Forløbet er gennemført efteråret 2012.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbet er gennemført efteråret 2012."

Transkript

1 Teknologisk Institut Formålet med projekt: er at udarbejde anderledes løsninger, hvor de kommunale ressourcer på fritidsområdet i endnu højere grad end nu bidrager til børns læring. Målet med arbejdet er således, at yderligere af ressourcerne fremadrettet skal anvendes til undervisning og struktureret læring i samspillet mellem fritids- og undervisningsdelen, samt at få skabt og udviklet på mulige forslag (prejekt) med det formål at fremlægge potentielle projektforslag. Forløbet er gennemført efteråret Nærværende beskrivelse omhandler de 14 forslag, som projektgruppen har valgt at arbejde med og uddybe. De enkelte forslag er beskrevet i forhold til ideen, den bærende styrke ved ideen, samt de udfordringer, der følger ved realisering af projektet. Endelig er en kort opsummering med forslag til næste step beskrevet. De enkelte forslag er sluttelig defineret i forhold til deres vurderede realiseringsmulighed sammenholdt med det strategiske perspektiv, som projektgruppen ser i ideen, med udgangspunkt i. Forløbet er gennemført med et team bestående af fem personer fra Ikast-Brande Kommune samt fire personer fra Teknologisk Institut i Aarhus. Derudover har der indgået adskillige andre personer fra Ikast-Brande kommune (både ved onlocation workshops samt gennemførte horisontale og vertikale workshops) samt deltagere både fra Teknologisk Institut og andre eksterne eksperter Alle forslag er resultatet af pre-jektet og valgte forslag bør gøres til genstand for deciderede projekter med validering, diagnosticering og udvikling inden realisering og implementering

2 Teknologisk Institut Anvendt metodik Projektet er gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut og den af dem udviklede metode Creative Idea Solution (CIS). CIS er udviklet i starten af 2000 og løbende udviklet, og er gennemprøvet i over 500 forskellig forløb for industrien, servicebranchen, kommunalt og nationalt både i Danmark og internationalt. Metoden er baseret på innovation som et kontinuert forløb med tre faser, hver med fire aktivitetsområder, hvor nærværende opgave har omhandlet de to første aktiviteter: Fokus (Postjekt) og Pre-jekt. Fokus foregik dels ved besigtigelse af SFOer og skoler i Ikast-Brande, dels ved udfordring af de antagelser, skole og fritidsdelen i Ikast-Brande er baseret på. Antagelser er udforsket dels ved opsøgning og besøg hos andre, der arbejde med læring på andre måder (f.eks. Tange Værket), dels ved studering og analyse af nye muligheder. Fokus formål er at skabe indsigt at kunne gå lateralt således der gøres noget andet end i dag! Pre-jekt fasen er Ide fase, hvor vi decideret arbejde med det at få ideer til nogle af de spørgsmål og opgaver Vi havde defineret, derpå for bearbejdet og udviklet disse ideer i en horisontal videnstilførende proces hvorpå vi i en vertikal proces skabte grundlag for at forstå og kunne arbejde videre med de enkelte ideer som et koncept. Det hele er kort sammenfattet i nærværende skrivelse for præsentation med henblik på, at hver enkelt koncept kan gøres til genstand for et decideret projekt!. Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem koncepterne. De skal læses og forstås hver for sig men kan give synergi! Go læselyst

3 Pædagoger som social faglærer Pædagoger i indskolingen fungerer som social faglærer med fokus på klassen som helhed og de enkelte børns sociale udvikling i klassen. Klasselærerbegrebet erstattes af en mentorordning, som varetages af klassens fast tilknyttede pædagog. Relationen etableres ved skolestart og fortsætter op gennem indskolingen. Pædagogen arbejder med klassens sociale liv og det enkelte barns udvikling. Børnene trænes i social adfærd, den enkeltes rolle i gruppen osv. Pædagogerne har ansvaret for elevplanernes punkter omkring børnenes sociale udvikling Pædagogen har som klassens mentor ansvaret for forældresamarbejdet og til øvrige fagligheder omkring klassen som eksempelvis sundhedspleje, tandpleje, AKT, SSP osv. Social kompetence opprioriteres som faglig disciplin med fokus på ikke at tabe nogen børn i processen og på at få den store mellemgruppe til at vokse. Dette udgør netop en af pædagogernes fagligheder! Pædagogers kompetencer kan bidrage til bedre sociale miljøer i klasserne og skolen som helhed. Det er særligt kompetencer omkring relationer mellem børn, børns sociale udvikling samt forældresamarbejdet, der forventes at blive bragt i spil. Skal bindes op på skolereformens oplæg til øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen i indskolingen samt ønsket om en forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere.

4 Pædagoger som social faglærer Konceptets grundlæggende ide baseres på, at social kompetence (og velvære) og faglig udvikling er to forskellige men ligeværdige opgaver, der skal adskilles således hver faggruppe (lærer og pædagoger) kan have hver deres fokus på det enkelte barn. Det glade og stimulerede barn lærer mindst 50% mere end det utilpassede og oversete barn! Der etableres et pilotprojekt på en enkelt skole og i en enkelt klasse, hvor der ses på resultater ved at vurdere med forældre, medarbejdere og de enkelte børn hvilken effekt der opnås. I det der er tale om sociale kompetencer og fokus på det fungerende barn fokuseres på refleksion i democasen. Der skal udarbejdes en projektbeskrivelse, der beskriver og understreger pædagogers faglighed og mulighed for at bidrage til det sociale liv i klassen. Det må forventes at pædagoger, der skal varetage denne mentor rolle skal have særlig efteruddannelse

5 Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over almindelig idrætsundervisning. Lokale foreninger inviteres i aftalte perioder til at stå for aktiviteter for alle børn i aldersgruppen. Foreningerne får et udstillingsvindue til deres aktiviteter. Smalle sportsgrene og andre aktivitetstilbud får mulighed for at vise forældre, børn og medarbejdere hvad de arbejder med og kan måske vække interesse hos de børn der ikke bryder sig om de større sportsgrene. Foreningen stiller kompetent instruktør og rekvisitter til rådighed. Børnene bliver introduceret til en konkret idræt over en given periode, min 1 time pr uge i 4 uger, men med en legende tilgang. Ingen hård træning. SFO betaler vikarløn til instruktøren og stiller selv en medarbejder rådighed, så børnene ikke er alene med instruktøren. Fysisk aktivitet har vist sig at fremme læring både i fht. problemløsning, logisk tænkning, rum opfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Foreningerne får støtte-kroner for det frivillige arbejde de yder i SFO, opgjort i kvoter, så støtten stiger efter kvotens størrelse. Skolen oplever at børnene bliver mere læringsparate og koncentrerede med den ekstra fysiske aktivitet. Der laves målinger af effekten på børnenes indlæringsevne. I mindre byer kan udvalget af idrætsforeninger være småt. Mange instruktører er egentligt ikke uddannede, men blot selv aktive. Disse kan via dette initiativ blive uddannede Incitament struktur skal udvikles

6 Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger De frivillige i foreningslivet er ofte ildsjæle, hvor deres passion vil smitte af på børnene. Samtidigt får børnene begreb om de aktiviteter til fysisk udfoldelse, der er i deres nærområde således de også efter SFO tid kan forventes at være fysisk aktive Næste skridt er konkret med en klub at undersøge om de kunne være interesseret i sådant et samarbejde. Derpå afprøves konceptet med én forening for at eftervise interesse samt effekt

7 Selvstændigt læringsmiljø for børn i alderen 5 til ca. 9 år Der etableres et selvstændigt skole/læringssystem for børn i -0 klasse (sidste år i børnehave) til og med 2. klasse. Læringssystemet har fokus på, at BØRN skal lære gennem leg, korte forløb, mere fysisk aktive og mere vekselvirkning. SFO systemet er et selvstændigt system på linje med børnehaver, gymnasier osv. med ansættelse af pædagoger, lærere osv. Samarbejder med skole specielt vedrørende de ældste ligesom fritidssystem kan bibeholdes for 3, 4 og 5 klasse En læringsdag fra 08:00 16:00 indeholdende både læring, leg og delvis pasning. Men fokus er på at lære og blive skole/undervisningsparate. En anden måde at organisere og strukturere de første 4 år af børns skoleliv. Børnene klargøres til skole, til det at lære. De svageste falder ikke fra og den store mellemgruppe tabes ikke ved det bratte overgang fra børnehave (skovbørnehave) til skole En læringsdag, der ikke er styret af tid og ringklokke. Tiden rettes ind efter gruppen fokus er på at komme gennem nogle emner. At komme i gang med det at lære som noget sjovt, vigtigt og brugbart. Klasser bliver ikke dannet før start i skole, hvorfor bedre sociale institutioner kan etableres med fokus på det enkelte barns læring. Svage børn styrkes ligesom dem for hvem overgangen pt. er hård styrkes Etablering af nyt system vil dels fagmæssigt (fagforening) give problemer, dels vil det økonomisk have konsekvenser for skolesystemer Total omlægning af SFO system fra et pasningstilbud til et læringstilbud Risiko for at det primært er kvindelige lærere der tiltrækkes af målgruppen

8 Selvstændigt læringsmiljø for børn i alderen 5 til ca. 9 år Et nyt læringsforum baseret på et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere for de mindste børn der stadig er børn. De skal først til at lære, at lære samt blive klædt på til det videre skoleliv. Udover en omkalfatring af SFO systemet vil det have økonomisk konsekvenser, dog primært i forhold til allokering af midler: Kommunens udgifter til: Undervisning ( 0 2. klasse) SFO en ( 0 2. klasse) børnehavepladser (de 5 årige) Preskoler er kendte som børnehavesystem med succes ligesom børnehave er en succes. I koncept indgår både en overbygning på børnehaven, samt som en del af skolesystemet. Der er endnu ikke beskrevet mål, plan eller ramme hvilket bør udgøre grundlaget for det næste projekt før en egentlig forsøgsordning kan etableres. Etablering af testsystem vil omhandle etablering af selvstændigt 5 til ca. 9 år system, der som demosystem i første trin omhandler beskrivelse af læringsmoduler samt beskrivelse af indhold og refleksion.

9 Obligatorisk konkurrence som kreativ kapabilitet Konkurrencer er en del af dagligdagen, men konkurrence er andet end sport. SFO udvikler og gennemfører derfor en række konkurrencer for børnene som en del af det at være i SFO og lære gennem konkurrence. Konkurrence kræver træning / øve / forberedelse og fremmer derved lysten til at dygtiggøre sig. Det styrker børns tro på sig selv og deres evner. Endelig er der implicit i det at konkurrere det at tabe og lære at takle nederlag. Se og opleve nytteværdien af det man lærer ved at der dystes Lærer fordybelse og det at være god, men også det at der tabes og man skal i gang igen Konkurrence er typisk ikke en del af SFO tankegangen medmindre det er sport. Der skal mentalt arbejdes meget med pædagogers opfattelse Konkurrencer indbefatter koncentration over lang tid. Kræver langtidsplanlægning m.m.

10 Obligatorisk konkurrence som kreativ kapabilitet På to SFOer en i Brande og en i Ikast, defineres et projekt med konkurrence regler der designes som værende en konkurrence over 1 år. Hver SFO har tre temaer hvorved der også internt er en slags dyst/konkurrence.. Temabestemt emne ( f.eks. ferieoplevelser - min by / kommune - min skole/sfo - lokale talenter osv.). Vinderprojektet beskrives evt. som tillæg i Ikast Avis & kommunens hjemmeside. Vil være muligt at initiere umiddelbart indenfor de eksisterende rammer, men undervisning skulle gerne integreres således der bakkes op om temaer

11 Entreprenørskab i SFO Alle børn i SFO gennemfører 2 entreprenante forløb hvert år. Omfanget af et forløb svarer til minimum 36 timer. Børnene lærer at arbejde efter metoden i fritiden og kan efterfølgende bruge metoden i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne Den kommunale styregruppe understøtter arbejdet med at finde relevante partnere i erhvervslivet således der samarbejdes med det omkringliggende liv. Derved opnås et behov for det, der laves Der er nytteværdi for andre end barnet selv, hvor børnene opfattes som værdifulde ressourcer Der er ikke en løsning eller et facit på en opgave/et, men der arbejdes med muligheder Alle pædagoger skal uddannes med metoder, der understøtter arbejdet i det kreative, det innovative og entreprenante lærings rum Der skal løbende skaffes virksomheder, partnere og cases fra det omkring liggende samfund

12 Entreprenørskab i SFO Aktiviteterne i SFO rammesættes i højere grad end det er tilfældet i dag, hvor aktiviteter på dette punkt omhandler aktiviteter ud af huset. Fokus på at arbejde med skabende aktivitet i et industrielt, forretningsmæssigt, servicesystem osv. giver en inddragelse af børnene i det omkringliggende samfund og en forholdelse til deres egn. Elementer fra projektet har været gennemført med succes, hvor både børn og virksomhed var glade. Opgaven for nærværende projekt bliver at sætte det i system både omhandlende den eksterne inddragelse (virksomheder, organisationer osv.) samt få forløbende definerede for at sikre reproducerbarhed.

13 Udendørspædagogik SFO aktivitet er udendørs. Ikke sådan at alt tid er udendørs, for der vil være indendørsaktivitet forbundet med planlægning af udendørsaktivitet. Legepladser og naturområder skal nytænkes med henblik på at motivere til mere bevægelse, både i forhold til motorisk udfoldelse og anvendelse af naturens materialer ( jord - træ - planter og dyr).udearealer er således ikke kun legeplads, men skov, eng osv. Uderummet indgår målrettet i aktivitetstilbuddene. Der er obligatorisk deltagelse hver dag i en udeaktivitet. Fokus er ikke om man er ude, men på hvad man skal have på, hvad der skal ske osv. udendørs. Undersøgelser fra Skovbørnehaver har vist evidente og markante motorik og læringsforbedringer for børn fra skovbørnehaver sammenlighed med andre. Udearealer byder på så meget mere end indearealer både mht. plads, udfoldelse og nysgerrighed. Sjove lege giver anledning til at børnene får lyst til at røre sig. Bevægelse bliver en naturlig del af den pædagogiske praksis Sundere børn og voksne Pædagogerne skal efteruddannes således det ikke er pasning ude (opsyn) men læring, forståelse og udfoldelse Et kendt problem fra skovbørnehaver er påklædning. Forældres ansvar for dette kan vise sig at være utilstrækkeligt.

14 Udendørspædagogik Ude er meget større end inde og åbner op for helt nye muligheder. Fra skovbørnehaver osv. er det kendt det aktivt at bruge nogle udeaktiviteter, men med ældre børn og mere videns søgende kan dette rum via udendørspædagogik tilføres næste step. Ny dansk undersøgelse (2012) vedrørende skovbørnehaver (BUPL) dokumenterer, at Børn i skovbørnehaver er mestre til at finde på. De er markant bedre end deres jævnaldrende i almindelige børnehaver. Også når det gælder motorik, opmærksomhed og sygefravær, har udebørnene førertrøjen på. Disse positive dokumenterede effekter skal videreføres i SFO-Undervisningssystemet Projekt baseres på overførsel af skovbørnehavernes resultater, men placeret i kontekst af læring. Vil kræve reformation af SFO tænkning. Forslag demo projekt gennemføres på SFO med flere stuer, hvoraf den ene omdannes til ude-sfo på alle måde: Indretning, udstyr, (køkken et udekøkken, stormkøkken osv.), beklædning til børn (termotøj osv.). Børn på denne stue er der så på skift som en start.

15 Særlige fritidstilbud for børn fra 4. klasse SFO tilbuddet for de ældre børn - fra 4. årgang og frem samles tilbuddene på lokaliteter, der er egnede til ældre børn. Flere værksteder og andre muligheder for fysisk udfoldelse Der oprettes et antal interessegrupper i løbet af et år. Interessegruppernes aktiviteter har forskellig længde og børnene tilmelder sig løbende efter interesse. Et fritidstilbud for de ældre børn baseret på interesser, ofte møntet på de børn for hvem foreningslivet ikke lige rammer eller som søger andre/nye udfordringer Kan ses som konkurrent til foreningslivet, fritidsklubber, spejderbevægelser osv.

16 Særlige fritidstilbud for børn fra 4. klasse Tilbuddet samler børn fra flere SFOér i et lokalområde. Aktiviteterne kunne udbydes som linjer. - der kan oprettes valghold a la Ungdomsskolen. Som demoprojekt etableres konkret tilbud for alle SFOer i Ikast baseret på rollespil om Europas udvikling i 1700 tallet. Børnene får konkrete opgave og besøger inden den store dyst på torvet i Ikast Den Gamle By i Aarhus, ser et Holberg skuespil osv. Inden har alle historielærere i skolen fået besked om temaet så undervisningen har kunne inddrage dette aspekt. De yngre børn i SFOen indgår som slaver for de større elever osv. Lærer at tilegne sig viden om et givet emne og sætte handle bag sin viden

17 Bevidstliggørelse af legen Emnerne for legen udvælges målrettet med udgangspunkt i børnenes interesser og fagplanerne på de pågældende årgange, og der bliver således tale om en indbygget motivation. Der er tid og rammer for fordybelse og mulighed for at arbejde med emner/temaer på andre måder end i skolen. Børnene får mulighed for læring på et højere niveau (Blooms taksonomi) Konkretisering af mål- og indholdsbeskrivelsen kommer til at spille sammen med fagmålene i skolen Leg med sin læring giver nye måder at begribe begreber på for børnene I MANGE kredse ses leg som fritid, tidsspilde og langt væg fra læring. Det at leg og læring hænger sammen vil i både det politiske system og i forhold til mange forældrebestyrelser være en udfordring

18 Helhedsskole Børnenes såkaldte opsplittede liv, hvor den daglig pendling mellem forskellige arenaer betegner det livs- og systemverden, hvis samværslogik er præget af (for) store forskelle grundet disse skift hvilke elimineres ved ét samlet system. En sammensmeltning af skole og fritidsordning med lærertimer pædagogtimer fællestimer ung til ung timer praktisk indlæring og flere ud-af-husetoplevelser integreret i et dagsskema sammensat efter optimal læring i forhold til alder, osv. Bedre forløb optimeret børns indlæring og ikke et system baseret på faggrænser og systemverden Mere sunde børn da der er flere aktiviteter, hvor børnene bevæger sig mellem lektioner Mere sunde mad(vaner), da mad er en del af undervisningen Ingen lektier. En del af helhedsskolen er at lektier gennemføres i skoletiden Ændrede arbejdsvilkår for personalet både pædagoger og lærere Et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger om elevernes læring med højere grad af langtidsplanlægning ud fra den ønskede læring.

19 Helhedsskole Heldagsskolen vil kunne initieres indenfor 1½ år med beslutning samt projekt for realisering jf. nedenstående plan Primo 2013 April 2013 April/maj 2013 April/maj 2013 Maj 2013 August 2013 Oktober November/dec. Foråret 2014 August 2014 Sagsfremstilling inkl. Økonomiske forhold udarbejdes Høring i skolebestyrelserne Beslutning i byrådet Udarbejdelse af uddannelsesstrategi, f.eks. Specialdesignet kursus Forhandling med faglige organisationer Aktiviteter omkring samarbejde mellem pædagoger og lærer planlægges igangsætning november/december 2013 Bygningsmæssige forhold undersøges. Eventuelle ændringer planlægges. Byrådet vedtager budget indeholdende helhedsskolen Indledende planlægning og samarbejde mellem lærere og pædagoger igangsættes Bygningsændringer foretages HELHEDSSKOLEN igangsættes skolen Fritidsord ning Helhedsskolen

20 Livsduelighed med duelighedsmærker SFO overtager forpligtigelsen med flere af de timeløse fag baseret på at give det enkelte barn kompetencer til i højere grad at kunne mestre dagligdagens udfordringer, herunder det at skulle undervises i en skole. Som en del af det at gå i skole skal hver elev gennemføre duelighedsforløb i SFO regi. Hvert forløb udløser sluttelig et duelighedsmærke på bedste spejdermaner Hvert barn skal tage mindst 4 duelighedsmærker om året. Det pædagogiske arbejde i SFO er bliver målbart og bliver tilført en højere grad af målrettethed. Duelighedsmærkerne bliver symboler på det børnene kan/ har lært. Mange duelighedsmærker giver status på linje med det at have medaljer, svømmebevis osv. For optimal læring er det bl.a. vigtigt, at barnet ved, hvad der forventes af en god skoleelev. Med tydelige forventninger, er det lettere for barnet, at honorere og dermed at deltage i undervisningen Der tilrettelægges et forløb for de kommende skolebørn, hvor denne læring er i fokus. Duelighedsmærkerne giver børnene lyst til at lære Med de timeløse fag skal pædagogerne opdateres og evt. efteruddannes. Projektet kræver en vis grad af obligatorisk fremmøde. Pædagogerne skal i højere grad tænke læring før aktiviteten, altså i højere grad langtidsplanlægge ud fra den ønskede læring.

21 Livsduelighed med duelighedsmærker SFO med pædagogsystemet griber fat i nogle helt centrale område omkring grundlaget for at kunne tilegne sig ny viden, adskilt fra skolesystemet med undervisning med anderledes positiv evaluering som kendt fra fritidslivet, cykelmærker osv. For eftervisning af koncept etableres projekt på skole, hvor der år 1 startes op med gennemførelse af to forløb med duelighedsmærker. Forløbene bliver en del af den obligatoriske undervisning. Livsduelighedsmærker udvikles derpå til at omhandle flere ting, hver aktivitet tilpasset den givne årgang, interesse samt ønske fra skolens ledelse og bestyrelse. Kan alt efter situation og alder bl.a. omhandle: Selv tage tøj på God kammerat God skoleelev Jeg kan klokken Min PC Krop og hygiejne Sundhed: kost, bevægelse og trivsel Naturnørd Cykel smed Kokkeskole Tømrerskolen Skrædderskolen Kunstskolen De timeløse fag kan være en del af konceptet Færdselslære Elevens alsidige udvikling Seksualundervisning

22 Obligatoriske Tema Moduler i SFO Alle SFO er tilrettelægger X antal moduler, med udgangspunkt i Mål & Indhold for IBK. Alle børn skal tilmelde sig 2 moduler årligt. Der derimod mere frit hvilke således de kan vælge efter interesse, kammerater osv., men de kan ikke vælge samme hvert år. Der er mødepligt til aktiviteter i forbindelse med det valgte temamodul. Tema moduler er en del af den undervisning, der foregår på en skole Hvert modul afsluttes med en svendeprøve. En svendeprøve kan være en leg, en video, en opsætning, en video osv. hvor det at formidle med den enkeltes begreber er i centrum Ved placering af tema moduler i SFO skabes anderledes rammer for læring Mulighed for fordybelse og at nørde, da timedefineringer ikke eksisterer Giver mulighed for at tilgodese børn med særlige udfordringer, særlige forudsætninger, visuelle børn, røre gøre børn, børn med særlige interesser osv. Det pædagogiske arbejde i SFO erne bliver målbart kombineret med at det pædagogiske arbejde tilføres en endnu højere grad af målrettethed Aktiviteter skal nøje tilrettelæges efter tema, der kører i undervisningsregi, således der er symbiose og ikke konkurrence Obligatorisk medfører både tids- og ressource diskussioner Pædagoger skal i højere grad tænke læring før aktivitet og arbejde didaktisk

23 Obligatoriske Tema Moduler i SFO Den store udfordring her er at gøre aktiviteter i SFO er obligatorisk. Temaer er en del af alle SFO ers arbejde i dag, men det at det er obligatorisk og skal afsluttes med svendeprøve er anderledes for mange både blandt lærere og pædagoger At SFO systemet bistår med flere læringssystemer vil implicit medføre et system, deri højere grad tænker læring før aktivitet hvilket også på sigt giver mulighed for objektive målinger på effekt af temaer, læring og det at have en pendant til skole/undervisningsformen År 1 anbefales det at starte med tre temaer på udvalgt SFO, hvoraf alle elever i en årgang skal vælge et tema. Der nedsættes gruppe bestående af både lærere og pædagoger til at definere temaer samt mål (hvad skal svendeprøven viser de har lært). På baggrund af erfaringerne udvikles yderligere temaer f.eks.: Drama & musik PC og IT Bevægelse og Idræt Kokkeskole Natur & Teknik Førstehjælp Byggelegeplads Matematikværksted Sprogværksted

24 Undervisnings- og fritidsdelen arbejder ud fra samme læringsplaner Pædagoger og lærere samarbejder kontinuerligt om det enkelte barns læringsplan. Ikke som frokostpause aktivitet, men skemalagt, struktureret og med klar agenda. Der skabes et ugentlig hul i skemaet hvor, pædagog og lærer kan mødes. Mødeindholdet er udelukkende: - at gennemgå børnenes læringsplaner kontinuerligt - at aftale tiltag i forhold til barnets nærmeste udviklingszone. Det enkelte barns læring understøttes, både i det traditionelle undervisningsmiljø og i de mere alternative læringsmiljøer som SFO en har mulighed for at tilbyde, både fagligt og socialt. Mulighed for i fritidsdelen at skabe anderledes læringsrum end i undervisningsdelen, hvor rammerne er anderledes. Mulighed for at tilgodese børn med særlige boglige udfordringer, sociale udfordringer, børn med særlige forudsætninger, visuelle børn, røre gøre børn, børn med særlige interesser m.fl. Mulighed for at nørde og fordybelse også for dygtige børn Det tager tid der skal findes og prioriteres. Der skal ske en kulturforandring, så det i højere grad bliver naturligt, at pædagoger og lærere samarbejder om barnets læring.

25 Undervisnings- og fritidsdelen arbejder ud fra samme læringsplaner Der gennemføres en analyse på hvordan fælles elevplaner kan struktureres og gennemføres, herunder en gennemgang af hvad ressourcer der skal benyttes for at alle elever kan få udarbejdet elevplaner for deres faglige og personlige udvikling. Derpå afprøves metoden på konkret skole for at se dels omfang, dels udbytte

26 Teknologisk læringsunderstøtnings system RFID teknologi benyttes til det at følge og understøtte børnene sociale udvikling ved dels at følge deres gøren i både skole og SFO, dels ved at kunne kalde på hver enkelt efter behov som til timer, mødetidspunkt, hjemtidspunkt osv. Teknologisk er det hverdag i produktionen, hospitaler og ældreplejen, her ses systemet som et optimeret ressourcesystem både til optimering af lærer/forældres læringsaktivitet, men også i forhold børnene. Systemet er baseret på fire ting: 1: Hvert barn har en unik tag (armbånd) som kan kaldes samt spores 2: Modtager forskellige steder i skole og SFO, der registrerer passage (hvor er børnene) 3: Computer med software, der sammenfatter registreringer. Dvs. hver passage registreres i computer og behandles (hvor er de, hvem er de sammen med, hvor lang tid, variation osv.) Samtidig har systemet information dels fra skoleplan, dels fra forældre om hvilke aktiviteter, der skal deltages ved (herunder undervisningsplan) således den enkelte elev ligeledes kan kaldes på (og automatisk registreres ved fremmøde eller manglende fremmøde. Manuel overvågning, ringklokke osv. unødvendige 4: Intranet skole intra. Her kan forældre se hvad der sker, pjæk osv. men også placere information om afhentningstidspunkt (besked til barn via system), aktiviteter osv. Lidt som unge i dag bruger sociale medier. At holde øje med er delvist automatiseret hvilket frigør mange ressourcer til læring, leg osv. Der haves et billede af børnenes socialisering: Hvad laver de, hvem er de sammen med og hvor fysisk aktive er de. Objektiv, faglig og underbygget kan individualiseret indsats effektueres Det at kalde til time, kalde til arrangementer, give besked om hentning osv. bliver let via system kaldes a la kendt fra kalendersystem osv. på mobiltelefoner Kan tolkes som værende overvågning specielt hvor viden om hvad der eller er i samfundet er minimalt Koster noget og skal vedligeholdes

27 Teknologisk læringsunderstøtnings system Det at benytte sporbarhed som en del af det at optimere ressourcerne på en skole er en radikal indgriben i pædagogers og lærers måde at anskuer det at være sammen med børn på, hvor papir og kuglepen (blyant) stadig er den foretrukne teknologi! Test skal som med anden indførelse af teknolog eftervise for alle, at dette er ufarligt, noget ønsket og noget brugbart. Etablering af pilotprojekt har derfor to formål: Udvikle systemet samt skabe interesse og legitimitet for teknologien. Sammen med virksomhed og f.eks. Teknologisk Institut etableres projekt for afprøvning af system i miniskala. Systemet opsættes på demo-skole, hvor ringeklokker afskaffes. Derpå benyttes erfaringer til skabelse af decideret system for afprøvning i fuldskala på demo SFO integration for hele skole. Optimeringsdelen af ressourcer er et væsentligt element herunder definering af optimeringsnødvendige ressourcer (ABC), f.eks. for bedre udnyttelse af dyre lokaler som fysiklokaler (skal ikke stå ledige i frikvarterer) osv. Systemet udbygges i moduler således det kan indføres efter ønske. Tag Modtager

28 PC til applikations brug Teknologi som computer bruges til andet end spil men til brug for styring af udstyr som indgår i dagligdagen og fremtiden anvendelser. Anvendelig i mange sammenhænge og som start vælges 3D printer, hvor børn via computer kan lave eget legetøj og modeller for maling, sammensætning, maling osv. Teknologien er udbredt og en naturlig del i mange virksomheder i dag og de billigste koster fra 3000 Kr. + materialer(forskellige farver). Børn kan via computer skabe, eksperimentere og lege med kreationerne, de selv har tilvejebragt Egne tegninger - men også manipulerede fotografier osv. kan animeres og printes, hvilket giver god viden om det der arbejdes med Computer ses som et værktøj og ikke et legetøj Selvom udstyr er billigt kræver det en del at bruge softwaren Nogle af de plast, der bruges i 3D printere er ikke ufarlige for børn ligesom der kan fremkomme små emner eller knækkede emner, der er små og derfor ikke velegnede til børn. Det at arbejde med teknologi er typisk ikke derfor personalet i SFO valg at blive pædagog, og kan være en udfordring

29 PC til applikations brug Selve 3D kopimaskine til plast er forholdsvis billige, men at få børnene til at arbejde med softwaren og få pædagoger til at kunne vejlede vil kræve en del. Projektet for opstart bør derfor omhandle: - Udvælgelse af rette printer ift. behov/anvendelse (evt. med deleordning) - Efteruddannelse af personale På sigt vil printeren kunne udvides med kameraer, mikroskoper osv. således observeret dels kan bearbejdes og manipuleres på computer, dels kan printes for at føle, f.eks. bakterier, vira osv.. Det at lege med teknologi kan og bør udvides til mere så tidligt i børns udvikling som muligt, herunder f.eks.: - Mikroskopi undersøgelser af bakterier osv., f.eks. som kendt fra stærekasser på sygehuse - Helikopterstyringer for leg med vindmøller, fly osv.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej Forældrebestyrelsen og personalet Fortælling om Børnehuset Baggersvej Sådan engagerer vi os. Sunde og dygtige børn i trivsel! Ofte hørt, men hvordan praktiseres det? I Børnehuset Baggersvej fokuserer vi

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO. 1 Gadebakken 5e, 8660 Skanderborg Virring, 29. juni 2011 Tlf. 87 94 26 60 Fax. 87 94 26 80 E-mail: vs@virring-skole.dk Hjemmeside: http://si.virring-skole.dk Kastaniehuset tlf. 87 94 26 58 Hjemmeside:

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO December 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Skolens værdigrundlag Vision for Bording Skole Bording Skole er skolen og arbejdspladsen, hvor alle børn, unge og medarbejdere er glade

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Det brede læringsbånd

Det brede læringsbånd Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet

Læs mere

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole! En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere