Den mandlige Pædagog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mandlige Pædagog"

Transkript

1 7. semester Gruppe nr. 35 PS10503 PS10514 PS10512 Den mandlige Pædagog Udarbejdet af: Peter Bitsch PS10503 David Jørgensen PS10514 Troels Muhlig PS10512 Vejleder: Helle Meyer Anslag: Dato for aflevering:

2 Peter Bitsch Troels Jensen David Jørgensen 2

3 Indhold Indledning (Fælles)... 4 Problemfelt (Fælles)... 5 Opsummering Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Analyse Samfundsniveau (Peter) Institutionsniveau (David) Individniveau (Troels) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles)

4 Indledning (Fælles) Vi er tre mandlige pædagogstuderende, som er blevet optaget af den mandlige pædagog i daginstitutions sammenhæng. Vi har alle tre, uafhængig af hinanden, været i praktik i en daginstitution. Samtidig med, at disse praktikophold har været lærerige, satte de hver især gang i en del tanker og undren, som vi senere har diskuteret. Det viste sig, at der var mange fællestræk i vores individuelle undren, og det hænger blandt andet sammen med den pædofili-fokus der præger vores samfund og daginstitutioner. Det kan være situationer hvor et barn skal trøstes eller ved højtlæsning, hvor vi ikke har ville tage barnet for nært til os, af frygt for hvad kollegaer eller forældre måtte tænke. Vi har altså begrundet eller ubegrundet følt os mistænkeliggjort og begrænset, på baggrund af vores køn. Ikke desto mindre, var der på ét af vores praktiksteder lavet særregler for mænd. En af reglerne lød: Mænd må ikke hjælpe piger på toilettet. Vi mener bestemt at seksuelle overgreb skal forbygges, men vi mener ikke at der skal laves forskelsbehandling på mænd og kvinder og i særdeleshed mener vi det er problematisk, hvis drengene og pigerne bliver behandlet forskelligt. 4

5 Problemfelt (Fælles) Der er langt mellem testosteron og dybe mandestemmer i de lokale dagtilbud. Pædagogerne fagforening, BUPL, har lavet en opgørelse over antallet af mandlige pædagoger i de kommunale vuggestuer og børnehaver som viser at: kun syv procent, af de i alt kommunalt ansatte pædagoger, er mænd 1. Vi er i gruppen bekymret for børnene i 0-6 års alderen, og deres udvikling, når de stort set kun bliver mødt af kvindelige pædagoger i daginstitutionerne. Der har de seneste år været meget fokus på den mandlige pædagog, samt hans pædagogiske praksis, i vuggestue og børnehave området. I Kristeligt Dagblad bliver der nævnt, at der nærmest er en panikagtig stemning omkring mænds omgang med børn. Der er de senere år opstået en frygtkultur omkring særlig mandlige pædagoger. Aldrig før har der været så meget fokus på, hvad mænd må og ikke må i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver ( ). 2 I en spørgeskemaundersøgelse fra 2010, har BUPL adspurgt 190 mandlige og 197 kvindelige medlemmer, om de har ændret adfærd overfor børnene, som følge af den øgede fokus på pædofili. Her svarede 56,3 % af mændene og 21,1 % af kvinderne, at de har ændret adfærd. 3 Vi finder det foruroligende, at så mange pædagoger, både kvinder og mænd, direkte har ændret deres adfærd overfor børnene. Vi bider mærke i, at det primært er de mandlige pædagoger der er ramt af frygten for pædofili anklager. Man kan spørge sig selv, hvordan den ændrede adfærd kommer til udtryk i den pædagogiske praksis og om den gør det mere vanskeligt at leve op til dagtilbudsloven? Vores målgruppe børn i 0-6 års alderen er omfattet dagtilbudsloven, hvor blandt andet, følgende er beskrevet: 1 DR(2013) BUPL Sydjylland flere mandlige pædagoger i børnehaverne 2 Kristeligt Dagblad (2010) Der er en tid før og efter pædofili-frygten 3 BUPL - Børn&Unge 01/13 5

6 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 4 Vi lægger særligt vægt på stk. 1, 2 og 3, da disse handler om, at børn skal have adgang til fysisk kontakt og omsorg, som kan være udviklingsstøttende. Men går det udover børnene, når pædagogerne er begrænsede i deres arbejde? Gideon Zlotnik, overlæge og børnepsykiater, har en markant holdning til, hvad det har af betydning for drenge og piger, at vokse op i en daginstitution, hvor kvindeligheden er dominerende: ( ) For drengene betyder det, at de får problemer med at udvikle sig til den slags rigtige drenge, som de selv forventer at de skal være, og som kulturen lægger op til, at de skal være. Pigerne risikerer at få forstærket det feminine, så det bliver overdrevet og de får ikke nogle alternativer til en stereotyp feminin udvikling, fordi de ikke bliver præsenteret for andet. Det harmonerer selvfølgelig med deres biologiske forudsætninger, men på et tidspunkt har piger også brug for det maskuline i deres tilværelse. Og det er svært for dem at få, fordi der findes så få mænd i deres opvækst. ( ) Derfor er det klart, at for begge køn er der store problemer forbundet med at vokse op i en verden med overfeminisering og overmødring: 4 Dagtilbudsloven 7 6

7 Den er livstruende for drengene og truende for pigerne! 5 Men er det virkelig så afgørende for drengene og pigerne, at de udvikler sig til den slags rigtige drenge og piger, som forventes af omgivelserne? Retningslinjer og særregler En af konsekvenserne ved den pædofilifrygt, som hersker i Danmark, er at der er lavet retningslinjer der gælder for pædagoger generelt, men også særregler henvendt specifikt til mandlige pædagoger. Forskningsgruppen Paradoxx 6, har lavet Retningslinjeundersøgelsen , som er en landsdækkende undersøgelse af retningslinjer til forebyggelse af dels seksuelle overgreb, og dels uberettigede anklager, mod personalet, om seksuelle overgreb på børn, i daginstitutioner. Forskningsgruppen har adspurgt 1457 daginstitutioner hvilket er over halvdelen af alle danske daginstitutioner om de har sådanne retningslinjer: 58% svarede ja, 38,2% svarede nej og 3,8% svarede ved ikke. Det fremgår af de kvalitative svar, at der i mange af de institutioner, som har svaret nej, alligevel er uskrevne regler. 8 Vi finder det foruroligende, at over halvdelen af de adspurgte institutioner, rent faktisk har retningslinjer. Forskningsgruppen har listet de mest almindelige retningslinjer, som hersker i institutionerne, op: 1. Man må ikke være alene med børnene. 2. Dobbeltdækning: Man er to om at gøre tingene. 3. Man lukker ikke døre i institutionen især ikke når man hjælper et barn på toilettet eller skifter ble. 4. Der er ruder i døre og vægge i institutionen, der i det hele taget er præget af synlighed og overblik. 5 Nordahl(1997) Pigerne og Drengene ni samtaler om kønnets betydning, s Forskningsgruppen Paradoxx, består af: Psykolog, lektor, ph.d. Karen P Munk og ph.d.- studerende Else-marie Buch Leander samt psykolog og statistiker, Per Lindsø. 7 Retningslinjeundersøgelsen Ibid. 7

8 5. Begrænsning af eller regler for fysisk kontakt med børnene. De nævner ligeledes andre mere specifikke retningslinjer: 1. Bodystocking forbydes til de lidt større børn, fordi den kræver berøring ved skridtet, når pædagogen skal lukke den. 2. Børnene må ikke sidde på skødet, eller de må gerne sidde på skødet, men ikke med benene overskrævs: De skal sidde med samlede ben ud til siden. 3. Børnene smøres ikke i skridtet ved rødme eller infektion. Det er dog varierende fra institution til institution, hvor omfattende og udspecificerede retningslinjerne er, og det varierer ligeledes om retningslinjerne er henvendt til pædagogmedhjælpere, mandlige pædagoger, eller alle fastansatte. 9 Undersøgelsen fastslår at der i 11,6% af de institutioner der har retningslinjer, er særregler kun gældende for mænd. Det vil sige, at der i over hver tiende institution er indført særregler, nogle af de mest hyppige, er følgende: 1. Mænd må ikke skifte ble, eller hjælpe børn på toilettet. 2. Mænd må ikke være alene med børn. 3. Mænd må ikke sove med børn, eller putte børn. 4. Mænd skal være tilbageholdende fysisk. En af vores medstuderende, har oplevet disse særregler. I forbindelse med et praktikforløb i en børnehave, blev han introduceret for en informationsfolder, lavet til nye kollegaer på institutionen. I denne folder, var der specielt en enkelt særregel som skilte sig ud. Under punktet Seksualitet stod der skrevet følgende; ( ) Mandlige ansatte bruger latexhandsker når de tørrer et barn og lukker aldrig badeværelsesdøren. Som udefra stående finder vi det diskriminerende at den kun var henvendt til mænd, og stod under punktet, 9 Ibid. 8

9 seksualitet. Vores medstuderende følte sig stemplet som mandlig pædagog, og samtidig svækket i forhold til sine kvindelige kollegaer. Else-Marie Buch Leander taler om, at retningslinjerne giver tryghed for pædagogerne; Retningslinjerne skal også beskytte børnene, men i undersøgelsen er det tydeligt, at det ultimative formål er at beskytte personalet. Hovedtanken i alle retningslinjerne og i indretningen af institutionerne er, at alle hele tiden skal kunne se alle. Alle er hinandens kontrolvidner, så intet overgreb og især ingen mistanke kan finde sted. 10 Hovedtanken med retningslinjerne er at give pædagogerne tryghed, og det viser sig også, at det kun er under 10% af pædagogerne der føler sig utrygge i de institutioner hvor der er retningslinjer. Derimod viser det sig samtidig, at i de institutioner hvor der ikke er opstillet retningslinjer, ligeledes er omkring 10% af pædagogerne der føler sig utrygge. 11 Spørgsmålet er så, om der overhovedet er belæg for at have retningslinjerne, når nu der er lige så mange medarbejdere der føler sig trygge uden retningslinjer? Baggrund For at blive klogere på hvornår og hvorfor, denne mistænkeliggørelse og fokus på den mandlige pædagogs praksis, er startet, skal vi tilbage til 1997 og Vadstrupgårdsagen. 12 Her blev en pædagogmedhjælper beskyldt og dømt for at have begået overgreb på 20 børn i børnehaven Vadstrupgård, denne sag var den første af sin art i Danmark. Det startede med, at en mor havde klaget over at pædagogmedhjælperen havde kysset hendes barn på kinden. Barnets læge mente, der kunne være tale om et seksuelt overgreb, og meldte det til politiet. Kommunen valgte at afholde et forældremøde med politi, psykolog og forvaltning, hvilket fik sagen til at eskalere kraftigt, og i løbet af kort tid udviklede 10 BUPL - Børn&Unge 01/13 11 Ibid. 12 Politiken(2002) Vadstrupgård 9

10 sagen sig til, at pædagogmedhjælperen skulle have misbrugt først 13, og siden 23 børn. Pædagogmedhjælperen blev idømt tre års fængsel uden et eneste bevis på at han var skyldig. Efter Vadstrupgårdsagen steg sager om pædofilianklager markant. De efterfølgende tre år, var 71 pædagoger og næsten lige så mange pædagogmedhjælpere under mistanke, for at have foretaget overgreb på børn i daginstitutioner. Før Vadstrupgårdsagen var der i gennemsnit en til to sager om overgreb om året. Grunden til at anklagerne eksploderede de efterfølgende år, kan kædes sammen med mediernes håndtering heraf. Medierne var hele tiden på forkant med udviklingen, men uden at stille det kritiske spørgsmål. 13 I og med, at der hurtigt opstod en lang række sager i Gladsaxe Kommune (Vadstrupgårds hjemsted), finder vi det bemærkelsesværdigt, at der ikke var flere der undrede sig på det tidspunkt? Selvfølgelig kan sagen have bidraget til, at flere turde stå frem, men det kunne lade til at medierne satte dagsordenen. Vadstrupgårdsagen fik lov til at udvikle sig, som ingen af de efterfølgende sager gjorde. 14 Vadstrupgårdsagen er en omfattende sag, og vi er opmærksomme på at medierne ikke bærer hele ansvaret for den efterfølgende udvikling, vi vil ikke udelukke at det er reelt, men vi ved også, at den slags historier sælger godt. På trods af, at denne sag er fra 1997 lever mistroen til den mandlige pædagog stadig i bedste velgående. Ud fra en undersøgelse lavet af BUPL har det vist sig af de seneste 5 år, fra , har været mellem 50 til 100 sager, hvori mandlige pædagoger er blevet anklaget for at have krænket et barn seksuelt i forbindelse med deres arbejde. Størstedelen af anklagerne er grundløse og kun i én af sagerne, er vedkommende blevet dømt. For de uskyldigt anklagede følger der meget ofte et langt sygdomsforløb, fyringer og en stigmatisering de aldrig vil slippe af med. BUPL erfarer at: De fleste må forlade deres fag og bliver aldrig renset Ibid. 14 Ibid. 15 Avisen.dk(2013) Flere uskyldige pædagoger udråbt som pædofile 10

11 Vi undrer os over, at så mange mandlige pædagoger stadig bliver mistænkeliggjort i daginstitutionerne, specielt nu hvor det gang på gang viser sig ikke at være hold i anklagen. Henning Petersen som er formand for BUPL udtaler: Ét tilfælde er ét for mange! Det er selvfølgelig en frygtelig katastrofe for det barn og forældrene, der oplever det, og vi skal gøre alt for at undgå det. Han udtaler samtidig: Risikoen for, at børn bliver udsat for noget i vuggestuer og børnehaver er meget, meget lille. Daginstitutioner og SFO'er er et af de sikreste steder, børn kan opholde sig. 16 De fleste seksuelle overgreb på børn sker i hjemmet, og det er ofte den nærmeste familie eller venner af familien, der begår krænkelsen. 17 Vi er i gruppen enige med Henning Petersen om, at ét overgreb er et for meget. Vi synes dog stadig omfanget af mistænkeliggørelser er helt ude af proportion. Som nævnt, er en af vores påstande til denne mistænkeliggørelse, at medierne stadig har tendens til at bringe nyheder, som kan give samfundet en forkert opfattelse af den mandlige pædagog. Der er for meget fokus på det negative i medierne, i stedet for at belyse de kvaliteter der er, ved at have mandlige pædagoger i en daginstitution. Ligestilling Vi er ikke i tvivl om at kombinationen af særregler, mistænkeliggørelse samt frygten for falske anklager, er med til at sætte en masse begrænsninger for den mandlige pædagog i hans praksis. Hanne Petersen der er professor i jura ved Københavns Universitet, taler om, at det indskrænker den mandlige pædagogs arbejdsopgaver og hun mener, at det oven i købet kan gå hen og true hans position på arbejdsmarkedet. Hun udtaler i 2010, at: Hvis det bliver praksis, at mandlige pædagoger ikke må skifte ble eller tage et barn op, når det falder, så er der en potentiel risiko for, at hans værdi på arbejdsmarkedet daler. Det er klart, 16 Ibid. 17 BT(2013) Drop pædofilifrygten: Institutioner er det sikreste sted for børnene 11

12 at der er bedst økonomi i at hyre en pædagog, der kan påtage sig alle opgaver frem for en pædagog, der på grund af sit køn kun kan løse en del af sit arbejde. 18 Vi kan godt forstå, hvis ledelsen i en daginstitution foretrækker at ansætte en kvinde, som kan udføre 100% af job beskrivelsen, frem for en mand, der måske kun må udføre 70%. Vi er selvfølgelig ikke glade for denne udvikling, både fordi det i sidste ende, er børnene det går ud over, og desuden påvirker det vores faglige stolthed som mandlig pædagog. Vi har i den forbindelse kigget på Grundloven, som blandt andet skal sikre; at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn, race, seksuel eller politisk orientering. Det vil sige, at en arbejdsgiver fx ikke må foretrække det ene køn frem for det andet. 19 Kan man som ledelse i vuggestuer og børnehaver, efterhånden leve op til denne del af Grundloven? Jævnført særreglerne, der flere steder bliver opstillet for mandlige pædagoger, kunne vi godt tænke os at se på, hvad ligestillingsloven egentlig siger i den forbindelse. Men først vil vi gå tilbage i historien, hvor arbejdsfordelingen og de to køns forskellige status i det traditionelle patriarkalske samfund, fungerede således at manden var familiens forsørger, overhoved og repræsentant udadtil, mens kvinden passede hjemmet og børnene, det blev betragtet som en naturlighed, at kvinden var mindre og svagere end manden. 20 I det patriarkalske samfund havde mændene typisk en række juridiske rettigheder, der favoriserede dem frem for kvinder og børn i både familie- og samfundsmæssige forhold. Heldigvis var, blandt andet, kvindebevægelser med til at sætte en stopper for denne struktur. 21 Og i dag lever vi som bekendt i et 18 Kristeligt Dagblad(2010) Særregler for mandlige pædagoger i strid med loven 19 Grundloven 20 Gyldendals Minilex Patriarkalsk samfund 21 Ibid. 12

13 senmoderne samfund, hvor der er mulighed for at gøre op med traditionelle værdier, hvilket sociolog Anthony Giddens i øvrigt kalder aftraditionalisering. 22 At gøre op med traditionelle værdier er måske noget der kan være behov for inden for vores profession i dag. Vi vil vove den påstand, at der i mange daginstitutioner, hersker et lille omvendt patriarkalsk samfund, hvor det er kvinden der dominerer, og manden der er underlagt kvinderne. Til sammenligning, så kan man sige, at særreglerne er en slags juridiske rettigheder, som i disse institutioner favoriserer kvinden frem for manden. På den ene side er der særregler og mistænkeliggørelse, som begrænser manden i sit arbejde. På den anden side befinder han sig i en kvindedomineret verden, når det handler om vuggestuer og børnehaver, men vi mener at denne patriarkalske tendens, der kan opstå i institutionerne, er noget den mandlige pædagog, langt hen af vejen, selv skal være med til at forhindre, ved at tage sin profession alvorligt. Vi vil nu fremhæve nogle, for denne opgave, vigtige rettigheder for mænd og kvinder, når det gælder ligestilling. Formålet med Ligestillingsloven er jf. kapitel 1, 1: ( ) at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. 23 Endvidere står der skrevet i kapitel 2, om Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination), at: 2. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte 22 Pedersen & Olesen(2010) Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Ligestillingloven 13

14 forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. 24 Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. 25 Når vi læser disse paragraffer i Ligestillingsloven, mener vi bestemt, at der er tale om en forskelsbehandling. Faktum er at særreglerne, om de er skrevne eller uskrevne, henvender sig til manden, hvilket dermed stiller ham dårligere i forhold til kvinden, eksempelvis når det handler om, at yde den rette omsorg. Vi mener, at hvis der overhovedet skal opstilles regler, burde de gælde for begge køn, da kvindelige pædagoger også bliver anklaget for overgreb på børn. Ifølge BUPL er knap hver tredje, som er blevet uretmæssigt anklaget for seksuelle overgreb mod børn i institutionen, kvinde. 26 Stk. 3 i ligestillingsloven modsiger ligeledes, at det skulle være lovligt at opstille særregler, men der er samtidig et interessant forbehold: Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. 27 Det vil sige, at ifølge stk. 3, kan man godt argumenterer for, at særreglerne er lovlige, når nu formålet er så hensigtsmæssigt og så legitimt, som at beskytte manden for falske anklager, samt børnene mod overgreb. Dog bliver der i næste 24 Ibid. 25 Ibid. 26 BUPL(2013) Pædofilifrygt: Kvinder bliver også anklaget for overgreb 27 Ligestillingsloven 14

15 paragraf, igen påpeget en ugyldighed overfor disse særregler, da de strider imod den førnævnte 2. 3 b. Bestemmelser, der strider mod 2 og 2 a, og som indgår i individuelle eller kollektive kontrakter, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger og fonde m.v., er ugyldige. 28 Vi synes generelt, at mange af disse paragraffer er lidt kringlede og svære at gennemskue, ikke desto mindre mener vi, at man i mange institutioner overskrider Ligestillingsloven. Det skal dertil siges, at man hos ligebehandlingsnævnet, ligefrem opfordre til at klage, hvis mandlige pædagoger føler sig forskelsbehandlet. 29 Dobbeltsocialisering For år siden talte man om primær og sekundær socialisering. Den primære socialisering foregik i hjemmet her lærte man børnene om normer, værdier og kultur, som skulle ruste dem til livet i samfundet. Den sekundære socialisering foregik i skolen her skulle børnene dygtiggøres rent fagligt, og de to komponenter skulle til sammen skabe en god samfundsborger. I dag, i det senmoderne samfund, har den primære og sekundære socialisering samlet sig i det den danske socialpsykolog Lars Dencik kalder dobbeltsocialisering. Dette begreb omfatter at forældre samt pædagogerne og lærerne i institutionerne og skolerne, deler ansvaret om børnenes socialisering. Altså har institutionernes, og dermed vores rolle som pædagog, ændret sig fra at være sekundær, til at have en mere central del i børnenes socialisering. 30 I samme forbindelse har vi slået begrebet kønssocialiseringen op, og det bliver beskrevet således: Kønssocialisering betegner den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig og udformer sit personlige køn. Til dette vil Dencik bruge 28 Ibid. 29 Kristeligt Dagblad(2010) Særregler for mandlige pædagoger I strid med loven 30 Nielsen(2004) Problemadfærd, s

16 betegnelsen, multipel socialisering 31, da det foregår i mange forskellige arenaer familien, skolen, fritiden, medierne, kammeratskabsnetværk og på arbejdspladserne. 32 Vi mener netop det er vigtigt at få mandlige pædagoger på banen, således at vi også kan være en del af denne kønssocialiserings proces. Særligt når vi lever i et samfund, hvor pædagogen har stor indflydelse. Opsummering Der er særligt to elementer, som vi finder væsentligt at fremhæve i forhold til vores problematik. Vi mener, at det er to elementer der i høj grad hænger sammen, og til dels spænder ben for hinanden. For det første er der så få mænd i daginstitutionerne, at vi er bange for, at den mandlige pædagog kan blive mere eller mindre anonym overfor barnet, i mængden af kvindelige pædagoger. Samtidig, er de mandlige pædagoger, begrænset og mistænkeliggjort i deres pædagogiske praksis, grundet særreglerne og pædofili-frygten. Vi er bekymret for, om de to elementer tilsammen, dels kan påvirke børnenes udvikling af kønsidentitet negativt og dels kan give børnene et stereotypt billede af det mandlige køn. I det hele taget frygter vi, at den mandlige pædagog på lang sigt, helt fravælger dagtilbudsområdet. Vi kan med denne opgave, ikke få flere mandlige pædagoger ind på dagtilbudsområdet, men vi vil forholde os kritisk til særreglerne, og som 3 mandlige pædagogstuderende, vil vi forsøge at bidrage til udvikling af vores profession, med særligt fokus på kønsidentitet og socialisering af børn i daginstitutioner. 31 Ibid. s Gyldendals Store Danske - Køn 16

17 Problemformulering (Fælles) Hvordan vil vi, som nyuddannede mandlige pædagoger, forholde os til en virkelighed hvor den mandlige pædagog er begrænset i sin praksis og tilsyneladende taber status i danske daginstitutioner? Metode (Fælles) I vores problemfelt har vi hovedsageligt beskæftiget os med den positivistiske videnskabelige tilgang, hvor vi forsøger at underbygge vores problematik så objektivt, og almengyldigt som muligt. Grunden til at vi har valgt positivismen frem for, det som positivisterne vil kalde, de mere pseudovidenskabelige tilgange er, at vi igennem problemfeltet ønsker at gøre vores problemformulering mere verificerbar, ved at understøtte den, med blandt andet undersøgelser og statistikker. Fremadrettet vil vi desuden benytte os af mere kvalitative tilgange. Vi mener, at det kan være med til at gøre vores analyse mere nuanceret, samtidig med, at det giver os større mulighed for løbende at forholde os kritiske, hvilket vi i øvrigt ser som en selvfølge, da der ikke nødvendigvis kun findes ét endegyldigt svar til vores problemformulering. Specifikt mener vi som udgangspunkt, at socialkonstruktivismen er et godt omdrejningspunkt for vores analyse. Socialkonstruktivisme sætter spørgsmålstegn ved, at se noget som selvfølgeligt eller givet og koncentrere sig i stedet for om, at det vi opfatter som selvfølgeligt, er et resultat af en social konstruktion. Det vil sige, at jf. et socialkonstruktivistisk perspektiv, får virkeligheden betydning og mening gennem de begreber, kategorier og fortolkninger mennesket konstruerer. 33 Der knyttes ofte en smule forvirring og manglende præcision til begrebet socialkonstruktivisme, men Klaus Rasborg har 33 Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne s

18 gjort det muligt at identificere syv opfattelser, der varierer en smule, men som alle betegnes som socialkonstruktivistiske. Vi vil her fremhæve to opfattelser, som er sigende for socialkonstruktivismen: Anti-Essentialisme, dvs. den opfattelse, at eftersom såvel individ som samfund er produkter af sociale processer, findes der ikke nogen forudgiven natur, som er bestemmende for udformningen af individ og samfund. Der er ikke nogen naturgiven essens inde i os, som gør os til det, vi er (Burr 1995: 5). 34 Fokus på interaktion og social praksis, dvs. den opfattelse, at sociale processer konstitueres via social praksis og interaktion: forklaringer af disse skal derfor hverken énsidigt søges i personlighedsstrukturer eller i sociale strukturer, men derimod i den sociale interaktion, der udspiller sig mellem mennesker (Ibid.). 35 I dag er listen, over fænomener der, inden for sociologien og samfundsvidenskaben, betragtes som social konstruerede, meget lang. Et af de fænomener på listen, der er ligger til grund for stor omtale er køn, 36 og vi kommer løbende til at bidrage til denne diskussion. Vi vil nemlig, som noget centralt i opgaven, beskæftige os med køn, forstået som det der følger med, når man enten er dreng eller pige/mand eller kvinde. Der følger nemlig en række forestillinger og forventninger med kønnet 37, hvilket vi således mener, langt hen et vejen, er med til at konstruere bestemte handlinger hos individerne. Inden for socialkonstruktivismen har vi valgt fire markante teoretikere som skal danne grundelementerne i vores analyse. Det drejer sig om to sociologier, der begge bliver betegnet som værende socialkonstruktivister i den moderne sociologi, nemlig franskemanden Pierre Bourdieu samt canadieren Erving Goffman. 38 Derudover benytter vi den russisk fødte psykolog Lev Semjonovitj 34 Ibid. s Ibid. s Ibid. s Bloksgaard & Faber(2004) Køn på arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne s

19 Vygotskij 39 samt den britiske sociolog Anthony Giddens, der ligeledes, begge, forbindes med socialkonstruktivismen. Vi har valgt at anskue vores problemformulering ud fra tre niveauer. Derfor har vi bygget analysen op, således at vi forholder os på samfunds-, institutions- og individ niveau. Alle tre niveauer spiller på kryds og tværs, en aktiv rolle i vores problemorienterede arbejde, og vi mener de komplimenterer hinanden således, at de giver os et bredere perspektiv på vores problemstilling. På samfundsniveau vil vi undersøge hvilken rolle kønnet spiller, dels i forhold til, at den mandlige pædagog er en minoritet i de danske daginstitutioner og dels i forhold til, at han er begrænset, i sin praksis. Vi vil i den forbindelse, blandt andre, benytte os af Bourdieu, som bliver ofte kritiseret for et deterministisk menneskesyn, hvilket kort sagt vil sige, at han søger at afdække ( ) de samfundsmæssige lovmæssigheder, der ordner menneskers adfærd og eventuelt fører forskellige typer af menneskelige problemer med sig ( ) 40 Det er interessant for os, fordi vi ser en sammenhæng mellem samfundets tendenser og så de retningslinjer og særregler tendenserne udmunder sig i, indenfor institutionerne, og som igen er med til at ordne de mandlige pædagogers adfærd. Bourdieu forbindes endvidere af mange, med strukturalistisk konstruktivisme. 41 Han er i sine sociologiske feltstudier interesseret i af afdække hvordan bestemte strukturelle magt og dominansforhold opstår, og ikke mindst kan forandres, i givne sociale felter. Når vi kender til nogle af de forhold der gør sig gældende udenfor institutionens fire vægge, og som altså har indflydelse på agenterne indenfor institutionernes fire vægge, vil vi i forlængelse af Bourdieus pointer, forsøge at nuancere vores forståelse af dominansforholdene, samt det at være en minoritet i en institution. Først vil vi inddrage den amerikanske sociolog, Rosabeth Moss Kanter og hendes teori om tokenism. Teorien om tokenism tager afsæt i hendes teori om 39 Schaffer(2008) Børnepsykologi, s Schou & Pedersen(2010) Samfundet i pædagogisk arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s

20 organisatorisk adfærd, og handler om antalforholdets betydning i organisationer. 42 Herefter vil vi benytte os af Erving Goffman 43 og hans dramaturgiske perspektiv, også kaldet teatermetaforen, til at analysere, hvordan man som minoritet, agerer i de roller der finder sted i en daginstitution. Når vi tager forholdene i betragtning der gør sig gældende i de to foregående niveauer, vil vi bevæge os ned på individ niveau, og forsøge at analysere os frem til, hvilken indvirkning de har for barnets socialisering og udvikling af kønsidentitet. Først vil vi benytte os af Anthony Giddens, for at undersøge hvordan mennesket skaber en selvidentitet, hvilket danner grundlag for vores senere analyse af kønsidentitet. Vi vil samtidig opbygge en bedre viden omkring børns kønsbevidsthed, og omkring hvornår barnet har fået fuld forståelse af hvad der ligger i kønnet, har vi valgt at inddrage den Amerikanske psykolog og professor Lawrence Kohlberg. Endvidere mener vi det er vigtigt at inddrage Vygotskys teori om kognitiv socialisering, da han benytter sig af værktøjer vi finder brugbare i vores arbejde med at hjælpe børn i deres socialiseringsproces. I daginstitutionerne hersker der nogle rolleforventninger til os som mandlige pædagoger. Vi vil derfor også undersøge hvilke rolleforventninger vi, som pædagoger, har til børnenes køn, og samtidig vil vi komme ind på nogle metoder til, at få øje på, samt modarbejde det stereotype syn på kønnene. 42 Bloksgaard & Faber(2004) Køn på arbejde, s Fuglsang & Olsen(2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, s

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde

Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde PS09EBACH Bachelorgruppe:45 Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Bachelorrapport 2013 Emne: Den mandlige pædagog i omsorgsarbejde Vejleder: Susanne Minds Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Christoffer Friis

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere