Teser om pædagoger i det 21. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teser om pædagoger i det 21. århundrede"

Transkript

1 Teser om pædagoger i det 21. århundrede For år tilbage var pædagogisk tænkning noget der hørte hjemme på Danmarks Lærerhøjskole og på landets seminarier. Pædagogik handlede om børn. Det blev praktiseret i folkeskoler og daginstitutioner. Kun få uden for pædagogkredse tog den pædagogiske tænkning alvorligt. Det var ikke videnskab. Danmarks Lærerhøjskole var ikke noget universitet. Situationen har ændret sig i det 21. århundrede. Den uvidenskabelige lærerhøjskole er blevet til Danmarks Pædagogiske Universitet. Landets universiteter har fået deres egne institutter og centre, der beskæftiger sig med pædagogik. Mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har fået pædagogiske afdelinger. Der er sket en gennemgribende pædagogisering af det danske uddannelsessystem fra vuggestue til universitet. Pædagogiseringen har endog spredt sig til organisationer udenfor uddannelsessystemet. Som elever, studerende, kursister, medarbejdere, undervisere og forskere bliver vi nødt til at forholde os kritisk til dette store pædagogiske cirkus. Nedenfor er der udviklet 9 teser om pædagoger. Teserne er kritiske, og der foretages generaliseringer. Mange af os er måske selv pædagoger, men nogle er mere pædagoger end andre. Pædagoger er gode mennesker. Hensigten med teserne er at skabe debat mere end at give et korrekt billede af danske pædagoger. Tese 1: Pædagogers tro på uddannelse Mange pædagoger har en tyrkertro på, at mere uddannelse giver øget velstand, velfærd, etik og kultur. Mere læring er bedre end mindre læring. Jo flere lektioner, jo mere lærer vi. Læring får vi ved at være sammen med pædagoger! Pædagogerne har været i stand til at sælge deres uddannelsesdrøm til resten af samfundet. I dag taler alle om uddannelse, kompetencer, kompetenceudvikling, kompetenceprofiler, efteruddannelse, livslang læring, lærende organisationer og lærende regioner. Hvor vi tidligere gik i kirke om søndagen, sidder såvel børn som voksne og boger den. Uddannelse er blevet religion. Som menneske handler det ikke længere om at være nogen, men om at blive til nogen i uddannelsessystemet. Ingen politiker tør sige, at der skal spares på uddannelse. Heldigvis har vi endnu råd til, at børn, unge og voksne time efter time sidder på stole i uddannelseskatedralerne. Her gennemlever de læreprocesser, læresituationer og kritiske refleksioner. Kursus efter kursus, hvor kursister reflekterer over deres egen praksis. Ingen tør spørge om de spilder tiden? Om de kunne lære mere udenfor katedralerne? Fører uddannelse til lykke? Skaber efteruddannelse tilfredse medarbejdere? Hvad med de tusindvis af yngre og ældre mennesker, der hvert år udklækkes på landets universiteter og handelshøjskoler som bachelorer, masters eller kandidater? Bliver de lykkelige? I dyb personlig skuffelse opdager mange, at ingen har brug for deres kompetencer i det påståede videnssamfund. At de med lange og fine titler må arbejde som sekretærer, receptionister, omsorgsmedarbejdere eller noget helt tredje for slet ikke at nævne dem, som må finde sig i arbejdsformidlingernes handleplaner. Ingen rejser spørgsmålet om, hvor undertrykkende og frustrerende det er for ældre kvinder og mænd at skulle efteruddannes, opkvalificeres, opdateres og kompetenceudvikles. 1

2 Ingen rejser spørgsmålet om, hvordan vores uddannelsesreligion opleves eller påvirker de unge. De mennesker, som vandrer igennem pædagog efter pædagog, stof efter stof, logbog efter logbog, prøve efter prøve, udtalelse efter udtalelse og uddannelsesinstitution efter uddannelsesinstitution. Holdningen synes at være, at mere er bedre end mindre. Ingen synes at interessere sig for, hvordan den ordblinde, indvandreren eller den ikke boglige har det. De gennemgår sprog- og læsetests. På pædagogisk vis hjælpes de! Ingen synes at se, at vi er ved at skabe et fascistoid system, som er mere hierarkisk og undertrykkende end middelalderens feudalsamfund. De unges valgmuligheder er indskrænket til et valg mellem kort videregående, mellemlang videregående eller lang videregående uddannelse. Vi kan vælge mellem uddannelse og uddannelse! Nødvendigheden af uddannelse skabes ved en selvopfyldende profeti. Nogle påstår, at uddannelse er vigtig. De tager mere og længere uddannelse. For at komme ind, eller blive på arbejdsmarkedet, er vi mange, som er nødt til at følge trop. Der opstår en uddannelsesindustri. Dem med lange og fine efteruddannelser får jobbene. Uddannelse bliver vigtig, fordi nogle har sagt, at uddannelse er vigtig. Ofte er det dem, som allerede har meget uddannelse, som får mere uddannelse. Naturligvis finansieret af skatteyderne eller som benefits fra firmaet. Pædagoger elsker uddannelse. Længere er bedre end kortere. Morsomt nok mestrer de rigtige pædagoger ikke et fag som f.eks. fysik, matematik eller engelsk. De beskæftiger sig med dannelse og læring i almindelighed. Nogle pædagoger legitimerer deres virke med påstanden om, at de er med til at danne nye generationer. De bringer fællesskabets kultur videre. Ældre pædagoger stiller ikke spørgsmål ved, hvilke, hvis og hvorfor kultur skal bringes videre. Samtidig med at mange pædagoger understreger vigtigheden af fællesskabet, er de ofte selv ustyrlige individualister, som har svært ved at høre på andre. Personer, som helst vil bringe deres egne meninger til torvs. Tese 2: Pædagogers sociale forargelse Pædagoger mener, at samfundet er uretfærdigt. Nogle har mere end andre. Mange pædagoger ser sig selv som sociale frelsere. Ved hjælp af undervisning og vejledning vil de skabe lighed i samfundet. Alle skal have en chance. Teoretisk har pædagogerne især tidligere støttet sig til kritisk teori med vægt på den tyske sociolog Jürgen Habermas. Pædagogerne kunne se systemverden alle steder. Her tænkes på rationelle økonomiske, juridiske og teknologiske systemer. Pædagogerne var selv repræsentanter for livsverdenen. Det gode og det naturlige. De repræsenterede den herredømmefrie kommunikation, som ikke var underlagt systemrationalitet. Missionen bestod i at bekæmpe systemverdenen med næb og kløer. I dag abonnerer den pædagogiske elite på tankerne fra den franske sociolog Pierre Bourdieu. Pædagogerne synes, at det er fantastisk, at Bourdieu kortlægger menneskers forskellige økonomiske og kulturelle kapitaler. I virkeligheden er det blot en videreudvikling af gamle Karl Marx s klasseanalyser. I Bourdieus begrebsapparat bliver pædagogerne selv en del af eliten. Deres belæsthed og interesser for kunst og æstetik giver dem ifølge teorien en høj kulturel kapital. Hjemmehjælperen, slagteriarbejderen og håndværkeren har lav kulturel kapital, selvom de måske tjener mere end pædagogen. Bourdieu konkluderer, at mennesker er forskellige, fordi de har en forskellig habitus. Direktøren, professoren og håndværkeren har altså forskellige meninger, værdier, adfærd og handlemuligheder. I overensstemmelse med Karl Marx, mener Bourdieu, at vi som mennesker reproducerer os selv og vores samfund. Direktørbørnene bliver direktører. De 2

3 belæste pædagoger får selv belæste børn med høj kulturel kapital. Som lægmand er det svært at falde på halen over disse sociologiske indsigter! Mange pædagoger blander sociologisk viden med deres egen sociale indignation. Derfor skal vi altid være på vagt overfor pædagogisk videnskab fra de nu forskningsbaserede pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Der er morsomt at iagttage, at de alvidende, belæste og kloge pædagoger underligt nok alle læser de samme bøger af de samme teoretikere! I virkeligheden er det kun en håndfuld bøger. Det minder om tidligere tiders landsbypræster. Litteraturen er næsten altid på dansk. Er det fordi den pædagogiske elite ikke bryder sig om angelsaksisk kultur? Er litteraturen for liberal og pragmatisk? Er det, fordi de pædagogiske forskere har svært ved at læse engelsk? Den sociale forargelse støttes af, at mange pædagoger føler sig dømt udenfor banen. Det er ikke pædagoger, som kører i sorte firmabiler, har den nyeste teknologi og er en del af det globale jetset. Pædagoger er ansat i den offentlige sektor. De modtager ikke nogen fed løn. Med Grundtvigs ord har de råd til et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det foregår i cowboybukser, mellemklasse bil, parcelhus og et par rejser til udlandet om året. På overfladen tager pædagoger afstand fra den materielle verden. De fokuserer på samspillet mellem mennesker. De interesserer sig for det åndelige. Mange har dog stor kærlighed til æstetisk korrekte artefakter. I fulde drag nyder de deres uddannelseskatedraler og arkitektoniske læringsmiljøer. De ynder museer, biblioteker og musikhuse, som sjovt nok er finansieret af det påtvungne fællesskab vi kalder for kommune og stat. Konferencer i ind- og udland er heller ikke at fornægte. Tese 3: Pædagoger sætter holdet Samtidig med at pædagoger vil skabe mere lighed og retfærdighed, er de dommere over menneskers sociale avancement. Pædagoger anvender meget tid og energi på at eksaminere, vurdere, evaluere og bedømme. Det er pædagogerne, der sætter holdet. Hvem skal med? Hvem er reserver? Hvem skal rykke ned? Pædagoger får en vældig magt som gatekeepers til eftertragtede uddannelsespladser og gode stillinger i samfundet. Tusindvis af almindelige mennesker bliver hver dag nødt til at tilpasse sig pædagogernes fortællinger, verdensbilleder og holdninger. Nu er de ligefrem begyndt at bedømme elevers, studerende og kursisters personlige kompetencer. Sundhedshjælpere og assistenter får karakterer i, hvor sociale de er, hvor godt de tilpasser sig kulturen på arbejdspladsen osv. Som lægmand virker det som sindelagskontrol. Man tænker på det engang fascistiske Italien, det nazistiske Tyskland eller det stalinistiske Sovjetunionen. Pædagogerne er næppe bevidste om, hvilke samfundsmæssige konsekvenser deres aktiviteter har. Det er i overensstemmelse med deres manglende historiske og samfundsvidenskabelige viden. Mange pædagoger tror, at de er retfærdigheden selv. At de bidrager til lighed og demokrati. At de skaber frihed og oplysning. At deres samtale og formidling skaber velstand, velfærd, etik og kultur. De har svært ved at se andre perspektiver på deres virke. At de på funktionalistisk og konservativ måde bidrager til, at det moderne menneske kommer ind på rette hylde på arbejdsmarkedet. At deres virke kan forstås som et led i et stort meritokrati. De dygtigste bæres frem. At de som pædagoger er med til at skabe ulighed og undertrykkelse. Hjælper pædagogerne ikke blot med at reproducere samfundet? Sørger de ikke for at middelklassens og deres egne dannede og boglige børn får gode karakterer, avancerer i uddannelsessystemet og sætter sig på de gode poster i samfundet? 3

4 Pædagogerne er en del af et stort hierarkisk statssystem. Pædagogerne læser og udfører paradoksalt nok bekendtgørelser, læseplaner og love med stor emsighed. Som det er comme il fault inden for pædagogkredse, giver de ofte udtryk for, at de er imod styring, regler og love. De ser sig selv om kritiske, emancipatoriske, anarkistiske, selvstændige og kreative intellektuelle, som ikke lader sig styre. Men de ved godt, at bekendtgørelserne, læseplanerne og studieordningerne giver dem magt og status. Som skrivebordsgeneraler våger de over deres formelle rettigheder. De dyrker eksamener, censorindberetninger, løntrin og interne hierarkier. De vurderer og udnævner hinanden. Som tinsoldater jagter de anerkendelser i form af akademiske grader, der i dag kan erhverves for penge. Det kritiske og emancipatoriske strækker sig for mange pædagoger kun til tom tale. Tese 4: Pædagogers manglende samfundsforståelse Pædagoger har en meget enkel opfattelse af samfundet. Årsagen er dels, at mange aldrig har været uden for de offentlige institutioner og dels, at forhold som økonomi, international politik, jura og historie aldrig har interesseret dem. Den pædagogiske elite har kun kastet sig over sociologien. Her arbejdes ikke med hårde data, som kroner og øre, antal soldater, råstoffer, paragrafer og historiske kilder. Pædagoger beskæftiger sig ikke med nødvendighedens rige. Som lægmand virker pædagogernes sociologiske påstande om, at moderne mennesker er refleksive, kulturelt frisatte og individualistiske ikke overbevisende. At de store fortællinger om gud, konge og fædreland er brudt sammen. Det er sociologiske historier, som krydres med oplevelser pædagogerne har haft i skoleklasser eller hos deres studenter. Det er ikke evidensbaseret forskning, men snak og pseudovidenskab. Sidder vi ikke foran tv-skærmene og ser de samme fjernsynsudsendelser? Hører det samme musik? Køber de samme varer? Læser vi ikke om kongehuset? Gifter vi os ikke som aldrig før? Er kernefamilien, parcelhuset, bilen, rejsen til syden, campingvognen og lystbåden ikke stadigvæk et hit? Den påståede refleksivitet, kulturelle frisættelse og de mange valgmuligheder går ikke længere end, at de fleste af os tager en uddannelse, efteruddanner os og stræber efter det velbetalte job, sådan at vi kan realisere vores almindelige drømme. Samme drømme som vores forældre havde. Den gamle kliche om sekularisering har ikke forhindret, at de fleste af os folder hænderne, når vi begraver vores børn, forældre eller nære venner. Samfundet er ikke ved at gå i opløsning. Det hænger stadig sammen for os andre. Pædagogernes manglende samfundsforståelse giver sig udtryk i en meget forenklet beskrivelse af samfundet. Faget samfundsbeskrivelse synes de ikke at have mødt i deres pædagogiske uddannelse. I mange år har vi i pædagogisk litteratur og foredrag kunne høre om det førmoderne samfund, det moderne samfund, og det senmoderne samfund, postmoderne samfund, risikosamfundet eller det hyperkomplekse samfund. Nogle pædagogiske tænkere skærer det ud i pap. Vi er gået fra bondesamfundet over til industrisamfundet og videre til informations- eller vidensamfundet. Beskrivelserne af de forskellige samfundstyper nærmer sig det banale. Beskæftigelsen i landbruget er gået tilbage. Flere arbejder ved computere. Det er nødvendigt at kunne læse og skrive osv. Analyserne har karakter af samfundsopgaver i 1.g! Mange pædagoger abonnerer på en simpel syndefaldshistorie. Åbenbaringen finder de i Habermas s liturgiske skrifter. I de gode gamle dage levede mennesker i paradiset. Her var der livsverden. Mennesker var moralske. De havde tid til at tale med hinanden. Udenfor paradiset findes den skrækkelige systemverden. En verden, hvor mennesker, ifølge de hellige skrifter af Bourdieu, har forskellige kulturelle og økonomiske kapitaler. Mennesket blev forrådt af satan, som kunne tilbyde sundhed, et langt liv, varme huse, biler, både og rejser. Vi kunne ikke stå for fristelsen og blev smidt ud af edens have. For pædagoger er det én stor forfaldshistorie. 4

5 De nostalgiske pædagoger tror selv, at de er meget progressive. De tilhører partier som Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. I virkeligheden er de dybt konservative. Romantisk ønsker de sig tilbage til et forestillet samfund, som aldrig har eksisteret. Deres analyser hviler ikke på historiske kilder. Det er pladderromantik, som nogle gange bliver til dogmatik. Det uhyggelige ved pædagogernes mangelfulde samfundsanalyser er, at de som opdragere er med til at sætte dagsordenen for, hvad elever, studerende og kursister skal lære for at kunne klare sig i det samfund, som påstås at dukke op i fremtiden. Ofte finder pædagogerne meget belejligt ud af, at hvis vi skal klare os i fremtidens samfund, skal vi have endnu mere uddannelse! At uddannelseskatedralerne skal have endnu flere økonomiske midler. Tese 5: Pædagoger er historieløse Det er slående, hvor lidt pædagoger beskæftiger sig med historie. Det er i sig selv mindre vigtigt, hvis det ikke lige var fordi, at en historisk bevidsthed kunne forhindre den værdirelativisme, der i dag kan spores i nogle pædagogiske kredse. Tidligere vidste pædagogen, hvad der var rigtigt og forkert, væsentligt og uvæsentligt, gyldigt og ligegyldigt. Det er ikke tilfældet i dag, hvor nogle pædagoger synes, at alt er lige godt og ligegyldigt. Der er flere årsager til værdirelativismen. Pædagoger har i den grad taget sociologien til sig. Sociologi er som disciplin ikke evidensbaseret. Der findes ingen tal og eksperimenter, der understøtter teorierne af Habermas, Giddens, Luhmann, Beck, Foucault, Lyotard og Ziehe. Pædagogers manglende akademiske skoling viser sig ved, at de bliver forvirrede, når de møder forskellige sociologiske fortællinger. Som første års studerende glemmer de, at noget er bedre end noget andet. At noget er rigtigt og forkert. De glemmer, at forholde sig kritisk, men kaster sig i benovelse i støvet for sociologerne, som var de guder. Den pædagogiske elite producerer tusindvis af lektioner, artikler og bøger om tænkerne. Ofte er det middelmådige referater, hvor pædagogerne refererer til hinandens referater om sociologerne. I en artikel om Luhmann kan vi eksempelvis læse, at Luhmann har fået stjålet sit ur i amerikansk fangeskab. So what? Hvornår får vi en analyse af Habermas s livret eller Bourdieus tandsæt? Er det selvstændig pædagogisk tænkning i det 21. århundrede? I takt med sociologiseringen er mange pædagoger i dag såkaldte konstruktivister. I god skolastisk middelalder stil har den pædagogiske elite udviklet en række forskellige typer af konstruktivismer. Der findes Operativ konstruktivisme, Socialkonstruktivisme, Kognitiv konstruktivisme og endda Konstruktionisme. Det er for feinschmeckere og ikke for lægmænd, der måske bare underviser i engelsk, tysk eller dansk. Kort sagt hævder mange pædagoger, at viden er noget der konstrueres. Sandhed findes ikke. Sandhed skabes i menneskers hoveder, i samtale eller i sociale sammenhænge. Moral og etik er kun konstruerede konventioner. Som lægmand med lidt historisk interesse kan det være svært at tilslutte sig værdirelativismen. Hvis man har besøgt Auschwitz og set glasmontrerne med proteser og hår, eller har læst om Første og Anden Verdenskrig, vil de fleste af os have en opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man har rejst i de tidligere sovjetiske satellitstater i Øst- og Centraleuropa vil man have en fornemmelse af, at nogle politiske systemer er bedre end andre. Hvis man på fjernsynet har set, hvordan terrorister halshugger gidsler og sprænger børn i luften vil man forhåbentlig græmmes. Kun pædagoger med sociologiske vildfarelser kan trække på skulderne. De har foretaget så mange intellektuelle dekonstruktioner, at de har mistet deres menneskelighed! Hvis man har stået i en produktion på en virksomhed, sejlet som gast eller bare har deltaget i menneskelige fællesskaber udenfor de offentlige uddannelseskatedraler vil man have en fornemmelse af, at viden ikke kun er noget der konstrueres. At der findes en rigtig og forkert måde at gøre tingene på. At der er en objektiv verden uden for mennesket selv. Som lægmand rystes man af nogle pædagogers defaitisme og civilisationskritik. 5

6 Med kendskab til oldtidens og middelalderens Danmark kan vi kun være stolte over, hvad vi som fællesskab og civilisation har skabt. Hvordan vores ingeniører har forbundet landet med broer og veje. Hvordan vi har varme og strøm i vores huse. Hvordan læger og farmaceuter har forlænget vores liv. Kald det blot for systemverden og naturvidenskabelig rationalitet. Almindelige mennesker ønsker, at faglighed og værdighed igen kommer på dagsordenen. At vi som civilisation sætter nye mål for at komme hindsides velfærdsdekadencen. Hvorfor ikke arbejde for, at alle danskere skal blive hundrede år? At vi får mulighed for at besøge månen eller se Skagerrak fra en undervandsbåd? At vi får gravet det farlige og støjende vejnet ned under jorden? At alle får en god og rummelige bolig? At vi får skabt æstetiske og funktionelle omgivelser, der tager hensyn til naturen? Der er nok at tage fat på, også i uddannelsessystemet! Når ansatte i statslige og kommunale institutioner, der har til opgave at føre de næste generationer ind i det historiske fællesskab, bliver ramt af værdirelativisme og nihilisme, er det måske udtryk for, at en epoke er ved at være over. At et fællesskab er ved at gå til grunde! En, blandt mange løsninger, kunne være, at sætte pædagogerne fra deres bestilling. Giv dem noget efteruddannelse, så de kunne lære at undervise i faglige discipliner, der kunne være til gavn for fællesskabet og civilisationen. Tese 6: Pædagogers vanskelige sprog På trods af at mange pædagoger gerne vil være så lige og forstående overfor de svageste grupper i skolen og i samfundet, har de udviklet et sprog, som gør det vanskeligt for almindelige mennesker at forstå dem. Et sprog, som ikke gør dem mindre tilgængelige end overlægen eller advokaten. De taler om selvrefleksivitet, autopoiesis, metalæring, habitus, systemverden, livsverden, refleksion, hyperkompleksitet, kulturel frisættelse, praksisfællesskab, legitim perifer deltagelse, kategorial og material dannelse, akkomodation, assimilation osv. Elever, studerende og kursister samt almindelige undervisere føler sig dømt udenfor banen. Elever, studerende og kursister skal i logbøger skriftligt vise den pædagogiske overklasse, at de kan reflektere, at de er handle kompetente, at de har de rigtige personlige kompetencer. Som nysgerrige vaskekoner snager pædagogerne i andre menneskers inderste kroge. På lærerværelser og gange sidder eller står pædagogerne med alvorlige miner, flakkende øjne, tæt op af hinanden og hvisker. I pædagogkredse kaldes det ikke for nysgerrighed og sladder, men erfaringsudveksling og vidensdeling. Den udviklede skolastik gør, at man let kan høre, om personen er en del af den pædagogiske klasse. Som led i de liberale tider er der fremvokset en pædagogisk industri. Som sofistiske købmænd sælger pædagogerne deres ordflom. For penge tilbyder universiteter og seminarier kurser og efterfølgende beviser. Dygtige undervisere og faglærere tvinges mere eller mindre direkte på kurserne. Efter at have hørt på lange monologer, og læst de hellige skrifter på dansk bliver man som kursist optaget i den pædagogiske menighed. Nu kan man se systemverden, kapitaler, habitus og selvreferentielle systemer alle vegne. Pædagogers opfattelse af lighed og retfærdighed rækker ikke til at lukke andre ind på deres område. Rigtige akademikere fra de rigtige universiteter må ikke undervise i folkeskolen eller for den sags skyld andre steder. Dygtige og engagerede akademikere eller undervisere kan ikke springe over de obligatoriske pædagogiske grundkurser. Faglighed og god moral er ikke nok. 6

7 Tese 7: Pædagoger snakker Statsministeren kom i en tale til at nævne rundkredspædagogikken. Det var ikke heldigt. Han fik alle landets pædagoger på nakken. Naturligvis sidder man ikke i rundkreds, men faktum er, at pædagoger lægger stor vægt på kommunikation og kommunikative fællesskaber. Det kan ikke undre, at pædagoger vægter kommunikation, da det er det eneste de kan tilbyde. Pædagogik er ikke et videnskabeligt fag med objektive indsigter. Som demokrater kan vi kun gå ind for vigtigheden af samtale, men når samtale bliver selve fagligheden, ryger kæden af. Der anvendes uendelig meget tid på snak i uddannelsessystemet. Næsten alle steder arbejder elever, studerende og kursister i grupper. Dag efter dag, time efter time sidder grupper rundt i det ganske land og snakker. Pædagoger løber forvirrede rundt og vejleder. Der snakkes igen. Tusindvis af gode og dårlige projekter fremlægges hver dag. Produktionen af ligegyldige projekter er overvældende. Både folkeskoleprojekter og phd afhandlinger forsvinder ud i glemsomheden. De drukner i snakken og middelmådigheden. Meget form, men kun lidt indhold. Pædagoger er omgivet af tid. Derfor er kommunikation kommet til at fylde så meget. Dermed ikke sagt, at pædagoger ikke har travlt. De bliver fanget i et kommunikationsræs, hvor de skal undervise, vejlede og gå til møder. Der er ingen øvre grænse for kommunikation, erfaringsudveksling og vidensdeling. Det antages, at mere kommunikation er bedre end mindre. Pædagoger har ikke handletvang, som tandlæger, kirurger, piloter, soldater eller sygeplejersker. Kravet er blot, at de kan kommunikere. I den private sektor er tid et knapt gode. Kommunikation er luksus. Der skal handles. For mange pædagoger er læring det samme som sproglig- og skriftliggørelse. Hvis man ønsker at blive sygeplejerske, jordmoder, hjemmehjælper, mekaniker eller smed, og man ikke kan sprogligog skriftliggøre sine færdigheder og viden i rapporter, fremlæggelser og logbøger, har man ikke en chance. Pædagoger glemmer, at dygtige sportsfolk, håndværkere, iværksættere og andre eksperter ofte ikke kan sproglig- og skriftliggøre deres færdigheder og viden. Pædagoger har svært ved at tro, at man kan lære uden bøger, pædagoger og offentlige uddannelseskatedraler. Hvis de endelig anerkender den slags ikke certificeret læring, påstår de ofte, at selvlærte mangler almendannelse og personlig udvikling. Det står hen i det uvisse, hvem der bestemmer, hvad almendannelse og personlig udvikling er. Når pædagoger taler om almendannelse, kommer de ofte op med Platons hulelignelse fra Staten. Det virker belæst. Fangerne sidder bundet med hovederne vendt ind mod hulens bagvæg. De ser kun skygger. Fangerne kan ikke vende sig om og se lyset. De kan ikke se, hvad der foregår uden for hulen. Men det kan pædagogerne! Vor tids filosoffer. Vi andre undervisere er blot bønder og arbejdere. Pædagoger vil opdrage og tæmme. For elever, studerende og kursister er der ikke meget kritisk emancipation i dette projekt. De spærres inde i lokaler og mister tid. De eksamineres og får et stempel, der følger dem resten af livet. Som lægmand synes man, at den megen ligegyldige kommunikation er udtryk for en ufattelig rigdom. At vi som civilisation har råd og tid til dette. Ville vi som civilisation forsætte med at snakke, hvis der pludselig udbrød en tredje verdenskrig? Mænd fra fremmede planeter invaderede jorden? Et gigantisk meteornedslag? Udbrud af en global pest eller en kæmpe flodbølge rullede ind over Europa? 7

8 Når vores civilisation engang i fremtiden kommer i en akut krisesituation, vil vi næppe have råd og tid til alle disse læreprocesser. Tænk på de to verdenskrige. Her lærte man uden moderne pædagoger. Vægten på kommunikation og kommunikative fællesskaber kan på sigt gå ud over vores civilisation. Faglighed og handling forsvinder. For meget kommunikation er udtryk for dekadence og forfald. Navlepilleri. Der bliver handlet mindre! Eksperimenteret mindre. Vi bliver fattigere. På trods af de mange pædagoger og uddannelseskatedraler er der stadigvæk millioner af mennesker, der hver dag sulter og lever under umenneskelige vilkår. Snakkeriet synes ikke at forhindre krig, vold og ødelæggelse af naturen. End ikke ud fra et demokratisk og etisk aspekt kan man acceptere den megen snak i katedralerne. Magten findes bl.a. i kommunikationen. Mere eller mindre direkte tryner pædagogerne andre mennesker med deres snak og finde ord. De italesætter alt, og ekskluderer dermed andre. Hvem af os har ikke siddet ved eksamensbordet og følt, at vi talte som polske roekoner i forhold til pædagogerne. Ditte, hvilke refleksioner og didaktiske overvejelser har du gjort dig i forhold til din egen pædagogisk praksis? Pædagogernes pædagogiske refleksioner linkes til andre pædagogiske meta refleksioner. Pædagogik defineres som pædagogik! Set ude fra virker det som et stort tautologisk selvreferentielt lukket autopoietisk cirkus! Undertrykkelsen findes i pædagogers monologer, vejledninger, kommentarer til logbøger og de mange bedømmelser. For elever, studerende og kursister er der ikke meget emancipation at hente i pædagogernes kommunikation. De bliver bedømt på deres refleksionsevne, skriftlige, verbale og personlige kompetencer. Dette er herrschaft. Det foregår på latin. Passer det, at sandheden skabes i samtale? Sejlede Columbus ikke mod vest og opdagede et nyt kontinent? Betragtede Galilei ikke nattehimlen med kikkert, og lagde byggestenene til det heliocentriske verdensbillede? Kastede han ikke objekter ud fra det skæve tårn i Pisa og udviklede grundlaget for Newtons love? Mange af 1700-tallets opfindelser, herunder dampmaskinen, kunne i adskillige år ikke sprogligog skriftliggøres. Det var opfindelser og viden, der var skabt på baggrund af handlinger og kendskab til den praktiske verden. Tese 8: Pædagoger tager afstand fra undervisningsteknik Som lægmand tror man, at de pædagogiske eliter på universiteter og seminarier er mennesker, der ved, hvordan man kan blive god til at undervise. Det er forkert. Eksperter, forskere, akademikere og faglærere, der skal efteruddannes på pædagogiske kurser, skal ikke sætte næsen op efter, at de bliver bedre til at undervise. De får ingen praktiske fif. Nej, de lærer noget så helligt og nyttigt, som at reflektere over deres egen praksis med baggrund i de store tænkere! De lærer om kompleksitetsreduktion, kontingens og refleksivitet. Det påstås, at det er double loop learning. Undervisningsfif, som hvordan man står overfor en forsamling, disponerer sit stof og styrer sin nervøsitet osv., er for almindeligt for pædagoger. Det er noget praktikere og konsulenter kan tage sig af. Rigtige pædagoger docerer i noget så sakralt som Habermas, Luhmann, Bourdieu, Focault, Giddens og Ziehe. Sociologer som ikke beskæftiger sig med praktiske banaliteter. Hvis en eller anden pædagog selv kan have vanskelig ved at formidle indholdet i Luhmanns tekster, give man kredit for dette i pædagogkredse. Det er et tegn på, at pædagogen virkelig har gravet sig ned i teksterne, mere end at pædagogen mangler basale pædagogiske færdigheder! Den pædagogiske 8

9 overklasse lægger ikke stor vægt på formidlingsevner. Det er poppet og populistisk at være god til at formidle. Ofte latterliggør pædagoger ældre, faglige og engagerede undervisere. Det kan være mekanikeren, sygeplejersken, ingeniøren, maskinmesteren eller økonomen, der underviser på en erhvervsskole. Pædagogerne hævder, at underviserne ikke kender til pædagogik. Derfor kan de ikke undervise. De skal efteruddannes af pædagogerne. I uddannelsessystemet handler det ikke længere om indhold, men om form og metafysiske refleksioner. Fascination og dyrkelse af de store tænkere fylder meget i pædagogers universers. Som en selvfølge tilslutter pædagogerne sig til gruppearbejde, problembaseret læring og projektarbejde. De få pædagoger som stadig er skeptiske overfor disse principper kaldes for undervisningsdyr og tankpassere. Pædagoger har ikke meget til overs for faglige eksperter, der virkeligt har noget på hjertet, som de gerne vil formidle videre. Paradoksalt nok abonnerer mange pædagoger på Dewey og erfaringspædagogik. Det handler om at skabe autentiske læringssituationer og learning by doing. Hvordan får pædagogerne gjort Luhmanns teori autentisk? Får gjort det til en primær erfaring? Hvordan kan det være, at pædagogerne holder til i uddannelseskatedralerne? Hvorfor udspiller de erfaringsbaserede læringssituationer sig indenfor paladsernes vægge, hvor elever, studerende og kursister er tvunget til at sidde på deres flade og slå ørerne ud? Tese 9: Pædagoger hader eksperter Pædagoger lægger vægt på sociale relationer, som de i øvrigt helst selv vil styre. Da det er kommunikation og samspil mellem mennesker, der betyder noget, tager de afstand fra økonomer, jurister og politologer. De bryder sig ikke om økonomiske, juridiske og politologiske vurderinger. I nedladende vendinger taler de om en DJØFicering (jurister og økonomers fagforening) af uddannelsessystemet. Cost-benefit analyser hører ikke hjemme i pædagogers univers. Konsulenter får kun sjældent adgang i uddannelseskatedralerne. Med næb og klør kæmper pædagoger mod evalueringer af deres virke. Især, hvis det er evalueringer, som lægger vægt på forhold, der kan måles og vejes. Pædagogerne mener, at deres kommunikative virke er så sakralt, at det ligger hinsides kvantitative størrelser. Der kan ikke sættes tal på effekten af deres kommunikation. Skatteyderne må acceptere påstanden om, at pædagogers kommunikation bidrager til herredømmefrie fællesskaber, almendannelse og personlig udvikling. Sjovt nok kan pædagoger sagtens mestre tal, når de slynger rundt med karakterer, opgørelser af timeregnskab og tildeling af ressourcer til katedralerne. Alt hvad der lugter af positivisme, tal, kvantitativ metode og naturvidenskab er grimt. Alt hvad der hedder hermeneutik, fænomenologi, fortolkning, forståelse og kvalitativ metode er godt. Pædagoger kaster sig gerne ud i forsøgs- og udviklingsarbejde, hvis blot det er på deres egne metodiske præmisser. Den slags arbejde betyder mindre almindelig undervisning og flere møder. Pædagoger ved godt, at de ikke er rigtige akademiske forskere. Derfor abonnerer de på den kvalitative metode, hvor de er fri for at beskæftige sig med regressionsanalyse, signifikans, pi-test osv. Her kan de foretage kvalitative interviews, hvor der snakkes mere eller mindre struktureret. De anvender i dag et begreb, der hedder praktiker-forsker. Her forsker pædagogen i egen praksis. Begrebet tillader, at man ser stort på normale samfundsvidenskabelige principper som operationalisering, validitet, reliabilitet, repræsentativitet og objektivitet. Resultaterne af forsøgs- og udviklingsarbejdet er næsten altid, at elever, studerende og kursister skal have endnu flere lektioner, endnu længere uddannelse, og at der skal ansættes endnu flere pædagoger! Meget kreativt og innovativt handler det næsten altid om noget, hvor elever, 9

10 studerende og kursister skal sidde ned. Noget der kan gennemføres i uddannelseskatedralerne. Snakken om det hele menneske strækker sig ofte kun til det kognitive. Pædagoger er ikke sportsfolk. Mange af dem nyder at drikke god vin og sidde i arkitekttegnede møbler. Pædagoger får røde knopper af eksperter. Det gælder også overfor professionelle ledelser og bestyrelser. Som stand vil de ikke ledes. Slet ikke, hvis det foregår efter moderne angelsaksiske managements principper som New Public Management. Jurister, økonomer og politologer skal ikke regne med at blive ledere i pædagogernes uddannelseskatedraler foreløbig! Cand. scient. pol. Peter Gorm Larsen Oktober

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard, UCC Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Kultur er det traditionsbestemte mønster af myter, normer og rutiner som får bestemte typer

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere