Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier"

Transkript

1 Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1

2 Nordens Børn udvikling af nordiske familiecentre Udgiver: Nordens Velfærdscenter Sww.nordicwelfare.org november 2012 Redaktører: Kristin Marklund og Nino Simic Hovedforfattere: Petra Kouvonen Øvrige forfattere: Kristin Marklund, projektleder for Tidlige indsatser for familier, Anne-Marie Karlsson, Abdiaziz Mohamud Ali, Mia Nordlund, Anette Rihnstrøm Schmidt, Kirsi Mäkilä, Kristina Ström, Päivi Pinlaja, Christina Warrer Schnor, Britt-Inger Röckinger, Ulla-Britt Lundberg, Nino Simic. Redaktion: Kristin Marklund, Petra Kouvonen, Nino Simic Ansvarshavende: Ewa Persson Göransson Illustrationer: Helena Halvarsson Grafisk design: Tryk: Ineko ISBN: Oplag: Nordens Välfärdscenter Sverige Box 22028, SE Stockholm, Sverige Besøgsadresse: Hantverkargatan 29 Tlf.: Nordens Velfærdscenter Danmark Slotsgade 8, 9330 Dronninglund Tlf.: Nordens Velfærdscenter Finland Topeliusgatan 41 a A, FIN Helsinki, Finland Tlf.: (0) Rapporten kan bestilles trykt eller downloades på: under fanen Publikationer. I digitalt format er hæftet også oversat til dansk, finsk, norsk, islandsk og engelsk. Miljömärkt trycksak,

3 Nordens børn Du holder nu del 2 af rapporten til projektet Tidlige indsatser og familier i hånden. Projektet er en del af Nordisk Ministerråds satsning i 2011 og 2012 på området Tidligt forebyggende indsatser over for familier i risiko for social marginalisering. Prioriteringen betød, at Nordens Velfærdscenter fik til opgave at drive dette projekt. Formålet er at sprede forskningsresultater, viden om gode eksempler og skabe nordiske netværker. Projektet har fire fokusområder: Aktuel forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer, Lovende eksempler på tidlige indsatser i Norden, Forenklet adgang til service samt Lad børnenes røst blive hørt! Del 2 af rapporten, som du altså læser nu, præsenterer forenklet adgang til service. 3

4 Indhold INDLEDNING... 6 Indledning... 6 Otte udviklingsforslag til familiecentre i Norden: TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET...10 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel fra Finland familiehuset Ankeret med alle forebyggende aktiviteter under et tag Hvis der ikke findes en familiecentral den omrejsende specialpædagog TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER...14 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: PIS i Norge samtalegrupper for skilsmissebørn i skolen Eksempel: COPE for forældre med anden etnisk baggrund i Sverige INDHOLD 4 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER...18 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel fra Sverige på en kommune med forældrestøtteprogrammer for alle aldre Formaliser ildsjæle dokumentér og følg op...21 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Resultatbaseret styring fra Mødrehjælpen Interview med Ulla Krogager fra Mødrehjælpen... 24

5 5. DEFINER SAMARBEJDET MED SPECIALTJENESTER...26 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Hangö i Finland Samarbejde med psykiatrien Basér aktiviteterne på et fælles vidensgrundlag...29 Baggrund Problemer/udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Pinocchio i Sverige baseret på viden om risici og beskyttelse Eksempel: Kvello-modellen i Norge Eksempel: ICDP en fælles optræden i Finland Udarbejd en plan for videreudvikling og implementering af indsatserne...32 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel på national implementering af vidensbaseret arbejde Interview med Monica Martinussen national støtte i Norge Eksempel: Mentorprogrammet i Danmark PROAKTIVT VALG AF SAMARBEJDSPARTNER...38 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Esbjerg kommune et eksempel på et proaktivt partnerskab Sammenfatning

6 Indledning Universel støtte til børnefamilier har længe været et kendemærke for den nordiske velfærdsmodel. Til forskel fra mange andre lande rundt om i verden har fødselstallet i de nordiske lande været forholdsvist højt og stabilt over tid. Børnefamilier får både økonomisk støtte, børneomsorg og arbejdsretlig støtte for at få mulighed for at kombinere familieliv med et aktivt arbejdsliv. Den nordiske velfærdsmodel har skabt stor interesse også uden for Europa i lande, der har problemer INDLEDNING 6 med et lavt fødselstal. Norden har været et lysende eksempel på, at økonomisk vækst kan forenes med familiedannelse. Familiecentre og lignende aktiviteter kan ses som en forlængelse af den universelle støtte til familier i Norden. Antallet af familiecentre vokser i dag over hele Norden. Et samlet udbud for børnefamilier er et prioriteret område og en god arena for forebyggende arbejde. En mulighed for tidligt at opspore børn, der har brug for støtte uden, at de offentlige myndigheder kommer ind i billedet. Det er en fantastisk udvikling, der har skabt interesse over hele verden!

7 Vi vil inspirere og fremhæve gode eksempler på aktiviteter, der når ud til familier og tilbyder støtte, familiecentre, der dokumenterer og følger aktiviteterne op, forældrestøtteprogrammer, der tilbydes og tilpasses til familier fra forskellige kulturer, familiecentre, der griber familier efter skilsmisser og er der som en støtte i en svær tid i livet. Vi vil samtidig pege på de udfordringer, der findes for den fortsatte udvikling af familiecentre. Socialstyrelsen i Sverige konstaterede i 2008, at der er begrænset viden om familiecentre. Bliver det bedre for børnefamilierne? Får udsatte børn opmærksomhed, og hvilken støtte tilbydes de? For både at problematisere og fremhæve gode eksempler har vi gennemført et pilotstudie af familiecentre i Norden. Studiet har bl.a. påvist en næsten fuldstændig mangel på dokumentation og opfølgning af de aktiviteter, som familiecentrene tilbyder. Mange gode innovative idéer går til spilde, fordi de falder til jorden, og det bliver vanskeligt at forske i de aktiviteter, der tilbydes. Et af de spørgsmål, vi vil have svar på efter at have studeret nordiske familiecentre, er hvordan man formaliserer ildsjæle. Er det tilstrækkeligt, at familiecentre på egen hånd udvikler deres dokumentation, eller kræves der en national og regional strategi for det arbejde, der udføres i landene? Nationale beslutningstagere kan have store forventninger til arbejdet med familier på familiecentre. På kommunalt plan kan der desuden være forventninger til at aflaste kommunens egen socialforsorg. familiecentrene opfanger familierne, men hvad kan de tilbyde derefter? Udgangspunktet i dette hæfte er, at der er brug for en indsats både på og omkring familiecentret for at sikre familier den hjælp, de har brug for. Her præsenterer vi otte forslag til, hvordan familiecentre kan blive bedre til at opfylde familiernes behov! OTTE UDVIKLINGSFORSLAG TIL FAMILIECENTRE I NORDEN: 1. Tilbyd alle børnefamilier universelle aktiviteter under samme tag 2. Tilpas indsatserne til veldefinerede målgrupper 3. Tilbyd evidensbaserede forældrestøtteprogrammer 4. Formaliser ildsjæle dokumentér og følg op 5. Definer samarbejdet med specialtjenester 6. Basér aktiviteterne på et fælles vidensgrundlag 7. Udarbejd en plan for videreudvikling og implementering af indsatserne 8. Proaktivt valg af samarbejdspartner 7

8 INDLEDNING 8 UDVIKLING AF FAMILIECENTRE I NORDEN Et typisk særpræg i alle de nordiske landes handlingsprogrammer i 2000erne har været et ønske om at erstatte sektorinddelt arbejde med tværsektorielt og tværfagligt arbejde. Man taler normalt om at gå væk fra en alt for snæver tankegang og i stedet betone partnerskabet. Arbejdet mellem sektorer og forskellige aktører skal nå familier tidligt i deres lokale miljøer og muliggøre tidlig opsporing samt tidlige indsatser. I de fleste nordiske lande er familiecentre resultatet af aktuelle nationale prioriteringer, der er skyldes partnerskaber mellem forskellige sektorer og aktører. I Danmark blev Barnets Reform gennemført for nyligt med fokus på øget nærhed og kvalitet i sagsbehandlingen. I Finland blev anden del af Kastereformen indledt, det nationale udviklingsprogram for socialforsorg og sundhedspleje, der har til formål at knytte basis- og specialservice nærmere sammen. Familiecentre fremhæves som et godt eksempel på tværsektorielt arbejde og er med som et prioriteret område i det finske regeringsprogram. I Norge blev Samhandlingsreformen iværksat med samme målsætning. I Sverige er familiecentrene (familiecentraler) snarere opstået fra græsrodsniveau end som en national prioritering. De første familiecentraler blev oprettet tilbage i 1970erne. Den første model, Göteborgsmodellen, var baseret på universalitet, og målsætningen var at nå ud til alle forældre. Modellen er i årenes løb blevet ændret på forskellige måder. Også her er det tværsektorielle arbejde blevet en stadig vigtigere del. Også det civile samfund, der omfatter hver enkelt borger, betones, når forældre og frivillige kræfter drages ind i det partnerskab, der oprettes. Det er vanskeligt at vurdere antallet af familiecentraler i Norden præcist, men de tal, der er tilgængelige i dag, viser, at Sverige har 180 familiecentraler, Norge 150 (Familiens hus), og i Finland er der skønsmæssigt kommuner med familiecentre. I Island er der ingen familiecentre, men Grønland har p.t. 12 familiens huse. I Danmark er de første familiens huse for nyligt blevet etableret som et forsøgsprojekt. Langt de fleste familiecentre er blevet etableret i sidste halvdel af 2000'erne, hvor koordinering af tjenester blev betonet stadig mere i den nordiske velfærdspolitik. Trods denne udvikling ved vi i dag kun lidt om, hvad koordineringen af disse forebyggende tjenester har betydet i praksis. Det er dog tydeligt, at der er knyttet store forventninger til denne type tværsektorielle organisationer.

9 Læs mere om pilotstudiet her: tidigainsatser Der er i dag meget begrænset viden om, hvilke resultater familiecentrene opnår, når det gælder præventivt arbejde med familier. Der er i dag ingen effektstudier eller samlede nordiske studier. Det kan skyldes, at familiecentre står for et broget udbud af aktiviteter, hvor dokumentation og opfølgning er usædvanlig. Dette gør det vanskeligere at evaluere aktiviteterne. Der findes dog nogen viden. Det nordiske samarbejde har resulteret i en række konferencer og rapporten familiecentre i de nordiske lande et mødested for børn og familier (2011), der blev udgivet under det finske formandskab for Nordisk Ministerråd. Den projektrapport, du læser nu, er inspireret af den og har til formål at inspirere ny forskning i og udvikling af familiecentrenes aktiviteter. Ud over de nordiske oversigter, der er gennemført, findes der en del kvalitative studier på området. Flere af disse studier betoner, at familier er tilfredse med aktiviteterne. Årsagen til, at brugerne er tilfredse, ses som en konsekvens af de universelle indsatser, der fx omfatter en åben børnehave. Tærsklen for et besøg i familiecentret opleves som lav, og aktiviteten bidrager til at skabe et fælles mødested. Der findes viden, der viser, at familiecentre bidrager til øget trivsel i familierne. Samtidig har en del studier stillet spørgsmålstegn ved, om familiecentre når dem, der har det største behov. Man kan spørge sig selv, om de tilfredse brugere i tidligere studier repræsenterer familier i det store og hele. Når man de familier, som er i risiko for marginalisering, og får de i så fald den tidlige støtte, der gør forskellen? Der er gennemført et pilotstudie inden for dette projekt. Et centralt spørgsmål har været, i hvilket omfang etableringen af familiecentre også bidrager til at tilbyde hjælp med en lav tærskel til sårbare familier? Studiet omfattede ni nordiske kommuner med familiecentre, hvoraf seks deltog i alle dele af studiet: en spørgeundersøgelse, en vignet og uddybende interviews. Kommunerne blev primært valgt af den ekspertgruppe, der var knyttet til delprojektet. Udvalgskriterierne var, at de repræsenterede steder med store udfordringer på familieområdet (fx høj arbejdsløshed, et stort antal anbragte børn). Ekspertgruppen udvalgte også kommuner, der havde udarbejdet innovative måder at imødekomme de udfordringer, der fandtes i den region, hvor de arbejdede. På baggrund af dette pilotstudie præsenterer vi otte udviklingsforslag til familiecentre. 9

10 1. Tilbyd alle børnefamilier universelle aktiviteter under samme tag 1. TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET 10 BAGGRUND Familiecentre er et samlet udbud af forebyggende tjenester til børnefamilier. Den samlede indsats er bl.a. i en nylig evaluering af familiecentre i Västra Götaland blevet sammenlignet med en bro mellem familier og samfund. Det er en aktivitet, hvor der er et stort potentiale for tidlig støtte. For så vidt familierne angår, er det veldokumenteret, at familiecentre bidrager til et styrket fællesskab. Dette er påvist i flere nationale studier og brugerspørgeundersøgelser. Bare det at komme her betyder, at man kommer nemmere igennem hverdagen er en udtalelse fra en af de familier i et familiehus, der indgår i studiet. Universelle basisaktiviteter er stærkt fremtrædende i nordiske familiecentre. I Sverige, som har haft familiecentre siden 1970erne, taler man om fire basisaktiviteter eller fire ben, der udgør grundlaget for et familiehus. De fire ben er mødresundhedspleje, barnesundhedspleje, åben børnehave og socialtjeneste. I Norge er familiecentrene baseret på en koordinationsmodel, hvor samarbejde mellem alle basisaktiviteter prioriteres. Ifølge en nylig rapport om

11 Læs mere på tidigainsatser Familiens hus en national kortlægningsundersøgelse af norske kommuner, der blev gennemført på foranledning af Regionalt Kunnskapssenter for Barn og Unge, RKBU Nord er der sket en stigning i familierettede aktiviteter, der koordinerer tjenester. De øvrige nordiske lande har også indført familiecentre, der er inspireret af de fire ben. Det finske regeringsprogram prioriterer fortsat familiecentre som en arena for samarbejde. Ifølge en ny rapport Familjecentrarna i Finland. Rapport om tjänsterna, samverkan och ledarskapet er næste trin i Finland at præcisere og konkretisere målsætningerne for aktiviteterne. I Danmark er de første familiecentre for nyligt startet med fokus på unge sårbare mødre under 25 år, der har brug for støtte i forældrerollen og med uddannelse/ arbejde. Den danske model adskiller sig noget fra de øvrige, idet den henvender sig til en bestemt gruppe i stedet for at være en universel indsats. I Grønland gennemfører man også et tiltag med familiecentre, der for nyligt er blevet evalueret. De grønlandske forhold er udfordrende for familiecentre, der i mange tilfælde mangler uddannet personale, men samtidig ofte har familier med et stort behov for støtte. Familjecentral betegnelse i Sverige Familjecenter (Perhekeskus) betegnelse i Finland Familiens hus betegnelse i Danmark og Norge Læs mere om Kaste-reformen: Læs mere om Samhandlingsreformen: no/samhandlingsreformen PROBLEMER OG UDFORDRINGER Det studie, der blev gennemført inden for projektet, påpegede, at familiecentrenes potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Aktiviteterne bygger sjældent på alle fire ben, selvom en samlet indsats kunne bidrage til et effektivt forebyggende arbejde. Der mangles ofte et etableret samarbejde mellem aktivitetsgrene, der arbejder lokalt med de samme målgrupper. Trods aktuelle strukturreformer i Norden (fx det det nationale udviklingsprogram for social- og sundhedspleje Kaste i Finland og Samhandlingsreformen i Norge), hvor samarbejdet på socialog sundhedsområdet betones, synes der stadig at være en risiko for, at aktiviteterne arbejder hver for sig. En udfordring for fremtiden er derfor at omsætte arbejdet inden for strukturerne til forebyggende aktiviteter i praksis. En anden udfordring er at udbygge det forebyggende arbejde fra socialtjenestens side. Socialtjenesten har ikke altid haft en 11

12 forebyggende profil, men har ofte været forbundet med myndighedsudøvelse. Familiecentre tilbyder her en ny arena, hvor også socialtjenesten kan arbejde forebyggende. 1. TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET 12 UDVIKLINGSFORSLAG Vi anbefaler, at familiecentre samler aktiviteterne under et tag og omfatter mindst fire universelle forebyggende indsatser. Aktiviteterne opbygges, så de står på fire ben og består af mødresundhedspleje, barnesundhedspleje, åben børnehave og forebyggende socialtjeneste. EKSEMPEL FRA FINLAND FAMILIEHUSET ANKERET MED ALLE FOREBYGGENDE AKTIVITETER UNDER ET TAG Familjehuset Ankaret i Pargas startede sine aktiviteter i Det unikke ved Ankaret er, at alle kommunens forebyggende, familierettede tjenester er samlet under et tag. Her arbejder bl.a. personale fra sundhedsvæsnet, dagplejen/børnehaven, skolen og den forebyggende socialtjeneste. Også talepædagoger, skolekuratorer og familierådgivere findes under samme tag. Forældre eller værger kan søge familierådgivningen med eller uden børn, fx hvis parforholdet er i krise, eller hvis man er bekymret over, hvordan barnet har det. Hver aktivitetsgren i huset har sine egne målsætninger og udfører udviklingsarbejde. Derudover har personalet til opgave at samarbejde med andre aktiviteter og deltage i familiecentrets udviklingsarbejde. Eftersom Ankaret har mange forskellige professioner, har man valgt at gå ud fra ICDP/Vejledende samspil, der fungerer som en fælles strategi. Ankaret har også en unik rolle som ressourcecenter i den region, hvor det arbejder. På denne måde spredes familiecentrets fokus på børnefamilien uden for Ankarets vægge. HVIS DER IKKE FINDES EN FAMILIECENTRAL DEN OMREJSENDE SPECIALPÆDAGOG Samarbejdet mellem basistjenester kan måske ikke altid samles under et tag. Det er vigtigt, at de basisaktiviteter, der findes, anvendes som arena for at nå familierne. Et samarbejde mellem sektorer kan fx fungere ved hjælp af en delt tjeneste. I Finland har man den omrejsende specialpædagog (ASP) som supplement til aktiviteter under samme tag. Den omrejsende specialpædagog er en børnehavelærer med en videreuddannelse som specialpædagog. Faggruppen findes i dag i de fleste

13 Læs mere: tidigainsatser kommuner i Finland. Deres opgave er at opspore og udrede børn, der har brug ekstra støtte, vejlede personale og udarbejde handlingsplaner. Specialpædagogerne er særligt opmærksomme på tale- og sprogudvikling, generelle indlæringsforudsætninger samt social og emotionel modenhed. Den omrejsende specialpædagog kan defineres som det første led i den specialpædagogiske støttekæde, der findes i den finske skole. I Heinola kommune, der indgik i studiet, har ASP-modellen gjort det nemmere at udveksle erfaringer mellem barnesundhedsplejen og skolen. Dette tiltag har samtidig medført en stærk støtte for personalet på børnehaven og den åbne børnehave. 13

14 2. Tilpas indsatserne til veldefinerede målgrupper 2. TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER 14 BAGGRUND Gennem universelle indsatser når familiecentrene også ud til familier, der har brug for mere støtte. Den brede satsning på alle familier, der samtidig har til formål at nå de mest udsatte grupper, er et udtryk for det såkaldte præventive paradoks. Det præventive paradoks bygger på en tanke om, at indsatser, der henvender sig til alle, også er til gavn for dem, der har brug for indikerede indsatser. Dette kender man også fra andre velfærdsområder. Vi ved fx fra alkoholpolitikken, at en reduceret adgang til alkohol effektivt modvirker også tungere misbrug. Når man når ud til familier med større behov, er det vigtigt at have noget at tilbyde disse familier. Universelle indsatser er alment forebyggende og henvender sig til alle familier med børn. Selektive indsatser henvender sig til børn, der befinder sig i risikozonen. Indikerede indsatser henvender sig til familier med børn, der er særligt udsatte, eller som allerede har udviklet funktionsproblemer.

15 Læs mere på PROBLEMER OG UDFORDRINGER Det fremkom i pilotprojektet, at familiecentre ofte mangler en strategi for arbejde med familier, der har særlige behov. Identificerede årsager var ressourcemangel, mangel på tilpassede indsatser eller manglende netværker til videreslusning af familier. Resultatet stemmer overens med en kortlægning fra 2008 fra den svenske Socialstyrelse. I denne kortlægning fremgik det, at de familiecentre, der indgik i studiet, i første omgang tilbød aktiviteter, der henvendte sig til velfungerende middelklassefamilier, og at der manglede målgruppetilpassede indsatser for familier med særlige behov. I en senere svensk evaluering af familiecentre i Västra Götaland fremkom det, at familiecentrene ganske vist svarede til befolkningsgrundlaget i regionen, men at aktiviteterne kunne være overbelastede på grund af et stort opland. Det er en klar udfordring for familiecentrene fremover at tilpasse aktiviteterne efter de behov, der findes hos familierne lokalt. Indsatserne på de familiecentre, der blev besøgt i projektet, var ikke altid tilpasset til familier med større behov. En koordinator fra et familiehus udtrykte det således: Jeg er altid helt udmattet, når jeg har haft disse grupper. Det er så hårdt. Der sker altid noget. Man skal skaffe krisehjælp og være klar til at ringe her og der, fortalte en af de ansvarlige efter at have forsøgt at starte en gruppe for unge mødre med psykiske problemer. UDVIKLINGSFORSLAG Vi foreslår, at alle familiecentre formulerer en strategi for, hvordan man tilbyder hjælp til familier med psykosociale problemer eller andre særlige behov. Strategien bør indeholde veldefinerede indsatser, der tilpasses efter målgruppens behov. I en nyligt udgivet guide Om implementering fra den svenske Socialstyrelse (2012) betones betydningen af, at en behovsundersøgelse altid bør gå forud for valg af indsats. Undersøgelsen indebærer i korthed, at familiecentret gennemgår de metoder og indsatser, der bruges. Svarer indsatserne til de behov, der findes hos familierne i regionen, og gør indsatsen en forskel for den aktuelle målgruppe? Har familiecentret de ressourcer, der kræves, og er det en fordel, hvis indsatsen kan tilbydes lokalt? Hvis familiecentret derimod ikke har mulighed for at tilbyde særlige og individuelle indsatser, kræves der en klar ansvarsfordeling mellem familiecentret og andre aktiviteter om, hvem der gør hvad, når det gælder om at tilbyde indsatser. 15

16 2. TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER 16 Læs mere om effektevaluering af støttegrupper på tidigainsatser Læs mere: Læs mere på Det er blevet mere almindeligt at tilbyde gruppeaktiviteter til børn i familiecentrene. Det kan være børn med misbrugsforældre, børn som har været vidne til vold, eller børn med forældre, der er blevet skilt og har et konfliktfyldt forhold. Der er få effektvurderinger af denne type grupper. Kvalitativ forskning viser, at sådanne indsatser kan påvirke børns psykiske sundhed positivt, men der er brug for mere viden på området. En forsknings- og udviklingsenhed i Uppsala i Sverige har udarbejdet en støtte for, hvordan en aktivitet kan evaluere gruppeinterventioner. EKSEMPEL: PIS I NORGE SAMTALEGRUPPER FOR SKILSMISSEBØRN I SKOLEN I Norden lever mange børn med separerede forældre. Bærum kommune i Norge har udarbejdet en plan for implementering af samtalegrupper for skilsmissebørn i skolen, PIS. PISprogrammet er også blevet tilpasset til børn under skolealderen. Projektet blev iværksat, fordi skolen, barnesundhedsplejen og børnehaven mente, at der manglede værktøj til at give børn støtte, når familien blev separeret. Det materiale, der blev udarbejdet under projektet, findes i dag på de fleste skoler og børnehaver i Norge. I en evaluering af PIS-grupper for yngre skolebørn fremgik det, at PIS bidrager til at styrke og skabe netværk for børn. Børn i skolealderen, som har fået interventionen, søger i højere grad hjælp og opgiver flere kontakter at dele erfaringer med end børn, som ikke har været genstand for samme indsats. Børnehavegrupperne er endnu ikke blevet evalueret. Huddinge kommune i Sverige tilbyder også grupper for børn, hvis forældre er skilt. Det sker inden for rammerne af gruppeaktiviteten Fridlyst under Socialtjänstens öppenvård. Fridlyst udfører også forebyggende arbejde, delvist gennem enkeltsamtaler med børn, men frem for alt gennem børnestøttegrupper. Baggrunden for aktiviteten i Fridlyst i Huddinge er, at børn ofte kommer i klemme mellem forældre, der har samarbejdsproblemer efter en separation. Formålet med Fridlysts børnestøttegrupper er at øge børnenes følelse af sammenhæng og skabe et sted, hvor børnene kan få luft for deres følelser, fx skiftende bolig, omgangen med forældrene og følelsen af at få en ny familie. Det konkrete formål er at sikre hjælp til børnene, så de bedre kan håndtere deres livssituation og derigennem få det bedre. Aktiviteten er ikke evalueret, men Huddinge medvirker i en svensk evaluering af børnegrupperne, der gennemføres af Forskningscentrum för psykosocial hälsa i Forum.

17 EKSEMPEL: COPE FOR FORÆLDRE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND I SVERIGE Andre grupper, der kan have behov for målrettede aktiviteter, er familier med anden etnisk baggrund end majoritetsbefolkningen. Flen er en lille kommune i Sverige, der tager imod mange flygtningefamilier, de fleste fra Somalia. Kommunen har i flere år arbejdet med forældrestøtteprogrammet COPE the Community Parent Education Program. Det har været svært at få de somaliske familier til at deltage. For at nå disse forældre har man i Flen arbejdet aktivt på at tilpasse programmet til den somaliske gruppe. Små, men afgørende hindringer fremkom i implementeringen af programmet, der førte til følgende forandringer: 1. Kommunen ansatte en person med somalisk baggrund, som blev uddannet i COPE. 2. Der blev indspillet film med somaliske forældre og børn. I COPE bruger man forudindspillede scener, der diskuteres i grupperne. 3. Man udgav et hæfte på somalisk, der beskriver, hvad COPE er. Efter disse ændringer er antallet af somaliske familier, der vil deltage i COPE, steget støt. Der er arrangeret kurser med deltagelse af somaliske familier siden Deltagerantallet er øget fra 15 til ca. 30 personer pr. gruppe. En nøgle til fremgangen er det nære samarbejde om udformning og indhold, der har fundet sted mellem kommunen og de somaliske familier. I grupperne deltager både mænd og kvinder. COPE The Community Parent Education Program er et program til dygtiggørelse af forældre, der er udviklet af professor Charles Cunningham fra Canada. COPE stræber efter at: give forældre værktøjerne til at forstå og omgås deres børn styrke forældreskabet hos de voksne, der omgiver barnet forbedre samspillet i familien oprette et netværk mellem voksne. 17

18 3. Tilbyd evidensbaserede forældrestøtteprogrammer 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER 18 BAGGRUND Familier tilbydes støtte på mange forskellige måder i Norden. Alle børnefamilier er omfattet af en generel social- og sundhedsforsikring, og alle børn i Norden kan gå i børnehave og skole. Disse og lignende strukturer skaber en elementær tryghed. Der er samtidigt et behov for at forny og forbedre de støtteformer, der i dag tilbydes familier, så de er tilpassede til de ændrede livsvilkår, der i dag råder i samfundet. Her kan

19 programmer, der styrker forældrekompetencen, udgøre et vigtigt supplement til de basistjenester, der findes. PROBLEMER OG UDFORDRINGER Blandt de interviews, der blev gennemført i familiecentrenes aktiviteter i pilotstudiet, kom det frem, at familiers hverdag i dag kræver en anden form for støtte end før. De interviewede pegede ofte på, at livet ofte er mere individualistisk i dag, hvilket indebærer, at mange forældre føler, at de arbejder hårdt, og at de er ensomme i hverdagen. Uden ekstra støtte kan en del forældre have svært ved at klare deres rolle som forældre. Støtten fokuseres ofte på en bestemt aldersgruppe, og i så fald mangler der støtte til familierne, når børnene vokser. Det er derfor en fremtidig udfordring at kunne give fleksibel forældrestøtte, der kan tilbyde indsatser med forskellig intensitet afhængigt af familiens behov. Mange af de interviewede betonede, at familier kan have meget forskellige typer problemer. Desuden kan behovet for forældrestøtte variere på grund af skilsmisse eller andre livskriser. I studiet udtrykte en ansat i et familiehus dette således: Det, at vi er der over tid, har nok gjort en forskel. Når krisen har lagt sig, sker det undertiden, at behovet for os reduceres. Et tillidsfuld forhold til familiecentret hjælper. Supplering af eksisterende grundservice til familier med evidensbaserede forældrestøtteprogrammer kan være en del af en mere kontinuerlig forældrestøtte. UDVIKLINGSFORSLAG Vi foreslår, at familiecentre tilbyder evidensbaserede forældrestøtteprogrammer på tre plan: universel støtte til forældreskabet til alle, selektive programmer til grupper af personer med særlig problematik samt indikerede programmer, der henvender sig til familier med høj risiko. Evidensbaserede forældrestøtteprogrammer er en måde at tilbyde et jævnbyrdigt og kontinuerligt grundlag for forældrestøtte. Der findes i dag manualbaserede forældrestøtteprogrammer med gode effekter for forældre og børn. Programmerne bygger hovedsageligt på de samme grundprincipper. For kommuner, der vil tilbyde forældrestøtteprogrammer, er det vigtigt at afgrænse og vælge programmer, der implementeres og kan give støtte til familier på forskellige niveauer. I dette projekt har vi valgt at gå ud fra Föräldrastöd Norden som model for implementering af forældrestøtteprogrammer (se Inspirationshæftet Nordens Børn Tidlige indsatser for børn og familier). 19

20 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER 20 Læs mere: Föräldrastöd Norden er en forenklet version af det norske TIBIR. Udgangspunktet er, at modellen indeholder et udbud af forebyggende interventioner på forskellige niveauer: universelt, selektivt og indikeret. EKSEMPEL FRA SVERIGE PÅ EN KOMMUNE MED FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER FOR ALLE ALDRE Vänersborgs kommune har udviklet et komplet indsatsprogram. Der tilbydes forældrestøtte fra graviditet til teenager ifølge et præventionsprogram på forskellige niveauer Et nyt kapitel i livet: familier med børn i alderen 0-2 år. Forældrestøtte tilbydes via familiecentret Sirius, jordemodermodtagelsen, børnecentralen samt familiebørnehaven, der henvender sig til familier med børn i alderen 0-6 år med behov for mere støtte. En vidunderlig og træls periode: for familier med børn i alderen 3-12 år. Forældrestøtte tilbydes via PREP, der står for Prevention and Relationship Enhancement Program, dvs. forebyggende sundhedspleje til parforholdet via forældrestøtteprogrammet KOMET for mere samtale og mindre ballade. En tid til frigørelse: for familier med børn i alderen år. Forældrestøtte tilbydes via Teenage-KOMET samt forældreoplysning i skolen.

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 PRÆSENTATION MØDREHJÆLPEN Ulla Krogager, rådgivningschef, Mødrehjælpen i Aarhus Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Mødrehjælpen yder generel og anonym

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Børn Tidlige indsatser for børn og familier

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag

FUNDAMENTET. CBF Ledelsesgrundlag FUNDAMENTET CBF Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Herning Kommune Juni 2014 Layout: Signatur Design Vignetter: Karen Leth Forord I 2012 blev Børne- og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår?

I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Danmark I Hvilke er, nationalt set, de vigtigste spørgsmål lige nu indenfor familiepolitik og opvækstvilkår? Den danske regering ser en vellykket familiepolitik, som en familiepolitik, der giver familierne

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere