Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Botilbuddet Høvejen, Randers Kommune

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Botilbuddet Høvejen, Randers Kommune 1

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 7 Standard 1.3 Individuelle planer... 8 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Høvejen blev foretaget den 29. november 2012 af surveyor, Klaus Krogsgaard, Århus Kommune og surveyor, Kirsten Ravnkilde Møller, Silkeborg Kommune. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Bostedet Høvejen 23 er et botilbud efter Servicelovens 107 og 108. I de to bofællesskaber Høvejen og Høvejen 21 ydes bistand efter 83 og 85. Målgruppe Målgruppen er voksne psykisk udviklingshæmmede med behov for pædagogisk vejledning og støtte, omsorg og pleje. Beboerne kan i forskellig grad indgå i de daglige gøremål. Medarbejdersammensætning Medarbejdersammensætning på Høvejen udgøres af pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, kontorassistent, pedel, rengøringsassistenter, køkkenmedarbejdere og pædagogstuderende. Der er endvidere ansat to medarbejdere, der varetager funktionen som vågen nattevagt på hele bostedet. Ledelsesfunktionen varetages af et team bestående af afdelingsleder, stedfortræder og forstander. Udover de faste medarbejdere er der studerende og vikarer tilknyttet boformen og bofællesskaberne. Fællesarealer I hver afdeling er der fællesarealer med køkken, stue, vaskerum mm. Der er desuden servicearealer med kontorer, mødelokale samt depot. Afdelingerne har desuden hver en udendørs terrasse, samt en stor fælles terrasse. 2

4 Boliger Høvejen 23 består af 23 lejligheder fordelt på to afdelinger boform A og boform B. Lejlighederne er på 21 m2 og består af entré, badeværelse og stue. I bofællesskabet Høvejen er der 6 handicapvenlige rækkehuse. Hver af dem er på 68 m2 og består af køkken, badeværelse, bryggers, soveværelse, en stue samt en terrasse. Boligerne er beliggende ved siden af Boformen, og ejes af "Boligselskabet Høvejen". Høvejen 21 rummer 8 lejligheder med 1 soveværelse, stue, badeværelse og tekøkken. Særlige forhold: En boenhed var på tur til København, og en ungegruppe var på arbejde. De var derfor ikke til stede under besøget. Ungdomstilbud i hus 1 & 2 har fået 8 nye borgere, der flyttede ind i august Der har været renoveringer med tilbageflytning i august for dele af borgergruppen. Der er lige gennemført ny elektronisk APV i nyt koncept ift. tidligere. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Hanne Vittrup, områdeleder og Afdelingsleder Lene Aakjær. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med 2 medarbejdere fra henholdsvis hus 1 og hus A. Der blev ligeledes gennemført interview med 2 beboere. Surveyorteamet foretog rundgang på tilbuddets afdelinger Hus A, Hus 1 og Hus 2 Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Introduktionsskrivelse til projekt langtidsfrisk fra 2 sociologistuderende Organisering af arbejdsmiljøarbejdet på bofællesskabet Høvejen/Tronholm, januar 2011 Arbejdsmiljø organisationsdiagram individuelle planer fra 1 borger i hhv. Hus A, Hus 1/Hus 2 og bofællesskabet Høvejen 31 Notat evaluering af intern audit, 26. oktober 2012 Handlingsplan fra intern audit Referat fra intern evaluering Tjekliste til information af nye medarbejdere maj 2011 Referat fra beboermøde, 27. februar Referat fra beboerrådsmøde 21. juni Dagbogsnotater for 3 beboere Værdigrundlag Skabelon for MUS samtale (med kompetenceudviklingsplan) Anonymiseret kompetenceudviklingsplan 3

5 Lokale retningsgivende dokumenter for alle seks standarder, gældende fra 1. april

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Høvejen, vurderes det, at tilbuddets arbejde med standardernes fire trin fører til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at standarden for kommunikation har tilført tilbuddet en ny systematik. Ledelsen ser standarden som et redskab, som de kan hænge pædagogikken op på, og dermed tilrette deres koncepter, så de passer ind i kvalitetsmodellen. Ledelsen fortæller, at de prøver at skabe sammenhæng mellem standarderne og praksis. De fortæller ligeledes, at de på trods af store forandringer i organisationen prøver at få det bedste ud af det. Ledelsen oplyser desuden, at de har lavet en gruppe på tværs af organisationen, som arbejder på at skabe en fælles forståelse for standarden og dens funktion i praksis. I denne gruppe drøftes der blandt andet, hvordan afdækningen af kommunikation kan bruges, og ligeledes hvordan det skrevne herom kan forstås. I interview med medarbejderne fremgår det, at de i Hus A har 13 beboere i nyrenoverede lejligheder i alderen Det er en meget spredt gruppe af mennesker der bor i Hus A, men alle med psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser. Nogle har et verbalt sprog, andre ikke. Alle beboere, på nær en kørestolsbruger, er mobile. Medarbejderne fortæller, at de afdækker beboerne kognitivt, hvorvidt de har sprog, og at de samarbejder med de pårørende om afdækning. De går desuden, hvis det er sprogligt muligt, i dialog med beboerne om ønsker og forventninger. Ved indflytning af nye beboere, er disse i fokus på de første møder med henblik på afdækning og evaluering af fælles erfaringer, ellers tages beboerne op på møderne løbende. I interview med en medarbejder fra ungeafdelingen fremgår det, at beboerne på denne afdeling er selvhjulpne, har et større ordforråd, kræver meget lidt pleje, og at de 5

7 er mobile. Beboerne på ungeafdelingen er mellem år. Medarbejderne fortæller, at der er beboere, der har brug for struktur. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de blandt andet kommunikerer ved hjælp af en vagttavle. Vagttavlen er en oversigt med arrangementer. Medarbejderne fortæller desuden, at de arbejder på at få en digital informationstavle, da næsten alle beboerne har computere. Medarbejderne bruger Bosted, overlapssedler og møder til at formidle observationer til hinanden. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i 3 individuelle planer mangler systematik omkring de ydelsesspecifikke standarder. Der er dog fokus på kommunikationen og afdækningen heraf. Det fremgår ligeledes af dokumentgennemgang, at der i referat fra intern audit ikke er fulgt formkrav. Ved rundgang observeres, at der hænger tavler med en oversigt over personalet i ungegruppen. Der observeres ligeledes tavler med oversigter over aktiviteter og madplaner. Ved rundgang blev der desuden observeret god kommunikation mellem servicepersonale og beboerne. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) - om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) - om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Surveyorne konstaterer, at auditforløbet ikke har været systematisk, idet der ikke er gjort brug af skemaer fra f.eks. auditmodellen. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold samt angivelse af hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 6

8 Surveyorne vurderer, at tilbuddet med fordel kan have større systematik i dokumentationen samt hvor oplysningerne findes, men dette har ikke betydning for opfyldelse af standardens overordnede mål. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der er i det daglige er fokus på den enkelte beboers selvbestemmelse. Der afholdes lokale beboermøder, ligesom der afholdes fælles beboerrådsmøder for alle institutionerne i organisationen. Ledelsen fortæller desuden, at beboerne flere gange er kommet med forslag om at ændre mødestrukturen, dette er blevet imødekommet og afprøvet. Ledelsen oplyser i interview, at beboerne selv kan vælge hvilke aktiviteter, de vil deltage i, alt afhængig hvad de har lyst til. De kan derudover også selv vælge, hvilken afdeling de vil spise på, eller om de vil spise i egen lejlighed. I interview med medarbejderne fremgår det, at de afstemmer forventninger, ønsker og behov med nye beboere såvel som med deres pårørende inden indflytning. De kommer ligeledes på hjemmebesøg, inden nye beboere flytter ind. Medarbejderne fortæller, at de arbejder med brugerinddragelse så meget som muligt, men at det handler om at finde balancen mellem at overlade alt til beboerne, og overtage alt for beboerne. Medarbejderne fortæller, at brugerinddragelse kræver tolkning ved beboere, der ikke har noget verbalt sprog. Og det kræver ligeledes samarbejde med de pårørende. Visionen er at gøre beboerne så selvhjulpne som muligt. Medarbejderne oplyser i interview, at beboerne har stor indflydelse på blandt andet ture ud af huset og beboermøder, og de vælger selv, om de ønsker at deltage. Medarbejderne oplyser desuden, at mange beboere i ungegruppen kommer hjemmefra, og derfor er vant til at stille krav og fortælle, hvad de gerne vil. I interview med beboere fremgår det, at de selv bestemmer, hvorvidt de vil af sted på dagtilbud. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i de 3 tilsete individuelle handleplaner mangler systematik omkring de ydelsesspecifikke standarder. Det fremgår dog i hele planen, at der er fokus på brugerinddragelse i forbindelse med mål såvel som delmål. 7

9 Ved rundgang observeres en aktivitetstavle til afkrydsning af tilmelding til dagligdagsopgaver. Der er ligeledes en menu med forskellige valgmuligheder + opfordring til selv at lave en ret. Derudover observerede surveyorne tegn på brugerinddragelse via kunst lavet af beboerne selv. Surveyorne observerede ligeledes, at der var stor forskel på indretningen i de forskellige afdelinger. Det var klart at fornemme et ungemiljø og omvendt et miljø til lidt ældre på de forskellige afdelinger. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) - om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og 5. Surveyorne konstaterer, at auditforløbet ikke har været systematisk, idet der ikke er gjort brug af skemaer fra f.eks. auditmodellen. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, hvad angår såvel afdækning af forudsætninger for indflydelse som løbende afklaring og håndtering af ønsker samt evaluering og eventuel revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder 8

10 retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de individuelle planer tages op på personalemøder og evalueres løbende. Det er primært kontaktpædagogerne, der arbejder med planerne i hverdagen. Ledelsen giver udtryk for, at standarden har tilført praksis noget nyt, og at der arbejdes på dokumentationsdelen. I interview med medarbejderne fremgår det, at alle beboere har en individuel plan, som skal ligge klar senest 3 måneder efter indflytning. Medarbejderne fortæller, at de kalder det handleplanskoncept, hvori handleplansmål beskrives ud fra beboeres ønsker samt med forslag fra personalet. Planen tages op årligt sammen med beboeren, pårørende, beskæftigelsestilbud og sagsbehandler. I samarbejde bliver der lavet en ny plan, i planen er der bestillingsmål og pædagogiske mål. Mål bliver jævnligt taget op på personalemøder, hvor de bliver gennemgået, evalueret og justeret. Bosted kan bruges som kommunikation mellem beskæftigelsestilbud og afdeling. Der er etableret et kontaktpersonsystem, og det er kontaktpersonerne, der udstikker og følger op på målene. En medarbejder fortæller, at mål typisk er noget, beboerne skal støttes til i hverdagen, og at det er indarbejdet ind i den enkeltes rytme og struktur. Målene skal ikke bruges som et opslagsværk, men som et redskab i hverdagen. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i de 3 tilsete individuelle planer mangler systematik omkring de ydelsesspecifikke standarder. De individuelle planer er ved at blive redigeret i forhold til kvalitetsstandarderne. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) - om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) - om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3, 4 og

11 Surveyorne konstaterer, at auditforløbet ikke har været systematisk, idet der ikke er gjort brug af skemaer fra f.eks. auditmodellen. I interview med ledelsen fremgår det, at tilbuddet vil forsøge at gøre målene mere tydelige i Bosted. Der er pt. forskel på kvaliteten af de individuelle planer. Ledelsen er desuden opmærksom på, om beboerne er inddraget nok i arbejdet med de individuelle planer. Nogle steder er de individuelle planer mere målbare end andre. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Surveyorne vurderer, at tilbuddet med fordel kan ensrette opstillingen i de færdige planer med henblik på at implementere og synliggøre kvalitetsstandarderne i de individuelle planer. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der bliver afholdt MUS, hvor relevante kompetencer bliver drøftet. For at imødekomme beboernes behov, drøftes der ved nye beboere, om personalet har de nødvendige kompetencer. Lederne koordinerer kompetencearbejdet og tager det op på områdemed. Høvejen har i den sidste tid fået nye beboere med nye og andre diagnoser end før. Dette kan de fagligt imødekomme ved blandet andet at bruge medarbejdere med de rette kompetencer fra andre steder i organisationen f.eks. til at komme med et fagligt oplæg på et personalemøde. 10

12 I interview med en medarbejder fra Høvejen fremgår det, at kompetencer som at være tydelige og sige fra og til er nødvendige, da mange af beboerne er tidligt omsorgssvigtede, og grænseløse. En anden medarbejder nævner at være rummelig, omsorgsfuld, humor og have overblik som nødvendige kompetencer. Medarbejderne fortæller ligeledes, at det er vigtigt at dele sine tanker, så de taler til hinanden og ikke om hinanden. Derudover ser de forskellighed som en ressource, at det handler om at have kompetencer sammen som gruppe og ikke hver for sig. Når der deles viden fra eksempelvis kurser kan det både være fra et individuelt initiativ såvel som et fælles initiativ. Viden deles blandt andet på personalemøder og i Bosted. Medarbejderne fortæller, at efter MUS er det afdelingslederens job at undersøge muligheder for at følge op på aftaler om kurser mv. Medarbejderne oplever at det er der styr på, idet der dagen efter er et referat parat mv. Af dokumentgennemgang fremgår det, at surveyorne har set en anonymiseret kompetenceudviklingsplan med 3 mål. Der er dog ingen tidsramme eller ansvarsperson på. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede for at tilbuddet kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af auditreferat, at der er gennemført kvalitetsovervågning i overensstemmelse med auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres (indikator 5). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med løbende at afdække, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at Høvejen kan løse sine opgaver, ligesom der arbejdes systematisk med, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at opretholde og udvikle medarbejdernes kompetencer på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 11

13 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at medarbejderne er involveret i arbejdsmiljømæssige spørgsmål. De har blandt andet været involveret i udfordringer omkring flytningen. Der er tovholdere på de forskellige afdelinger i forhold til arbejdsmiljø. Ledelsen fortæller, at de tilbyder trivselssamtaler, hvis der fornemmes, at der er behov for dette. Personalet kan ligeledes bede om en samtale, hvis de ønsker det. På personalemøderne er der trivselsrunder. Ledelsen mener dog ikke, at dette har den rette effekt. Ledelsen giver udtryk for, at dialog er et vigtigt element i deres værdigrundlag. Ledelsen fortæller, at de på Høvejen har haft et projekt kaldet Projekt Langtidsfrisk. Et par sociologistuderende har kigget på, hvad det er, der gør, at der er nogle medarbejdere, der næsten aldrig bliver syge. Ud fra projektet har de lavet en rapport, som de også vil lave i en kort udgave. I forbindelse med dette projekt har ledelsen valgt at belønne langtidsfriske med en biograftur med en ægtefælle eller en kollega. De håber, dette vil skabe dialog omkring årsagen til den lange tid som frisk. I interview med medarbejderne fremgår det, at der generelt er et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørepræsentanten fortæller, at hvis hun hører om problemer, går hun videre med det. Medarbejderne fortæller, at APV ikke er en del af hverdagen. Medarbejderne har erfaret, at APV ikke er tilgængelig og vil arbejde på at få den gjort tilgængelig. Det fremgår af interview med medarbejderne, at sidste APV var rigtig god, da ombygninger, udflytninger mv. tog højde for mange af de ting, der var påpeget tidligere. Arbejdsmiljørepræsentanten fortæller, at trivsel er et punkt på arbejdsmiljømøderne. Arbejdsmiljørepræsentanten går rundt og taler med kollegaer på afdelingen og spørger ind til trivsel. Disse oplysninger bliver taget med til AMU møde og derfra med til LMU mv. En medarbejder giver desuden udtryk for, at der bliver taget hånd om konflikter i de rette fora, og at der bliver taget godt ansvar. Medarbejderne accepterer helst kun løsninger, som de er tilfredse med, og de oplever, at der bliver handlet på det fra ledelsens side. Medarbejderen oplever desuden, at medarbejderne tager fat i arbejdsmiljørepræsentanten og ledelsen ved behov. Af dokumentgennemgang fremgår det, at en arbejdsmiljøgruppe har indgået et samarbejde med 2 sociologistuderende omkring Projekt Langtidsfrisk. Det fremgår ligeledes, at der foreligger en tjekliste, der indeholder introduktion til arbejdsmiljø med udspecificerede emner. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: 12

14 - om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). - Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres (indikator 5). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder: retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at værdierne er blevet udformet på et seminar med et konsulentfirma. Værdierne er udvikling, frihed og ordentlighed (UFO), og de bruges aktivt i hverdagen. Ledelsen fortæller, at de har forundringssamtaler med nye medarbejdere efter 4 måneder. Dette ser de som en måde at arbejde med forankring af værdierne. Værdierne bliver ligeledes taget op til alles MUS. Det er i forbindelse med audit besluttet, at værdierne skal trykkes på papir/plakater og dermed gøres synlige i hverdagen. Dette arbejde er i gang. 13

15 I interview med medarbejderne fremgår det, at en af de grundlæggende værdier er ordentlighed. De fortæller ligeledes, at værdierne er blevet udarbejdet på temadage for hele organisationen. Medarbejderne føler ikke, at værdigrundlaget fylder i hverdagen. For et par år siden var værdierne fast på dagsordnen, det er de ikke længere. En medarbejder fortæller, at de har talt om at forbedre deres introduktion til værdierne til nye medarbejdere f.eks. ved at udarbejde små foldere samt indføre en mentorordning. En anden medarbejder fortæller, at der lige nu er en følordning til nye medarbejdere, så der er ingen, der bliver kastet ud i arbejdet alene. Medarbejderen fortæller endvidere, at værdierne giver medarbejderne ret til at være forskellige samt ret og pligt til at komme frem med holdninger og italesætte sig som fagperson. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der foreligger en tjekliste, der indeholder et afkrydsningspunkt til introduktion til værdierne. Ved rundgang observeres, at der er en tjekliste, der udleveres til nye medarbejdere. Denne liste skal gennemgås i løbet af de første 3-4 måneder. Der observeres ligeledes stor rummelighed i forhold til beboere i fællesrum i Hus A, hvor rengøringspersonale er ved at vaske gulv, men hvor beboerne færdes frit og uhindret med og omkring personalet. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om medarbejderne introduceres til tilbuddets værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) - om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Det fremgår af auditreferatet, at tilbuddet ved auditeringen har vurderet de forhold, der indeholdes i indikator 3 og 4. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Surveyorne ser en plan med konkrete mål og ansvarshavende. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Høvejens værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. 14