Grundlæggende undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlæggende undervisningsmateriale"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Forældresamarbejde i pædagogiske dagtilbud Juli 2005

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK hører til i den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr. 2629: Pædagogisk arbejde med børn og unge. Rammerne for forældresamarbejdet er beskrevet i Lov om social service, hvor der bl.a. står: Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. (Ibid. 8. stk. 2). Lovgivningsmæssigt stilles der krav om et tæt samarbejde med forældrene. Uddannelsen vil som oftest være relevant for flere af målgrupperne i FKB en. Det vil sige Dagplejere samt pædagogmedhjælpere ansat i pædagogiske dagtilbud for børn i alderen 0-14 år. Kompetenceudviklingen vil her omhandle følgende arbejdspladser: SFO, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og fritidshjem. Dagplejere og pædagogmedhjælpere ansat i særlige dagtilbud for børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Arbejdsfunktioner I forbindelse med forældresamarbejde er den primære arbejdsfunktion i dagtilbuddene at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed i et samarbejde med forældrene. Forældresamarbejdet omhandler dialog og kommunikation med forældrene om det enkelte barn og om de rammer og muligheder, der præger den pædagogiske praksis. Forældresamarbejdet bevæger sig inden for to felter: Den formelle og uformelle kontakt. Det uformelle forældresamarbejde handler om det daglige møde mellem forældre og pædagogisk personale. Det formelle forældresamarbejde handler dels om den overordnede forældreindflydelse og dels om det systematiserede forældresamarbejde. Konkret kan arbejdsfunktionen i forbindelse med forældresamarbejde omhandle: Daglig kommunikation med forældrene om børnenes trivsel og udvikling - herunder også almindelig høflighed og smalltalk Planlagte/systematiske forældresamtaler Svære forældresamtaler Her-og-nu-samtaler pludselige hændelser (fx sygdom, ulykker), der kræver, at den pædagogiske medarbejder træder til her og nu 1 af 14

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Inddragelse af og samarbejde med forældrene i planlægning og tilrettelæggelse af det pædagogiske dagtilbud - fx i forhold til arbejdet med fælles værdisættelse og virksomhedsplan Inddragelse af og samarbejde med forældre ved afholdelse af særlige forældrearrangementer. Det kan ske via forældrebestyrelsen Inddragelse af og samarbejde med forældrene ved arbejdet med pædagogiske læreplaner. Det skal ske via forældrebestyrelsen Den pædagogiske medarbejders overvejelser over egen rolle og position i forhold til forældresamarbejde Praksisfællesskabets overvejelser over og fælles værdisættelse af arbejdet med forældresamarbejde Overvejelser over mulighedsbetingelser for det pædagogiske arbejde og for det tilknyttede forældresamarbejde. Begrundet sammenhæng mellem uddannelsesmål og FKB Udvikling og læring gennem dialog I takt med samfundets udvikling ses videndeling, refleksivitet, deltagelse, dialog og samvær med andre som de bærende elementer for læring. Det er gennem dialogen og samarbejdet, at man lærer. Det betyder, at kommunikation og samarbejde med forældre bliver pædagogisk i sig selv, fordi samarbejdet får som mål, at begge parter lærer noget. Forældre skal ikke forklares eller anvises løsninger, men dialogen skal have som mål, at den er udviklende for begge parter. Samtaler kan her ses som relationer. Man kan tale om både indre 1 og ydre 2 samtaler (se fx Tom Andersen, 1996, s. 41). Kommunikationen har som mål at udvide de tre aktivitetsformer sanse, vide og handle i såvel de indre som de ydre samtaler. Dialogen bliver derved en søgeproces, som mennesker sammen bevæger sig ind i. Målet er afklaring, indsigt og forståelse. Dialoger gør det muligt at udvikle sig; det vil sige at forandre sig i forholdet til sig selv, de andre parter og det, som samtalen drejer sig om. Begreber som gensidig forståelse og det fælles tredje 3 inddrages her (Benedicte Madsen, 1996). I denne forståelse bliver dialogen et udviklingsværktøj og et forandringsredskab. Det er gennem dialogen, at der skabes muligheder for forandring ikke bagefter eller før 1 Den indre samtale, som den samtale eller de refleksioner, den enkelte har med sig selv - inden i sig selv - under en given samtale med en anden. 2 Den ydre samtale er den samtale, som parterne begge hører, og som begge er fælles om at skabe og vedligeholde. 3 Det fælles tredje: Det samtaleindhold, som parterne er enige om at rette deres opmærksomhed imod. 2 af 14

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Disse forestillinger om læring gennem udvikling og dialog er centrale for forståelse af intentioner med forældresamarbejde. Ideelt set skal forældresamarbejde mere ses som et fælles læringsrum end et samarbejdsrum. Forældresamarbejde som et spændingsfelt mellem barnet, forældre og den pædagogiske medarbejder På baggrund af en brugerundersøgelse i forbindelse med evaluering af dagtilbud for børn (for Socialministeriet, 2003) konkluderes, at alle, høj som lav er enige om, at forældresamarbejde er godt. Forældresamarbejdet er et nødvendigt grundlag for at skabe kvalitet i dagtilbudene Forældrene tages alvorligt og deres krav om kvalitet i dagtilbudene ligeså (Bjørg Kjær, 2003, s ). Værdisættelsen af forældresamarbejdet skal ses i tilknytning til udviklingen i samfundet. Man taler i dag om det komplekse samfund. Der sættes fokus på det enkelte individs udfoldelser og selvrealisering. I dagens samfund er normer, værdier og holdninger til pædagogik, opdragelse og samarbejde ikke fast definerede størrelser, men størrelser, der konstant er under forandring og konstant til forhandling. Se fx Socialforskningsinstituttets undersøgelse om opdragelse og værdier 5. I denne sammenhæng kan man se forældresamarbejdet som et spændingsfelt mellem barnet, forældrene og de pædagogiske medarbejdere. Udtrykket spændingsfelt anvendes, fordi roller, relationer og synet på disse har ændret sig markant som følge af samfundets udvikling. Det kræver andre måder at håndtere samarbejdet på. Centrale temaer er her fleksibilitet, omstillingsevne og parathed. I kapitlet Ideer til tilrettelæggelse, vil der være en række forslag til, hvordan det nye samarbejde kan håndteres. De nye roller og relationer kan skitseres med følgende model: 4 Bjørg Kjær: Forældre og forældresamarbejde hvordan omtales forældre og hvordan udtaler de sig? Artikel i: Udvikling og perspektiver Dagtilbud til børn Rapport 3. Evaluering foretaget for socialministeriet, marts Rapporten kan downloades fra hjemmesiden 5 Dines Andersen og Anne-Dorthe Hestbæk: Ansvar og værdier. En undersøgelse i børnefamilier. Socialforskningsinstituttet 99:22, af 14

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Barnet Forældresamarbejde Pædagogiske medarbejdere Forældre Nedenfor gives en række eksempler på, hvad de nye roller og relationer består i, og hvordan de kan håndteres. Pædagogiske medarbejdere Dialog: Rollen som pædagogisk medarbejder har ændret sig fra ekspertrollen (anvisende) til en mere dialogorienteret og støttende rolle. Autoriteten er ikke længere givet, og denne rolle kan derfor skabe usikkerhed blandt det pædagogiske personale. Bjørg Kjær (2003, s. 79) formulerer det sådan, at en del af de pædagogiske medarbejdere ikke føler sig rustet til at udføre forældresamarbejdet og kommunikationen med forældrene godt nok eller med tilstrækkeligt fagligt overskud til ikke at blive bange for kritik og derfor kan have tendens til at forsvare sig selv på grund af dårlig selvtillid som professionsgruppe. Han foreslår, at de pædagogiske medarbejdere arbejder med eget fagligt selvværd og selvtillid, samt at de arbejder med kommunikation og dialog, der fx tager afsæt i anerkendende forholdemåder 6. Signalværdi: Der er et øget fokus på de pædagogiske medarbejderes signalværdi: Signalværdi handler om, at de pædagogiske medarbejdere kan forklare sig pædagogisk, og at de kan sælge sig selv. Peter Ø. Andersen beskriver det ved, at pædagogens rolle i disse år er udsat for forandringspres. Pædagoger skal i højere grad vise tydelige resultater, de skal evalueres, og ikke mindst skal de tydeliggøre, at deres arbejde er menings-fuldt, ikke blot overfor forældre, lærere og børn, men også overfor hinanden, andre faggrupper (Peter Ø. Andersen, 2003, s. 10). 6 Anerkendende forholdemåder (AI): At skabe et løsningsorienteret, konstruktivt fælles tredje: At tale om muligheder (muligheder skaber fremadrettethed og er konstruktivt) og kompetencer til at ændre. Bruge refleksion som læring. 4 af 14

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Der stilles ikke kun krav om at kunne formulere sin faglighed. Der stilles også krav om en anden faglighed, der ikke som tidligere alene handler om at begrunde sig ved teorier, men også ved en mere kontekstafhængig og helhedsorienteret tilgang, hvor observationer, teorier og forslag til løsninger inddrages. Der sættes herved fokus på at skabe et refleksivt forhold mellem teori og praksis. Formidlings- og forhandlingsaspektet bliver derved en betydningsfuld opgave for de pædagogiske medarbejdere. Kravene kan ifølge Peter Ø. Andersen imødekommes ved, at de pædagogiske medarbejdere tilegner sig et analytisk og beskrivende fagsprog, og at de indtager en observerende og beskrivende position. Dette fagsprog og denne position kan danne afsæt for refleksioner over den pædagogiske praksis og dokumentation af det pædagogiske arbejde (Ibid. s. 12). Derved skabes mulighed for en synliggørelse af det pædagogiske arbejde og den nye pædagogiske faglighed. Forældre Det nye fagsprog giver mulighed for at sætte fokus på dialog og fælles undersøgelse af praksis. Der skabes også mulighed for at kunne indtage helikopterperspektiv det vil sige se på mulighedsbetingelser for handlinger 7 og reflektere over forudsætninger og præmisser for at godt forældresamarbejde - herved kan man arbejde med at undgå, at skylds- og ansvarsproblematikker forskydes til den enkelte pædagogiske medarbejder. Samtidig bliver det muligt at bruge kollegafællesskabet til sparring og supervision og til at skabe kollektive løsninger på det gode forældresamarbejde. Forældrene er blevet brugere - og også kunder - af et offentligt servicetilbud. Hvordan denne rolle håndteres i dagtilbuddet er af væsentlig betydning for relationen mellem pædagogiske medarbejdere og forældrene. Skal kunden altid tilfredsstilles; kan man stille krav til kunden? Spørgsmålene har stor relevans, idet det i vejledningen til lovgrundlaget tydeliggøres, at forældrene fortsat har hovedansvaret for barnet og at dagtilbuddets indsats må afstemmes i forhold til dette (Vejledning om Dagtilbud til børn efter lov om social service, 1997, s. 11). Håndtering af disse anderledes roller kan fx ske ved at arbejde på at se opgaven (som defineret i lov om social service) som en fælles opgave, alle har medansvar for at bidrage til at løse. 7 Ved mulighedsbetingelser forstås mødet mellem den enkeltes aktualisering af mulighederne og de aktuelle læringsmuligheder i konteksten. 5 af 14

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Forældretyper i dag stiller andre og forskellige krav til dagtilbuddet. I megen litteratur (se litteraturliste) beskrives, hvorledes forældrenes ønske om indflydelse og deres iver for at sikre deres barn optimale udviklingsmuligheder skaber nye udfordringer for forældresamarbejdet. Der tales fx om servicerende og iscenesættende forældre. Margrethe Brun Hansen (2001) bemærker en række fællestræk ved forældretyper i dag: Usikkerhed over for at påtage sig voksenrollen, manglende lydhørhed over for barnet, social ansvarlighed, når det drejer sig om deres eget barn, men ikke over for resten af børnene Forældre kan i dag have en anden tilgang til pædagogikken end de pædagogiske medarbejdere, og mødet mellem forældre og medarbejdere kan derfor være præget af interessekonflikter. Samarbejdet mellem de nye forældre og de pædagogiske medarbejdere kan ifølge Bjørg Kjær (2003, s. 72) være et dilemma: På den ene side er forældreinddragelse, forældreindflydelse og forældresamarbejde altså en etableret selvfølge ikke mindst i lovgrundlaget. På den anden side er ingen [de pædagogiske medarbejdere] helt overbeviste om, at forældrene nu også er så gode til at være forældre, som de burde. Og heri består forældresamarbejdets dilemma. Håndtering af dette dilemma befordres af, at de pædagogiske medarbejdere arbejder på at undgå en dem-og-os-tankegang. Ved at de pædagogiske medarbejdere arbejder bevidst med egne fordomme, opdragelsesværdier, livsformer og fortolkningsprocesser og ved at reflektere over betydning af egne normer og holdninger i forældresamarbejdet skabes mulighed for en større gensidig forståelse. Samarbejdet med forældrene kan fx tage afsæt i en anerkendende tilgang med fokus på indholdsniveauet i kommunikationen det fælles tredje, sagen, indholdet. Benedicte Madsen udfolder denne forståelse af kommunikationen i kommunikationstrekanten, som er en grundmodel for en samtale mellem to parter, der har en fælles sag et fælles tredje (Benedicte Madsen, 2000). Individualisering Samfundets øgede fokus på det enkelte individs udvikling og selvrealisering har skabt et andet syn på barnet. Det værdisættes i langt højere grad, at barnet høres og inddrages i familiens beslutninger, og at barnet udvikler værdier som personlig frihed, ansvarlighed, solidaritet og ærlighed 8 For den servicerende forældretype kan det betyde, at barnet bliver famili- 8 Se Socialforskningsinstituttets undersøgelse af ansvar og værdier i børnefamilier (2000): Dines Andersen og Anne-Dorthe Hestbæk: Ansvar og værdier. En undersøgelse i børnefamilier. Socialforskningsinstituttet 99:22, 2000 (www.sfi.dk). 6 af 14

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET ens helt centrale person (Margrethe Brun Hansen, 2001, s ). Ved forældresamarbejde kan dette barnesyn skabe interessekonflikt i forhold til dagtilbuddets arbejde med sociale aspekter som deltagelse og ansvar i fællesskaber med andre børn. Vægter forældrene hensynet til deres barn (det enkelte individ), kan det kollidere med hensynet til børnegruppen som helhed (fællesskabet). Dette barnesyn udfordrer forældresamarbejdet og fordrer, at de pædagogiske medarbejdere synliggør deres faglighed og indgår i dialog med forældrene. For at skabe de bedste muligheder for udvikling gennem dialog kan fokus for dialogen være at undre sig sammen med forældrene og derved bidrage til at sætte fokus på indholdsniveauet det fælles tredje. Det giver mulighed for fælles fordybelse og fælles refleksioner over den fælles opgave, som bl.a. er at bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber (uddrag af Lov om social service, 8, stk. 4). Forældrebestyrelsen kan også deltage i at arbejde med at skabe fælles værdisæt og visioner. Disse nye relationer og roller udfordrer forældresamarbejdet Bjørg Kjær beskriver denne udfordring meget rammende: Forældresamarbejdet i dets forskellige former står altså over for nogle vanskeligheder med at kombinere det principielle og det konkrete. Med at kombinere det saglige og professionelle med det nære og personlige. Forældresamarbejdets succes eller fiasko handler om, hvorvidt samspillet giver plads til et syn på forældre som værende i stand til at kombinere forældrerollens dybt personlige involvering med en evne til at foretage nøgterne iagttagelser og komme med saglige argumenter. Det handler også om, hvorvidt pædagogens nødvendige personlige engagement blokerer for en professionel forholden sig til forældres kritik, synspunkter og eventuelle ændringsforslag. Det handler om, hvor grænsen går mellem respekt for andres iagttagelser, argumenter og analyser på den ene side og en konsolidering af positioner og roller på den anden. Det handler om at få ændret en massiv konsensuskultur til en debatkultur, hvor det er muligt at være uenige med hinanden uden, at man på grund af selve uenigheden, eller blot det at noget påpeges, klassificeres som dårlige forældre eller dårlige pædagoger (Bjørg Kjær, 2003, s. 81). Disse overvejelser og refleksioner over præmisser og forudsætninger for forældresamarbejde i dagens dagtilbud er afsættet for forslag til temaer og indhold af disse i uddannelsesforløbet. Uddannelsesmålets sammenhæng til TAK er Med afsæt i loven om social service relaterer uddannelsen sig primært til følgende to tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, (TAK er) og skal kvalificere deltagerne inden for disse: 7 af 14

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET a. Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet b. Medvirke til børns og unges udvikling Uddannelsen kan også relatere sig til de to resterende TAK er inden for den fælles kompetencebeskrivelse: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge og Igangsættelse af aktiviteter med og for børn og unge. Dette pga. lovkravet om dagtilbuddets samarbejde med forældrene om at opfylde de overordnede mål for børnenes liv og udvikling. Det betyder, at hele jobområdet baserer sig på et samarbejde med forældrene. I TAK a) står bl.a., at medarbejderne samarbejder om opgaven med pårørende/forældre, og at de medvirker til at opbygge en samarbejdskultur, der bygger på respekt for de involverede parters holdninger, roller og opgaver. Hertil skal medarbejderne kunne identificere dilemmaer og modsætninger i samarbejdet. Medarbejderne skal kende til, at de er i et ansættelsesforhold, hvor der er lovmæssige krav om samarbejde med forældrene. I takt med samfundets udvikling til et komplekst samfund har forventninger og syn på forældresamarbejdet som nævnt ændret sig. Forældresamarbejde ses som nævnt som et spændingsfelt mellem et øget fokus på individet (barnet), nye forældretyper/-roller og nye roller for den pædagogiske medarbejder. Relationerne mellem barn, forældre og pædagogiske medarbejdere stiller i dag nye udfordringer til forældresamarbejdet. Af betydning for samarbejdet bliver derfor, hvordan den enkelte deltager reflekterer over egne normer og holdninger i mødet med forældrene. I kapitlet Ideer til tilrettelæggelse vil der blive givet en række forslag til temaer, som man kan arbejde med for at udfordre deltagernes refleksioner over spændingsfeltet med henblik på at udvikle kompetencer til at imødekomme udfordringen. I TAK b) står bl.a., at medarbejderne udfører pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i pædagogiske dagtilbud i forhold til børn med almindelige behov herfor. Medarbejderne skal i det daglige arbejde kunne udfordre børns og unges potentialer, og de skal have forståelse for professionelles særlige ansvar for omsorg og udvikling af den pædagogiske praksis. Udvikling af kompetence til at gøre sig pædagogiske overvejelser og tilrettelægge aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og udviklingsmuligheder, er centralt i denne tak. Denne kompetence skal kunne formidles til forældrene og skal kunne indgå i samarbejdet med forældrene. Det betyder, at medarbejderne skal kunne gøre sig relevante faglige observationer og overvejelser. De skal kunne formidle disse til forældrene med henblik på at kunne begrunde deres handlinger med et konstruktivt og fremadrettet fokus og med henblik på at kunne indgå i et samarbejde om at finde løsninger i relation til en fælles opgave. 8 af 14

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET I henhold til Lov om social service, 8a om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn og unge, bliver det særlig centralt, at de pædagogiske medarbejdere udvikler kompetencer til at formidle det pædagogiske arbejde med henblik på at indgå i et samarbejde med forældrene om den pædagogiske praksis og om udarbejdelse og evaluering af de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen skal godkende de pædagogiske læreplaner. I kapitlet Idéer til tilrettelæggelse gives forslag til, hvordan den pædagogiske medarbejder kan arbejde med at formidle observationer og konkrete hændelser på en professionel og udviklingsorienteret måde. Generelt Medarbejderne arbejder selvstændigt og i samarbejde med barnets familie, kolleger og andre relevante samarbejdspartnere om opgaven. Kompetencen er således udbredt på de fleste arbejdspladser i jobområdet. Derfor er der et behov for, at hver enkelt medarbejder kan deltage i at samarbejde med forældrene, fx med henblik på at kunne arbejde med pædagogiske læreplaner. Der er også behov for, at den pædagogiske medarbejder kan indgå i dialog med forældrene og formidle konkrete hændelser vedrørende barnet til forældrene. Det vil dog være forskelligt, hvilke muligheder der på de konkrete arbejds-pladser vil være for at arbejde med og deltage i forældresamarbejde - se nedenfor om mulige jobfunktioner. Deltagerforudsætninger Det anbefales, at deltagerne inden uddannelsesstart har både elementær teoretisk viden og praksiserfaring fra området, især vedr. emnerne samspil og relationer samt kommunikation/dialog. Deltagernes faglige og personlige forudsætninger i forhold til uddannelsesmålet vil afhænge af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads: Der vil være forskellige muligheder for at indgå i forældresamarbejde set i forhold til tildeling af ansvarsområder for pædagoger og pædagogmedhjælpere. I nogle dagtilbud vil pædagogmedhjælperen indgå på lige fod med pædagogerne i såvel uformelle som formelle fora, dvs. det daglige forældresamarbejde, planlagte forældresamtaler og forældrearrangementer. I andre dagtilbud vil pædagogmedhjælperen primært indgå i den daglige kontakt med forældrene. Dagplejeren arbejder ofte alene, men arbejder i nogle situationer sammen med dagplejepædagogen eller andre dagplejere i legestuer. Dagplejeren er således ofte alene om det daglige uformelle forældresamarbejde; typisk vil dagplejepædagogen deltage ved planlagte forældresamtaler og i andre formelle samarbejdsfora. 9 af 14

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Struktur Det anbefales, at deltagerne har uddannelsesbevis fra Pædagogmedhjælpere i daginstitutioner eller Grundkursus for dagplejere. Derudover kan deltagerne med fordel have uddannelsesbevis fra uddannelserne: Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Brugerindflydelse i pædagogisk praksis Deltagere, som arbejder i dagtilbud med svagt stillede børn og familier, kan anbefales uddannelserne Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område og Arbejdet med risikobørn og -unge. Deltagere, som arbejder i dagtilbud med børn af flygtninge eller indvandrere, kan anbefales uddannelsen Interkulturel pædagogik. 2. Ideer til tilrettelæggelse Det anbefales, at der tages afsæt i deltagernes egne praksiserfaringer, og at deltagerne arbejder med egne praksisfortællinger. Det kan fx indgå i uddannelsesforløbet, at deltagerne udarbejder deres egen praksisfortælling og i en projektorganiseret form arbejder med, hvordan de udfordringer, som fortællingen evt. stiller, kan imødekommes. Herved kan deltagerne under forløbet arbejde med analyse af egen praksis og udarbejdelse af handleforslag. Analysen kan ske ved, at deltagerne stiller arbejdsspørgsmål til fortællingen, som de under forløbet arbejder med at svare på, efterhånden som de tilegner sig mere viden om temaet. Brug af mindmap kan være velegnet til det konkrete arbejde med at stille spørgsmål til fortællingen. Arbejdsspørgsmålene kan fx stilles på baggrund af en undren over handlinger og reaktioner eller ud fra et ønske om at sætte en bestemt udviklingsproces i gang. På denne måde arbejder deltagerne implicit med analyse og dokumentation samt analyse af egen praksis; og deltagerne tilegner sig redskaber til fortløbende at dokumentere og udvikle egen praksis. Det anbefales også, at der på uddannelsen arbejdes eksemplarisk, dvs. at deltagerne arbejder med at udvikle kommunikative og refleksive kompetencer, fx ved at arbejde i grupper og ved at inddrage projektarbejdsformen. Herigennem kan deltagerne arbejde med refleksion, gruppeprocesser, kommunikation, dialog og anerkendende relationer. 10 af 14

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Forslag til temaer i uddannelsesforløbet 1. Lovgrundlaget for forældresamarbejde Samarbejde, dialog og læring kan være de centrale elementer her. Der kan arbejdes med at udfolde lovgrundlaget. Her kan deltagerne inddrage egne erfaringer for at forstå at bruge loven. Der kan arbejdes med, hvilken betydning de samfundsmæssige forandringer har for værdisættelse af forældresamarbejdet. 2. Forskellige former for forældresamarbejde Formelle og uformelle former for forældresamarbejde er centrale elementer her. Der kan arbejdes med, hvordan de formelle samarbejdsfora organiseres og planlægges, ligesom der kan arbejdes med de mere uformelle kontakter med forældrene med henblik på at sikre dialog og læring for alle parter. Deltagerne kan overveje mulighedsbetingelser bredt set for at skabe det gode forældresamarbejde. 3. Roller og relationer i spændingsfeltet mellem barn, pædagogisk medarbejder og forældre Her er det konkrete arbejde med forholdet mellem barn, pædagogisk medarbejder og forældre i fokus. Der kan arbejdes med den præsenterede model (trekant). Deltagerne kan her inddrage egne praksiserfaringer til en forståelse af forholdet mellem barn, forældre og egen rolle. 4. Synliggørelse af faglighed observere og beskrive Et observerende og beskrivende fagsprog er centralt element her. Der kan arbejdes med, hvorledes deltagerne kan udvikle et observerende og beskrivende fagsprog, ligesom deltagerne kan arbejde med, hvorledes observationer og teori kan indgå i analyser af hændelser for herigennem at skabe fagligt kvalificerede løsningsforslag. Der kan arbejdes med, hvorledes teori og praksis kan spille konstruktivt sammen, og hvordan begge elementer kan indgå i refleksioner over den gode praksis. 5. Dialog, kommunikation og anerkendende relationer/forholdemåder Udviklende dialog, gensidig forståelse og anerkendende forholdemåder er de centrale elementer her. 11 af 14

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Der kan arbejdes med dialog og det fælles tredje (Benedicte Madsen, se litteraturliste). Deltagerne kan overveje, hvordan dialogen bedst sikres, herunder fx: deres egen rolle, fysiske rammer, det valgte tidspunkt, modtagerens interesse og indstilling til formidlingen og dialogen samt hvad de vil opnå med dialogen. 6. Egne holdningers betydning i forældresamarbejdet Betydning af at bevidstgøre egne fordomme, opdragelsesværdier og livsformer og at reflektere over disse i samarbejdet med forældrene er centrale elementer her. Der kan arbejdes med, at deltagerne bevidstgør egne fordomme etc. i relation til deres egne praksiserfaringer. Der kan arbejdes med, hvordan man undgår en dem-og-os-tankegang ved fx at tage afsæt i tilgange som den udviklende dialog og læring gennem dialog. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Se Litteraturliste mv. 4. Litteraturliste mv. Litteraturlisten er vejledende og ikke udtømmende. Undervisere kan inspireres af listen både i forhold til egen forberedelse af uddannelsesforløbet og i forhold til at søge anden og nyere aktuel litteratur og lovstof dette også ved, at litteraturlisten indeholder links til websider, hvor ny viden kan søges, ligesom der gives en række links, der kan inspirere til udvælgelse af ny litteratur. Litteraturlisten kan også anvendes af deltagerne i uddannelsesforløbet. Tema 1: Lovgrundlaget Lov om social service. LBK nr. 97 af 17/02/2005 (Historisk). Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service. VEJ nr. 53 af 06/03/ af 14

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 2: Forskellige former for forældresamarbejde Velkommen i institutionen. Inspirations- og arbejdshæfte. Af Margrethe Brun Hansen, Lene Lind & Carsten Ringsmose. Dansk Pædagogisk Forum, Mere forældresamarbejde. Af John Andersen og Kjeld Rasmussen. Dansk Pædagogisk Forum, Forældresamarbejde. Af Elise Stendevad. Alinea, Forældresamtaler. Af John Andersen og Kjeld Rasmussen. Dansk Pædagogisk Forum, Fagforeningen FOA, Fagforeningen BUPL, Tema 3: Nye roller og relationer De kompetente forældre. Af Margrethe Brun Hansen. Gyldendal, De nye forældre og deres børn. Af John Aasted Halse. Børns Vilkår, Den nye forældregeneration. Tema i tidsskriftet 0-14, nr Signalement af den moderne pædagog. Tema i tidsskriftet 0-14, nr Forstå mig dog! Af Lene Lind. Hans Reitzels Forlag, Krævende forældre som ressource. Af Christian Andersen m.fl. Artikel i fagbladet Børn & Unge, nr. 8, Barndomspsykologi. Af Dion Sommer, Hans Reitzels Forlag, Modernisering af den offentlige sektor. Af: Katrin Hjort. Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, RUC, Ansvar og værdier. En undersøgelse i børnefamilier. Af Dines Andersen & Anne Dorthe Hestbæk. Socialforskningsinstituttet 99:22, Udvikling og perspektiver - Dagtilbud til børn - Rapport 3. Evaluering foretaget for Socialministeriet under ledelse af Søren Smidt, RUC. Socialministeriet (www.sm.dk), marts af 14

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Forældresamarbejde med etniske minoritetsforældre udfordringer og dilemmaer i daginstitutionen. Af Vibe Larsen. Artikel i Tidsskriftet Vera, nr. 31, maj Tema 4: Synliggørelse af faglighed Pædagoger under forandringspres. Af: Peter Ø. Andersen. Artikel i Tidsskriftet Asterisk, Danmarks Pædagogiske Universitet. Pædagogik, udvikling og evaluering. Af: Peter Ø. Andersen. Gyldendal Uddannelse, Tema 5: Kommunikation Reflekterende processer. Af Tom Andersen. Dansk Psykologisk Forlag, Organisationens dialogiske rum. Af Benedicte Madsen. I: Organisationsudvikling gennem dialog af H. Alrø. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, Dialog og gensidig forståelse. Af Benedicte Madsen. Dafolo Forlag, Kommunikation med og om børn og unge. Af Birgit Bruun. Artikel i: Moderne psykologi. Red. af Birgit Bruun & Anne Knudsen. Billesø & Baltzer, Appreciative Inquiry. Af Carsten Hornstrup og Jesper Loehr-Petersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Sprog og anerkendelse som bindeled i forandringsprocesser. Af Carsten Hornstrup. Artikel i: Magt, Passion Kommunikation. Af Peter Rosendal Frederiksen m.fl. Dafolo Forlag, Tema 6: Egne normer og holdninger Myternes teori og praksis. Af Thomas Davidsen. I: Samvirke, Januar af 14

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Dokumentation og evaluering af pædagogisk arbejde 44275 Udviklet af: Susanne Minds

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44261 Udviklet af: Hanne Holm CVU Vest Skolebakken 171 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 7614

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44799 Udviklet af: Jeppe Sjøgren & sosumedia Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Vuggestuen Langenæs Langenæs Alle 27 8000 Århus C. Tlf.: 86 14 83 38 www.langenaes27.dk Praktikstedsbeskrivelse Århus, juni 2010 Dette praktiksted er en vuggestue normeret til 53 børn i alderen 0-3 år.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Det pædagogiske område uddannelse2002 Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Dagpleje Skab forandring som dagplejepædagog/dagplejeleder seks målrettede kursustilbud i 2002 Dagplejeområdet

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD RAMME FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD I KOLDING KOMMUNE FORORD Kolding Kommunes ramme for pædagogiske læreplaner blev sidst revideret i 2011. Siden 2011 er der imidlertid sket en række

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling.

Fokus på Dagtilbud. Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på Dagtilbud Fem faglige pejlemærker for den fremtidige udvikling. Fokus på faglig udvikling Opvækst- og Uddannelsesudvalget har som startskud til processen der kaldes Fokus på Dagtilbud sat de overordnede

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere