Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven"

Transkript

1 2011 Drama inklusion og udvikling af Legekompetence i Børnehaven Merete Sørensen University College Sjælland

2 1 Indholdsfortegnelse Rapport fra et udviklingsprojekt... 4 Projektforløb Forberedelse Aktionsforskning Opsamling Formidling... 5 Abstract... 5 Baggrund... 6 Leg som kulturel aktivitet... 7 Relationen mellem rolleleg og drama... 7 Drama som æstetisk læreproces... 8 Drama... 9 Internalisering...10 Opsamling...10 Forskningsspørgsmål...10 Metode...11 Pædagogen som medforsker...12 Praksis...13 Institutionerne...14 Lokaler...14 Pædagogisk fokus...15 Fokusbørn...15 Formål og operationaliserbare mål...15 Evaluerings- og vurderingsredskaber...16 Dramapædagogisk forsøgspraksis...20 Empiri...20 Struktur og metoder...20 Grundmodel for drama i børnehaven...21 Øvelser og dramatiseringsmetoder Grundøvelser...25 Opvarmningsøvelser...25

3 2 Dramatiseringsøvelser...26 Fordybelsesøvelser...27 Spilformer...28 Fortællerstyrede spil...28 Dukkespil...28 Teaterproduktion...29 Metoder i forbindelse med teaterproduktion...31 Pædagogens rolle...35 Praksisfortællinger Procesdrama om cirkus Teaterproduktion...44 Første dramagang i projekt Fyrtøj...44 Resultater...52 Analyse af observationsskemaer...52 Barnets rolle og status i gruppen...53 Evaluering...56 Pædagogernes evaluering...56 Børnenes udbytte...57 Pædagogernes udbytte...62 Børnenes evaluering...63 Projektlederens evaluering...65 Struktur...65 NUZO...65 Det potentielle rum...65 Drama som potentielt rum...66 Resultater en opsamling...67 Børnenes udbytte...67 Flow...67 Sammenhold...67 Legekompetencer...67 Tillid til sig selv og andre...68 Koncentration...68 Legefælleskabet...69

4 3 Pædagogernes udbytte...70 Diskussion...71 Konklusion...72 Perspektivering...74 Dokumentation...75 Tak...76 Bilag Fotos er taget af Bodil Ørberg og Merete Sørensen og må ikke videreformidles. Teksten må ikke videreformidles uden tilladelse af forfatteren: Merete Sørensen Alle navne på børn, personale og institutioner i teksten er opdigtede.

5 4 Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven Rapport fra et udviklingsprojekt Projektet er finasieret af BUPL s og SL s Udviklingsfond og University College Sjælland. Projektet fandt sted i to børnehaver i Holbæk Kommune. Den empiriske del af projektperioden startede i efteråret 2010 og sluttede i foråret Analyse af indsamlede data og afrapportering foregik i perioden Projektmedarbejder er lektor cand. mag. Bennyé D. Austring UC Sjælland. Projektholder er lektor MA og ph.d.-stipendiat v. DPU/Aarhus Universitet Merete Sørensen UC Sjælland. Projektforløb 1. Forberedelse Som en opstart på projektet afholdt projektholder planlægningsmøder med det pædagogiske personale i de to institutioner. Der blev udvalgt en gruppe pædagoger, som skulle være de primært involverede i den praktiske udførelse af projektet, og de indledende tematikker blev drøftet og besluttet. 2. Aktionsforskning Målet med projektet var gennem iværksættelse af konkrete dramapædagogiske aktiviteter at undersøge, hvorvidt pædagoginitierede dramaaktiviteter kunne udvikle målgruppens legekompetence og hermed støtte op om børnenes legefælleskaber og modvirke stigmatisering og mobningstendenser. Projektet forløb over følgende faser: 1. Inspirationskursus 1: Med projektholder som underviser blev den praktiske del af projektet indledt med et fælles inspirationskursus for deltagende pædagoger omkring procesorienteret drama og legens betydning. 2. Eksperimentarium: Pædagogerne eksperimenterende i en periode over 3 måneder med at afprøve udvalgte procesorienterede dramametoder i praksis. 3. Inspirationskursus 2: Fælles inspirationskursus for deltagende pædagoger omkring procesorienteret drama og legens betydning, igen med projektholder som underviser. 4. Teaterprojekt: Skabende teaterprojekt i institutionerne, hvor pædagoger og børn i samarbejde med projektleder skabte et mindre teaterprodukt, som vistes for et udvalgt publikum. 5. Evaluering: Undervejs afholdtes evalueringsmøder med de deltagende pædagoger. 3. Opsamling Afslutningsvist afholdtes evalueringssamtaler med deltagende pædagoger og udvalgte børn, og den indsamlede dokumentation blev analyseret og dokumenteret af projektholder og projektmedarbejder.

6 5 4. Formidling Projektet formidles via denne rapport til BUPL og SL, via UC Sjællands hjemmeside samt via en artikel i fagbladet Børn & Unge. Herudover vil projektets resultater indgå som selvstændigt kapitel i en kommende dramabog på Hans Reitzels Forlag. Endelig vil resultaterne af projektet indgå i projektholders ph.d.-projekt. Abstract Drama inclusion and development of play-competences in Kindergarten This report takes it s starting point in an understanding of make-believe play, drama and other aesthetic activities as an indispensable and integral part of socialization, an understanding which is based on sociocultural theory and modern aesthetic theory describing make-believe play and other aesthetic activities as equal recognition ways, where one s own work with the aesthetic idiom allows the participant not only to develop aesthetic and linguistic skills but further more to acquire a special kind of knowledge. According to this thinking aesthetic activity eplores a special learning mode, in which the child actively in dialectical interaction with society's aesthetic form offers transforms it s inner perceptions and eperiences in to symbolic form. This transforming process enables the child to reflect and communicate feelings, eperiences and impressions, and develop understanding of itself, the other and the world it is a part of. However, recent Scandinavian research suggests that in there in kindergartens often are groups of children, who are not a part of the children's own play groups. These children are at risk of not only missing the learning potential of these aesthetic activities but even more to stand outside the children s cultural community, and they are in danger of getting an eperience of being marginalized. This report presents the results of a pragmatic action research project, in which we have been eploring the effects of process drama in two Danish kindergartens. The focus is firstly on whether it is possible for the children to develop social skills and play- competences within the process of drama, secondly on whether gaining this competences can support the inclusion of children who have a marginalized position in the playgroups. Merete Sørensen. Rørvig

7 6 Drama, inklusion og udvikling af legekompetence i børnehaven Baggrund Projektet bygger på en række forskningsresultater, der samlet peget på, at børn ikke alene trives bedst, men også lærer bedst i socialt velfungerende fællesskaber, og at der således er en determinerende sammenhæng mellem på den ene side børns venskaber og sociale kompetencer og på den anden side deres fritidsliv og skolegang (Højholt 2009). Charlotte Ringsmose påpeger således, at der allerede i forbindelse med skolestart tilsyneladende sker en fastlåsning af børn i bestemte roller vedrørende børnenes sociale kompetencer, hvilket kan få konsekvenser for hele skoleforløbet og for børnenes videre færd i uddannelsessystemet (Ringsmose 2008, s. 4). Samtidig har undersøgelser af blandt andre Birgitta Olofsson (1989), Marie Louise Folkman og Eva Svedin (2004) peget på, at der i børnehaver ofte er en gruppe børn, som ikke er en del af institutionens legefællesskab. Disse børn får således ikke andel i det udviklings- og læringspotentiale, som samspillet i rollelegen repræsenterer. De kan hermed risikere ikke alene at blive ensomme og mistrives, men yderligere at få problemer med at kunne forstå og anvende symbolske kommunikationsformer, at udvikle og fastholde en fiktion, at skabe narrative sammenhænge samt at udvikle social kompetence. Disse børn risikerer derfor allerede inden skolestart at få en oplevelse af at være stigmatiseret. Måske er det netop under den frie leg i børnehaven, at de finder ud af, at de ikke er gode nok, at de er uønskede og ikke forstår,hvad der foregår( ). At føle sig udenfor på denne måde er fuldstændig ødelæggende for et barn, men det kan ændres på, hvis barnet får hjælp til at opleve legens magi og lære, hvad det betyder at have kammerater (Folkmann og Svedin s. 14). Nyere forskning i børnehaven ved Jan Kampman understøtter denne tænkning. Ifølge Kampman kan man allerede i børnehaven iagttage eksklusionsmekanismer og begyndende mobning: mange børnehavebørn har oplevet at blive lukket ude fra legen, og for flere er det smertelige erfaringer. De bliver ikke bare kede af det, de bliver ulykkelige. At være med i legen eller ikke at være med i legen betyder alverden for børnene, og det er afgørende for barnets velvære (Kampmann 2009). Undersøgelsen viser, at der for børnene ikke er noget vigtigere end at være med i fællesskabet og at have gode venner. BUPL s formand Henning Pedersen udtaler i den forbindelse følgende: Hvis børnene ikke har nogen at lege med, bliver de udelukket fra at være aktivt til stede. Mobning mærker mennesker for livet, og kan vi skabe gode mønstre, der minimerer mobning allerede i børnehaven, har vi en stor forpligtelse til at gøre det ( Henning Pedersen 2009 s. 1). Udfordringen bliver derfor at udvikle en inkluderende praksis i institutionen, som kan styrke

8 7 børnenes sociale kompetencer igennem legens eget formsprog, og som kan udvikle fælles tredjefællesskaber blandt børn og blandt børn og voksne. Det handler om at skabe arenaer, hvor børnene i fællesskab får mulighed for at udvikle deres æstetiske og sociale kompetencer. Det er på denne baggrund vores hensigt med dette projekt at undersøge, om pædagoginitieret arbejde med dramaaktiviteter kan være et bud på en sådan inkluderende praksis. Teserne bag dette spørgsmål og dette projekt er, at leg er en kulturel aktivitet, der tilegnes i et praksisfællesskab, at der er et formmæssigt sammenfald mellem børns egne rollelege og pædagoginiteriet procesdram at det gennem drama som æstetisk læreproces er muligt for barnet på den ene side at bearbejde og begribe sig selv og verden og på den anden side at få styrket en række såvel personlige som interpersonelle kompetencer - og at det er muligt for børn at overføre en æstetisk kompetence i drama til en legekompetence i forhold til egne rollelege. Leg som kulturel aktivitet Disse teser henter i første omgang belæg i den kulturteoretiske legeforståelse, hvor man med Vygotsky (2004) kan forstå legen som en kulturel aktivitet, i hvilken barnet i et socio-kulturelt samspil bearbejder oplevelser og indtryk og med fantasien som kit konstruerer en forståelse af sig selv og verden. Ifølge Vygotsky er legen en læreproces, hvor barnet udover forståelse yderligere udvikler sociale, emotionelle og kognitive redskaber. Imidlertid er legen ifølge denne tænkning ikke naturgiven, men en kulturel aktivitet, der udvikles i et dialektisk samspil mellem barnet og en mere kompetent leger i et praksisfællesskab. I dette samspil, som udspiller sig i det, Vygotsky kalder nærmeste udviklingszone (NUZO), tilegner barnet sig en række legekompetencer, som det i første omgang kan mestre i samspillet med en mere legekompetent, i anden omgang som en internaliseret læring kan anvende på egen hånd. Vygotsky pointerer med begrebet NUZO den forskel eller afstand, der består mellem det, et menneske kan alene, og det, vedkommende kan med hjælp fra en mere kyndig eller erfaren person. Det, man mestrer, når man er alene, kaldes den aktuelle udviklingszone, mens det, man kan i samspillet med en mere kompetent, kaldes den nærmeste udviklingszone. Rollelegen er altså en aktivitet, som skal læres gennem sociale interaktioner i et praksisfælleskab med en mere kompetent leger. Relationen mellem rolleleg og drama Særligt i forhold til børnehavebørn virker drama som et oplagt valg, idet kernen i drama og børns egne rolleleg ifølge Boton (1985), Sæbø (2003), Guss (2001) m. fl. er identiske. Som kostituerende træk ved begge aktiviteter står således den firedobbelte fiktion, der rummer et samspil mellem fiktive figurer, fiktive rum, fiktiv tid og fiktiv forløb eller handlinger.

9 8 Skal vi kunne kalle noe for drama, må der være en fiksjon til stede. Det å fremstille symbolske handlinger i dramatiske spill, er og blir kjernen i teaterkunsten og i dramafaget (Sæbø 2003 s. 21). Drama i denne forståelse kan således afgrænses til udelukkende at rumme aktivitetsformer, der har det til fælles, at de på en eller anden måde implicerer agering. Det centrale er således, at deltagerne agerer i rolle i en fysisk handling i en bestemt fiktiv kontekst. De handler i fiktionen eller - populært sagt - de lader som om. Ud over den firedobbelte fiktion, der tager afsæt i barnets fantasi og kreativitet, er drama såvel som rolleleg kendetegnet ved at være en kollektiv aktivitet, der primært udspiller sig i et fællesskab. Drama fordrer og udvikler derfor evner til samarbejde og kommunikation, samtidig med at selve det at skulle leve sig ind i en rollekarakter, at forestille sig at være en anden giver børnene gode muligheder for at udvikle empati, alt sammen delelementer i en social kompetence. I drama bruger man sin egen krop og stemme som de væsentligste udtryksformer, man arbejder så at sige med sig selv som redskab, hvilket gør, at drama kan være et stærkt redskab til personlighedsudvikling og udvikling af selvværd. Drama som æstetisk læreproces Herudover bygger projektets teser på moderne æstetik teori, der beskriver æstetisk virksomhed som en uerstattelig læringsmåde, der giver barnet mulighed for at bearbejde og reflektere over følelser, oplevelser og indtryk og herigennem udvikle forståelse for sig selv, den anden og den verden, barnet er en del af (Hohr 2000). Ifølge denne tænkning rummer æstetiske virksomhed en særlig læringsmåde, hvor den enkelte aktivt i dialektisk interaktion med omverdenens æstetiske formtilbud sætter symbolsk form på sine indre forestillinger og erfaringer. Det handler altså om gennem et æstetisk medie (musik, drama, leg, tegning osv.) ud fra en impuls at omforme indtryk til udtryk, hvorved barnet på én og samme tid få mulighed for at sortere og bearbejde oplevelser, at skabe orden i sit indre hav af sanselige, følelsesmæssige og kognitive indtryk og at give udtryk for disse gennem symbolsk form. (Ross 1984). Det æstetiske bliver hermed en særegen erfaringsform som er uerstattelig. Det repræsenterer helheden i en oplevelse af verden og gør, at den ikke smuldrer fra hinanden i usammenhængende fakta bidder ( ). At skabe mening og sammenhæng er den mest grundlæggende funktion ved det æstetiske (Hohr og Petersen 1996 s. 25). Et særligt væsentligt træk ved den æstetiske virksomhed er ifølge Hansjörg Hohr, at man herigennem kan udtrykke det usigelige. Det usigelige kan være oplevelser og erfaringer, som man af forskellige årsager ikke kan udtrykke sprogligt, måske fordi man ikke er sig dem bevidst. Det drejer sig især om det subjektive, om følelser og sanselige erfaringer, hvis kompleksitet og emotionelle betydning kun mangelfuldt og tilnærmelsesvist kan indfanges i en diskursiv skrift- eller talesproglig formulering. Igennem den æstetiske mediering af det usigelige bliver vi således i stand til at kommunikere om og reflektere over viden, vi ellers ikke ville kunne forholde os til.

10 9 Æstetisk virksomhed kan altså rumme en række særlige erkendelsesmæssige potentialer. For det første rummer selve den skabende aktivitet, hvor man omformer indtryk af verden til sanselig symbolsk form, en følelsesmæssig og kognitiv refleksionsproces, der gør det muligt for os at bearbejde vores oplevelser og kommunikere om såvel det komplekse som det usigelige. For det andet vil man undervejs i processen og i forbindelse med den løbende kommunikation gennem formen kunne spejle sig selv og sin forståelse af verden dels i de samfundsgivne kulturelle former, dels i andres æstetiske udtryk og endelig i den respons, man får fra omgivelserne på sine æstetiske udtryk. I arbejdet med æstetisk virksomhed bevæger man sig således fra det subjektivt oplevede over det intersubjektivt delte hen imod det fælles og almenmenneskelige. Den viden, man kan udvikle gennem æstetisk virksomhed, knytter sig til selve det at være menneske i en kultur, det som Hansjörg Hohr kalder for subjekt-i-verden viden. Endelig rummer selve den skabende æstetiske proces, hvor man omsætter indtryk til udtryk, mulighed for at udvikle fantasi og kreativitet, formsproglig færdighed og forståelse af samfundets kulturelle former. Samlet kan dette kaldes for æstetisk kompetence (Austring og Sørensen 2006). I denne forståelse spiller pædagogen med Vygotskys NUZO i erindring en meget væsentlig rolle som mester, rammesætter og facilitator for børnehavebørnens æstetiske læreprocesser Drama Udover de almen æstetiske begundelser og forankringer kommer en række specifikt dramapædagogiske begrundelser. Ifølge senere dramaeori ved blandt andre Bolton (1988), Szatkowski (1991) og Rasmussen (2000) kan dramaaktiviteter rumme en lang række udviklings- og læringsmæssige potentialer med stor betydning for målgruppens sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Som tidligere beskrevet er kernen i drama den firedobbelte fiktion, der fordrer og udvikler barnets evne til at handle i fiktion. Det at lade som om, at kunne fastholde og anerkende en fiktion er derfor en forudsætning for alt dramarbejde, og det er netop her i børnenes fælles arbejde med udvikling og anerkendelse af fiktionen, at dramas særlige erkendelsespotentiale kommer i spil. Når det enkelte barn og gruppen etablerer, fastholder og anerkender fiktionen, foregår der en abstraktionsproces, hvori barnet udvikler sin evne til at tænke løsrevet fra konkret virkelighed, til at systematisere og fortolke, og til at kommunikere om det, som det har fortolket. Med andre ord udvikler barnet gennem den dramatiske fiktion sin evne til at bearbejde, begribe og kommunikere om verden. Dette foregår yderligere i en dialogog samspil med de andre gruppedeltagers fiktioner, hvorved der opstår en æstetiske fordobling (Szatkowski 1985, Sæbø 2003), hvor den enkelte på en og samme tid er til stede i og udenfor fiktionen og hermed bliver i stand til at spejle sine egne fortolkninger af verden i de øvrige gruppedeltageres. Drama bliver på denne måde en egentlig erkendelses- og identitetsproces.

11 10 Valget af drama som pædagogisk redskab i forhold til dette projekt kan således begrundes i det nære formmæssige sammenfald mellem drama og børns egne rollelege, i aktiviteternes kollektive og kropslige karakter, samt i de store muligheder for gennem dramatisk formsprog at styrke såvel inter- og intrapersonelle, såvel som æstetiske og kognitive kompetencer (Austring og Sørensen 2006). Internalisering Ud fra Vygotskys dobbelte læringsbegreb, kan barnet, hvis en læring i et socialt praksisfælleskab er tilstækkeligt velfunderet, internalisere denne læring således, at det fra at være en kompetence, barnet mestrer i en bestemt kontekst, bliver en kompetence, som barnet kan anvende i en lignende eller helt anden kontekst: Enhver højere psykisk funktion i barnets udvikling fremtræder på scenen to gange, først som kollektiv og social aktivitet, det vil sige som interpsykisk funktion, og anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre middel til tænkning, som intrapsykisk funktion (Vygotsky hos Lindquist 2004 s. 280). Det vil sige, at de sociale og æstetiske kompetencer, som barnet kan udvikle gennem dramaprocessen, og som i deres grundstruktur er sammenfaldende med de legekompetencer, det anvender i egne rollelege, vil barnet principielt efterfølgende kunne anvende i samspillet i børnehavens legefælleskaber som en internaliseret kompetence. Opsamling Ud fra ovennævnte teorier og problemstillinger har det været dette projekts mål at undersøge, hvorvidt dramapædagogiske aktiviteter vil kunne understøtte børnehave- og indskolingsbørns æstetiske og sociale kompetencer og hermed være en del af en inkluderende pædagogisk praksis, der gavner alle børn, og som kan modvirke stigmatisering og mobning. Da drama er en pædagoginitieret aktivitet er det yderligere vores mål at undersøge, hvilke særlige didaktikker der knytter sig til en sådan praksis, og hvilke kompetencekrav disse stiller til pædagogen. Dette førte os til følgende forskningsspørgsmål, som projektet er funderet på: Forskningsspørgsmål Hvilken betydning kan inkluderende dramaaktiviteter have i forhold til styrkelse af børnehavebørns æstetiske og sociale kompetencer? Hvilken betydning kan udvikling af disse kompetencer have med henblik på at støtte op om børnegruppens legefællsskaber? Hvilke særlige kvalifikationer og kompetencer kræver arbejdet med disse processer af pædagogen?

12 11 Metode Projektet er et pragmatisk inspireret aktionsforskningsstudie, hvor jeg som projektleder arbejdede med de deltagende pædagoger som medforskere, idet de fungerede som eksperimenterede igangsættere af de dramapædagogiske forløb, som indsamlere af empiriske data via observationsskemaer og børneinterviews og som kritiske opponenter og evaluatorer. At inddrage forskningsfeltet aktivt som medaktør er ifølge Vygotsky hos Lindquist 2004) forudsætningen for al aktionsforskning og kan yderligere med Svensson med flere (2002) beskrives som interaktiv forskning. Denne forskningstype er rettet mod emancipatorisk grænseoverskridelse med de udforskede som aktive deltagere i processen, hvor målet er at udvikle nye forståelser, læring og forandring. I arbejdet med pragmatisk aktionsforskning drejer det sig om at opstille en teoretisk begrundet hypotese, der afprøves som et eksperiment i praksis i interaktivt samspil med deltagerne. Det overordnede formål er ifølge Dewey (2005) at afsøge nye metoder til at udvikle det gode liv i et demokratisk ligeværdigt og solidarisk samfund. Med termen det gode liv forstås - ud over demokrati, deltagelse og solidaritet - egen og fællesskabets mulighed for at opfylde basale behov i harmoni med den natur, vi er en del af, og udfolde iboende potentialer, herunder abduktiv tænkning, kreativitet og æstetisk virksomhed. De typiske design inden for denne type forskning er ifølge Launsø og Riefer (2005) aktionsforskning efterfulgt af formativ evaluering. Det drejer sig om, at forskeren i samarbejde med målgruppen opstiller et forandringsmål og ud fra en teoretisk og empirisk funderet viden yderligere opstiller en eller flere forandringshypoteser og afprøver disse i praksis for herigennem at undersøge, hvilke betydning disse kan have i forhold til de opstillede mål. Kriteriet for pragmatisk aktionsforskning er altså, at der har fundet forandring sted, og at denne forandring virker som en løsningsmodel i forhold til det opstillede problem. Ifølge Dewey er sandhedskriteriet pragmatisk. Det betyder, at hvis undersøgelsens grundlæggende hypoteser kan underbygges teoretisk og verificeres gennem praktisk afprøvning, så er hypoteserne sande. Et særkende ved denne forskningstype er, at der er tæt samspil mellem forskeren og målgruppen, og at forskeren agerer direkte i den praktiske sammenhæng som en aktiv deltager i forandringsprocesserne: I denne forskningstype er forsker og praktikere meget tættere inde på livet af hinanden, end tilfældet er med de andre forskningstyper (Launsø og Riefer 2005 s. 88). I arbejdet med at observere, vurdere og evaluere projektet har vi arbejdet med flere supplerende metodiske tilgange for igennem en metodisk triangulering at opnå en større reliabilitet. Vi har således arbejdet med såvel formative evalueringer, børneinterviews, fænomenologiske iagttagelsesmetoder samt æstetiske undersøgelses- og evalueringsmetoder. I forbindelse med fastholdelse af de dramapædagogiske forløb har vi yderligere arbejdet med foto og videoobservationer samt praksisfortællinger. Lektor Bennyé D. Austring, UC Sjælland, fungerede her gennem hele projektperioden som superviser og kritisk opponent.

13 12 Pædagogen som medforsker Pædagogerne har så at sige haft hovedrollen i dette projekt. De har skullet observere og lave praksisportrætter, eksperimentere med egen praksis, planlægge forløb og deltage i formative evalueringer og fokuserede observationer med henblik på fokusbørnene. Ifølge Svensson m. fl. (2002) handler interaktiv forskning ikke om at forske på eller om en problemstilling, men at forske med de primære aktører i felten. For projektleder og forsker handler det om at forsøge at udvikle ligeværdige samarbejdsrelationer i forhold til aktørerne i praksis, for herigennem at skabe en bro mellem teori og praksis og udnytte såvel praktikernes store viden og erfaring som projektlederens metodiske og teoretiske tilgange. Målet har været at udvikle praksis og skabe anvendelige løsningsforslag i forhold til det valgte problem. Et aktionsforskningsstudie som dette indebærer såvel et uddannelses- som et udviklingsforløb, hvor alle involverede parter efter forsøgsperioden gerne skulle have udviklet nye forståelser og kompetencer. Som udgangspunkt har det i dette projekt jf. strategien om interaktiv forskning været helt centralt at udnytte den store viden, som pædagogerne, der arbejder med børnene til daglig, har om deres børnegruppe. Samtidig har det som udgangspunkt drejet sig om at afprøve en forandring i praksis og hermed skabe grobund for ændringer i så vel pædagogernes syn på børnegruppen som i deres egen praksis. For at denne forandringsproces skulle kunne lykkes, har det været væsentligt, at alle involverede parter har været enige om de grundlæggende strategier om at arbejde ud fra projektets teoretiske afsæt og pædagogiske mål. Det har yderligere været meget væsentligt, at pædagogerne har følt sig trygge i situationen og har turdet eksperimentere under sikker forvisning om, at det øvrige personale og projektlederen ville bakke dem op. For at sikre denne kreative og tillidsfulde arbejdsform har jeg som projektleder været meget bevidst om at sikre, at vi voksne ikke alene i forhold til børnene men også indbyrdes arbejdede med et konsekvent anerkendende blik. Denne anerkendende tilgang blev præsenteret og italesat på de indledende møder og kurser, og var løbende en rettesnor i arbejdet med de formative evalueringer og de fremadrettede planlægningsmøder. Samtidig var jeg som projektleder i hele processen en nærværende del af både planlægning, gennemførelse og evaluering af de dramapædagogiske forløb. Ifølge kreativitetsforsker Lene Tangaard er såvel nærvær som anerkendelse centralt i arbejdet med ledelse og særligt betydningsfuldt i arbejde med ledelse af kreative processer (Tanggaard 2010). Også dramapædagog og æresdoktor Keith Johnstone (2009) understeger den store betydning, ledelse har for frisættelse af kreative processer. Han beskriver, hvordan angsten for at fejle er dræbende for kreativiteten, og at lederen ved at påtage sig ledelsesansvar i ord og handlinger kan skabe et konsekvensfrit frirum, hvor ideer kan fødes og udvikles i et anerkendende fællesskab. Det har været mit mål som projektleder i samarbejdet med pædagogerne som medforskere at leve op til dette anerkendende lederskab i praksis, et mål som de efterfølgende evalueringer peger på langt hen ad vejen er blevet opfyldt.

14 13 Praksis Den praktiske del af projektet fandt sted i to børnehaver, hvor jeg som projektleder i samarbejde med det pædagogiske personale gennem en periode på et halvt år arbejdede med at afprøve en forandring af praksis. Denne forandring bestod i, at pædagogerne gennem inspirationskurser, personale-, planlægnings- og evalueringsmøder arbejdede med at implementere en ny lege- og æstetikteoretisk forståelse baseret på Vygotsky (1974), Hohr (2005) og Bolton (1988), en forståelse, som også smittede af på pædagogernes syn på børns leg i børnehavens hverdag, hvor pædagogerne bevægede sig fra en forståelse af legen som udelukkende værende barnets egen, og som den voksne hverken kunne eller skulle blande sig i, til en forståelse af leg som kultur, der skal læres, og af den voksnes rolle som værende aktiv i forhold til denne læreproces, at en gruppe pædagoger og jeg som projektleder arbejdede med at udvikle og afprøve en række dramapædagogiske forløb af 1-1,5 times varighed med hele storbørnsgruppen (de 5-6 årige)som en ny inkluderende aktivitet i begge institutioner, at pædagogerne i hele perioden systematisk observerede en gruppe børns sociale og æstetiske kompetencer såvel i som uden for dramaforløbene, og at pædagogerne i hverdagen anvendte små igangsatte lege og forskellige legeinput i forhold til at støtte op om børnenes legefællesskaber. I det praktiske arbejde med dramaforløbene valgte vi hovedsageligt at arbejde med kollektive procesdramaaktiviteter herunder ekspressiv bevægelse, fortælling og dukkespil i kombination med tegning som et solistisk æstetisk udtryk. Dette valgt vi, fordi den procesorienterede tilgang ligger i tråd med børns egne procesorienterede lege, der bærer målet i sig selv. Derudover rummer det procesorienterede arbejde en særlig frisættelse, idet det, der arbejdes med, udelukkende behøver at give mening for de deltagende børn og voksne og ikke rummer et kommunikationskrav i forhold til et udenforstående publikum. Den procesorienterede tilgang gav pædagogerne mulighed for at eksperimentere og afprøve tiltag, hvoraf nogle lykkedes bedre end andre, uden at være bundet af teaterproduktionens succeskrav. Som afslutning på det 5 måneder s lange forløb valgte vi imidlertid at lave en lille procesforestilling med de deltagende børn, som vi viste for de øvrige børn på institutionen. Benævnelsen procesforestilling er en understregning af, at det ikke drejede sig om en større færdig teateropsætning med indøvede sange, kulisser osv., der skulle vises for et større eksternt publikum, men blot en mindre fremlæggelse af det, børnegrupperne havde arbejdet med de sidste måneder. Det var nemlig væsentligt ud fra projektets formål at bløde op på de teatermæssige produktkrav for også i denne fase at prioritere den procesorienterede, eksperimenterende og legende tilgang. Den praktiske del af projektet forløb fra uge 43 i 2010 til uge 14 i I begge børnehaver deltog hele storbørnsgruppen i forløbene. Der var i den ene børnehave 23 børn, i den anden 21. I projektperioden arbejde vi med dramaforløb af times varighed i institutionen en dag ugentligt. Der deltog i den ene børnehave 3 faste pædagoger. I den anden børnehave var der 1 fast pædagog og 3 pædagoger, der skiftedes, således at der altid deltog minimum 2 pædagoger.

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 213 Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere