Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier"

Transkript

1 Nordens børn Udvikling af nordiske familiecentre Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1

2 Nordens Børn udvikling af nordiske familiecentre Udgiver: Nordens Velfærdscenter Sww.nordicwelfare.org november 2012 Redaktører: Kristin Marklund og Nino Simic Hovedforfattere: Petra Kouvonen Øvrige forfattere: Kristin Marklund, projektleder for Tidlige indsatser for familier, Anne-Marie Karlsson, Abdiaziz Mohamud Ali, Mia Nordlund, Anette Rihnstrøm Schmidt, Kirsi Mäkilä, Kristina Ström, Päivi Pinlaja, Christina Warrer Schnor, Britt-Inger Röckinger, Ulla-Britt Lundberg, Nino Simic. Redaktion: Kristin Marklund, Petra Kouvonen, Nino Simic Ansvarshavende: Ewa Persson Göransson Illustrationer: Helena Halvarsson Grafisk design: Tryk: Ineko ISBN: Oplag: Nordens Välfärdscenter Sverige Box 22028, SE Stockholm, Sverige Besøgsadresse: Hantverkargatan 29 Tlf.: Nordens Velfærdscenter Danmark Slotsgade 8, 9330 Dronninglund Tlf.: Nordens Velfærdscenter Finland Topeliusgatan 41 a A, FIN Helsinki, Finland Tlf.: (0) Rapporten kan bestilles trykt eller downloades på: under fanen Publikationer. I digitalt format er hæftet også oversat til dansk, finsk, norsk, islandsk og engelsk. Miljömärkt trycksak,

3 Nordens børn Du holder nu del 2 af rapporten til projektet Tidlige indsatser og familier i hånden. Projektet er en del af Nordisk Ministerråds satsning i 2011 og 2012 på området Tidligt forebyggende indsatser over for familier i risiko for social marginalisering. Prioriteringen betød, at Nordens Velfærdscenter fik til opgave at drive dette projekt. Formålet er at sprede forskningsresultater, viden om gode eksempler og skabe nordiske netværker. Projektet har fire fokusområder: Aktuel forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer, Lovende eksempler på tidlige indsatser i Norden, Forenklet adgang til service samt Lad børnenes røst blive hørt! Del 2 af rapporten, som du altså læser nu, præsenterer forenklet adgang til service. 3

4 Indhold INDLEDNING... 6 Indledning... 6 Otte udviklingsforslag til familiecentre i Norden: TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET...10 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel fra Finland familiehuset Ankeret med alle forebyggende aktiviteter under et tag Hvis der ikke findes en familiecentral den omrejsende specialpædagog TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER...14 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: PIS i Norge samtalegrupper for skilsmissebørn i skolen Eksempel: COPE for forældre med anden etnisk baggrund i Sverige INDHOLD 4 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER...18 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel fra Sverige på en kommune med forældrestøtteprogrammer for alle aldre Formaliser ildsjæle dokumentér og følg op...21 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Resultatbaseret styring fra Mødrehjælpen Interview med Ulla Krogager fra Mødrehjælpen... 24

5 5. DEFINER SAMARBEJDET MED SPECIALTJENESTER...26 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Hangö i Finland Samarbejde med psykiatrien Basér aktiviteterne på et fælles vidensgrundlag...29 Baggrund Problemer/udfordringer Udviklingsforslag Eksempel: Pinocchio i Sverige baseret på viden om risici og beskyttelse Eksempel: Kvello-modellen i Norge Eksempel: ICDP en fælles optræden i Finland Udarbejd en plan for videreudvikling og implementering af indsatserne...32 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Eksempel på national implementering af vidensbaseret arbejde Interview med Monica Martinussen national støtte i Norge Eksempel: Mentorprogrammet i Danmark PROAKTIVT VALG AF SAMARBEJDSPARTNER...38 Baggrund Problemer og udfordringer Udviklingsforslag Esbjerg kommune et eksempel på et proaktivt partnerskab Sammenfatning

6 Indledning Universel støtte til børnefamilier har længe været et kendemærke for den nordiske velfærdsmodel. Til forskel fra mange andre lande rundt om i verden har fødselstallet i de nordiske lande været forholdsvist højt og stabilt over tid. Børnefamilier får både økonomisk støtte, børneomsorg og arbejdsretlig støtte for at få mulighed for at kombinere familieliv med et aktivt arbejdsliv. Den nordiske velfærdsmodel har skabt stor interesse også uden for Europa i lande, der har problemer INDLEDNING 6 med et lavt fødselstal. Norden har været et lysende eksempel på, at økonomisk vækst kan forenes med familiedannelse. Familiecentre og lignende aktiviteter kan ses som en forlængelse af den universelle støtte til familier i Norden. Antallet af familiecentre vokser i dag over hele Norden. Et samlet udbud for børnefamilier er et prioriteret område og en god arena for forebyggende arbejde. En mulighed for tidligt at opspore børn, der har brug for støtte uden, at de offentlige myndigheder kommer ind i billedet. Det er en fantastisk udvikling, der har skabt interesse over hele verden!

7 Vi vil inspirere og fremhæve gode eksempler på aktiviteter, der når ud til familier og tilbyder støtte, familiecentre, der dokumenterer og følger aktiviteterne op, forældrestøtteprogrammer, der tilbydes og tilpasses til familier fra forskellige kulturer, familiecentre, der griber familier efter skilsmisser og er der som en støtte i en svær tid i livet. Vi vil samtidig pege på de udfordringer, der findes for den fortsatte udvikling af familiecentre. Socialstyrelsen i Sverige konstaterede i 2008, at der er begrænset viden om familiecentre. Bliver det bedre for børnefamilierne? Får udsatte børn opmærksomhed, og hvilken støtte tilbydes de? For både at problematisere og fremhæve gode eksempler har vi gennemført et pilotstudie af familiecentre i Norden. Studiet har bl.a. påvist en næsten fuldstændig mangel på dokumentation og opfølgning af de aktiviteter, som familiecentrene tilbyder. Mange gode innovative idéer går til spilde, fordi de falder til jorden, og det bliver vanskeligt at forske i de aktiviteter, der tilbydes. Et af de spørgsmål, vi vil have svar på efter at have studeret nordiske familiecentre, er hvordan man formaliserer ildsjæle. Er det tilstrækkeligt, at familiecentre på egen hånd udvikler deres dokumentation, eller kræves der en national og regional strategi for det arbejde, der udføres i landene? Nationale beslutningstagere kan have store forventninger til arbejdet med familier på familiecentre. På kommunalt plan kan der desuden være forventninger til at aflaste kommunens egen socialforsorg. familiecentrene opfanger familierne, men hvad kan de tilbyde derefter? Udgangspunktet i dette hæfte er, at der er brug for en indsats både på og omkring familiecentret for at sikre familier den hjælp, de har brug for. Her præsenterer vi otte forslag til, hvordan familiecentre kan blive bedre til at opfylde familiernes behov! OTTE UDVIKLINGSFORSLAG TIL FAMILIECENTRE I NORDEN: 1. Tilbyd alle børnefamilier universelle aktiviteter under samme tag 2. Tilpas indsatserne til veldefinerede målgrupper 3. Tilbyd evidensbaserede forældrestøtteprogrammer 4. Formaliser ildsjæle dokumentér og følg op 5. Definer samarbejdet med specialtjenester 6. Basér aktiviteterne på et fælles vidensgrundlag 7. Udarbejd en plan for videreudvikling og implementering af indsatserne 8. Proaktivt valg af samarbejdspartner 7

8 INDLEDNING 8 UDVIKLING AF FAMILIECENTRE I NORDEN Et typisk særpræg i alle de nordiske landes handlingsprogrammer i 2000erne har været et ønske om at erstatte sektorinddelt arbejde med tværsektorielt og tværfagligt arbejde. Man taler normalt om at gå væk fra en alt for snæver tankegang og i stedet betone partnerskabet. Arbejdet mellem sektorer og forskellige aktører skal nå familier tidligt i deres lokale miljøer og muliggøre tidlig opsporing samt tidlige indsatser. I de fleste nordiske lande er familiecentre resultatet af aktuelle nationale prioriteringer, der er skyldes partnerskaber mellem forskellige sektorer og aktører. I Danmark blev Barnets Reform gennemført for nyligt med fokus på øget nærhed og kvalitet i sagsbehandlingen. I Finland blev anden del af Kastereformen indledt, det nationale udviklingsprogram for socialforsorg og sundhedspleje, der har til formål at knytte basis- og specialservice nærmere sammen. Familiecentre fremhæves som et godt eksempel på tværsektorielt arbejde og er med som et prioriteret område i det finske regeringsprogram. I Norge blev Samhandlingsreformen iværksat med samme målsætning. I Sverige er familiecentrene (familiecentraler) snarere opstået fra græsrodsniveau end som en national prioritering. De første familiecentraler blev oprettet tilbage i 1970erne. Den første model, Göteborgsmodellen, var baseret på universalitet, og målsætningen var at nå ud til alle forældre. Modellen er i årenes løb blevet ændret på forskellige måder. Også her er det tværsektorielle arbejde blevet en stadig vigtigere del. Også det civile samfund, der omfatter hver enkelt borger, betones, når forældre og frivillige kræfter drages ind i det partnerskab, der oprettes. Det er vanskeligt at vurdere antallet af familiecentraler i Norden præcist, men de tal, der er tilgængelige i dag, viser, at Sverige har 180 familiecentraler, Norge 150 (Familiens hus), og i Finland er der skønsmæssigt kommuner med familiecentre. I Island er der ingen familiecentre, men Grønland har p.t. 12 familiens huse. I Danmark er de første familiens huse for nyligt blevet etableret som et forsøgsprojekt. Langt de fleste familiecentre er blevet etableret i sidste halvdel af 2000'erne, hvor koordinering af tjenester blev betonet stadig mere i den nordiske velfærdspolitik. Trods denne udvikling ved vi i dag kun lidt om, hvad koordineringen af disse forebyggende tjenester har betydet i praksis. Det er dog tydeligt, at der er knyttet store forventninger til denne type tværsektorielle organisationer.

9 Læs mere om pilotstudiet her: tidigainsatser Der er i dag meget begrænset viden om, hvilke resultater familiecentrene opnår, når det gælder præventivt arbejde med familier. Der er i dag ingen effektstudier eller samlede nordiske studier. Det kan skyldes, at familiecentre står for et broget udbud af aktiviteter, hvor dokumentation og opfølgning er usædvanlig. Dette gør det vanskeligere at evaluere aktiviteterne. Der findes dog nogen viden. Det nordiske samarbejde har resulteret i en række konferencer og rapporten familiecentre i de nordiske lande et mødested for børn og familier (2011), der blev udgivet under det finske formandskab for Nordisk Ministerråd. Den projektrapport, du læser nu, er inspireret af den og har til formål at inspirere ny forskning i og udvikling af familiecentrenes aktiviteter. Ud over de nordiske oversigter, der er gennemført, findes der en del kvalitative studier på området. Flere af disse studier betoner, at familier er tilfredse med aktiviteterne. Årsagen til, at brugerne er tilfredse, ses som en konsekvens af de universelle indsatser, der fx omfatter en åben børnehave. Tærsklen for et besøg i familiecentret opleves som lav, og aktiviteten bidrager til at skabe et fælles mødested. Der findes viden, der viser, at familiecentre bidrager til øget trivsel i familierne. Samtidig har en del studier stillet spørgsmålstegn ved, om familiecentre når dem, der har det største behov. Man kan spørge sig selv, om de tilfredse brugere i tidligere studier repræsenterer familier i det store og hele. Når man de familier, som er i risiko for marginalisering, og får de i så fald den tidlige støtte, der gør forskellen? Der er gennemført et pilotstudie inden for dette projekt. Et centralt spørgsmål har været, i hvilket omfang etableringen af familiecentre også bidrager til at tilbyde hjælp med en lav tærskel til sårbare familier? Studiet omfattede ni nordiske kommuner med familiecentre, hvoraf seks deltog i alle dele af studiet: en spørgeundersøgelse, en vignet og uddybende interviews. Kommunerne blev primært valgt af den ekspertgruppe, der var knyttet til delprojektet. Udvalgskriterierne var, at de repræsenterede steder med store udfordringer på familieområdet (fx høj arbejdsløshed, et stort antal anbragte børn). Ekspertgruppen udvalgte også kommuner, der havde udarbejdet innovative måder at imødekomme de udfordringer, der fandtes i den region, hvor de arbejdede. På baggrund af dette pilotstudie præsenterer vi otte udviklingsforslag til familiecentre. 9

10 1. Tilbyd alle børnefamilier universelle aktiviteter under samme tag 1. TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET 10 BAGGRUND Familiecentre er et samlet udbud af forebyggende tjenester til børnefamilier. Den samlede indsats er bl.a. i en nylig evaluering af familiecentre i Västra Götaland blevet sammenlignet med en bro mellem familier og samfund. Det er en aktivitet, hvor der er et stort potentiale for tidlig støtte. For så vidt familierne angår, er det veldokumenteret, at familiecentre bidrager til et styrket fællesskab. Dette er påvist i flere nationale studier og brugerspørgeundersøgelser. Bare det at komme her betyder, at man kommer nemmere igennem hverdagen er en udtalelse fra en af de familier i et familiehus, der indgår i studiet. Universelle basisaktiviteter er stærkt fremtrædende i nordiske familiecentre. I Sverige, som har haft familiecentre siden 1970erne, taler man om fire basisaktiviteter eller fire ben, der udgør grundlaget for et familiehus. De fire ben er mødresundhedspleje, barnesundhedspleje, åben børnehave og socialtjeneste. I Norge er familiecentrene baseret på en koordinationsmodel, hvor samarbejde mellem alle basisaktiviteter prioriteres. Ifølge en nylig rapport om

11 Læs mere på tidigainsatser Familiens hus en national kortlægningsundersøgelse af norske kommuner, der blev gennemført på foranledning af Regionalt Kunnskapssenter for Barn og Unge, RKBU Nord er der sket en stigning i familierettede aktiviteter, der koordinerer tjenester. De øvrige nordiske lande har også indført familiecentre, der er inspireret af de fire ben. Det finske regeringsprogram prioriterer fortsat familiecentre som en arena for samarbejde. Ifølge en ny rapport Familjecentrarna i Finland. Rapport om tjänsterna, samverkan och ledarskapet er næste trin i Finland at præcisere og konkretisere målsætningerne for aktiviteterne. I Danmark er de første familiecentre for nyligt startet med fokus på unge sårbare mødre under 25 år, der har brug for støtte i forældrerollen og med uddannelse/ arbejde. Den danske model adskiller sig noget fra de øvrige, idet den henvender sig til en bestemt gruppe i stedet for at være en universel indsats. I Grønland gennemfører man også et tiltag med familiecentre, der for nyligt er blevet evalueret. De grønlandske forhold er udfordrende for familiecentre, der i mange tilfælde mangler uddannet personale, men samtidig ofte har familier med et stort behov for støtte. Familjecentral betegnelse i Sverige Familjecenter (Perhekeskus) betegnelse i Finland Familiens hus betegnelse i Danmark og Norge Læs mere om Kaste-reformen: Læs mere om Samhandlingsreformen: no/samhandlingsreformen PROBLEMER OG UDFORDRINGER Det studie, der blev gennemført inden for projektet, påpegede, at familiecentrenes potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Aktiviteterne bygger sjældent på alle fire ben, selvom en samlet indsats kunne bidrage til et effektivt forebyggende arbejde. Der mangles ofte et etableret samarbejde mellem aktivitetsgrene, der arbejder lokalt med de samme målgrupper. Trods aktuelle strukturreformer i Norden (fx det det nationale udviklingsprogram for social- og sundhedspleje Kaste i Finland og Samhandlingsreformen i Norge), hvor samarbejdet på socialog sundhedsområdet betones, synes der stadig at være en risiko for, at aktiviteterne arbejder hver for sig. En udfordring for fremtiden er derfor at omsætte arbejdet inden for strukturerne til forebyggende aktiviteter i praksis. En anden udfordring er at udbygge det forebyggende arbejde fra socialtjenestens side. Socialtjenesten har ikke altid haft en 11

12 forebyggende profil, men har ofte været forbundet med myndighedsudøvelse. Familiecentre tilbyder her en ny arena, hvor også socialtjenesten kan arbejde forebyggende. 1. TILBYD ALLE BØRNEFAMILIER UNIVERSEL AKTIVITET 12 UDVIKLINGSFORSLAG Vi anbefaler, at familiecentre samler aktiviteterne under et tag og omfatter mindst fire universelle forebyggende indsatser. Aktiviteterne opbygges, så de står på fire ben og består af mødresundhedspleje, barnesundhedspleje, åben børnehave og forebyggende socialtjeneste. EKSEMPEL FRA FINLAND FAMILIEHUSET ANKERET MED ALLE FOREBYGGENDE AKTIVITETER UNDER ET TAG Familjehuset Ankaret i Pargas startede sine aktiviteter i Det unikke ved Ankaret er, at alle kommunens forebyggende, familierettede tjenester er samlet under et tag. Her arbejder bl.a. personale fra sundhedsvæsnet, dagplejen/børnehaven, skolen og den forebyggende socialtjeneste. Også talepædagoger, skolekuratorer og familierådgivere findes under samme tag. Forældre eller værger kan søge familierådgivningen med eller uden børn, fx hvis parforholdet er i krise, eller hvis man er bekymret over, hvordan barnet har det. Hver aktivitetsgren i huset har sine egne målsætninger og udfører udviklingsarbejde. Derudover har personalet til opgave at samarbejde med andre aktiviteter og deltage i familiecentrets udviklingsarbejde. Eftersom Ankaret har mange forskellige professioner, har man valgt at gå ud fra ICDP/Vejledende samspil, der fungerer som en fælles strategi. Ankaret har også en unik rolle som ressourcecenter i den region, hvor det arbejder. På denne måde spredes familiecentrets fokus på børnefamilien uden for Ankarets vægge. HVIS DER IKKE FINDES EN FAMILIECENTRAL DEN OMREJSENDE SPECIALPÆDAGOG Samarbejdet mellem basistjenester kan måske ikke altid samles under et tag. Det er vigtigt, at de basisaktiviteter, der findes, anvendes som arena for at nå familierne. Et samarbejde mellem sektorer kan fx fungere ved hjælp af en delt tjeneste. I Finland har man den omrejsende specialpædagog (ASP) som supplement til aktiviteter under samme tag. Den omrejsende specialpædagog er en børnehavelærer med en videreuddannelse som specialpædagog. Faggruppen findes i dag i de fleste

13 Læs mere: tidigainsatser kommuner i Finland. Deres opgave er at opspore og udrede børn, der har brug ekstra støtte, vejlede personale og udarbejde handlingsplaner. Specialpædagogerne er særligt opmærksomme på tale- og sprogudvikling, generelle indlæringsforudsætninger samt social og emotionel modenhed. Den omrejsende specialpædagog kan defineres som det første led i den specialpædagogiske støttekæde, der findes i den finske skole. I Heinola kommune, der indgik i studiet, har ASP-modellen gjort det nemmere at udveksle erfaringer mellem barnesundhedsplejen og skolen. Dette tiltag har samtidig medført en stærk støtte for personalet på børnehaven og den åbne børnehave. 13

14 2. Tilpas indsatserne til veldefinerede målgrupper 2. TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER 14 BAGGRUND Gennem universelle indsatser når familiecentrene også ud til familier, der har brug for mere støtte. Den brede satsning på alle familier, der samtidig har til formål at nå de mest udsatte grupper, er et udtryk for det såkaldte præventive paradoks. Det præventive paradoks bygger på en tanke om, at indsatser, der henvender sig til alle, også er til gavn for dem, der har brug for indikerede indsatser. Dette kender man også fra andre velfærdsområder. Vi ved fx fra alkoholpolitikken, at en reduceret adgang til alkohol effektivt modvirker også tungere misbrug. Når man når ud til familier med større behov, er det vigtigt at have noget at tilbyde disse familier. Universelle indsatser er alment forebyggende og henvender sig til alle familier med børn. Selektive indsatser henvender sig til børn, der befinder sig i risikozonen. Indikerede indsatser henvender sig til familier med børn, der er særligt udsatte, eller som allerede har udviklet funktionsproblemer.

15 Læs mere på PROBLEMER OG UDFORDRINGER Det fremkom i pilotprojektet, at familiecentre ofte mangler en strategi for arbejde med familier, der har særlige behov. Identificerede årsager var ressourcemangel, mangel på tilpassede indsatser eller manglende netværker til videreslusning af familier. Resultatet stemmer overens med en kortlægning fra 2008 fra den svenske Socialstyrelse. I denne kortlægning fremgik det, at de familiecentre, der indgik i studiet, i første omgang tilbød aktiviteter, der henvendte sig til velfungerende middelklassefamilier, og at der manglede målgruppetilpassede indsatser for familier med særlige behov. I en senere svensk evaluering af familiecentre i Västra Götaland fremkom det, at familiecentrene ganske vist svarede til befolkningsgrundlaget i regionen, men at aktiviteterne kunne være overbelastede på grund af et stort opland. Det er en klar udfordring for familiecentrene fremover at tilpasse aktiviteterne efter de behov, der findes hos familierne lokalt. Indsatserne på de familiecentre, der blev besøgt i projektet, var ikke altid tilpasset til familier med større behov. En koordinator fra et familiehus udtrykte det således: Jeg er altid helt udmattet, når jeg har haft disse grupper. Det er så hårdt. Der sker altid noget. Man skal skaffe krisehjælp og være klar til at ringe her og der, fortalte en af de ansvarlige efter at have forsøgt at starte en gruppe for unge mødre med psykiske problemer. UDVIKLINGSFORSLAG Vi foreslår, at alle familiecentre formulerer en strategi for, hvordan man tilbyder hjælp til familier med psykosociale problemer eller andre særlige behov. Strategien bør indeholde veldefinerede indsatser, der tilpasses efter målgruppens behov. I en nyligt udgivet guide Om implementering fra den svenske Socialstyrelse (2012) betones betydningen af, at en behovsundersøgelse altid bør gå forud for valg af indsats. Undersøgelsen indebærer i korthed, at familiecentret gennemgår de metoder og indsatser, der bruges. Svarer indsatserne til de behov, der findes hos familierne i regionen, og gør indsatsen en forskel for den aktuelle målgruppe? Har familiecentret de ressourcer, der kræves, og er det en fordel, hvis indsatsen kan tilbydes lokalt? Hvis familiecentret derimod ikke har mulighed for at tilbyde særlige og individuelle indsatser, kræves der en klar ansvarsfordeling mellem familiecentret og andre aktiviteter om, hvem der gør hvad, når det gælder om at tilbyde indsatser. 15

16 2. TILPAS INDSATSERNE TIL VELDEFINEREDE MÅLGRUPPER 16 Læs mere om effektevaluering af støttegrupper på tidigainsatser Læs mere: Læs mere på Det er blevet mere almindeligt at tilbyde gruppeaktiviteter til børn i familiecentrene. Det kan være børn med misbrugsforældre, børn som har været vidne til vold, eller børn med forældre, der er blevet skilt og har et konfliktfyldt forhold. Der er få effektvurderinger af denne type grupper. Kvalitativ forskning viser, at sådanne indsatser kan påvirke børns psykiske sundhed positivt, men der er brug for mere viden på området. En forsknings- og udviklingsenhed i Uppsala i Sverige har udarbejdet en støtte for, hvordan en aktivitet kan evaluere gruppeinterventioner. EKSEMPEL: PIS I NORGE SAMTALEGRUPPER FOR SKILSMISSEBØRN I SKOLEN I Norden lever mange børn med separerede forældre. Bærum kommune i Norge har udarbejdet en plan for implementering af samtalegrupper for skilsmissebørn i skolen, PIS. PISprogrammet er også blevet tilpasset til børn under skolealderen. Projektet blev iværksat, fordi skolen, barnesundhedsplejen og børnehaven mente, at der manglede værktøj til at give børn støtte, når familien blev separeret. Det materiale, der blev udarbejdet under projektet, findes i dag på de fleste skoler og børnehaver i Norge. I en evaluering af PIS-grupper for yngre skolebørn fremgik det, at PIS bidrager til at styrke og skabe netværk for børn. Børn i skolealderen, som har fået interventionen, søger i højere grad hjælp og opgiver flere kontakter at dele erfaringer med end børn, som ikke har været genstand for samme indsats. Børnehavegrupperne er endnu ikke blevet evalueret. Huddinge kommune i Sverige tilbyder også grupper for børn, hvis forældre er skilt. Det sker inden for rammerne af gruppeaktiviteten Fridlyst under Socialtjänstens öppenvård. Fridlyst udfører også forebyggende arbejde, delvist gennem enkeltsamtaler med børn, men frem for alt gennem børnestøttegrupper. Baggrunden for aktiviteten i Fridlyst i Huddinge er, at børn ofte kommer i klemme mellem forældre, der har samarbejdsproblemer efter en separation. Formålet med Fridlysts børnestøttegrupper er at øge børnenes følelse af sammenhæng og skabe et sted, hvor børnene kan få luft for deres følelser, fx skiftende bolig, omgangen med forældrene og følelsen af at få en ny familie. Det konkrete formål er at sikre hjælp til børnene, så de bedre kan håndtere deres livssituation og derigennem få det bedre. Aktiviteten er ikke evalueret, men Huddinge medvirker i en svensk evaluering af børnegrupperne, der gennemføres af Forskningscentrum för psykosocial hälsa i Forum.

17 EKSEMPEL: COPE FOR FORÆLDRE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND I SVERIGE Andre grupper, der kan have behov for målrettede aktiviteter, er familier med anden etnisk baggrund end majoritetsbefolkningen. Flen er en lille kommune i Sverige, der tager imod mange flygtningefamilier, de fleste fra Somalia. Kommunen har i flere år arbejdet med forældrestøtteprogrammet COPE the Community Parent Education Program. Det har været svært at få de somaliske familier til at deltage. For at nå disse forældre har man i Flen arbejdet aktivt på at tilpasse programmet til den somaliske gruppe. Små, men afgørende hindringer fremkom i implementeringen af programmet, der førte til følgende forandringer: 1. Kommunen ansatte en person med somalisk baggrund, som blev uddannet i COPE. 2. Der blev indspillet film med somaliske forældre og børn. I COPE bruger man forudindspillede scener, der diskuteres i grupperne. 3. Man udgav et hæfte på somalisk, der beskriver, hvad COPE er. Efter disse ændringer er antallet af somaliske familier, der vil deltage i COPE, steget støt. Der er arrangeret kurser med deltagelse af somaliske familier siden Deltagerantallet er øget fra 15 til ca. 30 personer pr. gruppe. En nøgle til fremgangen er det nære samarbejde om udformning og indhold, der har fundet sted mellem kommunen og de somaliske familier. I grupperne deltager både mænd og kvinder. COPE The Community Parent Education Program er et program til dygtiggørelse af forældre, der er udviklet af professor Charles Cunningham fra Canada. COPE stræber efter at: give forældre værktøjerne til at forstå og omgås deres børn styrke forældreskabet hos de voksne, der omgiver barnet forbedre samspillet i familien oprette et netværk mellem voksne. 17

18 3. Tilbyd evidensbaserede forældrestøtteprogrammer 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER 18 BAGGRUND Familier tilbydes støtte på mange forskellige måder i Norden. Alle børnefamilier er omfattet af en generel social- og sundhedsforsikring, og alle børn i Norden kan gå i børnehave og skole. Disse og lignende strukturer skaber en elementær tryghed. Der er samtidigt et behov for at forny og forbedre de støtteformer, der i dag tilbydes familier, så de er tilpassede til de ændrede livsvilkår, der i dag råder i samfundet. Her kan

19 programmer, der styrker forældrekompetencen, udgøre et vigtigt supplement til de basistjenester, der findes. PROBLEMER OG UDFORDRINGER Blandt de interviews, der blev gennemført i familiecentrenes aktiviteter i pilotstudiet, kom det frem, at familiers hverdag i dag kræver en anden form for støtte end før. De interviewede pegede ofte på, at livet ofte er mere individualistisk i dag, hvilket indebærer, at mange forældre føler, at de arbejder hårdt, og at de er ensomme i hverdagen. Uden ekstra støtte kan en del forældre have svært ved at klare deres rolle som forældre. Støtten fokuseres ofte på en bestemt aldersgruppe, og i så fald mangler der støtte til familierne, når børnene vokser. Det er derfor en fremtidig udfordring at kunne give fleksibel forældrestøtte, der kan tilbyde indsatser med forskellig intensitet afhængigt af familiens behov. Mange af de interviewede betonede, at familier kan have meget forskellige typer problemer. Desuden kan behovet for forældrestøtte variere på grund af skilsmisse eller andre livskriser. I studiet udtrykte en ansat i et familiehus dette således: Det, at vi er der over tid, har nok gjort en forskel. Når krisen har lagt sig, sker det undertiden, at behovet for os reduceres. Et tillidsfuld forhold til familiecentret hjælper. Supplering af eksisterende grundservice til familier med evidensbaserede forældrestøtteprogrammer kan være en del af en mere kontinuerlig forældrestøtte. UDVIKLINGSFORSLAG Vi foreslår, at familiecentre tilbyder evidensbaserede forældrestøtteprogrammer på tre plan: universel støtte til forældreskabet til alle, selektive programmer til grupper af personer med særlig problematik samt indikerede programmer, der henvender sig til familier med høj risiko. Evidensbaserede forældrestøtteprogrammer er en måde at tilbyde et jævnbyrdigt og kontinuerligt grundlag for forældrestøtte. Der findes i dag manualbaserede forældrestøtteprogrammer med gode effekter for forældre og børn. Programmerne bygger hovedsageligt på de samme grundprincipper. For kommuner, der vil tilbyde forældrestøtteprogrammer, er det vigtigt at afgrænse og vælge programmer, der implementeres og kan give støtte til familier på forskellige niveauer. I dette projekt har vi valgt at gå ud fra Föräldrastöd Norden som model for implementering af forældrestøtteprogrammer (se Inspirationshæftet Nordens Børn Tidlige indsatser for børn og familier). 19

20 3. TILBYD EVIDENSBASEREDE FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER 20 Læs mere: Föräldrastöd Norden er en forenklet version af det norske TIBIR. Udgangspunktet er, at modellen indeholder et udbud af forebyggende interventioner på forskellige niveauer: universelt, selektivt og indikeret. EKSEMPEL FRA SVERIGE PÅ EN KOMMUNE MED FORÆLDRESTØTTEPROGRAMMER FOR ALLE ALDRE Vänersborgs kommune har udviklet et komplet indsatsprogram. Der tilbydes forældrestøtte fra graviditet til teenager ifølge et præventionsprogram på forskellige niveauer Et nyt kapitel i livet: familier med børn i alderen 0-2 år. Forældrestøtte tilbydes via familiecentret Sirius, jordemodermodtagelsen, børnecentralen samt familiebørnehaven, der henvender sig til familier med børn i alderen 0-6 år med behov for mere støtte. En vidunderlig og træls periode: for familier med børn i alderen 3-12 år. Forældrestøtte tilbydes via PREP, der står for Prevention and Relationship Enhancement Program, dvs. forebyggende sundhedspleje til parforholdet via forældrestøtteprogrammet KOMET for mere samtale og mindre ballade. En tid til frigørelse: for familier med børn i alderen år. Forældrestøtte tilbydes via Teenage-KOMET samt forældreoplysning i skolen.

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.

Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983. Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Resultatbaseret arbejde. April 2012

Resultatbaseret arbejde. April 2012 Resultatbaseret arbejde April 2012 Målet for I GANG projektet er, at udvikle et dokumentations system, hvor resultaterne bruges som et aktivt redskab til at understøtte indsatsen undervejs. Resultatbaseret

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

NORDISK VELFÆRDSCENTER STOCKHOLM DECEMBER 2012

NORDISK VELFÆRDSCENTER STOCKHOLM DECEMBER 2012 NORDISK VELFÆRDSCENTER STOCKHOLM DECEMBER 2012 FAMILIENS HUS BAGGRUNDEN FOR FAMILIENS HUS Mødrehjælpen har arbejdet for at der oprettes familiehuse i bestræbelserne på at udvikle vores organisation og

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013

NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 NORDISK VELFÆRDSCENTER OSLO MARTS 2013 PRÆSENTATION MØDREHJÆLPEN Ulla Krogager, rådgivningschef, Mødrehjælpen i Aarhus Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Mødrehjælpen yder generel og anonym

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Tidlig indsats for risikofamilier

Tidlig indsats for risikofamilier Nuuk August 28th 2013 Tidlig indsats for risikofamilier Kristin Marklund 08-09-2013 1 NORDISKE BØRN Tidlig indsats for familier PROJECT RESULTS 08-09-2013 Nordens Välfärdscenter 2 Over time, problems spread

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013

NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013 NORDISK VELFÆRDSCENTER KØBENHAVN MAJ 2013 PRÆSENTATION MØDREHJÆLPEN Ulla Krogager, rådgivningschef, Mødrehjælpen i Aarhus Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Mødrehjælpen yder generel og

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)

Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Børn Tidlige indsatser for børn og familier

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

5/26/15 BØRNEHUSE - FRA ET NORDISK PERSPEKTIV HINDSGAVL SEPTEMBER Ved Merete B. Jørgensen & Andrea W. Thomsen, Socialstyrelsen PRÆSENTATION

5/26/15 BØRNEHUSE - FRA ET NORDISK PERSPEKTIV HINDSGAVL SEPTEMBER Ved Merete B. Jørgensen & Andrea W. Thomsen, Socialstyrelsen PRÆSENTATION 5/26/15 BØRNEHUSE - FRA ET NORDISK PERSPEKTIV HINDSGAVL SEPTEMBER 2015 Ved Merete B. Jørgensen & Andrea W. Thomsen, Socialstyrelsen PRÆSENTATION Begrebet børnehuse? Børnehuse i Norden Den danske børnehusmodel

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere