Teser om pædagoger i det 21. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teser om pædagoger i det 21. århundrede"

Transkript

1 Teser om pædagoger i det 21. århundrede For år tilbage var pædagogisk tænkning noget der hørte hjemme på Danmarks Lærerhøjskole og på landets seminarier. Pædagogik handlede om børn. Det blev praktiseret i folkeskoler og daginstitutioner. Kun få uden for pædagogkredse tog den pædagogiske tænkning alvorligt. Det var ikke videnskab. Danmarks Lærerhøjskole var ikke noget universitet. Situationen har ændret sig i det 21. århundrede. Den uvidenskabelige lærerhøjskole er blevet til Danmarks Pædagogiske Universitet. Landets universiteter har fået deres egne institutter og centre, der beskæftiger sig med pædagogik. Mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner har fået pædagogiske afdelinger. Der er sket en gennemgribende pædagogisering af det danske uddannelsessystem fra vuggestue til universitet. Pædagogiseringen har endog spredt sig til organisationer udenfor uddannelsessystemet. Som elever, studerende, kursister, medarbejdere, undervisere og forskere bliver vi nødt til at forholde os kritisk til dette store pædagogiske cirkus. Nedenfor er der udviklet 9 teser om pædagoger. Teserne er kritiske, og der foretages generaliseringer. Mange af os er måske selv pædagoger, men nogle er mere pædagoger end andre. Pædagoger er gode mennesker. Hensigten med teserne er at skabe debat mere end at give et korrekt billede af danske pædagoger. Tese 1: Pædagogers tro på uddannelse Mange pædagoger har en tyrkertro på, at mere uddannelse giver øget velstand, velfærd, etik og kultur. Mere læring er bedre end mindre læring. Jo flere lektioner, jo mere lærer vi. Læring får vi ved at være sammen med pædagoger! Pædagogerne har været i stand til at sælge deres uddannelsesdrøm til resten af samfundet. I dag taler alle om uddannelse, kompetencer, kompetenceudvikling, kompetenceprofiler, efteruddannelse, livslang læring, lærende organisationer og lærende regioner. Hvor vi tidligere gik i kirke om søndagen, sidder såvel børn som voksne og boger den. Uddannelse er blevet religion. Som menneske handler det ikke længere om at være nogen, men om at blive til nogen i uddannelsessystemet. Ingen politiker tør sige, at der skal spares på uddannelse. Heldigvis har vi endnu råd til, at børn, unge og voksne time efter time sidder på stole i uddannelseskatedralerne. Her gennemlever de læreprocesser, læresituationer og kritiske refleksioner. Kursus efter kursus, hvor kursister reflekterer over deres egen praksis. Ingen tør spørge om de spilder tiden? Om de kunne lære mere udenfor katedralerne? Fører uddannelse til lykke? Skaber efteruddannelse tilfredse medarbejdere? Hvad med de tusindvis af yngre og ældre mennesker, der hvert år udklækkes på landets universiteter og handelshøjskoler som bachelorer, masters eller kandidater? Bliver de lykkelige? I dyb personlig skuffelse opdager mange, at ingen har brug for deres kompetencer i det påståede videnssamfund. At de med lange og fine titler må arbejde som sekretærer, receptionister, omsorgsmedarbejdere eller noget helt tredje for slet ikke at nævne dem, som må finde sig i arbejdsformidlingernes handleplaner. Ingen rejser spørgsmålet om, hvor undertrykkende og frustrerende det er for ældre kvinder og mænd at skulle efteruddannes, opkvalificeres, opdateres og kompetenceudvikles. 1

2 Ingen rejser spørgsmålet om, hvordan vores uddannelsesreligion opleves eller påvirker de unge. De mennesker, som vandrer igennem pædagog efter pædagog, stof efter stof, logbog efter logbog, prøve efter prøve, udtalelse efter udtalelse og uddannelsesinstitution efter uddannelsesinstitution. Holdningen synes at være, at mere er bedre end mindre. Ingen synes at interessere sig for, hvordan den ordblinde, indvandreren eller den ikke boglige har det. De gennemgår sprog- og læsetests. På pædagogisk vis hjælpes de! Ingen synes at se, at vi er ved at skabe et fascistoid system, som er mere hierarkisk og undertrykkende end middelalderens feudalsamfund. De unges valgmuligheder er indskrænket til et valg mellem kort videregående, mellemlang videregående eller lang videregående uddannelse. Vi kan vælge mellem uddannelse og uddannelse! Nødvendigheden af uddannelse skabes ved en selvopfyldende profeti. Nogle påstår, at uddannelse er vigtig. De tager mere og længere uddannelse. For at komme ind, eller blive på arbejdsmarkedet, er vi mange, som er nødt til at følge trop. Der opstår en uddannelsesindustri. Dem med lange og fine efteruddannelser får jobbene. Uddannelse bliver vigtig, fordi nogle har sagt, at uddannelse er vigtig. Ofte er det dem, som allerede har meget uddannelse, som får mere uddannelse. Naturligvis finansieret af skatteyderne eller som benefits fra firmaet. Pædagoger elsker uddannelse. Længere er bedre end kortere. Morsomt nok mestrer de rigtige pædagoger ikke et fag som f.eks. fysik, matematik eller engelsk. De beskæftiger sig med dannelse og læring i almindelighed. Nogle pædagoger legitimerer deres virke med påstanden om, at de er med til at danne nye generationer. De bringer fællesskabets kultur videre. Ældre pædagoger stiller ikke spørgsmål ved, hvilke, hvis og hvorfor kultur skal bringes videre. Samtidig med at mange pædagoger understreger vigtigheden af fællesskabet, er de ofte selv ustyrlige individualister, som har svært ved at høre på andre. Personer, som helst vil bringe deres egne meninger til torvs. Tese 2: Pædagogers sociale forargelse Pædagoger mener, at samfundet er uretfærdigt. Nogle har mere end andre. Mange pædagoger ser sig selv som sociale frelsere. Ved hjælp af undervisning og vejledning vil de skabe lighed i samfundet. Alle skal have en chance. Teoretisk har pædagogerne især tidligere støttet sig til kritisk teori med vægt på den tyske sociolog Jürgen Habermas. Pædagogerne kunne se systemverden alle steder. Her tænkes på rationelle økonomiske, juridiske og teknologiske systemer. Pædagogerne var selv repræsentanter for livsverdenen. Det gode og det naturlige. De repræsenterede den herredømmefrie kommunikation, som ikke var underlagt systemrationalitet. Missionen bestod i at bekæmpe systemverdenen med næb og kløer. I dag abonnerer den pædagogiske elite på tankerne fra den franske sociolog Pierre Bourdieu. Pædagogerne synes, at det er fantastisk, at Bourdieu kortlægger menneskers forskellige økonomiske og kulturelle kapitaler. I virkeligheden er det blot en videreudvikling af gamle Karl Marx s klasseanalyser. I Bourdieus begrebsapparat bliver pædagogerne selv en del af eliten. Deres belæsthed og interesser for kunst og æstetik giver dem ifølge teorien en høj kulturel kapital. Hjemmehjælperen, slagteriarbejderen og håndværkeren har lav kulturel kapital, selvom de måske tjener mere end pædagogen. Bourdieu konkluderer, at mennesker er forskellige, fordi de har en forskellig habitus. Direktøren, professoren og håndværkeren har altså forskellige meninger, værdier, adfærd og handlemuligheder. I overensstemmelse med Karl Marx, mener Bourdieu, at vi som mennesker reproducerer os selv og vores samfund. Direktørbørnene bliver direktører. De 2

3 belæste pædagoger får selv belæste børn med høj kulturel kapital. Som lægmand er det svært at falde på halen over disse sociologiske indsigter! Mange pædagoger blander sociologisk viden med deres egen sociale indignation. Derfor skal vi altid være på vagt overfor pædagogisk videnskab fra de nu forskningsbaserede pædagogiske uddannelsesinstitutioner. Der er morsomt at iagttage, at de alvidende, belæste og kloge pædagoger underligt nok alle læser de samme bøger af de samme teoretikere! I virkeligheden er det kun en håndfuld bøger. Det minder om tidligere tiders landsbypræster. Litteraturen er næsten altid på dansk. Er det fordi den pædagogiske elite ikke bryder sig om angelsaksisk kultur? Er litteraturen for liberal og pragmatisk? Er det, fordi de pædagogiske forskere har svært ved at læse engelsk? Den sociale forargelse støttes af, at mange pædagoger føler sig dømt udenfor banen. Det er ikke pædagoger, som kører i sorte firmabiler, har den nyeste teknologi og er en del af det globale jetset. Pædagoger er ansat i den offentlige sektor. De modtager ikke nogen fed løn. Med Grundtvigs ord har de råd til et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det foregår i cowboybukser, mellemklasse bil, parcelhus og et par rejser til udlandet om året. På overfladen tager pædagoger afstand fra den materielle verden. De fokuserer på samspillet mellem mennesker. De interesserer sig for det åndelige. Mange har dog stor kærlighed til æstetisk korrekte artefakter. I fulde drag nyder de deres uddannelseskatedraler og arkitektoniske læringsmiljøer. De ynder museer, biblioteker og musikhuse, som sjovt nok er finansieret af det påtvungne fællesskab vi kalder for kommune og stat. Konferencer i ind- og udland er heller ikke at fornægte. Tese 3: Pædagoger sætter holdet Samtidig med at pædagoger vil skabe mere lighed og retfærdighed, er de dommere over menneskers sociale avancement. Pædagoger anvender meget tid og energi på at eksaminere, vurdere, evaluere og bedømme. Det er pædagogerne, der sætter holdet. Hvem skal med? Hvem er reserver? Hvem skal rykke ned? Pædagoger får en vældig magt som gatekeepers til eftertragtede uddannelsespladser og gode stillinger i samfundet. Tusindvis af almindelige mennesker bliver hver dag nødt til at tilpasse sig pædagogernes fortællinger, verdensbilleder og holdninger. Nu er de ligefrem begyndt at bedømme elevers, studerende og kursisters personlige kompetencer. Sundhedshjælpere og assistenter får karakterer i, hvor sociale de er, hvor godt de tilpasser sig kulturen på arbejdspladsen osv. Som lægmand virker det som sindelagskontrol. Man tænker på det engang fascistiske Italien, det nazistiske Tyskland eller det stalinistiske Sovjetunionen. Pædagogerne er næppe bevidste om, hvilke samfundsmæssige konsekvenser deres aktiviteter har. Det er i overensstemmelse med deres manglende historiske og samfundsvidenskabelige viden. Mange pædagoger tror, at de er retfærdigheden selv. At de bidrager til lighed og demokrati. At de skaber frihed og oplysning. At deres samtale og formidling skaber velstand, velfærd, etik og kultur. De har svært ved at se andre perspektiver på deres virke. At de på funktionalistisk og konservativ måde bidrager til, at det moderne menneske kommer ind på rette hylde på arbejdsmarkedet. At deres virke kan forstås som et led i et stort meritokrati. De dygtigste bæres frem. At de som pædagoger er med til at skabe ulighed og undertrykkelse. Hjælper pædagogerne ikke blot med at reproducere samfundet? Sørger de ikke for at middelklassens og deres egne dannede og boglige børn får gode karakterer, avancerer i uddannelsessystemet og sætter sig på de gode poster i samfundet? 3

4 Pædagogerne er en del af et stort hierarkisk statssystem. Pædagogerne læser og udfører paradoksalt nok bekendtgørelser, læseplaner og love med stor emsighed. Som det er comme il fault inden for pædagogkredse, giver de ofte udtryk for, at de er imod styring, regler og love. De ser sig selv om kritiske, emancipatoriske, anarkistiske, selvstændige og kreative intellektuelle, som ikke lader sig styre. Men de ved godt, at bekendtgørelserne, læseplanerne og studieordningerne giver dem magt og status. Som skrivebordsgeneraler våger de over deres formelle rettigheder. De dyrker eksamener, censorindberetninger, løntrin og interne hierarkier. De vurderer og udnævner hinanden. Som tinsoldater jagter de anerkendelser i form af akademiske grader, der i dag kan erhverves for penge. Det kritiske og emancipatoriske strækker sig for mange pædagoger kun til tom tale. Tese 4: Pædagogers manglende samfundsforståelse Pædagoger har en meget enkel opfattelse af samfundet. Årsagen er dels, at mange aldrig har været uden for de offentlige institutioner og dels, at forhold som økonomi, international politik, jura og historie aldrig har interesseret dem. Den pædagogiske elite har kun kastet sig over sociologien. Her arbejdes ikke med hårde data, som kroner og øre, antal soldater, råstoffer, paragrafer og historiske kilder. Pædagoger beskæftiger sig ikke med nødvendighedens rige. Som lægmand virker pædagogernes sociologiske påstande om, at moderne mennesker er refleksive, kulturelt frisatte og individualistiske ikke overbevisende. At de store fortællinger om gud, konge og fædreland er brudt sammen. Det er sociologiske historier, som krydres med oplevelser pædagogerne har haft i skoleklasser eller hos deres studenter. Det er ikke evidensbaseret forskning, men snak og pseudovidenskab. Sidder vi ikke foran tv-skærmene og ser de samme fjernsynsudsendelser? Hører det samme musik? Køber de samme varer? Læser vi ikke om kongehuset? Gifter vi os ikke som aldrig før? Er kernefamilien, parcelhuset, bilen, rejsen til syden, campingvognen og lystbåden ikke stadigvæk et hit? Den påståede refleksivitet, kulturelle frisættelse og de mange valgmuligheder går ikke længere end, at de fleste af os tager en uddannelse, efteruddanner os og stræber efter det velbetalte job, sådan at vi kan realisere vores almindelige drømme. Samme drømme som vores forældre havde. Den gamle kliche om sekularisering har ikke forhindret, at de fleste af os folder hænderne, når vi begraver vores børn, forældre eller nære venner. Samfundet er ikke ved at gå i opløsning. Det hænger stadig sammen for os andre. Pædagogernes manglende samfundsforståelse giver sig udtryk i en meget forenklet beskrivelse af samfundet. Faget samfundsbeskrivelse synes de ikke at have mødt i deres pædagogiske uddannelse. I mange år har vi i pædagogisk litteratur og foredrag kunne høre om det førmoderne samfund, det moderne samfund, og det senmoderne samfund, postmoderne samfund, risikosamfundet eller det hyperkomplekse samfund. Nogle pædagogiske tænkere skærer det ud i pap. Vi er gået fra bondesamfundet over til industrisamfundet og videre til informations- eller vidensamfundet. Beskrivelserne af de forskellige samfundstyper nærmer sig det banale. Beskæftigelsen i landbruget er gået tilbage. Flere arbejder ved computere. Det er nødvendigt at kunne læse og skrive osv. Analyserne har karakter af samfundsopgaver i 1.g! Mange pædagoger abonnerer på en simpel syndefaldshistorie. Åbenbaringen finder de i Habermas s liturgiske skrifter. I de gode gamle dage levede mennesker i paradiset. Her var der livsverden. Mennesker var moralske. De havde tid til at tale med hinanden. Udenfor paradiset findes den skrækkelige systemverden. En verden, hvor mennesker, ifølge de hellige skrifter af Bourdieu, har forskellige kulturelle og økonomiske kapitaler. Mennesket blev forrådt af satan, som kunne tilbyde sundhed, et langt liv, varme huse, biler, både og rejser. Vi kunne ikke stå for fristelsen og blev smidt ud af edens have. For pædagoger er det én stor forfaldshistorie. 4

5 De nostalgiske pædagoger tror selv, at de er meget progressive. De tilhører partier som Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. I virkeligheden er de dybt konservative. Romantisk ønsker de sig tilbage til et forestillet samfund, som aldrig har eksisteret. Deres analyser hviler ikke på historiske kilder. Det er pladderromantik, som nogle gange bliver til dogmatik. Det uhyggelige ved pædagogernes mangelfulde samfundsanalyser er, at de som opdragere er med til at sætte dagsordenen for, hvad elever, studerende og kursister skal lære for at kunne klare sig i det samfund, som påstås at dukke op i fremtiden. Ofte finder pædagogerne meget belejligt ud af, at hvis vi skal klare os i fremtidens samfund, skal vi have endnu mere uddannelse! At uddannelseskatedralerne skal have endnu flere økonomiske midler. Tese 5: Pædagoger er historieløse Det er slående, hvor lidt pædagoger beskæftiger sig med historie. Det er i sig selv mindre vigtigt, hvis det ikke lige var fordi, at en historisk bevidsthed kunne forhindre den værdirelativisme, der i dag kan spores i nogle pædagogiske kredse. Tidligere vidste pædagogen, hvad der var rigtigt og forkert, væsentligt og uvæsentligt, gyldigt og ligegyldigt. Det er ikke tilfældet i dag, hvor nogle pædagoger synes, at alt er lige godt og ligegyldigt. Der er flere årsager til værdirelativismen. Pædagoger har i den grad taget sociologien til sig. Sociologi er som disciplin ikke evidensbaseret. Der findes ingen tal og eksperimenter, der understøtter teorierne af Habermas, Giddens, Luhmann, Beck, Foucault, Lyotard og Ziehe. Pædagogers manglende akademiske skoling viser sig ved, at de bliver forvirrede, når de møder forskellige sociologiske fortællinger. Som første års studerende glemmer de, at noget er bedre end noget andet. At noget er rigtigt og forkert. De glemmer, at forholde sig kritisk, men kaster sig i benovelse i støvet for sociologerne, som var de guder. Den pædagogiske elite producerer tusindvis af lektioner, artikler og bøger om tænkerne. Ofte er det middelmådige referater, hvor pædagogerne refererer til hinandens referater om sociologerne. I en artikel om Luhmann kan vi eksempelvis læse, at Luhmann har fået stjålet sit ur i amerikansk fangeskab. So what? Hvornår får vi en analyse af Habermas s livret eller Bourdieus tandsæt? Er det selvstændig pædagogisk tænkning i det 21. århundrede? I takt med sociologiseringen er mange pædagoger i dag såkaldte konstruktivister. I god skolastisk middelalder stil har den pædagogiske elite udviklet en række forskellige typer af konstruktivismer. Der findes Operativ konstruktivisme, Socialkonstruktivisme, Kognitiv konstruktivisme og endda Konstruktionisme. Det er for feinschmeckere og ikke for lægmænd, der måske bare underviser i engelsk, tysk eller dansk. Kort sagt hævder mange pædagoger, at viden er noget der konstrueres. Sandhed findes ikke. Sandhed skabes i menneskers hoveder, i samtale eller i sociale sammenhænge. Moral og etik er kun konstruerede konventioner. Som lægmand med lidt historisk interesse kan det være svært at tilslutte sig værdirelativismen. Hvis man har besøgt Auschwitz og set glasmontrerne med proteser og hår, eller har læst om Første og Anden Verdenskrig, vil de fleste af os have en opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis man har rejst i de tidligere sovjetiske satellitstater i Øst- og Centraleuropa vil man have en fornemmelse af, at nogle politiske systemer er bedre end andre. Hvis man på fjernsynet har set, hvordan terrorister halshugger gidsler og sprænger børn i luften vil man forhåbentlig græmmes. Kun pædagoger med sociologiske vildfarelser kan trække på skulderne. De har foretaget så mange intellektuelle dekonstruktioner, at de har mistet deres menneskelighed! Hvis man har stået i en produktion på en virksomhed, sejlet som gast eller bare har deltaget i menneskelige fællesskaber udenfor de offentlige uddannelseskatedraler vil man have en fornemmelse af, at viden ikke kun er noget der konstrueres. At der findes en rigtig og forkert måde at gøre tingene på. At der er en objektiv verden uden for mennesket selv. Som lægmand rystes man af nogle pædagogers defaitisme og civilisationskritik. 5

6 Med kendskab til oldtidens og middelalderens Danmark kan vi kun være stolte over, hvad vi som fællesskab og civilisation har skabt. Hvordan vores ingeniører har forbundet landet med broer og veje. Hvordan vi har varme og strøm i vores huse. Hvordan læger og farmaceuter har forlænget vores liv. Kald det blot for systemverden og naturvidenskabelig rationalitet. Almindelige mennesker ønsker, at faglighed og værdighed igen kommer på dagsordenen. At vi som civilisation sætter nye mål for at komme hindsides velfærdsdekadencen. Hvorfor ikke arbejde for, at alle danskere skal blive hundrede år? At vi får mulighed for at besøge månen eller se Skagerrak fra en undervandsbåd? At vi får gravet det farlige og støjende vejnet ned under jorden? At alle får en god og rummelige bolig? At vi får skabt æstetiske og funktionelle omgivelser, der tager hensyn til naturen? Der er nok at tage fat på, også i uddannelsessystemet! Når ansatte i statslige og kommunale institutioner, der har til opgave at føre de næste generationer ind i det historiske fællesskab, bliver ramt af værdirelativisme og nihilisme, er det måske udtryk for, at en epoke er ved at være over. At et fællesskab er ved at gå til grunde! En, blandt mange løsninger, kunne være, at sætte pædagogerne fra deres bestilling. Giv dem noget efteruddannelse, så de kunne lære at undervise i faglige discipliner, der kunne være til gavn for fællesskabet og civilisationen. Tese 6: Pædagogers vanskelige sprog På trods af at mange pædagoger gerne vil være så lige og forstående overfor de svageste grupper i skolen og i samfundet, har de udviklet et sprog, som gør det vanskeligt for almindelige mennesker at forstå dem. Et sprog, som ikke gør dem mindre tilgængelige end overlægen eller advokaten. De taler om selvrefleksivitet, autopoiesis, metalæring, habitus, systemverden, livsverden, refleksion, hyperkompleksitet, kulturel frisættelse, praksisfællesskab, legitim perifer deltagelse, kategorial og material dannelse, akkomodation, assimilation osv. Elever, studerende og kursister samt almindelige undervisere føler sig dømt udenfor banen. Elever, studerende og kursister skal i logbøger skriftligt vise den pædagogiske overklasse, at de kan reflektere, at de er handle kompetente, at de har de rigtige personlige kompetencer. Som nysgerrige vaskekoner snager pædagogerne i andre menneskers inderste kroge. På lærerværelser og gange sidder eller står pædagogerne med alvorlige miner, flakkende øjne, tæt op af hinanden og hvisker. I pædagogkredse kaldes det ikke for nysgerrighed og sladder, men erfaringsudveksling og vidensdeling. Den udviklede skolastik gør, at man let kan høre, om personen er en del af den pædagogiske klasse. Som led i de liberale tider er der fremvokset en pædagogisk industri. Som sofistiske købmænd sælger pædagogerne deres ordflom. For penge tilbyder universiteter og seminarier kurser og efterfølgende beviser. Dygtige undervisere og faglærere tvinges mere eller mindre direkte på kurserne. Efter at have hørt på lange monologer, og læst de hellige skrifter på dansk bliver man som kursist optaget i den pædagogiske menighed. Nu kan man se systemverden, kapitaler, habitus og selvreferentielle systemer alle vegne. Pædagogers opfattelse af lighed og retfærdighed rækker ikke til at lukke andre ind på deres område. Rigtige akademikere fra de rigtige universiteter må ikke undervise i folkeskolen eller for den sags skyld andre steder. Dygtige og engagerede akademikere eller undervisere kan ikke springe over de obligatoriske pædagogiske grundkurser. Faglighed og god moral er ikke nok. 6

7 Tese 7: Pædagoger snakker Statsministeren kom i en tale til at nævne rundkredspædagogikken. Det var ikke heldigt. Han fik alle landets pædagoger på nakken. Naturligvis sidder man ikke i rundkreds, men faktum er, at pædagoger lægger stor vægt på kommunikation og kommunikative fællesskaber. Det kan ikke undre, at pædagoger vægter kommunikation, da det er det eneste de kan tilbyde. Pædagogik er ikke et videnskabeligt fag med objektive indsigter. Som demokrater kan vi kun gå ind for vigtigheden af samtale, men når samtale bliver selve fagligheden, ryger kæden af. Der anvendes uendelig meget tid på snak i uddannelsessystemet. Næsten alle steder arbejder elever, studerende og kursister i grupper. Dag efter dag, time efter time sidder grupper rundt i det ganske land og snakker. Pædagoger løber forvirrede rundt og vejleder. Der snakkes igen. Tusindvis af gode og dårlige projekter fremlægges hver dag. Produktionen af ligegyldige projekter er overvældende. Både folkeskoleprojekter og phd afhandlinger forsvinder ud i glemsomheden. De drukner i snakken og middelmådigheden. Meget form, men kun lidt indhold. Pædagoger er omgivet af tid. Derfor er kommunikation kommet til at fylde så meget. Dermed ikke sagt, at pædagoger ikke har travlt. De bliver fanget i et kommunikationsræs, hvor de skal undervise, vejlede og gå til møder. Der er ingen øvre grænse for kommunikation, erfaringsudveksling og vidensdeling. Det antages, at mere kommunikation er bedre end mindre. Pædagoger har ikke handletvang, som tandlæger, kirurger, piloter, soldater eller sygeplejersker. Kravet er blot, at de kan kommunikere. I den private sektor er tid et knapt gode. Kommunikation er luksus. Der skal handles. For mange pædagoger er læring det samme som sproglig- og skriftliggørelse. Hvis man ønsker at blive sygeplejerske, jordmoder, hjemmehjælper, mekaniker eller smed, og man ikke kan sprogligog skriftliggøre sine færdigheder og viden i rapporter, fremlæggelser og logbøger, har man ikke en chance. Pædagoger glemmer, at dygtige sportsfolk, håndværkere, iværksættere og andre eksperter ofte ikke kan sproglig- og skriftliggøre deres færdigheder og viden. Pædagoger har svært ved at tro, at man kan lære uden bøger, pædagoger og offentlige uddannelseskatedraler. Hvis de endelig anerkender den slags ikke certificeret læring, påstår de ofte, at selvlærte mangler almendannelse og personlig udvikling. Det står hen i det uvisse, hvem der bestemmer, hvad almendannelse og personlig udvikling er. Når pædagoger taler om almendannelse, kommer de ofte op med Platons hulelignelse fra Staten. Det virker belæst. Fangerne sidder bundet med hovederne vendt ind mod hulens bagvæg. De ser kun skygger. Fangerne kan ikke vende sig om og se lyset. De kan ikke se, hvad der foregår uden for hulen. Men det kan pædagogerne! Vor tids filosoffer. Vi andre undervisere er blot bønder og arbejdere. Pædagoger vil opdrage og tæmme. For elever, studerende og kursister er der ikke meget kritisk emancipation i dette projekt. De spærres inde i lokaler og mister tid. De eksamineres og får et stempel, der følger dem resten af livet. Som lægmand synes man, at den megen ligegyldige kommunikation er udtryk for en ufattelig rigdom. At vi som civilisation har råd og tid til dette. Ville vi som civilisation forsætte med at snakke, hvis der pludselig udbrød en tredje verdenskrig? Mænd fra fremmede planeter invaderede jorden? Et gigantisk meteornedslag? Udbrud af en global pest eller en kæmpe flodbølge rullede ind over Europa? 7

8 Når vores civilisation engang i fremtiden kommer i en akut krisesituation, vil vi næppe have råd og tid til alle disse læreprocesser. Tænk på de to verdenskrige. Her lærte man uden moderne pædagoger. Vægten på kommunikation og kommunikative fællesskaber kan på sigt gå ud over vores civilisation. Faglighed og handling forsvinder. For meget kommunikation er udtryk for dekadence og forfald. Navlepilleri. Der bliver handlet mindre! Eksperimenteret mindre. Vi bliver fattigere. På trods af de mange pædagoger og uddannelseskatedraler er der stadigvæk millioner af mennesker, der hver dag sulter og lever under umenneskelige vilkår. Snakkeriet synes ikke at forhindre krig, vold og ødelæggelse af naturen. End ikke ud fra et demokratisk og etisk aspekt kan man acceptere den megen snak i katedralerne. Magten findes bl.a. i kommunikationen. Mere eller mindre direkte tryner pædagogerne andre mennesker med deres snak og finde ord. De italesætter alt, og ekskluderer dermed andre. Hvem af os har ikke siddet ved eksamensbordet og følt, at vi talte som polske roekoner i forhold til pædagogerne. Ditte, hvilke refleksioner og didaktiske overvejelser har du gjort dig i forhold til din egen pædagogisk praksis? Pædagogernes pædagogiske refleksioner linkes til andre pædagogiske meta refleksioner. Pædagogik defineres som pædagogik! Set ude fra virker det som et stort tautologisk selvreferentielt lukket autopoietisk cirkus! Undertrykkelsen findes i pædagogers monologer, vejledninger, kommentarer til logbøger og de mange bedømmelser. For elever, studerende og kursister er der ikke meget emancipation at hente i pædagogernes kommunikation. De bliver bedømt på deres refleksionsevne, skriftlige, verbale og personlige kompetencer. Dette er herrschaft. Det foregår på latin. Passer det, at sandheden skabes i samtale? Sejlede Columbus ikke mod vest og opdagede et nyt kontinent? Betragtede Galilei ikke nattehimlen med kikkert, og lagde byggestenene til det heliocentriske verdensbillede? Kastede han ikke objekter ud fra det skæve tårn i Pisa og udviklede grundlaget for Newtons love? Mange af 1700-tallets opfindelser, herunder dampmaskinen, kunne i adskillige år ikke sprogligog skriftliggøres. Det var opfindelser og viden, der var skabt på baggrund af handlinger og kendskab til den praktiske verden. Tese 8: Pædagoger tager afstand fra undervisningsteknik Som lægmand tror man, at de pædagogiske eliter på universiteter og seminarier er mennesker, der ved, hvordan man kan blive god til at undervise. Det er forkert. Eksperter, forskere, akademikere og faglærere, der skal efteruddannes på pædagogiske kurser, skal ikke sætte næsen op efter, at de bliver bedre til at undervise. De får ingen praktiske fif. Nej, de lærer noget så helligt og nyttigt, som at reflektere over deres egen praksis med baggrund i de store tænkere! De lærer om kompleksitetsreduktion, kontingens og refleksivitet. Det påstås, at det er double loop learning. Undervisningsfif, som hvordan man står overfor en forsamling, disponerer sit stof og styrer sin nervøsitet osv., er for almindeligt for pædagoger. Det er noget praktikere og konsulenter kan tage sig af. Rigtige pædagoger docerer i noget så sakralt som Habermas, Luhmann, Bourdieu, Focault, Giddens og Ziehe. Sociologer som ikke beskæftiger sig med praktiske banaliteter. Hvis en eller anden pædagog selv kan have vanskelig ved at formidle indholdet i Luhmanns tekster, give man kredit for dette i pædagogkredse. Det er et tegn på, at pædagogen virkelig har gravet sig ned i teksterne, mere end at pædagogen mangler basale pædagogiske færdigheder! Den pædagogiske 8

9 overklasse lægger ikke stor vægt på formidlingsevner. Det er poppet og populistisk at være god til at formidle. Ofte latterliggør pædagoger ældre, faglige og engagerede undervisere. Det kan være mekanikeren, sygeplejersken, ingeniøren, maskinmesteren eller økonomen, der underviser på en erhvervsskole. Pædagogerne hævder, at underviserne ikke kender til pædagogik. Derfor kan de ikke undervise. De skal efteruddannes af pædagogerne. I uddannelsessystemet handler det ikke længere om indhold, men om form og metafysiske refleksioner. Fascination og dyrkelse af de store tænkere fylder meget i pædagogers universers. Som en selvfølge tilslutter pædagogerne sig til gruppearbejde, problembaseret læring og projektarbejde. De få pædagoger som stadig er skeptiske overfor disse principper kaldes for undervisningsdyr og tankpassere. Pædagoger har ikke meget til overs for faglige eksperter, der virkeligt har noget på hjertet, som de gerne vil formidle videre. Paradoksalt nok abonnerer mange pædagoger på Dewey og erfaringspædagogik. Det handler om at skabe autentiske læringssituationer og learning by doing. Hvordan får pædagogerne gjort Luhmanns teori autentisk? Får gjort det til en primær erfaring? Hvordan kan det være, at pædagogerne holder til i uddannelseskatedralerne? Hvorfor udspiller de erfaringsbaserede læringssituationer sig indenfor paladsernes vægge, hvor elever, studerende og kursister er tvunget til at sidde på deres flade og slå ørerne ud? Tese 9: Pædagoger hader eksperter Pædagoger lægger vægt på sociale relationer, som de i øvrigt helst selv vil styre. Da det er kommunikation og samspil mellem mennesker, der betyder noget, tager de afstand fra økonomer, jurister og politologer. De bryder sig ikke om økonomiske, juridiske og politologiske vurderinger. I nedladende vendinger taler de om en DJØFicering (jurister og økonomers fagforening) af uddannelsessystemet. Cost-benefit analyser hører ikke hjemme i pædagogers univers. Konsulenter får kun sjældent adgang i uddannelseskatedralerne. Med næb og klør kæmper pædagoger mod evalueringer af deres virke. Især, hvis det er evalueringer, som lægger vægt på forhold, der kan måles og vejes. Pædagogerne mener, at deres kommunikative virke er så sakralt, at det ligger hinsides kvantitative størrelser. Der kan ikke sættes tal på effekten af deres kommunikation. Skatteyderne må acceptere påstanden om, at pædagogers kommunikation bidrager til herredømmefrie fællesskaber, almendannelse og personlig udvikling. Sjovt nok kan pædagoger sagtens mestre tal, når de slynger rundt med karakterer, opgørelser af timeregnskab og tildeling af ressourcer til katedralerne. Alt hvad der lugter af positivisme, tal, kvantitativ metode og naturvidenskab er grimt. Alt hvad der hedder hermeneutik, fænomenologi, fortolkning, forståelse og kvalitativ metode er godt. Pædagoger kaster sig gerne ud i forsøgs- og udviklingsarbejde, hvis blot det er på deres egne metodiske præmisser. Den slags arbejde betyder mindre almindelig undervisning og flere møder. Pædagoger ved godt, at de ikke er rigtige akademiske forskere. Derfor abonnerer de på den kvalitative metode, hvor de er fri for at beskæftige sig med regressionsanalyse, signifikans, pi-test osv. Her kan de foretage kvalitative interviews, hvor der snakkes mere eller mindre struktureret. De anvender i dag et begreb, der hedder praktiker-forsker. Her forsker pædagogen i egen praksis. Begrebet tillader, at man ser stort på normale samfundsvidenskabelige principper som operationalisering, validitet, reliabilitet, repræsentativitet og objektivitet. Resultaterne af forsøgs- og udviklingsarbejdet er næsten altid, at elever, studerende og kursister skal have endnu flere lektioner, endnu længere uddannelse, og at der skal ansættes endnu flere pædagoger! Meget kreativt og innovativt handler det næsten altid om noget, hvor elever, 9

10 studerende og kursister skal sidde ned. Noget der kan gennemføres i uddannelseskatedralerne. Snakken om det hele menneske strækker sig ofte kun til det kognitive. Pædagoger er ikke sportsfolk. Mange af dem nyder at drikke god vin og sidde i arkitekttegnede møbler. Pædagoger får røde knopper af eksperter. Det gælder også overfor professionelle ledelser og bestyrelser. Som stand vil de ikke ledes. Slet ikke, hvis det foregår efter moderne angelsaksiske managements principper som New Public Management. Jurister, økonomer og politologer skal ikke regne med at blive ledere i pædagogernes uddannelseskatedraler foreløbig! Cand. scient. pol. Peter Gorm Larsen Oktober

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

Informationskompetence hvorfor og hvordan? Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans?

Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Projekter i offentlige organisationer - Kejserens nye klæder eller Klods-Hans? Et spøgelse går gennem de offentlige organisationer, projekternes spøgelse. I mindst 10 år har dette spøgelse hjemsøgt de

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

UNDERHOLDNING UNDERVISNING?

UNDERHOLDNING UNDERVISNING? Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere