ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT."

Transkript

1 ASFERG PROJEKTET - ARBEJDSNOTAT. 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET. Fokuspunkt 5 i programmet Folkeskolen år 2000 hedder En god start - det fælles grundlag. Der lægges heri op til, at der skal etableres et tættere samarbejde mellem skoler og fritidsinstitutioner. Det hedder bl.a. i projektplanen.: Det skal undersøges, om en fælles målsætning for skolens undervisning og fritidsopgaven kan skabe bedre lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Det skal samtidig undersøges om de ressourcer, der samlet er bevilget til børnene på skolestartårgangene kan udnyttes mere effektivt. Det er disse tanker, der ligger bag de mange overvejelser, der gøres landet over under den fælles overskrift Leg og læring, Helhedsskole eller lignende. Vi har valgt at kalde projektet i Asferg for Asferg Projektet barnet i centrum. Dermed ikke sagt, at der ikke er hentet inspiration fra de projekter der har handlet om leg og læring og helhedsskole eller for den sags skyld andre landes skolesystemer. Derimod er det en understregning af, at projektet i Asferg ikke skal overføres fra andre skoler eller bygge udelukkende på andre kommuners erfaringer. Projektet skulle gerne give Purhus kommune de erfaringer og udviklingsmuligheder, der ønskes netop her, og danne grundlag for en videre debat om udviklingen af vores skolesystem. Tanken i Folkeskolen år fokuspunkt 5 - er, at der skal skabes en bedre skolestart, at der skal etableres en fælles målsætning for undervisning og fritid og bedre lærings- og udviklingsmuligheder for børnene. Skal dette gennemføres, er der tale om større ændringer i såvel struktur som indhold. Dette kræver grundige overvejelser, tid til samarbejde og forberedelse og udviklingsarbejder, inden det kan konkluderes, hvilke modeller, der vil være de optimale. Der kan dog ikke være tvivl om, at der skal skabes en mere sammenhængende dag, og at der skal være mulighed for, at de forskellige kompetencer, som lærere og pædagoger har, kan udnyttes i samarbejde. Dette vil som udgangspunkt kræve en længere skoledag med deraf følgende mulighed for fordybelse, eksperimenteren og forskelligartede aktiviteter. Nærværende projektbeskrivelse fra de nedsatte arbejdsgrupper er første trin på vejen til at udvikle en egnet og givtig model. 2. FORUDSÆTNINGER OG ARBEJDSMETODE FOR ASFERG PROJEKTET.

2 Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen lagt nogle få centrale rammer for projektet, hvorimod udfyldningen af rammerne skulle varetages af de arbejdsgrupper der blev nedsat i forbindelse med projektet. Det man ønskede at undersøge i pilotprojektet var først og fremmest følgende forhold: Er det muligt ved en anden tilrettelæggelse af indskolingen, herunder samarbejdet mellem skole og skolefritidsordning at skabe nogle mere rolige sammenhænge i børnenes liv og hverdag, herunder at gøre dagen mere helhedspræget og sammenhængende. Endvidere ønskedes der en undersøgelse af, om det er muligt ved en anden form at gøre overgangene i indskolingen nemmere for børnene. Der blev med dette formål for øje besluttet følgende forhold vedrørende rammer og struktur: Skoledagen forlænges i indskolingen (bh.kl. 3. kl.), således at der er 6 timer om dagen for alle 4 klassetrin. Timerne forudsættes lagt i tidsrummet ca hver dag. Der sker en forøgelse af de samlede personaleressourcer på følgende måde. Timetildelingen til skolen forøges med 5 timer om ugen i bh.kl.-2.kl og med 3 timer om ugen i 3. kl. Fritidsordningens ressourcer bevares og flyttes med over i projektet, for så vidt angår de ressourcer der hidtil har været anvendt i den tid, hvor børnene nu skal være i skolen. Der vil ikke ske beskæringer i denne personaleresource, såfremt der på grund af skoledagens forlængelse bliver færre børn i fritidsordningen. Endvidere er der afsat kr. til bygningsmæssige ændringer i forbindelse med etablering af projektet Der blev som nævnt nedsat en række arbejdsgrupper til at komme med konkrete ideer til udformningen af projektet, samt en bredt sammensat projektgruppe til at følge arbejdet. Der blev nedsat følgende grupper: Projektgruppe Styregruppe Byggegruppe Teknikergruppe Overordnet strukturgruppe Praktisk samarbejdsgruppe Evalueringsgruppe. Gruppernes kommissorier er gengivet i bilag 1. Det gjaldt for alle arbejdsgrupperne, at de skulle fremkomme med ideer dels for det næste skoleår og ideer på det lidt længere sigt. Den egentlige udmøntning af gruppernes arbejde står skolens ledelse og medarbejdere for. For arbejdsgruppen vedrørende byggeri gælder endvidere, at arbejdet på det lidt længere sigt er en egentlig plan for en renovering af Asferg skole.

3 I forbindelse med arbejdet med at tilrettelægge Asfergprojektet har der været holdt et arrangement for alle involverede institutioner og faglige forbund. Til mødet var Skalmejeskolen ved Sunds inviteret til at videregive deres erfaringer med helhedsskolen. For forældrekredsen har der været afholdt et lignende møde også med deltagelse af Skalmejeskolen. Endvidere har flere medarbejdere været på besøg på andre skoler og SFO er for at se, hvorledes de har løst de forskellige problemstillinger. Styregruppen har endvidere været i Skipvet i Norge og i Malevik i Sverige for at se på de måder, som tingene gribes an på i de to andre nordiske lande. Endelig skal skolens lærere og pædagogerne fra fritidsordningen til Skipvet for at trække på deres erfaringer vedrørende struktureringen af skoledagen for indskolingsbørnene. Arbejdsgrupperne har samlet deres arbejde i en halvvejsrapport som er blevet gennemgået med projektgruppen, for at se om der var områder der skulle gribes helt anderledes an. Dette midtvejsmøde gav ikke anledning til større ændringer, og arbejdet er herefter blevet færdiggjort med de rettelser, der er kommet under arbejdet med projektet. Efter projektet er vedtaget i Børne- og kulturudvalget vil forældrene blive orienteret ligesom ved opstarten af projektet. 3. ARBEJDSGRUPPERNES ANBEFALINGER Teknikergruppen. Teknikergruppen har primært beskæftiger sig med tre områder: Ressourcer, lovgivning (dispensationer) og overenskomster (aftaler med de faglige foreninger) RESSOURCER: Personaleressourcer: Idet der i det kommende skoleår er indmeldt 93 elever i bh.kl. 3. kl. vil der være følgende personaleressourcer til rådighed for projektet: Lektioner pr. klasse: Bh.kl: 25+25, 1.kl: 29, 2.kl: 28, 3.kl:26. Dette giver samlet 600 børnehaveklasseledertimer og 832 lærertimer mere om året end den normale tildeling. Hertil kommer hvad der kan bruges fra andre af skolens timer (skolebibliotek m.v.) Timer fra fritidshjemmet: Der indgår 0,84 time pr. elev fra fritidshjemsnormeringen. Der vil være fri konvertering fra medhjælpertimer til pædagogtimer. Der vil hermed være i alt 78 timer til forbrug i skoletiden pr. uge i de uger skolen har åben eller 1,9 stilling på årsplan ( 69 timer om ugen ). Fra august vil det rent praktisk blive 60 pædagogtimer og 18 pædagogmedhjælpertimer pr. uge. SFO tildelingen: Skolefritidsordningerne har fået tildelt ekstra ledelsestid ved overgangen til SFO, samt timer til at deltage i pædagogisk råd. Disse timer beregnes som for andre SFO er og skal derfor ikke indgå i nærværende beregning. Til at drive SFO en udenfor skoletiden tildeles der 0,04628 stilling (1,7 timer pr. barn pr. uge i skoleugerne) eller 0, pr. uge i gennemsnit (2 timer pr. barn ) Økonomiske ressourcer:

4 Skolens tildeling til undervisningsmidler m.v. vil forøges med 574 kr. pr. elev (bh.kl. 3. kl.), hvilket ved 93 elever giver kr. udover skolens normale budget til undervisningsmidler, elevaktiviteter, inventar m.v. SFO en vil have et mindrebudget på 645 kr. pr. barn der er indskrevet i ordningen DISPENSATION FRA FOLKESKOLELOVEN. På baggrund af drøftelserne i struktur- og samarbejdsgruppen har det vist sig, at der skal søges dispensation for bestemmelserne i folkeskoleloven vedr. det maksimale timetal og uddannelseskrav til personer, der varetager undervisningen i henholdsvis børnehaveklasse og klasse. Dispensationen skal give mulighed for dels skoledagen på 6 timer og dels at lærerne kan have undervisning i børnehaveklassen og at pædagogerne kan have undervisning i klasse. Dispensationsansøgningen er sendt til undervisningsministeriet og vedlægges som bilag OVERENSKOMSTER DE FAGLIGE FORENINGER: Forvaltningen har haft drøftelser med henholdsvis pædagogernes og lærernes fagforeninger for at aftale de overenskomstmæssige forhold med dem. BUPL har allerede udtalt sig om projektet og har som deres ønske at der forsat skal være tale om organisering af pædagogerne i deres fagforening. Forvaltningen har bekræftet dette, men afventer voldgiftssag vedrørende organiseringsforhold ved lignende projekt i Skive kommune. Danmarks Lærerforening kreds 138 har endnu ikke meldt tilbage, men havde på mødet den modsatte holdning vedrørende organiseringen af pædagogerne. Endvidere er det aftalt at der ikke skal foregå et teamsamarbejde mellem lærerne og pædagogmedhjælperne, men at disse sidste udelukkende er medhjælp i projektet Overordnet struktur SAMORDNINGEN MELLEM SKOLE OG SFO STRUKTUR Skole og SFO skal fremstå som en enhed for såvel børn som voksne. Det vil kræve en indsats fra alle de involverede parter. Strukturen skal tilrettelægges, så der skabes muligheder i stedet for forhindringer En hverdag, der hænger sammen Helt konkret kan det tydeliggøres ved, at nogle af de samme voksne følger børnene fra SFO i skole og tilbage i SFO om eftermiddagen. Endvidere vil der bygningsmæssigt foregå en opløsning af skoleområde og fritidshjemsområde. Der etableres større arealer hvor klasserne både kan modtage undervisning og arbejde med fritidsaktiviteter. På længere sigt vil overgangen mellem undervisning og fritid blive mere usynlig UNDERVISNINGENS ORGANISERING På kort sigt (fra 1. august 2000)

5 Som udgangspunkt har børnene en base i årgangsdeling. Perioder af året arbejdes ikke-årgangsdelt, og der anvendes holddeling. Børnene skal være sikre på deres tilknytning til bestemte voksne (lærere og pædagoger) helst i hele forløbet BHKL-3.kl. På længere sigt. Flere perioder med ikke-årgangsdelte projekter. Principielt er der ikke noget i vejen for, at der kan arbejdes projektorienteret hele tiden, så grundskemaet bliver overflødigt. Børnene skal stadig have deres base i en elevgruppe med fast tilknyttede voksne FAGENES PLACERING ( UGENORMER/ ÅRSNORMER / FLERÅRSNORMER ). Ændringer fra 1. august 2000: Fagene udregnes i årsnorm. Klassens team planlægger perioderne mere detaljeret. Specialundervisningstimer placeres fordelt over ugens dage, gerne med én lærer. På længere sigt: Grundskemaet forsvinder. Der bliver flere perioder med ikke-årgangsdelt projektarbejde. Fagene udregnes i flerårsnormer FAGLIGE OG SOCIALE MÅL På kort sigt: Udgangspunktet er målene i Folkeskoleloven, Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og Purhus kommunes målsætning for skolevæsenet. På længere sigt: Der skal udarbejdes en samlet faglig og social læseplan for BHKL-3.kl. Det er vigtigt, at der bliver tid til, at alle involverede parter kan deltage i udformningen SKOLEÅRETS PLANLÆGNING (ÅRET/ UGEN/ DAGEN) Fra 1. august 2000: Der udarbejdes et grundskema med angivelse af lærer/pædagoginitialer. I perioder arbejdes med andre strukturer. Dagen/ugen tilrettelægges med fleksibilitet og mulighed for barnets valg, og eftermiddagen følger op på dagens emner. Planlægningen af skoleåret indgår i hele skolens årsplanlægning. Der forudsættes mindst et fælles projekt for hele skolen hvert år. Teamet planlægger de enkelte perioder for årgangen med udgangspunkt i grundskema og overordnet aktivitetsplan. I grundskemaet udarbejdes også en overordnet lokaleplan. Dagen planlægges med lange moduler og en lang lege-spisepause. Der planlægges bevidst med både udendørs og indendørs aktiviteter dagligt. Skoleklokken ringer kun for at markere f.eks. spisning og mødetider. Små pauser indlægges efter behov i de enkelte grupper. Teamet planlægger evt. samling ved dagens begyndelse og slutning. På længere sigt: Teamet planlægger i udstrakt grad selv - også grundskemaet. Skoleklokken ringer slet ikke.

6 3.2.6.TEAMSAMARBEJDET Ændringer fra 1. august: Et team for årgangen bestående af lærere og pædagoger påtager sig ansvaret for børnenes udvikling, forestår planlægning og udførelse af aktiviteterne. Teamet er ansvarlig for den løbende evaluering. For BHKL-3.kl etableres et planlægningsteam, der koordinerer og planlægger for hele den del af skolen. Ændringer på længere sigt: Årgangsteam bliver efterhånden mere selvstyrende både med hensyn til indhold og form ANDRE STRUKTUROVERVEJELSER Overgangen fra børnehave til skole: Besøgsordning udbygges. Pædagogen, der skal have den kommende børnehaveklasse, får mulighed for at være i børnehaven nogle dage i foråret. Ligeledes kan en pædagog fra børnehaven følge med i skole nogle dage i august Overgangen til 4. klasse: Efter 3. klasse følger mindst en lærer med i 4. klasse. (Kan det af forskellige grunde ikke lade sig gøre, må der sikres en overgangsordning, hvor de nye lærere kommer på besøg i slutningen af 3. klasse). På længere sigt: Det må forventes, at de struktur- og indholdsændringer, der nu iværksættes i BHKL-3. kl. vil have en afsmittende virkning på 4.-6.kl Praktisk samarbejde GRUNDANTAGELSE. Den hele dag Tid til læsning hver dag Projektet dækker bredt, så både fag og værkstedsaktiviteter kan indgå ANVENDELSE AF PÆDAGOG/LÆRERRESSOURCER Ressourcerne anvendes, så der skabes helhed og sammenhæng. Det kan opnås ved, at der er få voksne om en klasse, og at der i løbet af en dag er få skift af lærer/pædagog og fag. Medarbejdernes forskellige kompetencer udnyttes, så fritidspædagogikkens muligheder og skolens pædagogiske opgaver supplerer hinanden. Derfor skal pædagoger og lærere helst være sammen i mange timer. Hvis klassen er i gang med et emne i matematik, kan det overtages af dansklæreren, så der bliver et mere sammenhængende forløb for dagen. Ressourcerne bør også anvendes til arbejde på tværs af klasserne, men stadigvæk må målet være sammenhæng og tid til fordybelse, så børnene får mulighed for at gøre tingene færdige, før de begynder på noget nyt.

7 PERSONALEBEMANDING. I de fleste situationer vil det være ideelt med to voksne sammen om en klasse, og lærere og pædagoger kan lave alting sammen. Det er stadigvæk lærerne, som har det faglige ansvar i forhold til læseplanerne. Pædagogerne kan til gengæld give skoledagen et mere socialpædagogisk aspekt. Med deres fokus på barnets alsidige udvikling kan de bidrage tile at gøre lærerne mere beviste om den legende læring. Gennem samarbejdet og deltagelse i aktiviteterne med børnene, vil pædagoger og lærere efterhånden få en fælles forståelse, så det faglige og udviklingsmæssige bliver en helhed. Vi mener, at der skal være gode muligheder for at komme ud af huset. Det kan f.eks. være skovdage. For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at de samme to voksne har timer i klassen hele dage. I 1. og 2. klasse bør der være en time hver dag med to voksne, så alle får læst hver dag. Det kunne være noget af specialundervisningsressourcen, som anvendes her, så den samme specialundervisningslærer tilknyttes hele gruppen og fungerer som læselærer og sparringspartner for dansklærerne. Her kunne der også være mulighed for at arbejde med 3-4 elever med det samme problem, men fra forskellige klasser. Det er vigtigt, at specialundervisningsressourcen bliver brugt til de elever, som har faglige problemer. I kortere perioder kan der være behov for flere voksne om en klasse for at gennemføre f.eks. læsekursus i 3. kl., men det vil kræve mange ressourcer. I enkelte situationer kan teamet planlægge, at det er tilstrækkeligt med en voksen. Det kan være højtlæsning, eller når man viser en film måske som optakt til et projekt ANVENDELSE AF LOKALER. Hver klasse har et hjemmelokale - basislokale, men ellers skal både fritidsordningens og skolens lokaler anvendes mest muligt, når vi er sammen, og når børnene er i fritidsordningen. Det er vigtigt, at der også bliver muligheder for, at der er plads til legeaktiviteter i løbet af dagen. Man skal have mange kroge og små rum, hvor man kan sende mindre grupper hen. De enkelte team skal have stor indflydelse på, hvordan hjemmelokalerne indrettes. Det kan bevirke, at lokalerne kommer til at se meget forskellige ud DET DAGLIGE SAMARBEJDE. Det er vigtigt, at der skabes muligheder og rammer for at mødes til fælles forberedelse, fælles planlægning og evaluering. Vi skal i det hele taget have det samarbejde, som er nødvendigt for at projektet skal lykkes, til at fungere. Måske er det i begyndelsen nødvendigt med ret klare aftaler for samarbejdet. Der skal være ens betingelser, så pædagoger og lærere har de samme tidsmæssige muligheder for samarbejdet FASTLÆGGELSE AF INDHOLD OG DETALJER I PROJEKTET. Teamene om de enkelte klasser dannes. Teamene laver årsplaner - aktivitetsoversigter. Planlægningsteamet koordinerer og planlægger fælles aktiviteter. Derefter sker der en koordinering i forhold til hele skolen. Det er vigtigt, at vi til at begynde med nøje overvejer, hvor mange forskellige initiativer, vi sætter i gang i projektet Byggegruppe.

8 Byggegruppen har lavet en etape opdeling af opgaven, idet der både er set på ændringerne i forbindelse med Asferg projektet og på længere sigt for skolen som helhed. ETAPE 1 Overordnet Bygningsprogram for indarbejdelse af helhedsskolen på Asferg Skole fra august 2000 Tegningsbilag viser ændringerne uden detaljerede indretninger. Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse, indhold. Asferg Skole kl. Fritidshjem Programmet omfatter i denne sammenhæng Fritidshjemmet og alle skolens bygninger. Endvidere de friarealer, som skolen råder over. Etape 1 skal forbedre brugsmulighederne for fritidshjemmets og skolens lokaler for eleverne i indskolingen. Men det er vigtigt, at der ses frem mod en god løsning for hele skolen, for alle årgangene. Planen skal derfor også angive principperne for skolens bygningsmæssige udvikling over en årrække. Fritidshjemmet Der påregnes ikke bygningsændringer i fritidshjemmet i første etape. Asfergprojektets første etape drejer sig primært om indskolingen, helhedsskolen. Der skal skaffes plads til diverse aktiviteter i en projektorienteret arbejdsform. Der påregnes at være 8 klasser konstant, fordelt på de 7 årgange. I årene vil der dog være 9 klasser på de 7 årgange. Der er ca. 90 børn i klasse. Der kan være et tilsvarende antal i årgangene 4 6. klasse. Funktion indtil 8.30 og efter I stor udstrækning er behovene for Fritidshjemmet identiske med behovene i helhedsskolen. Helhedsskolen årgang Der indgår de aktuelle årganges hjemmearealer i Blækhuset. Fritidshjemmet er til rådighed. Fællesrum i Penalhuset er til delvis rådighed. Mediecentret er til delvis rådighed. Faglokaler og andre lokaler (26 Funktionen omfatter aktiviteter i tiden Lokalerne ligger spredt på hele skolen, og det kan ses som en fordel. Men det må tilstræbes at bygningsændringer medvirker til at samle funktionerne mest muligt.

9 m.fl.) i Kridthuset er til delvis rådighed. Gymnastiksal er til delvis rådighed. Kælderlokale i Kridthuset er til rådighed. Funktionen skal anvende faciliteter i Mediecenter Musik Billedkunst Sløjd Hjemkundskab Natur/teknik Gymnastiksal Kælderrum Legepladsarealer

10 ETAPE 1 Detaljer Enkeltheder om rum og funktioner Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Fritidshjem Generelt Mødelokale(r) Lokalerne tages i ændret anvendelse uden bygningsmæssige ændringer. Kan ligge i Fritidshjem eller i skolen Rum til team-samarbejde og forberedelse. Samtalerum Rummet bør være placeret i Fritidshjemmet Hyggeligt rum til forældrekonsultationer og -samtaler. Møblering med voksen-sofa. Personalerum I Fritidshjemmet, evt. på 1.sal Personalestue og internt møderum. Hvis rummet etableres på 1.sal, vil det være en god ide at give mulighed for, at rummen på 1.salen kan sammenlægges til et rum. Depotrum Kælder i fritidshjem Det forudsættes, at værkstedsaktiviteter flyttes til skolen. Tumlerum Samlingsrum Kælderrummene i Kridthuset tages i anvendelse til dette formål. Fritidshjemmets tumlerum kan tages i brug til andet formål. I Fritidshjem eller i skolen. Gymnastiksalen og fællesrum i Penalhuset indgår. Puderum, tumleplads. Måske rum, hvor voksen indflydelse er nedtonet. Rum til fællesarrangementer, forældremøder for ca. 50 børn. Anvendelse i øvrigt: projekter, drama, teater, musikpræsentation m.m. Diverse Gang på 1.sal Et ønske om dagslys/ovenlys i gangen forsøges indarbejdet. Med arbejdsbord langs skunkvæg kan 10

11 rummet gøres anvendeligt. Skolens rum Hjemmearealer Specialundervisning Musik Hjemkundskab Håndarbejde Penalhuset: Fællesrummet er med sin centrale placering velegnet for hele skolens brug. Som en del af mediecenteret. Blækhuset: Hjemmearealet kræver ikke større ændringer. Placeres i forbindelse med hjemmeareal. Ledigt rum i Blækhuset er egnet. Musiklokale med tilhørende øvelokale(r) flyttes op fra kælderen. I etape 1 indrettes musik i lokale 27 i Kridthuset. Som øvelokaler indgår del af gangen foran lokalet og lokale 26. På længere sigt skal musiklokalet være mere lydmæssigt adskilt fra bl.a. mediecenter. Central beliggenhed i skolen skal fastholdes. Hjemkundskab ændres ikke i etape 1. Håndarbejdslokalet ændres ikke i etape 1. Der indrettes læsekroge i vestsiden. Mere dagslys etableres som ovenlys i fællesrummet. Der indrettes hyggekroge i gangen ved 1./2.klasserne. Der indrettes stillerum/hulerum i BH-klassen. Må gerne være et hyggeligt indrettet rum. Musik, drama og teater. Scene, øverum, plads til instrumenter. Mulighed for brug til anden undervisning ønskeligt. Eksisterende rum ved siden af køkken kan uden bygningsændringer anvendes til andre formål (depoter, grupperum, øverum). Faciliteten anvendes ud over hjemkundskab til værkstedsarbejde i indskolingen, N/T m.m.. Lokalet er umiddelbart anvendeligt til andre aktiviteter. I forbindelse med de øvrige værkstedsfag (billedkunst) ind- 11

12 rettes et hjørne med bl.a. symaskine. Værksteder Begrebet omfatter i princippet alle andre funktioner end musik. Samles mest muligt og mulighed for åben sammenhæng og anvendelse tilstræbes. ETAPE 2 Overordnet Bygningsprogram for udviklingen på Asferg Skole fra august 2000 Tegningsbilag viser ændringerne uden detaljerede indretninger. ( bilag 4 ) Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Asferg Skole kl. Programmet omfatter også i denne sammenhæng Fritidshjemmet og alle skolens bygninger. Endvidere de friarealer, som skolen råder over. Skolens bygninger skal skabe mulighederne - og ikke hindringerne - for forskellige undervisnings- og samværsformer. Tiltag, som er nævnt under etape 1, men som af økonomiske årsager ikke har kunnet gennemføres, overgår til etape 2. Etape 2 skal forbedre brugsmulighederne for den samlede skoles faciliteter. Planen skal angive principperne for skolens bygningsmæssige udvikling over en årrække. Det forudsættes således, at kommende bygningsændringer og tilføjelser sker på baggrund af planens idé. Der påregnes fortsat at være 8 hold konstant, fordelt på de 7 årgange. I alt ca. 180 børn. Teknik Samtlige undervisningslokaler Mekanisk ventilation med varmegenvinding skal overvejes i forbindelse med yderligere nybyggeri. 12

13 13

14 ETAPE 2 Detaljer Enkeltheder om rum og funktioner Funktion Lokaler / sammenhæng / placering Beskrivelse Fritidshjem Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i fritidshjemmets bygning. Forandringer forudsættes at kunne ske ved ændret anvendelse og inventarbestykning. De tiltag, som er nævnt - men ikke kan gennemføres - under etape 1 overgår til etape 2. Skolens rum Blækhuset Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i Blækhuset. Penalhuset Kridthuset Værkstedsarealet Etape 2 indeholder ikke væsentlige bygningsmæssige ændringer af hjemmearealet Penalhuset. Udviklingen af skolen er koncentreret om denne del af skolens bygningskompleks. Udviklingen i etape 1 fortsættes og kommende udvidelser koncentreres til dette centrale område i skolens struktur. Musiklokale inddrages til håndarbejde og beslægtede aktiviteter. Der suppleres med depotrum. Værkstedsarealet åbner sig mod udearealerne mod syd. Området kan tilføres spændende små tilbygninger mod syd. Adgangen til arealet er delvist fra det fri. En ny forbindelsesgang opstår ved Der etableres vindfang ved udgangene mod øst og vest. De samlede værkstedsarealer, der er opstået, er for små. Det er ønskeligt at integrere håndarbejde og dele af N/T i værkstedsområdet. Musik er ikke ideelt beliggende og savner øvefaciliteter. Ændringen skal fastholde den åbne og alligevel adskilte sammenhæng mellem de enkelte værkstedsdiscipliner. Der etableres udgange til arbejdsterrasser. Atelierer, grupperum, væksthuse. Forbindelsesgangen bliver et udstil- 14

15 Musik Natur / Teknik Hjemkundskab Gymnastiksalen udvidelser mod nord. Nyt musiklokale etableres fritliggende, men centralt ved en nybygning i skolegården mod nord. I tilknytning bygges rum til holdundervisning, øvelokaler, møderum m.m. Kan indrettes i nuværende håndarbejdslokale. Sammenhæng med skolekøkken kan udnyttes. Hjemkundskab ændres ikke. Hvis natur/teknik indrettes i nuværende håndarbejdslokale, åbnes der mest muligt mellem hjemkundskab og n/t. Lokalerne ved siden af køkken nu tre mindre rum sammenlægges til depotformål, evt. grupperum. I nybyggeri etableres: et omklædningsrum til 15 personer, et læreromklædningsrum, et rum for rengøringspersonalet. Omklædningsrummet skal have forbindelse til gymnastiksalen og til udendørs atletik-område. Ligeledes i nybyggeri etableres et depot for redskaber. Mulighed for anvendelse sammen med musik ønskelig. lingsområde for projekter og lignende. Musiklokalet bør indeholde en scenemulighed. Lokalet har en størrelse, så mindre koncerter og forestillinger kan afholdes i rummet. En mulighed for større åbning mod gangområdet kan overvejes. Vil øge anvendeligheden ved særlige lejligheder. Åbning mellem N/T og køkken vil forbedre mulighederne. Udføres, så graden af åbenhed kan vælges / varieres. Gymnastiksalen fungerer godt nok som sådan, men der mangler depotplads og der mangler et omklædningsrum til 15 personer (det andet køn). Af hensyn til rummets anvendelse som samlingsrum for hele skolen det eneste rum, hvor det kan lade sig gøre skal der: være stoledepot, være let mulighed for sceneopbygning, foretages akustikregulering på loft og/eller vægge Nogle ribber kan fjernes. 15

16 Administrationen og lærerværelse Lærerkontorer Pedelkontoret Kælderen Placeringen kan fastholdes. Udvidelse kan ske mod nord. Central placering nær IT, pædagogisk værksted og administration ønskelig. Rummene etableres i nybyggeri ved udvidelse af nuværende pc-værksted. Pedellens nuværende kontor er tilfredsstillende. Udsigts- oversigtsforholdene er gode. Adgangsforhold / kontakt til leverandører og lignende er ikke optimale. Placering ved øvrig administration overvejes. Etape 2 indeholder ikke bygningsmæssige ændringer i kælderen. Behov for udvidelse af både kontor og lærerværelse. En mulig udvidelse kan indeholde både en ekstra arbejdsplads og et afskærmet ekstra rum til lærerværelse (rygerum) Arbejdspladser til lærere, udstyret som kontorpladser. Punktet har i øjeblikket lav prioritet. Depotrum ved vestindgangen er velegnet. Der skal etableres et vindue. Andre projekter Asferg Idræts- og Aktivitetscenter Projektets udvikling følges nøje. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at skolens fremtidige planer ikke kan basere sig på, at det spændende projekt gennemføres. Hvis projektet virkeliggøres, kan det få indflydelse på planerne. Specielt åbner det nye muligheder for, hvordan skolesamling og indendørs idræt afvikles. Projektet arbejder på etablering af en hal til forskellige formål. I sammenhæng hermed skal etableres rum for møder og undervisning. 16

17 3.5.Evaluering Kvalitetsstjernen vil blive brugt som værktøj. Den beskrevne evaluering er en metode og ikke et indhold. Der skal således hele tiden arbejdes videre med præciseringen af evalueringsspørgsmålene. For at kunne evaluere området rigtigt og således at det kan anvendes i et fremtidigt udviklingsarbejde bør evalueringen foregå i flere faser. I nedenstående er skitseret nogle af de evalueringsmetoder der skal danne grundlag de første 2 perioder. Der er ikke regnet med en større ekstern evaluering, men dog at der indgår konsulenthjælp fra Danmarks lærerhøjskole. Det forventes at de samlede udgifter er kr STATUS. Byrådsbeslutning om projektet Forberedende drøftelser - konferencer Arbejdsgrupperne: Forlænget skoletid Forskellige forventninger og krav i skole og fritidshjem Forskellig uddannelsesmæssig baggrund Indholdet i helhedsskolen Strukturen Tid til samarbejde Overenskomstforhold, dispensationer Opfølgning, evaluering Asferg-projektet danner grundlag for en vurdering af udviklingen i kommunen 17

18 KVALITETSKRITERIER. Sammenhæng: Det er vellykket når... På kort sigt: når skolen i overgangsfasen arbejder mod det fastsatte mål. når omstruktureringen ikke giver negative følger for eleverne. når der skabes grundlag for næste runde af processen På længere sigt: børn og forældre i BHKL-3.kl oplever skole og SFO som én velfungerende enhed, hvor alle søger at give børnene mulighed for en god udvikling i forhold til de opstillede mål. når der er et fælles værdigrundlag for opdragelse, dannelse, udvikling, læring og omsorg. når det enkelte barn udvikler sig til at kunne klare en tilværelse i en usikker fremtid MÅL. Sammenhæng: Målet er et ligeværdigt samarbejde mellem skole og SFO (pædagoger og lærere). At SFO kan blive inspireret af, hvad der foregår i skolen og i visse henseender bygge videre på det. At skolen kan blive inspireret af, hvad der foregår i SFO en. At der er en høj grad af fælles planlægning, udførelse og evaluering mellem pædagoger og lærere. Opdragelse, læring, udvikling og leg: Målet er: At der skabes udviklings- og læringsmiljøer på baggrund af et fælles etableret værdigrundlag. At der fokuseres såvel på den faglige som den sociale udviklingsproces. At den undervisningsmæssige del tilrettelægges, så barnets leg er en naturlig del af læringsprocessen. At barnet i sin frie leg får mulighed for udvikling, erfaring, oplevelse og læring HANDLINGSPLAN. Hvad skal bidrage til målenes opfyldelse? Det fælles værdigrundlag udmøntes i en konkret arbejdsplan (årsplan). Med udgangspunkt i indholdet indrettes strukturen fleksibelt (ugeskema, periodeplaner, pauser). Medarbejdernes forskellige kompetencer udnyttes, så fritidspædagogikkens muligheder og skolens pædagogiske opgaver supplerer hinanden Mulighed for fælles kursusaktivitet for de berørte personalegrupper Der oprettes planlægningsteam for BHKL-3.kl og 4.-6.kl (Ledelsen er repræsenteret) Planlægningsteamet udarbejder handleplaner og koordinerer overordnet, også budgetmæssigt. Der udarbejdes årsplaner i klasseteam(holdteam) 18

19 Det lokalemæssige miljø og dagens struktur indrettes, så det passer til indholdet. Til det enkelte barn udarbejdes en Godt-i gang-mappe, der efterhånden kommer til at indeholde en oversigt og dokumentation af barnets liv i skole og SFO i de 4 år, BHKL-3.kl. Mappen er barnets ejendom og består dels af elementer fra fællesskabet, dels af individuelle forhold. Barnet har stor indflydelse på mappens indhold. (Portfoliometoden). Ledelsen påtager sig ansvaret for informationsmateriale til forældrene EVALUERINGSPLAN. Styregruppen er ansvarlig for at evalueringen gennemføres. De enkelte arbejdsgrupper forsøger dog både i runde 1 og 2 og evaluere på eget område. Skolen laver sideløbende en evaluering af projektets indflydelse på F-2000 generelt. Der laves evalueringskonference med udgangspunkt i årsplaner, logbøger o.lign. Endvidere vil der blive diskussion med alle klasserne ( incl. forældrene ) for de klasser der har deltaget. Der vil blive ført medarbejdersamtaler med personalet vedrørende området. Enkelte forældre vil ved lodtrækning blive udtaget til interview for mere grundlæggende undersøgelse af resultaterne Konsulent fra DLH. kan udpege mere specifikke evalueringsmetoder. 19

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SVENSTRUP SKOLE // 2015 BESKRIVELSE SVENSTRUP SKOLE FAKTA Adresse Svenstrup Skole Egemarksvej 1 9230 Svenstrup Telefon 9931 6340 E-mail svenstrupskole@aalborg.dk

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER KÆRBYSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE KÆRBYSKOLEN FAKTA Adresse Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Telefon +45 99 82 13 00 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers

3. BJERREGRAV SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. Over Fussingvej 7, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 BJERREGRAV SKOLE 3. BJERREGRAV SKOLE Over Fussingvej 7, 8900 Randers Bjerregrav Skole er beliggende i Øster Bjerregrav ca. 8 km vest for Randers

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SOFIENDALSKOLEN // 2015 BESKRIVELSE SOFIENDALSKOLEN FAKTA Adresse Sofiendalskolen Lange Müllersvej 18 9200 Aalborg SV Telefon 99824646 E-mail

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1

/ Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 / Reference / Bæredygtighed / Sæbygårdskolen Etape 2 / Tilbygning Lavenergiklasse 1 Bygherre: Frederikshavn Kommune Ydelse: Helhedsplan, Arkitektrådgivning, Projektering, Udførelse Type: Ombygning af klasserfløj

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole SFO UGLEREDEN SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole 1 VELKOMMEN TIL SFO PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE Med denne lille folder, vil vi gerne byde velkommen til skolefritidsordningen og samtidig

Læs mere

ĚĂŶƐŬ ŝŷɛɖŝƌăɵžŷ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ůăŷěɛďljžƌěŷŝŷőğƌ ŽŐ ŇĞƌĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ƐŬŽůĞďLJŐŐĞƌŝĞƌ

ĚĂŶƐŬ ŝŷɛɖŝƌăɵžŷ ƵĚǀŝŬůŝŶŐ ĂĨ ůăŷěɛďljžƌěŷŝŷőğƌ ŽŐ ŇĞƌĨƵŶŬƟŽŶĞůůĞ ƐŬŽůĞďLJŐŐĞƌŝĞƌ 2012-09-27 Karin Elbek Arkitekt RUM as Arkitektur I Landskab I Proces Kommunale helhedsplaner 10 daginstitutioner 6 skoler 1 overbygningsskole 12 skoler/landsbyordninger 1. Aktuelt om politisk, pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk organisering

Pædagogisk organisering Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28. FIRKLØVERSKOLEN Paderup afd. Apollovej 62, 8900 Randers, Hovedadm. Firkløverskolen består af treafdelinger, hvoraf

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU

Hjørring Kommune. Internt notat Børne og Undervisning. Revidering af fritidsmodel BSU Hjørring Kommune Internt notat Børne og Undervisning Sag nr. 17.13.00-A00-1-15 22-05-2015 Side 1. Revidering af fritidsmodel BSU Indledning I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007 HORNBÆK SKOLE 12. HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Nærværende forslag til udviklingsplan for Hornbæk Skole er identisk med

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - Århus C Tlf. 3 - Epost mag@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den. august via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: Henrik Traberg

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere