Den mandlige Pædagog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mandlige Pædagog"

Transkript

1 7. semester Gruppe nr. 35 PS10503 PS10514 PS10512 Den mandlige Pædagog Udarbejdet af: Peter Bitsch PS10503 David Jørgensen PS10514 Troels Muhlig PS10512 Vejleder: Helle Meyer Anslag: Dato for aflevering:

2 Peter Bitsch Troels Jensen David Jørgensen 2

3 Indhold Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt (Fælles)... 5 Opsummering Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Analyse Samfundsniveau (Peter) Institutionsniveau (David) Individniveau (Troels) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles)

4 Indledning (Fælles) Vi er tre mandlige pædagogstuderende, som er blevet optaget af den mandlige pædagog i daginstitutions sammenhæng. Vi har alle tre, uafhængig af hinanden, været i praktik i en daginstitution. Samtidig med, at disse praktikophold har været lærerige, satte de hver især gang i en del tanker og undren, som vi senere har diskuteret. Det viste sig, at der var mange fællestræk i vores individuelle undren, og det hænger blandt andet sammen med den pædofili-fokus der præger vores samfund og daginstitutioner. Det kan være situationer hvor et barn skal trøstes eller ved højtlæsning, hvor vi ikke har ville tage barnet for nært til os, af frygt for hvad kollegaer eller forældre måtte tænke. Vi har altså begrundet eller ubegrundet følt os mistænkeliggjort og begrænset, på baggrund af vores køn. Ikke desto mindre, var der på ét af vores praktiksteder lavet særregler for mænd. En af reglerne lød: Mænd må ikke hjælpe piger på toilettet. Vi mener bestemt at seksuelle overgreb skal forbygges, men vi mener ikke at der skal laves forskelsbehandling på mænd og kvinder og i særdeleshed mener vi det er problematisk, hvis drengene og pigerne bliver behandlet forskelligt. 4

5 Problemfelt (Fælles) Der er langt mellem testosteron og dybe mandestemmer i de lokale dagtilbud. Pædagogerne fagforening, BUPL, har lavet en opgørelse over antallet af mandlige pædagoger i de kommunale vuggestuer og børnehaver som viser at: kun syv procent, af de i alt kommunalt ansatte pædagoger, er mænd 1. Vi er i gruppen bekymret for børnene i 0-6 års alderen, og deres udvikling, når de stort set kun bliver mødt af kvindelige pædagoger i daginstitutionerne. Der har de seneste år været meget fokus på den mandlige pædagog, samt hans pædagogiske praksis, i vuggestue og børnehave området. I Kristeligt Dagblad bliver der nævnt, at der nærmest er en panikagtig stemning omkring mænds omgang med børn. Der er de senere år opstået en frygtkultur omkring særlig mandlige pædagoger. Aldrig før har der været så meget fokus på, hvad mænd må og ikke må i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver ( ). 2 I en spørgeskemaundersøgelse fra 2010, har BUPL adspurgt 190 mandlige og 197 kvindelige medlemmer, om de har ændret adfærd overfor børnene, som følge af den øgede fokus på pædofili. Her svarede 56,3 % af mændene og 21,1 % af kvinderne, at de har ændret adfærd. 3 Vi finder det foruroligende, at så mange pædagoger, både kvinder og mænd, direkte har ændret deres adfærd overfor børnene. Vi bider mærke i, at det primært er de mandlige pædagoger der er ramt af frygten for pædofili anklager. Man kan spørge sig selv, hvordan den ændrede adfærd kommer til udtryk i den pædagogiske praksis og om den gør det mere vanskeligt at leve op til dagtilbudsloven? Vores målgruppe børn i 0-6 års alderen er omfattet dagtilbudsloven, hvor blandt andet, følgende er beskrevet: 1 DR(2013) BUPL Sydjylland flere mandlige pædagoger i børnehaverne 2 Kristeligt Dagblad (2010) Der er en tid før og efter pædofili-frygten 3 BUPL - Børn&Unge 01/13 5

6 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 4 Vi lægger særligt vægt på stk. 1, 2 og 3, da disse handler om, at børn skal have adgang til fysisk kontakt og omsorg, som kan være udviklingsstøttende. Men går det udover børnene, når pædagogerne er begrænsede i deres arbejde? Gideon Zlotnik, overlæge og børnepsykiater, har en markant holdning til, hvad det har af betydning for drenge og piger, at vokse op i en daginstitution, hvor kvindeligheden er dominerende: ( ) For drengene betyder det, at de får problemer med at udvikle sig til den slags rigtige drenge, som de selv forventer at de skal være, og som kulturen lægger op til, at de skal være. Pigerne risikerer at få forstærket det feminine, så det bliver overdrevet og de får ikke nogle alternativer til en stereotyp feminin udvikling, fordi de ikke bliver præsenteret for andet. Det harmonerer selvfølgelig med deres biologiske forudsætninger, men på et tidspunkt har piger også brug for det maskuline i deres tilværelse. Og det er svært for dem at få, fordi der findes så få mænd i deres opvækst. ( ) Derfor er det klart, at for begge køn er der store problemer forbundet med at vokse op i en verden med overfeminisering og overmødring: 4 Dagtilbudsloven 7 6

7 Den er livstruende for drengene og truende for pigerne! 5 Men er det virkelig så afgørende for drengene og pigerne, at de udvikler sig til den slags rigtige drenge og piger, som forventes af omgivelserne? Retningslinjer og særregler En af konsekvenserne ved den pædofilifrygt, som hersker i Danmark, er at der er lavet retningslinjer der gælder for pædagoger generelt, men også særregler henvendt specifikt til mandlige pædagoger. Forskningsgruppen Paradoxx 6, har lavet Retningslinjeundersøgelsen , som er en landsdækkende undersøgelse af retningslinjer til forebyggelse af dels seksuelle overgreb, og dels uberettigede anklager, mod personalet, om seksuelle overgreb på børn, i daginstitutioner. Forskningsgruppen har adspurgt 1457 daginstitutioner hvilket er over halvdelen af alle danske daginstitutioner om de har sådanne retningslinjer: 58% svarede ja, 38,2% svarede nej og 3,8% svarede ved ikke. Det fremgår af de kvalitative svar, at der i mange af de institutioner, som har svaret nej, alligevel er uskrevne regler. 8 Vi finder det foruroligende, at over halvdelen af de adspurgte institutioner, rent faktisk har retningslinjer. Forskningsgruppen har listet de mest almindelige retningslinjer, som hersker i institutionerne, op: 1. Man må ikke være alene med børnene. 2. Dobbeltdækning: Man er to om at gøre tingene. 3. Man lukker ikke døre i institutionen især ikke når man hjælper et barn på toilettet eller skifter ble. 4. Der er ruder i døre og vægge i institutionen, der i det hele taget er præget af synlighed og overblik. 5 Nordahl(1997) Pigerne og Drengene ni samtaler om kønnets betydning, s Forskningsgruppen Paradoxx, består af: Psykolog, lektor, ph.d. Karen P Munk og ph.d.- studerende Else-marie Buch Leander samt psykolog og statistiker, Per Lindsø. 7 Retningslinjeundersøgelsen Ibid. 7

8 5. Begrænsning af eller regler for fysisk kontakt med børnene. De nævner ligeledes andre mere specifikke retningslinjer: 1. Bodystocking forbydes til de lidt større børn, fordi den kræver berøring ved skridtet, når pædagogen skal lukke den. 2. Børnene må ikke sidde på skødet, eller de må gerne sidde på skødet, men ikke med benene overskrævs: De skal sidde med samlede ben ud til siden. 3. Børnene smøres ikke i skridtet ved rødme eller infektion. Det er dog varierende fra institution til institution, hvor omfattende og udspecificerede retningslinjerne er, og det varierer ligeledes om retningslinjerne er henvendt til pædagogmedhjælpere, mandlige pædagoger, eller alle fastansatte. 9 Undersøgelsen fastslår at der i 11,6% af de institutioner der har retningslinjer, er særregler kun gældende for mænd. Det vil sige, at der i over hver tiende institution er indført særregler, nogle af de mest hyppige, er følgende: 1. Mænd må ikke skifte ble, eller hjælpe børn på toilettet. 2. Mænd må ikke være alene med børn. 3. Mænd må ikke sove med børn, eller putte børn. 4. Mænd skal være tilbageholdende fysisk. En af vores medstuderende, har oplevet disse særregler. I forbindelse med et praktikforløb i en børnehave, blev han introduceret for en informationsfolder, lavet til nye kollegaer på institutionen. I denne folder, var der specielt en enkelt særregel som skilte sig ud. Under punktet Seksualitet stod der skrevet følgende; ( ) Mandlige ansatte bruger latexhandsker når de tørrer et barn og lukker aldrig badeværelsesdøren. Som udefra stående finder vi det diskriminerende at den kun var henvendt til mænd, og stod under punktet, 9 Ibid. 8

9 seksualitet. Vores medstuderende følte sig stemplet som mandlig pædagog, og samtidig svækket i forhold til sine kvindelige kollegaer. Else-Marie Buch Leander taler om, at retningslinjerne giver tryghed for pædagogerne; Retningslinjerne skal også beskytte børnene, men i undersøgelsen er det tydeligt, at det ultimative formål er at beskytte personalet. Hovedtanken i alle retningslinjerne og i indretningen af institutionerne er, at alle hele tiden skal kunne se alle. Alle er hinandens kontrolvidner, så intet overgreb og især ingen mistanke kan finde sted. 10 Hovedtanken med retningslinjerne er at give pædagogerne tryghed, og det viser sig også, at det kun er under 10% af pædagogerne der føler sig utrygge i de institutioner hvor der er retningslinjer. Derimod viser det sig samtidig, at i de institutioner hvor der ikke er opstillet retningslinjer, ligeledes er omkring 10% af pædagogerne der føler sig utrygge. 11 Spørgsmålet er så, om der overhovedet er belæg for at have retningslinjerne, når nu der er lige så mange medarbejdere der føler sig trygge uden retningslinjer? Baggrund For at blive klogere på hvornår og hvorfor, denne mistænkeliggørelse og fokus på den mandlige pædagogs praksis, er startet, skal vi tilbage til 1997 og Vadstrupgårdsagen. 12 Her blev en pædagogmedhjælper beskyldt og dømt for at have begået overgreb på 20 børn i børnehaven Vadstrupgård, denne sag var den første af sin art i Danmark. Det startede med, at en mor havde klaget over at pædagogmedhjælperen havde kysset hendes barn på kinden. Barnets læge mente, der kunne være tale om et seksuelt overgreb, og meldte det til politiet. Kommunen valgte at afholde et forældremøde med politi, psykolog og forvaltning, hvilket fik sagen til at eskalere kraftigt, og i løbet af kort tid udviklede 10 BUPL - Børn&Unge 01/13 11 Ibid. 12 Politiken(2002) Vadstrupgård 9

10 sagen sig til, at pædagogmedhjælperen skulle have misbrugt først 13, og siden 23 børn. Pædagogmedhjælperen blev idømt tre års fængsel uden et eneste bevis på at han var skyldig. Efter Vadstrupgårdsagen steg sager om pædofilianklager markant. De efterfølgende tre år, var 71 pædagoger og næsten lige så mange pædagogmedhjælpere under mistanke, for at have foretaget overgreb på børn i daginstitutioner. Før Vadstrupgårdsagen var der i gennemsnit en til to sager om overgreb om året. Grunden til at anklagerne eksploderede de efterfølgende år, kan kædes sammen med mediernes håndtering heraf. Medierne var hele tiden på forkant med udviklingen, men uden at stille det kritiske spørgsmål. 13 I og med, at der hurtigt opstod en lang række sager i Gladsaxe Kommune (Vadstrupgårds hjemsted), finder vi det bemærkelsesværdigt, at der ikke var flere der undrede sig på det tidspunkt? Selvfølgelig kan sagen have bidraget til, at flere turde stå frem, men det kunne lade til at medierne satte dagsordenen. Vadstrupgårdsagen fik lov til at udvikle sig, som ingen af de efterfølgende sager gjorde. 14 Vadstrupgårdsagen er en omfattende sag, og vi er opmærksomme på at medierne ikke bærer hele ansvaret for den efterfølgende udvikling, vi vil ikke udelukke at det er reelt, men vi ved også, at den slags historier sælger godt. På trods af, at denne sag er fra 1997 lever mistroen til den mandlige pædagog stadig i bedste velgående. Ud fra en undersøgelse lavet af BUPL har det vist sig af de seneste 5 år, fra , har været mellem 50 til 100 sager, hvori mandlige pædagoger er blevet anklaget for at have krænket et barn seksuelt i forbindelse med deres arbejde. Størstedelen af anklagerne er grundløse og kun i én af sagerne, er vedkommende blevet dømt. For de uskyldigt anklagede følger der meget ofte et langt sygdomsforløb, fyringer og en stigmatisering de aldrig vil slippe af med. BUPL erfarer at: De fleste må forlade deres fag og bliver aldrig renset Ibid. 14 Ibid. 15 Avisen.dk(2013) Flere uskyldige pædagoger udråbt som pædofile 10

11 Vi undrer os over, at så mange mandlige pædagoger stadig bliver mistænkeliggjort i daginstitutionerne, specielt nu hvor det gang på gang viser sig ikke at være hold i anklagen. Henning Petersen som er formand for BUPL udtaler: Ét tilfælde er ét for mange! Det er selvfølgelig en frygtelig katastrofe for det barn og forældrene, der oplever det, og vi skal gøre alt for at undgå det. Han udtaler samtidig: Risikoen for, at børn bliver udsat for noget i vuggestuer og børnehaver er meget, meget lille. Daginstitutioner og SFO'er er et af de sikreste steder, børn kan opholde sig. 16 De fleste seksuelle overgreb på børn sker i hjemmet, og det er ofte den nærmeste familie eller venner af familien, der begår krænkelsen. 17 Vi er i gruppen enige med Henning Petersen om, at ét overgreb er et for meget. Vi synes dog stadig omfanget af mistænkeliggørelser er helt ude af proportion. Som nævnt, er en af vores påstande til denne mistænkeliggørelse, at medierne stadig har tendens til at bringe nyheder, som kan give samfundet en forkert opfattelse af den mandlige pædagog. Der er for meget fokus på det negative i medierne, i stedet for at belyse de kvaliteter der er, ved at have mandlige pædagoger i en daginstitution. Ligestilling Vi er ikke i tvivl om at kombinationen af særregler, mistænkeliggørelse samt frygten for falske anklager, er med til at sætte en masse begrænsninger for den mandlige pædagog i hans praksis. Hanne Petersen der er professor i jura ved Københavns Universitet, taler om, at det indskrænker den mandlige pædagogs arbejdsopgaver og hun mener, at det oven i købet kan gå hen og true hans position på arbejdsmarkedet. Hun udtaler i 2010, at: Hvis det bliver praksis, at mandlige pædagoger ikke må skifte ble eller tage et barn op, når det falder, så er der en potentiel risiko for, at hans værdi på arbejdsmarkedet daler. Det er klart, 16 Ibid. 17 BT(2013) Drop pædofilifrygten: Institutioner er det sikreste sted for børnene 11

12 at der er bedst økonomi i at hyre en pædagog, der kan påtage sig alle opgaver frem for en pædagog, der på grund af sit køn kun kan løse en del af sit arbejde. 18 Vi kan godt forstå, hvis ledelsen i en daginstitution foretrækker at ansætte en kvinde, som kan udføre 100% af job beskrivelsen, frem for en mand, der måske kun må udføre 70%. Vi er selvfølgelig ikke glade for denne udvikling, både fordi det i sidste ende, er børnene det går ud over, og desuden påvirker det vores faglige stolthed som mandlig pædagog. Vi har i den forbindelse kigget på Grundloven, som blandt andet skal sikre; at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn, race, seksuel eller politisk orientering. Det vil sige, at en arbejdsgiver fx ikke må foretrække det ene køn frem for det andet. 19 Kan man som ledelse i vuggestuer og børnehaver, efterhånden leve op til denne del af Grundloven? Jævnført særreglerne, der flere steder bliver opstillet for mandlige pædagoger, kunne vi godt tænke os at se på, hvad ligestillingsloven egentlig siger i den forbindelse. Men først vil vi gå tilbage i historien, hvor arbejdsfordelingen og de to køns forskellige status i det traditionelle patriarkalske samfund, fungerede således at manden var familiens forsørger, overhoved og repræsentant udadtil, mens kvinden passede hjemmet og børnene, det blev betragtet som en naturlighed, at kvinden var mindre og svagere end manden. 20 I det patriarkalske samfund havde mændene typisk en række juridiske rettigheder, der favoriserede dem frem for kvinder og børn i både familie- og samfundsmæssige forhold. Heldigvis var, blandt andet, kvindebevægelser med til at sætte en stopper for denne struktur. 21 Og i dag lever vi som bekendt i et 18 Kristeligt Dagblad(2010) Særregler for mandlige pædagoger i strid med loven 19 Grundloven 20 Gyldendals Minilex Patriarkalsk samfund 21 Ibid. 12

13 senmoderne samfund, hvor der er mulighed for at gøre op med traditionelle værdier, hvilket sociolog Anthony Giddens i øvrigt kalder aftraditionalisering. 22 At gøre op med traditionelle værdier er måske noget der kan være behov for inden for vores profession i dag. Vi vil vove den påstand, at der i mange daginstitutioner, hersker et lille omvendt patriarkalsk samfund, hvor det er kvinden der dominerer, og manden der er underlagt kvinderne. Til sammenligning, så kan man sige, at særreglerne er en slags juridiske rettigheder, som i disse institutioner favoriserer kvinden frem for manden. På den ene side er der særregler og mistænkeliggørelse, som begrænser manden i sit arbejde. På den anden side befinder han sig i en kvindedomineret verden, når det handler om vuggestuer og børnehaver, men vi mener at denne patriarkalske tendens, der kan opstå i institutionerne, er noget den mandlige pædagog, langt hen af vejen, selv skal være med til at forhindre, ved at tage sin profession alvorligt. Vi vil nu fremhæve nogle, for denne opgave, vigtige rettigheder for mænd og kvinder, når det gælder ligestilling. Formålet med Ligestillingsloven er jf. kapitel 1, 1: ( ) at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. 23 Endvidere står der skrevet i kapitel 2, om Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination), at: 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte 22 Pedersen & Olesen(2010) Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Ligestillingloven 13

14 forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. 24 Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. 25 Når vi læser disse paragraffer i Ligestillingsloven, mener vi bestemt, at der er tale om en forskelsbehandling. Faktum er at særreglerne, om de er skrevne eller uskrevne, henvender sig til manden, hvilket dermed stiller ham dårligere i forhold til kvinden, eksempelvis når det handler om, at yde den rette omsorg. Vi mener, at hvis der overhovedet skal opstilles regler, burde de gælde for begge køn, da kvindelige pædagoger også bliver anklaget for overgreb på børn. Ifølge BUPL er knap hver tredje, som er blevet uretmæssigt anklaget for seksuelle overgreb mod børn i institutionen, kvinde. 26 Stk. 3 i ligestillingsloven modsiger ligeledes, at det skulle være lovligt at opstille særregler, men der er samtidig et interessant forbehold: Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. 27 Det vil sige, at ifølge stk. 3, kan man godt argumenterer for, at særreglerne er lovlige, når nu formålet er så hensigtsmæssigt og så legitimt, som at beskytte manden for falske anklager, samt børnene mod overgreb. Dog bliver der i næste 24 Ibid. 25 Ibid. 26 BUPL(2013) Pædofilifrygt: Kvinder bliver også anklaget for overgreb 27 Ligestillingsloven 14

15 paragraf, igen påpeget en ugyldighed overfor disse særregler, da de strider imod den førnævnte 2. 3 b. Bestemmelser, der strider mod 2 og 2 a, og som indgår i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige. 28 Vi synes generelt, at mange af disse paragraffer er lidt kringlede og svære at gennemskue, ikke desto mindre mener vi, at man i mange institutioner overskrider Ligestillingsloven. Det skal dertil siges, at man hos ligebehandlingsnævnet, ligefrem opfordre til at klage, hvis mandlige pædagoger føler sig forskelsbehandlet. 29 Dobbeltsocialisering For år siden talte man om primær og sekundær socialisering. Den primære socialisering foregik i hjemmet her lærte man børnene om normer, værdier og kultur, som skulle ruste dem til livet i samfundet. Den sekundære socialisering foregik i skolen her skulle børnene dygtiggøres rent fagligt, og de to komponenter skulle til sammen skabe en god samfundsborger. I dag, i det senmoderne samfund, har den primære og sekundære socialisering samlet sig i det den danske socialpsykolog Lars Dencik kalder dobbeltsocialisering. Dette begreb omfatter at forældre samt pædagogerne og lærerne i institutionerne og skolerne, deler ansvaret om børnenes socialisering. Altså har institutionernes, og dermed vores rolle som pædagog, ændret sig fra at være sekundær, til at have en mere central del i børnenes socialisering. 30 I samme forbindelse har vi slået begrebet kønssocialiseringen op, og det bliver beskrevet således: Kønssocialisering betegner den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig og udformer sit personlige køn. Til dette vil Dencik bruge 28 Ibid. 29 Kristeligt Dagblad(2010) Særregler for mandlige pædagoger I strid med loven 30 Nielsen(2004) Problemadfærd, s

16 betegnelsen, multipel socialisering 31, da det foregår i mange forskellige arenaer familien, skolen, fritiden, medierne, kammeratskabsnetværk og på arbejdspladserne. 32 Vi mener netop det er vigtigt at få mandlige pædagoger på banen, således at vi også kan være en del af denne kønssocialiserings proces. Særligt når vi lever i et samfund, hvor pædagogen har stor indflydelse. Opsummering Der er særligt to elementer, som vi finder væsentligt at fremhæve i forhold til vores problematik. Vi mener, at det er to elementer der i høj grad hænger sammen, og til dels spænder ben for hinanden. For det første er der så få mænd i daginstitutionerne, at vi er bange for, at den mandlige pædagog kan blive mere eller mindre anonym overfor barnet, i mængden af kvindelige pædagoger. Samtidig, er de mandlige pædagoger, begrænset og mistænkeliggjort i deres pædagogiske praksis, grundet særreglerne og pædofili-frygten. Vi er bekymret for, om de to elementer tilsammen, dels kan påvirke børnenes udvikling af kønsidentitet negativt og dels kan give børnene et stereotypt billede af det mandlige køn. I det hele taget frygter vi, at den mandlige pædagog på lang sigt, helt fravælger dagtilbudsområdet. Vi kan med denne opgave, ikke få flere mandlige pædagoger ind på dagtilbudsområdet, men vi vil forholde os kritisk til særreglerne, og som 3 mandlige pædagogstuderende, vil vi forsøge at bidrage til udvikling af vores profession, med særligt fokus på kønsidentitet og socialisering af børn i daginstitutioner. 31 Ibid. s Gyldendals Store Danske - Køn 16

17 Problemformulering (Fælles) Hvordan vil vi, som nyuddannede mandlige pædagoger, forholde os til en virkelighed hvor den mandlige pædagog er begrænset i sin praksis og tilsyneladende taber status i danske daginstitutioner? Metode (Fælles) I vores problemfelt har vi hovedsageligt beskæftiget os med den positivistiske videnskabelige tilgang, hvor vi forsøger at underbygge vores problematik så objektivt, og almengyldigt som muligt. Grunden til at vi har valgt positivismen frem for, det som positivisterne vil kalde, de mere pseudovidenskabelige tilgange er, at vi igennem problemfeltet ønsker at gøre vores problemformulering mere verificerbar, ved at understøtte den, med blandt andet undersøgelser og statistikker. Fremadrettet vil vi desuden benytte os af mere kvalitative tilgange. Vi mener, at det kan være med til at gøre vores analyse mere nuanceret, samtidig med, at det giver os større mulighed for løbende at forholde os kritiske, hvilket vi i øvrigt ser som en selvfølge, da der ikke nødvendigvis kun findes ét endegyldigt svar til vores problemformulering. Specifikt mener vi som udgangspunkt, at socialkonstruktivismen er et godt omdrejningspunkt for vores analyse. Socialkonstruktivisme sætter spørgsmålstegn ved, at se noget som selvfølgeligt eller givet og koncentrere sig i stedet for om, at det vi opfatter som selvfølgeligt, er et resultat af en social konstruktion. Det vil sige, at jf. et socialkonstruktivistisk perspektiv, får virkeligheden betydning og mening gennem de begreber, kategorier og fortolkninger mennesket konstruerer. 33 Der knyttes ofte en smule forvirring og manglende præcision til begrebet socialkonstruktivisme, men Klaus Rasborg har 33 Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne s

18 gjort det muligt at identificere syv opfattelser, der varierer en smule, men som alle betegnes som socialkonstruktivistiske. Vi vil her fremhæve to opfattelser, som er sigende for socialkonstruktivismen: Anti-Essentialisme, dvs. den opfattelse, at eftersom såvel individ som samfund er produkter af sociale processer, findes der ikke nogen forudgiven natur, som er bestemmende for udformningen af individ og samfund. Der er ikke nogen naturgiven essens inde i os, som gør os til det, vi er (Burr 1995: 5). 34 Fokus på interaktion og social praksis, dvs. den opfattelse, at sociale processer konstitueres via social praksis og interaktion: forklaringer af disse skal derfor hverken énsidigt søges i personlighedsstrukturer eller i sociale strukturer, men derimod i den sociale interaktion, der udspiller sig mellem mennesker (Ibid.). 35 I dag er listen, over fænomener der, inden for sociologien og samfundsvidenskaben, betragtes som social konstruerede, meget lang. Et af de fænomener på listen, der er ligger til grund for stor omtale er køn, 36 og vi kommer løbende til at bidrage til denne diskussion. Vi vil nemlig, som noget centralt i opgaven, beskæftige os med køn, forstået som det der følger med, når man enten er dreng eller pige/mand eller kvinde. Der følger nemlig en række forestillinger og forventninger med kønnet 37, hvilket vi således mener, langt hen et vejen, er med til at konstruere bestemte handlinger hos individerne. Inden for socialkonstruktivismen har vi valgt fire markante teoretikere som skal danne grundelementerne i vores analyse. Det drejer sig om to sociologier, der begge bliver betegnet som værende socialkonstruktivister i den moderne sociologi, nemlig franskemanden Pierre Bourdieu samt canadieren Erving Goffman. 38 Derudover benytter vi den russisk fødte psykolog Lev Semjonovitj 34 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Bloksgaard & Faber(2004) Køn på arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne s

19 Vygotskij 39 samt den britiske sociolog Anthony Giddens, der ligeledes, begge, forbindes med socialkonstruktivismen. Vi har valgt at anskue vores problemformulering ud fra tre niveauer. Derfor har vi bygget analysen op, således at vi forholder os på samfunds-, institutions- og individ niveau. Alle tre niveauer spiller på kryds og tværs, en aktiv rolle i vores problemorienterede arbejde, og vi mener de komplimenterer hinanden således, at de giver os et bredere perspektiv på vores problemstilling. På samfundsniveau vil vi undersøge hvilken rolle kønnet spiller, dels i forhold til, at den mandlige pædagog er en minoritet i de danske daginstitutioner og dels i forhold til, at han er begrænset, i sin praksis. Vi vil i den forbindelse, blandt andre, benytte os af Bourdieu, som bliver ofte kritiseret for et deterministisk menneskesyn, hvilket kort sagt vil sige, at han søger at afdække ( ) de samfundsmæssige lovmæssigheder, der ordner menneskers adfærd og eventuelt fører forskellige typer af menneskelige problemer med sig ( ) 40 Det er interessant for os, fordi vi ser en sammenhæng mellem samfundets tendenser og så de retningslinjer og særregler tendenserne udmunder sig i, indenfor institutionerne, og som igen er med til at ordne de mandlige pædagogers adfærd. Bourdieu forbindes endvidere af mange, med strukturalistisk konstruktivisme. 41 Han er i sine sociologiske feltstudier interesseret i af afdække hvordan bestemte strukturelle magt og dominansforhold opstår, og ikke mindst kan forandres, i givne sociale felter. Når vi kender til nogle af de forhold der gør sig gældende udenfor institutionens fire vægge, og som altså har indflydelse på agenterne indenfor institutionernes fire vægge, vil vi i forlængelse af Bourdieus pointer, forsøge at nuancere vores forståelse af dominansforholdene, samt det at være en minoritet i en institution. Først vil vi inddrage den amerikanske sociolog, Rosabeth Moss Kanter og hendes teori om tokenism. Teorien om tokenism tager afsæt i hendes teori om 39 Schaffer(2008) Børnepsykologi, s Schou & Pedersen(2010) Samfundet i pædagogisk arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s

20 organisatorisk adfærd, og handler om antalforholdets betydning i organisationer. 42 Herefter vil vi benytte os af Erving Goffman 43 og hans dramaturgiske perspektiv, også kaldet teatermetaforen, til at analysere, hvordan man som minoritet, agerer i de roller der finder sted i en daginstitution. Når vi tager forholdene i betragtning der gør sig gældende i de to foregående niveauer, vil vi bevæge os ned på individ niveau, og forsøge at analysere os frem til, hvilken indvirkning de har for barnets socialisering og udvikling af kønsidentitet. Først vil vi benytte os af Anthony Giddens, for at undersøge hvordan mennesket skaber en selvidentitet, hvilket danner grundlag for vores senere analyse af kønsidentitet. Vi vil samtidig opbygge en bedre viden omkring børns kønsbevidsthed, og omkring hvornår barnet har fået fuld forståelse af hvad der ligger i kønnet, har vi valgt at inddrage den Amerikanske psykolog og professor Lawrence Kohlberg. Endvidere mener vi det er vigtigt at inddrage Vygotskys teori om kognitiv socialisering, da han benytter sig af værktøjer vi finder brugbare i vores arbejde med at hjælpe børn i deres socialiseringsproces. I daginstitutionerne hersker der nogle rolleforventninger til os som mandlige pædagoger. Vi vil derfor også undersøge hvilke rolleforventninger vi, som pædagoger, har til børnenes køn, og samtidig vil vi komme ind på nogle metoder til, at få øje på, samt modarbejde det stereotype syn på kønnene. 42 Bloksgaard & Faber(2004) Køn på arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Regler for fysisk kontakt med børnene i daginstitutioner

Regler for fysisk kontakt med børnene i daginstitutioner 15. november 2016 Regler for fysisk kontakt med børnene i daginstitutioner Mandlige ansatte i daginstitutioner oplever oftere end deres kvindelige kolleger, at der er indført regler for kys og kram af

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Refleksionsspørgsmål

Refleksionsspørgsmål Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Inspirationsguide. Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie Inspirationsguide Til arbejdet med primær forebyggelse af overgreb mod børn og unge Center for Børn og Familie Indhold Indledning... 3 Primær og sekundær forebyggelse... 3 Primær forebyggelse... 3 Forebyggelse

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Retningslinier for medarbejderes samvær med børn samt forholdsregler og procedure såfremt en medarbejder mistænkes for et seksuelt

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål

5. juni 2012 EM 2012/xx. Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1 Lovens formål 5. juni 2012 EM 2012/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. X af XX.XXXX om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner

STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner STYRELSESVEDTÆGT for Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner Indholdsfortegnelse 1 Hvem omfatter Styrelsesvedtægten?... 3 2 Formål for dagtilbud... 3 3 Mål og rammer... 3 5 Valg til bestyrelsen... 3 6 Udtrædelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Mentorskab på arbejdspladsen

Mentorskab på arbejdspladsen Fra sidemand til mentor Hvad er er Mentorskab? Bruges i i mange sammenhænge - på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, sportsforeninger, blandt iværksættere, mv. Mentorordning på arbejdspladser, socialt

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere