HISTORIEN OM DEN KOSTBARE LÆRINGSTID

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIEN OM DEN KOSTBARE LÆRINGSTID"

Transkript

1 SPOT PÅ NY FORSKNING I hvert nummer stiller Asterisk skarpt på et aktuelt forskningsprojekt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Denne gang handler det om projektet Pædagogprofessionens historie og aktualitet. HISTORIEN OM DEN KOSTBARE LÆRINGSTID Danmarkshistorien har aldrig rigtig haft plads til de mindste børn. Men nu fortæller forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) for første gang historien om, hvordan nutidens daginstitutioner og den moderne pædagogprofession er blevet til. Overraskende viser det sig, at politikere og pædagogiske tænkere gennem de sidste 200 år har været enige om mere, end vi tror ikke mindst at førskolealderen er kostbar.»mange vil umiddelbart sige, at skoleforberedelse i børnehaven er noget, man først begynder at tænke på i 1990 erne, og som først for alvor kommer på programmet med de pædagogiske læreplaner i Men den myte afliver vi.«lektor Jens Erik Kristensen Af Carsten Henriksen I skolen er det for sent. Børnene har allerede toppet, hvad angår læringskapacitet, og skolen kan ikke rette op på de socialt betingede uligheder mellem dem. Hvor vi før talte om småbørnsområdet, er politikere, forskere og pædagoger de seneste 20 år begyndt at tale om førskoleområdet: Hvad der foregår i daginstitutionerne, er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i skolen. Børnene skal ikke bare lege tiden væk, men også lære målrettet. Og skal vi gøre os håb om at bryde negativ social arv, skal det ske her. Men nutidens fokus på at gøre den tidlige barndom til skoleforberedelse er ikke en moderne opfindelse. Historien er fuld af lærerige variationer over det tema, mener Jens Erik Kristensen, idéhistoriker og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Sammen med forskerkolleger fra instituttet har han i projektet Pædagogprofessionens historie og aktualitet gennemtrawlet daginstitutionernes og pædagogprofessionens historie herhjemme i nøje sammenhæng med skiftende sociale forhold og politiske og kulturelle strømninger. Den nye Danmarkshistorie om pædagogprofessionen foreligger i et tobindsværk med titlerne Kamp og status og Kald og kundskab, der afdækker 200 års trekantsdrama mellem skole, hjem og børnehave. Projektet er finansieret af pædagogernes fagforening BUPL. Myte aflives Over 95 % af danske børn tilbringer en stor del af deres tidligste barndom i vuggestuer, børnehaver eller dagpleje. At det ikke altid har været sådan, ved enhver. Til gengæld har 26 ASTERISK JUNI 2015

2 XXXXXXXX DANSK PÆDAGOGISK HISTORISK FORENING SKOLEHISTORIE OG FØRSKOLE- HISTORIE Pædagogprofessionens historie og aktualitet udkom 5. maj 2015 på forlaget UPress: Bind 1: Kamp og status De lange linjer i børnehaveinstitutionens og pædagogprofessionens historie 1820 til 2015 (Hanne Marlene Dahl, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen og Jens Erik Kristensen) Bind 2: Kald og kundskab Brydninger i børnehavepædagogikken 1870 til 2015 (Søs Bayer, Bjørn Hamre, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen og Jens Erik Kristensen) Tobindsværket er en parallel til Dansk Skolehistorie, hvor de fire første bind udkom i året for indførelsen af undervisningspligt i Danmark, og det femte og sidste bind udkommer i juni i år. Dermed har Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) nu givet både skolen og førskoleinstitutionerne deres egen Danmarkshistorie. vi nu fået ny viden om den røde tråd i de tanker, vi har gjort os fra 1800-tallet til i dag om, hvad vi skal med daginstitutioner, og hvad der kræves af en pædagog. Her viser det sig, at nutidens tanker om førskolealderens centrale betydning kan spores tilbage til 1800-tallet. Mange vil umiddelbart sige, at skoleforberedelse i børnehaven er noget, man først begynder at tænke på i 1990 erne, og som først for alvor kommer på programmet med de pædagogiske læreplaner i Men den myte afliver vi ved at vise, at helt fra starten er både asyler og børnehaver også tænkt i forhold til skolen og er som sådan også skoleforberedende. Historien har vægtet det forskelligt, og mange politikere og pædagogiske tænkere har set børnehavens relation til familien med fokus på fri leg i trygge rammer som det afgørende. Men lige siden skolen blev for alle i 1814, har tanker om førskolealderens store betydning for indlæring, skoleforberedelse og forebyggelse af vanrøgt og social ulighed præget børnehaven afgørende, siger Jens Erik Kristensen. BAGGERS BØRNEHAVE Hedevig Bagger spiller en stor rolle i pædagoghistorien. Hedevig Baggers Børnehave er Danmarks ældste, stadig eksisterende børnehave. Billedet er fra en frokost i Hedevig Baggers Børnehave i1902. Skoleforberedende Kindergarten Men hvor gammel er daginstitutionen egentlig? Børnehaven blev opfundet af den tyske pædagog Friedrich Fröbel, der i 1840 grundlagde sin første institution til virksomhedens pleje som det hed, indtil han kom på at kalde det for Kindergarten. Det er interessant, at selv Fröbel der ellers om nogen har fremhævet barnets leg som dets suveræne livsytring især i sine sene skrifter fra begyndelsen af 1850 erne taler om at etablere en organisk sammenhæng mellem børnehaver og skoler. Også hos ham endte børnehaver med at blive skoleforberedende, siger Jens Erik Kristensen Den første børnehave i Danmark blev oprettet i 1871 for familier fra borgerskabet, der havde brug for aflastning eller et pædagogisk supplement til opdragelsen i hjemmet. Men allerede i 1820 erne får vi de første asyler herhjemme for børn fra fattige familier, hvor mødrene var nødt til at arbejde. Ifølge Jens Erik Kristensen, redaktør af bind 1, giver projektet vores viden om pædagogprofessionens udvikling og historie et tiltrængt løft. JUNI 2015 ASTERISK 27

3 Vi har taget asylerne med i historien. De overses ofte som en forhistorie til de rigtige børnehaver. Men i vores perspektiv er både asyler og børnehaver foranstaltninger, der suverænt hører den moderne verden til. Dels opstår de i kølvandet på først urbaniseringen, senere industrialiseringen, dels indgår de i en relation til familien og hjemmet på den ene side og skolen på den anden, der er specifikt moderne, siger Jens Erik Kristensen. Børnehaven udfylder det rum, det opstår mellem hjemmet og skolen efter indførelsen af den almene undervisningspligt i Kampene om børnehavens opgave og formål har først og fremmest stået om, hvorvidt den skulle være en kompensation for familielivet og give børnene omsorg og tryghed i den tid, forældrene ikke selv havde mulighed for at passe dem, eller om den skulle udvikle og opdrage børnene og måske endda forberede dem til skolen. Mellem moderlig omsorg og læring Siden vi i 1964 fik Lov om Børne- og Ungdomsforsorg, der gav os de almene og statskautionerede daginstitutioner for alle børn, er der sket en stigende institutionalisering af førskolealderen. Men alle elementerne i den institutionalisering er til stede allerede med de første asyler, selvom de kun var for fattige familier og omfattede relativt få børn, fortæller Jens Erik Kristensen. Fra 1820 erne og frem til i dag har der udspillet sig et trekantsdrama mellem skole, hjem og børnehave, hvor børnehaven skal finde sin rolle i det spændingsfyldte forhold mellem moderlig omsorg og skoleforberedende læring, siger Jens Erik Kristensen. Når trekantsdramaet hører den moderne tid til, er det også, fordi børnehaven opstår nogenlunde samtidig med den moderne familieopfattelse. I ideologien om den borgerlige kernefamilie er mødrenes vigtigste opgave at tage sig af og opdrage deres børn, mens de er i førskolealderen uden pædagogisk indblanding udefra. Kernefamilien idealiseres med moderen i centrum. Det at sende sit barn i børnehave ses som et brud med idealet. Derfor har børnehavehistorien altid haft et meget tæt forhold til moderligheden og familien, og hjemlighed har været det ideal, man har organiseret børnehaven omkring. Når politikere i det 21. århundrede taler om, at daginstitutioner ganske vist skal udvikle børnene, men overlade opdragelsen af børnene til familien, og om at mor fra naturens hånd er den bedste pædagog, er det et udtryk for, at trekantsdramaet ikke er slut, siger Jens Erik Kristensen. Kaldet består Som professionshistorie viser projektet også, hvordan den moderne pædagog er blevet til fra asylmutter over børnehavelærerinde til INGEN TID AT SPILDE»Jeg betragter oprettelsen af asyler (infant schools) som et af de største fremskridt, som vort opdragelsesvæsen, ja man kan gerne sige vor kulturudvikling har gjort. Jeg påstår, at vi begynder barnets opdragelse alt for sent. Det er for os en afgjort sag, at børn under 7 år slet intet kunne lære eller dog kun meget lidt. På grund af denne fordom spilder vi netop den tid af barnets liv, som er særlig gunstig for belæring. I det tredje eller fjerde, mangen gang allerede i det andet år eller endog tidligere er barnet meget vel i stand til at modtage den slags lærdomme, som er grundlaget for al opdragelse.«lord Brougham, statsmand, i en tale i det britiske overhus i 1820 erne. I 1819 oprettede han det første børneasyl (infant School) i London. DE FØRSTE BØRNEHAVER Den første børnehave i Danmark åbnede i 1871 i København. Billedet er fra en børnehave i Gråsten ca GRÅSTEN ARKIV»Man bør derfor ingenlunde lade de første Aar gaa hen til ingen Nytte eller endog til Skade, de Aar, om hvilke Lord Brougham siger, at Børnene i dem lære mere end i hele deres øvrige Liv. Man bør tværtimod benytte dem saaledes, at Børnene ved Skolepligtens Indtrædelse ere udviklede nogenlunde jævnt. Det er jo en Forudsætning for en god Skoleundervisning, at Børnene kunne følges ad, og den enkelte, der er tilbage, ikke sinker alle de andre.«hedevig og Sophus Bagger, ASTERISK JUNI 2015

4 »Kernefamilien idealiseres med moderen i centrum. Det at sende sit barn i børnehave ses som et brud med idealet. Derfor har børnehavehistorien altid haft et meget tæt forhold til moderligheden og familien.«lektor Jens Erik Kristensen professionsbachelor som pædagog. Også i de skiftende tanker om, hvad der skal til for at udfylde sådan et hverv, løber der en rød tråd nemlig kaldstanken: at et voksent menneske, der vil arbejde i en børnehave, skal føle sig personligt kaldet og være i besiddelse af nogle særlige personlige kompetencer som f.eks. kærlighed til børn og omsorgsfuldhed. Pædagogen er blevet set som stedfortræder for moderen. Jean-Jacques Rousseau er den første, der peger på barndommens særlige og selvstændige betydning. Han henvender sig i 1. bog af Emile eller om opdragelsen fra 1762 eksplicit til moderen, og det handler om moderens pligter ift. den tidligste børneopdragelse. Det vandrer ind i den borgerlige kernefamilietanke, der bliver ved med at strukturere pædagogernes faglige selvforståelse helt ind i det moderne professionsbegreb, siger Jens Erik Kristensen. Helt frem til midten af 1900-tallet bruges begrebet kald stadig officielt, bl.a. som kriterium for optagelse på uddannelserne. Ordet glider efterhånden ud, men lever videre som f.eks. personlig motivation. Selv om den grundlæggende kaldstanke ikke helt er forsvundet fra pædagogprofessionen, har det at føle sig kaldet ikke nogensinde været nok. Lige fra Fröbel og frem til den nye pædagoguddannelse i 2014 har man sagt: intet kald uden kundskaber. Den personlige motivation og den personlige udvikling gør det ikke alene, der skal en stadig mere specialiseret uddannelse til. Professionshistorien INSTITUTIONSLIV Institutionaliseringen af førskolealderen begyndte for knap 200 år siden. Billedet er fra en daginstitution i Gladsaxe i 1950'erne. UDDANNELSE BEGYNDER VED FØDSLEN»I det moderne komplicerede samfund er det nødvendigt at indse, at et menneskes uddannelse begynder ved fødslen, og at daginstitutionerne er en del af uddannelsessystemet! Den fundamentale og grundlæggende del oven i købet ( ) Daginstitutioners rolle i uddannelsessystemet er at skabe et beriget uformelt læringsmiljø, der kan sikre en række minimumskompetencer hos danske børn, så de har det nødvendige fundament i orden, som deres videre uddannelse skal bygges på.«dr.pæd. og lektor ved Danmarks Lærerhøjskole Steen Larsen, 1996 DANSK PÆDAGOGISK HISTORISK FORENING JUNI 2015 ASTERISK 29

5 handler om hvilke kundskaber, man så har ment var nødvendige for at kunne udøve sit kald, og hvorfor, siger Jens Erik Kristensen. Pendulet svinger Pædagogprofessionens historie og aktualitet beretter om de kampe, der historisk har udspillet sig om formålet med asylet, børnehaven og daginstitutionerne, om de begrundelser, man har givet for at oprette dem, og om forskellige pædagogiske idéer og teorier om, hvad tiden faktisk skulle gå med i institutionerne. Ifølge Jens Erik Kristensen er der groft sagt to spor i den børnehavepædagogiske tænkning. Dels indlæringspædagogikken, der med udgangspunkt i John Lockes tanker fra 1600-tallet om barnets bevidsthed som tabula rasa, en renvisket tavle, er optaget af, hvordan vi bedst får fyldt noget på barnet udefra og ind. Dels udviklingspædagogikken, PÆDAGOGIK SOM POLITISK ØKONOMI»Den nuværende saakaldte Commissioner of Education for de forenede stater, Dr. Harris i Washington, kalder børnehavesystemet det mest storartede opdragelsessystem, der nogensinde er udtænkt. Gratis børnehaver, siger han, er politisk økonomi, thi enhver dagdriver fostres af et forsømt barn.«henriette Berendsen i artiklen Børnehave-statistik i tidsskriftet Vor Ungdom, 1899 LEG OG LÆRING Øverst: Dansk anskuelsestavle med børnelege fra 1860'erne. Nederst: Dansk anskuelsestavle fra 1910.»Vi ved, at jo tidligere vi intervenerer, des mere effektive er vi. Forskellen mellem de bedste og de dårligste børn ved folkeskolens afslutning er stort set den samme, som da de begyndte i skolen. Et tegn på, at skolen ikke kan reparere på de skader, der er opstået i børnenes liv, før de kommer i skole Det, der sker, i årene før børnene kommer i skole, er meget, meget vigtigt. De år udgør et window of opportunity, som må udnyttes.«james J. Heckman, interview i Ugebrevet Mandag morgen, 2014 AU LIBRARY (DPB) 30 ASTERISK JUNI 2015

6 BUPL der med udgangspunkt i Rousseaus tanker fra 1700-tallet om barnets naturlige udvikling er optaget af, hvordan barnet bedst kan udfolde sine potentialer indefra og ud. Gennem historien har pendulet svinget mellem udviklingspædagogik og indlæringseller indvirkningspædagogik. I dag hælder pendulet igen mod indlæringspædagogikken, men modsat tidligere henter man nu argumenterne herfor i hjerne- og kognitionsforskningen og i økonomisk investeringsteori. Vores projekt er et memento om, at hvad vi siger i dag, har man faktisk sagt gennem 200 år, bare med andre ord og begrundelser, siger Jens Erik Kristensen. I dag har vi kognitionsforskningen til at vise os, at det er i småbørnsalderen, vores hjerner er allermest modtagelige. Kombinerer man som den amerikanske økonom James J. Heckman, der fik Nobelprisen i økonomi i år 2000, den viden med en økonomisk investeringslogik, bliver førskolealderen netop til kostbar læringstid. I sine effektmålinger af sociale og pædagogiske indsatser har Heckman der også bliver kaldt børnenes økonom påvist, at den dollar, man investerer i lærings- og trivselsfremmende og forebyggende foranstaltninger i småbørnsalderen, giver et langt større samfundsøkonomisk afkast end den dollar, man bruger på at rette op på problemer i ungdomsalderen. I Heckmans investeringslogik bliver pædagogik til økonomisk kalkule. Den tendens er tydelig i dag, men allerede i 1899 kunne man i tidsskriftet Vor Ungdom læse, hvordan gratis børnehaver kunne opfattes som politisk»i dag hælder pendulet igen mod indlæringspædagogikken, men modsat tidligere henter man nu argumenterne herfor i hjerne- og kognitionsforskningen og i økonomisk investeringsteori. Vores projekt er et memento om, at hvad vi siger i dag, har man faktisk sagt gennem 200 år, bare med andre ord og begrundelser.«lektor Jens Erik Kristensen økonomi. De betaler sig. For, som det hedder, enhver dagdriver fostres af et forsømt barn, siger Jens Erik Kristensen. IKKE KUN FOR KVINDER Fra anden halvdel af 1900-tallet kom mandlige pædagoger i høj kurs. Christian Engelstoft blev i 1899 den første mandlige eksaminerede pædagog i Danmark. Fra pædagogik til uddannelsespolitik Mens læring i den ene eller anden form har været på programmet i børnehaven helt fra starten, er vi ifølge Jens Erik Kristensen i dag til gengæld vidner til et regulært historisk nybrud, der handler om, at pædagogisk tænkning bliver fortrængt af en snæver uddannelses- og beskæftigelsespolitisk tankegang. Selvom børnehaven også er blevet set som skoleforberedende, er den først og fremmest blevet set som en selvstændig institution med eget pædagogisk formål og rationale i forhold til børn i 3-6-årsalderen. I dag er vi derimod vidner til, hvordan alle pædagogiske institutioner fra vuggestue og frem tænkes som led i det såkaldte uddannelseskontinuum 0-18 år, der skal ruste os til arbejdsmarkedet. I dag vurderer vi børnehaven på, om den sikrer ikke blot omsorg og trivsel, men også udvikling og læring for alle i henhold til nogle givne mål. Det næste bliver formentlig regulær undervisning for som dr. pæd. Steen Larsen fra den daværende Danmarks Lærerhøjskole profetisk sagde allerede i 1996: I det moderne komplicerede samfund er det nødvendigt at indse, at daginstitutionerne er en del af uddannelsessystemet!. JENS ERIK KRISTENSEN Idéhistoriker og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og knyttet til forskningsprogrammet Pædagogisk Samtidsdiagnostik. Han er, sammen med Søs Bayer, hovedredaktør på og medforfatter til de to nye bind om Pædagogprofessionens historie og aktualitet. JUNI 2015 ASTERISK 31

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Nutidshistorien og de lange tematiske linjer

Nutidshistorien og de lange tematiske linjer spørgsmål, så det f.eks., hvad relationen til skolen angår, ikke kommer til at handle om, hvad der er gammelt eller nyt, fraværende eller til stede, men snarere om hvad skole og skoleforberedelse indebærer

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259

:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012

De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og FOA Fag og Arbejde inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Barndom Lærdom? De pædagogiske konsulenter i Region Sjælland og inviterer til Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 18. og 19. april 2012 på Hotel Nyborg Strand 2

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Dagtilbuddene de første og vigtigste arenaer for børns dannelse og læring

Dagtilbuddene de første og vigtigste arenaer for børns dannelse og læring Dagtilbuddene de første og vigtigste arenaer for børns dannelse og læring Aarhus kommune, november 2015 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Ekspert: Her er fordele og ulemper ved vuggestue og dagpleje GO'

Ekspert: Her er fordele og ulemper ved vuggestue og dagpleje GO' GO' Hvor vil du helst aflevere dit lille barn - vuggestue eller dagpleje? Foto: Polfoto Ekspert: Her er fordele og ulemper ved vuggestue og dagpleje Katrine Bøg, kabp@tv2.dk 07. oktober 2013, 12:52 Børn,

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen

Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen 1 Børneliv & betingelser for pædagogisk arbejde i dagplejen Anja Hvidtfeldt Stanek Adjunkt, ph.d., cand. mag. Institut for psykologi Syddansk Universitet Kontakt: ahstanek@health.sdu.dk Forsknings-optagetheder

Læs mere

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 INKLUSION -forskellighed og fællesskab i dagtilbud FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013 F O K U S P U N K T E R i en inkluderende pædagogik Et menneskesyn om de gensidige

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ

a r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes

I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes I Fremtidens Dagtilbud undersøges, hvordan børns trivsel, udvikling og læring kan styrkes Involverede konsulenter og forskeres svar på kritik af metoden bag Fremtidens Dagtilbud i Børn&Unges tema 10/2016.

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Att.: Thomas Palner, Økonomichef Billund Kommune Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011 Hermed høringssvar fra Daginstitutionerne i Vorbasse: Vi har i bestyrelsen for Børnehuset

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN

AARHUS UNIVERSITET MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN MAN SKAL INDRETTE RUM TIL AT KUNNE INKLUDERE ALLE BØRN LÆRINGSMILJØER DER ER GODE FOR ALLE BØRN FREMMER INKLUSIONEN. VI VED, at børns adgang til højkvalitetsinstitutioner generelt øger deres intelligens,

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere