Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Læreplanens betydning for det pædagogiske professionsideal Projektseminar/værkstedsseminar: Forandringsteori Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Susan Christensen Projekt Sv- k Vejleders navn: Erik Mygind Du Plessis Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)

2 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Motivation Problemfelt Pædagogfaget i et kort historisk rids Pædagogen i dag Problemformulering Metodologiske overvejelser Opbygning af projekt Videnskabsteori - Et hermeneutisk videnskabssyn Sandhed og Videnskabelighed Tekstanalytisk metode Empiri Kildekritik Teori Michael Lipsky Rasmus Willig Teorierne i dette projekt Empiri Professionsidealer Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi Lov om pædagogiske læreplanerer i dagtilbud med tilhørende bemærkninger Artikler og blogindlæg

3 4. Teori Michael Lipsky Frontarbejder-begrebet, skøn og dilemmaer Afværgemekanismer Rasmus Willig Dobbeltbinding og de usynlige børn Dokumentation og evaluering Ventiler Analyse Krav og muligheder i læreplanen versus professionsidealer og skøn Læreplan som redskab eller kontrol Evaluering og dokumentation Krydspres og dobbeltbindinger, afværgemekanismer og ventiler Konklusion Afsluttende bemærkninger og perspektivering Litteraturliste

4 1. Indledning I dette kapitel præsenteres først motivationen som projektet udspringer af. Dernæst afdækkes projektets problemfelt, som fører til den valgte problemformulering. Afslutningsvis findes begrebsafklaringer og afgrænsning. 1.1 Motivation Udgangspunktet for dette projekt udspringer af en undren over, hvordan pædagoger i daginstitutioner oplever læreplaner i dagtilbuddet i forhold til deres professionsidealer. Professionsidealer skal her forstås som det optimale udførelse af den pædagogiske praksis, der forankres i faglig viden herunder professionel omsorg. Opfattes læreplanerne som et brugbart arbejdsredskab? Eller opleves læreplaner og professionsidealer som to elementer, der er i indbyrdes modstrid med hinanden og i så fald hvordan reagerer pædagogen på dette? Derved er der en motivation for, at undersøge og belyse hvorvidt læreplaner i daginstitutionen har indflydelse på pædagogens oplevelse af pres på professionsidealerne. Endvidere er der en interesse i hvorvidt læreplanen medvirker til at skabe en oplevelse af krydspres for pædagogen, idet indførelsen af læreplaner er udtryk for at forskellige interessenter stiller krav feltet, således at indholdet af det pædagogiske arbejde ikke kun er op til den enkelte pædagog og dennes professionsidealer? Projektet her vil undersøge og belyse betydningen af læreplaner for disse idealer og hvilke konsekvenser det har for udførelsen af det pædagogiske arbejde. Opgaven er skrevet ud fra en personlig og faglig interesse i faget, da forfatteren selv er uddannet pædagog og derfor har erfaret at feltet i højere grad defineres af eksterne aktører. 1.2 Problemfelt Pædagogen besidder et vigtigt job i det danske velfærdssamfund idet 68,1 % af børn mellem nul til to år og 97,4 % af børn fra tre til fem år benytter dagtilbud(www.bupl.dk 1 ). Dette indebærer, at feltet har brug for fagligt højt kvalificerede medarbejdere, der forstår at vise omsorg og indlevelsesevne og med faglighed kan give dagtilbuddet det mest optimale indhold. Indholdet i pædagogfaget har ændret sig kontinuerligt i takt med samfundsudviklingen og hvilke diskurser, der har været fremherskende. I 2001 overgik pædagog uddannelsen fra at være en 1 4

5 generalistuddannelse til en professionsbachelor(hansen et.al., 2010:73). Dette skete i et forsøg på at stå stærkere som profession samt give faget en faglig identitet og status i omverdenens øjne Pædagogfaget i et kort historisk rids I efterkrigsårene og med velfærdsstatens konsolidering oplevede pædagogfaget en ændring fra det filantropiske til politisk uddelt myndighed, således at pædagogerne kunne udføre samfundsmæssige opgaver omkring opdragelse og tilsyn (Hansen et.al., 2010:69). Faget oplever en stærk tilgang samtidig med at institutionerne i velfærdsstaten udbygges markant. Universalitetssamt solidaritets-princippet herskede og tiden var præget af en positiv opfattelse af det pædagogiske arbejdes betydning. De pædagogiske diskussioner, der var oppe i tiden foregik uden politisk indblanding og pædagogerne oplevede derfor stor autonomi, metodefrihed samt fremstod som en form for eksperter(hansen et.al., 2010:71) I 80érne kom velfærdsstaten under pres og det samme gjorde pædagogerne. New Public Management tanken gjorde sit indtog. Velfærdsstaten anklagedes for at være for dyr og for at gøre modtagerene af ydelser til passive modtagere. Det var ikke kun politisk, at værdierne ændrede sig, men også organisatorisk i forvaltningerne, således at institutionerne oplevede decentralisering samt rammestyring. Der skulle nu udvikles årsplaner og virksomhedsplaner Forældrene blev inddraget i bestyrelsesarbejde og pædagogerne gik fra at være eksperter til at være en form for konsulenter, som forældrene kunne drøfte forskellige ting med (Hansen et.al, 2010:72). I 1992 blev pædagoguddannelserne samlet til én generalistuddannelse(hansen et.al., 2010:70). I 00érne fortsætter anden fase af den moderniseringsproces, der startede i 80érne med forøget re-centralisering. Samtidig kommercialiseres daginstitutionsområdet ved, at daginstitutionen nu er et dagtilbud, som forældrene frit kan vælge imellem og hvis tilbuddet ikke lever op til forventningerne, kan forældrene flytte barnet. Herudover indføres kontrakt-styring, hvor (med forvaltningen og stat) mål for institutionen aftales sammen med evaluering og tests, der skal dokumentere at målene nås. I 70érne var der tale om high trust, nemlig det at relationen mellem stat og professionel var baseret på en tillid til, at de professionelle ved deres faglige viden og kundskaber, kunne løse de pålagte 5

6 opgaver. New Public Management-strategien indebærer derimod en implicit intention om at overgå til et Low-trust system, hvor det ikke længere overlades til de semi-professionelle selv at styre og kontrollere deres eget arbejde (Hansen et.al., 2010:72) Dette får stor betydning for pædagogens faglige arbejde, idet en stor del af arbejdet nu defineres ikke af pædagogen selv men af kontrakter med staten, forvaltning, forældre m.v. Læreplaner indføres i 2004 og sætter nu specifikke krav til indholdet i dagtilbuddet(www.eva.dk 2 ) Pædagogen i dag Jævnligt har der i den politiske debat herhjemme været særlig fokus på, hvad indholdet i daginstitutionen egentlig skal være. Pisa undersøgelser viser, at danske skoleelever ikke klarer sig så godt, som man kunne forvente og derfor rettes blikket mod skoleparathed og dermed indhold i dagtilbuddet i. Dette ændrer væsentligt ved det børnesyn og den rolle daginstitutionen traditionelt har haft i Danmark fra at være på en almen socialiseringsopgave samt en vigtig aktør i barnets dannelse til at være styret af rammer, der fastsættes politisk og samtidig forventes dokumenteret (Ahrenkiel. et. al30-31). Politisk fokuseres på, at sikre at alle børn får lige muligheder og et værktøj til dette menes at være mere systematik i arbejdet og derfor er der i de senere år indført eksempelvis læreplaner, sprogscreening og øget dokumentationskrav i de danske dagtilbud (Ahrenkiel et.al., 35). Disse kan på én måde siges, at harmonere med den professionsidentitet man gerne så, i forbindelse med at uddannelsen overgik til at være en professionsbachelor, idet mange elementer i faget hermed måles og vejes, og giver en form for sikkerhed for, at man har været hele vejen rundt om barnet. Denne pointe er særligt fremhævet i forhold til børn fra socialt dårligt stillede hjem. Modsat kan dette også vise sig, at være i direkte strid med det pædagogerne selv ønsker, at faget skal indeholde, idet dette for mange står som et omsorgsfag, et fag med stor grad af selvbestemmelse og dermed af skøn. Pædagogen kan opleve at eget initiativ bliver frataget og tingene skal udføres efter et skema(ahrenkiel et.al., 41-44). Dvs. at den systematiske tilgang til børn og pædagogisk arbejde, betyder at eget overblik og fornemmelse for børn, stemning og situation bliver nedprioriteret. En drejning som måske er helt modsat det, pædagogerne ønsker for faget. 2 6

7 Dagtilbuddet ses i dag fra politisk side som en service det er op til institutionen at få kunder i butikken - og dette syn ændrer den tilgang, andre aktører har til pædagogen og dermed de krav, pædagogen møder i sit daglige arbejde, hvilke medvirker til at sætte en anden dagsorden for jobbet(ahrenkiel et.al., 18). En dagsorden som pædagogen altså ikke alene har indflydelse på og derfor tvinger denne til at navigere i et krydsfelt mellem egne mål og idealer for arbejdet og de mål der sættes fra lovgivning samt forvaltning og endelig de krav, der møder pædagogen fra andre interessenter. Dette fører frem til følgende overvejelser omkring genstandsfeltet for dette projekt; Hvordan harmonerer læreplaner med den enkelte pædagogs opfattelse af feltet, idealer for pædagogiske praksis og egen rolle heri? Opfattes læreplaner som et nyttigt redskab i det pædagogiske arbejde og benyttes disse til at løfte og systematisere det pædagogiske indhold eller opfattes de som et unødvendigt krav. Er læreplaner er krav, der generer pres på pædagogen således at krydspres opleves og i så fald hvordan reageres der på dette? Problemformulering Hvilken betydning har indførelsen af læreplaner for de pædagogiske professions-idealer? Uddybning af problemformulering og af afgrænsning Omdrejningspunktet for projektet er pædagogen i dagtilbuddet, og læreplaner som en del af det daglige arbejde. Således er intentionen at belyse, hvilken betydning indførelsen af læreplaner har haft for det pædagogiske professions ideal. Professionsidealet har udgangspunkt i den faglige viden og professionalisme pædagogen har opnået via sin uddannelse. Her er det væsentligt, at nævne, at jeg ikke teoretisk går videre i dybden med professions-begrebet, men vil inddrage empiri fra BUPL, til at belyse idealerne for pædagogisk profession. Pædagogiske professionsidealer dækker bl.a. over viden, faglighed, interesse, autonomi og empati og benyttes, når den professionelle omsorg udøves. I den sammenhæng vil jeg belyse, hvor der kan være uoverensstemmelser mellem idealet og de politiske intentioner med lærerplaner. Læreplaner skal udarbejdes i alle dagtilbud. Det er op til det enkelte, hvordan det vil gribe arbejdet an - men et krav er, at læreplanen skal indeholde mål for børns læring inden for seks centralt 7

8 fastsatte temaer 3. Derfor er det væsentligt, at inddrage intensionen med loven samt empiri og teori om professionsidealet, hvor begrebet skøn anvendes. Skøn anvender pædagogen i hverdagen og det er i den sammenhæng, at pædagogen kan opleve et krydspres. Krydspres 4 bunder i de forventninger og krav, der sættes fra forskellige interessenter, når en professionel skal udføre sit arbejde. Disse krav kan være i direkte modstrid indbyrdes, derved opstår krydspresset. Interessenter på en pædagogisk arbejdsplads dækker over de aktører, der har en interesse af en eller anden karakter i det, der udspiller sig i pågældende tilbud. Dette dækker over forældre, pædagoger, forvaltning, politikere, uddannelsessteder, fagforening m.v. (www.bupl.dk 5 ) Lærerplaner belyser jeg i den udstrækning, der er relevant for forståelsen af pædagogens oplevelse af deres professionsideal. Hensigten med projektet er, at belyse bestemte problemstillinger i pædagogprofessionen og dermed ikke at genere løsningsforslag for disse. 2. Metodologiske overvejelser I dette kapitel redegøres og begrundes for de overordnede metodologiske overvejelser, der ligger bag dette projekt. Først beskrives opbygning af projektet og efterfølgende for valg af videnskabsteori samt metode. Afslutningsvis argumenteres for valg af teori samt empiri2.1 Opbygning af projekt For at anskueliggøre projektet har jeg valgt, at udarbejde en grafisk fremstilling som illustrerer hvorledes opbygningen er tænkt omkring projektet

9 , afsluttende bemærkninger Figur 1. Projektets opbygning i grafisk design Problemfelt Hvordan har genstandsfeltet ændret sig gennem tiden, hvilken betydning har læreplaner for de pædagogiske professionsidealer og hvilke udfordringer kan denne betydning generere for pædagogen? Hv Problemformulering Problemfelt Hvilken betydning har indførelsen af læreplaner for de pædagogiske professions-idealer? Projektets opbygning Projektets struktur, Videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, analysestrategi, argumentation for teorivalg, og kildekritik Empiri Udgivelser fra BUPL om bud på pædagogisk arbejde samt mål for professionen, Autonomi i pædagogisk arbejde samt lovforslag & bemærkninger til lov om læreplaner. To blogindlæg af pædagoger fra Vores Virkelighed og en artikel fra Børn & Unge om og af pædagoger Teori Michael Lipsky s teorier om frontmedarbejderen, skøn, krydspres og afværgemekanismer Rasmus Willig om pædagogen, dobbeltbindinger og ventiler Analyse Analyse af empiri med udgangspunkt i centrale begreber fra teorierne med henblik på at belyse genstandsfeltet for projektet Konklusion Diskussion og Perspektivering Muligheder og begrænsninger i læreplanerne samt Indholdsfortegnelse Der blev ikke fundet nogen elementer til indholdsfortegnelsen. 9

10 Kapitel tre som omhandler litteratur om pædagogens professionsidealer og lov om læreplaner skal anses som empiri kapitel. Kapitel fire skal anses som teorikapitel. Kapitel fem er analysekapitel, hvor valgt teori anvendes til at bearbejde og analysere den indsamlede empiri. Empirien har udgangspunkt i tekstmateriale, der er udarbejdet af andre, dette er blogindlæg, artikel, rapporter og lovforslag. Derved er empirien konstruereret på forhånd og derfor ikke skabt til dette projekt. Projektets er således et baseret på kvalitativ metode idet det er baseret på empiri fra tekster. 2.3 Videnskabsteori - Et hermeneutisk videnskabssyn Dette projekt tager afsæt i en filosofisk hermeneutisk videnskabsteoretisktilgang. Hermeneutikken daterer sig tilbage til oldtiden og er karakteriseret ved fortolkning(højberg, 2004:311). Når begreber om verdenen skal afdækkes, kan hermeneutik netop derfor være en tilgang, idet den kan medvirke til at afdække og producere en viden om sammenhænge, handlinger eller tekster, altså en fortolkning(juul og Pedersen, 2012:109). Dette projekt har udgangspunkt i tekstmateriale, bl.a. om pædagogers erfaringer og derfor er det filosofiske hermeneutiske videnskabssyn relevant at benytte, idet resultaterne vil udspringe af en fortolkningsproces. Ifølge Gadamer kan mennesket aldrig gå forudsætningsløs til et fænomen, men har en given forståelse af verdenen. Forskeren kan ikke træde ud af verdenen og betragte den udefra og derfor har det betydning for muligheder for ny erkendelse, hvilke erfaringer forskeren allerede har gjort sig(højberg, 2004:323). Dette betyder, at når der i dette projekt er fokus på at afdække læreplaners betydning for pædagogiske professionsidealer bringes egne forudsætninger om disse også ind i projektet idet jeg har egne erfaringer med begge dele. Den hermeneutiske cirkel er et grundlæggende begreb i hermeneutikken. Inden for den filosofiske hermeneutik er cirklen ontologisk og den udgøres af helhed og del, hvor forskeren udgør en del af den. Cirklen er dermed ikke en metode, men en betingelse for erkendelse. Man kan ikke forstå helheden uden at se på delene og vice versa en cirkulær bevægelse, som i princippet er uendelig(højberg, 2004:321). 10

11 Forståelse udgøres af forforståelse og fordomme. Ifølge Gadamer kan forskeren eller mennesket aldrig gå forudsætningsløs til et fænomen, men har en given forståelse af verden(højberg, 2004:322). Forforståelse refererer til, at der forud for en ny forståelse eller mening allerede ligger en given forståelse og således bygges det nye ovenpå, så at sige. Dvs. at et forudgående kendskab med et fænomen, udgør forforståelse og dette udgør forståelsesbetingelsen (Højberg, 2004:322). Fordomme forstås som den forståelse og erkendelse, der allerede er gjort om verden og denne har igen betydning for forståelse og fortolkning af fænomener. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen en forståelseshorisont. Forståelseshorisonten er den, der giver os vores individuelle syn på verden, den der er bestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verdenen og den der samtidig kan udfordre dette syn(højberg, 2004:323). Når vi opnår ny erkendelse, som gennem en fortolkning af tekst opnås det, der kaldes horisontsammensmeltning. Det er her yderligere forståelse og mening opstår, i mødet med teksten og horisonten udvides. Dog opstår dog ikke nødvendigvis enighed, men egen forståelse af verden kan ændres. Derfor er det af betydning, at forskeren fortsat spørger ind og forholder sig nysgerrigt(højberg, 2004: ). Forståelseshorisonten betyder, at mennesket er præget af verdenen i historisk kontekst og derfor kan verden ikke ses forudsætningsløst og ingen fortolkning kan være universel eller absolut (Juul og Petersen, 2012:124). I den filosofiske hermeneutik står fortolkeren hverken uden for eller over, det fortolket og derfor kan der aldrig opnås sikker erkendelse. (Juul og Pedersen, 2012: 122) Det har den betydning, at der i indeværende projekt ikke kan opnås en universel sandhed om pædagogens opfattelse af læreplaner, fordi resultaterne afhænger af en viden, som er opstået i en fortolkning, som i princippet kan være uendelig. Fordomme har afgørende betydning. Jeg har mange års erfaring som pædagog og dette har bidraget til en bestemt forståelseshorisont. Det har været en proces i fremstillingen af projektet at erkende disse fordomme, der fulgte heraf, for at undgå fejlfortolkninger og i denne proces er genstandsfeltet for undersøgelsen også ændret. Forforståelser i forhold til dette projekt defineres i næste afsnit. 11

12 2.3.1Sandhed og Videnskabelighed Ifølge Gadamer må de uproduktive og illegitime fordomme bukke under og udskilles og dette sker i en historisk proces(højbjerg, 2004:327). Dette indebærer, at forskeren aldrig når frem til den universel sandhed og den præmis må accepteres, når der arbejdes med filosofisk hermeneutik(højberg 2010, 133). Der skal i stedet stræbes efter en gennemsigtig forskning, hvor argumentationen fremstår som overbevisende og velunderbygget. Erkendelsen skabes således i et samarbejde mellem forskeren og materialet i den hermeneutiske cirkel, hvor forskeren ikke kan træde udenfor i fortolkningen(horisontsammensmeltning)(juul og Pedersen, 2012:133). Det er af betydning, at der reflekteres over samt tydeliggøres hvilke fordomme, der bringes med i den videre proces. Disse fordomme skal lægges frem, således at de medvirker til at angive retning for projektet og samtidig kan de medvirke til at tilvejebringe nye erkendelser(juul og Pedersen, 2012:129). Fordomme i forbindelse med dette projekt ekspliciteres i det følgende: Pædagoger oplever at læreplaner kan presse deres egne professionsidealer Pædagoger savner ressourcer til dokumentationsdelen Disse bringes med videre i projektet for således at afprøves Tekstanalytisk metode I en hermeneutisk analyse, sker arbejdet i kraft af fortolkning og hermed vil de erkendelser, der kommer for en dag været præget af forskerens forståelseshorisont, som er opstået af den kontekst, historie og kultur forskeren kommer af. For dog at have metodiske holdepunkter i analysen hentes der inspiration fra og benyttes elementer fra tekstanalyse, som er beskrevet nærmere af Leif Becker Jensen(2011). Becker Jensen er lektor i kommunikation ved RUC. Tekstanalyse kan anvendes som et middel, hvor hensigten er at forstå tekstens budskab. 12

13 I analysen af tekster er der ifølge Becher Jensen ikke nogen rigtig eller sand fortolkning, og tekster er altid åbne for fortolkning og tolkning af tekst tager udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel. Den ideelle tekstanalyse er åben og fordomsfri og forskeren er bevidst om sine fordomme og går sagligt til teksten (Becker Jensen, 2011:26-28). Herudover består fortolkningen af to trin, fortolkning, som er på tekstens egne præmisser og forklaring som er på analytikerens præmisser samt relevante teoretiske referencerammer som henviser til at relevante teorier skal inddrages(jensen, 2011:48). I indeværende projekt bruges kommunikationsanalytisk - samt samfundsanalytisk niveau. I kommunikationsanalysen undersøges tekstens kontekst, afsender/modtager samt kommunikationssituation og institutionelle forankring(jensen, 2011:101). Dette kan formuleres i hvem siger hvad til hvem, hvor, hvorfor, i hvilke medium, med hvilken hensigt og med hvilken effekt ( Jensen, 2011:116). Tekster har et formål og formidles med en hensigt for at opnå en effekt og dette udgør forklaringsrammen, når en tekst fortolkes. Derfor er kommunikationsanalysen et nyttigt værktøj i dette projekt, idet den kan medvirke til at have et nuanceret og kritisk blik på empirien og dennes hensigt. På det samfundsanalytiske niveau ses teksten i den samfundsmæssige kontekst, den indgår i. Teksten er produceret i en given historisk tid og situation og indgår i en vekselvirkning med det omgivende samfund (Jensen, 2011:119). Teksten præges af det samfund, den er produceret i, men præger også selv og derfor kan teksten eller dele heraf kun forklares, hvis man tænker helheden ind. Overordnet handler dette analytiske niveau om interaktionen mellem forskellige diskurser i samfundet, som i dette projekt kan være mellem politikere og pædagoger(becker Jensen, 2011: ). Centrale elementer kan være, hvilken institution teksten er forankret i, hvilken overordnet diskurs teksten er udtryk for og hvordan teksten påvirkes af fremherskende kontekster indenfor ex. politik, socialpsykologiske forhold og økonomi. Endeligt hvordan teksten påvirker eller forsøger at påvirke de samme forhold(becker Jensen, 2011:120). 13

14 2.4 Empiri Dette afsnit vil kort beskrive empirien, der er benyttet i projektet. Empirien til dette projekt er ikke selv produceret. Fordelen ved at bruge allerede produceret undersøgelser og derfor skønnet relevant er at, konklusionerne er frembragt gennem interviews med mange flere repræsentanter end det havde været muligt selv at interviewe. Først har det været nødvendigt at indhente formålet samt hensigten med loven om læreplaner. Herudover er der brugt udgivelser fra BUPL, der medvirker til en afklaring af det pædagogiske ideal samt om pædagogens oplevelse af autonomi i arbejdet. Empirien bliver yderligere uddybet i kapitel tre, som er projektets empiri-kapitel. I empiri-kapitlet vil der være udførlig beskrivelse af teksterne samt deres formål. Først er indhentet empiri om pædagogisk arbejdes kompleksitet samt bud på, hvad den fagligt velkvalificerede pædagog er opmærksom på i sit arbejde, Bud på pædagogisk arbejde. Endvidere BUPL s 10 mål for professionen. Begge er udgivet af BUPL pædagogernes fagforening. Endvidere er benyttet Pædagogers arbejdsvilkår- med fokus på professionalisering og autonomi, en undersøgelse, der undersøger pædagogers oplevelse af autonomi i arbejdet. Denne er også udgivet af BUPL. Herudover er Lovforslaget til læreplaner samt bemærkninger hertil, fra Retsinformation relevant at inddrage. To blogindlæg fra Vores Virkelighed, som er en blog på internettet er også inddraget. De hedder Ved politikerne virkelig, hvad de gør? skrevet af pædagogen Lillian Redan samt Pædagoger er eksperter i læring, skrevet af Bjarne W. Andresen. 14

15 Slutteligt skal nævnes en artikel, Det er ikke spor sjovt længere, et interview med Jytte Hare. Den har været bragt i Børn & Unge, pædagogernes fagblad, og omhandler en leder, der har valgt at sige sin stilling op pga. dokumentationskravet. 2.5 Kildekritik Rapporten fra BUPL, Pædagogers arbejdsvilkår- med fokus på professionalisering og autonomi, dækker over en undersøgelse, hvor autonomien undersøges og hvornår denne opleves under pres. Kritikken af denne går på, at det er pædagogernes egen fagforening, der har skrevet rapporten og dermed ikke kan siges at være neutral, idet BUPL er pædagogernes talerør. Det samme kan siges om empirien, der forsøger at definere professionsidealet, Bud på pædagogisk arbejde og BUPL s 10 mål for professionen, idet disse er skrevet ud fra en fagpolitisk vinkel. Med blogindlæggene fås en empiri, der er under påvirkning af skribenternes fortolkninger og forståelser, idet de er skrevet til en blog- Vores Verden - der hører under Cevea en tænketank, der er centrum-venstre i sit politiske ståsted. Hermed kan bestemte politiske holdninger samt diskurser være mere fremherskende end andre. Det er et forum, hvor pædagoger forholder sig kritisk til den herskende diskurs i den offentlige styring. Kritikken af at bruge empiri herfra er den, at det kan være pædagoger med et bestemt politisk ståsted, der ytrer sig. Pædagoger med en anden holdning vil muligvis ikke ytre sig her og deres stemme er således ikke at høre. I artiklen fra Børn & Unge kommer ikke kun forforståelsen frem fra den interviewede, men også forforståelsen fra journalisten, således at journalistens forståelseshorisont og fortolkninger uundgåeligt vil præge artiklen. 2.6 Teori Dette afsnit benyttes til at beskrive de teorier, der er relevante for problemstillingen. Teorierne vil være med til at muliggøre besvarelsen af problemstillingen. 15

16 2.6.1 Michael Lipsky I nærværende projekt er brugt Michael Lipsky. Lipsky benyttes til at belyse, hvordan begrebet skøn- autonomi -er en stor del af pædagogens arbejde, samt hvordan krydspres kan opstå. Endvidere hvilke mekanismer dette kan udløse hos medarbejderen. Lipsky er amerikansk politolog og en kritik af ham, er at bogen er skrevet i 1980, og dette skal med i overvejelserne, når denne bruges i en dansk kontekst i Dog mener jeg godt, at kunne argumentere for at bruge Lipsky i et projekt, der netop fokuserer på begreber, der benyttes i dette projekt. Lipskys teori tænkes at have sin relevans i forhold til dette projekt, via hans teorier om det skønsbaserede arbejde, krydspres og afværgemekanismer. Pædagoger befinder sig netop via deres interaktion med børn og forældre i en kontinuerlig strøm af skøn gennem hele deres arbejdsdag og det er netop dette, der holdes op mod læreplanerne i dette projekt Rasmus Willig Rasmus Willig bruges som supplement til Lipsky. Willig er dansk sociolog ved RUC, forsker i begrebet kritik, har skrevet bøger om kritik og kritikkens vilkår, heriblandt et essay omhandlende pædagogers vilkår og deres muligheder for at forholde sig kritisk til de vilkår, de er underlagt. Willig bekender sig til kritisk teori, hvilket ikke er videnskabssynet i dette projekt, men trods dette, har Willig nogle anskuelser, der er relevante og derfor inddrages han. Hans begreber omhandlende dobbeltbindinger samt ventiler for kritik kan supplere Michael Lipskys og bidrager til at tydeliggøre pædagogprofessionens udfordringer trods det, at han endnu ikke har udviklet en egentlig teori, som kan være kritikken af at bruge Willig. Omtalte essay omhandler pædagoger i Aarhus, men temaerne kan uden tvivl genkendes af andre pædagoger og andre faggrupper Teorierne i dette projekt Begge teoretikere beskæftiger sig med den ansatte, der i det daglige arbejde møder borgerne helt ude i frontlinjen, de pres denne kan underlægges samt reaktionerne herpå. Da dette projekt beskæftiger sig med pædagogiske professionsidealer samt brugen af læreplaner og disses betydning for oplevelse af krydspres, er det derfor relevant at inddrage disse to. 16

17 3. Empiri I dette afsnit gennemgås empirien, brugt i projektet. Professionsidealer er centralt i projektet og derfor uddybes det nærmere her som det første. 3.1 Professionsidealer Først gennemgås BUPL s 10 mål for professionen. Pædagogernes fagforening BUPL har opstillet disse 10 mål for professionen, hvor de fire, som er væsentlige for dette projekt er trukket frem. De er relevante, fordi de beskriver hvilke elementer, der har betydning for optimal udførsel af pædagogisk virke samt prioriteringer i det fagpolitiske arbejde i forhold til den pædagogiske virksomhed. Disse fire er: Ansvar, metodefrihed, tid og politisk indflydelse. BUPL skal arbejde for at pædagoger får ansvar og metodefrihed i deres arbejde helt fra planlægning over udførelse til evaluering samt udvikling. Der argumenteres for at pædagoger besidder viden samt udnytter deres potentiale bedst, hvis de har frihed til at vælge pædagogisk metode. Herudover skal der arbejdes for, at der er den nødvendige tid til at udføre ovenstående og at der heri også skal være tid til refleksion. Som det sidste mål, der er medtaget her, er at pædagogerne sammen med BUPL skal arbejde for at politiske mål for det pædagogiske arbejde, tager afsæt i den viden, der er hos pædagogprofessionen og at de sammen skal søge indflydelse på den politiske proces. Formål med nye tiltag inden for professionen skal være udvikling af pædagogikken og ikke kontrol(www.bupl.dk 6 ). Dette udgør nogle af målene fra BUPL, som er fastsat centralt. Idealerne kan ses som et politisk mål sat, men også mål som den enkelte pædagog kan sætte for sit daglige arbejde. Den enkelte pædagog møder disse mål med egen fortolkning, og medbringer også sin egen historik, forståelseshorisont og fordomme. Dvs. at professionsidealer er et komplekst begreb, der dækker bredt og dybt

18 Bud på pædagogers arbejde, er ligeledes udgivet af BUPL en pjece. I dette projekt er trukket få væsentlige passager ud, omhandlende professionel omsorg og pædagogens roller. Omsorg defineres her som alle de processer, hvor pædagogen ser det enkelte barn, men også som de elementer, der skal opfyldes omkring barnet og i de mellemmenneskelige relationer. De pædagogiske roller handler om alle de kasketter, pædagogen har på i sit arbejde med børnene, og beskriver hvorledes denne rolle kontinuerligt ændrer sig i en given proces og kræver vedholdenhed og omskiftelighed. I udgivelsen står at børn og unge har brug for omsorg og denne fås bl.a. fra pædagogerne omkring barnet via en professionel omsorg, som ydes parallelt med familien og venner. I dagtilbuddet er det pædagogens særlige ansvar at yde omsorg for barnet og at støtte op om børns omsorg for hinanden. Når pædagogen yder denne professionelle omsorg skal, opmærksomheden være på barnet, således at man forholder sig aktivt til dets behov, signaler, fysiske og psykiske velbefindende. Herunder at pædagogen er opmærksom på barnets psykiske tilstand og støtter op om barnet i svære situationer. Fysisk omsorg betyder, at pædagogen er opmærksom på barnets behov for fysisk udfoldelse, behov for hvile m.v. Pædagogen skal vise barnet interesse, udtrykke at kunne lide det, vise indlevelse, forståelse og interesse for det der optager barnet, herunder at samtale med barnet om tanker, spørgsmål og handlinger. Det kræver, at pædagogen generelt er interesseret i den aktuelle børnekulturs interesseområder, udtryksformer samt problemer. Omsorg skal styrke barnets aktivitet samt dets interesse og lyst til at udforske verdenen og tage selvstændige initiativer. Herudover beskrives det, at pædagogen i det pædagogiske arbejde har forskellige roller. Pædagogen kan være styrende i aktiviteterne, støttende, vejledende og indimellem vælge at træde tilbage og overlade aktiviteten til barnet eller børnene og deres eget initiativ. Den rolle som pædagogen påtager sig afhænger af det pædagogiske mål samt de vilkår, der er til stede for at udføre det pædagogiske arbejde. I en given pædagogisk proces kan alle roller være i spil. Denne proces kræver, at pædagogen er vedholdende og kan skifte rolle kontinuerligt, når der vurderes, hvad der er brug for i processen(christensen, 2007). 18

19 Uddrag fra BUPL s 10 mål for professionen. samt udgivelsen Bud på pædagogers arbejde er medtaget for at få fagets egne definition af pædagogisk professionsideal og hvad der ligger til grund for godt pædagogisk arbejde. De bruges i projektet for at skabe klarhed over det gennemgående begreb, professionsidealer, som er det læreplanerne holdes op imod og ses i forhold til. 3.2 Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi I undersøgelsen Pædagogers arbejdsvilkår med fokus på professionalisering og autonomi undersøges pædagogers arbejdsvilkår ud fra professionalisering og autonomi. Denne viser at autonomi i eget arbejde betyder meget for pædagogerne. Dette dækker over metodefrihed, planlægning samt udførelse og evaluering. Tiltag fra centralt hold indskrænker dog denne autonomi, men medvirker til øget fokus på pædagogisk professionalisering. I forhold til læreplaner udrykkes der i undersøgelsen overvejende tilfredshed med tiltagene, mens der er mindre tilfredshed med de administrative opgaver, der følger med og det samme gælder for sprog-screeningen. I forbindelse med læreplaner er der større metodefrihed, hvor det modsatte ses ved det sidste. Tiden nævnes som væsentlig faktor, idet pædagogens rolle er under forandring og nye opgaver kommer til, mens pædagogen stadig gerne vil udføre det som opfattes som kerneopgaver i feltet. Dette sætter pædagogen under pres tidsmæssigt eller tvinger dem til at se på deres profession med andre øjne. Især fordi de har en oplevelse af at nye tiltag kontinuerlig kommer til i rask tempo. Pædagogerne oplever ikke, at omgivelserne har ændret syn på dem. De er klar over, at de selv må gøre en indsats for at ændre dette, bl.a. ved at blande sig i den offentlige debat(mølholt, 2008). Ovenstående undersøgelse er medtaget, fordi den netop undersøger nogle af de problemstillinger, der er under behandling i dette projekt. Den kan således medvirke til at illustrerer de udfordringer og dilemmaer pædagoger kan opleve. Endvidere deltog der 40 pædagoger i denne undersøgelse, som blev til via gruppeinterviews og den er således mere repræsentativ end det der, ville have været mulighed for at frembringe, hvis empirien selv skulle produceres. 19

20 3.3 Lov om pædagogiske læreplanerer i dagtilbud med tilhørende bemærkninger I det følgende kan lov om læreplaner læses. Herudover er ministerens tilknyttede bemærkninger beskrevet.» 8 a Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen 3 år til skolealderen, der giver rum for leg, læring og udvikling. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod. Der skrives i tilhørende bemærkninger at alle børn i Danmark, skal sikres læring og at læreplanerne som redskab skal medvirke til at bryde den sociale arv, men ikke kun skal ses som et redskab for socialt udsatte børn. Regeringen vil have systematik ind i politikken for læring i daginstitutioner, således at alle kommuner arbejder med læring og det ikke kun sker i de institutioner, hvor der er ansat ildsjæle. Læreplanen skal ses som en udbygning af de virksomhedsplaner, der allerede findes i mange daginstitutioner, bl.a. fordi at en del kommuner ikke har politik for indhold i dagtilbuddet. Det påpeges, at læring i daginstitutionen ikke skal sidestilles med læring i skolen, men at det er igennem de processer, der foregår gennem dagen i institutionen. Læring handler endvidere om dannelse, udvikling og forandring og ses som en proces, hvor barnet er medskaber. Denne form for læring kan ske gennem planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer eller leg, hvor den voksne er katalysator for forandring, fordybelse, fornyelse og stimulering. Legen anses stadig som fundamental og som middel til at udvikle sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Relationen mellem barn og voksen er fundamental. Herefter nævnes de seks temaer, der indgår i læreplanerne som er sprog, sociale 20

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere