Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Læreplanens betydning for det pædagogiske professionsideal Projektseminar/værkstedsseminar: Forandringsteori Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Susan Christensen Projekt Sv- k Vejleders navn: Erik Mygind Du Plessis Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)

2 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Motivation Problemfelt Pædagogfaget i et kort historisk rids Pædagogen i dag Problemformulering Metodologiske overvejelser Opbygning af projekt Videnskabsteori - Et hermeneutisk videnskabssyn Sandhed og Videnskabelighed Tekstanalytisk metode Empiri Kildekritik Teori Michael Lipsky Rasmus Willig Teorierne i dette projekt Empiri Professionsidealer Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi Lov om pædagogiske læreplanerer i dagtilbud med tilhørende bemærkninger Artikler og blogindlæg

3 4. Teori Michael Lipsky Frontarbejder-begrebet, skøn og dilemmaer Afværgemekanismer Rasmus Willig Dobbeltbinding og de usynlige børn Dokumentation og evaluering Ventiler Analyse Krav og muligheder i læreplanen versus professionsidealer og skøn Læreplan som redskab eller kontrol Evaluering og dokumentation Krydspres og dobbeltbindinger, afværgemekanismer og ventiler Konklusion Afsluttende bemærkninger og perspektivering Litteraturliste

4 1. Indledning I dette kapitel præsenteres først motivationen som projektet udspringer af. Dernæst afdækkes projektets problemfelt, som fører til den valgte problemformulering. Afslutningsvis findes begrebsafklaringer og afgrænsning. 1.1 Motivation Udgangspunktet for dette projekt udspringer af en undren over, hvordan pædagoger i daginstitutioner oplever læreplaner i dagtilbuddet i forhold til deres professionsidealer. Professionsidealer skal her forstås som det optimale udførelse af den pædagogiske praksis, der forankres i faglig viden herunder professionel omsorg. Opfattes læreplanerne som et brugbart arbejdsredskab? Eller opleves læreplaner og professionsidealer som to elementer, der er i indbyrdes modstrid med hinanden og i så fald hvordan reagerer pædagogen på dette? Derved er der en motivation for, at undersøge og belyse hvorvidt læreplaner i daginstitutionen har indflydelse på pædagogens oplevelse af pres på professionsidealerne. Endvidere er der en interesse i hvorvidt læreplanen medvirker til at skabe en oplevelse af krydspres for pædagogen, idet indførelsen af læreplaner er udtryk for at forskellige interessenter stiller krav feltet, således at indholdet af det pædagogiske arbejde ikke kun er op til den enkelte pædagog og dennes professionsidealer? Projektet her vil undersøge og belyse betydningen af læreplaner for disse idealer og hvilke konsekvenser det har for udførelsen af det pædagogiske arbejde. Opgaven er skrevet ud fra en personlig og faglig interesse i faget, da forfatteren selv er uddannet pædagog og derfor har erfaret at feltet i højere grad defineres af eksterne aktører. 1.2 Problemfelt Pædagogen besidder et vigtigt job i det danske velfærdssamfund idet 68,1 % af børn mellem nul til to år og 97,4 % af børn fra tre til fem år benytter dagtilbud(www.bupl.dk 1 ). Dette indebærer, at feltet har brug for fagligt højt kvalificerede medarbejdere, der forstår at vise omsorg og indlevelsesevne og med faglighed kan give dagtilbuddet det mest optimale indhold. Indholdet i pædagogfaget har ændret sig kontinuerligt i takt med samfundsudviklingen og hvilke diskurser, der har været fremherskende. I 2001 overgik pædagog uddannelsen fra at være en 1 4

5 generalistuddannelse til en professionsbachelor(hansen et.al., 2010:73). Dette skete i et forsøg på at stå stærkere som profession samt give faget en faglig identitet og status i omverdenens øjne Pædagogfaget i et kort historisk rids I efterkrigsårene og med velfærdsstatens konsolidering oplevede pædagogfaget en ændring fra det filantropiske til politisk uddelt myndighed, således at pædagogerne kunne udføre samfundsmæssige opgaver omkring opdragelse og tilsyn (Hansen et.al., 2010:69). Faget oplever en stærk tilgang samtidig med at institutionerne i velfærdsstaten udbygges markant. Universalitetssamt solidaritets-princippet herskede og tiden var præget af en positiv opfattelse af det pædagogiske arbejdes betydning. De pædagogiske diskussioner, der var oppe i tiden foregik uden politisk indblanding og pædagogerne oplevede derfor stor autonomi, metodefrihed samt fremstod som en form for eksperter(hansen et.al., 2010:71) I 80érne kom velfærdsstaten under pres og det samme gjorde pædagogerne. New Public Management tanken gjorde sit indtog. Velfærdsstaten anklagedes for at være for dyr og for at gøre modtagerene af ydelser til passive modtagere. Det var ikke kun politisk, at værdierne ændrede sig, men også organisatorisk i forvaltningerne, således at institutionerne oplevede decentralisering samt rammestyring. Der skulle nu udvikles årsplaner og virksomhedsplaner Forældrene blev inddraget i bestyrelsesarbejde og pædagogerne gik fra at være eksperter til at være en form for konsulenter, som forældrene kunne drøfte forskellige ting med (Hansen et.al, 2010:72). I 1992 blev pædagoguddannelserne samlet til én generalistuddannelse(hansen et.al., 2010:70). I 00érne fortsætter anden fase af den moderniseringsproces, der startede i 80érne med forøget re-centralisering. Samtidig kommercialiseres daginstitutionsområdet ved, at daginstitutionen nu er et dagtilbud, som forældrene frit kan vælge imellem og hvis tilbuddet ikke lever op til forventningerne, kan forældrene flytte barnet. Herudover indføres kontrakt-styring, hvor (med forvaltningen og stat) mål for institutionen aftales sammen med evaluering og tests, der skal dokumentere at målene nås. I 70érne var der tale om high trust, nemlig det at relationen mellem stat og professionel var baseret på en tillid til, at de professionelle ved deres faglige viden og kundskaber, kunne løse de pålagte 5

6 opgaver. New Public Management-strategien indebærer derimod en implicit intention om at overgå til et Low-trust system, hvor det ikke længere overlades til de semi-professionelle selv at styre og kontrollere deres eget arbejde (Hansen et.al., 2010:72) Dette får stor betydning for pædagogens faglige arbejde, idet en stor del af arbejdet nu defineres ikke af pædagogen selv men af kontrakter med staten, forvaltning, forældre m.v. Læreplaner indføres i 2004 og sætter nu specifikke krav til indholdet i dagtilbuddet(www.eva.dk 2 ) Pædagogen i dag Jævnligt har der i den politiske debat herhjemme været særlig fokus på, hvad indholdet i daginstitutionen egentlig skal være. Pisa undersøgelser viser, at danske skoleelever ikke klarer sig så godt, som man kunne forvente og derfor rettes blikket mod skoleparathed og dermed indhold i dagtilbuddet i. Dette ændrer væsentligt ved det børnesyn og den rolle daginstitutionen traditionelt har haft i Danmark fra at være på en almen socialiseringsopgave samt en vigtig aktør i barnets dannelse til at være styret af rammer, der fastsættes politisk og samtidig forventes dokumenteret (Ahrenkiel. et. al30-31). Politisk fokuseres på, at sikre at alle børn får lige muligheder og et værktøj til dette menes at være mere systematik i arbejdet og derfor er der i de senere år indført eksempelvis læreplaner, sprogscreening og øget dokumentationskrav i de danske dagtilbud (Ahrenkiel et.al., 35). Disse kan på én måde siges, at harmonere med den professionsidentitet man gerne så, i forbindelse med at uddannelsen overgik til at være en professionsbachelor, idet mange elementer i faget hermed måles og vejes, og giver en form for sikkerhed for, at man har været hele vejen rundt om barnet. Denne pointe er særligt fremhævet i forhold til børn fra socialt dårligt stillede hjem. Modsat kan dette også vise sig, at være i direkte strid med det pædagogerne selv ønsker, at faget skal indeholde, idet dette for mange står som et omsorgsfag, et fag med stor grad af selvbestemmelse og dermed af skøn. Pædagogen kan opleve at eget initiativ bliver frataget og tingene skal udføres efter et skema(ahrenkiel et.al., 41-44). Dvs. at den systematiske tilgang til børn og pædagogisk arbejde, betyder at eget overblik og fornemmelse for børn, stemning og situation bliver nedprioriteret. En drejning som måske er helt modsat det, pædagogerne ønsker for faget. 2 6

7 Dagtilbuddet ses i dag fra politisk side som en service det er op til institutionen at få kunder i butikken - og dette syn ændrer den tilgang, andre aktører har til pædagogen og dermed de krav, pædagogen møder i sit daglige arbejde, hvilke medvirker til at sætte en anden dagsorden for jobbet(ahrenkiel et.al., 18). En dagsorden som pædagogen altså ikke alene har indflydelse på og derfor tvinger denne til at navigere i et krydsfelt mellem egne mål og idealer for arbejdet og de mål der sættes fra lovgivning samt forvaltning og endelig de krav, der møder pædagogen fra andre interessenter. Dette fører frem til følgende overvejelser omkring genstandsfeltet for dette projekt; Hvordan harmonerer læreplaner med den enkelte pædagogs opfattelse af feltet, idealer for pædagogiske praksis og egen rolle heri? Opfattes læreplaner som et nyttigt redskab i det pædagogiske arbejde og benyttes disse til at løfte og systematisere det pædagogiske indhold eller opfattes de som et unødvendigt krav. Er læreplaner er krav, der generer pres på pædagogen således at krydspres opleves og i så fald hvordan reageres der på dette? Problemformulering Hvilken betydning har indførelsen af læreplaner for de pædagogiske professions-idealer? Uddybning af problemformulering og af afgrænsning Omdrejningspunktet for projektet er pædagogen i dagtilbuddet, og læreplaner som en del af det daglige arbejde. Således er intentionen at belyse, hvilken betydning indførelsen af læreplaner har haft for det pædagogiske professions ideal. Professionsidealet har udgangspunkt i den faglige viden og professionalisme pædagogen har opnået via sin uddannelse. Her er det væsentligt, at nævne, at jeg ikke teoretisk går videre i dybden med professions-begrebet, men vil inddrage empiri fra BUPL, til at belyse idealerne for pædagogisk profession. Pædagogiske professionsidealer dækker bl.a. over viden, faglighed, interesse, autonomi og empati og benyttes, når den professionelle omsorg udøves. I den sammenhæng vil jeg belyse, hvor der kan være uoverensstemmelser mellem idealet og de politiske intentioner med lærerplaner. Læreplaner skal udarbejdes i alle dagtilbud. Det er op til det enkelte, hvordan det vil gribe arbejdet an - men et krav er, at læreplanen skal indeholde mål for børns læring inden for seks centralt 7

8 fastsatte temaer 3. Derfor er det væsentligt, at inddrage intensionen med loven samt empiri og teori om professionsidealet, hvor begrebet skøn anvendes. Skøn anvender pædagogen i hverdagen og det er i den sammenhæng, at pædagogen kan opleve et krydspres. Krydspres 4 bunder i de forventninger og krav, der sættes fra forskellige interessenter, når en professionel skal udføre sit arbejde. Disse krav kan være i direkte modstrid indbyrdes, derved opstår krydspresset. Interessenter på en pædagogisk arbejdsplads dækker over de aktører, der har en interesse af en eller anden karakter i det, der udspiller sig i pågældende tilbud. Dette dækker over forældre, pædagoger, forvaltning, politikere, uddannelsessteder, fagforening m.v. (www.bupl.dk 5 ) Lærerplaner belyser jeg i den udstrækning, der er relevant for forståelsen af pædagogens oplevelse af deres professionsideal. Hensigten med projektet er, at belyse bestemte problemstillinger i pædagogprofessionen og dermed ikke at genere løsningsforslag for disse. 2. Metodologiske overvejelser I dette kapitel redegøres og begrundes for de overordnede metodologiske overvejelser, der ligger bag dette projekt. Først beskrives opbygning af projektet og efterfølgende for valg af videnskabsteori samt metode. Afslutningsvis argumenteres for valg af teori samt empiri2.1 Opbygning af projekt For at anskueliggøre projektet har jeg valgt, at udarbejde en grafisk fremstilling som illustrerer hvorledes opbygningen er tænkt omkring projektet

9 , afsluttende bemærkninger Figur 1. Projektets opbygning i grafisk design Problemfelt Hvordan har genstandsfeltet ændret sig gennem tiden, hvilken betydning har læreplaner for de pædagogiske professionsidealer og hvilke udfordringer kan denne betydning generere for pædagogen? Hv Problemformulering Problemfelt Hvilken betydning har indførelsen af læreplaner for de pædagogiske professions-idealer? Projektets opbygning Projektets struktur, Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, analysestrategi, argumentation for teorivalg, og kildekritik Empiri Udgivelser fra BUPL om bud på pædagogisk arbejde samt mål for professionen, Autonomi i pædagogisk arbejde samt lovforslag & bemærkninger til lov om læreplaner. To blogindlæg af pædagoger fra Vores Virkelighed og en artikel fra Børn & Unge om og af pædagoger Teori Michael Lipsky s teorier om frontmedarbejderen, skøn, krydspres og afværgemekanismer Rasmus Willig om pædagogen, dobbeltbindinger og ventiler Analyse Analyse af empiri med udgangspunkt i centrale begreber fra teorierne med henblik på at belyse genstandsfeltet for projektet Konklusion Diskussion og Perspektivering Muligheder og begrænsninger i læreplanerne samt Indholdsfortegnelse Der blev ikke fundet nogen elementer til indholdsfortegnelsen. 9

10 Kapitel tre som omhandler litteratur om pædagogens professionsidealer og lov om læreplaner skal anses som empiri kapitel. Kapitel fire skal anses som teorikapitel. Kapitel fem er analysekapitel, hvor valgt teori anvendes til at bearbejde og analysere den indsamlede empiri. Empirien har udgangspunkt i tekstmateriale, der er udarbejdet af andre, dette er blogindlæg, artikel, rapporter og lovforslag. Derved er empirien konstruereret på forhånd og derfor ikke skabt til dette projekt. Projektets er således et baseret på kvalitativ metode idet det er baseret på empiri fra tekster. 2.3 Videnskabsteori - Et hermeneutisk videnskabssyn Dette projekt tager afsæt i en filosofisk hermeneutisk videnskabsteoretisktilgang. Hermeneutikken daterer sig tilbage til oldtiden og er karakteriseret ved fortolkning(højberg, 2004:311). Når begreber om verdenen skal afdækkes, kan hermeneutik netop derfor være en tilgang, idet den kan medvirke til at afdække og producere en viden om sammenhænge, handlinger eller tekster, altså en fortolkning(juul og Pedersen, 2012:109). Dette projekt har udgangspunkt i tekstmateriale, bl.a. om pædagogers erfaringer og derfor er det filosofiske hermeneutiske videnskabssyn relevant at benytte, idet resultaterne vil udspringe af en fortolkningsproces. Ifølge Gadamer kan mennesket aldrig gå forudsætningsløs til et fænomen, men har en given forståelse af verdenen. Forskeren kan ikke træde ud af verdenen og betragte den udefra og derfor har det betydning for muligheder for ny erkendelse, hvilke erfaringer forskeren allerede har gjort sig(højberg, 2004:323). Dette betyder, at når der i dette projekt er fokus på at afdække læreplaners betydning for pædagogiske professionsidealer bringes egne forudsætninger om disse også ind i projektet idet jeg har egne erfaringer med begge dele. Den hermeneutiske cirkel er et grundlæggende begreb i hermeneutikken. Inden for den filosofiske hermeneutik er cirklen ontologisk og den udgøres af helhed og del, hvor forskeren udgør en del af den. Cirklen er dermed ikke en metode, men en betingelse for erkendelse. Man kan ikke forstå helheden uden at se på delene og vice versa en cirkulær bevægelse, som i princippet er uendelig(højberg, 2004:321). 10

11 Forståelse udgøres af forforståelse og fordomme. Ifølge Gadamer kan forskeren eller mennesket aldrig gå forudsætningsløs til et fænomen, men har en given forståelse af verden(højberg, 2004:322). Forforståelse refererer til, at der forud for en ny forståelse eller mening allerede ligger en given forståelse og således bygges det nye ovenpå, så at sige. Dvs. at et forudgående kendskab med et fænomen, udgør forforståelse og dette udgør forståelsesbetingelsen (Højberg, 2004:322). Fordomme forstås som den forståelse og erkendelse, der allerede er gjort om verden og denne har igen betydning for forståelse og fortolkning af fænomener. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen en forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er den, der giver os vores individuelle syn på verden, den der er bestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verdenen og den der samtidig kan udfordre dette syn(højberg, 2004:323). Når vi opnår ny erkendelse, som gennem en fortolkning af tekst opnås det, der kaldes horisontsammensmeltning. Det er her yderligere forståelse og mening opstår, i mødet med teksten og horisonten udvides. Dog opstår dog ikke nødvendigvis enighed, men egen forståelse af verden kan ændres. Derfor er det af betydning, at forskeren fortsat spørger ind og forholder sig nysgerrigt(højberg, 2004: ). Forståelseshorisonten betyder, at mennesket er præget af verdenen i historisk kontekst og derfor kan verden ikke ses forudsætningsløst og ingen fortolkning kan være universel eller absolut (Juul og Petersen, 2012:124). I den filosofiske hermeneutik står fortolkeren hverken uden for eller over, det fortolket og derfor kan der aldrig opnås sikker erkendelse. (Juul og Pedersen, 2012: 122) Det har den betydning, at der i indeværende projekt ikke kan opnås en universel sandhed om pædagogens opfattelse af læreplaner, fordi resultaterne afhænger af en viden, som er opstået i en fortolkning, som i princippet kan være uendelig. Fordomme har afgørende betydning. Jeg har mange års erfaring som pædagog og dette har bidraget til en bestemt forståelseshorisont. Det har været en proces i fremstillingen af projektet at erkende disse fordomme, der fulgte heraf, for at undgå fejlfortolkninger og i denne proces er genstandsfeltet for undersøgelsen også ændret. Forforståelser i forhold til dette projekt defineres i næste afsnit. 11

12 2.3.1Sandhed og Videnskabelighed Ifølge Gadamer må de uproduktive og illegitime fordomme bukke under og udskilles og dette sker i en historisk proces(højbjerg, 2004:327). Dette indebærer, at forskeren aldrig når frem til den universel sandhed og den præmis må accepteres, når der arbejdes med filosofisk hermeneutik(højberg 2010, 133). Der skal i stedet stræbes efter en gennemsigtig forskning, hvor argumentationen fremstår som overbevisende og velunderbygget. Erkendelsen skabes således i et samarbejde mellem forskeren og materialet i den hermeneutiske cirkel, hvor forskeren ikke kan træde udenfor i fortolkningen(horisontsammensmeltning)(juul og Pedersen, 2012:133). Det er af betydning, at der reflekteres over samt tydeliggøres hvilke fordomme, der bringes med i den videre proces. Disse fordomme skal lægges frem, således at de medvirker til at angive retning for projektet og samtidig kan de medvirke til at tilvejebringe nye erkendelser(juul og Pedersen, 2012:129). Fordomme i forbindelse med dette projekt ekspliciteres i det følgende: Pædagoger oplever at læreplaner kan presse deres egne professionsidealer Pædagoger savner ressourcer til dokumentationsdelen Disse bringes med videre i projektet for således at afprøves Tekstanalytisk metode I en hermeneutisk analyse, sker arbejdet i kraft af fortolkning og hermed vil de erkendelser, der kommer for en dag været præget af forskerens forståelseshorisont, som er opstået af den kontekst, historie og kultur forskeren kommer af. For dog at have metodiske holdepunkter i analysen hentes der inspiration fra og benyttes elementer fra tekstanalyse, som er beskrevet nærmere af Leif Becker Jensen(2011). Becker Jensen er lektor i kommunikation ved RUC. Tekstanalyse kan anvendes som et middel, hvor hensigten er at forstå tekstens budskab. 12

13 I analysen af tekster er der ifølge Becher Jensen ikke nogen rigtig eller sand fortolkning, og tekster er altid åbne for fortolkning og tolkning af tekst tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel. Den ideelle tekstanalyse er åben og fordomsfri og forskeren er bevidst om sine fordomme og går sagligt til teksten (Becker Jensen, 2011:26-28). Herudover består fortolkningen af to trin, fortolkning, som er på tekstens egne præmisser og forklaring som er på analytikerens præmisser samt relevante teoretiske referencerammer som henviser til at relevante teorier skal inddrages(jensen, 2011:48). I indeværende projekt bruges kommunikationsanalytisk - samt samfundsanalytisk niveau. I kommunikationsanalysen undersøges tekstens kontekst, afsender/modtager samt kommunikationssituation og institutionelle forankring(jensen, 2011:101). Dette kan formuleres i hvem siger hvad til hvem, hvor, hvorfor, i hvilke medium, med hvilken hensigt og med hvilken effekt ( Jensen, 2011:116). Tekster har et formål og formidles med en hensigt for at opnå en effekt og dette udgør forklaringsrammen, når en tekst fortolkes. Derfor er kommunikationsanalysen et nyttigt værktøj i dette projekt, idet den kan medvirke til at have et nuanceret og kritisk blik på empirien og dennes hensigt. På det samfundsanalytiske niveau ses teksten i den samfundsmæssige kontekst, den indgår i. Teksten er produceret i en given historisk tid og situation og indgår i en vekselvirkning med det omgivende samfund (Jensen, 2011:119). Teksten præges af det samfund, den er produceret i, men præger også selv og derfor kan teksten eller dele heraf kun forklares, hvis man tænker helheden ind. Overordnet handler dette analytiske niveau om interaktionen mellem forskellige diskurser i samfundet, som i dette projekt kan være mellem politikere og pædagoger(becker Jensen, 2011: ). Centrale elementer kan være, hvilken institution teksten er forankret i, hvilken overordnet diskurs teksten er udtryk for og hvordan teksten påvirkes af fremherskende kontekster indenfor ex. politik, socialpsykologiske forhold og økonomi. Endeligt hvordan teksten påvirker eller forsøger at påvirke de samme forhold(becker Jensen, 2011:120). 13

14 2.4 Empiri Dette afsnit vil kort beskrive empirien, der er benyttet i projektet. Empirien til dette projekt er ikke selv produceret. Fordelen ved at bruge allerede produceret undersøgelser og derfor skønnet relevant er at, konklusionerne er frembragt gennem interviews med mange flere repræsentanter end det havde været muligt selv at interviewe. Først har det været nødvendigt at indhente formålet samt hensigten med loven om læreplaner. Herudover er der brugt udgivelser fra BUPL, der medvirker til en afklaring af det pædagogiske ideal samt om pædagogens oplevelse af autonomi i arbejdet. Empirien bliver yderligere uddybet i kapitel tre, som er projektets empiri-kapitel. I empiri-kapitlet vil der være udførlig beskrivelse af teksterne samt deres formål. Først er indhentet empiri om pædagogisk arbejdes kompleksitet samt bud på, hvad den fagligt velkvalificerede pædagog er opmærksom på i sit arbejde, Bud på pædagogisk arbejde. Endvidere BUPL s 10 mål for professionen. Begge er udgivet af BUPL pædagogernes fagforening. Endvidere er benyttet Pædagogers arbejdsvilkår- med fokus på professionalisering og autonomi, en undersøgelse, der undersøger pædagogers oplevelse af autonomi i arbejdet. Denne er også udgivet af BUPL. Herudover er Lovforslaget til læreplaner samt bemærkninger hertil, fra Retsinformation relevant at inddrage. To blogindlæg fra Vores Virkelighed, som er en blog på internettet er også inddraget. De hedder Ved politikerne virkelig, hvad de gør? skrevet af pædagogen Lillian Redan samt Pædagoger er eksperter i læring, skrevet af Bjarne W. Andresen. 14

15 Slutteligt skal nævnes en artikel, Det er ikke spor sjovt længere, et interview med Jytte Hare. Den har været bragt i Børn & Unge, pædagogernes fagblad, og omhandler en leder, der har valgt at sige sin stilling op pga. dokumentationskravet. 2.5 Kildekritik Rapporten fra BUPL, Pædagogers arbejdsvilkår- med fokus på professionalisering og autonomi, dækker over en undersøgelse, hvor autonomien undersøges og hvornår denne opleves under pres. Kritikken af denne går på, at det er pædagogernes egen fagforening, der har skrevet rapporten og dermed ikke kan siges at være neutral, idet BUPL er pædagogernes talerør. Det samme kan siges om empirien, der forsøger at definere professionsidealet, Bud på pædagogisk arbejde og BUPL s 10 mål for professionen, idet disse er skrevet ud fra en fagpolitisk vinkel. Med blogindlæggene fås en empiri, der er under påvirkning af skribenternes fortolkninger og forståelser, idet de er skrevet til en blog- Vores Verden - der hører under Cevea en tænketank, der er centrum-venstre i sit politiske ståsted. Hermed kan bestemte politiske holdninger samt diskurser være mere fremherskende end andre. Det er et forum, hvor pædagoger forholder sig kritisk til den herskende diskurs i den offentlige styring. Kritikken af at bruge empiri herfra er den, at det kan være pædagoger med et bestemt politisk ståsted, der ytrer sig. Pædagoger med en anden holdning vil muligvis ikke ytre sig her og deres stemme er således ikke at høre. I artiklen fra Børn & Unge kommer ikke kun forforståelsen frem fra den interviewede, men også forforståelsen fra journalisten, således at journalistens forståelseshorisont og fortolkninger uundgåeligt vil præge artiklen. 2.6 Teori Dette afsnit benyttes til at beskrive de teorier, der er relevante for problemstillingen. Teorierne vil være med til at muliggøre besvarelsen af problemstillingen. 15

16 2.6.1 Michael Lipsky I nærværende projekt er brugt Michael Lipsky. Lipsky benyttes til at belyse, hvordan begrebet skøn- autonomi -er en stor del af pædagogens arbejde, samt hvordan krydspres kan opstå. Endvidere hvilke mekanismer dette kan udløse hos medarbejderen. Lipsky er amerikansk politolog og en kritik af ham, er at bogen er skrevet i 1980, og dette skal med i overvejelserne, når denne bruges i en dansk kontekst i Dog mener jeg godt, at kunne argumentere for at bruge Lipsky i et projekt, der netop fokuserer på begreber, der benyttes i dette projekt. Lipskys teori tænkes at have sin relevans i forhold til dette projekt, via hans teorier om det skønsbaserede arbejde, krydspres og afværgemekanismer. Pædagoger befinder sig netop via deres interaktion med børn og forældre i en kontinuerlig strøm af skøn gennem hele deres arbejdsdag og det er netop dette, der holdes op mod læreplanerne i dette projekt Rasmus Willig Rasmus Willig bruges som supplement til Lipsky. Willig er dansk sociolog ved RUC, forsker i begrebet kritik, har skrevet bøger om kritik og kritikkens vilkår, heriblandt et essay omhandlende pædagogers vilkår og deres muligheder for at forholde sig kritisk til de vilkår, de er underlagt. Willig bekender sig til kritisk teori, hvilket ikke er videnskabssynet i dette projekt, men trods dette, har Willig nogle anskuelser, der er relevante og derfor inddrages han. Hans begreber omhandlende dobbeltbindinger samt ventiler for kritik kan supplere Michael Lipskys og bidrager til at tydeliggøre pædagogprofessionens udfordringer trods det, at han endnu ikke har udviklet en egentlig teori, som kan være kritikken af at bruge Willig. Omtalte essay omhandler pædagoger i Aarhus, men temaerne kan uden tvivl genkendes af andre pædagoger og andre faggrupper Teorierne i dette projekt Begge teoretikere beskæftiger sig med den ansatte, der i det daglige arbejde møder borgerne helt ude i frontlinjen, de pres denne kan underlægges samt reaktionerne herpå. Da dette projekt beskæftiger sig med pædagogiske professionsidealer samt brugen af læreplaner og disses betydning for oplevelse af krydspres, er det derfor relevant at inddrage disse to. 16

17 3. Empiri I dette afsnit gennemgås empirien, brugt i projektet. Professionsidealer er centralt i projektet og derfor uddybes det nærmere her som det første. 3.1 Professionsidealer Først gennemgås BUPL s 10 mål for professionen. Pædagogernes fagforening BUPL har opstillet disse 10 mål for professionen, hvor de fire, som er væsentlige for dette projekt er trukket frem. De er relevante, fordi de beskriver hvilke elementer, der har betydning for optimal udførsel af pædagogisk virke samt prioriteringer i det fagpolitiske arbejde i forhold til den pædagogiske virksomhed. Disse fire er: Ansvar, metodefrihed, tid og politisk indflydelse. BUPL skal arbejde for at pædagoger får ansvar og metodefrihed i deres arbejde helt fra planlægning over udførelse til evaluering samt udvikling. Der argumenteres for at pædagoger besidder viden samt udnytter deres potentiale bedst, hvis de har frihed til at vælge pædagogisk metode. Herudover skal der arbejdes for, at der er den nødvendige tid til at udføre ovenstående og at der heri også skal være tid til refleksion. Som det sidste mål, der er medtaget her, er at pædagogerne sammen med BUPL skal arbejde for at politiske mål for det pædagogiske arbejde, tager afsæt i den viden, der er hos pædagogprofessionen og at de sammen skal søge indflydelse på den politiske proces. Formål med nye tiltag inden for professionen skal være udvikling af pædagogikken og ikke kontrol(www.bupl.dk 6 ). Dette udgør nogle af målene fra BUPL, som er fastsat centralt. Idealerne kan ses som et politisk mål sat, men også mål som den enkelte pædagog kan sætte for sit daglige arbejde. Den enkelte pædagog møder disse mål med egen fortolkning, og medbringer også sin egen historik, forståelseshorisont og fordomme. Dvs. at professionsidealer er et komplekst begreb, der dækker bredt og dybt

18 Bud på pædagogers arbejde, er ligeledes udgivet af BUPL en pjece. I dette projekt er trukket få væsentlige passager ud, omhandlende professionel omsorg og pædagogens roller. Omsorg defineres her som alle de processer, hvor pædagogen ser det enkelte barn, men også som de elementer, der skal opfyldes omkring barnet og i de mellemmenneskelige relationer. De pædagogiske roller handler om alle de kasketter, pædagogen har på i sit arbejde med børnene, og beskriver hvorledes denne rolle kontinuerligt ændrer sig i en given proces og kræver vedholdenhed og omskiftelighed. I udgivelsen står at børn og unge har brug for omsorg og denne fås bl.a. fra pædagogerne omkring barnet via en professionel omsorg, som ydes parallelt med familien og venner. I dagtilbuddet er det pædagogens særlige ansvar at yde omsorg for barnet og at støtte op om børns omsorg for hinanden. Når pædagogen yder denne professionelle omsorg skal, opmærksomheden være på barnet, således at man forholder sig aktivt til dets behov, signaler, fysiske og psykiske velbefindende. Herunder at pædagogen er opmærksom på barnets psykiske tilstand og støtter op om barnet i svære situationer. Fysisk omsorg betyder, at pædagogen er opmærksom på barnets behov for fysisk udfoldelse, behov for hvile m.v. Pædagogen skal vise barnet interesse, udtrykke at kunne lide det, vise indlevelse, forståelse og interesse for det der optager barnet, herunder at samtale med barnet om tanker, spørgsmål og handlinger. Det kræver, at pædagogen generelt er interesseret i den aktuelle børnekulturs interesseområder, udtryksformer samt problemer. Omsorg skal styrke barnets aktivitet samt dets interesse og lyst til at udforske verdenen og tage selvstændige initiativer. Herudover beskrives det, at pædagogen i det pædagogiske arbejde har forskellige roller. Pædagogen kan være styrende i aktiviteterne, støttende, vejledende og indimellem vælge at træde tilbage og overlade aktiviteten til barnet eller børnene og deres eget initiativ. Den rolle som pædagogen påtager sig afhænger af det pædagogiske mål samt de vilkår, der er til stede for at udføre det pædagogiske arbejde. I en given pædagogisk proces kan alle roller være i spil. Denne proces kræver, at pædagogen er vedholdende og kan skifte rolle kontinuerligt, når der vurderes, hvad der er brug for i processen(christensen, 2007). 18

19 Uddrag fra BUPL s 10 mål for professionen. samt udgivelsen Bud på pædagogers arbejde er medtaget for at få fagets egne definition af pædagogisk professionsideal og hvad der ligger til grund for godt pædagogisk arbejde. De bruges i projektet for at skabe klarhed over det gennemgående begreb, professionsidealer, som er det læreplanerne holdes op imod og ses i forhold til. 3.2 Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi I undersøgelsen Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi undersøges pædagogers arbejdsvilkår ud fra professionalisering og autonomi. Denne viser at autonomi i eget arbejde betyder meget for pædagogerne. Dette dækker over metodefrihed, planlægning samt udførelse og evaluering. Tiltag fra centralt hold indskrænker dog denne autonomi, men medvirker til øget fokus på pædagogisk professionalisering. I forhold til læreplaner udrykkes der i undersøgelsen overvejende tilfredshed med tiltagene, mens der er mindre tilfredshed med de administrative opgaver, der følger med og det samme gælder for sprog-screeningen. I forbindelse med læreplaner er der større metodefrihed, hvor det modsatte ses ved det sidste. Tiden nævnes som væsentlig faktor, idet pædagogens rolle er under forandring og nye opgaver kommer til, mens pædagogen stadig gerne vil udføre det som opfattes som kerneopgaver i feltet. Dette sætter pædagogen under pres tidsmæssigt eller tvinger dem til at se på deres profession med andre øjne. Især fordi de har en oplevelse af at nye tiltag kontinuerlig kommer til i rask tempo. Pædagogerne oplever ikke, at omgivelserne har ændret syn på dem. De er klar over, at de selv må gøre en indsats for at ændre dette, bl.a. ved at blande sig i den offentlige debat(mølholt, 2008). Ovenstående undersøgelse er medtaget, fordi den netop undersøger nogle af de problemstillinger, der er under behandling i dette projekt. Den kan således medvirke til at illustrerer de udfordringer og dilemmaer pædagoger kan opleve. Endvidere deltog der 40 pædagoger i denne undersøgelse, som blev til via gruppeinterviews og den er således mere repræsentativ end det der, ville have været mulighed for at frembringe, hvis empirien selv skulle produceres. 19

20 3.3 Lov om pædagogiske læreplanerer i dagtilbud med tilhørende bemærkninger I det følgende kan lov om læreplaner læses. Herudover er ministerens tilknyttede bemærkninger beskrevet.» 8 a Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod. Der skrives i tilhørende bemærkninger at alle børn i Danmark, skal sikres læring og at læreplanerne som redskab skal medvirke til at bryde den sociale arv, men ikke kun skal ses som et redskab for socialt udsatte børn. Regeringen vil have systematik ind i politikken for læring i daginstitutioner, således at alle kommuner arbejder med læring og det ikke kun sker i de institutioner, hvor der er ansat ildsjæle. Læreplanen skal ses som en udbygning af de virksomhedsplaner, der allerede findes i mange daginstitutioner, bl.a. fordi at en del kommuner ikke har politik for indhold i dagtilbuddet. Det påpeges, at læring i daginstitutionen ikke skal sidestilles med læring i skolen, men at det er igennem de processer, der foregår gennem dagen i institutionen. Læring handler endvidere om dannelse, udvikling og forandring og ses som en proces, hvor barnet er medskaber. Denne form for læring kan ske gennem planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer eller leg, hvor den voksne er katalysator for forandring, fordybelse, fornyelse og stimulering. Legen anses stadig som fundamental og som middel til at udvikle sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Relationen mellem barn og voksen er fundamental. Herefter nævnes de seks temaer, der indgår i læreplanerne som er sprog, sociale 20

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen

det enkelte dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan tages hensyn til sammensætningen de to aldersgrupper ½-2 år og 3 år til skolealderen Læreplan Indholdsfortegnelse: Lovgrundlaget Indledning Dokumentation og evaluering De 6 temaer Børn med særlige behov Årsplan Litteraturliste Godkendt af bestyrelsen i Børnehaven Mælkebøtten LOVGRUNDLAGET

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET LEDELSESSPÆND PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Størrelse, ledelsesstil, faglig kvalitet og trivsel 5 pointer fra forskning om ledelsesspændets betydning for faglig kvalitet og trivsel i integrerede institutioner

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om social service

Forslag. lov om ændring af lov om social service Side 1 af 8 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn) 1 I lov om social service, jf. bekendtgørelse af lov om social service nr. 764 af 26.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Denne DCUM-vejledning beskriver de krav der er til arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i at leve op til kravene om

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere