2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,"

Transkript

1 0 Indhold 1 Uddannelsens formål 2 Peter Sabroes idégrundlag, didaktik og pædagogik 5 Studievejledning og faglig vejledning 5 Praktik 8 Uddannelsens elementer fordelt på 7 semestre: Mål og rammer 12 Uddannelsens fag Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder 12 Pædagogik 13 Dansk, kultur og kommunikation 14 Individ, institution og samfund 14 Sundhed, krop og bevægelse 15 Udtryk, musik og drama 15 Værksted, natur og teknik 16 Specialisering 17 Det tværprofessionelle element 17 Prøver 17 Almindelige bestemmelser 19 Førsteårsprøven 21 Prøve i Individ, institution og samfund 22 Prøve i Dansk, kultur og kommunikation 23 Intern prøve i Det tværprofessionelle element 24 Intern prøve i Specialisering Linjefagseksamen på 7. semester Pædagogikeksamen på 7. semester 28 Bachelorprojektet på 7. semester 30 Sygeprøve og omprøver 30 Klager 30 Fremmøde 31 Orlov, omgang, ophør eller udskydelse af studiestart 31 Overflytning 31 Dispensation 31 Merit 32 Lovgrundlag, ikrafttrædelse mv. Denne studieordning er skrevet ud fra den hensigt, at den enkelte studerende her skal kunne finde alle de bestemmelser, det kan være nødvendigt at have ved hånden til et almindeligt studieforløb. Der er stort set ikke nogen henvisninger til bekendtgørelser, paragraffer og den slags, fordi sproget i studieordningen gerne skal være ret nemt at gå til. Men studieordningen hviler på en række love og bestemmelser, som alle studerende kan hente via Peter Sabroes studienet. Desuden kan alle studerende hente Peter Sabroes særlige pjece om praktik på studienet.

2 1 Uddannelsens formål Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Uddannelsens formål er: 1) at kvalificere den studerende til at kunne indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, 2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 3) at kvalificere den studerende til at kunne tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, 4) at kvalificere den studerende til at kunne tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) at kvalificere den studerende til at kunne deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) at kvalificere den studerende til at kunne analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, LOV nr. 315 af 19/04/2006 Bekendtgørelse nr af 27. september 2010 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

3 2 Peter Sabroes idégrundlag, didaktik og pædagogik Pædagoguddannelsen Peter Sabroe er en del af den tradition, der tænker pædagogisk arbejde som socialpædagogik. Det betyder, at al pædagogisk virksomhed tænkes ind i forhold til den samfundsmæssige og sociale ramme, hvori det pædagogiske arbejde finder sted. Socialpædagogisk tradition tænker altid brugernes interesser ind i arbejdet og forholder sig til, hvordan de samfundsmæssige og sociale rammer kan ændres som en del af det pædagogiske arbejde. Peter Sabroes undervisning søger at leve op til pædagoguddannelsens formål med udgangspunkt i den sociale ansvarlighed, som rødderne i denne tradition forpligter til. Det sker ved, at vi til stadighed forholder os aktivt og dynamisk til de forandringer, der sker i samfundet og den pædagogiske verden. Ikke blot gennem iagttagelse, men også ved aktivt at deltage i udformning af fremtidens pædagogik bl.a. gennem deltagelse i pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde. Viden er det vigtigste fundament imod fordomme og overfladiskhed. Vi må fastholde og styrke de studerendes, ansattes og organisationens evne til at tilegne sig viden og anvende den tilegnede viden til noget. Viden og kunnen er således nøgleord i Peter Sabroes selvforståelse. Teoretisk ballast og kritisk refleksion skal kendetegne vores uddannelsesaktiviteter. Samtidig er kulturen handlingspræget. Vi tør prøve os frem. Vi skal have mod til at blive ved med at gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter. Når vi således kan få vidensfundamentet og handlingsorienteringen til at spille sammen, kan vi være med til at uddanne kompetente, modige, stærke pædagoger. Og glade mennesker. Denne grundholdning kan også formuleres med nøgleordene: HOLDNING - HANDLING HELHED Pædagogens arbejde er baseret på viden. Men også på en viden, der har det særlige perspektiv, at den ikke er absolut, men kunne være anderledes. Pædagogen må derfor arbejde på baggrund af holdninger til andre mennesker, til sig selv og til sin egen gerning. Pædagogen skal kunne begrunde sit arbejde, sine valg og sine afgørelser med udgangspunkt i grundlæggende værdier og holdninger til livet og det andet menneske. Respekten og ligeværdet i samspillet med det andet menneske er eksempel på en sådan grundholdning. Pædagogik er et praksisfelt, hvor pædagogen handler - ofte sammen med det andet menneske. Handling har blandt andet en indholdsdimension - man gør noget sammen. Mestring af indholdsdimensionen kræver færdigheder, fantasi og kreativitet af pædagogen. Handling indebærer en kompleksitet af hensigter, relationer, skabelse og formidling af kultur. Denne kompleksitet søger uddannelsen at rumme i en mangfoldighed af undervisningsformer, som giver rum for kvalitet i såvel handling som refleksion. Undervisningen foregår ofte i direkte samhandling med det omgivende samfund som virkelighedsnær undervisning.

4 3 Pædagogen arbejder ud fra et helhedssyn og må se såvel den pædagogiske opgave som brugernes situation som en del af en større samfundsmæssig, social og kulturel sammenhæng. Helhedssynet indebærer også, at pædagogen må forholde sig til sig selv og sit arbejde som en del af en dansk pædagogisk tradition, som blandt andet udfordres af andre europæiske traditioner, og at pædagogen må forholde sig til dansk kultur og tradition under stadig større global påvirkning. I uddannelsen betyder helhedssynet, at uddannelse og dannelse til den pædagogiske profession står i centrum, mens en række videnskabelige, kunstneriske og håndværksmæssige discipliner udgør dele af den uddannelsesmæssige helhed, hvormed vi uddanner pædagoger. Den demokratiske dannelse er et nøgleområde i uddannelsen. Uanset valg af arbejdssted vil den færdiguddannede pædagog komme til at fungere som en art identifikationsfigur for de mennesker, man arbejder med. Og det er vigtigt, at pædagogen gennem sine holdninger og sin adfærd bliver eksemplarisk med hensyn til demokratisk livsindstilling. Derfor skal uddannelsen på alle niveauer være med til at præge den studerende i demokratisk retning. Pædagoguddannelsen Peter Sabroe lægger vægt på, at de studerende deltager aktivt i såvel den daglige planlægning af undervisningen som i Peter Sabroes demokratiske liv gennem deltagelse i råd og udvalg samt studenterpolitisk arbejde. Til den demokratiske deltagelse hører gode færdigheder i det at formidle. Der er i samfundet et voksende krav til pædagogen om at kunne formulere sig over for en række forskellige mennesker, organisationer, institutioner og myndigheder. Pædagogen skal være i stand til at udtrykke sig klart, tale sin og andres sag med vægt, begrunde sine valg og handlinger på overbevisende måde. Derfor skal formidling, herunder skriftlig formidling, indgå løbende i studiet. Pædagogik er uddannelsens dannelses- og syntesefag. Pædagoguddannelsens øvrige forskelligartede og forskelligt sammensatte fag kan betragtes som redskaber for og uddybninger af specielle perspektiver/dimensioner af pædagogikken. De øvrige fag er de 2 obligatoriske fag (Dansk, kultur og kommunikation samt Individ, institution og samfund), og de 3 linjefag (Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama samt Værksted, natur og teknik). Vi vil karakterisere disse fag som syntetisk tværfaglige. Desuden indgår der en specialisering i et af følgende arbejds- eller funktionsområder: Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne og Mennesker med sociale problemer. De obligatoriske fags særlige faglige metoder og viden samt specialiseringen giver muligheder for at rendyrke særlige dimensioner som perspektivering af den pædagogiske fagligheds metoder og viden. Linjefagene er særlige udtryksformer og måder at handle på. De indebærer en æstetisk/håndværksmæssig tilegnelse af disciplinen som færdighed og som måde at forstå og erkende verden. Og de indebærer det at skulle formidle disciplinen eller formidle sig (eller noget andet) igennem den. Et linjefag skal øves og trænes som udtryksform. Derfor er der på 4. semester tilrettelagt faglige fordybelsesforløb i linjefagene, mens grundbegreber for alle fagene indgår som elementer på 1. semester som del af den introducerende portal. På denne baggrund skal alle studerende afsluttende prøves mundtligt i pædagogik.

5 4 Den anden mundtlige (praktisk betonede) afsluttende prøve afholdes i Linjefaget. De obligatoriske fag Individ, institution og samfund samt Dansk, kultur og kommunikation afsluttes med prøver på h.h.v. 4. og 5. semester. Og endelig sluttes uddannelsen af med et bachelorprojekt, der vil kunne fungere som syntesen af de praktiske og teoretiske erfaringer, som den studerende har gjort. Læring finder sted gennem mange og forskelligartede processer. På Peter Sabroe vægtes at organisere undervisningen under afvekslende former. Fx kan fagundervisning give hjælperedskaber til at forstå dele af verden og til at øve sig i specifikke færdigheder. Projektorganiseret undervisning kan gennem de studerendes aktive medskaben styrke en praktisk og teoretisk forståelse af helhed og give et aktivt og kreativt handleberedskab. Gennem grundig teoretisk, praktisk og kreativ bearbejdning af eksemplariske temaer opøves arbejdsmetoder til fortsat livslang læring og indsigt, som gennem generalisering og perspektivering rækker videre end det konkrete tema. Undervisningen kan organiseres som individuelt arbejde, gruppearbejde, holdundervisning, foredrag, forelæsninger, kurser, ekskursioner, studiekredse, skriftlige opgaver mv. Udformningen af undervisningsplaner sker i en fortløbende proces, hvori evaluering, generalisering og perspektivering indgår. Dette sker i et samarbejde mellem studerende og lærere. Uddannelsen tilrettelægges progressivt efter en hermeneutisk orienteret taksonomi, som ikke bæres af ideen om at lægge brik på brik, men af en forestilling om at der uddannelsen igennem fokuseres på dialektikken imellem helhed og del, alment og specifikt. Forskellen på studiets forskellige niveauer bliver følgelig, at denne dialektik bliver mere sofistikeret og nuancerig langs ad i studiet. Det skal forstås således, at den studerende allerede på 1. semester præsenteres for de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er grundlæggende for arbejdet i de følgende semestre. Denne proces tænkes kombineret med en proces, hvor den studerende i stigende grad kombinerer fag og faglige elementer fra de forskellige fag. Et særligt tilbagevendende forløb er produktionen af et bidrag til Århus Festuge. Dette forløb er placeret i starten af uddannelsens 4. eller 5. semester. På 4. semester har de studerende ligeledes mulighed for at deltage i engelsksproget undervisning i et internationalt miljø, hvor den danske socialpædagogiske tradition sættes i globalt perspektiv. Såvel i forbindelse med teoriperioder som i forbindelse med praktikperioder vil undervisningen kunne tilrettelægges som led i pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde. Det eksamensbevis, som den studerende modtager efter velgennemført uddannelse, vil derfor ikke blot indeholde en liste over de studieelementer, der bedømmes med en karakter, men også en liste, der dokumenterer den studerendes deltagelse i festuge og show. Desuden vil studerende kunne få dokumentation for deres deltagelse i råd og udvalg samt studenterpolitisk arbejde.

6 5 Studievejledning og faglig vejledning 1. Vejledningens mål er, at skabe rum for at den studerende fører sig selv dvs. tager ansvar for egen læring og dermed opnår personlig og faglig udvikling. Al vejledning forholder sig til bekendtgørelse, studieordning og Peter Sabroes opfattelse af uddannelsens mål. Vejledningen bør gennemgå en progression igennem uddannelse, således at vejlederen går fra at være instruerende, styrende over mod at være medspillende, inspirerende. Svarende til, at den studerende påtager sig og kan håndtere stadigt mere ansvar for egen læring. 2. Pædagoguddannelsen Peter Sabroe tilrettelægger studievejledningen som et sammenhængende forløb på semester som individuel vejledning og som vejledning i grupper. Stk. 2. Studievejledningens mål er at sikre, at den enkelte studerende - har overblik over uddannelsen, - har overblik over sin egen placering i uddannelsen, - har overblik over egne muligheder og begrænsninger i forhold til uddannelsen, - bliver hjulpet til at integrere sig i uddannelsen. Stk. 3. I studievejledningen orienteres og vejledes om studiets vilkår, opbygning, valgmuligheder og Peter Sabroes faciliteter, således at hver enkelt studerende får mulighed for at opnå en faglig og personlig sammensætning af og sammenhæng i sin uddannelse. Stk. 4. I den individuelle studievejledning drøftes i kritisk dialog den enkelte studerendes studieforløb og valg, herunder fremmøde og studieegnethed. Stk. 5. Individuelt og gruppevis organiseres generaliseringer og perspektiveringer af de enkelte studerendes studieforløb og valg. Endvidere drøftes handleplaner for det videre studieforløb. 3. Lærerne giver inden for hver deres faglige felt gennem hele studiet de studerende faglig vejledning i form af kommentarer til og vurdering af de studerendes faglige arbejde. I grundlaget for den faglige vejledning kan bl.a. indgå praktikvurderinger og førsteårsprøven. Praktik 4. Uddannelsen indeholder tre praktikperioder: En 10 ugers ulønnet praktik i første studieår (14 P) og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed (30 P), i 3. og 6. semester. Den studerendes valg omkring brugerspecialisering skal indgå i forbindelse med den 3. praktikperiode på 6. semester. 5. Formålet med praktikken er, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.

7 6 6. Uddybende vejledende retningslinjer for Peter Sabroes intentioner for samarbejdet mellem Peter Sabroe og institutionerne fastsættes i Peter Sabroes praktikpjece Stk. 2. Ved samarbejdet om praktikstedets fastlæggelse af mål for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden repræsenteres Peter Sabroe af den studerendes praktiklærer. Stk. 3. I det møde, institutionen skal afholde i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen repræsenteres Peter Sabroe af den studerendes praktiklærer. Stk. 4. I den praktikvurderingssamtale, Peter Sabroe skal afholde i de tilfælde, hvor praktikstedet er betænkelig ved at indstille den studerende til godkendelse, repræsenteres Peter Sabroe af den studerendes praktiklærer. I særlige tilfælde vil andre af Peter Sabroes lærere kunne medvirke. 7. En studerendes ønske om placering i udlandet i lønnet praktik skal fremsættes så tidligt, at aftalen kan være færdigbehandlet inden for uddannelsesbekendtgørelsens frister. Peter Sabroe godkender praktikstedets kvalitet og hvilket område praktikken dækker i forbindelse med indgåelse af aftale. Stk. 2. Et praktikophold i udlandet følger med de nødvendige modifikationer hovedlinjerne for den lønnede praktik og skal give den studerende mulighed for - at lære om dansk pædagogisk tradition set udefra, - international erfaring med pædagogisk arbejde, - udveksling af pædagogisk praksis og idégrundlag på tværs af landegrænser og kulturer, - at erhverve flerkulturel kompetence. 8. Inden en studerende kan påbegynde en lønnet praktik, indgås såvel en ansættelsesaftale som en uddannelsesaftale. Stk. 2. Ansættelsesaftalen indgås mellem institution og praktikant og hviler på standardaftaler indgået mellem de pædagogiske fagforeninger og de kommunale arbejdsgivere Stk. 3. Uddannelsesaftalen vedrører uddannelsesforhold i praktikperioden. Den indgås mellem institution og praktikant og bekræftes af Peter Sabroe. Aftalen hviler på standarder, der er drøftet mellem Peter Sabroe, fagforeninger og arbejdsgivere. Indholdsmæssige rammer for praktikken 9. Praktikken tilrettelægges fra Peter Sabroes side på en sådan måde, at der formuleres stigende krav til den enkelte studerende om udvikling af faglighed og personlighed i de tre perioder. 10. Fælles kundskabs- og færdighedsområder for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

8 praktikperiode skal for den studerende danne basis for det videre studieforløb. Det kommer til udtryk ved, at den studerende skal a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Stk praktikperiodes tema er: Den pædagogiske relation. Hertil er knyttet følgende kundskabs- og færdighedsområder a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 12. I 2. praktikperiode skal den studerende arbejde med fordybelse i udvalgte faglige og personlige problemområder. Det kommer til udtryk ved, at den studerende skal a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Stk. 2. I løbet af den 2. praktikperiode skal den studerende arbejde med Det tværprofessionelle element (j.f. 32). Stk praktikperiodes tema er: Den pædagogiske institution. Hertil er knyttet følgende kundskabs- og færdighedsområder a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 13. I 3. praktikperiode skal den studerende danne helhed i sin forståelse og udførelse af pædagogisk arbejde. Den studerende skal derfor a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

9 8 e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Stk. 2. I løbet af 3. praktikperiode skal den studerende arbejde med Specialisering indenfor en valgt brugergruppe (j.f. 31) Stk praktikperiodes tema er: Den pædagogiske profession. Hertil er knyttet følgende kundskabs- og færdighedsområder a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Studiedagene 14. I løbet af praktikperioderne indkaldes de studerende til undervisning på Peter Sabroe. Stk. 2. Formålet med studiedagene er at opretholde den studerendes fortsatte tilknytning til Peter Sabroes studiemiljø og underbygge sammenhængen mellem Peter Sabroes undervisning og den viden og erfaring, der er indhentet i praktikken. Stk. 3. På hvert studiedags indkald afholdes et kursus med et særligt tema, hvis mål og indhold fastsættes i praktikpjecen. Stk. 4. Placeringen af de studerendes studiedage fastlægges i semesterplanen. Stk. 5. Peter Sabroe giver praktikstedet orientering om evt. manglende deltagelse i studiedagene. Praktikopgave 15. I hver praktikperiode skal den studerende udarbejde en opgave, der kan indgå i praktikvurderingen. Mål, indhold og med hvilken vægt opgaven evt. indgår i praktikvurderingen aftales mellem studerende, Peter Sabroe (ved den studerendes praktiklærer) og praktikstedet, således at opgaven for den enkelte studerende kan bidrage til opfyldelse af målet for de enkelte perioder og den studerendes uddannelsesmæssige udvikling. Stk. 2. Praktikopgaven kommenteres af den studerendes praktiklærer. Stk. 3. Praktikopgaven kan benyttes af andre faglærere som delgrundlag for faglig vurdering af den studerendes standpunkt i et eller flere fag. Uddannelsens elementer fordelt på 7 semestre: Mål og rammer 16. Uddannelsen varer 3½ år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point = P). Hvert semester udløser i alt 30 P. Stk. 2. Omfanget af de enkelte studieelementer er angivet i P. 1. semester semester varer 5 måneder. Det består af fagene Pædagogik (9,25 P), Individ, institution og samfund (6,5 P), Dansk, kommunikation og kultur (6,75 P) og Linjefag (7,5 P): Sundhed, krop og bevægelse, Udtryk, musik og drama, Værksted, natur og teknik. Den

10 9 studerende har inden studiestart valgt Linjefag. Semesteret afsluttes med praktikforberedelse til 1. praktikperiode. 1. semester er organiseret i to tværfaglige temaer og inkluderer en skriftlig opgave. Stk. 2. Målet for semestret er, at den studerende introduceres til og tilegner sig viden, begyndende indsigt og kompetence i forhold til pædagoguddannelsens fag og faglige elementer, pædagogik som teori, praksis, profession, uddannelse og personlig dannelse. 1. semester fungerer således som en portal til uddannelsens fag og faglige elementer og vil principielt arbejde på et introducerende niveau i forhold til fagenes helhed, men med fordybelse i prioriterede del-elementer fra fagene som særlige eksemplariske læringsområder. Rammerne for indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Stk. 3. Målet for den individuelle skriftlige opgave på 1. semester er, at den studerende får øvelse i - at tilegne sig et afgrænset fagligt stof, - at indgå i faglig dialog med dette stof og - individuelt på skrift at formulere sig fagligt begrundet og forståeligt. Stk. 4. Til hvert linjefag er der knyttet et linjefagsprojekt på 1. semester. Målet og rammerne for indholdet for det enkelte linjefagsprojekt fremgår af studiebeskrivelsen, ligesom det også her fremgår i hvilken udstrækning de enkelte linjefagsprojekter arbejder sammen indbyrdes og med de øvrige fag.. Stk. 5. Målet for praktikforberedelsen er, at den studerende tilegner sig basale forudsætninger for mødet med den anden, udarbejder egen målformulering for 1. praktikperiode samt forbereder og er ansvarlig for et praktikvejlederbesøg. I forbindelse med praktikforberedelsen undervises de studerende i førstehjælp. Rammerne for indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen og praktikpjecen. 2. semester semester varer 5 måneder og består af 10 ugers øvelsespraktik (14 P), praktikopsamling og førsteårsprøveprojekt med indhold af Pædagogik (4 P), Dansk, kultur og kommunikation (4 P), Individ, institution og samfund (2 P) og Linjefag (3 P). Semesteret afsluttes med praktikforberedelse til 1. lønnede praktik (3 P). Stk praktik periode er placeret, som det fremgår af semesterplanen. Mål og indhold er beskrevet i 11. Som en del af studiedagene indgår temaet Konflikter og forumspil. Stk. 3. Målet for praktikopsamling og praktikforberedelse er at bearbejde erfaringerne fra 1. praktik periode med henblik på en fortsat progression i det pædagogiske praksisarbejde. Praktikforberedelsen vil også have sigte på Det tværprofessionelle element, som indgår i den 2. praktikperiode. Indholdet for det samlede forløb fastsættes i studiebeskrivelsen og praktikpjecen. Stk. 4. Målet for førsteårsprøveprojektet er, at den studerende med udgangspunkt i 1. praktik og 1. semester og med præsentation af arbejdsredskaber og -metoder til selvstændigt studiearbejde samt med præsentation af grundlæggende emner om viden, læring og formidling - får øvelse i at kombinere teori og praksis, - får øvelse i at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter på grundlag af teoretiske overvejelser, - får øvelse i målrettet iværksættelse og ledelse af pædagogiske aktiviteter, - får øvelse i formidling. Indholdsrammer fastsættes i studiebeskrivelsen. 3. semester semester varer 6 måneder og er 2. praktikperiode (lønnet praktik) (30 P). Det tværprofessionelle element indgår i 2. praktikperiode. Se nærmere bestemmelser om

11 10 praktikken 12. Festuge 20. Som særligt studieelement indgår et kulturprojekt med produktion og præsentation af og refleksion over et bidrag til Århus Festuge (4 P, heraf Linjefag 2 P og Dansk, kultur og kommunikation 2 P) som indledning til 4. semester (F-holdet studerende med 1. sem. i foråret) eller 5. semester (E-holdet). Projektet varer 3-4 uger. Stk. 2. Målet med festugeprojektet er, at den studerende - inden for et givet tema, tid og sted medvirker i præsentationen af og sætter sine spor i en kulturproduktion, der er kulturelt og pædagogisk forpligtende, - selvstændigt og i samarbejde med andre gennem indøvelse, oplevelse og erfaring erhverver sig arbejdsmetoder og færdigheder i afviklingen af kulturproduktioner i pædagogisk arbejde, - undervejs og i efterfølgende studieperioder reflekterer over festugeprojektets særlige læringsformer af æstetisk og organisatorisk karakter og sammenholder dem med andre typer af læring i studiet. Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. 4. semester semester varer 5 måneder og består af det obligatoriske fag Individ, institution og samfund (9 P). Faget afsluttes med skriftlig eksamen på 4. semester. Desuden et forløb med fordybelse i et valgt Linjefag (8,5 P) og et forløb med det obligatoriske fag Dansk, kultur og kommunikation (7 P) og det obligatoriske fag Pædagogik (1,5 P). Desuden festugeprojektet (4 P) for F-holdet. Parallelt med forløbet i Dansk, kultur og kommunikation tilbydes et engelsksproget modul i en international klasse bestående både af udenlandske og danske studerende. De danske studerende kan således vælge mellem det engelsksprogede modul (7 P) og forløbet Dansk, kultur og kommunikation. Stk. 2. Målet for Linjefagsforløbet er at give den studerende - mulighed for specialisering i et valgt linjefag. - mulighed for fordybelse i et linjefag i en pædagogisk kontekst. De 3 linjefag er : a. Sundhed, krop og bevægelse b. Udtryk, musik og drama c. Værksted, natur og teknik Rammerne for mål og indhold i de enkelte linjefag fremgår af fagenes CKF ( 28-30). Rammerne for indholdet af fordybelsesforløbet fastlægges i studiebeskrivelsen. Det er en forudsætning for den studerendes deltagelse i den afsluttende prøve i linjefaget på syvende semester, at vedkommende har - deltaget aktivt i undervisningen mindst 80 % af tiden - individuelt eller som del af en gruppe har afleveret et produkt, der dokumenterer den studerendes studieaktivitet på forløbet - individuelt eller i gruppe har gennemført en mundlig fremlæggelse af et fordybelsesprojekt Underviserne på forløbet foretager ud fra ovennævnte kriterier en helhedsvurdering af, hvorvidt den studerende har opfyldt sin deltagelsespligt. Stk. 3. Målet for forløbet med Pædagogik og Dansk, kultur og kommunikation og fremgår af fagenes CKF ( 25-26).

12 11 Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Stk. 4. Det er en forudsætning for den studerendes deltagelse i den afsluttende prøve i Dansk, kultur og kommunikation på femte semester, at vedkommende har - deltaget aktivt i undervisningen i mindst 80 % af tiden - individuelt eller som del af en gruppe har afleveret en projektbeskrivelse på ca tegn som grundlag for en mundtlig fremlæggelse. - individuelt eller i gruppe har gennemført en mundlig fremlæggelse af projektbeskrivelsen Underviserne på forløbet foretager ud fra ovennævnte kriterier en helhedsvurdering af, hvorvidt den studerende har opfyldt sin deltagelsespligt. Stk. 5. Målet for forløbet med Individ, institution og samfund fremgår af fagets CKF ( 27). Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Stk. 6. Mål og indhold for det engelsksprogede modul fastsættes i studiebeskrivelsen. 5. semester semester varer 5 måneder og består af Dansk, kultur og kommunikation (3 P), som afsluttes med eksamen, et pædagogisk projektforløb med Pædagogik (17,5 P) hvor i pædagogisk specialisering (10 P) indgår. Desuden et selvstændigt Specialiseringsforløb (5 P) og en praktikforberedelse til 3. praktikperiode med inddragelse af Linjefag (3 P) hvor i linjefagsspecialisering (2 P) indgår. Den studerendes ønsker til pædagogisk projektforløb og brugergruppespecialisering afgives på 4. semester. Semesteret afsluttes med et undervisningsforløb i tilknytning til Peter Sabroes dimissionsarrangement Show - som er knyttet til Dansk, kultur og kommunikation (1,5 P). For E-holdets vedkommende indledes semesteret med Festugeprojektet (4 P). Stk. 2. Målet for forløbet med Dansk, kultur og kommunikation fremgår af fagets CKF ( 26). Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Stk. 3. Det pædagogiske projektforløb er delt i fire strenge, som repræsenterer forskellige videnskabelige tilgange til pædagogik: Pædagogisk antropologi, Pædagogisk psykologi, Pædagogisk sociologi, Pædagogisk filosofi. Forløbet er projektorganiseret og den studerende arbejder med et selvvalgt emne. Målet med det pædagogiske projektforløb er, at den studerende får - viden om den valgte brugergruppe - mulighed for fordybelse i et selvvalgt pædagogisk emne eller problemstilling - erfaring med projektorganiseret undervisningsforløb. Målet for det pædagogiske projektforløb, som inkluderer specialisering, fremgår desuden af Pædagogik fagets CKF ( 25) og CKF for Specialisering ( 31). Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Stk. 4. Det er en forudsætning for den studerendes deltagelse i den afsluttende prøve i Pædagogik på syvende semester, at vedkommende har - deltaget aktivt i undervisningen i mindst 80 % af tiden - individuelt eller som del af en gruppe har afleveret en projektrapport som grundlag for en mundtlig fremlæggelse af et fordybelsesprojekt. Studerende, der udarbejder individuelt skal aflevere en rapport på minimum tegn. To studerende skal aflevere en rapport på minimum tegn, tre studerende skal aflevere en rapport på minimum tegn og 4 studerende skal aflevere en rapport på minimum tegn. - individuelt eller i gruppe har gennemført en mundlig fremlæggelse af et fordybelsesprojekt

13 12 Underviserne på forløbet foretager ud fra ovennævnte kriterier en helhedsvurdering af, hvorvidt den studerende har opfyldt sin deltagelsespligt. Stk. 4. Målet for det selvstændige Specialiseringsforløb fremgår af CKF for Specialisering ( 31). Indholdet fastsættes i studiebeskrivelsen. Det er en forudsætning for den studerendes deltagelse i den afsluttende prøve i Specialisering på 5. semester, at vedkommende har - deltaget aktivt i undervisningen i mindst 80 % af tiden - individuelt eller som del af en gruppe har afleveret et skriftligt produkt på ca tegn, hvor man redegør, analyserer og diskuterer en eller flere centrale problemstillinger - individuelt eller i gruppe har gennemført en mundlig fremlæggelse på bagrund af det skriftlige produkt. - deltaget aktivt som opponent under fremlæggelsen. Underviserne på forløbet foretager ud fra ovennævnte kriterier en helhedsvurdering af, hvorvidt den studerende har opfyldt sin deltagelsespligt. Stk. 5. Målet med forløbet i tilknytning til Peter Sabroes dimissionsarrangement Show - er, at den studerende får erfaring og færdigheder i at iscenesætte en begivenhed, der indskriver sig i institutionens tradition og historie. Stk. 6. Målet for praktikforberedelsen til 3. praktikperiode er, at den studerende tilegner sig forudsætning for at arbejde selvstændigt og specialiseret i forhold til en bestemt brugergruppe og i den forbindelse med sit linjefag samt for at udvikle sin egen professionsidentitet. 6. semester semester varer 6 måneder og er 3. praktikperiode (lønnet) (30 P). Praktikken inkluderer brugerspecialisering (15 P). Se nærmere bestemmelser om praktikken 13. På baggrund af arbejdet med Specialisering i 5. og 6. semester udarbejdes en skriftlig rapport, der sammenfatter den studerendes teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering. (j.f. 31). Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen ved den studerendes praktiklærer. Rapporten udarbejdes i forbindelse med den 3. praktikperiode og bedømmes på 7. semester af praktiklæreren. 7. semester semester varer 5 måneder og består af 3 dele: I de første 4 uger et eksamensforløb (6 P) i Linjefag inkluderende brugergruppespecialisering (1,5 P). I de næste 4 uger et eksamensforløb (6 P) i Pædagogik inkluderende brugergruppespecialisering (1,5 P). I de sidste 12 uger et bachelorprojekt (18 P) (Pædagogik 3 P, Dansk, kultur og kommunikation 3 P). Stk. 2. Målet for arbejdet med Linjefag og Pædagogik er, at den studerende tilegner sig den viden, den indsigt og de forudsætninger og færdigheder, der er foreskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens og studieordningens bestemmelser om målene for de fag, der indgår i prøven. Stk. 3. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt, 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant forskningsbaseret viden og

14 13 3) færdighed i at kunne identificere dilemmaer og kritisk analysere problemområder indenfor det valgte emne 4) færdighed i at kunne begrunde egen professionsforståelse ud fra det valgte faglige perspektiv Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper på op til 4 deltagere. Uddannelsens fag Mål og Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder Mål og indhold (CKF) på uddannelsen fag beskrives her via bekendtgørelsens signalement af fagene (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 1/8 2007, bilag 1-9). Fagenes rammer og konkrete indhold fremgår af fagenes studiebeskrivelse samt semesterplanen. 25. Pædagogik Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. 26. Dansk, kultur og kommunikation Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan

15 14 a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. 27. Individ, institution og samfund Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.

16 Sundhed, krop og bevægelse Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger, c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og f) forstå fysiske og skabendes processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætsskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed. 29. Udtryk, musik og drama Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger, c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, d) vurdere og perspektivere fagets pædagogiske og samfundsmæssige betydning, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik og kunst. b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker. 30. Værksted, natur og teknik Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger,

17 16 c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 31. Specialisering Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne

18 17 a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 32. Det tværprofessionelle element Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger.

19 18 d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. Prøver Almindelige bestemmelser 33. Prøveprodukter, bortset fra den skriftlige rapport i Specialisering og i Det tværprofessionelle element samt den skriftlige opgave i Individ, institution og samfund, kan udarbejdes i grupper med op til fire studerende eller individuelt. 34. Alle mundtlige prøver er offentlige, men en studerende kan fremsætte begrundet ønske over for uddannelsesleder om, at ingen andre end eksaminator og censor deltager. 35. Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Med mindre den studerende har søgt og fået udsættelse af prøvetidspunktet, har søgt og fået orlov eller med en lægeerklæring har dokumenteret, at vedkommende har været syg, betragtes udeblivelse som et prøveforsøg. Stk. 2. Studerende, som ikke afleverer opgaver, rapporter eller andre prøveprodukter til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Med mindre den studerende har søgt og fået udsættelse af afleveringen af opgaven, har søgt og fået orlov eller med en lægeerklæring har dokumenteret, at vedkommende har været syg, betragtes ikke-rettidig aflevering som et prøveforsøg. Stk. 3. Uddannelseslederen kan dog i særlige tilfælde give en studerende, som kommer for sent eller afleverer for sent, adgang til prøven, når forsinkelsen er af mindre omfang og i øvrigt er fyldestgørende begrundet i forhold, der ikke kan tilregnes den studerende. 36. I tilfælde, hvor en studerende udelukkes fra prøven eller helt udebliver uden gyldig grund, fastsætter Peter Sabroe et nyt prøvetidspunkt, som normalt tidligst vil være næstfølgende ordinære prøvetermin. 37. En studerende kan af helbredsmæssige grunde eller andre særlige årsager søge dispensation fra at gennemføre en prøve under normale omstændigheder. Ansøgning herom indgives med begrundelse og fornøden dokumentation til uddannelseslederen så vidt muligt inden 1. september og 1. februar forud for eksamens afholdelse. 38. Eksaminatorer udpeges af Peter Sabroe, normalt blandt de(n) studerendes lærere i pågældende prøvefag. 39. Ved alle prøveformer foretages bedømmelse og karakterfastsættelse for hver enkelt studerende. Stk. 2. Som hovedregel foretages en helhedsvurdering af prøveprodukt (herunder den studerendes stave- og formuleringsevne med hovedvægt på kommunikationsniveauet), fremlægning og eksamination. Overskridelse af fastsatte sidetalsbegrænsninger indgår i helhedsvurderingen.

20 19 Stk. 3. Votering og karakterfastsættelse følger reglerne i karakterbekendtgørelsen. Ved karakterfastsættelse benyttes 7-skalaen. Stk. 4. Ved 1. årsprøven, prøven i Dansk, kultur og kommunikation, de to mundtlige prøver på 7. semester og prøven i bachelorprojektet foregår voteringen og karakterfastsættelsen i umiddelbar forlængelse af den enkelte eksamination. Stk. 5. Kun eksaminator(er) og censor(er) har adgang til votering. Stk. 6. Censor indleder for hver studerendes vedkommende voteringen. Stk. 7. Umiddelbart efter voteringen kaldes den studerende ind og får vurderingen forelagt sammen med en mundtlig begrundelse. Stk. 8. I tilfælde af, at en studerendes præstation bedømmes som ikke bestået, afleveres en af censor og eksaminator underskrevet skriftlig begrundelse til uddannelseslederen. Den studerende får udleveret kopi heraf. 40. For alle prøveprodukter gælder, at de skal indeholde oplysning om, hvilken opgave det drejer sig om, en indholdsfortegnelse samt oplysning om anvendt litteratur. Citater og referater (også fra fx undervisningsbilag og andet materiale, som er udarbejdet i forbindelse med undervisningen på Peter Sabroe) skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Stk. 2. Under afsnittene om de enkelte prøver i studieordningen angives typen af skriftligt prøveprodukt og produktets maksimale længde i tegn. 41. Hvis en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bortvises vedkommende fra prøven. Under skærpende omstændigheder kan den studerende bortvises for resten af eksamensterminen og får en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde kan den studerende helt borvises fra uddannelsen. 42. Alle prøver aflægges på dansk. Dog kan studerende, der har svensk og norsk som modersmål, benytte disse sprog ved prøverne. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan uddannelseslederen dispensere for disse sprogkrav indenfor eksamensbekendtgørelsens rammer. Førsteårsprøveprojekt 43. I sidste del af det første studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Stk. 2. Tidspunkt for prøven fastlægges i semesterplanen. Førsteårsprøven tilrettelægges med en projektperiode og afsluttes med prøven. 44. Ved tilrettelæggelsen af førsteårsprøven tilstræbes - at projektperioden bliver en læreproces i forlængelse af tidligere præsenterede faglige arbejdsformer, teorier og metoder, - at den studerende får mulighed for at vælge og arbejde med problemstillinger, som er relevante og vedkommende både fagligt og personligt, - at der lægges stor vægt på evne til at kombinere teoretisk tænkning med praktiske pædagogiske aktiviteter, - at der sker en ligelig vægtning mellem Linjefag og de øvrige obligatoriske fag såvel i projektperioden som ved prøven.

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog LBK. NR. 315 af 19/04/2006 Uddannelsesbekendtgørelse nr. 1122 af 27/09/2010 VIA University College samler de mellemlange videregående uddannelser

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Trækronerne Vejledalen 3-5 2635

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.dk.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.dk. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Lis Grønning Ja

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Lis Grønning Ja Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Privat

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Privat Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra. august 2007.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

Den pædagogiske profession

Den pædagogiske profession Den pædagogiske profession Velkommen til informationsdag for praktikvejledere for studerende i 3. praktik efterår 2014 3. praktik. Information til praktikvejledere 24. juni Mette Hannibal UCC 8.30 9.30

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra. august 2007.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 27. september 2010 Udfyldt af praktikstedet den: Revideret den: Beskrivelse af

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN. 80 børn 4 stuer

Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN. 80 børn 4 stuer Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn /

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog BEK nr 220 af 13/03/2007 Gældende (Pædagogbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 23-03-2007 Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 481 af 31/05/2000

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Poul Jensen

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Poul Jensen Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikbeskrivelse for Troldehøjen Silkeborg

Praktikbeskrivelse for Troldehøjen Silkeborg Praktikbeskrivelse for Troldehøjen Silkeborg Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Troldehøjen er en af Daginstitutionen Virklunds 2 dagtilbud. Troldehøjen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Region Midtjylland

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Region Midtjylland Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Selvejende

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Selvejende Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Handicap Basis - Bjerringbro

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Handicap Basis - Bjerringbro Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Handicap Basis - Bjerringbro Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven 1 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder:

Læs mere

3. PRAKTIKUDDANNELSE OG SPECIALISERINGEN I PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE

3. PRAKTIKUDDANNELSE OG SPECIALISERINGEN I PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE Til praktikvejlederne 3. PRAKTIKUDDANNELSE OG SPECIALISERINGEN I PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE Samarbejdet mellem praktikinstitutionerne og uddan nelsesstedet om den studerendes specialisering og praktik.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Harte SFO PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Harte SFO PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Harte SFO PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. februar 2013 Dato: 10. januar 2013 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Privat organisation

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Privat organisation Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog

Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog Studieordning ordinær uddannelse professionsbachelor pædagog LOV nr. 315 af 19/04/2006 BEK nr. 1122 af 27/09/2010 med ændringer i BEK nr. 616 af 01/06/2012 og BEK nr. 881 af 27/08/2012 VIA University College

Læs mere

Børnehaven Tirsdalen

Børnehaven Tirsdalen Børnehaven Tirsdalen Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Diakonhøjskolen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Institutionens E-mailadr.: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Idavang H.C. Ørstedsvej 1 7800

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Diakonhøjskolen Skema/skabelon til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE og UDDANNALSESPLAN jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Bostedet Brunebjerg

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Bostedet Brunebjerg PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN For Bostedet Brunebjerg BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Bostedet Brunebjerg Brunebjerg

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering 5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING

PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG STUDIEORDNING PÆDAGOGUDDANNELSEN I HORSENS 4. UDGAVE FEBRUAR 2013 Studieordning Professionbachelor som Pædagog 4. udgave FEBRUAR 2013 INDHOLD 1. INDLEDNING...7 1.1 Værdier

Læs mere

0Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

0Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE 0Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden.

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside.

Læs mere