt N O T A T 11. november 2016 Vandrende arbejdstageres rettigheder under Beskæftigelsesministeriets ressort J.nr. 2016-6746
Læs mereOm ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne
Om ret til efterløn efter arbejde eller forsikring i udlandet, i et EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Arbejdsdirektoratet Juli 2001 Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som giver
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereSocial sikring under arbejde i udlandet. Udsendte lønmodtagere mfl. til lande uden for EØS
Social sikring under arbejde i udlandet Udsendte lønmodtagere mfl. til lande uden for EØS Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I
Læs mereIndledning. 1. Grundlag for aftalen
Februar 2015 Aftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark og Tryggingastofnun i Island om administrative retningslinjer for en beskæftigelsesrettet indsats i grænseoverskridende
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereServiceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122
Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.
Læs mereRet til supplerende dagpenge
Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. 1, nr. 1 og 2, litra b, 60, stk. 2, 62, stk. 7 og 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april
Læs mere1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?
Bilag 1: Uddybning af spørgsmål til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om grænsegængernes ret til sociale ydelser og administration af dette Reglerne om grænsegængere, har
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs merePct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD
Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor
Læs mereBilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler
Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler Version: 10.3 Oprettet den: 10. februar 2016 Fravær og fritagelser - forretningsregler og detaljerede
Læs mere1. Nye medlemslande i EU lovvalg, pension, familieydelser
Nr. 1, april 2004 TEMANUMMER OM UDVIDELSEN AF EU 1. MAJ 2004 Dette Nyhedsbrev om international social sikring er et temanummer, der udelukkende giver information om konsekvenserne af udvidelsen af EU med
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereIndledning. 1. Grundlag for aftalen
December 2014 Aftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark og NAV (Arbejds- og Velfærdsdirektoratet) i Norge om administrative retningslinjer for beskæftigelsesrettet indsats i grænseoverskridende
Læs mereDet er forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2012.
Til jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner, beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsen beskæftigelsesudvalg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig
Om at være arbejdsløshedsforsikret som selvstændig A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Betingelser for at blive medlem... 3 2.1 Almindelige betingelser... 3 2.2 Ægtefæller,
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereIndledning. 1. Grundlag for aftalen
December 2014 Aftale mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark og Försäkringskassan i Sverige om administrative retningslinjer for beskæftigelsesrettet indsats i grænseoverskridende
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereGUIDE. Regler for frivillige på offentlige
GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og
Læs mereDin ansøgning. Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger. Navn CPR-nr. - Stilling. . Kommune. Tlf.nr.
in ansøgning Tab af erhvervsevne Bidragsfritagelse Invalidesum Personlige oplysninger Navn PRnr. Stilling Email Kommune Tlf.nr. Oplysninger om eventuelle børn under 21 år Navn PRnr. Navn PRnr. 1. Sygdom
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereEU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark. - Er det muligt at opretholde nationale værn mod velfærdsturisme?
EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark - Er det muligt at opretholde nationale værn mod velfærdsturisme? Oplæg den 17. november 2014 ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Dansk Forening for
Læs mereStatus på udviklingen indenfor sygedagpenge
Status på udviklingen indenfor sygedagpenge, august 2010 Status på udviklingen indenfor sygedagpenge For Haderslev Kommune har udviklingen indenfor sygedagpenge været meget markant gennem de sidste 1 ½
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereLandssupporten 10. maj 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 12. maj 2016
Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 12. maj 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet. Vejledningstekstsituation
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereLandssupporten 8. januar 2016 Vejledningstekster til planer Gældende pr. 11. januar 2016
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 11. januar 2016. Oversigt over vedledningstekstsituationerne findes til sidst i dokumentet.
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere
UDKAST Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere I medfør af 51 a, 52 f, 74 b, stk. 4, 74 l, stk. 19, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereØkonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016
Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereTil KL. Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage nogle sager om ophør af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft
Til KL Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage nogle sager om ophør af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft Ankestyrelsen har netop offentliggjort en ny principafgørelse 75-15, der fastlægger praksis
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereReform af fleksjob. Arrangement om den nye fleksjobordning 11. april 2013. Fuldmægtig Amila Saran og fuldmægtig Anne Hedegaard
Reform af fleksjob Arrangement om den nye fleksjobordning 11. april 2013 Fuldmægtig Amila Saran og fuldmægtig Anne Hedegaard Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København
Læs mereDen samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:
Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 525.635-182.340 343.295 Bev. Serviceudgifter 1.082-115
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereKvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereFAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom
Graduate School, Arts 25.5.2016 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1 4+4-ordningens del A... 1 Barsel ved overgang mellem 4+4-studiets del A og B...
Læs mereAtypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen
Atypisk arbejde og arbejdsløshedsforsikringen Arbejdsdirektoratet September 2003 Denne pjece henvender sig til dig, der har et arbejde, som det kan være svært at definere som enten et lønmodtagerjob eller
Læs mereSTARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT
STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereBilag A til F : Samlet oversigt over svarfrister på AAK hjemmeside med ændringsforslag
Bilag A til F : Samlet oversigt over svarfrister på AAK hjemmeside med ændringsforslag Bilag A - Svarfrister vedr. Voksne Arbejde og ledighed Aktiveringsgodtgørelse 8 uger Forslag om 4 uger 1 Ansættelse
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 23. december 1996 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 40 af 23. december 1996 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og
Læs mereMan kan umiddelbart forestille sig 3 løsninger for de selvstændige og medarbejdende ægtefæller:
Selvstændiges dækning ved barsel Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller på overført indkomst har svære vilkår, hvis de skal på barselsorlov. De skal være særligt opmærksomme, hvis de
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereOverordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.
1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2015 COM(2015) 411 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger DA DA 1. INDLEDNING Ifølge
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008
Oversigt over Jobcenterets ankesager Erhvervsudvalget 2008 Hermed fremlægges Jobcentrets egen statistik over sager afgjort i Beskæftigelsesankenævnet. Oversigtsskemaet er en summering over registrerede
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs merePjece vedr. barselsorlov
Ringkøbing Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A E-mail: 122@dlf.org 6950 Ringkøbing www.dlf122.dk April 2016 Pjece vedr. barselsorlov (Gælder for fødsler, der finder sted fra og med 1. april 2015)
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereSygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET
Læs mereEksempel konkret sag med enlig mor og 2 børn, før og efter loftregel.
Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 280068 Brevid. 2302095 Ref. AHA Dir. tlf. 46 31 78 50 anneh@roskilde.dk 29. marts 2016 NOTAT: Kontanthjælpsændringer i 2016 Loven om det nye kontanthjælpsloft
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015 Sag 83/2014 (1. afdeling) Holbæk Kommune (advokat Steen Marslew) mod GF Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereBeskrivelse af beregningen af typetilfælde
Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver
Læs mere