Forløbet er gennemført efteråret 2012.

Transkript

1 Teknologisk Institut Formålet med projekt: er at udarbejde anderledes løsninger, hvor de kommunale ressourcer på fritidsområdet i endnu højere grad end nu bidrager til børns læring. Målet med arbejdet er således, at yderligere af ressourcerne fremadrettet skal anvendes til undervisning og struktureret læring i samspillet mellem fritids- og undervisningsdelen, samt at få skabt og udviklet på mulige forslag (prejekt) med det formål at fremlægge potentielle projektforslag. Forløbet er gennemført efteråret Nærværende beskrivelse omhandler de 14 forslag, som projektgruppen har valgt at arbejde med og uddybe. De enkelte forslag er beskrevet i forhold til ideen, den bærende styrke ved ideen, samt de udfordringer, der følger ved realisering af projektet. Endelig er en kort opsummering med forslag til næste step beskrevet. De enkelte forslag er sluttelig defineret i forhold til deres vurderede realiseringsmulighed sammenholdt med det strategiske perspektiv, som projektgruppen ser i ideen, med udgangspunkt i. Forløbet er gennemført med et team bestående af fem personer fra Ikast-Brande Kommune samt fire personer fra Teknologisk Institut i Aarhus. Derudover har der indgået adskillige andre personer fra Ikast-Brande kommune (både ved onlocation workshops samt gennemførte horisontale og vertikale workshops) samt deltagere både fra Teknologisk Institut og andre eksterne eksperter Alle forslag er resultatet af pre-jektet og valgte forslag bør gøres til genstand for deciderede projekter med validering, diagnosticering og udvikling inden realisering og implementering

2 Teknologisk Institut Anvendt metodik Projektet er gennemført i samarbejde med Teknologisk Institut og den af dem udviklede metode Creative Idea Solution (CIS). CIS er udviklet i starten af 2000 og løbende udviklet, og er gennemprøvet i over 500 forskellig forløb for industrien, servicebranchen, kommunalt og nationalt både i Danmark og internationalt. Metoden er baseret på innovation som et kontinuert forløb med tre faser, hver med fire aktivitetsområder, hvor nærværende opgave har omhandlet de to første aktiviteter: Fokus (Postjekt) og Pre-jekt. Fokus foregik dels ved besigtigelse af SFOer og skoler i Ikast-Brande, dels ved udfordring af de antagelser, skole og fritidsdelen i Ikast-Brande er baseret på. Antagelser er udforsket dels ved opsøgning og besøg hos andre, der arbejde med læring på andre måder (f.eks. Tange Værket), dels ved studering og analyse af nye muligheder. Fokus formål er at skabe indsigt at kunne gå lateralt således der gøres noget andet end i dag! Pre-jekt fasen er Ide fase, hvor vi decideret arbejde med det at få ideer til nogle af de spørgsmål og opgaver Vi havde defineret, derpå for bearbejdet og udviklet disse ideer i en horisontal videnstilførende proces hvorpå vi i en vertikal proces skabte grundlag for at forstå og kunne arbejde videre med de enkelte ideer som et koncept. Det hele er kort sammenfattet i nærværende skrivelse for præsentation med henblik på, at hver enkelt koncept kan gøres til genstand for et decideret projekt!. Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem koncepterne. De skal læses og forstås hver for sig men kan give synergi! Go læselyst

3 Pædagoger som social faglærer Pædagoger i indskolingen fungerer som social faglærer med fokus på klassen som helhed og de enkelte børns sociale udvikling i klassen. Klasselærerbegrebet erstattes af en mentorordning, som varetages af klassens fast tilknyttede pædagog. Relationen etableres ved skolestart og fortsætter op gennem indskolingen. Pædagogen arbejder med klassens sociale liv og det enkelte barns udvikling. Børnene trænes i social adfærd, den enkeltes rolle i gruppen osv. Pædagogerne har ansvaret for elevplanernes punkter omkring børnenes sociale udvikling Pædagogen har som klassens mentor ansvaret for forældresamarbejdet og til øvrige fagligheder omkring klassen som eksempelvis sundhedspleje, tandpleje, AKT, SSP osv. Social kompetence opprioriteres som faglig disciplin med fokus på ikke at tabe nogen børn i processen og på at få den store mellemgruppe til at vokse. Dette udgør netop en af pædagogernes fagligheder! Pædagogers kompetencer kan bidrage til bedre sociale miljøer i klasserne og skolen som helhed. Det er særligt kompetencer omkring relationer mellem børn, børns sociale udvikling samt forældresamarbejdet, der forventes at blive bragt i spil. Skal bindes op på skolereformens oplæg til øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen i indskolingen samt ønsket om en forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere.

4 Pædagoger som social faglærer Konceptets grundlæggende ide baseres på, at social kompetence (og velvære) og faglig udvikling er to forskellige men ligeværdige opgaver, der skal adskilles således hver faggruppe (lærer og pædagoger) kan have hver deres fokus på det enkelte barn. Det glade og stimulerede barn lærer mindst 50% mere end det utilpassede og oversete barn! Der etableres et pilotprojekt på en enkelt skole og i en enkelt klasse, hvor der ses på resultater ved at vurdere med forældre, medarbejdere og de enkelte børn hvilken effekt der opnås. I det der er tale om sociale kompetencer og fokus på det fungerende barn fokuseres på refleksion i democasen. Der skal udarbejdes en projektbeskrivelse, der beskriver og understreger pædagogers faglighed og mulighed for at bidrage til det sociale liv i klassen. Det må forventes at pædagoger, der skal varetage denne mentor rolle skal have særlig efteruddannelse

5 Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over almindelig idrætsundervisning. Lokale foreninger inviteres i aftalte perioder til at stå for aktiviteter for alle børn i aldersgruppen. Foreningerne får et udstillingsvindue til deres aktiviteter. Smalle sportsgrene og andre aktivitetstilbud får mulighed for at vise forældre, børn og medarbejdere hvad de arbejder med og kan måske vække interesse hos de børn der ikke bryder sig om de større sportsgrene. Foreningen stiller kompetent instruktør og rekvisitter til rådighed. Børnene bliver introduceret til en konkret idræt over en given periode, min 1 time pr uge i 4 uger, men med en legende tilgang. Ingen hård træning. SFO betaler vikarløn til instruktøren og stiller selv en medarbejder rådighed, så børnene ikke er alene med instruktøren. Fysisk aktivitet har vist sig at fremme læring både i fht. problemløsning, logisk tænkning, rum opfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Foreningerne får støtte-kroner for det frivillige arbejde de yder i SFO, opgjort i kvoter, så støtten stiger efter kvotens størrelse. Skolen oplever at børnene bliver mere læringsparate og koncentrerede med den ekstra fysiske aktivitet. Der laves målinger af effekten på børnenes indlæringsevne. I mindre byer kan udvalget af idrætsforeninger være småt. Mange instruktører er egentligt ikke uddannede, men blot selv aktive. Disse kan via dette initiativ blive uddannede Incitament struktur skal udvikles

6 Fysisk aktivitet til børnene i samarbejde med foreninger De frivillige i foreningslivet er ofte ildsjæle, hvor deres passion vil smitte af på børnene. Samtidigt får børnene begreb om de aktiviteter til fysisk udfoldelse, der er i deres nærområde således de også efter SFO tid kan forventes at være fysisk aktive Næste skridt er konkret med en klub at undersøge om de kunne være interesseret i sådant et samarbejde. Derpå afprøves konceptet med én forening for at eftervise interesse samt effekt

7 Selvstændigt læringsmiljø for børn i alderen 5 til ca. 9 år Der etableres et selvstændigt skole/læringssystem for børn i -0 klasse (sidste år i børnehave) til og med 2. klasse. Læringssystemet har fokus på, at BØRN skal lære gennem leg, korte forløb, mere fysisk aktive og mere vekselvirkning. SFO systemet er et selvstændigt system på linje med børnehaver, gymnasier osv. med ansættelse af pædagoger, lærere osv. Samarbejder med skole specielt vedrørende de ældste ligesom fritidssystem kan bibeholdes for 3, 4 og 5 klasse En læringsdag fra 08:00 16:00 indeholdende både læring, leg og delvis pasning. Men fokus er på at lære og blive skole/undervisningsparate. En anden måde at organisere og strukturere de første 4 år af børns skoleliv. Børnene klargøres til skole, til det at lære. De svageste falder ikke fra og den store mellemgruppe tabes ikke ved det bratte overgang fra børnehave (skovbørnehave) til skole En læringsdag, der ikke er styret af tid og ringklokke. Tiden rettes ind efter gruppen fokus er på at komme gennem nogle emner. At komme i gang med det at lære som noget sjovt, vigtigt og brugbart. Klasser bliver ikke dannet før start i skole, hvorfor bedre sociale institutioner kan etableres med fokus på det enkelte barns læring. Svage børn styrkes ligesom dem for hvem overgangen pt. er hård styrkes Etablering af nyt system vil dels fagmæssigt (fagforening) give problemer, dels vil det økonomisk have konsekvenser for skolesystemer Total omlægning af SFO system fra et pasningstilbud til et læringstilbud Risiko for at det primært er kvindelige lærere der tiltrækkes af målgruppen

8 Selvstændigt læringsmiljø for børn i alderen 5 til ca. 9 år Et nyt læringsforum baseret på et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere for de mindste børn der stadig er børn. De skal først til at lære, at lære samt blive klædt på til det videre skoleliv. Udover en omkalfatring af SFO systemet vil det have økonomisk konsekvenser, dog primært i forhold til allokering af midler: Kommunens udgifter til: Undervisning ( 0 2. klasse) SFO en ( 0 2. klasse) børnehavepladser (de 5 årige) Preskoler er kendte som børnehavesystem med succes ligesom børnehave er en succes. I koncept indgår både en overbygning på børnehaven, samt som en del af skolesystemet. Der er endnu ikke beskrevet mål, plan eller ramme hvilket bør udgøre grundlaget for det næste projekt før en egentlig forsøgsordning kan etableres. Etablering af testsystem vil omhandle etablering af selvstændigt 5 til ca. 9 år system, der som demosystem i første trin omhandler beskrivelse af læringsmoduler samt beskrivelse af indhold og refleksion.

9 Obligatorisk konkurrence som kreativ kapabilitet Konkurrencer er en del af dagligdagen, men konkurrence er andet end sport. SFO udvikler og gennemfører derfor en række konkurrencer for børnene som en del af det at være i SFO og lære gennem konkurrence. Konkurrence kræver træning / øve / forberedelse og fremmer derved lysten til at dygtiggøre sig. Det styrker børns tro på sig selv og deres evner. Endelig er der implicit i det at konkurrere det at tabe og lære at takle nederlag. Se og opleve nytteværdien af det man lærer ved at der dystes Lærer fordybelse og det at være god, men også det at der tabes og man skal i gang igen Konkurrence er typisk ikke en del af SFO tankegangen medmindre det er sport. Der skal mentalt arbejdes meget med pædagogers opfattelse Konkurrencer indbefatter koncentration over lang tid. Kræver langtidsplanlægning m.m.

10 Obligatorisk konkurrence som kreativ kapabilitet På to SFOer en i Brande og en i Ikast, defineres et projekt med konkurrence regler der designes som værende en konkurrence over 1 år. Hver SFO har tre temaer hvorved der også internt er en slags dyst/konkurrence.. Temabestemt emne ( f.eks. ferieoplevelser - min by / kommune - min skole/sfo - lokale talenter osv.). Vinderprojektet beskrives evt. som tillæg i Ikast Avis & kommunens hjemmeside. Vil være muligt at initiere umiddelbart indenfor de eksisterende rammer, men undervisning skulle gerne integreres således der bakkes op om temaer

11 Entreprenørskab i SFO Alle børn i SFO gennemfører 2 entreprenante forløb hvert år. Omfanget af et forløb svarer til minimum 36 timer. Børnene lærer at arbejde efter metoden i fritiden og kan efterfølgende bruge metoden i folkeskolen og efterfølgende i ungdomsuddannelserne Den kommunale styregruppe understøtter arbejdet med at finde relevante partnere i erhvervslivet således der samarbejdes med det omkringliggende liv. Derved opnås et behov for det, der laves Der er nytteværdi for andre end barnet selv, hvor børnene opfattes som værdifulde ressourcer Der er ikke en løsning eller et facit på en opgave/et, men der arbejdes med muligheder Alle pædagoger skal uddannes med metoder, der understøtter arbejdet i det kreative, det innovative og entreprenante lærings rum Der skal løbende skaffes virksomheder, partnere og cases fra det omkring liggende samfund

12 Entreprenørskab i SFO Aktiviteterne i SFO rammesættes i højere grad end det er tilfældet i dag, hvor aktiviteter på dette punkt omhandler aktiviteter ud af huset. Fokus på at arbejde med skabende aktivitet i et industrielt, forretningsmæssigt, servicesystem osv. giver en inddragelse af børnene i det omkringliggende samfund og en forholdelse til deres egn. Elementer fra projektet har været gennemført med succes, hvor både børn og virksomhed var glade. Opgaven for nærværende projekt bliver at sætte det i system både omhandlende den eksterne inddragelse (virksomheder, organisationer osv.) samt få forløbende definerede for at sikre reproducerbarhed.

13 Udendørspædagogik SFO aktivitet er udendørs. Ikke sådan at alt tid er udendørs, for der vil være indendørsaktivitet forbundet med planlægning af udendørsaktivitet. Legepladser og naturområder skal nytænkes med henblik på at motivere til mere bevægelse, både i forhold til motorisk udfoldelse og anvendelse af naturens materialer ( jord - træ - planter og dyr).udearealer er således ikke kun legeplads, men skov, eng osv. Uderummet indgår målrettet i aktivitetstilbuddene. Der er obligatorisk deltagelse hver dag i en udeaktivitet. Fokus er ikke om man er ude, men på hvad man skal have på, hvad der skal ske osv. udendørs. Undersøgelser fra Skovbørnehaver har vist evidente og markante motorik og læringsforbedringer for børn fra skovbørnehaver sammenlighed med andre. Udearealer byder på så meget mere end indearealer både mht. plads, udfoldelse og nysgerrighed. Sjove lege giver anledning til at børnene får lyst til at røre sig. Bevægelse bliver en naturlig del af den pædagogiske praksis Sundere børn og voksne Pædagogerne skal efteruddannes således det ikke er pasning ude (opsyn) men læring, forståelse og udfoldelse Et kendt problem fra skovbørnehaver er påklædning. Forældres ansvar for dette kan vise sig at være utilstrækkeligt.

14 Udendørspædagogik Ude er meget større end inde og åbner op for helt nye muligheder. Fra skovbørnehaver osv. er det kendt det aktivt at bruge nogle udeaktiviteter, men med ældre børn og mere videns søgende kan dette rum via udendørspædagogik tilføres næste step. Ny dansk undersøgelse (2012) vedrørende skovbørnehaver (BUPL) dokumenterer, at Børn i skovbørnehaver er mestre til at finde på. De er markant bedre end deres jævnaldrende i almindelige børnehaver. Også når det gælder motorik, opmærksomhed og sygefravær, har udebørnene førertrøjen på. Disse positive dokumenterede effekter skal videreføres i SFO-Undervisningssystemet Projekt baseres på overførsel af skovbørnehavernes resultater, men placeret i kontekst af læring. Vil kræve reformation af SFO tænkning. Forslag demo projekt gennemføres på SFO med flere stuer, hvoraf den ene omdannes til ude-sfo på alle måde: Indretning, udstyr, (køkken et udekøkken, stormkøkken osv.), beklædning til børn (termotøj osv.). Børn på denne stue er der så på skift som en start.

15 Særlige fritidstilbud for børn fra 4. klasse SFO tilbuddet for de ældre børn - fra 4. årgang og frem samles tilbuddene på lokaliteter, der er egnede til ældre børn. Flere værksteder og andre muligheder for fysisk udfoldelse Der oprettes et antal interessegrupper i løbet af et år. Interessegruppernes aktiviteter har forskellig længde og børnene tilmelder sig løbende efter interesse. Et fritidstilbud for de ældre børn baseret på interesser, ofte møntet på de børn for hvem foreningslivet ikke lige rammer eller som søger andre/nye udfordringer Kan ses som konkurrent til foreningslivet, fritidsklubber, spejderbevægelser osv.

16 Særlige fritidstilbud for børn fra 4. klasse Tilbuddet samler børn fra flere SFOér i et lokalområde. Aktiviteterne kunne udbydes som linjer. - der kan oprettes valghold a la Ungdomsskolen. Som demoprojekt etableres konkret tilbud for alle SFOer i Ikast baseret på rollespil om Europas udvikling i 1700 tallet. Børnene får konkrete opgave og besøger inden den store dyst på torvet i Ikast Den Gamle By i Aarhus, ser et Holberg skuespil osv. Inden har alle historielærere i skolen fået besked om temaet så undervisningen har kunne inddrage dette aspekt. De yngre børn i SFOen indgår som slaver for de større elever osv. Lærer at tilegne sig viden om et givet emne og sætte handle bag sin viden

17 Bevidstliggørelse af legen Emnerne for legen udvælges målrettet med udgangspunkt i børnenes interesser og fagplanerne på de pågældende årgange, og der bliver således tale om en indbygget motivation. Der er tid og rammer for fordybelse og mulighed for at arbejde med emner/temaer på andre måder end i skolen. Børnene får mulighed for læring på et højere niveau (Blooms taksonomi) Konkretisering af mål- og indholdsbeskrivelsen kommer til at spille sammen med fagmålene i skolen Leg med sin læring giver nye måder at begribe begreber på for børnene I MANGE kredse ses leg som fritid, tidsspilde og langt væg fra læring. Det at leg og læring hænger sammen vil i både det politiske system og i forhold til mange forældrebestyrelser være en udfordring

18 Helhedsskole Børnenes såkaldte opsplittede liv, hvor den daglig pendling mellem forskellige arenaer betegner det livs- og systemverden, hvis samværslogik er præget af (for) store forskelle grundet disse skift hvilke elimineres ved ét samlet system. En sammensmeltning af skole og fritidsordning med lærertimer pædagogtimer fællestimer ung til ung timer praktisk indlæring og flere ud-af-husetoplevelser integreret i et dagsskema sammensat efter optimal læring i forhold til alder, osv. Bedre forløb optimeret børns indlæring og ikke et system baseret på faggrænser og systemverden Mere sunde børn da der er flere aktiviteter, hvor børnene bevæger sig mellem lektioner Mere sunde mad(vaner), da mad er en del af undervisningen Ingen lektier. En del af helhedsskolen er at lektier gennemføres i skoletiden Ændrede arbejdsvilkår for personalet både pædagoger og lærere Et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger om elevernes læring med højere grad af langtidsplanlægning ud fra den ønskede læring.

19 Helhedsskole Heldagsskolen vil kunne initieres indenfor 1½ år med beslutning samt projekt for realisering jf. nedenstående plan Primo 2013 April 2013 April/maj 2013 April/maj 2013 Maj 2013 August 2013 Oktober November/dec. Foråret 2014 August 2014 Sagsfremstilling inkl. Økonomiske forhold udarbejdes Høring i skolebestyrelserne Beslutning i byrådet Udarbejdelse af uddannelsesstrategi, f.eks. Specialdesignet kursus Forhandling med faglige organisationer Aktiviteter omkring samarbejde mellem pædagoger og lærer planlægges igangsætning november/december 2013 Bygningsmæssige forhold undersøges. Eventuelle ændringer planlægges. Byrådet vedtager budget indeholdende helhedsskolen Indledende planlægning og samarbejde mellem lærere og pædagoger igangsættes Bygningsændringer foretages HELHEDSSKOLEN igangsættes skolen Fritidsord ning Helhedsskolen

20 Livsduelighed med duelighedsmærker SFO overtager forpligtigelsen med flere af de timeløse fag baseret på at give det enkelte barn kompetencer til i højere grad at kunne mestre dagligdagens udfordringer, herunder det at skulle undervises i en skole. Som en del af det at gå i skole skal hver elev gennemføre duelighedsforløb i SFO regi. Hvert forløb udløser sluttelig et duelighedsmærke på bedste spejdermaner Hvert barn skal tage mindst 4 duelighedsmærker om året. Det pædagogiske arbejde i SFO er bliver målbart og bliver tilført en højere grad af målrettethed. Duelighedsmærkerne bliver symboler på det børnene kan/ har lært. Mange duelighedsmærker giver status på linje med det at have medaljer, svømmebevis osv. For optimal læring er det bl.a. vigtigt, at barnet ved, hvad der forventes af en god skoleelev. Med tydelige forventninger, er det lettere for barnet, at honorere og dermed at deltage i undervisningen Der tilrettelægges et forløb for de kommende skolebørn, hvor denne læring er i fokus. Duelighedsmærkerne giver børnene lyst til at lære Med de timeløse fag skal pædagogerne opdateres og evt. efteruddannes. Projektet kræver en vis grad af obligatorisk fremmøde. Pædagogerne skal i højere grad tænke læring før aktiviteten, altså i højere grad langtidsplanlægge ud fra den ønskede læring.

21 Livsduelighed med duelighedsmærker SFO med pædagogsystemet griber fat i nogle helt centrale område omkring grundlaget for at kunne tilegne sig ny viden, adskilt fra skolesystemet med undervisning med anderledes positiv evaluering som kendt fra fritidslivet, cykelmærker osv. For eftervisning af koncept etableres projekt på skole, hvor der år 1 startes op med gennemførelse af to forløb med duelighedsmærker. Forløbene bliver en del af den obligatoriske undervisning. Livsduelighedsmærker udvikles derpå til at omhandle flere ting, hver aktivitet tilpasset den givne årgang, interesse samt ønske fra skolens ledelse og bestyrelse. Kan alt efter situation og alder bl.a. omhandle: Selv tage tøj på God kammerat God skoleelev Jeg kan klokken Min PC Krop og hygiejne Sundhed: kost, bevægelse og trivsel Naturnørd Cykel smed Kokkeskole Tømrerskolen Skrædderskolen Kunstskolen De timeløse fag kan være en del af konceptet Færdselslære Elevens alsidige udvikling Seksualundervisning

22 Obligatoriske Tema Moduler i SFO Alle SFO er tilrettelægger X antal moduler, med udgangspunkt i Mål & Indhold for IBK. Alle børn skal tilmelde sig 2 moduler årligt. Der derimod mere frit hvilke således de kan vælge efter interesse, kammerater osv., men de kan ikke vælge samme hvert år. Der er mødepligt til aktiviteter i forbindelse med det valgte temamodul. Tema moduler er en del af den undervisning, der foregår på en skole Hvert modul afsluttes med en svendeprøve. En svendeprøve kan være en leg, en video, en opsætning, en video osv. hvor det at formidle med den enkeltes begreber er i centrum Ved placering af tema moduler i SFO skabes anderledes rammer for læring Mulighed for fordybelse og at nørde, da timedefineringer ikke eksisterer Giver mulighed for at tilgodese børn med særlige udfordringer, særlige forudsætninger, visuelle børn, røre gøre børn, børn med særlige interesser osv. Det pædagogiske arbejde i SFO erne bliver målbart kombineret med at det pædagogiske arbejde tilføres en endnu højere grad af målrettethed Aktiviteter skal nøje tilrettelæges efter tema, der kører i undervisningsregi, således der er symbiose og ikke konkurrence Obligatorisk medfører både tids- og ressource diskussioner Pædagoger skal i højere grad tænke læring før aktivitet og arbejde didaktisk

23 Obligatoriske Tema Moduler i SFO Den store udfordring her er at gøre aktiviteter i SFO er obligatorisk. Temaer er en del af alle SFO ers arbejde i dag, men det at det er obligatorisk og skal afsluttes med svendeprøve er anderledes for mange både blandt lærere og pædagoger At SFO systemet bistår med flere læringssystemer vil implicit medføre et system, deri højere grad tænker læring før aktivitet hvilket også på sigt giver mulighed for objektive målinger på effekt af temaer, læring og det at have en pendant til skole/undervisningsformen År 1 anbefales det at starte med tre temaer på udvalgt SFO, hvoraf alle elever i en årgang skal vælge et tema. Der nedsættes gruppe bestående af både lærere og pædagoger til at definere temaer samt mål (hvad skal svendeprøven viser de har lært). På baggrund af erfaringerne udvikles yderligere temaer f.eks.: Drama & musik PC og IT Bevægelse og Idræt Kokkeskole Natur & Teknik Førstehjælp Byggelegeplads Matematikværksted Sprogværksted

24 Undervisnings- og fritidsdelen arbejder ud fra samme læringsplaner Pædagoger og lærere samarbejder kontinuerligt om det enkelte barns læringsplan. Ikke som frokostpause aktivitet, men skemalagt, struktureret og med klar agenda. Der skabes et ugentlig hul i skemaet hvor, pædagog og lærer kan mødes. Mødeindholdet er udelukkende: - at gennemgå børnenes læringsplaner kontinuerligt - at aftale tiltag i forhold til barnets nærmeste udviklingszone. Det enkelte barns læring understøttes, både i det traditionelle undervisningsmiljø og i de mere alternative læringsmiljøer som SFO en har mulighed for at tilbyde, både fagligt og socialt. Mulighed for i fritidsdelen at skabe anderledes læringsrum end i undervisningsdelen, hvor rammerne er anderledes. Mulighed for at tilgodese børn med særlige boglige udfordringer, sociale udfordringer, børn med særlige forudsætninger, visuelle børn, røre gøre børn, børn med særlige interesser m.fl. Mulighed for at nørde og fordybelse også for dygtige børn Det tager tid der skal findes og prioriteres. Der skal ske en kulturforandring, så det i højere grad bliver naturligt, at pædagoger og lærere samarbejder om barnets læring.

25 Undervisnings- og fritidsdelen arbejder ud fra samme læringsplaner Der gennemføres en analyse på hvordan fælles elevplaner kan struktureres og gennemføres, herunder en gennemgang af hvad ressourcer der skal benyttes for at alle elever kan få udarbejdet elevplaner for deres faglige og personlige udvikling. Derpå afprøves metoden på konkret skole for at se dels omfang, dels udbytte

26 Teknologisk læringsunderstøtnings system RFID teknologi benyttes til det at følge og understøtte børnene sociale udvikling ved dels at følge deres gøren i både skole og SFO, dels ved at kunne kalde på hver enkelt efter behov som til timer, mødetidspunkt, hjemtidspunkt osv. Teknologisk er det hverdag i produktionen, hospitaler og ældreplejen, her ses systemet som et optimeret ressourcesystem både til optimering af lærer/forældres læringsaktivitet, men også i forhold børnene. Systemet er baseret på fire ting: 1: Hvert barn har en unik tag (armbånd) som kan kaldes samt spores 2: Modtager forskellige steder i skole og SFO, der registrerer passage (hvor er børnene) 3: Computer med software, der sammenfatter registreringer. Dvs. hver passage registreres i computer og behandles (hvor er de, hvem er de sammen med, hvor lang tid, variation osv.) Samtidig har systemet information dels fra skoleplan, dels fra forældre om hvilke aktiviteter, der skal deltages ved (herunder undervisningsplan) således den enkelte elev ligeledes kan kaldes på (og automatisk registreres ved fremmøde eller manglende fremmøde. Manuel overvågning, ringklokke osv. unødvendige 4: Intranet skole intra. Her kan forældre se hvad der sker, pjæk osv. men også placere information om afhentningstidspunkt (besked til barn via system), aktiviteter osv. Lidt som unge i dag bruger sociale medier. At holde øje med er delvist automatiseret hvilket frigør mange ressourcer til læring, leg osv. Der haves et billede af børnenes socialisering: Hvad laver de, hvem er de sammen med og hvor fysisk aktive er de. Objektiv, faglig og underbygget kan individualiseret indsats effektueres Det at kalde til time, kalde til arrangementer, give besked om hentning osv. bliver let via system kaldes a la kendt fra kalendersystem osv. på mobiltelefoner Kan tolkes som værende overvågning specielt hvor viden om hvad der eller er i samfundet er minimalt Koster noget og skal vedligeholdes

27 Teknologisk læringsunderstøtnings system Det at benytte sporbarhed som en del af det at optimere ressourcerne på en skole er en radikal indgriben i pædagogers og lærers måde at anskuer det at være sammen med børn på, hvor papir og kuglepen (blyant) stadig er den foretrukne teknologi! Test skal som med anden indførelse af teknolog eftervise for alle, at dette er ufarligt, noget ønsket og noget brugbart. Etablering af pilotprojekt har derfor to formål: Udvikle systemet samt skabe interesse og legitimitet for teknologien. Sammen med virksomhed og f.eks. Teknologisk Institut etableres projekt for afprøvning af system i miniskala. Systemet opsættes på demo-skole, hvor ringeklokker afskaffes. Derpå benyttes erfaringer til skabelse af decideret system for afprøvning i fuldskala på demo SFO integration for hele skole. Optimeringsdelen af ressourcer er et væsentligt element herunder definering af optimeringsnødvendige ressourcer (ABC), f.eks. for bedre udnyttelse af dyre lokaler som fysiklokaler (skal ikke stå ledige i frikvarterer) osv. Systemet udbygges i moduler således det kan indføres efter ønske. Tag Modtager

28 PC til applikations brug Teknologi som computer bruges til andet end spil men til brug for styring af udstyr som indgår i dagligdagen og fremtiden anvendelser. Anvendelig i mange sammenhænge og som start vælges 3D printer, hvor børn via computer kan lave eget legetøj og modeller for maling, sammensætning, maling osv. Teknologien er udbredt og en naturlig del i mange virksomheder i dag og de billigste koster fra 3000 Kr. + materialer(forskellige farver). Børn kan via computer skabe, eksperimentere og lege med kreationerne, de selv har tilvejebragt Egne tegninger - men også manipulerede fotografier osv. kan animeres og printes, hvilket giver god viden om det der arbejdes med Computer ses som et værktøj og ikke et legetøj Selvom udstyr er billigt kræver det en del at bruge softwaren Nogle af de plast, der bruges i 3D printere er ikke ufarlige for børn ligesom der kan fremkomme små emner eller knækkede emner, der er små og derfor ikke velegnede til børn. Det at arbejde med teknologi er typisk ikke derfor personalet i SFO valg at blive pædagog, og kan være en udfordring

29 PC til applikations brug Selve 3D kopimaskine til plast er forholdsvis billige, men at få børnene til at arbejde med softwaren og få pædagoger til at kunne vejlede vil kræve en del. Projektet for opstart bør derfor omhandle: - Udvælgelse af rette printer ift. behov/anvendelse (evt. med deleordning) - Efteruddannelse af personale På sigt vil printeren kunne udvides med kameraer, mikroskoper osv. således observeret dels kan bearbejdes og manipuleres på computer, dels kan printes for at føle, f.eks. bakterier, vira osv.. Det at lege med teknologi kan og bør udvides til mere så tidligt i børns udvikling som muligt, herunder f.eks.: - Mikroskopi undersøgelser af bakterier osv., f.eks. som kendt fra stærekasser på sygehuse - Helikopterstyringer for leg med vindmøller, fly osv.