Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark"

Transkript

1 Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex & Samfund September 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Kortlægningens hovedresultater Indledning Behov for seksualundervisning efter grundskolen Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Mange unge smittes med sexsygdomme Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på Om uddannelsestyperne Om undersøgelsen Om resultaterne Kortlægningens fire hovedkonklusioner: Strategi og anbefalinger hvem og hvad kan gøre en forskel? En strategi for seksualundervisning på i to trin Sex & Samfunds anbefalinger

3 1. Kortlægningens hovedresultater Sex & Samfund har i 2010 foretaget en national kortlægning af med henblik på at skabe viden og overblik over behov og ønsker til seksualundervisning på. Kortlægningen er den første af sin slags og sætter for første gang på landkortet i seksualundervisningsøjemed. Hovedresultaterne fra kortlægningen præsenteres her. 1 Kortlægningens fire hovedkonklusioner er: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. 4. Der er gode muligheder for at integrere seksualundervisning inden for de eksisterende rammer på. 1 Desamlederesultater,analyserogrefleksionerfindeshovedrapporten. 2

4 2. Indledning Det er vigtigt med seksualundervisning for alle unge siger en gymnasielev, men sådan er det langt fra i dag. Seksualundervisning er ikke obligatorisk på de danske ungdomsuddannelser, selv om op mod halvdelen af eleverne angiver ungdomsuddannelsen som en vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og seksualitet. I praksis foregår der ikke nogen systematisk seksualundervisning på, men der findes spredte og uensartede aktiviteter og undervisning på en del produktionsskoler og erhvervsuddannelser og på nogle gymnasier i biologiundervisningen. Kun omkring hver tiende adspurgte elev giver udtryk for, at de har modtaget seksualundervisning på ungdomsuddannelsen. Strukturreformen og nedlæggelsen af amterne i 2005 har betydet et aftagende fokus på forebyggelses- og undervisningsindsatsen til unge efter grundskolen. 2 Indsatsen på er i de senere år hovedsageligt sket via oplysningskampagner, fx Kun med kondom, med et smalt fokus på fx prævention. Undervisningstilbud til unge efter grundskolen har historisk været underprioriteret i Danmark, og en bredt tematiseret seksualundervisning har siden den blev obligatorisk i 1970 udelukkende været målrettet og tænkt i forhold til børn og unge i grundskolen. 2.1 Behov for seksualundervisning efter grundskolen Den danske seksualundervisningsindsats adskiller sig fra mange andre europæiske lande ved, at den obligatoriske indsats ophører når de unge forlader grundskolen og er fyldt år. 3 I mange europæiske lande er undervisningen spredt mere aldersmæssigt og målrettet unge helt frem til slutningen af teenageårene. Det skyldes bl.a. den organisatoriske forskel, at skolesystemerne i andre europæiske lande ikke er opdelt så skarpt mellem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet ved årsalderen som, men også at man i mange andre europæiske lande anser seksualundervisningen for at være lige så aktuel og relevant for 14-årige som for 19-årige. 4 International forskning peger 2Eksempelvisharnedlæggelsenafamternebetydet,atdeflesteung-til-ung-seksualundervisningskorpser blevetnedlagt. 3SexualityEducationinEuropeReferenceGuidetoPoliticsandPractices,2005,TheSAFEProject,IPPF. 4 Detskaldogbemærkes,atselvomseksualundervisningenandreeuropæiskelandehøjeregradogsåer målrettetungeover15år,erdetikkenødvendigvissikkert,atdisseungemodtagerundervisning,idet 3

5 imidlertid også på, at det er de længerevarende og helhedsorienterede seksualundervisningsindsatser, der involverer de unge over længere tid, som giver eleverne det største læringsmæssige udbytte (Forsberg 2009). 5 Skæringstidspunktet for den obligatoriske seksualundervisning ved år er både uhensigtsmæssigt og ude af trit med det aktuelle behovsbillede, der tegner sig for unge. Et forhold der taler for, at den vigtige seksualundervisningsindsats i grundskolen videreføres og udbygges på med henblik på at tilbyde børn og unge en samlet og helhedsorienteret seksualundervisning. De fleste unge bliver i dag først seksuelt aktive omkring 16 årsalderen i deres overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse, eller efter grundskolen. 6 De fleste unge har således deres seksuelle debut på et tidspunkt, hvor de ikke længere er sikret seksualundervisning. De er således henvist til selv at finde viden, når de står over for deres seksuelle debut, selv om de måske her har særlig brug for information og rådgivning. Som en leder af en handelsskole siger: Et værktøj, en viden og en bevidsthed skal jo bruges på det tidspunkt, man har behov for det. Ser man på forældresiden, viser flere undersøgelser, at mange unge i dag faktisk slet ikke taler med deres forældre om seksuelle emner. 7 Venner/veninder, medier og seksualundervisningen udgør således de vigtigste samtalepartnere for unge, og af disse er det kun seksualundervisningen, der sikrer unges mulighed for dialog og sparring med voksne Seksualundervisning i grundskolen er ikke nok Sex & Samfunds kortlægning af seksualundervisningen af folkeskolen i 2005 viste, at seksualundervisningen er mangelfuld, uensartet og svingende i omfang og kvalitet. 8 Dette billede bekræftes af Sex & Samfunds kortlægning af. Mange elever på giver udtryk for, at seksualundervisningen i grundskolen ikke prioriteres nok, ikke giver mulighed for seksualundervisningenikkenødvendigviserobligatoriskoginkorporeretlovgivningerogbekendtgørelserpå skole-oguddannelsesområdetsammeomfangsomdanmark. 5 InternationalGuidelinesonSexualityEducation.Anevidenceinformedapproachtoeffectivesex, relationshipsandhiv/stieducation,2009.paris:unesco. 6Graugaard,Christian(2010): Vokseværker.Etsignalementafungedanskeresseksuelleliv,inPsykeLogos 2010,31. 7Ung99.EnSeksuelprofil.I-V, ,FrederiksbergKommunesForebyggelsessekretariat. Ung2006,15-24-årigesseksualitetviden,holdningerogadfærd.,Sundhedsstyrelsen,Lisbeth B.Knudsen,InstitutforSociologi,Aalborguniversitet KortlægningafseksualundervisningenDanmark.Delrapportomseksualundervisningenfolkeskolenog Strategiforstyrkelseafseksualundervisningenfolkeskolen,2005,SexSamfund. 4

6 at gå i dybden med emnerne og ikke er målrettet deres aktuelle alder. En gymnasieelev siger: På min folkeskole havde vi stort set ikke noget seksualundervisning, og så når man kommer i gymnasiet, og der heller ikke er noget undervisning her, så har man ikke meget at tage udgangspunkt i. Så jeg ved ikke så meget om sexsygdomme egentlig. En handelsskoleleder siger: Det er vigtigt, at vi tilbyder nogle redskaber til de unge, så de kan blive bevidste om de ting, der sker med dem, når de bliver teenagere og voksne. Kortlægningen af peger ligeledes på, at det særligt er elever fra erhvervsuddannelserne og de individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen (egu), der ikke har deltaget i grundskolens seksualundervisning. En del af eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser har måske ikke gennemført hele grundskolen eller har deltaget i specialtilbud væk fra grundskolen og den obligatoriske seksualundervisning, fordi de ikke trives i deres skoleliv, er skoletrætte, har læringsvanskeligheder eller forskellige sociale problemstillinger. En underviser på en erhvervsskole møder mange elever, der skal have forklaret, hvad ordet prævention betyder. En erhvervsskoleelev siger: Jeg har aldrig fået noget at vide om, hvad de forskellige sexsygdomme indebærer Mange unge smittes med sexsygdomme Unge mellem 15 og 25 år smittes i stigende grad med sexsygdomme som klamydia, kønsvorter og herpes. 9 Antallet af unge kvinder mellem 15 og 24 år, der får foretaget en abort, er ligeledes stigende. 10 Dertil kommer, at mange unge ikke bruger beskyttelse, og næsten halvdelen af de årige unge mænd og en tredjedel af jævnaldrende kvinder anvender ikke konsekvent beskyttelse, når de har sex med en ny partner. 11 Som en underviser på en produktionsskole siger: Det er tit og ofte drengene, der ikke rigtig ved, hvordan det hænger sammen med sygdomme, og med pigerne, hvornår man kan blive gravid og ikke gravid, og så får vi en snak om de der ting. 9StatensSerumInstitut,EPINYT,34,2010,StatensSerumInstitut,www.ssi.dksygdomsleksikon. 10Undersøgelseomuønskedegraviditeterogvalgafabortblandtkvinderunder25år.Sundhedsstyrelsen, Ung2006,15-24-årigesseksualitetviden,holdningerogadfærd.,Sundhedsstyrelsen, LisbethB.Knudsen,InstitutforSociologi,Aalborguniversitet

7 2.1.3 Unge efterlyser mere og bedre seksualundervisning Undersøgelser og erfaringer viser, at unge og herunder også unge med etnisk minoritetsbaggrund mangler viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop, seksualitet, følelser, sex mellem samme køn, manglende lyst og personligt ansvar og grænser. Unge med både etnisk majoritets- og minoritetsbaggrund efterspørger ligeledes mere og bedre seksualundervisning om disse emner. 12 En gymnasielærer siger: Jeg oplever, at eleverne har et manglende kendskab til kønsorganerne og hvad de bruges til. En erhvervsskoleleder siger: De har ikke brug for at lære at sætte kondom på. Det har de jo klaret i grundskolen. Det, de har brug for er: Gud, det var jo egentlig ikke så fantastisk. Hvilke forventninger er der? Kan jeg sige fra, og hvordan siger jeg fra? Anerkendelse og respekt for seksuel mangfoldighed En undersøgelse af homoseksuelles, biseksuelles og transkønnedes levevilkår fra 2009 viser også, at disse grupper er mere udsatte for trusler og vold, har en ringere sundhedstilstand og psykosocial trivsel end den heteroseksuelle befolkning. 13 Undersøgelsen anbefaler ligesom Ung2006, at der sikres undervisning på, der både inkluderer unge homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede og bekæmper fordomme om forskellige seksuelle præferencer og kønsidentiteter. Som en gymnasieelev siger: Vi har et meget indskrænket syn på, hvad der er normalt inden for seksualitet. Unge har mulighed for at finde ud af, at det ikke kun er en mand og kvinde i en seng. Der mangler videre begreber for det, så folk kan finde ud af, hvad de synes, der er rart Unge har færre videnskilder i en seksualiseret verden Der foreligger også dokumentation for, at unge generelt får deres viden om seksuelle emner fra færre kilder. Hovedkilderne er billedmedierne, især nettet, samt venner/veninder. Unge taler i mindre og mindre grad med deres forældre og andre voksne i det hele taget om emner af seksuel karakter, til trods for at unge faktisk efterlyser mere dialog og sparring med voksne. 14 Ikke mindst i forhold til, at de seksualiserede og billedmættede medier og populærkultur er blevet en stadig 12Jf.undersøgelserneUng2006ogUng99,samterfaringerfraSexSamfundssupplerende seksualundervisningpåenrækkekommuner.sekortlægningenshovedrapport. 13Ligeogulige?Homoseksuelle,biseksuelleogtranskønnedeslevevilkår,2009,CASA,LeylaGransell HenningHansen. 14Unge,kønogpornografiNorden.Slutrapport,NIKK,København:NordiskMinisterråd,

8 stigende del af unges hverdagsliv i begyndelsen af det 21. århundrede, synes behovet for en positiv og nysgerrig dialog og sparring mellem unge og voksne endnu mere vigtigt. Seksualundervisningen er en vigtig platform for at skabe denne dialog og sparring mellem unge og voksne, der kan bidrage til at øge unges viden og udvikle deres handlekompetence i forhold til seksualitet, krop, trivsel, rettigheder og sundhed. 2.2 Ungdomsuddannelserne en oplagt indgang til seksualundervisning Det aktuelle behovsbillede viser vigtigheden af en styrkelse af en seksualundervisnings- og oplysningsindsats til unge efter grundskoleniveau, der viderefører og bygger oven på den seksualundervisning, som de fleste unge har modtaget i grundskolen. Ungdomsuddannelserne er den mest oplagte institutionelle ramme for en systematisk, tidssvarende og målrettet seksualundervisning til unge efter grundskolen. Hver femte unge ud af en ungdomsårgang kommer i dag ikke ind i det ordinære ungdomsuddannelsessystem og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at en målrettet og helhedsorienteret seksualundervisningsindsats over for unge efter grundskolen ikke kun rettes mod, men sker på flere fronter og således også målrettes unge i aktiveringsprojekter, klubber, sprogskoler, væresteder, daghøjskoler og AMU-kurser etc. og dermed også de socialt udsatte unge og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Ungdomsuddannelserne udgør dog den mest oplagte vej til at nå ud til flest unge mellem år med undervisning og oplysning. Der er et stort potentiale og uudnyttede muligheder for at skabe en tidssvarende, målrettet og helhedsorienteret seksualundervisning på. En seksualundervisnings- og oplysningsindsats, der øger unges viden om seksuel sundhed, seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, krop, lyst og køn og understøtter de unge i at se forskellighed og mangfoldighed som en ressource, udvikle handlekompetence og skabe et positivt og ansvarligt forhold til deres seksuelle liv. 7

9 3. Resultater fra kortlægningen af behov og ønsker til seksualundervisning på 3.1. Om uddannelsestyperne I kortlægningen er inddraget de fleste og mest elevtunge ungdomsuddannelser i Danmark: De gymnasiale ungdomsuddannelser: Alment gymnasium (Stx og Hf) ca elever Handelsgymnasiet (Hhx) ca elever Teknisk Gymnasium (Htx) ca elever De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb) - Teknik, Håndværk og transport ca elever - Merkantil ca elever - Krop, natur og service ca elever - Sundhed og pædagogik ca elever Produktions(høj)skolerne ca elever Erhvervsgrunduddannelsen (egu) ca elever 3.2. Om undersøgelsen Sex & Samfunds kortlægning af er baseret på en positiv, fremadrettet og idéudviklende tilgang og inddrager både kvantitativt og kvalitativt datamateriale. Kortlægningen består af: en landsdækkende internet- og tværsnitsbaseret spørgeskemaundersøgelse med unge mellem år fra repræsentativt udvalgte uddannelser. Undersøgelsens hovedformål er at skabe et kvantitativt overblik over elevmålgrupperne på de forskellige ungdomsuddannelser og tegne et klart billede af de konkrete og specifikke behov og ønsker til seksualundervisning på de forskellige uddannelsestyper. I undersøgelsen indgår besvarelser fra gymnasieelever, 488 EUD-elever, 285 produktionsskoleelever og egu- 8

10 elever. I forhold til køn fordeler besvarelserne samlet set: 61,8 % piger, 37,1 % drenge og 1,2 % transpersoner/transkønnede. I forhold til etnicitet har 89,7 % af de adspurgte unge etnisk majoritetsbaggrund og 10,3 % en etnisk minoritetsbaggrund. Af de unge med etnisk minoritetsbaggrund er 53 % piger og 39,9 % drenge. Undersøgelsen baserer sig på 9,1 % af den endelige elevpopulation. Der er et lavt antal besvarelser fra de erhvervsfaglige uddannelser, især egu-uddannelsen og EUD-uddannelserne. Det skyldes, at det har været svært at få elever fra de disse uddannelser til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, og det har ikke været muligt at inddrage EUD-indgangen Teknik, håndværk og transport i kortlægningen. Derfor præsenterer den kvantitative undersøgelse hovedsageligt resultater om EUD-indgangene Sundhed og pædagogik, Merkantil HG og krop og stil. Endelig har undersøgelsen også en stor repræsentation af gymnasieelever, og der er en skæv fordeling af besvarelser fra kvinder og mænd. Disse forhold er tænkt med i tolkningen af resultaterne. en kvalitativ felt- og interviewundersøgelse med 50 elever og 30 undervisere, vejledere og uddannelsesledere på udvalgte ungdomsuddannelser over hele landet. En række interviews og dialogmøder med repræsentanter fra elevforeninger, skoleforeninger, ungdomspolitiske organisationer, seksualpolitiske foreninger, faglærerforeninger, fagforeninger, kommuner og ministerier Om resultaterne Kortlægningen bekræfter meget af den viden, som tidligere undersøgelser, bl.a. Sundhedsstyrelsens Ung2006, har vist om unges vidensniveau i forhold til seksualitet, sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort og krop. Kortlægningen bekræfter også Sex & Samfunds erfaringer med at levere seksualundervisning på ungdomsuddannelsesniveau i samarbejdskommunerne København, Silkeborg, Lolland, Rødovre og Høje Taastrup. Sex & Samfunds kortlægning af bidrager med ny viden om den eksisterende seksualundervisning på og mulighederne for at integrere seksualundervisningstilbud på de forskellige ungdomsuddannelser. Kortlægningen præsenterer også ny viden om elevernes behov og ønsker til seksualundervisningens indhold, form og metoder, omfang, underviser og 9

11 undervisningstitel på tværs af. Endelig bidrager kortlægningen med ny viden om s (lederes, underviseres og vejlederes) syn på mulighederne for og egen rolle i at skabe seksualundervisningstilbud på. Sex & Samfunds kortlægning af behov og ønsker på er det første store skridt på vejen til at styrke seksualundervisningen på. Kortlægningen bidrager også til at igangsætte en proces, der kan øge refleksionen og bevidstheden blandt fagpersoner og elever på om vigtigheden af seksualundervisning til unge på gymnasier, erhvervsskoler, produktionsskoler og egu-uddannelsen. 10

12 4. Kortlægningens fire hovedkonklusioner: 1. Eleverne på er en forskelligartet målgruppe, der stiller krav om en målrettet og differentieret seksualundervisningsindsats. Kortlægningen har vist, at eleverne både på tværs af de forskellige uddannelsestyper og inden for samme uddannelse er en særdeles heterogen målgruppe med forskellige sociale, kulturelle, faglige og læringsmæssige behov og forudsætninger. Det betyder, at der på tværs af, og navnlig mellem de studieforberedende gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige og individuelt tilrettelagte uddannelser produktionsskoler og egu, er forskellige ønsker og behov i forhold til seksualundervisningens indhold, form og metode. Der tegner sig generelt følgende deskriptive billede af elevmålgrupperne på de ordinære ungdomsuddannelsers to hovedsøjler de gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. De gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx, Htx): Kendetegn ved gymnasierne: Hovedsageligt år, overvægt af er kvinder (65 %) på Stx og Hf og overvægt af mænd på Hhx og Htx (61 %), 13 % har en etnisk minoritetsbaggrund flest kvinder på Stx/Hf og lidt flere mænd på Hhx og Htx. Gymnasieleverne er generelt mere boglige og teoretisk orienterede; eleverne lærer gennem læsning og lytning; de bruger mere nye medier som internet og mobil. Men der findes også i målgruppen af elever med forskellige sociale og faglige kompetencer og forudsætninger og således også elever med læseproblemer etc. De erhvervsfaglige uddannelser (EUD, Prod., egu): Kendetegn ved erhvervsuddannelserne (EUD-grundforløb og hovedforløb): Hovedsageligt mellem år. Overvægt af mænd (56 %). Det er især inden for klyngen Teknik, håndværk og transport (88 % drenge), mens der inden for Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og 11

13 sundhedsassistenter) er 72 % piger. 11 % har en minoritetsetnisk baggrund og fordeler sig i forhold til køn næsten lige på EUD samlet set. For de tre EUD-klynger Merkantil (fx HG); Krop, Natur og Service og Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter), som indgår i kortlægningen, er der flest elever mellem år. For Merkantil (fx HG) er 66 % piger og 11 % er elever med etnisk minoritetsbaggrund, hvoraf de fleste er piger. For Krop, Natur og Service er 58 % piger og 11 % har etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. For Sundhed og pædagogik (fx Social- og sundhedsassistenter) er 92 % piger og ca. 20 % med etnisk minoritetsbaggrund, de fleste er piger. Kendetegn ved produktionsskolerne: Hovedsageligt år, overvægt af mænd (58 %), lidt under 10 % har en etnisk minoritetsbaggrund (de fleste er drenge). Kendetegn ved Erhvervsgrunduddannelsen (egu): Hovedsageligt år, Overvægt af mænd (64 %), 12 % har en etnisk minoritetsbaggrund (54 % af disse er drenge). Eleverne på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er generelt mere praktiske orienterede; de har i højere grad læse-, koncentrations- og motiveringsvanskeligheder, og de lærer gennem gørende, praktiske og kropsaktiverende undervisning. Dette billede er mest udpræget blandt eleverne på egu-uddannelsen og produktionsskolerne og i mindre grad udpræget blandt EUDelever. 2. Der er behov for målrettet og differentieret seksualundervisning på, der bygger videre på grundskolens undervisning og sikrer en helhedsorienteret og sammenhængende seksualundervisningsindsats til børn og unge. Der foregår ikke nogen systematisk seksualundervisningsindsats på de danske ungdomsuddannelser. Den kvalitative undersøgelse bekræfter dette billede. Der foregår nogle spredte og uensartede undervisningsaktiviteter på en del produktionsskoler og EUD-uddannelser, samt på nogle gymnasier i forbindelse med primært biologiundervisningen. 12

14 Kun 13 % af de adspurgte unge har haft seksualundervisning på deres ungdomsuddannelse. Kortlægningen viser, at eleverne på både gymnasierne og særligt på erhvervsuddannelserne, produktionsskolerne og erhvervsgrunduddannelsen (egu) har et behov for seksualundervisningstilbud på ungdomsuddannelsen, der bygger videre på undervisningen fra grundskolen. Blot 15,5 % de adspurgte elever på mener ikke, at seksualundervisning hører hjemme på. 42 % af de adspurgte elever på angiver uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop og vigtigere kun overgået af nettet, venner/veninder og tv. 62 % af de adspurgte unge på taler ikke og næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne foretrækker generelt at tale med venner/veninder (41,5 %), lægen (15 %) og forældrene (10,6 %) og anonym rådgivning, fx Sexlinien (10,6 %) om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Flere elever på disse uddannelser har oftere ikke deltaget i seksualundervisning i grundskolen. Flere elever på de erhvervsfaglige uddannelser (17 %) (især sosu og HG) har deltaget i seksualundervisning end gymnasieleverne. Eleverne angiver i højere grad uddannelsen som vigtig kilde til viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop kun over overgået af nettet, venner/veninder og tv. Færre elever bruger nettet til at finde viden om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. En fjerdedel af de adspurgte elever taler ikke og næsten ikke med deres venner om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: 13

15 Kun 11 % af eleverne har deltaget seksualundervisning på gymnasiet (færrest på Hhx og Stx/Hf og flest på Htx). Flere elever taler slet ikke eller næsten ikke med deres forældre om prævention, sexsygdomme, seksualitet og krop. Eleverne på tværs af har behov for mere viden om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet og abort, krop, seksualitet, forskellige former for sex, seksuelle rettigheder, seksuelle overgreb og køn. 63 % af de adspurgte elever, der har deltaget i seksualundervisning på ungdomsuddannelsen, giver udtryk for, at de har fået ny viden om sexsygdomme, 55 % har fået ny viden prævention, 50 % har fået ny viden om krop og seksualitet, 49 % har fået ny viden om uønsket graviditet og abort. For elever med minoritetsetnisk baggrund efterlyser kvinderne især viden om prævention, seksualitet, forskellige former for sex og køn, mens mændene efterspørger viden om graviditet og abort. Uddannelsesledere og fagpersoner på giver også udtryk for, at unge mangler basal viden og undervisning om kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort, seksualitet, køn, fordomme, diskrimination og grænser og ansvar for andre. Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne efterspørger især mere viden om prævention, krop, seksualitet, uønsket graviditet og abort, køn og seksuelle overgreb. Flere elever på produktionsskoler og egu mener, at de mangler viden om seksuelle overgreb. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efter især viden om sexsygdomme. Færre elever mangler viden om seksualitet. 3. Der er et ønske fra elever og uddannelser om at opprioritere en målrettet og dialogbaseret seksualundervisning på. 14

16 Eleverne på efterspørger et mere intensivt seksualundervisningstilbud på deres ungdomsuddannelse, der bygger videre på og opdaterer undervisningen i grundskolen. Mange elever ønsker, at seksualundervisning inkluderes som et selvstændigt fag eller emne, der udbydes løbende på ungdomsuddannelsen. Andre elever foreslår temadage og temauger om seksualundervisning på uddannelsen, mens andre ønsker undervisningen integreret i fagundervisningen på uddannelsen. Hvor meget seksualundervisning? De fleste adspurgte elever giver udtryk for, at de ønsker seksualundervisningen opprioriteret tidsmæssigt på, og langt de fleste elever mener, at undervisningen skal vare mellem to timer og helt op til et projekt/tema, som eleverne arbejder med over længere tid. Kun 7 % af de adspurgte unge mener, at seksualundervisningen ikke skal fylde noget på. Flest unge foretrækker, at seksualundervisningen samlet set skal vare en hel dag eller som et projekt/tema over længere tid på deres ungdomsuddannelse. Hvilke emner skal seksualundervisningen indeholde? Eleverne på efterspørger overordnet set et seksualundervisningstilbud, der både indeholder viden og oplysninger om sexsygdomme, prævention, uønsket graviditet, forskellige former for sex, kroppens og kønsorganernes udseende og funktion og almendannende dialogundervisning og holdningsdiskussioner om seksualitet, identitet, seksuelle rettigheder, kærlighed, følelser, parforhold, køn, lyst og ulyst og grænser og ansvar for andre. På tværs af vægter eleverne følgende ti emner højest: 1. Sexsygdomme, herunder symptomer ved sexsygdomme (79 %) 2. Graviditet og abort (75 %) 3. Testning for sexsygdomme (75 %) 4. Grænser og ansvar for andre (74 %) 5. Seksuelle rettigheder (74 %) 6. Sundhed og livskvalitet (74 %) 7. Præventionsformer (73 %) 15

17 8. Sex og parforhold (72 %) 9. Følelser (70 %) 10. Forholdet til kroppen (70 %) 11. Lyst og ulyst ved sex (70 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne ønsker i højere grad, at undervisningen adresserer de samme emner som i seksualundervisningen i grundskolens udskoling med vægt på prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort, køn, krop og seksualitet. Eleverne ønsker i højere grad fokus på forelskelse i flere på samme tid, ansvar og grænser, seksuelle overgreb, forskellige former for sex, sexstillinger, pornografi, cybersex og internet. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Eleverne efterspørger i høj grad fokus på symptomer og behandlingsformer ved sexsygdomme, alternative præventionsformer, bivirkninger ved præventionsformer, forholdet til kroppen, hetero-, bi- og homoseksualitet, følelser, at sætte rammer og grænser for udfoldelsen af sit sexliv og sin lyst, etnicitet og sex. Eleverne ønsker fokus på emner som seksuelle normer på tværs af kulturer; seksuel sundhed globalt og i ulandene og seksualitet, kunstig befrugtning og forplantningsteknologi. Hhx- og Htx-elever efterspørger i højere grad end Stx- og Hf-elever de samme emner som de erhvervsfaglige elever. Hvilke undervisningsformer skal der tages udgangspunkt i? Eleverne på foretrækker i høj grad dialogbaseret seksualundervisning i mindre grupper og på klasse-, hold- eller værkstedsbasis frem for kampagner, events og fællesforedrag på uddannelsen. Dette ønske afspejles også i interviewundersøgelsen med fagpersoner og uddannelsesledere på. Eleverne på tværs af foretrækker, at den dialogbaserede seksualundervisning tager udgangspunkt i visuelle og interaktive undervisningsmaterialer. Elevernes ønsker til undervisningsformer i seksualundervisningen: 16

18 1. Film og dokumentarer (49 %) 2. Oplæg fra lærer og seksualvejleder (37,6 %) 3. Værdi- og vurderingsøvelser (35 %) 4. Quizzer og opinionsundersøgelser (34,5 %) 5. Caseøvelser (35 %) Særlige træk ved de erhvervsfaglige uddannelser: Eleverne er generelt ikke til tavleundervisning og oplæg fra lærere, men foretrækker udover at se film de gørende, praktiske kropsaktive undervisningsformer som casebaseret dialogundervisning og inddragelse af værdi- og vurderingsøvelser, quizzer og opinionsundersøgelser. Spil, leg, konkurrencer, gerne med præmier, har stor interesse. Særlige træk ved gymnasiale uddannelser: Gymnasieeleverne prioriterer udover at se film i højere grad dialogbaseret undervisning, der tager afsæt i oplæg fra faglærer eller seksualvejleder. De er dog også interesseret i at bruge værdi- og vurderingsøvelser, caseøvelser og quizzer. Der er større interesse for konkurrenceelementer i undervisningsmaterialerne på Hhx end på Stx og Hf. Mobiltelefon/smartphone Kun 15 % af de adspurgte elever er enige i, at nettet og mobiltelefon/smartphone er en god idé som udgangspunkt for seksualundervisning. Det er især gymnasieeleverne, der ikke synes at se nogen idé i at bruge mobiltelefon som udgangspunkt for undervisningen. Omvendt placerer gymnasieeleverne (60,8 %) mobiltelefonen i toppen (kun overgået af nettet) som de vigtigste medier i deres hverdag. I den kvalitative interviewundersøgelse peger alle elever (også fra gymnasierne) på, at mobiltelefon/smartphone er et oplagt medie til at inddrage de unge i seksualundervisning, og app.-funktioner o.lign. er en god måde at sikre viden og oplysning om prævention, sexsygdomme og seksualitet lige ved hånden hos unge. Blot 11 % af de adspurgte elever angiver, at de bruger deres mobiltelefon til at finde oplysninger om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet, krop og seksualitet. Der er således et potentiale for at udvikle 17

19 undervisnings- og oplysningsindsatser inden for seksualundervisning og seksuel sundhed med brug af mobiltelefoner/smartphone. Hvem skal undervise på? De adspurgte elever på foretrækker, at seksualundervisningstilbud varetages af: 1. Eksterne seksualundervisere (52 %) 2. Sundhedsplejersker (21 %) 3. Egne lærere/undervisere (18 %) Eleverne på produktionsskoler og egu foretrækker dog deres undervisere og vejledere før en sundhedsplejerske. Ung-til ung-undervisere Eleverne på tværs af giver udtryk for, at de helst vil have seksualundervisning af eksterne ung-til-ung-undervisere, fordi de ønsker seksualundervisning af en de ikke kender, en der ikke er tæt på dem i det daglige, en der ikke har en autoritet i forhold til dem, en de kan have tillid til og identificere sig med, en der aldersmæssigt er tæt på elevernes egen generation, sprog, situation og interesser, en der har en stærk faglighed omkring seksualundervisning og en som har sans for at kommunikere sjovt og engageret om emnet. Seksualundervisning med egen underviser De interviewede elever er generelt ikke afvisende over for muligheden af, at seksualundervisningen varetages af deres egne undervisere eller af fagpersoner på uddannelsesinstitutionen. Høj faglighed, tillid og professionalisme fremhæves af eleverne som vigtigt for seksualundervisning med deres egen underviser eller interne undervisere i det hele taget. Elevernes prioritering underbygges af international forskning, der peger på, at underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for undervisningens kvalitet og muligheden for at fremme en forandringsproces hos eleverne (Forsberg 2007). 15 Nogle elever vurderer dog, at deres undervisere ikke er kompetente eller interesserede i at stå for seksualundervisningen. 15 InternationalGuidelinesonSexualityEducation.Anevidenceinformedapproachtoeffectivesex, relationshipsandhiv/stieducation,2009.paris:unesco. 18

20 Skal det hedde seksualundervisning på? De fleste adspurgte elever på tværs af foretrækker, at undervisningen/faget/emnet på ungdomsuddannelsen i lighed med grundskolen skal bære titlen seksualundervisning. 48 % af de adspurgte elever mener, at det vil være nemmest at kalde det seksualundervisning, fordi så ved alle hvad det er. 42,5 % af de adspurgte elever er enige i, at det godt kan hedde seksualundervisning på, selv om indholdet ikke er det samme som i grundskolen. De fleste elever giver også udtryk for, at de På baggrund af de kortlægningens afdækning af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på bør et undervisningstilbud på generelt særligt fokusere på de fire emneområder: Sexsygdomme, præventionsformer, uønsket graviditet og abort. Kroppens seksuelle og reproduktive funktioner, kropsidealer og forholdet til egen krop. Seksualitet, identitet, kønsroller, følelser, kærlighed, forskellige former for sex, lyst og ulyst til sex. Seksuelle rettigheder, rammer, ansvar og grænser i forhold til sig selv og andre. Kortlægningen af elevernes behov og ønsker til seksualundervisningen på viser også med stor tydelighed, at der er behov for en seksualundervisning, der formidler en sundhedsfaglig viden om seksuel sundhed, seksualitet og krop og samtidig skaber et åbent og dialogbaseret læringsrum om seksuel sundhed, seksualitet, krop og køn, som benytter en aktiv og involverende pædagogik. Et andet krav til seksualundervisningen på er, at den skal være målrettet elevernes alder og erfaringer og benytte en stor variation af undervisningsformer, fx dialog, vurderingsøvelser, rollespil. Disse forskellige behov og ønsker til, at seksualundervisningen tager udgangspunkt i en åben dialog og varieret undervisning, at der anvendes en aktiv og involverende pædagogik i undervisningen og at undervisningen tager afsæt i elevernes alder og 19

Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse:

Faktaark om. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen består af både en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse: Faktaark om Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark. Om undersøgelsens validitet: Kortlægningen

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge. En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark Hovedrapport Sex & Samfund September 2011 Præambel Sundhedsstyrelsen har med

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning

Forslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark

Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på ungdomsuddannelserne i Danmark Det er vigtigt med seksualundervisning til alle unge En kortlægning af behov og ønsker til seksualundervisning på i Danmark samt strategi og anbefalinger til styrkelse af seksualundervisningen på Sex &

Læs mere

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner Ved Rikke Christine Stobbe og Jeppe Hald Projektledere, Sex & Samfund Program for workshoppen

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune

Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Sundhedsplejerske og Projektleder Lone Kjær Hein Holstebro Kommune Lone.hein@holstebro.dk 24 20 52 15 HOLSTEBRO KOMMUNE FAKTA Ca. 57.000 indbyggere Mange ungdomsudannelser -: Gymnasium, HF, VUC, Teknisk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling

Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune. Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Få inspiration til indsatser på ungdomsuddannelserne i din kommune Netværksgruppen Unge og seksuel sundhed indsatser, metoder og formidling Program for workshop Velkomst og introduktion v/ Morten Emmerik

Læs mere

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011

Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED PRÆVENTION, SEXSYGDOMME, UØNSKET GRAVIDITET OG SUNDHED UNDERVISNINGSPAKKE TIL HHX MÅLRETTET TIL SEKSUALUNDERVISNING OG PERSONLIG SUNDHED OVERSIGT s. 3 s. 4 Indledning Unge har behov for seksualundervisning

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort

sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort sexsygdomme - sexliv - prævention - graviditet - abort Seksualundervisningsmateriale til stx, hf, htx og hhx Biologi, Personlig sundhed, Idræt & Samfundsfag oversigt Indledning s. 36 2.1: At blive testet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev. Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev. Notat Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74340303 9. november 2013 Sagsident: 11/30814

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE

UGE SEX. Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE UGE SEX 2016 Et trygt rum FORLØB 10. KLASSE Introduktion Sex & Samfunds evalueringer af Uge Sex peger på, at det har en positiv betydning, at underviseren gør en aktiv indsats for at skabe trygge rammer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland

Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland Velkommen til inspirationsmøde om seksuel sundhed for børn og unge i Region Nordjylland Robert Holm Jensen, rhj@sexogsamfund.dk Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk Nationale projektledere i Sex & Samfund PROGRAM

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere