Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark"

Transkript

1 Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex & Samfund September 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Kortlægningens hovedresultater Indledning Behov for seksualundervisning efter grundskolen Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Mange unge smittes med sexsygdomme Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på Om uddannelsestyperne Om undersøgelsen Om resultaterne Kortlægningens fire hovedkonklusioner: Strategi og anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel? En strategi for seksualundervisning på i to trin Sex & Samfunds anbefalinger

3 1. Kortlægningens hovedresultater Sex & Samfund har i 2010 foretaget en national kortlægning af med henblik på at skabe viden og overblik over behov og ønsker til seksualundervisning på. Kortlægningen er den første af sin slags og sætter for første gang på landkortet i seksualundervisningsøjemed. Hovedresultaterne fra kortlægningen præsenteres her. 1 Kortlægningens fire hovedkonklusioner er: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. 4. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på. 1 Desamlederesultater,analyserogrefleksionerfindeshovedrapporten. 2

4 2. Indledning Det er vigtigt med seksualundervisning for alle unge siger en gymnasielev, men sådan er det langt fra i dag. Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de danske ungdomsuddannelser, selv om op mod halvdelen af eleverne angiver ungdomsuddannelsen som en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og seksualitet. I praksis foregår der ikke nogen systematisk seksualundervisning på, men der findes spredte og uensartede aktiviteter og undervisning på en del produktionsskoler og erhvervsuddannelser og på nogle gymnasier i biologiundervisningen. Kun omkring hver tiende adspurgte elev giver udtryk for, at de har modtaget seksualundervisning på ungdomsuddannelsen. Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne i 2005 har betydet et aftagende fokus på forebyggelses- og undervisningsindsatsen til unge efter grundskolen. 2 Indsatsen på er i de senere år hovedsageligt sket via oplysningskampagner, fx Kun med kondom, med et smalt fokus på fx prævention. Undervisningstilbud til unge efter grundskolen har historisk været underprioriteret i Danmark, og en bredt tematiseret seksualundervisning har siden den blev obligatorisk i 1970 udelukkende været målrettet og tænkt i forhold til børn og unge i grundskolen. 2.1 Behov for seksualundervisning efter grundskolen Den danske seksualundervisningsindsats adskiller sig fra mange andre europæiske lande ved, at den obligatoriske indsats ophører når de unge forlader grundskolen og er fyldt år. 3 I mange europæiske lande er undervisningen spredt mere aldersmæssigt og målrettet unge helt frem til slutningen af teenageårene. Det skyldes bl.a. den organisatoriske forskel, at skolesystemerne i andre europæiske lande ikke er opdelt så skarpt mellem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet ved årsalderen som, men også at man i mange andre europæiske lande anser seksualundervisningen for at være lige så aktuel og relevant for 14-årige som for 19-årige. 4 International forskning peger 2Eksempelvisharnedlæggelsenafamternebetydet,atdeflesteung-til-ung-seksualundervisningskorpser blevetnedlagt. 3SexualityEducationinEuropeReferenceGuidetoPoliticsandPractices,2005,TheSAFEProject,IPPF. 4 Detskaldogbemærkes,atselvomseksualundervisningenandreeuropæiskelandehøjeregradogsåer målrettetungeover15år,erdetikkenødvendigvissikkert,atdisseungemodtagerundervisning,idet 3

5 imidlertid også på, at det er de længerevarende og helhedsorienterede seksualundervisningsindsatser, der involverer de unge over længere tid, som giver eleverne det største læringsmæssige udbytte (Forsberg 2009). 5 Skæringstidspunktet for den obligatoriske seksualundervisning ved år er både uhensigtsmæssigt og ude af trit med det aktuelle behovsbillede, der tegner sig for unge. Et forhold der taler for, at den vigtige seksualundervisningsindsats i grundskolen videreføres og udbygges på med henblik på at tilbyde børn og unge en samlet og helhedsorienteret seksualundervisning. De fleste unge bliver i dag først seksuelt aktive omkring 16 årsalderen i deres overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse, eller efter grundskolen. 6 De fleste unge har således deres seksuelle debut på et tidspunkt, hvor de ikke længere er sikret seksualundervisning. De er således henvist til selv at finde viden, når de står over for deres seksuelle debut, selv om de måske her har særlig brug for information og rådgivning. Som en leder af en handelsskole siger: Et værktøj, en viden og en bevidsthed skal jo bruges på det tidspunkt, man har behov for det. Ser man på forældresiden, viser flere undersøgelser, at mange unge i dag faktisk slet ikke taler med deres forældre om seksuelle emner. 7 Venner/veninder, medier og seksualundervisningen udgør således de vigtigste samtalepartnere for unge, og af disse er det kun seksualundervisningen, der sikrer unges mulighed for dialog og sparring med voksne Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen af folkeskolen i 2005 viste, at seksualundervisningen er mangelfuld, uensartet og svingende i omfang og kvalitet. 8 Dette billede bekræftes af Sex & Samfunds kortlægning af. Mange elever på giver udtryk for, at seksualundervisningen i grundskolen ikke prioriteres nok, ikke giver mulighed for seksualundervisningenikkenødvendigviserobligatoriskoginkorporeretlovgivningerogbekendtgørelserpå skole-oguddannelsesområdetsammeomfangsomdanmark. 5 InternationalGuidelinesonSexualityEducation.Anevidenceinformedapproachtoeffectivesex, relationshipsandhiv/stieducation,2009.paris:unesco. 6Graugaard,Christian(2010): Vokseværker.Etsignalementafungedanskeresseksuelleliv,inPsykeLogos 2010,31. 7Ung99.EnSeksuelprofil.I-V, ,FrederiksbergKommunesForebyggelsessekretariat. Ung2006,15-24-årigesseksualitetviden,holdningerogadfærd.,Sundhedsstyrelsen,Lisbeth B.Knudsen,InstitutforSociologi,Aalborguniversitet KortlægningafseksualundervisningenDanmark.Delrapportomseksualundervisningenfolkeskolenog Strategiforstyrkelseafseksualundervisningenfolkeskolen,2005,SexSamfund. 4

6 at gå i dybden med emnerne og ikke er målrettet deres aktuelle alder. En gymnasieelev siger: På min folkeskole havde vi stort set ikke noget seksualundervisning, og så når man kommer i gymnasiet, og der heller ikke er noget undervisning her, så har man ikke meget at tage udgangspunkt i. Så jeg ved ikke så meget om sexsygdomme egentlig. En handelsskoleleder siger: Det er vigtigt, at vi tilbyder nogle redskaber til de unge, så de kan blive bevidste om de ting, der sker med dem, når de bliver teenagere og voksne. Kortlægningen af peger ligeledes på, at det særligt er elever fra erhvervsuddannelserne og de individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu), der ikke har deltaget i grundskolens seksualundervisning. En del af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser har måske ikke gennemført hele grundskolen eller har deltaget i specialtilbud væk fra grundskolen og den obligatoriske seksualundervisning, fordi de ikke trives i deres skoleliv, er skoletrætte, har læringsvanskeligheder eller forskellige sociale problemstillinger. En underviser på en erhvervsskole møder mange elever, der skal have forklaret, hvad ordet prævention betyder. En erhvervsskoleelev siger: Jeg har aldrig fået noget at vide om, hvad de forskellige sexsygdomme indebærer Mange unge smittes med sexsygdomme Unge mellem 15 og 25 år smittes i stigende grad med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter og herpes. 9 Antallet af unge kvinder mellem 15 og 24 år, der får foretaget en abort, er ligeledes stigende. 10 Dertil kommer, at mange unge ikke bruger beskyttelse, og næsten halvdelen af de årige unge mænd og en tredjedel af jævnaldrende kvinder anvender ikke konsekvent beskyttelse, når de har sex med en ny partner. 11 Som en underviser på en produktionsskole siger: Det er tit og ofte drengene, der ikke rigtig ved, hvordan det hænger sammen med sygdomme, og med pigerne, hvornår man kan blive gravid og ikke gravid, og så får vi en snak om de der ting. 9StatensSerumInstitut,EPINYT,34,2010,StatensSerumInstitut,www.ssi.dksygdomsleksikon. 10Undersøgelseomuønskedegraviditeterogvalgafabortblandtkvinderunder25år.Sundhedsstyrelsen, Ung2006,15-24-årigesseksualitetviden,holdningerogadfærd.,Sundhedsstyrelsen, LisbethB.Knudsen,InstitutforSociologi,Aalborguniversitet

7 2.1.3 Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning Undersøgelser og erfaringer viser, at unge og herunder også unge med etnisk minoritetsbaggrund mangler viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop, seksualitet, følelser, sex mellem samme køn, manglende lyst og personligt ansvar og grænser. Unge med både etnisk majoritets- og minoritetsbaggrund efterspørger ligeledes mere og bedre seksualundervisning om disse emner. 12 En gymnasielærer siger: Jeg oplever, at eleverne har et manglende kendskab til kønsorganerne og hvad de bruges til. En erhvervsskoleleder siger: De har ikke brug for at lære at sætte kondom på. Det har de jo klaret i grundskolen. Det, de har brug for er: Gud, det var jo egentlig ikke så fantastisk. Hvilke forventninger er der? Kan jeg sige fra, og hvordan siger jeg fra? Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed En undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelles og transkønnedes levevilkår fra 2009 viser også, at disse grupper er mere udsatte for trusler og vold, har en ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den heteroseksuelle befolkning. 13 Undersøgelsen anbefaler ligesom Ung2006, at der sikres undervisning på, der både inkluderer unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede og bekæmper fordomme om forskellige seksuelle præferencer og kønsidentiteter. Som en gymnasieelev siger: Vi har et meget indskrænket syn på, hvad der er normalt inden for seksualitet. Unge har mulighed for at finde ud af, at det ikke kun er en mand og kvinde i en seng. Der mangler videre begreber for det, så folk kan finde ud af, hvad de synes, der er rart Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden Der foreligger også dokumentation for, at unge generelt får deres viden om seksuelle emner fra færre kilder. Hovedkilderne er billedmedierne, især nettet, samt venner/veninder. Unge taler i mindre og mindre grad med deres forældre og andre voksne i det hele taget om emner af seksuel karakter, til trods for at unge faktisk efterlyser mere dialog og sparring med voksne. 14 Ikke mindst i forhold til, at de seksualiserede og billedmættede medier og populærkultur er blevet en stadig 12Jf.undersøgelserneUng2006ogUng99,samterfaringerfraSexSamfundssupplerende seksualundervisningpåenrækkekommuner.sekortlægningenshovedrapport. 13Ligeogulige?Homoseksuelle,biseksuelleogtranskønnedeslevevilkår,2009,CASA,LeylaGransell HenningHansen. 14Unge,kønogpornografiNorden.Slutrapport,NIKK,København:NordiskMinisterråd,

8 stigende del af unges hverdagsliv i begyndelsen af det 21. århundrede, synes behovet for en positiv og nysgerrig dialog og sparring mellem unge og voksne endnu mere vigtigt. Seksualundervisningen er en vigtig platform for at skabe denne dialog og sparring mellem unge og voksne, der kan bidrage til at øge unges viden og udvikle deres handlekompetence i forhold til seksualitet, krop, trivsel, rettigheder og sundhed. 2.2 Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning Det aktuelle behovsbillede viser vigtigheden af en styrkelse af en seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau, der viderefører og bygger oven på den seksualundervisning, som de fleste unge har modtaget i grundskolen. Ungdomsuddannelserne er den mest oplagte institutionelle ramme for en systematisk, tidssvarende og målrettet seksualundervisning til unge efter grundskolen. Hver femte unge ud af en ungdomsårgang kommer i dag ikke ind i det ordinære ungdomsuddannelsessystem og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at en målrettet og helhedsorienteret seksualundervisningsindsats over for unge efter grundskolen ikke kun rettes mod, men sker på flere fronter og således også målrettes unge i aktiveringsprojekter, klubber, sprogskoler, væresteder, daghøjskoler og AMU-kurser etc. og dermed også de socialt udsatte unge og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Ungdomsuddannelserne udgør dog den mest oplagte vej til at nå ud til flest unge mellem år med undervisning og oplysning. Der er et stort potentiale og uudnyttede muligheder for at skabe en tidssvarende, målrettet og helhedsorienteret seksualundervisning på. En seksualundervisnings- og oplysningsindsats, der øger unges viden om seksuel sundhed, seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, krop, lyst og køn og understøtter de unge i at se forskellighed og mangfoldighed som en ressource, udvikle handlekompetence og skabe et positivt og ansvarligt forhold til deres seksuelle liv. 7

9 3. Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på 3.1. Om uddannelsestyperne I kortlægningen er inddraget de fleste og mest elevtunge ungdomsuddannelser i Danmark: De gymnasiale ungdomsuddannelser: Alment gymnasium (Stx og Hf) ca elever Handelsgymnasiet (Hhx) ca elever Teknisk Gymnasium (Htx) ca elever De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb) - Teknik, Håndværk og transport ca elever - Merkantil ca elever - Krop, natur og service ca elever - Sundhed og pædagogik ca elever Produktions(høj)skolerne ca elever Erhvervsgrunduddannelsen (egu) ca elever 3.2. Om undersøgelsen Sex & Samfunds kortlægning af er baseret på en positiv, fremadrettet og idéudviklende tilgang og inddrager både kvantitativt og kvalitativt datamateriale. Kortlægningen består af: en landsdækkende internet- og tværsnitsbaseret spørgeskemaundersøgelse med unge mellem år fra repræsentativt udvalgte uddannelser. Undersøgelsens hovedformål er at skabe et kvantitativt overblik over elevmålgrupperne på de forskellige ungdomsuddannelser og tegne et klart billede af de konkrete og specifikke behov og ønsker til seksualundervisning på de forskellige uddannelsestyper. I undersøgelsen indgår besvarelser fra gymnasieelever, 488 EUD-elever, 285 produktionsskoleelever og egu- 8

10 elever. I forhold til køn fordeler besvarelserne samlet set: 61,8 % piger, 37,1 % drenge og 1,2 % transpersoner/transkønnede. I forhold til etnicitet har 89,7 % af de adspurgte unge etnisk majoritetsbaggrund og 10,3 % en etnisk minoritetsbaggrund. Af de unge med etnisk minoritetsbaggrund er 53 % piger og 39,9 % drenge. Undersøgelsen baserer sig på 9,1 % af den endelige elevpopulation. Der er et lavt antal besvarelser fra de erhvervsfaglige uddannelser, især egu-uddannelsen og EUD-uddannelserne. Det skyldes, at det har været svært at få elever fra de disse uddannelser til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og det har ikke været muligt at inddrage EUD-indgangen Teknik, håndværk og transport i kortlægningen. Derfor præsenterer den kvantitative undersøgelse hovedsageligt resultater om EUD-indgangene Sundhed og pædagogik, Merkantil HG og krop og stil. Endelig har undersøgelsen også en stor repræsentation af gymnasieelever, og der er en skæv fordeling af besvarelser fra kvinder og mænd. Disse forhold er tænkt med i tolkningen af resultaterne. en kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. En række interviews og dialogmøder med repræsentanter fra elevforeninger, skoleforeninger, ungdomspolitiske organisationer, seksualpolitiske foreninger, faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier Om resultaterne Kortlægningen bekræfter meget af den viden, som tidligere undersøgelser, bl.a. Sundhedsstyrelsens Ung2006, har vist om unges vidensniveau i forhold til seksualitet, sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort og krop. Kortlægningen bekræfter også Sex & Samfunds erfaringer med at levere seksualundervisning på ungdomsuddannelsesniveau i samarbejdskommunerne København, Silkeborg, Lolland, Rødovre og Høje Taastrup. Sex & Samfunds kortlægning af bidrager med ny viden om den eksisterende seksualundervisning på og mulighederne for at integrere seksualundervisningstilbud på de forskellige ungdomsuddannelser. Kortlægningen præsenterer også ny viden om elevernes behov og ønsker til seksualundervisningens indhold, form og metoder, omfang, underviser og 9

11 undervisningstitel på tværs af. Endelig bidrager kortlægningen med ny viden om s (lederes, underviseres og vejlederes) syn på mulighederne for og egen rolle i at skabe seksualundervisningstilbud på. Sex & Samfunds kortlægning af behov og ønsker på er det første store skridt på vejen til at styrke seksualundervisningen på. Kortlægningen bidrager også til at igangsætte en proces, der kan øge refleksionen og bevidstheden blandt fagpersoner og elever på om vigtigheden af seksualundervisning til unge på gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og egu-uddannelsen. 10

12 4. Kortlægningens fire hovedkonklusioner: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. Kortlægningen har vist, at eleverne både på tværs af de forskellige uddannelsestyper og inden for samme uddannelse er en særdeles heterogen målgruppe med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at der på tværs af, og navnlig mellem de studieforberedende gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige og individuelt tilrettelagte uddannelser produktionsskoler og egu, er forskellige ønsker og behov i forhold til seksualundervisningens indhold, form og metode. Der tegner sig generelt følgende deskriptive billede af elevmålgrupperne på de ordinære ungdomsuddannelsers to hovedsøjler de gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. De gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx, Htx): Kendetegn ved gymnasierne: Hovedsageligt år, overvægt af er kvinder (65 %) på Stx og Hf og overvægt af mænd på Hhx og Htx (61 %), 13 % har en etnisk minoritetsbaggrund flest kvinder på Stx/Hf og lidt flere mænd på Hhx og Htx. Gymnasieleverne er generelt mere boglige og teoretisk orienterede; eleverne lærer gennem læsning og lytning; de bruger mere nye medier som internet og mobil. Men der findes også i målgruppen af elever med forskellige sociale og faglige kompetencer og forudsætninger og således også elever med læseproblemer etc. De erhvervsfaglige uddannelser (EUD, Prod., egu): Kendetegn ved erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb): Hovedsageligt mellem år. Overvægt af mænd (56 %). Det er især inden for klyngen Teknik, håndværk og transport (88 % drenge), mens der inden for Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og 11

13 sundhedsassistenter) er 72 % piger. 11 % har en minoritetsetnisk baggrund og fordeler sig i forhold til køn næsten lige på EUD samlet set. For de tre EUD-klynger Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter), som indgår i kortlægningen, er der flest elever mellem år. For Merkantil (fx HG) er 66 % piger og 11 % er elever med etnisk minoritetsbaggrund, hvoraf de fleste er piger. For Krop, Natur og Service er 58 % piger og 11 % har etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. For Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter) er 92 % piger og ca. 20 % med etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. Kendetegn ved produktionsskolerne: Hovedsageligt år, overvægt af mænd (58 %), lidt under 10 % har en etnisk minoritetsbaggrund (de fleste er drenge). Kendetegn ved Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Hovedsageligt år, Overvægt af mænd (64 %), 12 % har en etnisk minoritetsbaggrund (54 % af disse er drenge). Eleverne på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er generelt mere praktiske orienterede; de har i højere grad læse-, koncentrations- og motiveringsvanskeligheder, og de lærer gennem gørende, praktiske og kropsaktiverende undervisning. Dette billede er mest udpræget blandt eleverne på egu-uddannelsen og produktionsskolerne og i mindre grad udpræget blandt EUDelever. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. Der foregår ikke nogen systematisk seksualundervisningsindsats på de danske ungdomsuddannelser. Den kvalitative undersøgelse bekræfter dette billede. Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del produktionsskoler og EUD-uddannelser, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen. 12

14 Kun 13 % af de adspurgte unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. Kortlægningen viser, at eleverne på både gymnasierne og særligt på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu) har et behov for seksualundervisningstilbud på ungdomsuddannelsen, der bygger videre på undervisningen fra grundskolen. Blot 15,5 % de adspurgte elever på mener ikke, at seksualundervisning hører hjemme på. 42 % af de adspurgte elever på angiver uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop og vigtigere kun overgået af nettet, venner/veninder og tv. 62 % af de adspurgte unge på taler ikke og næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne foretrækker generelt at tale med venner/veninder (41,5 %), lægen (15 %) og forældrene (10,6 %) og anonym rådgivning, fx Sexlinien (10,6 %) om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Flere elever på disse uddannelser har oftere ikke deltaget i seksualundervisning i grundskolen. Flere elever på de erhvervsfaglige uddannelser (17 %) (især sosu og HG) har deltaget i seksualundervisning end gymnasieleverne. Eleverne angiver i højere grad uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop kun over overgået af nettet, venner/veninder og tv. Færre elever bruger nettet til at finde viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. En fjerdedel af de adspurgte elever taler ikke og næsten ikke med deres venner om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: 13

15 Kun 11 % af eleverne har deltaget seksualundervisning på gymnasiet (færrest på Hhx og Stx/Hf og flest på Htx). Flere elever taler slet ikke eller næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne på tværs af har behov for mere viden om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort, krop, seksualitet, forskellige former for sex, seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb og køn. 63 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, giver udtryk for, at de har fået ny viden om sexsygdomme, 55 % har fået ny viden prævention, 50 % har fået ny viden om krop og seksualitet, 49 % har fået ny viden om uønsket graviditet og abort. For elever med minoritetsetnisk baggrund efterlyser kvinderne især viden om prævention, seksualitet, forskellige former for sex og køn, mens mændene efterspørger viden om graviditet og abort. Uddannelsesledere og fagpersoner på giver også udtryk for, at unge mangler basal viden og undervisning om kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort, seksualitet, køn, fordomme, diskrimination og grænser og ansvar for andre. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne efterspørger især mere viden om prævention, krop, seksualitet, uønsket graviditet og abort, køn og seksuelle overgreb. Flere elever på produktionsskoler og egu mener, at de mangler viden om seksuelle overgreb. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efter især viden om sexsygdomme. Færre elever mangler viden om seksualitet. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. 14

16 Eleverne på efterspørger et mere intensivt seksualundervisningstilbud på deres ungdomsuddannelse, der bygger videre på og opdaterer undervisningen i grundskolen. Mange elever ønsker, at seksualundervisning inkluderes som et selvstændigt fag eller emne, der udbydes løbende på ungdomsuddannelsen. Andre elever foreslår temadage og temauger om seksualundervisning på uddannelsen, mens andre ønsker undervisningen integreret i fagundervisningen på uddannelsen. Hvor meget seksualundervisning? De fleste adspurgte elever giver udtryk for, at de ønsker seksualundervisningen opprioriteret tidsmæssigt på, og langt de fleste elever mener, at undervisningen skal vare mellem to timer og helt op til et projekt/tema, som eleverne arbejder med over længere tid. Kun 7 % af de adspurgte unge mener, at seksualundervisningen ikke skal fylde noget på. Flest unge foretrækker, at seksualundervisningen samlet set skal vare en hel dag eller som et projekt/tema over længere tid på deres ungdomsuddannelse. Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Eleverne på efterspørger overordnet set et seksualundervisningstilbud, der både indeholder viden og oplysninger om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, forskellige former for sex, kroppens og kønsorganernes udseende og funktion og almendannende dialogundervisning og holdningsdiskussioner om seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, kærlighed, følelser, parforhold, køn, lyst og ulyst og grænser og ansvar for andre. På tværs af vægter eleverne følgende ti emner højest: 1. Sexsygdomme, herunder symptomer ved sexsygdomme (79 %) 2. Graviditet og abort (75 %) 3. Testning for sexsygdomme (75 %) 4. Grænser og ansvar for andre (74 %) 5. Seksuelle rettigheder (74 %) 6. Sundhed og livskvalitet (74 %) 7. Præventionsformer (73 %) 15

17 8. Sex og parforhold (72 %) 9. Følelser (70 %) 10. Forholdet til kroppen (70 %) 11. Lyst og ulyst ved sex (70 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne ønsker i højere grad, at undervisningen adresserer de samme emner som i seksualundervisningen i grundskolens udskoling med vægt på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, køn, krop og seksualitet. Eleverne ønsker i højere grad fokus på forelskelse i flere på samme tid, ansvar og grænser, seksuelle overgreb, forskellige former for sex, sexstillinger, pornografi, cybersex og internet. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efterspørger i høj grad fokus på symptomer og behandlingsformer ved sexsygdomme, alternative præventionsformer, bivirkninger ved præventionsformer, forholdet til kroppen, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte rammer og grænser for udfoldelsen af sit sexliv og sin lyst, etnicitet og sex. Eleverne ønsker fokus på emner som seksuelle normer på tværs af kulturer; seksuel sundhed globalt og i ulandene og seksualitet, kunstig befrugtning og forplantningsteknologi. Hhx- og Htx-elever efterspørger i højere grad end Stx- og Hf-elever de samme emner som de erhvervsfaglige elever. Hvilke undervisningsformer skal der tages udgangspunkt i? Eleverne på foretrækker i høj grad dialogbaseret seksualundervisning i mindre grupper og på klasse-, hold- eller værkstedsbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Dette ønske afspejles også i interviewundersøgelsen med fagpersoner og uddannelsesledere på. Eleverne på tværs af foretrækker, at den dialogbaserede seksualundervisning tager udgangspunkt i visuelle og interaktive undervisningsmaterialer. Elevernes ønsker til undervisningsformer i seksualundervisningen: 16

18 1. Film og dokumentarer (49 %) 2. Oplæg fra lærer og seksualvejleder (37,6 %) 3. Værdi- og vurderingsøvelser (35 %) 4. Quizzer og opinionsundersøgelser (34,5 %) 5. Caseøvelser (35 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne er generelt ikke til tavleundervisning og oplæg fra lærere, men foretrækker udover at se film de gørende, praktiske kropsaktive undervisningsformer som casebaseret dialogundervisning og inddragelse af værdi- og vurderingsøvelser, quizzer og opinionsundersøgelser. Spil, leg, konkurrencer, gerne med præmier, har stor interesse. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Gymnasieeleverne prioriterer udover at se film i højere grad dialogbaseret undervisning, der tager afsæt i oplæg fra faglærer eller seksualvejleder. De er dog også interesseret i at bruge værdi- og vurderingsøvelser, caseøvelser og quizzer. Der er større interesse for konkurrenceelementer i undervisningsmaterialerne på Hhx end på Stx og Hf. Mobiltelefon/smartphone Kun 15 % af de adspurgte elever er enige i, at nettet og mobiltelefon/smartphone er en god idé som udgangspunkt for seksualundervisning. Det er især gymnasieeleverne, der ikke synes at se nogen idé i at bruge mobiltelefon som udgangspunkt for undervisningen. Omvendt placerer gymnasieeleverne (60,8 %) mobiltelefonen i toppen (kun overgået af nettet) som de vigtigste medier i deres hverdag. I den kvalitative interviewundersøgelse peger alle elever (også fra gymnasierne) på, at mobiltelefon/smartphone er et oplagt medie til at inddrage de unge i seksualundervisning, og app.-funktioner o.lign. er en god måde at sikre viden og oplysning om prævention, sexsygdomme og seksualitet lige ved hånden hos unge. Blot 11 % af de adspurgte elever angiver, at de bruger deres mobiltelefon til at finde oplysninger om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop og seksualitet. Der er således et potentiale for at udvikle 17

19 undervisnings- og oplysningsindsatser inden for seksualundervisning og seksuel sundhed med brug af mobiltelefoner/smartphone. Hvem skal undervise på? De adspurgte elever på foretrækker, at seksualundervisningstilbud varetages af: 1. Eksterne seksualundervisere (52 %) 2. Sundhedsplejersker (21 %) 3. Egne lærere/undervisere (18 %) Eleverne på produktionsskoler og egu foretrækker dog deres undervisere og vejledere før en sundhedsplejerske. Ung-til ung-undervisere Eleverne på tværs af giver udtryk for, at de helst vil have seksualundervisning af eksterne ung-til-ung-undervisere, fordi de ønsker seksualundervisning af en de ikke kender, en der ikke er tæt på dem i det daglige, en der ikke har en autoritet i forhold til dem, en de kan have tillid til og identificere sig med, en der aldersmæssigt er tæt på elevernes egen generation, sprog, situation og interesser, en der har en stærk faglighed omkring seksualundervisning og en som har sans for at kommunikere sjovt og engageret om emnet. Seksualundervisning med egen underviser De interviewede elever er generelt ikke afvisende over for muligheden af, at seksualundervisningen varetages af deres egne undervisere eller af fagpersoner på uddannelsesinstitutionen. Høj faglighed, tillid og professionalisme fremhæves af eleverne som vigtigt for seksualundervisning med deres egen underviser eller interne undervisere i det hele taget. Elevernes prioritering underbygges af international forskning, der peger på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for undervisningens kvalitet og muligheden for at fremme en forandringsproces hos eleverne (Forsberg 2007). 15 Nogle elever vurderer dog, at deres undervisere ikke er kompetente eller interesserede i at stå for seksualundervisningen. 15 InternationalGuidelinesonSexualityEducation.Anevidenceinformedapproachtoeffectivesex, relationshipsandhiv/stieducation,2009.paris:unesco. 18

20 Skal det hedde seksualundervisning på? De fleste adspurgte elever på tværs af foretrækker, at undervisningen/faget/emnet på ungdomsuddannelsen i lighed med grundskolen skal bære titlen seksualundervisning. 48 % af de adspurgte elever mener, at det vil være nemmest at kalde det seksualundervisning, fordi så ved alle hvad det er. 42,5 % af de adspurgte elever er enige i, at det godt kan hedde seksualundervisning på, selv om indholdet ikke er det samme som i grundskolen. De fleste elever giver også udtryk for, at de På baggrund af de kortlægningens afdækning af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på bør et undervisningstilbud på generelt særligt fokusere på de fire emneområder: Sexsygdomme, præventionsformer, uønsket graviditet og abort. Kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, kropsidealer og forholdet til egen krop. Seksualitet, identitet, kønsroller, følelser, kærlighed, forskellige former for sex, lyst og ulyst til sex. Seksuelle rettigheder, rammer, ansvar og grænser i forhold til sig selv og andre. Kortlægningen af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på viser også med stor tydelighed, at der er behov for en seksualundervisning, der formidler en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed, seksualitet og krop og samtidig skaber et åbent og dialogbaseret læringsrum om seksuel sundhed, seksualitet, krop og køn, som benytter en aktiv og involverende pædagogik. Et andet krav til seksualundervisningen på er, at den skal være målrettet elevernes alder og erfaringer og benytte en stor variation af undervisningsformer, fx dialog, vurderingsøvelser, rollespil. Disse forskellige behov og ønsker til, at seksualundervisningen tager udgangspunkt i en åben dialog og varieret undervisning, at der anvendes en aktiv og involverende pædagogik i undervisningen og at undervisningen tager afsæt i elevernes alder og 19

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike

146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 146 9SKOLEN I VIRKELIGHEDEN HELHEDS- ORIENTERet seksualundervisning Af Line Anne Roien Morten Emmerik Wøldike 9 / HELHEDSORIENTERet seksualundervisning 147 I Sex & Samfunds optik er der ingen tvivl om,

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune

Seksualundervisning introduktion. introduktion. til underviseren. Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Seksualundervisning introduktion introduktion til underviseren Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune Kolofon Vejledningen til seksualundervisning i Aarhus Kommune er en redigeret version

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer

sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer sexsygdomme, prævention, seksualitet og køn, graviditet og abort, grænser - det er dig der bestemmer Seksualundervisningsmateriale til erhvervsuddannelser, produktionsskoler og egu oversigt Indledning

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER

UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UGE SEX SEKSUALITET, KØN, KROP OG RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER OVERSIGT Introduktion Tjek din viden Infoark om seksualitet, køn, krop og rettigheder 1. Kend dine rettigheder.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Risiko for nedsat fertilitet. Forundersøgelse før oplysningsindsats over for unge: Målgruppeanalyse og kanalstrategi

Risiko for nedsat fertilitet. Forundersøgelse før oplysningsindsats over for unge: Målgruppeanalyse og kanalstrategi Risiko for nedsat fertilitet Forundersøgelse før oplysningsindsats over for unge: Målgruppeanalyse og kanalstrategi Oktober 2014 2 Index 1. Introduktion til undersøgelsen 3 2. Executive summary 4-5 3.

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE?

KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? KAN MAN BLIVE GRAVID AF AT BOLLE? Seksualundervisning til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? Seksualundervisning også til unge med handicap Kan man blive gravid af at bolle? seksualundervisning

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING

VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING VEJE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER VIL SKABE BEDRE BROBYGNING OG VEJLEDNING Veje til videregående uddannelser tager udgangspunkt i den del af DUR-programmet, der beskæftiger sig med de senere etaper i drengenes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Seksualitet, køn og normer

Seksualitet, køn og normer C O P E N H A G E N G A Y & L E S B I A N FILMFESTIVAL 2 0 0 8 Seksualitet, køn og normer Et undervisningsmateriale af Karen Ewers, Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard TIL LÆREREN Introduktion til Seksualitet,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet

Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet Velkommen til mit oplæg om Omveje i Ungdomslivet v/ UU-Vejleder (grundskoler) Specialvejleder (specialskoler) STU-vejleder (efter 10. klasse) Dorthe Elly Johansen Tlf. 72 36 61 47 dorjo@holb.dk UU Ungdommens

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser

Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på ungdomsuddannelser - evaluering af 3 pilotprojekter Marts 2009 Marianne Malmgren CASA Metoder til en forebyggende indsats om seksuel sundhed på

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere