20. maj 2016 FM2016/126 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
|
|
- Margrethe Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at søge igangsat et samarbejde med samtlige kommuner om afdækning af mulige tiltag til opnåelse af øget lighed mellem kommunerne i henseende til den enkelte kommunes mulighed for økonomisk at løfte de opgaver, som påhviler den, samt med henblik på at afdække de økonomiske og administrative konsekvenser af disse tiltag. Afdækningen skal omfatte den økonomiske udligningsmodel, men skal ikke begrænse sig hertil. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået af: Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand Inatsisartutmedlem Iddimanngiiu Bianco, Inuit Ataqatigiit, næstformand Inatsisartutmedlem Michael Rosing, Demokraterne Inatsisartutmedlem Laura Tàunâjik, Siumut Inatsisartutmedlem Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit 1. Om forslaget og dets baggrund Forslagsstiller ønsker Naalakkersuisut pålagt at søge igangsat et samarbejde med samtlige kommuner til afdækning af, hvordan der kan opnås en øget lighed mellem kommunerne i henseende til den enkelte kommunes mulighed for økonomisk at løfte de opgaver, som påhviler den. Det skal afdækkes, hvilke tiltag der eventuelt kunne overvejes, og hvilke økonomiske og administrative konsekvenser hvert enkelt af disse tiltag må forventes at have. 2. Naalakkersuisuts ændringsforslag Naalakkersuisut oplyser i sit svarnotat, at en ny udligningsordning er under forberedelse, med det overordnede formål at skabe en højere grad af økonomisk lighed mellem kommunerne. 1
2 Naalakkersuisut oplyser, at det er hensigten, at den nye udligningsordning skal være enkel og gennemskuelig og samtidig så rimelig som muligt. Naalakkersuisut henviser samtidig til, at landsplanredegørelsen, som forventes behandlet af Inatsisartut under EM 2016 også vil afdække forskelle mellem kommunerne på en række områder. Naalakkersuisut finder derfor ikke, at der er behov for parallelt med det igangsatte arbejde at udarbejde en ressourcekrævende udredning. Naalakkersuisut har på den baggrund fremsat følgende ændringsforslag: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut i det løbende samarbejde med kommunerne pålægges at arbejde for at skabe en mere balanceret udvikling i landet med mulighed for vækst i samtlige kommuner. Herunder skal der arbejdes for at opnå øget lighed mellem kommunerne i henseende til den enkelte kommunes mulighed for økonomisk at løfte de opgaver, som påhviler den. Målet skal blandt andet opnås via reform af den økonomiske udligningsmodel, arbejdet med en koordineret sektorplanlægning, ved eventuelle justeringer i indretningen af den offentlige sektor og på andre relevante områder. 3. Om kommunernes indtægtsgrundlag og om udligning mellem kommunerne Kommunerne har en udstrakt grad af selvstyre, det vil sige ret til inden for visse rammer selv at styre egne anliggender, selv at udskrive skatter og selv at bestemme, hvordan kommunens indtægter skal anvendes. Kommunerne er imidlertid ved lov pålagt en lang række opgaver. Kommunerne finansieres dels gennem de kommunale skatter, dels gennem et kommunalt bloktilskud fra Landskassen. De kommunale skatter De kommunale skatteindtægter omfatter en kommuneskat, en fælles kommunalskat og en andel af selskabs- og udbytteskatten. Kommuneskatten fastsættes af den enkelte kommune. Kommuneskatten skal mindst udgøre 20 procent og må højst udgøre 30 procent. 2
3 Den fælles kommunale skatteprocent fastsættes hvert år af Inatsisartut. Den har i de seneste år ligget på 6 %. Provenuet har siden 2009 været fordelt mellem kommunerne efter indbyggertal og den relative forsørgerbyrde kommunerne imellem. I 2016 fordeles godt 500 mio. kr. i fælleskommunal skat. En del af provenuet fra selskabs- og udbytteskatten tilfalder kommunerne. Den kommunale andel udgør godt 75%. Kommunernes andel af provenuet fordeles mellem kommunerne på samme måde som den fælleskommunale skat, det vil sige efter indbyggertal og den relative forsørgerbyrde kommunerne imellem. Bloktilskuddet Kommunerne modtager bloktilskud fra Selvstyret. Når Inatsisartut pålægger kommunerne en opgave, kompenseres kommunerne normalt herfor gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Bloktilskuddet fastsættes gennem aftaler mellem Naalakkersuisut og kommunerne (repræsenteret ved kommunernes landsforening KANUKOKA). I aftalerne fastsættes størrelsen af bloktilskuddet, men ikke hvorledes bloktilskuddet fordeles mellem kommunerne. Hidtil har bloktilskuddet været fastsat ved årlige aftaler. I 2014 indgik kommunerne og Naalakkersuisut imidlertid en ny budgetsamarbejdsaftale, hvori blandt andet indgik en hensigtserklæring om at overgå til flerårige blokaftaler, med henblik på at lette langsigtet planlægning i kommunerne. I 2016 udgør det samlede bloktilskud til kommunerne godt mio. kr. Hovedparten af bloktilskuddet 1 fordeles mellem kommunerne efter indbyggertal og den relative forsørgerbyrde kommunerne imellem. Altså på samme måde som provenuet fra den fælleskommunale skat og kommunernes andel af provenuet fra selskabs- og udbytteskatten. Særlige fordelingsnøgler gælder dog for enkelte områder som kloakrenovering, og for opgaver, som er overgået fra Selvstyret til kommunerne: handicapområdet, vidtgående specialundervisning (VSP) og pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR). 2 Hertil kommer, at der siden 2014 har været fastsat skiftende midlertidige udligningsordninger, som griber ind i fordelingen af bloktilskuddet til kommunerne mio. kr. ud af det samlede bloktilskud på mio. kr. i Den del af bloktilskuddet, som ydes til varetagelse af opgaver, som er overdraget fra Selvstyret til kommunerne, fordeles med udgangspunkt i Selvstyrets faktiske udgifter i årene inden overdragelsen. 3
4 I 2016 fordeler bloktilskuddet til kommunerne sig således: Qaasuitsup Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Kommune Kujalleq kr kr kr kr. Udligningen mellem kommunerne Udligningen mellem kommunerne sker dels ved, at fordelingen af bloktilskuddet er søgt afpasset efter udgiftsbehov, og dels i form af udligning af de kommunale skatteindtægter. Provenuet fra den kommunale personlige indkomstskat indgår i en udligningsordning kommunerne imellem. Der foretages udligning fra de kommuner, som har et skatteprovenu pr. indbygger (ved en skattesats på 20) på over 115 procent af landsgennemsnittet til de kommuner, som har et skatteprovenu på under 90 procent af landsgennemsnittet. I praksis betyder det, at der overføres penge fra Kommuneqarfik Sermersooq til Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia. Gennem denne udligningsordning har Kommuneqarfik Sermersooq i 2016 afgivet godt 86 mio. kr, hvoraf Kommune Kujalleq har modtaget godt 20 mio. kr. og Qaasuitsup Kommunia godt 66 mio. kr. Også provenuet fra den kommunale andel af selskabs- og udbytteskatten indgår i en udligningsordning kommunerne imellem. Tidligere fik selskabets hjemkommune lov til at beholde 10 procent af det kommunale provenu, mens de resterende 90 procent fordeltes mellem kommunerne efter indbyggertal. Dette er ikke længere tilfældet: Nu fordeles det fulde beløb, og det fordeles efter indbyggertal og den relative forsørgerbyrde kommunerne imellem. I 2016 har Kommuneqarfik Sermersooq derved afgivet knap 61 mio. kr,, mens Qeqqqata Kommunia og Kommune Kujalleq begge har modtaget knap 15 mio. kr. Qaasuitsup Kommunia har modtaget knap 31,5 mio. kr. Endelig indgår som tidligere nævnt provenuet fra den fælleskommunale skat i udligningen mellem kommunerne. Kommuneqarfik Sermersooq bidrog f.eks. i 2014 med ca. 237 mio. kr. til den samlede fælleskommunale skattepulje (på i alt 459 mio kr.), og modtog heraf selv ca. 168 mio. kr. Netto afgav Kommuneqarfik Sermersooq således omkring 69 mio. kr. 4
5 Midlertidige udligningsordninger på vejen mod en ny ordning I forbindelse med kommunalreformen (kommunesammenlægningen) nedsatte Naalakersuisut en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde forslag til en ny model for kommunalt bloktilskud og herunder en ny udligningsordning. Kommunerne var repræsenteret i arbejdsgruppen gennem Kanukoka. I denne arbejdsgruppe blev den nuværende model for udligning og for fordeling af bloktilskuddet udformet. I de følgende år pressede de økonomisk dårligst stillede kommuner på for at opnå mere i udligning, under henvisning til, at disse kommuner havde en ringere vækst i skatteprovenuet, og at der pågik en stadig udflytning fra disse kommuner til Kommuneqarfik Sermersooq. Imidlertid viste det sig vanskeligt at opnå enighed mellem kommunerne herom, og i efteråret 2012 opfordrede Kanukoka i en pressemeddelelse Naalakkersuisut til selv at fremlægge et bud på en fremtidig udligningsordning, som kommunerne så kunne forholde sig til. Under efterårssamlingen 2013 fremsatte Naalakkersuisut derfor et ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2014, hvorved fordelingen af bloktilskuddet blev ændret til fordel for Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia. Bloktilskuddet til Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia blev forhøjet med henholdsvis 8 og 12 mio. kr., mens bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq blev reduceret med 20 mio. kr. Denne midlertidige udligningsordning blev opretholdt i 2015, hvor det ekstraordinære bidrag fra Kommuneqarfik Sermersooq dog var forhøjet til 45 mio. kr., hvoraf Qaasuitsup Kommunia modtog de 27 mio. kr., mens Kommune Kujalleq modtog de restende 18 mio. kr. Den midlertidige udligningsordning for 2015 blev fastsat, uden at der blev opnået enighed herom mellem kommunerne. I 2015 traf Naalakkersuisut beslutning om en midlertidig udligningsordning, som skal gælde frem til en ny udligningsmodel kan træde i kraft. Den midlertidige udligningsordning indebærer, at Kommuneqarfik Sermersooq ved fordelingen af det kommunale bloktilskud yder et bidrag på 90 millioner i ekstraordinær udligning. Disse 90 mio. kr. fordeles mellem de øvrige kommuner, med en forhøjelse af bloktilskudsandelen på 5 mio. kr. til Qeqqata Kommunia, 33 mio. kr. til Kommune Kujalleq og 52 mio. kr. til Qaasuitsup Kommunia. Samlet betyder dette, at Kommuneqarfik Sermersooq (inkl. udligning af kommuneskatten, den fælleskommunale skat og den kommunale andel af selskabsskatten) i dag afgiver mere end 300 mio. kr om året i udligning, til fordel for Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq. 5
6 Der er imidlertid fortsat ganske stor forskel på de kommunale indtægter efter udligning. Dette må dog også ses i forhold til forskellene i kommunernes indbyggertal og udgiftsbehov: Sermersooq Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Indtægter mio mio. 687 mio. 462 mio. Indbyggertal Indtægter indbygger pr Naalakkersuisut forventer, at en ny udligningsordning vil kunne træde i kraft i Modellen skal skabe en højere grad af økonomisk lighed mellem kommunerne. Den skal være enkel og gennemskuelig og samtidig så rimelig som muligt. Blandt kommunerne (og i den offentlige debat) har der været meget forskellige holdninger til, hvilke kriterier, der bør indgå i en ny udligningsordning. Nogle har f.eks. fremhævet den fordel, Kommuneqarfik har af, at Selvstyrets centraladministration, en række selvstyrejede selskaber og en række offentlige institutioner under Selvstyret er placeret i Nuuk. Det har været fremført, at der her er tale om hele landets centraladministration, selskaber og institutioner, og at en enkelt kommune ikke bør høste hele fordelen ved beskæftigelsen og skatteindtægterne herfra. Omvendt har andre peget på at også f.eks. hellefiske-ressourcerne er hele landets ressourcer, men ulige geografisk fordelt. Ligesom f.eks. mineralerne i Kvanefjeldet er hele landets ressource. Bør fordelen ved beskæftigelsen og skatteindtægterne fra hellefiske-fiskeriet og fra en eventuel mine i Kvanefjeldet så også fordeles mellem kommunerne? I forbindelse med bestræbelserne på at tilvejebringe en ny model for kommunal udligning og bloktilskud, er der også blevet peget på, at den eksisterende krydssubsidiering i selvstyrets virksomheder bør indgå i overvejelserne om, i hvilket omfang der er behov for yderligere omfordeling. Tilsvarende gælder selvstyrets tilskud til opretholdelse af underskudsgivende aktiviteter på blandt andet infrastruktur- og forsyningsområdet (servicekontrakter). Fordelingen af anlægsarbejder Også andre forhold har betydning for den enkelte kommunes mulighed for økonomisk at løfte sine opgaver. Det gælder f.eks. fordelingen af selvstyrets anlægsmidler. Kritiske røster har i de senere år efterlyst en mere ligelig fordeling af anlægsopgaverne. Men her ligger et paradoks, for hvad er en ligelig fordeling? Tag for eksempel byggeri af offentligt ejede 6
7 udlejningsboliger. Her kunne en opfattelse være, at lighed opnås ved at give kommunerne lige mange penge til boligbyggeri. Men hvad nu, hvis boligmanglen er langt større i nogle kommuner end i andre? Eller hvis indbyggertallet er langt større i nogle kommuner end i andre? Ja, så vil i hvert fald de mest udfordrede kommuner jo nok mene, at lighed er, at der tildeles lige mange penge set i forhold til boligbehovet. Problemet er bare det, at byggeri af boliger (ligesom byggeri af institutioner, anlæggelse af lufthavne, udvidelse af landingsbaner og havneanlæg o.s.v.) giver arbejde og skatteindtægter i anlægsfasen. Hvis man hovedsageligt lægger boligbyggeriet der, hvor boligmanglen (og de deraf følgende sociale problemer) er størst, vil de øvrige kommuner føle sig snydt, fordi de går glip af de arbejdspladser og skatteindtægter, som følger med byggeriet. Et spørgsmål kunne her være, om det kommunale bloktilskud måske kunne indrettes således, at en kommune, som tildeles anlægsmidler, samtidig trækkes for den økonomiske fordel, som kommunen opnår gennem anlægsbyggeriet i form af arbejdspladser og skatteindtægter. Kunne dette være et redskab til at opnå øget lighed i kommunernes økonomiske vilkår? Og samtidig i hvert fald til dels - undgå en incitamentsstruktur, hvor kommuner kæmper for anlægsprojekter, hvis placering i samfundsøkonomisk perspektiv ikke giver mening? Dette skal dog alene ses som en overvejelse. Lovudvalget har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at vurdere, hvorvidt en sådan model er praktisabel og hensigtsmæssig. Placeringen af offentlige arbejdspladser Også placeringen af offentlige arbejdspladser påvirker naturligvis kommunernes beskæftigelse og skattegrundlag. Skemaet her viser, hvordan selvstyre-arbejdspladserne i dag er fordelt mellem landets kommuner: Antal selvstyrearbejdspladser pr indbyggere Sermersooq Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup 162,4 138,4 113,9 110,4 7
8 Tallene omfatter alle kategorier af ansatte i selvstyret. Dette inkluderer departementer, styrelser, m.m., nettostyrede virksomheder, selvstyreejede selskaber og datterselskaber. I starten året præsenterede tre af landets borgmestre et debatoplæg 3, hvori de opfordrede Selvstyret til at flytte 600 offentlige stillinger fra landets hovedstad til andre byer. Oplægget fik betydelig opmærksomhed og skabte en del debat. En udflytning / omfordeling af offentlige arbejdspladser kan have økonomiske fordele, særligt for de kommuner, som modtager arbejdspladserne og derved opnår øgede skatteindtægter og øget beskæftigelse. Men med arbejdspladserne følger også et øget behov for boliger, børnepasning, skolepladser o.s.v. Den kommune, som afgiver arbejdspladser, vil omvendt miste skatteindtægter og beskæftigelse, mens presset på boliger og institutionspladser med videre til gengæld vil lettes. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at konsekvenserne er belyst, inden beslutninger træffes. BDO Grønland har for Finansdepartementet foretaget beregninger af omkostningerne ved en udflytning af 600 arbejdspladser fra Nuuk til andre byer (således som foreslået af 3 borgmestre). BDO Grønland vurderer, at en sådan udflytning vil indebære overgangsomkostninger på minimum 523,9 mio. kr. (hvortil kommer forøgede rejseudgifter på knap 6 mio. kr. årligt). Der er i dette tal ikke medtaget eventuelle udgifter til anlægsinvesteringer, ligesom omkostninger forbundet med rekruttering og oplæring af nye medarbejdere ikke er medtaget. (Analysen er vedlagt betænkningen som bilag). Hertil kommer, at det naturligvis må vurderes, hvorvidt man ved en udflytning vil være i stand til at fastholde eller rekruttere et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til de pågældende opgaver. I forbindelse med den forestående flytning af Kanukoka s fra Nuuk til Maniitsoq har samtlige medarbejdere f.eks. takket nej til at flytte. Nævnes kan også, at netop vanskeligheder med at besætte stillinger visse steder i landet har nødvendiggjort (eller i hvert fald haft væsentlig betydning for) en regionalisering af sundhedsvæsenet og kredsretterne. En udflytning / omfordeling af offentlige arbejdspladser vil også kunne ske ved at overdrage opgaver, som i dag varetages af centraladministrationen, til kommunerne. I 2005 afgav Strukturudvalget den betænkning 4, som ligger til grund for den seneste kommunalreform. Strukturudvalget anbefalede, at de daværende 18 kommuner blev sammenlagt til 4 kommuner, hvilket da også skete i Strukturudvalget anbefalede endvidere, at en række 3 En ligeværdig fremtid, januar Betænkning vedrørende en strukturreform af den offentlige sektor 8
9 ansvarsområder skulle overgå fra hjemmestyret til de nye storkommuner. Det gjaldt blandt andet døgninstitutionerne, handicapområdet, offentlige pensioner, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag, anlæg af folkeskoler, drift og anlæg af kollegier, el-varme- og vandforsyning, havne, boligområdet og anlægsområdet. Naalakkersuisut tilsluttede sig udlægning af størstedelen af de anbefalede ansvarsområder, men fandt det nødvendigt at foretage nærmere undersøgelser for så vidt angår visse af ansvarsområderne. Enkelte af de foreslåede ansvarsområder er efterfølgende udlagt til kommunerne. Særligt kan nævnes handicapområdet (i 2011). Men overdragelsen af ansvarsområder er ikke sket i det tempo og omfang, som Strukturudvalget, Naalakkersuisut og Inatsisartut forud for kommunalreformen forestillede sig. Kritiske røster i kommunerne har på det seneste efterlyst fremdrift i overdragelsen af ansvarsområder til kommunerne. Ligesom ved udflytning af offentlige arbejdspladser i centraladministrationen og i institutioner under Selvstyret er det dog nødvendigt også at forholde sig til, hvorvidt kommunerne vil være i stand til at rekruttere og fastholde et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til de pågældende opgaver. 4. Lovudvalgets overvejelser Lovudvalget konstaterer, at der netop i disse år er et betydeligt fokus på forskelle i kommunernes mulighed for økonomisk at løfte de opgaver, som påhviler dem. Der synes at være et ganske udbredt ønske om at opnå en højere grad af økonomisk lighed mellem kommunerne, men også uenighed om, hvilke redskaber der skal bringes i anvendelse, og i hvilket omfang. Spørgsmålet har væsentlig interesse også for Inatsisartut. Lovudvalget har noteret sig, at beslutningsforslaget og Naalakersuisuts ændringsforslag ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Udvalget har dog noteret sig, at forslagsstiller betoner nødvendigheden af at få afdækket ikke blot hvilke tiltag, der kan bringes i anvendelse, men også konsekvenserne af de enkelte tiltag mens Naalakkersuisut betoner det uhensigtsmæssige i at iværksætte en ressourcekrævende udredning parallelt med allerede igangsatte tiltag. 5. Lovudvalgets indstilling 9
10 Et udvalgsflertal bestående af Siumut og Demokraterne indstiller ændringsforslaget til vedtagelse. Et udvalgsmindretal bestående af Inuit Ataqatigiit indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse. Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling. Anders Olsen Formand Siumut Laura Tàunâjik Siumut Michael Rosing Demokraterne Múte B. Egede Inuit Ataqatigiit Iddimanngiiu Bianco Inuit Ataqatigiit 10
BETÆNKNING. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om forvaltning af skatter. (Overførsel af pensionsordninger til udlandet) Fremsat afnaalakkersuisoq
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014 Bloktilskuddet til kommunerne i 2014 bliver på 1.147.388.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2013.
Læs mere1. oktober 2007 EM 2007/14 FM 2007/79 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende
1. oktober 2007 FM 2007/79 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække og beskrive
Læs mere27. oktober. 2015 EM2015/148 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre. Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget har under
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mere11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
3. november 2008 EM2008/10 Ændringsforslag Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge Fremsat af Landsstyret til anden behandling.
Læs mere27. november 2015 EM2015/39 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at rette henvendelse til Rigsmyndighederne med henblik på at ændre folketingsvalgloven således
Læs mere2. august 2011 EM 2011/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
2. august 2011 EM 2011/100 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Fra politisk hold er der et ønske om, at det gøres obligatorisk for de offentlige udbydere at tage et generelt
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget
21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget
Læs mereNOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:
NOTAT Allerød Kommune Direktionen/Økonomi Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereJ.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.
J.nr. j.nr. 08-128864 Dato : 1. oktober 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen Spørgsmål 389: Ministeren
Læs mereOrientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereSpørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30.
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Strukturudvalget Spørgsmål til brug for udvalgsbehandlingen af EM 2007/30. EM 2007/ 30 (Forslag
Læs mereØkonomiudvalget. Tillægsdagsorden
2015no Dato: 28. jan. 2016 Forside Tillægsdagsorden Torsdag den 28. januar 2016 kl. 13.00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen (S) Peter Davidsen
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mere2. november 2015 EM2015/25 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. Vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til kongelig anordning om ikrafttræden for Grønland om ændringer til CPR-lov. Afgivet til
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereNotat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes
Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter
Læs mereÆndringsforslag DSU s love
sforslag DSU s love DSU s 41. kongres sforslag nr. 1 Side 5, linje 39 Distrikternes Hovedbestyrelsesmedlemmer i en region vælger en repræsentant til socialdemokratiets regionsbestyrelse. ændres til: Distriktsledelserne
Læs mere6. maj 2016 FM2016/54 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende
BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut til EM2016 omdeler en redegørelse, som gennemgår lovgivningens regler om tilknytningskrav til det
Læs mereSå er det nu det gælder!!!
Så er det nu det gælder!!! NYHEDSBREV 3 Vi vedlægger lovforslag nr. 204, nemlig forslag til en ny Kolonihavelov. Endvidere vedlægges bemærkningerne til 2-5 i Kolonihaveloven. Vi var i Folketinget i torsdags
Læs mereRevideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Intern Revision og Revisionsudvalget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 10. UDKAST TIL HØRING I REVISIONSUDVALGET Revideret indstilling om forslag til modeller for ændring af Københavns Kommunes revisionsordning,
Læs mereNotat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018.
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - indtægter 15. august 2014 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Sagsid. Konsekvenserne af kommuneaftalen -
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereH O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale
Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale --------------------------- Denne hovedaftale er indgået med bindende
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mere25. oktober 2011 EM 2011/52 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
25. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til fastsættelse af minimumsregler for
Læs mereInatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv. Kapitel 1. Anvendelsesområde
Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Der oprettes en pulje til finansiering af støtteordninger, der har til formål at støtte
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereFolketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen
Folketingets Forretningsorden. KAPITEL XI - Forhandlingen, dagsordenen 26 Medlemmerne og ministrene taler fra Folketingets talerstol eller efter formandens bestemmelse fra deres pladser i salen. Det er
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mereGod adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007
God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereIndtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mere20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retsplejeloven 1)
Lovforslag nr. L xx Folketinget 2012-13 Fremsat den 13. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard) Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
Læs mereStærkere kommuner betyder et stærkere Selvstyre
Stærkere kommuner betyder et stærkere Selvstyre Et godt og eviggyldigt princip er, at enhver har sin egen ansvarsbyrde og det er nødvendigt at være bevidst om det. Det gælder også i spørgsmålet om samfundets
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til
Læs mere2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.
2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mere11. november 2016 EM2016/117 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende
11. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af strukturreform af den kommunale sektor Afgivet til forslagets 2. behandling
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervs- og Råstofudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xxx 2017 om ændring af landstingsforordning om revalidering (Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked,
Læs mereKattusseqatigiit Partiiat
Kattusseqatigiit Partiiat 22. september 2008 EM 2008/01-01 Anthon Frederiksen Åbningsdebat. Indledningsvis vil vi takke Landsstyreformanden, idet han omtalte de ældre, kærlighed og omsorg til hinanden
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereHøringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg
Høringsmateriale vedrørende ændring af skoledistrikter og ændring af regler for frit skolevalg Dato: 11-04-2011 Sagsnr.: 190-2010-28719 Dok.nr.: 190-2011-66748 Baggrund Børne- og Skoleudvalget har vedtaget
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereet hvile-i-sig-selv-princip. Byrådet skal således ved fastsættelse af taksterne tage stilling til, om prisloftet og hvile-i-sig-selv-princippet
Anmodning om vejledende udtalelse vedrørende inhabilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Forsyning Helsingør Vand A/S og Forsyning Helsingør Spildevand A/S 07-05- 2012 Helsingør Kommune har ved brev
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereHandlingsplan for Vestre Landsret 2010
Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
27. maj 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2016 om ændring af Inatsisartutlov om uddannelsesstøtte (Indførelse
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Løn nr. 009-10 Vedr. ændring af lov om ferie Pr. 1. juli 2010 forventes
Læs mereOPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT
OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereSkatteministeriet har 21. november 2011 fremsendt ovennævnte lovforslag med anmodning om bemærkninger inden den 24. november 2011 kl. 16.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H139-11.doc) L31 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige
Læs mere31. maj 2016 FM 2016/109 TILLÆGSBETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende
31. maj 2016 TILLÆGSBETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx. 2016 om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.
Læs mereDanske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Læs mereVEDTÆGTER FOR DANSK BETON BLOKFORENINGEN. 1 Navn og hjemsted
1 VEDTÆGTER FOR DANSK BETON BLOKFORENINGEN 1 Navn og hjemsted Blokforeningen er en sammenslutning af medlemsvirksomheder under Dansk Byggeri, der producerer letklinkerblokke og/eller udstøbningsblokke
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereRammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne
Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag
Læs mereKENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr. 2010-0023239
KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr. 2010-0023239 Poul Erik Bech A/S (advokat Steen Lundeby) mod Konkurrencerådet (Specialkonsulent Gry Høirup) Resume af afgørelsen Poul
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 95-13 4300221-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 20-06-2013 28-06-2013 95-13 4300221-12 Status: Gældende Principafgørelse om: efterværn - personkreds - positiv udvikling Lov:
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereNotat. Overvejelser om nye nøgletal til økonomisk styring BILAG 5. Den 1. september 2008. Århus Kommune
Notat BILAG 5 Den 1. september 2008 Århus Kommune Overvejelser om nye nøgletal til økonomisk styring Borgmesterens Afdeling I forbindelse med budgetlægningen for 2009 foreslås en ændring af den hidtil
Læs mereForslag til hvordan høringssvarene til den sammenhængende børnepolitik kan indarbejdes i politikken
Pkt.nr. 2 Forslag til hvordan høringssvarene til den sammenhængende børnepolitik kan indarbejdes i politikken 549465 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Skole
Læs mereNotat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-
Læs mere20. august 2010 EM 2010/28. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingslov om indkomstskat
20. august 2010 EM 2010/28 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Tilkaldevagtordning i forbindelse med fri bil, afskrivning på licensandele, omdannelse
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015 Sag 83/2014 (1. afdeling) Holbæk Kommune (advokat Steen Marslew) mod GF Forsikring A/S (advokat Nicolai Mailund Clan) I tidligere instanser er afsagt
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereI det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar. *****
Notat Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om film og bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed Kulturministeriet sendte den 17. juni 2013 et forslag til lov om ændring om
Læs mereNotat om etablering af fælles brugerstyret vandforsyning i Furesø Kommune
23-10-2008 Page 1 of 1 Gitte Schack Fra: Ulla Merete Riel på vegne af Teknisk Postkasse Sendt: 2. oktober 2008 15:39 Til: Ulla Merete Riel Emne: Selskabsgørelse af vandforsyningen Vedhæftede filer: 000008.doc
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Vejledning vedr. varigt ansatte timelønnedes overgang til månedsløn På baggrund
Læs mereOpnåelse af efterløn ved afbrydelse af medlemskab af arbejdsløshedskasse
Opnåelse af efterløn ved afbrydelse af medlemskab af arbejdsløshedskasse Udtalt overfor ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, at det blotte forhold, at afbrydelse af medlemskab af en arbejdsløshedskasse
Læs mere2012-26. Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. 14.
2012-26 Samtale om ansats loyalitet efter debatindlæg var i strid med reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed I et debatindlæg havde en kvinde kritiseret, at der på danske museer var mere fokus på
Læs mereFrivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2016 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Læs mere