ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT."

Transkript

1 ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT. 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET. Fokuspunkt 5 i programmet Folkeskolen år 2000 hedder En god start - det fælles grundlag. Der lægges heri op til, at der skal etableres et tættere samarbejde mellem skoler og fritidsinstitutioner. Det hedder bl.a. i projektplanen.: Det skal undersøges, om en fælles målsætning for skolens undervisning og fritidsopgaven kan skabe bedre lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Det skal samtidig undersøges om de ressourcer, der samlet er bevilget til børnene på skolestartårgangene kan udnyttes mere effektivt. Det er disse tanker, der ligger bag de mange overvejelser, der gøres landet over under den fælles overskrift Leg og læring, Helhedsskole eller lignende. Vi har valgt at kalde projektet i Asferg for Asferg Projektet barnet i centrum. Dermed ikke sagt, at der ikke er hentet inspiration fra de projekter der har handlet om leg og læring og helhedsskole eller for den sags skyld andre landes skolesystemer. Derimod er det en understregning af, at projektet i Asferg ikke skal overføres fra andre skoler eller bygge udelukkende på andre kommuners erfaringer. Projektet skulle gerne give Purhus kommune de erfaringer og udviklingsmuligheder, der ønskes netop her, og danne grundlag for en videre debat om udviklingen af vores skolesystem. Tanken i Folkeskolen år fokuspunkt 5 - er, at der skal skabes en bedre skolestart, at der skal etableres en fælles målsætning for undervisning og fritid og bedre lærings- og udviklingsmuligheder for børnene. Skal dette gennemføres, er der tale om større ændringer i såvel struktur som indhold. Dette kræver grundige overvejelser, tid til samarbejde og forberedelse og udviklingsarbejder, inden det kan konkluderes, hvilke modeller, der vil være de optimale. Der kan dog ikke være tvivl om, at der skal skabes en mere sammenhængende dag, og at der skal være mulighed for, at de forskellige kompetencer, som lærere og pædagoger har, kan udnyttes i samarbejde. Dette vil som udgangspunkt kræve en længere skoledag med deraf følgende mulighed for fordybelse, eksperimenteren og forskelligartede aktiviteter. Nærværende projektbeskrivelse fra de nedsatte arbejdsgrupper er første trin på vejen til at udvikle en egnet og givtig model. 2. FORUDSÆTNINGER OG ARBEJDSMETODE FOR ASFERG PROJEKTET.

2 Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen lagt nogle få centrale rammer for projektet, hvorimod udfyldningen af rammerne skulle varetages af de arbejdsgrupper der blev nedsat i forbindelse med projektet. Det man ønskede at undersøge i pilotprojektet var først og fremmest følgende forhold: Er det muligt ved en anden tilrettelæggelse af indskolingen, herunder samarbejdet mellem skole og skolefritidsordning at skabe nogle mere rolige sammenhænge i børnenes liv og hverdag, herunder at gøre dagen mere helhedspræget og sammenhængende. Endvidere ønskedes der en undersøgelse af, om det er muligt ved en anden form at gøre overgangene i indskolingen nemmere for børnene. Der blev med dette formål for øje besluttet følgende forhold vedrørende rammer og struktur: Skoledagen forlænges i indskolingen (bh.kl. 3. kl.), således at der er 6 timer om dagen for alle 4 klassetrin. Timerne forudsættes lagt i tidsrummet ca hver dag. Der sker en forøgelse af de samlede personaleressourcer på følgende måde. Timetildelingen til skolen forøges med 5 timer om ugen i bh.kl.-2.kl og med 3 timer om ugen i 3. kl. Fritidsordningens ressourcer bevares og flyttes med over i projektet, for så vidt angår de ressourcer der hidtil har været anvendt i den tid, hvor børnene nu skal være i skolen. Der vil ikke ske beskæringer i denne personaleresource, såfremt der på grund af skoledagens forlængelse bliver færre børn i fritidsordningen. Endvidere er der afsat kr. til bygningsmæssige ændringer i forbindelse med etablering af projektet Der blev som nævnt nedsat en række arbejdsgrupper til at komme med konkrete ideer til udformningen af projektet, samt en bredt sammensat projektgruppe til at følge arbejdet. Der blev nedsat følgende grupper: Projektgruppe Styregruppe Byggegruppe Teknikergruppe Overordnet strukturgruppe Praktisk samarbejdsgruppe Evalueringsgruppe. Gruppernes kommissorier er gengivet i bilag 1. Det gjaldt for alle arbejdsgrupperne, at de skulle fremkomme med ideer dels for det næste skoleår og ideer på det lidt længere sigt. Den egentlige udmøntning af gruppernes arbejde står skolens ledelse og medarbejdere for. For arbejdsgruppen vedrørende byggeri gælder endvidere, at arbejdet på det lidt længere sigt er en egentlig plan for en renovering af Asferg skole.

3 I forbindelse med arbejdet med at tilrettelægge Asfergprojektet har der været holdt et arrangement for alle involverede institutioner og faglige forbund. Til mødet var Skalmejeskolen ved Sunds inviteret til at videregive deres erfaringer med helhedsskolen. For forældrekredsen har der været afholdt et lignende møde også med deltagelse af Skalmejeskolen. Endvidere har flere medarbejdere været på besøg på andre skoler og SFO er for at se, hvorledes de har løst de forskellige problemstillinger. Styregruppen har endvidere været i Skipvet i Norge og i Malevik i Sverige for at se på de måder, som tingene gribes an på i de to andre nordiske lande. Endelig skal skolens lærere og pædagogerne fra fritidsordningen til Skipvet for at trække på deres erfaringer vedrørende struktureringen af skoledagen for indskolingsbørnene. Arbejdsgrupperne har samlet deres arbejde i en halvvejsrapport som er blevet gennemgået med projektgruppen, for at se om der var områder der skulle gribes helt anderledes an. Dette midtvejsmøde gav ikke anledning til større ændringer, og arbejdet er herefter blevet færdiggjort med de rettelser, der er kommet under arbejdet med projektet. Efter projektet er vedtaget i Børne- og kulturudvalget vil forældrene blive orienteret ligesom ved opstarten af projektet. 3. ARBEJDSGRUPPERNES ANBEFALINGER Teknikergruppen. Teknikergruppen har primært beskæftiger sig med tre områder: Ressourcer, lovgivning (dispensationer) og overenskomster (aftaler med de faglige foreninger) RESSOURCER: Personaleressourcer: Idet der i det kommende skoleår er indmeldt 93 elever i bh.kl. 3. kl. vil der være følgende personaleressourcer til rådighed for projektet: Lektioner pr. klasse: Bh.kl: 25+25, 1.kl: 29, 2.kl: 28, 3.kl:26. Dette giver samlet 600 børnehaveklasseledertimer og 832 lærertimer mere om året end den normale tildeling. Hertil kommer hvad der kan bruges fra andre af skolens timer (skolebibliotek m.v.) Timer fra fritidshjemmet: Der indgår 0,84 time pr. elev fra fritidshjemsnormeringen. Der vil være fri konvertering fra medhjælpertimer til pædagogtimer. Der vil hermed være i alt 78 timer til forbrug i skoletiden pr. uge i de uger skolen har åben eller 1,9 stilling på årsplan ( 69 timer om ugen ). Fra august vil det rent praktisk blive 60 pædagogtimer og 18 pædagogmedhjælpertimer pr. uge. SFO tildelingen: Skolefritidsordningerne har fået tildelt ekstra ledelsestid ved overgangen til SFO, samt timer til at deltage i pædagogisk råd. Disse timer beregnes som for andre SFO er og skal derfor ikke indgå i nærværende beregning. Til at drive SFO en udenfor skoletiden tildeles der 0,04628 stilling (1,7 timer pr. barn pr. uge i skoleugerne) eller 0, pr. uge i gennemsnit (2 timer pr. barn ) Økonomiske ressourcer:

4 Skolens tildeling til undervisningsmidler m.v. vil forøges med 574 kr. pr. elev (bh.kl. 3. kl.), hvilket ved 93 elever giver kr. udover skolens normale budget til undervisningsmidler, elevaktiviteter, inventar m.v. SFO en vil have et mindrebudget på 645 kr. pr. barn der er indskrevet i ordningen DISPENSATION FRA FOLKESKOLELOVEN. På baggrund af drøftelserne i struktur- og samarbejdsgruppen har det vist sig, at der skal søges dispensation for bestemmelserne i folkeskoleloven vedr. det maksimale timetal og uddannelseskrav til personer, der varetager undervisningen i henholdsvis børnehaveklasse og klasse. Dispensationen skal give mulighed for dels skoledagen på 6 timer og dels at lærerne kan have undervisning i børnehaveklassen og at pædagogerne kan have undervisning i klasse. Dispensationsansøgningen er sendt til undervisningsministeriet og vedlægges som bilag OVERENSKOMSTER DE FAGLIGE FORENINGER: Forvaltningen har haft drøftelser med henholdsvis pædagogernes og lærernes fagforeninger for at aftale de overenskomstmæssige forhold med dem. BUPL har allerede udtalt sig om projektet og har som deres ønske at der forsat skal være tale om organisering af pædagogerne i deres fagforening. Forvaltningen har bekræftet dette, men afventer voldgiftssag vedrørende organiseringsforhold ved lignende projekt i Skive kommune. Danmarks Lærerforening kreds 138 har endnu ikke meldt tilbage, men havde på mødet den modsatte holdning vedrørende organiseringen af pædagogerne. Endvidere er det aftalt at der ikke skal foregå et teamsamarbejde mellem lærerne og pædagogmedhjælperne, men at disse sidste udelukkende er medhjælp i projektet Overordnet struktur SAMORDNINGEN MELLEM SKOLE OG SFO STRUKTUR Skole og SFO skal fremstå som en enhed for såvel børn som voksne. Det vil kræve en indsats fra alle de involverede parter. Strukturen skal tilrettelægges, så der skabes muligheder i stedet for forhindringer En hverdag, der hænger sammen Helt konkret kan det tydeliggøres ved, at nogle af de samme voksne følger børnene fra SFO i skole og tilbage i SFO om eftermiddagen. Endvidere vil der bygningsmæssigt foregå en opløsning af skoleområde og fritidshjemsområde. Der etableres større arealer hvor klasserne både kan modtage undervisning og arbejde med fritidsaktiviteter. På længere sigt vil overgangen mellem undervisning og fritid blive mere usynlig UNDERVISNINGENS ORGANISERING På kort sigt (fra 1. august 2000)

5 Som udgangspunkt har børnene en base i årgangsdeling. Perioder af året arbejdes ikke-årgangsdelt, og der anvendes holddeling. Børnene skal være sikre på deres tilknytning til bestemte voksne (lærere og pædagoger) helst i hele forløbet BHKL-3.kl. På længere sigt. Flere perioder med ikke-årgangsdelte projekter. Principielt er der ikke noget i vejen for, at der kan arbejdes projektorienteret hele tiden, så grundskemaet bliver overflødigt. Børnene skal stadig have deres base i en elevgruppe med fast tilknyttede voksne FAGENES PLACERING ( UGENORMER/ ÅRSNORMER / FLERÅRSNORMER ). Ændringer fra 1. august 2000: Fagene udregnes i årsnorm. Klassens team planlægger perioderne mere detaljeret. Specialundervisningstimer placeres fordelt over ugens dage, gerne med én lærer. På længere sigt: Grundskemaet forsvinder. Der bliver flere perioder med ikke-årgangsdelt projektarbejde. Fagene udregnes i flerårsnormer FAGLIGE OG SOCIALE MÅL På kort sigt: Udgangspunktet er målene i Folkeskoleloven, Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og Purhus kommunes målsætning for skolevæsenet. På længere sigt: Der skal udarbejdes en samlet faglig og social læseplan for BHKL-3.kl. Det er vigtigt, at der bliver tid til, at alle involverede parter kan deltage i udformningen SKOLEÅRETS PLANLÆGNING (ÅRET/ UGEN/ DAGEN) Fra 1. august 2000: Der udarbejdes et grundskema med angivelse af lærer/pædagoginitialer. I perioder arbejdes med andre strukturer. Dagen/ugen tilrettelægges med fleksibilitet og mulighed for barnets valg, og eftermiddagen følger op på dagens emner. Planlægningen af skoleåret indgår i hele skolens årsplanlægning. Der forudsættes mindst et fælles projekt for hele skolen hvert år. Teamet planlægger de enkelte perioder for årgangen med udgangspunkt i grundskema og overordnet aktivitetsplan. I grundskemaet udarbejdes også en overordnet lokaleplan. Dagen planlægges med lange moduler og en lang lege-spisepause. Der planlægges bevidst med både udendørs og indendørs aktiviteter dagligt. Skoleklokken ringer kun for at markere f.eks. spisning og mødetider. Små pauser indlægges efter behov i de enkelte grupper. Teamet planlægger evt. samling ved dagens begyndelse og slutning. På længere sigt: Teamet planlægger i udstrakt grad selv - også grundskemaet. Skoleklokken ringer slet ikke.

6 3.2.6.TEAMSAMARBEJDET Ændringer fra 1. august: Et team for årgangen bestående af lærere og pædagoger påtager sig ansvaret for børnenes udvikling, forestår planlægning og udførelse af aktiviteterne. Teamet er ansvarlig for den løbende evaluering. For BHKL-3.kl etableres et planlægningsteam, der koordinerer og planlægger for hele den del af skolen. Ændringer på længere sigt: Årgangsteam bliver efterhånden mere selvstyrende både med hensyn til indhold og form ANDRE STRUKTUROVERVEJELSER Overgangen fra børnehave til skole: Besøgsordning udbygges. Pædagogen, der skal have den kommende børnehaveklasse, får mulighed for at være i børnehaven nogle dage i foråret. Ligeledes kan en pædagog fra børnehaven følge med i skole nogle dage i august Overgangen til 4. klasse: Efter 3. klasse følger mindst en lærer med i 4. klasse. (Kan det af forskellige grunde ikke lade sig gøre, må der sikres en overgangsordning, hvor de nye lærere kommer på besøg i slutningen af 3. klasse). På længere sigt: Det må forventes, at de struktur- og indholdsændringer, der nu iværksættes i BHKL-3. kl. vil have en afsmittende virkning på 4.-6.kl Praktisk samarbejde GRUNDANTAGELSE. Den hele dag Tid til læsning hver dag Projektet dækker bredt, så både fag og værkstedsaktiviteter kan indgå ANVENDELSE AF PÆDAGOG/LÆRERRESSOURCER Ressourcerne anvendes, så der skabes helhed og sammenhæng. Det kan opnås ved, at der er få voksne om en klasse, og at der i løbet af en dag er få skift af lærer/pædagog og fag. Medarbejdernes forskellige kompetencer udnyttes, så fritidspædagogikkens muligheder og skolens pædagogiske opgaver supplerer hinanden. Derfor skal pædagoger og lærere helst være sammen i mange timer. Hvis klassen er i gang med et emne i matematik, kan det overtages af dansklæreren, så der bliver et mere sammenhængende forløb for dagen. Ressourcerne bør også anvendes til arbejde på tværs af klasserne, men stadigvæk må målet være sammenhæng og tid til fordybelse, så børnene får mulighed for at gøre tingene færdige, før de begynder på noget nyt.

7 PERSONALEBEMANDING. I de fleste situationer vil det være ideelt med to voksne sammen om en klasse, og lærere og pædagoger kan lave alting sammen. Det er stadigvæk lærerne, som har det faglige ansvar i forhold til læseplanerne. Pædagogerne kan til gengæld give skoledagen et mere socialpædagogisk aspekt. Med deres fokus på barnets alsidige udvikling kan de bidrage tile at gøre lærerne mere beviste om den legende læring. Gennem samarbejdet og deltagelse i aktiviteterne med børnene, vil pædagoger og lærere efterhånden få en fælles forståelse, så det faglige og udviklingsmæssige bliver en helhed. Vi mener, at der skal være gode muligheder for at komme ud af huset. Det kan f.eks. være skovdage. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at de samme to voksne har timer i klassen hele dage. I 1. og 2. klasse bør der være en time hver dag med to voksne, så alle får læst hver dag. Det kunne være noget af specialundervisningsressourcen, som anvendes her, så den samme specialundervisningslærer tilknyttes hele gruppen og fungerer som læselærer og sparringspartner for dansklærerne. Her kunne der også være mulighed for at arbejde med 3-4 elever med det samme problem, men fra forskellige klasser. Det er vigtigt, at specialundervisningsressourcen bliver brugt til de elever, som har faglige problemer. I kortere perioder kan der være behov for flere voksne om en klasse for at gennemføre f.eks. læsekursus i 3. kl., men det vil kræve mange ressourcer. I enkelte situationer kan teamet planlægge, at det er tilstrækkeligt med en voksen. Det kan være højtlæsning, eller når man viser en film måske som optakt til et projekt ANVENDELSE AF LOKALER. Hver klasse har et hjemmelokale - basislokale, men ellers skal både fritidsordningens og skolens lokaler anvendes mest muligt, når vi er sammen, og når børnene er i fritidsordningen. Det er vigtigt, at der også bliver muligheder for, at der er plads til legeaktiviteter i løbet af dagen. Man skal have mange kroge og små rum, hvor man kan sende mindre grupper hen. De enkelte team skal have stor indflydelse på, hvordan hjemmelokalerne indrettes. Det kan bevirke, at lokalerne kommer til at se meget forskellige ud DET DAGLIGE SAMARBEJDE. Det er vigtigt, at der skabes muligheder og rammer for at mødes til fælles forberedelse, fælles planlægning og evaluering. Vi skal i det hele taget have det samarbejde, som er nødvendigt for at projektet skal lykkes, til at fungere. Måske er det i begyndelsen nødvendigt med ret klare aftaler for samarbejdet. Der skal være ens betingelser, så pædagoger og lærere har de samme tidsmæssige muligheder for samarbejdet FASTLÆGGELSE AF INDHOLD OG DETALJER I PROJEKTET. Teamene om de enkelte klasser dannes. Teamene laver årsplaner - aktivitetsoversigter. Planlægningsteamet koordinerer og planlægger fælles aktiviteter. Derefter sker der en koordinering i forhold til hele skolen. Det er vigtigt, at vi til at begynde med nøje overvejer, hvor mange forskellige initiativer, vi sætter i gang i projektet Byggegruppe.

8 Byggegruppen har lavet en etape opdeling af opgaven, idet der både er set på ændringerne i forbindelse med Asferg projektet og på længere sigt for skolen som helhed. ETAPE 1 Overordnet Bygningsprogram for indarbejdelse af helhedsskolen på Asferg Skole fra august 2000 Tegningsbilag viser ændringerne uden detaljerede indretninger. Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse, indhold. Asferg Skole kl. Fritidshjem Programmet omfatter i denne sammenhæng Fritidshjemmet og alle skolens bygninger. Endvidere de friarealer, som skolen råder over. Etape 1 skal forbedre brugsmulighederne for fritidshjemmets og skolens lokaler for eleverne i indskolingen. Men det er vigtigt, at der ses frem mod en god løsning for hele skolen, for alle årgangene. Planen skal derfor også angive principperne for skolens bygningsmæssige udvikling over en årrække. Fritidshjemmet Der påregnes ikke bygningsændringer i fritidshjemmet i første etape. Asfergprojektets første etape drejer sig primært om indskolingen, helhedsskolen. Der skal skaffes plads til diverse aktiviteter i en projektorienteret arbejdsform. Der påregnes at være 8 klasser konstant, fordelt på de 7 årgange. I årene vil der dog være 9 klasser på de 7 årgange. Der er ca. 90 børn i klasse. Der kan være et tilsvarende antal i årgangene 4 6. klasse. Funktion indtil 8.30 og efter I stor udstrækning er behovene for Fritidshjemmet identiske med behovene i helhedsskolen. Helhedsskolen årgang Der indgår de aktuelle årganges hjemmearealer i Blækhuset. Fritidshjemmet er til rådighed. Fællesrum i Penalhuset er til delvis rådighed. Mediecentret er til delvis rådighed. Faglokaler og andre lokaler (26 Funktionen omfatter aktiviteter i tiden Lokalerne ligger spredt på hele skolen, og det kan ses som en fordel. Men det må tilstræbes at bygningsændringer medvirker til at samle funktionerne mest muligt.

9 m.fl.) i Kridthuset er til delvis rådighed. Gymnastiksal er til delvis rådighed. Kælderlokale i Kridthuset er til rådighed. Funktionen skal anvende faciliteter i Mediecenter Musik Billedkunst Sløjd Hjemkundskab Natur/teknik Gymnastiksal Kælderrum Legepladsarealer

10 ETAPE 1 Detaljer Enkeltheder om rum og funktioner Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Fritidshjem Generelt Mødelokale(r) Lokalerne tages i ændret anvendelse uden bygningsmæssige ændringer. Kan ligge i Fritidshjem eller i skolen Rum til team-samarbejde og forberedelse. Samtalerum Rummet bør være placeret i Fritidshjemmet Hyggeligt rum til forældrekonsultationer og -samtaler. Møblering med voksen-sofa. Personalerum I Fritidshjemmet, evt. på 1.sal Personalestue og internt møderum. Hvis rummet etableres på 1.sal, vil det være en god ide at give mulighed for, at rummen på 1.salen kan sammenlægges til et rum. Depotrum Kælder i fritidshjem Det forudsættes, at værkstedsaktiviteter flyttes til skolen. Tumlerum Samlingsrum Kælderrummene i Kridthuset tages i anvendelse til dette formål. Fritidshjemmets tumlerum kan tages i brug til andet formål. I Fritidshjem eller i skolen. Gymnastiksalen og fællesrum i Penalhuset indgår. Puderum, tumleplads. Måske rum, hvor voksen indflydelse er nedtonet. Rum til fællesarrangementer, forældremøder for ca. 50 børn. Anvendelse i øvrigt: projekter, drama, teater, musikpræsentation m.m. Diverse Gang på 1.sal Et ønske om dagslys/ovenlys i gangen forsøges indarbejdet. Med arbejdsbord langs skunkvæg kan 10

11 rummet gøres anvendeligt. Skolens rum Hjemmearealer Specialundervisning Musik Hjemkundskab Håndarbejde Penalhuset: Fællesrummet er med sin centrale placering velegnet for hele skolens brug. Som en del af mediecenteret. Blækhuset: Hjemmearealet kræver ikke større ændringer. Placeres i forbindelse med hjemmeareal. Ledigt rum i Blækhuset er egnet. Musiklokale med tilhørende øvelokale(r) flyttes op fra kælderen. I etape 1 indrettes musik i lokale 27 i Kridthuset. Som øvelokaler indgår del af gangen foran lokalet og lokale 26. På længere sigt skal musiklokalet være mere lydmæssigt adskilt fra bl.a. mediecenter. Central beliggenhed i skolen skal fastholdes. Hjemkundskab ændres ikke i etape 1. Håndarbejdslokalet ændres ikke i etape 1. Der indrettes læsekroge i vestsiden. Mere dagslys etableres som ovenlys i fællesrummet. Der indrettes hyggekroge i gangen ved 1./2.klasserne. Der indrettes stillerum/hulerum i BH-klassen. Må gerne være et hyggeligt indrettet rum. Musik, drama og teater. Scene, øverum, plads til instrumenter. Mulighed for brug til anden undervisning ønskeligt. Eksisterende rum ved siden af køkken kan uden bygningsændringer anvendes til andre formål (depoter, grupperum, øverum). Faciliteten anvendes ud over hjemkundskab til værkstedsarbejde i indskolingen, N/T m.m.. Lokalet er umiddelbart anvendeligt til andre aktiviteter. I forbindelse med de øvrige værkstedsfag (billedkunst) ind- 11

12 rettes et hjørne med bl.a. symaskine. Værksteder Begrebet omfatter i princippet alle andre funktioner end musik. Samles mest muligt og mulighed for åben sammenhæng og anvendelse tilstræbes. ETAPE 2 Overordnet Bygningsprogram for udviklingen på Asferg Skole fra august 2000 Tegningsbilag viser ændringerne uden detaljerede indretninger. ( bilag 4 ) Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Asferg Skole kl. Programmet omfatter også i denne sammenhæng Fritidshjemmet og alle skolens bygninger. Endvidere de friarealer, som skolen råder over. Skolens bygninger skal skabe mulighederne - og ikke hindringerne - for forskellige undervisnings- og samværsformer. Tiltag, som er nævnt under etape 1, men som af økonomiske årsager ikke har kunnet gennemføres, overgår til etape 2. Etape 2 skal forbedre brugsmulighederne for den samlede skoles faciliteter. Planen skal angive principperne for skolens bygningsmæssige udvikling over en årrække. Det forudsættes således, at kommende bygningsændringer og tilføjelser sker på baggrund af planens idé. Der påregnes fortsat at være 8 hold konstant, fordelt på de 7 årgange. I alt ca. 180 børn. Teknik Samtlige undervisningslokaler Mekanisk ventilation med varmegenvinding skal overvejes i forbindelse med yderligere nybyggeri. 12

13 13

14 ETAPE 2 Detaljer Enkeltheder om rum og funktioner Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Fritidshjem Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i fritidshjemmets bygning. Forandringer forudsættes at kunne ske ved ændret anvendelse og inventarbestykning. De tiltag, som er nævnt - men ikke kan gennemføres - under etape 1 overgår til etape 2. Skolens rum Blækhuset Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i Blækhuset. Penalhuset Kridthuset Værkstedsarealet Etape 2 indeholder ikke væsentlige bygningsmæssige ændringer af hjemmearealet Penalhuset. Udviklingen af skolen er koncentreret om denne del af skolens bygningskompleks. Udviklingen i etape 1 fortsættes og kommende udvidelser koncentreres til dette centrale område i skolens struktur. Musiklokale inddrages til håndarbejde og beslægtede aktiviteter. Der suppleres med depotrum. Værkstedsarealet åbner sig mod udearealerne mod syd. Området kan tilføres spændende små tilbygninger mod syd. Adgangen til arealet er delvist fra det fri. En ny forbindelsesgang opstår ved Der etableres vindfang ved udgangene mod øst og vest. De samlede værkstedsarealer, der er opstået, er for små. Det er ønskeligt at integrere håndarbejde og dele af N/T i værkstedsområdet. Musik er ikke ideelt beliggende og savner øvefaciliteter. Ændringen skal fastholde den åbne og alligevel adskilte sammenhæng mellem de enkelte værkstedsdiscipliner. Der etableres udgange til arbejdsterrasser. Atelierer, grupperum, væksthuse. Forbindelsesgangen bliver et udstil- 14

15 Musik Natur / Teknik Hjemkundskab Gymnastiksalen udvidelser mod nord. Nyt musiklokale etableres fritliggende, men centralt ved en nybygning i skolegården mod nord. I tilknytning bygges rum til holdundervisning, øvelokaler, møderum m.m. Kan indrettes i nuværende håndarbejdslokale. Sammenhæng med skolekøkken kan udnyttes. Hjemkundskab ændres ikke. Hvis natur/teknik indrettes i nuværende håndarbejdslokale, åbnes der mest muligt mellem hjemkundskab og n/t. Lokalerne ved siden af køkken nu tre mindre rum sammenlægges til depotformål, evt. grupperum. I nybyggeri etableres: et omklædningsrum til 15 personer, et læreromklædningsrum, et rum for rengøringspersonalet. Omklædningsrummet skal have forbindelse til gymnastiksalen og til udendørs atletik-område. Ligeledes i nybyggeri etableres et depot for redskaber. Mulighed for anvendelse sammen med musik ønskelig. lingsområde for projekter og lignende. Musiklokalet bør indeholde en scenemulighed. Lokalet har en størrelse, så mindre koncerter og forestillinger kan afholdes i rummet. En mulighed for større åbning mod gangområdet kan overvejes. Vil øge anvendeligheden ved særlige lejligheder. Åbning mellem N/T og køkken vil forbedre mulighederne. Udføres, så graden af åbenhed kan vælges / varieres. Gymnastiksalen fungerer godt nok som sådan, men der mangler depotplads og der mangler et omklædningsrum til 15 personer (det andet køn). Af hensyn til rummets anvendelse som samlingsrum for hele skolen det eneste rum, hvor det kan lade sig gøre skal der: være stoledepot, være let mulighed for sceneopbygning, foretages akustikregulering på loft og/eller vægge Nogle ribber kan fjernes. 15

16 Administrationen og lærerværelse Lærerkontorer Pedelkontoret Kælderen Placeringen kan fastholdes. Udvidelse kan ske mod nord. Central placering nær IT, pædagogisk værksted og administration ønskelig. Rummene etableres i nybyggeri ved udvidelse af nuværende pc-værksted. Pedellens nuværende kontor er tilfredsstillende. Udsigts- oversigtsforholdene er gode. Adgangsforhold / kontakt til leverandører og lignende er ikke optimale. Placering ved øvrig administration overvejes. Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i kælderen. Behov for udvidelse af både kontor og lærerværelse. En mulig udvidelse kan indeholde både en ekstra arbejdsplads og et afskærmet ekstra rum til lærerværelse (rygerum) Arbejdspladser til lærere, udstyret som kontorpladser. Punktet har i øjeblikket lav prioritet. Depotrum ved vestindgangen er velegnet. Der skal etableres et vindue. Andre projekter Asferg Idræts- og Aktivitetscenter Projektets udvikling følges nøje. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at skolens fremtidige planer ikke kan basere sig på, at det spændende projekt gennemføres. Hvis projektet virkeliggøres, kan det få indflydelse på planerne. Specielt åbner det nye muligheder for, hvordan skolesamling og indendørs idræt afvikles. Projektet arbejder på etablering af en hal til forskellige formål. I sammenhæng hermed skal etableres rum for møder og undervisning. 16

17 3.5.Evaluering Kvalitetsstjernen vil blive brugt som værktøj. Den beskrevne evaluering er en metode og ikke et indhold. Der skal således hele tiden arbejdes videre med præciseringen af evalueringsspørgsmålene. For at kunne evaluere området rigtigt og således at det kan anvendes i et fremtidigt udviklingsarbejde bør evalueringen foregå i flere faser. I nedenstående er skitseret nogle af de evalueringsmetoder der skal danne grundlag de første 2 perioder. Der er ikke regnet med en større ekstern evaluering, men dog at der indgår konsulenthjælp fra Danmarks lærerhøjskole. Det forventes at de samlede udgifter er kr STATUS. Byrådsbeslutning om projektet Forberedende drøftelser - konferencer Arbejdsgrupperne: Forlænget skoletid Forskellige forventninger og krav i skole og fritidshjem Forskellig uddannelsesmæssig baggrund Indholdet i helhedsskolen Strukturen Tid til samarbejde Overenskomstforhold, dispensationer Opfølgning, evaluering Asferg-projektet danner grundlag for en vurdering af udviklingen i kommunen 17

18 KVALITETSKRITERIER. Sammenhæng: Det er vellykket når... På kort sigt: når skolen i overgangsfasen arbejder mod det fastsatte mål. når omstruktureringen ikke giver negative følger for eleverne. når der skabes grundlag for næste runde af processen På længere sigt: børn og forældre i BHKL-3.kl oplever skole og SFO som én velfungerende enhed, hvor alle søger at give børnene mulighed for en god udvikling i forhold til de opstillede mål. når der er et fælles værdigrundlag for opdragelse, dannelse, udvikling, læring og omsorg. når det enkelte barn udvikler sig til at kunne klare en tilværelse i en usikker fremtid MÅL. Sammenhæng: Målet er et ligeværdigt samarbejde mellem skole og SFO (pædagoger og lærere). At SFO kan blive inspireret af, hvad der foregår i skolen og i visse henseender bygge videre på det. At skolen kan blive inspireret af, hvad der foregår i SFO en. At der er en høj grad af fælles planlægning, udførelse og evaluering mellem pædagoger og lærere. Opdragelse, læring, udvikling og leg: Målet er: At der skabes udviklings- og læringsmiljøer på baggrund af et fælles etableret værdigrundlag. At der fokuseres såvel på den faglige som den sociale udviklingsproces. At den undervisningsmæssige del tilrettelægges, så barnets leg er en naturlig del af læringsprocessen. At barnet i sin frie leg får mulighed for udvikling, erfaring, oplevelse og læring HANDLINGSPLAN. Hvad skal bidrage til målenes opfyldelse? Det fælles værdigrundlag udmøntes i en konkret arbejdsplan (årsplan). Med udgangspunkt i indholdet indrettes strukturen fleksibelt (ugeskema, periodeplaner, pauser). Medarbejdernes forskellige kompetencer udnyttes, så fritidspædagogikkens muligheder og skolens pædagogiske opgaver supplerer hinanden Mulighed for fælles kursusaktivitet for de berørte personalegrupper Der oprettes planlægningsteam for BHKL-3.kl og 4.-6.kl (Ledelsen er repræsenteret) Planlægningsteamet udarbejder handleplaner og koordinerer overordnet, også budgetmæssigt. Der udarbejdes årsplaner i klasseteam(holdteam) 18

19 Det lokalemæssige miljø og dagens struktur indrettes, så det passer til indholdet. Til det enkelte barn udarbejdes en Godt-i gang-mappe, der efterhånden kommer til at indeholde en oversigt og dokumentation af barnets liv i skole og SFO i de 4 år, BHKL-3.kl. Mappen er barnets ejendom og består dels af elementer fra fællesskabet, dels af individuelle forhold. Barnet har stor indflydelse på mappens indhold. (Portfoliometoden). Ledelsen påtager sig ansvaret for informationsmateriale til forældrene EVALUERINGSPLAN. Styregruppen er ansvarlig for at evalueringen gennemføres. De enkelte arbejdsgrupper forsøger dog både i runde 1 og 2 og evaluere på eget område. Skolen laver sideløbende en evaluering af projektets indflydelse på F-2000 generelt. Der laves evalueringskonference med udgangspunkt i årsplaner, logbøger o.lign. Endvidere vil der blive diskussion med alle klasserne ( incl. forældrene ) for de klasser der har deltaget. Der vil blive ført medarbejdersamtaler med personalet vedrørende området. Enkelte forældre vil ved lodtrækning blive udtaget til interview for mere grundlæggende undersøgelse af resultaterne Konsulent fra DLH. kan udpege mere specifikke evalueringsmetoder. 19

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte

Skolens ældste del er opført Skolen er siden blevet udvidet og ombygget af flere omgange. Skolen har således i dag til huse i tre særskilte Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASFERG SKOLE 1. ASFERG SKOLE Østergade 2, 8990 Fårup Asferg Skole er beliggende i landsbyen Asferg nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

21. VESTER NEBEL SKOLE

21. VESTER NEBEL SKOLE Bind III 21. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Endvidere har skolen en række nyindrettede

Læs mere

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup

4. BLICHERSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer Haldvej 6, 8981 Spentrup Randers Kommune Folkeskolernes Fysiske rammer 2012 BLICHERSKOLEN 4. BLICHERSKOLEN Haldvej 6, 8981 Spentrup Blicherskolen er beliggende i Spentrup nord for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 497 elever

Læs mere

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers

18. NØRREVANGSSKOLEN. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Glentevej 15, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 18. NØRREVANGSSKOLEN NØRREVANGSSKOLEN Glentevej 15, 8900 Randers Nørrevangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers by. Skolen

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende

Sønderhaldskolen, i dag kaldet BC-skolen, består af tre parallelle klassefløje i en etage, der bindes sammen af lave tværbygninger indeholdende Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 ASSENTOFT SKOLE 2. ASSENTOFTSKOLEN Skolevej 14, Assentoft, 8900 Randers Assentoftskolen er beliggende i udkanten af Assentoft øst for Randers by. Skolen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER ELLIDSHØJ SKOLE // 2015 BESKRIVELSE ELLIDSHØJ SKOLE FAKTA Adresse Ellidshøj skole Ny skolevej 2 9230 Svenstrup Telefon 99824430 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER TYLSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE TYLSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Tylstrup skole Pogevej 3-5 9382 Tylstrup Telefon 99 82 40 50 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer.

Skolen har en gymnastiksal samt en gymnastik/forsamlingssal, der er placeret i en fritliggende bygning mod vest, ved skolens udearealer. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 VORUP SKOLE 24. VORUP SKOLE Vorup Boulevard 33, 8900 Randers Vorup Skole er beliggende i den sydvestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 16. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

11. HOBROVEJENS SKOLE

11. HOBROVEJENS SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 11. HOBROVEJENS SKOLE HOBROVEJENS SKOLE Gethersvej 36, 8900 Randers Hobrovejens Skole er beliggende i Randers Midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13 431

Læs mere

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE

6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 GJERLEV-ENSLEV SKOLE 6. GJERLEV-ENSLEV SKOLE Tønagervej 11, 8983 Gjerlev J Gjerlev-Enslev Skole er beliggende i udkanten af Gjerlev nord for Randers.

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne STEPPING SKOLE. Søndre Allé 20, 6070 Christiansfeld

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne STEPPING SKOLE. Søndre Allé 20, 6070 Christiansfeld Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 Bind III 20. STEPPING SKOLE Søndre Allé 20, 6070 Christiansfeld Stepping Skole er en ældre landsbyskole hvortil der senere er foretaget

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå

15. LANGÅ SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Gydevej 3, 8870 Langå Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 15. LANGÅ SKOLE LANGÅ SKOLE Gydevej 3, 8870 Langå Langå Skole er beliggende i Langå sydvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13627 elever fordelt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige.

Svendborg Kommune. Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed. Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige. Svendborg Kommune Ny skole på Thurø analyse af placeringsmulighed D Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige behov Maj 2010 Delrapport 2: Vurdering/definition af de fysiske/bygningsmæssige

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE

17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE 1. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE Hjarupvej 16, 6580 Vamdrup Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tidligere en fælleskommunal folkeskole for Vamdrup og Lunderskov kommuner. Skolen har elever i 1 spor fra

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Eltangvej 71, 6000 Kolding Skolen er bygget i 1964 og der er gennemført udbygning og opdatering af

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER FARSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE FARSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Farstrup Skole Vårvej 9, Farstrup 9240 Nibe Telefon 99824340 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj

NÆSTVED KOMMUNE. Karrebæk Skole. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Karrebæk Skole Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011 Karrebæk Skole

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR

STM MODEL 2A/2C - STM MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE KLASSE I 3 SPOR MODEL 2A/2C - MODEL 2A/2C - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 3 SPOR 2A/2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2A/2C St. Magleby Skole indskoling 0.-9.

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SULSTED SKOLE FAKTA Adresse Sulsted skole Elkærvej 2 9381 Sulsted Telefon 96389200 E-mail Web Skoleleder Antal

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Optimering af sfo/indskoling

Optimering af sfo/indskoling Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Århusgade 88, 2.sal 2100 København Ø Denmark CVR/VAT: 25 31 93 62 Optimering af sfo/indskoling ESPERGÆRDESKOLE, afd. tibberup, mørdrup, grydemosen, gl.espergærde

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne DALBY SKOLE. Dalbyvej 97, 6000 Kolding Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 6. DALBY SKOLE Dalbyvej 97, 6 Kolding Dalby Skole er en 2-sporet skole for årgangene. 6. klasse. Skole består i dag af en række

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Borup Ris Skolen. Afd. Grønbro. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj

NÆSTVED KOMMUNE. Borup Ris Skolen. Afd. Grønbro. Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej Åbyhøj NÆSTVED KOMMUNE S K O L E U D B Y G N I N G S P L A N 2 0 1 1 Borup Ris Skolen Afd. Grønbro Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj SKOLEUDBYGNINGSPLAN NÆSTVED KOMMUNE 2011

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR

NORD MODEL 2C - NORD MODEL 2C - DRAGØR NORD SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR MODEL 2C - MODEL 2C - DRAGØR SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4½ SPOR 2C - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2C Dragør Nord Indskoling 0.-5. klasse 0.-5. klasse

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

18.1 VAMDRUP SKOLE VEST

18.1 VAMDRUP SKOLE VEST Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 18.1 VAMDRUP SKOLE VEST Herredsvej 45, 580 Vamdrup Vamdrup Skole udgøres af afdeling øst, den tidligere Kongeåskole, der ligger

Læs mere

Nyhedsbrev for Birkerød Skole

Nyhedsbrev for Birkerød Skole 7 juni 2012 Nyhedsbrev for Birkerød Skole Indhold Hilsen fra styregruppen... 2 Beskrivelse af det nye indskolingshus og 1. til 3. klasse... 2 Ny skolebestyrelse... 6 To orienteringsmøder i juni... 7 Kort

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Randers Kommune Dato: 19.12.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. Skolechef Torben Bugge. Vedr.: Tirsdalens Skole, nyt forslag fra AGTIRS

Randers Kommune Dato: 19.12.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. Skolechef Torben Bugge. Vedr.: Tirsdalens Skole, nyt forslag fra AGTIRS Arkitektfirmaet Gorm Nielsen arkitekt m.a.a., PAR Ydunsvej 14 8230 Åbyhøj Tlf. 8615 7378 Fax. 8615 0373 E-mail ark@gormnielsen.dk Randers Kommune Dato: 19.12.2014 Skoleafdelingen Sag nr. 2014-08 Att. Skolechef

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

12. MUNKEVÆNGETS SKOLE

12. MUNKEVÆNGETS SKOLE Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 201-2021 Bind III 12. MUNKEVÆNGETS SKOLE Munkevænget 2, 6000 Kolding Munkevænget Skole er bygget i etaper i perioden 197 1980. Skolen er opført som en skolelandsby,

Læs mere

Indsatsområder 2003-2005

Indsatsområder 2003-2005 StatusPlanEvaluering 2003-2004 - 2005 Indsatsområder 2003-2005 1. Indskolingsordningen på Damagerskolen Pædagogisk status Damagerskolen har arbejdet med Ny indskolingsordning" som særligt indsatsområde

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning

RØDOVRE KOMMUNE. Rødovre Skole Revideret helhedsplan August Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning RØDOVRE KOMMUNE Rødovre Skole Revideret helhedsplan August 2014 Udarbejdet af: Bygningsafdelingen og Park- & Naturafdelingen Teknisk Forvaltning Bygninger A B C D E F G H I J T Østfløjen (Portbygningen)

Læs mere

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008.

Arbejdsgruppen er blevet bedt om at give en række anbefalinger ud fra de seks fokusområder der politisk blev vedtaget i foråret 2008. Indledning. I de sidste 10 år har de undervisningsfaglige områder af indskolingen generelt haft stor opmærksomhed fra politisk og forvaltningsmæssig side. Den sociale udvikling af børnene der foregår på

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

hovedfløj. Mod vest afsluttes sidefløjene af skolens to gymnastiksale.

hovedfløj. Mod vest afsluttes sidefløjene af skolens to gymnastiksale. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 HAVNDAL SKOLE 10. HAVNDAL SKOLE Søringen 3, 8979 Havndal Havndal Skole er beliggende i udkanten af Havndal i den nordligste del af Randers Kommune. Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere