Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven"

Transkript

1 2011 Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven Merete Sørensen University College Sjælland

2 1 Indholdsfortegnelse Rapport fra et udviklingsprojekt... 4 Projektforløb Forberedelse Aktionsforskning Opsamling Formidling... 5 Abstract... 5 Baggrund... 6 Leg som kulturel aktivitet... 7 Relationen mellem rolleleg og drama... 7 Drama som æstetisk læreproces... 8 Drama... 9 Internalisering...10 Opsamling...10 Forskningsspørgsmål...10 Metode...11 Pædagogen som medforsker...12 Praksis...13 Institutionerne...14 Lokaler...14 Pædagogisk fokus...15 Fokusbørn...15 Formål og operationaliserbare mål...15 Evaluerings- og vurderingsredskaber...16 Dramapædagogisk forsøgspraksis...20 Empiri...20 Struktur og metoder...20 Grundmodel for drama i børnehaven...21 Øvelser og dramatiseringsmetoder Grundøvelser...25 Opvarmningsøvelser...25

3 2 Dramatiseringsøvelser...26 Fordybelsesøvelser...27 Spilformer...28 Fortællerstyrede spil...28 Dukkespil...28 Teaterproduktion...29 Metoder i forbindelse med teaterproduktion...31 Pædagogens rolle...35 Praksisfortællinger Procesdrama om cirkus Teaterproduktion...44 Første dramagang i projekt Fyrtøj...44 Resultater...52 Analyse af observationsskemaer...52 Barnets rolle og status i gruppen...53 Evaluering...56 Pædagogernes evaluering...56 Børnenes udbytte...57 Pædagogernes udbytte...62 Børnenes evaluering...63 Projektlederens evaluering...65 Struktur...65 NUZO...65 Det potentielle rum...65 Drama som potentielt rum...66 Resultater en opsamling...67 Børnenes udbytte...67 Flow...67 Sammenhold...67 Legekompetencer...67 Tillid til sig selv og andre...68 Koncentration...68 Legefælleskabet...69

4 3 Pædagogernes udbytte...70 Diskussion...71 Konklusion...72 Perspektivering...74 Dokumentation...75 Tak...76 Bilag Fotos er taget af Bodil Ørberg og Merete Sørensen og må ikke videreformidles. Teksten må ikke videreformidles uden tilladelse af forfatteren: Merete Sørensen Alle navne på børn, personale og institutioner i teksten er opdigtede.

5 4 Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven Rapport fra et udviklingsprojekt Projektet er finasieret af BUPL s og SL s Udviklingsfond og University College Sjælland. Projektet fandt sted i to børnehaver i Holbæk Kommune. Den empiriske del af projektperioden startede i efteråret 2010 og sluttede i foråret Analyse af indsamlede data og afrapportering foregik i perioden Projektmedarbejder er lektor cand. mag. Bennyé D. Austring UC Sjælland. Projektholder er lektor MA og ph.d.-stipendiat v. DPU/Aarhus Universitet Merete Sørensen UC Sjælland. Projektforløb 1. Forberedelse Som en opstart på projektet afholdt projektholder planlægningsmøder med det pædagogiske personale i de to institutioner. Der blev udvalgt en gruppe pædagoger, som skulle være de primært involverede i den praktiske udførelse af projektet, og de indledende tematikker blev drøftet og besluttet. 2. Aktionsforskning Målet med projektet var gennem iværksættelse af konkrete dramapædagogiske aktiviteter at undersøge, hvorvidt pædagoginitierede dramaaktiviteter kunne udvikle målgruppens legekompetence og hermed støtte op om børnenes legefælleskaber og modvirke stigmatisering og mobningstendenser. Projektet forløb over følgende faser: 1. Inspirationskursus 1: Med projektholder som underviser blev den praktiske del af projektet indledt med et fælles inspirationskursus for deltagende pædagoger omkring procesorienteret drama og legens betydning. 2. Eksperimentarium: Pædagogerne eksperimenterende i en periode over 3 måneder med at afprøve udvalgte procesorienterede dramametoder i praksis. 3. Inspirationskursus 2: Fælles inspirationskursus for deltagende pædagoger omkring procesorienteret drama og legens betydning, igen med projektholder som underviser. 4. Teaterprojekt: Skabende teaterprojekt i institutionerne, hvor pædagoger og børn i samarbejde med projektleder skabte et mindre teaterprodukt, som vistes for et udvalgt publikum. 5. Evaluering: Undervejs afholdtes evalueringsmøder med de deltagende pædagoger. 3. Opsamling Afslutningsvist afholdtes evalueringssamtaler med deltagende pædagoger og udvalgte børn, og den indsamlede dokumentation blev analyseret og dokumenteret af projektholder og projektmedarbejder.

6 5 4. Formidling Projektet formidles via denne rapport til BUPL og SL, via UC Sjællands hjemmeside samt via en artikel i fagbladet Børn & Unge. Herudover vil projektets resultater indgå som selvstændigt kapitel i en kommende dramabog på Hans Reitzels Forlag. Endelig vil resultaterne af projektet indgå i projektholders ph.d.-projekt. Abstract Drama inclusion and development of play-competences in Kindergarten This report takes it s starting point in an understanding of make-believe play, drama and other aesthetic activities as an indispensable and integral part of socialization, an understanding which is based on sociocultural theory and modern aesthetic theory describing make-believe play and other aesthetic activities as equal recognition ways, where one s own work with the aesthetic idiom allows the participant not only to develop aesthetic and linguistic skills but further more to acquire a special kind of knowledge. According to this thinking aesthetic activity eplores a special learning mode, in which the child actively in dialectical interaction with society's aesthetic form offers transforms it s inner perceptions and eperiences in to symbolic form. This transforming process enables the child to reflect and communicate feelings, eperiences and impressions, and develop understanding of itself, the other and the world it is a part of. However, recent Scandinavian research suggests that in there in kindergartens often are groups of children, who are not a part of the children's own play groups. These children are at risk of not only missing the learning potential of these aesthetic activities but even more to stand outside the children s cultural community, and they are in danger of getting an eperience of being marginalized. This report presents the results of a pragmatic action research project, in which we have been eploring the effects of process drama in two Danish kindergartens. The focus is firstly on whether it is possible for the children to develop social skills and play- competences within the process of drama, secondly on whether gaining this competences can support the inclusion of children who have a marginalized position in the playgroups. Merete Sørensen. Rørvig mso@ucsj.dk

7 6 Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven Baggrund Projektet bygger på en række forskningsresultater, der samlet peget på, at børn ikke alene trives bedst, men også lærer bedst i socialt velfungerende fællesskaber, og at der således er en determinerende sammenhæng mellem på den ene side børns venskaber og sociale kompetencer og på den anden side deres fritidsliv og skolegang (Højholt 2009). Charlotte Ringsmose påpeger således, at der allerede i forbindelse med skolestart tilsyneladende sker en fastlåsning af børn i bestemte roller vedrørende børnenes sociale kompetencer, hvilket kan få konsekvenser for hele skoleforløbet og for børnenes videre færd i uddannelsessystemet (Ringsmose 2008, s. 4). Samtidig har undersøgelser af blandt andre Birgitta Olofsson (1989), Marie Louise Folkman og Eva Svedin (2004) peget på, at der i børnehaver ofte er en gruppe børn, som ikke er en del af institutionens legefællesskab. Disse børn får således ikke andel i det udviklings- og læringspotentiale, som samspillet i rollelegen repræsenterer. De kan hermed risikere ikke alene at blive ensomme og mistrives, men yderligere at få problemer med at kunne forstå og anvende symbolske kommunikationsformer, at udvikle og fastholde en fiktion, at skabe narrative sammenhænge samt at udvikle social kompetence. Disse børn risikerer derfor allerede inden skolestart at få en oplevelse af at være stigmatiseret. Måske er det netop under den frie leg i børnehaven, at de finder ud af, at de ikke er gode nok, at de er uønskede og ikke forstår,hvad der foregår( ). At føle sig udenfor på denne måde er fuldstændig ødelæggende for et barn, men det kan ændres på, hvis barnet får hjælp til at opleve legens magi og lære, hvad det betyder at have kammerater (Folkmann og Svedin s. 14). Nyere forskning i børnehaven ved Jan Kampman understøtter denne tænkning. Ifølge Kampman kan man allerede i børnehaven iagttage eksklusionsmekanismer og begyndende mobning: mange børnehavebørn har oplevet at blive lukket ude fra legen, og for flere er det smertelige erfaringer. De bliver ikke bare kede af det, de bliver ulykkelige. At være med i legen eller ikke at være med i legen betyder alverden for børnene, og det er afgørende for barnets velvære (Kampmann 2009). Undersøgelsen viser, at der for børnene ikke er noget vigtigere end at være med i fællesskabet og at have gode venner. BUPL s formand Henning Pedersen udtaler i den forbindelse følgende: Hvis børnene ikke har nogen at lege med, bliver de udelukket fra at være aktivt til stede. Mobning mærker mennesker for livet, og kan vi skabe gode mønstre, der minimerer mobning allerede i børnehaven, har vi en stor forpligtelse til at gøre det ( Henning Pedersen 2009 s. 1). Udfordringen bliver derfor at udvikle en inkluderende praksis i institutionen, som kan styrke

8 7 børnenes sociale kompetencer igennem legens eget formsprog, og som kan udvikle fælles tredjefællesskaber blandt børn og blandt børn og voksne. Det handler om at skabe arenaer, hvor børnene i fællesskab får mulighed for at udvikle deres æstetiske og sociale kompetencer. Det er på denne baggrund vores hensigt med dette projekt at undersøge, om pædagoginitieret arbejde med dramaaktiviteter kan være et bud på en sådan inkluderende praksis. Teserne bag dette spørgsmål og dette projekt er, at leg er en kulturel aktivitet, der tilegnes i et praksisfællesskab, at der er et formmæssigt sammenfald mellem børns egne rollelege og pædagoginiteriet procesdram at det gennem drama som æstetisk læreproces er muligt for barnet på den ene side at bearbejde og begribe sig selv og verden og på den anden side at få styrket en række såvel personlige som interpersonelle kompetencer - og at det er muligt for børn at overføre en æstetisk kompetence i drama til en legekompetence i forhold til egne rollelege. Leg som kulturel aktivitet Disse teser henter i første omgang belæg i den kulturteoretiske legeforståelse, hvor man med Vygotsky (2004) kan forstå legen som en kulturel aktivitet, i hvilken barnet i et socio-kulturelt samspil bearbejder oplevelser og indtryk og med fantasien som kit konstruerer en forståelse af sig selv og verden. Ifølge Vygotsky er legen en læreproces, hvor barnet udover forståelse yderligere udvikler sociale, emotionelle og kognitive redskaber. Imidlertid er legen ifølge denne tænkning ikke naturgiven, men en kulturel aktivitet, der udvikles i et dialektisk samspil mellem barnet og en mere kompetent leger i et praksisfællesskab. I dette samspil, som udspiller sig i det, Vygotsky kalder nærmeste udviklingszone (NUZO), tilegner barnet sig en række legekompetencer, som det i første omgang kan mestre i samspillet med en mere legekompetent, i anden omgang som en internaliseret læring kan anvende på egen hånd. Vygotsky pointerer med begrebet NUZO den forskel eller afstand, der består mellem det, et menneske kan alene, og det, vedkommende kan med hjælp fra en mere kyndig eller erfaren person. Det, man mestrer, når man er alene, kaldes den aktuelle udviklingszone, mens det, man kan i samspillet med en mere kompetent, kaldes den nærmeste udviklingszone. Rollelegen er altså en aktivitet, som skal læres gennem sociale interaktioner i et praksisfælleskab med en mere kompetent leger. Relationen mellem rolleleg og drama Særligt i forhold til børnehavebørn virker drama som et oplagt valg, idet kernen i drama og børns egne rolleleg ifølge Boton (1985), Sæbø (2003), Guss (2001) m. fl. er identiske. Som kostituerende træk ved begge aktiviteter står således den firedobbelte fiktion, der rummer et samspil mellem fiktive figurer, fiktive rum, fiktiv tid og fiktiv forløb eller handlinger.

9 8 Skal vi kunne kalle noe for drama, må der være en fiksjon til stede. Det å fremstille symbolske handlinger i dramatiske spill, er og blir kjernen i teaterkunsten og i dramafaget (Sæbø 2003 s. 21). Drama i denne forståelse kan således afgrænses til udelukkende at rumme aktivitetsformer, der har det til fælles, at de på en eller anden måde implicerer agering. Det centrale er således, at deltagerne agerer i rolle i en fysisk handling i en bestemt fiktiv kontekst. De handler i fiktionen eller - populært sagt - de lader som om. Ud over den firedobbelte fiktion, der tager afsæt i barnets fantasi og kreativitet, er drama såvel som rolleleg kendetegnet ved at være en kollektiv aktivitet, der primært udspiller sig i et fællesskab. Drama fordrer og udvikler derfor evner til samarbejde og kommunikation, samtidig med at selve det at skulle leve sig ind i en rollekarakter, at forestille sig at være en anden giver børnene gode muligheder for at udvikle empati, alt sammen delelementer i en social kompetence. I drama bruger man sin egen krop og stemme som de væsentligste udtryksformer, man arbejder så at sige med sig selv som redskab, hvilket gør, at drama kan være et stærkt redskab til personlighedsudvikling og udvikling af selvværd. Drama som æstetisk læreproces Herudover bygger projektets teser på moderne æstetik teori, der beskriver æstetisk virksomhed som en uerstattelig læringsmåde, der giver barnet mulighed for at bearbejde og reflektere over følelser, oplevelser og indtryk og herigennem udvikle forståelse for sig selv, den anden og den verden, barnet er en del af (Hohr 2000). Ifølge denne tænkning rummer æstetiske virksomhed en særlig læringsmåde, hvor den enkelte aktivt i dialektisk interaktion med omverdenens æstetiske formtilbud sætter symbolsk form på sine indre forestillinger og erfaringer. Det handler altså om gennem et æstetisk medie (musik, drama, leg, tegning osv.) ud fra en impuls at omforme indtryk til udtryk, hvorved barnet på én og samme tid få mulighed for at sortere og bearbejde oplevelser, at skabe orden i sit indre hav af sanselige, følelsesmæssige og kognitive indtryk og at give udtryk for disse gennem symbolsk form. (Ross 1984). Det æstetiske bliver hermed en særegen erfaringsform som er uerstattelig. Det repræsenterer helheden i en oplevelse af verden og gør, at den ikke smuldrer fra hinanden i usammenhængende fakta bidder ( ). At skabe mening og sammenhæng er den mest grundlæggende funktion ved det æstetiske (Hohr og Petersen 1996 s. 25). Et særligt væsentligt træk ved den æstetiske virksomhed er ifølge Hansjörg Hohr, at man herigennem kan udtrykke det usigelige. Det usigelige kan være oplevelser og erfaringer, som man af forskellige årsager ikke kan udtrykke sprogligt, måske fordi man ikke er sig dem bevidst. Det drejer sig især om det subjektive, om følelser og sanselige erfaringer, hvis kompleksitet og emotionelle betydning kun mangelfuldt og tilnærmelsesvist kan indfanges i en diskursiv skrift- eller talesproglig formulering. Igennem den æstetiske mediering af det usigelige bliver vi således i stand til at kommunikere om og reflektere over viden, vi ellers ikke ville kunne forholde os til.

10 9 Æstetisk virksomhed kan altså rumme en række særlige erkendelsesmæssige potentialer. For det første rummer selve den skabende aktivitet, hvor man omformer indtryk af verden til sanselig symbolsk form, en følelsesmæssig og kognitiv refleksionsproces, der gør det muligt for os at bearbejde vores oplevelser og kommunikere om såvel det komplekse som det usigelige. For det andet vil man undervejs i processen og i forbindelse med den løbende kommunikation gennem formen kunne spejle sig selv og sin forståelse af verden dels i de samfundsgivne kulturelle former, dels i andres æstetiske udtryk og endelig i den respons, man får fra omgivelserne på sine æstetiske udtryk. I arbejdet med æstetisk virksomhed bevæger man sig således fra det subjektivt oplevede over det intersubjektivt delte hen imod det fælles og almenmenneskelige. Den viden, man kan udvikle gennem æstetisk virksomhed, knytter sig til selve det at være menneske i en kultur, det som Hansjörg Hohr kalder for subjekt-i-verden viden. Endelig rummer selve den skabende æstetiske proces, hvor man omsætter indtryk til udtryk, mulighed for at udvikle fantasi og kreativitet, formsproglig færdighed og forståelse af samfundets kulturelle former. Samlet kan dette kaldes for æstetisk kompetence (Austring og Sørensen 2006). I denne forståelse spiller pædagogen med Vygotskys NUZO i erindring en meget væsentlig rolle som mester, rammesætter og facilitator for børnehavebørnens æstetiske læreprocesser Drama Udover de almen æstetiske begundelser og forankringer kommer en række specifikt dramapædagogiske begrundelser. Ifølge senere dramaeori ved blandt andre Bolton (1988), Szatkowski (1991) og Rasmussen (2000) kan dramaaktiviteter rumme en lang række udviklings- og læringsmæssige potentialer med stor betydning for målgruppens sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Som tidligere beskrevet er kernen i drama den firedobbelte fiktion, der fordrer og udvikler barnets evne til at handle i fiktion. Det at lade som om, at kunne fastholde og anerkende en fiktion er derfor en forudsætning for alt dramarbejde, og det er netop her i børnenes fælles arbejde med udvikling og anerkendelse af fiktionen, at dramas særlige erkendelsespotentiale kommer i spil. Når det enkelte barn og gruppen etablerer, fastholder og anerkender fiktionen, foregår der en abstraktionsproces, hvori barnet udvikler sin evne til at tænke løsrevet fra konkret virkelighed, til at systematisere og fortolke, og til at kommunikere om det, som det har fortolket. Med andre ord udvikler barnet gennem den dramatiske fiktion sin evne til at bearbejde, begribe og kommunikere om verden. Dette foregår yderligere i en dialogog samspil med de andre gruppedeltagers fiktioner, hvorved der opstår en æstetiske fordobling (Szatkowski 1985, Sæbø 2003), hvor den enkelte på en og samme tid er til stede i og udenfor fiktionen og hermed bliver i stand til at spejle sine egne fortolkninger af verden i de øvrige gruppedeltageres. Drama bliver på denne måde en egentlig erkendelses- og identitetsproces.

11 10 Valget af drama som pædagogisk redskab i forhold til dette projekt kan således begrundes i det nære formmæssige sammenfald mellem drama og børns egne rollelege, i aktiviteternes kollektive og kropslige karakter, samt i de store muligheder for gennem dramatisk formsprog at styrke såvel inter- og intrapersonelle, såvel som æstetiske og kognitive kompetencer (Austring og Sørensen 2006). Internalisering Ud fra Vygotskys dobbelte læringsbegreb, kan barnet, hvis en læring i et socialt praksisfælleskab er tilstækkeligt velfunderet, internalisere denne læring således, at det fra at være en kompetence, barnet mestrer i en bestemt kontekst, bliver en kompetence, som barnet kan anvende i en lignende eller helt anden kontekst: Enhver højere psykisk funktion i barnets udvikling fremtræder på scenen to gange, først som kollektiv og social aktivitet, det vil sige som interpsykisk funktion, og anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre middel til tænkning, som intrapsykisk funktion (Vygotsky hos Lindquist 2004 s. 280). Det vil sige, at de sociale og æstetiske kompetencer, som barnet kan udvikle gennem dramaprocessen, og som i deres grundstruktur er sammenfaldende med de legekompetencer, det anvender i egne rollelege, vil barnet principielt efterfølgende kunne anvende i samspillet i børnehavens legefælleskaber som en internaliseret kompetence. Opsamling Ud fra ovennævnte teorier og problemstillinger har det været dette projekts mål at undersøge, hvorvidt dramapædagogiske aktiviteter vil kunne understøtte børnehave- og indskolingsbørns æstetiske og sociale kompetencer og hermed være en del af en inkluderende pædagogisk praksis, der gavner alle børn, og som kan modvirke stigmatisering og mobning. Da drama er en pædagoginitieret aktivitet er det yderligere vores mål at undersøge, hvilke særlige didaktikker der knytter sig til en sådan praksis, og hvilke kompetencekrav disse stiller til pædagogen. Dette førte os til følgende forskningsspørgsmål, som projektet er funderet på: Forskningsspørgsmål Hvilken betydning kan inkluderende dramaaktiviteter have i forhold til styrkelse af børnehavebørns æstetiske og sociale kompetencer? Hvilken betydning kan udvikling af disse kompetencer have med henblik på at støtte op om børnegruppens legefællsskaber? Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer kræver arbejdet med disse processer af pædagogen?

12 11 Metode Projektet er et pragmatisk inspireret aktionsforskningsstudie, hvor jeg som projektleder arbejdede med de deltagende pædagoger som medforskere, idet de fungerede som eksperimenterede igangsættere af de dramapædagogiske forløb, som indsamlere af empiriske data via observationsskemaer og børneinterviews og som kritiske opponenter og evaluatorer. At inddrage forskningsfeltet aktivt som medaktør er ifølge Vygotsky hos Lindquist 2004) forudsætningen for al aktionsforskning og kan yderligere med Svensson med flere (2002) beskrives som interaktiv forskning. Denne forskningstype er rettet mod emancipatorisk grænseoverskridelse med de udforskede som aktive deltagere i processen, hvor målet er at udvikle nye forståelser, læring og forandring. I arbejdet med pragmatisk aktionsforskning drejer det sig om at opstille en teoretisk begrundet hypotese, der afprøves som et eksperiment i praksis i interaktivt samspil med deltagerne. Det overordnede formål er ifølge Dewey (2005) at afsøge nye metoder til at udvikle det gode liv i et demokratisk ligeværdigt og solidarisk samfund. Med termen det gode liv forstås - ud over demokrati, deltagelse og solidaritet - egen og fællesskabets mulighed for at opfylde basale behov i harmoni med den natur, vi er en del af, og udfolde iboende potentialer, herunder abduktiv tænkning, kreativitet og æstetisk virksomhed. De typiske design inden for denne type forskning er ifølge Launsø og Riefer (2005) aktionsforskning efterfulgt af formativ evaluering. Det drejer sig om, at forskeren i samarbejde med målgruppen opstiller et forandringsmål og ud fra en teoretisk og empirisk funderet viden yderligere opstiller en eller flere forandringshypoteser og afprøver disse i praksis for herigennem at undersøge, hvilke betydning disse kan have i forhold til de opstillede mål. Kriteriet for pragmatisk aktionsforskning er altså, at der har fundet forandring sted, og at denne forandring virker som en løsningsmodel i forhold til det opstillede problem. Ifølge Dewey er sandhedskriteriet pragmatisk. Det betyder, at hvis undersøgelsens grundlæggende hypoteser kan underbygges teoretisk og verificeres gennem praktisk afprøvning, så er hypoteserne sande. Et særkende ved denne forskningstype er, at der er tæt samspil mellem forskeren og målgruppen, og at forskeren agerer direkte i den praktiske sammenhæng som en aktiv deltager i forandringsprocesserne: I denne forskningstype er forsker og praktikere meget tættere inde på livet af hinanden, end tilfældet er med de andre forskningstyper (Launsø og Riefer 2005 s. 88). I arbejdet med at observere, vurdere og evaluere projektet har vi arbejdet med flere supplerende metodiske tilgange for igennem en metodisk triangulering at opnå en større reliabilitet. Vi har således arbejdet med såvel formative evalueringer, børneinterviews, fænomenologiske iagttagelsesmetoder samt æstetiske undersøgelses- og evalueringsmetoder. I forbindelse med fastholdelse af de dramapædagogiske forløb har vi yderligere arbejdet med foto og videoobservationer samt praksisfortællinger. Lektor Bennyé D. Austring, UC Sjælland, fungerede her gennem hele projektperioden som superviser og kritisk opponent.

13 12 Pædagogen som medforsker Pædagogerne har så at sige haft hovedrollen i dette projekt. De har skullet observere og lave praksisportrætter, eksperimentere med egen praksis, planlægge forløb og deltage i formative evalueringer og fokuserede observationer med henblik på fokusbørnene. Ifølge Svensson m. fl. (2002) handler interaktiv forskning ikke om at forske på eller om en problemstilling, men at forske med de primære aktører i felten. For projektleder og forsker handler det om at forsøge at udvikle ligeværdige samarbejdsrelationer i forhold til aktørerne i praksis, for herigennem at skabe en bro mellem teori og praksis og udnytte såvel praktikernes store viden og erfaring som projektlederens metodiske og teoretiske tilgange. Målet har været at udvikle praksis og skabe anvendelige løsningsforslag i forhold til det valgte problem. Et aktionsforskningsstudie som dette indebærer såvel et uddannelses- som et udviklingsforløb, hvor alle involverede parter efter forsøgsperioden gerne skulle have udviklet nye forståelser og kompetencer. Som udgangspunkt har det i dette projekt jf. strategien om interaktiv forskning været helt centralt at udnytte den store viden, som pædagogerne, der arbejder med børnene til daglig, har om deres børnegruppe. Samtidig har det som udgangspunkt drejet sig om at afprøve en forandring i praksis og hermed skabe grobund for ændringer i så vel pædagogernes syn på børnegruppen som i deres egen praksis. For at denne forandringsproces skulle kunne lykkes, har det været væsentligt, at alle involverede parter har været enige om de grundlæggende strategier om at arbejde ud fra projektets teoretiske afsæt og pædagogiske mål. Det har yderligere været meget væsentligt, at pædagogerne har følt sig trygge i situationen og har turdet eksperimentere under sikker forvisning om, at det øvrige personale og projektlederen ville bakke dem op. For at sikre denne kreative og tillidsfulde arbejdsform har jeg som projektleder været meget bevidst om at sikre, at vi voksne ikke alene i forhold til børnene men også indbyrdes arbejdede med et konsekvent anerkendende blik. Denne anerkendende tilgang blev præsenteret og italesat på de indledende møder og kurser, og var løbende en rettesnor i arbejdet med de formative evalueringer og de fremadrettede planlægningsmøder. Samtidig var jeg som projektleder i hele processen en nærværende del af både planlægning, gennemførelse og evaluering af de dramapædagogiske forløb. Ifølge kreativitetsforsker Lene Tangaard er såvel nærvær som anerkendelse centralt i arbejdet med ledelse og særligt betydningsfuldt i arbejde med ledelse af kreative processer (Tanggaard 2010). Også dramapædagog og æresdoktor Keith Johnstone (2009) understeger den store betydning, ledelse har for frisættelse af kreative processer. Han beskriver, hvordan angsten for at fejle er dræbende for kreativiteten, og at lederen ved at påtage sig ledelsesansvar i ord og handlinger kan skabe et konsekvensfrit frirum, hvor ideer kan fødes og udvikles i et anerkendende fællesskab. Det har været mit mål som projektleder i samarbejdet med pædagogerne som medforskere at leve op til dette anerkendende lederskab i praksis, et mål som de efterfølgende evalueringer peger på langt hen ad vejen er blevet opfyldt.

14 13 Praksis Den praktiske del af projektet fandt sted i to børnehaver, hvor jeg som projektleder i samarbejde med det pædagogiske personale gennem en periode på et halvt år arbejdede med at afprøve en forandring af praksis. Denne forandring bestod i, at pædagogerne gennem inspirationskurser, personale-, planlægnings- og evalueringsmøder arbejdede med at implementere en ny lege- og æstetikteoretisk forståelse baseret på Vygotsky (1974), Hohr (2005) og Bolton (1988), en forståelse, som også smittede af på pædagogernes syn på børns leg i børnehavens hverdag, hvor pædagogerne bevægede sig fra en forståelse af legen som udelukkende værende barnets egen, og som den voksne hverken kunne eller skulle blande sig i, til en forståelse af leg som kultur, der skal læres, og af den voksnes rolle som værende aktiv i forhold til denne læreproces, at en gruppe pædagoger og jeg som projektleder arbejdede med at udvikle og afprøve en række dramapædagogiske forløb af 1-1,5 times varighed med hele storbørnsgruppen (de 5-6 årige)som en ny inkluderende aktivitet i begge institutioner, at pædagogerne i hele perioden systematisk observerede en gruppe børns sociale og æstetiske kompetencer såvel i som uden for dramaforløbene, og at pædagogerne i hverdagen anvendte små igangsatte lege og forskellige legeinput i forhold til at støtte op om børnenes legefællesskaber. I det praktiske arbejde med dramaforløbene valgte vi hovedsageligt at arbejde med kollektive procesdramaaktiviteter herunder ekspressiv bevægelse, fortælling og dukkespil i kombination med tegning som et solistisk æstetisk udtryk. Dette valgt vi, fordi den procesorienterede tilgang ligger i tråd med børns egne procesorienterede lege, der bærer målet i sig selv. Derudover rummer det procesorienterede arbejde en særlig frisættelse, idet det, der arbejdes med, udelukkende behøver at give mening for de deltagende børn og voksne og ikke rummer et kommunikationskrav i forhold til et udenforstående publikum. Den procesorienterede tilgang gav pædagogerne mulighed for at eksperimentere og afprøve tiltag, hvoraf nogle lykkedes bedre end andre, uden at være bundet af teaterproduktionens succeskrav. Som afslutning på det 5 måneder s lange forløb valgte vi imidlertid at lave en lille procesforestilling med de deltagende børn, som vi viste for de øvrige børn på institutionen. Benævnelsen procesforestilling er en understregning af, at det ikke drejede sig om en større færdig teateropsætning med indøvede sange, kulisser osv., der skulle vises for et større eksternt publikum, men blot en mindre fremlæggelse af det, børnegrupperne havde arbejdet med de sidste måneder. Det var nemlig væsentligt ud fra projektets formål at bløde op på de teatermæssige produktkrav for også i denne fase at prioritere den procesorienterede, eksperimenterende og legende tilgang. Den praktiske del af projektet forløb fra uge 43 i 2010 til uge 14 i I begge børnehaver deltog hele storbørnsgruppen i forløbene. Der var i den ene børnehave 23 børn, i den anden 21. I projektperioden arbejde vi med dramaforløb af times varighed i institutionen en dag ugentligt. Der deltog i den ene børnehave 3 faste pædagoger. I den anden børnehave var der 1 fast pædagog og 3 pædagoger, der skiftedes, således at der altid deltog minimum 2 pædagoger.

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist

Læs mere

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen

Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen . Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

INKLUSION Strategiske pejlemærker

INKLUSION Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter

At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter Tag med på rejse til: Asien, Oceanien, Afrika og Polerne SMITTE for projektperiode D. 28. aug. 16. nov. 2017 Indledning til projektet samt Sammenhæng:

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016... 5 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner

En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete Cornét Sørensen mso@pha.dk. Tlf.: 72481635 mso@pha.dk. Hvorfor kunst, æstetik og kultur? Kulturel og demokratisk dannelse

Læs mere

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund

Kreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere