Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Naturkapital og bæredygtig udvikling* Økonomiske forsøg på at præcisere begrebet bæredygtig udvikling er bl a kendetegnet ved, at natur opfattes som kapital, der frembringer en række serviceydelser, som er afgørende for menneskelige levevilkår Denne tilgang skaber en samlet ramme for de samfundsmæssige prioriteringer i forbindelse med langsigtet planlægning for bæredygtig udvikling Substitutionsmuligheder mellem naturkapital og andre typer af kapital er en væsentlig del af den økonomiske debat Jørgen Birk Mortensen, lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Medlem af Det Økonomiske Råds formandskab Indledning Naturen er grundlaget for menneskelig eksistens og velfærd Det er derfor vigtigt at afklare samspillet mellem natur og menneskelig velfærd og opnå indsigt i de processer, der kan true naturgrundlaget I økonomisk teorihistorie indgår naturen, specielt jord, som en vigtig faktor til at forklare den økonomiske udvikling, betydningen af samfundsstrukturerne, specielt fordelingen af ejendomsrettigheder og det økonomiske udbytte af jorden og andre naturressourcer (Kula, 1998; Crocker, 1999) Bæredygtighed er blevet et hyppigt og centralt begreb i den politiske debat Brundtland-rapporten fra 1987 startede den store offentlige interesse for at sikre en bæredygtig udvikling Der er næppe tvivl om, at også i de kommende år vil der blive taget mange initiativer både politisk og forskningsmæssigt, f eks i form af nationale handlingsplaner, som skal bidrage til at sikre»en bæredygtig udvikling«det er der også en række tungtvejende begrundelser for, men en grundlæggende vanskelighed består i, at der er ganske stor uenighed om, hvad der skal forstås ved en bæredygtig udvikling, og hvorledes denne skal nås og opretholdes Afklaring rejser en række vanskelige spørgsmål, hvor bl a økonomiske prioriteringsspørgsmål er centrale Debatten om bæredygtig udvikling har sat fokus på de langsigtede udviklingsmuligheder og tiltag, der kan påvirke disse I denne artikkel behandles begrebet naturkapital, som det anvendes i miljøøkonomi, og dette begrebs betydning i den økonomisk inspirerede diskussion og forsøg på at præcisere begrebet bæredygtig udvikling Naturkapital Et vigtigt udgangspunkt er, at naturen udgør omgivelserne for mennesker og skaber de ydre rammer omkring al menneskelig aktivitet herunder økonomisk aktivitet Den økonomiske udvikling har ført til en række forureningsproblemer og til overudnyttelse af naturressourcer Hvis en sådan udvikling skal ændres, kræves både en indsigt i, hvordan det økonomiske system virker, og en indsigt i samspillet mellem økonomi og natur, for at der kan gribes ind på hensigtsmæssig måde Spillereglerne i det økonomiske system skal udformes under hensyn- 9

2 tagen til sammenhængene i naturen og med respekt for de økologiske systemer Kendetegnende for en økonomisk tilgang er, at naturens betydning for menneskelige levevilkår og tilfredsstillelse af menneskelige behov sættes i centrum Denne tilgang skaber en samlet ramme for de samfundsmæssige prioriteringer Konsekvenser for de menneskelige levevilkår af ændringer i naturtilstanden kan sammenholdes med konsekvenser af ændringer af andre forhold, som også er bestemmende for levevilkårene Rangordning af politiktiltag sker på grundlag af konsekvenserne for levevilkår, herunder etiske hensyn som f eks ønsket om at bevare arter og en ønsket biologisk mangfoldighed Naturkapitalen består af alle»naturens gaver«, dvs udtømmelige og fornyebare ressourcer, ren luft og vand, biodiversitet m v Naturens ydelser for det økonomiske system kan benyttes som input i produktion eller direkte være en del af forbruget Ydelserne deles traditionelt op i følgende fire kategorier: 1) Naturen stiller ressourcer til rådighed, som benyttes som input og omdannes i det økonomiske system, 2) naturen yder en række rense- og nedbrydningstjenester i forbindelse med frembragte affaldsstoffer, 3) naturen påvirker direkte menneskers velfærd og levevilkår (sundhedstilstand, direkte forbrug af naturydelser m v ) og kan derfor opfattes som et forbrugsgode 4) livsunderstøttende funktioner Ud fra en naturmæssig tilgang opfattes natur som de levende organismer, deres omgivelser og organismernes samspil med hinanden og deres omgivelser Natur er også landskaber, og de geologiske processer der medvirker til at forme landskaber Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i Biodiversitet omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer Jordens økosystemer eller livsunderstøttende funktioner udgør komplekse systemer For sikring af disse er det væsentligt, at deres stabilitet og evne til at vende tilbage til en ligevægt, efter de har været udsat for chock, opretholdes Natur har et mængdeaspekt, da en rig natur indeholder mange levende organismer og mange økologiske samspil, men også forskellige kvalitetsaspekter Biologer taler f eks om kvalitet i naturen som det, at økosystemer er styret af naturlige processer, upåvirkede af menneskelige forstyrrelser Kulturhistorisk kvalitet kan dække over, at et landskab indeholder fortidsminder i deres oprindelige form, og natur kan også have æstetiske kvaliteter af betydning for den menneskelige velfærd At omtale natur som naturkapital virker ofte stødende på ikke-økonomer For økonomen er det naturligt at opfatte naturressourcerne som formue- og kapitalgoder, der over tid frembringer en række serviceydelser for samfundet der er væsentlige for den menneskelige velfærd, og som kan analyseres med økonomiske metoder Forvaltning af naturkapital både omfangs- og sammensætningsmæssigt bliver derfor vigtig for menneskelige levevilkår Naturkapital formindskes eller forringes, når udtømmelige ressourcer som olie og kul forbruges, når arter uddør, eller når luftforureningen øges Investeringer i naturkapital kan f eks bestå i skovrejsning eller opbygning af fiskebestande Et vanskeligt problem i forbindelse med naturkapital er, hvordan de mange forskelligartede komponenter kan aggregeres for at skabe overblik Hvis man kan bestemme priser for alle komponenter af naturkapitalen, som afspejler betydningen for velfærd, fremkommer et vægtsystem, som kan benyttes til aggregering Mange af naturkapitalens komponenter har imidlertid ikke markedspriser, og selv når der eksisterer markedspriser, kan disse afvige fra samfundsøkonomiske priser, hvilket giver en række udfordringer for værdisætning Opgørelser af naturkapitalen kræver en fysisk/ mængdemæssig opgørelse af de forskellige komponenter, som naturkapitalen består af, ofte med indbyrdes afhængighedsforhold Næste trin kan så være en værdisætning af disse forskellige mængder Sådanne opgørelser er interessante for at få overblik over udviklingen over tid og for overvejelser, om aktive indgreb skal sættes ind, f eks naturgenopretning eller skovrejsning Naturkapitalen afspejler bl a forskellige historiske perioders brug af naturen Efterfølgende generationer kan ønske både at bevare og slette fortidens spor Ændringer i omfang og sammensætning af naturkapitalen kan vurderes ud fra deres bidrag til den menneskelige velfærd Bæredygtig udvikling Bekymring for, at den nuværende økonomiske udvikling sker på bekostning af en nedslidning af naturen i et omfang, som truer fremtidige generationers levevilkår, er baggrunden for diskussionen om- 10

3 kring begrebet»bæredygtig udvikling«udnyttelsen af naturen har væsentlige konsekvenser for de muligheder, der overlades fremtidige generationer og dermed for fordelingen af velfærd mellem generationer Hensynet til vore efterkommere bliver dermed et helt centralt spørgsmål for den nuværende generations udnyttelse af naturen Fordelingen mellem generationer repræsenterer den nye udfordring i forbindelse med bæredygtighedsdiskussionen, medens fordelingen inden for en generation mellem personer og lande i højere grad repræsenterer den traditionelle diskussion Det er ikke muligt at gennemføre den nødvendige planlægning og tilhørende reguleringer for at sikre en bæredygtighed udvikling, med mindre begrebet præciseres og gøres operationelt Her er der fortsat store uklarheder, og en række definitioner, opgørelsesmetoder og indikatorer bliver anvendt I det følgende gøres rede for begrebet bæredygtig med udgangspunkt i økonomisk teori, og forskellige opgørelsesmetoder diskuteres I Brundtland-rapporten, som satte begrebet bæredygtig udvikling på dagsordenen, findes ikke nogen præcis definition af begrebet, men en række forsøg på at karakterisere begrebet F eks at»en bæredygtig udvikling er kendetegnet ved, at nuværende generations behov opfyldes, uden at fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov bringes i fare«i denne formulering er det specielt lighed mellem generationer og dermed fordelingen over tid, der fokuseres på Bæredygtig udvikling udspringer af et ønske om, at fremtidige generationers interesser skal have samme opmærksomhed som den nuværende generations interesse I den økonomiske litteratur findes adskillige forsøg på mere præcise fortolkninger af begrebet, som kan anvendes i forbindelse med økonomiske teorier og modeller Specielt har»ikke aftagende velfærd over tid«som præcisering af begrebet givet anledning til en række interessante resultater Det etiske krav om bæredygtighed kan opfattes som en kæde af forpligtigelser, som hver generation har over for sine efterkommere, som udtrykt i følgende citat fra G B Asheim (1994): Bæredygtighed er et krav til hver generation om at anvende ressourcebeholdningen på en sådan måde, at samme forventede velfærd (nytte eller livskvalitet) kan opnås af den efterfølgende generation, selv når den efterfølgende generation forpligtiger sig til kravet om bæredygtighed«med disse fortolkninger af begrebet kunne den vækstteori for økonomier med udtømmelige ressourcer, som var udviklet i 1970 erne, anvendes til at afdække begrebets konsekvenser Solow (1974) havde givet Rawl s Max-Min kriterium en intertemporal eller generationsfortolkning, efter hvilken samfundet skulle tilstræbe en udvikling, hvor den dårligst stillede generations velfærd eller forbrug blev maksimeret I en økonomisk model, hvor der er mulighed for via opsparingsbeslutningen at ændre på den kapitalmængde, som overføres mellem generationer, fører dette til, at forbruget skal holdes konstant over tid Solow undersøgte muligheder for at opretholde forløb med konstant positivt forbrug i en økonomisk model Økonomien var kendetegnet ved brug af en udtømmelig ressource, som findes i en given endelig mængde, og som er essentiel i den forstand, at produktion uden input af denne udtømmelige ressource ikke er mulig Analysen viste, at et konstant positivt forbrug kun kan opretholdes, hvis substitutionsmulighederne målt ved elasticiteten mellem den udtømmelige ressource og produceret kapital er større end 1 En substitutionselasticitet på 1 angiver, at en procentændring af den ene faktor modsvares af en tilsvarende procentændring i den anden faktor Med en substitutionselasticitet, som er mindre end 1, kan et konstant positivt forbrugsniveau ikke opretholdes uden tekniske fremskridt Hvis denne nødvendige betingelse er opfyldt, vil det forbrugsniveau, som kan opretholdes, være bestemt af substitutionsmuligheder, teknologiske fremskridt og ressourcebeholdningens størrelse Solows model indfanger tilfældet, hvor den endelige mængde af den udtømmelige ressource virkelig er bindende, idet produktion uden denne ressource ikke er mulig Et mere optimistisk tilfælde er kendetegnet ved, at der findes en backstop teknologi baseret på en fornyebar ressource Produktionsniveauet er da på lang sigt bestemt af den maksimalt opretholdelige strøm af fornyebare ressourcer Hartwick (1977) har med udgangspunkt i Solows resultater udledt en investeringsregel for en økonomi med en udtømmelig ressource Hvis overskuddet fra udtømningen af en sådan ressource (ressourcerenten) investeres i produceret kapital, vil forbruget eller velfærden kunne holdes konstant over tid Reduktionen i naturkapitalen bliver netop kompenseret af en opbygning af en anden type kapital Indsigten fra denne analyse er således, at hvis samfundets samlede beholdning af kapital, dvs na- 11

4 turkapital, menneskelig kapital og produceret kapital, er ikke aftagende over tid, vil det være muligt at sikre ikke- aftagende forbrug eller velfærd og dermed bæredygtig udvikling Hensyntagen til fremtidige generationer er ikke et spørgsmål om at bevare specifikke kapitalgoder, men at sikre disse generationer en generel kapacitet til at frembringe menneskelig velfærd i fremtiden Forbrug af ikke-fornyebare ressourcer er tilladt, hvis forbruget kompenseres med opbygning af andre kapitalbeholdninger med samme potentiale for at generere menneskelig velfærd Den samlede nationale formue, som en generation videregiver til næste generation, må således ikke være mindre end den formue, som generationen selv modtog fra den tidligere generation Hermed fremkommer endvidere en enkel sammenhæng til begrebet indkomst, som det en person eller nation kan tillade sig at forbruge i en periode uden at forringe sin formuestatus (Hicks indkomstdefinition) Indsigten kan også formuleres som et krav om, at nettoopsparingen i de forskellige typer af kapital i samfundet skal være positiv Hvis beholdningen af en type kapital er reduceret, skal dette kompenseres af positiv tilvækst i andre kapitalbeholdninger, som kan kompensere fremtidige generationer Kravet om ikke- aftagende velfærd eller forbrug er således ækvivalent med krav om ikke aftagende total kapital (forudsætningen for dette resultat er bl a konstant rente og befolkning) At vurdere ændringerne i samlet kapital vil ofte være enklere end at vurdere velfærd eller forbrug Priserne som skal anvendes ved opgørelse af ændringer i de forskellige typer af kapital kan dels være bestemt af substitutionsforhold i produktionen eller af substitution i forbruget Priserne som anvendes skal være priser som understøtter en bæredygtig udvikling Disse vil i en række tilfælde afvige fra markedspriser Eksempelvis afspejler markedspriser ikke altid det tab, som forbrug i dag påfører fremtiden Endvidere findes der en række goder, som ikke omsættes på noget marked, således at en markedspris ikke eksisterer Nettonationalproduktet kan under en række betingelser gives en velfærdsfortolkningen og være en indikator for velfærd, jf Weitzman (1976) I en økonomi med en stationær teknologi, ingen eksternaliteter, og hvor agenterne har fuldkommen forudseenhed, er nettonationalproduktet eller nytteværdien heraf proportional med den maksimerede intertemporale målfunktion for den repræsentative forbruger En vigtig fortolkning er, at nettonationalproduktet er et mål for fremtidig nytte, dvs at nationalregnskabet giver information om nuværdien af fremtidig nytte langs det optimale forløb Disse resultater om konsekvenser af bæredygtig udvikling og kendetegn ved politik, som sikrer en sådan udvikling, har oplagt gjort den abstrakte etiske diskussion om begrebet mere konkret og operationel og endda affødt en række ideer til empiriske målinger og opgørelser Den ovenstående tilgang til bæredygtig udvikling forudsætter, at de forskellige typer af kapital kan erstatte hinanden enten i produktionen eller i den menneskelige behovstilfredsstillelse Dette har været anfægtet og diskuteret for nogle typer af naturkapital I det omfang, der findes naturkapital, som er uerstattelig i forhold til opretholdelse af menneskelig velfærd, må kravet til bæredygtighed indbefatte krav om, at beholdningerne af disse typer af»kritisk«naturkapital ikke reduceres Udpegning af kritisk naturkapital eller fastlæggelse af grænser for, hvor langt en type af naturkapital kan nedbringes, bliver så vigtige opgaver Stærk bæredygtighed foreligger, når der indføres krav om, at nogle eller alle typer af naturkapital ikke må reduceres Stærke bæredygtighedskrav kan have absurde konsekvenser, f eks at udtømmelige naturressourcer slet ikke må anvendes Ingen generation vil så kunne udnytte disse ressourcer Udtømmelige ressourcer skal faktisk forbruges, for at de kan være velfærdsgenererende En svagere form, som har været foreslået, kræver, at udtømmelige naturressourcer må anvendes, hvis der opbygges et alternativ, som kan erstatte nedgangen i naturressourcen F eks at der skal sikres fremtidige generationer et bestemt energiforbrug Det kan argumenteres for, at dette krav også er for stærkt, idet energiforbrug kan erstattes af andre former for forbrug i frembringelse af velfærd Som alternativ til at starte med en række restriktioner, som tager udgangspunkt i de eksisterende mængder af naturkapital, forekommer en optimering i relation til menneskelige præferencer at være en bedre fremgangsmåde Manglende substitutionsmuligheder kan indgå i beskrivelsen af samfundets produktionsmuligheder Krav om, at nogle typer af naturkapital ikke må reduceres, bør være en konsekvens af en optimering, hvor økologisk-økonomiske sammenhænge er modelleret Restriktioner på 12

5 naturkapitalen bør fremkomme som resultat af en optimering, ikke som udgangspunkt for en optimering Den måde, hvorpå restriktioner på naturkapital i den stærke bæredygtigheds tilgang indføres, er således ofte utilfredsstillende og vil ofte medføre et velfærdstab Dog kan manglende indsigt i samspillet melllem økologiske systemer og økonomisk aktivitet og henvisning til et forsigtighedprincip give et rationale for at lægge restriktioner på typer af naturkapital inden optimering forsøges Diskussion af substitutionsmuligheder har været en væsentlig del af den økonomiske diskussion omkring bæredygtighed Tillid til omfattende substitutionsmuligheder begrundes ofte med historiske erfaringer Substitution i brugen af naturressourcer kan betragtes som et væsentligt kendetegn ved de industrielle landes økonomiske historie Knaphed på brændselsressourcer var en af drivkræfterne bag den industrielle revolution, hvor teknologiske innovationer muliggjorde ressourcesubstitution og dermed lempelse af nogle begrænsninger Problemerne knyttet til reduktion af ressourcebeholdninger med høj lødighed blev løst ved opdagelse af nye teknologiske processer, som muliggjorde udnyttelse af naturressourcer af lavere lødighed eller erstatning med andre materialer Begrebet bæredygtig udvikling fokuserer på lighed, men også spørgsmål om efficiens er væsentligt for at sikre fremtidig velfærd på et så højt niveau som muligt Spild øger problemer med fremtidig knaphed, som er den bekymring som bæredygtighedsdebatten udspringer af Det er dog interessant at notere sig, at der også kan være konflikter mellem bæredygtighed og traditionel økonomisk maksimering af tilbagediskonteret nytte Anvendes en positiv diskonteringsrate i en model som Solow s med en essentiel udtømmelig ressource, vil det traditionelle optimale forbrugsforløb under nogle omstændigheder være karakteriseret ved et først stigende og senere faldende forbrug, hvilket ikke er bæredygtigt Dette til trods for at forløb med et konstant positivt forbrugsniveau, som derfor opfylder bæredygtighedskravet, er muligt Måling af bæredygtighed I praksis har indsatsen især været rettet mod at måle bæredygtighed ved udviklingen i en række indikatorer for udviklingen i naturens tilstand Denne angrebsvinkel har i høj grad taget udgangspunkt i naturvidenskabernes prioritering af, hvilke områder der må anses for at være vigtige Der er behov for at inddrage økonomiske aspekter i prioriteringen ved at se på naturen som et formuegode, jf tidligere om Solows resultater Dette blev startskuddet til en række teoretiske og praktiske bidrag fra økonomer, jf f eks Hartwick (1977), Asheim (1994), Pearce m fl (1995), Chichilnisky (1997), og Det Økonomiske Råd (1998) Hensyntagen til fremtidige generationer bliver så ikke et spørgsmål om at bevare konkrete kapitalgoder, herunder f eks et bestemt økosystem, en art eller et rekreativt område, men at give rammer for, at levestandarden kan sikres Hensynet til kommende generationer kan derfor ikke afgøres alene ved at se på udviklingen i udvalgte indikatorer, idet substitution mellem forskellige kapitalgoder er tilladt Så længe der ikke er tale om uerstattelig natur med meget høj samfundsmæssig værdi (kritisk naturkapital), burde sustitution ikke være kontroversiel, hvis der anlægges et helhedssyn Men tilbage står, om praktisk måling af bæredygtighed kan være andet end en række udvalgte målbare indikatorer Også her har økonomer givet et række vigtige bidrag, som dog, givet kompleksiteten af bæredygtighedsbegrebet, ikke er fuldstændige og derfor heller ikke kan stå alene til afgørelse af, om en udvikling rent faktisk er bæredygtig eller ej Udgangspunktet for empiriske opgørelser over, om en udvikling kan betegnes som bæredygtig eller ej, er at beregne et korrigeret eller»grønt«nettonationalprodukt, dvs BNP fratrukket forbruget af fast realkapital og justeret for en række»grønne«korrektioner forårsaget af nedgangen i naturkapitalen, jf f eks Det Økonomiske Råd (1998) I princippet skal alle forringelser af naturkapitalen med, men i praksis er dette ikke muligt I Det Økonomiske Råd (1998) omfatter de grønne korrektioner således alene udvindingen af olie og gas fra Nordsøen, det danske bidrag til drivhuseffekten og omkostningerne ved lokal og regional luftforurening På dette grundlag kan der ved at fratrække privat og offentligt forbrug fra det korrigerede nettonationalprodukt fremkommer et»grønt«opsparingsmål, kaldet ægte opsparing Det Økonomiske Råds opgørelse viste, at der har været en positiv ægte opsparing for alle årene For andre lande har tilsvarende opgørelser vist år med negativ ægte opsparing Det sidste er foruroligende specielt på baggrund af, at en række 13

6 reduktioner i typer af naturkapital ikke indgår i opgørelserne Konklusion Da interessen for begrebet bæredygtig udvikling i forbindelse med Brundt land-rapporten opstod, eksisterede der en økonomisk teori, som kunne anvendes til at undersøge konsekvenser og politik-regler knyttet til dette begreb Sådanne analyser kan ved afdækning af konsekvenser af abstrakte etiske principper bidrage til at klargøre den etiske og politiske debat om hensynet til fremtidige generationer Den økonomiske præcisering af begrebet, som ikke-aftagende velfærd over tid, udmærker sig ved både enkelhed og klarhed og ved at indgå i»besnærende«sammenhænge med en række centrale økonomiske begreber Samtidig har begrebet været stærkt inspirende for udviklingen i teori og i analyser af de problemer, miljøøkonomer beskæftigede sig med Præcisering af begrebet har afdækket konflikter og meningsforskelle, samt klargjort begrænsninger ved den økonomisk fortolkning Den økonomiske tilgang har muliggjort de første forsøg på empirisk at måle, om udviklingen i en økonomi levede op til kravet om bæredygtighed Den økonomiske fortolkning er oplagt relevant for det fortsatte arbejde med at udvikle analyseredskaber, indikatorer og modeller, der kan anvendes til scenarie- og politikanalyser, og dermed sikre fremtidig anvendelighed i planlægning og politik Udgangspunktet var lighed mellem generationer Sikring af ikke aftagende velfærd over tid kunne omformuleres til et krav om at sikre samfundets kapacitet til at frembringe velfærd over tid Denne kapacitet er, hvad der skal bevares og sikres hensyntagen til natur og miljø er en vigtig del af denne kapacitetsbevaring, fordi natur og miljø er vigtigt for velfærden på både kort og lang sigt Note * Artiklen er udarbejdet på grundlag af primært Andersen og Mortensen (2000), Mortensen og Andersen (2001) og Det Økonomiske Råd (1998) og (2000) Litteratur Andersen, P og J B Mortensen 2000 Ressource- og miljøøkonomi Pp i Udviklingslinier i økonomisk teori (Chr Hjorth-Andersen) København Andersen, P, J B Mortensen & H Ø Nielsen (red) 2001 Bæredygtighed, økonomi og velfærd Det strategiske Miljøforskningsprogram Asheim, G B 1994 Net National Product as an Indicator of Sustainability, Scandinavian Journal of Economics 96: Brundtland-kommisionen 1987 Vor Fælles Fremtid Brundtland-kommisionens rapport om miljø og udvikling København Chichilnisky, G 1997 What Is Sustainable Development? Land Economics 73, pp Crocker, T D 1999 A short history of environmental and resource economics Pp in van den Bergh Handbook of Environmental and Ressource Economics Cheltenham UK Det Økonomiske Råd, 1998 Dansk Økonomi, efterår 1998 Det Økonomiske Råd, 2000 Dansk Økonomi, efterår 2000 Hartwick, J M, 1977 Intergenerational Equity and Investing the Rents from Exhaustible Resources, American Economic Review 66, pp Kula, E 1998 History of Environmental Economic Thought New York Mortensen, J B & P Andersen 2001 Bæredygtighed og økonomi: Teori og praksis I P Andersen, J B Mortensen & H Ø Nielsen (red): Bæredygtighed, økonomi og velfærd Det strategiske Miljøforskningsprogram Pearce, D W, K Hamilton and G Atkinson 1995 Indicators for Sustainable Development: Economic Principles as Informed by Ecology The Nuts and Bolts I S S Batie red Developing Indicators for Environmental Sustainability: Proceedings of the Ressource Policy Consortium Symposium Washington D C, June 12-13, 1995 Solow, R M, 1974 Intergenerational Equity and Exhaustible Resources Review of Economic Studies Symposium Issue, pp Weitzmann M L, 1976 On the Welfare Signifiance of National Product in a Dynamic Economy The Quaterly Journal of Economics 90, pp

Bæredygtighed, økonomi og velfærd

Bæredygtighed, økonomi og velfærd Introduktion Bæredygtighed, økonomi og velfærd Peder Andersen, Jørgen Birk Mortensen og Helle Ørsted Nielsen (red.) Det Strategiske Miljøforskningsprogram 2001 Bæredygtighed, økonomi og velfærd Bæredygtighed,

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Aalborg Universitet - København november 2015

Aalborg Universitet - København november 2015 . MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars

Læs mere

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991

Fra kapitlet Den økonomiske og monetære union, Dansk Økonomi, maj 1991 170 Det anses imidlertid ikke for sandsynligt, at alle EF-lande inden for en overskuelig fremtid vil kunne deltage i en valutaunion, uden at dette vil give anledning til konflikter. Specielt i Storbritannien

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Capital in the 21st Century

Capital in the 21st Century Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd

NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD. Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd NATUR, ØKONOMI & VELFÆRD Rapport fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe vedrørende økonomi & velfærd 2 INDHOLD 0. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger.. 5 1. Indledning... 13 1.1. Prioritering og naturbeskyttelse

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Ole Gravgård Pedersen Flemming Møller Niels Christensen Danmarks Miljøundersøgelser Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning Udgivet

Læs mere

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens Emner Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens! Generel vs. partiel ligevægt!!!!! Efficiens af en generel ligevægt! Markedsfejl Chapter 16 Slide 2 Generel vs. partiel ligevægt! Analyse af partiel

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.2.2011 2010/2088(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om BNP og mere - Måling af fremskridt i en verden i forandring (2010/2088(INI))

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Valg af styringsinstrumenter i miljø- og naturpolitikken Kendskab til egenskaber ved forskellige styringsinstrumenter er vigtig, når der skal vælges instrumenter til at realisere målsætninger på miljø-

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Bedre løsninger. Det værdiskabende samarbejde mellem. kunde (investor), rådgiver og leverandør

Bedre løsninger. Det værdiskabende samarbejde mellem. kunde (investor), rådgiver og leverandør Bedre løsninger Det værdiskabende samarbejde mellem kunde (investor), rådgiver og leverandør Thomas Christensen Baggrund CC&CO PaperlinX Scandinavia PaperlinX Europe PaperlinX (Australien) InnovationCity

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere